Sammisaq Aappariinneq Tema Parforhold. Upernaaq forrår Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet

Transkript

1 Upernaaq forrår Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Aappariinneq Tema Parforhold Inuuneq erligisara annaavara Jeg mistede det liv, som jeg holdt af Atoqatigiinnermut tunngasut ammaffigisariaqarput Vi må tale åbent om seksuelle ting Usuup puui reolimi, nalequtarlu mumingasoq Kondomer i reolen og et bagvendt bind Kiffaanngissuseqarusunneruvunga Jeg har bare lyst til at leve et frit liv Timiinnaanngilagut, anersaaqarpugulli aamma Vi har både krop og sjæl

2 Ilaqutariinnut atuagassiaq SILA saqqummersinneqartarpoq PAARISA-mit. Familiemagasinet SILA udgives af PAARISA. Atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersinneqartarpoq. Magasinet udgives to gange årligt. Atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput su minngaanneersuunerat erseqqissumik nalunaarneqarpat. Magasinets indhold kan citeres med tydelig kildeangivelse. Kontakt SILA attaveqarfigisinnaavat Tlf.: Fax: SILA PAARISA, Box 1160, 3900 Nuuk Aaqqissuisut Redaktion Nukaraq Eugenius, tlf Sofie Jessen, PAARISA, tlf Akisussaasoq Ansvarshavende Bodil Karlshøj Poulsen, PAARISA Ilioqqaasoq ilusilersuisorlu Layout og tilrettelægning: Tegnestuen TITA v. Nina S. Kreutzmann Naqinneqarfia Tryk: Naqitat A/S Amerlassusii oplag: ISSN Pisartagaqarneq Abonnement Kalaallit Nunaat/Grønland 75 kr. Nunani Avannarlerni/ Norden 95 kr. Apersuinermi atuartartulluunniit allaaserisaanni isummat saqqummiunneqartut, atsiorneqarsimasut atsiorneqarsimanngitsulluunniit aaqqissuisoqarfiup PAARISA-lluunniit akisussaaffigisinnaanngilaat. Meninger og holdninger, der kommer til udtryk i interviews eller i læser indlæg, signerede, er ikke nødvendigvis redaktionens eller PAARISAs opfattelse, og disse derfor ikke kan gøres ansvarlig herfor. SAQQAATA ASSITAA / FORSIDEFOTO: Irene Jeppson ALLAFFIGITIGUT SILA atuagassiaavoq atuartartut peqatiga lugit ineriartortikku sutarput. Taamaattumik pisariaqartipparput atuartartut isu maannik tusarlerneqartarnissarput. SILA-p ilusaa, imai siunissamilu imarisinnaasai pillugit allaffigisinnaavatsigut uunga: sila@nanoq.gl SKRIV TIL OS SILA er et magasin, som vi gerne vil udvikle i dialog med læserne. Derfor vil vi opfordre jer til at skrive til os om magasinets form, indhold og hvad det kan tage op i de næst kommende numre. Skriv til redaktionen på sila@nanoq.gl SILA ilaqutariinnut atuagassiamut ateritin neqarpoq; sila isu maqartin ne qarpoq i nuup siluarsuaanik, silamik avatingii si gi satsinnik aamma silaqassutsitsinnik ersernerullunilu kime qas sutsitsinnut. Silap ersersittarpai silarsuarput aamma avatangii sitsinni sila, aammali oqaaseq i sumaqarpoq isumassutsimik silaqassutsimillu. SILA er navnet på familiemagasinet; sila betyder både universet, vejret og forstand og er udtryk for energier. Sila både ud tryk ker verden og vejret omkring os, samtidig med at betydning af ordet også går indad mod vores forstand og intellekt. SILA-mi ukiamut saqqummersussami immikkut sammineqassaaq: Peqqinnikkut naligiinnginneq Temaet for efterårets nummer af SILA bliver: Ulighed i sundhed Imai Indhold 4 Inuuneq erligisara annaavara 6 Jeg mistede det liv, som jeg holdt af 8 Atoqatigiinnermut tunngasut ammaffigisariaqarput 10 Vi må tale åbent om seksuelle ting 12 Usuup puui reolimi, nalequtarlu mumingasoq 14 Kondomer i reolen og et bagvendt bind 16 Kiffaanngissuseqarusunneruvunga 18 Jeg har bare lyst til at leve et frit liv 20 Timiinnaanngilagut, anersaaqarpugulli aamma 22 Vi har både krop og sjæl

3 Tamarluinnatta, meeqqatsinnuttaaq kissaatigisarunarparput peqqilluta inuunerillutalu inuunissarput. Inuunerittami pingaartitat ilagaat i nuunerinnissamut qaffassaaneq. Aappariinnerup iluani inuunerissuunissaq eqqartorneqarsinnaava? Aappariilluarnissaq anguniarlugu kiap inuunerup sorsugassartaanik ilinniartissinnaavatigut? Ilaqu tariiussu seq ileqqunik perorsaanermillu aammalu kulturikkut pingaartitanik pissusilersuutinillu qulakkeerisuusarpoq aamma asanninneq misigissutsillu eqqarsaatigalugit. Kisianni atoqatigiinneq pineqartillugu ajornakusoortinneqartarpoq misilittakkat meeqqanut ingerlateqqin nissaat. Aappariilerlaat amerlavallaarunarput isumaqaqqajaasartut aappariinneq nuannersuinnaallunilu pilluarnerinnaasoq, aappariinnermilu aaqqiagiinnginneqarlunilu unamminartoqarnavianngitsoq. Aappariinnerli inuunermi allatulli aporfissanik naapitassaqarsinnaavoq. Qimattarne rit amerligaluttuinnarput, taamaammat pissusissamisuussaaq uni kaal lalluni eqqarsaatigissallugu suna aappariilluarnerup ilisarnaatigi neraa. SILA-p uani samminiagaa tassaavoq aappariinneq. Makku atuarsinnaavasi: Ataatap kisermaap panini peqqissumik atoqatigiinneq pillugu perorsarniaraa. Qanoq iliussava? Ataataasumit paniusumillu siunnersuutit pitsaasut silatuullu anninneqarput. Aappariit, qanoq ilillutik meeqqatik inuusuttunngulersut atoqatigiinneq pillugu taassumalu malitsigisinnaasai pillugit oqaloqatigisarsimallugit oqaluttuarput. Arnaq inuusuttoq, kisermaajuneq pillugu oqaluttuarpoq. Allalerineq pissutigalugu aappariinneq kipisariaqaleraangat taava? i leqqupalaat allanngortinneqarsinnaappat? Angutip allannguiniarluni ilungersornera atuarneqarsinnaavoq. Ukiut 50-it aappareereersimanermi suli asallunilu ataqqeqatigiittoqarsinnaava? Aap, taama oqaluttuarput aappariit misilittagaqarluartut. Aammattaaq oqaluttuaraat qanoq meeqqatik aappariinneq pillugu perorsartarneritik. Atuarluarisi oqallilluarisilu. Vi ønsker vel alle selv at have og for vore børn at de får et sundt og godt liv. Højnelse af livskvalitet er et af nøgleordene i Inuuneritta. Kan vi tale om livskvalitet i forhold til parforhold, og hvem kan lære os at at mestre livets udfordringer, så vi får det gode parforhold? Familien er traditionelt opdrager og garanten for videreførsel af kultur og adfærdsmønstre også når det gælder kærlighed og følelser, men når det gælder sexlivet har mange svært ved at videregive egne erfaringer til børnene. Alt for mange nye par tror nok, at parforhold kun betyder glæde og lykke, og at der ikke vil komme uoverensstemmelser eller udfordringer i parforholdet. Ligesom alt andet her i livet, kan et parforhold også indeholde modgang. Vi ser flere og flere brudte parforhold, og derfor er det nok værd at stoppe op og tænke over, hvad der kendetegner et sundt parforhold. I dette nummer af SILA sættes fokus på parforholdet. I kan læse om: En enlig far, der skal opdrage sin datter til et sundt sexliv. Hvordan gør han? Der er gode og kloge råd fra både far og datter. Et ægtepar der fortæller, hvordan de har snakket med deres teenagebørn om sex og følgerne heraf. Den unge kvinde, der beretter om at leve som single. Hvis nu parforholdet er brudt sammen på grund af utroskab, hvad så? Er det muligt at ændre sine uvaner? Læs om, hvordan en mand kom igennem sine bestræbelser på at ændre sig. Kan man stadig elske og respektere hinanden efter 50 års ægteskab? Ja, fortæller et livserfarent par, som også fortæller om, hvorledes de har opdraget deres børn til at indgå i parforhold. God læsning og diskussion. 3

