Indholdsfortegnelse. Forord 7 Sammenfatning Perspektivering Metode Karakteristik af virksomhederne 25

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Forord 7 Sammenfatning 9. 1. Perspektivering 15 2. Metode 17. 3. Karakteristik af virksomhederne 25"

Transkript

1 Nordic Sustainability Index II 5 Indholdsfortegnelse Forord 7 Sammenfatning 9 De store virksomheder er i overtal 9 Stærk opbakning til internationale konventioner og normer 10 Medicinen er den samme Perspektivering Metode Virksomhedsudvælgelse 18 Kriterier Karakteristik af virksomhederne Nationalitet Størrelse Sektorer Ejerforhold 28 Markedsforhold Indtjening og finansielle nøgletal Virksomhedernes initiativer Corporate Governance Community Kunder Medarbejdere Leverandører og supply chain Miljø Samlet analyse af virksomhedens initiativer Virksomhedssegmenter Forskelle mellem de enkelte nordiske lande Forskelle mellem store og SME virksomheder Forskelle mellem de enkelte sektorer 80 Executive Summary 83 A majority of large cap companies 83 Strong support of international conventions and norms 84 The same medicine 86 Kilder 89

2 6 Nordic Sustainability Index II

3 Nordic Sustainability Index II 7 Forord Dette er anden fase af projekt Nordic Sustainability Index. Overordnet går hele projektet ud på at kortlægge og beskrive 50 af de nordiske børsnoterede virksomheder, som fokuserer mest på bæredygtighed og corporate governance. Første fase blev afsluttet med en ekspert-work-shop 8. maj Forinden blev der for det første udviklet en ny metode til rating af nordiske virksomheders bæredygtighed, inspireret af tilsvarende internationale rating-metoder. For det andet blev de to mest bæredygtige virksomheder i 25 brancher kortlagt, med de 500 største børsnoterede virksomheder i Sverige, Norge, Finland og Island som udgangspunkt. I realiteten blev det kun til 40 virksomheder i alt, da der ikke på daværende tidspunkt kunne findes tilstrækkeligt mange kandidater i flere af brancherne. Endelig blev de mest bæredygtige virksomheder og deres kursudvikling kædet sammen i et nyt aktieindeks, Nordic Sustainability Index. Anden fase, som denne rapport markerer afslutningen på, har bestået af en nærmere beskrivelse af de 40 bæredygtige virksomheder suppleret med ti nye, samt en analyse af deres metoder og initiativer inden for området. Formålet er at inspirere andre nordiske virksomheder og institutionelle investorer m.fl. til at integrere social-, miljømæssig- og økonomisk bæredygtighed i deres strategi, managementsystemer og rapportering. Efter en kort international perspektivering i kapitel 1 redegøres der i kapitel 2 for begreber og analysemetode. Kapitel 3 fortsætter med en karakteristik af de 50 virksomheder, som indgår i analysen, med fokus på nationalitet, størrelse, ejerforhold, branche, markedsforhold samt indtjenings- og finansielle forhold. Det understreges, at der nødvendigvis ikke er tale om netop de 50 virksomheder, som er kommet længst med CSR/bæredygtighed i de nordiske lande, da der i udvælgelsen så vidt muligt er lagt vægt på en jævn fordeling størrelses- og sektormæssigt. På baggrund af en omfattende profil af hver enkelt af de medvirkende virksomheder, analyseres det i kapitel 4, hvilke CSR-initiativer de 50 virksomheder har taget på de forskellige områder. Endelig undersøges det i kapitel 5, hvorvidt der er forskel på, hvordan de enkelte nationale, størrelses- og sektormæssige virksomhedssegmenter har implementeret det nye virksomhedsparadigme. Denne anden fase af Nordic Sustainability Index er finansieret af Nordisk Ministerråd og Arbejdsmarkedsstyrelsen i Danmark. Analysen er gennemført af analyseselskabet GES Investment Services Danmark i samarbejde med GES Investment Services International i Sverige.

4 8 Nordic Sustainability Index II Vi håber, at denne rapport kan være med til at videreformidle nogle af de erfaringer, som pionererne inden for CSR/bæredygtighed i Norden har høstet og dermed være en støtte til, at endnu flere nordiske virksomheder begiver sig ud på samme rejse. GES Investment Services DK, København, april 200.

5 Nordic Sustainability Index II 9 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at karakterisere og beskrive 50 af de børsnoterede virksomheder i Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark, som er kommet længst med bæredygtighed og corporate governance Nogle af virksomhederne er blandt dem, der er længst fremme med CSR/bæredygtighed ikke bare i de nordiske lande, men i hele verden. Nordisk erhvervsliv er generelt kendt for at være foran, især når det gælder miljø og medarbejderforhold. Denne fortrops initiativer på området er derfor velegnet som ledetråd for andre virksomheder, der ønsker at gå i samme retning. Grundlaget for analysen er en omfattende profilering af hver enkelt af de 50 virksomheders faktiske adfærd og ledelsesmæssige beredskab målt på omkring 125 parametre. Parametrene er systematiseret ud fra en matrix, som vertikalt består af områderne virksomheden generelt, community, kunder, medarbejdere, leverandører, miljø og corporate governance. Horisontalt inddeles parametrene i forretningspolitiker, styreprogrammer, rapportering, indikatorer og auditering/assurance/verificering. Oplysningerne er så vidt muligt godkendt af de medvirkende virksomheder. I rapporten redegøres der også for, i hvilket omfang virksomhederne i enkelte segmenter har implementeret parametrene inden for matrixsystematikken. De store virksomheder er i overtal De 50 virksomheder er ikke nødvendigvis dem, som er kommet længst med implementering af CSR. I udvælgelsen er der også lagt vægt på en vis størrelses- og branchemæssig spredning. Derfor kan det ikke udelukkes, at der findes enkelte andre nordiske virksomheder, som er kommet lige så langt. Selv om formålet ikke er en rating af de enkelte virksomheder, er det slående, at der er meget stor forskel på, hvor langt de udvalgte virksomheder er nået. Det strækker sig fra de bedste i verden, til virksomheder, som ikke er nået markant længere end andre børsnoterede virksomheder. Nordens superliga, når det gælder CSR/bæredygtighed, er således ikke meget større end de 10 pct. af de 500 største børsnoterede virksomheder, som er udvalgt her. Specielt er der ikke mange mindre og mellemstore virksomheder, som kan fremvise et markant ledelsesberedskab på området. Der er pionerer i

