Odense Nord Miljøcenter Specialdepot for shredderaffald. VVM-redegørelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Odense Nord Miljøcenter Specialdepot for shredderaffald. VVM-redegørelse"

Transkript

1 Odense Nord Miljøcenter Specialdepot for shredderaffald VVM-redegørelse Oktober 2002

2 Sag J.nr. D ELV Udarb. LHT, KAHI, ELV Udg. 0 Kontrol Dato Godk. RAMBØLL JERNBANEVEJ 66 DK-5210 ODENSE NV TEL FAX Revideret af Fyns Amt juli 2002

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund Baggrund 1 2. Alternative behandlingsteknologier Shredderaffald Nuværende håndtering Fremtidige alternative teknologier til behandling af shredderaffald Forbrænding Sortering Forbehandling Eksport Sammenfatning 7 3. Lokaliseringsmuligheder for deponeringsanlæg Oversigt over vurderede alternativer Vurdering af alternativer Sammenligning af alternativer Region-, kommune og lokalplan Grundvand Perkolat Recipient Landskab/kultur Flora/fauna Placering i forhold til eksisterende beboelse Transport Fremtidsperspektiv Konklusion Hovedalternativ Lokalisering Placering af Odense Nord Miljøcenter Placering af Specialdepotet Planforhold Specialdepotets indretning og drift Specialdepotets indretning Specialdepotets drift Affald til deponering Shredderaffalds kemiske sammensætning Affaldskarakterisering Påvirkning af landskabet 25 J.nr. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. I

4 6.1 Kulturhistoriske forhold Landskab Naturlokaliteter og flora/fauna 7. Påvirkning af miljøet i etableringsfasen Påvirkning af miljøet i driftsfasen Geologi, hydrogeologi og vandindvinding Perkolat Gener fra støj, støv og lugt Lyspåvirkning Selvantændelse Luftforurening og klima Ressourcer Forbrug af ressourcer Miljøvurdering af ressourcer Affald Afledte socioøkonomiske konsekvenser Oversigt over manglende viden og oplysninger Referencer / litteraturliste J.nr. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. II

5 1.Indledning og baggrund 1.1 Baggrund Odense Nord Miljøcenter er et moderne deponi, som er blevet miljøgodkendt i Deponeringsområdet er placeret under størst mulig hensyntagen til det omgivende miljø, således at påvirkningen af omgivelser er mindst mulig. Deponiet er omfattet af regionplanen, kommuneplanen og lokalplanen. På deponiet er bl.a. deponeret shredderaffald. Shredderaffald er et affaldsprodukt fra en oparbejdningsproces af jern- og metalholdige produkter. Sammensætningen af shredderaffaldet er varierende. Generelt indeholder shredderaffald visse miljøfremmede stoffer, men koncentrationen af disse stoffer afhænger dels af, hvilke jern- og metalholdige produkter, der er blevet shreddet, dels af hvilken shredderproces, der er gennemført, og endelig af om shredderaffaldet er blevet efterbehandlet. Shredderaffald, som blev deponeret på Odense Nord Miljøcenter frem til december 2000 var ikke efterbehandlet. Efter denne dato er forbehandlet shredderaffald kørt til en del af etape 7a, hvor der er gennemført et forsøgsprojekt i 2 etaper, hvor første etape løber frem til december 2002 og 2. etape løber frem til juli I forsøgsprojektet undersøges forskellige metoder til stabilisering af det deponerede affald med kompost og kalk, som skal sikre at perkolat (vand forurenet ved gennemsivning af affald) fra stabiliseret shredderaffald bliver renere end ved traditionel deponering. Oparbejdningsvirksomheder er interesseret i at mindske mængden af shredderaffald der skal deponeres, da en reduktion i mængden er både miljømæssigt og økonomisk fordelagtigt. Der bliver derfor til stadighed arbejdet med at mindske mængden af affald til deponering ved at øge mængden af metal, som udsorteres til genbrug og mængden af brændbart affald, som kan leveres til forbrænding. Det betyder samtidigt, at det affald, som bliver tilbage, bliver stadig mere forurenet, da mængden af de miljøfremmede stoffer bliver mere koncentreret. Shredderaffald bliver i dag defineret som farligt affald. Derfor ønsker Odense Renovationsselskab A/S at etablere et specialdepot for farligt affald på Odense Nord Miljøcenter, så shredderaffaldet også på sigt kan blive deponeret på Fyn. Etablering af et specialdepot for farligt affald er VVM-pligtigt ifølge lovbekendtgørelse nr af 23. december 1998, og bekendtgørelse nr. 428 af 4. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning. 1

6 Pligten til at udarbejde VVM fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, som beskriver, hvilke anlæg der er omfattet. Bilagets punkt 9 lyder: Anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding, kemisk behandling eller deponering. VVM pligt betyder, at der skal udarbejdes et tillæg til regionplanen på baggrund af en VVM- redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). VVM-redegørelsen skal omfatte en beskrivelse og vurdering af projektet og dets påvirkninger af omgivelserne både i anlægs- og driftsfasen herunder indvirkning på mennesker, dyr, planter og landskabelige værdier. 2

7 2.Alternative behandlingsteknologier 2.1 Shredderaffald Shredderaffald er et affaldsprodukt, som opstår på virksomheder, der neddeler jern- og metalholdige produkter, såsom udslidte maskiner, konstruktioner, cykler, plæneklippere, nedløbsrør, biler samt rest- og fejlproduktioner. Når de jern- og metalholdige produkter er blevet neddelt, frasorteres det lette affald i en vindsigte. Dette frasorterede affald benævnes shredderaffald, og består hovedsageligt af plast, skumgummi, stofrester, pap, gummi, træ og jord. 2.2 Nuværende håndtering Der findes i dag en række virksomheder rundt om i Danmark, som oparbejder metalaffald, og som dermed genererer shredderaffald som skal bortskaffes. Det eneste oparbejdningsanlæg som ligger på Fyn, er H.J. Hansen, som har et shredderanlæg i Odense. H.J. Hansen forventes at deponere ca tons shredderaffald årligt på Odense Nord Miljøcenter. Et shredderanlæg er en kompliceret maskine, som har fået sit navn efter det engelske ord shred som betyder skære i strimler. Hjertet i et shredderanlæg er en hammermølle, der river/slår jern- og metalskrot i stykker ned til ca. knytnævestørrelse. Formålet med at slå skrottet i små stykker er, at man efterfølgende lettere kan sortere de forskellige metaller fra hinanden samt fjerne uvedkommende affald alt sammen mekanisk. I det følgende beskrives den proces som H.J. Hansen gennemfører i dag, se figur 1. Skrot op til ca. 12 mm s godstykkelse lægges på et fødebånd, som fører materialerne frem til hammermøllen, hvor skrottet knuses og fragmenteres til ca. knytnævestørrelse. Med kraftige magneter frasepareres den magnetiske del, som udgør ca.75%. Denne fraktion er klar til forsendelse til et stålværk, hvor den smeltes om til nyt stål. I en vindsigte frasepareres den lettere del af affaldet shredderaffald, som udgør omkring 20%. 3

8 Tilbage bliver metaller (ikke magnetiske: rustfrit stål, kobber, messing, aluminium, zink, bly, magnesium m.fl.) blandet med mindre mængder tungt affald såsom sten, træ og gummi. Denne fraktion gennemgår en yderligere separering og sortering på andre anlæg. Hovedparten af jernfraktionen lastes i pram og sejles til et mellemlager på Odense havn, Lindøterminalen. Herfra kan der udlastes partier på op til ca tons. Figur 1. Princip for nuværende proces for oparbejdning af jern- og metalaffald. 4

9 H.J Hansen arbejder løbende på at mindske mængden af shredderaffald pr. ton input og på at mindske mængden af shredderaffald til deponering samt at øge mængden til genanvendelse. Dette skal opnås gennem en effektiv sortering af shredderaffaldet. Shredderaffaldet blev tidligere deponeret som almindeligt industriaffald på Odense Nord Miljøcenter, men placeres for nuværende, som led i et forsøgsprojekt, på etape 7a. Affaldet havde tidligere en typisk størrelse på 0-70mm, men forventes på sigt at få en typisk størrelse på 0-2 mm. 2.3 Fremtidige alternative teknologier til behandling af shredderaffald Forbrænding Forbrænding af shredderaffald har de sidste år været forsøgt på forskellige anlæg herhjemme og i udlandet. Shredderaffald kan karakteriseres som brændbart, men ikke forbrændingsegnet i henhold til Bekendtgørelsen om affald. Hensigten med at brænde shredderaffaldet er, at den energi som findes i shredderaffaldet vil blive udnyttet. Problemerne som er forbundet med forbrændingsløsningen er dels af teknisk art, og dels af miljømæssig art, idet de metaller, som endnu findes i shredderaffaldet, vil ende i slaggen og dermed forringe slaggens kvalitet og derigennem mindske muligheden for genanvendelse. Endelig skal det i forbindelse med en forbrændingsløsning vurderes, hvilke konsekvenser forbrændingen vil få for røggassen og restproduktet, som bliver tilbage efter rensningen af røggassen. Tekniske problemstillinger Der har været praktiske problemer med de forbrændingsforsøg, som har været gennemført. Dette skyldes til dels, at nogle forsøg har været gennemført på anlæg, som ikke har været egnet til at modtage shredderaffald, og i andre forsøg er driften af anlægget ikke blevet optimeret i fornødent omfang. I en arbejdsrapport 90 fra Miljøstyrelsen 1997 /8 /, er resultaterne fra en række forsøg gennemgået. Følgende hovedtyper af forsøg har været gennemført og er beskrevet i rapporten: Forsøg med rent shredderaffald (vindsigtefraktionen) samt en såkaldt mellemfraktion bestående af større stykker gummi, plast, træstumper, glas m.v. der frasepareres den metalliske hovedstrøm efter vindsigten. Forsøget blev gennemført på et fluidbedanlæg. Forsøg på forbrændingsanlæg, hvor brændslet var almindeligt husholdningsog industriaffald iblandet ca. 20 % shredderaffald. 5

