Miljøgodkendelse, udledningstilladelse og kommuneplantillæg for Odense Nord Miljøcenter Depot for farligt affald, etape 8

Transkript

1 Odense Renovation A/S Snapindvej Odense V Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Slot Nørregade Postboks Odense C Miljøgodkendelse, udledningstilladelse og kommuneplantillæg for Odense Nord Miljøcenter Depot for farligt affald, etape 8 Tlf Fax miljo@odense.dk Adresse: Strandløkkevej 100, 5270 Odense N CVR. nr.: P. nr.: Efter vedtagelse i Odense Byråd meddeler Odense Kommune herved miljøgodkendelse for etablering og drift af et nyt depot for farligt affald på etape 8 på Odense Nord Miljøcenter. Godkendelsen meddeles efter 33 i miljøbeskyttelsesloven 1 som tillægsgodkendelse til gældende afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven for Odense Nord Miljøcenter. Desuden meddeles udledningstilladelse for drænvand efter miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 1. Endvidere er der, efter en VVM-procedure, vedtaget tillæg nr. 15 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Miljøgodkendelsen indeholder dels et afsnit med vilkår, dels et afsnit med en miljøteknisk redegørelse bl.a. med oplysninger fra Odense Renovation om det ansøgte og med vurderinger heraf fra Odense Kommune. Udledningstilladelsen er indarbejdet i miljøgodkendelsen. DATO 20. februar 2015 REF. pama JOURNALNR. 2012/ EKSPEDITIONSTIDER Mandag-Torsdag Fredag Kommuneplantillægget indeholder redegørelse og bestemmelser, der muliggør etablering af etape 8 på Odense Nord Miljøcenter. VVM Før ovennævnte afgørelser og planer blev vedtaget af Odense Byråd, er der for etape 8 gennemført en procedure for Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM). Efter en foroffentlighedsfase, er der udarbejdet en VVMredegørelse, der også indeholdt en miljøvurdering efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. VVM-redegørelsen har sammen med forslag til miljøgodkendelse og kommuneplantillæg været i offentlig høring. Der fremkom dog ingen kommentarer i de offentlige høringer. 1 Bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse med senere ændringer. 1

2 VVM-proceduren er jf. overgangsbestemmelserne i efterfølgende VVMbekendtgørelser gennemført efter den på anmeldetidspunktet for anlægget gældende VVM-bekendtgørelse 2. Det fremgår bl.a. af den daværende VVM-bekendtgørelsens 2, stk. 4 og den nuværende VVM-bekendtgørelses 2, stk.2, at et anlæg ikke må påbegyndes, før kommunalbestyrelsen skriftligt har meddelt VVM-tilladelse til at påbegynde anlægget efter en VVM-procedure. Det fremgår dog også af den daværende bekendtgørelsens 9, stk. 4, og den nuværende bekendtgørelses 8, stk. 3, at en godkendelse efter 33 i miljøbeskyttelsesloven i fuldt omfang erstatter VVM-tilladelsen, hvis anlægget kan etableres inden for rammerne af en allerede gældende lokalplan. Dette er netop tilfældet i denne konkrete sag, og det nye deponi for farligt affald på Odense Nord Miljøcenter, etape 8, kan derfor etableres uden meddelelse af VVM-tilladelse. Retsbeskyttelse Retsbeskyttelsen mod indgreb i miljøgodkendelsen efter miljøbeskyttelseslovens 41A ophører den 20. februar 2023, eller hvis der sker væsentlige ændringer. Aktindsigt Der er til enhver tid adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som kommunen er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt. Søgsmål Hvis afgørelse om miljøgodkendelse, udledningstilladelse eller kommuneplantillæg ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. miljøbeskyttelseslovens 101 og planlovens 62. Fristen regnes fra annonceringsdatoen den 20. februar Klagevejledning miljøgodkendelse og udledningstilladelse Der kan skriftligt klages over afgørelserne senest 4 uger fra offentliggørelse. De klageberettigede er: ansøgeren, sundhedsstyrelsen, visse landsdækkende foreninger og organisationer samt enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Klagevejledning kommuneplantillæg Der kan skriftligt klages over afgørelsen senest 4 uger fra offentliggørelse. 2 Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 2

3 De klageberettigede er Miljøministeren, enhver med retslig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller som varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelse. For begge afgørelser gælder Afgørelserne vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside og på PlansystemDK den 20. februar Klagefristen udløber hermed den 20. marts I vil få besked, hvis der kommer klager over afgørelsen. En klage har ikke opsættende virkning medmindre klagenævnet bestemmer andet. Hvis der ønskes klaget over afgørelserne, kan der klages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klage foretages via Klageportalen. Link hertil kan findes på forsiden af Klageportalen ligger på og Der logges på og som sædvanligt typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når der klages, skal der betales et gebyr på 500 kr. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal der sendes en begrundet anmodning til den myndighed der har truffet afgørelsen i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Nærmere information om klagesystemet kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Venlig hilsen Brian Brandt Bundsgaard Palle Anker Matzen Kontorchef Civilingeniør Direkte tlf Direkte tlf brbb@odense.dk pama@odense.dk 3

4 Kopi til: Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen Danmarks Fiskeriforening Danmarks Sportsfiskerforbund Miljøkoordinator Frode Thorhauge Bilag: Miljøgodkendelse af februar 2015 for Odense Nord Miljøcenter, Strandløkkevej 100, 5270 Odense N. Depot for farligt affald etape 8 Tillæg nr. 15 til Kommuneplanen for Odense Kommune 4

5 Miljøgodkendelse Odense Nord Miljøcenter Strandløkkevej 100, 5270 Odense N Depot for farligt affald - etape 8 Februar 20151/88

6 2 Stamoplysninger Virksomhedens navn Odense Nord Miljøcenter (ONM), etape 8 Virksomhedens adresse Virksomhedens driftsansvarlige og ejer Strandløkkevej 100, 5270 Odense N Driftsansvarlig: Odense Renovation A/S, Snapindvej 21, 5200 Odense V Ejer: ONM ejes af Odense Kommune CVR nr P-nr Kontaktperson: Driftsingeniør Rasmus Olsen, tlf.: Telefonnummer/mail Mobil: , mail: rao@odenserenovation.dk Hovedaktivitet Deponeringsanlæg Væsentlige biaktiviteter Kompostering, jordbehandling Branchebetegnelse Behandling og bortskaffelse af ikke-farligt affald Godkendelsesdato Februar 2015 Journal-nr. 2012/159360

7 3 Læsevejledning Miljøgodkendelsen er opbygget i to dele. 1. del indeholder vilkår, samt oplysninger om retsbeskyttelse m.m. 2. del indeholder den miljøtekniske redegørelse, der beskriver det grundlag, hvorpå miljøgodkendelsen gives. Der redegøres for virksomhedens indretning og drift, og for den miljøbelastning virksomheden giver anledning til. Det er også i dette afsnit at begrundelsen for de fastsatte vilkår fremgår. Resume Denne afgørelse meddeles til Odense Renovation A/S og omfatter etablering af et nyt deponi for farligt affald (etape 8) på Odense Nord Miljøcenter, herunder nyttiggørelse af forurenet jord i projektet. Desuden meddeles udledningstilladelse til bl.a. drænvand fra hele Odense Nord Miljøcenter. Afgørelsen udarbejdes parallelt med udarbejdelsen af en VVM-redegørelse og miljøvurdering samt et kommuneplantillæg for deponiet, og skal ses i sammenhæng hermed, og i sammenhæng med øvrige gældende godkendelser og tilladelser for ONM.

8 4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vilkår 5 Generelt 5 Indretning 7 Drift 9 Nedlukning og efterbehandling 12 Kontrol 12 Sikkerhedsstillelse 15 Nyttiggørelse af forurenet jord 15 Udledning af drænvand (opsamlet grundvand) samt tag- og overfladevand til Landkanalen/Odense Kanal 17 Andre miljøregler 19 2, Miljøteknisk redegørelse Indledning og ansøger Virksomhedens relationer til Miljøbeskyttelseslovens 34 og 40a Lovgrundlag Sagsakter Udtalelser Uddrag af ansøgers oplysninger om nyt depot for farligt affald og Odense Kommunes vurdering af disse Uddrag af ansøgers oplysninger om nyttiggørelse af forurenet jord og Odense Kommunes vurdering af disse Udledning af drænvand (opsamlet grundvand) samt tag- og overfladevand til Landkanalen/Odense Kanal 78 BILAG Bilag 1: Positivliste 83 Bilag 2: Sikkerhedsstillelse 87

9 5 1. Vilkår Der meddeles miljøgodkendelse til et deponi for farligt affald etape 8 på Odense Nord Miljøcenter (ONM), herunder til nyttiggørelse af forurenet jord. Desuden meddeles udledningstilladelse til drænvand mv. fra hele ONM. Afgørelserne bygger på oplysningerne i miljøansøgninger samt på de forudsætninger, der er anført i afgørelsens 2. del - den miljøtekniske redegørelse. Miljøgodkendelsen meddeles som tillægsgodkendelse til Fyns Amts miljøgodkendelse af juni 1992 for kontrolleret losseplads, Odense Nord ved Seden Inddæmmede Strand, revideret ved Miljøcenter Odenses afgørelse af 21. december 2009 vedr. overgangsplan for deponeringsanlægget Odense Nord Miljøcenter, Strandløkkevej 100, 5270 Odense N, igen ændret ved Natur og Miljøklagenævnets rettede afgørelse af 8. juli 2013 i sag om revurdering af godkendelse for Odense Nord Miljøcenter. Anlægget er fortsat omfattet af Odense Kommunes spildevandstilladelse for ONM af 6. juli Gældende vilkår i de nævnte afgørelser ændres ikke med denne afgørelse, med undtagelse af vilkår 64 og 65 om støj i Miljøstyrelsens afgørelse om overgangsplanen for ONM. Afgørelsen meddeles efter Miljøbeskyttelseslovens 1 33, jf. Godkendelsesbekendtgørelsen 2 og Deponeringsbekendtgørelsen 3 på nedenstående særlige vilkår Desuden meddeles udledningstilladelse for drænvand efter Miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 1, jf. vilkår Vilkårene skal ses i sammenhæng med vilkårene stillet i forbindelse med øvrige gældende afgørelser for ONM. Generelt 1. Deponiet for farligt affald skal indrettes, drives, nedlukkes og efterbehandles som beskrevet i det fremsendte ansøgningsmateriale, med de ændringer og tilføjelser der fremgår af nedenstående vilkår. 2. Denne miljøgodkendelse fungerer som rammegodkendelse for etape 8 på ONM, og omfatter enhederne 8a, 8b og 8c. Med denne miljøgodkendelse kan enhed 8a etableres. Enhederne 8b og 8c, kan først etableres efter særskilt ansøgning og projektgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens Ansøgning om projektgodkendelse for enhederne 8b og 8c skal fremsendes til godkendelsesmyndigheden i god tid inden enheden ønskes etableret. Ansøgningen skal indeholde oplysninger svarende til Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og Deponeringsbekendtgørelsens bilag 1, idet der dog kan henvises til nærværende rammegodkendelse. Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger: 1 Bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse, med senere ændringer 2 Bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed 3 Bekendtgørelse nr af 28. august 2013 om deponeringsanlæg

10 6 Generelt: Enhedens placering på ONM og tilknytning til andre enheder Kortbilag med placering af enheden og tilknytning til andre enheder samt kortbilag der viser udformningen af alle dele af det påtænkte projekt. Dokumentation for, at enheden kan klassificeres som tilhørende anlægsklasse FA1, jf. vilkår 6. Indretning: Dokumentation for enhedens overholdelse af vilkår om indretning i gældende afgørelser efter Miljøbeskyttelsesloven for ONM, herunder denne rammegodkendelses generelle indretningskrav for membransystem, perkolatsystem inkl. dræn og beskyttelseslag, nedre drænsystem og omfangsdræn inkl. dokumentation for opadrettet grundvandsgradient og indadrettet vandtryk på membransystemet. Dokumentation for belastningen af ONM s forrenseanlæg inkl. den ansøgte enhed og vurdering af, om kravene i ONM s spildevandstilladelse vil kunne overholdes. Kontrolprogram for etableringen af enheden, jf. "DS-information Membraner til deponeringsanlæg", DS/INF 466, samt tidsplan for kontrollen. Oplysninger om enhedens eventuelle systemer til perkolatrecirkulering eller gasindvinding, hvis systemerne tænkes ibrugtaget før nedlukning. Drift: Hvis systemerne tænkes ibrugtaget efter nedlukning, fremsendes oplysningerne til tilsynsmyndigheden sammen med andre oplysninger om nedlukningen. Også oplysninger om overfladeafvandingssystemer kan vente til dette tidspunkt. Oplysningerne vedr. gasindvinding skal redegøre for systemets indretning herunder udformning og placering af måle- prøvetagnings- og reguleringsmoduler (MPRmoduler)/brønde, eventuelle boringer, dræn, rør, faskiner, perkolatafvandingsbrønde mv. Desuden skal der redegøres for sikkerhedsforanstaltninger mod gasudslip og gaseksplosioner. Endvidere skal der, jf. vilkår 12, redegøres for den forventede opsamling af gas, hvor stor en andel af gassen, der forventes at sive diffust gennem deletapens afdækning, og om denne del af gassen kan forventes nedbrudt. Endelig skal der redegøres for bortskaffelsen af den opsamlede gas. Dokumentation for overholdelse af gældende vilkår for driften af ONM, dvs. vilkår vedr. støj, lugt, støv og røg, affaldsflugt, skadedyr og drifts- og sikkerhedsinstrukser. Oplysninger om affaldet, der ønskes deponeret på enheden, med henblik på eventuel ændring af positivlisten for etape 8.

11 7 Kontrol: Forslag til grundvandskontrol for enheden. Forslaget skal tage udgangspunkt i enhedens forventede affaldstyper og perkolatsammensætning. Forslaget kan baseres på kontrollen med bestående enheder, jf. vilkår 22. Forslag til perkolatkontrol for enheden. Forslaget skal tage udgangspunkt i enhedens forventede affaldstyper. Forslaget kan baseres på kontrollen med bestående enheder, jf. vilkår 20 og 21. Forslag til gaskontrol for enheden, hvis gasindvinding tænkes ibrugtaget før nedlukning. Forslaget kan baseres på kontrollen med bestående enheder, jf. vilkår 24. Sikkerhedsstillelse: Oplysninger til brug for fastlæggelse af sikkerhedsstillelsen for enheden. 4. Ibrugtagning af alle enheder, herunder enhed 8a, kræver tilsynsmyndighedens forudgående ibrugtagningstilladelse. Ibrugtagningstilladelsen til en enhed kan opdeles i flere deltilladelser efter behov. Inden etableringen af en enhed igangsættes, skal oplysninger om enhedens forventede membran- og drænsystemer, herunder materialeegenskaber jf. DS/INF 466, fremsendes til tilsynsmyndighedens accept, herunder også styrkeegenskaberne for vand- og gasdræn samt rør. Efter etableringen af en enhed skal der til tilsynsmyndigheden fremsendes dokumentation for, at det udlagte membransystem er i overensstemmelse med vilkår 7 og 8, ligesom der skal indsendes oplysninger om drænsystemet under membransystemet samt om perkolatopsamlingssystemet. Enheden må ikke tages i brug, før tilsynsmyndigheden i en ibrugtagningstilladelse har accepteret dokumentationen og ved tilsyn har konstateret, at vilkårene for ibrugtagningstilladelse er overholdt. 5. Det samlede deponeringsvolumen for etape 8 fastlægges til 1,5 mio. m Deponiet klassificeres, jf. Deponeringsbekendtgørelsens 5, stk. 2, som tilhørende anlægsklasse FA1. Indretning 7. Etape 8 skal være etableret med følgende bundopbygning, set nedefra og op:

12 8 Et underliggende drænsystem En kompositmembran, placeret under det blivende sekundære grundvandsspejl i området. Sekundærmembranen skal bestå af minimum 0,3 m moræneler og overlejres af en geotekstil og en polymermembran med en tykkelse på minimum 1 mm som primærmembran. Et dræn- og beskyttelseslag af grus med en tykkelse på minimum 0,3 m, i hvilket perkolatdrænsystemet placeres. Et beskyttelseslag af kompost med en tykkelse på 1 m. 8. Membran- og drænsystemerne skal dimensioneres, etableres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i Deponeringsbekendtgørelsen og retningslinjerne i DS/INF Sammenbygningen mellem etape 7 og etape 8 skal udføres med extrudersvejsning af polymermembranen samt 1 cm bentonitmåtte for ekstra sikkerhed. 10. Etape 8 s membransystemer, underliggende drænsystemer og omfangsdræn skal udformes, og det blivende afdræningsniveau fastlægges, således at følgende krav opfyldes: Der skal være et indadrettet grundvandstryk på membransystemet. Der skal være en opadrettet grundvandsstrøm fra det nedre primære grundvandsmagasin til det overliggende sekundære magasin. 11. Der skal etableres mulighed for kontrol med perkolatvandstanden for hver enhed på etape 8. Kontrollen kan ske gennem anvendelse af tryktransducere. 12. Der skal i udgangspunktet etableres gasindvindingsanlæg på alle enheder på etape 8. Gasindvindingen på enhed 8a godkendes hermed. For enhed 8b og 8c godkendes gasindvinding jf. vilkår 3. Gasindvinding på enhederne 8b og 8c kan dog undlades, såfremt Odense Renovation A/S, med baggrund i dokumentation for forventet ubetydelig gasproduktion i enhederne, ansøger herom. Ansøgning sendes senest samtidig med oplysninger om nedlukning. Gasindvindingsanlæg på etape 8 skal udformes og drives med henblik på at sikre, at mest muligt af den dannede gas opsamles, således at det diffuse udslip af gas gennem deponiets slutafdækning begrænses til hvad der kan forventes nedbrudt i afdækningen gennem mikrobiologisk aktivitet.

13 9 Den opsamlede gas skal til enhver tid bortskaffes på en miljømæssig forsvarlig metode, eksempelvis til produktion af el/varme, ved affakling eller ved små gasmængder, ved behandling i kompostbede eller lignende. Påbegyndt indvinding af gas på en deletape på etape 8 må ikke stoppes permanent, før tilsynsmyndigheden, efter ansøgning fra Odense Renovation A/S, har givet tilladelse til det. Gasindvindingen skal dog straks stoppes midlertidigt i tilfælde af brud på gastransmissionsledninger eller hvis gassen ikke kan afsættes til udnyttelse som forudsat. Gasindvindingen skal genoptages hurtigst muligt, når årsagen til stoppet er afhjulpet. For enhed 8a gælder særskilt, at gassen skal opsamles gennem vandrette gasindvindingsrør udført som dræn, der etableres samtidig med deponeringen af affald. Gasindvindingsrørene suger gassen til en måle- og reguleringsbrønd udenfor deletapen. I brønden skal der være mulighed for at regulere gasmængden i det enkelte gasindvindingsrør, ligesom der skal være mulighed for at måle gasflowet og udtage gasprøver. Fra måle- og reguleringsbrønden suges gassen videre til et forventet fremtidigt MPR-modul fælles for etaperne 7 og 8 på ONM og ledes derfra videre det eksisterende gassystem på ONM, med henblik på energiudnyttelse. Det fælles MPR modul godkendes i særskilt miljøgodkendelse af gassystemet for etape 7, og gasindvindingen på etape 8a kan først finde sted, når denne godkendelse foreligger. Gasindvindingsrørene placeres med eventuelle perkolatdræn i faskiner af filtergrus eller genbrugsbeton. Opsamlet perkolat fra faskinerne skal ledes til enhed 8a s perkolatsystem. Gas- og eventuelle perkolatrør skal udføres med en styrke, der er tilstrækkelig til at modstå belastningerne fra det deponerede affald i hele den periode, hvor der må forventes produceret gas på enheden. Drift 13. Der må kun deponeres affald på etape 8, som både er optaget på positivlisten for etapen, jf. bilag 1, og som desuden er vurderet og accepteret af tilsynsmyndigheden. Ved meddelelsen af denne miljøgodkendelse opfylder følgende affaldstyper dette krav:

14 10 Affaldstype EAK-kode Bemærkninger Shredderaffald, H.J. Hansen Genvindingsindustri, Odense Affald til deponi Affald fra fragmentering af metalholdigt affald; Den lette fraktion og støv indeholdende farlige stoffer samt andre fraktioner indeholdende Shredderaffald, H.J. Hansen Genvindingsindustri, Odense Magnetisk jord Shredderaffald, H.J. Hansen Genvindingsindustri, Odense Plast Shredderaffald, Stena Recycling A/S, Roskilde farlige stoffer. Affald fra fragmentering af metalholdigt affald; Den lette fraktion og støv indeholdende farlige stoffer samt andre fraktioner indeholdende farlige stoffer. Affald fra fragmentering af metalholdigt affald; Den lette fraktion og støv indeholdende farlige stoffer samt andre fraktioner indeholdende farlige stoffer. Affald fra fragmentering af metalholdigt affald; Den lette fraktion og støv indeholdende farlige stoffer samt andre fraktioner indeholdende farlige stoffer. Ønsker Odense Renovation A/S at deponere andre affaldstyper på etape 8, end de ovenfor nævnte, skal der til tilsynsmyndigheden fremsendes oplysninger om affaldet, svarende til en grundlæggende karakterisering, jf. Deponeringsbekendtgørelsens 16 og 17 samt bilag 3 og 6. Ud fra oplysningerne meddeler tilsynsmyndigheden om deponering af affaldstypen kan accepteres. Anvendelse af kompost i form af et beskyttelseslag, nederst i deponiet, opfattes ikke som deponering af affald. 14. ONM s samlede bidrag til det ækvivalente, konstante, korrigerede lydniveau målt i db(a) må ikke overstige følgende værdier: Ved åben og lav bebyggelse i Stige samt i dele af biotopbåndet på Stige Ø, jf. lokalplan nr : Ugedag Tidsrum Støjgrænse Mandag-fredag Kl db(a) Kl db(a) Kl db(a) Lørdag Kl db(a) Kl db(a) Kl db(a) Søn- og helligdage Kl db(a) Kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet må om natten (kl ) ikke overstige 50 db(a).

15 11 Ved boliger i det åbne land samt ved Sorthusene, Rødhusene og lystbådehavnen på Stige Ø, jf. lokalplan nr : Ugedag Tidsrum Støjgrænse Mandag-fredag Kl db(a) Kl db(a) Kl db(a) Lørdag Kl db(a) Kl db(a) Kl db(a) Søn- og helligdage Kl db(a) Kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet må om natten (kl ) ikke overstige 55 db(a). 15. Virksomhedens bidrag til lavfrekvent støj og infralyd målt indendørs i bygninger uden for eget areal må ikke overskride følgende værdier: Anvendelse Beboelsesrum, herunder børneinstitutioner o.lign. A-vægtet lydstryksniveau ( Hz), db Aften/nat: Kl G-vægtet infralydniveau db Dag: Kl Kontorer, undervisningslokaler o. lign., støjfølsomme rum Øvrige rum i virksomheder Grænseværdierne er angivet i db (re. 20 µpa). Støjgrænserne gælder for det ækvivalente, konstante niveau over et måletidsrum på 10 minutter, hvor støjen er kraftigst. 16. Virksomhedens vibrationsbidrag i bygninger uden for virksomhedens eget areal må ikke overstige følgende værdier: Område Kl db Bygninger i Stige Bygninger i det åbne land samt i Sorthusene, Rødhusene og lystbådehavnen på Stige Ø, jf. lokalplan nr Erhvervsområder Kl db Bidraget måles som det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau i db re m/s 2 med integrationstid på 2 sek. Vibrationsbidraget måles i det mest belastede punkt i bygningen. Grænseværdierne anses for overholdt, hvis bidraget målt i terræn eller bygningsfundament er 15 db lavere end tabellens værdier.

16 Hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet dog maksimalt 1 gang om året skal Odense Renovation A/S ved målinger og/eller beregninger dokumentere overfor tilsynsmyndigheden, at støj- og vibrationsgrænserne, jf. vilkår 14-16, er overholdt. Udgifterne hertil afholdes af Odense Renovation A/S. Nævnte målinger/beregninger skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj i henhold til gældende lovgivning, og skal udføres, af et laboratorium eller en person, som er godkendt til dette. Såfremt målingerne/beregningerne godtgør, at vilkår ikke kan overholdes uden udførelse af støj- eller vibrationsdæmpende foranstaltninger, skal Odense Renovation A/S lade projekt herfor udarbejde og indsende det til tilsynsmyndighedens godkendelse sammen med ovennævnte redegørelse for støj og vibrationer. Nedlukning og efterbehandling 18. Der skal løbende foretages nedlukning og slutafdækning af enhederne på etape 8, i takt med, at enhederne fyldes op. Enhederne kan hver især opfyldes til en midlertidig fyldhøjde. Først når den midlertidige fyldhøjde er opnået på alle 3 enheder, foretages den endelige opfyldning samtidig på alle 3 enheder, således at den endelige planlagte terrænudformning opnås. Ved afslutningen af opfyldningen til midlertidig sluthøjde på en enhed, foretages slutafdækning af skråninger mod omgivelserne, mens afdækning af skråningsanlæg mod fremtidige enheder kan undlades. Desuden foretages afdækning af den midlertidige top af enheden. Efter at den endelige opfyldning er afsluttet, udføres den resterende slutafdækning. Den endelige terrænudformning skal udføres efter retningslinierne i lokalplan , idet sammenbygning med etape 7 dog godkendes som ansøgt. Den slutafdækkede etape 8, skal beplantes efter en samlet beplantningsplan for hele ONM s område, jf. lokalplan nr Beplantningsplanen skal, sammen med nedlukningsplanen for den første enhed på etape 8, sendes til godkendelse hos Miljøstyrelsen som tilsynsmyndighed efter Miljøbeskyttelsesloven og til Odense Kommune som myndighed efter Planloven. 19. Slutafdækning over alt deponeret affald på etape 8 skal udføres med en lagtykkelse på minimum 1 m hvoraf minimum 20 cm øverst skal udgøres af et lag kompost og/eller muld. Slutafdækningen over nyttiggjort forurenet jord i etape 8 s volde kan begrænses til 0,5 m hvoraf minimum 20 cm øverst skal udgøres af et lag kompost og/eller muld, jf. også vilkår 40. Mellem den forurenede jord og afdækningen skal der placeres et markeringsnet, jf. også vilkår 39. Kontrol 20. For hver enhed på etape 8, skal der udtages prøver af det opsamlede perkolat til analyse. Prøveprogrammet for enhed 8a skal følge nedenstående frekvenser og indhold:

17 13 Analyseparameter, perkolat Rutineprogram, 3 gange årligt Udvidet program, 1 gang årligt ph X X COD X X Ledningsevne X X Ammonium/ammoniak X X Total kvælstof X X Total phosphor X X NVOC X X BI5 X Total kulbrinter og BTEX X X (GC-FID-screening) Phenoler og klorphenoler X Phthalater X As X Cu X Cd X Cr X Pb X Hg X Ni X Zn X I ovenstående program omfatter BTEX; benzen, toluen og xylener. Klorphenoler omfatter 2,6-dichlorphenol, 2,4,6-trichlorphenol, 2,3,4,6-tetrachlorphenol, pentaclorphenol, 4-chlor-2-methylphenol, 6-chlor-2- methylphenol, 4,6-dichlor-2-methylphenol. Phenoler omfatter phenol, cresoler, xylenoler, 2-methylphenol, 3- methylphenol, 4-methylphenol, 2,3-dimethylphenol, 2,4-dimethylphenol, 2,5-dimethylphenol, 2,6- dimethylphenol, 3,4-dimethylphenol, 3,5-dimethylphenol. Phthalater omfatter diethylphthalat, di-nbutylphthalat, butylbenzylphthalat, diethylhexylphthalat, di-(2-ethylhexyl)adipat, di-n-octylphthalat, di-isononylphthalat. 21. For hver enhed på etape 8 skal der, gennem kontrol med perkolatvandstanden i enhederne, sikres at perkolatvandstanden - inkl. evt. oplagring af perkolat - altid er lavere end niveauet i det sekundære grundvandsmagasin, bestemt ved niveauet for enhedens omfangsdræn. Kontrollen kan ske ved anvendelse af tryktransducere. Vilkåret skal kontrolleres og fjernovervåges via deponeringsanlæggets SRO-system. Der skal være alarmfunktion således, at der tilgår alarm til SRO-systemet, såfremt vilkåret ikke overholdes. 22. Der skal for etape 8 føres kontrol med grundvandet i drifts- og efterbehandlingsperioden. Kontrollen skal omfatte følgende: Pejling af grundvandsstanden i boring 304 i såvel det primære som det sekundære grundvandsmagasin 8 gange pr. år. Pejledata skal opgives i koter og med angivelse af om koterne er i forhold til terrænkote eller andet. Det skal fremgå om data viser opadrettet gradient fra det nedre primære grundvandsmagasin til det øvre sekundære magasin, samt indadrettet grundvandstryk på enhedernes membransystemer. Hvis dette ikke er tilfældet skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. Underretningen skal indeholde forslag til afhjælpende foranstaltninger.

