KONFERENCERAPPORT En sundhedsindsats mellem to stole?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONFERENCERAPPORT En sundhedsindsats mellem to stole?"

Transkript

1 KONFERENCERAPPORT En sundhedsindsats mellem to stole? Ældre borgere som brugere af kommunale og regionale sundhedsydelser En spændende dag Torsdag d. 3. november 2011 holdt DANSKE ÆLDRERÅD en ældrepolitisk konference på Vingstedcentret i Vejle, hvor der var et flot fremmøde med 235 deltagere, som i alt repræsenterede 61 ældre-/seniorråd. Med konferencen satte DANSKE ÆLDRERÅD spot på sundhedsvæsnet og de kritiske overgange, patienter gennemgår i deres behandlingsforløb. Kommunerne har hovedansvaret for at tilrettelægge rehabilitering og genoptræning i et tæt samarbejde med sygehuse i regioner og med almen praksis. Hvorfor er det så vanskeligt for aktørerne at koordinere indbyrdes, og hvordan sikrer vi, at ingen ældre patienter falder mellem to stole i et behandlingsforløb? Der findes ingen færdige løsninger i stedet bød dagens program på såvel store, politiske visioner for det danske sundhedsvæsen som praktiske eksempler på, at det kan lade sig gøre. I denne rapport er indtryk fra dagens oplæg samlet til inspiration. Jeg håber, I fik viden med hjem til at drøfte og arbejde videre med i jeres ældre-/seniorråd. Kirsten Feld formand Hovedoplæg side 1 De 6 seminarer side 6 Hovedoplæg: Prioriteringer på sundhedsområdet Lars Iversen indledte sit oplæg med at fortælle, at såvel borgere som Hørsholms Ældreråd var aktive og krævende i forhold til kommunens sundhedsydelser. Til salens morskab fortalte han, at ældrerådet i hans kommune er så velorganiseret, at det får den amerikanske hær til at ligne Thylejren. Lars Iversen, formand for Sundhedsudvalget i Hørsholm Kommune Kan det betale sig? Kommuner kan prioritere forskelligt indenfor sundhedsområdet: Enten kan de prioritere en politik med fokus på størst mulig besparelse, eller til fordel for borgere med det største behov, eller med fokus på at få mest mulig sundhed for flest mulige borgere. Hørsholm Kommune har oplevet en stigning i udgifter til sygehuse. Derfor har kommunen fokus på at forebygge indlæggelser. Kommunen har ved analyse fundet frem til, at kun 16 % af indlæggelser for ældre borgere kan forebygges. Det drejer sig om indlæggelser på grund af KOL, knoglebrud, væskemangel og blærebetændelse. Da det drejer sig om få patienter, kan det ikke betale sig for kommunen at udarbejde forløbsprogrammer indenfor områderne eller at ansætte en sygeplejerske til forebyggelse. Derfor kan løsningen være, at samarbejde med nabokommuner eller regionen. 1 Konferencerapport november 2011

2 Sygehusindlæggelse og fremtidens supersygehuse Konditionen for en indlagt patient falder med 1-2 % og muskelstyrken med 3-4 % dagligt under den første uges indlæggelse. Det handler derfor om, at holde borgere raske, så de ikke behøver at blive indlagt. I Hørsholm har kommunen skabt rammer om ældre borgeres motionsmuligheder, og ældre tager i høj grad del i aktiviteterne. I Hørsholm undgås indlæggelser ved tidligt at opspore tegn på sygdomme. Opsporingen sker gennem forebyggende hjemmebesøg, sundhedsfremmetilbud samt gennem særlig opmærksomhed fra hjemmehjælp og hjemmesygeplejersker. Hvis sygdom er opstået, sætter kommunen ind med tilbud om hverdagsrehabilitering, genoptræning, vedligeholdelsestræning, efterbehandling samt akutpladser til nyligt udskrevne patienter. Fremtidens supersygehuse vil kun varetage få opgaver for den ældre medicinske patient, og derfor skal kommunen have fokus på hele patientens dagligdag frem for patientens behandlingsforløb på sygehus. Efter Lars Iversens mening er det vigtigt, at supersygehuse etableres, så der bliver behandlet på højest mulige kvalitetsniveau og med korte indlæggelsestider. Store sygehuse må nødvendigvis kombineres med velfungerende ambulance-systemer, der sikrer, at den første hjælp når hurtigt frem. Lars Iversen mener ikke, at der er blevet sat penge af til de mange opgaver, som fremover skal løses i kommunerne i planlægningen af et sundhedssystem med supersygehuse. Det er bekymrende set fra kommunens side, men Lars Iversen finder det samtidigt vigtigt, at det nu er kommuner, der styrer opgavefordelingen. Mange sundhedsaktører Ældre medicinske patienter karakteriseres ofte ved at have flere svære og samtidige sygdomme, der kræver multimedicinering. Sygdomme nedsætter ofte patienters evne til at tage vare på sig selv. Det medfører flere sundhedsaktører i forhold til den enkelte patient, som oftest ikke kan skabe sammenhængende behandlingsforløb på tværs af kommuner, sygehuse og almen praksis. Da ca. 40 % af ældre medicinske patienters indlæggelser skyldes problemer med medicinhåndtering, ser Lars Iversen et stort potentiale i at få samarbejdet mellem aktørerne til at fungere bedre. Praktiserende læger er vigtige i det forebyggende arbejde, men kommunen savner deres rådgivning eksempelvis om alkohol. I Hørsholm har 29 % af borgerne en risikabel alkoholadfærd, heraf ønsker 32 % at nedsætte forbruget. Kun 7 % af dem har fået rådgivning fra egen læge. Lars Iversen gjorde opmærksom på, at medicin ikke virker efter hensigten, hvis den blandes med alkohol, og han efterlyste lægers men også ældre borgeres opmærksomhed på dette område. Kommunens sundhedsindsats i fremtiden Ældre borgere er forskellige, og målet er at holde flertallet, de raske ældre, ude af sundhedssystemet. Der er markant forskel på, hvor længe borgere lever uden sygdom afhængig af uddannelsesniveau: Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at kortuddannede mænd i gennemsnit rammes af langvarig sygdom som 59-årige, hvorimod højtuddannede først rammes i 68-års alderen. Ældre borgere kan deles op i tre grupper: Gruppen af raske, der skal holde sig raske, gruppen der har et mindre funktionstab, men som skal opspores og genoptrænes, samt gruppen af stærkt svækkede og plejekrævende ældre, der skal modtage en sammenhængende behandling. Kommunernes udfordring er at have fokus på alle tre grupper. Meget behandling kommer i fremtiden til at foregå lokalt, og kommuner får derfor brug for at kompetenceløfte de ansatte. Der bliver enten behov for sundhedshuse eller for udkørende sygehusansatte. Telemedicin med borgerens aktive medvirken bliver også et af svarene i fremtidens behandling, og derfor skal kommunen sætte rammer for IT-kurser til ældre. Lars Iversen imødeser resultater fra KL s igangværende analysearbejde af kommunale sundhedsopgaver med pleje og genoptræning. Han finder det vigtigt, at det er kommuner og ikke sygehuse, der sætter dagsordenen, når det gælder den lokale sundhedsindsats. 2 Konferencerapport december 2011

