Indholdsfortegnelse. Forord 7 Sammenfatning Perspektivering Metode Karakteristik af virksomhederne 25

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Forord 7 Sammenfatning 9. 1. Perspektivering 15 2. Metode 17. 3. Karakteristik af virksomhederne 25"

Transkript

1 Nordic Sustainability Index II 5 Indholdsfortegnelse Forord 7 Sammenfatning 9 De store virksomheder er i overtal 9 Stærk opbakning til internationale konventioner og normer 10 Medicinen er den samme Perspektivering Metode Virksomhedsudvælgelse 18 Kriterier Karakteristik af virksomhederne Nationalitet Størrelse Sektorer Ejerforhold 28 Markedsforhold Indtjening og finansielle nøgletal Virksomhedernes initiativer Corporate Governance Community Kunder Medarbejdere Leverandører og supply chain Miljø Samlet analyse af virksomhedens initiativer Virksomhedssegmenter Forskelle mellem de enkelte nordiske lande Forskelle mellem store og SME virksomheder Forskelle mellem de enkelte sektorer 80 Executive Summary 83 A majority of large cap companies 83 Strong support of international conventions and norms 84 The same medicine 86 Kilder 89

2 6 Nordic Sustainability Index II

3 Nordic Sustainability Index II 7 Forord Dette er anden fase af projekt Nordic Sustainability Index. Overordnet går hele projektet ud på at kortlægge og beskrive 50 af de nordiske børsnoterede virksomheder, som fokuserer mest på bæredygtighed og corporate governance. Første fase blev afsluttet med en ekspert-work-shop 8. maj Forinden blev der for det første udviklet en ny metode til rating af nordiske virksomheders bæredygtighed, inspireret af tilsvarende internationale rating-metoder. For det andet blev de to mest bæredygtige virksomheder i 25 brancher kortlagt, med de 500 største børsnoterede virksomheder i Sverige, Norge, Finland og Island som udgangspunkt. I realiteten blev det kun til 40 virksomheder i alt, da der ikke på daværende tidspunkt kunne findes tilstrækkeligt mange kandidater i flere af brancherne. Endelig blev de mest bæredygtige virksomheder og deres kursudvikling kædet sammen i et nyt aktieindeks, Nordic Sustainability Index. Anden fase, som denne rapport markerer afslutningen på, har bestået af en nærmere beskrivelse af de 40 bæredygtige virksomheder suppleret med ti nye, samt en analyse af deres metoder og initiativer inden for området. Formålet er at inspirere andre nordiske virksomheder og institutionelle investorer m.fl. til at integrere social-, miljømæssig- og økonomisk bæredygtighed i deres strategi, managementsystemer og rapportering. Efter en kort international perspektivering i kapitel 1 redegøres der i kapitel 2 for begreber og analysemetode. Kapitel 3 fortsætter med en karakteristik af de 50 virksomheder, som indgår i analysen, med fokus på nationalitet, størrelse, ejerforhold, branche, markedsforhold samt indtjenings- og finansielle forhold. Det understreges, at der nødvendigvis ikke er tale om netop de 50 virksomheder, som er kommet længst med CSR/bæredygtighed i de nordiske lande, da der i udvælgelsen så vidt muligt er lagt vægt på en jævn fordeling størrelses- og sektormæssigt. På baggrund af en omfattende profil af hver enkelt af de medvirkende virksomheder, analyseres det i kapitel 4, hvilke CSR-initiativer de 50 virksomheder har taget på de forskellige områder. Endelig undersøges det i kapitel 5, hvorvidt der er forskel på, hvordan de enkelte nationale, størrelses- og sektormæssige virksomhedssegmenter har implementeret det nye virksomhedsparadigme. Denne anden fase af Nordic Sustainability Index er finansieret af Nordisk Ministerråd og Arbejdsmarkedsstyrelsen i Danmark. Analysen er gennemført af analyseselskabet GES Investment Services Danmark i samarbejde med GES Investment Services International i Sverige.

4 8 Nordic Sustainability Index II Vi håber, at denne rapport kan være med til at videreformidle nogle af de erfaringer, som pionererne inden for CSR/bæredygtighed i Norden har høstet og dermed være en støtte til, at endnu flere nordiske virksomheder begiver sig ud på samme rejse. GES Investment Services DK, København, april 200.

5 Nordic Sustainability Index II 9 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at karakterisere og beskrive 50 af de børsnoterede virksomheder i Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark, som er kommet længst med bæredygtighed og corporate governance Nogle af virksomhederne er blandt dem, der er længst fremme med CSR/bæredygtighed ikke bare i de nordiske lande, men i hele verden. Nordisk erhvervsliv er generelt kendt for at være foran, især når det gælder miljø og medarbejderforhold. Denne fortrops initiativer på området er derfor velegnet som ledetråd for andre virksomheder, der ønsker at gå i samme retning. Grundlaget for analysen er en omfattende profilering af hver enkelt af de 50 virksomheders faktiske adfærd og ledelsesmæssige beredskab målt på omkring 125 parametre. Parametrene er systematiseret ud fra en matrix, som vertikalt består af områderne virksomheden generelt, community, kunder, medarbejdere, leverandører, miljø og corporate governance. Horisontalt inddeles parametrene i forretningspolitiker, styreprogrammer, rapportering, indikatorer og auditering/assurance/verificering. Oplysningerne er så vidt muligt godkendt af de medvirkende virksomheder. I rapporten redegøres der også for, i hvilket omfang virksomhederne i enkelte segmenter har implementeret parametrene inden for matrixsystematikken. De store virksomheder er i overtal De 50 virksomheder er ikke nødvendigvis dem, som er kommet længst med implementering af CSR. I udvælgelsen er der også lagt vægt på en vis størrelses- og branchemæssig spredning. Derfor kan det ikke udelukkes, at der findes enkelte andre nordiske virksomheder, som er kommet lige så langt. Selv om formålet ikke er en rating af de enkelte virksomheder, er det slående, at der er meget stor forskel på, hvor langt de udvalgte virksomheder er nået. Det strækker sig fra de bedste i verden, til virksomheder, som ikke er nået markant længere end andre børsnoterede virksomheder. Nordens superliga, når det gælder CSR/bæredygtighed, er således ikke meget større end de 10 pct. af de 500 største børsnoterede virksomheder, som er udvalgt her. Specielt er der ikke mange mindre og mellemstore virksomheder, som kan fremvise et markant ledelsesberedskab på området. Der er pionerer i