18 14 Udtagning af grundvandsprøver fra hver enhed. Prøverne udtages i enhedernes drænbrønde, der modtager sekundært grundvand. Prøverne analyseres efter følgende kontrolprogram for enhed 8a: Analyseparameter, grundvand Rutineprogram, 3 gange årligt Udvidet program, 1 gang årligt ph X X Ledningsevne X X Total kvælstof X X NVOC X X Total kulbrinter og BTEX X X Phthalater X Phenoler og klorphenoler X I ovenstående program analyseres total kulbrinter og BTEX ved en GC-screening. BTEX omfatter benzen, toluen og xylener. Klorphenoler omfatter 2,6-dichlorphenol, 2,4,6-trichlorphenol, 2,3,4,6-tetrachlorphenol, pentachlorphenol, 4-chlor-2-methylphenol, 6-chlor-2-methylphenol, 4,6-dichlor-2-methylphenol. Phenoler omfatter phenol, cresoler, xylenoler, 2-methylphenol, 3-methylphenol, 4-methylphenol, 2,3-dimethylphenol, 2,4-dimethylphenol, 2,5-dimethylphenol, 2,6-dimethylphenol, 3,4-dimethylphenol, 3,5-dimethylphenol. Phthalater omfatter diethylphthalat, di-n-butylphthalat, butylbenzylphthalat, diethylhexylphthalat, di-(2- ethylhexyl)adipat, di-n-octylphthalat, di-iso-nonylphthalat. Analyseresultaterne skal vurderes i overensstemmelse med DAKOFA-skrift nr. 1, 1985 kap.8, Grundvandskontrol ved kontrollerede affaldsdepoter. Odense Renovation A/S skal udarbejde et forslag til alarmværdier for grundvandskontrollen, når der foreligger 8 analyseresultater for hver af kontrolprogrammets parametre. Forslaget indsendes til tilsynsmyndighedes accept. Forslaget skal udarbejdes på baggrund af DAKOFAs retningslinier, svarende til principperne i det øvrige grundvandskontrolprogram på ONM, herunder med tilsvarende aktioner ved overskridelse af alarmer. 23. Prøverne fastlagt i vilkår 20 og 22 skal udtages og analyseres af et autoriseret laboratorium. Analyseresultaterne skal løbende fremsendes til tilsynsmyndigheden senest en måned efter prøvetagning. 24. Der skal for etape 8 føres kontrol med gasindvindingen på hver enkelt enhed med gasindvinding. Kontrollen skal for enhed 8a omfatte følgende: Løbende registrering af tidsrum hvor gasindvindingsanlægget er i drift, samt af tidsrum hvor gasindvindingen er stoppet. I sidstnævnte tilfælde angives årsagen hertil. Løbende registrering af, hvortil den indvundne gas afsættes, og den resulterende energiproduktion. Løbende registrering af den indvundne gasmængde i Nm 3. Årlig foretages en overordnet vurdering af, hvor stor en andel den indvundne gas udgør af den dannede gas. Løbende registrering af gassens indhold af CH4, O2 og CO2.

19 Kontrollen, jf. vilkår skal indarbejdes i årsrapporten for ONM. Sikkerhedsstillelse 26. Odense Renovation A/S skal stille sikkerhed for de samlede udgifter til opfyldelse af vilkår om nedlukning og efterbehandling af etape 8. Sikkerhedsstillelsen fastlægges for enhed 8a i denne afgørelse. Sikkerhedsstillelsen for enhederne 8b og 8c fastlægges ved projektgodkendelsen af disse enheder. Sikkerheden skal kvartalsvis opbygges i takt med, at der deponeres affald i enheden. Sikkerhedsstillelsen fastsættes for enhed 8a til følgende grundbeløb pr. ton affald der deponeres kr.pr. ton kr. pr. ton kr. pr. ton kr. pr. ton Ovennævnte grundbeløb er pristalsreguleret i overensstemmelse med det forventede entreprisereguleringsindeks for jordarbejder mv. 27. Sikkerhedsstillelsen skal ske ved en bankgaranti stillet af et pengeinstitut. Inden deponeringen påbegyndes i enhed 8a, skal Odense Renovation A/S over for tilsynsmyndigheden dokumentere, at den stillede sikkerhed er beskyttet i forhold til andre kreditorer. 28. Odense Renovation A/S skal en gang årligt indsende dokumentation fra pengeinstituttet for den stillede sikkerhed til tilsynsmyndigheden. Dette skal ske i forbindelse med indsendelse af årsrapporten for ONM. Sikkerhedsstillelsens størrelse kan, ved tilsynsmyndighedens afgørelse, op- eller nedreguleres indtil 1 år før affaldsmodtagelse til enhed 8a ophører. Når enheden er nedlukket, træffer tilsynsmyndigheden afgørelse om, at sikkerhedsstillelsen nedsættes med den andel der er fastsat til dækning af nedlukningsudgifterne, hvorefter tilsynsmyndigheden årligt træffer afgørelse om nedsættelse af den del af sikkerhedsstillelsen, der er fastsat til dækning af efterbehandlingsudgifterne i perioden, givet at efterbehandlingen er udført. Nyttiggørelse af forurenet jord 29. Der skal til enhver tid findes et eksemplar af denne miljøgodkendelse på ONM. 30. Der må i forbindelse med anlæg af etape 8 nyttiggøres tons forurenet jord til perimetervold, volde mellem de enkelte deletaper og til udskiftning af blødbund under den nordlige del. Indbygningen af den forurenede jord skal ske i overensstemmelse med

20 16 ansøgningen og principperne i dennes bilag 2 og 3 med mindre andet fremgår af vilkårene eller den miljøtekniske redegørelse. 31. Forurenet jord må kun nyttiggøres til indbygning i voldene og til blødbundsudskiftning, jf. vilkår Odense Renovation A/S skal foretage modtagekontrol af de enkelte jordlæs, der kommer udefra, inden aflæsning. Kontrollen indebærer visuel inspektion af jordlæsset, kontrol af anmeldelse og accept af modtagelse, inden aflæsning finder sted. 33. Der må nyttiggøres forurenet jord med et indhold af forureningskomponenter op til værdierne angivet i nedenstående tabel 1. Der må ikke anvendes f.eks. bygningsmateriale, klapmateriale, affald eller lignende, heller ikke når disse er opblandet i jorden. Kulbrinter 1 C 6-C 10 2,5 2 C 10-C C 15-C C 20-C Sum 3 kulbrinter, C 6-C Bly 1000 Cadmium 50 Kobber 2000 Zink 3000 Chrom, total 1000 Chrom VI 4 20 Nikkel 50 Sum PAH Benz(a)pyren 10 Dibenz(a,h)anthracen 3 Tabel 1 Grænseværdier for jord til nyttiggørelse i etape 8 Grænseværdi for jord til nyttiggørelse i etape 8 mg/kg TS 1 Forudsætter måling med Reflab 1 metoden 2 Det er forudsat at der ikke forekommer lette olietyper/benzin i jorden, derfor må fraktionen ikke kunne påvises i jorden. Nuværende detektionsgrænse er 2,5 mg/kg TS 3 Både kriteriet for de enkelte kulbrintefraktioner og kriteriet for sum af kulbrinter skal være opfyldt samtidigt 4 Grænseværdien for chrom VI gælder kun for jord, hvor der er mistanke om forurening med chrom VI, f.eks. fra galvanisering, garverier, træimprægnering 5 PAH bestemmes som summen af benz(a)pyren + benz(b+j+k)flouranthen + dibenz(a,h)anthracen + ideno(1,2,3-cd)pyren + flouranthen 34. Vurdering af et jordpartis forureningsindhold i forhold til vilkår 34, tabel 1, skal foretages efter retningslinjerne i den gældende jordflytningsbekendtgørelse 4 : 4 Pt. Bekendtgørelse nr af 12. december 2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord.

21 17 Ved et jordparti forstås en mængde jord, som stammer fra et afgrænset areal, f.eks. samme opgravningslokalitet, og som indeholder de samme forureningskomponenter. Hvis mindst tre jordprøver repræsenterer ét jordparti må gennemsnittet af analyseresultaterne ikke overskride grænseværdien og intet enkelt analyseresultat må overskride grænseværdien med mere end 50 %. Hvis færre end tre jordprøver repræsenterer ét jordparti kan gennemsnit ikke anvendes. 35. Der må ikke uden forudgående accept fra Odense Kommune anvendes jord, hvor analyser eller historiske oplysninger indikerer, at jorden er forurenet med andre stoffer end de, der er fastsat grænseværdier for i vilkår 33, tabel Opbevaring af forurenet jord indtil anvendelse skal ske på karteringspladsen (etape 5a). Dog kan opbevaring også finde sted på enhed 2b, såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at jorden, der ønskes opbevaret, er omfattet af enhedens gældende positivliste, eller såfremt jorden, gennem ny afgørelse, optages på positivlisten. 37. Krav til prøveantal, analyseparametre, prøveudtagning mv. for forurenet jord, der nyttiggøres i etape 8, følger af den til enhver tid gældende jordflytningsbekendtgørelse. 38. Jord, der modtages fra arbejder på jernbanestationer, langs jernbanelegemer, fra gamle byog havneområder, fra arbejder i forbindelse med nuværende eller tidligere forureningssager og fra udvidelse eller ombygning af virksomheder med forurenende aktiviteter, skal med hensyn til dokumentation håndteres som jord fra et anmeldepligtigt areal, jf. vilkår 32 - også selv om der ikke er anmeldepligt. 39. Der skal, jf. også vilkår 19, placeres et markeringsnet under den tilførte forurenede jord i voldene samt mellem tilført jord og ren jord, som anvendes til afdækning af voldene. Der skal ligeledes placeres et markeringsnet under den tilførte forurenede jord ved blødbundsudskiftningen samt mellem tilført jord og ren jord/deponimembran. 40. Tilført forurenet jord til voldene skal, jf. også vilkår 19, overdækkes med mindst 0,5 m ren jord og muld. Hvis jorden tilføres udefra skal forureningsindholdet overholde jordkvalitetskriteriet og være dokumenteret jf. jordflytningsbekendtgørelsen. Udledning af drænvand (opsamlet grundvand) samt tag- og overfladevand til Landkanalen/Odense Kanal 41. Der meddeles tilladelse til udledning af drænvand samt tag og overfladevand fra ONM til Landkanalen/Odense kanal. Hvis udledningen af tag-, overflade- og drænvand fra ONM s område, efter tilsynsmyndighedens vurdering, medfører uacceptable forhold i recipienten, herunder erosionsskader, kan tilsynsmyndigheden kræve, at der skal gennemføres afhjælpende foranstaltninger. Tag- og overfladevand kan udledes uden yderligere vilkår. 42. Odense Renovation A/S skal etablere en prøveudtagningsbrønd, med mulighed for udtagning af flowproportionale/tidsproportionale prøver, ved udløb af grøften, der modtager pumpet drænvand fra etape 8, til Landkanalen. Når brønden er etableret, skal Odense

22 18 Renovation A/S indsende en situationsplan, der viser brøndens placering, til godkendelsesog tilsynsmyndigheden. 43. Der skal 4 gange årligt, jævnt fordelt over året, udtages stikprøver i ovennævnte brønd og analyseres for de parametre, der beskrives i vilkår Indhold af følgende forurenende stoffer i det opsamlede drænvand skal overholde de beskrevne grænseværdier, angivet som absolutte krav: Parameter MKK jf. Bek Grænseværdi Enhed Pb 0,34 a) 10,2 a) µg/l Cd 0,09 a) b) 2,7 a) b) µg/l Cu 1 a) b) 30 a) b) µg/l Zn 7,8 a) b) 234 a) b) µg/l Cr VI Cr III 3,4 a) 4,9 a) 102 a) 147 a) µg/l Ni 2,3 a) b) 69 a) b) µg/l Benz(a)pyren 0,05 1,5 µg/l Dibenz(a,h)anthracen (PAH) 0,0014 0,042 µg/l Acenaphten (PAH) 3,8 114 µg/l Acenaphthylen (PAH) 1,3 39 µg/l Benz(a)anthracen (PAH) 0,012 0,36 µg/l Phenanthren (PAH) 1,3 39 µg/l Methylnaphtalener (PAH)* =0,12 =3,6 µg/l a) Miljøkvalitetskravet (MKK) gælder for koncentrationen i opløsning, dvs. den opløste fase af en vandprøve, der er filtreret gennem et 0,45 µm filter eller behandlet tilsvarende. b) Tilføjet * herunder 1-methylnaphtalen, 2-methylnaphtalen, mimethylnaphtalener (blanding af isomere) og trimethylnaphtalen 45. Såfremt det ved kontrol konstateres, at grænseværdier for én eller flere stoffer i vilkår 44 overskrides, skal det opsamlede vand fra drænsystemet under etape 8 betragtes som forurenet og tilføres perkolatopsamlingssystemet. 46. Hvis der ikke foretages nyttiggørelse af forurenet jord i forbindelse med etableringen af etape 8, jf. vilkår 29-40, bortfalder vilkår Ud over prøvetagning og analysering, som anført i vilkår 43-45, skal der i forbindelse med udledning af drænvand fra ONM generelt, udføres prøvetagning og analysering som anført i

23 19 gældende vilkår for grundvandskontrol for ONM s enheder, jf. også vilkår 22. Tilsynsmyndigheden vurderer ud fra grundvandskontrollen, hvornår drænvandet fra en eller flere enheder skal omkobles til perkolatsystemet, og hvornår drænvandet kan tilbagekobles til recipient. 48. Ved konstateret overskridelse af grænseværdier, jf. vilkår 44, og omkobling af drænvandet til perkolatopsamlingssystemet, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes og de nødvendige afværgeforanstaltninger igangsættes. 49. Det opsamlede drænvand, der er koblet til perkolatopsamlingssystemet, kan først udledes til recipient igen, efter at det ved analysering af 3 prøver efter hinanden over mindst 3 måneder er dokumenteret, at alle grænseværdier er overholdt og udsivningen af perkolat dermed er stoppet. Udledningen til recipient kan først ske efter tilladelse fra tilsynsmyndigheden. 50. Jf. bekendtgørelse nr af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenede stoffer til vandløb, søer eller havet, 12, fastsættes en blandingszone, hvor kvalitetskravene jf. bekendtgørelsen kan overskrides. Blandingszonen defineres fysisk som den del af Landkanalen, der strækker sig fra udledningspunktet for grøften, der modtager pumpet drænvand fra etape 8, til Landkanalens pumpestation. 51. Blandingszonens udstrækning skal søges nedbragt. Odense Renovation A/S, skal senest 3 måneder efter endelig meddelelse af denne afgørelse, til godkendelsesmyndigheden sende et forslag til projekt for konkret udregning af blandingszonens udstrækning. Projektet skal accepteres af godkendelsesmyndigheden, før projektet igangsættes. Andre miljøregler I øvrigt henvises til, at der findes en række andre miljøregler, som virksomheden er omfattet af eksempelvis følgende: Uheld og driftsforstyrrelser Virksomheden er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens øvrige bestemmelser, herunder f.eks. pligten til at afværge og forebygge følger af uheld eller driftsforstyrrelser, der medfører væsentlig forurening samt pligten til at informere tilsynsmyndigheden herom. Ændringer på virksomheden Enhver drifts- eller anlægsmæssig ændring skal anmeldes til godkendelsesmyndigheden inden gennemførelsen. Godkendelsesmyndigheden vurderer, om de aktuelle planer for ændring/udvidelse kan ske inden for rammerne af denne godkendelse. Ændringer i virksomhedens ledelse skal også anmeldes til godkendelsesmyndigheden. Retsbeskyttelse Miljøgodkendelsen er omfattet af en retsbeskyttelsesperiode på 8 år fra modtagelsen eller ved påklage 8 år fra endelig afgørelse 5. Efter de 8 år er godkendelsen fortsat gældende, men herefter kan tilsynsmyndigheden tage de enkelte vilkår op til revurdering. I særlige tilfælde kan godkendelsens vilkår tages op til revurdering tidligere 6. 5 jf. 41 a i miljøbeskyttelsesloven 6 jf. 41 a og 41 d i miljøbeskyttelsesloven

24 20 Affaldsbekendtgørelsen Virksomheden er omfattet af bekendtgørelsen af lov om affald 7. Bekendtgørelsen fastsætter de nærmere regler for organiseringen af affaldssektoren. Af affaldsbekendtgørelsen fremgår det, at affaldsaktører skal indberette til et centralt affaldsdatasystem hvert år. Registreringen skal ske på adressen Endvidere skal kommunens, til enhver tid gældende regulativ for erhvervsaffald, herunder regler for håndtering og sortering overholdes. Import og eksport af affald skal foregå i henhold til de til enhver tid gældende EU forordninger og bekendtgørelser, for tiden: EU s Affaldstransportforordning nr. 1013/2006 og Bekendtgørelse om overførsel af affald nr. 421 fra 8. maj Lov om forurenet jord Virksomheden er omfattet af lov om forurenet jord 8. Alle forureninger af jord, der er sket på virksomheden efter 1. januar 2001, skal betales af forureneren. Forureneren er "Den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed, driver eller drev den virksomhed eller anvender eller anvendte det anlæg, hvorfra forureningen hidrører. Forureningen eller en del heraf skal være sket i den pågældende driftsperiode" ( 41, stk. 3 i Lov om forurenet jord). Dette betyder, at alle nye jordforureninger på virksomheden er omfattet af et objektivt ansvar, og at tilsynsmyndigheden derfor kan meddele selskabet påbud om at fjerne forureningen, uanset hvordan forureningen er sket. 7 Bekendtgørelse nr af 18. december 2012 om affald 8 Lov nr af 4. december 2009 om forurenet jord

25 21 2. Miljøteknisk redegørelse 2.1 Indledning og ansøger Odense Renovation A/S, jf. stamoplysningerne på side 2, driver ONM, hvor der blandt andet modtages farligt affald til deponering, herunder såkaldt shredderaffald, der er affald der stammer fra mekanisk neddeling af skrot. Dette affald deponeres i dag på ONM s etape 7, men kapaciteten af dette anlæg forventes at være udnyttet inden for få år, og der er derfor behov for at øge deponeringskapaciteten for fortsat at kunne modtage denne type affald. Odense Renovation A/S har derfor søgt om etablering af en ny etape 8 til deponering af shredderaffald, og med tiden formentlig andre typer farligt affald. 2.2 Virksomhedens relationer til Miljøbeskyttelseslovens 34 og 40a Af Miljøbeskyttelseslovens 34, stk. 3 fremgår det indirekte, at der i forbindelse med miljøgodkendelsen af en virksomhed skal foreligge oplysninger om virksomhedens ejerforhold, bestyrelse og daglige ledelse, så miljømyndighederne kan vurdere, om nogle af disse personer er omfattet af lovens 40a, der omhandler kriterier for tilbagekaldelse af meddelt godkendelse, nægtelse af godkendelse og fastsættelse af særlige vilkår om sikkerhedsstillelse. Det er i lovens 40 b stk. 1 anført, at Miljøministeren opretter et miljøansvarlighedsregister over de personer og selskaber m.v., der er omfattet af 40a. Da Odense Renovation A/S og selskabets ledelse ikke er anført i dette register, kan der meddeles godkendelse uden særlige vilkår om sikkerhedsstillelse. Der stilles dog stadig vilkår om sikkerhedsstillelse pga. reglerne for deponeringsanlæg. 2.3 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven ONM er oprindelig godkendt som deponeringsanlæg efter Miljøbeskyttelsesloven af Fyns Amt i juni Denne afgørelse blev revideret ved Miljøcenter Odenses afgørelse af 21. december 2009 vedr. overgangsplan for deponeringsanlægget Odense Nord Miljøcenter, Strandløkkevej 100, 5270 Odense N. Denne afgørelse blev igen ændret ved Natur og Miljøklagenævnets afgørelse af 19. juni 2013 i sag om revurdering af godkendelse for Odense Nord Miljøcenter. Anlægget er fortsat omfattet af Odense Kommunes spildevandstilladelse for Odense Nord Miljøcenter af 6. juli Der er desuden meddelt en række særskilte miljøgodkendelser for forskellige affaldsbehandlingsanlæg på ONM, der ikke ændres ved denne afgørelse. Ved opstarten af denne sag, var der såkaldt delt myndighedskompetence for ONM, idet Miljøstyrelsen var tilsynsmyndighed og Odense Kommune var godkendelsesmyndighed efter Miljøbeskyttelsesloven. Fra 1. juli 2014 overtager Miljøstyrelsen kommunens godkendelseskompetence, og bliver dermed samlet miljømyndighed for ONM. Imidlertid afsluttes verserede sager af kommunen, og det er derfor Odense Kommune der meddeler denne afgørelse.

26 22 Der er ansøgt om etablering af et nyt deponi for farligt affald på ONM, betegnet etape 8. I forbindelse med etableringen ønskes nyttiggjort forurenet jord til etablering af volde omkring depotet samt til blødbundsudskiftning under deponiet. Etableringen af et deponi for farlig affald er omfattet af Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, listepunkt 5.4 Deponeringsanlæg, som defineret i artikel 2, litra g) i Rådets direktiv 1999/31/EFaf 26. april 1999 om deponering af affald, som modtager over 10 tons affald om dagen eller har en samlet kapacitet på over tons, undtagen deponeringsanlæg til inert affald. Nyttiggørelsen af forurenet jord er omfattet af Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, listepunkt K206 Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under punkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning biogasfremstilling, kompostering og forbrænding.. Etableringen af etape 8, inkl. nyttiggørelsen af forurenet jord, kræver således Odense Kommunes forudgående godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 33, jf. Godkendelsesbekendtgørelsen. Samtidig meddeles udledningstilladelse for drænvand mv. opsamlet på ONM efter Miljøbeskyttelseslovens 28. Virksomheden er omfattet af bekendtgørelse om brugerbetaling 9. Dette medfører, at virksomheden skal betale brugerbetaling til Miljøstyrelsen og kommunen pr. forbrugt time til tilsyn og godkendelse VVM-bekendtgørelsen Etableringen af etape 8 er også omfattet af VVM-bekendtgørelsen 10, bilag 1, listepunkt 9 Anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag 1 til Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald, afsnit D9) eller deponering i jorden som defineret i artikel 3, nr. 2, i det nævnte direktiv. Før etableringen af etape 8 skal der derfor udarbejdes en VVM-redegørelse for anlægget. VVMredegørelsen er udformet således at den samtidig fungerer som en miljøvurdering i forhold til lov om miljøvurdering af Planer og programmer. Der er desuden udarbejdet et kommuneplantillæg for anlægget. 2.4 Sagsakter Nedenfor er oplistet sagsakterne der ligger til grund for denne afgørelse, idet kun sagsakter i endelig revision er medtaget. Revideret ansøgning om miljøgodkendelse af depot for farligt affald samt bilag. Fremsendt af Rambøll den 13. december Bekendtgørelse nr. 719 af 16. juni 2006 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven 10 Bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning,

27 23 Revideret designnotat med tegninger, samt dokumentation for styrke af drænrør. Fremsendt af Rambøll den 13. december Ansøgning om miljøgodkendelse af indbygning af forurenet jord med bilag herunder miljøkonsekvensvurdering. Fremsendt af Rambøll den 18. december Supplerende oplysninger om gas og kompostlag. Fremsendt af Rambøll den 8. januar Kommentarer til ansøgning af depot for farligt affald. Fremsendt af Miljøstyrelsen den 10. januar Supplerende oplysninger, herunder tegninger og notat om potentialer. Fremsendt af Rambøll den 14. januar Supplerende oplysninger om perkolat. Fremsendt af Rambøll den 20. januar Supplerende oplysninger om indbygning af forurenet jord. Fremsendt af Rambøll den 3. og 4. februar Supplerende oplysninger og reviderede beregninger over sikkerhedsstillelse. Fremsendt af Odense Renovation den 5. februar Supplerende oplysninger tillæg ifm. udledningstilladelse. Fremsendt af Rambøll den 14. februar Kommentarer til udkast til miljøgodkendelse. Fremsendt af Odense Renovation den 25. februar Kommentarer til udkast til miljøgodkendelse. Fremsendt af Miljøstyrelsen den 26. og 27. februar Udtalelser Et udkast til miljøgodkendelse har været forelagt Odense Renovation A/S og Miljøstyrelsen. I denne sammenhæng er der modtaget kommentarer fra begge parter og der er foregået drøftelser af disse. Herefter er hovedparten af kommentarerne i enighed indarbejdet i et forslag til afgørelse, der blev sendt i offentlig høring sammen med et forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljøvurdering. Der fremkom ikke kommentarer eller indsigelser under den offentlige høring, og der er derfor ikke foretaget ændringer i afgørelsen som følge heraf.

28 Uddrag af ansøgers oplysninger om nyt depot for farligt affald og Odense Kommunes vurdering af disse Oplysningerne i afsnit 2.6 stammer fra ansøger. Hvor Odense Kommune foretager en vurdering af oplysningerne er dette anført nedenfor ansøgers oplysninger i særskilte afsnit. Hvor der ikke er et sådant afsnit har Odense Kommune ikke kommentarer til ansøgers oplysninger Ikke teknisk resume Odense Renovation driver ONM, hvor der blandt andet modtages farligt affald til deponering, herunder shredderaffald. Dette affald deponeres i dag på etape 7, men kapaciteten af dette anlæg forventes at være udnyttet inden for få år, og der er derfor behov for at øge deponeringskapaciteten for fortsat at kunne modtage denne type affald. Odense Renovation søger derfor om etablering af etape 8 til deponering af shredderaffald, og med tiden formentlig andre typer farligt affald. Etape 8 placeres lige nord for og i naturlig forlængelse af etape 7. Udformningen af det fremtidige landskab efter endt deponering er omfattet af bestemmelser i lokalplanen (lokalplan nr , Losseplads Odense Nord, Odense Kommune, 1992) for området. Odense Renovation ønsker at udnytte en del af mellemrummet mellem de to etaper til deponering, og Odense Kommune er derfor ansøgt om en dispensation fra lokalplanen, således arealerne kan udnyttes bedst muligt. Dispensationen er meddelt d. 6. december Etableringen af etape 8 omfatter i al væsentlighed: Udskiftning af sætningsgivende aflejringer på arealet Etablering af nedre drænsystem Etablering af membransystem bestående af en kombineret ler- og polymermembran Etablering af perkolatopsamlingssystem Brønde, indløbsbygværk og ledninger til hovedperkolatsystem Adgangsvej til ny deponeringsenhed etape 8 Den væsentligste mulige miljøpåvirkning er risikoen for forurening af grundvand og recipient via regnvand, der siver ned gennem det deponerede affald og bliver forurenet med stoffer fra affaldet. Det herved dannede perkolat skal håndteres i lukkede systemer og gennemgår en forrensning forinden afledning til kommunalt renseanlæg. I ansøgningen gøres rede for de særlige hydrogeologiske forhold på ONM, og der gives forslag til moniteringsprogrammer for drifts- og efterbehandlingsperioden. Desuden bliver de øvrige overvågningsmuligheder gennemgået. Anlægget vil blive etableret og drevet i overensstemmelse med relevante standarder og jf. krav til indretning og drift i Deponeringsbekendtgørelsen. Odense Renovation søger om tillæg til miljøgodkendelse jf. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Ansøgningens første del er opbygget jf. Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, og i en efterfølgende del indgår oplysninger, der jf. Deponeringsbekendtgørelsens bilag 2 skal oplyses ved ansøgning om godkendelse af deponeringsanlæg.