4 allaaserinnittoq: Aminnguaq Dahl Petrussen Assit: irene Jeppson - Inuup kialluunniit iliuuserisani nammineq akisussaaffigai. Uangalu iliuuserisimasakka pissutigalugit inuuneq e rligisara, toqqissisimanartitaralu annaavara, Pavia Lyberth oqarpoq. p aviap iliuuserisimasaa tassaavoq aappaqartilluni allalerisar neq. Tamanna ukiut arlallit akiorniarlugu sorsuutigisimavaa, paasiniarsaralugu sumik tunngaveqarnersoq qaangerniarsarisimallugulu. Ullumikkut Pavia nammineq suliffeqarfiuteqarpoq, aappaqarluni Nuummilu najugaqarluni. Alloriarneq siulleq - Aappaqaraangama aapparisakka assut erligisarpakka, sakkortuumik misigissuseqarfigalugit. Immaqa ilaanni i ngasa nga juttumik. Pingaartippara asanninnerma takutinnissaa, assersuutigalugu pingaartittarpara aapparisara u llormut arlaleriarlunga oqarfigissallugu nuannaralugu, asallugu kiisalu tunissutiminernik pajoqattaarlugu. Aamma sms inik asannippaluttunik nassissallugu nuannari sarpara, eqqarsartarlungalu aamma uanga taama pineqarusullunga, Pavia Lyberth oqaluttuarpoq. Pavia oqaluttuarpoq ullumikkut paasisimallugu inuit a ssigiin ngitsunik pisariaqartitaqartut, ilaatigut imminnut pisariaqartitaminnik tuninngitsoortarlutik. - Iliuuserisama assinganik tunineqanngikkaangama misigiler tarpunga soqutigineqarnanga. Oqarnerlu ajorpunga, piumasaqarnerlu ajorlunga taamatulli pineqarnissannik. Eqqarsalertarpunga nuannarinerpaanga?. Misigissuserlu taanna sivi suumik pigigaanni, allanut qiviaqqajaaneq p ilersarpoq, Pavia oqaluttuarpoq. Pavia aapparisaminut pasinneqqajaalertarpoq, imminullu tatigiunnaarluni. Piumasai amerligaluttuinnarput, imminullu t atiginera milligaluttuinnarpoq. - Taava arnamik allamik uannut soqutiginnittumik naammattuuivunga. Assut tupappunga, aappaatigullu pissa nganar torsiulerlunga. Imigassartorsimatinnanga pissa nganartorsiornera akiorsinnaasarpara, imersimatillungalu suna tamaat sapinngitsutut misigilertarpara. Ullut ilaanni alloriarneq siulleq pivoq allasiorpunga. Ajuusaaqaanga, kisiannili aappaatigut nuannarineqartutut misigisimallu nga perusutannillu tunineqarsoralunga, Pavia oqaluttuarpoq. Inuuneq erligisani annaavaa - Eqqarsaatikka aapparisanniiginnaavittarput, arnaq allaleriffigisara soqutiginngilara. Assut ajuusaartarpunga, uummalluttaqalungalu. Kisianni allalerinissamut alloriar neq siulleq tigoreerakku, kiisalu nuannarineqarnera misi gerusullugu allanik attave qartarneq iperaruminaatsippara, Pavia oqaluttuarpoq. 4

5 Pavia oqaluttuarpoq assut uggorisarlugu allalerinissamut alloriarneq siulleq tigusimagamiuk. - Eqqarsariaasera malillugu, alloriarneq siulleq tigoree raanni, tulliisa aamma tigunissai nalunarunnaavittarput. Ataasiarlutit allaleriguit akiornianngikkukkulu iperaruminaatsorujussuuvoq. Uanga allaat ilikkangaarakku ajuu saassaarpungaluunniit. Tamanna assut uggorisarpara, oqaluttuarpoq. Pavia oqaluttuarpoq allalerinerup kingunerisaanik inuu neq erligisani, tassaasoq toqqissisimalluni aappariinneq ilaqutariinneq annaasimallugu. - Allalerinera akisunaarujussuarpara. Tamannalu akueriuminaatseqqaariarlugu akueriniarsaraara, tassami nammineq pisuussutigalugu paasivara. Aamma oqaloqatigiissutigisaqattaarparput, paasivaralu taama pisoqarnera tamatta toqqissisi manartin ngikkipput, qimappugullu, p avia oqarpoq. Iliuuseqarfigaa Pavia allalerisarneq, kiisalu arnanik allanik attaveqartar neq qaangerniarlugu iliuuseqarsimavoq. - Paasivara allalerisarnera, allanullu attaveqarniartarnera i mminnut tatiginngittarnermik tunngaveqartoq. Tamannalu uanga misigissusinniippoq. Taamaammat angutit misigissutsiminnik oqaloqatigiittartut attaveqarfigaakka, ilaasalerlungalu. Pasinneqqajaasarnera, imminut tatigin ngittarneralu pillugit oqaloqatigisarpakka, assorujussuarlu iluaqutigisimallugu, tassami misigissutsikka oqaluuserisalerpakka, akiugassamalu akiornissaanut nukissaqarne rulerlunga, Pavia oqaluttuarpoq. Ullumikkut Pavia aappaqarpoq, aappariinnermilu tatigeqatigiissinnaaneq pingaarteqaa. - Ullumikkut misigissutsit sequtserisinnaasut takkukkaangata aappannut oqaatiginissai ilikkarnikuuara. Aappariinnerup iluani arlaannik pisariaqartitaqaruma oqaatigi sarpakka, oqaloqatigiinnikkullu akiorniagassat akiorniar tarpakka, Pavia oqarpoq. Paviap siunnersuutai Paviap allalerinissamik eqqarsartut ima oqarfigerusuppai: - Alloriarneq siulleq tigunngilluaannaruk. Allale rin ngilluaan narit. Akisunaarujussuarsinnaavat, inuunerlu inuune reru su tat annaasinnaavat. Aamma imminut ilatillu misigissutsit tungaasigut naalliutsiinnassavatit. - Alloriarneq siulleq tigusimagukku allalerisimaguit akiorniarsariguk, arlaannik ikiortissarsiorlutit. Akiorniarsarin ngikkukku iperaruminaatsorujussuusinnaavoq, Pavia oqarpoq. 5

6 Alle mennesker er ansvarlige for konsekvenserne af egne handlinger. Og på grund af mine handlinger mistede jeg et værdifuldt og trygt liv, siger Pavia Lyberth. Pavias handling var at være utro i sit parforhold. Igennem mange år kæmpede jeg imod det og forsøgte at forstå grunden til, at jeg gjorde det for at kunne stoppe. I dag har Pavia egen virksomhed, han har en kæreste og bor i Nuuk. Det første skridt Når jeg har en kæreste, er jeg utroligt glad for hende og har meget stærke følelser for hende. Nogle gange er det måske endda for meget. Det er vigtigt for mig at vise mine kærlige følelser, som for eksempel ved at sige til hende flere gange om dagen, at jeg holder af hende og elsker hende og komme med små gaver. Jeg kan også godt lide at sende kærlige sms er, og jeg tænker, at det kunne være rart at blive behandlet på samme måde, fortæller Pavia Lyberth. Pavia fortæller, at han nu har forstået, at mennesker har forskellige behov, og at man ikke altid giver det, som andre har behov for. Når jeg ikke fik den samme opmærksomhed, som jeg selv gav, følte jeg, at der ikke var nogen interesse for mig. Jeg sagde heller ingenting om, at jeg ønskede at få den samme opmærksomhed. Så tænkte jeg måske er hun 6