3 Sundhedsvæsnet mangler sammenhæng og kvalitet Danske Patienter er paraplyforening for 15 medlemsforeninger med tilsammen medlemmer. Formand Lars Engberg har en fortid som borgmester i Københavns Kommune, som dengang også fungerede som amt, og kender derfor til problemer med sammenhæng mellem forskellige niveauer og sektorer i sundhedsvæsnet. Lars Engberg, formand for paraplyorganisationen Danske Patienter Ældre medicinske patienter har brug for sammenhæng Når udviklingen af det danske sundhedsvæsen diskuteres blandt politikere indgår begreber som økonomistyring og effek tivisering ofte, og mantraet er, at Danmark skal have et bedre sundhedsvæsen for færre penge. Lars Engberg mener, at problemer med manglende sammenhæng og begrænset kvalitet er mindst ligeså presserende som de økonomiske udfordringer. For at løse problemerne foreslår Danske Patienter, at den strukturelle opbygning af sundhedsvæsnet ændres radikalt. Denne ændring indeholder en række dilemmaer, f.eks. ønske om sammenhæng for patienten på den ene side og ønske om høj faglig kvalitet via fagfællesskab på den anden side. Det er en udfordring at få de forskellige hensyn til at mødes. Ældre medicinske patienter er blandt dem, der har problemerne tættest inde på livet. De hører ofte til den meget store gruppe patienter, der lider af en kronisk sygdom. 1,7 millioner danskere har en kronisk sygdom, og heraf har halvdelen mere end én lidelse. Forskellige sygdomme kræver forskellige ydelser, hvilket komplicerer behandlingsforløb. Ydelser går ofte på tværs af sektorer og afdelinger i sundhedsvæsnet et eksempel er patienten, der i sin behandling både skal møde op på hospital, hos egen læge, tilses i eget hjem samt indgå i et kommunalt genoptræningsforløb. For at patienten får en god og effektiv behandling, er det nødvendigt, at ydelserne spiller sammen, ellers kan det i sidste ende betyde, at patientens behandlingsforløb trækkes i langdrag, og dermed er risikoen for genindlæggelse større. 20 % af ældre medicinske patienter genindlægges indenfor 30 dage efter udskrivelse. Kontaktpersoner eller forløbskoordinatorer? Der er for lidt sammenhæng i dag, hvor behandlingsforløb splittes op i kasser. En bedre sammenhæng fordrer god kommunikation og koordination mellem forskellige sektorer. Desuden handler sammenhæng også om personalekontinuitet, hvor patienter møder de samme sundhedspersoner gennem hele deres behandlingsforløb. Lars Engberg kritiserede i den forbindelse kontaktpersonordningen, som er et forsøg på at skabe større sammenhæng for patienter, men som reelt ikke fungerer: Mange patienter oplever ikke at få tilbudt en kontaktperson, selvom det er påbudt ved lov, og i bedste fald får patienten en kontaktperson i hver afdeling, denne er tilknyttet, hvilket i praksis betyder, at samme patient har f.eks. fem kontaktpersoner, som ikke har kontakt eller koordinerer indbyrdes. Det er netop i overgange mellem sundhedsvæsnets forskellige enheder, at patienter oplever kvalitetsbrist. Desuden er en række fejl og utilsigtede hændelser i behandlingsforløb relateret til brud på kontinuitet i behandling. Danske Patienter mener, at alle patienter med komplekse forløb skal have ret til en navngiven forløbskoordinator i stedet for kontaktperson(er). En forløbskoordinator skal tage udgangspunkt i den enkelte patient og være ansvarlig for at koordinere dennes samlede behandling og sygdomsforløb. Lars Engberg slog fast, at en ordning med forløbskoordinatorer ikke vil være tilstrækkelig: Sundhedssystemets overordnede struktur bør ændres fra at være skruet sammen efter institutioners behov til at fokusere på patienters samlede behandlingsforløb. Individuelle forløbsplaner og forpligtende retningslinjer Danske Patienter ønsker, at alle patienter med mere end én forventet kontakt til sundhedsvæsnet skal have ret til en forløbsplan. Forløbsplanen skal udarbejdes i et samarbejde mellem patient, pårørende og de involverede aktører på tværs af specialer, sektorer og fag. Planen skal forpligte alle involverede og understøtte tværfaglig samt tværsektoriel planlægning af det samlede forløb. Der eksisterer hverken udrednings- eller behandlingsgarantier for ældre medicinske patienter. Lars Engberg foreslog, at der udarbejdes forpligtende retningslinjer for, hvilken kvalitet 3 Konferencerapport december 2011