29 25 Idet anlægget skal anvendes til deponering af farligt affald er projektet omfattet af VVMbekendtgørelsens bilag 1, pkt. 9 og der skal derfor gennemføres en vurdering af virkninger på miljøet (VVM) i form af en VVM-redegørelse, og der skal vedtages et kommuneplantillæg. VVMprocessen kører parallelt med miljøgodkendelsesprocessen. Odense Kommune er myndighed for miljøgodkendelse, VVM og plan, mens Miljøstyrelsen har tilsynspligten med ONM Oplysninger om virksomhedens art Kort beskrivelse af det ansøgte projekt Depotet for farligt affald ønskes etableret i den nordøstlige del af ONM i et område, der benævnes etape 8. I den gældende lokalplan for ONM (lokalplan nr , Losseplads Odense Nord, Odense Kommune, 1992), blev dette område udlagt til indretning af specialdepot for restprodukter fra kraftværk. Denne anvendelse er imidlertid aldrig blevet realiseret, og Odense Renovation ønsker nu, at området indrettes til et depot for farligt affald. Det er Odense Renovations ønske, at der opnås en tillægsgodkendelse til deponering af affaldstypen shredderaffald på etape 8, dvs. shredderaffald optages på den anlægsspecifikke positivliste, der regulerer de affaldstyper, der kan deponeres, og som er en del af godkendelsen. Odense Renovation forventer, at der fremadrettet vil være behov for at deponere andre typer farligt affald på etape 8, f.eks. støvende asbest. Positivlisten og affaldskarakteriseringen uddybes i afsnit Miljøgodkendelsen til etape 8 ønskes meddelt som tillægsgodkendelse til Fyns Amts miljøgodkendelse af juni 1992 for kontrolleret losseplads, Odense Nord ved Seden Inddæmmede Strand, revideret ved Miljøcenter Odenses afgørelse af 21. december 2009 vedr. overgangsplan for deponeringsanlægget Odense Nord Miljøcenter, Strandløkkevej 100, 5270 Odense N, igen ændret ved Natur og Miljøklagenævnets afgørelse af 19. juni 2013 i sag om revurdering af godkendelse for Odense Nord Miljøcenter. Anlægget er fortsat omfattet af Odense Kommunes spildevandstilladelse for ONM af 6. juli Odense Renovation ønsker, at der i forbindelse med etablering af etape 8 sker en sammenbygning med eksisterende depot for farligt affald (etape 7), således at volumenet mellem de to områder delvis udnyttes. "Etape 8" omfatter herefter såvel selve etapen som sammenbygningen med etape 7. Depotet i etape 8 indrettes i overensstemmelse med de gældende miljøgodkendte vilkår for deponeringsetaper på ONM med eventuelle ændringer og tilføjelser som følge af den seneste udgave af deponeringsbekendtgørelsen. Vejadgangen til etape 8 etableres ved at forlænge den eksisterende vejadgang til etape 7 i retning mod etape 8.

30 26 Deponeringen i etape 8 vil ske i mindre deletaper i overensstemmelse med ONM's deponeringsprocedurer. Denne etapeopdeling sikrer, at det senere vil være muligt at udgrave egnede restprodukter til genanvendelse, hvis den teknologiske udvikling gør rentable metoder tilgængelige. Figur 1 Inddelingen af etape 8 i deletaper Inden ibrugtagning etableres en bundmembran, der er en kompositmembran bestående af en sammensætning af lermembran og polymermembran, som sikrer, at perkolat eller stoffer fra affaldet ikke kan nedsive til grundvandet. Over og under membranen etableres drænsystemer. Det underste drænsystem skal sikre, at membranen bliver på plads indtil der er bygget nok affald op til modvirkning af grundvandstrykket, og kan desuden anvendes til udtagning af prøver for påvisning af, at der ikke siver perkolat ud under membranen. Det øverste membransystem skal sikre, at perkolatet opsamles og ledes til rensning. Kapaciteten af etape 8 er skønnet til at være ca. 1,5 mio. m 3, og der vil ske opfyldning (inklusiv slutafdækning) til maksimalt kote 30 m jf. lokalplanens bestemmelser. Virksomheden er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Projektet er permanent, dog kan der i fremtiden, afhængigt af de typer farligt affald, der vil blive deponeret og den teknologiske udvikling inden for genanvendelse, blive tale om helt eller delvis at udgrave restprodukter til genanvendelse. Der vil blive ansøgt om godkendelse af eventuelle miljøgodkendelsespligtige aktiviteter knyttet til udgravning og behandling, hvis det viser sig aktuelt. Der søges som udgangspunkt om, at etape 8 klassificeres som enhed for farligt affald. Afhængig af, hvordan den fremtidige efterspørgsel på deponeringskapacitet vil udvikle sig, kan der blive tale om,

31 27 at dele af etape 8 omklassificeres til anden affaldskategori. Dette vil der i givet fald blive ansøgt særskilt om, hvis behovet viser sig. Odense Kommunes vurdering Hovedparten af ansøgers oplysninger behandles mere detaljeret i senere afsnit. Odense Kommune skal dog bemærke, at kommunen den 6. december 2012 har meddelt dispensation fra lokalplanen, der omhandler ONM, således at såvel anvendelsen som deponi for farligt affald som sammenbygningen af etape 7 og 8 vurderes at være omfattet af lokalplanen. Der er således ikke behov for ny lokalplanlægning med henblik på etablering af det ansøgte. Den ansøgte etapeopdeling af etape 8 svarer til hidtidig praksis for deponeringsetaper på ONM, der også er underopdelt opdelt i flere enheder. Natur- og Miljøklagenævnet, har i afgørelser vedr. deponeringsanlæg, herunder vedr. overgangsplanen for ONM, lagt op til anvendelsen af både rammegodkendelser og mere detaljerede projektgodkendelser ved miljøgodkendelse af nye deponeringsanlæg opdelt i flere enheder, hvor etableringen af enhederne tidsmæssigt ligger flere år efter hinanden. Begge typer godkendelser meddeles efter Miljøbeskyttelseslovens 33 dvs. de meddeles som miljøgodkendelser. Der er opnået enighed mellem Odense Renovation, Miljøstyrelsen og Odense Kommune om anvendelse af dette princip ved miljøgodkendelsen af ONM s etape 8, der netop underopdeles i 3 enheder - 8a, 8b og 8c - der forventes etableret flere år efter hinanden. Denne miljøgodkendelse meddeles derfor som rammegodkendelse for hele etape 8 og omfatter således alle enhederne 8a, 8b og 8c. Der er i forbindelse med ansøgningen om miljøgodkendelse af etape 8 kun indsendt detaljerede projektoplysninger om enhed 8a. Dermed kan kun enhed 8a etableres med denne godkendelse, der således kan både betragtes som både rammegodkendelse for hele etape 8 og som projektgodkendelse for enhed 8a. Enhederne 8b og 8c, kan først etableres efter særskilt ansøgning og projektgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 33. Ved rammegodkendelsen fastlægges en række generelle krav der gælder for hele etapen, som f.eks. krav til ansøgningerne om projektgodkendelse for enhederne 8b og 8c - herunder krav til generelle forhold, indretning, drift, kontrol og sikkerhedsstillelse. Desuden sættes krav om ibrugtagningstilladelse for alle enheder, krav til samlet deponeringsvolumen for etape 8, ligesom etape 8 klassificeres i overensstemmelse med Deponeringsbekendtgørelsens 5, stk. 2, som tilhørende anlægsklasse FA Oplysninger om etablering Oplysninger om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer Der skal ikke etableres bygningsmæssige udvidelser eller ændringer. Der skal alene etableres nødvendige membransystemer, jordvolde, pumpebygværker og tilslutning til eksisterende hovedperkolatsystem.

32 Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift Det forventes, at etableringen af deponeringsanlægget opstartes i foråret Anlægsperioden forventes at være ca. 5 måneder, og anlægget kan dermed tages i brug efter sommerferien Det ønskes, at der opnås tillægsgodkendelse til den samlede etape 8 inklusiv godkendelse af 1. deletape (8a). I takt med etablering af følgende deletaper (8b og 8c) indsendes projekt for den enkelte deletape til Odense Kommune og Miljøstyrelsen med henblik på at opnå projektaccept og ibrugtagningstilladelse samt supplerende miljøgodkendelse for deletaperne. Odense Kommunes vurdering Tidsplanen for etablering af deponeringsanlægget er blevet revurderet, og anlægsstart for enhed 8a forventes tidligst i oktober Arbejdet med enhed 8a forventes ikke afsluttet før sommeren Hvad angår godkendelsen af etape 8 og enhederne 8a, 8b og 8c henvises til Odense Kommunes vurdering i afsnit Oplysninger om virksomhedens beliggenhed Oversigtsplan Placeringen af ONM og selve etape 8 er vist på nedenstående figur. Figur 2 Oversigtskort. Afgrænsningen af ONM er vist med blå streg. Rød markering er etape 8

33 Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser ONM ligger nord for Odense og tæt på Odense Kanal. Virksomheden ligger inden for kystnærhedszonen og den østlige del, herunder delvis etape 7 og 8, ligger delvis inden for strandbeskyttelseslinjen. Området, som ONM ligger på, blev udpeget af Odense Kommune i kommuneplanen i 1986 og udlagt til deponeringsanlæg mv. i lokalplanen for området, der blev vedtaget i Der har siden starten af 1990'erne været deponeringsanlæg for affald mv. på ONM. Arealet er i seneste kommuneplan udlagt til kontrolleret deponeringsanlæg, hvor der kan indpasses genbrugsanlæg og affaldsbehandlingsanlæg. Plangrundlaget er dermed, med undtagelse af kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, tilstede. Udvidelsen af deponeringskapaciteten for farligt affald på ONM er hensigtsmæssig, idet depoter for farligt affald bør placeres i tilknytning til eksisterende deponeringsanlæg, og anlægget lever op til deponeringsbekendtgørelsens definition af et kystnært beliggende anlæg. På ONM er der gennem mange år blevet håndteret og deponeret farligt affald, og de fysiske forhold (f.eks. afstand til naboer, geologi og grundvand) er kendte og velbeskrevne. ONM er i dag indrettet således, at perkolat kan håndteres og forrenses. De miljømæssige gener kan dermed holdes på et minimum. Desuden er der fordele ved at placere deponeringsanlægget i tilknytning til eksisterende deponeringsanlæg (etape 7), da der dermed kan opnås samdriftsfordele. De hydrogeologiske forhold i området understøtter, at placeringen er egnet: Der er en opadrettet gradient mellem de primære og sekundære grundvandsmagasiner under ONM, hvilket hindrer nedsivning af stoffer fra deponiet til det primære magasin. Samlet vurderes placeringen af deponeringsanlægget for farligt affald som værende hensigtsmæssig, og der er ikke undersøgt alternative lokaliseringsmuligheder for anlægget. Odense Kommunes vurdering Hvad angår det planmæssige grundlag for deponiet henvises til Odense Kommunes vurdering i afsnit I øvrigt er Odense Kommunes enig i ansøgers overvejelser om lokalisering. Odense Kommune kan således tilslutte sig, at det er hensigtsmæssigt at etablere et deponi for farlig affald på ONM som ansøgt Virksomhedens daglige driftstid Hvad angår aktiviteter på depotet for farligt affald i etape 8, vil der ske tilkørsel af affald til enheden samt arbejde inden for depotet på hverdage i tidsrummet Der kan desuden være aktiviteter på lørdage i tidsrummet Odense Kommunes vurdering De anførte driftstider er i overensstemmelse med hidtidig praksis på ONM, og forventes, jf. afsnit , ikke at volde problemer i forhold til overholdelse af de ved vilkår fastsatte støjgrænser i

34 30 ONM s omgivelser. Det er støjgrænserne, der reelt sætter grænser for hvornår og i hvilket omfang aktiviteter kan foregå på ONM. Driftstiden fastsættes derfor ikke ved vilkår Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed For etape 8 forventes, at der bliver modtaget affaldsmængder i samme størrelsesorden som ONM hidtil har modtaget på etape 7, og der sker derfor ikke væsentlige ændringer i antallet af til- og frakørsler. Til- og frakørsel i forbindelse med deponering af affald på etape 8 vil ske via kørestrækninger, der ses på figuren herunder. N Figur 3 Placering af vejstrækninger og enheder Der er udarbejdet en støjrapport for ONM med opdaterede støjkilder og kildestyrker. Støjberegningerne viser, at støjbelastningerne fra ONM forventes at overholde relevante støjgrænser efter etablering af etape 8, og at idriftsættelsen ikke medfører væsentlige ændringer i støjbelastningen af omgivelserne. For en detaljeret gennemgang af støjkilder og kildestyrker samt beregningsforudsætninger og resultater henvises til den særskilte støjrapport.

35 31 Odense Kommunes vurdering Der er allerede i tidligere afgørelser - senest i Miljøstyrelsens afgørelse vedr. overgangsplanen for ONM - fastsat støjgrænser for aktiviteterne på ONM. Grænseværdierne har imidlertid været begrænset til åben og lav bebyggelse i Stige, boliger i det åbne land samt skydehusene (Sorthusene) på Stige Ø. Der har desuden ikke været fastsat grænseværdier for lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer. Der er imidlertid, gennem lokalplan nr , foretaget en planlægning, der udlægger Stige Ø til rekreative formål, og som gør dele af området til støjfølsom anvendelse, hvor der også bør fastlægges støjgrænser for aktiviteterne på ONM. Det drejer sig om dele af det såkaldte biotopbånd på Stige Ø, Rødhusene og lystbådehavnen på Stige Ø. Odense Kommune finder, at der også bør fastsættes støjgrænser for disse områder, og at støjgrænserne bør fastsættes som beskrevet i lokalplan nr jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. Odense Kommune finder endvidere, at der for aktiviteterne på ONM bør fastsættes grænseværdier for lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer. Det vurderes, at med de godkendte aktiviteter på ONM vil det ikke kunne udelukkes, at der kan konstateres gener i form af lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer udenfor ONM s areal. Der bør derfor fastsættes vilkår herom i overensstemmelse med Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997 om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Som hidtil, bør der fastsættes vilkår om, at Odense Renovation, maksimalt en gang om året, ved målinger og/eller beregninger skal dokumentere overfor tilsynsmyndigheden, at de fastlagte grænseværdier overholdes. Dokumentation bør dog nu også kunne kræves for lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer. Udgifterne hertil afholdes som hidtil af Odense Renovation. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj i henhold til gældende lovgivning, og skal udføres, af et laboratorium eller en person, som er godkendt til dette. Såfremt målingerne/beregningerne godtgør, at grænseværdierne ikke kan overholdes uden udførelse af støj- eller vibrationsdæmpende foranstaltninger, skal Odense Renovation lade projekt herfor udarbejde og indsende det til tilsynsmyndighedens godkendelse sammen med redegørelsen for støj og vibrationer. Odense Kommune er enig i konklusionerne i Rambølls støjrapport af maj Beregnet støjudbredelse fra ONM som er bilagt ansøgningen om miljøgodkendelse af etape 8. Rapporten omhandler støjbelastningen fra alle aktiviteter på ONM, inkl. den nye etape 8, og det konkluderes, at støjbelastningen fra ONM i fremtiden forventes at overholde relevante støjgrænser i omgivelserne herunder også de ovenfor nævnte nye støjgrænser på Stige Ø, og at idriftsættelsen af etape 8 ikke medfører væsentlige ændringer i støjbelastningen af omgivelserne. Det vurderes af Rambøll, at støjen ikke indeholder toner eller impulser i et sådant omfang, at der bør gives et tillæg på +5 db til den beregnede støj. Odense Kommune har ingen indvendinger mod dette. Rambøll har telefonisk oplyst, at støjen fra aktiviteterne på den fremtidige etape 8 er beregnet ud fra en forudsætning om aktiviteterne foregår uafskærmet på eksisterende terræn dvs. ca. kote 0. Det

36 32 forhold at der ikke regnes med afskærmning af f.eks. volde, men kun med terrændæmpning, betyder at beregningerne er udført på den sikre side. Derimod er forudsætningen om at aktiviteterne foregår på eksisterende terræn ikke på den sikre side. Deponeringen på etape 8 kan foregå op til kote 30, med bedre mulighed for spredning af støjen til følge. Imidlertid viser data fra støjberegningerne, at selv om der ses helt bort fra terrændæmpningen i forbindelse med aktiviteterne på etape 8, vil støjgrænserne stadig ikke blive overskredet. Selv om aktiviteterne på etape 8 blev placeret i kote 30, ville støjgrænserne således stadig blive oveholdt. Odense Kommune finder på denne baggrund, at der er redegjort tilstrækkeligt for, at støjgrænserne for ONM vil kunne overholdes i fremtiden også med etableringen af etape 8. Det bemærkes, at der i støjberegningerne ikke er medtaget støj fra gasindvinding på etape 7 og 8. Det forventes at der i forbindelse med etableringen af gasindvinding på etape 7 vil blive etableret et fælles MPR-modul for etape 7 og 8, med bl.a. en potentiel støjende kompressor. Der må således indsendes supplerende støjberegninger herfor, i forbindelse med ansøgningen for den påtænkte gasindvinding for etape 7. Det bemærkes også, at der ikke foreligger vurderinger af lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer for aktiviteterne på ONM. Odense Kommune har dog ingen grund til at tro, at de grænseværdier der meddeles ved denne afgørelse, ikke overholdes. Grænseværdierne meddeles mhp. at tilsynsmyndigheden, i tilfælde af mulige gener i forbindelse med lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer, umiddelbart har mulighed for at kræve dokumentation for genernes størrelse, samt evt. afværgeforanstaltninger. Samtidig giver grænseværdierne Odense Renovation viden om hvilke krav, der skal overholdes.

37 Tegninger over virksomhedens indretning ONM's overordnede indretning er vist på figuren herunder: Behandlings- og deponeringsarealer, disponible arealer, køreveje og bygninger. Figur 4 Nuværende og kommende indretning af ONM På den østlige del af området ligger etape 7, og i forlængelse af den, mod nord, ligger etape 8. Den ønskede sammenbygning mellem de to omtalte etaper er også vist. Etape 8 underinddeles i tre enheder (8a, 8b og 8c), og etablering og ibrugtagning forventes at ske for en enhed ad gangen.

38 34 Til ansøgningen er vedlagt en række tegninger, der er udarbejdet i forbindelse med skitseprojektering af etape 8a og viser enhedens indretning i detaljer, herunder drænsystemer, tilslutning til perkolatopsamlingssystem osv Beskrivelse af virksomhedens produktion Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af råvarer, energi, vand og hjælpestoffer, herunder mikroorganismer Etape 8 har et total areal på ca m 2, og det forventes, at der kan deponeres et volumen på ca. 1,5 mio. m 3 affald på arealet. Den endelige kapacitet afhænger af den konkrete udformning, og vil først blive lagt helt fast i forbindelse med projektering. Udformningen af etape 8 vil være i overensstemmelse med lokalplanens retningslinjer, dvs. en opbygning til maksimalt kote 30 m på det højeste sted (inklusiv 1 m slutafdækning) og med hældninger på siderne på ca. 1:5. Til forskel fra lokalplanens retningslinjer sammenbygges etape 8 med etape 7. Sammenbygningen holdes i en lavere kote, op til kote 20 m. Efter slutafdækning beplantes etape 8 i overensstemmelse med lokalplanens principper for beplantning. På etape 7, der i dag anvendes til deponering af shredderaffald, deponeres der ton affald pr. år. Det er vanskeligt at forudsige, hvordan affaldsmængderne vil udvikle sig i de kommende år, da det bl.a. afhænger af teknologiudviklingen, konjunktur, affaldstyper, i hvor høj grad det modtagne affald komprimeres osv. Det forventes dog, at affaldsmængderne der skal gå til deponering i de kommende år vil falde på grund af, at andre metoder til behandling af farligt affald herunder shredderaffald er i udvikling, og der generelt er voksende fokus på nyttiggørelse af affald. På etape 8 ønskes også muligheden for deponering af andre typer farligt affald med tiden, f.eks. forurenet jord, og disse mængder kendes ikke. Samlet har Odense Renovation vurderet, at deponeringstakten kan forventes at følge den hidtidige takt for etape 7. Således forventes, at der er kapacitet til mindst 15 års deponering af farligt affald på etape 8. Til etablering af deponiet vil der være et forbrug af råvarer til etablering af drænsystemer, til membraner (kunststof og moræneler), geotekstil, sand mv. Der vil være tale gængse råvarer, der også anvendes i forbindelse med andre typer anlægsprojekter. Under etablering vil der blive forbrugt diesel til kørende maskinel, gravemaskiner osv. I driften vil der blive anvendt bl.a. gummihjulslæsser til håndtering og opbygning af affaldet på deponiet. Dieselforbruget til dette formål er ikke kendt, men aktiviteterne vil i omfang svare til de igangværende aktiviteter på etape 7. Odense Kommunes vurdering Hvad angår forholdet til lokalplanen for deponiet henvises til Odense Kommunes vurdering i afsnit Herudover har Odense Kommune ingen kommentarer til afsnittet.

39 Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb Opbygningen af etape 8 omfatter i al væsentlighed aflæsning af farligt affald på området. Lastbiler ankommer med affaldet til ONM fra vest via virksomhedens hovedindgang, og aflæsser direkte på etapen. Med virksomhedens eget materiel (primært gummihjulslæsser) bygges affaldet yderligere op på etapen. Affaldet kompakteres ved kørsel med gummihjulslæsser. ONM's entreprenørmaskiner medfører forbrug af diesel. Ved kørsel med maskinerne dannes der luftemissioner, der bl.a. indeholder NOX, svovl og partikler. Brugen af maskiner vil være tilsvarende hvad der i dag finder sted på etape 7. Omfanget af kørsel med entreprenørmaskiner er begrænset og er ikke væsentlige. Kompaktering og indbygning af affaldet foregår med en gummihjulslæsser. Der anvendes i øvrigt en gravemaskine til etablering af volde i takt med, at depotet fyldes op. Nedbør på det deponerede affald fører til dannelse af perkolat, som indeholder en række miljøfremmede stoffer. Det dannede perkolat håndteres i et perkolatdrænsystem, som leder vandet til ONM's forrenseanlæg (placeret på den vestligste del af virksomheden). Fra denne interne rensning afledes vandet til Odense Nordvest renseanlæg. Odense Kommunes vurdering De anførte driftsprocedurer, svarer til de der anvendes på etape 7. Støjen fra de anvendte maskiner indgår i støjberegningerne, jf. afsnit Det er Odense Kommunes vurdering at luftforureningen fra de anvendte maskiner ikke vil volde gener i omgivelserne. Opsamling og håndtering af perkolat behandles i afsnit Oplysning om energianlæg (brændselstype og maksimal indfyret effekt) Der er ingen energianlæg på virksomheden Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift Der vil kun blive modtaget godkendte affaldstyper på deponiet, hvilket reducerer risikoen for, at der opstår driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening. I tilfælde af utilsigtede hændelser er ONM's driftspersonale instrueret om forholdsreglerne. ONM's erfaringer med deponering af shredderaffald på etape 7 viser, at der ved sjældne lejligheder kan ske selvantændelse af affaldet. Der er dog tale om mindre brande, som hurtigt er blevet slukket. Proceduren herfor er beskrevet i driftsinstruktionen. Beredskabsplanen for ONM vil blive udvidet til også at omfatte etape 8. Pumperne på anlægget overvåges med SRO-anlæg. Nedbrud af perkolatpumper vil således blive registreret og relevante procedurer og indsats er beskrevet i driftsinstruksen. På samme måde registreres nedbrud af pumper i den fase, hvor grundvandsspejlet holdes kunstigt nede for at modvirke opdrift på membranerne, og alarmberedskabet reagerer.

40 36 Brud på membranen vil blive konstateret ved forøgede perkolatmængder på grund af det indadrettede grundvandstryk, hvorved der indsiver vand fra det sekundære magasin og eventuelt ses også forhøjede værdier af de stoffer, der kontrolleres for i drænvandsprøverne. Den korrigerende handling er at bruge det nederste drænsystem som afværgeforanstaltning og sende det forurenede drænvand til rensning. Erfaringer fra etape 7 har vist, at deponering af shredderaffald medfører dannelse af deponigas. Etape 8 indrettes derfor med et system til indvinding af deponigas. Systemet sikrer, at deponigassen, som er en drivhusgas, opsamles og afbrændes, evt. under udnyttelse af energien. Odense Kommunes vurdering Odense Kommune finder, at uddannelse og instruktion af ONM s personale, ONM s drifts- og sikkerhedsinstruks samt ONM s beredskabsplan er vigtige forhold, der skal være på plads for at sikre mod driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening fra ONM. Krav til uddannelse af personalet på ONM, er sikret gennem lovgivningen. Miljøstyrelsens afgørelse om overgangsplanen for ONM indeholder vilkår om, at der skal foreligge en drifts- og sikkerhedsinstruks for alle aktiviteter på ONM. Da dette også vil gælde aktiviteterne på etape 8, stilles ikke yderligere vilkår herom. Odense Kommune er enig i, at Beredskabsplanen for ONM også skal omfatte etape 8. Miljøstyrelsens afgørelse om overgangsplanen for ONM sætter også krav om, at der skal findes et SRO-anlæg til styring og overvågning af hele ONM s perkolatsystem, ligesom der sættes krav til afværgeforanstaltninger ved ud- eller indsivning af perkolat eller grundvand gennem membransystemet. Disse krav gælder også etape 8, og der stilles derfor ikke yderligere vilkår herom. Hvad angår gasforanstaltninger henvises til afsnit Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg Når deponiet er etableret med drænsystemer, membraner osv. sænkes grundvandsspejlet indtil affaldsdeponeringen påbegyndes, og indtil affaldets vægt er tilstrækkeligt til at modvirke trykket nedefra. Inden deponering af affald påbegyndes, skal tilsynsmyndigheden, foretage et tilsyn på anlægget til sikring af, at anlægget opfylder de relevante vilkår i godkendelsen, jf. Deponeringsbekendtgørelsens 32. Hvis der bliver behov for en "dvaleperiode", hvor der ikke deponeres affald på etapen, vil der blive etableret midlertidig afdækning af det deponerede affald, f.eks. med jord, og fjernelse af denne i forbindelse med ibrugtagningen. Når opfyldning af affald er afsluttet, skal der ske slutafdækning som beskrevet i overgangsplan for ONM, og i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Afdækning af skråningerne sker løbende og i takt med, at deletaperne opfyldes til den planlagte terrænudformning, mens toppene af

41 37 de tre deletaper afdækkes på en gang, når en given mellemhøjde er nået. Slutafdækning er som udgangspunkt permanent, og evt. senere minedrift på etapen reguleres i en separat afgørelse. Odense Kommunes vurdering Odense Kommune er enig i, at det er nødvendigt at gennemføre en grundvandssænkning under etape 8 s enheder, ind til der er deponeret tilstrækkeligt med affald på enhederne til at modsvare vandtrykket nedefra på membransystemet. I en periode vil der derfor være mulighed for udsivning ved advektion af perkolat gennem membransystemet i tilfælde af membranbrud. Der er som nævnt i afsnit fastlagt afværgeforanstaltninger med henblik på denne situation. Der stilles i denne afgørelse vilkår om opstart af enhederne på etape 8. Ibrugtagning af alle enhederne på etape 8 vil således kræve tilsynsmyndighedens forudgående ibrugtagningstilladelse, der kan opdeles i flere deltilladelser efter behov. Det er f.eks. muligt, at etape 8a må tildeles 2 ibrugtagningstilladelser dels til en første del, der færdiggøres inden vintervejrliget sætter ind i 2014, dels til den øvrige del af enhed 8a der færdiggøres i Herved gøres det muligt at påbegynde deponeringen af affald på den første del af enhed 8a allerede i Der stilles vilkår om, at inden etableringen af en enhed igangsættes, skal oplysninger om enhedens forventede membran- og drænsystemer, herunder materialeegenskaber jf. DS/INF 466, fremsendes til tilsynsmyndighedens accept, herunder også styrkeegenskaberne for vand- og gasdræn samt rør. Herved sikres, at risikoen for forkert valg af materialer m.v. begrænses. Samtidig kan der forventes en lettere sagsbehandling i forbindelse med tilsynsmyndighedens efterfølgende ibrugtagningstilladelse til enheden. Til brug for ibrugtagningstilladelsen skal Odense Renovation, efter etableringen af en enhed, til tilsynsmyndigheden fremsendes dokumentation for, at det udlagte membransystem er i overensstemmelse med vilkårene i denne afgørelse, ligesom der skal indsendes oplysninger om drænsystemet under membransystemet samt om perkolatopsamlingssystemet. Enheden må ikke tages i brug, før tilsynsmyndigheden i ibrugtagningstilladelsen har accepteret dokumentationen og ved tilsyn har konstateret, at vilkårene for ibrugtagningstilladelsen er overholdt. Hvad angår nedlukning af etape 8 stilles der i denne afgørelse vilkår om, at der løbende skal foretages nedlukning og slutafdækning af enhederne på etape 8, i takt med, at enhederne fyldes op. Det fremgår af vilkår i Miljøstyrelsens afgørelse om overgangsplanen for ONM, at når en enhed ønskes nedlukket, skal der til tilsynsmyndighedens godkendelse sendes en nedlukningsplan, med nærmere angivet indhold, før nedlukningen kan påbegyndes. Vilkåret gælder alle enheder, hvorfor der ikke stilles nye vilkår herfor. Enhederne opfyldes hver især til en midlertidig fyldhøjde. Først når den midlertidige fyldhøjde er opnået på alle 3 enheder, foretages den endelige opfyldning samtidig på alle 3 enheder, således at den endelige planlagte terrænudformning opnås, som beskrevet i lokalplan , idet sammenbygningen med etape 7 dog også godkendes.