10 Konklusionen på undersøgelserne var, at forbrænding af rent shredderaffald giver anledning til driftsproblemer, mens forbrænding af en mellemfraktion (dvs. yderligere sorteret) giver langt færre driftsproblemer. Samforbrænding af den sorterede fraktion med husholdningsaffald vurderes at være en realistisk mulighed på sigt. Kommunekemi har ligeledes gennemført en række forsøg over en årrække, men resultaterne er ikke publiceret. Kommunekemi oplyser, at de planlægger en ombygning af et eksisterende anlæg, således at det på sigt bliver muligt at modtage shredderaffald til forbrænding på Kommunekemi. Miljømæssig vurdering Ved vurderingen af hvilke typer affald, der er forbrændingsegnet, bør der tages hensyn til, hvilke stoffer der vil ende i slaggen, og hvilken konsekvens afbrændingen vil få for røgen fra forbrændingsanlæggene. Tilsvarende skal der tages stilling til om energiforbruget/energiudvindingen er tilstrækkelig god. Efter forbrænding af shredderaffald skal den slagge, som bliver tilbage, sandsynligvis deponeres, da metalindholdet antageligt vil være så højt, at slaggen ikke kan genanvendes. Tilsvarende skal røggasrenseproduktet bortskaffes. Sammenfattende Når der bliver foretaget en god sortering af shredderaffaldet, så det alene bliver det forbrændingsegnede affald, der bliver ført til forbrænding, vil dette være en god miljømæssig løsning, og i overensstemmelse med regeringens affaldspolitik. Ved en god sortering svarer det frasorterede affald til det affald som ellers forbrændes i et affaldsforbrændingsanlæg, og vil derfor ikke påvirke slagge eller røggasrenseprodukt i negativ retning. Selv om forbrænding benyttes som en alternativ behandlingsløsning er det alligevel nødvendigt at etablere specialdepot for farligt shredderaffald fordi: Sorteringsteknologien endnu ikke er færdigudviklet Når sorteringsteknologien er på plads, er det stadig nødvendigt at have et specialdepot for farligt shredderaffald (restfraktionen) Sortering Den optimale bortskaffelsesmetode for shredderaffald vil være en fuldstændig sortering af materialet og efterfølgende genanvendelse af de enkelte fraktioner. Sorteringen skal sikre, at mest mulig metal i affaldsfraktionen bliver frasorteret til genvinding, at den del af affaldet, som er velegnet til forbrænding, bliver udsorteret til forbrænding med varmegenvinding, at den rest, der bliver tilbage, skal deponeres. 6

11 Genvindingsbrancen i hele Europa har arbejdet efter dette koncept, da branchen er interesserede i at genvinde en størst mulig del af affaldet. Blandt andet på baggrund af erfaringer fra forsøg i Tyskland, Holland og Belgien har H.J.Hansen påbegyndt et udviklingsprojekt, hvor det på sigt forventes, at 15% metaller kan sorteres fra til genanvendelse og 25% som forbrændingsegnet. Dermed resterer 60%, som fortsat skal deponeres. Sammenfatning Sortering af shredderaffald er en teknologi, som er i rivende udvikling i hele Europa. Branchen vil sikre, at mest muligt affald bliver genanvendt, eller forbrændt med følgende energigenvinding, og mindst muligt bliver deponeret. Dette er i overensstemmelse med den danske regerings affaldsplan Affald 21. Selv med en intensiv indsats og en fortløbende udvikling indenfor denne teknologi, vil det forsat være nødvendigt at deponere en del af shredderaffaldet i specialdepoter Forbehandling I takt med den stigende fokus på produkters relation til miljøet, og i takt med anvendelse af livscyklusanalyse blive stadig flere produkter udviklet og markedsført under hensyn til muligheden for at genanvende alle dele af produktet. Dermed bliver der ikke genereret affald, som ikke kan genanvendes ved bortskaffelsen af produktet. Denne udvikling kan på sigt få betydning for mængden og sammensætningen af shredderaffaldet. Da denne udvikling er i startfasen og den største del af det affald som shreddes er år gammelt, vil der ikke være nogen mærkbar ændring de første år. Dermed må det konkluderes, at en udvikling af denne teknologi ikke vil få indflydelse på nødvendigheden af at få etableret et specialdepot for shredderaffald Eksport Shredderaffaldet kan principielt eksporteres til behandling i et andet EU-land. Da der i Danmark genereres omkring tons shredderaffald årligt /10/, skal Danmark selv råde over behandlings og bortskaffelsesanlæg til denne type affald i henhold til EU-forordning 259/93 om overførsel af affald /9/. 2.4 Sammenfatning Der arbejdes på at udvikle forskellige teknologier til oparbejdning af shredderaffald. Inden for den nærmeste 10 års periode må det forventes, at der kan frasorteres en stadig større del af shredderaffaldet til genanvendelse. Der vil dog fortsat være en restfraktion som skal deponeres og denne fraktion vil antage en mere forurenet karakter pga. opkoncentrering. 7

12 På grund af disse forhold vil det være en miljømæssig fordel at få etableret et specialdepot for farligt affald, som kan modtage den nye type shredderaffald. Der vil derfor i det følgende ikke blive behandlet flere alternative behandlingsteknologier, men alene blive sat fokus på mulige alternative lokaliseringer af et deponeringsanlæg. 8

13 3.Lokaliseringsmuligheder for deponeringsanlæg 3.1 Oversigt over vurderede alternativer I forbindelse med fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige placering af specialdepotet er følgende alternativer undersøgt: Hovedalternativet: Placering af specialdepotet på Odense Nord Miljøcenter. I forbindelse med placeringen af et nyt deponi til afløsning for Stige Ø, blev der i gennemført placeringsundersøgelser. Odense Kommune og Fyns Amt vurderede, at den mest hensigtsmæssige placering er hvor Miljøcenteret ligger i dag. Det nye specialdepot kan placeres indenfor det område, der er udlagt til deponeringsaktiviteter. Odense Renovationsselskab A/S ønsker at placere specialdepotet på Odense Nord Miljøcenter på etape 7a og 7b. Strandager Seden inddæmmede Strand Skydehuse be Hammerhus Hammersted Langender Reservation af område til deponeringsanlæg på Seden Inddæmmede Strand i Odense Kommune Figur 2. Angivelse af området ved Odense Nord Miljøcenter, som er udlagt til deponeringsaktiviteter (fra Regionplan ). På figuren til højre er der angivelse af etapeinddelingen på lossepladsen. 9

14 Geografisk alternativ: Placering af specialdepotet i området ved Klintholm, hvor der er udlagt arealer til deponeringsaktiviteter. Dette alternativ er relevant, fordi der i forvejen er deponier og affaldsbehandlingsanlæg i området, og der deponeres farligt affald på Kommunekemi s depot. Derudover er der ved at blive gennemført en VVM-procedure for et depot for restprodukter fra røggasrensning fra affaldsforbrændingsanlæg. Højsagersted Bøsøre Skalbakkegård Lærkenborg Stenagergård Klintholm Strandly Dyregård Dyrelund Stengård Ladefogedgård Kommunekemi A/S, affaldsdeponering Fælleskommunalt deponeringsanlæg Jordbehandlingsanlæg Udvidelsemuligheder Figur 3. Angivelse af området ved Klintholm som er reserveret til deponeringsaktiviteter. Fra Regionplan alternativ: 0-alternativet skal beskrive situationen hvis der ikke etableres noget nyt depot. Alternativet beskriver således situationen, hvor der som tidligere deponeres shredderaffald på Odense Nord Miljøcenter som ikke farligt Industriaffald. Imidlertid er shredderafald nu af Odense Kommune klassificeret som farligt affald, og den nævnte løsning er derfor næppe mulig, idet farligt affald ikke må deponeres sammen med ikke farligt affald. Alternativt må H.J. Hansen ophøre med shredning af skrot, og dermed produktion af shredderaffald, eller også må det producerede affald deponeres udenfor Fyn, i et deponi der er miljøgodkendt hertil. 10