6 10 Nordic Sustainability Index II alle virksomhedsstørrelser, helt ned til en markedsværdi på nogle få hundrede millioner DKK. Men langt hovedparten tilhører gruppen af de allerstørste børsnoterede virksomheder med en markedsværdi på over 10 milliarder DKK. Pionererne findes også i alle brancher. Men de er flest i sektorer med høj generel potentiel risiko på miljø- og menneskerettighedsområdet, som f.eks. olie- og gasudvinding, forsyning, kemi, papir- og skovindustri, generel industri og forbrugsgoder. Derimod er der færre inden for sektorerne finans, sundhed og bioteknologi, IT og telecom. Fordelt på lande tyder analysen på, at CSR/bæredygtighed har størst forankring i Sverige, mens det ikke har været muligt at finde islandske pionervirksomheder. Blandt de 50 er der en klar overrepræsentation af virksomheder, som operer på de globale markeder. Men også blandt selskaber som fokuserer på hjemmemarkedet samt det europæiske og nordamerikanske marked, kan der findes virksomheder, som er kommet langt med CSR. Endelig har det ikke været muligt at dokumentere en signifikant sammenhæng mellem på den ene side CSR/bæredygtighed og på den anden side økonomisk indtjening, finansielle nøgletal og forskellige ejerforhold. Stærk opbakning til internationale konventioner og normer Helt overordnet anvender de nordiske virksomheder de mange betegnelser for CSR/bæredygtighed i flæng som betegnelse for nogenlunde det samme indhold. Mest anvendt er dog i prioriteret rækkefølge etik, bæredygtighed, social ansvarlighed og Corporate Social Responsability (CSR) eller det reducerede begreb Corporate Responsability (CR). Begreber som Corporate Citizenship og Triple Bottom Line er derimod betydeligt mindre anvendt. Når det gælder værdier og politikker, støtter knap halvdelen af virksomhederne sig til de 10 principper i FNs Global Compact. 76 pct. forpligter sig eksplicit i forhold til ILOs otte kernekonventioner om arbejdstagerrettigheder, mens kun godt en tredjedel følger OECDs Guidelines for Multinational Entreprises. Den mest anerkendte internationale standard på procesområdet, AA1000, anvendes kun af 12 pct. af de 50 nordiske selskaber. Det gælder dog halvdelen af de ti nordiske virksomheder, som er kommet længst med CSR/bæredygtighed. Når det gælder rapportering, erklærer knap halvdelen (48 pct.), at de i større eller mindre grad følger den mest anvendte internationale standard på området, Global Reporting Initiative (GRI). 44 pct. af de nordiske virksomheder udarbejder et supplerende regnskab sammen med det finansielle regnskab, hvor de generelt redegør for de ikke finansielle for-

7 Nordic Sustainability Index II 11 hold. Som oftest benævnes det en bæredygtighedsrapport eller en CSRrapport. Der er dog en klar tendens til, at stadig flere af de virksomheder, som er længst på området, integrerer de finansielle og ikke finansielle parametre i en samlet paperback årsrapport, som uddybes på virksomhedens website. Knap halvdelen af de supplerende rapporter er verificeret af en uafhængig tredjepart. Det drejer sig typisk om en af verdens største revisionsselskaber. Generelt er det især de største virksomheder, som søger compliance i forhold til de mest anerkendte universelle konventioner, codes of conducts og standarder. Derudover støtter stort set alle de 50 virksomheder sig til et sæt individuelle værdier, ofte defineret i dialog med de vigtigste stakeholders. I CSR-bevægelsens barndom var virksomhedernes arbejde med ikke finansielle forhold typisk en-dimentionelt. Nogle virksomheder fokuserede f.eks. på miljø, mens andre var mere optaget af sundhedsforhold. Nogle virksomheder anså det som vigtigst at forpligte sig overfor internationale codes of conducts, mens andre lagde mere vægt på at rapportere mere eller mindre anekdotisk om deres initiativer på de nye områder. I dag bestræber de mest bæredygtige virksomheder sig på at komme hele vejen rundt til alle relevante stakeholdergrupper og forankre implementeringen på en systematisk måde. Fordelt på stakeholder-grupper viser analysen, at de mest bæredygtige nordiske virksomheder fokuserer mest på corporate governance og miljø. Mange corporate governance forhold er typisk lovbefalede og hertil kommer, at feltet er et af dem, der har fået mest opmærksomhed i de senere år ikke kun i Norden, men også i hele verden. At virksomhederne også fokuserer meget på miljø er ikke overraskende i betragtning af, at det var et af de første ikke-finansielle områder, som virksomhederne begyndte at interessere sig for. Mindst fokus har de 50 nordiske virksomheder derimod på supply chain og community. Forklaringen er, at krav til leverandører er det nyeste felt inden for CSR/bæredygtighed, og samtidig er det et af de vanskeligste at håndtere. Hvad angår community, bekræfter denne analyse, at europæiske virksomheder er langt mindre fokuserede på engagement i lokalsamfundet, velgørenhed og donationer til kulturelle arrangementer m.v. end virksomheder i USA. Nordiske virksomheder er derimod kendt for at fokusere meget på medarbejderforhold. Her er dækningsgraden på de enkelte måleparametre næsten lige så høj som på miljøområdet. Især er rapporteringen om styresystemer for arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder meget udbredt, mens det kniber mere med offentliggørelsen af kvantitative data for f.eks. sygefravær og medarbejdertilfredshed.

