Sønderborg Kraftvarmeværk I/S

Transkript

1 Sønderborg Kraftvarmeværk I/S Årsrapport 1. januar 31. december 2012

2 Indholdsfortegnelse: Sønderborg... 1 Årsrapport Basisoplysninger... 4 Virksomhedens navn, beliggenhed og ejerforhold... 4 Virksomhedsregistrering / miljøtilsynsmyndigheder... 4 Branche samt liste punkt... 4 Hoved- og biaktiviteter... 4 Væsentligste miljøgodkendelser... 4 Udledningstilladelser... 5 Væsentlige ressource- og miljømæssige parametre... 5 Ledelsens redegørelse... 6 Medarbejder inddragelse... 6 Sønderborg Krafvarmeværk s drifts- og miljøforhold i hovedtræk for Drift af affaldsforbrændingsanlæg... 8 Perioder med udetid > 1 døgn (24 timer)... 8 Aflæssehal... 8 Affaldskedel... 8 Rysterende... 8 Dampturbineanlæg... 8 Gasturbineanlæg... 8 Vandfabrik... 8 Vand-/dampkreds... 8 Røggasrensning (tør)... 8 Røggasrensning (våd)... 8 Genanvendelse af forbrændingsslagge... 8 Produktion... 9 De primære værdier... 9 Energibalance Fremtidige opgaver Afslutning Myndigheder og miljø Spildevand Emissioner til luft Restbortskaffelse Spildevand Oplysninger om støj- og lugtforhold Miljøledelse SKVV s vurdering i forhold til love og vilkår Senest reviderede miljøgodkendelse (affald) Senest reviderede miljøgodkendelse (gasturbine) Bekendtgørelse 162, om anlæg der forbrænder affald Formålet med kvalitetsmanualen for miljømålinger... 15

3 CO 2 -kvoter Kvalitetsstyring Dataregistrering på SKVV Miljøkrav til leverandører Arbejdsmiljø Sikkerheds- og samarbejdsudvalg Uheld Uheldsstatistik Personale Sygdomsstatistik Uddannelse Besøgende Miljøledelse Status på miljøprojekter Miljøprojekter Tidspunkt for næste redegørelse Det grønne regnskabs form Anvendt regnskabspraksis Resumé af resultaterne af egenkontrollen Egenkontrollens omfang Resultatet af årets stikprøvemålinger Resultatet af årets parallelmålinger AST/QAL Resultatet af årets kontrolmåling af dioxin-udledning Resultatet af egenkontrollen af slaggen Overskridelser af grænseværdier, kontinuerlige målinger timers reglen Oplysninger om miljøforhold Resultat af slaggeanalyse Registrerede overskridelser af emissionsgrænse Miljømåling, ekstern støj Tilsynsmyndighedens udtalelse til det grønne regnskab AT-tilsynsrapport (arbejdsmiljø) Ordliste... 27

4 Basisoplysninger Regnskabsperiode: 1. januar til 31. december Energi Danmark A/S som er balanceansvarlig. Varmen afsættes til Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. Virksomhedens navn, beliggenhed og ejerforhold Sønderborg Kraftvarmeværk I/S er beliggende på adressen, Vestermark 16, Kær, 6400 Sønderborg. Matrikel nr. 284 Ledelsesansvarlig: Direktør, Anders G. Kjærgaard Selskabet er etableret medio 1993 og består i dag af følgende interessenter: 1) Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. Nørrekobbel Sønderborg 2) Sønderborg Kommune Rådhustorvet 6400 Sønderborg Virksomhedsregistrering / miljøtilsynsmyndigheder Sønderborg Kraftvarmeværk I/S er registreret i det centrale virksomhedsregister som P-enhed under CVR-nr.: , branchekode , produktion af elektricitet. Miljøtilsynsmyndighederne er Statens Miljøcenter Odense, som 1. januar 2007 overtog Sønderjyllands amt funktioner, samt Sønderborg områdets miljøcenter. Branche samt liste punkt Sønderborg Kraftvarmeværk I/S er et affaldsfyret kraftvarmeværk med en forbrændingskapacitet på 8 tons affald pr. time. Det betyder, at kraftvarmeværket er underlagt miljøregnskabspligt i henhold til listepunkt K106 [K8a] i bekendtgørelse nr. 594 af 5. juli 2002, om visse listevirksomheders pligt at ud arbejde et grønt regnskab. godkendelsespligt i henhold til listepunkt K106 [K8a] i bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed. Listepunkt G101 [G1] (kraftvarmeværk >50 MW indfyret effekt), i henhold til bekendtgørelse nr. 943 af 16. september Hoved- og biaktiviteter Hovedaktiviteten er produktion af el og fjernvarme ved benyttelse af affald som brændsel. Affaldet leveres af Sønderborg og Aabenraa kommune. Herudover fremstiller Sønderborg Kraftvarmeværk supplerende energi ved afbrænding af naturgas i anlæggets gasturbine med efterfølgende udstødskedel (biaktivitet). El-produktionen afsættes på El-børsen Nordpool via Affalds- og det naturgasfyrede kraftvarmeværk, er udlagt til følgende årlig nominel produktion. Afbrænding af tons affald, produktion af GJ fjernvarme samt MWh i el-produktion. Dampen fra affaldslinjen udnyttes i dampturbine/generator til produktion af elektricitet. Indfyret effekt på affaldsovnen er ca. 23 MW, som medfører en produceret varmeeffekt på ca. 20 MW (Varmebidrag fra røggaskondenser udgør ca. 4.5 MW) og en el-effekt på ca. 4,5 MW. Røggasrensningsanlægget er af våd type, der "vasker" røgen for sure komponenter, svovldioxid, dioxiner og tungmetaller. Dette vaskevand renses i værkets eget spildevands-rensningsanlæg, før udledning til Alssund. Der er parallel med affaldslinien installeret en gasturbine med generator med efterfølgende udstødskedel, som producerer damp til ovennævnte dampturbine. Indfyret effekt på gasturbinen er ca. 110 MW, som medfører en produceret varmeeffekt på ca.42 MW samt en el-effekt på ca.52 MW. Væsentligste miljøgodkendelser Virksomheden er tildelt miljøgodkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kap. 5, 33 den 29. marts Efterfølgende er der, den 4. juli 1994 givet udledningstilladelse af renset proces spildevand til Alssund, som et tillæg til miljøgodkendelsen. I forbindelse med kravet for øget rensning samt rensning for dioxiner og furaner som er en konsekvens af implementeringen af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2000/73/EF af 4. december 2000, forbrændingsdirektivet, er udledningstilladelsen for renset spildevand til Alssund revideret og gældende fra 6. september I henhold til bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg der forbrænder affald, er de to miljøgodkendelser af 29. marts 1994 samt af 6. september 2004 revideret, således at Sønderborg Kraftvarmeværk I/S overholder de skærpede krav, gældende fra udgangen af Den seneste reviderede miljøgodkendelse (affaldsforbrændingsanlæg) trådte i kraft den 23. december Den seneste reviderede miljøgodkendelse (gasturbineanlæg) trådte i kraft den 4. december Etablering og drift af røggaskondenseringsanlæg, herunder tilladelse til udledning af renset kondensat fra røggaskondenser til Alssund, af 2. februar

