Developing Creative Language Skills through the Arts - LATTA. Udvikling af børns sprogfærdigheder via æstetiske læreprocesser.
|
|
- Else Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Developing Creative Language Skills through the Arts - LATTA Udvikling af børns sprogfærdigheder via æstetiske læreprocesser Den danske del
2 Developing Creative Language Skills through the Arts - LATTA Udvikling af børns sprogfærdigheder via æstetiske læreprocesser Den danske del 1
3 Developing Creative Language Skills through the Arts - LATTA Developing Creative Language Skills through the Arts - LATTA Ansvarig utgivare: Margaretha Lindh Formgivning: Kerstin Olsson Grönvik Redaktør: Trine Broholm Jacobsen Tryckt i Huddinge, Sverige
4 Inledning Boken du håller i din hand sammanfattar det pedagogiska arbetet i ett europeiskt projekt om språk och estetiska uttryck i förskolan. Projektet har pågått under två år och det har genomförts inom ramen för Comenius Regio. Det är ett bilateralt projekt mellan Lyngby-Taarbæk, Danmark och Huddinge kommun, Sverige. Den svenska delen av projektet har genomförts i Skogås tillsammans med förskolan Svalan och Kulturskolan. Den danske del af projektet er gennemført i Lyngby med deltagelse af Musikskolen, børnehuset Carlshøj og en børnehaveklasse på Trongårdsskolen. Språkutveckling genom estetiska uttryck är en av grundstenarna i projektet. Den andra är att estetiska uttryck är ett språk i sig. Dessa båda aspekter har barnen och pedagogerna utforskat tillsammans på olika sätt. Det är pedagogernas berättelser, erfarenheter och pedagogiska upplägg i deras arbete med barnen som du får lyssna till här. Arbetet har tagit sin utgångspunkt i konsten. Barnens upplevelse i musik, uttrycks i bild som i sin tur uttrycks i drama som i sin tur uttrycks i bild, i musik, i drama Så fortsätter det. Olika estetiska uttryck går runt. Den här pedagogiska processen har vi därför kallat Konst går runt. Vi har desuden arbejdet med Storytelling som tema, og også herigennem arbejdet med projektets formål: at give de deltagende børn mulighed for at udforske deres egne kreative udtryk ud fra en forventning om, at det udvikler og forbedrer deres sprogkundskaber, når de bruger sproget i samspil med æstetiske læreprocesser. I den här boken får du en glimt av det kreativa arbete som barn och pedagoger utfört tillsammans. Förhoppningsvis kan det inspirera dig till att utforska detta stora och spännande område vidare. 28 april 2015 Margaretha Lindh Projektledare F d kulturskolechef Huddinge kommun Astrid Breinholdt Projektleder på dansk side A fdelingsleder i Lyngby-Taarbæk Musikskole 3
5 Projektdeltagere Børnehaveklasselæreren Jeg er uddannet pædagog og har de sidste 18 år arbejdet som børnehaveklasseleder. Jeg blev spurgt, om jeg ville deltage i projektet og svarede ja med det samme. Det lød interessant med et samarbejde mellem Danmark og Sverige. Vi kan udveksle erfaringer og sammen undersøge, hvad æstetiske, kreative og musiske læreprocesser betyder for børn/ elever, både et- og tosprogede. Maibritt Timler, Trongårdsskolen Rytmiklæreren Jeg er uddannet på Instituttet for Rytmik og blev tilknyttet projektet, fordi jeg underviser på Musikskolen. Alle delprojekterne har haft en rigtig fin tråd igennem hele forløbet. Fællesskabsfølelsen blev skabt på tværs af institutionerne. Og det var helt tomt efterfølgende, da projektet var ovre. Nicolina Sælland Kirketerp Møller, Lyngby-Taarbæk Musikskole Daginstitutionslederen Jeg har deltaget i projektet som del af styregruppen. Det har været berigende at blive inspireret af andre faggrupper samt fagfæller fra Sverige. Elsebeth Schmidt, Børnehuset Carlshøj Violin-og violalæreren Mit job som violin/viola- og sammenspilslærer i Musikskolen bragte mig med i projektet. Det har været et dejligt samarbejde med ligesindede kolleger på tværs af grænser. Det er vigtige at lade børnene udtrykke sig og give dem mulighed for at være