4 sundhedsvæsenet skal præstere. Det skal have konsekvenser for regioner og sygehuse, hvis kvaliteten ikke opfylder de gældende standarder på nuværende tidspunkt er der ingen krav til kvaliteten af sygehusenes ydelser. Som svar til en deltager om samkøring af elektroniske patientjournaler, sagde Lars Engberg, at det ikke er muligt endnu, da der ikke findes et IT-system, der kan håndtere de forskelligartede data. Han mener dog, at det ville være en fordel, hvis hele det sundhedsfaglige personale har adgang til de samme informationer, da det ville mindske fejlkilder. En anden deltager mente, at patienter har været for passive og autoritetstro. Dertil tilføjede Lars Engberg, at der er en ny type mere aktive patienter på vej, som gerne tager medansvar og som selv orienterer sig om egen sygdom og behandling det er et kæmpe aktiv for sundhedsvæsnet og for samfundet som helhed. Regionernes vision for fremtidens sundhedsvæsen Ulla Astman slog indledende fast, at ingen patient skal lande mellem de berømte to stole. Det er en fælles opgave for alle, som har ansvar for sundhedsvæsnet. Nogle patienter oplever det alligevel, og det skal undgås. Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, regionsrådsformand i Region Nordjylland En ny kurs for sundhedsvæsnet Interesseorganisationen Danske Regioner har sammen med de fem regioner fokus på såvel den faglige kvalitet af de konkrete behandlinger, som kvaliteten af de forløb patienter kommer igennem. Der er også stor opmærksomhed på den oplevelse, som patienter har af et behandlingsforløb. Ulla Astman ville ikke bruge tid på at gennemgå den beklagelige økonomiske situation og det voksende pres på udgiftssiden i sundhedsvæsnet, men blot understrege at det ikke nytter at blive ved med at gøre mere af det samme: Der skal tænkes på en helt anden måde, for at løse de udfordringer sundhedsvæsnet står overfor. Danske regioners vision for sundhedsvæsnet er fri og lige adgang og behandling med høj kvalitet nu og i fremtiden. Derfor er det nødvendigt med en ny sundhedspolitik, der gør op med målingstyranniet og flytter fokus fra kvantitet til kvalitet og resultater. Det vil tage tid, for sundhedsvæsenet er som en supertanker, der skal skifte kurs. Ledestjernen for den nye kurs skal være kvalitet, som betyder, at der skal fokus på det, der har den største effekt. En ny kurs kræver forandring i kulturer og styring. Regionerne har en række værdier, som skal være omdrejningspunktet for udviklingen i sundhedsvæsenet se figur til højre. Ældre medicinske patienter Ældre medicinske patienter er en stor udfordring i sundhedsvæsnet. Der er for mange akutte indlæggelser, genindlæggelser og færdigbehandlede patienter, som fortsat ligger indlagt. Desuden er der mange aktører og faggrupper omkring patienten og flere sektorovergange, hvilket besværliggør kommunikation og øger risikoen for fejl. På årsbasis er der indlæggelser af medicinske patienter. For at forbedre indsatsen for ældre medicinske patienter skal aktører arbejde sammen på tværs og have styr på kommunikationen mellem patient, pårørende og alle de 4 Konferencerapport december 2011

5 involverede fra sundhedsvæsnet. Sundhedsvæsnet skal fungere som en helhed, der har patienten i centrum. Ældre medicinske patienter skal være omdrejningspunktet indsatsen skal planlægges omkring dem, så de oplever sammenhæng. Nye sundhedsaftaler Anden generation af sundhedsaftalerne er ved at være klar. I denne udgave er samarbejde på tværs et centralt tema patienter skal ikke opleve sektorovergange som et problem. Et eksempel er samarbejdet omkring indskrivning og udskrivning af medicinske patienter. Flere steder har man fremskudt kommunal visitation, hvor den kommunale visitation tidligt i forløbet kan forberede de kommunale foranstaltninger, der er nødvendige forud for udskrivning af en patient. Når visitation sker direkte på sygehuset og i tæt samarbejde med sygehuspersonale, kan visitator inddrage alle faggruppers vurdering samt pårørendes eventuelle ønsker forud for udskrivning. Det skaber tryghed for patient og pårørende, og der spares ressourcer på sygehuset, fordi de ikke skal tage kontakt til kommunen. Følg-op-ordninger er et andet godt eksempel på, hvordan overgang fra sygehus til kommune forbedres. Her tilbydes besøg i patientens hjem ca. en uge efter udskrivning, hvor praktiserende læge og hjemmesygeplejerske ser på patientens situation, med fokus på medicingennemgang, medicineftersyn, behov for hjælpemidler mv. Ulla Astman understregede, at det naturligvis er den enkelte kommunes ansvar, at hjemkomsten opleves som noget positivt. Regionale initiativer Regionerne påtager sig gerne deres del af opgaven, som bl.a. kan være udgående hospitalsfunktion diagnostiske centre på sygehusene multidisciplinær tilgang til akut indlagte patienter træning under indlæggelse Desuden skal der mere fokus på forskning, bedre data og vidensdeling mellem regionerne. Vi kan love, at vi vil forbedre sundhedssystemet i samarbejde med almen praksis og kommunerne, sluttede Ulla Astman. En deltager ønskede bedre mulighed for medindflydelse gennem en høringsret for regionsældreråd, når regionsrådet behandler spørgsmål fra sundhedsområdet. Ulla Astman svarede, at hun gerne ser, at der arbejdes for en legitimering af regionsældreråd. Regionsældreråd har allerede repræsentanter i flere sundhedsbrugerråd, hvilke Ulla Astman ser som værdifulde medspillere. I denne forbindelse pointerede hun dog, at sygdom ikke kun drejer sig om alder. En anden deltager foreslog en utraditionel løsning på problemet med kommunikation mellem forskellige aktører: Giv patienten et USB-stick om halsen ved første møde med sundhedsvæsenet! Da latteren havde lagt sig, nævnte Ulla Astman, at hun hellere vil sætte sin lid til det kommende elektroniske medicinkort. Hun medgav, at kommunikation såvel mellem aktører som internt i sygehussystemet kan forbedres. 5 Konferencerapport december 2011