6 10 Nordic Sustainability Index II alle virksomhedsstørrelser, helt ned til en markedsværdi på nogle få hundrede millioner DKK. Men langt hovedparten tilhører gruppen af de allerstørste børsnoterede virksomheder med en markedsværdi på over 10 milliarder DKK. Pionererne findes også i alle brancher. Men de er flest i sektorer med høj generel potentiel risiko på miljø- og menneskerettighedsområdet, som f.eks. olie- og gasudvinding, forsyning, kemi, papir- og skovindustri, generel industri og forbrugsgoder. Derimod er der færre inden for sektorerne finans, sundhed og bioteknologi, IT og telecom. Fordelt på lande tyder analysen på, at CSR/bæredygtighed har størst forankring i Sverige, mens det ikke har været muligt at finde islandske pionervirksomheder. Blandt de 50 er der en klar overrepræsentation af virksomheder, som operer på de globale markeder. Men også blandt selskaber som fokuserer på hjemmemarkedet samt det europæiske og nordamerikanske marked, kan der findes virksomheder, som er kommet langt med CSR. Endelig har det ikke været muligt at dokumentere en signifikant sammenhæng mellem på den ene side CSR/bæredygtighed og på den anden side økonomisk indtjening, finansielle nøgletal og forskellige ejerforhold. Stærk opbakning til internationale konventioner og normer Helt overordnet anvender de nordiske virksomheder de mange betegnelser for CSR/bæredygtighed i flæng som betegnelse for nogenlunde det samme indhold. Mest anvendt er dog i prioriteret rækkefølge etik, bæredygtighed, social ansvarlighed og Corporate Social Responsability (CSR) eller det reducerede begreb Corporate Responsability (CR). Begreber som Corporate Citizenship og Triple Bottom Line er derimod betydeligt mindre anvendt. Når det gælder værdier og politikker, støtter knap halvdelen af virksomhederne sig til de 10 principper i FNs Global Compact. 76 pct. forpligter sig eksplicit i forhold til ILOs otte kernekonventioner om arbejdstagerrettigheder, mens kun godt en tredjedel følger OECDs Guidelines for Multinational Entreprises. Den mest anerkendte internationale standard på procesområdet, AA1000, anvendes kun af 12 pct. af de 50 nordiske selskaber. Det gælder dog halvdelen af de ti nordiske virksomheder, som er kommet længst med CSR/bæredygtighed. Når det gælder rapportering, erklærer knap halvdelen (48 pct.), at de i større eller mindre grad følger den mest anvendte internationale standard på området, Global Reporting Initiative (GRI). 44 pct. af de nordiske virksomheder udarbejder et supplerende regnskab sammen med det finansielle regnskab, hvor de generelt redegør for de ikke finansielle for-

7 Nordic Sustainability Index II 11 hold. Som oftest benævnes det en bæredygtighedsrapport eller en CSRrapport. Der er dog en klar tendens til, at stadig flere af de virksomheder, som er længst på området, integrerer de finansielle og ikke finansielle parametre i en samlet paperback årsrapport, som uddybes på virksomhedens website. Knap halvdelen af de supplerende rapporter er verificeret af en uafhængig tredjepart. Det drejer sig typisk om en af verdens største revisionsselskaber. Generelt er det især de største virksomheder, som søger compliance i forhold til de mest anerkendte universelle konventioner, codes of conducts og standarder. Derudover støtter stort set alle de 50 virksomheder sig til et sæt individuelle værdier, ofte defineret i dialog med de vigtigste stakeholders. I CSR-bevægelsens barndom var virksomhedernes arbejde med ikke finansielle forhold typisk en-dimentionelt. Nogle virksomheder fokuserede f.eks. på miljø, mens andre var mere optaget af sundhedsforhold. Nogle virksomheder anså det som vigtigst at forpligte sig overfor internationale codes of conducts, mens andre lagde mere vægt på at rapportere mere eller mindre anekdotisk om deres initiativer på de nye områder. I dag bestræber de mest bæredygtige virksomheder sig på at komme hele vejen rundt til alle relevante stakeholdergrupper og forankre implementeringen på en systematisk måde. Fordelt på stakeholder-grupper viser analysen, at de mest bæredygtige nordiske virksomheder fokuserer mest på corporate governance og miljø. Mange corporate governance forhold er typisk lovbefalede og hertil kommer, at feltet er et af dem, der har fået mest opmærksomhed i de senere år ikke kun i Norden, men også i hele verden. At virksomhederne også fokuserer meget på miljø er ikke overraskende i betragtning af, at det var et af de første ikke-finansielle områder, som virksomhederne begyndte at interessere sig for. Mindst fokus har de 50 nordiske virksomheder derimod på supply chain og community. Forklaringen er, at krav til leverandører er det nyeste felt inden for CSR/bæredygtighed, og samtidig er det et af de vanskeligste at håndtere. Hvad angår community, bekræfter denne analyse, at europæiske virksomheder er langt mindre fokuserede på engagement i lokalsamfundet, velgørenhed og donationer til kulturelle arrangementer m.v. end virksomheder i USA. Nordiske virksomheder er derimod kendt for at fokusere meget på medarbejderforhold. Her er dækningsgraden på de enkelte måleparametre næsten lige så høj som på miljøområdet. Især er rapporteringen om styresystemer for arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder meget udbredt, mens det kniber mere med offentliggørelsen af kvantitative data for f.eks. sygefravær og medarbejdertilfredshed.

8 12 Nordic Sustainability Index II Hvad angår selve implementeringen og forankringen, viser analysen, at de 50 nordiske virksomheder er kommet længst med rapporteringen til omverdenen. Det gælder igen især på miljø- og corporate governance området. Ca. 90 pct. af virksomhederne rapporterer om miljøforhold i deres årsrapporter, på websiten og i lidt mindre grad i specielle miljø- eller bæredygtighedsregnskaber. I modsætning til de andre områder er informationsniveauet meget højt på miljøområdet, både når det gælder politik, programmer og indikatorer samt data. På corproate governance området er det gennemgående træk, at virksomhederne som følge af lovgivning og andre regler rapporterer om hovedparten af de punkter, analysen måler på dog ofte kun delvist dækkende. Til gengæld er rapporteringen mindst udbredt omkring leverandørforholdene/supply chain. Det gælder specielt data og indikatorer, som viser resultaterne af at stille krav til leverandørerne omkring miljø og sociale forhold. Rapporteringen omkring medarbejderforhold er også forholdsvis dækkende og udbredt, mens det er noget mindre for kunder og community-forhold. I vid udstrækning har de mest bæredygtige nordiske virksomheder også indført en række styreprogrammer til at implementere værdier og politik på de enkelte områder. Det gælder især på medarbejder- og miljøområdet. Nærmere bestemt drejer det sig f.eks. om uddannelses- og efteruddannelsessystemer, kollektive forhandlinger, medarbejderinvolvering og arbejdsmiljø. Inden for miljø drejer det sig især om certificerede miljøledelsessystemer som EMAS og ISO eller mindre omfattende systemer, som dog indeholder mange af de samme elementer. Til gengæld er de nordiske virksomheder ikke nået så langt med formelle og klart afgrænsede forretningspolitikker og værdier på flere af områderne. Det gælder især på kundeområdet, hvor f.eks. kun hver femte har en forretningspolitik vedrørende produktsikkerhed og marketing. På den anden side har langt hovedparten af virksomhederne formuleret en helt eller delvist dækkende miljøpolitik. Endelig kan det konstateres, at verificeringen (dækker også her over assurance og audit) er mest udbredt på miljøområdet. Her har to tredjedele af virksomhederne en uafhængig tredjeparts verificering, som er et krav for at blive certificeret efter EMAS eller ISO På leverandørområdet findes et helt eller delvist dækkende verificerings- eller auditeringssystem i en tredjedel af virksomhederne. I mange virksomheder drejer det sig dog udelukkende om virksomhedens egen overvågning af, om leverandørerne overholder de opstillede krav. De øvrige områder bliver generelt kun verificeret, hvis de indgår i en generel bæredygtigheds- eller CSR-rapport. Af dem bliver ca. halvdelen verificeret af en uafhængig tredjepart.