8 12 Nordic Sustainability Index II Hvad angår selve implementeringen og forankringen, viser analysen, at de 50 nordiske virksomheder er kommet længst med rapporteringen til omverdenen. Det gælder igen især på miljø- og corporate governance området. Ca. 90 pct. af virksomhederne rapporterer om miljøforhold i deres årsrapporter, på websiten og i lidt mindre grad i specielle miljø- eller bæredygtighedsregnskaber. I modsætning til de andre områder er informationsniveauet meget højt på miljøområdet, både når det gælder politik, programmer og indikatorer samt data. På corproate governance området er det gennemgående træk, at virksomhederne som følge af lovgivning og andre regler rapporterer om hovedparten af de punkter, analysen måler på dog ofte kun delvist dækkende. Til gengæld er rapporteringen mindst udbredt omkring leverandørforholdene/supply chain. Det gælder specielt data og indikatorer, som viser resultaterne af at stille krav til leverandørerne omkring miljø og sociale forhold. Rapporteringen omkring medarbejderforhold er også forholdsvis dækkende og udbredt, mens det er noget mindre for kunder og community-forhold. I vid udstrækning har de mest bæredygtige nordiske virksomheder også indført en række styreprogrammer til at implementere værdier og politik på de enkelte områder. Det gælder især på medarbejder- og miljøområdet. Nærmere bestemt drejer det sig f.eks. om uddannelses- og efteruddannelsessystemer, kollektive forhandlinger, medarbejderinvolvering og arbejdsmiljø. Inden for miljø drejer det sig især om certificerede miljøledelsessystemer som EMAS og ISO eller mindre omfattende systemer, som dog indeholder mange af de samme elementer. Til gengæld er de nordiske virksomheder ikke nået så langt med formelle og klart afgrænsede forretningspolitikker og værdier på flere af områderne. Det gælder især på kundeområdet, hvor f.eks. kun hver femte har en forretningspolitik vedrørende produktsikkerhed og marketing. På den anden side har langt hovedparten af virksomhederne formuleret en helt eller delvist dækkende miljøpolitik. Endelig kan det konstateres, at verificeringen (dækker også her over assurance og audit) er mest udbredt på miljøområdet. Her har to tredjedele af virksomhederne en uafhængig tredjeparts verificering, som er et krav for at blive certificeret efter EMAS eller ISO På leverandørområdet findes et helt eller delvist dækkende verificerings- eller auditeringssystem i en tredjedel af virksomhederne. I mange virksomheder drejer det sig dog udelukkende om virksomhedens egen overvågning af, om leverandørerne overholder de opstillede krav. De øvrige områder bliver generelt kun verificeret, hvis de indgår i en generel bæredygtigheds- eller CSR-rapport. Af dem bliver ca. halvdelen verificeret af en uafhængig tredjepart.

9 Nordic Sustainability Index II 13 Medicinen er den samme Det er udelukkende de største virksomheder med en markedsværdi på mere end 10 milliarder DKK, som hidtil har fået verificeret deres supplerende ikke-finansielle rapportering. I det hele taget er det generelle billede på stort set alle ca. 125 parametre, at de største virksomheders implementering er mere omfattende og systematisk end den, de mindre og mellemstore står for. Det fremgår også af, at ingen af de små og mellemstore virksomheder findes på top-ti-listen over de virksomheder, som er kommet længst på de 125 målepunkter. Faktisk er kun to af virksomhederne placeret i den bedste halvdel af de 50 nordiske virksomheder. Generelt er der dog ikke den store forskel på, hvordan de forskellige virksomhedsstørrelser håndterer CSR-paradigmet. Det gælder også for de forskellige sektorer. Nogle, her især de finansielle virksomheder, er endnu ikke nået så langt som de øvrige sektorer. Men der er ikke afgørende forskel på, hvordan virksomhederne forsøger at håndtere værdier, systemer, data, rapportering og verificering i forhold til miljø, corporate governance, kunder, medarbejdere, leverandører, community og andre centrale stakeholdergrupper. På længere sigt må man dog forvente, at virksomhederne opprioriterer de områder, som har relativt størst betydning for virksomheden og de mest centrale stakeholders. De 50 medvirkende virksomheder i analysen er: Fra Sverige: SCA, SKF, Scania, Skanska, Volvo, NCC, Ericsson, TeliaSonera, Electrolux, H&M, Elanders, Trelleborg, Lindex, AstraZeneca, Gambro, SHB, Nordea, Föreningssparbanken, Castellum og JM. Fra Norge: Norsk Hydro, Statoil, Norsk Skog, Håg, Tomra, Telenor, Ekornes, DnB og Storebrand. Fra Finland: Nokia, Stora Enso, UPM, Rautaruukki, Wärtisla, Raisio, Metso, Tietonator, Elcoteq, Kesko, Uponor og Sampo. Fra Danmark: Brdr. Hartmann, Vestas, ISS, TDC, Danisco, Novo Nordisk, NovoZymes, Chr. Hansen og Coloplast.

10 14 Nordic Sustainability Index II

11 Nordic Sustainability Index II Perspektivering Der er sket meget, siden begrebet bæredygtighed for alvor blev lanceret i Brundtlandrapporten for næsten 20 år siden. Nogle år senere blev et helt nyt virksomhedsparadigme udkrystalliseret med nye forretningsværdier, nye måleindikatorer, et bredere ansvar overfor de mest centrale stakeholders og helt nye offentlige regnskaber. For ti år siden blev der over hele verden produceret mindre end 100 rapporter, som i større omfang fokuserede på ikke finansielle forhold som miljø, bæredygtighed, etik, menneskerettigheder m.v. I 1999 var antallet femdoblet, og nu er det steget til mere end 1500 registrerede rapporter globalt set. 1 Europa er ledende på rapporteringsområdet med 58 pct. af alle rapporter i perioden USA og Canada står for 20 pct., det samme gør Asien og Australien. Derudover findes de supplerende regnskaber kun få steder i nævneværdigt omfangsom f.eks. i Sydafrika og Brasilien. Kvalitativt er de største europæiske virksomheders rapportering også bedre end de amerikanske og asiatiske. Det skyldes især, at europæerne lægger vægt på engagement i forhold til de forskellige interessent/stakeholder-grupper, mens amerikanske virksomheder typisk er mere optaget af charity og donationer til lokalområdet. 2 Ca. 20 pct. af de europæiske non-financial-reports kommer fra de nordiske lande. Flere af dem betragtes som blandt de allerbedste i verden. I det hele taget er miljøansvarlighed, menneskerettigheder og gode ledelsessystemer generelt mere indarbejdet i Nordens største virksomheder end i de største europæiske virksomheder generelt. Det fremgår bl.a. af, at mens ti procent af de 300 største virksomheder i Europa er svenske, norske, finske eller danske, er hele 15 pct. af de 100 selskaber, som rates til at være bedst til bæredygtighed, nordiske. Heraf er ni selskaber svenske, tre norske, to finske og ét dansk, mens ingen kommer fra Island. 3 I fire ud af de ti sektorer, som Europas største virksomheder tilhører, er det nordiske virksomheder, som er kommet længst med miljø, menneskerettigheder, corporate governance og ansvarlighed overfor medarbejdere, kunder og samfundet generelt. 4 1 Association of Chartered Certified Accountants (2004) Towards transparency: Progress on global sustainability reporting Association of Chartered Certified Accountants (2004) Towards transparency: Progress on global sustainability reporting Analyse foretaget af GES Investment Services Analyse foretaget af GES Investment Services 2004