6 De 6 seminarer: Organisering af den palliative indsats Palliation betyder lindrende omsorg og behandling, og begrebet anvendes i dag om den professionelle indsats for at forebygge og lindre lidelse for mennesker ramt af livstruende sygdom, f.eks. lungesygdom, hjertesvigt, kræft, kronisk nyresygdom og neurologisk sygdom. Jorit Tellervo, projektleder, Palliativt Videnscenter Hvad er palliation? Palliation er ikke defineret som et medicinsk speciale i Danmark, men er et tværfagligt område, der praktiseres på både et specialiseret niveau (hospice, palliative teams og palliative enheder) og i sundhedsvæsenet generelt (hospitaler, kommunal hjemmepleje, plejehjem og praktiserende læger m.v.). En palliativ indsats handler om at fremme livskvalitet og lindre de problemstillinger, den enkelte står overfor ved livstruende sygdom. Den er vigtig i alle sygdomsfaser ved diagnose, under behandlingsforløb og i forbindelse med død. Indsatsen er tværfaglig og varetages i et samarbejde mellem relevante fagpersoner, den syge og de nærmeste pårørende. Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer bekræfter livet og opfatter døden som en naturlig proces tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden tilbyder en støttefunktion til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet anvender en tværfaglig teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier, inklusive støtte i sorgen om nødvendigt har til formål at fremme livskvaliteten og kan også have positiv indvirkning på sygdommens forløb kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet, i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres med henblik på livsforlængelse, som for eksempel kemo- eller stråleterapi, og inkluderer de undersøgelser, som er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer. Palliation i Danmark før og nu Jorit Tellervo kalder palliation for et ungt barn i dansk sammenhæng, for selvom døden er et grundvilkår, har der kun været fokus på palliation i ca. 20 år. I 1990 blev plejevederlagsordningen vedtaget. Den giver døende mulighed for at tilbringe den sidste tid i eget hjem med en nærtstående som plejer. Det første hospice i Danmark, Sankt Lukas Stiftelsen, åbnede i Herefter var det forholdsvis stille på området indtil år 2000, hvor hospiceloven blev vedtaget den satte skub i den palliative indsats i regionerne. I 2009 åbnede PAVI (Palliativt Videnscenter). Centret er støttet af private fonde, og dets formål er at sikre udvikling og høj faglig kvalitet på området. Oprindeligt var videnscentret målrettet fagpersoner, men der har været stor interesse fra andre også, så PAVI har f.eks. valgt at gøre informationen på deres hjemmeside mere almen. Blandt andet er der en palliativguide, hvor palliative tilbud i Danmark er samlet. PAVIs hovedopgave er at udarbejde tre kortlægninger af henholdsvis den specialiserede indsats, den kommunale indsats og sygehuses/regionernes indsats indenfor palliation. Den specialiserede indsats er kortlagt, og Jorit Tellervo løftede på 6 Konferencerapport december 2011

7 seminaret for første gang sløret for resultaterne af den kommunale kortlægning. Den kommunale kortlægning var vanskelig, da kommunerne er forskelligt organiseret. Kortlægningen af hospitalernes indsats følger i starten af I Danmark findes 17 hospices med ca. 208 sengepladser og 26 palliative teams. Internationale retningslinjer viser, at det er alt for lidt: Ca. 500 hospicesenge og 55 teams vil opfylde behovet i Danmark set i forhold til indbyggerantal, så der er lang vej endnu. Et problem, PAVI påpeger igen og igen, er manglen på uddannelse blandt det personale, der skal løfte opgaven med palliation: Få er ufaglærte, mens 80% er kortuddannede hovedsagligt social- og sundhedshjælpere. Kun 11% er sygeplejersker. I den sammenhæng er det samtidig problematisk, at det er vanskeligt at frigøre medarbejdere, så de kan få tid til efteruddannelse. Efteruddannelse gør en forskel: PAVIs undersøgelser viser, at efteruddannelse markant øger opmærksomhed og evne til at samarbejde. Et andet resultat fra den kommunale kortlægning er, at det tværfaglige samarbejde mellem plejepersonale, praktiserende læge og hjemmesygeplejersker overvejende er tilfredsstillende. Desuden er der udbredt viden om, at den palliative indsats ikke kun er vigtig i den terminale fase, men ligeså vel kan være et tilbud tidligere i et sygdomsforløb. Når to bliver til en Der er sket en stor udvikling i forhold til information til pårørende indenfor de seneste år, f.eks. får de fleste god oplysning om muligheder for plejeorlov, medicintilskud og om terminalerklæring, men de færreste modtager tilbud fra kommune eller praktiserende læge om sorgbearbejdning. I 2010 mistede danskere over 65 år deres ægtefælle. Mange beskriver tabet som den mest belastende oplevelse i deres liv. Ubearbejdet sorg kan få alvorlige konsekvenser: Tab af ægtefælle øger risikoen for ensomhed, og flere ældre efterladte lider af posttraumatisk belastningsreaktion. Borgere over 60 år, er den befolkningsgruppe, der hyppigst begår selvmord i Danmark - tab af ægtefælle øger den risiko. De fleste mennesker, der dør i Danmark er over 60 år. Hvert år dør ca danskere, heraf er ca. 75 % over 65 år. Aldersfordeling på patienter henvist til de specialiserede palliative institutioner i Danmark afspejler denne virkelighed. I 2010 var 77,6 % af patienterne henvist til specialiserede palliative tilbud over 60 år. Jorit Tellervo er projektleder for PAVIs projekt Når to bliver til en omsorg i sorgen, hvis mål er at forebygge mistrivsel og selvmord blandt ældre efterladte og at bidrage til at gøre arbejdet med ældre mennesker attraktivt. Efterladte, der mister deres ægtefælle eller samlever fra en palliativ enhed i Danmark, modtager rutinemæssigt tilbud om omsorg. De erfaringer, specialiserede palliative institutioner har i forhold til omsorg for efterladte, kan gennem projektet danne platform for udvikling af handleplaner for omsorg for ældre efterladte, uanset hvor en ældre borger dør. Seminaret afsluttedes med en deltagers opfordring til, at vi alle griber i egen barm og viser omsorg for venner og bekendte, der har mistet at tage sig tid til en snak på gaden er et skridt i den rigtige retning. 7 Konferencerapport december 2011