9 Nordic Sustainability Index II 13 Medicinen er den samme Det er udelukkende de største virksomheder med en markedsværdi på mere end 10 milliarder DKK, som hidtil har fået verificeret deres supplerende ikke-finansielle rapportering. I det hele taget er det generelle billede på stort set alle ca. 125 parametre, at de største virksomheders implementering er mere omfattende og systematisk end den, de mindre og mellemstore står for. Det fremgår også af, at ingen af de små og mellemstore virksomheder findes på top-ti-listen over de virksomheder, som er kommet længst på de 125 målepunkter. Faktisk er kun to af virksomhederne placeret i den bedste halvdel af de 50 nordiske virksomheder. Generelt er der dog ikke den store forskel på, hvordan de forskellige virksomhedsstørrelser håndterer CSR-paradigmet. Det gælder også for de forskellige sektorer. Nogle, her især de finansielle virksomheder, er endnu ikke nået så langt som de øvrige sektorer. Men der er ikke afgørende forskel på, hvordan virksomhederne forsøger at håndtere værdier, systemer, data, rapportering og verificering i forhold til miljø, corporate governance, kunder, medarbejdere, leverandører, community og andre centrale stakeholdergrupper. På længere sigt må man dog forvente, at virksomhederne opprioriterer de områder, som har relativt størst betydning for virksomheden og de mest centrale stakeholders. De 50 medvirkende virksomheder i analysen er: Fra Sverige: SCA, SKF, Scania, Skanska, Volvo, NCC, Ericsson, TeliaSonera, Electrolux, H&M, Elanders, Trelleborg, Lindex, AstraZeneca, Gambro, SHB, Nordea, Föreningssparbanken, Castellum og JM. Fra Norge: Norsk Hydro, Statoil, Norsk Skog, Håg, Tomra, Telenor, Ekornes, DnB og Storebrand. Fra Finland: Nokia, Stora Enso, UPM, Rautaruukki, Wärtisla, Raisio, Metso, Tietonator, Elcoteq, Kesko, Uponor og Sampo. Fra Danmark: Brdr. Hartmann, Vestas, ISS, TDC, Danisco, Novo Nordisk, NovoZymes, Chr. Hansen og Coloplast.

10 14 Nordic Sustainability Index II

11 Nordic Sustainability Index II Perspektivering Der er sket meget, siden begrebet bæredygtighed for alvor blev lanceret i Brundtlandrapporten for næsten 20 år siden. Nogle år senere blev et helt nyt virksomhedsparadigme udkrystalliseret med nye forretningsværdier, nye måleindikatorer, et bredere ansvar overfor de mest centrale stakeholders og helt nye offentlige regnskaber. For ti år siden blev der over hele verden produceret mindre end 100 rapporter, som i større omfang fokuserede på ikke finansielle forhold som miljø, bæredygtighed, etik, menneskerettigheder m.v. I 1999 var antallet femdoblet, og nu er det steget til mere end 1500 registrerede rapporter globalt set. 1 Europa er ledende på rapporteringsområdet med 58 pct. af alle rapporter i perioden USA og Canada står for 20 pct., det samme gør Asien og Australien. Derudover findes de supplerende regnskaber kun få steder i nævneværdigt omfangsom f.eks. i Sydafrika og Brasilien. Kvalitativt er de største europæiske virksomheders rapportering også bedre end de amerikanske og asiatiske. Det skyldes især, at europæerne lægger vægt på engagement i forhold til de forskellige interessent/stakeholder-grupper, mens amerikanske virksomheder typisk er mere optaget af charity og donationer til lokalområdet. 2 Ca. 20 pct. af de europæiske non-financial-reports kommer fra de nordiske lande. Flere af dem betragtes som blandt de allerbedste i verden. I det hele taget er miljøansvarlighed, menneskerettigheder og gode ledelsessystemer generelt mere indarbejdet i Nordens største virksomheder end i de største europæiske virksomheder generelt. Det fremgår bl.a. af, at mens ti procent af de 300 største virksomheder i Europa er svenske, norske, finske eller danske, er hele 15 pct. af de 100 selskaber, som rates til at være bedst til bæredygtighed, nordiske. Heraf er ni selskaber svenske, tre norske, to finske og ét dansk, mens ingen kommer fra Island. 3 I fire ud af de ti sektorer, som Europas største virksomheder tilhører, er det nordiske virksomheder, som er kommet længst med miljø, menneskerettigheder, corporate governance og ansvarlighed overfor medarbejdere, kunder og samfundet generelt. 4 1 Association of Chartered Certified Accountants (2004) Towards transparency: Progress on global sustainability reporting Association of Chartered Certified Accountants (2004) Towards transparency: Progress on global sustainability reporting Analyse foretaget af GES Investment Services Analyse foretaget af GES Investment Services 2004

12 16 Nordic Sustainability Index II Hertil kommer, at de nordiske samfund og erhvervsliv generelt er kendte for at være langt fremme, når det gælder miljø og medarbejderforhold. Men betyder det så, at glasset er halvt fyldt eller halvt tomt? Det spørgsmål stiller Standard & Poors, UNEP og SustainAbility i en ny rating af de 500 bedste Sustainability Reports. 5 For halvt fyldt taler det, at så mange virksomheder efterhånden beskæftiger sig med CSR, bæredygtighed og corporate governance. For halvt tomt taler det, at et langt større antal selskaber ikke skænker det en tanke. 5 Sustainability, UNEP and Standard & Poors (2004) Risk & Opportunity. Best Practice in Non- Financial Reporting

13 Nordic Sustainability Index II Metode Hovedformålet med denne analyse er at inspirere nordiske virksomheder og institutionelle investorer m.fl. til at integrere corporate governance og social- og miljømæssig bæredygtighed i deres strategi og værdier, managementsystemer og rapportering. De sker gennem en analyse af følgende: Hvad karakteriserer 50 af de mest bæredygtige børsnoterede virksomheder i Norden mht. nationalitet, størrelse, branche, ejerforhold, markedsforhold, indtjening og finansielle nøgletal? Se kapitel 3. Hvad har de enkelte virksomheder gjort i praksis, som gør dem til førende på området? Se kapitel 4. Hvad karakteriserer de forskellige nationale-, størrelses- og banchemæssige virksomhedssegmenters håndtering af CSR/bæredygtighed? Se kapitel 5. Hensigten med denne analyse er altså ikke, som i lignende internationale undersøgelser at rate de enkelte virksomheders performance og ledelsesmæssige beredskab i forhold til hinanden. Det skal også understreges, at det ikke nødvendigvis Figur 1: Stakeholder model er de 50 virk- somheder som er kommet Kunder længst med bæredygtighed i Norden, som indgår Ansatte Investorer i analysen. Men i udvælgelsen indgår der også andre overvejelser f.eks. om en vis spredning på NGOere Banker brancher og virksomhedsstørrelse. Myndig-heder Medier Så selv om de 50 udvalgte virksomheder Leveran-dører hører til dem, som fokuserer Kilde: GES DK mest på bæredygtig- hed, vil der givetvis være enkelte andre virksomheder, der ikke indgår i analysen, som er kommet mindst lige så langt. Denne analyse er en opfølgning på første fase af projekt Nordic Sustainability Index. Her blev der udviklet en metode til rating af de nordiske virksomheders bæredygtighed, inspireret af andre toneangivende SRI-indeks som Dow Jones Sustainability Index, FTSE4Good og Domi-