15 3.2 Vurdering af alternativer Der er imidlertid ikke vurderet alternative placeringer udenfor Fyn, p.g.a. de miljømæssige konsekvenser af at øge transportafstanden ud over Fyn. Der er foretaget en overordnet screening af de 3 nævnte alternativer, dog især af hovedalternativet og det geografiske alternativ. Følgende forhold er vurderet i screeningen: 1.og 2.Regional og kommunal planlægning for området Der er undersøgt, hvilke planbindinger, som er gældende for alternativerne. Dvs. bindinger jvf. regionplan, kommuneplan eller evt. lokalplaner. Det er undersøgt, hvorvidt placeringen ligger indenfor lokalplanens rammer eller om der kræves en ny lokalplan og evt. et tillæg til kommuneplanen. 3. Grundvand Det er undersøgt, hvilke vandindvindings og drikkevandsinteresser der er i de pågældende områder. Det er undersøgt, om der er andre specielle forhold som gør sig gældende i forhold til en evt. forurening af grundvandet. 4. Perkolat Forhold vedrørende forskellige behandlingsmuligheder for perkolatet er medtaget i vurderingen. 5. Recipient Følsomheden i de recipienter, som ligger nærmest ved depotet, vurderes i forhold til en eventuel udsivning af perkolat. 6. Landskab/kultur Der er foretaget en vurdering af områdernes særlige landskabelige forhold og de konsekvenser etableringen af et specialdepot vil kunne medføre. 7. Flora/fauna Der er foretaget en vurdering af områdernes værdi for flora og fauna. 8. Placering i forhold til eksisterende beboelse Mængden af og afstanden til eksisterende beboelse er undersøgt med henblik på at vurdere eventuelle problemer med støv, støj og indsigt på arealet. 9. Transport af shredderaffald Shredderaffaldet bliver genereret hos H.J. Hansen i Odense. Transportafstanden mellem H.J Hansen og de valgte alternative placeringer er beregnet med henblik på at sammenligne miljøbelastningen ved transport. 11

16 10.Fremtidsperspektiv Fremtidsperspektivet for lokaliseringen af den valgte løsning er vurderet. Fordele og ulemper indenfor de undersøgte emner, for hver af alternativerne, er vurderet nærmere i det følgende. 3.3 Sammenligning af alternativer Region-, kommune og lokalplan For både hovedalternativet og det geografiske alternativ er der mulighed for placering af et depot indenfor Region- planens rammer. Når specialdepotet skal indrettes til farligt affald, skal der ved alle placeringer udarbejdes VVMredegørelse og regionplantillæg. På Odense Nord Miljøcenter kan depotet placeres på etape 7a og 7b indenfor lokalplanens rammer. På Klintholm er der ikke vurderet en bestemt placering, men indenfor rammerne af de eksisterende lokalplaner findes ingen uudnyttede eller ikke-planlagte arealer. Derfor vurderes det, at der skal udarbejdes en ny lokalplan, hvis specialdepotet skal placeres indenfor dette område. 12

17 3.3.2 Grundvand Uanset hvor specialdepotet placeres, vil der under deponiet blive etableret en membran efter de danske normer, som skal sikre, at der ikke siver perkolat ud fra depotet. Da der kan forekomme uheld, skal forholdet alligevel vurderes. Odense Nord Miljøcenter Klintholm Figur 5 Grundvandskort med angivelse af drikkevandsinteresser og placering af indvindingsoplande for vandværksboringer. Uddrag af Regionplanen Som det fremgår af figur 5 ligger de belyste lokaliteter i områder med begrænsede drikkevandsinteresser. På Odense Nord Miljøcenter placeres membranen under det sekundære grundvandsspejl.. Dermed sikres det, at hvis der går hul i membranen, vil der sive grundvand ind i specialdepotet og der vil ikke kunne sive perkolat ud, undtagen i særlige specielle tilfælde. Der er endvidere en opadrettet grundvandsstrøm fra det primære mod det sekundære grundvandsreservoir, hvilket betyder, at der ikke kan ske en forurening af det primære reservoir. Arealerne ved Klintholm ligger på et tykt lag af kalk. Kalken er imidlertid opsprækket, og eventuelt udsivende perkolat vil derfor kunne forurene grundvandet. Settings\administrator\Skrivebord\ONM.D

18 Samlet vurderes, at risikoen for at forurene grundvandet er noget mindre ved at placere et specialdepot på Odense Nord Miljøcenter end ved en placering på Klintholm. Ved Odense Nord Miljøcenter er der gartnerier, som indvinder store mængder vand. Disse vandindvindinger vil ikke blive påvirket af, at der etableres et specialdepot for farligt affald. Der er ingen større vandindvindinger tæt ved arealet, som er reserveret til deponeringsaktiviteter ved Klintholm Perkolat Ved separat deponering af shredderaffald i et specialdepot er der mulighed for at opsamle og behandle perkolatet separat, hvis det viser sig nødvendigt. Denne mulighed er der ikke ved den tidligere deponering på Odense Nord Miljøcenter, hvor shredderaffaldet deponeredes separat på en etape for industriaffald, således at perkolatet fra shredderaffald blev blandet med perkolatet fra øvrigt affald. Afhængig af sammensætningen af perkolatet fra shredderaffaldet kan det vise sig at være hensigtsmæssigt at fjerne uønskede stoffer inden videre behandling på renseanlæg. Hvis det viser sig nødvendigt, vil det være muligt på begge lokaliteter. På begge lokaliteter er der ligeledes mulighed for at lede perkolatet til et kommunalt renseanlæg. På Odense Nord Miljøcenter er der yderligere mulighed for at få perkolatet ledt gennem et forrenseanlæg, inden det ledes til det kommunale renseanlæg. Dermed er der flest muligheder for at rense perkolatet på Odense Nord Miljøcenter Recipient Recipienten Odense Fjord som støder op til Odense Nord Miljøcenter er følsom. I regionplanen er den omfattet af den generelle målsætning for kystvande som angiver at vandet skal være egnet til fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri samt, hvor de naturlige betingelser er til stede, være egnet som gyde- og/eller opvækstområder for fisk. Arealerne ved Klintholm støder op til Storebælt, som er en relativ robust recipient på grund af den høje vandudskiftning. I regionplanen er området ud for lossepladsen omfattet af samme målsætning som Odense Fjord. I området ligger der imidlertid også mere følsomme recipienter, i form af 2 kalksøer, og et antal mindre søer som er etableret til klokkefrøer. 14

19 Det vurderes, at specialdepotet mest hensigtsmæssigt kan etableres ved Odense Nord Miljøcenter, da det er mindre sandsynligt, at recipienten kan blive forurenet af udsivende perkolat, da specialdepotet placeres under grundvandsspejlet Landskab/kultur Af figur 6 fremgår de bindinger Regionplan , har sat med hensyn til særlige beskyttelsesområder. Odense Nord Miljøcenter Klintholm Figur 6. Angivelse af områder udlagt til særligt beskyttelse, sammenhængende naturområder og fuglebeskyttelsesområder. Uddrag af Regionplan , Hovedkort 2. I forbindelse med etablering af et nyt deponi i Odense Kommune, til afløsning for den gamle på Stige Ø, blev forskellige lokaliseringsmuligheder vurderet i Odense Kommune og Fyns Amt. Valget faldt på den placering som Odense Nord Miljøcenter har i dag. Dermed er hele arealet udlagt til deponeringsaktiviteter, og der er ikke i region-, kommune, lokalplan eller miljøgodkendelse opstillet krav til, at nogle arealer skal friholdes af hensyn til landskab eller kulturværdier. Settings\administrator\Skrivebord\ONM.D

20 I miljøgodkendelsen af miljøcenteret i 1992 er der sat vilkår for, hvordan deponeringsområderne skal reetableres i takt med at det bliver fyldt op. Efter endt opfyldning skal området bruges til græsning og skovdrift med mulighed for indpasning af rekreative aktiviteter. I reetablerings og beplantningsplanen er der taget hensyn til landskabets endelige udformning. Hvis specialdepotet skal placeres i Klintholmområdet indenfor de rammer der er fastsat i Regionplan , skal der foretages en vurdering af, hvor det mest hensigtsmæssigt kan placeres, og der skal herefter fastlægges en reetablerings- og beplantningsplan i forbindelse med godkendelsen af deponiet. Det er ikke muligt at vurdere, om det ud fra hensynet til landskabet vil være mest hensigtsmæssigt at placere specialdepotet på Odense Nord Miljøcenter eller ved Klintholm. Det kan dog fastlægges, at specialdepotet kan etableres på miljøcenterets etape 7a og 7b, uden det skader landskab og kulturværdier ud over hvad offentligheden allerede har accepteret gennem vedtagne planer Flora/fauna Her er de samme forhold gældende som for landskabsforhold. 16

21 3.3.7 Placering i forhold til eksisterende beboelse Odense Nord Miljøcenter Klintholm Figur 7 Angivelse af støjbelastning på områderne omkring Odense Nord Miljøcenter og Klintholm, samt hvad den overordnede støjkilde er. Uddrag af Regionplan , Hovedkort 5 Placering af eksisterende beboelse i forhold til et specialdepot er relevant at vurdere i forhold til støj, støv, lugt og indsigt. Som det ses af figur 7 ligger begge de aktuelle områder indenfor støjkonsekvens området for hhv. 3 og 1 skydebaner. Deponering af shredderaffald forbindes normalt ikke med gener som støj, støv og lugt. Eventuelle problemer med disse parametre kan let afhjælpes. På Odense Nord Miljøcenter er der meddelt en miljøgodkendelse, som regulerer alle ovennævnte forhold. Området omkring Klintholm er tyndt bebygget; der er 8 gårde og 76 huse i støjkonsekvensområdet. Da en evt. placering ved Klintholm ikke er fastlagt, vides det ikke om specialdepotet vil komme tættere på eksisterende beboelse end de Settings\administrator\Skrivebord\ONM.D