5 Udledningstilladelser Tilladelse til udledning af renset spildevand til Alssund er meddelt i miljøgodkendelse af 6. september 2004, samtidig blev godkendelse af 4. juli 1994 til udledning af renset spildevand ophævet. Tilladelse til udledning af renset røggaskondensat til Alssund er meddelt i miljøgodkendelse af 2. december Væsentlige ressource- og miljømæssige parametre forbrændingen, begrænset og kontrolleret i henhold til anlæggets miljøgodkendelse af 23. december 2005, samt miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald. Restprodukter i form af slagge, flyveaske og filterslamkager. Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald. Bortkøling af overskudsvarme. Støj og lugtgener. Forbrændingen af affald og naturgas samt udnyttelsen af energiindholdet til el- og varmeproduktion, indebærer en række miljøpåvirkninger i form af forbrug af råvarer og i form af udledninger og andre påvirkninger af omgivelserne. De væsentligste miljøpåvirkninger er: Forbrænding af husholdnings- og erhvervsaffald i anlæggets affaldsovn. Forbrænding af naturgas i anlæggets gasturbine. Forbrug af natriumhydroxid (NaOH) og aktivt kul (HOK) i forbindelse med røggasrensningen. Forbrug af natriumhydroxid (NaOH), TMT15, Jernklorid (FeCl 3 ), saltsyre (HCl), samt polymer i forbindelse med spildevandsrensningen. Forbrug af natriumhydroxid (NaOH) og salt (NaCl) til produktion af deionat (kedelvand). Forbrug af ferskvand til produktion af deionat (kedelvand). Udledning af røggasser, der bl.a. indeholder kvælstofilter (NO x ), kuldioxid (CO 2 ), kulilte (CO), saltsyre (HCl), svovldioxid (SO 2 ), hydrogenflurid (HF), støv, tungmetaller og dioxiner fra affalds

6 Ledelsens redegørelse Sønderborg Kraftvarmeværk udgiver hermed den 10. miljøredegørelse. sundhedspolitik, som bl.a. medfører aktiv opfølgning på sygefravær, arbejdspladsvurdering hver 2. år og en drøftelse af den generelle trivsel på arbejdspladsen i forbindelse med de årlige medarbejdersamtaler. Sønderborg Kraftvarmeværk består i princippet af to enheder: Et affaldsforbrændingsanlæg, hvor energien fra affaldet bliver omsat til elektricitet og fjernvarme, samt et gasturbinegeneratoranlæg, der producerer elektricitet og fjernvarme, baseret på naturgas. Historisk er forbrænding af affald udviklet som en metode til at mindske den mængde affald, der ellers skulle deponeres. Efter forbrændingsprocessen er affaldets vægt reduceret til ca. 20% og dets volumen er kun ca. 6% af det oprindelige. Restproduktet genanvendes til opfyldningsformål, hvor det erstatter andre fyldmaterialer såsom sand og grus. Et gasturbineanlæg, hvor der produceres strøm og varme på naturgas. Samproduktionen af el og varme på SKVV, betyder at der udledes ca tons CO2 mindre til atmosfæren sammenlignet med produktion på et konventionelt kulkraftværk og fjernvarmeanlæg. Driften af såvel affaldsforbrændingsanlægget, som gasturbineanlægget, har en gavnlig virkning på miljøet, men medfører til gengæld andre miljøopgaver af forskellig art. SKVV forbruger således energi i form af el, vand og gas samt udleder røggas til atmosfæren og spildevand til Alssund. Desuden er der restprodukter fra forbrændingen og røggasrensningen, i form af flyveaske og tungmetalholdigt slam, som skal genbruges/bortskaffes på forsvarlig vis. Der er i redegørelsen lagt vægt på registrering af energiforbrug, udledning af skadelige stoffer til atmosfæren samt forbrug af miljøbelastende stoffer i anlæggets processer og vedligehold, da disse oplysninger giver oplysninger om virksomhedens påvirkning af det omkringliggende samfund. Sønderborg Kraftvarmeværk I/S er en arbejdsplads med et kompliceret og fysisk stort produktionsapparat. De væsentligste arbejdsmiljømæssige risici er fald fra store højder, højspænding, naturgas, affald og risiko for påvirkninger fra kemikalier og affaldsprodukter fra produktionen. SKVV har fastlagt klare mål for arbejdsmiljøet, og vi arbejder til stadighed med arbejdsmiljøet via sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg. Af hovedaktiviteter kan nævnes registreringer af uheld og tæt på hændelser, en nedfældet trivsels- og Det tilførte affald indeholder blandt andet en del tungmetaller, restprodukter fra processen ligeledes. Der er derfor lagt vægt på, at man ikke kommer i direkte berøring med ovennævnte stoffer. Dette er også tilfældet med de syrer og kemikalier der anvendes. Der foregår, i det omfang det er muligt, via arbejdspladsvurdering (APV), i det daglige substitution på kemikalier og forbrugsstoffer. Der er fra selskabets side desuden brugt store ressourcer på rengøring, så gener fra støv og mikroorganismer undgås. Virksomhedens drift reguleres af en miljøgodkendelse fra Statens Miljøcenter Odense. Vilkårene i miljøgodkendelsen er løbende blevet revideret og anlægget løbende tilpasset, så virksomheden til stadighed lever op til de gældende krav i lovgivningen. Sønderborg Kraftvarmeværk I/S rapporterer på månedsbasis driftsopgørelser til tilsynsmyndigheden, som dokumenterer, at vi lever op til vilkårene i miljøgodkendelsen. Der ud over registrerer og analyserer vi løbende driftsdata, som behandles i ledergruppen, for ad den vej at sikre vi til stadighed lever op til vilkårene. I de tilfælde hvor der, på trods af den løbende opfølgning, sker overskridelser, rapporteres disse til tilsynsmyndigheden med angivelse af årsag og evt. korrigerende handling. Eventuelle afvigelser dokumenteres i virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Virksomheden har ikke i det forløbne år modtaget klager fra interessenter, hverken direkte eller via tilsynsmyndigheden. Medarbejder inddragelse Medarbejderne på Sønderborg Kraftvarmeværk I/S har i det daglige ansvaret for anlæggets drift og har dermed en afgørende indflydelse på miljøpåvirkningerne på anlægget. Det er således medarbejderne, der i kraft af den automatiske eller manuelle overvågning af anlægget reagerer, hvis miljøpåvirkningerne nærmer sig grænseværdierne eller på anden vis nærmer sig grænsen af det acceptable eller hensigtsmæssige. Udarbejdelsen af konkrete arbejdsmiljø mål og handlingsplaner, samt prioriteringen af dem, er ligeledes foretaget i samarbejde med medarbejderne