42 38 Ved afslutningen af opfyldningen til den midlertidige sluthøjde på en enhed, skal der foretages slutafdækning af skråninger mod omgivelserne, mens afdækningen af skråningsanlæg mod fremtidige enheder kan undlades, idet opfyldningen vil fortsætte her. Desuden skal der foretages afdækning af den midlertidige top af enheden. Efter at den endelige opfyldning er afsluttet, skal den resterende slutafdækning udføres. Den slutafdækkede etape 8, skal beplantes efter en samlet beplantningsplan for hele ONM s område, jf. lokalplan nr Beplantningsplanen skal, sammen med nedlukningsplanen for den første enhed på etape 8, sendes til godkendelse hos Miljøstyrelsen som tilsynsmyndighed efter Miljøbeskyttelsesloven og til Odense Kommune som myndighed efter Planloven. Som for øvrige deponeringsanlæg på ONM skal slutafdækningen over alt deponeret affald på etape 8 udføres med en lagtykkelse på minimum 1 m hvoraf minimum 20 cm øverst skal udgøres af et lag kompost og/eller muld. Slutafdækningen over den nyttiggjorte forurenede jord i etape 8 s volde kan dog begrænses til en lagtykkelse på 0,5 m hvoraf minimum 20 cm øverst skal udgøres af et lag kompost og/eller muld. Mellem den forurenede jord og afdækningen skal der placeres et markeringsnet, for at sikre at den forurenede jord let kan adskilles fra den uforurenede jord. Odense Kommune er enig i, at slutafdækningen af etape 8 som udgangspunkt er permanent, og at evt. senere minedrift på etapen skal reguleres i en separat afgørelse Oplysninger om valg af bedste tilgængelige teknik Der skal gøres rede for den valgte teknologi og andre teknikker med henblik på at forebygge, og hvis dette ikke er muligt, at begrænse forureningen fra virksomheden, herunder en begrundelse for, hvorfor dette anses for den bedste tilgængelige teknik. BREF-noten for affaldsbehandlingsanlæg vil forventeligt blive revideret i 2013 på baggrund af EU's direktiv om Industrielle Emissioner (IE-direktivet), herunder vil de BAT-relaterede emissionsniveauer blive revideret, og vil som følge af IE-direktivets implementering blive et bindende grundlag for godkendelser af de omfattede virksomheder. Den reviderede BREF-note vil give et mere ensartet administrationsgrundlag på tværs af EU, ligesom den vil finde anvendelse når det gælder implementering af forebyggende og begrænsende teknologier ved etablering af affaldsbehandlingsanlæg. IPPC-direktivets bilag 1, punkt 5.4, omfatter deponeringsanlæg, men den aktuelle BREF-note for affaldsbehandling omfatter ikke dette punkt, og den reviderede BREF vil heller ikke omfatte deponeringsanlæg. IE-direktivet erstatter IPPC-direktivet. ONM er heller ikke omfattet af bilag 5 om standardvilkår i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 og godkendelse af listevirksomhed. Jf. 25 stk. 3 i den gældende godkendelsesbekendtgørelse, skal vilkår om BAT fastlægges i overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 5 og efter høring af virksomheden.

43 39 Kriterier for fastlæggelse af den BAT jf. godkendelsesbekendtgørelsens bilag 5: 1. Anvendelse af teknologi, der resulterer i mindst muligt affald. 2. Anvendelse af mindre farlige stoffer. 3. Fremme af teknikker til nyttiggørelse og genanvendelse af stoffer, der produceres og forbruges i processen, og i relevant omfang affald. 4. Sammenlignelige processer, indretninger eller driftsmetoder, som er gennemprøvet med et tilfredsstillende resultat i industriel målestok. 5. Teknologiske fremskridt og udviklingen i den videnskabelige viden. 6. De pågældende emissioners art, virkninger og omfang. 7. Datoerne for nye eller bestående anlægs ibrugtagning. 8. Den tid, der er nødvendig for indførelse af BAT. 9. Forbruget og arten af råstoffer, herunder vand, der forbruges i processen, og energieffektiviteten. 10. Behovet for at forhindre eller begrænse emissionernes samlede risiko for påvirkning af miljøet til et minimum. 11. Behovet for at forhindre uheld og begrænse følgerne heraf for miljøet. 12. Informationer, som offentliggøres af offentlige internationale organisationer, herunder BATreferencedokumenter, i det omfang disse er relevante for den pågældende type af virksomhed. De væsentlige mulige miljøpåvirkninger som følge af deponiets drift er knyttet til emissioner til luft, vand og jord, mens der ikke er betydende affaldsfrembringelse eller forbrug af stoffer/råstoffer/energi. EU's deponeringsdirektiv er ikke en del af revisionen af BAT-dokumenterne og EU-kommissionen har begrundet det med, at deponeringsdirektivet i sig selv beskriver BAT, og deponeringsdirektivet udgør en slags BREF-note og der var derfor ikke behov for at indlemme det i IE-direktivet. Kravene i deponeringsdirektivet er implementeret i deponeringsbekendtgørelsen, og deponeringsanlæg skal godkendes efter såvel denne som godkendelsesbekendtgørelsen (som ved den seneste revision implementerer IE-direktivet). Deponeringsbekendtgørelsen stiller netop krav til begrænsning af emissioner, indberetning af uheld mv. Efterlevelse af reglerne i deponeringsdirektivet anses dermed for at være BAT, også ift. godkendelsesbekendtgørelsens kriterier i bilag 5, der altså ikke vurderes at række ud over deponeringsbekendtgørelsens krav. Deponeringsbekendtgørelsen fastsætter blandt andet krav til etableringen, f.eks. indretning af deponeringsanlæg, herunder membransystem og perkolatopsamling, til monitering i driftsfasen, herunder af perkolat, moniteringsboringer, samt krav til nedlukning og efterbehandling. Etape 8 vil blive indrettet i overensstemmelse med kravene i deponeringsbekendtgørelsen. Odense Kommunes vurdering Odense Kommune er enig i ovenstående betragtninger. Ansøgningen om godkendelse at etape 8 på ONM vurderes således at være udtryk for bedste tilgængelige teknik for deponeringsanlæg, idet

44 40 ansøgningen vurderes at være i overensstemmelse med Deponeringsbekendtgørelsen og Godkendelsesbekendtgørelsen Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening Luftforurening fra deponering på etape 8 vil være begrænset til diffuse lugtemissioner. Shredderaffald har en karakteristisk lugt, men der er normalt ikke betydende lugtgener forbundet med deponering af shredderaffald. Påvirkninger i form af lugtemissionerne vil derfor være begrænset, og lugt vil hurtigt blive fortyndet og båret væk med vinden. De nærmeste boliger ligger i stor afstand fra deponiet og der vil derfor ikke være lugtgener forbundet med deponiet. Der vil normalt ikke være støvgener forbundet med deponeringsanlægget. Hvis støvgener alligevel skulle forekomme, vil generne blive imødegået med vanding. Det samme gør sig gældende for interne ubefæstede transportveje og befæstede transportveje på ONM i øvrigt. Transport af shredderaffald til ONM bidrager til den generelle luftforurening. Omfang af transporterne og transportveje vil være tilsvarende den nuværende drift. Luft- og lugtforurening, herunder støvgener, reguleres af ONM's miljøgodkendelse. Erfaringer fra deponeringen af shredderaffald på etape 7 viser, at der dannes deponigas. Uden foranstaltninger vil deponigassen, som er en drivhusgas, afgives til atmosfæren. Deponigassen kan desuden være en kilde til lugt. Etape 8 indrettes derfor med forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af et system til opsamling og nyttiggørelse af deponigassen. Odense Kommunes vurdering Reguleringen af lugtgener fra ONM er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets rettede afgørelse af 8. juli Det fremgår heraf, at lugtvilkårene 67 og 68 i Miljøstyrelsens afgørelse om overgangsplanen for ONM af 21. december 2009 ophæves. Vilkår 66 i afgørelsen er dog stadig gældende og lyder: Driften af deponeringsanlægget må ikke give anledning til lugt- eller støvgener der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering i omgivelserne. Da dette vilkår er generelt gældende, og dermed også omfatter etape 8, stilles ikke yderligere vilkår om lugt i denne afgørelse. Idet der foretages opsamling og udnyttelse af lossepladsgas på etape 8, jf. afsnit , er Odense Kommune enig i ansøgers vurdering af, at der ikke forventes lugtgener i ONM s omgivelser som følge af etape 8 s etablering og drift. Reguleringen af støvforurening er som omtalt ovenfor, omfattet af vilkår i Miljøstyrelsens afgørelse om overgangsplanen for ONM af 21. december Vilkåret i denne afgørelse omfatter alle aktiviteter på ONM, herunder også etape 8. Det vurderes at dette vilkår fortsat vil være tilstrækkeligt til at sikre acceptable forhold i ONM s omgivelser, hvorfor der ikke er behov for at sætte yderligere vilkår herom i denne afgørelse.

45 41 Hvad angår luftforurening i øvrigt, er det Odense Kommunes opfattelse at denne, for etape 8 s vedkommende, skyldes udstødning fra lastbiler der kører til og fra etapen samt maskiner mv. der arbejder på denne. Det vurderes at denne luftforurening er uden væsentlig betydning, og der stilles ikke særskilte vilkår herom Spildevand Etablering og drift af deponeringsanlægget vil ikke medføre dannelse af processpildevand, men der dannes perkolat, når regnvand siver gennem det deponerede affald. Perkolatet er forurenet. ONM og den planlagte etape 8 er omfattet af et drænsystem, der kan opdeles i følgende 2 hovedsystemer: Nedre drænsystem Perkolatopsamlingssystem Det nedre drænsystem består af hoveddræn og sidedræn, der skal sikre en lav grundvandsstand under udførelsen og i fasen indtil der er deponeret nok affald til, at der ikke er risiko for grundbrud (løftning af membransystemet på grund af grundvandstykket). Derudover er der omfangsdræn i voldene, der skal sikre/fastholde det fremtidige drænniveau. Områdets nye drænsystem skal fastlægges, så følgende tilsikres: 1. En fortsat opadrettet grundvandsstrøm fra det primære til det overliggende sekundære magasin. 2. Et sekundært grundvandsspejl under ONM s terræn. 3. Fastholdelse af drænniveauer uden for ONM s område. 4. Indadrettet vandtryk på membransystemet. Det nye drænsystem til overholdelse af dette består af følgende velkendte og gennemprøvede anlægstekniske elementer: Omfangsdræn om deponeringsenhederne i "højderygge". Drænsystem bestående af hoved- og sidedræn under deponeringsenhedernes membranniveau. Dette system afsluttes i pumpebrønd med pumpeledning til omfangsdrænets samlebrønd (oppumpningsbrønd). På et senere tidspunkt kan denne ledning evt. fungere som overløbsledning i et gravitationssystem. Der er i en årrække foretaget grundvandspejlinger i boring nr. 303 på ONM. Fra den 19. juli 2013 er der desuden etableret en ny boring 304 og der er derefter også foretaget pejlinger i denne boring. Pejlingerne viser, at der er en opadrettet gradient mellem det primære og sekundære magasin. Denne gradient har været til stede i samtlige pejlinger. I 2003 og i 2004 er der registeret samme grundvandsniveau i de 2 magasiner hhv. én og to gange. Etape 8a har højeste membrankote i kote -1,95. Med de registrerede pejlinger er der konstant vandtryk på membranen. Det gælder både for det sekundære og primære vandspejl. I den nye boring 304 er der

46 42 en enkelt registrering med et meget lavt sekundært vandspejl i kote -2,35. Denne ene pejling afviger markant fra alle andre registreringer, og er efterfølgende korrigeret til kote -1,35. Hoved- og sidedræn ledes til en pumpebrønd, der også kan anvendes som kontrolbrønd, hvorfra det ledes til det eksisterende system af afvandingsgrøfter. Drænvand fra omfangsdrænene ledes til de eksisterende afvandingsgrøfter ved gravitation. Efter slutafdækning vil afstrømmende overfladevand blive håndteret i interne drænkanaler via en prøvetagningsbrønd, hvorfra der kan udtages vandprøver. Efter slutafdækningen vil regnvand, der ikke siver ned gennem det deponerede affald, men i stedet afledes langs overfladen af færdigopfyldte slutafdækkede deponeringsenheder, uden berøring med affaldet, blive afledt til drænsystemet uden for deponeringsenhederne og/eller til omfangsdrænet/grøften omkring anlægget og videre herfra til Odense Kanal/Odense Fjord, såfremt det på baggrund af et kontrolprogram vurderes, at det kan udledes til recipient. Indtil da ledes vandet til forrenseanlæg og videre til kommunal rensning. Nedbør der siver gennem det udlagte affald vil medføre, at der dannes perkolat. Sammensætningen af perkolatet vil afhænge af affaldets sammensætning og vil variere over tid. Perkolatet der dannes i etape 8 vil blive opsamlet i deponiets perkolatopsamlingssystem, som tilsluttes ONM's hovedperkolatsystem, der leder vandet til virksomhedens eget forrenseanlæg inden det ledes til offentlig kloak. For at få en realistisk vurdering af den fremtidige perkolatafledning fra etape 8a er der lavet en sammenligning med den registrerede perkolatafledning fra etape 7a. Etape 7a har, iht. registrerede flowmålinger, en gennemsnitlig afløbsmængde på ca. 0,06 l/s. Depotet dækker et areal på ca. 2,83 ha altså er afløbsmængden ca. 0,02 l/s*ha. Det kommende depot 8a må forventes at få en afstrømning der svarer til depot 7a, idet depoterne afvandingsmæssigt ligner hinanden. Med et areal på 4 ha for depot 8a, må det derfor forventes at få en gennemsnitlig afløbsmængde på omtrent 0,08 l/s. Forrenseanlægget er bygget til at kunne håndtere en gennemsnitlig indløbsmængde på ca. 12 l/s. I normalsituationen for ONM afledes der fra samtlige deponier i gennemsnit ca. 8-9 l/s til forrenseanlægget. Dette er inklusiv bidraget fra Stige Ø. Iht. ovenstående, vil den øgede tilledning til forrenseanlægget, fra det kommende depot 8a, ikke give anledning til problemer, i den gennemsnitlige situation set over hele året. Det bemærkes, at den forventede afløbsmængde fra det nye depot er meget lav, set i forhold til de samlede vandmængder som håndteres i området, og derfor vil have ringe indflydelse på systemet overordnet set. Perkolatopsamlingssystemet består af hoveddræn (der føres ud af deponiet), samt side og omfangsdræn.

47 43 Håndtering og kontrol af det dannede perkolat, herunder efterbehandlingsperioden og udviklingen i perkolatstyrke over tid er uddybet i afsnit I afsnit og begrundes omfang og indhold af forslag til grundvandskontrol og håndtering af perkolat. Odense Kommunes vurdering Det fremgår af den fremsendte ansøgning om miljøgodkendelse at etape 8 udformes efter de samme principper vedrørende underliggende drænsystemer og perkolatsystemer, som er anvendt ved udformningen af øvrige deponeringsetaper på ONM. For enhed 8a er ansøgningen yderligere dokumenteret gennem fremsendelse af et designnotat for enheden og tegningsbilag for enhedens konkrete udformning af de nævnte systemer. Det er Odense Kommunes vurdering, at det fremsendte materiale dokumenterer, at etape 8 s principielle udformning af det underliggende drænsystem og perkolatsystemet er i overensstemmelse med Deponeringsbekendtgørelsens bestemmelser, DS/INF 466, og kravene der gælder generelt for ONM s deponeringsetaper. Det vurderes desuden, at den konkrete udformning af samme systemer for etape 8a, i detaljer overholder samme krav. Da enhederne 8b og 8c først forventes etableret flere år ude i fremtiden, og da projektoplysninger for disse enheder, herunder for det underliggende drænsystem og perkolatsystemet, for nuværende ikke foreligger i tilstrækkelig konkret form, kan der ikke med denne afgørelse gives endelig miljøgodkendelse til deres etablering. Denne miljøgodkendelse fungerer derfor som rammegodkendelse for hele etape 8 på ONM dvs. enhederne 8a, 8b og 8c. Kun enhed 8a kan etableres med denne godkendelse. Enhederne 8b og 8c, kan først etableres efter særskilt ansøgning og projektgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 33. Odense Kommune finder, at det for enhed 8a er dokumenteret, at udformningen af enheden - herunder placeringen af de underliggende dræn og omfangsdrænet - sikrer de 4 omtalte krav - en fortsat opadrettet grundvandsstrøm fra det primære til det overliggende sekundære magasin, et sekundært grundvandsspejl under ONM s terræn, fastholdelse af drænniveauer udenfor ONM s område og et indadrettet vandtryk på membransystemet. Odense Kommune vurderer også at det underliggende drænsystem og omfangsdrænet med tilhørende brønde er udformet og dimensioneret korrekt. Det kan efter Odense Kommunes opfattelse, ikke udelukkes, at overfladevandet der løber af på slutafdækkede enheder vil være forurenet. Overfladevandet bør derfor opsamles og kontrolleres. I udgangspunktet skal overfladevandet opfattes som forurenet og ledes til perkolatsystemet, men såfremt kontrollen viser, at vandet er uforurenet kan det udledes til recipient. Hvis den løbende kontrol senere skulle vise, at overfladevandet er forurenet, skal det igen ledes til perkolatsystemet, og afværgeforanstaltninger igangsættes for at fjerne forureningen. Når kontrollen igen viser at vandet er uforurenet kan det igen ledes til recipient. Der sættes ikke vilkår i denne afgørelse vedrørende håndteringen af overfladevandet, idet dette bør afvente, at en enhed ønskes slutafdækket. Når dette sker bør der, samtidig med at der til

48 44 tilsynsmyndigheden fremsendes en nedlukningsplan til godkendelse, sendes en konkret ansøgning til godkendelsesmyndigheden, med henblik på meddelelse af en tilladelse til udledning af overfladevandet til recipient, baseret på ovenstående principper. Odense Kommune finder, at det for enhed 8a er dokumenteret, at udformningen af enhedens perkolatopsamlingssystem er udformet og dimensioneret korrekt. Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at mængder og sammensætning af perkolatet fra enhed 8a kan sammenlignes med perkolatet fra nuværende etape 7. Oplysninger fra etape 7 ligger derfor til grund for vurdering af effekten af den nye tilledning på forrenseanlægget og offentlig kloak. Perkolatet fra enhed 8a vil have en høj forureningsgrad, hvor regnvandet vil udvaske hovedsageligt tungmetaller og olieforbindelser fra shredderaffaldet. Odense Kommune vurderer, at opsamling og behandling af perkolat fra enhed 8a, med den beskrevne indretning og drift, lever op til BAT inden for rensning af perkolat fra affaldsdepoter for farligt affald, herunder shredderaffald. Odense Kommune vurderer desuden, at ONM s forrenseanlæg har den nødvendige kapacitet, både hydraulisk og i renseprocessen, til at håndtere mængderne og sammensætning af perkolat fra enhed 8a. Det vurderes endvidere, at den nye tilledning er minimal i forhold til de øvrige mængder, der bliver behandlet i forrenseanlægget. Det vurderes derfor ikke, at den nye tilledning vil medføre en væsentlig belastning af omgivelserne fra forrenseanlægget eller af spildevandsforsyningsselskabets Nordvest Renseanlæg. Odense Kommune vurderer derfor, at den nye tilledning, med den beskrevne indretning og drift, kan indeholdes i den gældende spildevandstilladelse til ONM af 6. juli Hvad angår kontrol med drænvand og perkolat henvises til afsnittene og Støj Der er udarbejdet en støjrapport for ONM med opdaterede støjkilder og kildestyrker. Støjberegningerne viser, at støjbelastningerne fra Odense Nord Miljøcenter forventes at overholde relevante støjgrænser efter etablering af etape 8, og at idriftsættelsen ikke medfører væsentlige ændringer i støjbelastningen af omgivelserne. Der er på ONM ingen kilder til væsentlige vibrationer. For en detaljeret gennemgang af støjkilder og kildestyrker samt beregningsforudsætninger og resultater henvises til støjrapporten. Støj reguleres af ONM's miljøgodkendelse. Hvis der skal planlægges for nye støjende aktiviteter, f.eks. minedrift på etape 7, vil der blive ansøgt særskilt herom, og der vil i den forbindelse blive redegjort for et sådant anlægs støjbidrag inklusive aktiviteterne på etape 8. Odense Kommunes vurdering Odense Kommunes vurdering af støjbelastningen fremgår af afsnit

49 Affald Der vil ikke være affaldsfrembringelse som følge af driften af depotet. Affald der frembringes i forbindelse med anlæggets etablering vil blive bortskaffet i overensstemmelse med Odense Kommunes regulativ for erhvervsaffald Jord og grundvand ONM ligger udenfor områder med drikkevandsinteresser, jf. Miljøportalen Der er ingen vandindvinding nedstrøms ONM. Nærmeste vandindvinding sker fra boring DGU nr , der ligger ca. 1,4 km sydvest for ONM, med en indvindingstilladelse på m 3 /år. Nærmeste indvinding mod nord og vest, dvs. opstrøms ONM, findes i en afstand af ca. 2,2 km. Området nord for ONM er præget af mange indvindinger til markvanding og gartnerier. Området forventes i øvrigt ikke velegnet til drikkevandsindvinding pga. det høje naturlige indhold af chlorid fra indtrængende saltvand eller afsmitning fra saltholdige aflejringer. For en detaljeret beskrivelse af grundvandsforholdene henvises til afsnit Odense Kommunes vurdering Det er Odense Kommunes vurdering, at etableringen af etape 8 ikke indebærer negative konsekvenser for vandindvindingsinteresser Basistilstandsrapport Udarbejdelse af en basistilstandsrapport omfatter en delmængde af Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1-virksomhederne, nemlig de virksomheder, der anvender relevante farlige stoffer. I en basistilstandsrapport indgår oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening i forbindelse med en godkendelse. Udgangspunktet for at vurdere, om der skal udarbejdes basistilstandsrapport, er om der anvendes relevante farlige stoffer som anført i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. Af forordningens artikel 1, pkt. 3 fremgår: "Affald, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald [26], er ikke et stof, en blanding eller en artikel i betydningen i artikel 2 i denne forordning." Miljøstyrelsen har oplyst, at der ikke skal udarbejdes basistilstandsrapport, såfremt ansøgning om miljøgodkendelse er modtaget senest den 7. januar Odense Kommunes vurdering Med henvisning til Miljøstyrelsens udmelding kan en basistilstandsrapport undlades i denne sag, da ansøgning om miljøgodkendelse er modtaget før den 7. januar 2014.

50 Deponeringsbekendtgørelsen Af Deponeringsbekendtgørelsens bilag 1 fremgår der en række supplerende oplysninger som skal angives ved ansøgning om miljøgodkendelse. Nogle oplysninger er allerede angivet i de foregående afsnit og der vil derfor blive henvist dertil Oplysninger om deponeringsanlæggets placering Etape 8 ligger ca. 800 meter fra nærmeste nabo. Der er ca. 750 meter fra deponeringsanlægget til nærmeste boligområde udlagt i kommuneplanen. Etape 8 ligger under 100 meter fra Odense Kanal og under 200 meter fra Stige Ø, som er nærmeste rekreative område. Regnvand, der falder på deponiet i driftsperioden vil sive gennem affaldet, hvor det vil blive opsamlet og håndteret i perkolatopsamlingssystemet. Efter slutafdækning håndteres afstrømmende overfladevand i interne drænkanaler. ONM er beskyttet af et dige mod Odense Kanal, som udgør en barriere i tilfælde af stormflod. Deponeringsområder på ONM skal jf. vilkår i overgangsplanafgørelsen afgrænses af minimum 2,5 m højde jordvolde. Der er udarbejdet en vurdering af stormflodssikringen af ONM. I forbindelse med etablering fjernes alle sætningsgivende aflejringer (tørv, gytje), og der er derfor ikke risiko for sætningsskader på membran og perkolatsystem. Selve affaldet kompakteres og vil sætte sig yderligere over tid. Oplægningen af affald på deponiet vil ske i flade anlæg, således der ikke er risiko for skred i affaldet. Når deponiet er opfyldt afsluttes med 1 m jorddække. Jorddækket etableres og beplantes jf. områdets beplantningsplan. Opfyldningens hældning og beplantning gør, at der ikke vil være risiko for jordskred. Der er indenfor Etape 8 ingen overjordiske anlæg eller kulturhistoriske monumenter. Etape 2a er kortlagt som forurenet lokalitet på vidensniveau 2 jf. Den øvrige del af ONM er ikke kortlagt eller områdeklassificeret i henhold til Jordforureningsloven. Nærmeste forurenede grund i henhold til Jordforureningsloven (nr af 4/12/2009) er Stige Ø Losseplads, der ligger på den østlige side af Odense Kanal. Herudover er nærmeste opstrøms forurenet lokalitet en V1-kortlagt grund, der ligger ca. 2,5 km vest for etape 8. På grund af de fysiske forhold (kanal/fjord og afstand) vurderes udsivning fra de nævnte kortlagte grunde udenfor ONM ikke at kunne påvirke grundvandskvaliteten under ONM eller perkolatkvaliteten i etape 8. Baggrunden for placering af ONM er uddybet i afsnit Odense kommunes vurdering Hovedparten af ovenstående er kommenteret i tidligere afsnit. Det skal dog bemærkes, at den nævnte vurdering af stormflodssikringen af ONM konkluderer, at med voldene omkring deponierne

51 47 til kote +2.5 vil deponierne være bedre beskyttet mod stormflod end hele Lumby Inddæmning med bebyggelse og gartnerier. Rambøll vurderer at sikkerhedsniveauet er meget højt ved aktuelle vandstande, og stadig højt ved fremtidige vandstande frem til 2055, dvs. med klimaændringers påvirkninger af højvandshændelser indregnet. Odense Kommune er enig i Rambølls vurderinger af stormflodssikringen, og finder ikke, at det det på nuværende tidspunkt er nødvendigt med højere volde end til kote +2,5. Hvis det på et senere tidspunkt, f.eks. pga. øget risiko for højvandshændelser som følge af klimaændringer, skulle vise sig nødvendigt, vil det være muligt at øge højden af voldene og dermed mindske risikoen for oversvømmelse af deponierne på ONM herunder etape Oplysninger til brug for klassificering og positivlister ONM ønsker at modtage shredderaffald til deponering på etape 8. Anslåede mængder affald der modtages og kan deponeres på etape 8 er uddybet i afsnit Jf. Deponeringsbekendtgørelsens bilag 3, pkt. 3.4, skal kystnære deponeringsanlæg, som er indrettet med indadrettet grundvandstryk, klassificeres som tilhørende anlægsklasse FA1 for anlæg til deponering af farligt affald. Shredderaffald tilhører affaldsklassen farligt affald. Shredderaffald er et affaldsprodukt fra oparbejdning af jern- og metalholdige produkter (f.eks. biler og hårde hvidevarer). Sammensætningen er varierende og indholdet af miljøfremmede stoffer afhænger oprindelsen af de jern- og metalholdige produkter, shredderprocessen og evt. efterbehandling af affaldet. ONM modtager i dag shredderaffald fra såvel Stena Recycling som H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S. Førstnævnte afleverer en fraktion, benævnt shredderaffald, mens H.J. Hansen afleverer tre fraktioner af shredderaffald: affald til deponi, plast og magnetisk jord. Affaldet er omfattet af EAK-koderne: Den lette fraktion og støv indeholdende farlige stoffer Andre fraktioner indeholdende farlige stoffer Odense Renovation ønsker af hensyn til en høj grad af fleksibilitet i drift og planlægning, at der opnås godkendelse til deponering af shredderaffald på etape 8, og at der efterfølgende kan søges om tilladelse til deponering af andre affaldstyper, når behovet viser sig. Bilag 1 er en "bruttoliste", der omfatter en lang række affaldstyper, der i fremtiden kan være relevante at opnå tilladelse til at deponere på etape 8. Alle affaldstyper på bilag 1 ønskes i udgangspunktet optaget på bruttolisten. Allerede accepterede typer der deponeres på etape 7 kan fortsætte på etape 8, mens nye typer kræver tilsynsmyndighedens vurdering og accept før deponering. Deponering af affald opført på positivlisten betinger altså, at affaldet dokumenteres deponeringsegnet, og at der til tilsynsmyndigheden forinden fremsendes dokumentation til accept i

52 48 form af grundlæggende karakterisering, med dertil hørende tests. Der foreslås meddelt et vilkår herom. Jf. Deponeringsbekendtgørelsen skal der føres kontrol med affaldsdeponeringen. Kontrollen sker dels ved indvejning, dels ved aflæsning og omfatter bl.a. kontrol af affaldsproducentens dokumentation for, at affaldet er på deponiets positivliste og at affaldet svarer den grundlæggende karakterisering. Som beskrevet er shredderaffaldets sammensætning varierende, men det består hovedsagligt af metaller, plast, skum, tekstilrester, pap/papir, gummi, ledninger, glas/keramik, træ og jord/sten. Der foreligger resultater af udvaskningstest for de 4 shredderaffaldfraktioner, der i dag modtages på etape 7. Shredderaffald har en karakteristisk lugt af kemi (f.eks. olie), men forbindes normalt ikke med betydende lugtgener i omgivelserne. Farverne varierer som følge af den varierende sammensætning. Shredderaffald kan variere fra grove til meget fine fraktioner. I forhold til klassificering af shredderaffald som farligt affald er det interessante indholdet af kulbrinter og tungmetaller (bly): En række olier (naphta/aromatiske kulbrinter) klassificeres som kræftfremkaldende (CARC2, R45) også de aromatfrie fraktioner Mange PAH er er kræftfremkaldende (CARC2, R45) Tungmetalforbindelser kan bl.a. være klassificeret som miljøskadelige og sundhedsskadelige (Miljøprojekt nr. 1374, 2011, Forprojekt til analyse af shredderaffald ifht. farlighed). Jf. Deponeringsbekendtgørelsens bilag 3 pkt skal der gives oplysninger som viser, at affaldet ikke er omfattet af forbud mod deponering, jf. 56 i bekendtgørelsen om affald. 56 omhandler affaldsfrembringende virksomheders pligt til emballering af farligt affald. Håndtering og transport af shredderaffald, der skal tilkøres etape 8 håndteres af de virksomheder, som frembringer affaldet (H.J. Hansen og Stena): Affaldet er uemballeret og lægges løst i overdækkede vogne, der sikrer mod affaldsflugt under transporten. I driftsfasen vil deponiet være omkranset af et aflåseligt hegn, som er aflåst uden for åbningstiden. Flugt af lette komponenter som f.eks. plast og skumgummi giver erfaringsmæssigt ikke problemer, når det gælder shredderaffald på grund af affaldets sammensætning. Desuden kompakteres det modtagne affald, og hegnet omkring deponiet vil fungere som en barriere. Affaldsflugt er reguleret i Miljøstyrelsens afgørelse for overgangsplanen for ONM. Lastbiler med shredderaffald, der modtages på ONM er alle afdækket med presenninger. Disse fjernes først, når lastbilen er på selve depotet. Derved mindskes affaldsflugt.

53 49 Foranstaltninger til at imødegå påvirkning af jord, overfladevand og grundvand er beskrevet i de respektive afsnit. Den voksende fokus på nyttiggørelse af affald er meget relevant for shredderaffald, hvor nye udsorteringsteknologier i shredderanlæggene og/eller teknologier til minedrift i deponeret shredderaffald kan blive relevant. Odense Renovation følger udviklingen og kan, hvis muligheden byder sig og det vurderes rentabelt, åbne for minedrift, som - hvis det bliver aktuelt - skal reguleres i en separat afgørelse. Udvikling inden for øget nyttiggørelse i shredderanlæggene er forankret hos producenterne af shredderaffald. Shredderaffaldet, der skal deponeres på etape 8, har hidtil været deponeret på etape 7. Under indbygningen kompakteres affaldet, og det vil over tid sætte sig yderligere. ONM's erfaringer herfra er dog, at denne affaldstype kan oplægges og indbygges med en høj grad af stabilitet, der ikke giver problemer ift. bæreevne. Ovenstående oplysninger om affaldstyper, der skal modtages på etape 7, tager udgangspunkt i shredderaffald. Der tages løbende stilling til andre typer farligt affald via fremsendelse af den nødvendige dokumentation og myndighedernes accept inden der kan deponeres andre typer farligt affald. Odense Kommunes vurdering Odense Kommune er enig i ansøgers betragtninger om klassificering og positivlister. Hvad angår klassificering er kommunen enig i at etape 8 i udgangspunktet er et kystnært deponi for farligt affald, og at det ved vilkår skal fastsættes, at etapen jf. Deponeringsbekendtgørelsens 5, stk. 2, klassificeres som tilhørende anlægsklasse FA1. Ændringer i affaldstyperne der deponeres kan dog have betydning for klassificeringen, hvorfor der også stilles vilkår om, at der ved projektgodkendelsen af enhederne 8b og 8c skal oplyses om affaldet, der ønskes deponeret på enhederne, med henblik på vurdering af, om der eventuelt skal foretages en ændring af positivlisten for etape 8, samt dokumenteres at enheden kan klassificeres som tilhørende anlægsklasse FA1. Også hvad angår positivlisten for etape 8, er Odense Kommune enig med ansøger. Der stilles derfor vilkår om, at der kun må deponeres affald på etape 8, som både er optaget på positivlisten for etapen, jf. bilag 1, og som desuden er vurderet og accepteret af tilsynsmyndigheden. Ved meddelelsen af denne miljøgodkendelse opfylder kun affaldet, der hidtil har været deponeret på etape 7, dette krav. Ønsker Odense Renovation A/S at deponere andre affaldstyper på etape 8, skal der til tilsynsmyndigheden fremsendes oplysninger om affaldet, svarende til en grundlæggende karakterisering, jf. Deponeringsbekendtgørelsens 16 og 17 samt bilag 3 og 6. Ud fra oplysningerne meddeler tilsynsmyndigheden om deponeringen fremover vil kunne accepteres. Der er ansøgt om anvendelse af kompost i form af et beskyttelseslag, nederst i etape 8. Det er Odense Kommunes opfattelse, at anvendelsen af kompost skal betragtes som en integreret del af

54 50 deponiets opbygning, og ikke som affaldsdeponering. Kompost skal derfor ikke optages på positivlisten for etape 8. Der skal foretages kontrol med affaldet der deponeres på etape 8. Der er fastsat generelle vilkår herom i Miljøstyrelsens afgørelse for overgangsplanen for ONM, hvorfor der ikke stilles vilkår i denne afgørelse. Hvad angår lugtgener, er Odense Kommune enig i at der erfaringsmæssigt ikke er lugtgener fra deponeret shredderaffald i ONM s omgivelser. Dette forventes ikke ændret ved deponering på etape 8. Såfremt der ønskes deponeret andre typer farligt affald end shredderaffald på etape 8, må evt. lugtgener i denne sammenhæng vurderes i forbindelse med tilsynsmyndighedens accept af deponering af affaldstypen. ONM må under alle omstændigheder ikke medføre lugtgener i sine omgivelser, jf. afsnit Odense Kommune er enig i, at affaldsflugt ikke hidtil har været et væsentligt problem ved deponering af shredderaffald. Dette forventes ikke ændret ved deponering på etape 8. Der er fastsat generelle vilkår herom i Miljøstyrelsens afgørelse for overgangsplanen for ONM, hvorfor der ikke stilles vilkår i denne afgørelse. Fremtidig nyttiggørelse af det deponerede shredderaffald vurderer Odense Kommune som et potentielt positivt tiltag, der dog kan kræve særskilte godkendelser. Endelig er det Odense Kommunes opfattelse at der ved deponering af shredderaffald, med de beskrevne driftsrutiner og hældninger af skråninger, erfaringsmæssigt ikke er problemer med deponiernes stabilitet. Såfremt der ønskes deponeret andre typer farligt affald end shredderaffald på etape 8, må deponiets stabilitet vurderes i forbindelse med tilsynsmyndighedens accept af deponering af affaldstypen Oplysninger om sikkerhedsstillelse Der er lagt en periode på 30 år til grund for beregningen af sikkerhedsstillelsen. I den benyttede model beregnes et grundbeløb baseret på den tilbageværende kapacitet og den manglende opsparing af sikkerhedsstillelse. Det er forudsat, at der årligt deponeret ton - dog ton i 2015 og ton i Prisen pr. ton vil reguleres op eller ned, afhængig af deponeringshastigheden. Ved slutningen af hvert år indsættes årets deponerede mængde i beregningen sammen med entreprisereguleringsindeks. På den baggrund beregnes prisen pr. ton for det følgende år. Der er anvendt et entreprisereguleringsindeks på 3,1 %, svarende til det årlige gennemsnit i perioden , Sikkerheden stilles som en bankgaranti i Danske Bank. Beløbet, der opkræves i forbindelse med taksten, akkumuleres i Odense Renovations egenkapital. Af bilag 2 fremgår et eksempel på beregning af sikkerhedsstillelsen for første del af etape 8, dvs. enhed 8a. Metoden der lægges til grund for beregningen fremgår af Vejledning om overgangsplaner, Miljøstyrelsen 2003.

55 51 Beregningsmetoden fastlægger et grundbeløb der opspares pr. ton. Dette grundbeløb beregnes som funktion af aktuel restkapacitet og manglende opsparing af sikkerhedsstillelse i det pågældende års værdi. Som følge heraf vil det beløb, der skal betales pr. ton der deponeres, være afhængig af deponerede mængder samt det indeks hvormed beløb fremskrives i dette tilfælde entreprisereguleringsindekset. Udgangspunktet er at det beløb, der skal opspares pr. deponeret ton i et givent år, fastlægges på baggrund af det foregående års deponerede mængde og entreprisereguleringsindeks. I takt med at der deponeres vil Odense Renovation efter udløbet af et kalenderår indsætte deponerede mængder, samt årets entreprisereguleringsindeks i beregningen af sikkerhedsstillelsen. Herefter vil det regulerede grundbeløb for det kommende år, blive beregnet. På baggrund af denne beregning vil den samlede sikkerhedsstillelse løbende blive justeret. Odense Kommunes vurdering Odense Kommune er enig i principperne og forudsætningerne for de udførte beregninger af sikkerhedsstillelsen for enhed 8a. Det bemærkes dog, at der til den meget væsentlige forudsætning om en efterbehandlingsperiode på 30 år er knyttet stor usikkerhed. Efterbehandlingsperiodens længde bestemmes af, hvornår perkolatet fra enheden kan forventes at have så lille et indhold af forurenende stoffer, at det kan ledes til recipient uden forudgående rensning. Ved deponering af shredderaffald vurderes der at være en ikke ubetydelig risiko for, at efterbehandlingsperioden bliver længere end 30 år, hvilket i givet fald vil betyde at sikkerhedsstillelsen, og dermed grundbeløbet, bliver større end beregnet i bilag 2. Tilsynsmyndigheden har imidlertid mulighed for at ændre sikkerhedsstillelsen indtil 1 år fra deponeringen i enheden ophører. Der er derfor opnået enighed mellem Odense Renovation, Miljøstyrelsen og Odense Kommune om, at sikkerhedsstillelsen i denne afgørelse meddeles på baggrund af en efterbehandlingsperiode på 30 år. Miljøstyrelsen kan efterfølgende som tilsynsmyndighed, hvis der viser sig behov herfor, ved en ny afgørelse, revurdere sikkerhedsstillelsens størrelse, f.eks. baseret på en længere efterbehandlingsperiode. Der stilles i denne afgørelse vilkår om, at Odense Renovation skal stille sikkerhed for de samlede udgifter til opfyldelse af vilkår om nedlukning og efterbehandling af etape 8. Sikkerhedsstillelsens størrelse fastlægges imidlertid kun for enhed 8a i denne afgørelse, idet sikkerhedsstillelsen for enhederne 8b og 8c først fastlægges ved deres projektgodkendelse. Der stilles vilkår om, at sikkerheden skal opbygges kvartalsvis i takt med, at der deponeres affald i enheden. Sikkerhedsstillelsen, udtrykt ved et pristalsreguleret grundbeløb pr. ton affald der deponeres, fastlægges ud fra forudsætningerne og beregningerne i bilag 2. Der stilles også vilkår om, at sikkerhedsstillelsen skal ske ved en bankgaranti stillet af et pengeinstitut, og at Odense Renovation, inden deponeringen påbegyndes i enhed 8a, over for tilsynsmyndigheden skal dokumentere, at den stillede sikkerhed er beskyttet i forhold til andre kreditorer. Odense Renovation A/S skal også, en gang årligt, i forbindelse med indsendelse af

56 52 årsrapporten for ONM, indsende dokumentation fra pengeinstituttet for den stillede sikkerhed til tilsynsmyndigheden. Endelig stilles der, som omtalt ovenfor, vilkår om, at sikkerhedsstillelsens størrelse, ved tilsynsmyndighedens afgørelse, kan op- eller nedreguleres indtil 1 år før affaldsmodtagelse til enhed 8a ophører. Desuden fastlægges ved vilkår, at når enheden er nedlukket, træffer tilsynsmyndigheden afgørelse om, at sikkerhedsstillelsen nedsættes med den andel der er fastsat til dækning af nedlukningsudgifterne. Herefter træffer tilsynsmyndigheden årligt afgørelse om nedsættelse af den del af sikkerhedsstillelsen, der er fastsat til dækning af efterbehandlingsudgifterne i perioden - givet at efterbehandlingen er udført Oplysninger om uddannelse Odense Renovation lever op til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 718 af 24. juni uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg. Alle medarbejdere der arbejder på området skal have B-bevis, da alle kan komme til at arbejde med deponeringsaktiviteter. Alle nye maskinførere tilmeldes førstkommende kursus. Denne procedure anvendes, da det sikrer den størst mulige fleksibilitet i forbindelse med anvendelse af mandskabet, uagtet om de som udgangspunkt skal arbejde med deponeringsaktiviteter eller ej. Behovet for at få tilmeldt medarbejdere på A-bevis evalueres løbende af ledelsen på ONM. Al kontrol med affald vil blive foretaget af en person med A-bevis eller kvalifikationer, der kan sidestilles hermed. Der er i dag 2 medarbejdere med A-bevis og 13 medarbejdere med B-bevis. Odense Renovation har til enhver tid en opdateret liste over, hvilke medarbejdere, der har erhvervet hvilke uddannelsesbeviser Oplysninger om geologi/geoteknik Deponiet etableres på et fladt tidligere strandengs- og fjordbundsareal omkring kote 0. Øverst er post- og senglaciale aflejringer, som består af vekslende lag af muld, gytje, tørv, silt og sand, hvor sand dog dominerer. Under det øvre sandlag (det sekundære magasin) findes et tilsyneladende sammenhængende morænelerslag (2-20 m tykkelse), der virker som et beskyttende lag for det primære magasin. Der er gennemført undersøgelser af jordbundens geotekniske egenskaber, der bl.a. har haft til formål at afdække sætningsgivende aflejringer og jordens bæreevne. Inden etablering vil sætningsgivende aflejringer (tørv, gytje) blive fjernet/udskiftet, således jorden ikke sætter sig under etablering af membransystemer og når affaldsopbygningen indledes. Etape 8 vil, i lighed med tidligere etaper, blive etableret med tilkørt lermembran, der udgør en kunstig geologisk barriere samt en bundmembran i polymer.

57 Oplysninger om hydrogeologi ONM er etableret på et tidligere strandengs- og fjordbundsareal. Området er fladt og ligger i kote 0 til -1 m, med en dæmning mod Odense Kanal. Geotekniske boringer udført på etape 8 i 2009 viser, at der øverst er post- og senglaciale aflejringer, som består af 1-5 m tykke og vekslende lag af muld, gytje, tørv, silt og sand. Sand er dog det dominerende jordlag og udgør det sekundære grundvandsmagasin. Under det øvre sandlag findes et tilsyneladende sammenhængende og regionalt udbredt morænelerslag, som er mere end 6 m tykt under etape 8. De øvrige boringer udført på ONM viser, at moræneleret kan være op til 20 m tykt og udgør et ringe-moderat beskyttende dæklag over det underliggende primære grundvandsmagasin, der består af smeltevandssand og -grus. Det nedre sandlag er 8-20 m tykt og er underlejret af moræneaflejringer til kote -30 til -50 m, hvorunder der træffes paleocænt ler. Pejlinger udført i forbindelse med den geotekniske undersøgelse på etape 8 i 2009, viser et frit sekundært grundvandsspejl omkring kote -1,8 til -2,2 m. Grundvandsmonitering på deponiet viser desuden et sekundært grundvandsspejl lige øst og vest for etape 8 på -1 til -1,7 m. Dette betyder, at vandspejlet er lavere end i Odense Fjord. Dermed vil der ikke ske udsivning af perkolat til fjorden, men snarere indtrængning af fjordvand til det sekundære magasin. Det sekundære grundvandsmagasin afdrænes mod nord via afvandingskanaler til Landvandskanalen, hvorfra drænvandet pumpes til Odense Fjord. Det primære grundvandsspejl er siden 2003 pejlet i kote -0,6 til -1,6 m og grundvandskontrollen omkring etape 8 viser trykniveauer på omkring kote -0,8 m. Grundvandskontrollen på ONM viser desuden, at vandspejlet i det sekundære magasin siden 2003 har ligget i kote -1,1 til -1,7 m og dermed ligger lavere end vandspejlet i det primære artesiske magasin. Der er således et opadrettet vandtryk mellem det primære og det sekundære grundvandsmagasin under de aktuelle forhold, hvilket hindrer nedsivning af forurening mellem det sekundære og det primære grundvandsmagasin. ONM ligger udenfor områder med drikkevandsinteresser, jf. Der er ingen vandindvinding på det inddæmmede område, hvor ONM ligger. Det primære grundvand er tidligere vurderet overordnet at strømme mod vest og syd. Nærmeste vandindvinding sker fra boring DGU nr , der ligger ca. 1,4 km sydvest for ONM, med en indvindingstilladelse på m 3 /år. Nærmeste indvinding mod nord og vest, dvs. opstrøms ONM, findes i en afstand af ca. 2,2 km. Området nord for ONM er præget af mange indvindinger til markvanding og gartnerier. Området forventes i øvrigt ikke velegnet til drikkevandsindvinding pga. det høje naturlige indhold af chlorid fra indtrængende saltvand eller afsmitning fra saltholdige aflejringer. Der er påvist et forholdsvist højt indhold af chlorid i det primære grundvandsmagasin under dele af de eksisterende deponeringsetaper. Det høje indhold er vurderet at skyldes saltvandsindtrængning og/eller afsmitning fra underliggende saltholdige aflejringer. Tilsvarende er der i det sekundære grundvand under etape 7, der ligger opad etape 8, påvist forhøjede indhold af COD og sulfat.

58 54 Bundmembranen under deponiet lægges under laveste vandstand i det sekundære magasin. I lighed med de øvrige etaper på ONM vil perkolatvandstanden i etape 8 blive holdt under vandstanden i det sekundære grundvandsmagasin. Der vil derfor på sigt være indadrettet grundvandstryk, der hindrer udsivning af forurening. Under etapens etablering og den første del af driftsperioden vil der blive oppumpet grundvand indtil trykket fra affaldet er stort nok til at holde membranen på plads (udligner grundvandstrykket). I denne periode vil der være mulighed for en nedadrettet gradient fra deponeret affald til det sekundære magasin og fortsat en opadrettet gradient mellem det sekundære og primære magasin. I området hvor etape 8a etableres varierer det primære grundvandsmagasins trykniveau mellem kote - 0,12 og -1,62 (i den gamle boring 303 mellem -0,51 og 1,62). For at tilsikre en opadrettet gradient er det nye drænsystem designet, så vand kan gravitere væk fra kote -1,35 á -1,69. Afstand mellem dræn med frit afløb er fastlagt så vandspejl her imellem kun vil rejse sig 0,1 á 0,2 m. Systemet er designet, så det fungerer udelukkende ved gravitation. Der vil med det nuværende sekundære grundvandsspejl være perioder, hvor omfangsdrænene ikke er vandfyldte over det hele. Men da det eksisterende drænsystem under etape 8a fjernes i forbindelse med projektet vil det sekundære grundvandsspejl på sigt tilpasse sig det nye drænsystem, hvilket (når pumpning indstilles) er fastlagt af omfangsdrænene. Der vurderes dermed at være en rigtig god beskyttelse af det primære grundvandsmagasin i området, og på sigt en god beskyttelse af det sekundære grundvandsmagasin mod udsivende forurening. Miljømålet for den indre del af Odense Fjord (Seden Strand) er i henhold til Vandplanen en god økologisk tilstand, der dog i dag ikke er opfyldt (økologisk tilstand; dårlig). Indsatsen omfatter indtil 2015 reduktion af kvælstofudledning og udledning af miljøfremmede stoffer. Med den planlagte opbygning af etape 8 og de målte grundvandsspejl vil der ikke være risiko for udsivning af perkolat fra etapen til det sekundære grundvandsmagasin og herfra til vandet i Odense Fjord. Under etablering og første del af driften vil der som nævnt blive oppumpet sekundært grundvand under etape 8. Dette dræn vil kunne virke som afværgeforanstaltning ved et evt. fremtidigt brud på membranen, dog vil det indadrettede grundvandstryk modvirke udsivning. Odense Kommunes vurdering Der henvises til Odense kommunes vurdering i afsnit Oplysninger om grundvandsmonitering Kontrolprogrammet for grundvand i drifts- og efterbehandlingsperioden foreslås at omfatte følgende;

59 55 Pejling af grundvandsstand i såvel det primære som det sekundære grundvandsmagasin 8 gange om året (grundvandsspejl pejles i nærliggende boring B201 og B303) Udtagning af grundvandsprøver fra drænbrønd, der oppumper sekundært grundvand Analyse af grundvand; 3 årlige analyser efter et rutineprogram, 1 årlig analyse efter et udvidet program som fremgår nedenfor Grænseværdier/alarmværdier udarbejdes på baggrund af DAKOFAs retningslinier i lighed med det øvrige kontrolprogram på ONM, suppleret med aktion ved overskridelse af alarmer, og indledningsvist med udgangspunkt i værdierne for etape 7a og 7b og en erstatningsboring ved B303 Det bemærkes, at der er etableret en ny pejleboring med DGU nr nord for etape 7b. Boringen, der er 26,5 m dyb, er filtersat i to sandlag hhv. 2,7-4,7 m u.t. og 24, m u.t. Herudover er der påvist ler i boringen. Beliggenhed af grundvandsspejl opgives i koter. I forbindelse med hver pejlerunder checkes, at der fortsat er en opadrettet gradient mellem det primære og det sekundære grundvandsmagasin, og at der i øvrigt er indadrettet grundvandstryk mod affaldet (grundvandsspejl sammenholdes med perkolatvandstand). Evt. afvigelser undersøges og indberettes til tilsynsmyndigheden med forslag til evt. aktioner. Analyseprogrammet for grundvandskontrollen er givet nedenfor i Tabel 1. Programmet er baseret på den viden, der findes om sammensætning af perkolat fra shredderaffald og andet farligt affald, med forsvindende eller lille indhold af organisk stof. Der er valgt et analyseprogram omfattende et rutineprogram og et udvidet program. Rutineprogrammet skal fange evt. udsivning af makrokomponenter som organisk stof og ammonium, der er gode kontraststoffer, idet de er påvist i noget højere indhold i perkolatet fra etape 7A (med shredderaffald) end i grundvandet/drænvandet under etapen. Det udvidede program skal fange udslip af stoffer, der findes i mindre koncentrationer, men som kan udgør en miljømæssig risiko f.eks. miljøfremmede organiske stoffer. Med udgangspunkt i fuldskalaforsøg udført på ONM i forbindelse med etablering af det første shredderdepot er der påvist væsentligt indhold af følgende stoffer i perkolatet; Phthalater (blødgøringsmidler) Phenoler og klorphenoler Oliekomponenter Tungmetaller NVOC (organisk stof) Etape 8 ligger i et område, hvor der vil være indadrettet grundvandstryk mod affaldet og derudover opadrettet gradient mellem det primære og det sekundære grundvandsmagasin. Det vurderes derfor, at stoftransport ud af etapen mod grundvandet vil være styret af diffusion. Af ovennævnte stofgrupper vil tungmetaller på opløst form være hydrofile og vil ikke i væsentlig grad kunne diffundere gennem membranen. Tilsvarende forventes at gælde for salte. Der er derfor fokuseret på

60 56 de organiske stoffer, der er vandskyende (hydrofobe) og som til en vis grad vil kunne diffundere igennem membranen. Tungmetaller er ikke medtaget i analyseprogrammet for grundvand, da de udelukkende kan diffundere til grundvandet under etapen, hvis der bliver hul i den indre plastmembran. I givet fald vil diffusionen være langsom og indholdet af miljøfremmede organiske stoffer vil være bedre indikatorparametre. På denne baggrund er analyseprogrammet sammensat som vist i tabel 2. Analyseparameter, grundvand Rutineprogram, 3 gange årligt Udvidet program, 1 gang årligt ph X X Ledningsevne X X Total kvælstof X X NVOC X X Total kulbrinter inkl. BTEX* X X Phthalater** X Phenoler og klorphenoler X Tabel 2 Analyseprogram for grundvand, etape 8 * BTEX: Benzen, toluen, xylener ** Phthalater omfatter diethylphthalat, di-n-butylphthalat, butylbenzylphthalat, diethylhexylphthalat, di-(2-ethylhexyl)adipat, di-n-octylphthalat, di-isononylphthalat. Phenoler omfatter phenol, cresoler, xylenoler, 2-methylphenol, 3-methylphenol, 4-methylphenol, 2,3-dimethylphenol, 2,4-dimethylphenol, 2,5- dimethylphenol, 2,6-dimethylphenol, 3,4-dimethylphenol, 3,5-dimethylphenol. Klorphenoler omfatter 2,6-dichlorphenol, 2,4,6-trichlorphenol, 2,3,4,6-tetrachlorphenol, pentachlorphenol, 4-chlor-2-methylphenol, 6-chlor-2- methylphenol, 4,6-dichlor-2-methylphenol. Ved vurdering af analyseresultater tages udgangspunkt i DAKOFAs kriterier for grundvandskontrol (DAKOFA skrift nr. 1, 1985). Indledningsvist bygger kontrollen på resultaterne af moniteringen af drænvandskvaliteten i den del af etape 7A, der ligger tættest på etape 8, samt på vandkvaliteten i grundvandet i den boring, der erstatter B303. Vandkvaliteten her vurderes at repræsentere referencetilstanden under etapen. Inden ibrugtagning af etape 8 udtages 8-10 grundvandsprøver fra hvert af de nævnte prøveudtagningssteder. Prøverne analyseres i henhold til det udvidede analyseprogram vist i Tabel 2. Ud fra disse data fastlægges 3 alarmværdier for grundvandet (en nedre, mellem og øvre alarmværdi) under etape 8, jf. DAKOFA modellen. Overskrides den nedre alarmværdi 5 gange i træk for den samme parameter i de udtagne prøver i hver prøvetagningsrunde skal det vurderes, om der er en stigende tendens og om der skal udføres en ny prøvetagning med flere analyseparametre. Årsager til overskridelserne skal vurderes. Moniteringsdata med vurderinger og anbefalinger senedes til Miljøstyrelsen senest 4 uger efter, at analyseresultaterne foreligger. Overskrides den nedre alarmværdi 5 gange i træk for de 2 samme parametre skal det vurderes, om der er en stigende tendens og om der skal udføres en ny prøvetagning med flere analyseparametre.