22 nuværende aktiviteter. Området er udlagt til deponeringsaktiviteter, og da deponering af shredderaffald ikke er en specielt støjende eller støvende aktivitet, må det forventes, at der kan findes en hensigtsmæssig placering i området. Det er ikke muligt at vurdere, hvor specialdepotet mest hensigtsmæssigt kan placeres i forhold til eksisterende beboelse Transport Transportafstanden mellem H.J Hansen, hvor shredderaffaldet bliver genereret, og Odense Nord Miljøcenter er ca. 13 km. Afstanden til Klintholm er 43 km. Dermed vil den miljømæssige belastning fra transporten blive meget større, hvis specialdepotet bliver placeret på Klintholm. Da der i forvejen køres shredderaffald til Odense Nord Miljøcenter, vil trafikbelastningen gennem byen med denne type affald ikke blive væsentligt forøget, som følge af etableringen af det nye specialdepot. Hvis specialdepotet bliver etableret på Klintholm, vil det blive en anden del af Odense By der vil blive påvirket af trafikken, og der vil blive fjernet noget trafik fra havnen. På baggrund af miljøbelastningen fra transport vil det være mest hensigtsmæssigt at placere specialdepotet på Odense Nord Miljøcenter Fremtidsperspektiv Shredderaffaldet er nu karakteriseret som farligt affald af Odense Kommune. Dette betyder, at den tidligere deponering, som industriaffald på Odense Nord Miljøcenter ikke længere kan finde sted. Placering på etape 7a, som led i et forsøgsprojekt, er kun en midlertidig løsning, idet forsøgsprojektets varighed er tidsbegrænset. Et specialdepot på Fyn vil således sikre, at det fortsat er muligt at deponere shredderaffald her. 3.4 Konklusion På baggrund af den gennemførte screening af alternativer vurderes placeringen af et specialdepot på Odense Nord Miljøcenter, etape 7a og 7b, at være den bedste løsning. På Odense Nord Miljøcenter findes de planmæssige rammer for etablering af et depot, med undtagelse af VVM-vurderingen med det tilhørende regionplantillæg. Grundvand og recipienter er bedre beskyttet, når membranen kan placeres under grundvandsspejlet. Der er flere mulige behandlingsmodeller for perkolatet på Odense Nord Miljøcenter. 18

23 Der er taget stilling til, at området skal bruges til deponier, og der er godkendt en plan for, hvordan området skal reetableres efter endt brug. De vilkår som er fastsat for støj, støv og indsigt skal også overholdes efter det nye depot er etableret, og dermed forventes etableringen af det nye depot ikke at påvirke beboerne i området mere end i dag. Transportafstanden fra H.J.Hansen til Odense Nord Miljøcenter er kortere end til Klintholm. Dermed bliver miljøbelastningen mindst ved at etablere depotet på Odense Nord Miljøcenter. Transportafstanden fra H.J.Hansen til Odense Nord Miljøcenter er kortere end til Klintholm. Dermed bliver miljøbelastningen mindst ved at etablere depotet på Odense Nord Miljøcenter. Transportafstanden fra H.J.Hansen til Odense Nord Miljøcenter er kortere end til Klintholm. Dermed bliver miljøbelastningen mindst ved at etablere depotet på Odense Nord Miljøcenter. Transportafstanden fra H.J.Hansen til Odense Nord Miljøcenter er kortere end til Klintholm. Dermed bliver miljøbelastningen mindst ved at etablere depotet på Odense Nord Miljøcenter. De allerede etablerede arealer for forsøgsprojektet for stabilisering af raffineret shredderaffald kan inkorporeres i specialdepotet. O-alternativet, dvs. fortsat deponering på Odense Nord Miljøcenter som industriaffald, er ikke et realistisk alternativ, idet shredderaffald nu er karakteriseret som farligt affald. Såfremt affaldet karakteriseres som farligt affald, skal det deponeres på et specialdepot og kan således ikke deponeres som tidligere, hvor det deponeres med øvrigt industriaffald. Gennemgangen af de forskellige alternativer viser, at det vil være mest hensigtsmæssigt at placere et specialdepot på etape 7a og 7b på Odense Nord Miljøcenter. Det er alene denne placering, der vil blive beskrevet i den resterende del af VVM-vurderingen. 19

24 4.Hovedalternativ 4.1 Lokalisering Placering af Odense Nord Miljøcenter Odense Nord Miljøcenter er placeret ved Seden Inddæmmede Strand på et ca. 81 ha stort areal med følgende matrikelnumre: 1 c Stige Strand, Lumby 60 d, 60 e, 61 a, 61 b, 62 b, 63 c, 65 a, 71 a, 71 b, 72 a, 73 a, 73 b, 73 c, 74 a, 74 b, 75, 76 a, 77 Stige by, Lumby samt dele af følgende matr. nr. 29 Bogø Strand, Odense Jorde, 1 a Stige Strand, Lumby, 60 b, 62 a, 63 b, 64, 65 b, 66 a, 67, 68, 69, 70 Stige By, Lumby. Deponeringsarealet grænser mod øst op til Odense Kanal. Mod de øvrige retninger grænser deponiet op mod åbne arealer for gartnerierhverv og landbrug. Deponiet er placeret ca. 600 m nordøst for Stige by. Deponiet er opdelt i 7 hovedetaper, der igen er opdelt i indtil 3 deletaper. Etapeopdelingen fremgår af figur Placering af Specialdepotet Specialdepotet tænkes placeret på etape 7a med mulighed for en senere udvidelse på etape 7b, hvis det bliver nødvendigt. På en del af etape 7a, er der allerede etableret et forsøgsareal til et forsøg med stabilisering af raffineret shredderaffald. Både etape 7a og etape 7b er omfattet af forslaget til regionplantillæg, VVMredegørelse og miljøgodkendelse for specialdepotet. Forsøgsarealet har endvidere en selvstændig tidsbegrænset miljøgodkendelse. På etape 7a er der et deponeringsvolumen på m 3 og på etape 7b er der et volumen på m 3. Deponeret shredderaffald har i dag en vægtfylde mellem 0,7-1,1 tons/ m 3 og vægtfylden forventes på sigt at stige. Hvis der i fremtiden bliver deponeret tons årligt, vil etape 7a være fyldt op i 2008og etape 7b i Planforhold Regionplan I Fyns Amts regionplan er der under kapitel 6.4 Affaldsbortskaffelse reserveret et areal til deponier på Seden Inddæmmede Strand, hvor Odense Nord Miljøcenter er placeret. Omkring deponierne og udvidelsesmulighederne er udlagt et konsekvensområde på 500 m, idet deponier betragtes som virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Indenfor konsekvensområdet må der ikke placeres 20

25 forureningsfølsom arealanvendelse, før det er dokumenteret, at dette er miljømæssigt acceptabelt. Kommune- og lokalplanlægning Odense Kommune har i tillæg nr til kommuneplanen samt lokalplan nr sikret det planmæssige grundlag efter Planloven, for etablering af de kontrollerede deponier ved Seden Inddæmmede Strand. Kommuneplantillægget fastlægger de overordnede rammer for deponiernes etablering, drift og retablering. Lokalplanen uddyber disse rammer. Lokalplanen foreskriver bl.a., at lokalområdet skal opdeles i nærmere beskrevne områder til kontrolleret deponering og specialdepot for deponering af restprodukter fra Fynsværket, samt til modtageområde og til forrenseanlæg for perkolat. By- og landzone Deponeringsområdet er beliggende i landzone, og Odense Kommune skal afgøre, om der skal meddeles en zonelovstilladelse, til specialdepotet. Landbrugsloven Dele af deponeringsområdet har været undergivet landbrugspligt. Denne er midlertidigt ophævet. Naturfredningsloven Strandbyggelinien er ophævet i forbindelse med miljøgodkendelsen af Odense Nord Miljøcenter blev meddelt. Skovloven Fredsskovpligten er ophævet i forbindelse med at miljøgodkendelsen af Odense Nord Miljøcenter blev meddelt. Miljøbeskyttelsesloven Der er ansøgt om miljøgodkendelse af specialdepotet i Fyns Amt. Forslaget til regionplantillæg og VVM-redegørelsen er vedlagt et forslag til miljøgodkendelse af specialdepotet. 4.3 Specialdepotets indretning og drift Specialdepotet bliver etableret på etape 7a og 7b, som er udlagt til deponeringsområde på Odense Nord Miljøcenter. En detaljeret gennemgang af depotets indretning og drift fremgår af forslaget til miljøgodkendelse. De overordnede træk er beskrevet her. En del af etape 7a er i dag indrettet som forsøgsanlæg med 4 celler, som alle er etableret efter gældende normer og godkendt af amtet. 21