8 Hvordan lettes overgangen mellem rehabiliteringstilbud og hjem? Inge Storgaard Bonfils indledte med at slå fast, at det er svært at lave en præcis definition af, hvornår en borger oplever et sammenhængende forløb, fordi vi opfatter meget forskelligt. Borgere, der kender systemet, har lettere ved at opleve sammenhæng i det. Dertil kommer, at patient- og handicapforeninger, der presser på for at opnå indflydelse, også er med til at stille forventninger om sammenhæng hos den enkelte borger. Inge Storgaard Bonfils, forsknings- og udviklingskonsulent, Center for Sammenhængende Forløb, Professionshøjskolen Metropol Overgange efter strukturreformen Efter strukturreformen blev sundhedsopgaver omstrukturerede: Regioner og sygehuse fik den specialiserede behandling, mens de kommunale opgaver ikke blev italesat i tilstrække lig grad. I mellemtiden er fokus i behandlingen flyttet fra akutte episoder til forløb, hvor sammenhæng i behandlingsforløb i dag sikres gennem sundhedsaftaler og i sundhedskoordinationsudvalg. Praktiserende læger indgår beklageligvis ikke i sundhedskoordinationsudvalg. I mange kommuner er der i stedet oprettet lægelaug, som varetager kontakt til de øvrige parter i udvalget. Ældre-/ seniorråd kan være med til at sikre fokus på overgangen mellem sygehus og kommune. De kan spørge ind til, om deres kommune har de relevante tilbud og hjælpemidler til de borgere, der udskrives, og til hvordan kommunen forebygger indlæggelser. Ældre-/ seniorråd kan også påvirke standarder i behandlingsforløb, der udarbejdes i deres kommune, så de rummer den fornødne fleksibilitet. Hvilke tiltag skaber sammenhæng? Inge Storgaard Bonfils pegede på, at tiltag som forløbskoordinatorer, udskrivningskoordinatorer, følge-hjem ordninger og gode interne modtagelsesprocedurer skaber sammenhæng og sikrer borgere mod at falde ned mellem to stole. For yderligere at lette overgange mellem behandling og hjem, ser hun tillige et behov for oprettelse af sundhedshuse og forebyggelses-/rehabiliteringscentre i kommunalt regi. Et andet forsøg på at skabe sammenhængende behandlingsforløb er at tage udgangspunkt i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), som er et fælles kvalitetsudviklingssystem for det danske sundhedsvæsen. I denne er akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen udviklet de er opdelt i fem standardpakker rettet mod henholdsvis sygepleje, tandpleje, forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, genoptræning og rusmiddelområdet. Modellen og standardpakkerne er indtil videre frivillige for kommuner at benytte, og derfor kan ældre-/seniorråd spørge, om deres kommuner benytter pakkerne. En deltager påpegede, at genoptræning ofte starter for sent og med for dårligt kvalificeret personale. Inge Storgaard Bonfils svarede, at det netop kan være ældre-/seniorråds opgave, at gøre opmærksom på den type problemer. Kommuner bruger i dag kun ca. 10% af sundhedsudgifterne på træning og genoptræning. KL mener, dette område skal mere i fokus, ligesom udgifter til akutpladser, sundhedshuse og patientuddannelse skal prioriteres for at holde borgere ude af sygehusene. Eksempler fra ældre-/seniorråd Guldborgssund Kommune har gode erfaringer med, at kommunale visitatorer befinder sig på de lokale sygehuse to gange ugentligt. Herved undgår sygehusets personale at ringe forgæves til kommunen, hvor der næsten altid er optaget. Alle sygehuse har ligeledes fået oplyst et akutnummer til kommunen, så der altid kan gives besked om udskrivninger. Inge Storgaard Bonfils påpegede, at næste skridt må være, at kommunens telefon bliver døgnbemandet, da sygehuse ikke kun arbejder i dagtimerne. Odense Kommune er godt på vej til at få oprettet et journalsystem, der sætter kommunen og de praktiserende læger i stand til at kommunikere direkte med hinanden. Nyskabelsen har afsløret, at de to kulturer har en meget forskellig måde at kommunikere på. I kommuner kommunikerer man sædvanligvis på møder, hvor der i lægeverdenen kommunikeres skriftligt. Favrskov Kommune har prioriteret vigtigheden af kompetente specialister i kommunens korttidsophold, frem for borgerens ophold tæt på hjemmet eller pårørende. Frederikssund Ældreråd påpegede det uheldige i, at gammel medicin ikke bliver erstattet af den nye hos udskrevne patienter, fordi der ikke kommer en sygeplejerske med hjem efter udskrivning fra sygehus. Som kommentar til et geronto-team, der på et sygehus har fungeret godt med sammenhængende forløb, gjorde Inge Storgaard Bonfils afslutningsvis opmærksom på, at ældre-/ seniorråd kan stille krav til sygehusets arbejde via kommune, hvis det kan afhjælpe vanskeligheder for borgers overgang mellem sygehusbehandling og hjem. 8 Konferencerapport december 2011

