HØRINGSNOTAT TIL ENERGINET.DK'S HØRING AF METODER FOR FLEXAFREGNING AF ELFORBRUGERE MED ÅRSBASERET NETTOAFREGNING (BILAG 3)

Transkript

1 1/5 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT HØRINGSNOTAT TIL ENERGINET.DK'S HØRING AF METODER FOR FLEXAFREGNING AF ELFORBRUGERE MED ÅRSBASERET NETTOAFREGNING (BILAG 3) CVR-nr Dato: 2. juni 2017 Forfatter: JHH/SHR 1. Indledning Energinet.dk sendte d. 1. maj 2017 et tillæg vedr. flexafregning af elforbrugere med årsbaseret i høring. Der var i forbindelse med høringen ikke tale om ændrede metoder eller anden ændring af tekst i forskrifterne, da selve høringen alene gik på, at elforbrugere med årsbaseret skulle overgå til flexafregning, for så vidt angår deres markedsel Baggrund for høringen I forbindelse med implementering af Engrosmodellen godkendte Energitilsynet d. 23. februar 2016 Energinets metoder for flexafregning (timeafregningsmodel for små og mellemstore elforbrugere). Metoderne omfattede ikke elforbrugere med årsbaseret, da Energinet på daværende tidspunkt afventede Energistyrelsens juridiske vurdering af, om det er muligt at flytte denne forbrugsgruppe over på flexafregning. Denne afklaring modtog Energinet fra Energistyrelsen d. 31. marts Energistyrelsens vurdering er, at der ikke er lovgivningsmæssige hindringer for at overføre elforbrugere med årsbaseret til flexafregning. På baggrund af afklaringen fra Energistyrelsen ønsker Energinet Energitilsynets godkendelse af, at de allerede godkendte metoder for flexafregning også omfatter elforbrugere med årsbaseret. 3. Høring Energinet gennemførte en høring af ovenstående i perioden maj Høringsmaterialet blev udsendt til høringsparterne listet i følgebrevet udsendt ifm. høringen. Det forudsættes, at de enkelte foreninger orienterer om og/eller inddrager egne medlemmer i udarbejdelsen af høringssvar, hvorfor eksempelvis anlægsejere med solcelleanlæg eller husstandsvindmøller 1 Årsbaseret af afgifter og Energinets PSO fortsætter uændret jf. BEK 999 af 29/06/2016 Bekendtgørelse om for egenproducenter af elektricitet og LBK 1165 af 01/09/2016 Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet Dok. 17/ Offentlig/Public

2 2/5 henvises til fremsendelsen af høringsmaterialet til deres respektive foreninger. Høringsmaterialet blev desuden offentliggjort på Energinets hjemmeside med igangværende høringer samt lagt som nyhed på forsiden af Energinets hjemmeside. Der er i forbindelse med høringen indkommet høringssvar fra 254 høringsparter. Høringssvarene fordeler sig således: Antal % Høringsparter 254 Markedsaktører/myndigheder 13 5% Elinstallatører 5 2% Private høringsparter, primært solcelleejere og vindmøllejere % Der er indkommet høringssvar fra følgende markedsaktører/myndigheder: Danmarks Vindmølleforening DONG Energy Salg & Service A/S Energi Danmark A/S Danske Solcelleejere Landsforeningen af Solcelleejere EWII A/S Dansk Byggeri Radius Elnet A/S Dansk Energi Der er indkommet høringssvar fra følgende elinstallatører: Strandby el-teknik as Viva Energi A/S Sunds EL A/S Torben Hedegaard aps Co2Pro Endvidere har Datatilsynet, Energistyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen meddelt, at de ikke har nogen bemærkninger til høringen. 4. Læsevejledning Høringssvarene er grupperet ift. emner, der fremgår af høringssvarene. I skemaerne nedenfor er pointerne fra høringssvarene således opsummeret i en række emner, hvor den enkelte høringspart bør kunne finde sit synspunkt gengivet og besvaret af Energinet. Energinets bemærkninger til høringssvaret er markeret med kursiv.

3 3/5 5. Høringssvar og Energinets kommentarer Indsigelse ift. aftalebrud samt forventning om en større økonomisk konsekvens for den enkelte anlægsejer Langt størsteparten af de indkomne høringssvar fra private høringsparter og elinstallatørerne gør indsigelse imod at ændre afregningsformen for de nettoafregnede anlægsejere med argumentet om, at man skal overholde de g de aftaler. Der henvises bl.a. til Bekendtgørelse om for egenproducenter af elektricitet (999 af 29/06/2016), hvor der står, at en ejer af et elproduktionsanlæg ved anmodning til Energinet kan få på årsbasis efter 5 i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om for egenproducenter af elektricitet. Dette kan ske frem til og med den 19. november 2032 under en række betingelser. I en række høringssvar påpeges det endvidere, at Energinets beregnede forventede økonomiske konsekvens for den enkelte anlægsejer må forventes at blive langt højere. Års skal jf. lovgivningen (BEK nr 999 af 29/06/2016 og LBK nr 1165 af 01/09/2016) ske ift. elafgifter og PSO (de offentlige forpligtelser ), og her fortsætter en af anlægsejerne derfor helt uændret. En solcelle- eller vindmølleejer vil dermed fortsat blive årsnettoafregnet på afgifterne, mens flexafregning kun indføres på den rene markedspris også kaldet markeds-el. En række af høringssvarene har en beregning af den forventede personlige økonomiske konsekvens af indførelsen af flexafregning, hvor der fejlagtigt forudsættes, at flexafregning indføres for den samlede elpris (markedsel + elafgifter + PSO og Energinets tariffer). Dette er IKKE tilfældet, idet udgifterne til Energinets tariffer, PSO og elafgifter som skrevet ovenfor fortsat nettoafregnes helt upåvirket af denne metodeændring. Denne betragtning skønner dermed fejlagtigt omkostningerne op til 10 gange højere end de faktiske forhold. Energinet har på sin hjemmeside offentliggjort en beregningsfunktion, hvor den enkelte anlægsejer kan indtaste årligt forventet forbrug (trukket fra det offentlige net) og årlig forventet produktion (leveret til det offentlige net). Ud fra disse værdier beregnes en forventet økonomisk konsekvens af indførelsen af flexafregning for den enkelte anlægsejer. Energinet henviser til denne beregningsfunktion i den information, som er udsendt i den bekræftende mail fra Energinet efter modtagelse af høringssvar. Det skal understreges, at den endelige økonomiske konsekvens vil afhænge af den aftale, den enkelte anlægsejer (elforbruger) har med sin elleverandør, hvor Energinet i beregningen har forudsat en avance til elleverandøren på 10 %. I nogle af beregningerne i de indkomne høringssvar er ligeledes medtaget stigninger i de enkelte netvirksomheders tariffer, som følge af indførelsen af bruttotarifering og rådighedstariffer hos netvirksomhederne. Disse tarifreguleringer gennemføres lokalt på forskellige tidspunkter i de respektive netområder. Det sker helt uafhængigt af ændringerne i afregningsform og skal dermed ikke tages med i beregningen af den økonomiske konsekvens for overgangen til flexafregning. Indsigelse ift. berettiget forventning Langt størsteparten af de indkomne høringssvar fra private høringsparter og elinstallatørerne gør indsigelse imod at ændre afregningsformen for de nettoafregnede anlægsejere med argumentet om, at man skal overholde de g de aftaler, og at investeringsbeslutningen blev truffet ud fra en forventning om 20 års.

4 4/5 Med henvisning til ovenstående svar, så fortsætter den årsbaserede jf. BEK nr. 999 af 29/06/2016 og LBK nr af 01/09/2016 uændret for elafgifter og PSO. Retstilstanden berettigede forventninger beskriver en tilstand, hvor en borger har indrettet sig i tillid til en forvaltningsmyndigheds handlinger og/eller undladelser, og hvor borgeren kan fastholde forvaltningsmyndigheden på handlingen/undladelsen uanset at denne ændres eller er uhjemlet. Flexafregning for nettoafregnede gruppe 6 anlæg medfører alene ændringer i den måde markedsdelen af elektriciteten håndteres. Der sker ikke ændringer for PSO-delen eller afgiftsdelen. Nettoafregningsbekendtgørelsen og de rettigheder, som er indeholdt heri for elproducenterne vedrører alene PSO og afgifter. Der er intet sted i elforsyningsloven med tilhørende bekendtgørelser sikret en elproducent en bestemt pris eller bestemt håndtering af den del af elproduktionen, som skal sælges på markedet. Hertil kommer, at hovedsigtet med reglerne om aldrig har været relateret til den overskydende elproduktion, da det forudsætningsvis ligger i ordningen, at elproducenten vil søge at bruge så meget af elproduktionen selv, som muligt. Sammenholdes de fakta, at markeds-el ikke er omfattet af retten til, at markedsprisen på el ikke er fast eller garanteret af Energinet, og at selve overskudsproduktionen forudsætningsvis ikke er bærende for investeringsbeslutningen ved køb af anlægget, må det konkluderes, at der ikke kan siges at være etableret en berettiget forventning hos elproducenterne om en bestemt indtægt fra salg af overskudsproduktion eller en bestemt måde at håndtere elproduktionen på rent afregningsmæssigt. Energistyrelsen har i tillæg hertil bekræftet, at der i forbindelse med Energistyrelsens overvejelser ift. flexafregning af sgruppe 6 blev lavet en vurdering af, om anlægsejerne i sgruppe 6 kunne have en berettiget forventning ift. ændrede vilkår. Således indgår dette forhold i Energistyrelsens samlede vurdering af, at der ikke er lovgivningsmæssige hindringer ift. at overføre sgruppe 6 til flexafregning. Indfasningen af flexafregning Hvis det fastholdes, at overførsel til flexafregning kun kan ske ved det (nuværende) nominelle aflæsningstidspunkt, udgør dette en risiko for indfasning af flexafregning i øvrigt, da løsning af problemet med negative residualer udsættes, i det mange kunder først kan overføres ved årsopgørelsen 1. januar 2019 eller senere. Desuden vil det begrænse fleksibiliteten i indfasningsplanen for denne kundegruppe. Da antallet er begrænset har dette dog nok mindre betydning, medmindre der er ønske om gradvist at kunne skalere antallet af gruppe 6 kunder på flexafregning. I den nedsatte branchearbejdsgruppe for indfasning af flexafregning aftales den tekniske overgangsløsning for selve indfasningen, således at problemer med negativ residual i størst muligt omfang undgås og selve konverteringerne til flexafregning i DataHub håndteres på bedste vis. Håndtering af aftalepligt Ifølge Energinets hjemmeside er produktionsbalanceansvaret (aftagepligten) for timeafregnede solcelleanlæg udbudt i licitation i 2015, og timeafregnede solceller skal håndteres af Danske Commodities frem til

5 5/ En høringspart har ønsket det præciseret, hvorvidt overskudsproduktion fra anlæg i sgruppe 6 håndteres af Energinet indtil et eventuelt nyt udbud iværksættes, eller om produktionsbalanceansvaret automatisk tilgår Danske Commodities. Energistyrelsens tilbagemelding bekræfter, at overskudsproduktionen håndteres i Energinets aftagepligt. Energinets driftsprocesser herfor vil blive fastlagt efter godkendelsen af metoderne. Energinet ser ikke, at energimængden fra anlæg i sgruppe 6 kan indgå under den aftale, der er indgået med Danske Commodities, og Energinet vil derfor sikre håndteringen af balancen for solcellerne, indtil der skal ske et nyt udbud af aftagepligten. Ændrede rammevilkår (med tilbagevirkende kraft) for investeringsbeslutninger Flere høringsparter pointerer, at de vilkår som var gældende på etableringstidspunktet for et anlæg/en husstandsvindmølle og ved budafgivelsen i en eventuel udbudsproces, bør fastholdes. En ændring af vilkårene for anlæg/husstandsvindmøller, som er etableret efter udbud, vil medføre, at buddene vil være afgivet efter rammevilkår, som ikke længere vil være gældende. Energinets forslag er derfor reelt en ændring af rammevilkår med tilbagevirkende kraft, hvilket ikke anses for at være et rimeligt vilkår. Energinet vurderer ikke, at der er tale om ændring af rammevilkår for et udbud med tilbagevirkende kraft. Der kan være tale om ændring af de forudsætninger for udbud, som anlægsejerne har brugt, men det er noget, man normalt bør tage højde for i selve udbuddet og udbudsmaterialet. Ændringen her kan fx sammenlignes med udfasningen af PSO-afgiften i 2022 som tilsvarende ændrer forudsætningerne for investeringsbeslutningerne. Forslag til reduceret elafgift I Energinets beregningseksempel ses, at langt størstedelen af merbetalingen på vurderet gennemsnitligt kroner på årsbasis for slutkunden er en øget momsbetaling. Det foreslås derfor i et høringssvar, at kunderne med årsbaseret kompenseres for den øgede momsbetaling ved, at der etableres en ny reduceret elafgift til disse kunder svarende til den øgede momsbetaling og at denne reducerede elafgift eksempelvis kunne få levetid svarende til den gældende tidsperiode i VE-loven 47 altså i 20 år fra nettilslutningen. Det er udenfor Energinets myndighedsområde at lave regler vedr. elafgifter. Opbakning til flexafregning af elforbrugere med årsbaseret Flere markedsaktører støtter i deres høringssvar, at de allerede godkendte metoder for flexafregning også omfatter elforbrugere med årsbaseret, idet dette ses som den enkleste og mest markedskonforme måde at håndtere disse elforbrugere på.