14 18 Nordic Sustainability Index II nee, samt især de målepunkter som anvendes af SiRiGruppen 6, som GES Investment International er en del af. Derudover bestod første fase af en kortlægning af de to mest bæredygtige virksomheder i 25 hovedbrancher ud af de 500 største børsnoterede virksomheder i Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark. Det endelige antal blev kun til 40, fordi der i flere brancher ikke kunne findes egnede virksomheder. Bæredygtige virksomheder defineres her som virksomheder, der er bedre end deres konkurrenter til at drive forretning, som skaber tillid og respekt hos kunderne, medarbejderne, aktionærerne, partnerne og andre centrale stakeholders Når der senere i analysen skrives de mest bæredygtige virksomheder i Norden, menes der helt præcist de virksomheder, som fokuserer mest på CSR/bæredygtighed i policy, managementsystemer, rapportering m.v. Betegnelsen anvendes til trods for at man ikke nødvendigvis der af kan slutte, at virksomhederne rent faktisk er de mest bæredygtige ifølge Brundtlandsrapportens definition. 2.1 Virksomhedsudvælgelse Analysens bruttounivers er de 500 største børsnoterede virksomheder i Sverige, Norge, Finland, Danmark og Island målt på markedsværdi. De 10 pct. eller 50 virksomheder som indgår i analysen, er udvalgt på følgende måde: Udgangspunktet er de 40 virksomheder, som blev udvalgt i første fase af Nordic Sustainability Index. Det drejer sig om de to virksomheder, som fokuserer mest på bæredygtighed og corporate governance inden for 25 brancher. De er suppleret med yderligere ti virksomheder, som også vurderes til at være blandt de mest bæredygtige i Norden. I valget er der dog også taget hensyn til sikring af en vis branchemæssig og størrelsesmæssig spredning blandt virksomhederne. Forudsætningen for at blive udtaget til en nærmere analyse er, at virksomheden har afgivet et offentligt commitment til bæredygtighed, CSR, socialt ansvar m.v. i en eller anden form. Begrundelsen er, at initiativerne først får forretningsmæssig værdi og virker efter hensigten, når virksomhedens vigtigste stakeholdergrupper bliver opmærksom på bestræbelserne. Det betyder dog ikke, at det er nødvendigt at redegøre udtømmende for alle strategier og initiativer i offentligheden. En anden forudsætning for at komme i betragtning er en generel orientering mod CSR/bæredygtighed. Det er altså ikke tilstrækkeligt at fokusere ensidigt f.eks. på miljø, sundhed eller sociale forhold. For at sikre at alle kvalificerede børsnoterede nordiske virksomheder kommer i betragtning er der lavet et ekstracheck af nordiske virksomhe- 6

15 Nordic Sustainability Index II 19 der, som fremtræder som engagerede i CSR/bæredygtighed i forbindelse med Global Compact, GRI, World Council for Business Development, samt førende SRI-ratings og -indeks som FTSE4Good, Dow Jones Sustainability Index, Ethibel database, SN Bank database, Investin Eurotop Sustainability m.fl. Næste skridt har været udarbejdelsen af en omfattende bæredygtighedsprofil for hver enkelt virksomhed. Den bygger først og fremmest på informationer fra websites, regnskaber og supplerende regnskaber. Herudover er alle virksomheder så vidt muligt blevet kontaktet for korrektion af eventuelle faktuelle fejl og supplering med internt materiale og yderligere informationer. Der stilles således ikke krav om, at en forretningspolitik eller et styreprogram er offentligt for, at det tillægges værdi. Trods flere henvendelser via mail og telefon har det ikke været muligt at få kontakt med alle de medvirkende virksomheder. Efter udarbejdelsen af de individuelle virksomhedsprofiler og sikringen af en vis størrelsesmæssig og branchemæssig spredning er de 50 virksomheder, som indgår i analysen, udvalgt. De 25 oprindelige brancher er blevet slået sammen til seks nogenlunde lige store sektorer for at sikre et tilstrækkeligt antal virksomheder i de enkelte segmenter. Sektorfordelingen følger GIGS, men der kan være uoverensstemmelser, hvor enkelte virksomheder med lige stor relevans kan placeres i flere sektorer. Herefter er virksomhederne delt op i henholdsvis store selskaber med en markeds- værdi på mere end 10 milliarder DKK, og mindre og mellemstore med en markedsværdi på mindre end 10 mia. DDK. Den relativt høje overgrænse på mindre og mellemstore virksomheder skyldes, at der ellers ikke ville være tilstrækkeligt mange mindre og mellemstore, som lever op til kriterierne. Selv med denne høje grænse er det kun lykkedes at sikre en fordeling, hvor ca. en tredjedel af virksomhederne tilhører kategorien mindre og mellemstore virksomheder. Tabel.1: De 50 virksomheder i NSI-2 analysen Store virksomheder 1. Materialer og forsyning - Norsk Hydro (N) - Statoil (N) - SCA (S) - Store Enso (F) - Norsk Skog (N) - UMP (F) - Wärtisla (F) 2. Industri - SKF (S) - Scania (S) - Vestas (D) - Skanska (S) - Metso (F) - ISS (D) - Volvo (S) Mindre og mellemstore virksomheder - Brdr. Hartmann (D) - Rautaruukki (F) - Raisio (F) - Håg (N) - NCC (S) - Tomra (N)