12 16 Nordic Sustainability Index II Hertil kommer, at de nordiske samfund og erhvervsliv generelt er kendte for at være langt fremme, når det gælder miljø og medarbejderforhold. Men betyder det så, at glasset er halvt fyldt eller halvt tomt? Det spørgsmål stiller Standard & Poors, UNEP og SustainAbility i en ny rating af de 500 bedste Sustainability Reports. 5 For halvt fyldt taler det, at så mange virksomheder efterhånden beskæftiger sig med CSR, bæredygtighed og corporate governance. For halvt tomt taler det, at et langt større antal selskaber ikke skænker det en tanke. 5 Sustainability, UNEP and Standard & Poors (2004) Risk & Opportunity. Best Practice in Non- Financial Reporting

13 Nordic Sustainability Index II Metode Hovedformålet med denne analyse er at inspirere nordiske virksomheder og institutionelle investorer m.fl. til at integrere corporate governance og social- og miljømæssig bæredygtighed i deres strategi og værdier, managementsystemer og rapportering. De sker gennem en analyse af følgende: Hvad karakteriserer 50 af de mest bæredygtige børsnoterede virksomheder i Norden mht. nationalitet, størrelse, branche, ejerforhold, markedsforhold, indtjening og finansielle nøgletal? Se kapitel 3. Hvad har de enkelte virksomheder gjort i praksis, som gør dem til førende på området? Se kapitel 4. Hvad karakteriserer de forskellige nationale-, størrelses- og banchemæssige virksomhedssegmenters håndtering af CSR/bæredygtighed? Se kapitel 5. Hensigten med denne analyse er altså ikke, som i lignende internationale undersøgelser at rate de enkelte virksomheders performance og ledelsesmæssige beredskab i forhold til hinanden. Det skal også understreges, at det ikke nødvendigvis Figur 1: Stakeholder model er de 50 virk- somheder som er kommet Kunder længst med bæredygtighed i Norden, som indgår Ansatte Investorer i analysen. Men i udvælgelsen indgår der også andre overvejelser f.eks. om en vis spredning på NGOere Banker brancher og virksomhedsstørrelse. Myndig-heder Medier Så selv om de 50 udvalgte virksomheder Leveran-dører hører til dem, som fokuserer Kilde: GES DK mest på bæredygtig- hed, vil der givetvis være enkelte andre virksomheder, der ikke indgår i analysen, som er kommet mindst lige så langt. Denne analyse er en opfølgning på første fase af projekt Nordic Sustainability Index. Her blev der udviklet en metode til rating af de nordiske virksomheders bæredygtighed, inspireret af andre toneangivende SRI-indeks som Dow Jones Sustainability Index, FTSE4Good og Domi-

14 18 Nordic Sustainability Index II nee, samt især de målepunkter som anvendes af SiRiGruppen 6, som GES Investment International er en del af. Derudover bestod første fase af en kortlægning af de to mest bæredygtige virksomheder i 25 hovedbrancher ud af de 500 største børsnoterede virksomheder i Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark. Det endelige antal blev kun til 40, fordi der i flere brancher ikke kunne findes egnede virksomheder. Bæredygtige virksomheder defineres her som virksomheder, der er bedre end deres konkurrenter til at drive forretning, som skaber tillid og respekt hos kunderne, medarbejderne, aktionærerne, partnerne og andre centrale stakeholders Når der senere i analysen skrives de mest bæredygtige virksomheder i Norden, menes der helt præcist de virksomheder, som fokuserer mest på CSR/bæredygtighed i policy, managementsystemer, rapportering m.v. Betegnelsen anvendes til trods for at man ikke nødvendigvis der af kan slutte, at virksomhederne rent faktisk er de mest bæredygtige ifølge Brundtlandsrapportens definition. 2.1 Virksomhedsudvælgelse Analysens bruttounivers er de 500 største børsnoterede virksomheder i Sverige, Norge, Finland, Danmark og Island målt på markedsværdi. De 10 pct. eller 50 virksomheder som indgår i analysen, er udvalgt på følgende måde: Udgangspunktet er de 40 virksomheder, som blev udvalgt i første fase af Nordic Sustainability Index. Det drejer sig om de to virksomheder, som fokuserer mest på bæredygtighed og corporate governance inden for 25 brancher. De er suppleret med yderligere ti virksomheder, som også vurderes til at være blandt de mest bæredygtige i Norden. I valget er der dog også taget hensyn til sikring af en vis branchemæssig og størrelsesmæssig spredning blandt virksomhederne. Forudsætningen for at blive udtaget til en nærmere analyse er, at virksomheden har afgivet et offentligt commitment til bæredygtighed, CSR, socialt ansvar m.v. i en eller anden form. Begrundelsen er, at initiativerne først får forretningsmæssig værdi og virker efter hensigten, når virksomhedens vigtigste stakeholdergrupper bliver opmærksom på bestræbelserne. Det betyder dog ikke, at det er nødvendigt at redegøre udtømmende for alle strategier og initiativer i offentligheden. En anden forudsætning for at komme i betragtning er en generel orientering mod CSR/bæredygtighed. Det er altså ikke tilstrækkeligt at fokusere ensidigt f.eks. på miljø, sundhed eller sociale forhold. For at sikre at alle kvalificerede børsnoterede nordiske virksomheder kommer i betragtning er der lavet et ekstracheck af nordiske virksomhe- 6

15 Nordic Sustainability Index II 19 der, som fremtræder som engagerede i CSR/bæredygtighed i forbindelse med Global Compact, GRI, World Council for Business Development, samt førende SRI-ratings og -indeks som FTSE4Good, Dow Jones Sustainability Index, Ethibel database, SN Bank database, Investin Eurotop Sustainability m.fl. Næste skridt har været udarbejdelsen af en omfattende bæredygtighedsprofil for hver enkelt virksomhed. Den bygger først og fremmest på informationer fra websites, regnskaber og supplerende regnskaber. Herudover er alle virksomheder så vidt muligt blevet kontaktet for korrektion af eventuelle faktuelle fejl og supplering med internt materiale og yderligere informationer. Der stilles således ikke krav om, at en forretningspolitik eller et styreprogram er offentligt for, at det tillægges værdi. Trods flere henvendelser via mail og telefon har det ikke været muligt at få kontakt med alle de medvirkende virksomheder. Efter udarbejdelsen af de individuelle virksomhedsprofiler og sikringen af en vis størrelsesmæssig og branchemæssig spredning er de 50 virksomheder, som indgår i analysen, udvalgt. De 25 oprindelige brancher er blevet slået sammen til seks nogenlunde lige store sektorer for at sikre et tilstrækkeligt antal virksomheder i de enkelte segmenter. Sektorfordelingen følger GIGS, men der kan være uoverensstemmelser, hvor enkelte virksomheder med lige stor relevans kan placeres i flere sektorer. Herefter er virksomhederne delt op i henholdsvis store selskaber med en markeds- værdi på mere end 10 milliarder DKK, og mindre og mellemstore med en markedsværdi på mindre end 10 mia. DDK. Den relativt høje overgrænse på mindre og mellemstore virksomheder skyldes, at der ellers ikke ville være tilstrækkeligt mange mindre og mellemstore, som lever op til kriterierne. Selv med denne høje grænse er det kun lykkedes at sikre en fordeling, hvor ca. en tredjedel af virksomhederne tilhører kategorien mindre og mellemstore virksomheder. Tabel.1: De 50 virksomheder i NSI-2 analysen Store virksomheder 1. Materialer og forsyning - Norsk Hydro (N) - Statoil (N) - SCA (S) - Store Enso (F) - Norsk Skog (N) - UMP (F) - Wärtisla (F) 2. Industri - SKF (S) - Scania (S) - Vestas (D) - Skanska (S) - Metso (F) - ISS (D) - Volvo (S) Mindre og mellemstore virksomheder - Brdr. Hartmann (D) - Rautaruukki (F) - Raisio (F) - Håg (N) - NCC (S) - Tomra (N)

16 20 Nordic Sustainability Index II Store virksomheder 3. IT og telecom - Nokia (F) - Ericsson (S) - Tietonator (F) - TDC (D) - Telenor (N) - TeliaSonera (S) 4. Forbrugsvarer - Electrolux (S) - Hennes & Mouritz (S) - Danisco (D) - Kesko (F) 5. Sundhed og biotek. - AstraZeneca (S) - Novo Nordisk (D) - Coloplast (D) - NovoZymes (D) - Gambro (S) 6. Finans - SHB (S) - Nordea (S) - Föreningssparbanken (S) - DnB (N) - Sampo (F) - Storebrand (N) Mindre og mellemstore virksomheder - Elcoteq (F) - Elanders (S) - Trelleborg (S) - Lindex (S) - Ekornes (N) - Uponor (F) - Chr. Hansen (D) - Castellum (S) - JM (S) Kilde: GES DK Note: 1. Industri indeholder jvf. Gigs-koder også entreprenør- og serviceselskaber. 2. Forsyningsvirksomheden Graninge, som var med i NSI-40 udgår, da den ikke længere er børsnoteret. Kriterier I de senere år er der offentliggjort en række internationale ratings, dels af verdens største virksomheders bæredygtighedsfokus og dels af de virksomheder, som fokuserer mest på området. Her kan nævnes Accountabilitys The Accountability Rating, Corporate Registers Towards transparency: Progress on global stability reporting, og Risk and Opportunity. Best practice in Non Financial Reporting, udarbejdet af SustainAbility, UNEP og Standard & Poors. GES Investment Services hovedaktivitet er at udarbejde tilsvarende ratings af nordiske og globale virksomheder specielt til institutionelle investorer. Men sådanne ratings af enkeltvirksomheder er ikke formålet med denne analyse. Her drejer det sig ikke om at analysere, hvor godt de enkelte virksomheder gør det på enkelte områder, men derimod at kortlægge og beskrive hvad de 50 bedste nordiske virksomheder især gør - til inspiration for andre virksomheder og investorer m.fl., som ønsker at gå i samme retning. Det indebærer væsentlige metodemæssige forskelle. Men inspirationen til at finde frem til de 125 målepunkter, som de 50 nordiske virksomheder analyseres ud fra er den stakeholder-,forankrings- og complianceapproach, som ifølge ovenstående undersøgelser præger de globale virksomheder, som er længst fremme på CSR- og Corporate governance området. Grundfilosofien går igen i de mest fremtrædende internationale standarder, guidelines og codes of conducts på området, som f.eks. Glo-

17 Nordic Sustainability Index II 21 bal Compact, AA1000 og Global Reporting Iniciative (GRI). Den genfindes også i de SRI rating- og analysemodeller, som ligger til grund for Si- Ri-Gruppen og førende internationale SRI-indeks, og som udgør grundlaget for den analysemodel, der blev udviklet i første fase af projekt Nordic Sustainability Index. De 125 parametre eller målepunkter, der her er valgt, kan struktureres på matrix-form som i figur 2. I den horisontale dimension måles CSR forankringen på fem niveauer: Forretningspolitik dvs. formelle politik-erklæringer, som viser hvordan virksomheden har integreret ikke finansielle parametre i forretningsstrategi og -værdier. Styreprogrammer dvs. formelle managementsystemer m.v., som viser hvordan virksomheden har implementeret ikke finansielle parametre i styresystemer og løbende beslutninger. Rapportering dvs. offentliggørelse og åbenhed omkring ikke finansiel information. Performance indikatorer dvs. indikatorer og data som viser hvordan virksomheden måler den ikke finansielle performance Assurance/audit/verificering dvs. handlinger og procedurer, som viser, hvordan virksomheden kontrollerer og kvalitetssikrer de relevante processer og rapporteringen til offentligheden. Her anvendes verificering som samlebegreb for de tre nævnte former. Den tid er forbi, hvor det var tilstrækkeligt at forpligte sig til en code of conduct omkring børnearbejde eller krydre det finansielle regnskab med mere eller mindre løsrevne og anekdotiske beskrivelser af virksomhedens miljøarbejde eller tilskud til lokale kulturelle arrangementer. Ideelt set bør alle relevante områder forankres i en politik, der klargør hvad virksomheden vil, i programmer der implementerer det i dagligdagen, i en rapportering der giver mulighed for at måle, styre og orientere stakeholderne og i en verifikationsprocedure, som sikrer, at systemerne og oplysningerne er pålidelige. I den praktiske undersøgelse har det kun været muligt at registrere udbredelsen af verificering på det overordnede plan i de supplerende rapporteringer samt i forhold til leverandører og miljø. I den vertikale dimension måles der på, i hvor stor udstrækning virksomhederne fokuserer på de væsentligste stakeholder-områder, dvs.: Medarbejdere de ansatte, uanset position og placering Kunder uanset om det er B2B eller B2C Community lokalsamfund, civilsamfund herunder NGOs m.v. Leverandører med særlig henblik på supply chain Miljø opfattes også af mange som en stakeholder interesse