7 timer TJ tons MWh Sønderborg Krafvarmeværk s drifts- og miljøforhold i hovedtræk for 2012 Brændte affaldsmængder El produceret på affald Drifttimer, affaldsovn Varme produceret på affald Anlæggets affaldslinie har haft 8021 driftstimer i 2012, svarende til en udnyttelsesgrad på 91,6 % af årets samlede timetal. Der er produceret MWh el og 563 TJ fjernvarme på basis af energiindholdet af tons affald. Året 2012 har været et år, med høj udnyttelse på affaldsovnen. El-produktionen på affald ligger under nominelt niveau grundet de generelt lave afregningspriser på el i 2012, hvor bypass af dampturbinen har været aktuelt flere gange. Gasturbinen, der kører når elpriserne er gunstige, samtidigt med at der er brug for mere varme end affaldslinien kan producere, har kørt 244 timer i løbet af Der er produceret MWh el og GJ fjernvarme på basis af energiindholdet af Nm 3 naturgas

8 Drift af affaldsforbrændingsanlæg Der har i årets løb været 2 perioder med stop af mere end et helt døgns varighed. Perioder med udetid > 1 døgn (24 timer) Juni 11 døgn Rensestop August/september 20 døgn Stop for årlig revision Juni Anlægget blev stoppet den 16. juni for at tilgodese prøvekørsel af Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. nye geotermiske anlæg og fliskedler. Ved samme lejlighed blev der foretaget nødvendige reparationer samt rengøring og oprensning af anlægsdele på kraftværket. Aflæssehal Der er sket en generel sikkerhedsmæssig opgradering af arbejdsforhold i aflæsseområdet for affald. Således er sikkerhedszoner blevet markeret med skridsikker maling og der er opsat holdere med redskaber til rengøring ved hver vognbane. Den til chauførende uddelte skriftlige vejledning er blevet revideret, ligeledes er skiltning i aflæs blevet fornyet. Endvidere er der etableret telefon med direkte forbindelse til kontrolrummet. Affaldskedel Reducerede affaldsmængder sammenholdt med at sikre den maksimale varmeproduktionen til fjernvarmenettet fra affaldsovnen, har betydet at tilsatsfyringen med biomasse er øget kraftigt fra 862 ton i 2011 til ton i Der er derfor etableret et laboratorium til bestemmelse af vandindholdet i den leverede biomasse. Vandindholdet indgår i afregningsprisen Under revisionen 2012 er der gennemført et større inspektions- og vedligeholdelsesarbejde på affaldskedlen. Murværket i kedlen er udskiftet på nær området fra udgang fyrrum op til kakkelzonen. Murværket ved indfyringsåbning er udskiftet med præfabrikerede næsesten for at øge levetiden og lette fremtidige reparationer. Overheder 2.2 er udskiftet grundet korrosion på røggassiden. Overhederen blev opgraderet til tilsvarende koncept som overheder 2.1. Dermed vil udskiftningstiden for overhederen fremover kunne reduceres fra ca. 2 uger til 6 dage. Rysterende For at undgå eventuelle støvgener i slaggekælderen er rysterenden blevet udbygget med en komplet inddækning og afsugning. Dampturbineanlæg Dampturbinen har gennemgået en kortrevision hvor samtlige lejer blev kontrolleret. Vakuummet i turbinevekslerne er blevet forbedret, hvilket har resulteret i en øget elvirkningsgrad i turbineanlægget. Dampturbineanlægget har ved udgangen af året været i drift timer, heraf er timer kørt i 2012 Anlægget har i 2012 kørt stabilt og har været til rådighed hele året på nær perioden under revisionen. Gasturbineanlæg Gasturbinen har ved udgangen af 2012 haft totalt driftstimer og 2994 opstarter, af dem er de 244 timer og 34 opstarter udført i Anlægget har i 2012 kørt stabilt og har været til rådighed hele året bortset fra perioden 24. januar til 16. marts hvor lejerne i gearkassen blev udskiftet. Vandfabrik Under revisionen blev alle anlæg og vitale komponenter gennemgået og det har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger. Vand-/dampkreds Nødspædesystemet er blevet levetids optimeret. Røggasrensning (tør) Padlerne i el-filterets udtrækssnegl blev alle udskiftet for at sikre en maksimal oppetid på anlægget. Røggasrensning (våd) Glasfiberen i skrubberne er renoveret, med nye lanser og dyser. Genanvendelse af forbrændingsslagge Genanvendelse af Efter EU udbud er der tegnet en ny Kontrakt på genanvendelse af forbrændingsslagge er gældende for perioden Herefter skal opgaven i EU udbud igen. Kontrakten indeholder afhentning af rå, usorteret, fugtig forbrændingsslagge, mellemlagring, sortering, mekanisk prøveudtagning og forsendelse af prøver til laboratorium, transport og genanvendelse af slaggen

9 Produktion De primære værdier I nedenstående tabel ses netto produktionsværdier El-produktion MWh Varmeprod. SKVV GJ Varmeprod. Spidslast GJ Varmeprod. total GJ Brændt affaldsmgd. inkl. biobrændsel ton Gasforbrug inkl. spidslastcentralerne SKVV Nm Spidslastcentralerne Nm Total Nm Generelle bemærkninger Varmeproduktionen til fjernvarmenettet i Sønderborg er reduceret med ca. 30 % i forhold til Elproduktionen er reduceret med ca. 74 % i forhold til Den reducerede produktion af varme og el skyldes hovedsageligt de meget få driftstimer på gasturbineanlægget som skyldes ugunstige elpriser og høje gaspriser. Værket har opnået en totalvirkningsgrad på 91,3% og af den tilførte energi stammer 10,5% fra naturgas og 89,5 % fra affald. Det kan holdes op mod værkets oprindelige designværdi på 70 % fra naturgas og 30 % fra affald. Mængden af forbrændt affald var i 2012 igen meget stor, hvilket skyldes at affaldsanlægget har kørt meget tilfredsstillende med høj rådighed. Størst mulig varmeproduktion på affaldsovnen reducerer behov for ekstra varme produceret på gasturbine og gaskedel og reducere værkets CO2 belastning. Gasturbinen har været til rådighed næsten hele året, men jf. ovenstående er gasforbruget for Sønderborg Kraftvarmeværk I/S i 2012 yderligere reduceret en del i forhold til forrige år. Dette skyldes hovedsagligt de ugunstige elpriser, samt den relativt høje varmeproduktion fra affaldsovnen, samt øget varmeproduktion på Sønderborg Fjernvarmes nye geotermiske anlæg