kreative, fordi musik bygger broer. Konferencerne har været meget flotte oplevelser, godt planlagte og med gode emner. Det var interessante musikalske opførelser, foredrag og fortællinger. Birgitte Ernst Bak, Lyngby-Taarbæk Musikskole Billedkunstlæreren Jeg er uddannet billedkunstner. Det har været interessant at afholde workshops for børn inden for nogle andre rammer, end jeg er vant til, ligesom det har været givende at møde de øvrige deltagere i projektet på tværs af fagligheder. Særligt har de to konferencer været særdeles inspirerende. Joachim von Vesten Jørgensen, Billedskolen, Lyngby-Taarbæk Musikskole 4
6 Tosprogspædagogen Min baggrund for at blive tilknyttet Comeniusprojektet er min stilling som tosprogspædagog. Projektet fokuserer jo især på det tosprogede barns sproglige udvikling, og jeg har mange års erfaring med at anvende musik og rytmik som en tilgang i dette arbejde. Det har været spændende at se andres tilgang i arbejdet samt at samarbejde på tværs af faggrupper og landegrænser. Et stort plus ved projektet har været det direkte fokus på børnene og deres udbytte af processerne. Trine Broholm Jacobsen, Center for uddannelse og pædagogik Souschefen i daginstitutionen Som tidligere leder og nu souschef i Børnehuset Carlshøj har jeg arbejdet med teater, musik og rytmik i mange år. Det har været interessant som specialiseret indenfor dette område at se, hvordan andrearbejder med genren. Bolette Dich, Børnehuset Carlshøj Musikmedarbejderen Min uddannelse og mit arbejde som musiker er baggrunden for min deltagelse i projektet. Jeg har gennem mange år arbejdet med musik, teater og rytmik i Børnehuset Carlshøj. Her har de tosprogede børn et særligt fokus med tilrettelagte musisk/rytmiske forløb. Undervejs i projektet har det været tankevækkende at se svenske og danske kollegers tilgang til æstetiske læreprocesser. Det var især sjovt at se børnene engagere sig i udstillingen på biblioteket. Jack Giersing Børnehuset Carlshøj Projektlederen Jeg er i projektet optaget af, hvordan musikundervisning kan inspireres af andre kunstarter, og hvordan dette samarbejde kan udvikle elevernes muligheder for at udtrykke sig gennem både det musiske og det verbale sprog. Samarbejdet med de svenske kollegaer i projektet har været meget inspirerende og givende. Astrid Breinholdt, afdelingsleder i Lyngby-Taarbæk Musikskole. 5
7 Kunst går rundt Det overordnede tema i det første år af samarbejdet er Kunst går Rundt. Med inspiration fra model i Sverige, hvor et kreativt udtryk bruges som afsæt for et nyt, besluttede vi, at en fælles udstilling i april 2014 på Stadsbiblioteket i Lyngby og i september 2014 på Galleri Lyktan skulle have titlen Kunst går rundt. Svenske børn lavede billeder inspireret af musik og teater. De sendte billederne til Danmark som inspiration til nye kunstudtryk f.eks. billeder, musik, video og historier. Vi returnerede vores værker til Sverige til ny inspiration. Der er i projektet særligt fokus på processen og udvekslingen mellem de danske og svenske børn. Udstillingen var en dokumentation af denne proces. Fra Trongårdsskolen deltager en hel børnehaveklasse og fra Børnehuset Carlshøj deltager 8-12 af de ældste børn i de forskellige delprojekter, der alle er en del af det overordnede tema: Kunst går rundt. Former Det første projekt i Kunst går Rundt. Vi udveksler billeder malet af børn fra Sverige og Danmark. Vi taler med børnene om billederne. Om de følelser, eleverne udtrykker gennem billederne, og om farverne. Kan en følelse have en farve - eller en form? Alle børn er interesserede og opsatte. Eleverne fra Trongårdsskolen maler former, og i samarbejde med musikskolen laver vi et rytmik/ musik forløb om former, hvor børnene spiller, danser og leger formerne ind i kroppen. Instrumenterne - claves, tromme og triangel viser forskellige geometriske former. 6