9 Følge-hjem ordning et konkret eksempel Gentofte Hospital gennemførte et forsøg med følge-hjem ordninger, hvor erfaringerne var så gode, at det nu er et tilbud på alle hospitaler i Region Hovedstaden. På Bispebjerg Hospital er ordningen et tilbud på alle medicinske afdelinger. Inge-Lise Mahler, Følge-hjem sygeplejerske, Bispebjerg Hospital Følge-hjem ordningen på Bispebjerg Hospital Følge-hjem ordningen fungerer i samarbejde med Københavns Kommune og har nu kørt et år. De første tre år finansieres ordningen af regionen derefter skal den indgå i hospitalets drift. Formålet med en følge-hjem ordning er at give patienter bedre kvalitet og tryghed i overgang fra hospital til hjem og reducere risikoen for genindlæggelse, med et særligt fokus på medicin. Ordningen tilbydes skrøbelige medicinske patienter, hvor der er konstateret behov for en umiddelbar sikring af, at patienten kan klare sig i hjemmet. Patienterne har minimum to af følgende karakteristika: Flere samtidige medicinske sygdomme En kompleks social situation med skrøbeligt netværk Nedsat overensstemmelse mellem patientens faktiske medicinindtagelse og den ordinerede behandling Faldtendens Behov for vurdering af fysisk funktionsevne i eget hjem Behov for vurdering af kognitiv formåen i eget hjem Kognitiv svigt Behov for etablering eller øgning af hjemmepleje eller hjemmesygepleje Behov for afprøvning og installering af hjælpemidler i eget hjem. I begyndelsen var Inge-Lise Mahler den eneste følge hjemsygeplejerske på Bispebjerg Hospital, nu er de tre. Alle tre har en kommunal baggrund, hvilket er en stor fordel. Inge-Lise Mahler har bl.a. arbejdet som koordinator og visitator i hjemmeplejen i Københavns Kommune. Sygeplejerskerne er tilknyttet faste afdelinger. Det er nødvendigt, da det kræver en stor indsats at implementere og udbrede viden om, hvad ordningen går ud på også internt på afdelinger. Hvordan fungerer ordningen i praksis? I praksis bestilles ordningen i sygehusets journalsystem. Følge-hjem sygeplejersken vurderer patienten i samråd med afdelingen, og der indhentes accept fra patienten. På dagen aftales hjemtransport og tidspunkt med følge-hjem sygeplejersken. Sygeplejersken tjekker, om alle patientens medicininformationer stemmer overens, og om medicinen er doseret korrekt i medicinæskerne. Sygeplejersken gennemgår og sikrer, at alle relevante papirer og hjælpemidler er medgivet. Endelig kontakter hun den kommunale visitation for at få at vide, hvornår f.eks. hjemmeplejen kommer på besøg i patientens hjem samt aftale logistik i forbindelse med medicinhåndtering. Under besøget er sygeplejerskens overordnede opgave at vurdere patienten i hjemmet i forhold til fysisk og kognitiv formåen, medicinhåndtering, hjælpemidler og andet. Patient og sygeplejerske gennemgår medicin og indlæggelsesforløb, og sygeplejersken sikrer, at vigtige kontaktinformationer er lettilgængelige for patienten. Desuden sikrer hun, at der er eller bliver indkøbt mad til køleskabet. Efter sygeplejerskens vurdering kan det være nødvendigt at tage kontakt til en teamleder i hjemmeplejen om specifikke problemer eller den enkelte kommunes visitation om evt. ændrede ydelser. 9 Konferencerapport december 2011

10 Sygeplejerskerne følger også patienter hjem til plejebolig. Her er fokus især på patientens medicin. Papirer og medicin gennemgås med plejepersonalet, og sygeplejerskerne har en vejledende rolle i forhold til procedurer og observationer f.eks. ved sondeernæring, KOL og diabetes. Inge-Lise Mahler gav udtryk for, at samarbejdet med personale på plejehjem og i plejeboliger er meget velfungerende de opfatter følgehjem sygeplejerskerne som en hjælp. Efter patienten er blevet fulgt hjem, registreres det såvel på hospitalet som i den kommunale visitation. Den udskrivende afdeling får en tilbagemelding om, hvordan besøget gik, samt en vurdering af om udskrivelsen har været korrekt, eller om der har været fejl undervejs. Erfaringer Ca. 450 patienter er fulgt hjem fra september 2010 til oktober Der er stor tilfredshed med ordningen hos såvel patienter, pårørende, de kommunale samarbejdspartnere (plejehjem, hjemmepleje og visitation) som hos hospitalets personale. Der er kommet større fokus på sikkerhed ved medicinhåndtering. Af 135 hjemfulgte patienter blev 30% genindlagt. Af 36 patienter, der ikke blev fulgt hjem, blev 44% genindlagt. Af 10 patienter, som afviste at blive fulgt hjem, blev 80% genindlagt. Da ordningen er ny, findes der ikke eksakte tilfredshedsmålinger endnu. En deltager spurgte, om plejehjem har fælles patientjournaler med sygehuse. Inge-Lise Mahler svarede, at det har de ikke, selvom det ville gøre livet meget lettere. Derfor glæder hun sig til, at Det Fælles Medicinkort bliver en realitet i slutningen af dette år. En anden deltager undrede sig over, hvorfor følge-hjem ordningen overhovedet er nødvendig: I vedkommendes hjemkommune står hjemmeplejen klar i hjemmet til at modtage den nyudskrevne patient, og det fungerer fint. Inge-Lise Mahler medgav, at det for nogle kan lyde underligt, men det skyldes, at der er stor variation i, hvordan det fungerer eller ikke fungerer i forskellige kommuner. Slutteligt satte hun spørgsmålstegn ved, hvorfor de kommunale koordinatorer ikke er mere synlige i forbindelse med udskrivelse fra sygehus. 10 Konferencerapport december 2011