10 Energibalance Afslutning Gas m 3 Indfyret affald Naturgas Design: 70% 2008: 58,1% 2009: 57,2% 2010: 55,1% 2011: 51,7% 2012: 10,5% Affald Design: 30% 2008: 41,9% 2009: 42,8% 2010: 44,9% 2011: 48,3% 2012: 89,5% El-produktion Design: 39% 2008: 34,3% 2009: 33,6% 2010: 30,1% 2011: 31,6% 2012: 15,7% Varme: Design: 47% 2008: 55,3% 2009: 56,5% 2010: 58,4% 2011: 58,0% 2012: 75,6% Tab Design: 14% 2008: 10,4% 2009: 10.0% 2010: 11,4% 2011: 10,4% 2012: 8,7% Der har været 2 stop på affaldskedlen i Et stop for at tilgodese prøvekørsel af Sønderborg Fjernvarmes nye geotermiske anlæg og fliskedler. Dette stop blev udnyttet som rensestop! Herudover har der været anlægs-revisionen i uge 35 og 36. Grundet den øgende varmeproduktion fra Sønderborg Fjernvarmes nye anlæg, samt de lave elpriser i 2012 har gasturbinen haft relativt få driftstimer. Dette har reduceret naturgasforbruget kraftigt, reduceret CO2 udledningen og forbedret værkets virkningsgrad. Gasforbruget på værket er reduceret med 89% i forhold til 2011 og værkets varmeproduktion er i samme periode kun reduceret med 30%. Den ændrede gasturbinedrift har i samme periode reduceret værkets el-produktion med 73%. En del af varmen er i 2012 produceret på byens spidslastcentraler der fyrer med gas. Samlet er naturgasforbruget reduceret med 54% og den samlede varmeproduktion er kun faldet med 8%. Klima belastningen fra varmeproduktionen er dermed reduceret markant. Det er i år igen lykkedes at reducere mængden af forbrugt By-vand i forhold til tidligere år. Forbruget af byvand er samlet i % lavere end Dette er endda med næsten samme forbrændingsmængde og et resultat at øget genanvendelse af røggaskondensat. Generelt er fordelingen mellem el og varme ikke som i designpunktet, hvilket skyldes en forholdsvis større energimængde leveres af affaldsovnen som følge af den kontinuerligt høje last og installation af røggaskondenseringsanlægget. Den stigende varmeproduktion fra Sønderborg fjernvarmes geotermiske anlæg har betydet en kraftig reduceret drift på gasturbinen i 2012, hvilket ses i tallene. Fremtidige opgaver For at opretholde den nuværende produktion fremover, implementeres langtidsplaner for vedligeholdelsesarbejder og større eftersyn. For 2013 er planlagt: Modernisering af kontrolanlæg Installation af NO x reduktionsanlæg Udskiftning af reservetransformer Udskiftning af UPS Vedligehold af murværk og kakler i affaldskedel. Renovering af Quench Renovering overheder i affaldskedlen

11 Myndigheder og miljø Sønderborg Kraftvarmeværk udgiver hermed det 16. grønne regnskab. Sønderborg Kraftvarmeværk I/S er i henhold til miljøbeskyttelseslovens kap.5 33 godkendt til, at drive et affalds- og naturgasfyret kraftvarmeværk i Sønderborg kommune. I henhold til godkendelsens vilkår, skal der løbende føres kontrol med emissioner til luft og til vand og kraftvarmeværket skal overholde de grænseværdier, som er fastlagt af tilsynsmyndigheden. Udover de kontinuerlige miljømålinger, som registreres via værkets anlægsmålere, er der i 2012 foretaget stikprøvemålinger af røggassen, både på affaldsanlægget og på gasturbineanlægget, samt stikprøvemålinger af spildevandet, som er udledt fra værkets vandrensningsanlæg. Anlægsmålerne kontrolleres og kalibreres ca. 1 gang pr. måned. De til tilsynsmyndigheden indberettede måleresultater har ligget langt under de fastsatte grænseværdier, og har ikke givet anledning til bemærkninger fra tilsynsmyndigheden. Spildevand Kravene til spildevand var for hele 2012 grænseværdierne i udledningstilladelse af den 6. september 2004, og er splittet op i to kontroltyper. Skemaet nedenfor beskriver begge kontroltyper, hvor Mængde er tilstands-kontrollen, som er et gennemsnit af de to gange tolv flowvægtede prøveudtagninger som er foretaget på de to spildevandsudledninger til recipient. Den anden kontroltype nøgletal, er en transport kontrol som er vejledende. Transport kontrollen er en beregning baseret på tilstandskontrollen og betegnes som den totale transporterede mængde til recipient. I forbindelse med installation af værkets røggaskondenser blev der søgt miljøgodkendelse til udledning af renset røggaskondensat til recipient. Kravene til spildevand var for hele 2012 grænseværdierne i udledningstilladelse af den 2. februar 2010, og er splittet op i to kontroltyper. Skemaet nedenfor beskriver begge kontroltyper. Spildevand til recipient (Røggaskondenser) SØNDERBORG KRAFTVARMEVÆRK I/S Udledning Mængde Nøgletal *Kravværdi Gennemsnit af analyser kg/år kg/år Cadmium 0,033 mg/l 0,001 < 0,015 Nikkel 0,9 mg/l 0,016 < 0,045 Chrom 0,63 mg/l 0,012 < 0,051 Kobber 1,9 mg/l 0,036 < 0,15 Kviksølv 0,055 mg/l 0,001 < 0,0015 Bly 0,53 mg/l 0,010 < 0,015 Zink 7,7 mg/l 0,132 < 0,75 Tin 1,6 mg/l 0,031 < 0,15 Vandføring 7091,44 m³ < m³ *vejledende kravværdi Spildevand til recipient (ABB og LAB) SØNDERBORG KRAFTVARM EVÆRK I/S Udledning Mængde Nøgletal *Kravværdi Gennemsnit af analyser kg/år kg/år Arsen 0,6 mg/l 0,012 < 3 Cadmium 0,2 mg/l 0,004 < 0,1 Nikkel 4,9 mg/l 0,102 < 5 Chrom 1,6 mg/l 0,034 < 0,5 Kobber 1,8 mg/l 0,040 < 1 Kviksølv 0,5 mg/l 0,010 < 0,15 Bly 1,5 mg/l 0,029 < 1 Zink 19,7 7 mg/l 0,388 < 15 Thalium 0,8 mg/l 0,016 < 0,1 Fosfor 0,004 mg/l 0,090 Kvælstof 2,5 mg/l 55,570 Sulfat 770,5 mg/l Dioxin/Furan 0,0003 ng/l 0,0071 Vandføring m³ < m³ *vejledende kravværdi