18 22 Nordic Sustainability Index II Corporate Governance ikke en egentlig stakeholdergruppe, men mere generelt gode ledelses- og styresystemer Generelt virksomhedens helt overordnede tilgang til CSR/bæredygtighed En af de væsentligste begrundelser for stakeholder tilgangen er den overordnede definition af CSR/bæredygtighed som bestræbelserne på og evnen til at skabe tillid og respekt hos de vigtigste interessent- eller stakeholdergrupper. En løbende dialog med stakeholderne sikrer dynamiske værdier og sigtepunkter, som er skræddersyet til den enkelte virksomhed. Eller som det udtrykkes i The Accountability Rating 2004: Stakeholder engagement is the cornerstone of accountability..no company can survive without knowing what its stakeholders wants, how they view the company and how this informs the decisions and actions they take that affect the business.. Som nævnt, rates de enkelte virksomheders performance på de 125 målepunkter ikke. I de individuelle profiler af hver enkelt virksomhed registreres det udelukkende, hvorvidt virksomhederne har en forretningspolitik, styreprogrammer m.v., som er: Helt dækkende i forhold til SiRi-manualen (to point) Delvist dækkende i forhold til SiRi-manualen (et point) Ikke eksisterende i forhold til SiRi-manualen (0 point) Ikke relevant for den pågældende virksomhed (NR) SiRi-manualen er den fælles guideline som danner grundlag for virksomhedsanalyse i SiRi-samarbejdet mellem 11 SRI-analyseselskaber over hele verden, herunder GES investment Services. Her stilles der forholdsvis restriktive krav til karakteriseringen helt dækkende, især følgende: Der skal kunne fremvises en formel og afgrænset politik eller program. F.eks. er det ikke tilstrækkeligt, at gøre opmærksom på, at lovgivningen eller ILOs otte kernekonventioner følges Politikken/programmet/rapporteringen/indikatoren skal gælde for mindst 50 pct. af virksomhedens aktiviteter En rapportering må ikke være mere end to år gammel Med de to dimensioner som indgår i denne analyse stakeholderområder og forankring er det muligt at indkredse hvilke områder, de førende virksomheder på området fokuserer mest på. For en ordens skyld skal det dog tilføjes, at næste skridt bør være tilføjelsen af en tredje dimension kvaliteten - som udtrykker, i hvor stor

19 Nordic Sustainability Index II 23 udstrækning en virksomhed lever op til de tværgående kvalitetskriterier, der er stadig bredere tilslutning til inden for CSR-verdenen. I The Accountability Rating 2004 sammenfattes den tredje dimension i følgende kriterier meget frit oversat: Stakeholder engagement: I hvor stor udstrækning engagerer virksomheden sig med de vigtigste interessenter i en proces af gensidig læring, som afgør, hvad der er væsentligt i virksomhedens forretningsstrategi, beslutninger og aktiviteter? Governance: I hvor stor udstrækning forankrer virksomheden hensynet til de, for interessenterne, vigtigste spørgsmål på de højeste niveauer og i virksomhedens policy? Strategies: I hvor stor udstrækning integrerer virksomheden ikkefinansiel-performance i kerne forretningsstrategien? Performance management: I hvor stor udstrækning integrerer virksomheden ikke-finansiel performance i standarder, management systemer og incitamenter? Assurance: I hvor stor udstrækning får virksomheden verificeret sine processer og oplysninger til offentligheden af en uafhængig verifikator, som ligger vægt på væsentlighed, ansvarlighed og datanøjagtighed? Public disclosure: I hvor stor udstrækning rapporterer virksomheden offentligt om den væsentligste ikke finansielle performance? Selv om den faktiske adfærd også indgår her, lægges der især vægt på virksomhedsledelsens beredskab på de enkelte CSR/bæredygtighedsområder.

20 Tabel 2 Forretningspolitik Styreprogrammer Rapportering Performance Indikatorer Verificering Formel politik som viser, hvordan virksomheden integrerer ikkefinansielle parametre i forretningsstrategi og værdier Generelt - Generel tilslutning (CSR, etik, socialt Miljø - Miljøpolitik Corporate Governance ansvar, bæredygtighed, stakeholder v. - Generelle codes of conduct (Global Compact, GRI, AA1000, OECD, UN Human Rights, ILO, SA 8000 etc.) - Individuelle virksomhedsværdier - ISO 14000/EMAS og andre standarder - Guidelines for corporate governance principper Community - Bestikkelse og korruption - Community involvering - Operationer i højrisikolande Kunder - Kvalitet/kundetilfredshed - Marketing/reklame - Produktsikkerhed Medarbejdere - Arbejdsmiljø - Ligestillling/integration - Organisationsfrihed/kollektiv forhandlingsret - Børne/tvangsarbejde - Arbejdstid - Aflønning - Jobfastholdelse og integration af medarbejdere med nedsat arbejdsevne Leverandører - Arbejdsmiljø - Arbejdstid og aflønning - Organisationsfrihed - Børne/tvangsarbejde - Acceptabel levestandard - Ikke-diskriminering - Disciplinær praksis Formelle managementsystemer m.v. som viser, hvordan virksomheden implementerer ikke finansielle parametre i styresystemer og løbende beslutninger Offentliggørelse og åbenhed omkring ikke finansielle parametre - Bestyrelses- og direktionsansvar - Årsrapport/Supplerende/www - Indhold: statements/cases/ kvalitativt/kvantitativt - Bestyrelses- og direktionsansvar - Generel miljøstyring - Måling af miljøbelastning - Kvantitative miljømål - Miljøuddannelse af medarbejdere - Engagement med miljøinteressenter - Miljøpåvirkning af produkter i udviklingsfasen - Miljøbelastning vedr. logistik - Energiefficiens - Reduktion af vandforbrug, materialeforbrug, vandforurening, affald og livscykluspåvirkning m.v. - Evaluering af bestyrelsesarbejde - Adskillelse af bestyrelsesformand/adm.dir post - Bestyrelsesmedlemmernes uafhængighed - Bestyrelseskomiteer - Stemmelighed for alle aktier - Bestyrelses- og direktionsansvar - Operationer i højrisikolande - Engagement med communities - Bestikkelse og korruption - Bestyrelses- og direktionsansvar - Kvalitetssikring - Kundetilfredshed - Produktsikkerhed - Bestyrelses- og direktionsansvar - Arbejdsmiljø - Ligestilling/integration - Work/life - Medarbejderinddragelse - Overskudsdeling/medejendomsret - Medarbejdertilfredshed - Jobfastholdelse og integration af medarbejdere med nedsat arbejdsevne - Bestyrelses- og direktionsansvar - Valg af leverandører udfra miljø kriterier - Valg af leverandører udfra sociale og etiske kriterier - Overvågning af leverandører - Årsrapport/Supplerende/www - Indhold: statements/cases/ kvalitativt/ kvantitativt - Årsrapport/Supplerende/www - Indhold: statements/cases/ kvalitativt/ kvantitativt - Årsrapport/Supplerende/www - Indhold: statements/cases/ kvalitativt/ kvantitativt -- Årsrapport/Supplerende/www - Indhold: statements/cases/ kvalitativt/ kvantitativt - Årsrapport/Supplerende/www - Indhold: statements/cases/ kvalitativt/ kvantitativt - Årsrapport/Supplerende/www - Indhold: statements/cases/ kvalitativt/kvalitativt Key performance indikatorer og data som viser, hvordan virksomheden måler den ikke finansielle performance - Enheder med miljø certificering - Større bøder og erstatninger - Forbrug af energi, elektricitet, gas, olie, vedvarende energi,vandr m.v. - Udledning af GHG (CO2), ODC, VOC m.v. - Industriel og almindelig affald - Nye miljøvenlige produkter - Biografier for direktion og bestyrelse - Aflønning af bestyrelse - Aflønning af adm.dir. - Bestyrelseskomiteer - Ejerforhold og stemmeret - Donationer - Frivilligt arbejde - Enheder med certifisering - Kundetilfredshed - Sygefravær - Arbejdsulykker - Timer til efteruddannelse og træning - Bøder/arbejdsmiljø - Medarbejdertilfredshed - Kvinder I bestyrelse/direktion - Minoriteter i bestyrelse/direktion/ arbejdsstyrke - Antal medarb. med nedsat arbejdsevne - Leverandører med social certificering Handlinger som viser hvordan virksomheden kvalitetssikrer processer og rapportering - Intern/uafhængig verificering - Intern/uafhængig verificering - Intern/uafhængig verificering - Intern/uafhængig verificering - Intern/uafhængig verificering - Intern/uafhængig verificering - Intern/uafhængig verificering

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Fakta om Nordea Baggrunden

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Medlemsmøde 15. marts 2011, Danisco

Medlemsmøde 15. marts 2011, Danisco Medlemsmøde 15. marts 2011, Danisco IR Best Practice - Hvordan arbejder man systematisk med en IR strategi? Agenda IR Best Practice: - Hvordan arbejder man systematisk med en IR strategi 1. DIRF IR Best

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving Aktieindekserede obligationer Sikker investering i det nordiske opsving Norden et unikt vækstcenter I Danske Bank vurderer vi, at den positive udvikling i Norden vil fortsætte. Derfor tilbyder vi to forskellige

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger.

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af de førende nordiske virksomheder inden for byggeri og ejendomsudvikling. Med Norden som hjemmemarked arbejder NCC i hele værdikæden udvikler og opfører boliger, kommercielle ejendomme, industriejendomme

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Jeppe Christiansen Adm. direktør 10. oktober 2014 Maj Invest Vores forretningsmodel er global Get the big picture right Økonomiske fundamentals vinder Langsigtede investeringer

Læs mere

Sydbanks redegørelse om samfundsansvar for 2014

Sydbanks redegørelse om samfundsansvar for 2014 Sydbanks redegørelse om 1 Forord Ansvarlighed i dagligdagen og solid forretningsdrift går hånd i hånd. Sydbank forholder sig således til de internationale retningslinjer, der gælder for samfundsansvar,

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september. Koncerndirektør Lars Bonde. Præsentation kan downloades på www.tryg.com

Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september. Koncerndirektør Lars Bonde. Præsentation kan downloades på www.tryg.com Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september Koncerndirektør Lars Bonde Præsentation kan downloades på www.tryg.com Forbehold Visse udsagn i denne præsentation er baseret på ledelsens opfattelse, antagelser

Læs mere

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard CSR - flygtig trend eller oplagt gevinst? Hvorfor taler vi om CSR? Nike og sportsskoene Fodboldene Når tilbud dræber FairTrade the Cacaoproduktion i Afrika DanWatch og Clean Clothes Campain 2 Hvad har

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning www.pwc.dk/årsrapport CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Ansvarlighed gennem vores forretning PwC Danmark

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Corporate kommunikation Web og årsrapport Benchmark analyse Review

Corporate kommunikation Web og årsrapport Benchmark analyse Review CORPORATE RELATIONS Corporate kommunikation Web og årsrapport Benchmark analyse Review April 2015 Virksomheder i analysen Der indgår følgende virksomheder i analysen: A.P. Møller-Mærsk Carlsberg Chr. Hansen

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Kommunikation til omverdenen

Kommunikation til omverdenen e-bog KAPITEL 4 Kommunikation til omverdenen Traditionelt har mange virksomheder og organisationer kunnet styres ved en fokusering på god udnyttelse af de materielle aktiver bygninger og maskiner. Men

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen New Standards eller Best Practice? Hvordan kommunikerer danske virksomheder om implementering af bæredygtighed og ansvarlighed

Læs mere

Juli 2015. Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar?

Juli 2015. Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar? Juli 2015 Ændring af årsregnskabsloven - hvad betyder det for min rapportering om samfundsansvar? Folketinget har den 21. maj 2015 vedtaget lov om ændring af årsregnskabsloven (Lov nr. 738 af 1. juni 2015).