26 4.3.1 Specialdepotets indretning Der vil blive etableret: Et aflåseligt hegn rundt om depotet, som er aflåst udenfor åbningstid. Volde i 2,5 meters højde, som hindrer indsigt til depotet. En membran som er sammensat af en lermembran og en polymermembran. Membranerne vil blive kontrolleret og etableret i henhold til de danske normer, og de vil blive etableret under grundvandsspejlet. Et drænsystem i grundvandszonen under membranen. Drænsystemet skal bl.a. sikre, at membranen bliver på plads, indtil der er deponeret så meget affald på pladsen, at vægten oven på membranen er højere end det tryk grundvandet leverer på membranen. Drænsystemet kan også anvendes til at udtage prøver der kan anvendes som dokumentation for, at der ikke siver perkolat ud fra depotet. Desuden kan drænsystemet anvendes ved afværgeforanstaltninger. Et drænsystem over membranen, som er etableret i henhold til de danske normer. Drænsystemet sikrer, at det vand som siver igennem affaldet bliver samlet op og ledt til rensning Specialdepotets drift Specialdepotet vil være åbent i følgende perioder: Mandag fredag: kl Lørdag: kl Ved tilkørsel til modtageområdet indvejes og registreres shredderaffaldet. Det dokumenteres, at affaldet skal afleveres på specialdepotet, og det køres herefter til dette. Der foretages løbende kontrol med, at driften af specialdepotet overholder de krav, som er opstillet i miljøgodkendelsen. Der vil være løbende kontrol af membrantætheden gennem analyser af drænvand. Perkolatet vil ligeledes blive kontrolleret jævnligt. Disse kontrolforanstaltninger er beskrevet nærmere i miljøgodkendelsen. Såfremt forsøgsprojektet for stabilisering af raffineret shredderaffald dokumenterer væsentlige miljømæssige fordele ved stabilisering af shredderaffald, skal disse, jf. miljøgodkendelsen, anvendes på specialdepotet. Når specialdepotet er opfyldt til sluthøjden, skal det slutafdækkes og beplantes i overensstemmelse med den vedtagne reetablerings- og beplantningsplan. 22

27 5.Affald til deponering 5.1 Shredderaffalds kemiske sammensætning Shredderaffald har en meget varierende sammensætning der afhænger af, hvilke typer skrot der oparbejdes, shredderens opbygning samt om shredderaffaldet efterbehandles. Størsteparten af de kasserede produkter er miljømæssigt harmløse, når de ophugges/oparbejdes. En mindre del af produkterne indeholder imidlertid stoffer som, da produkterne var i brug var nyttige og nødvendige, men som nu, hvor produktet er kasseret, vil kunne skade miljøet, hvis produkterne ikke håndteres og opbevares miljømæssigt forsvarligt. Shredderaffaldet er netop p.g.a. disse indholdsstoffer især bly og olie klassificeret som farligt affald. I forbindelse med forsøgsprojektet for stabilisering af raffineret shredderaffald, er der foretaget en nøjere undersøgelse af shredderaffalds indhold og udvaskningen af forurenende stoffer. Indholdsstofferne, og den forventede indhold af stoffer i perkolatet fra specialdepotet, fremgår af miljøgodkendelsen. 5.2 Affaldskarakterisering I Danmark håndteres deponering af affald i overensstemmelse med Deponeringsbekendtgørelsen, deponeringsvejledningen /6/og EU s direktiv om deponering af affald /7/. Den danske deponerings vejledning gælder almindeligt affald og den er retningsgivende for deponering af farligt affald. Deponeringsbekendtgørelsen og direktivet fra EU omfatter både almindelig og farligt affald. Deponering af affald tillades kun i Danmark, såfremt der ikke er mulighed for at genanvende affaldet eller udvinde dets energiindhold. I de tilfælde, hvor der gives tilladelse til deponering af affald, er udgangspunktet for at kunne acceptere deponering, at affaldets sammensætning og egenskaber er kendte. Miljøgodkendelse for deponeringsanlæg beror således på, at affaldets egenskaber, herunder udvaskningsegenskaber, i depotet kendes. Kun derved kan selve det fysiske deponeringsanlæg indrettes mest hensigtsmæssigt med henblik på at minimere risikoen for en påvirkning af miljøet. Ved at kende perkolatsammensætningen, kan man sikre, at den rigtige perkolatrensningsmetode kan etableres, samt ikke mindst at der opnås et kendskab til, hvor længe perkolatopsamling og rensningsanlæg skal drives, før de miljøfremmede stoffer i affaldet er udvasket, og perkolatet derfor ikke mere udgør en potentiel risiko for forurening af grundvand og åbne recipienter. 23

28 Disse egenskaber kendes endnu kun for ganske få affaldstyper, men dog i en vis udstrækning for shredderaffald, jf. ovenfor. EU s deponeringsdirektiv foreskriver, at der skal anvendes et koncept med et tredelt testniveau ved planlægning og design af nye specialdepoter for farligt affald.: Niveau 1 karakterisering Niveau 1 er en omfattende undersøgelse, der en gang for alle dokumenterer affaldets fysiske-, kemiske- og udvasknings-egenskaber. Efter denne meget grundige undersøgelse, der kun udføres en enkelt gang, kan affaldet optages på en positivliste f.eks. en liste over den eller de affaldstyper, der kan deponeres på et givet specialdepot. Baseret på denne test kan der opstilles en række målbare acceptkriterier for affaldet. Niveau 2 overensstemmelse Niveau 2 overensstemmelsestesten er et reduceret testprogram der gennemføres periodisk, f.eks. en gang årligt. Overensstemmelsestestens formål er at kontrollere, at affaldet ikke har ændret sammensætning og egenskaber i forhold til de acceptkriterier der blev opstillet ved niveau 1 karakteriseringen. Niveau 3 - identifikation Niveau 3 identifikation er en meget simpel undersøgelse der gennemføres for hvert enkelt læs affald der tilføres deponeringsanlægget. Denne identifikationstest kan f.eks. være en visuel inspektion af affaldet ved modtagelse og aflæsning. Der mangler på nuværende tidspunkt et videnskabeligt grundlag for standardisering af de tre testniveauer, og dermed deres implementering ved planlægning og design af fremtidige deponier og specialdepoter. 24

29 6.Påvirkning af landskabet 6.1 Kulturhistoriske forhold Da specialdepotet er placeret indenfor arealet, som er udlagt til deponeringsaktiviteter, er det vurderet i den forbindelse, at arealet ikke har kulturhistoriske værdier som vil gå tabt for området, når der etableres et specialdepot. På denne baggrund er dette punkt ikke undersøgt nærmere. 6.2 Landskab Mens deponiet er under opfyldning, vil det blive sikret, at der bliver mindst mulig indsigt til pladsen, gennem etablering af volde og gennem en hensigtsmæssig opfyldningstakt. Disse forhold er reguleret gennem den eksisterende miljøgodkendelse. Lokalplanen fastlægger, at Odense Nord Losseplads skal opdeles i etaper, således at opfyldningen påbegyndes fra syd med henblik på hurtigst mulig afskærmning mod Stige. Desuden fastlægges fyldhøjderne for lossepladsen. Lokalplanen foreskriver desuden, at depoterne skal indhegnes etapevis, at søen, der ligger i områdets nordlige del, skal bevares med den omgivende bevoksning, mens søen inde i området forudsættes fyldt op. Endvidere anføres, at afvandingskanalen, der i dag løber gennem området, vil blive omlagt. Efter endt opfyldning vil etaperne blive slutafdækket og tilsået med græs. Afdækningen vil ske løbende efterhånden som de enkelte etapers opfyldning med affald afsluttes. Lokalplanen foreskriver, at området i takt med opfyldningen af de enkelte etaper skal tilplantes efter en beplantningsplan, således at området efter endt opfyldning kan anvendes til landbrug, skovbrug samt rekreative formål. Opfyldningen vil ske i overensstemmelse med de terrænkoter, der er givet i miljøcenterets miljøgodkendelse fra juni 1992, således at der dannes et bakket område på deponeringsområdet. Efter slutafdækningen af de enkelte etaper vil de blive beplantet efter en samlet beplantningsplan for deponeringsområdet. 6.3 Naturlokaliter og flora/fauna Da specialdepotet er placeret indenfor arealet, som Odense Kommune og Fyns Amt har udpeget som det mest anvendelige til deponeringsaktiviteter, er det vurderet i den forbindelse, at arealet, som blev udlagt til deponier, ikke har væsentlige naturlokaliteter som vil gå tabt, når der etableres et depot. På denne baggrund er dette punkt ikke undersøgt nærmere. 25

30 7.Påvirkning af miljøet i etableringsfasen Et specialdepot for shredderaffald vil blive opbygget i overensstemmelse med bekendtgørelse om deponeringsanlæg nr. 650 af 29. juni 2001 og i store træk på samme måde som de øvrige etaper på Odense Nord Miljøcenter. Det betyder, at byggeperioden og mængden af materialer som skal køres til, svarer til forholdene ved etablering af et almindeligt depot. Etape 7a som dækker et areal på 3,5 ha vil svare til de forhold som gør sig gældende ved etape 1c som også dækker omkring 3,5 ha. Etape 7b dækker et areal på omkring 4 ha. I Regionplan fremgår det at der er udlagt et konsekvensområde på 500 meter. Inden for dette område må der ikke etableres støjfølsom arealanvendelse. Udenfor dette område vil der ikke blive gener i form af støj og støv på grund af etableringsarbejdet. På baggrund af erfaringer med etablering af tilsvarende depoter, vurderes det at etableringsarbejdet vil strækker sig over 4 6 måneder. I forbindelse med etableringen skal der i løbet af processen anvendes en række maskiner. På et tilsvarende projekt er der anvendt 4 gravemaskiner 2 dozer, 3 dumper, 2 rendegraver og gummiged traktor 2 tromler 2 gummiged. Derudover køres der materialer i lastbiler. Støj og udstødningsgas fra disse biler svarer til hvad der vil blive frigivet i forbindelse etablering af et almindeligt depot. Da afstanden til Stige By er mere end 700 meter fra etape 7a og 7b, og da konsekvensområdet udgør 500 meter, vil støjen fra de arbejdende maskiner blive dæmpet så meget, at de ikke vil udgøre en gene i Stige By. 26

31 8.Påvirkning af miljøet i driftsfasen 8.1 Geologi, hydrogeologi og vandindvinding Deponeringsområdet er etableret på et fladt tidligere strandengs- og fjordbundsareal. Området ligger i kote 0 meter - -1 meter, med en dæmning mod Odense Kanal. Øverst er post- og senglaciale aflejringer, som består af vekslende lag af muld, gytje, tørv, silt og sand. Sand er dog det dominerende. Under det øvre sandlag, findes et tilsyneladende sammenhængende morænelerslag, som er 2 20 meter tykt. Moræneleret udgør et beskyttende dæklag over det underliggende primære grundvandsreservoir. Der findes et øvre grundvandsreservoir, som er af sekundær betydning. I primære grundvandsreservoir under det planlagte deponeringsareal, er der konstateret et betydeligt forhøjet kloridindhold, antageligt på grund af saltvandsindtrængning. Forurening af det primære grundvandsreservoir med perkolat fra deponiet er ikke mulig på grund af den fortsatte generelle opstrømning mellem de to reservoirer. 8.2 Perkolat Nedsivning af nedbør, gennem det deponerede shredderaffald, vil bevirke, at der dannes perkolat. Perkolatets sammensætning vil afhænge af sammensætningen af shredderaffaldet og variere gennem tid. Perkolatets sammensætning vil, alt andet lige, reflektere sammensætningen af indholdsstoffer i shredderaffaldet. I forbindelse med at anvendelsen af særligt miljøfarlige stoffer og materialer udfases ved fremstilling af de produkter der efterfølgende skrottes (som f.eks. kviksølv og cadmium), må det forventes at også perkolat fra shredderaffald vil udvise et fald i indholdet af sådanne stoffer. I forhold til totalindholdet af miljøfremmede stoffer i shredderaffald, forventes kun en mindre del af det totale indhold at være tilgængeligt for udvaskning. En meget stor del af f.eks. de indeholdte metaller vil være indlejrede i affaldets faste matrice, og vil under naturlige forhold, dvs. udvaskning med regnvand, ikke kunne frigøres og udvaskes. Koncentrationsniveauet for de enkelte stoffer i perkolatet, vil dels være en funktion af shredderaffaldets totale indhold af det pågældende stof og dermed hvor meget der potentielt er tilgængeligt for udvaskning, dels vil styrken afhænge af en række mere komplekse sammenspil i systemet, som f.eks. ph og redox-forhold i affald og vand, samt en række fysiske parametre, f.eks. overfladearealer og diffusionshastigheder. 27

32 Sammensætningen af perkolatet varierer over tid. Typisk ses for perkolat en ofte kort periode ved begyndelsen af perkolatdannelsen, hvor koncentrationerne af de enkelte stoffer i perkolat øges indtil de når maksimum. Herefter falder koncentrationen, for til sidst at blive konstant (se figur 8 for skitseret forløb). Figur 8. Skitseret tidsforløb for koncentrationen af stoffer i perkolat fra shredderaffald. Ovenstående er en generel beskrivelse af en perkolatprofil. Den konkrete profil for de enkelte indholdsstoffer i shredderaffaldsperkolat, må forventes at variere indbyrdes. Det kan således ikke forventes, at alle indholdsstoffer når udvaskningsmaksimum på præcist samme tidspunkt. Den forventede sammensætning perkolatet fra specialdepotet fremgår af forslaget til miljøgodkendelse. 8.3 Gener fra støj, støv og lugt Specialdepotet placeres på etape 7a og 7b, som er længst muligt fra Stige By, derfor vil påvirkningen af støj og støv blive mindsket i forhold til den tidligere påvirkning, hvor shredderaffaldet deponeres på etape 1c. Erfaringsmæssigt er der ingen lugtgener forbundet med deponering af shredderaffald. 8.4 Lyspåvirkning Der vil ikke blive etableret lys på pladsen. 28

33 8.5 Selvantændelse Der har i ganske få tilfælde været selvantændelse i det eksisterende oplag med shredderaffald på Odense Nord Miljøcenter. Brandene er hurtigt blevet slukket. De sidste år har der ikke været selvantændelse i oplaget af shredderaffald. Hvis der imidlertid opstår en brand, vil denne blive slukket. 8.6 Luftforurening og klima Transport af shredderaffaldet fra H.J Hansen til Odense Nord Miljøcenter vil bidrage til den generelle luftforurening fra vejene i området. Transportvejen vil fortsat være den samme som nu. Emissionerne fra transporten af shredderaffald er beregnet vha. Trafikministeriets model Tema En model for transporters emissioner. Til brug for beregningerne er der gjort følgende forudsætninger: Der skal transporteres t pr. år shredderaffald Der benyttes en mellem lastbil (26 ton), pre-euro (1987), maks. last 18 t Ovenstående medfører ca.3336 lastbiler pr. år Strækningen er 13 km med fuld last og 13 km med tom last De beregnede emissioner og energiforbruget fremgår af nedenstående tabel: Parameter Enhed pr. lastbil pr. lastbil I alt fuld last tom last Energi MJ CO 2 kg 19 11,4 101 ton CO g kg HC g 13,4 11,5 25 kg NO x g kg SO 2 g 8,2 4,9 13 kg Partikler g 15,2 7,7 76 kg Tabel 3. Emissioner og energiforbrug fra transport af shredderaffald fra H.J. Hansen til Odense Nord Miljøcenter. Til sammenligning med data fra tabel 3, skal det nævnes at mængden af de forurenede parametre NO x og CO 2, som slipper ud i forbindelse med strømproduktionen til en gennemsnitshusstand (4 MWh) er 4-10 kg. NO x /år og 2,1 til 3,8 tons CO 2, afhængigt af det kraftværk, der producerer strømmen. 29

34 8.7 Ressourcer Forbrug af ressourcer Specialdepotets membransystem bygges op af 0,3 m ler, herefter selve membranen og over membranen 0,3 m dræn- og beskyttelseslag af sand/grus. Udover ressourceforbrug til membransystemet etableres perkolatopsamlingssystem, hegn omkring depotet samt volde mod den ydre afgrænsning af deponiet. Forbruget af ressourcer til både etape 7a og 7b fremgår af tabel 4. Materiale Membransystem: Ler Polymermembran (High Density Polyethylen) Dræn- og beskyttelseslag (sand/grus) Drænsystemer: Plast, sten m.v. Hegn: Metal Volde: Jord m m m3 Mængde Jord som afgraves ved membranarbejdet anvendes til volde. Tabel 4. Ressourceforbrug ved etablering af specialdepot Miljøvurdering af ressourcer High Density Polyethylen (HDPE) Polyethylen er et af de mindst miljøbelastende materiale i sammenligning med andre plasttyper. Polyethylens negative egenskaber er forbundet med et stort energiforbrug ved fremstilling og brug af knappe ikke-fornyelige ressourcer. Disse forhold gør sig gældende ved fremstilling af alle typer plast. De positive egenskaber er relateret til en relativ lille miljømæssig påvirkning af arbejdsmiljø og det ydre miljø i forhold til udledning af miljøskadelige stoffer. Materialet kræver ikke vedligeholdelse for at opretholde sin styrke og produktet har en lang levetid. I relation til andre plasttyper vurderes HDPE og LDPE at være et generelt godt alternativ og et af de mindre miljøbelastende plastmaterialer. Polyethylen er således et godt alternativ til f.eks. PVC. 30

Bilag E. Affaldsbehandling

Bilag E. Affaldsbehandling Bilag E Affaldsbehandling 129 Bilag E Affaldsbehandling Bilag C indeholder en beskrivelse af placeringen og affaldsoplandene for de større affaldsbehandlingsanlæg i Fyns Amt som affaldsdeponeringsanlæg

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Stk. 4. Reno Djurs kan etablere en ny etape II ved Glatved i området vist på kort 6.6.4. Læs redegørelsen

Stk. 4. Reno Djurs kan etablere en ny etape II ved Glatved i området vist på kort 6.6.4. Læs redegørelsen Regionplan 2005 6.6 Deponeringsanlæg Retningslinje: Der reserveres arealer til nye deponeringsanlæg for affald inden for de på kort 6.6.2 og kort 6.6.3 viste områder i Århus Kommune og på arealer ved Glatved,

Læs mere

Notat om VVM-screening af vold på Asnæsværket

Notat om VVM-screening af vold på Asnæsværket Notat Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-200-00039 Ref.intgr Den 11. august 2008 Til DONG Energy Notat om VVM-screening af vold på Asnæsværket Bygherre DONG Energy Anlæg Vold Kommune Kalundborg Placering

Læs mere

8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper

8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper 8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper edenfor er beskrevet Fyns Amts praksis ved behandling af udvalgte sagstyper, enten fordi de afviger fra de generelle principper, eller fordi

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 17414070 Virksomhedstype

Læs mere

6.5 Affaldsbehandling

6.5 Affaldsbehandling 19-12-2005 19:40 Side 2 Foto: Fyns Amt 6.5 Affaldsbehandling 6.5 Affaldsbortskaffelse.qxd Amtsrådets mål 220 I overensstemmelse med regeringens nationale Affaldsstrategi 2005-08, at arbejde for, at affaldsmængderne

Læs mere

Notat om VVM-screening af ændrede aktiviteter på Aalborg Portlands interne genbrugsplads

Notat om VVM-screening af ændrede aktiviteter på Aalborg Portlands interne genbrugsplads Notat Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR-431-00023 Ref. tasme/benjo Den 18. december 2009 Notat om VVM-screening af ændrede aktiviteter på Aalborg Portlands interne genbrugsplads Bygherre Aalborg Portland

Læs mere

Matr. nr. 14k og 20c, Vormark by, Hesselager Udvidelsen ligger på Matr. 13e Vormark by, Hesselager

Matr. nr. 14k og 20c, Vormark by, Hesselager Udvidelsen ligger på Matr. 13e Vormark by, Hesselager Svendborg Kommune Att. Jacob Haass Svendsen. Ramsherred 5 5700 Svendborg ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATO 15. maj 2014 SIDE 1/8

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For VVM for forbrænding af farligt affald på Amager Ressourcecenter (ARC) Februar 2014 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for forbrænding af farligt affald på Amager Ressourcecenter

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Øde Hastrup, Roskilde Debatperiode fra den 16. marts til den 19. april 2015. Send dine idéer og

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen

Læs mere

Notat. VVM-screening for oplag og nedknusning af betonbrokker Thorbjørn Kjær, Almstokvej 10, Billund. Baggrund for sagen

Notat. VVM-screening for oplag og nedknusning af betonbrokker Thorbjørn Kjær, Almstokvej 10, Billund. Baggrund for sagen Notat VVM-screening for oplag og nedknusning af betonbrokker Thorbjørn Kjær, Almstokvej 10, Billund. Baggrund for sagen Thorbjørn Kjær har den 11. august 2008 indgivet ansøgning om miljøgodkendelse til

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 33 i miljøbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 33 i miljøbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 30. januar 2015 J.nr.: NMK-10-00835 Ref.: BJENS/SMA AFGØRELSE i sag om udvidelse af Reno Djurs I/S, deponeringsanlæg i Balle

Læs mere

6. Håndtering af jorden i praksis

6. Håndtering af jorden i praksis 6. Håndtering af jorden i praksis 6.1 Sortering Allerede ved opgravning af forurenet jord, og om muligt inden, i forbindelse med undersøgelser, bør jorden sorteres med henblik på genanvendelse. Det er

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

Notat om VVM-screening af. Truck og Parts Center ApS

Notat om VVM-screening af. Truck og Parts Center ApS Center Natur og Miljø TRUCK OG PARTS CENTER ApS Hjedsbækvej 24 9530 Støvring Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 09.02.16-K08-788-07 Ref.: Lene Lauridsen

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser CO 2 -opgørelse 2009 Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 USIKKERHEDER 5 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 6 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

Uniscrap A/S Plutovej 3 8500 Grenaa. Afgørelse om at shredning af miljø-behandlede biler indeholdende glasruder og plastkofangere ikke er VVM-pligtig

Uniscrap A/S Plutovej 3 8500 Grenaa. Afgørelse om at shredning af miljø-behandlede biler indeholdende glasruder og plastkofangere ikke er VVM-pligtig Uniscrap A/S Plutovej 3 8500 Grenaa Aarhus J.nr. MST-1270-00318 Ref. marip/tasme Den 4. maj 2011 Afgørelse om at shredning af miljø-behandlede biler indeholdende glasruder og plastkofangere ikke er VVM-pligtig

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Indkaldelse af Ideer og forslag

Indkaldelse af Ideer og forslag Indkaldelse af Ideer og forslag Udvidelse af produktionen af antibiotika på Axellia Pharmaceuticals ApS Januar 2010 Indkaldelse af ideer og forslag Udvidelse af produktionen af antibiotika på Axellia Pharmaceuticals

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Hjørring Kommune. HJØRRING VANDSELSKAB A/S Åstrupvej 9. Sendt på mail: Hjørring den

Hjørring Kommune. HJØRRING VANDSELSKAB A/S Åstrupvej 9. Sendt på mail: Hjørring den Hjørring Kommune HJØRRING VANDSELSKAB A/S Åstrupvej 9 9800 Hjørring Sendt på mail: rrj@hjvand.dk Team Vand og Jord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. ANVED, ANAJE Dato:

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. ANVED, ANAJE Dato: Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00553 Ref. ANVED, ANAJE Dato: 18.09.2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Vejle Havns deponi for havnesediment Virksomhedens adresse Sydkajen

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. LOKALPLAN 6.1 FOR GENBRUGSPLADS PÅ KALKVÆRKSVEJ Genbrugsplads og omlasteplads for farligt affald

THYHOLM KOMMUNE. LOKALPLAN 6.1 FOR GENBRUGSPLADS PÅ KALKVÆRKSVEJ Genbrugsplads og omlasteplads for farligt affald THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 6.1 FOR GENBRUGSPLADS PÅ KALKVÆRKSVEJ Genbrugsplads og omlasteplads for farligt affald FREMLAGT FRA DEN 26. JUNI 2002 TIL DEN 21. AUGUST 2002. OFFENTLIGT BEKENDTGJORT DEN 2. OKTOBER

Læs mere

Den relevante EU-regulering er i denne sammenhæng den såkaldte POPforordning 1 og deponeringsdirektivet (med tilhørende EU-Rådsbeslutning om

Den relevante EU-regulering er i denne sammenhæng den såkaldte POPforordning 1 og deponeringsdirektivet (med tilhørende EU-Rådsbeslutning om Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen Jord og Affald, nr. 1/2011 Jord & Affald J.nr. Ref. annsc/lgr/jogha/kavje/dbh Den 21. januar 2011 Vejledende udtalelse om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

efter 41 i bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af miljøbeskyttelsesloven, jf. bekendtgørelse nr. 252 af 31. marts 2009 om deponeringsanlæg.

efter 41 i bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af miljøbeskyttelsesloven, jf. bekendtgørelse nr. 252 af 31. marts 2009 om deponeringsanlæg. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 16. februar 2011 J.nr.: NMK-10-00058 Ref.: bjens AFGØRELSE i sag om Reno Djurs I/S, Glatved Miljøgodkendelse ny etape IIa

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk Debatoplæg Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk 1 INDHOLD INDLEDNING 2 HVAD GÅR PROJEKTET UD PÅ? 4 MILJØPÅVIRKNINGER 5 ÆNDRING AF PLANGRUNDLAGET 7 MYNDIGHEDSBEHANDLING 8 Vattenfall

Læs mere

GENVINDING AF DEN MALEDE RADIATOR DAKOFASEMINAR 10. JANUAR 2018

GENVINDING AF DEN MALEDE RADIATOR DAKOFASEMINAR 10. JANUAR 2018 GENVINDING AF DEN MALEDE RADIATOR DAKOFASEMINAR 10. JANUAR 2018 S te e n H a n s e n, S te n a Re c yc l i n g A / S GENVINDING 150 AFDELINGER I 5 LANDE Stena genvinder affald på en rentabel måde i samarbejde

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Forslag til tillæg 27 til Helsingør Kommuneplan 2013 Sanderødgård Grusgrav og Genbrugsplads

Forslag til tillæg 27 til Helsingør Kommuneplan 2013 Sanderødgård Grusgrav og Genbrugsplads Forslag til tillæg 27 til Helsingør Kommuneplan 2013 Sanderødgård Grusgrav og Genbrugsplads Sammendrag af de indkomne høringssvar i forbindelse med den offentlige høring om planforslaget samt tilhørende

Læs mere

Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022. Jordforurening. Marts 2012. Esbjerg Kommune

Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022. Jordforurening. Marts 2012. Esbjerg Kommune i Kommuneplan 2010-2022 Jordforurening Marts 2012 Esbjerg Kommune Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 05-03-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring 2010.10 i Kommuneplan 2010-2022,

Læs mere

Bilag 2: Tjekliste til MV-screening

Bilag 2: Tjekliste til MV-screening Bilag 2: Tjekliste til MV-screening Titel: Kommuneplantillæg nr. 6 Til Fae Kommuneplan 2009 Rammeområde Å-T12 Stenknuseri ved Fae Kalkbrud Sagsbehandler: ANFR Dato: 12.10.2011 Sagsnr: 09/25495 Beskrivelse

Læs mere

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Gunderup

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Gunderup Indkaldelse af idéer og forslag Gunderup Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Gunderup Debatfase fra den 10. december 2014 til den

Læs mere

VVM-Myndighed. Halsnæs Kommune. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse

VVM-Myndighed. Halsnæs Kommune. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse VVM-Myndighed Halsnæs Kommune Basisoplysninger Projektbeskrivelse Virksomheden bliver drevet af A. Henriksens Shipping A/S. Virksomheden ligger på en grund lejet af Hundested Havn I/S. Virksomheden ønsker

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Afgørelse om at afbrænding af fyrværkeriaffald på REFA i Nykøbing Falster ikke er VVM-pligtig

Afgørelse om at afbrænding af fyrværkeriaffald på REFA i Nykøbing Falster ikke er VVM-pligtig I/S REFA Plan- og virksomhedsområdet Energivej 4 J.nr. ROS-200-00054 4800 Nykøbing Falster Ref. Kigni smm@refa.dk Den 13. oktober 2008 Afgørelse om at afbrænding af fyrværkeriaffald på REFA i Nykøbing

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse Virksomhed: Jernkællingen ApS Truelsdalvej 28 4340 Tølløse Cvr: 32661033 P nummer: 1015730699 Tlf. 70 70 74 75 Kontakt person: Anja Kwiecien Olsen Jernkællingen ApS

Læs mere

Notat om VVM Screening af. Affaldsplads Grynderupvejen 1, 9610 Nørager. Hobrovej 110 9530 Støvring 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.