12 Emissioner til luft Emissioner til luft, 2012 Udledning Mængde (gennemsnit af to stik-prøvemålinger) Krav til ½-time værdi. [mg/nm³] Støv 0,11 < 10 HCl 0,415 < 10 HF 0,0375 < 1 TOC 1 < 10 Middelværdi** [mg/nm³] Sb, As, arsen Pb, bly Cr, krom Co, Cobalt 0,003 < 0,5 Cu, kobber Mn, mangan Ni, nikkel V, Vanadium Cd, cadmium 0, < 0,05 Tl, Thalium Hg, kviksølv 0,00295 < 0,05 As, arsen 0,00004 < 0,1 Dioxin/furan (I-TEQ**) 0,001 < 0,1 * ng/nm³ ** Nm³ = tør røggas, 0 C, 1013 mbar 11%O2 Præstationsmålinger i rengassen på affaldslinjen blev udført i marts og november. De målte emissioner var alle lavere end kraven. Resultaterne (gennemsnit) af de 2 stikprøvemålinger fremgår af ovenstående tabel. Kvalitetskontrol af affaldslinjens emissionsmålere for SO 2, CO, NO x og O 2 blev gennemført i marts i henhold til EN 14181/AST. Anlægsmålerne overholdt acceptkriteriet til variabilitet og acceptkriteriet for valid QAL2-kalibreringsfunktion. Kvalitetskontrol af affaldslinjens flowmåler blev gennemført i november i henhold til EN 14181/AST. Flowmåleren overholdt acceptkriteriet til variabilitet og acceptkriteriet for valid QAL2-kalibreringsfunktion. Kalibrering af affaldslinjens EBK-målere blev udført i april og ny kalibreringsfunktion blev implementeret. Præstationsmålinger i rengassen på gasturbinen blev udført i januar. De målte emissioner var alle lavere end kraven. Kvalitetskontrol af gasturbinens emissionsmålere for NO x og O 2 samt røggasflowmåler blev gennemført i januar i henhold til EN 14181/AST. Anlægsmålerne overholdt acceptkriteriet til variabilitet og acceptkriteriet for valid QAL2-kalibreringsfunktion

13 Restbortskaffelse I forbindelse med affaldsforbrændingen opstår der restprodukter i form af slagge fra ovnen, flyveaske fra elfilteret og filterkager fra vandrensningsanlægget, som renser vaskevandet fra den våde røggasrensning. Restprodukter År Slagge ton Flyveaske ton Filterkage ton Renset spildevand m³ kedelvandsproduktion, 1639 m³ genanvendt til befugtning af slagge, m 3 genanvendt til røggasrensningsprocessen og m 3 udledt til Alssund. Fra kraftvarmeværket er der ydermere udledt m 3 spildevand til offentlig kloak. Til røggasrensningsprocessen er der yderligere genanvendt m 3 renset kommunalt spildevand og genanvendt m³ RO-koncentrat fra produktionen af kedelvand. Det er i år igen lykkedes at reducere mængden af Byvand i forhold til tidligere år. Forbruget af byvand er samlet i % lavere end Dette er endda med næsten samme forbrændingsmængde og et resultat at øget genanvendelse af røggaskondensat. Den producerede slagge er fraført anlægget til genbrug som fyldmateriale ved anlægsarbejder. Der bliver løbende udtaget slaggeprøver til analyse i henhold til slaggebekendtgørelsen, BEK nr af Sønderborg Kraftvarmeværk I/S er andelshaver i Dansk Restprodukthåndtering A.m.b.a., som står for den praktiske del af opgaven med håndteringen, i forbindelse med genanvendelse af flyveaske og filterkager. Flyveasken fra elektrofilteret, lastes i tankbil og sendes til bæredygtigt genanvendelse i nedlagte miner ved Bleicherode, Tyskland. Filterkagerne opsamles i big-bags og mellemlagres i kraftvarmeværkets slaggehal før afsendelse til bæredygtigt genanvendelse i nedlagte miner ved Bleicherode, Tyskland. Oplysninger om støj- og lugtforhold Der er i januar 1998 udført en støjkildekortlægning af virksomhedens samlede drift. Støjbelastningen overholder kraftvarmeværkets støjgrænseværdier, jf. værkets miljøgodkendelse af 28. marts 1994, vilkår nr. 29. Resumé af Rambøll rapport nr.: Mrap0398 ses på side 26. Jf. værkets miljøgodkendelse af 23. december 2005, vilkår 18 og 19, overholder SKVV kravene vedr. lugtforhold. Der er for perioden ikke indgivet naboklager. Der er i 2012 afsendt 708 tons flyveaske og 75 tons filterkager til bæredygtigt genanvendelse. Spildevand Udover de faste restprodukter, produceres der spildevand fra værkets tre rensningsanlæg der renser det forurenede vaskevand fra den våde røggasrensning. I de to første røggasrensningsanlæg (ABB og LAB) foretages en neutralisering og fældning af tungmetallerne, hvorefter spildevandet ledes igennem et sandfilter og ud i recipienten, Alssund. Fra ABB og LAB er der henholdsvis udledt m 3 og m 3 til Alssund. I det tredje rensningsanlæg filtreres kondensat fra røggaskondenseren i et omvendt osmoseanlæg. Der er udkondenseret ca m³ vand fra røggaskondenseren. Heraf er 5006 m³ genanvendt til