11 Velfærdsteknologi i hjemmet Siden 2008 har Langeland Kommune i et projekt afprøvet velfærdsteknologier og -services, som har til formål at give ældre, kronisk syge borgere en højere livskvalitet. Formålet opfyldes gennem borgerens løbende måling og rapportering af eget helbred. Herved forhindres (gen-)indlæggelser, og tryghed ved at bo i eget hjem forhøjes Helle Holm, projektsygeplejerske, Langeland Kommune Casper Marcussen, projektleder, MedCom Hvordan virker det? Projektet, der slutter i 2012, startede med 22 borgere, som modtog og lærte at anvende forskellige helbredssensorer, pc-rapportering og videokonferenceudstyr. Borgerne måler f.eks. selv blodtryk-, puls- og sukkerværdier, og resultater rapporteres automatisk til kommunens sygeplejersker. De modtager en mail med resultater. Hvis en måling er udenfor det normale område, adviseres sygeplejersken desuden via en sms på vagttelefonen, og sygeplejersken tager med det samme kontakt til borgeren. Derudover anvendes videokonferencer til genoptræning eller tryghedsbesøg fra kommunens sygeplejerske. En borger, som ikke deltager i holdtræning på grund af for stor afstand eller som følge af fysisk svækkelse, kan gennem videokonference instrueres og udføre øvelser til genoptræning sammen med en terapeut. En borger, der føler sig utryg, har mulighed for at kontakte en sygeplejerske gennem videokonferencen og sidde ansigt til ansigt, hvilket øger trygheden. Som svar til en seminardeltager oplyste Helle Holm, at næste skridt i hjemmeteknologi meget vel kan blive, at borgere selv tager blodprøver i hjemmet og sender resultatet til læge eller andre sundhedsaktører. Hvilke udfordringer findes i projektet? Helle Holm oplyste, at der i starten var lidt teknologiforskrækkelse hos borgerne, som deltog, men at indstillingen er helt ændret nu. En anden udfordring er, at borgere ikke er vant til selv at tage ansvar for måleresultater, og ofte ønsker resultater bekræftet af en sygeplejerske. På den anden side udtrykker borgerne tilfredshed med, at de selv kan bestemme, hvornår de vil foretage måling frem for at vente på en sygeplejerskes ankomst til hjemmet. Der har været nogle tekniske udfordringer i projektet grundet dårlige dækningsforhold for bl.a. mobiltelefoni på Langeland samt dårligt samspil mellem målinger og apparater, hvilket gav fejl-målinger. I den forbindelse har det vist sig væsentligt, at alle kommunens sygeplejersker har kendskab til borgernes apparater, så der kan reageres hensigtsmæssigt ved fejlmålinger. Hvad er de foreløbige resultater? Casper Marcussen forklarede, at der til projektet er knyttet en kontrolgruppe, der ikke har adgang til velfærdsteknologi, og derfor kan resultater fra de to grupper sammenlignes. Han oplyste, at projektet først evalueres endeligt i 2012, men at de foreløbige tal er positive således er indlæggelser og ambulante besøg reduceret for de borgere, der har deltaget i projektet. Der er endnu ikke lavet opgørelse over, om projektet har sparet kommunale lønudgifter. Casper Marcussen forklarede, at projektet er 50% finansieret af EU-midler, og at al apparatur er stillet gratis til rådighed for projektdeltagerne. Kommunen betaler 50% af projektets omkostninger, herunder lønudgifter. Han oplyste endvidere, at hver region har ansatte, som kan skrive og følge op på ansøgninger til EU-projekter som dette og lignende. I EUprojekter skal der påregnes 50% egenbetaling fra kommunen. Derudover henviste han til den danske ABT-fond, som støtter udvikling af velfærdsteknologi. Helle Holm fortalte afslutningsvis, at Langeland Kommune for øjeblikket deltager i andre, lignende projekter, fordi ledelsen støtter op om udviklingsperspektivet. 11 Konferencerapport december 2011

12 Sundhedspolitik Der er ikke krav om, at kommuner skal udforme en sundhedspolitik. Sundhedsstyrelsen anbefaler imidlertid kommuner at udarbejde en, fordi den er et godt redskab til at sikre koordination, synlighed og fælles fokus. Charlotte Juhl Andersen, formand for udvalget for sundhed og social service, Horsens Kommune Den første sundhedspolitik På det område er Horsens Kommune en frontløber. Charlotte Juhl Andersen kunne fortælle, at anden version af kommunens sundhedspolitik netop nu er ved at få byrådets godkendelse. Erfaringer fra den første periode har naturligvis spillet afgørende ind i arbejdet med revisionen af sundhedspolitikken. Da arbejdet med en kommunal sundhedspolitik blev sat i gang, var det under mottoet Sunde borgere i en Sund By i en Sund fremtid I fem strategier blev hovedvægten lagt på forebyggelse og sundhedsfremme. Herefter blev 41 handlingsplaner vedtaget for perioden, bl.a. om kostpolitik for ældre, forebyggelse af fald, aktiv aldring og forebyggelse af ensomhed. Ved udgangen af 2009 forløb 40 af projekterne som planlagt. Den anden sundhedspolitik Strategi for arbejdet med anden version af sundhedspolitikken bygger på princippet om at alle løfter i flok. Horsens Kommune er afhængig af et godt samarbejde på tværs for at løfte den udfordring, det er at fremme borgernes sundhed. I den proces blev hele Horsens Kommune inddraget, for at så mange relevante interessenter som muligt kom til orde, dvs. hele sundhedssektoren, arbejdspladserne, institutionerne, foreningerne, de frivillige, private aktører og selvfølgelig den enkelte borger. Den overordnede strategi for sundhedspolitikken, Borgere i bevægelse, er udmøntet i fem målsætninger: Sundhed for alle Sundhed på arbejdspladser Sundhed i den organiserede og uorganiserede fritid Sundhed i institutionerne og Sundhed og frivillige Sund aldring Ud fra målsætningerne er sundhedspolitikkens nærmere indhold fastlagt, herunder et tema om sund aldring. På dette område er otte delmål blevet vedtaget for årene : 1. I 2014 har borgere over 65 år sundere vaner med hensyn til kost, fysisk aktivitet, rygning og alkohol end i I 2014 har kronisk syge borgere sundere vaner med hensyn til kost, fysisk aktivitet, rygning og alkohol end i Alle ansatte tænker og praktiserer altid sundhedsfremme og forebyggelse samt øget hjælp til selvhjælp, til gavn for de ældre 4. Der arbejdes på at forebyggelse og den sundhedsfremmende tilgang giver mening for den enkelte borger 5. Der samarbejdes med foreninger om tilbud til seniorer om sundhedsfremmende aktiviteter og fællesskaber 6. Alle seniorer i berøring med Sundhed og Omsorg tilbydes deltagelse i en halv times fysisk aktivitet hver dag 7. Rammerne for en tidlig indsats for yngre demente styrkes 8. Anvendelse af sundheds- og velfærds-teknologi medvirker positivt til borgerens egen håndtering af eget liv. Kommunen har særligt fokus på borgernes egenomsorg, aktiverende træning og støtte (gennem projekt Direktør i eget liv ) samt udvikling og anvendelse af velfærdsteknologi. Til slut kom Charlotte Juhl Andersen ind på et pilotprojekt fra 2010, hvor Horsens sammen med Gladsaxe, Holbæk og Frederiksberg kommuner har gennemført en undersøgelse om brugertilfredshed på ældreområdet. Formålet var at teste en metode til at gennemføre sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser. Den viste meget stor tilfredshed med praktisk hjælp, personlig pleje og plejeboliger i Horsens kommune. 12 Konferencerapport december 2011