61 57 Vurderes det, at denne tendens kan skyldes afsmitning af perkolat fra etape 8 til grundvandet, skal det overvejes om der skal gennemføres en risikovurdering i forhold til grundvandet og det skal afklares, om afsmitningen er acceptabel eller om der skal iværksættes afværgetiltag og/eller andre tilsvarende fysiske tiltag. Moniteringsdata med vurderinger og anbefalinger senedes til Miljøstyrelsen senest 4 uger efter, at analyseresultaterne foreligger. Overskrides den mellemste alarmværdi 3 gange i træk for den samme parameter skal det vurderes, om der er en stigende tendens og om denne tendens kan skyldes afsmitning af perkolat fra etape 8 til grundvandet. Årsager til overskridelserne skal vurderes. Overskrides den mellemste alarmværdi 3 gange i træk for de 2 samme parametre, skal det vurderes, om der er en stigende tendens og om der skal udføres en ny prøvetagning med flere analyseparametre. Vurderes det, at denne tendens kan skyldes afsmitning af perkolat fra etape 8 til grundvandet, skal det overvejes om der skal gennemføres en risikovurdering i forhold til grundvandet og det skal afklares, om afsmitningen er acceptabel eller om der skal iværksættes afværgetiltag og/eller andre tilsvarende fysiske tiltag. Overskrides den øvre alarmværdi 2 gange i træk for den samme parameter skal det vurderes, om der er en stigende tendens og om denne tendens kan skyldes afsmitning af perkolat fra etape 8 til grundvandet. Årsager til overskridelserne skal vurderes. Overskrides den øvre alarmværdi 2 gange i træk for de samme 2 parametre skal det vurderes, om der er en stigende tendens og om der skal udføres en ny prøvetagning med flere analyseparametre. Vurderes det, at denne tendens kan skyldes afsmitning af perkolat fra etape 8 til grundvandet, skal det overvejes om der skal gennemføres en risikovurdering i forhold til grundvandet og det skal afklares, om afsmitningen er acceptabel eller om der skal iværksættes afværgetiltag og/eller andre tilsvarende fysiske tiltag. Ved samtlige overskridelser efter kriterierne beskrevet ovenfor, sendes moniteringsdata med vurderinger og anbefalinger til Miljøstyrelsen senest 4 uger efter, at analyseresultaterne foreligger. Viser analysedata og vurderingerne, at der ikke er en klar sammenhæng mellem moniteringsresultater og udsivning fra etape 8, eller at den miljømæssige risiko er acceptabel men kan ændres pga. stigende indhold af udsivende stoffer, kan prøvetagningsfrekvensen hæves til 6 prøver pr. år med henblik på at afklare årsager til overskridelser af alarmværdierne og risici. Prøvetagningsfrekvensen nedsættes, når indtil 4 prøver i træk viser resultater, der er tilfredsstillende vurderet i samarbejde med tilsynsmyndigheden. Viser grundvandskontrollen, at der sker en udsivning af perkolat fra etape 8, så skal det desuden vurderes, om analyseprogrammet skal udvides til at omfatte relevante tungmetaller. Hvis det 5 år i træk under stabile driftsforhold er dokumenteret, at der er indadrettet grundvandstryk og at perkolat dermed ikke kan sive ud fra etapen, anbefales grundvandskontrollen erstattet af månedlige pejlinger (dvs. analyseprogrammet udgår).

62 58 Efter deponiets nedlukning fortsætter driften af perkolatsystemet og forrenseanlægget, indtil efterbehandlingen kan anses for afsluttet og dermed overgå til passiv drift. Ved overgang til passiv drift fjernes/nedlukkes perkolatbrønde, moniteringsbrønde osv. I deponeringsbekendtgørelsen er der regnet med en efterbehandlingsperiode for deponier på 30 år, i udgangspunktet. Perkolatet fra etape 8 forventes at indeholde salte og naturligt organisk stof i et lavere indhold end ved et deponi med blandet affald, hvorfor efterbehandlingsperioden for disse stoffer i udgangspunktet ikke forventes væsentligt anderledes end et deponi for blandet affald. Perkolatet forventes derudover at indeholde visse organiske miljøfremmede stoffer og metaller, hvoraf især nogle af metallerne vil forekomme i højere koncentrationer end i perkolat fra et deponi med blandet affald. Udvaskningstests udført på forskellige typer mineralsk affald viser typisk kraftige indhold af metaller under initialudvaskningen, der ofte varer under 10 år, og lave indhold på sigt. Imidlertid vil udvaskningstests ofte overestimere udvaskningspotentialet og det er vanskeligt at vurdere efterbehandlingsperioden mere nøjagtigt. Perkolatanalyser fra etape 7A foreligger fra Kontrolprogrammet fra denne etape indeholder dog få af analyseparametrene foreslået i Tabel 2 og giver indtil videre ikke et dækkende billede af udviklingstendenser i perkolatsammensætningen. Det vurderes derfor, at efterbehandlingsperioden i udgangspunktet kan sættes til 30 år med mulighed for senere justering, når data gør det muligt. Odense Kommunes vurdering Odense Kommune er enig i ansøgers forslag til principper og omfang af grundvandskontrollen for etape 8. Principper og omfang vurderes i store træk at være de sammen, der anvendes for andre deponeringsenheder på ONM. Der er etableret en ny boring ved etape 8 benævnt boring 304 der kan anvendes ved grundvandskontrollen for etapen. Med henvisning til ansøgers forslag stilles vilkår om, at skal føres kontrol med grundvandet i driftsog efterbehandlingsperioden. Kontrollen skal for det første omfatte pejling af grundvandsstanden i boring 304 i såvel det primære som det sekundære grundvandsmagasin 8 gange pr. år. Formålet med pejlingerne er at dokumentere en opadrettet gradient fra det nedre primære grundvandsmagasin til det øvre sekundære magasin, samt indadrettet grundvandstryk på enhedernes membransystemer. Hvis dette ikke dokumenteres skal tilsynsmyndigheden straks underrettes med forslag til afhjælpende foranstaltninger. For det andet skal kontrollen omfatte udtagning af grundvandsprøver fra hver enhed. Prøverne skal udtages i enhedernes drænbrønde. Odense Kommune finder at ansøgers forslag til analyseparametre, både til rutineprogrammet og til det udvidede program, er velvalgte for enhed 8a. Programmet er endvidere anvendeligt både mhp. konstatering af forureninger i enhedernes opstartsfase, hvor der er mulighed for udsivning pga. advektion og i den blivende situation hvor eventuel udsivning vil skyldes diffusion. Der stilles således vilkår om, at de udtagne grundvandsprøver skal analyseres som foreslået af ansøger.

63 59 Det bemærkes dog at en væsentlig ændret sammensætning af affaldet, der deponeres på etape 8, kan have betydning for bl.a. hvilke analyseparametre, der bør indgå i kontrolprogrammet. Der stilles derfor vilkår om, at ansøgningen om projektgodkendelsen af enhederne 8b og 8c skal indeholde et forslag til grundvandskontrol for enheden. Forslaget skal tage udgangspunkt i enhedens forventede affaldstyper og perkolatsammensætning, men kan baseres på kontrollen med bestående enheder f.eks. enhed 8a. Odense Kommune er enig i at analyseresultaterne skal vurderes i overensstemmelse med DAKOFA-skrift nr. 1, 1985 kap.8, Grundvandskontrol ved kontrollerede affaldsdepoter, og der stilles derfor vilkår herom. Der foreligger for nuværende ikke data til at fastlægge alarmværdier for grundvandskontrollen for etape 8. Der stilles derfor vilkår om, at Odense Renovation skal udarbejde et forslag til alarmværdier for grundvandskontrollen, når der foreligger 8 analyseresultater for hver af kontrolprogrammets parametre, idet det vurderes at 8 resultater kan udgøre et acceptabelt grundlag at fastsætte alarmværdierne ud fra. Forslaget skal udarbejdes på baggrund af DAKOFAs retningslinier svarende til principperne i det øvrige grundvandskontrolprogram på ONM, og indsendes til tilsynsmyndighedes accept. Tilsynsmyndigheden kan i denne sammenhæng fastlægge hvilke aktioner der skal foretages ved overskridelse af alarmværdierne, herunder om aktionerne foreslået af ansøger bør følges. For at sikre kvalitet og uafhængighed stilles endelig vilkår om, at prøverne skal udtages og analyseres af et autoriseret laboratorium. Analyseresultaterne skal løbende fremsendes til tilsynsmyndigheden senest en måned efter prøvetagning. Ansøger anbefaler grundvandskontrollen erstattes af månedlige pejlinger, hvis det 5 år i træk under stabile driftsforhold dokumenteres, at der er indadrettet grundvandstryk og at perkolat dermed ikke kan sive ud fra etapen. Det er Odense Kommunes holdning, at ansøgers anbefaling ikke bør imødekommes på nuværende tidspunkt. Grundvandsmoniteringen foretages således primært pga. diffusion af forurenende stoffer. Da diffusion kan foregå i hele deponiets levetid, også selv om der er indadrettet grundvandstryk kan det være problematisk helt at ophøre med prøvetagning og analysering af forureningsparametre i det sekundære grundvand. Udsivningen som følge af diffusion må dog forventes at være begrænset, så det kan evt. overvejes at begrænse prøvetagningshyppigheden efter en årrække. Odense Renovation kan senere søge tilsynsmyndigheden om, at få ændret prøvetagningshyppigheden. Hvad angår Odense Kommunes vurdering af udformningen af det drænsystemet under etape 8, i det sekundære grundvandsmagasin, henvises til afsnit Hvad angår vurderingen af efterbehandlingsperiodens længde, henvises til afsnit Oplysninger om vandkontrol og håndtering af perkolat Nedbør der falder på etape 8 vil blive opsamlet i etapens perkolatsystem. Perkolatsystemet består af et drænsystem, der sikrer, at perkolatet bliver samlet op og ledt til ONM's forrenseanlæg. Dræningen sker via omfangsdræn, hoved- og sidedræn, hvorfra perkolatet fra etapen via et indløbsbygværk ledes til en perkolatpumpebrønd. Perkolatprøver fra etape 8 kan enten udtages direkte fra perkolatpumpebrønden eller fra en dertil indrettet prøveudtagningsbrønd. Alle brønde

64 60 udføres som tætte konstruktioner. Drænsystemet sikrer, sammen med det opadrettede og indadrettede grundvandstryk, at det dannede perkolat bliver samlet op og ledt til rensning. Hoveddrænene indrettes med rensemulighed, så drænene kan renholdes ved hjælp af spuling. Drænsystemerne er omfattet af ONM's SRO-system og overvåges på kritiske punkter. Overvågningen omfatter f.eks. pumpefunktioner, pumpestyring, brøndniveauer, ventiler og flows. Ved indløbsbygværket installeres en tryktransducer til monitering af perkolatvandstanden inde i deponiet. Tryktransduceren monteres med en transmitter og måler kontinuert niveauet. Den korrekte visning sikres via kalibrering af leverandøren. Ved hjælp af udstyret kan det løbende kontrolleres, at drænene virker, og at der sker perkolatafledning. Niveaumålingerne tilføjes ONM's PLC program og der kan trækkes data ud i form af trendkurver /rapporter. Perkolatdannelsen moniteres både under deponiets aktive fase og i efterbehandlingsperioden via et kontrolprogram. Kontrolprogrammet for perkolat i drifts- og efterbehandlingsperioden foreslås at omfatte følgende; Opsamlet perkolatmængde, måles ugentligt Månedlig pejling af perkolatvandstand Analyse af perkolat fra perkolatpumpebrønd; 3 årlige analyser efter et rutineprogram, 1 årlig analyse efter et udvidet program som fremgår nedenfor i Tabel 3. Ved fastsættelse af analyseprogram for perkolatet er der taget udgangspunkt i deponeringsbekendtgørelsens krav og til viden om sammensætning af perkolat fra shredderaffald. Der er valgt et analyseprogram omfattende et rutineprogram og et udvidet program. Rutineprogrammet er baseret på parametre, der skal vise perkolatets generelle sammensætning og nedbrydningspotentiale (ph, ledningsevne, NVOC, COD, BI5, ammonium, total N og total P). Rutineprogrammet indeholder også de stoffer, der har en god kontrast mellem perkolat og grundvand under etapen. Samtidig er olieindhold medtaget, da det er en af indikatorparametrene i forhold til grundvandskontrollen. Det udvidede program medtager herudover følgende organiske og uorganiske stoffer, der er fundet i væsentligt indhold i fuldskalaforsøget udført på ONM i forbindelse med etablering af det første shredderdepot; Phthalater (blødgøringsmidler) Phenoler og klorphenoler Tungmetaller Den tidslige udvikling i perkolatets indhold af de miljøfremmede stoffer vil desuden på sigt kunne anvendes til at vurdere efterbehandlingsperiodens længde og mulighederne for overgang til passiv tilstand. På denne baggrund er analyseprogrammet sammensat som vist i tabel 3.

65 61 Analyseparameter, perkolat ph COD Ledningsevne Ammonium/ammoniak Total kvælstof Total phosphor NVOC BI5 Total kulbrinter og BTEX (GC-FIDscreening)* Phenoler og klorphenoler* Phthalater* As Cu Cd Cr Pb Hg Ni Zn Tabel 3 Analyseprogram for perkolat, etape 8 * Se Tabel 1 for forklaring og omfang Rutineprogram, 3 gange årligt X X X X X X X X X Udvidet program, 1 gang årligt X X X X X X x X X X X X X X X X X X Perkolatet fra etape 8 ledes til ONM's forrenseanlæg, hvor det renses, så forureningsgraden svarer til almindeligt byspildevand. Efter rensning ledes vandet til Nordvest Renseanlæg. Det er undersøgt, at forrenseanlægget har tilstrækkelig kapacitet til håndtering af den større perkolatmængde. Herudover skal vandkontrollen på sigt omfatte overfladevand, der afledes fra etape 8. I driftsperioden bliver dette overfladevand opsamlet i perkolatsystemet. Når etape 8 er slutafdækket vil der blive etableret overfladeafvandingssystem med afdræning i interne drænkanaler med mulighed for udtagning af kontrolprøver. Overfladeafstrømmende vand fra etape 8 afledes vha. et system af hoved- og bigrøfter. Hovedgrøften løber langs etapens perimeter. Der etableres én grøft langs den nord-øst vendte perimeter og en langs den sydvendte perimeter. Det opsamlede overfladevand ledes fra hovedgrøfterne til to prøvetagnings- og ventilbygværker hvorfra det, afhængig af kvaliteten, ledes i hovedkanalen på ONM eller i perkolatsystemet. Afhængig af etapens endelige udformning vil der blive etableret et antal bi-grøfter på etapen. Indretningen af overfladeafvandingssystemet vil blive fastlagt mere detaljeret i forbindelse med, at der ansøges og træffes afgørelse om nedlukning. Overfladevandet ledes altså i udgangspunktet til Odense Kanal, når det er dokumenteret, at overfladevandet er uforurenet. Forurenet overfladevand ledes til perkolatopsamlingssystemet. I forbindelse med slutafdækningen og inden ibrugtagning af overfladeafvandingssystemet opsættes et kontrolprogram for overfladevand. Kontrolprogrammet skal omfatte kriterier for omkobling af overfladevandet til perkolatopsamlingssystemet og kriterier for tilbagekobling til recipienten og meddeles af Odense Kommune i forbindelse med nedlukning/afdækning af etapen.

66 62 Odense Kommunes vurdering Odense Kommune er enig i ansøgers forslag til principper og omfang af perkolatkontrollen for etape 8. Principper og omfang vurderes i store træk at være de samme, der anvendes for andre deponeringsenheder på ONM. Med henvisning til ansøgers forslag stilles der vilkår om, at der for hver enhed på etape 8, skal udtages prøver af det opsamlede perkolat til analyse. Odense Kommune finder at ansøgers forslag til analyseparametre, både til rutineprogrammet og til det udvidede program, er velvalgte for enhed 8a. Prøveprogrammet fastsættes derfor ved vilkår, med de analyseparametre og den analysefrekvens der er foreslået af ansøger. Det bemærkes dog at en væsentlig ændret sammensætning af affaldet, der deponeres på etape 8, kan have betydning for bl.a. hvilke analyseparametre, der bør indgå i kontrolprogrammet. Der stilles derfor vilkår om, at ansøgningen om projektgodkendelsen af enhederne 8b og 8c skal indeholde et forslag til perkolatkontrol for enheden. Forslaget skal tage udgangspunkt i enhedens forventede affaldstyper og perkolatsammensætning, men kan baseres på kontrollen med bestående enheder f.eks. enhed 8a For at sikre kvalitet og uafhængighed stilles, som for grundvandskontrollen, desuden vilkår om, at prøverne skal udtages og analyseres af et autoriseret laboratorium. Analyseresultaterne skal løbende fremsendes til tilsynsmyndigheden senest en måned efter prøvetagning. Endvidere stilles vilkår om, at der for hver enhed på etape 8 skal føres kontrol med perkolatvandstanden i enhederne, således at det sikres at perkolatvandstanden - inkl. evt. oplagring af perkolat - altid er lavere end niveauet i det sekundære grundvandsmagasin, bestemt ved niveauet for enhedens omfangsdræn. Kontrollen kan ske ved anvendelse af tryktransducere som foreslået af ansøger. Vilkåret skal kontrolleres og fjernovervåges via deponeringsanlæggets SRO-system. Der skal være alarmfunktion således, at der tilgår alarm til SRO-systemet, såfremt vilkåret ikke overholdes. Miljøstyrelsens afgørelse om overgangsplanen for ONM indeholder generelle vilkår om SROsystemet og måling af perkolatmængder, hvorfor der ikke stilles vilkår herom. Hvad angår Odense Kommunes vurdering af perkolatsystemets udformning, perkolatafledningen fra enhed 8a og håndteringen af overfladevandet fra slutafdækkede enheder henvises til afsnit Oplysninger om meteorologiske data Der indsamles meteorologiske data (nedbørsmængde, temperatur, lufttryk, luftfugtighed og fremherskende vindretning og vindstyrke). Registreringen sker på ONM's egen vejrstation. Odense Kommunes vurdering Der er i Miljøstyrelsens afgørelse om overgangsplan for ONM stillet generelle vilkår om, at årsrapporten for ONM skal indeholde meteorologiske oplysninger. Der stilles derfor ikke vilkår herom i denne afgørelse.

67 Oplysninger om beskyttelse af jord og vand (membransystem) Under ONM findes et tilsyneladende sammenhængende morænelerslag på 2-20 m mægtighed, der yder en vis beskyttelse over for det primære magasin. Der udlægges dog et membransystem bestående af to membraner med tilhørende perkolatopsamlingssystem jf. Deponeringsbekendtgørelsens krav og gældende bestemmelser i DS/INF 466, herunder kravet om tilbageholdelse af minimum 99 % af det dannede perkolat. Den sekundære membran består af en kunstigt etableret geologisk barriere, opbygget af tilkørt ler. På grund af, at området er uden drikkevandsinteresser, det indadrettede grundvandstryk og den opadrettede gradient mellem det primære og sekundære magasin, der udgør den primære beskyttelse mod forurening, vurderes, at 0,3 m er en tilstrækkelig tykkelse af lermembranen. Den vil bestå af et homogent, lavpermeabelt materiale med en permeabilitet < m/s. Det vil i forbindelse med projektaccept af de enkelte deletaper blive dokumenteret, at der er indadrettet grundvandstryk. I driften styres grundvandstrykket på membranen via det nedre drænsystem og det sikres derved, at det indadrettede grundvandstryk opretholdes. Som bundmembran anvendes en 1 mm tyk polymermembran (HDPE). Detailprojektet, der fremsendes til myndighedsgodkendelse, vil indeholde oplysninger om membransystemets dimensionering, udlægning og kontrol, svarende til kravene i DS/INF 466. Perkolatopsamlingssystemet i plan og detaljer er vist på tegninger, der er vedlagt ansøgningen om miljøgodkendelse. Drænsystemet under deponeringsenhederne udføres med hoved- og sidedræn bestående af grus. Hoveddrænrørene suppleres med drænrør i en kvalitet, der kan modstå trykket fra det ovenover liggende affald. Drænsystemet afvander til pumpebrønde. I pumpebrøndene er der mulighed for prøveudtagning for hver hoveddrænsstreng. Jf. Deponeringsbekendtgørelsen er udgangspunktet for tykkelse af dræn- og beskyttelseslaget minimum 0,5 m. Der ansøges imidlertid om en tykkelse af dræn- og beskyttelseslaget på 0,3 m, idet: Der indbygges et kompostlag som bundlag på hele etapen, som udgør en sikkerhedsforanstaltning i form af supplerede beskyttelse mod forurening; Erfaringerne med shredderaffald og måden affald udlægges på medfører, at 0,3 m dræn- og beskyttelseslag er tilstrækkeligt til at beskytte membran- og perkolatopsamlingssysstemerne mod skader fra det deponerede affald; Hvad angår ønsket om indbygning af kompostlag bemærkes: Kompostlaget beskytter mod skader på bundmembranen og dermed mod indsivning af grundvand Kompostlaget fungerer som frostsikring Kompostlaget har en vis tilbageholdende effekt på tilbageholdelse af miljøfremmede stoffer (tungmetaller) i deponiet og udgør således en ekstra sikring

68 64 At Odense Renovation, i den tro at hidtil anvendt praksis fortsat er gældende, ikke har truffet aftaler om afsætning af kompost til jordforbedringsformål i At afsætning af den komposten, der var tiltænkt en indbygning under etape 8, til jordforbedringsformål af den årsag medfører betydelige omkostninger for Odense Renovation A/S. At der i forbindelse med etape 8 opereres med en positivliste, der åbner op for deponi af andre typer farligt affald end shredderaffald. Der kan således forekomme deponering af affald af en sådan beskaffenhed, at kompostlaget vil være nødvendigt til beskyttelse af membransystemerne. De lokale omfangsdræn er udført tilsvarende hoveddrænene af grus suppleret med drænrør. Omfangsdrænene afvander direkte til opsamlingsbrønde udenfor deponeringsområderne. Drænvandet fra pumpebrøndene pumpes også hertil før den samlede vandmængde føres til omfangsdrænet eller grøften omkring anlægget og derfra til Odense Kanal/Odense Fjord. Af hensyn til overvågning af systemet er der etableret inspektionsbrønde i forbindelse med omfangsdrænene. Detailprojektet, der fremsendes til myndighedsgodkendelse, vil indeholde oplysninger om perkolathåndteringssystemets komponenter, svarende til kravene i DS/INF 466. Alle hoveddræn etableres med rensemulighed i form af spuling. Særligt hvad angår sammenbygningen med etape 7 bemærkes, at samlingen udføres med extrudersvejsning af polymermembranen samt 1 cm bentonitmåtte for ekstra sikkerhed. Odense Kommunes vurdering Odense Kommune er enig i ansøgers forslag membransystemer. Udformningen vurderes at være i overensstemmelse med Deponeringsbekendtgørelsens krav og DS/INF 466, og svarer til hvad der anvendes for andre deponeringsenheder på ONM. I overensstemmelse med ansøgers forslag stilles derfor vilkår om at etape 8 skal være etableret med følgende bundopbygning, set nedefra og op: Et underliggende drænsystem En kompositmembran, placeret under det blivende sekundære grundvandsspejl i området. Sekundærmembranen skal bestå af minimum 0,3 m moræneler og overlejres af en geotekstil og en polymermembran med en tykkelse på minimum 1 mm som primærmembran. Et dræn- og beskyttelseslag af grus med en tykkelse på minimum 0,3 m, i hvilket perkolatdrænsystemet placeres. Et beskyttelseslag af kompost med en tykkelse på 1 m. Der stilles også vilkår om, at membran- og drænsystemerne skal dimensioneres, etableres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i Deponeringsbekendtgørelsen og retningslinjerne i DS/INF 466.

69 65 Med henvisning til erfaringerne fra de øvrige deponeringsenheder på ONM, samt argumenterne anført af ansøger, er det Odense Kommunes vurdering, at kombinationen af et dræn- og beskyttelseslag af grus med en tykkelse på 0,3 m og en beskyttelseslag af kompost med en tykkelse på 1 m, giver tilstrækkelig sikkerhed mod beskadigelse af membransystemet på etape 8, ved deponering af de forventede affaldstyper, ligesom der sikres en tilstrækkelig afvanding af perkolat til perkolatdrænsystemet. Hvad angår Odense Kommunes vurdering af udformningen af drænsystemer mv. henvises til afsnit Odense Kommune finder endelig at den beskrevne sammenbygning at etape 7 og 8 giver tilstrækkelig sikkerhed mod udsivning af perkolat og indsivning af grundvand, og kan derfor godkende den, idet der stilles vilkår om dens udformning som anført af ansøger Oplysninger om kontrol med deponigas Odense Renovation har igangsat et projekt, der har til formål at kortlægge gasressourcerne i deponeret shredderaffald. Det skal bl.a. undersøges, om der er tale om en større gasproduktion, eller om gassen findes i enkelte lommer i affaldet. Den eventuelle gasdannelse på etape 8 vil bl.a. afhænge af, hvilke affaldstyper der deponeres. Der etableres et gashåndteringssystem på etapen i form af horisontale dræn, der kan fjerne deponigasser. Der er udarbejdet et notat om indretningen af gashåndteringssystemet som er vedlagt ansøgningen om miljøgodkendelse af etape 8. Desuden vil evt. gashåndtering efter nedlukning blive del af en nedlukningsplan. Der foreslås stillet vilkår herom i miljøgodkendelsen. Odense Kommunes vurdering Odense kommune finder, at såfremt der kan forventes væsentlig dannelse af lossepladsgas på en deponeringsenhed, skal der foretages opsamling og bortskaffelse og kontrol af gassen. Da det ikke kan udelukkes, at der vil være væsentlig dannelse af lossepladsgas på alle enheder på etape 8, skal der i udgangspunktet etableres gasindvindingsanlæg på alle etapens enheder. Gasindvindingen på enhed 8a godkendes i denne afgørelse. For enhed 8b og 8c godkendes gasindvinding i forbindelse med enhedernes projektgodkendelse. Gasindvinding på enhederne 8b og 8c kan dog, efter Odense Kommunes opfattelse, undlades, såfremt Odense Renovation, kan dokumentere en forventet ubetydelig gasproduktion i enhederne. Gasindvindingsanlæg på etape 8 skal udformes og drives med henblik på at sikre, at mest muligt af den dannede gas opsamles, således at det diffuse udslip af gas gennem deponiets slutafdækning begrænses til hvad der kan forventes nedbrudt i afdækningen gennem mikrobiologisk aktivitet. Herved sikres både mod væsentlige udslip af en klimagas og mod gener fra lossepladsgassen i ONM s omgivelser.