Læs mere

Udviklingstendenser i i forsikring og værdiskabelse i i Topdanmark. v. v. Michael Pram Rasmussen 3. 3. december 2003

Udviklingstendenser i i forsikring og værdiskabelse i i Topdanmark. v. v. Michael Pram Rasmussen 3. 3. december 2003 Udviklingstendenser i i forsikring og værdiskabelse i i Topdanmark v. v. Michael Pram Rasmussen 3. 3. december 2003 Forsikringsselskaber i 80 erne og 90 erne Karakteristika: Store finansindtægter Overkapitaliseret

Læs mere

Auriga som investering

Auriga som investering Auriga som investering Medlemsarrangement Dansk Aktionærforening Nordjylland 26. maj 2014 V/ Lene Faurskov, Manager, Investor Relations Helping you grow Udsagn om fremtidige forhold Denne præsentation

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år 18. maj 2015 Performance i danske aktiefonde de seneste tre år Denne analyse ser på performance i danske aktiefonde over de seneste tre år. Vi har undersøgt afkast og performance på i alt 172 danske aktiebaserede

Læs mere

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR OKTOBER 2014 ERHVERVSSTYRELSEN KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Agenda 01. Introduktion 02. Baggrund for og kravene til CSR rapportering 03. Hvad omfatter CSR FN s Global Compact og de 10 principper 04. Konkrete eksempler O1. CSR introduktion

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nielsen Global Value har på et bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt regnskabet for 1. halvår 2008, hvilket herved fremlægges.

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN

LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN Bureau Veritas Netværksgruppe LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN Vil du: Have indsigt i, hvordan andre virksomheder arbejder med deres kunders krav inden for disse brancher? Vide mere

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR)

SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) 1 (11) SKANDIA DANMARKS POLITIK OM VIRKSOMHEDERS SAMFUNDSANSVAR (CORPORATE RESPONSIBILITY CR) Besluttet af Bestyrelsen i Skandia Livsforsikring A/S, Skandia Livsforsikring A A/S, Skandia Link Livsforsikring,

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

NOVOZYMES GENERALFORSAMLING BALLERUP SUPER ARENA 2013

NOVOZYMES GENERALFORSAMLING BALLERUP SUPER ARENA 2013 NOVOZYMES GENERALFORSAMLING BALLERUP SUPER ARENA 2013 Henrik Gürtler Formand for bestyrelsen Administrerende direktør, Novo A/S Kurt Anker Nielsen Næstformand for bestyrelsen Lena Olving Deputy CEO og

Læs mere

Generalforsamling i Capinordic A/S 21. april 2009 Claus Ørskov, bestyrelsesformand

Generalforsamling i Capinordic A/S 21. april 2009 Claus Ørskov, bestyrelsesformand Generalforsamling i Capinordic A/S 21. april 2009 Claus Ørskov, bestyrelsesformand Headquarter in Lasse Lindblad. Copenhagen adm. direktør fall 08 ir@capinordic.com AGENDA 1. Mission & værdier 2. Hvem

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2013/14 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a 2 PwC s årsrapport 2013/14: CSR-rapport En ansvarlig forretning Et væsentligt led i at drive en ansvarlig forretning

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Novozymes Generalforsamling 2006

Novozymes Generalforsamling 2006 Novozymes Generalforsamling 2006 Henrik Gürtler Administrerende direktør, r, Novo A/S Kurt Anker Nielsen Tidl. administrerende direktør, r, Novo A/S Paul Petter Aas Senior Vice President, Yara International

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Topdanmarks equity story

Topdanmarks equity story Topdanmarks equity story Aktieprofil Fokuseret strategi Dansk aktør Stabile forsikringsrisici Lav omkostningsprocent Begrænset finansiel risiko Synergi mellem liv og skade Effektiv kapitalstyring Topdanmark-aktien

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Effektiviseringer driver fremgangen InvestorDagen Aalborg

Effektiviseringer driver fremgangen InvestorDagen Aalborg Effektiviseringer driver fremgangen InvestorDagen Aalborg Lars Møller IR-direktør 1 Følg os på Twitter: @TrygIR Forbehold Visse udsagn i denne præsentation er baseret på ledelsens opfattelse, antagelser

Læs mere

Brøndbyernes IF Fodbold A/S

Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndbyernes IF Fodbold A/S Vurdering af, at Brøndby IF s stillingtagen til retningslinier for corporate governance er i overensstemmelse med Københavns Fondsbørs retningslinier herfor. Vejledning fra

Læs mere

LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN

LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN Bureau Veritas Netværksgruppe LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN Vil du: Have indsigt i, hvordan andre virksomheder arbejder med deres kunders krav inden for disse brancher? Vide mere

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn]

Bilag H CSR. Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Bilag H CSR Rammeaftale [ ] [Delaftale nr. navn] Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 2.1 FN s Global Compact... 3 2.2 OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder...

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

IR i farligt farvand v/ Ole Søeberg, TrygVesta DIRF dag 2009 9. september 2009

IR i farligt farvand v/ Ole Søeberg, TrygVesta DIRF dag 2009 9. september 2009 1 09.09.2009 IR i farligt farvand v/ Ole Søeberg, TrygVesta DIRF dag 2009 9. september 2009 Agenda 2 09.09.2009 Kort om TrygVesta marked, forretningsmodel og finansiel størrelse EPS udviklingen inkl. 2011

Læs mere

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

Ledelses-workshop for Marketingdirektører Ledelses-workshop for Marketingdirektører Tirsdag den 27. oktober 2009 Opsamling på dagens nøglekonklusioner Marketingledelsens basale målsætninger og scorecard Strategy & Innovation Værdiskabelse Produktivitet

Læs mere

Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse

Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse Anbefaling Gode eksempler Dårlige eksempler Begrundelse 1.1.1. Det anbefales, at det centrale ledelsesorgan bl.a. gennem investor relations arbejde sikrer en løbende dialog mellem selskabet og aktionærerne,

Læs mere

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA CSR status i den danske grafiske branche Bred anvendelse af ledelsessystemer Mere end

Læs mere

SKAGEN Focus Jagten på exceptionelle investeringer

SKAGEN Focus Jagten på exceptionelle investeringer Ny aktiefond Vær med fra start Krøyers hund, Rap, 1898. P.S. Krøyer. Tilhører Skagens Museum (manipuleret/beskåret). SKAGEN Focus Jagten på exceptionelle investeringer Kunsten at anvende sund fornuft Essensen

Læs mere