Borger-vignetter til visitationsanalyse på handicap- og psykiatriområdet KL januar 2011

Transkript

1 Vignet nummer 1 Peter, 19 år, udviklingshæmmet Peter fik tilkendt førtidspension, da han fyldte 18 år. Peter har gået i specialklasse i folkeskolen. Han har det sidste år været på højskole, og boede inden da hjemme hos moren. Forældrene blev skilt da han var 10 år, og Peter har ikke kontakt med faren idag. Der er ikke indgået værgemålsforhold. Der har været elevkonference på højskolen for en uge siden, hvor Peter, hans mor, hans kontaktlærer, to pædagoger, udannelsesvejleder og sagsbehandler deltog. Oplysninger neden for stammer bl.a. fra denne konference. Når højskoleopholdet slutter om 3 måneder ønsker Peter ikke at flytte tilbage til moren. Peter har ikke udtrykt ønske om et bestemt sted at bo eller en bestemt boligform, og har heller ikke afvist nogle muligheder. Evt. gerne bo et sted 2-3 år i et ungdomsmiljø og så flytte videre. Peter vil gerne i gang med noget ungdomsuddannelse. Peter er glad for at spille fodbold, at svømme, skyde og dyrke noget fitness og han er fascineret af motorer og motorsport. Han er også glad for sin computer, især for at søge efter billeder af landbrugsmaskiner. Lærer og pædagoger: Peters voldsomme temperament spænder 1-2 gange om ugen ben for hans deltagelse i fælles aktiviteter. Typisk fordi han ikke tåler nederlag i sport eller fordi han bliver afbrudt i noget, han gerne vil fortsætte med: han hidser sig op, råber grimme ord meget højt, sparker og smider med ting men han søger ikke bevidst at skade andre. Peter er noget forbeholden i kontakt med nye personer, som mødes med lidt angst og skepsis. Kan hænge sammen med traume om svigt fra forældrenes skilsmisse. Peter har ikke tæt relation til andre elever på højskolen. Peter får medicin for at dæmpe humørsvingningerne. Peter klarer til en vis grad sin personlige hygiejne: han forstår nødvendigheden, men magter ikke at gøre det grundigt nok (fx tandbørstning). Skal erindres om at skifte undertøj og lægge tøj til vask. Skal have vejledning og hjælp til støvsugning, gulvvask og tøjvask. Peter skal mindes om daglige gøremål, og der er lagt en fast struktur for Peters daglige rutiner. Peter kan læse enkle sætninger og selv skrive efter kladde. Langsomt og omhyggeligt. Han kan blive irriteret, hvis han udfordres i skrivning og ikke kan finde ud af det straks. Han har et godt talesprog. 1

2 Peter har brug for hjælp til at styre sin økonomi og sine ejendele. Har ikke forståelse for pengenes og tingenes værdi. Peter vægrer sig ofte ved at give slip på penge og betale en regning. Peter har en meget dårlig korttidshukommelse, og fx svært ved at overholde aktuelle aftaler og til at fortælle, hvad han har oplevet i dagens løb. Peter kan godt selv tage bussen til byen, hvis der er nogen til at modtage ham. Skal have hjælp til at tage bussen retur. Peter er motorisk velfungerende. Stor krop med muskler og flot fremtoning. Kan lide at bruge sin krop. God boldfornemmelse. Skal være opmærksom på, at han ikke udfordres for meget. Moren ønsker, at der skal være personale om Peter i de vågne timer og kunne tilkaldes personale om natten. 2

3 Vignet nummer 2 Susanne, 48 år, sindslidelse Susanne bor i lille og billig 2-vær. ejerlejlighed og har i dag 8 timers bostøtte om ugen. Susanne har for et par dage siden kontaktet sin sagsbehandler, fordi hun er utryg om natten og gerne vil have mere hjælp. Susanne får førtidspension. Er glad for sin bolig, men er bange for at bo alene og vil ikke have noget imod at flytte for en periode til et sted med andre. Vil gerne komme mere ud, også gerne ved selv at cykle. Vil gerne have venner at lave aktiviteter med. Egentlig også gerne være mere med i frikirken igen. Bente, som er bostøttemedarbejder, oplyser: S har ingen problemer med den personlige pleje. Kan selv klare madlavning, men taber ofte tingene pga skade på fingrene. Har svært ved at købe ind: Er angst ved at være i en forretning og kan ikke bære flere varer ad gangen. Må ofte undvære ting hun ellers gerne ville have købt. Passer selv lejligheden med lidt hjælp fra bostøttemedarbejder, men har selv hyret hjælp til rengøring af rengøringsfirma. Skifter gerne tøj flere gange om dagen, da hun er bange for ikke at være ren nok. Derfor også meget vasketøj. Klarer stort set sin økonomi selv (mest via PBS). Lufter sin hund en gang hver dag, men har det psykisk dårligt med at komme ud og kan fysisk ikke gå ret langt før hun får ondt (muligvis gigt eller fibromyalgi). Kommer sjældent på Kilden (åbent værested), men kommer dog ud et par gange om ugen. Har indtil for 4 måneder siden været meget aktiv i frikirkelig kreds, men følte hun blev indoktrineret og oplevede angst ved det. Er ambivalent da hun samtidig også synes godt om at være der. Kommer der nu kun 1-2 gange om ugen. Vil ikke tage bus (får angst ved busstoppested). Kan ikke selv cykle (mangler balanceevne). Har et par bekendte, men ikke nogen venner, som kommer på besøg eller S selv besøger. Har kontakt med sin mor dagligt mest pr. telefon, men mor og en bror kommer også på besøg. Moren lufter ved besøg hunden. Det sker, at moren overnatter hos Susanne. S ryger og drikker ind i mellem - men kun lidt da hun ikke kan tåle alkohol og får det dårligt. Er inden for de sidste 3 måneder begyndt at kontakte distriktspsykiatrien. 3

4 Har ofte mareridt og bliver psykotisk. Får medicin mod psykose og angst samt medicin for forhøjet blodtryk og hjerteproblemer. Psykiatrisk team, distriktpsykiatrien, oplyser: Susanne har henvendt sig mange gange om aftenen med mareridt, angst og selvmordstanker. Der har været flere overnatninger på akutafdelingen af typisk 1 til 2 døgns varighed. Psyk.Team anbefaler, at Susanne får en aflastningsplads på et botilbud. 4

5 Vignet nummer 3 Mona, 30 år, omfattende fysiske og psykiske funktionsnedsættelser Mona flyttede som 20-årig i større botilbud, og bor nu på 2. år i almen bolig i et botilbud med 8 andre. Har et 5-dages dagtilbud. Mona får førtidspension, moren er værge. Mona blev født før tid med lav vægt, har medfødt hjerneskade, blind på det ene øje, stærkt nedsat syn på det andet. Har meget begrænset verbalt sprog. Har epilepsi. I perioder psykisk ude af balance hvor hun ikke spiser, nægter at indtage sin medicin, bliver indadvendt, ligger i sengen og er afvisende over for alle. Kan i andre perioder være voldelig over for andre (fx tage kvæler-tag). Flytningen for 2 år siden har påvirket Mona meget i f.t. at få ny bolig, nyt nærmiljø, nye naboer og nye personaler. Mona har tabt sig meget i den periode og er blevet både meget indadvendt og voldsomt udadreagerende over for medbeboere. Botilbuddet ønsker en udvidelse af støtten til Mona, subsidiært at Mona tildeles anden bolig. Der ønskes yderligere støttemed henblik på: At mindske spiseproblemerne At opleve større tryghed At få opbygget større tolerance over for medbeboere At udvikle hensigtsmæssig kontaktmåde over for medbeboere Personalet i botilbuddet har registreret: At Mona trods sit synshandicap kan komme ubesværet rundt indendørs i botilbuddet, men har behov for ledsagelse udenfor. Mona skal have støtte til at vælge relevant tøj til årstiden og vejret, til at tage rent tøj på mv. Mona får fuld hjælp til stort set alt personlig pleje og alle praktiske gøremål i lejligheden. Mona har stort behov for nærhed og omsorg. Kan lide at sidde og holde hånd. Kræver ofte eneret på personale og er meget egoistisk. Har ikke fornemmelse af andres behov og kan ikke udsætte sine egne. Der har været flere situationer de sidste 3 måneder, hvor Mona har været irriteret på medbeboere og taget kvælertag. Mona kan lide at høre musik, og nyder koncerter og festivaler. Kan også lide at være udendørs og gå ture. Mona lider i perioder af spisevægring, og er aktuelt i kritisk fase med underernæring (vejer 36 kg). 5

6 Vignet nummer 4 Morten, 52 år, meget fysisk handicappet Morten er meget fysisk handicappet, han er bundet til sin kørestol, skal liftes af 2 personer til toilettet m.v. Har spasticitet i svær grad, skæv ryg. Meget nedsat syn. Morten har svært ved at acceptere sit handicap, er meget bitter over det. Morten får ofte skabt konfliktsituationer. Morten har fuldt sprog og god til at huske. Morten får fysioterapi hver tirsdag og torsdag. Morten bor i egen bolig i bofællesskab hvor der skal bevilliges bostøtte m.v. Morten siger, at han er glad for sin kæreste, som også bor i bofællesskabet. Morten har ikke lyst til at flytte fra bofællesskabet.morten har aktivt medvirket ved udarbejdelse af en 141-handleplan, hvor der er lagt vægt på: At Morten i hverdagene får brugt den bencykel, som han har bestilt At Morten begynder at gå til svømning igen (stoppede for 4 år siden) At der skal arbejdes med, at Morten bliver bedre til konfliktløsning Morten har også svært ved at ikke at kontakte kæresten hele tiden, hvilket hun ikke altid ønsker. Morten har svært ved at acceptere, at kæresten faktisk ikke gider ham og gerne forsøger at undgå ham. Morten bliver så aggressiv og lader det gå ud over andre, og kan faktisk ødelægge en sammenkomst eller en fest. Personalet oplever, at Morten generelt har svært ved at være i rum med andre, og at han ofte råber eller skriger trusler om tærsk og jeg slår dig ihjel. 6

7 Vignet nummer 5 Sidsel, 31 år, sindslidelse Sidsel blev seksuelt misbrugt i 6-årsalderen og 5-6 år frem af morbror. Har taget 10.kl. og har været startet på EFG uden at gennemføre. Flytter som 19-årig sammen med en fyr og får en datter. Faren flytter, og Sidsel flytter efter kort tid sammen med en ny fyr, som hun får 2 piger med. Parret skilles igen efter 4 år. Sidsel drikker en del og får en depression. Pigerne anbringes i pleje. Sidsel er nu i arbejdsprøvning. Skylder en del penge væk, og har fået en afdragsordning. Sidsel har en øget følsomhed for stress. Har svært ved at strukturere sin hverdag, glemmer sine aftaler hvilket giver stress og kaos for Sidsel. Deltager Sidsel i aktiviteter, som kræver lidt af hende (fx uden for lejligheden), så kan det tage et par dage at komme sig. Sidsel er angst ved at benytte offentlig transport, men kan godt lide at gå ture. Har 2 brødre som hun har lidt telefonisk kontakt med. Sidsel har for stort alkoholforbrug og har tidligere været i behandling for det. I handleplanen er anført, at det er målet, at Sidsel gennem strukturering, socialisering og psykisk støtte bliver i stand til at blive så selvhjulpen som muligt. Der er bevilliget indsats til: Strukturering af hverdagen Socialisering for at undgå isolation Støttende samtaler Støtte til økonom Støtte til rengøring o.lign.i Støtte til indkøb Støtte til at opnå kontakt med 2 brødre 7

8 Vignet nummer 6 Bente, 51 år, sindslidelse Bente har fået stillet diagnosen skizofreni for en del år siden og har gennem årene været ind og ud af psykiatrisk behandling. Hun bor nu i egen lejlighed, men misligholder den og generer naboerne. Især underboen klager jævnligt til kommunen og politiet om Bente s råben og skrigen, som også foregår om natten og forstyrrer nattesøvnen. Den private boligudlejer har opsagt lejemålet med henvisning til Bente s generende adfærd, men Bente er ikke flyttet. Udlejer har nu bedt fogedretten om udsættelse af Bente af lejligheden. Bente har for et fem år siden arvet et gammelt nedslidt sommerhus, som trænger til grundig renovering. Bente har ikke været i sommerhuset de sidste 3 år. Bente er ikke umyndiggjort. Bente vil bo i egen lejlighed (afviser botilbud o.lign.). Bente ønsker ikke at tage medicin. Bente vil ikke give samtykke til at kommunen kan få oplysninger fra psykiatrien. Den psykiatriske udredning siger: Bente er tankeforstyrret, har vrangforestillinger og hører stemmer. Bente er ordineret medicin, men har ikke været i egentlig medicinbehandling de sidste par år, da hun ikke ønsker kontakt med distriktspsykiatrien. Bente har tilbud om at kunne henvende sig i psykiatrien, hvis hun har lyst, og det sker nogle gange om året. Bente drikker meget, går ofte på værtshus, og det sker, at hun smider tøjet offentligt. Bente er tildelt bostøtte 1 gang om ugen til oprydning og rengøring. Bente har ikke ønsket at bidrage til en egentlig samtale og udarbejdelse af handleplan. Bostøtten oplever ofte, at Bente ikke har taget sin medicin hun har modvilje mod at tage medicin. I lange perioder uden medicin bliver hun vredladen. Ofte vil Bente ikke lade bostøtten komme ind i lejligheden. Hun kan endda begynde at skrige endnu højere, når bostøtten ringer på. Kommunen overfører dagligt penge til Bente s konto, og de løbende udgifter som husleje m.v. bliver betalt. 8