14 Miljøledelse SKVV s vurdering i forhold til love og vilkår De miljøpåvirkninger som SKVV har på det ydre miljø er underlagt gældende lovgivning på området for affaldsforbrænding samt store fyringsanlæg, hvilket vil sige gældende krav på emissioner til luft og vand, samt udledt spildevand. De problemer som løbende opstår på arbejdsmiljøet indsamles og registreres af sikkerhedsgrupperne, som så udarbejder APV er. Alt APV-arbejde registres i software programmet IPL. Hvert andet år udarbejder samtlige medarbejdere på SKVV APV for deres arbejdsområder. SKVV prioriterer løbende miljøindsatsen på det ydre miljø i takt med at lovgivningen ændrer sig, for til enhver tid at kunne leve op til gældende krav. Ved etablering af udstyr til rensning, prioriteres at udnytte det fulde potentiale i udstyret frem for blot at ligge lige under gældende krav, hvilket også fremgår af nøgletallene for emissioner og udledninger. Til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen er der udarbejdet et internt scoresystem som værktøj for løsning af arbejdsmiljøproblemer, dette system revideres som minimum hvert 3. år. Systemet prioriteringsmetode er beskrevet i SKVV interne miljøhåndbog. Miljøpolitik Sønderborg Kraftvarmeværk definerer begrebet miljø som ydre miljø og arbejdsmiljø (incl. sikkerhed). Vores miljøpolitik skal sikre, at alle vore aktiviteter planlægges og udføres under hensyn til det enkelte individ, arbejdsmiljøet og omgivelserne. Vi vil forebygge forurening og så vidt muligt fjerne uønskede miljøpåvirkninger, så en bæredygtig udvikling fremmes. Indsatsen på miljøområdet skal løbende medføre målbare forbedringer inden for det ydre og arbejdsmiljø. Aktiviteterne på SKVV skal til enhver tid udøves indenfor gældende lovgivning og erhvervslivets erklæring for en bæredygtig udvikling. (ICC miljøcharter). SKVV indfører og bruger miljøstyring i hele virksomheden og i forbindelse med alle sine aktiviteter, for at sikre: - at ledelsen har den nødvendige indsigt med og styr på miljøforholdene. - at der løbende sker de mulige og vedtagne forbedringer. - at der sættes kvantitative mål og lægges realistiske tidsplaner for iværksættelsen af de mulige miljøforbedringer. Strategi: Sønderborg Kraftvarmeværk vil følge nedenstående strategier for at opnå opstillede mål og politikker: - opsøge løsninger og holde sig orienteret omkring miljøforbedrende tiltag i dialog med leverandører. - inddrage alle medarbejdere i miljøarbejdet og bruge bedst tilgængelig teknologi når det findes økonomisk opnåeligt. - SKVV vil være tilbageholdende med brug af stoffer og processer, der kan medføre en risiko for miljøet. - SKVV vil medvirke til, at miljøspørgsmål kan behandles i en åben og positiv atmosfære sammen med myndigheder, organisationer, pressen og befolkningen. - SKVV vil sikre en anlægs- og vedligeholdelsesstandard, således at alle på miljøområdet gældende love, regler og bekendtgørelser samt opnåede miljøgodkendelser overholdes. - SKVV vil bruge regeringens handlingsplan for rent arbejdsmiljø i år 2005: "Ingen dødsulykker som følge af arbejdsmiljøforhold". - Der føres statistik over ulykker, uheld og nærved uheld. Disse registreringer bearbejdes og procedureforbedringer introduceres. - Der vurderes løbende på fastsatte mål for uheld, nærved uheld og ulykker. De opnåede resultater revurderes under sammenligning af uheldsfrekvens på andre anlæg. - Sygefraværet registreres og vurderes årligt. - Der måles på det psykiske arbejdsmiljø og resultaterne evalueres i samarbejdsudvalget. SKVV s brug af farlige stoffer i processen er under kontinuerlig revurdering, for at opgradere til miljørigtige produkter og SKVV er og vil være tilbageholdende med brug af stoffer og processer som kan medføre risiko for miljø samt arbejdsmiljøet. Mængden af farlige stoffer forbrugt i 2012 er angivet i tabellen (oplysninger om miljøforhold 2012) side 21. Gennemgang af Listen over uønskede stoffer i 2012 opfylder de gældende krav, da SKVV ikke anvender nogle af de i listen angivende farlige stoffer i produktionen. Senest reviderede miljøgodkendelse (affald) 23. december 2005 var ikrafttrædelsesdatoen for den reviderede Miljøgodkendelse for affalds-forbrænding, som var blevet til i forbindelse med bekendtgørelse 162 af 11. marts Den reviderede miljøgodkendelse angiver konkrete krav til opkørsel samt nedkørsel af affaldsovnen, hvortil der skal anvendes biobrændsel, da man i disse perioder skal minimere dioxin emissioner ved røggas temperaturer under 850 C. På baggrund af denne driftsform med biobrændsel har SKVV opnået en dispensation for drift med støtte- og opkørselsbrændere. Pr. 1. oktober 2010 har SKVV skærpet procedurerne for indfyring af biobrændsel, for at sikre at kravet til røggasemissioner og EBKtemperaturen overholdes. Tiltaget sikrer også at der er en klar definition på hvornår der er biobrændsel, henholdsvis affald på risten. Dertil kommer også at SKVV kan foretage (gen)indfyring af affaldsfraktioner som er opstået i forbindelse med driften. Senest reviderede miljøgodkendelse (gasturbine) 4. december 2006 var ikrafttrædelsesdatoen for de reviderede vilkår vedr. gasturbinen på Sønderborg Kraftvarmeværk. De reviderede vilkår angiver gasturbinens emission af NO x regnet som NO 2 må ikke overstige 600 mg/m³ tør røggas omregnet til 5% O 2, 101,1 kpa og 0 C, samt korrigeret for gasturbinens andel af kraftvarmeværkets samlede el-effekt i forhold til en virkningsgrad på 30%. Bekendtgørelse 162, om anlæg der forbrænder affald 28. december 2005 skulle ovennævnte bekendtgørelse træde i kraft. For at opfylde de nye krav i bekendtgørelsen, er miljørapporteringssystemet blevet opdateret for at kunne leve op til de fremtidige krav, og der er udarbejdet en manual for kvalitetssikring af Automatisk Målende Systemer (AMS). I den forbindelse afholdes interne kurser for driftspersonalet for at sikre baggrunde og vigtighed af de nye

15 krav. Dataregistrering på SKVV Formålet med kvalitetsmanualen for miljømålinger at beskrive emissionsovervågningssystemet på SKVV at sikre troværdige emissionsdata fra systemet at levere de bedst mulige miljødata til tilsynsmyndighederne at fastlægge ansvarsforhold i forbindelse med miljødata sikre det bedst mulig grundlag for drifts-personalets disponeringer i relation til emissioner og hermed under hensyntagen til økonomiske og tekniske rammer at reducere vor miljøpåvirkning af omgivelserne i videst mulige omfang. CO 2 -kvoter SKVV havde i 2012 tilladelse til at udlede tons (kvoter) CO 2. Sønderborg Kraftvarmeværk I/S har dog formået at reducere udledningen til væsentlig mindre end de tildelte kvoter: - gasturbineanlæg kvoter Den årlige rapportering (2012) af CO 2 -udledninger er udført iht. standardløsning Gr.1 og er fremsendt til FORCE Certification A/S for endelig verifikation. Kvalitetsstyring Kvalitetssikringssystemet er i det væsentligste uændret siden Der er i 2007 implementeret et separat SKS-D system (Sikkerheds Kvalitets Styring) tilknyttet driftslederfunktionen på el-området, så det lever op til gældende krav. Vedr. anvendelse af kvalitetsstyringssystemet har der været speciel fokus på optimal brug af afvigersystemet. I 2004 blev der indkøbt et nyt data arkiveringssystem. Systemet skulle erstatte det gamle udtjente data arkivsystem. I dag genereres alle drift- og miljørapporter via dette system. Som følge af ændret lovgivning og en revideret miljø godkendelse, er hele miljørapporteringssystemet ændret. Dele af rapporteringen er blevet indbygget/ integreret i selve kontrolanlægget, således det sikres at Sønderborg Kraftvarmeværk s personale hurtigt kan gribe ind over for processen, såfremt der skulle forekomme uregelmæssigheder. Ligeledes er der indbygget faciliteter til nem indrapportering af eventuelle uregelmæssigheder i driften, hvilket er med til at sikre den høje miljøstandard på Sønderborg Kraftvarmeværk. Miljøkrav til leverandører I forbindelse med miljø- og arbejdsmiljøpolitikken udarbejdet foldere med retningsliner for de enkelte gøremål på Sønderborg Kraftvarmeværk. Regler for arbejde og ophold på SKVV Regler for arbejde og ophold i aflæssehal på SKVV Modtageregler for forbrændingsegnet affald. Sikkerheds og forholdsregler ved færdsel og aflæsning. Arbejdstilladelser for udførelse af vedligeholdelsesopgaver Ved fremtidige udbud stilles specifikke krav til reduktion af miljøbelastende påvirkninger på miljøet, fx skal transportmateriel overholde EURO-4 normen. Kvalitetssikringssystemet for overvågning af CO 2 udledning i henhold til Energistyrelsens krav. SKS system (Sikkerheds Kvalitets Styring) tilknyttet autorisationen på el-området er revideret, så det lever op til gældende krav. System for kvalitetssikring af Automatisk Målende Systemer. System for kvalitetssikring af værkets afgifts-beregninger