Notat om VVM Screening af. Affaldsplads Grynderupvejen 1, 9610 Nørager. Hobrovej 110 9530 Støvring 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild. CENTER NATUR OG MILJØ Notat om VVM Screening af Affaldsplads Grynderupvejen 1, 9610 Nørager Hobrovej 110 9530 Støvring 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk DATO: 20. juni 2014 SAGSNR.: 09.02.16-P19-11569-11

Læs mere

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012 HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse i forbindelse med lokalplan nr. 09.E11.1 med tillæg nr. 73 til Herning Kommuneplan 2009-2020 for et erhvervsområde ved Teglværksvej, Feldborg Sammenfattende

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Thomas Nestler Høyer Anlæg DGU nr. 199.438 Placering

Læs mere

Skema til brug for VVM-screening (afgørelse om VVM-pligt)

Skema til brug for VVM-screening (afgørelse om VVM-pligt) Skema til brug for VVM-screening (afgørelse om VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Slagelse Kommune Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af støjvold i fredsskovsarealet mellem motorvejen

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Tjørnehoved, Præstø Kommune Matrikel 3b Tjørnehoved By, Allerslev Journalnr. 04-000156 Dokumentnr. 246198 23. marts 2006 MMY 1 Der er d. 1. juli 2004 søgt

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan

Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan Nyt Kraftvarmeværk Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning Debatoplæg Debat: 17.11-15.12 2016 Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013-2024 Indkaldelse af idéer og forslag til emner, der skal belyses

Læs mere

Skema til projektafgrænsning

Skema til projektafgrænsning Skema til projektafgrænsning Projektets navn: Lokalplan 311 Off formål, børnehave Støvring Ådal, Støvring Projektansvarlig: Toke Rinfeldt-Iversen (TRI) Miljøvurdering er påbegyndt: 28. 04.17 Miljøvurdering

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag Til VVM-redegørelse for A. Henriksen Shipping A/S på Hundested Havn xx 2013 Indkaldelse af ideer og forslag Forslag til Kommuneplantillæg Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand, til drikkevand og vanding på Smørum Golfcenter

Notat om VVM-screening af ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand, til drikkevand og vanding på Smørum Golfcenter Notat om VVM-screening af ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand, til drikkevand og vanding på Smørum Golfcenter 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Smørum Golfklub Vandforsyningsboring

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme O.1.3.

Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme O.1.3. Kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme O.1.3. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret

Læs mere

Bilag 1. VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn

Bilag 1. VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn Bilag 1 VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn Billund Lufthavn har ved brev af 13. september 2012 ansøgt om ændring af gældende vilkår for tankning af fly,

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

VVM-screenings skema ny vej fra den nye by Nye og til Høvej s krydsning af Letbanen Nye

VVM-screenings skema ny vej fra den nye by Nye og til Høvej s krydsning af Letbanen Nye VVM-screening i henhold til 3, stk. 1 og bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

Læs mere

Fortsat grusgravning i Bromme Plantage i Sorø kommune

Fortsat grusgravning i Bromme Plantage i Sorø kommune DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 DEBAT Regionplan 2005-2016 Tillæg 11 TILLÆG 11 Fortsat grusgravning i Bromme Plantage i Sorø kommune Januar 2006 Et vue over graveområdet i Bromme. Indledning NCC Råstoffer

Læs mere

Skema til projektafgrænsning

Skema til projektafgrænsning Skema til projektafgrænsning Projektets navn: Kommuneplantillæg for klimatilpasning Projektansvarlig: TRI (Rune) Miljøvurdering er påbegyndt:25. juni 2017 Miljøvurdering er afsluttet: 30. august 2017 Kommuneplantillægget

Læs mere

EAK-kode Affaldsart Daglig benævnelse

EAK-kode Affaldsart Daglig benævnelse Skive Kommune Skive Renovation 4-S Kåstrupvej 20 7860 Spøttrup Plan- og Virksomhedsafdelingen J.nr. AAR-432-00120 Ref. krrst/nijol 5. november 2010 Skive renovation 4-S Afgørelse om ændringer til positivliste

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016.

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016. Afgørelse om ikke VVM-pligt for [anlæg] er indsat i godkendelsen af recyclingsafdelingen og findes sammen med revurderingen af miljøgodkendelsen for hele Grundfos A/S Bilag A Skema til brug for screening

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

Udkast til VVM screening af udbygningen af højspændingsstationen ved Fraugde Screeningsskema

Udkast til VVM screening af udbygningen af højspændingsstationen ved Fraugde Screeningsskema Tværgående planlægning Udkast til VVM screening af udbygningen af højspændingsstationen ved Fraugde Screeningsskema J. nr. NST-130-00205 Februar 2013 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM

Læs mere

På ejendommen er der i dag 265,1 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 114 DE, så besætningen kommer op på i alt 379,1 DE.

På ejendommen er der i dag 265,1 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 114 DE, så besætningen kommer op på i alt 379,1 DE. DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 TILLÆG 10 Udvidelse af svineproduktion ved Vipperød Holbæk Kommune Oktober 2006 Ejendommen set fra luften. Dette debatoplæg er Vestsjællands Amts oplæg til en offentlig

Læs mere

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Indkaldelse af ideer og forslag Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Oktober 2009 Hvad er en VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår

Læs mere

Øvrige områder RÅSTOFPLAN REGION SJÆLLAND

Øvrige områder RÅSTOFPLAN REGION SJÆLLAND Retningslinjer Generelle retningslinjer Graveområder Sand, sten, grus, kalk, kridt og ler skal primært graves indenfor de lokale eller regionale graveområder, som er angivet på figur 5. Graveområderne

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå

Læs mere

Forlev Miljøanlæg - årsrapport 2013 - udkast

Forlev Miljøanlæg - årsrapport 2013 - udkast Forlev Miljøanlæg - årsrapport 2013 - udkast Forlev Miljøanlæg AffaldPlus Dato: 09-04-2014 1. Indledning...4 2. Affaldsdata...6 2.1. Indvejede affaldsmængder fordelt på affaldsklasser...6 2.2. Resultater

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen

Læs mere

VVM-afgørelse. Torben Clausen A/S Oksbølvej 14 6100 Haderslev. Att: Helge Godtfeldt hg@torbenclausen.dk

VVM-afgørelse. Torben Clausen A/S Oksbølvej 14 6100 Haderslev. Att: Helge Godtfeldt hg@torbenclausen.dk Torben Clausen A/S Oksbølvej 14 6100 Haderslev Att: Helge Godtfeldt hg@torbenclausen.dk Haderslev Kommune Teknik- og Miljøservice Miljø og Industri Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 post@haderslev.dk

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2 Løgumkloster TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Marts 2016 Indhold Formalia... 3 Baggrund... 3 Sammenfattende redegørelse... 4 2 VVM-redegørelse

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Tårnby Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3 Vejledende grænseværdier for støjbelastning Bilag 3 Bilag 3 Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. Bilag 3 indeholder redegørelsesbidrag til fortolkning af regionplanens bestemmelser om støj m.v.

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Tekst OAB s miljøgård i Lærkeparken er ikke tidligere godkendt.

Læs mere

Bilagsdel for AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024

Bilagsdel for AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 Billede ind i bølgen (grønne farver), som klimatilpasningsplan FORSLAG TIL Bilagsdel for AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE oktober 2014 Indhold Bilag A Affaldsmængder for husholdningsaffaldet

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg

Læs mere

NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg. Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for overfladevand. 4. februar 2014

NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg. Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for overfladevand. 4. februar 2014 NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg Byg, Plan og Erhverv Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf.: 62 23 30 00 industrimiljoe@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for

Læs mere

Miljøstyrelsen udtaler sig normalt ikke om konkrete og/eller verserende sager, men kan dog udtale sig vejledende om principielle spørgsmål.

Miljøstyrelsen udtaler sig normalt ikke om konkrete og/eller verserende sager, men kan dog udtale sig vejledende om principielle spørgsmål. Jord & Affald J.nr. MST-764-00037 Ref. thfru Den 27. juni 2017 Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen vedr. håndtering af imprægneret træaffald Miljøstyrelsen udtaler sig normalt ikke om konkrete og/eller

Læs mere

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for:

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for: N O T A T Afdeling Planlægning Direkte telefon 99741392 E-post tine.reimer@rksk.dk Dato 15. august 2016 Sagsnummer 16-018874 Indhold i miljørapport scoping for: Tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013-2025,

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:

Læs mere

KTC kredsmøde den 6. marts 2009

KTC kredsmøde den 6. marts 2009 KTC kredsmøde den 6. marts 2009 Genanvendelse af jord og kommuneplanlægningen v/ Benny Nielsen, COWI A/S (byn@cowi.dk) Disposition 1. Eksempler til anskueliggørelse af de praktiske og de økonomiske aspekter

Læs mere