Midt på den røde jagtmark

Transkript

1 24. SEPTEMBER 2010 UGE 38 Midt på den røde jagtmark Foto: DR DRåben har spurgt Jacob Rosenkrands om, hvordan han oplever reaktionerne på sin serie om Jagten på de røde lejesvende. DRåben i denne uge: Genansat 30 sekunder i 12, 5 Mere sikre forhold i biler, 6 På licensjagt til fods, 8 Ugens debat, 11 Jubilæer, 11 Receptioner, 13 Ledige stillinger, 14 Jacob Rosenkrands i Jagten på de røde lejesvende. Alle medarbejdere i DR med bare lidt mere end tre måneders anciennitet må være løbet ind i diskussionen om, hvorvidt man arbejder i en meningsmastodont, der i alt for høj grad bestemmer, hvad der foregår i vores lille land. Der er altid én i et selskab, som bare må reagere. Og det bliver næppe færre i den kommende tid, når danskerne har set Jagten på de røde lejesvende eller læst en af de mange meninger, der er affødt af DR2- serien. Manden bag, Jacob Rosenkrands, forsøger at fortsætte sin hverdag som hidtil, men har dog måtte få hjælp af kolleger, der kan tage fra, når han selv hænger i interviews med diverse medier og skal forklare og forsvare, hvad det dog er, han har gjort. Onsdag formiddag var det DRåben, der stillede spørgsmålene. Du har jo nu prøvet noget, som vi kender lidt til på DRåbens redaktion, nemlig hvilke reaktioner det kan skabe, hvis man sætter spørgsmålstegn ved det, kolleger her i huset arbejder med Jeg konstaterer i hvert fald, at det er lykkedes at skabe den debat, der var hensigten med programmerne. Men det minder også lidt for meget om situationen ved landskampe mellem Danmark og Sverige man har på forhånd bestemt sig for, hvem der spiller bedst, og man 1

2 holder helt klart med sit eget hold. Hvordan har du det med det? Jeg må bare konstatere, at udsendelserne bliver set med meget forskellige øjne, og det overrasker mig egentlig ikke. For selv om vi journalister hylder kritisk journalistik, så er det noget andet, når vi selv bliver stillet til regnskab, så elsker vi måske vores fag lidt mindre. Det gælder selvfølgelig også mig. Det er en ny situation at opleve vores fag indefra på den måde, hvor jeg og mit projekt bliver sat ind i forskellige sammenhænge. Men intellektuelt var jeg forberedt på det netop i forbindelse med det her emne, fordi der er så meget indignation, energi, frustration, engagement og kærlighed til vores fag alt det vælter jo rundt i denne kulturkamp. Vi er med til at forme verdensbilledet Hvor kommer ideen fra er det din egen? Ja, det er det. Jeg har altid været dybt fascineret af kulturkampen og debatten om den, som jeg har fulgt i forbindelse med mine forskellige journalistiske job. Alle disse ældre mænd og damer, hvorfor er de dog stadig så vrede også på hinanden? Hvad har de af hangs? I forbindelse med pitchdagene sidste år, kom der så besked om, at DR2 gerne ville se på kulturlivets institutioner med journalistiske briller og bruge de kritiske værktøjer på personer og institutioner. Det lød spændende og så en dag, mens jeg cyklede hjem, slog det mig, at der ikke var nogen steder, hvor det ville være mere relevant end her i DR. Dels fordi DR er et udstillingsvindue for den mere overordnede kulturkamp, men også fordi DR jo er en meget magtfuld kulturinstitution måske den vigtigste. Som journalist her i huset sidder man måske ikke alene på definitionsmagten, men vi er dog med til at forme hvilket verdensbillede, der kommer ud til lyttere og seere. Og det er den magt, jeg gerne har villet have forskellige DR-profiler i tale om. Når jeg ser scenografien i udsendelserne, ser jeg fotos af Kurt Strand og Georg Metz på opslagstavlen bag dig. Men de medvirker ikke i udsendelserne. Er det fordi de ikke har villet eller? Der er ikke nogen af de pågældende, der har fået en invitation. Og jeg har i øvrigt kun fået et enkelt afslag på medvirken. Men der hænger altså også billeder af adskillige andre. Fx Flemming Kofoed Svendsen, Mads Brügger, Sofie Gråbøl, en flyer fra P1 Morgen og et par gamle fotos fra TV Avisen. Den væg er bestemt ikke tænkt som et forbrydergalleri eller et rødt kabinet. Og jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, at nogen kunne blive stødt ved at optræde i en historisk DR-sammenhæng med tidligere og nuværende DR-profiler. Det overrasker mig, at 2