16 20 Nordic Sustainability Index II Store virksomheder 3. IT og telecom - Nokia (F) - Ericsson (S) - Tietonator (F) - TDC (D) - Telenor (N) - TeliaSonera (S) 4. Forbrugsvarer - Electrolux (S) - Hennes & Mouritz (S) - Danisco (D) - Kesko (F) 5. Sundhed og biotek. - AstraZeneca (S) - Novo Nordisk (D) - Coloplast (D) - NovoZymes (D) - Gambro (S) 6. Finans - SHB (S) - Nordea (S) - Föreningssparbanken (S) - DnB (N) - Sampo (F) - Storebrand (N) Mindre og mellemstore virksomheder - Elcoteq (F) - Elanders (S) - Trelleborg (S) - Lindex (S) - Ekornes (N) - Uponor (F) - Chr. Hansen (D) - Castellum (S) - JM (S) Kilde: GES DK Note: 1. Industri indeholder jvf. Gigs-koder også entreprenør- og serviceselskaber. 2. Forsyningsvirksomheden Graninge, som var med i NSI-40 udgår, da den ikke længere er børsnoteret. Kriterier I de senere år er der offentliggjort en række internationale ratings, dels af verdens største virksomheders bæredygtighedsfokus og dels af de virksomheder, som fokuserer mest på området. Her kan nævnes Accountabilitys The Accountability Rating, Corporate Registers Towards transparency: Progress on global stability reporting, og Risk and Opportunity. Best practice in Non Financial Reporting, udarbejdet af SustainAbility, UNEP og Standard & Poors. GES Investment Services hovedaktivitet er at udarbejde tilsvarende ratings af nordiske og globale virksomheder specielt til institutionelle investorer. Men sådanne ratings af enkeltvirksomheder er ikke formålet med denne analyse. Her drejer det sig ikke om at analysere, hvor godt de enkelte virksomheder gør det på enkelte områder, men derimod at kortlægge og beskrive hvad de 50 bedste nordiske virksomheder især gør - til inspiration for andre virksomheder og investorer m.fl., som ønsker at gå i samme retning. Det indebærer væsentlige metodemæssige forskelle. Men inspirationen til at finde frem til de 125 målepunkter, som de 50 nordiske virksomheder analyseres ud fra er den stakeholder-,forankrings- og complianceapproach, som ifølge ovenstående undersøgelser præger de globale virksomheder, som er længst fremme på CSR- og Corporate governance området. Grundfilosofien går igen i de mest fremtrædende internationale standarder, guidelines og codes of conducts på området, som f.eks. Glo-

17 Nordic Sustainability Index II 21 bal Compact, AA1000 og Global Reporting Iniciative (GRI). Den genfindes også i de SRI rating- og analysemodeller, som ligger til grund for Si- Ri-Gruppen og førende internationale SRI-indeks, og som udgør grundlaget for den analysemodel, der blev udviklet i første fase af projekt Nordic Sustainability Index. De 125 parametre eller målepunkter, der her er valgt, kan struktureres på matrix-form som i figur 2. I den horisontale dimension måles CSR forankringen på fem niveauer: Forretningspolitik dvs. formelle politik-erklæringer, som viser hvordan virksomheden har integreret ikke finansielle parametre i forretningsstrategi og -værdier. Styreprogrammer dvs. formelle managementsystemer m.v., som viser hvordan virksomheden har implementeret ikke finansielle parametre i styresystemer og løbende beslutninger. Rapportering dvs. offentliggørelse og åbenhed omkring ikke finansiel information. Performance indikatorer dvs. indikatorer og data som viser hvordan virksomheden måler den ikke finansielle performance Assurance/audit/verificering dvs. handlinger og procedurer, som viser, hvordan virksomheden kontrollerer og kvalitetssikrer de relevante processer og rapporteringen til offentligheden. Her anvendes verificering som samlebegreb for de tre nævnte former. Den tid er forbi, hvor det var tilstrækkeligt at forpligte sig til en code of conduct omkring børnearbejde eller krydre det finansielle regnskab med mere eller mindre løsrevne og anekdotiske beskrivelser af virksomhedens miljøarbejde eller tilskud til lokale kulturelle arrangementer. Ideelt set bør alle relevante områder forankres i en politik, der klargør hvad virksomheden vil, i programmer der implementerer det i dagligdagen, i en rapportering der giver mulighed for at måle, styre og orientere stakeholderne og i en verifikationsprocedure, som sikrer, at systemerne og oplysningerne er pålidelige. I den praktiske undersøgelse har det kun været muligt at registrere udbredelsen af verificering på det overordnede plan i de supplerende rapporteringer samt i forhold til leverandører og miljø. I den vertikale dimension måles der på, i hvor stor udstrækning virksomhederne fokuserer på de væsentligste stakeholder-områder, dvs.: Medarbejdere de ansatte, uanset position og placering Kunder uanset om det er B2B eller B2C Community lokalsamfund, civilsamfund herunder NGOs m.v. Leverandører med særlig henblik på supply chain Miljø opfattes også af mange som en stakeholder interesse

18 22 Nordic Sustainability Index II Corporate Governance ikke en egentlig stakeholdergruppe, men mere generelt gode ledelses- og styresystemer Generelt virksomhedens helt overordnede tilgang til CSR/bæredygtighed En af de væsentligste begrundelser for stakeholder tilgangen er den overordnede definition af CSR/bæredygtighed som bestræbelserne på og evnen til at skabe tillid og respekt hos de vigtigste interessent- eller stakeholdergrupper. En løbende dialog med stakeholderne sikrer dynamiske værdier og sigtepunkter, som er skræddersyet til den enkelte virksomhed. Eller som det udtrykkes i The Accountability Rating 2004: Stakeholder engagement is the cornerstone of accountability..no company can survive without knowing what its stakeholders wants, how they view the company and how this informs the decisions and actions they take that affect the business.. Som nævnt, rates de enkelte virksomheders performance på de 125 målepunkter ikke. I de individuelle profiler af hver enkelt virksomhed registreres det udelukkende, hvorvidt virksomhederne har en forretningspolitik, styreprogrammer m.v., som er: Helt dækkende i forhold til SiRi-manualen (to point) Delvist dækkende i forhold til SiRi-manualen (et point) Ikke eksisterende i forhold til SiRi-manualen (0 point) Ikke relevant for den pågældende virksomhed (NR) SiRi-manualen er den fælles guideline som danner grundlag for virksomhedsanalyse i SiRi-samarbejdet mellem 11 SRI-analyseselskaber over hele verden, herunder GES investment Services. Her stilles der forholdsvis restriktive krav til karakteriseringen helt dækkende, især følgende: Der skal kunne fremvises en formel og afgrænset politik eller program. F.eks. er det ikke tilstrækkeligt, at gøre opmærksom på, at lovgivningen eller ILOs otte kernekonventioner følges Politikken/programmet/rapporteringen/indikatoren skal gælde for mindst 50 pct. af virksomhedens aktiviteter En rapportering må ikke være mere end to år gammel Med de to dimensioner som indgår i denne analyse stakeholderområder og forankring er det muligt at indkredse hvilke områder, de førende virksomheder på området fokuserer mest på. For en ordens skyld skal det dog tilføjes, at næste skridt bør være tilføjelsen af en tredje dimension kvaliteten - som udtrykker, i hvor stor

19 Nordic Sustainability Index II 23 udstrækning en virksomhed lever op til de tværgående kvalitetskriterier, der er stadig bredere tilslutning til inden for CSR-verdenen. I The Accountability Rating 2004 sammenfattes den tredje dimension i følgende kriterier meget frit oversat: Stakeholder engagement: I hvor stor udstrækning engagerer virksomheden sig med de vigtigste interessenter i en proces af gensidig læring, som afgør, hvad der er væsentligt i virksomhedens forretningsstrategi, beslutninger og aktiviteter? Governance: I hvor stor udstrækning forankrer virksomheden hensynet til de, for interessenterne, vigtigste spørgsmål på de højeste niveauer og i virksomhedens policy? Strategies: I hvor stor udstrækning integrerer virksomheden ikkefinansiel-performance i kerne forretningsstrategien? Performance management: I hvor stor udstrækning integrerer virksomheden ikke-finansiel performance i standarder, management systemer og incitamenter? Assurance: I hvor stor udstrækning får virksomheden verificeret sine processer og oplysninger til offentligheden af en uafhængig verifikator, som ligger vægt på væsentlighed, ansvarlighed og datanøjagtighed? Public disclosure: I hvor stor udstrækning rapporterer virksomheden offentligt om den væsentligste ikke finansielle performance? Selv om den faktiske adfærd også indgår her, lægges der især vægt på virksomhedsledelsens beredskab på de enkelte CSR/bæredygtighedsområder.