70 66 Den opsamlede gas skal til enhver tid bortskaffes på en miljømæssig forsvarlig metode, eksempelvis til produktion af el/varme, ved affakling eller ved små gasmængder, ved behandling i kompostbede eller lignende. Da indvinding af lossepladsgas er en miljømæssig afværgeforanstaltning, må påbegyndt indvinding af gas på en deletape på etape 8 ikke stoppes permanent, før tilsynsmyndigheden, efter ansøgning fra Odense Renovation, har givet tilladelse til det. For at undgå utilsigtede gasudslip, skal gasindvindingen dog straks stoppes midlertidigt i tilfælde af brud på gastransmissionsledninger, eller hvis gassen ikke kan afsættes til udnyttelse som forudsat. Gasindvindingen skal genoptages hurtigst muligt, når årsagen til stoppet er afhjulpet. For enhed 8a stilles i denne afgørelse vilkår om, at gassen, som ansøgt, skal opsamles gennem vandrette gasindvindingsrør udført som dræn, der etableres samtidig med deponeringen af affald. Gasindvindingsrørene suger gassen til en måle- og reguleringsbrønd udenfor deletapen. I brønden skal der være mulighed for at regulere gasmængden i det enkelte gasindvindingsrør, ligesom der skal være mulighed for at måle gasflowet og udtage gasprøver. Fra måle- og reguleringsbrønden suges gassen videre til et forventet fremtidigt MPR-modul fælles for etaperne 7 og 8 på ONM og ledes derfra videre det eksisterende gassystem på ONM, med henblik på energiudnyttelse. Det fælles MPR modul godkendes i særskilt miljøgodkendelse af gassystemet for etape 7, og gasindvindingen på etape 8a kan først finde sted, når denne godkendelse foreligger. Gasindvindingsrørene placeres - eventuelt sammen med perkolatdræn - i faskiner af filtergrus eller genbrugsbeton. Opsamlet perkolat fra faskinerne skal ledes til enhed 8a s perkolatsystem. Gas- og eventuelle perkolatrør skal udføres med en styrke, der er tilstrækkelig til at modstå belastningerne fra det deponerede affald i hele den periode, hvor der må forventes produceret gas på enheden. Hvad angår gasforanstaltninger på enhederne 8b og 8c stilles vilkår om, at ansøgningerne om projektgodkendelse skal indeholde oplysninger om bl.a. enhedens eventuelle systemer til gasindvinding, hvis systemet tænkes ibrugtaget før nedlukning. Hvis systemet i stedet tænkes ibrugtaget efter nedlukning, fremsendes oplysningerne til tilsynsmyndigheden sammen med andre oplysninger om nedlukningen. Oplysningerne vedr. gasindvindingen skal, efter Odense Kommunes opfattelse, redegøre for systemets indretning herunder udformning og placering af måle- prøvetagnings- og reguleringsmoduler (MPR-moduler)/brønde, eventuelle boringer, dræn, rør, faskiner, perkolatafvandingsbrønde mv. Desuden skal der redegøres for sikkerhedsforanstaltninger mod gasudslip og gaseksplosioner. Endvidere skal der redegøres for den forventede opsamling af gas, hvor stor en andel af gassen, der forventes at sive diffust gennem deletapens afdækning, og om denne del af gassen kan forventes nedbrudt. Endelig skal der redegøres for bortskaffelsen af den opsamlede gas.

71 67 Ansøgningen skal også indeholde et forslag til gaskontrol for enheden, hvis gasindvinding tænkes ibrugtaget før nedlukning. Forslaget kan baseres på kontrollen med bestående enheder, f.eks. enhed 8a. For enhed 8a fastsættes vilkår om, at gaskontrollen skal omfatte en løbende registrering af tidsrum hvor gasindvindingsanlægget er i drift, samt af tidsrum hvor gasindvindingen er stoppet. I sidstnævnte tilfælde skal årsagen stoppet angives. Herved sikres at der kan gribes ind, såfremt gasindvindingsanlægget driftstid er utilfredsstillende. Desuden stilles vilkår om en løbende registrering af, hvortil den indvundne gas afsættes, og den resulterende energiproduktion. Herved sikres, at gassen bortskaffes på en miljømæssig forsvarlig metode. Endvidere stilles vilkår om løbende registrering af den indvundne gasmængde i Nm 3, samt at der årligt foretages en overordnet vurdering af hvor stor en andel den indvundne gas udgør af den dannede gas. Herved sikres, at gasindvindingsanlægget er udformet og drevet med henblik på at sikre, at mest muligt af den dannede gas opsamles, således at det diffuse udslip af gas gennem deponiets slutafdækning begrænses til hvad der kan forventes nedbrudt i afdækningen gennem mikrobiologisk aktivitet. Endelig stilles vilkår om løbende registrering af gassens indhold af CH4, O2 og CO2, således at gassens sammensætning i de væsentligste parametre er kendt Oplysninger om gener og farer Der er erfaringsmæssigt ikke lugtgener forbundet med deponering af shredderaffald. Der forventes ikke væsentlige støvgener fra etape 8. Hvis der i perioder alligevel opstår støvgener, vil der blive vandet for at binde støvet. På samme måde reduceres støvgener fra interne grusveje og asfalterede veje på ONM om nødvendigt. Erfaringsmæssigt er der ikke problemer med flugt af lette komponenter til omgivelserne på grund af affaldets sammensætning og den kompaktering, der finder sted. Trafikbelastningen af det omgivende miljø forventes at være uændret for så vidt angår etablering og drift af etape 8 sammenlignet med den nuværende drift af etape 7. Der er gjort nærmere rede for trafik- og støjbelastningen i afsnit Shredderaffald indeholder normalt ikke fødeemner for skadedyr eller let omsætteligt biologisk materiale, og der forventes ikke forøget aktivitet i forhold til fugle, skadedyr og insekter. Håndteringen af shredderaffald på etape 8 omfatter alene aflæsning og indbygning af affald og ikke behandling, og det dannede perkolat håndteres i et lukket system. Det vurderes derfor, at der ikke vil være betydende emissioner af støv/aerosoler. Erfaringen fra etape 7 er, at der sjældent går ild i shredderaffald. Hvis det sker, er der tale om mindre brande, som kan slukkes af de ansatte på anlægget. Beredskabsplanen for ONM vil blive udvidet til også at omfattet etape 8.

72 68 Odense kommunes vurdering Ovennævnte forhold er vurderet i tidligere afsnit i denne afgørelse Oplysninger om nedlukning Hele ONM er etableret på et fladt område, og deponierne vil derved over årene ændre terrænet fra "åben mark" til et bakkelandskab. Landskabsudformningen er lagt fast i Lokalplan nr Losseplads Odense Nord (1992). Lokalplanen anviser desuden principper for beplantning af det fremtidige landskab. Beplantningsprincipperne er videreført i figur 5 herunder. Figur 5 Beplantningsplan for det samlede ONM efter nedlukning. Etaperne 7 og 8 er forudsat opfyldt til den maksimale kote (+30 m) som lokalplanen foreskriver, dog med stejlere sider og større udbredelse af den maksimale højde på etape 7, og med udnyttelse af en del af mellemrummet mellem de to etaper. Odense Kommune, Plan og Byg, Byggesag, har med

73 69 skrivelse af 6. december 2012 vurderet, at denne udformning ikke er i strid med lokalplanens formålsparagraf (afsnit 1), og at der dermed kan dispenseres. Når den færdige fyldhøjde nås, slutafdækkes med 1 m ren jord, og der etableres drænkanaler til afledning af overfladevand til prøvetagningsbrønd med en ventilløsning der gør det muligt at styre, om vandet ledes til forrenseanlæg via perkolatsystemet eller til recipient. Deponeringsenhederne vil blive midlertidigt afdækkede i takt med, at de fyldes op. Inden deponiet nedlukkes og slutafdækkes endeligt orienteres tilsynsmyndigheden om planerne, og der fremsendes en plan for nedlukningen. Myndigheden godkender nedlukningen før den påbegyndes. Eventuel fremtidig minedrift på etape 8 kan påvirke etapens nedlukning. Evt. minedrift ansøges og reguleres særskilt. Odense Kommunes vurdering Odense Kommune er enig i ansøgers betragtninger om nedlukning og afdækning af etape 8, Der sættes på denne baggrund vilkår om, at der løbende skal foretages nedlukning og slutafdækning af enhederne på etape 8, i takt med, at enhederne fyldes op, jf. afsnit Oplysninger om efterbehandling Det foreslås, at kontrolprogrammet for grundvand i driftsperioden også omfatter efterbehandlingsperioden. Efter deponiets nedlukning fortsætter driften af perkolatsystemet og forrenseanlægget, indtil efterbehandlingen kan anses for afsluttet og dermed overgår depotet til passiv drift. Der indgås en drifts- og vedligeholdelsesaftale med en leverandør, der skal varetage drift og vedligehold af ledninger, pumper og forrenseanlæg. Ved overgang til passiv drift fjernes/nedlukkes perkolatbrønde, moniteringsbrønde osv. ONM er indhegnet og adgangsveje er aflåste uden for normal åbningstid hvilket hindrer ulovlig deponering af affald. Odense Kommunes vurdering Hverken grundvands- eller perkolatkontrolprogrammerne er i denne afgørelse begrænset til kun at gælde i driftsperioden. I udgangspunktet er de således også gældende i efterbehandlingsperioden. Kontrolprogrammerne herunder prøvetagningsfrekvensen - kan dog ændres af tilsynsmyndigheden gennem en ny afgørelse. Efterbehandling og overgang til passiv drift er i øvrigt reguleret ved generelle vilkår for hele ONM i Miljøstyrelsens afgørelse for overgangsplanen for ONM. Der stilles derfor ikke vilkår herom i denne afgørelse.

74 Årsrapportering Odense Renovation fremsender hvert år en årsrapport til Miljøstyrelsen. Der er i forbindelse med overgangsplanen for ONM stillet vilkår om indholdet af årsrapporteringen. Årsrapporteringen vil fremadrettet også omfatte etape 8. Data for etape 8 vil også indgå i det elektroniske afrapporteringssystem Erisda, som muliggør løbende rapportering og hvor myndigheder kan foretage udtræk. Årsrapporteringen for ONM vil bestå af udtræk fra Erisda, suppleret med data om f.eks. kompostering. Odense kommunes vurdering Odense Kommune er enig i at kontrollen med etape 8 skal indarbejdes i årsrapporten for ONM, og der stilles vilkår herom. Årsrapporten er i øvrigt omfattet af Miljøstyrelsens afgørelse om overgangsplanen for ONM. Der sættes derfor ikke yderligere vilkår herom. 2.7 Uddrag af ansøgers oplysninger om nyttiggørelse af forurenet jord og Odense Kommunes vurdering af disse. Oplysningerne i afsnit 2.7 stammer fra ansøger. Hvor Odense Kommune foretager en vurdering af oplysningerne er dette anført nedenfor ansøgers oplysninger i særskilte afsnit Nyttiggørelse af forurenet jord til etablering af etape 8 I forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse af et deponi for farligt affald, kaldet etape 8, på ONM er Odense Renovation fremkommet med ønske om at genanvende lettere og kraftigt forurenet jord til indbygning ved etablering af etape 8. Odense Renovation ønsker i forbindelse med etableringen af etape 8 at nyttiggøre forurenet jord i perimetervolden, i voldene mellem deletaperne og til udskiftning af blødbund på den nordlige del af etapen. Jordvoldene omkring etapen (perimetervolden) er planlagt opbygget således: På indersiden af volden lægges en lermembran, herover en polymermembran og et dræn- og beskyttelseslag, og herover lægges affald. På ydersiden oven på den forurenede jord lægges et markeringsnet og herover 50 cm råjord og muld. Tværvoldene mellem deletaperne bygges op som indersiden af perimetervoldene, dog vil den ene side af tværvolden først blive dækket med membran, når næste deletape etableres. Den forurenede jord i voldene er planlagt udlagt i kote -1 m til max. kote +2 m. Dvs. at den forurenede jord her udlægges 0-1,2 m over grundvandsspejlet i det sekundære magasin. Der kan udlægges indtil ca m 3 forurenet jord i voldene, svarende til ca ton, der er fordelt således på de enkelte deletaper: ton i etape 8a, ton i etape 8b og t i etape 8c. Herudover ønskes mulighed for at udskifte blødbundsaflejringer med forurenet jord til kote 3 m i etapens nordøstlige hjørne, i alt ca m 3 (ca ton) bedømt ud fra de indledende geotekniske boringer. Denne jord vil således blive udlagt under grundvandsspejlet.

75 71 Miljøstyrelsen, ved Jens Møller Madsen, har i bemærkninger til VVM-redegørelsen anført: "Miljøstyrelsen finder at der ikke bør ske anvendelse af forurenet jord til udskiftning af blødbundsaflejringer udlægning under grundvandsspejlet. Udvaskning af stoffer fra den forurenede jord vil kunne afspejle sig i drænvandet under etapen. Kontrollen med effektiviteten af membranerne på etapen vil dermed kunne vanskeliggøres." Odense Renovation A/S og Rambøll er blevet forelagt problemstillingen og har redegjort for, at det vil være muligt at vurdere oprindelsen af en evt. forurening med det grundvandskontrolprogram, som er foreslået i ansøgningen for etape 8. Programmet omfatter analyse for: ph, ledningsevne, total kvælstof, NVOC, total kulbrinter, phthalater, phenoler og klorphenoler. Programmet er bl.a. fastsat under hensyntagen til, at nogle perkolatstoffer kan diffundere gennem membranen. Den forurenede jord, der ønskes anvendt til opbygning af volde og til blødbundsudskiftning, kan også indeholde total kulbrinter/oliestoffer. Det konkrete indhold og sammensætning vil blive bestemt ved modtagelsen af jorden og efter eventuel behandling. Analyseresultaterne for jordprøverne sammenholdt med analyseresultaterne for grundvandskontrolprogrammet vil gøre det muligt at vurdere, om et evt. indhold af kulbrinter i grundvandet kan stamme fra den forurenede jord eller fra udsivning fra etape 8's affald. Det skyldes, at analysen omfatter opdeling af kulbrinterne i fraktioner og i øvrigt en standard vurdering af kulbrinternes oprindelse (benzin, diesel, tung olie osv.). Den forurenede jord, der skal anvendes til opbygning af volde og til blødbundsudskiftning, er ikke forurenet med phthalater og klorphenoler, og indholdet af kvælstof og phenoler vil svare til det niveau der normalt er i uforurenet jord. Kontrolprogrammet vurderes dermed at være fuldt dækkende og vil gøre det muligt at vurdere oprindelsen af evt. forurening. Blødbundsudskiftningen kan alternativt ske med ren jord fra ONM, hvis det er geoteknisk egnet hertil. Det er dog vurderet ud fra et miljømæssigt perspektiv, at det vil være mest hensigtsmæssigt at anvende den forurenede jord, såfremt den er geoteknisk egnet, idet ren jord med fordel kan anvendes andre steder på ONM til slutafdækninger, og idet brændstof til bortkørsel og yderligere deponering af forurenet jord spares. I øjeblikket ligger der på ONM s behandlingsanlæg ca tons renset jord, der ønskes nyttiggjort i forbindelse med anlæg af etape 8. Den resterende jordmængde vil blive modtaget løbende på ONM. Jorden vil blive behandlet i det mikrobiologiske jordrensningsanlæg eller mellemdeponeret på ONM, indtil det skal bruges til indbygning i jordvoldene. Odense Kommunes vurdering Odense Kommune vurderer, at anvendelsen af forurenet jord i forbindelse med etablering af etape 8 erstatter primære råstoffer/ren jord, og at der dermed er tale om nyttiggørelse. Nyttiggørelsen af forurenet jord i forbindelse med etablering af etape 8 vurderes at være i overensstemmelse med BAT-kriterierne om minimering af forbrug af råstoffer og energi. Ved at anvende den forurenede jord, som allerede findes på ONM, i projektet, spares der såvel ren jord, som skal tilkøres, som brændstof til transport. Desuden finder der nyttiggørelse af den forurenede jord sted. Alternativt skulle jordbehandlingen være fortsat eller der skulle opstå en efterspørgsel i et projekt uden for ONM, hvor den forurenede jord kunne nyttiggøres, eller den forurenede jord skulle optage deponeringskapacitet på ONM.

76 72 Den forurenede jord på ONM kan kun udfylde en del af det volumen, som det er muligt at udnytte til indbygning med forurenet jord. Udnyttelse af det fulde volumen indebærer, at der tilkøres forurenet jord, f.eks. fra anlægsprojekter i Odense Kommune til nyttiggørelse. På denne måde spares der yderligere store mængder ren jord samt den behandling eller deponering der ellers skulle have fundet sted. Overskudsjord fra anlæg af etape 8 (ren jord) vil blive kørt til midlertidig opbevaring på jorddepotet på ONM, hvorfra det anvendes til midlertidig afdækning og slutafdækning. Jorden vil derfor blive anvendt lokalt på ONM. Odense Kommune vurderer at anvendelsen af forurenet jord til blødbundsudskiftningen kan tillades, da det er sandsynliggjort, at det med det foreslåede grundvandskontrolprogram vil være muligt at vurdere om en evt. forurening skyldes utætheder i membranen eller udvaskning fra den forurenede jord under membranen. Det er naturligvis en forudsætning for nyttiggørelse af forurenet jord at risikovurderingen viser at anvendelsen er miljømæssig acceptabel, se afsnit (bemærkninger til risikovurderingen) Jordens forureningsindhold og håndtering på ONM På ONM ligger der ca tons behandlet jorden. Jorden er opdelt i 6 partier, hvoraf det største er på tons. Der er udtaget og analyseret i alt 40 prøver af den behandlede jord. Analyseresultaterne viser, at 3 ud af 40 prøver er kraftigt forurenet med indhold af tjærekomponenter (total PAH og/eller benz(a)pyren) over afskæringskriteriet. 22 ud af 40 prøver svarer til lettere forurenet jord (én pga. bly, resten pga. tjærestoffer), mens en enkelt er forurenet med tungere kulbrinter. Den behandlede jord indeholder herudover ikke metaller eller oliekomponenter over Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier. Forureningsniveauet af den resterende jord kendes ikke. Denne jord vil løbende blive modtaget på ONM. Hvis jorden ved modtagelsen opfylder grænseværdierne for nyttiggørelse til etablering af etape 8, vil jorden ikke blive behandlet, men lagt i stakke på ONM s karteringsplads indtil nyttiggørelse. Odense Kommunes vurdering Jorden som ønskes anvendt til volde og blødbundsudskiftning i etape 8 findes dels på ONM ( tons behandlet jord) og vil dels blive modtaget løbende over de næste år. Jorden vil, hvis det er nødvendigt at nedbringe forureningsniveauet, blive behandlet på jordrenseanlægget. Ellers vil det blive opbevaret i stakke på karteringspladsen indtil anvendelse. Odense Kommune vurderer at modtagelse og opbevaring af den forurenede jord indtil nyttiggørelse i etape 8 kan ske på karteringspladsen inden for den gældende miljøgodkendelse. Der må modtages (og behandles) jord med indhold af kulbrinter på op til mg/kg TS. Grænseværdien for nyttiggørelse i etape 8 er væsentligt under dette. Der er ikke fastsat græseværdier for andre forureningsstoffer i miljøgodkendelsen for jordrensningsanlægget og karteringspladsen.

77 73 Af miljøgodkendelsen for jordbehandlingsanlægget fremgår det dog at: Kan let forurenet jord allerede ved modtagelsen overholde kravene til den ønskede slutdisponering, kan jorden afsættes/bortskaffes direkte, uden om jordrensningsanlægget. Grænseværdien for nyttiggørelse af jorden i etape 8 for kulbrinter, tungmetaller og tjærestoffer (sum PAH/benz(a)pyren) er højere end kriterierne for let forurenet jord. Odense Kommune vurderer imidlertid, at det er miljømæssigt forsvarligt at opbevare jordpartier med forureningsindhold op til grænseværdien for nyttiggørelse i etape 8 på karteringspladsen, da den er indrettet med membranog drænsystem. Desuden vil der ikke forekomme fri oliefase eller koncentrationer af forureningskomponenter i øvrigt, der kan påvirke membranens egenskaber og levetid uhensigtsmæssigt. Opbevaring af forurenet jord kan eventuelt også ske på enhed 2b. Odense Kommune vurderer, at enhed 2b er lige så egnet til opbevaring af jorden som karteringspladsen. Enhed 2b er modsat karteringspladsen omfattet af Deponeringsbekendtgørelsens regler. Det fremgår af bekendtgørelsens 6, at godkendelsesmyndigheden, ud fra en konkret vurdering, kan fastsætte vilkår i godkendelsen om, at mineralsk eller farligt affald kan tillades oplagret på et deponeringsanlæg i en periode på fem år eller mindre, uden at affaldet er optaget på anlæggets positivliste. Det er en betingelse for, at der kan gives tilladelse, at den, der ansøger om en godkendelse, kan sandsynliggøre, at det oplagrede affald kan genanvendes eller nyttiggøres. Selv om det i denne sag kan sandsynliggøres, at jorden kan nyttiggøres til etablering af enhed 8b og 8c, vil nyttiggørelsen næppe ske inden 5 år. Opbevaringen på enhed 2b vil derfor indebære at jorden er optaget på enhed 2b s positivliste. Dette kan enten ske ved tilsynsmyndigheden vurderer, at jorden, der ønskes opbevaret, er omfattet af enhed 2b s gældende positivliste, eller ved at jorden, gennem ny afgørelse, optages på positivlisten. Ifølge kommuneplanens retningslinie 13.5.a skal følgende prioritering tilstræbes ved håndtering, anvendelse og bortskaffelse af forurenet jord i Odense Kommune: 1. Jordens forureningsniveau bestemmes inden jorden håndteres, anvendes eller bortskaffes. Ren jord må ikke sammenblandes med forurenet jord. 2. Forurenet jord renses på et miljøgodkendt anlæg til fri anvendelse, hvis dette er muligt med en rimelig teknisk/økonomisk indsats. 3. Forurenet jord anvendes primært på deponeringsanlæg eller sekundært i bygge- og anlægsprojekter. 4. Forurenet jord deponeres på et deponeringsanlæg eller i et specialdepot i umiddelbar tilknytning hertil. 5. Forurenet jord deponeres på et særskilt specialdepot uden tilknytning til et deponeringsanlæg. Odense Kommune vurderer at Odense Renovations ønske om at undlade rensning af jord, som ved modtagelsen overholder grænseværdierne for nyttiggørelse i etape 8, ikke strider mod denne overordnede prioritering. Rensning af jord til fri anvendelse er ofte ikke muligt med en rimelig teknisk/økonomisk indsats, når jorden er forurenet med tungmetaller og/eller tjærestoffer. Rensning af jord for tungmetaller foregår stadig kun på forsknings- og pilotniveau, mens rensning for tjærestoffer til fri anvendelse kræver en langvarig, intensiv behandling. Jord, med et forureningsindhold op til grænseværdierne for nyttiggørelse i etape 8, kan anvendes uden miljørisici. I den situation finder Odense Kommune, at det ikke er økonomisk rimeligt at foretage rensning af de jordpartier, som kun er forurenet med kulbrinter/oliestoffer. En del af de

78 74 lettere kulbrinter må desuden forventes at blive nedbrudt/afdampe, mens jorden opbevares frem til nyttiggørelse. I de tilfælde, hvor jorden ved modtagelsen ikke overholder grænseværdien for nyttiggørelse i etape 8, vil jorden blive behandlet på jordrenseanlægget. Grænseværdien for nyttiggørelse er for kulbrinterne/oliestofferne så lav at jord fra hot spots, som f.eks. forurening fra en utæt olietank, ikke vil kunne anvendes uden forudgående rensning. Odense Kommune ønsker ikke, at forureningsindholdet i jorden reduceres ved opblanding under håndteringen på anlægget. Vilkårene i miljøgodkendelse for jordbehandlingsanlægget og karteringspladsen vurderes at sikre dette. Der er f.eks. krav om at de enkelte jordpartier skal holdes adskilt fra tilkørsel til anvendelse. Dog kan små partier (mindre end 30 tons), der indeholder samme forureningstype, sammenblandes og herefter betragtes som ét jordparti. Vi vurderer desuden at prøvetagning, analyseantal, vurdering af forureningsindhold mv. bør følge reglerne i Jordflytningsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse nr af 12. december 2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Det betyder bl.a. at der skal foreligge minimum en prøve per 120 tons af den jord, som ønskes anvendt. Ved vurdering af, om et jordparti overholder grænseværdierne for nyttiggørelse i etape 8, skal følgende lægges til grund: Ved et jordparti forstås en mængde jord, som stammer fra et afgrænset areal, f.eks. samme opgravningslokalitet, og som indeholder de samme forureningskomponenter. Hvis mindst tre jordprøver repræsenterer ét jordparti må gennemsnittet af analyseresultaterne ikke overskride grænseværdien og intet enkelt analyseresultat må overskride grænseværdien med mere end 50 %. Hvis færre end tre jordprøver repræsenterer ét jordparti kan gennemsnit ikke anvendes. Vurdering af jordens forureningsindhold efter ovenstående retningslinier, sikrer at overholdelse af grænseværdierne for nyttiggørelse i etape 8 ikke opnås ved sammenblanding af jordpartier med højt forureningsindhold og jordpartier med lavt forureningsindhold. Konkret betyder det for den rensede jord, som allerede findes på ONM, at der skal tages supplerende analyser og at forureningsniveauet skal vurderes for de 6 partier hver for sig. Odense Kommune har tilføjet en grænseværdi for chrom VI på 20 mg/kg TS i tabellen over grænseværdier for nyttiggørelse i etape 8. Det skyldes, at kvalitetskriteriet for chrom total gælder for chrom bortset fra chrom VI. Da vi ikke finder det rimeligt umiddelbart at antage, at der ikke findes chrom VI i jorden, som nyttiggøres, er der suppleret med en grænseværdi for chrom VI. Grænseværdien medfører ikke et krav om at al jord skal analyseres for chrom VI, men hvis historikken for jorden betyder, at der kan være en risiko for indhold af chrom VI, skal der ud over chrom total også analyseres for chrom VI. Eksempelvis skal jord fra garverier, træimprægnering, galvanisering og lignende også analyseres for chrom VI, mens almindelig diffust forurenet byjord ikke skal.

79 Risikovurdering Rambøll har for Odense Renovation A/S udarbejdet en risikovurdering af anvendelsen af op til tons forurenet jord til etablering af perimetervolden omkring etape 8, til voldene mellem deletaperne og til udskiftning af blødbund under den nordlige del af etape 8a. Risikovurderingen forudsætter, at der ikke anvendes jord, som er forurenet med letopløselige stoffer (lette olier/benzin (C6-C10), BTEX, klorerede opløsningsmidler mm.). Risikovurderingen bygger på oplysninger om geologi, potentialeforhold, skønnede mængder af grundvand under etape 8, skønnede mængder af nedsivende regnvand gennem ydersiden af perimetervolden, vandføringen i Landvandskanalen samt forureningskomponenternes egenskaber, herunder sammenhængen mellem faststofkoncentration og udvaskning/porevandskoncentration. Risikovurderingen er foretaget i forhold til recipienter (Landvandskanalen og Odense Fjord) samt grundvand. Vurderingen bygger på en sammenligning af miljøkvalitetskravene i ferskvand med en beregnet maksimal koncentration i Landvandskanalen ved den mindste vurderede afstrømning (sommerafstrømning). For det primære grundvandsmagasin bygger vurderingen på potentialeforholdene (opadrettet gradient mellem det primære og det sekundære magasin). På baggrund af risikovurderingen er der desuden foreslået værdier for den koncentration af en række almindelige forureningskomponenter, der kan tillades i den anvendte jord uden miljømæssig risiko. Værdierne er gengivet i nedenstående tabel 4. Risikovurderingen konkluderer at: Etablering af volde på etape 8 med forurenet jord ikke vil medføre en risiko for forurening af Landvandskanalen og Odense Fjord. Udskiftning af blødbundsområder i etapens nordøstlige hjørne med forurenet jord ikke vil medføre en risiko for forurening af Landvandskanalen og Odense Fjord. Nyttiggørelse af forurenet jord til etablering af volde og til udskiftning af blødbundsområder på etape 8 ikke vil medføre en risiko for forurening af områdets primære grundvandsressource. Nyttiggørelsen kan medføre lokal forurening af det sekundære grundvand. Konklusionen er under forudsætning af, at jordens gennemsnitlige indhold af forureningskomponenter ikke overskrider værdierne i tabel 4, og at jorden ikke indeholder andre forureningskomponenter.

80 76 Max. indhold i forurenet jord mg/kg TS Sum kulbrinter 1000 C 6-C >C 10-C >C 15-C C 20-C Bly 1000 Cadmium 50 Kobber 2000 Zink 3000 Chrom, total 1000 Nikkel 50 Sum PAH 100 Benz(a)pyren 10 Dibenz(a,h)anthracen 3 Tabel 4. Acceptabelt indhold af oliekomponenter, tjærestoffer og metaller i forurenet jord, der anvendes til anlægsarbejder på etape 8, jf. risikovurdering. Odense Kommunes vurdering: Odense Kommune har ingen væsentlige bemærkninger til Rambølls risikovurdering i forhold til grundvandet, herunder den anvendte metode, valgte forudsætninger, data mv. Vi er derfor enige i risikovurderingens konklusion i forhold til grundvandet. Rambøll angiver, at: På grund af den opadrettede gradient mellem det primære og sekundære grundvandsmagasin vil det infiltrerende vand ikke kunne sive ned til det primære grundvandsmagasin. Det er korrekt, at der ikke vil forekomme trykdrevet transport af evt. forurenet grundvand fra det sekundære magasin til det primære grundvandsmagasin. Der vil dog kunne forekomme diffusion af forureningen. Denne transport vurderes dog at være yderst begrænset, og den primære spredningsvej for forureningen er horisontalt i det sekundære grundvand og drænsystemet. Nyttiggørelsen af jord med et indhold af forurening op til grænseværdierne for nyttiggørelse i etape 8 kan medføre lokal forurening af det sekundære grundvand. Ved sammenligning af porevandskoncentrationen i risikovurderingens tabel 5.1 med grundvandskvalitetskriteriet ses overskridelser på op til 100 gange, størst for kulbrinter. Odense Kommune vurderer at denne lokale påvirkning af det sekundære magasin i det konkrete tilfælde er acceptabel. I den første periode, hvor potentialet for udvaskning af forurening fra den nyttiggjorte forurenede jord forventes at være størst, oppumpes det sekundære grundvand under etapen og ledes til afvandingskanal. Forureningen vil altså ikke sprede sig i det terrænnære grundvand, men i stedet blive ledt til recipient. Når oppumpningen ophører, vil omfangsdrænet samle en del af det infiltrerende vand op og fortsat lede det til afvandingskanalerne. Pga. den vertikale bentonitmembran kan en del af det infiltrerende vand dog sive ud i det omkringliggende område og formentlig via afvandingsgrøfterne igen ende i Landvandskanalen. Den primære spredningsvej er altså til recipient.

81 77 Risikovurderingen bygger desuden på en række forudsætninger, der alle er valgt konservativt, så den aktuelle koncentration i det sekundære grundvand forventes at være mindre end angivet i risikovurdering. F.eks. er der ikke medregnet nedbrydning af oliestofferne eller tilbageholdelse i jorden af tungmetaller og tjærestoffer. Herudover vil der være tale om forskellige jordpartier med meget forskelligt indhold af metaller, tjærestoffer og oliekomponenter. Alle stofferne vil derfor ikke forekomme samtidigt i lige høje koncentrationer i de enkelte jordpartier. Det vurderes derfor, at anvendelse af de anvendte forudsætninger giver et robust grundlag for risikovurderingen. Det sekundære grundvandsmagasin er på det pågældende sted i øvrigt ikke væsentligt i forhold til vandindvinding, da ressourcen er saltvandspåvirket. Rambølls risikovurdering i forhold til recipient bygger på at fluxen af forureningsstoffer fra nyttiggørelsen af forurenet jord i etape 8 opblandes i vandføringen i hele Landvandskanalen. Odense Kommune vurderer at målopfyldelsen for Landvandskanalen i stedet skal vurderes ved udledning til Landvandskanalen efter fortynding i blandingszonen - se bemærkninger i afsnit 2.8. Indholdet af forureningsstoffer i drænvand/porevand under etape 8 som følge af nyttiggørelsen af forurenet jord er skønnet i risikovurderingens tabel 5.1 ( Typisk maksimal konc. i porevand ). Sammenlignes dette med grænseværdien for udledning, jvf. afsnit 2.8, ses overskridelser for stofferne cadmium, kobber og zink på hhv. 3,7, 1,4 og 4,3 gange. Risikovurderingen bygger på en række forudsætninger, der alle er valgt konservativt, så den aktuelle koncentration i drænvand/porevand forventes at være mindre end angivet i risikovurderingen. F.eks. er der ikke medregnet nedbrydning af oliestofferne eller tilbageholdelse i jorden af tungmetaller og tjærestoffer. Herudover vil der være tale om forskellige jordpartier med meget forskelligt indhold af metaller, tjærestoffer og oliekomponenter. Alle stofferne vil derfor ikke forekomme samtidigt i lige høje koncentrationer i de enkelte jordpartier. Der vil også ske en fortynding i grøften inden tilledning til Landvandskanalen. Det vurderes derfor sandsynligt, at koncentrationen i udledningen fra etape 8 s drænsystem vil overholde miljøkvalitetskravene efter fortynding i blandingszonen. Der etableres en målebrønd ved udledningen fra grøften til Landvandskanalen, hvor det konkrete indhold af forurening overvåges. Hvis det mod forventning viser sig, at indholdet af forurening i drænvandet fra etape 8 overskrider grænseværdierne for afledning til Landvandskanalen skal drænvandet kobles til perkolatsystemet. Herved sikres målopfyldelse i Landvandskanalen Regnvand, som infiltrerer på perimetervoldens yderside, og som ikke opsamles i omfangsdrænet, vil sive ud i det omkringliggende område og formentlig via afvandingsgrøfterne igen ende i Landvandskanalen. Her kan der være tale om påvirkning af flere afvandingsgrøfter. Fortyndingen i grøfterne vurderes imidlertid at være betydelig, da potentielt forurenet vand fra nyttiggørelsen af forurenet jord i etape 8, vil blive blandet med uforurenet vand fra de øvrige etaper og drænvand i øvrigt. Samlet set vurderes nyttiggørelsen af forurenet jord i etape 8 ikke at udgøre en risiko for Landvandskanalen, når godkendelsens vilkår for udledning af drænvand overholdes.

82 Udledning af drænvand (opsamlet grundvand) samt tag- og overfladevand til Landkanalen/Odense Kanal Udformning ONM er beliggende på et ca. 110 ha stort areal ved Seden Inddæmmede Strand. Området er et fladt inddæmmet areal. Anlægget grænser mod øst op til Odense Kanal. Deponeringsenhederne er alle indrettet med membransystemer, bestående af en geologisk barriere etableret som et komprimeret lerlag og en bundmembran af plast (HDPE). Alle deponeringsenheders membranbelagte arealer har et opadrettet grundvandstryk, idet membranfladerne er placeret under områdets sekundære grundvandsspejl. Områdets sekundære grundvandsspejl er bestemt af et omfangsdræn placeret i periferien af deponeringsenhederne. Under bundmembranen findes der et nedre drænsystem der muliggør en effektiv bortledning af det opsivende grundvand under den midlertidige grundvandssænkning af hensyn til membranarbejder. Grundvandet afledes til en drænpumpebrønd. Ved pumpning er det således muligt, at styre trykniveauet på bundmembranen. I pumpebrøndene er der mulighed for prøveudtagning for hver hoveddrænstreng. Fra opsamlingsbrønden kan det opsamlede grundvand som hovedregel tilføres omfangsgrøften/ drænet omkring Odense Nord Miljøcenter. Der er for hver deponeringsenhed mulighed for at tilføre det opsamlede vand til ONM s perkolatopsamlingssystem, i tilfælde af forurening. I anlægsfasen og i en kortere periode derefter vil forurening kunne ske via advektion, dvs. pga. forskel i tryk på de to sider af membranen. Ved membranbrud vil perkolat kunne sive ned i det sekundære grundvand og blive pumpet ud gennem drænsystemet til recipient. I driftsfasen, når der er deponeret tilstrækkeligt med affald til, at modstå det opadrettede grundvandstryk, ophører pumpningen på det nedre drænsystem, og grundvandsniveauet stiger til niveauet bestemt af enhedernes omfangsdræn. Vandet herfra samles i en brønd (med prøveudtagningsmuligheder) ved gravitation og ledes derfra videre drænpumpebrønden. Forurening vil kunne ske via diffusion, dvs. pga. forskel i koncentration på begge sider af membranen. Der er relativt få stoffer, der kan sive ud ved diffusion, hovedsageligt organiske stoffer. Organiske stoffer betragtes derfor som indikatorer og er derfor udvalgt i grundvandskontrollens analyseprogrammer for de forskellige enheder. Drænsystemet kan opdeles i følgende 3 hovedområder: Omfangsdræn/grøfter omkring ONM Dræn uden for deponeringsenhederne Dræn under deponeringsenhederne Drænsystemet under deponeringsenhederne er udført med hoved- og sidedræn bestående af drænrør og sten. Ud over hoved- og sidedræn er der uden for grænserne for hver deletape etableret et lokalt omfangsdræn. Disse dræn sikrer sammen med drænene uden for deponeringsenhederne, at det sekundære grundvandsspejl forbliver i det fastlagte niveau.

83 79 Omfangsdrænene afvander direkte til opsamlingsbrønde udenfor deponeringsområderne. Drænvandet fra pumpebrøndene pumpes også hertil før den samlede vandmængde føres til afvandingsgrøft og derfra til Landvandkanalen, og videre til Odense Kanal/Odense Fjord. Der er flere udledningspunkter (grøfter) til Landkanalen, der modtager drænvand fra ONM. Slutrecipient for grundvandsudledningen i området er Odense Fjord. Af hensyn til overvågning af systemet er der etableret inspektionsbrønde i forbindelse med omfangsdrænene. Udover drænvand udledes der fra ONM: Overfladevand fra interne veje, p-plads og andre befæstede arealer Tagvand fra administrationsbygning, værkstedsbygning og andre mindre enheder Drænvand fra blødbundsudskiftning og jordvolde bygget med forurenet jord ifm. etape 8 Forurenet jord ønskes anvendt i volde og til blødbundsudskiftning på den nordøstlige del af etape 8. Den tilførte forurenede jord i voldene skal overdækkes med mindst 0,5 m ren jord og muld. Der er ikke membran på ydersiden af jordvoldene, og regnvand vil derfor kunne nedsive gennem dele af voldene og blive opsamlet i drænsystemet. Forurenende stoffer fra jorden, der anvendes ved blødbundsudskiftning under etape 8, vil blive udvasket af det sekundære grundvand. Drænvand, der pumpes under anlægsfasen og en kortere periode derefter, vil blive udledt til Landkanalen via en bestemt grøft. Drænvand, der udledes via gravitation i driftsfasen, vil blive udledt via omfangsdræn, hovedsageligt via samme grøft, men muligvis også, i mindre omfang, via flere grøfter, til Landkanalen Påvirkning af vandløb og overfladerecipienter Ved membranbrud kan der ske forurening af drænvandet med perkolat, enten ved advektion i anlægsfasen og kort tid derefter, eller ved diffusion i driftsfasen. Der foreligger analyseresultater for en række udtagne prøver af drænvandet under de etablerede enheder. Forskellene i stofindholdene i de udtagne drænvandsprøver fra de enkelte brønde vurderes at kunne have sammenhæng med dels naturlige variationer i det i området forekommende grundvands indhold af stofferne. Til dels måske til tider også en vis perkolatpåvirkning. Miljøstyrelsen har, i afgørelsen for overgangsplanen for ONM, på grundlag af foreliggende analyseresultater for udtagne drænvandsprøver for de enkelte enheder, fastlagt analyseparametre, analyseprogram og alarmværdier for drænvandsprøverne i forskellige enheder. Der har i de hidtil udtagne prøver været et beskedent indhold af forurenende stoffer set i forhold til belastning af Odense Fjord. Der er i afgørelsen om overgangsplanen også stillet krav til indretning og vedligeholdelse af drænsystemet, så det altid er velfungerende, og der er mulighed for inspektion og rensning.

84 80 Odense kommunes vurdering Jf. 28 i Miljøbeskyttelsesloven kræver det godkendelsesmyndighedens tilladelse at lede spildevand til vandløb, søer eller havet. Pga. den potentielle forurening af drænvand, tag- og overfladevand fra ONM, vurderes at tilledningen til Landkanalen kræver udledningstilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 28. Udledningstilladelsen baseres på prøvetagning i en brønd lige før udledning i Landkanalen med indregning af blandingszonen (fortyndingsfaktor 30) for den tilledning, der kommer fra etape 8. Hertil kommer - for ONM generelt, herunder etape 8 - prøveudtagning gennem vilkårsfastlagt grundvandskontrol for hver enhed. For udledning fra etape 8 analyseres der dels for grundvandsparametrene, dels for andre stoffer, som PAH er og metaller, der findes i det forurenede jord. Parametrene i udledningstilladelsens vilkår 45 er udvalgt ud fra, hvilke stoffer der kan forventes at være i den forurenede jord. Ved overskridelse af grænseværdierne skal der omkobles til perkolatsystemet. Tilbagekobling til recipient kan først foretages, når 3 prøver har vist, at man igen er under kriterierne. Ud over prøvetagning og analysering, som anført ovenfor, skal der i forbindelse med udledning af drænvand fra ONM generelt, udføres prøvetagning og analysering som anført i gældende vilkår for grundvandskontrol for ONM s enheder, herunder også enhederne på etape 8. Tilsynsmyndigheden kan ud fra grundvandskontrollen vurdere, hvornår drænvandet fra en eller flere enheder skal omkobles til perkolatsystemet, og hvornår drænvandet kan tilbagekobles til recipient. Miljøstyrelsen har, i afgørelsen om overgangsplanen for ONM, fastlagt et analyseprogram for drænvandet på enhederne 1a, 1b, 1c og SD og yderligere sat vilkår om udarbejdelse af grundvandskontrolprogram for enhed 2b. Fyns Amt har i miljøgodkendelsen til etape 7 fastlagt analyseprogrammer for kontrol af grundvandet, og Odense Kommune har i denne afgørelse sat vilkår om grundvandskontrollen for enhed 8a. Odense Kommune vurderer, at både antal prøver og udvalgte parametre er dækkende for alle udledninger, undtagen for etape 8, hvor der er øget risiko pga. anvendelsen af forurenet jord. Odense Kommune stiller derfor ikke yderligere krav til prøveudtagning for de øvrige etaper/enheder. Da den øgede risiko for etape 8 skyldes nyttiggørelsen af forurenet jord, bør det ved vilkår fastsættes, at hvis der alligevel ikke foretages nyttiggørelse af forurenet jord i forbindelse med etableringen af etape 8, vil kravene om supplerende prøvetagning i ny målebrønd mv. bortfalde. Alle gældende vilkår om grundvandskontrol for det sekundære grundvand udgør grundlaget for vurdering af udledningen af drænvandet til Landkanalen/Odense Kanal. Odense Kommune vurderer, at de udvalgte stoffer i grundvandskontrolprogrammerne er de stoffer, der er størst sandsynlighed for at finde i grundvandet, ved forurening med perkolat. Odense Kommune vurderer derfor, at de udvalgte stoffer i grundvandskontrollerne er repræsentative kan anvendes til kontrol af udledningen. Da der udledes til Landkanalen, og derfra til Odense Kanal, er der ikke krav om forsinkelse af det udledte overfladevand.

85 81 Landkanalen er målsat til Godt økologisk potentiale. Odense Kanal munder i Odense Fjord, som er målsat som referenceområde for naturvidenskabelige studier. Målsætningen er ikke opfyldt. Odense Fjord er endvidere omfattet af såvel EU s fuglebeskyttelsesdirektiv som EU s habitatdirektiv. Iht. Fyns Amts regionplan 2005 er målsætning for Odense Kanal Fiskevand til lyst og/eller erhvervsfiskeri. Odense Kommune stiller krav om overholdelse af grænseværdier, jf. udledningstilladelsens vilkår 45, for udvalgte stoffer, for at sikre, at Odense Fjord ikke bliver yderligere belastet, med konsekvenser for målopfyldelsen. Odense Kommune vurderer at udledningen af tag-, overflade- og drænvand fra ONM ikke vil give hydrauliske problemer i området, da vandtransporten i Odense Kanal er styret af tidevandet, og da udledningsmængden er forsvindende i forhold til kapaciteten i Odense Kanal. For udledningen fra etape 8 gælder særligt, at Odense Renovation har fået foretaget en miljøkonsekvensvurdering i forbindelse med anvendelse af forurenet jord til blødbundsskiftning og volde. Den anvendte model er konservativ, da den ikke tager højde for hverken tilbageholdelse eller nedbrydning af miljøfremmede stoffer, inden tilledning til recipient. Miljøfremmede stoffer vil blive udvasket fra det forurenede jord og udledt til Landkanalen. Udvaskningen formodes at være størst fra blødbundsudskiftning, da det forurenede jord vil være i direkte kontakt med det sekundære grundvand. Overfladevand, som afstrømmer fra den forurenede jord under anlægsarbejdet i etape 8, vil ifølge ansøgeren ikke være forurenet væsentligt med forureningskomponenter fra jorden. Regnvandet fra de ikke membranlagte sider af jordvoldene vil nedsive og blandes med det øvrige drænvand. Det forurenede jord, brugt til blødbundsudskiftning under etape 8, vil være i direkte kontakt med det sekundære grundvand, og dermed vil vandet blive forurenet med de miljøfremmede stoffer, der findes i det forurenede jord. Odense Kommune vurderer, at drænvandet fra etape 8, før udledning skal analyseres for PAH er, benz(a)pyren, dibenz(a,h)anthracen og tungmetaller, så det sikres, at udledningen ikke overskrider grænseværdierne. De fortyndingsfaktorer, der kan være tilstedet inden udledning til Landkanalen, kendes ikke i detaljer. Der stilles derfor krav til etablering af målerbrønd ved udledning til Landkanalen, hvor prøverne af det fortyndede drænvand fra etape 8 skal udtages. Grænseværdierne fastsættes jf. Bekendtgørelse 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenede stoffer til vandløb, søer eller havet, med en fortyndingsfaktor 30, med baggrund i recipientens størrelse, flow samt biologisk værdi. Ifølge ansøgerens miljøkonsekvensvurdering er der ikke en uacceptabel miljørisiko forbundet med anvendelsen af forurenet jord til volde og blødbundsskiftning ved etape 8. Udledning af drænvand fra etape 8 vil hovedsageligt blive udledt via en grøft til Landkanalen. Det er derfor kun i denne grøft, og ikke i alle grøfter, der udleder til Landkanalen, at Odense Kommune stiller krav til etablering af målebrønd til udtagning af prøver fra etape 8. Odense Kommune stiller krav om omkobling til perkolatsystemet ved overskridelse af en eller flere grænseværdierne. Omkoblingen skal sikre, at der ikke tilføres miljøfremmede stoffer til Landkanalen, som kan forhindre målopfyldelsen for recipienten eller for Odense Fjord. Odense

86 82 Kommune vurderer, ud fra erfaringerne siden ONM blev taget i drift, at sandsynligheden for omkobling til perkolatsystemet er begrænset. Den samlede udledning bidrager med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer til vandområdet, men ikke i en størrelsesorden, som vil være til hinder for opfyldelse af målsætningen i Odense Fjord. På lang sigt kan det blive nødvendigt at tilbageholde næringsstoffer og miljøfremmede stoffer i regnvandsudløbene for at opfylde målsætningen i vandområdet. Bekendtgørelse nr. 1022, giver i 12 mulighed for udpegning af blandingszoner omkring udledningspunkter. Koncentrationerne af et eller flere miljøfremmede stoffer kan overskride de relevante miljøkvalitetskrav inden for blandingszonen, hvis de ikke påvirker det øvrige vandområdes opfyldelse af disse krav. Miljøkvalitetskravene skal overholdes i udkanten af blandingszonen. Odense Kommune vurderer, at udpegning af en blandingszone der strækker sig fra udledningspunktet for grøften, der modtager pumpet drænvand fra etape 8, til Landkanalens pumpestation, ikke vil påvirke det øvrige vandområdes kravopfyldelse. Der stilles krav om, at der skal indsendes et projekt for konkret udregning af blandingszonen, da zonens udstrækning skal søges nedbragt. Der henvises til Miljøprojekt nr. 690, Udledning af miljøfarlige stoffer med spildevand, af 2002 for nærmere beskrivelse af definition og beregning af blandingszoner.

87 83 Bilag 1 Positivliste for etape 8, ONM Affaldstyper er angivet jf. Bekendtgørelse nr af 18. december 2012 om affald, bilag 2 (EAK-koder) Boremudder og andet boreaffald Boremudder og boreaffald indeholdende olie Boremudder og andet boreaffald indeholdende farlige stoffer Affald fra træforarbejdning og fremstilling af pladematerialer og møbler Savsmuld, spåner, afskåret materiale, tømmer, spånplader og finer indeholdende farlige stoffer Affald fra tekstilindustrien Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer Affald fra olieraffinering Bundslam fra tanke Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer Brugt filterjord Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer Affald fra uorganisk-kemiske processer, ikke andetsteds specificeret Brugt aktivt kul (med undtagelse af ) Affald fra asbestforarbejdning Sod Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af primære organisk-kemiske forbindelser Andre filterkager og brugte absorptionsmidler Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af plast, syntetisk gummi og kunstfibre Andre filterkager og brugte absorptionsmidler Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af organiske farvestoffer og pigmenter (med undtagelse af 06 11) Andre filterkager og brugte absorptionsmidler Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af organiske plantebeskyttelsesmidler (med undtagelse af og ), træbeskyttelsesmidler (med undtagelse af 03 02) og andre biocider Andre filterkager og brugte absorptionsmidler Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af lægemidler Andre filterkager og brugte absorptionsmidler Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af fedt, smørelse, sæbe, detergenter, desinfektionsmidler og kosmetiske midler Andre filterkager og brugte absorptionsmidler Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af finkemikalier og kemiske produkter, uspecificerede Andre filterkager og brugte absorptionsmidler Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer

88 Affald fra fremstilling, formulering, distribution, brug og fjernelse af maling og lak Affald fra fjernelse af maling eller lak Affald fra fremstilling, formulering, distribution og brug af klæbestoffer og fugemasser (herunder tætningsmidler) Klæbestof- og fugemasseaffald indeholdende organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer Klæbestof- og fugemasseslam indeholdende organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer Affald fra kraftværker og andre forbrændingsanlæg (med undtagelse af 19) Flyveaske og kedelstøv stammende fra olie Flyveaske fra emulgerede kulbrinter anvendt som brændsel Bundaske, slagge og kedelstøv fra kombineret forbrænding indeholdende farlige stoffer Flyveaske fra kombineret forbrænding indeholdende farlige stoffer Affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer Affald fra jern- og stålindustrien Fast affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer Slam og filterkager fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer Affald fra termisk baserede aluminiumsværker Støv fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer Andet partikelformet materiale og støv (herunder fra kuglemøller) indeholdende farlige stoffer Fast affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer Slam og filterkager fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer Affald fra termisk baserede blyværker Støv fra røggasrensning Andet partikelformet materiale og støv Fast affald fra røggasrensning Slam og filterkager fra røggasrensning Affald fra termisk baserede zinkværker Støv fra røggasrensning Fast affald fra røggasrensning Slam og filterkager fra røggasrensning Affald fra termisk baserede kobberværker Støv fra røggasrensning Fast affald fra røggasrensning Slam og filterkager fra røggasrensning Affald fra andre termisk baserede ikke-jernmetalværker Støv fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer Slam og filterkager fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer Affald fra jernstøberier Ubenyttede støbekerner og -forme indeholdende farlige stoffer Brugte støbekerner og -forme indeholdende farlige stoffer Støv fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer Andet partikelformet materiale indeholdende farlige stoffer Affald fra metalstøberier Ubenyttede støbekerner og -forme indeholdende farlige stoffer Brugte støbekerner og -forme indeholdende farlige stoffer Støv fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer Andet partikelformet materiale indeholdende farlige stoffer Affald fra fremstilling af glas og glasprodukter Affaldsglas i form af småpartikler samt glaspulver indeholdende tungmetaller (f.eks. fra katodestrålerør) Fast affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer Slam og filterkager fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer Fast affald fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer Affald fra fremstilling af keramikvarer, mursten, tegl og byggematerialer Fast affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer Affald fra fremstilling af cement, kalk og mørtel og produkter baseret herpå Affald fra fremstilling af asbestcement indeholdende asbest Fast affald fra røggasrensning indeholdende farlige stoffer

89 Affald fra krematorier Affald fra røggasrensning indeholdende kviksølv Affald fra formning, tildannelse samt fysisk og mekanisk overfladebearbejdning af metal og plast Affald fra sandblæsning indeholdende farlige stoffer Brugte slibeemner og slibematerialer indeholdende farlige stoffer Udtjente køretøjer fra forskellige transportformer (herunder materiel, der ikke er beregnet til vejkørsel) og affald fra ophugning af udtjente køretøjer og fra vedligeholdelse af køretøjer (med undtagelse af 13, 14, og 16 08) Bremseklodser indeholdende asbest Affald fra elektrisk og elektronisk udstyr Kasseret udstyr, som indeholder fri asbest Farlige dele fjernet fra kasseret udstyr Affald fra foringer og ildfaste materialer Kulstofbaserede foringer og ildfaste materialer fra metallurgiske processer indeholdende farlige stoffer Andre foringer og ildfaste materialer fra metallurgiske processer indeholdende farlige stoffer Foringer og ildfaste materialer fra ikke-metallurgiske processer indeholdende farlige stoffer Beton, mursten, tegl og keramik Blandinger eller separerede fraktioner af beton, mursten, tegl og keramik indeholdende farlige stoffer Træ, glas og plast Glas, plast og træ, som indeholder eller er forurenet med farlige stoffer Bitumenholdige blandinger, kultjære og tjærede produkter Bitumenholdige blandinger indeholdende kultjære Kultjære og tjærede produkter Jord (herunder opgravet jord fra forurenede grunde), sten og klapmaterialer Jord og sten indeholdende farlige stoffer Klapmateriale indeholdende farlige stoffer Ballast fra banespor indeholdende farlige stoffer Isolationsmateriale og asbestholdige byggematerialer Isolationsmateriale indeholdende asbest Andet isolationsmateriale bestående af eller indeholdende farlige stoffer Asbestholdige byggematerialer, støvende Gipsbaserede byggematerialer Gipsbaserede byggematerialer forurenet med farlige stoffer Andet bygnings- og nedrivningsaffald Kviksølvholdigt bygnings- og nedrivningsaffald Bygnings- og nedrivningsaffald indeholdende PCB (f.eks. PCB-holdige fugemasser, PCB-holdige, harpiksbaserede gulvbelægninger, PCB-holdige termoruder og PCB-holdige kondensatorer) Andet bygnings- og nedrivningsaffald (herunder blandet affald) indeholdende farlige stoffer Affald fra forbrænding eller pyrolyse af affald Filterkage fra røggasrensning Fast affald fra røggasrensning Brugt aktivt kul fra røggasrensning Bundaske og slagge indeholdende farlige stoffer Flyveaske indeholdende farlige stoffer Kedelstøv indeholdende farlige stoffer Affald fra pyrolyse indeholdende farlige stoffer Stabiliseret eller solidificeret affald Affald, som er markeret som farligt affald og som er delvis stabiliseret Affald, som er markeret som farligt affald og som er solidificeret Forglasset affald og affald fra forglasning Flyveaske og andet affald fra røggasrensning Ikke-forglasset fast fase

90 Perkolat fra lossepladser Perkolat fra lossepladser indeholdende farlige stoffer Affald fra spildevandsrensningsanlæg, ikke andetsteds specificeret Affald fra membransystemer indeholdende tungmetaller Slam indeholdende farlige stoffer fra biologisk behandling af industrispildevand Slam indeholdende farlige stoffer fra anden behandling af industrispildevand Affald fra fragmentering af metalholdigt affald Den lette fraktion og støv indeholdende farlige stoffer Andre fraktioner indeholdende farlige stoffer Affald fra regenerering af olie Brugt filterjord Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer Affald fra røggasrensning Affald fra mekanisk behandling af affald (f.eks. sortering, neddeling, sammenpresning og pelletering), ikke andetsteds specificeret Træ indeholdende farlige stoffer Andet affald (herunder blandinger af materialer) fra mekanisk behandling af affald indeholdende farlige stoffer Affald fra rensning af jord og grundvand Fast affald fra rensning af jord indeholdende farlige stoffer Slam fra rensning af jord indeholdende farlige stoffer Slam fra rensning af grundvand indeholdende farlige stoffer Separat indsamlede fraktioner (med undtagelse af 15 01) Træ indeholdende farlige stoffer

91 Bilag 2 Sikkerhedsstillelse 87

92 88