7 ligeglad med mig? Og når man går rundt med sådan nogle følelser i lang tid, begynder man let at kigge efter andre, fortæller Pavia. Pavia begyndte at blive meget mistænksom overfor sin kæreste og mistede selvtilliden. Han ville have mere og mere, og hans selvtillid blev mindre og mindre. Og så var det, at jeg mødte en anden kvinde, der interesserede sig for mig. Jeg blev meget forbavset, men samtidigt syntes jeg jo, at det var utroligt spændende. Når jeg var ædru, kunne jeg styre spændingen, men når jeg havde drukket, følte jeg, at jeg bare kunne det hele. Og en dag tog jeg det første skridt jeg var utro. Jeg blev meget ked af det, men på den anden side følte jeg, at nogen virkelig kunne lide mig og gav mig det, som jeg havde brug for, fortæller Pavia. Han mistede det liv, som han satte pris på Mine tanker var hele tiden hos min kæreste, og jeg var ikke interesseret i hende, som jeg var utro sammen med. Jeg var ofte meget ked af det og var meget urolig. Men jeg havde jo taget det første skridt som utro, og jeg ville så gerne føle mig elsket, så det endte med at blive svært at lade være med at mødes med andre kvinder, siger Pavia. Pavia fortæller, at han virkelig fortryder, at han tog det første skridt. Jeg tror, at når man først har taget det første skridt, så er det utrolig let at tage de næste. Når man først har været utro én gang, og ikke bekæmper trangen, så bliver det meget svært at holde op med det. For mig var det sådan, at jeg endda holdt op med at være ked af det, efter at jeg var kommet ind i vanen med det. Det ærgrer jeg mig utrolig meget over, siger han. Pavia fortæller, at følgerne af hans utroskab blev, at han mistede det liv, som han satte stor pris på, og som bestod af et trygt parforhold og en familie. Min utroskab kostede mig virkelig alt for meget. Og selv om det var meget svært at acceptere i begyndelsen, prøver jeg på at leve med det. For jeg har jo forstået, at jeg selv var skyld i det. Vi talte sammen om det flere gange, og jeg forstod, at i ngen af os kunne føle os trygge på den måde. Og så gik vi fra hinanden, siger Pavia. Han gjorde noget ved tingene Pavia har gjort noget for at holde op med at være utro og have kontakt med andre kvinder. Jeg har forstået, at min manglende selvtillid er grunden til, at jeg har været utro og været sammen med andre kvinder. Det er altså noget, der ligger i mine egne følelser. Derfor har jeg taget kontakt til en gruppe mænd, der taler sammen om følelser, og nu er jeg begyndt at være med dér. Jeg taler med dem om min mistænksomhed og om min manglende selvtillid. Det har jeg haft meget stor glæde af, for nu er jeg begyndt at kunne tale om mine følelser, og jeg har fået kræfter til at kæmpe mod mine problemer, fortæller Pavia. I dag har Pavia en kæreste, og det er meget vigtigt for ham, at der er gensidig tillid i parforholdet. I dag har jeg lært at tale med min kæreste om de følelser, som dukker op og kan ødelægge så meget. Når der dukker n oget vigtigt op i vores parforhold, så siger jeg det, og så prøver jeg på at bekæmpe det, ved at vi taler sammen om det, siger Pavia. Pavias gode råd Pavias råd til mennesker, der overvejer sidespring: Lad være med at tage det første skridt. Lad være med at være utro. Det kan koste dig alt for meget, og du kan miste det gode liv, som du værdsætter så højt. Du kan også skabe en masse følelsesmæssige problemer - både for dig selv og dine kære. Hvis du har taget det første skridt at være utro så gør dit bedste for at bekæmpe det ved at søge hjælp hos nogen. Hvis du ikke prøver på at bekæmpe trangen, kan det blive uhyggelig svært at holde op igen, siger Pavia. af Aminnguaq Dahl Petrussen foto irene jeppson 7

8 Ilaqutariinni paqumiginagu eqqartuinerusariaqarpugut, ingammik kinguaassiutitigut nappaati naartuersittarnerit assigisaallu pinaveersimatinniarlugit, angajoqqaammi akisussaasuuvugut. Angajoqqaat kiisalu Villadsen Ilulissaneersut taama oqarput. Taakku 17-inik ukiulimmik erneqarput 14-inillu ukiulimmik paneqarlutik. allaaserinnittoq: Else Løvstrøm Assit: Bent Petersen Atoqatigiinnermut tunngasut ilaqu ta riinni eqqartorneqarnissaat qanoq pi ngaartigaa? Pingaaruteqartorujussuuvoq, uannut anaanatut taavalu ilaqutariit iluanni inuusuttunngortuulerluni nappaatit, naartulertarnerit naartunaveersaatinullu tunngasut eqqartussallugit aammalumi aappariinnerup iluani asannilersoornerullu iluani misigisinnaasat eqqartussallugit. Meeqqatta ingammik anaanaminnut eqqartulaartartorujuuvaat, pingaarutilittorujullu isumaqarfigaara. Nukappiaqqat niviarsiaqqallu eqqartuiffiginissaat assigiinngissuseqarpa? Assorujussuaq, ernerput 17-inik ukioqarluni atoqateqartalersoq paasigatsiguli usuup puuinik assigisaannillu tuniorartartorujussuuvara, immaqa ingasaallugu taava niviarsiaraq immaqa arnaariarama misigissutsikkut sakkortunermik misigineruara, soorlu iluatinnarnerusutut misinnarnerusoq. Suu, soorunalimi assigiinngissuseqartippakka. Aamma panipput assorujussuaq sammisarigatsigu meeraaneraniilli. Kingunissai pillugit eqqartuiffiginissai assigiippat? Assigiipput, kinguaassiutitigut nappaatit kingunerisinnaasai assigiipput. Nukappiaqqap naartutitsisinnaanera annilaanganarpoq, niviarsiaqqallu naartulersuussagaluaruni naartuersissinnaanera misigissutsikkut sakkortusinnaavoq. Arnaaneri angutaanerilu assigiinngissutigiinnarpaat. Naak, nukappiaqqat pequ ernerusutut misinnaraluartut, niviarsiaqqallu eqqissisimanerusumik inuuneqartutut misinnarlutik. Kisianni soorunalimi sissuernissap tungaatigut assigiissuseqarput. 8