16 Arbejdsmiljø Sikkerheds- og samarbejdsudvalg Sygdomsstatistik Sygdomsprocent inkl. barnets første sygedag var: Der er i årets løb blevet afholdt 2 møder i sikkerhedsog samarbejdsudvalget. Der er brugt tid på opfølgning på APV-undersøgelsen, som blev sat i gang ultimo Endvidere er der brugt tid på ATEX, kontrolbesøg fra Arbejdstilsynet samt den nye lovpligtige arbejdsmiljødrøftelse som skal udfyldes en gang årligt. Uheld Der har i 2012 været 2 mindre uheld på Sønderborg Kraftvarmeværk. En medarbejder slog ryggen efter fald fra en skammel og en anden medarbejder har brækket hånden, da han i et uopmærksomt øjeblik gik ind i en glasdør. Uheldene er diskuteret i sikkerhedsudvalget og forebyggelse iværksat. Der har ikke været nogen tæt på hændelser. Uheldsstatistik Der er registreret følgende episoder: Uheld uden sygedage Uheld med sygedage Tæt på hændelser Personale Værket har i 2012 gennemsnitligt været bemandet med 23 personer, fordelt på 5 vedligeholdelsesteknikere, 7 driftsteknikere, 3 maskinmestre, 1 ingeniør, 2 serviceassistenter, 1 edb teknikere, 1 teknisk assistent, 1 bogholder, 1 teknisk chef samt en direktør kvartal 2,69% 5,33% 4,58% 3,06% 2. kvartal 0,23% 0,77% 5,30% 4,46% 3. kvartal 1,99% 2,63% 5,74% 4,64% 4. kvartal 4,30% 6,00% 3,30% 2,23% Gennemsnit 2,30% 3,68% 5,23% 3,60% En medarbejder har været langtidssyg i forbindelse med fratrædelse og en medarbejder har været på barsel. Uddannelse Sønderborg Kraftvarmeværk prøver, så vidt det er muligt, at opfylde medarbejdernes relevante kursusønsker. Der er sammenlagt brugt 91,5 timer på efteruddannelse. Holdt op i mod det samlede antal arbejdstimer præsteret af værkets eget personale, udgør det 0,27%. Der har i 2012 været en del udskiftning blandt driftsteknikerne. Det har medført en del overarbejde, oplæringstid mv. og har bevirket at efteruddannelse er blevet udsat. Der har været afholdt en del interne kurser ifbm. oplæring af nye folk. Besøgende For at profilere os i offentligheden og for at udbrede kendskabet til energiområdet generelt og Sønderborg Kraftvarmeværk i særdeleshed, tager vi som en bevidst strategi imod mange besøgende. De besøgende spreder sig over skoler, foreninger, interesseorganisationer og firmaer, som vil vise kunder anvendelsen af deres produkter. De besøgende er både fra Danmark og udlandet Ca. antal

17 Miljøledelse er redegjort nærmere for de udvalgte oplysninger og metoder til registrering i de følgende afsnit. Status på miljøprojekter Anlæg til genanvendelse af renset røggaskondensat fra spildevandsrensning til substitution af offentlig vandværksvand på Sønderborg Fjernvarmes nye biokedelanlæg blev idriftsat april Der er siden idriftsættelsen genanvendt m 3 røggaskondensat. Miljøprojekter 2013 Etablering af SNCR-anlæg til reduktion af udledt NOx-mængde. Genanvendelse af renset røggaskondensat til indsprøjtning på SNCR-anlæg Lokalisere mulige anlægsforbedringer som kan øge anlægsvirkningsgraden og dermed reducere miljøbelastningen, Fortsat generel reduktion af forbrug af råstoffer og energi. Tidspunkt for næste redegørelse Ultimo maj 2013, hvor årsrapport, miljøredegørelse og grønt regnskab er samlet i et dokument. Det grønne regnskabs form Ved udarbejdelse af data til det grønne regnskab, har der været inddraget relevante nøglepersoner fra administration og drifts- og vedligeholdelsesafdeling. Relevante nøgletal fra perioden er medtaget i 2012 regnskabet for sammenligninger på forbrugsmaterialer, restprodukter samt emissioner til luft. Anvendt regnskabspraksis I massebalancen er der anvendt følgende metoder til fastlæggelse af mængder. Råvarer Affaldet er vejet ind og gas mængden er aflæst på afregningsmålere. Hjælpestoffer/materialer Mængderne er opgjort fra mængdeangivelse på fakturaer og udgør de forbrugte mængder. Energi Data stammer fra måleraflæsninger og fakturaer på indkøbt brændstof. Vand Kommunevand er måleraflæst. Udledt spildevand (kloak) er måleraflæst. Procesvand fra kommunalt renseanlæg er måleraflæst. Udledt renset spildevand er måleraflæst. Det grønne regnskab er udarbejdet iht. lovbekendtgørelse nr. 210 af 3. marts Det grønne regnskab er en årlig redegørelse af de virksomhedsoplysninger, som er væsentlige for at forstå virksomhedens belastning af miljøet. Sønderborg Kraftvarmeværk s grønne regnskab, omfatter hele anlægget, såvel affaldsforbrænding, som gasturbineanlæg. Massebalancen er opgjort "ved hegnet". Det vil sige når affaldet er læsset af i silo, strømmen leveret på Vestermark s koblingsstation samt fjernvarmen leveret på varmevekslerne til Sønderborg Fjernvarme. Ved udvælgelse af de væsentlige oplysninger, der karakteriserer Sønderborg Kraftvarmeværk s miljørelationer, har vi lagt vægt på de klassiske kriterier, mængde, spredning og giftighed af de forbrugte og forurenende stoffer. Der er desuden taget udgangspunkt i specielt de stoffer, som lovgivningen og tilsynsmyndighederne stiller krav om til SKVV, i form af speciel egenkontrol, registreringspligt samt overholdelse af gældende krav til grænseværdier. Der

18 Resumé af resultaterne af egenkontrollen Egenkontrollens omfang Overholdelse af grænseværdierne i miljøgodkendelsen dokumenteres via kontinuerlige målinger, stikprøvemålinger og parallelmålinger: De kontinuerlige målinger foretages ved hjælp af anlæggets egne fastmonterede instrumenter. Stikprøvemålingerne foretages af eksterne akkrediterede måle- og analyseinstitutter og anvendes til at kontrollere om grænseværdierne overholdes for en række miljøpåvirkninger som ikke måles kontinuerligt. Parallelmålingerne foretages ligeledes af eksterne akkrediterede måle- og analyseinstitutter og anvendes til at undersøge, om anlæggets faste målere måler korrekt. I oversigtsform omfatter egenkontrollen følgende målinger: Røggas, affaldsovn o Kontinuerlige målinger til måling af støv, HCl, SO 2, CO, TOC, NOx og O 2. EBK-temp. i efterforbrændingszonen. o To årlige stikprøvemålinger (metal) til kontrol af ikke kontinuerligt målte emissioner. o En parallelmåling, AST el. QAL2 til kontrol af anlægget emissionsmålesystemer. o En parallelmåling, AST el. QAL2 til kontrol af anlæggets røggasflowmålesystem. o En parallelmåling til kontrol af EBK-målingen i efterforbrændingszonen. Røggas, gasturbine o Kontinuerlige målinger til måling af NO x og O 2. o En parallelmåling, AST el. QAL2 til kontrol af anlæggets emissionsmålesystem. o En parallelmåling, AST el. QAL2 til kontrol af anlæggets røggasflowmålesystem. Spildevand, affaldsovn o Kontinuerlige målinger af surhedsgrad (ph) samt temperatur på renset spildevand til recipient. o Minimum tolv årlige spildevandsanalyser udført af akkrediteret laboratorium. Slagge, affaldsovn o Seks årlige akkrediterede analyser af faststof og udvaskede stoffer i eulat. Egenkontrollen af udledningerne via røggassen udføres og verificeres i henhold til lokalt udarbejdet kvalitets- håndbog, hvis indhold og anvisninger afspejler gældende nationale og internationale standarder på området. Resultatet af årets stikprøvemålinger Årets to stikprøvemålinger på anlægget er gennemført i henholdsvis marts og november måned. Af skemaet side 13 fremgår det, at der ikke har været overskridelser af gældende grænseværdier for tungmetaller og gasarter. Resultatet af årets parallelmålinger AST/QAL2 Som tidligere nævnt er der gennemført parallel-målinger på anlæggets egne emissionsmålere. Kravene til præcision af målerne er for målesystemerne overholdt Ud over stikmålingerne på røggassen, er der foretaget parallelmålinger på EBK-temperaturmålingerne i affaldsovnens efterforbrændingszone. Målingerne viste at er der en acceptabel sammenhæng mellem anlægsog referencemåler. Resultatet af årets kontrolmåling af dioxin-udledning Der er i juni måned foretaget stikprøvemålinger på udledninger af dioxin/furaner fra affaldsovnen. Målinger viser, at dioxin skrubberen fungerer meget tilfredsstillende, med målte værdier langt under gældende grænseværdi. Resultatet af egenkontrollen af slaggen De krævede analyser af slaggen i henhold til bekendtgørelse nr af 21. december 2010 om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsopgaver, er foretaget af et akkrediteret laboratorium. Der er foretaget 12 analyser i 2012, og gennemsnitsresultatet fremgår af skemaet med slaggedata. Ved alle analyser er slaggen blevet klassificeret som kategori 3, hvilket gør det muligt at genanvende slaggen som fyldmateriale ved etablering af fundamenter m.m., der overdækkes med fast belægning. Overskridelser af grænseværdier, kontinuerlige målinger Overskridelser af grænseværdier, i perioder med ustabile driftsforhold, er alle løbende rapporteret til tilsynsmyndigheden, Miljøstyrelsen Odense. I 2012 har der været en enkelt straks indberetning til tilsynsmyndigheden Miljøstyrelsen Odense. Natten mellem den 9. og 10. juli faldt værket ud på grund af udfald på hovedelforsyningen i Sønderborg. I den forbindelse blev der registret overskridelse af emissionsgrænsen for halvtimesmiddelværdi for CO. Den 24. september blev ovnen nødstoppet på grund af manglende kølingen af Quenchen i røggassystemet. I den forbindelse blev der registreret overskridelse af

19 emissionsgrænsen for halvtimesmiddelværdi (A-værdi) for TOC samt døgnmiddelværdi for CO og TOC. Der blev endvidere registreret overskridelse af emissionsgrænsen for halvtimesmiddelværdi (A-værdi) for NO x samt døgnmiddelværdi for NO x i forbindelse med opstart af værket efter revisionen i september. Den 3. november blev der registreret overskridelse af emissionsgrænsen for halvtimesmiddelværdi for CO i forbindelse med udfald af affaldskedlen. På grund af en defekt vandindsprøjtningsventil i kedelafgangen var damptemperaturen blevet for høj. Den 26. november blev der registreret overskridelse af emissionsgrænsen for halvtimesmiddelværdi for CO i forbindelse med overgang fra indfyring af biomasse til affald. Den 29. december blev der registreret overskridelse af emissionsgrænsen for halvtimesmiddelværdi for CO i forbindelse med udfald på affaldskranen. Miljøstyrelsen Odense har modtaget redegørelse med en orientering over forløbene, samt tiltag for at forhindre gentagelse. Hændelserne er desuden dokumenteret i virksomhedens kvalitetsstyringssystem med angivelse af årsag og korrigerende handling. 60-timers reglen Der er registreret én overskridelse af emissionsgrænsen for halvtimesmiddelværdi (A-værdi) med en varighed længere end 4 timer. Den 24. september er der registreret overskridelse af emissionsgrænsen for halvtimesmiddelværdi for TOC. Varigheden af overskridelsen var 4,5 timer (9 halvtimer). Kravet for 60-timers reglen anses derfor for overholdt. Opgørelse af emissionsoverskridelser jf. 4/60 timers reglen Halvtimes middel A-værdier Dato TOC Støv >20 mg/nm³ >30 mg/nm³ antal antal varighed > 4 timer , Timer i alt 0,5-19 -

20 Oplysninger om miljøforhold 2012 Produktion El-produktion (brutto) MWh El-produktion (netto) MWh Varmeproduktion (brutto) GJ Solgt varme til Central Nord GJ Solgt varme til Central Dybbøl GJ Bortkølet varme GJ Eget forbrug Eget forbrug el MWh Eget forbrug varme GJ El-køb ESS MWh Brændselsforbrug Affald incl. biomasse ton Biomasse ton Naturgas Nm³ Dieselolie til nødanlæg ltr Vandforbrug By-vand, total m³ By-vand til deionat m³ Spildevand til røggasrensning m³ Vandgenvinding røggaskondenser m³ RO-koncentrat til røggasrensn. m³ Røggaskondensat til vandfabrik m³ Røggaskondensat til slaggerpusher m³ By-vand til røggasrensning m³ By-vand til slaggerpusher m³ Kemikalieforbrug til proces Natriumhydroxid, NaOH ton 160,68 234,20 186,56 187,28 205,67 Kalk ton 253,26 240,71 266,74 290,04 263,90 Saltsyre, HCl kg TMT15 kg Jernklorid, FeCL3 kg HOK, aktivt kul ton 22,7 24,9 24,3 25,0 24,0 Salt kg Dieselolie total forbrug ltr Smøremidler kg Vandudledning Spildevand til recipient m³ Spildevand til kommunalt renseanlæg m³