13 Rehabilitering et samarbejde mellem region og kommune Rehabiliteringsindsatser i regioner og kommuner sker med afsæt i den vedtagne sundhedsaftale. Målet er, at patienter oplever genoptræning som en del af en sammenhængende rehabiliteringsindsats. Asger Kudahl, funktionsleder, genoptræning, Odense Kommune Eksempel på behandlingsforløb Omdrejningspunktet for genoptræning under indlæggelse og efter udskrivelse er De tre K er, mest mulig Kontinuitet, Koordinering og Kommunikation. Som indledning præsenterede Asger Kudahl et behandlingsforløb, hvor patient Ole Henriksen blev indlagt på akutafdeling med blodprop i hjernen, for derefter at blive flyttet mellem forskellige afdelinger på sygehuset, inden han udskrives med en genoptræningsplan til kommunen. Forud har en kommunal ergoterapeut været på besøg på sygehuset for at samle informationer til brug for planlægning af genoptræningsforløbet i kommunalt regi. Samme dag som Ole Henriksen vender hjem, kommer ergoterapeuten for at instruere plejepersonalet og for at fortsætte træning. Den kommunale fysioterapeut er ligeledes klar til at bidrage til den fortsatte genoptræning. Sundhedsaftaler Forløbet bygger på sundhedsaftaler mellem region og kommuner og ikke mindst på de lokale aftaler mellem den enkelte kommune og de sygehusenheder, som dækker området. Sundhedsaftaler består af en generel del og en speciel del, som godt kan være forskellig fra kommune til kommune i den enkelte region. Aftalerne indgås mellem to meget forskellige organisatoriske enheder på den ene side er regionen, som er interesseret i, at mest muligt indgår i den generelle del, der er ens for alle kommuner, og på den anden side har kommunerne selvstyre og vil selv beslutte, hvilke specielle aftaler de vil indgå. Den generelle del repræsenterer derfor alene det, som alle kommuner er enige om, hvilket er den lavest mulige fællesnævner. Alt andet ligger i de specifikke aftaler. Asger Kudahl fremdrog et eksempel på en lokal samarbejdsaftale mellem region og kommune i forbindelse med udskrivelse af patienter med apopleksi: Inden udskrivelse af patient med moderat til svær hjerneskade, der har været indlagt mere end to uger, anmoder sygehuset i en forløbsplan om, at patienten udskrives med udvidet koordinering. Sygehuset sikrer, at navnet på kontaktergoterapeut og -fysioterapeut fremgår af forløbsplanen. En kommunal terapeut mødes med patient og terapeuter på sygehuset før udskrivelse med henblik på at aftale dato for start på genoptræning efter udskrivelse og for at få informationer om patienten til brug for den videre genoptræning i kommunen. Patienter med let skade besøges eller kontaktes af en kommunal terapeut indenfor fem dage efter udskrivning for at drøfte den videre genoptræning i kommunen, samt aftale dato for hvornår genoptræningen begynder. Det tværsektorielle samarbejde Ovenstående oversigt viser det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark, som består af et kompliceret netværk af kontaktfora, følgegrupper, udvalg og arbejdsgrupper. En seminardeltager oplyste, at regionsældrerådet i Syddanmark netop har fået sæde i sundhedsbrugerrådet med en repræsentant og en stedfortræder. Det oplyses videre, at Sundhedsbrugerrådet hører hjemme i Det administrative Kontaktforum. Slutteligt opfordrede Asger Kudahl til at lave en smal dør som indgang til vedligeholdelsestræning, således at vi først og fremmest bruger kræfterne på dem, der trænger mest. 13 Konferencerapport december 2011

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord

Læs mere

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Til Sundhedskoordinationsudvalget Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og

Læs mere

Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland

Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt

Læs mere

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne. Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019

Læs mere

En værdig død - hvad er det?

En værdig død - hvad er det? ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje

Politik for værdig ældrepleje , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje

Læs mere

Sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og

Læs mere

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet

Læs mere

Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune

Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Bedre sammenhæng i tværsektorielle forløb Faglig udvikling Aktiv styring og planlægning Fokus og målgruppe (sundhedspolitikken) Fokus:

Læs mere

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation) 1 Grundlag og tema for aftalen Denne aftale er indgået i Praksisplanudvalget i Region Syddanmark

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange

Læs mere

Bilag 1 Vedrørende minimumsstander i forløbsprogrammerne for KOL og Diabetes.

Bilag 1 Vedrørende minimumsstander i forløbsprogrammerne for KOL og Diabetes. Bilag 1 Vedrørende minimumsstander i forløbsprogrammerne for KOL og Diabetes. Minimumsstandarder for KOL og Type 2 diabetes Kommune Hospital lmen praksis Diagnosticering og stratificering Medicinsk behandling

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået

Læs mere

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

I Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen.

I Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen. Dato 02.aug.2018 Dok.nr. 116912/18 Sagsnr. 18-4735 Ref. chzo Værdighedspolitik Kommunerne skal i hver byrådsperiode udarbejde en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Politikken vedtages i byrådet.

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Temadag: En værdig død

Temadag: En værdig død Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred

TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred Projektbeskrivelse for projekt Tidlig Indsats på Tværs i klynge midt I dette dokument skabes overblik og indblik i projekt Tidlig

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik 2019-2021 Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den tredje alder. Ældre borgere

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Værdighedspolitik En værdig ældrepleje

Værdighedspolitik En værdig ældrepleje Værdighedspolitik 2018 En værdig ældrepleje Livskvalitet og selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng Mad og ernæring En værdig død Pårørende Ny værdighedspolitik Værdighedspolitik Kommunerne

Læs mere

Halsnæs Kommune har ingen kommentarer til del 2 i praksisplanen.

Halsnæs Kommune har ingen kommentarer til del 2 i praksisplanen. Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 sammen om sundhed

Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 sammen om sundhed , Sygehusudvalg D i s t r i k t 1 N o r d j y l l a n d Gitte Funch khlite8@gmail.com Ole Guldberg- guldberg@dadlnet Ann Hjarbæk ahjarbaek@gmail.com Flemming Toftedahi-Olesen Flemming@ft-o.dk Torben Pedersen

Læs mere

Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT

Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på Svendebjerghave og Genoptræningen NOTAT Sammenhængende indsatser i Center for Sundhed og Ældre Center for Sundhed og Ældre har et ønske om, at indsatser

Læs mere