20 Tabel 2 Forretningspolitik Styreprogrammer Rapportering Performance Indikatorer Verificering Formel politik som viser, hvordan virksomheden integrerer ikkefinansielle parametre i forretningsstrategi og værdier Generelt - Generel tilslutning (CSR, etik, socialt Miljø - Miljøpolitik Corporate Governance ansvar, bæredygtighed, stakeholder v. - Generelle codes of conduct (Global Compact, GRI, AA1000, OECD, UN Human Rights, ILO, SA 8000 etc.) - Individuelle virksomhedsværdier - ISO 14000/EMAS og andre standarder - Guidelines for corporate governance principper Community - Bestikkelse og korruption - Community involvering - Operationer i højrisikolande Kunder - Kvalitet/kundetilfredshed - Marketing/reklame - Produktsikkerhed Medarbejdere - Arbejdsmiljø - Ligestillling/integration - Organisationsfrihed/kollektiv forhandlingsret - Børne/tvangsarbejde - Arbejdstid - Aflønning - Jobfastholdelse og integration af medarbejdere med nedsat arbejdsevne Leverandører - Arbejdsmiljø - Arbejdstid og aflønning - Organisationsfrihed - Børne/tvangsarbejde - Acceptabel levestandard - Ikke-diskriminering - Disciplinær praksis Formelle managementsystemer m.v. som viser, hvordan virksomheden implementerer ikke finansielle parametre i styresystemer og løbende beslutninger Offentliggørelse og åbenhed omkring ikke finansielle parametre - Bestyrelses- og direktionsansvar - Årsrapport/Supplerende/www - Indhold: statements/cases/ kvalitativt/kvantitativt - Bestyrelses- og direktionsansvar - Generel miljøstyring - Måling af miljøbelastning - Kvantitative miljømål - Miljøuddannelse af medarbejdere - Engagement med miljøinteressenter - Miljøpåvirkning af produkter i udviklingsfasen - Miljøbelastning vedr. logistik - Energiefficiens - Reduktion af vandforbrug, materialeforbrug, vandforurening, affald og livscykluspåvirkning m.v. - Evaluering af bestyrelsesarbejde - Adskillelse af bestyrelsesformand/adm.dir post - Bestyrelsesmedlemmernes uafhængighed - Bestyrelseskomiteer - Stemmelighed for alle aktier - Bestyrelses- og direktionsansvar - Operationer i højrisikolande - Engagement med communities - Bestikkelse og korruption - Bestyrelses- og direktionsansvar - Kvalitetssikring - Kundetilfredshed - Produktsikkerhed - Bestyrelses- og direktionsansvar - Arbejdsmiljø - Ligestilling/integration - Work/life - Medarbejderinddragelse - Overskudsdeling/medejendomsret - Medarbejdertilfredshed - Jobfastholdelse og integration af medarbejdere med nedsat arbejdsevne - Bestyrelses- og direktionsansvar - Valg af leverandører udfra miljø kriterier - Valg af leverandører udfra sociale og etiske kriterier - Overvågning af leverandører - Årsrapport/Supplerende/www - Indhold: statements/cases/ kvalitativt/ kvantitativt - Årsrapport/Supplerende/www - Indhold: statements/cases/ kvalitativt/ kvantitativt - Årsrapport/Supplerende/www - Indhold: statements/cases/ kvalitativt/ kvantitativt -- Årsrapport/Supplerende/www - Indhold: statements/cases/ kvalitativt/ kvantitativt - Årsrapport/Supplerende/www - Indhold: statements/cases/ kvalitativt/ kvantitativt - Årsrapport/Supplerende/www - Indhold: statements/cases/ kvalitativt/kvalitativt Key performance indikatorer og data som viser, hvordan virksomheden måler den ikke finansielle performance - Enheder med miljø certificering - Større bøder og erstatninger - Forbrug af energi, elektricitet, gas, olie, vedvarende energi,vandr m.v. - Udledning af GHG (CO2), ODC, VOC m.v. - Industriel og almindelig affald - Nye miljøvenlige produkter - Biografier for direktion og bestyrelse - Aflønning af bestyrelse - Aflønning af adm.dir. - Bestyrelseskomiteer - Ejerforhold og stemmeret - Donationer - Frivilligt arbejde - Enheder med certifisering - Kundetilfredshed - Sygefravær - Arbejdsulykker - Timer til efteruddannelse og træning - Bøder/arbejdsmiljø - Medarbejdertilfredshed - Kvinder I bestyrelse/direktion - Minoriteter i bestyrelse/direktion/ arbejdsstyrke - Antal medarb. med nedsat arbejdsevne - Leverandører med social certificering Handlinger som viser hvordan virksomheden kvalitetssikrer processer og rapportering - Intern/uafhængig verificering - Intern/uafhængig verificering - Intern/uafhængig verificering - Intern/uafhængig verificering - Intern/uafhængig verificering - Intern/uafhængig verificering - Intern/uafhængig verificering

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model

Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Bilag 1: Beskrivelse af den skandinaviske model Nedenstående er en oversigt over kerneelementerne i et typisk set-up for ansvarlige investeringer. Grundelementerne i det man i branchen kalder den skandinaviske

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Mærker Max Havelaar/ Fair trade

Mærker Max Havelaar/ Fair trade Sagsnr. 40.08-02-1198 Ref. LES/jca Den 17. februar 2003 PnOJUXSSH0DWULF6&5 2YHUVLJWRYHUVWDQGDUGHUPnOJUXSSHDNWXHOOHGHOWDJHUHVWDNHKROGHU 0nOJUXSSH 'HOWDJHUH 6WDNHKROGHU Mærker Max Havelaar/ Fair trade FSC

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

Medlemsmøde 15. marts 2011, Danisco

Medlemsmøde 15. marts 2011, Danisco Medlemsmøde 15. marts 2011, Danisco IR Best Practice - Hvordan arbejder man systematisk med en IR strategi? Agenda IR Best Practice: - Hvordan arbejder man systematisk med en IR strategi 1. DIRF IR Best

Læs mere

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Fakta om Nordea Baggrunden

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

StockRate s investeringsproces

StockRate s investeringsproces StockRate s investeringsproces Det overordnede mål for StockRate s investeringsproces er at skabe aktieporteføljer bestående af selskaber med den højeste økonomiske kvalitet. Undersøgelser fortaget af

Læs mere

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.