3 scenografien bliver anset for at være en skærpende omstændighed. Foto: DR Men du har jo lampen lysende over i hovedet på folk. Der er ret meget østtysk forhørslokale over det. Der står også et foto af Erhard Jakobsen på skrivebordet. Skal det også tages for pålydende, spørger jeg så. Bliver det opfattet på en bestemt måde, må jeg lytte til det og reflektere over det. Men jeg synes jo selv, at formen er med til at sætte tingene på spidsen og meget tydeligt signalerer til seerne, at her leger vi den leg at kigge kritisk på os selv, og det er en synsvinkel, vi vælger med åbne øjne. Og jeg siger flere gange vi vil se på DR med kritikernes øjne og jeg vil tage anklagerne for pålydende og se, om vi kan finde belæg for det. Jeg ser jo formen som udtryk for ærlighed, at jeg deklarerer en synsvinkel. Og det der med manglende deklaration er jo nogle gange det, der kan skabe debat om vores programmer, fordi folk spørger: På hvis vegne spørger denne vært egentlig? Her er der jo ikke nogen tvivl om det. Vi er ensidige med åbne øjne Tror du, at du flytter nogle holdninger? Når jeg siger, at jeg præsenterer eksempler, stikprøver og vidner til en del af historien fra den tid, så håber jeg jo, at andre vil melde sig på banen med deres historier. Både dem der nu er indignerede, men også nogle af de andre, der ikke hører hjemme på nogen af fløjene. Jeg kan godt se det besnærende i at sige: De laver en udsendelse om ensidighed, er de ikke selv lidt ensidige? Det må folk gerne kalde det. Men hvis vi er det, så er vi det med åbne øjne. Og vi fortæller det til seerne. Desuden får de medvirkende masser af taletid. Det er faktisk ret usædvanligt, at de kritiserede parter har så meget tid som her. Samtidig mener Jacob Rosenkrands, at der burde fokuseres mere på det fornuftige, der bliver sagt: Når Per Schultz siger: Alting var politisk, verden var delt, så giver det da mening. Der ligger også en logik i, at datidens programfolk, som fx Ruth von Sperling, har ønsket at få nogle stemmer ind, som ikke tidligere havde været repræsenteret i udsendelserne. Og at Koplev viser, at visse dele af det østtyske samfund faktisk fungerede. 3

4 De medvirkende får tegnet et tidsbillede, og der er jo åbenlyst noget om det, Nauntofte siger om, at selv om man forsøger at være en neutral reporter, så indvirker tidsånden også på en. Der er jo heller ikke tal om små fisk. Det er dygtige, skarpe journalister der elsker kritisk journalistik og debat, det er derfor de er valgt. Jeg havde en forventning om, at de kunne forklare sig. De er valgt ud fra en respekt. Jeg afholder mig fra at konkludere i udsendelserne. Og det har aldrig været min intention, at det her skulle være en udredning eller en sandhedskommission. Vi skal turde stille spørgsmål Hvor gammel er du egentlig? Jeg er født i 1970 Tror du din generation kan forstå, hvordan verden så ud dengang? Det har ikke været min rolle at forstå den tid. Det har været min rolle at forsøge at få de medvirkende til at forklare mig deres tid. Når unge stiller spørgsmål til en ældre generation, vil det jo ofte være noget i retning af Hvordan kunne du sige eller gøre det du gjorde dengang? Hvornår skiftede du holdning? Mener du stadig det her? Er der noget, du fortryder? Hvordan har du det med, at folk ser tv sådan lidt zap-zap så de måske ikke får den sammenhæng med, der jo er mellem de tre udsendelser? Jeg ville jo elske at have fået stillet en temalørdag til rådighed, så de tre udsendelser kunne sendes i forlængelse af hinanden. Og jeg synes da også, at debatten er præget af, at folk endnu ikke har set det hele. Så jeg vil da opfordre til, at man venter med at dømme til den tid. Har det ændret noget i dit syn på, hvad det er for et sted, du arbejder? Det er tankevækkende, hvor meget de journalistiske normer kan flytte sig over tid. Nogle af de idealer, som 70 ernes og 80 ernes journalister stod for, er måske ikke så fremherskende i dag. Det er interessant at se, hvor kraftigt de store debatter i tiden sætter sig igennem i den journalistiske virksomhed. Det gør de måske også i dag. Om år vil der så komme nogen og dømme min generation af journalister. Når det gælder det journalistiske, har vi en tilbøjelighed til at se det som en fast størrelse fra Cavlings tid til nu. Og det kan udsendelserne da i hvert fald være med til at dementere. Vi skal turde diskutere vores egen journalistik. Vi er både kolleger og journalister, og vi skal være professionelle nok til at turde stille hinanden spørgsmål. kit 4

5 Genansat 30 sekunder i 12 Fyret, genansat, fyret igen - og endnu engang genansat: Ingeborg Rørbye er én af de indtil videre to genplacerede efter sindedagen i august. Ingeborg Rørbye genansat - for anden gang. Rådgiveren henne i banken havde ikke været ret optimistisk. Du behøver jo ikke fare ud og sætte lejligheden til salg lige med det samme, men i det lange løb går det jo altså ikke, var beskeden. Så det var en noget eftertænksom Ingeborg Rørbye, sindet DR-medarbejder, der den dag for ganske nylig forlod banken og satte kurs mod lejligheden i Gentofte. Den lejlighed, der havde været både hendes børns og hendes eget barndomshjem, men som hun måtte se i øjnene, at det ville blive svært at beholde. Dels havde hun temmelig klar udsigt til at blive fyret fra DR, og dels havde hun med sine 60 år nået en alder, hvor hun selv vurderede, at chancerne for at få et nyt job et andet sted, og dermed en tilstrækkelig indtægt, var minimale. Hun valgte at se realiteterne i øjnene og kontaktede ejendomsmæglerkæden Home, der sendte en medarbejder hen for at vurdere en mulig salgspris. Dagen efter ejendomsmæglerbesøget fik Ingeborg Rørbye tilbudt nyt job i DR. Det var 30 sekunder i 12 for mig, konstaterer Ingeborg Rørbye, der for nylig i DRåben fortalte om sin rutsjetur af en DR-karriere: Hun blev fyret som P2-medarbejder på grund af besparelser i 2007, endte med at blive genansat i en helt anden funktion hos DR Musik og Medier ( diskoteket ) og blev så igen varslet fyret den 30. august i år. Men heldigvis for Ingeborg skulle det altså vise sig, at der var et fjerde kapitel i hendes DR-job-saga: Godt et par uger efter at hun havde fået udleveret sit sindebrev, blev hun tilbudt job i DR s Rettighedscenter, hvor der var opstået et hul efter en medarbejder, der havde fået en fratrædelsesordning. Her skal Ingeborg hjælpe til med at dykke ned i det til tider komplicerede spind af rettigheder, der skal tages hensyn til, når tidligere udsendt materiale og programmer genbruges i radio eller tv. Det var min bibliotekar-baggrund, der gjorde, at de gerne ville have mig, og det var jo fint for mig. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på de mange fyrede kolleger, der er lært op i DR, og som kan en masse, men som har svært ved at bruge deres kunnen andre steder, siger hun. Foto: Bent Ketil Christensen 5

6 Fortsat arbejde for omplaceringer At Ingeborg Rørbye også efter den 1. januar 2011 vil kunne kalde sig DR-medarbejder er et resultat af de omplacerings-bestræbelser, der foregår i hele DR, og som styres af DR HR. DRåben har spurgt HR-direktør Inger Kirk, hvor mange af de 67, der blev sindet den 30. august, der på nuværende tidspunkt har fået tilbudt et andet job i DR. Savret er, at det har to personer. To genplacerede ud af 67 - det er ikke nogen høj procentsats? Vi arbejder stadig på at matche de afskedigede og deres kvalifikationer med mulige job i DR, og det bliver vi ved med i hele opsigelsesperioden. Men vi har en spareplan, som betyder, at vi i DR skal bruge færre penge, og derfor er det meget begrænset, hvor mange stillinger, vi har, og hvor mange man kan forvente, der kommer i den nærmeste fremtid. Plus at de afskedigedes kompetencer jo skal passe til jobbene, siger Inger Kirk. Risiko for at blive glemt Ingeborg Rørbye er glad og lettet på egne vegne men tænker meget på sine fyrede kolleger: Og jeg synes, at det er forfærdeligt, at man vil tvangsfritstille folk pr. 1. januar Nok siger HR, at de forsøger at omplacere de fyrede også efter den dato. Men når en afdeling ansætter freelancere, er det jo noget, der foregår helt lokalt og uden om HR, så når den fyrede ikke længere er på arbejdspladsen, er der stor risiko for, at han eller hun bliver glemt, og at det er helt andre, der hyres ind. Især for kolleger med viden og erfaring, der er svær at bruge uden for DR, ville det være bedre at blive i jobbet så længe som muligt og være klar, hvis noget nyt dukker op - sådan som det skete for adskillige medarbejdere i 2007-fyringsrunden, siger Ingeborg Rørbye. HR-direktør Inger Kirk medgiver, at DR fra centralt hold ikke kontrollerer hver enkelt freelance-ansættelser ude i organisationen. Der er behov for den fleksibilitet, freelancere giver, både nu og i fremtiden. Men vi holder øje med det samlede forbrug af freelancere, siger Inger Kirk. bnc Mere sikre forhold i biler DR Nyheder efterkommer krav fra Arbejdstilsynet ved at spænde bærbare computere fast i bilerne. Hurtig udrykning. Noget voldsomt er sket, og en journalist og en fotograf fra DR Nyheder kaster sig i en bil og kører til åstedet, får billeder og interviews i kassen, og så derhjemad. Historien skal på så hurtigt som muligt, så mens fotografen kører bilen, sidder journalisten med det kg tunge kamera på skødet og ser optagelserne igennem. Snart ikke længere: For nylig var Arbejdstilsynet på besøg i DR Byen, og ved den lejlighed blev AT-folkene 6

7 opmærksomme på den omtalte gennemsyns-rutine i Nyhedernes biler. Det var ikke noget, de brød sig ret meget om: Som tidligere omtalt i DRåben er der undersøgelser, der viser, at en løs genstand, der vejer blot 10 kg, kan Charlotte Borg - arbejder ramme en person på en løsning med en kraft, der svarer til et halvt ton ved en hård opbremsning eller en kollision. Foto: Bent Ketil Christensen Påbud fra Arbejdstilsynet Observationen udløste et påbud til DR om at få tøjret det løse udstyr i bilerne. Og nu er der en løsning på vej, fortæller Charlotte Borg, souschef i DR Nyheders produktionsområde: I fremtiden vil man kunne sidde i vognen og se optagelserne igennem på en bærbar computer, der er spændt fast. Man tager kameraets hukommelseskort ud og stikker det i computeren, fortæller hun. Det lyder som en meget enkel og billig løsning. Hvorfor skulle der et Arbejdstilsynspåbud til, før I fik løst problemet? Dels havde vi ikke forudset, at folk ville sidde og se optagelser igennem på løse kameraer i bilerne. Og dels er det faktisk en ret omfattende ombygning af de i alt 10 biler: Ud over computeren skal der være et anlæg, der forsyner den med strøm, der skal være et velegnet bord, der skal installeres særlig software på computerne, og der skal også være kortlæsere til P2-kortene, siger Charlotte Borg. Endnu er de bærbare pc er ikke nået ud i bilerne, men det skal ifølge Arbejdstilsynets påbud ske inden marts næste år. I alt kommer det til at koste ca kroner at efterkomme Arbejdstilsynets påbud, og pengene er bevilget fra DR TF s ad hoc-pulje og bliver altså ikke hentet i DR Nyheders pengekasse, oplyser underdirektør i DR Nyheder Rikke Zeberg. bnc 7

8 På licensjagt til fods DRåben er med på en seks kilometer lang travetur med licensinspektør Birker Andersen, som stemmer dørtelefoner på Amager i jagten på sortseere. Til fods og uden overtøj Iført kort natkjole og en tynd læderjakke, lige snuppet i forbifarten, står hun i opgangen og fryser. Låst ude. Nøglen og mobilen ligger oppe i lejligheden, og der står hun og smiler forlegent i selskab med en licensinspektør fra DR, som hun har været nede og åbne gadedøren for, fordi dørtelefonen ikke virker. Licensinspektøren, som jo er årsag til Licensinspektør Birker Andersen på den noget pinagtige jagt efter nye licensbetalere. situation, må skaffe telefonnummeret til hendes kæreste. Han er på arbejde på en restaurant inde i byen. Heldet er trods alt med den unge japanske pige, og via licensinspektørens mobiltelefon får hun fat i kæresten. På rivende hurtigt japansk forklarer hun ham, at han må tage en taxa og komme hende til undsætning, så hun kan komme ind i lejligheden og få tøj på. Inden vi forlader den frysende, stadig smilende pige får hun dog besked om, at hendes mor får et girokort, så de kan få licensen bragt i orden. I skal komme hen i min kærestes restaurant en dag, er hendes venlige afskedsreplik til licensinspektør Birker Andersen og DRåben, mens hun står og venter i opgangen på, at kæresten kommer i en taxa. Ja, det er jo en af de mere muntre oplevelser, man kan komme ud for som licensinspektør, siger Birker Andersen, mens jagten efter sortseerne er ved at være slut, og turen i skarpt trav går tilbage mod DR Byen. Den japanske pige er dagens sidste nye licens-betaler, den tiende, som får en cirkel rundt om navnet på Birker Andersens liste. Dagens resultat efter seks kilometer til fods en eftermiddag på Amager i skiftevis regnbyger og bagende sol. Birker Andersen har - for det meste til fods - jaget sortseere i 21 år for DR. Denne eftermiddag er han på trods af det skiftende vejr kun iført en lyseblå bomuldsskjorte med et diskret DR Licens-mærke på brystlommen. Han er en høj, venlig mand med en vis autoritet, og det kan der også være brug for som licensinspektør. Selvom der kan være ubehageligheder undervejs, elsker han at Foto: Eva Birgitte Jensen 8

9 komme ud og snakke med folk. Men det er os ude i marken, som kan komme ud for de grove tilfælde. Det er ligesom nemmere at smække røret på, når man bliver ringet op og mindet om, at man ikke betaler licens, end når jeg står foran deres hoveddør. Der er især en episode, som han husker som lige lovlig dramatisk: En rasende mand gav sig til at forfølge mig i bil, så jeg måtte løbe for livet. Heldigvis fik jeg fat i politiet med min mobil, mens jeg løb. Der kom lynhurtigt en patruljevogn og stoppede den gale mand. Det var endda ikke engang én, som havde noget i klemme, fordi han ikke betalte licens. Det var slet ikke ham, jeg besøgte, fortæller Birker Andersen på vej rundt om et af DR Byens mange forblæste hjørner. Både mange penge og social nød Der er mange forskellige slags mennesker, som ikke betaler licens. Også nogle, som tjener mange penge, og som det forbavser én at møde. Men jeg ser også mange sociale tilfælde undervejs som mennesker, der bor i det værste roderi. Det er virkelig sørgeligt. Men folk gør meget for ikke at komme til at betale licens. De får for eksempel deres gæster til at åbne døren, og sige, at de ikke bor der. Så sidder de selv inde i stuen, mens fjernsynet kører, og råber, at man skal gå ad helvede til. Men der er jo også nogle, som lige er blevet skilt, og ikke har fået ordnet regningerne. Eller ægtefællen er lige død, og så giver jeg mig da tid til at høre på det, forklarer Birker Andersen. Han husker også en handicappet mand, som ubehjælpsomt var i færd med at save et eller andet møbel i stykker med en rundsav, da licensinspektøren kom på besøg. Jeg kunne ikke holde ud at se ham stå der og save, det var helt livsfarligt. Så jeg hentede en motorsav, som jeg havde i min bil, og savede møblet op for ham. Ellers var det da endt galt, fortæller Andersen. Birker Andersen humper en anelse på det ene ben, mens vi traver af sted. Det skyldes et uheld, hvor han engang fik benet klemme i en elevator under en licensinspektionstur. Hans læge rådede ham til at holde benet i ro i tre måneder. Men jeg kunne da ikke sidde stille så længe, heller ikke selvom benet blev helt blåt, fortæller licensinspektøren, som har tjansen med at få folk til at betale licens som et kært fritidsjob. Han har nemlig også fuldtidsjob som produktionsleder i Post Danmark, hvor han styrer bemandingen og er ansvarlig for Københavns pakkecenter. Her har jeg timers vagter, men det er fint, for jeg behøver ikke mere end et par timers søvn om natten, fortæller han, mens han trykker på dørtelefonerne på et stort kollegium. Der er kun bid et enkelt sted, hvor en 9

10 ung mand er hjemme. Men det er ikke engang ham, der bor i lejligheden. Han giver dog velvilligt kammeratens mobilnummer fra sig. Lejlighedens indehaver ringer senere tilbage og får så besked om, at han bliver registreret som licensbetaler. Ja, de unge mennesker er hårdt spændt for med økonomien, men de skal altså betale licens, også selvom de kun har en computer med internet. Når jeg siger til dem, at det er lovpligtigt, forstår de det også godt. Men nogle gange oplever vi så både med de unge og andre, at de melder sig til for så senere at melde sig fra igen. Pas på med svalegange Denne eftermiddag på Amager er - udover den unge, frysende japanske pige i opgangen - dagens store overraskelse en ung fyr, som licensinspektøren fanger på gaden. Han kommer lige løbende ud af en opgang, hvor Birker Andersen netop står og trykker på dørtelefonen hos Kim Hansen. (navnet er opdigtet, red.) Hov, du skulle vel ikke være Kim Hansen? Jo, det er mig. Jeg kan se, at du ikke betaler licens, du er måske lige flyttet ind? Ja, det er jeg. Du får et girokort. Han når lige at få beskeden, inden han kører væk i sin bil. Det er nu meget sjældent, at jeg ligefrem får fat i folk på gaden, siger Birker Andersen. Et sted på Øresundsvej i en stor ejendom med lejligheder i flere etager, som vender ud til lange svalegange, er Birker Andersen lidt vagtsom: Man skal passe på med svalegange, for man kan risikere, at døren går op, og der kommer en person farende ud og skubber en ud over kanten, fortæller han. Men her byder oplevelsen dog heldigvis kun på en kvinde, som lige har været ude at rejse og skal af sted igen, og ikke lige har styr på licensen. Når Birker Andersen ringer på, og folk åbner døren, præsenterer han sig og viser sit id-kort frem. Mens de betragter kortet, kan han så med et øvet blik lige nå at se, om der skulle være et tændt tv bagved: Så spørger jeg, hvor længe de har haft det, eller om de har lejet eller lånt det. Når han er ude på sine ture, når det er mørkt om aftenen eller sent på eftermiddagen, kaster han lige et blik op ad huset for at se, om der skulle være et blåt tv-lys på den etage, hvor han har sortseere på sin liste. På vej tilbage til DR Byen ringer Birker Andersens mobil: Det er den japanske piges kæreste, som beder ham om at sige til hende, at hun skal blive, hvor hun er, for han er på vej. Bare rolig, hun går ingen steder med bare ben i det 10

11 vejr, forsikrer han venligt kæresten, mens han selv i sin tynde, snart gennemblødte skjorte til fods skynder sig tilbage til DR Byen, hvor hans bil holder, fuld af tørre skjorter. Dagens jagt på sortseerne er forbi med ti nye licensbetalere på listen. eva Ugens debat Dette var en stille uge på debatfronten. Der var et enkelt indlæg om, at der er alvorlige problemer med lyden i DRs udsendelser. Et andet indlæg tog udgangspunkt i Jagten på de røde lejesvende, og efterlyste dokumentation, der understøtter påstanden om, at Jens Nauntofte i sin tid som DRansat var rød lejesvend, sådan som skribenten mener, at det første program i serien antyder. Endelig fik de medarbejdere, der i sidste uge havde stillet spørgsmålstegn ved visdommen i at lukke DR Byens såkaldte grusparkering, svar. Heri hed det bl.a. at asfaltparkeringen er så stor, at det kun vil være ved ekstraordinære spidsbelastninger, der kunne meldes alt optaget. DR vil ikke prioritere økonomi til at have en stor parkeringsplads til rådighed, som det meste af tiden står halvtom. Alle medarbejdere med parkeringstilladelse er sikret en p-plads. Hvis vi vurderer, at der er behov for det, skærer vi i antallet af gæstepladser over dagen og øger dermed antallet af pladser til medarbejdere med p- tilladelse. Alle i DR kan, uanset ansættelsesforhold, søge om parkeringstilladelse. kit Jubilæer Ekspeditionssekretær Ally Østergaard, DR Oplysning Økonomi, kan 1. oktober fejre 40 års jubilæum i DR. Chef for DR Visuelt Udtryk Tanja Lauridsen skriver i den anledning: I de mange år jeg har kendt Ally, har jeg kun været hendes chef i en meget kort overgangsperiode, mellem to strukturer, men vi har haft et tæt samarbejde om økonomi i mange år. Ally kom til DR med en solid uddannelse, både inden for handel, bank og statslig regnskab. Blev ansat som kontormedarbejder i Økonomiafdelingen, og overflyttet til Dekorationsafdelingen i 1979, hvor hendes arbejde blev udført midt i et kreativt hold af scenografer og grafikere. Dagligdagen gik ikke stille af sig i designernes hjørne af TV-Byen, men hvis det var noget med penge, kunne man 11

12 altid forvente en kommentar og et løftet øjenbryn fra Ally. Orden i regnskaberne har altid været en mærkesag. Ally udviser stor tålmodighed over for ikke-økonomer når den rette sammenhæng i økonomirapporter skal forklares. Samme tålmodighed kommer til udtryk, når der er åbenlyse fejl - for sådan nogle skal jo findes og rettes! Jeg har altid følt, at der var styr på tingene, når jeg kunne se Ally sidde ved sit skrivebord. Der har været mange strukturændringer i de 40 år, Ally har været i DR. Det har ikke altid været lige populært hos Ally, når der skulle ske for mange nye ting på én gang, dog er der i de seneste strukturændringer opstået en vis form for galgenhumor, der trods alt hjælper i det daglige! Godt gået! Foruden den daglige indsats, har Ally også lagt en del af sin fritid sammen med kolleger i DR. Hun var med til at starte DR Bowling tilbage i 70 erne, og utallige kegler er blevet væltet gennem årene. Ligesom utallige turneringer er vundet, senest fik holdet sølvmedalje ved Euro Sport. Heldigvis kan vi fejre Ally s 40 års jubilæum i DR. Ekspeditionssekretær Winnie Kjærs 25 års jubilæum 1. oktober. I den anledning skriver områdechef Pernille Gaardbo: Winnie er et kendt ansigt i DR. Hun er kendt for, at have styr på sine ting og at kunne løse umulige opgaver og at ledsage begge dele med bemærkninger, der er lige så spektakulære og syle spidse, som hælene på hendes 10 cm høje stiletter. Ingen havde vel forestillet sig, at Winnie skulle få så stor betydning for os, da hun i 1985 begyndte som ekspeditionssekretær på Gladsaxe Møllevej. Hun var en stille, ung kvinde, men en slider fra starten. Hun knoklede og hendes stædighed gjorde, at opgaverne altid blev løst. Siden kom hun til TC, hvor hun var planlægger og ene høne i kurven. Om hun, eller alle de mandlige kolleger trivedes mest, er svært at afgøre. Men, hun styrede deres liv med fast hånd og nød både respekt og beundring! Winnie var derefter med til at starte planlægningskontoret i TV Tek og senere i DR Produktion. Og også her var hun med til at lægge et højt kvalitetsniveau i arbejdet. Tidligere kolleger fortæller, at de altid har været fulde af beundring over, hvor mange detaljer Winnie havde styr på, hvordan hun aldrig lod en opgave ligge ugjort inden hun gik hjem og hvordan hun samtidig altid var god for en hurtig og sjov bemærkning. I dag sidder Winnie som produktionskoordinator og plan- 12

13 lægger i DR TV Studie/OB og er ikke længere en stille kvinde! Tjo, måske nok i decibel men ikke i betydning! Winnie fylder rummet og er en del af rygraden i området. Dels fordi, hun styrer, arrangere og samler løse ender dagen lang. Hendes enorme overblik og dygtige evne til, at få produktioner og mandskab til at passe sammen, er uovertruffen. Men også fordi hun forstår, at balancere mellem hensynet til den enkelte kollega og vores DRkunders behov. Og hun gør det hele med stor empati, charme og en ordentlig omgang humor. Kære Winnie Både tidligere og nuværende kolleger beskriver dig som den allerbedste arbejdskammerat, man kan ønske sig. Du er klog og betænksom og er som menneske enormt generøs. Respekten for dit arbejde og for dig, er dyb og stor. Du skal vide, at vi er stolte over, at du er vores! Du passer på os alle sammen og repræsenterer os samtidig flot og med stor professionalisme. Vi er bare grund-vilde med dig! Tak for 25 festlige og fantastiske år! 1. oktober kan arkivkonsulent Karin Berg, DR Jura, politik og strategi, fejre 25 års jubilæum i DR. I den anledning skriver strategichef Jonas Svava Iversen: Karin er læreruddannet, men der gik ikke længe, efter hun var færdig med uddannelsen, før hun kastede sin kærlighed på DR. Karin startede sin karriere i DR i Radioarkivet, og siden har Karins gå-på-mod og nysgerrighed givet hende mulighed for at løse en række forskellige opgaver i DR, indtil hun i 2007 flyttede til JPS med Journalen. Selvom ord kan blive slidte, er jeg ikke bange for at sige, at Karin er en ægte ildsjæl. Karin brænder for at løse sine opgaver bedst muligt, og hun er altid klar til at prøve nye veje til løsninger på problemer. Derfor har Karin også været med hver gang, der har skullet ydes en ekstraordinær indsats og betrædes nyt land i arbejdet med DRs journalisering og arkivering. Først i 2004 hvor DR implementerede et nyt journaliseringssystem og helt nye arbejdsgange for journalisering. Og siden 2009 og 2010 hvor systemet er blevet opgraderet, og flere brugere er kommet til. I den sammenhæng har de nye brugere også kunne nyde godt at Karins pædagogiske evner, da hun har stået for alt undervisning i systemet. Men selvom Karin har travlt, har hun også tid til at være en god kollega. Alle kolleger, der kommer tilbage fra bar- 13