9 Qaqugukkut eqqartuinissaq pisaria qarpa? Ernerput aneertalermat ukiui naleqqussorileratsigit sukumiinerusumik kingunerisinnaasai pillugit eqqartuiffigisalerparput. Peroriartorneranni ernerput qusaneruvoq meeraanerminiilli taamaammat sissuernarnerulaartutut misinnartoq eqqaamaniarpara. Kisianni panipput ammanerusutut misinnartippara. Eqqartuinissigut meeqqasi sissuerne rulerpat? Taamaassimassaaq, anaanatut akuliuffigivallaartarpakka, taava aporaatilertarpugut ah sissuerpugut imaluunniit tassanngalimi apersorputit! Kisianni naatsorsuutigaara siunissami sakkussaannik tunisimassallugit. Ilissi nammineq toqqissisimanartippisiuk eqqartornissaa? Toqqissisimanartippara. Naak, uagut meeraanitsinni tamakku eqqartorneqajuitsorujussuugaluartut. Pingaartippara meeqqama paasissagaat suna ajortuuva suna ajunngitsuuva? Inuiaqatigiit allat taanna atorluarnerusariaqarpaat pingaaruteqaqimmat. Atoqatigiinnermut tunngasut siornatigut paqumigineqartaramik. Inuusuttut isaannik isigalugu massakkut ammariartortorujuttut misinnarpoq. Takorloorsinnaavisiuk meeqqassi inuusuttuullutik suli aappaninnatik meeraqalernissaat? Takorlooruminaatsorujussuuvoq uanga takorloorsinnaanngilara! gut tassa 23-nik 19-inillu ukioqarluta. Meerartaarneq nuanneraluarluni piffissamik tigusisorujussuuvoq. Timersortorujussuugatta marluulluta meerartaarnitsinni unitsiimisariaqarsimavarput timersornerput. Pingaartippara meeqqama aatsaat ilinniagaqareerunik nammineq inuutissarsiutissaminnik aningaasarsiutigisinnaasaminnik pilersitseqqaarnissaat. Aappariinnerulli pianik namminneq meerartaarniarlutik pissappata ataqqissavara, namminnerli inuusuttooqqaarlutik meerartaarnissaat pingaartippara. Eqqartuisarnerup inuiaqatigiinnut suut sunniutigissavai? Meeqqatsinnut paasititsinissaq uagut a ngajoqqaat akisussaaffigaarput, meeqqatsinnut eqqartuinitsigut paasitittussaavagut suut ajortuunersut suullu ajunnginnersut. Upperaara sunniuteqarsimanissaa. Uagut inuusuttunnguulluta meerartaarpu- 9

10 Vi er nødt til at tale sammen i familierne om seksuelle emner, uden at føle ubehag ved det, især for at forebygge kønssygdomme, aborter og lignende. Som forældre er vi jo de ansvarlige. Sådan siger forældrene og Villadsen, der kommer fra Ilulissat. De har en 17-årig søn og en 14-årig datter. af Else Løvstrøm foto Bent Petersen 10

11 Hvor vigtigt er det at tale sammen om seksuelle emner i fami lierne? Det er meget vigtigt for mig som mor, at man taler sammen i familierne om sygdomme, som de unge mennesker kan komme ud for, og om graviditet og præventionsmidler, og selvfølgelig også om de følelser, som findes i ægteskaber og forelskelser. Den eneste forskel er, at den ene er hankøn og den anden er hunkøn. Selv om drenge nok virker lidt mere overstadige, og piger nok har en lidt roligere måde at leve på. Men med hensyn til nysgerrighed ligner de nok hinanden. Hvornår er det passende at snak ke med dem om det? vigtigt, at mine børn skal vide, hvad der er godt, og hvad der er skidt. Det er så vigtigt, at jeg synes andre familier skulle bruge denne metode på en god måde. Tidligere opfattede man seksualitet som noget væmmeligt. Set med unge menneskers øjne er det nu tydeligt, at der er meget mere åbenhed omkring det. Vores børn snakker da jævnligt om det, især med deres mor, og jeg synes da, det er ret vigtigt. Er der forskel på måden man snakker med drenge og piger på? Ja, meget, og efter at vi fandt ud af, at vores søn som 17-årig havde fået et seksuelt forhold, er jeg virkelig begyndt at give ham kondomer og andre lignende ting. Og måske går jeg lidt for meget op i det, i forhold til pigen. Måske skyldes det, at jeg er kvinde, og at jeg derfor går mere ind i det med følelserne, fordi det føles så vigtigt. Ja, selvfølgelig synes jeg, at der er forskelle. Også fordi vi har været så optaget af pigen lige siden hun var lille. Er det de samme ting, man kan snakke med dem om, om konsekvenserne? Da vores søn begyndte at gå ude i byen, mente vi, at han nok var kommet i den alder, hvor vi mere klart måtte forklare ham konsekvenserne af forskellige ting. Jeg mener, jeg kan huske fra deres opvækst, at vores søn var mere genert fra barnsben af, så man skulle være lidt mere opmærksom på ham. Men vores datter lader til at være mere åben. Er jeres børn blevet mere opmærksomme efter jeres sam taler med dem? Det tror jeg da nok, som mor blander jeg mig vist for meget i deres sager, og så får vi nogle små sammenstød - arh, vi er opmærksomme eller hold da op, hvor du dog spørger! Men jeg går da ud fra, at vi har givet dem nogle redskaber, som de kan bruge i fremtiden. Kan i forestille jer, at jeres børn får børn, inden de er kommet i fast parfor hold? Nej, det er godt nok svært at forestille sig jeg kan i hvert fald ikke se det for mig! Vi var selv meget unge, da vi fik vores barn altså 23 og 19 år gamle. Og selv om det var dejligt at få et barn, tog det jo utrolig meget tid. Vi var begge ivrige sportsfolk, og vi var da nødt til at holde lidt pause fra sporten, da vi fik børn. Det er vigtigt for mig, at mine børn først får sig en uddannelse og derefter et arbejde, så de kan forsørge sig selv. Når de så engang kommer i fast parforhold og kommer så vidt, at de vil have børn, vil jeg respektere det, men jeg synes, det er vigtigt, at de først lever et liv som unge mennesker, inden de får børn. Ja, det er de samme. Følgerne af kønssygdomme er de samme. Man bliver ængste lig ved tanken om, at drengen kan gøre nogen gravid, og skulle pigen gå hen og blive gravid, kan der komme alvorlige følelsesmæssige problemer, hvis der bliver tale om abort. Jeg tror på, at det nok skal virke for dem. Følte I jer selv rolige ved at skulle tale med dem om det? Ja, jeg havde det godt med det. Selv om man næsten aldrig talte om sådan noget i vores barndom. Jeg synes bare, det er så Hvad bør resultatet blive af at tale om tingene? Det er vores ansvar som forældre at oplyse vores børn, og ved at tale med vores børn, skal vi få dem til at forstå, hvad der er godt, og hvad der er skidt. 11

12 12 allaaserinnittoq: Aminnguaq Dahl Petrussen Assit: Leiff Josefsen

13 Avaaqqap inuusuttuaranngoriartuaarne rata nalaani, ataataata ullut ilaanni ingeq quaa oqaloqatigerusukkamiuk. Oqaluttuuppaa i nuusuttuaranngoriartortoq, taamaammallu aamma ulloq aaqalerfissaa takkukkumaartoq. - Timit piareersarpoq, aaqaleruillu ingerlaannaq oqassaatit, atortussatit isuma gissavakka, ataataa oqarpoq. Ullut ilaanni quiniarluni takuaa aaqalersimalluni, ataatanilu qaaqquaa. - Ataataga saamarpalulluni eqqissisimallunili qungujuppoq, i ssiaannaqqullungalu nammi neq sanilitsinnut nalequttamik atorniassagami. Iserami oqaluttuuppaa nga nalequtaq qanoq atorneqartarnersoq, oqaasiilu malillugit ativara. Assut i ppin nar poq, ataatagami oqarpoq nipputtartortaa qalliutissagiga s unaaffami kukkulluni, Avaaraq illarluni oqaluttuarpoq. Usuup puui reolimi Avaaqqammi inuunermi ilaa ataatani kisimeeqatigaa. Ullumik kullu kingumut qi viaraa ngami qujamasuutigisarpaa ataa tami ammalluni eqqissillunilu paa rillu arsi mammani, inuunermilu aqqusaagassat pillugit aqqutissiuuttarsimammani. Anaanani najornikuunngisaannarpaa, silattorporlu anaanaartugaqarluni. Avaa raq arfineq marlunni ukioqartoq ataata nilu kisimiilerput, ataatami nuliarnissaata tungaanut. Aaqalereersimalersoq ataataata oqaloqatigiumaqqippaa. - Oqarfigaanga panigigaminga takusinnaallugu perorsimasu nga, kiisalu nukappiaalunnut akuusalersimasunga aamma ma lugi simallugu. Oqarpoq taamaalluni piffissaq atoqatigiinni ar nermik misilittaaffiusoq takkukkumaartoq. Nassuiaappaa nga lu aaqartalereerama aamma naartusinnaan ngor ni kuusunga, taa maammallu paarisariaqartu nga. Usuup puuilu reolinnut i livai, oqarlunilu q a quguluunniit atorfissaqalissagaluarpata na lus san nginnakkit sumiittut tassunga ilillugit, tigoriaannaasullu. Oqarlunilu imaanngitsoq atoqateqarnissamik misileraa lissagama pajukkaanga, kisiannili qaquguluunniit atorfis saqartissa guk kit nalunnginni assagakku su miinnersut pajuk kaanga, Avaaraq oqaluttuarpoq. Kanngusuppoq Avaaqqap ataatanilu marluinnaanermini eqqaamasai nuanner nerit tassaapput, arfininngornikkut itertarnera ataatani nipilersuk kanik tusarnaarujuujutigaluni eqqiaajutigaluni erinarsua taar toq naak erinaluk kalua qa luni. - Ullumikkut nipilersukkat taakku tusa raangakkit nuannaajallattarpunga, taamanikkumut eqqaanartillugit, oqarpoq. 13-inik ukiulik ataataata suleqqulerpaa. k ioskimi sulilerpoq, atisartaassagunilu, arlaan nilluunniit nammineq pilerigisaminik pisaarusukkuni nammineq akilertarpai. - Ataataga aningaasarsiakkaajunngilaq, taamaakkaluartorli paarilluarpaanga. Oqaaqqissaarneq ajorpaanga, kisiannili ilisi matittar lu nga inuunermi aqqusaagassa mik. Asanninnermik ulikkaarpoq, ullumik kut qujamasuutigisannik, Avaaraq oqarpoq. Avaaqqap aamma qujamasuutigeqaa ato qatigiinneq pillugu ataatami imminut ilisi matit sissutigisarnikuusai. Tamanna uter fi geqqis savarput, ilaqaqqaarnerali tikeqqaalaariartigu. - Piffissaq takkussimammat nukappiaq qamik tukkusoqarpunga. Ilagiippugullu. Usuup poo qanngilaq, naak ininni piareeqqasoqaraluartoq. Uangami nalorsarpunga, taama nilu imatut nukittutiginanga ilagisara poo qaqqullugu. - Ataatama pooqarsimanngitsugut paa sigamiuk nukappiaaluup anaanaanut sia ner poq, qaaqqullugillu. Tassamigooq poo qarani ilagiinnerup kingunerisinnaasai eqqartussagatsigit. Assut kan ngusuppunga, ullumikkulli takusinnaavara paarilluarami nga taamaaliortoq, Avaaraq oqaluttuarpoq. Ingerlateqqissavai Avaaqqap ataataata oqaluttuuppaa neri uutigalugu aatsaat p iareertutut misigileruni meerartaarnissaa. Aamma nappaati piluit a ssigiinngitsut pillugit oqaluttuuppaa. - Oqaaqqissaanngisaannarpaanga. Oqartarlunili neriulluni aatsaat nammineq initaaruma, namminerlu aningaasarsiuleruma meerartaassasunga. Ataatama ammasumik atoqatigiinneq pillugu ilisimatitsissutai malippakka, isumaqarpungalu kingunerisi magaa uanga nammineq atoqatigiinnerup tungaati gut eqqissisimasumik inuuneqar nera. Misile raaniakujunnerit pissanganartorsiorniakujuinnarlunilu atoqateqarniar tar nerit atorsiman ngilakka, imminullu paarisarsimallunga, Avaaraq oqarpoq. Avaaraq Sisimiormiuuvoq, 25-nik ukioqarpoq, ullumikkullu aappanilu, aappaatalu ernera Nuummi najugaqarlutik. Allaffimmiutut ilinnialernissaminut qinnuteqaqqammerpoq. - Qujasaqaanga ataatama perorsaaneranut. Aamma anaanaartugarisimasara, ataata malu maannakkut nulia qutsatissa qar fi gaakka. Meerartaaruma ammasumik eqqissisimasumillu pissuseqarnera meeq qan nut inger lateq qissavara, isumaqarpu ngami tamanna pitsaasuusoq. Atoqatigiinneq pillugu, meeqqat p iareersimagaangata eqqartueqatigiittarnissaq pingaaqaaq, ta man nalu aamma uanga i luaqutigisimaqigakku ingerlateqqissavara, neriullungalu allat aamma taama pissasut, Avaaraq oqarpoq. 13

14 Dengang Avaaraq så småt udviklede sig til at blive til en ung kvinde, sagde hendes far en dag til hende, at hun skulle sætte sig ned, for han ville gerne snakke lidt med hende. Han fortalte hende, at hun nu var ved at blive til en ung kvinde, og at hun sikkert snart skulle have menstruation. Din krop er ved at gøre sig klar, og du skal sige det til mig, så snart du begynder at få menstruation, så skal jeg nok skaffe de ting, som du har brug for, sagde hendes far. Da hun en dag var på toilettet for at tisse, opdagede hun, at hun blødte, og hun kaldte på sin far. Min far lød meget venlig og rolig og smilede, og så sagde han, at jeg bare skulle sidde stille, så ville han smutte ind til naboen for at låne nogle bind. Da han kom ind, fortalte han, hvordan man skulle bruge bindet, og jeg gjorde, som han sagde. Det var slet ikke rart, fordi min far havde fortalt mig, at den side med lim på skulle vende ind mod huden og det var jo ligesom ikke rigtigt, fortæller Avaaraq grinende. Kondomer i reolen Igennem nogle år voksede Avaaraq op alene sammen med sin far. Og når hun nu ser tilbage på sit liv, er hun taknemmelig over, at hendes far har passet hende i trygge og åbne rammer, og at han ligesom har banet vejen for hende for de ting, som hun skulle igennem. Hun har aldrig boet sammen med sin mor, men en dag kom der én, som hun kunne k alde for mor. Da hun var syv år gammel, blev Avaaraq og hendes far alene, indtil han fandt sig én at gifte sig med. Og efter at hun var begyndt at få sine menstruationer, ville hendes far igen snakke med hende. Han sagde til mig, at han nu kunne se, at jeg, hans egen datter, havde virkelig udviklet mig fysisk og, at han også kunne mærke, at jeg var begyndt at gå sammen med de unge fyre. Og han sagde, at så ville tiden snart komme, hvor man skulle prøve det seksuelle af. Han fortalte, at fordi jeg nu var begyndt at få menstruation, så kunne jeg også blive gravid, og derfor skulle jeg til at passe på mig selv. Så lagde han kondomer på reolen og sagde, at lige så snart jeg fik brug for dem, så vidste jeg, hvor de lå og så kunne jeg bare tage dem. Han sagde det ikke på den måde, at han gav mig kondomer, så jeg kunne prøve at gå i seng med nogen, men han ville gerne have, at jeg vidste, hvor de var, hvis jeg fik brug for dem, fortæller Avaaraq. Var flov Nogle af de ting, som Avaaraq husker som rigtig godt, fra de tider hvor hun og hendes far var alene sammen, var når hun vågnede lørdag morgen, og hendes far havde sat musik på og sang i vilden sky selv om han faktisk ikke sang særlig godt. Når jeg hører den musik i dag, bliver jeg helt glad, fordi det minder mig om dengang, siger hun. Da hun blev 13 år gammel, sagde hendes far til hende, at hun skulle begynde at arbejde. Hun begyndte at arbejde i en kiosk. Hvis hun skulle have nyt tøj, eller hvis hun havde lyst til at købe noget særligt til sig selv, betalte hun det selv. Min far tjente ikke særlig mange penge, men alligevel passede han mig rigtig godt. Han kom ikke med formaninger overfor mig, men han fortalte mig om den vej, som jeg skulle igennem i livet på. Den var fyldt med kærlighed, og det er jeg meget taknemmelig for i dag, siger Avaaraq. Avaaraq er også taknemmelig for de oplysninger, som hendes far gav hende om seksualitet. Det kommer vi tilbage til, men først skal vi høre om den første gang, hun gik i seng med nogen. Tiden kom, hvor jeg var klar, og en fyr o vernattede hos mig. Vi gik i seng sammen. Han brugte ikke kondom, selv om jeg havde dem parat i mit værelse. Jeg var usikker, og dengang var jeg ikke så stærk, at jeg turde sige til ham, at han skulle bruge kondom. Da min far fandt ud af, at vi var gået i seng sammen uden at bruge kondom, ringede han til fyrens mor og inviterede hende hjem. Han ville have at vi alle snakkede om, hvad der kunne ske, når man gik i seng sammen uden kondom. Jeg var meget flov, men i dag kan jeg se, at han gjorde det, fordi han ville passe på mig, fortæller Avaaraq. Vil gøre det på samme måde Avaaraqs far sagde til hende, at han håbede, at hun først ville have børn, når hun følte sig klar til det. Han fortalte hende også om forskellige kønssygdomme. Han prøvede aldrig at bestemme over mig. Men han sagde, at han håbede, at jeg først ville have børn, når jeg havde fået egen lejlighed og tjente penge til at kunne forsørge mig selv. Jeg lyttede til min fars helt åbne oplysninger om seksualitet. Og jeg tror, at det er grunden til, at jeg nu har et godt og roligt sex-liv. Jeg har aldrig haft et sex-liv, som går ud på at dyrke sex bare for spændingens skyld, og jeg plejer at passe godt på mig selv, siger Avaaraq. Avaaraq kommer fra Sisimiut, er 25 år gammel og har en kæreste. De bor i Nuuk sammen med kærestens søn. Hun har lige søgt om optagelse som kontorelev. - Jeg er tit taknemmelig over min fars opdragelse af mig. Jeg er også meget taknemmelig overfor den kvinde, som jeg kaldte mor, som nu er min fars kone. Når jeg engang får børn, vil jeg være lige så åben og rolig overfor dem, som min far var overfor mig, da jeg tror, at det er en god måde. Det er meget vigtigt at snakke med børnene om seksualitet, når de er parate til det. Og fordi jeg havde glæde af det, vil jeg selv gøre det samme. Jeg håber, at andre vil følge dette eksempel, siger Avaaraq. 14

15 af Aminnguaq Dahl Petrussen foto Leiff Josefsen 15

16 - Qanittumi qaammatit arfineq pingasut ilaqarnikuunanga ilaqaqqippunga. Maannakkorpiaq inuunera qiviassa gukku, pitsaanerutippara aappaqarnanga inuuneq, Sofie Geraae Josefsen, 22, oqarpoq. Sofie siornatigut imigassamik ajornartorsiuteqarsimavoq. - Taanna aallaaveqarpoq imigassartorfiusumi peroriartorsimaninnik, kinguneraalu i nuunerup qanoq ingerlannissaanik nalornineq. Taamani imminut nuannarinngilanga. Ilaqartarsimavunga, inuttai soqutiginngiivillugit, timikkut akuerineqartutut misigisarama. Taamani isumaqartarsimavunga ilaqarneq tassaasoq nuannarineqarneq. Nu annarineqarumalu pilluarnerulissallunga. Atoqatigiinneq nuannernerpaajun ngikkaluartoq, angummit akuerineqarnissaq ujartortarsimavara, Sofie oqaluttuarpoq. Imminut naalaarnerulerpoq Paatsiveeruteqqagallarami namminermi taama oqarami, Sofiep arnamik ila qarneq aamma misilissimavaa. - Taamani naluara arnanoortuunerlunga angutinoortuunerlungaluunniit. Arnamik i laqarlunga misilippara. Assut nuannerpoq, kisianni tassani paasivara angutinoortuullunga, Sofie oqaluttuarpoq. - Atoqatigiinneq imminut ujartorninni, kiisalu akuerineqarusunninni sakkugisimavara. Imatulli pimoorullugu ujartortarsimanngilara, Sofie oqaluttuarpoq. Piffissap ingerlanerani Sofiep paasiartulerpaa atoqateqareeraangami toqqissisimasarani. Imminut naalaartalerpoq, suullu pisariaqartinnerlugit aperisalerluni. Paasiartuaalerpaa imminut nuannarinani, allanillu nuannarineqarnissani angorusullugu atoqateqartarluni. - Uangaanera akueriartulerakku aamma akuerineqarniaannarlunga atoqateqassaarpunga, Sofie oqaluttuarpoq. Kiffaanngissuseqarallarusunneruvoq Ullumikkut Sofie suli imminut naniartuaarpoq. Suli ineriartorpoq, sulili aamma kiffaanngissuseqarluni inuuvoq. Siornatigornit imminut nuannarinerulernikooqaaq. - Ullumikkut suli atoqateqartarpunga. kisianni iluarineruara angummik aalajangersimasumik naapittagaqarnissaq. Aappariin ngikkaluarluta naapeqatigiissinnaasarpugut, tamannalu iluaraara. Aamma misigile raangama atoqateqarusullunga, nalunngilluinnarpara qanoq pisariaqartitama naammassinissaa. Nammineerlunga naammassisinnaavara attuualaarlunga, - aamma nalunngilara pinnguaatinik pissarsisoqar sinnaasoq. Uannut taanna toqqissisimanarnerpaajuvoq isumannaatsuunerpaajullunilu. Naartulertuunnginnissamut, aammalu nappaatinik eqqugaannginnissa mut, Sofie oqaluttuarpoq. Sofie Geraae Josefsen inuusuttuuvoq kiffaanngissutsiminik pingaartitsisoq. Aappaqarnikuunngisaa 16

17 Atoqateqarnermi pinerit tamaasa - i llersuuteqarnissaq Sofiep pingaarteqaa. - Aappaqarnikuunngisaannarpunga. Taamaammat aappartaarnissaq ammaffigaara, kisianni ujaarlinngilanga. Na lunngilara misilinnikuunnginnakku misilikkusulerumaarlugu, maannakkulli inuune ra iluaraara. Nammineernermi nuanna raara inuullungalu namminersortoq. Kiffaanngissuseqarallarusunneruvungalu, Sofie Geraae Josefsen oqarpoq. - Atoqatigiinneq uannut ullumikkut nuannernerulernikuuvoq. Imminut, timera aammalu kinaassusera nammineerlunga akueri nikuugakku. Tassa pisariaqartitara. nnarpoq, atoqatigiinnermillu pisariaqartitsileraangami nalornineq ajorpoq qanoq iliussanerluni. allaaserinnittoq: Aminnguaq Dahl Petrussen Assit: Leiff Josefsen 17

18 For kort tid siden var jeg igen i seng sam men med én, efter at der var gået fire måneder siden sidste gang. Når jeg ser på mit liv, sådan som det er lige for tiden, så synes jeg, at det er bedst at leve som alene pige, siger 22-årige Sofie Geraae Josefsen. Sofie har tidligere haft problemer med alkohol. Det skyldes nok, at jeg er vokset op i et miljø, hvor der blev drukket og derfor fik jeg pro blemer med at finde ud af, hvordan jeg skulle leve. Dengang var jeg ikke glad for mig selv. Jeg har prøvet at gå i seng med nogen, som jeg faktisk slet ikke kunne lide, men jeg gjorde det, fordi jeg følte, at min krop blev accepteret. På det tidspunkt troede jeg, at seksuelt samvær var det sam me som at blive elsket. Jeg troede, at hvis bare nogen kunne lide mig, så ville jeg få det bedre. Og selv om det seksuelle ikke altid var lige godt, så blev jeg alligevel ved med at søge efter accept fra mænd, fortæller Sofie. Lytter mere til sig selv Dengang hun var skrupforvirret - sådan kalder Sofie det selv, prøvede hun også at gå i seng med en pige. På det tidspunkt vidste jeg ikke, om jeg var til piger eller til mænd. Jeg prøvede sex med en anden pige. Det var virkelig dejligt, men det gjorde alligevel, at jeg fandt ud af, at jeg er til mænd, siger Sofie. Jeg brugte simpelthen sex som et middel til at finde mig selv og til at opnå accept. Men det var altså ikke sådan, at jeg ligefrem jagtede det seksuelle, siger Sofie. Efterhånden fandt Sofie ud af, at hun ikke følte sig mere tryg, når hun havde været i seng med nogen. Hun begyndte at blive mere opmærksom på sig selv og begyndte at spørge sig selv om sine virkelige behov. Stille og roligt gik det op for hende, at hun ikke var glad for sig selv, og at hun ville have sex for at føle, at andre var glade for hende. Jeg begyndte at acceptere mig selv mere, og derfor holdt jeg op med at gå i seng med mænd bare for at opnå accept fra dem, fortæller Sofie. Nu vil hun for en tid bare nyde friheden I dag arbejder Sofie stadig på at finde sig selv. Hun udvikler sig hele tiden, og hun lever stadig med sin frihed. Og hun er meget gladere for sig selv, end hun var før. Sofie Geraae Josefsen er en ung kvinde, der sætter stor pris på sin frihed. Hun har aldrig været i et 18

19 Jeg er da ikke holdt op med det seksuelle. Men jeg kan bedst lide at have en fast ven. Selv om vi ikke er i et fast parforhold, kan vi være sammen alligevel, og det kan jeg godt lide. Og når jeg får lyst til sex, ved jeg helt bestemt, hvad der skal til for at opfylde mine behov. Det kan jeg selv klare ved at kærtegne mig selv, - og jeg ved også godt, at der findes sex-legetøj. Og for mig er det den mest trygge og også den sikreste måde. For at undgå at blive gravid og for at undgå kønssygdomme, siger Sofie. Sofie synes, at det er meget vigtigt at bruge præventionsmidler som beskyttelse, hver eneste gang man dyrker sex. Jeg har aldrig været i et fast parforhold. Derfor er jeg da også åben for, at jeg finder en fast kæreste, men jeg søger ikke efter nogen. Jeg ved, at jeg nok får lyst til det en dag, fordi jeg aldrig har prøvet det, men lige nu har jeg det fint med mit liv. Jeg er glad for at klare mig selv og at leve selvstændigt. Lige nu har jeg bare lyst til at leve et frit liv, siger Sofie Geraae Josefsen. Nu føler jeg mere glæde ved at gå i seng med nogen. Fordi jeg er blevet gladere for mig selv og har accepteret mig selv, som jeg er. Og det er en nødvendighed for mig. fast parforhold, og hun ved godt, hvad hun skal gøre, når hun får brug for seksuelt samvær. af Aminnguaq Dahl Petrussen foto Leiff Josefsen 19

20 - Paaseqatigiissinnaaneq isumakkeerfigeqatigiissinnaanerlu aappariinnitsinni nakuussutitta annersaasa ilagaat, ukioq manna ukiut 51-inngorlugit katiffissiortussat isumaqarput. Allaaserinnittoq Aminnguaq Dahl Petrussen Assit: Anda Hansen 20

21 Magnus aamma Judithe Terkelsen, Aasiaat, 1959-imi Akunnaami katipput. - Aasianni naapippugut. Quiasaarlunga oqartarpunga nu lia m aa na piumammanga pigiga, Magnus Terkelsen oqarpoq. - Uanga oqartarpunga asannileqqaarfiga uigilerlugu, nulia Judithe Terkelsen oqarpoq. Illunnguanni, Tipituup qaaniittumi issiavugut. Iikkami inuu ne rup takisuup takussutissai ersipput, meeraasa sisamaasut as singi, ernguttat erngutaqqiutillu assingi, qalipakkat, pilluaq qussutit nersornaatisinernullu uppernarsaatit. Isersimavugut ukiut amerlasuut aappariiginnarniaraanni suut aappariinnut piumasaqaataanersut eqqartorniarlugit. - Aappariinneq nuannersuinnaanngilaq, Magnus aamma Judithe i sumaqarput. Imigassaq atorunnaarpaat - Aappariinniaraanni akisussaaffik annertooq tigusariaqarpoq. Aappariileqqaarnitta nalaani uanga nammineq pi suussutinnik aappariinnerliornerit nalaattarsimava gut, nuliamali isumakkeerfigiuarpaanga. Imigassamik atuisuusimavunga atornerlui suun ngikkaluarlunga. Taa mani mar luulluta isertitakitsunnguuvugut, meeqqiorpugullu. Katinnitsinniit ukiut tallimat qaangi um mata eqqartortalerparput immaqa pitsaanerusoq imigassamik atuiunnaa rut ta. Isertitakippugut, imigassamillu atu iinnas sa gutta meeqqat amigaataat tamaasa tunniussinnaanngilagut. Aalajangerpugut atuisuujunnaarniarluta. Taamanili imigassamik atueqqinngilagut, Magnus Terkelsen oqaluttuarpoq. Judithep meeqqiulerami eqqarsaatersuutigisar simavaa nulia tut anaanatullu ajunnginnerpaamik pissaguni, qanoq ilioruni pitsaanerunersoq. - Meeqqat toqqissisimasumi perornissaat pingaartipparput. Pingaartipparpullu kamaassimatilluta tu saa nerini assortuutinnginnissarput. Tamannali aamma illua tungeqartoq paasivarput, Judithe oqarpoq. Aappariinnerliornerit meeqqanut paasitinnissaat pingaartuuvoq Tassami taamaalluni meeraasa ilaat oqarsimavoq, perorsarne qarnerat ajunnginnerusimasinnaagaluartoq. - Assut tupappunga, namminermi takorloortarak ku ajun nginnerpaamik perorsaallunga. Eqqarsaatigil lualerakkulu taku sinnaalerpara ilaatigut sammisassat allat salliutippallaartoor lugit, ilaatigut meeqqagut immaqa tunulliuttoortarsimagigut. Kiisalu aappariinnerliulaartarnitsinni immaqa meeqqagut sumiginnalaartarsimallugit, Judithe oqarpoq. Erseqqissarpaalu aappariit meerallit ajunnginnerpaaq anguniarlugu pigaluarlutik, ilaatigut kingumut qiviarlutik ajunnginnerusumik pisinnaa simaga luar nerminnik takunnilertarnerat nalinginnaasuugunartoq. - Aamma meeqqatta ilaat oqarnikuuvoq, isumaqarsimalluni aappariit kamaanneq ajortut, tassami uagut kamaatsilluta takunikuunnginnamitigut. Tassani paasivarput, aappariinnerup iluani nalaattakkat ajunngitsut ajortullu meeqqanut aamma paasissu tissiissutiginissaat pingaartuusoq. Angajoqqaatut pi sussaaffi gaar put meeqqatta inuunerminni aqqusaagassaanni suut ajunngit suunersut suullu ajortuunersut, minnerunngitsu millu ajornerit qanoq qaangerniarneqarsinnaanersut paasitinnissaat, Magnus Terkelsen oqarpoq. Unnuit alianaattut Nuannersumik aappariinneq angussagaanni, nuannisaaqatigiittar neq pingaartuusoq oqaatigaat. - Qitik ingerlattuarsimavarput. Qaaqqusaagaangatta qititto qaraangallu kajaattarpugut. Maannali utoqqalileratta, timik kullu nukittujunnaalerluta qitittarnivut annikillipput. Aappariittut assi giinnik n uannarisaqarluni soqutigisaqarneq aamma nukittorsaa taasaqaaq, Magnus oqarpoq. - Ilumut. Uanga aamma unnuit alianaattut taama taasa rakkit pingaarteqaakka. Tassa kammalaatigiilluni nere qati gee riarluni, kissartunik najooqqaariarluni oqaluttuuteqattaarneq illa qattaarnerlu. Unnuit taamaattut anersaakkut nu kit tornaqaat, nuannaarnaqalutillu. Ilaannimi TV radiolu naalagarilersoortarpagut, misigisimaleraangamalu inunnik alla nik takorusullunga, unnummut alianaattumut qaaqqusisarpu nga. Nuannaaqatigiinneq aappariinnermut nukittorsaataasaqaaq, Judithe oqaluttuarpoq. Magnus aamma Judithe erngutaqarput erngutaqqiuteqarlutillu. Taakku asaqaat, takunngitsoorsinnaanagillu. Nuannaarutigi sa qaallu. Timiinnaanngilagut Judithe ukiorpassuarni pisiniarfimmi sulereerluni 2002-mi s o raar ninngorpoq. Marnu KGH-mi ilinniareerluni 60-ikkut aallartilaarneranni Kangaatsiami pisiniarfiup ittuatut sulilerpoq. Ukiut i ngerlanerini ilaatigut Attumi Niaqornaarsunnilu niuertorutsitut sulivoq, allanik misilittagaqarusulluni Aasianni kommunemi suli lernissami tungaanut. Sulinermi avataatigut, suli ulloq manna i ngerlataminik, peqatigiiffilerineq aalluppaa. Ukiullu 20-t ilagiit sinniisaaniissimavoq. - Uima soqutigisaminik aallussinera ajoqusersunngisaannarpara, tapersersortuarlugulu. Ilaanni unnuit tulleriit tallimat anisarpoq, uangali nalunnginnakku ajunngitsoq anguniarlugu sulisoq, akueriuaannarpara, Judithe oqarpoq, unalu naggasiutigalugu oqaatigaa: - Aappariinnut kikkunnguugaluarnersunut una kajumissaa ru tigissavara: Pilersaarusiorluarlusi ammaqatigiillusilu aapparii gitsi. Ataqqeqatigiillusilu tapersersoqatigiigitsi. Kiisalu meeq qa si aappariinnissinnut malinnaatissigit, aappariinnerlunneq aqqusaaraa ngassiuk nassuiaalluartarlugit. Timiinnaanngilagut aammali anersaaqarpu gut. Ammaf figeqatigiinneq pingaartuuvoq, Judithe oqarpoq. 21

22 - Vores gensidige forståelse og evne til at tilgive hinanden er nogle af de stærkeste sider i vores ægteskab, siger et par, der fejrer 51 års bryllupsdag i år. Af Aminnguaq Dahl Petrussen Foto Anda Hansen 22

23 Magnus og Judithe Terkelsen, Aasiaat, blev gift i Akunnaaq i Vi mødte hinanden i Aasiaat. Jeg plejer at sige for sjov Jeg fik min kone, fordi hun ville have mig, siger Magnus Terkelsen. - Jeg plejer at sige, at jeg blev gift med min første forelskelse, siger hans kone Judithe Terkelsen. Vi sidder i deres lille hus oppe på Tipitooq. På væggene er der kendetegn på et langt fælles liv, billeder af deres fire børn, billeder af børnebørn og oldebørn, tegninger, lykønskninger og hædersbevisninger. Vi er samlet for at tale om hvad der skal til, for at et parforhold kan blive ved med at holde i så mange år. - At have et parforhold er ikke kun glæde, siger Magnus og Judithe. De holdt op med at drikke - Man påtager sig et stort ansvar, når man beslutter sig for at danne par. I begyndelsen af vores ægteskab kom vi ud for en del ting, som jeg var skyld i, men min kone tilgav mig altid. Jeg drak, selv om jeg ikke var alkohol misbruger. Dengang tjente ingen af os ret mange penge, og vi fik børn. Efter fem års ægteskab begyndte vi at tale om, at det måske var bedst at stoppe med at drikke. Vi tjente jo ikke meget, og hvis vi blev med at drikke, havde vi ikke råd til at give børnene alt det, som de havde brug for. Vi besluttede, at vi ikke ville drikke mere. Og derefter har vi al drig drukket noget, siger Magnus Terkelsen. Da Judithe begyndte at få børn, tænkte hun meget over, hvordan hun bedst kunne være en god kone og mor. - For os var det vigtigt at give børnene en tryg opvækst. Og det var vigtigt for os, at børnene ikke hørte på vores skænderier, når vi var uvenner. Men vi har også fundet ud af, at det heller ikke er helt godt, siger Judithe. Det er vigtigt, at børnene også får det at vide, hvis der er knas i parforholdet En af børnene har nemlig sagt, at de kunne have fået en bedre opdragelse. - Jeg blev meget overrasket, fordi jeg troe de, at jeg havde opdraget dem på bedste vis. Da jeg så tænkte lidt dybere over det, kunne jeg se at vi sommetider havde ladet andre ting komme først, og så var vi nok kommet til at sætte vores børn i baggrun d- en. Og i de perioder, hvor vores ægteskab ikke fungerede så godt, har vi nok ikke tænkt så meget på vores børn, siger Judithe. Hun forklarer, at det vist er ret almindeligt, at selv om ægtepar med børn gør alt hvad de kan, for at gøre det så godt som muligt, så kan de ved at kigge tilbage se, at de kunne have gjort tingene på en bedre måde. - Et af vores børn sagde også en gang, at hun troede, at ægtepar aldrig var uvenner, fordi hun aldrig havde set os være uvenner. På det tidspunkt forstod vi, at det også var vigtigt, at børnene oplevede både de gode og de dårlige sider ved et ægteskab. Som forældre er det vores pligt at vise vores børn, hvad der er godt og skidt, for de kommer til at opleve begge dele på deres vej gennem livet. Ikke mindst er det vigtigt at vise dem, hvad de kan gøre for at komme igennem de værste ting, siger Magnus Terkelsen. Hyggeaftener Parret fortæller, at hvis man vil have et godt samliv, er det vigtigt, at man har det rart sammen. - Vi har altid gået meget til dans. Vi har aldrig holdt os tilbage, når vi er blevet inviteret, eller når der er dansemik. Men nu er vi blevet ældre, og kroppene er ikke så stærke som før, så vi danser ikke så meget mere. Det styrker også et parforhold, at man har forskellige i nteresser at gå op i, siger Magnus. - Ja, det har du ret i. For mig er hyggeaftener - sådan kalder jeg dem meget vigtige. Det er, når man spiser sammen med venner og bagefter får noget varmt at drikke. Så sidder man og fortæller historier og får sig et godt grin. Sådan nogle aftener styrker sjælen, og man bliver så glad af det. Sommetider lader vi os styre for meget af TV og radio og, når jeg begynder at føle trang til at se andre mennesker, i nviterer jeg til hyggeaften. At have noget at glæde sig sammen til, styrker ægteskabet, fortæller Judithe. Magnus og Judithe har både børnebørn og oldebørn. Dem holder de meget af og kan slet ikke undvære dem. Og de har stor glæde af dem. Vi består ikke kun af krop Judithe arbejdede i butik i mange år og blev pensioneret i Marnu fik sin uddannelse i KGH, og derefter blev han i begyndelsen af 60 erne butiksbestyrer i Kangaatsiaq. Igennem årene har han også ind imellem arbejdet som bygdebestyrer i Attu og i Niaqornaarsuk, fordi han gerne ville opleve noget andet, før han startede på sit arbejde i Aasiaat kommune. Ved siden af arbejdet, som han stadig har, går han meget op i foreningsarbejde. Han har i 20 år siddet i menighedsrepræsentationen. - Jeg har aldrig lagt hindringer i vejen for min mands interesser, jeg har tvært imod altid støttet ham i det. Sommetider er han ude fem aftener på en uge, men da jeg ved, at han arbejder for noget godt, har jeg altid accepteret det, siger Judithe og afslutter med at sige: - Jeg vil gerne komme med denne opfordring til alle par, uanset hvem de måtte være: Hold sammen ved at have nogle gode mål og være åbne overfor hinanden. Og så skal I respektere og støtte hinanden. Og endelig skal i lade jeres børn følge med i jeres ægteskab og også give dem nogle gode forklaringer. Vi er ikke kun kroppe, men har også en sjæl. Det er vigtig, at være åbensindet, siger Judith. 23