Anti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. Bilag til aftale: Corporate Social Responsibility (CSR) Indledning Kriminalforsorgen vil sikre, at Kriminalforsorgens indkøbsaftaler systematisk inddrager hensynet til samfundsansvar som formuleret i de

Læs mere

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR

Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

CSR-forankring i danske virksomheder Resultater fra Deloittes CSR-undersøgelse 2011

CSR-forankring i danske virksomheder Resultater fra Deloittes CSR-undersøgelse 2011 CSR-forankring i danske virksomheder Resultater fra Deloittes CSR-undersøgelse 2011 Udenrigsudvalget - høring den 27. april 2011 Lars Konggaard, director, Deloitte Tilgang til CSR-survey Der blev identificeret

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Novozymes anvendelse af GRI-indikatorer

Novozymes anvendelse af GRI-indikatorer Novozymes anvendelse af GRI-indikatorer Novozymes GRI-indikatorer Novozymes anvendelse af GRI-indikatorer Rapporteringsprincipperne i Sustainability Reporting Guidelines, Global Reporting Initiative, 2002

Læs mere

Bilag 6 Samfundsansvar

Bilag 6 Samfundsansvar Bilag 6 Samfundsansvar Rammeaftale laboratoriemålinger mv. i forbindelse med markedskontrol af energirelaterede produkter Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Intego CSR. Indhold Intego CSR...2 Miljøforhold...3 Arbejdsforhold...3 Menneskerettigheder...5 Forretningsetik...5 Bæredygtigt indkøb...7 Kvalitet...

Intego CSR. Indhold Intego CSR...2 Miljøforhold...3 Arbejdsforhold...3 Menneskerettigheder...5 Forretningsetik...5 Bæredygtigt indkøb...7 Kvalitet... Intego CSR Intego CSR Indhold Intego CSR...2 Miljøforhold...3 Arbejdsforhold...3 Menneskerettigheder...5 Forretningsetik...5 Bæredygtigt indkøb...7 Kvalitet...7 Hos Intego overholder vi til enhver tid

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR) Bilag 5 Leverandørens samfundsansvar (CSR) 1 1. Generelle krav Københavns Kommune har fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres. Derfor forpligter Leverandøren sig

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder 17. juni 2009 Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder Samfundsansvar. Samfundsansvar optager vækstlagsvirksomhederne i Region Midtjylland, hvor syv ud af ti virksomheder tillægger samfundsansvar

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

for Multinational Enterprises, principperne i FNs Global Compact, FNs Guiding Principles on Business and

for Multinational Enterprises, principperne i FNs Global Compact, FNs Guiding Principles on Business and Samarbejdskodeks for leverandører af ydelser (entreprenører) Naturligt ansvar HedeDanmark a/s er en international service- og handelsvirksomhed inden for det grønne område. Vi er ledende inden for serviceydelser

Læs mere

CSR - en del af vores DNA

CSR - en del af vores DNA CSR - en del af vores DNA Hvordan CSR er en naturlig del af Brenntag s DNA? Hvordan skaber CSR værdi for Brenntag, og hvordan ser vi CSR som en naturlig del af vores værdigrundlag inkl. Code of Conduct"?

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving Aktieindekserede obligationer Sikker investering i det nordiske opsving Norden et unikt vækstcenter I Danske Bank vurderer vi, at den positive udvikling i Norden vil fortsætte. Derfor tilbyder vi to forskellige

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Adfærdsregler (Code of conduct)

Adfærdsregler (Code of conduct) Adfærdsregler (Code of conduct) Indledning Danske Bank-koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved at overholde lovene og andre regler i de lande, hvor koncernen driver virksomhed, beskytter

Læs mere

Investeringsforeningen Danske Invest og Investeringsforeningen Danske Invest Select. Politik for udøvelse af stemmerettigheder

Investeringsforeningen Danske Invest og Investeringsforeningen Danske Invest Select. Politik for udøvelse af stemmerettigheder Investeringsforeningen Danske Invest og Investeringsforeningen Danske Invest Select Politik for udøvelse af stemmerettigheder Vedtægterne for investeringsforeningerne Danske Invest og Danske Invest Select

Læs mere

En investors vurdering af det nye kodeks ved Bjarne Graven, ATP

En investors vurdering af det nye kodeks ved Bjarne Graven, ATP En investors vurdering af det nye kodeks ved Bjarne Graven, ATP Agenda Årsregnskabslov Hvorfor interesserer ATP sig for Corporate Governance? ATP s syn på Nørby-udvalgets anbefalinger Ny årsregnskabslov

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR)

Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Udbuddets navn 1 Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Indhold 1. Parterne...2 2. Formål og generelle krav...2 3. Leverandørens ansvar og forpligtelse...2 3.1. Krav til Leverandøren

Læs mere

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM FORMÅL MED DAGENS PROGRAM Give en smagsprøve på CSR Vise hvordan CSR og business kan gå hånd i hånd Give inspiration til at arbejde videre med med CSR 1 Aarhus School of Business Aarhus University ONS

Læs mere

DATO: 17. MARTS 2014, VERSION: 2.0 LEVERANDØRERKLÆRING

DATO: 17. MARTS 2014, VERSION: 2.0 LEVERANDØRERKLÆRING DATO: 17. MARTS 2014, VERSION: 2.0 LEVERANDØRERKLÆRING 1 / 5 Kære leverandør: Sapa er en mangfoldig koncern af industrivirksomheder med globale aktiviteter. Sapas værdier og kultur for bæredygtig udvikling

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

FN s Global Compact. Rammeværk til arbejdet med samfundsansvar

FN s Global Compact. Rammeværk til arbejdet med samfundsansvar FN s Global Compact Rammeværk til arbejdet med samfundsansvar Internationale rammeværk UN Global Compact UN Guiding Principles OECD Guidelines for Multinational Enterprises ILO konventionerne ISO26000

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

CSR-rapportering. Kom godt i gang. September 2009. Copyright Reliance A/S

CSR-rapportering. Kom godt i gang. September 2009. Copyright Reliance A/S CSR-rapportering Kom godt i gang September 2009 Indhold Forord Definition af CSR Eksempler på CSR Potentialet i CSR-rapportering CSR ift. virksomhedens strategi Hvad siger lovgivningen om CSR-rapportering?