14 sel får et par hjemmehæklede sutsko til den lille fra Karin. Tomater, squash og blomster fra drivhuset og haven deles gavmildt på kontoret i efteråret, og der bliver også tid til at forkæle kollegerne med hjemmebagt brunsviger. Og sidst men ikke mindst må man ikke glemme hendes klare stemme og interessen for sang og kor. Alle der har stået ved siden af hende ved den fælles morgensang, vil kunne skrive under på. at Karin synger fantastisk, og hun bruger da også en del tid på sit kor. 25 år er længe, men vi glæder os til endnu flere år med Karin som kollega og håber, at du vil komme forbi og fejre hende med os 7. oktober kl. 15 i kontorarealet hos JPS. Receptioner I anledning af mit 40 års jubilæum, vil det glæde mig at se kolleger, tidligere kolleger, idrætsvenner med flere til en lille reception torsdag den 30. september kl. 15 til 17. Det foregår i DR Oplysning, opgang 1, 5 sal. (Elevator findes i Indre Gade ved cafeen ud mod Amager Fælledvej). Venlig hilsen Ally Østergaard I anledning af mit 25 års jubilæum, vil det glæde mig meget at se nuværende og tidligere kolleger til reception fredag den 1. oktober fra kl i Indre Gade Øst lokale Winnie Kjær, produktionskoordinator DR TV Studie OB Farvel til Eva, Lene og Kurt... med efternavnene Jørgensen, Johansen og Strand - i Indre Gade ved Biblioteket fredag den 1. oktober til med fadøl, vin og chips i passende mængder. Ledige stillinger Studentermedhjælp til DR Medieforskning Interesserer du dig for internettet, analyser og tal? Har du lyst til at præge DRs digitale udvikling? DR Medieforskning søger en ny studentermedhjælper, der har lyst til at arbejde med analyser af nye medier som internet, podcast, netradio og web-tv i DR. Stillingen er på 15 timer om ugen, gerne med tiltrædelse den 15. oktober. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte medieforsker Uffe Svenningsen, eller ushv@dr.dk. Send os en ansøgning på maks. en A4-side med cv og eksamenspapirer vedhæftet. Stillinger i DR søges via mail til job@dr.dk hurtigst muligt og allersenest mandag den 4. oktober kl.12. Se opslag: 14

15 Internt opslag Konsulent til ledelsessekretariatet i DR Nyheder Konsulenten skal bistå ledelsen i styringsmæssige, administrative og økonomiske opgaver. Konsulentens primære arbejdsopgaver bliver i tæt samarbejde med underdirektøren, at: - Videreudvikle DR Nyheders Balance Scorecard og være ansvarlig for den løbende drift - Effektivisere og professionalisere proceduren for brugerhenvendelser til DR Nyheder - Igangsætte og gennemføre analyser, der kan medvirke til bedre arbejdsgange og bedre udnyttelse af ressourcerne - Gennemføre budgetanalyser af udvalgte områder - Bistå ledelsen i forbindelse med strategiske opgaver som fx udarbejdelse af indholdsstrategi og ledelsesudvikling. Du kommer til at referere til underdirektøren i DR Nyheder, Rikke Hougaard Zeberg, som du er velkommen til at kontakte på eller rihz@dr.dk, hvis du vil vide mere om stillingen. Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges via mail til job@dr.dk senest torsdag den 30. september kl. 12. Redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen , bnc@dr.dk Journalist Eva Birgitte Jensen , eje@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg , kit@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 15