8 Store bogstaver i Børnehuset Carlshøj Store bogstaver på transparenter (2-D-bogstaver) Hvert barn former sit eget forbogstav ved først at danne bogstavet med 2-4 andre børns kroppe, som de lægger til rette på et stort stykke transparent (gennemsigtig plastfolie). Herefter tegner de bogstavet op med sprittusch rundt om børnenes kroppe. Barnet maler sit eget bogstav i én ren farve, efter eget valg. Bogstaverne klippes ud. Ved udstillingen hænges bogstaverne i snore fra loftet Det er tydeligt, at børnene finder det interessant, at der kommer en voksen udefra for at arbejde med dem, hvilket jeg tror, er med til at skærpe deres interesse. Jack synger (bogstav)sange og spiller guitar til. Børnene er meget engagerede, de hjælper hinanden og interesserer sig for hinandens bogstaver, der hersker en rolig og rar stemning. Der er indbygget mange processer i aktiviteten: Socialt at røre ved hinanden, at samarbejde, at lytte, at hjælpe. Motorisk kropsbevidsthed, sansning samt fin- og grovmotorik aktiveres. Sprogligt at lytte til og forstå instrukser, at spørge om hjælp, at udveksle erfaringer, forskelligt ordforråd aktiveres. Zahraa 5 år: Hvad er det for et bogstav?. S svarer jeg, S for Simon. Zahraa tænker lidt Så starter Sina også med S?. 7
9 Små bogstaver i Børnehuset Carlshøj Små bogstaver i SilkClay (3-D-bogstaver) Den samme gruppe børn, der tidligere har lavet 2-D-bogstaver, mødes igen. Udgangspunktet er igen deres eget forbogstav. Børnene former bogstavet i SilkClay, en meget let bearbejdelig modellermasse, som omvikles eller klemmes fast på 2 mm aluminiumstråd. Bogstaverne monteres på små malerlærreder, der hér fungerer som sokkel. Ved udstillingen placeres bogstaverne på glashylder i udstillingsmontrer. Børnene kan frit vælge, om de vil bruge én eller flere farver, samt hvorvidt bogstavet skal pyntes (bolsjestriber, øjne, en lille hat etc.). Flere gør sig overvejelser i forhold til det 2-dimensionelle bogstav, de har lavet tidligere. 8
10 Rytmik i Børnehuset Carlshøj For at børnene, der deltager i projektet, skal lære hinanden at kende, har børnehaven og børnehaveklassen en formiddag sammen i Børnehuset Carlshøj. Her er alle med til et rytmik/musik forløb, hvor de præsenteres for hinanden, mens musikken spiller, alle synger og er i bevægelse. Herefter går alle på legepladsen for at lave snobrød og lege. Violiner i Børnehuset Carlshøj Børnehavebørnene introduceres til violinen, strengene, hvordan man holder den m.m. Børnene er med, men meget opsatte på at prøve selv. De prøver én efter én violinen, og vi klapper! Derefter udtrykker børnene samlet forskellige følelser på violinerne fx vrede og glæde. Børnene forsøger sig også med at lave lyde og billeder med tonerne fx regn og regnbuer. Alle er meget koncentrerede, det er tydeligt at selve aktiviteten fanger alle! Nogle bruger hele kroppen og mimikken til at understrege følelsen glad og sur. Atter understreges vigtigheden af, at denne aldersgruppe gives mulighed for at erfare og lære gennem sansning og aktiv deltagelse. 9
11 Violiner Trongårdsskolen Samme forløb som i Carlshøj -med børnehaveklassen. Vi taler desuden om musiksprog og musikalfabetet. Alle prøver over flere gange at spille på violinen med stor glæde og lærer at håndtere den med forsigtighed. I både Carlshøj og på Trongårdsskolen forløber delprojektet med violinerne over to gange. Store bogstaver Trongårdsskolen Bogstaver på transparenter (2-D-bogstaver). Samme forløb som i Carlshøj. Børnehaveklassen arbejder på Musikskolen, hvor der er god plads. Når alle er i gang med at male, bliver der helt roligt i rummet, børnene er fordybet og optaget af at male. De hjælper hinanden med at blive færdige med eget bogstav og går derefter hen og fortsætter med at male på et fælles billede. Rytmik Trongårdsskolen Der er planlagt 8 forløb af 45 minutter, som tager udgangspunkt i De tre Bukke Bruse, Trolde og Noahs ark. Historien bliver fortalt med eleverne som aktører. Trommer, claves, rasleæg og klaver er lydkulisse, og kroppene er i bevægelse hele tide. Efter forløbet genfortæller eleverne historien, hvilke ord, udsagn og handlinger kan de huske. Alt de husker bliver skrevet på tavlen og herefter tegnes en tegning, hvorpå ord/ udsagn skrives. Eleverne får ved det tværfaglige samarbejde flere input og arbejder med emnerne ud fra forskellige tilgange. Små bogstaver Trongådsskolen Små bogstaver i SilkClay (3-D-bogstaver). Samme forløb som i Carlshøj, børnehaveklassebørnene kom ud til Staldloftet på Sophienholm for at arbejde. 10
12 11
13 Udstilling på Stadsbiblioteket Det er en stor oplevelse for børnene at se deres egne værker på biblioteket. De indtager rummet med glæde, begejstring og stolthed. Oplever sammen deres værker i et andet rum. De går omkring med hinanden, taler om billederne, bogstaverne, om dengang de malede og modellerede deres værker. De bevæger sig igennem og under de store bogstaver, så bogstaverne bevæger sig, og der mærkes en let brise. De optages af at se filmen af dem selv. Filmen hjælper dem til at blive mindet om alt det, de har lavet sammen, og en tydelig stolthed ses. De svenske billeder bliver også betragtet. Rundt om hænger små tegnede figurer og ved fælles indsats bliver de alle fundet. Små vinduer placeret højt er sjove at kigge ind i for at se, hvad der gemmer sig bag dem. Et stort billede malet af de svenske børn hænger oppe i loftet, så man kan ligge mageligt på en stor pude og kigge op på de mange fine tegninger og tale om det. Låten går rundt Inspireret af projektet Kunst går rundt opstår et nyt samarbejdsprojekt på tværs af landegrænsen: Låten går rundt, hvor strygerelever i Danmark og Sverige, inspireret af hinandens oplæg, komponerer satser til et fælles værk med i alt 5 satser: 1. sats: Jeg er lille, komponeret af Shiri på 3 år fra Danmark. 2. sats: Molly, komponeret af Li-Or på 7 år fra Danmark. 3. sats: Bladene falder, komponeret af Ingrid på 9 år fra Danmark. 4. sats: Brottom Låt komponeret af Lucas på 9 år fra Sverige 5. sats: Dancing Dear komponeret af Li-Or på nu 9 år fra Danmark på Børnebiblioteket. 12
14 Storytelling Det overordnede tema for det andet år af samarbejdet er Storytelling via musik, teater og billedkunst som understøttelse af sprogindlæring for de deltagende børn. 13
15 Fang Fortællingen fortællekasse i Børnehuset Carlshøj Børnene får en trækasse, som de skal genfortælle en velkendt historie i (Jacob Martin Strid: Da Lille Madsens hus blæste væk - der indgår mange genstande i historien fx hestesko, pandekager, blomster, en kanon og et bjerg). Der er mange materialer til dette - og dermed mange muligheder for at arbejde både rumligt (bygge/modellere), og fladt (tegne, male, klippe). Det er en gruppe på kun 8 af de ældste børnehavebørn, flere af børnene er tosprogede, enkelte taler endnu ikke dansk. Det fungerer godt med den lille gruppe samt at lade børnene selv træffe valg om både materialer og genstande til fortællekassen. Der er i høj grad fordybelse. En dreng, der tvivler på sine kunstneriske evner, får en succesoplevelse - for han kan godt. Den lille gruppe, og at vi opholder os i et lille rum samlet ved ét bord, er befordrende for gode samtaler. Børnenes fortællekasse deltog i Stadsbibliotekets Fortællefestival, hvor børnene deltog i fernisering og vandt en bog! Fortællekassen var efterfølgende udstillet på Børnebiblioteket. Rytmikprojekt Musikskolen Storytelling som overskrift. Alle rytmikpædagogerne i musikskolen arbejder sammen om et projekt med ca klasses elever. Vi tager udgangspunkt i oplægget fra Comenius Regio samarbejdet, og eleverne er selv med til at danne historien. Det bliver til en sørøverhistorie, som vises ved tre forskellige opvisninger for forældrene. I undervisningen har børnene digtet historien, tegnet, malet, sunget, spillet instrumenter, taget foto mm. 14
16 Storytelling og teater på Trongårdsskolen Et samarbejde mellem Trongårdsskolen, Musikskolen og Billedskolen. Vi anvender Storytelling som udgangspunkt, og eleverne bliver som oftest inddelt i grupper, så der er mere plads til den enkeltes idéer til fortællingen, violinspil og kreativ udfoldelse, fortællingen blev døbt Slottet. Eleverne digter en historie med mange referencer til folkeeventyret og laver lyde med violinen til fortællingen - blæst, blade, bølger, edderkopper mm. De tegner et kæmpe slot, og jeg tvivler lidt på, at børnene kan overskue at tegne så stor en (sammenhængende) tegning. Men i løbet af meget kort tid har et par af pigerne tegnet omridset af et mægtigt kongeslot med tårne, flag, skydeskår og fangekælder. Og hurtigt er alle i gang med maling og pensler. Det skal bruges som bagtæppe i forestillingen, og de fremstiller edderkopper af piberensere, som bruges til pynt på scenen. Figurerne i fortællingen prøver at danse, marchere, synge, være edderkopper, soldater, spøgelser, konge, dronning og prinsesser. I skoletiden laver eleverne logbøger undervejs i forløbet, og der er fremstillet en folder til publikum. Rytmiklæreren samler alle idéerne til en lang fortælling, og det munder ud i to forestillinger, en for forældre og en for skolens elever samt de svenske projektdeltagere. Dette projekt favner den bredeste faglighed med deltagelse af billedkunstner, børnehaveklasselærer, rytmiklærer og violinlærer. 15
17 Konference - Udvikling af børns sprogfærdigheder via æstetiske læreprocesser Som afslutning på projektet afholdes tirsdag d. 10. marts en konference på Hotel Frederiksdal i Lyngby. På konferencen deltager danske og svenske projektdeltagere. Konferencen er desuden åben for tilmelding af fagpersoner i Lyngby-Taarbæk Kommune og bliver hurtigt overtegnet med plads til i alt 100 deltagere. Målet med konferencen er at belyse aspekter af projektets overordnede tema i form af tre forskellige oplægsholdere: Lars Brinck: Lektor, ph.d. og forsknings- og udviklingsleder på Det Rytmiske Musikkonservatorium. Hans oplæg handler om læring som socialt og relationelt fænomen samt om det at jamme at finde på sammen med andre som understregning af, hvordan læring må forstås som skiftende deltagelse i skiftende praksisser, og hvordan de to perspektiver ikke kan adskilles. Dorte Futtup: Professionel mundtlig fortæller. Hendes oplæg handler om, hvordan den mundtlige fortælling skaber nærvær, identitet, sammenhæng og fællesskab. Hvordan den taler til børns fantasi og følelser samt stimulerer deres sproglige udvikling og fortællelyst. Lene Tanggård: Cand.psych., ph.d. og professor i pædagogisk psykologi. Hendes oplæg handler om kreative læringsmiljøer, leg, om improvisation i relation til den pædagogiske praksis, samt det at have viden om pædagogiske metoder, redskaber og teknikker til en legende og skabende pædagogik. Konferencen er tilrettelagt, så der ind i mellem de tre oplæg er afsat tid til grupperefleksion og musikalske indslag. Blandt andet optræder elever fra Lyngby Musikskole med en suite komponeret i fællesskab med svenske elever som en del af delprojektet Låten går rundt. 16
18 Hvilke spor har projektet sat: Der hersker generelt stor tilfredshed blandt deltagerne med at have deltaget i projektet. Alle ønsker at bruge de indhøstede erfaringer. Deltagerne vil gerne fortsætte samarbejdet på tværs af institutionerne, hvis det er muligt. Både børn og voksne har deltaget med en meget positiv tilgang. Børnenes forældre fortæller, at børnene har talt hjemme om deres oplevelser med projektet og udstillingen. Gennem hele forløbet har der hersket en rigtig god stemning og masser af aktiviteter på tværs af institutioner og faggrupper. Alle har været utrolig samarbejdsvillige og ville gerne have det til at lykkes på en god og konstruktiv måde. Det giver mening, når alle arbejdede hen mod det samme mål. Og så har det været pragtfuldt med nye ideer og vinkler til praksis. Det har været en stor glæde og fornøjelse at indgå i de forskellige samarbejdsrelationer. Jeg står ofte alene i min hverdag med mange valg og beslutninger, der skal tages. Som gruppe fungerede vi godt sammen fra start og ville det samme. Det vil jeg savne. Børnene har haft mulighed for at udforske egen kreativitet med en nysgerrig og udfordrende tilgang. De har set nye sider af deres udtryksmuligheder. Der har været fokus på børnenes deltagelse og udbytte i processerne undervejs. Det fælles fokus på børnenes deltagelse har givet god energi og respekt for hinandens faglige tilgang. Undervejs i forløbet er det vigtigt at holde gryden i kog. Aftaler deltagerne imellem er med til at sikre, at der løbende sker aktiviteter. Derfor er det godt at have booket aftaler med hinanden, samt at erstatte eventuelt aflyste med nye. Det er givende at notere planer, refleksioner, ideer, aktiviteter og refleksioner undervejs. Det er ligeledes vigtigt, at kolleger, som ikke deltager i projektet, løbende informeres om overvejelser og diverse aktiviteter, så der kan ske en afsmittende virkning. Til andre som ønsker lignende projekter - kast jer ud i det, det giver så meget igen! Vi håber igen at få mulighed for at indgå i samarbejde på tværs af faggrupper og landegrænser. 17
19 September 2013 Projektmøde Sverige December 2013 Projektmøde Danmark April 2014 Udstilling på Stadsbiblioteket i Lyngby-Taarbæk Danmark Maj 2014 Konference om språkutveckling och estetiska lärprocesser Sverige Oktober 2014 Udstilling på Galleri Lyktan i Skogås Sverige Mars 2015 Konference om språkutveckling och estetiska lärprocesser Danmark 18
20 Denne bog kan downloades som pdf på følgende hjemmesider: Huddinge kommun Lyngby-Taarbæk kommune Kulturföreningen Lyktan 19
Developing Creative Language Skills through the Arts - LATTA. Udvikling af børns sprogfærdigheder via æstetiske læreprocesser.
Developing Creative Language Skills through the Arts - LATTA Udvikling af børns sprogfærdigheder via æstetiske læreprocesser Den danske del Developing Creative Language Skills through the Arts - LATTA
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereBØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED
BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard
Læs mereAfrapportering pædagogisk læreplan :
Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven Essenbækken. Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereLæs mere om Kulturrygsækken på. www.copenhagenkids.dk. Tak for samarbejde til. Tak for tilskud til 2013/14. Daginstitutioner
Læs mere om Kulturrygsækken på www.copenhagenkids.dk Tak for samarbejde til Tak for tilskud til 2013/14 Daginstitutioner KULTURRYGSÆKKEN Tilbud om kunst og kultur til daginstitutionerne i København Kulturrygsækken
Læs mereNavn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.
3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs merePædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.
Læs mereBørnehaven Guldklumpens læreplaner
Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereTro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året
Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige
Læs mereDen voksne går bagved
Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1
Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER OG INKLUSIONSSTRATEGI FOR SUNDBRINKENS BØRNEHUS
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER OG INKLUSIONSSTRATEGI FOR SUNDBRINKENS BØRNEHUS 2013-2014 Dagtilbudsloven Ifølge Dagtilbudsloven skal Sundbrinkens Børnehus udarbejde pædagogiske læreplaner, der giver retning for
Læs mereDagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse
Dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Hvad er en dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Dagplejeren er særligt uddannet og har praktisk erfaring i at arbejde med rytmik og bevægelse med de mindste
Læs mereVardes Kulturelle Rygsæk
Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på
Læs merePædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.
Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe
Læs mereVardes Kulturelle Rygsæk
Vardes Kulturelle Rygsæk August 2018 Den Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune Med Vardes Kulturelle Rygsæk bliver der taget vare om børn- og unges
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs merePERSONLIGE KOMPETENCER
PERSONLIGE KOMPETENCER Styrke deres selvværd/selvtillid og skabe et rum hvor der er plads til at overskride grænser og få jeg kan oplevelser og troen på, at der er plads til at være den man er. Støtte
Læs mereFaktaoplysninger. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen. Billede
1 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder 2014... 5 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Mellemgruppen... 6 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber
Læs mereDin tilfredshed med institutionen
Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereResume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde
Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Projektet går ud på at alle børn (0-6 årige) i Aalborg Kommunes institutioner skal have Kroppen på Toppen ved at få mere fysisk aktivitet, flere
Læs mereSe teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling
Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig
Læs mereKULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereBILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING
BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING På billedskole eller til maling og tegning kan du være kreativ og prøve at lave kunst på forskellige måder og med forskellige materialer. Tit
Læs mereFaglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk
Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne
Læs mereKREA gruppen fra den 6/ til den 24/3-2015
KREA gruppen fra den 6/1-2015 til den 24/3-2015 Program fra den 6/1 til den 31/3-2015 6/1-2015 Nytår 13/1-2015 Snak om vinter og bagefter tegne vinter 20/1-2015 Pingviner af æggebakker 27/1-2015 Fastelavns
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs merefotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.
Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereSTYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS
Læs merePædagogisklæreplan. Institution: Dagplejen. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Pædagogisk leder : Marianne Heide
Pædagogisklæreplan Institution: Dagplejen År og Dato: 1.4.2015 31.3 2017 Leder: Dorte Johannessen Pædagogisk leder : Marianne Heide Bestyrelsesformand: Dorte Skovlund. Evaluering af læreplansmål fra 1.4
Læs mereLæreplaner i Børnehuset ved Søerne
Læreplaner i Børnehuset ved Søerne Børnehuset ved Søerne arbejder ud fra love og regler, fastsat af stat og kommune. Overordnet er vores formål at opfylde de krav, der er formuleret i Lov Om Dagtilbud:
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereLæreplaner for Solsikken/Tusindfryd
Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer
Læs mereLoven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.:
Pædagogiske læreplaner for Rødkilde Børnehus Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i 2004. Den foreskriver bl.a.: Børn i dagtilbud skal have et børnemiljø, som fremmer trivsel,
Læs mereSprogværksted i børnehøjde
Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune
Læs mereLæreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1
Læreplan for Huset på Bakken 2013-2014 Tema Mål Metoder Handleplan Alsidig personlig Tage udgangspunkt i Sprogligt vil vi støtte udvikling At have indlevelse i andre barnets nærmeste børnene i at kunne
Læs merePædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.
Læs mereProjekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling
Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,
Læs mereRedskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015
Redskab til hvert af de seks læreplanstemaer SOMMEREN 2015 Skema 1 Læreplanstema Indianer tema. Periode: uge 27-35 Deltagere: alle børn og voksne som er her i ferien Brainstorm: - Bål og mad herpå - Dans
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereProjektarbejde med børn i daginstitutionen
Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereEdderkoppernes evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog
Edderkoppernes evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog Evaluering af emneuge med fokus på sprog: Københavns kommune har fokus på sprog i pejlemærkerne i år 2014, hvorfor vi i basisgruppen
Læs mereSkovshoved Skole Dokumentation fra storforældremøde d. 29. oktober 2003
Onsdag d. 29. oktober havde Skovshoved Skole og SKUB inviteret til det første arrangement i det ud- og ombygningsprojekt, som skolen skal i gang med. Vinteren 2003 står i statusfasens tegn (se tidsplan
Læs mereTilfredshedsundersøgelse gennemført af MDI i maj 2012
Tilfredshedsundersøgelse gennemført af MDI i maj 2012 Spørgsmålene er besvaret på en skala fra 1-5 hvor 5 er det bedste Om barnet 2012 Børnenes gennemsnitsalder 3,4 Tilfredshed og trivsel a) Jeg er samlet
Læs mereAfrapportering pædagogisk læreplan :
Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven, Orkestervej Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur
Læs mereLæreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.
Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.
Læs mereSmtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen
Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,
Læs merePædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.
Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs mereNavn Susanne Olesen Lisette Lindblad Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.
3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs mereBARNETS SOCIALE KOMPETENCER
BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være
Læs mereværdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige / alsidig personlighedsu dvikling At
Læs mereNote fra Slangerup Børnehave
Note fra Slangerup Børnehave Vi har i vores evaluering af de pædagogiske læreplaner, måtte erkende at vores mål omkring flere af temaerne ikke er blevet gennemført. Det skyldes at vi har været optaget
Læs mereDaginstitutionen Ejbyvang
Daginstitutionen Ejbyvang Pædagogiske mål og værdier: At barnet forlader Ejbyvang med så mange kompetencer som muligt, til at klare sig videre i livet Nærvær: Gennem anderkendelse, respekt, udfordring
Læs merePædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen
Pædagogiske Læreplaner børnehaven i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereBavnehøj Skoles profil
Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 14. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY
Uge 14 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 14 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge14_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 12.04
Læs mereEvaluering af pædagogiske læreplaner
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mereMål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen
Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen Vi vil arbejde med forskellige temaer og pædagogiske læreplaner henover året. Temaet er Hvem er jeg hvad kan jeg? og Kom og leg med
Læs merePædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag
Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager
Læs mereHandleplan: Hvordan vil vi gøre det? Vi vil danne grupper af de mindste børnehavebørn og de største vuggestuebørn.
KONTRAKTSTYRING 2010 Børnehuset Ærtebjerg Ræv, kirs, hyld/forår 2010 Overskrift: Hvad vil vi? Baggrund: Hvorfor vil vi det? Handleplan: Hvordan vil vi gøre det? Måling: Hvordan kan det måles at målet er
Læs mereEventyrhusets læreplan og handleplaner
Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.
Læs mereLangsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.
Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale
Læs merePædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:
Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år
Læs mereCENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK
PULJE FOR PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER REGION SYDDANMARK SAMKLANG MUSISK SAMARBEJDE AFSLUTTENDE RAPPORT CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Indhold Projektets
Læs mereKære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012
Kære elever og forældre. Herning d. 8. februar 2012 Året 2012 begyndte med en undervisnings eftermiddag for lærere og pædagoger, hvor Atheas medarbejder underviste i benyttelse af vore nye interaktive
Læs mereCOBOSTORIES OPLÆG TIL KURSUS
1 OPLÆG TIL KURSUS 2 NÅR BØRN LEGER MED I BØRNEHAVER OG INDSKOLING Børn bruger oceaner af tid på tablets fordi de rummer sjove lege- og læreuniverser fyldt med fortællinger. De leger individuelt, udfordrer
Læs mereKompassets reviderede læreplaner
Kompassets reviderede læreplaner 2016-2018 Barnets alsidige personlige udvikling: Delmål for enheden. vores de voksne skal lykkes med målet når. dokumentation Alle børn skal føle sig set og hørt. Alle
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereDefinition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven
Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever
Læs mereØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm
ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,
Læs merebørnekulturkonsulenten
ARNEN inviterer børnekulturkonsulenten Da jeg den 3. juni 2013 bliver modtaget af Anne (koordinator) og Dorthe allerøverst i det gamle hus på Åhavevej starter jeg med, at fortælle at jeg ikke har nogen
Læs mereEvaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014
Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-
Læs mereÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.
ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs mereN Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN
Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen
Læs mereKrop og bevægelse Indsatsområde
Krop og bevægelse Indsatsområde 2016-2017 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er det målet;
Læs mereBarnets alsidige personlighedsudvikling.
Barnets alsidige personlighedsudvikling. At barnet udvikler kompetencer, så det kan indgå i sociale fællesskaber, og at barnet oplever sig som en værdifuld deltager i de sociale og kulturelle fællesskaber.
Læs mereSMÅ MØDER (om) KUNST Støttet af Statens Kunstfond
EVALUERING AF BØRNEKUNSTPROJEKTET SMÅ MØDER (om) KUNST Støttet af Statens Kunstfond Vores oplevelse (daginstitutionspersonalet) af projektet var meget positiv og for nogle af os, blev lysten til at lave
Læs mere