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

Verdens førende inden for enzymer og mikroorganismer. Generalforsamling 2003

Verdens førende inden for enzymer og mikroorganismer. Generalforsamling 2003 Verdens førende inden for enzymer og mikroorganismer Generalforsamling 2003 Kurt Anker Nielsen Paul Petter Aas Jerker Hartwall Walther Thygesen Hans Werdelin Arne Hansen Lars Bo KøpplerK Ulla Morin Morten

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Jeppe Christiansen Adm. direktør 10. oktober 2014 Maj Invest Vores forretningsmodel er global Get the big picture right Økonomiske fundamentals vinder Langsigtede investeringer

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

START UP GUIDE: VEJEN TIL CERTIFICERING AF DIT LEDELSESSYSTEM. Vejledning

START UP GUIDE: VEJEN TIL CERTIFICERING AF DIT LEDELSESSYSTEM. Vejledning START UP GUIDE: VEJEN TIL CERTIFICERING AF DIT LEDELSESSYSTEM Vejledning Sikker vej til certificering Denne vejledning sigter på at give et grundlæggende indblik i, og forståelse af certificering af ledelsessystemer.

Læs mere

Halvårsrapport 1. halvår 2011. Investeringsforeningen Investin

Halvårsrapport 1. halvår 2011. Investeringsforeningen Investin Halvårsrapport 2011 Investeringsforeningen Investin Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger... 2 Ledelsespåtegning... 3 Ledelsesberetning... 4 Amber... Nordic Alpha 9 Amber... Energy Alpha 11 Amber...

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år 18. maj 2015 Performance i danske aktiefonde de seneste tre år Denne analyse ser på performance i danske aktiefonde over de seneste tre år. Vi har undersøgt afkast og performance på i alt 172 danske aktiebaserede

Læs mere

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Udviklingen i CSR. Transportens Innovationsnetværk. Introduktion til CSR ledelse. Forventninger Krav. Lovgivning

Udviklingen i CSR. Transportens Innovationsnetværk. Introduktion til CSR ledelse. Forventninger Krav. Lovgivning Transportens Innovationsnetværk Introduktion til CSR ledelse 17. juni 2010 Trine Erdal, FORCE Technology Udviklingen i CSR Forventninger Krav 2020 erne 2010 erne 1980 erne 1970 erne 1960 erne 1990 erne

Læs mere

BOSWEEL Corporate Social Responsibility Strategi Independent Shirtmakers since 1937

BOSWEEL Corporate Social Responsibility Strategi Independent Shirtmakers since 1937 BOSWEEL Corporate Social Responsibility Strategi 2015 2017 Bosweels kerneværdier Idégrundlag, vision og værdier 02 IDÉGRUNDLAGET Bosweel udvikler, fremstiller og leverer skjorter og nært beslægtede produkter

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR?

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR? Bilag 2: Fortolkning af data: Ved tolkning af data, skal det bestemmes, hvilke parametre, der tolkes ud fra. I dette tilfælde vil der blive tolket ud fra begreber og dermed relevans i forhold til de fire

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN

Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN 19. november 2012 Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN Hvad indeholder samfundsansvar (CSR)? Dagsorden: UN Global Compact ISO 26000/DS 49000 * Regeringens handlingsplan

Læs mere

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige? Workshop hos KL, 17.1.2012 Hanne Gürtler, Sekretariatsleder Hvad betyder samfundsansvar? samfundsansvarlig virksomhed respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

Udviklingstendenser i i forsikring og værdiskabelse i i Topdanmark. v. v. Michael Pram Rasmussen 3. 3. december 2003

Udviklingstendenser i i forsikring og værdiskabelse i i Topdanmark. v. v. Michael Pram Rasmussen 3. 3. december 2003 Udviklingstendenser i i forsikring og værdiskabelse i i Topdanmark v. v. Michael Pram Rasmussen 3. 3. december 2003 Forsikringsselskaber i 80 erne og 90 erne Karakteristika: Store finansindtægter Overkapitaliseret

Læs mere

Sydinvest SCANDI BASISAKTIER. HøjrenteLande Akkumulerende. Dannebrog Pension og Erhverv. HøjrenteLande Lokal Valuta. Virksomhedsobligationer

Sydinvest SCANDI BASISAKTIER. HøjrenteLande Akkumulerende. Dannebrog Pension og Erhverv. HøjrenteLande Lokal Valuta. Virksomhedsobligationer Højrenteobligationer HøjrenteLande Lokal Valuta HøjrenteLande Valuta HøjrenteLande HøjrenteLande Akkumulerende Virksomhedsobligationer HøjrenteLande Mix Basisobligationer International Dannebrog Privat

Læs mere

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 INVESTERING I ET BÆREDYGTIGT SAMFUND For PFA er det en grundlæggende del af forretningsmodellen at tage et medansvar

Læs mere

Copyright 2010, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved. DDF BØRSNOTERING HVAD HAR VI LÆRT DET SIDSTE ÅR?

Copyright 2010, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved. DDF BØRSNOTERING HVAD HAR VI LÆRT DET SIDSTE ÅR? Copyright 2010, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved. DDF BØRSNOTERING HVAD HAR VI LÆRT DET SIDSTE ÅR? AGENDA Hvad er fondsbørsens rolle Hvad skaber eller sikrer en succesfuld notering eller

Læs mere

Stærkt M&A-marked i Danmark i 2013 og positive forventninger til 2014

Stærkt M&A-marked i Danmark i 2013 og positive forventninger til 2014 Stærkt M&A-marked i i 2013 og positive forventninger til 2014 Johannes Vasehus Sørensen Managing Partner Corporate Finance Uffe Ambjørn Director Corporate Finance Resumé Det danske M&A-marked har været

Læs mere

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger.

Vores vision er at forny vores branche og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger. NCC er en af de førende nordiske virksomheder inden for byggeri og ejendomsudvikling. Med Norden som hjemmemarked arbejder NCC i hele værdikæden udvikler og opfører boliger, kommercielle ejendomme, industriejendomme

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

Høring over udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

Høring over udkast til forslag til lov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd Erhvervs- og Selskabsstyrelsen cwg@eogs.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 23. januar 2012 J.NR.

Læs mere

Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal

Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal København, den 25. oktober 2010 Analyse af Unit Link Pension: Pæne afkast over det meste af linjen i 3. kvartal Morningstar har analyseret på afkastet i Unit Link pensioner i 3. kvartal af 2010. Analysen

Læs mere

Indstilling. Ansvarlige investeringer. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 2016

Indstilling. Ansvarlige investeringer. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 2016 Ansvarlige investeringer 1. Resume Aarhus Kommune har indgået aftaler med 6 porteføljeforvaltere, som tilsammen forvalter

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

Corporate Social Responsibility (CSR) 2011

Corporate Social Responsibility (CSR) 2011 Protecting people and business Corporate Social Responsibility (CSR) 2011 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar viking life-saving equipment a/s 2 viking Corporate Social Responsibility Forord VIKING

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

I 1997 tydeliggjorde Finanstilsynet i et notat til branchen sin fortolkning af de gældende regler for pensionsselskabernes investeringer:

I 1997 tydeliggjorde Finanstilsynet i et notat til branchen sin fortolkning af de gældende regler for pensionsselskabernes investeringer: 8. januar 2014 SOCIALT ANSVARLIGE INVESTERINGER Lovgrundlaget Pensionskassens investeringspolitik tilrettelægges ud fra en målsætning om at opnå det størst mulige formueafkast under hensyntagen til den

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere