Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :1. Kommunale udgifter stiger i 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :1. Kommunale udgifter stiger i 2010"

Transkript

1 Offentlige finanser 2010:1 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2010 Kommunale udgifter stiger i 2010 Stigende kommunale udgifter Figur 1. Mens selvstyret venter stabile udgifter i 2010, budgetterer kommunerne med øget aktivitet på en række områder. Kommunerne afholder drifts- og kapitaludgifter for mio. kr. i Det svarer til en stigning på 5,2 pct. i forhold til Drifts- og kapitaludgifter i den kommunale sektor Mio. kr. Folkeskolen og lign. Alderdom Familie og børn Stigningen i de kommunale drifts- og kapitaludgifter kan primært henføres til udgifter forbundet med social beskyttelse samt undervisning. Social beskyttelse er det største kommunale område, og omfatter udgifter til sociale velfærdsforanstaltninger som forsorg for familier, børn og unge, handicappede og ældre, herunder institutioner, boliger, forebyggelse, kontante ydelser ved sygdom, invaliditet og arbejdsløshed samt ydelser til boligsikring, revalidering, social førtidspension, pension mm. Flere penge til daginstitutioner og folkeskolen De kommunale udgifter til social beskyttelse udgør mio. kr. i Det er 160 mio. kr. mere end i De øgede udgifter skyldes hovedsageligt stigende udgifter til alderdomsydelser, overførsler ved sygdom og invaliditet samt velfærdsforanstaltninger for familier, børn og unge. Alene på daginstitutionsområdet øges udgifterne til drift og anlæg med 64 mio. kr. i Undervisning omfatter folkeskolen, lokale erhvervsskoler bl.a. Piareersarfiit, voksenuddannelser, uddannelsesstøtte mm. I 2010 anvendes 905 mio. kr. på undervisning. Det er 95 mio. kr. mere end i De øgede udgifter til undervisning er særligt rettet mod folkeskolen, hvortil udgifterne stiger med 86 mio. kr. svarende til en stigning på 12,3 pct. Der er tale om stigende udgifter til både drift og anlæg i folkeskolen.

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1 Indledning... 3 Kapitel 2 De kommunale budgetter Oversigt 1 Realøkonomisk fordeling for den kommunale sektor... 4 Oversigt 2 Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter for den kommunale sektor... 5 Kapitel 3 Selvstyrets budgetter Oversigt 3 Realøkonomisk fordeling for den selvstyrede sektor... 6 Oversigt 4 Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter for den selvstyrede sektor... 7 Kapitel 4 Kilder... 8 Kapitel 5 Begreber og retningslinjer... 8 Kapitel 6 Tabelafsnit Tabel 1 Udgifter i den kommunale sektor, realøkonomisk fordeling Tabel 2 Indtægter i den kommunale sektor, realøkonomisk fordeling Tabel 3 Udgifter i den kommunale sektor, funktionel fordeling Tabel 4 Funktionel og realøkonomisk krydsfordeling af drifts- og kapitaludgifter for den kommunale sektor Tabel 5 Udgifter i den selvstyrede sektor, funktionel fordeling Side 2 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2010

3 1. Indledning Denne statistik belyser økonomien i den kommunale og den selvstyrede sektor. Den udarbejdes efter retningslinjerne i de internationale nationalregnskabssystemer, hhv. System of National Accounts 1993 (SNA 93) og Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 (ENS 1995). Det sikrer en høj grad af sammenlignelighed med andre lande. Dog er det vigtigt, at sammenligning sker med lande på nogenlunde samme udviklingstrin. I denne publikation fremstilles de offentlige budgetter for regnskabsåret 2010, 2009 samt de offentlige finansregnskaber for Fortolkning og analyser med forbehold Ved udarbejdelse af analyser på det foreliggende statistiske materiale skal flere forhold holdes for øje. For det første knytter der sig usikkerhed til budgetdata, særligt på et detaljeret niveau. Usikkerheden er særlig stor for en række konjunkturfølsomme udgifter og indtægter, såsom sociale overførsler og skatteindtægter, der i sagens natur er vanskelige at budgettere. Hertil kommer at der i budgetlægningen hyppigt gøres brug af såkaldte reserver, der på budgetlægningstidspunktet ikke er øremærket til specifikke formål. Budgetstatistikken blev første gang udarbejdet for budgetåret Med denne publikation foreligger budgetstatistikken dermed for perioden Indtil videre er det muligt at sammenligne fem budgetår, nemlig , med de endelige regnskabstal. Sammenligninger over tid med forbehold Overblik og detaljer Kilder, begreber og retningslinjer Tabelafsnit Mere information Sammenligning af data over tid er forbundet med en vis usikkerhed. Som følge af, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger regnskaber for de offentlige institutioner for 2009, er budgetdata for 2009 anvendt i stedet. Analyse af udviklingen mellem 2009 og 2010 er således særlig usikker. Ved sammenligninger over tid bør hele perioden derfor inddrages. Gennem budgetstatistikken opnås et samlet overblik over, hvilke konsekvenser budgetterne for selvstyre og kommuner har for den offentlige økonomi. Statistikken giver samtidig mulighed for at analysere detaljer i budgetmaterialet. Det er muligt at få adgang til yderligere detaljer, fx budgetter for enkelte kommuner, hvilket sker ved henvendelse til Grønlands Statistik på almindelige servicevilkår. Kildemateriale bag statistikken gennemgås i kapitel 4, mens begreber og retningslinjer ifølge de internationale nationalregnskabssystemer gennemgås i kapitel 5. Samtidig gennemgås de tabelopstillinger der anvendes i nærværende publikation, og hvorefter de offentlige udgifter og indtægter opgøres efter reale transaktionstyper (den realøkonomiske fordeling), samt efter formål (funktionel fordeling). I afsnittet om begreber og retningslinjer findes en grundig gennemgang af de to fordelinger bl.a. den nye funktionelle fordeling COFOG. Publikationen afrundes i kapitel 6 med et tabelafsnit. Tabellerne i kapitel 6 er detaljerede udgaver af de mindre oversigter i analysen i kapitel 2-3. Detaljerede elektroniske oplysninger om Grønlands offentlige finanser offentliggøres i Grønlands Statistikbank på Budgetter for offentlig forvaltning og service 2010 Side 3

4 2. Kommunale budgetter 2010 Selvstyret indgik den 5. marts 2010 aftale med Kommuners Landsforening, Kanukoka om bloktilskud til kommunerne i budgetåret Bloktilskud reduceres Større drifts- og anlægsudgifter Ifølge aftalen modtager kommunerne et bloktilskud på 789 mio. kr. i Bloktilskuddet reduceres med 45 mio. kr. i forhold til budgettet 2009, hvor det samlede bloktilskud var 834 mio. kr. Den kommunale sektor arbejder i 2010 med et drifts- og anlægsbudget på mio. kr. eller 4,2 mia. kr., jf. oversigt 1. De samlede udgifter forventes dermed at stige i forhold til budgetåret I forhold til det seneste regnskabsår 2008 forventes de samlede drifts- og kapitaludgifter at stige med 5,2 pct. Anlægsbudgetterne for 2010 mangler detaljeringsgrad fx har det ikke været muligt at identificere kapitaloverførsler til opførelse af private andelsboliger, jf. tabel 1. De samlede kommunale indtægter budgetteres til mio. kr. i Finansieringen af de kommunale aktiviteter sker primært via indkomstskat samt tilskud fra Selvstyret. I 2010 budgetteres de løbende indkomst- og formueskatter til mio. kr. svarende til 42,7 pct. af de samlede kommunale indtægter. De samlede overførsler fra selvstyret udgør mio. kr. i 2010, hvilket svarer til 49,4 pct. af de samlede kommunale indtægter. Reduceret overskud Oversigt 1. I 2010 forventes et samlet drifts- og kapitaloverskud på 94 mio. kr. I henhold til internationale retningslinjer er kommunale kapitaltilskud til egne kvasiselskaber ikke medregnet i statistikken, jf. afsnit 5.2. Drifts- og kapitaloverskuddet i de offentlige finanser må derfor ikke forveksles med DAU-saldoen i de egentlige kommunale budgetter, der i 2010 forventes at vise et overskud på ca. 70 mio. kr. Realøkonomisk fordeling for den kommunale sektor. Årets priser * 2010 * Mio. kr. 1. Driftsudgifter Konsum i alt Løbende overførsler Kapitaludgifter Kapitalakkumulation Kapitaloverførsler A. Udgifter i alt Driftsindtægter Erhvervsindtægter Formueindtægter Løbende skatter Andre løbende overførsler Kapitalindtægter B. Indtægter i alt C. Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing) D. Drifts- og kapitaloverskud (B-A) (fordringserhvervelse, netto) Note: Budgettal er angivet med en stjerne. Opgørelsen er konsolideret. Det betyder, at overførsler til de kommunale kvasiselskaber, i henhold til ENS 1995, er fjernet. Kapitaltilskud i 2010 på 36 mio. kr. til egne kommunale kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Oversigt 1 er et uddrag af tabel 1 og tabel 2 i tabelafsnittet. Side 4 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2010

5 I oversigt 2 vises de kommunale drifts- og anlægsudgifter i henhold til den funktionelle fordeling, hvor udgifter og indtægt fordeles efter formål. For et fuldt indblik i den kommunale sektors udgifter efter den funktionelle fordeling henvises til tabel 3 i tabelafsnittet. Social beskyttelse udgør 46 pct. Flere penge til kommunale skoler Social beskyttelse er det største område i kommunerne, og omfatter udgifter til sociale velfærdsforanstaltninger som forsorg for familier, børn og unge, handicappede og ældre, herunder institutioner, boliger, forebyggelse mm. samt en række kontante ydelser ved sygdom, invaliditet og arbejdsløshed samt ydelser til boligsikring, revalidering, social førtidspension, pension mm. I 2010 forventes udgifterne til social beskyttelse at være på mio. kr. svarende til 46,4 pct. af de samlede udgifter. Undervisning er et andet stort kommunalt anliggende. Udgifter til undervisning omfatter drift af kommunale skoler, ungdomsskoler, kollegier og skolehjem samt uddannelsesstøtte. I 2010 anvendes 905 mio. kr. til undervisning. Det er 95 mio. kr. mere end i 2009, hvor der blev anvendt 809 mio. kr. De øgede udgifter til undervisning er særligt rettet mod de kommunale skoler samt vejlednings- og introduktionscentrene (Piareersarfiit) der siden oprettelsen i 2007 har varetaget de lokale erhvervsskoler, vejledning om arbejde og jobsøgning samt arbejdsformidling. Aktiviteterne i Piareersarfiit er ikke adskilt i kontoopgørelsen. Siden 2007 inkluderer kategorien 9.2 Ungdomsuddannelsesniveau under Uddannelse derfor også aktiviteter i Piareersarfiit vedr. vejledning om arbejde og jobsøgning samt arbejdsformidling. Udgifter til generelle offentlige tjenester omfatter udgifter til drift af den kommunale forvaltning, kommunal- og bygdebestyrelse, afholdelse af valg samt kommissioner, råd og nævn mm. I 2010 udgør udgifterne til generelle offentlige tjenester 565 mio. kr. svarende til 13,5 pct. af de samlede kommunale udgifter. Det er et fald på 16,3 pct. i forhold til Miljøbeskyttelse Oversigt 2. Under kategorien Miljøbeskyttelse samles udgifter vedr. indsamling, behandling og bortskaffelse af affald og spildevand, drift af forbrændingsanlæg, modtagestationer for miljøfarligt affald mm. De samlede udgifter til miljøbeskyttelse forventes at være på 87 mio. kr. i Udgifterne til miljøbeskyttelse er øget i forhold til budgettet for Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter for den kommunale sektor. Årets priser * 2010 * Mio. kr. Udgifter i alt Overordnede offentlige tjenester Generelle offentlige tjenester Forsvar Offentlig orden og sikkerhed Økonomi og miljø Økonomiske anliggender Miljøbeskyttelse Samfundsmæssige og sociale forhold Boliger og offentlige faciliteter Sundhedsvæsen Fritid, kultur og religion Undervisning Social beskyttelse Andre poster Ikke-funktionsfordelte udgifter Note: Budgettal er angivet med *. Opgørelsen er konsolideret. Det betyder, at overførsler til de kommunale kvasiselskaber, i henhold til ENS 1995, er fjernet. Kapitaltilskud i 2010 på 36 mio. kr. til egne kommunale kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Oversigt 2 er et uddrag af tabel 3 i tabelafsnittet. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2010 Side 5

6 3. Selvstyrets budgetter 2010 Stabile udgifter Selvstyret arbejder i 2010 med et drifts- og kapitalbudget på mio. kr. eller 6,2 mia. kr. De samlede udgifter forventes således stabile i forhold til budgetåret I forhold til det seneste regnskabsår 2008 er der tale om en stigning på 1,3 pct. Finansieringen af selvstyrets aktiviteter sker primært via indkomst- og formueskatter samt bloktilskuddet fra den danske stat. I 2010 budgetteres de løbende indkomst- og formueskatter til mio. kr. svarende til 21,6 pct. af de samlede budgetterede indtægter. Produktions- og importskatter forventes at indbringe 746 mio. kr. i 2010, hvilket svarer til 11,8 pct. af de samlede indtægter. Med mio. kr. og en andel på 60,6 pct. udgøres størstedelen af selvstyrets indtægter imidlertid af overførsler fra udlandet og den danske stat. Bloktilskuddet fra den danske stat udgør mio. kr. i En betydelig del heraf føres videre til kommunerne. I 2010 overfører selvstyret således mio. kr. i drifts- og kapitaltilskud til kommunerne. Budgetoverskud på 151 mio. kr. Selvstyret forventer et samlet drifts- og kapitaloverskud på 151 mio. kr. i I henhold til internationale retningslinjer medregnes kapitaltilskud til egne kvasiselskaber ikke i statistikken, jf. afsnit 5.2. Drifts- og kapitaloverskuddet i de offentlige finanser må derfor ikke forveksles med landskassens DAU-saldo. DAU-saldoen, dvs. overskuddet som det opgøres i finansloven, viser i 2010 et underskud på 227 mio. kr. Forskellen i forhold til det opgjorte overskud i denne opgørelse kan primært henføres til anlægsudlån, udisponerede anlægsreserver, afdrag mv. Disse poster påvirker DAU-saldoen, men indgår ikke på resultatsiden i en statistik over selvstyrets offentlige finanser, jf. afsnit 5.2. I 2010 forventes anlægsudlån på i alt 433 mio. kr. samt udisponerede anlægsreserver på 57 mio. kr. Oversigt 3. Realøkonomisk fordeling for den selvstyrede sektor. Årets priser * 2010 * Mio. kr. 1. Driftsudgifter Kapitaludgifter Kapitalakkumulation Kapitaloverførsler A. Udgifter i alt Driftsindtægter Erhvervsindtægter Formueindtægter Produktions- og importskatter Løbende skatter Andre løbende overførsler Kapitalindtægter B. Indtægter i alt C. Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing) D. Drifts- og kapitaloverskud (B-A) (fordringserhvervelse, netto) Note: Budgettal er angivet med *. Opgørelsen er konsolideret. Det betyder, at overførsler til de selvstyreejede kvasiselskaber, i henhold til ENS 1995, er fjernet. Kapitaltilskud i 2010 på 35 mio. kr. til selvstyrets egne kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Side 6 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2010

7 I oversigt 4 vises selvstyrets drifts- og anlægsudgifter i henhold til den funktionelle fordeling, hvor udgifter og indtægt fordeles efter formål. For et fuldt indblik i den selvstyrede sektors udgifter efter den funktionelle fordeling henvises til tabel 5 i tabelafsnittet. Social beskyttelse og undervisning Social beskyttelse er selvstyrets største indsatsområde. I 2010 anvendes mio. kr. svarende til 22,4 pct. af budgettet til forsorg for familier, børn og unge, handicappede og ældre, herunder institutioner, boliger, forebyggelse mm. samt en række kontante ydelser til underholdsbidrag, dagpenge ved barsel, boligsikring, revalidering, bekæmpelse af sæsonledighed, social førtidspension, pension mm. Udgifter til undervisning udgør mio. kr. i Det svarer til 22,1 pct. af de samlede udgifter. Heraf overføres en stor del til drift og vedligeholdelse af de kommunale skoler samt Piareersarfiit. Derudover afholder selvstyret udgifter til egne skoler, efteruddannelse, pædagogisk center, drift af institutioner under videregående og erhvervsmæssige uddannelser, universitetsparken Ilimmarfik, elevindkvartering, Center for Arktisk Teknologi, efteruddannelse af faglærere, uddannelsesstøtte mm. Grønlands Selvstyre er ansvarlig for drift af sundhedssystemet. Hertil anvendes mio. kr. i 2010 svarende til 17,4 pct. af de samlede udgifter. På det kulturelle område har selvstyre ansvar for driften af folkekirken, landsbiblioteket, nationalmuseet, Grønlands Kulturhus (Katuaq) samt Grønlands Radio (KNR). Udgifter til fritid, kultur og religion udgør 192 mio. kr. i 2010 svarende til 3,1 pct. af de samlede udgifter. Økonomiske anliggender Oversigt 4. På det erhvervsøkonomiske område indtager selvstyret en aktiv rolle for virksomheder beskæftiget med handel og service og turisme samt primær-erhvervene fiskeri og fangst samt landbrug. Udgifterne til erhvervsøkonomiske forhold anløber 685 mio. kr. i 2010 svarende til 12,7 pct. af de samlede udgifter. Det er et fald i forhold til alle øvrige år i oversigten. Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter for den selvstyrede sektor. Årets priser * 2010 * Mio. kr. Udgifter i alt Overordnede offentlige tjenester Generelle offentlige tjenester Forsvar Offentlig orden og sikkerhed Økonomi og miljø Økonomiske anliggender Miljøbeskyttelse Samfundsmæssige og sociale forhold Boliger og offentlige faciliteter Sundhedsvæsen Fritid, kultur og religion Undervisning Social beskyttelse Andre poster Ikke-funktionsfordelte udgifter Note: Budgettal er angivet med *. Opgørelsen er konsolideret. Det betyder, at overførsler til de selvstyreejede kvasiselskaber, i henhold til ENS 1995, er fjernet. Kapitaltilskud i 2010 på 35 mio. kr. til selvstyrets egne kvasiselskaber er dermed ikke indeholdt i statistikken. Oversigt 4 er et uddrag af tabel 6 i tabelafsnittet. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2010 Side 7

8 4. Kilder Statistikken over de offentlige finanser bygger på en række kilder, der bearbejdes og sammenstykkes til en samlet og fuldt dækkende opgørelse over Grønlands offentlige økonomi. Hovedkilderne er de kommunale regnskaber og budgetter samt Landskassens regnskab og budget. Endvidere anvendes en række virksomhedsregnskaber. I tilfælde hvor primærstatistiske data ikke foreligger, anvendes såkaldte imputationer. Det gælder fx opgørelsen af forbrug af fast realkapital. Budgetter vedrørende de danske ministeriers udgifter vedrørende Grønland er ikke inddraget i denne publikation. Ved behandling af selvstyrets budget for regnskabsåret 2010 har det ikke været muligt at fordele driftsudgifterne efter den realøkonomiske fordeling. Dette skyldes, at Landskassens budget udarbejdes med et kontoniveau på kun seks cifre i stedet for de ti cifre, der anvendes i regnskabet. Budgettet manglede derfor de nødvendige informationer til at foretage realøkonomisk fordeling af driftsudgifterne. 5. Begreber og retningslinjer Statistikken opgøres i henhold til retningslinjerne beskrevet i de internationale nationalregnskabsmanualer, dvs. System of National Acounts 1993 (SNA 93) og Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS 1995). Det danske statistiksystem over de offentlige finanser har været en væsentlig inspirationskilde for nærværende statistik. I forbindelse med implementeringen af ny funktionel fordeling har Danmarks Statistik yderligere været en vigtig partner. Ved analyse af den offentlige økonomi er det vigtigt at holde sektorafgrænsningen klar. Sammenhængen mellem de enkelte sektorer er illustreret i nedenstående figur, der danner udgangspunkt for gennemgangen i de følgende afsnit. De i figuren anførte eksempler er ikke udtømmende. Figur 2. Den offentlige sektor Den offentlige sektor Offentlige forvaltning og service Selskabssektoren Kommuner Selvstyre Den statslige sektor Offentlige selskabslignende enheder Offentlige selskaber Pleje og omsorg Folkeskole Administration Sundhed Landsbiblioteket Grønlands Radio Erhvervsstøtte Forsvar Politi Retsvæsen Arbejdstilsyn Nukissiorfiit GLV Royal Greenland Tele Greenland KNI Pilersuisoq Boligselskabet INI Side 8 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2010

9 5.1 Offentlig forvaltning og service Ikke-markedsmæssige offentlige tjenester Finansiering via skatter og afgifter Tre offentlige delsektorer Kangerlussuaq og Pituffik Den offentlige forvaltning og servicesektor omfatter myndigheder og institutioner, der overvejende producerer ikke-markedsmæssige offentlige tjenester til kollektivt forbrug, foretager omfordelinger af samfundets indkomster og formuer, samt generelt søger at fremme den økonomiske udvikling. Ved ikke-markedsmæssige tjenester forstås de tjenester, der aktivt kontrolleres af offentlige myndigheder, og som stilles gratis til rådighed for offentligheden. Finansieringen af den offentlige forvaltning og servicesektor sker hovedsageligt gennem opkrævning af skatter og afgifter, til en mindre grad også gennem salg af varer og tjenester eller brugerbetaling fx i daginstitutioner. Offentlig forvaltning og service i Grønlands opdeles i tre delsektorer: Den kommunale sektor Den selvstyrede sektor Den statslige sektor i Grønland Den kommunale sektor er en samlet opgørelse af de offentlige finanser i de grønlandske kommuner. Fra 2009 er de tidligere 18 kommuner omdannet til fire storkommuner. De fire storkommuner er: Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata kommunia Qaasuitsup Kommunia Kommune Kujalleq omfatter de tidligere kommuner: Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq. Kommuneqarfik Sermersooq omfatter de tidligere kommuner: Ivittuut, Paamiut, Nuuk, Illoqqortoormiut og Ammassalik. Qeqqata kommunia omfatter Maniitsoq og Sisimiut. Qaasuitsup Kommunia omfatter Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Qeqertarsuaq, Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq. Pituffik et område udenfor den kommunale inddeling falder inder under den selvstyrede sektor. Den statslige sektor og den danske stat Kun statslige udgifter afholdt i eller ved Grønland medtages Der skelnes mellem den statslige sektor i Grønland og den danske stat. Bloktilskuddet fra den danske stat til selvstyret indgår således i statistikken som en indtægt for selvstyret, men ikke som en udgift for den statslige sektor i Grønland. Den statslige sektor i Grønland omfatter den økonomiske aktivitet på områder, der stadig varetages og finansieres direkte af den danske stat. I den forbindelse bør det bemærkes, at de danske ministeriers opgørelse af udgifter i forbindelse med Grønland ofte medtager samtlige udgifter vedrørende Grønland, herunder også udgifter afholdt i Danmark. I henhold til gældende internationale retningslinjer medtages i statistikken over Grønlands offentlige finanser imidlertid kun udgifter, der er afholdt i eller ved Grønland. 5.2 Den offentlige del af selskabssektoren Et særligt træk ved Grønland er det store offentlige engagement i erhvervslivet. I henhold til de internationale retningslinjer foretages en opdeling af selskaberne, idet der skelnes mellem 1) selskaber, der er en del af offentlig forvaltning og service, 2) offentlige selskabslignende enheder (kvasiselskaber) samt 3) offentlige selskaber. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2010 Side 9

10 Selskaber under forvaltningen Offentlige kvasiselskaber Offentlige selskaber Overskud og subsidier Kapitaltilskud Kapitaltilskud På 71 mio. kr. holdes udenfor statistikken Et selskab regnes som en del af forvaltningen, såfremt en større del af driftsudgifterne dækkes ved salg af varer og tjenester, dog mindre end 50 pct. Selskabets driftsudgifter indgår som en del af det offentlige konsum opsplittet i aflønning af ansatte og forbrug i produktionen, mens selskabets indtægter indgår som salg af varer og tjenester. Eksempler på sådanne selskaber er Kanukoka, Asiaq/Misissueqqaarnerit (Grønlands Forundersøgelser) og Kalaallit Nunaat Radio (KNR). Offentlige selskabslignende enheder er enheder organiseret under selvstyret eller kommuner, og hvor mere end 50 pct. af de løbende driftsudgifter dækkes gennem salg af varer og tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår. De benævnes ofte som offentlige kvasiselskaber. I den selvstyrede sektor betragtes henholdsvis Nukissiorfiit (Energiforsyningen) og Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) som offentlige kvasiselskaber. Offentlige selskaber ejes og/eller kontrolleres af det offentlige, fx gennem aktiemajoritet, og er som regel organiseret som privatretlige enheder. Eksempler på sådanne selskaber er Royal Greenland A/S, KNI Pilersuisoq A/S, Tele Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S, A/S Boligselskabet INI, Great Greenland A/S samt KNI Pisiffik A/S. Offentlige kvasiselskaber og offentlige selskaber er ikke direkte omfattet af statistikken over offentlig forvaltning og service, da disse enheder efter nationalregnskabets retningslinjer indgår i selskabssektoren. I det omfang offentlig forvaltning og service dækker sådanne selskabers løbende driftsunderskud registreres nettoudgiften dog som subsidier. På samme måde registreres overførsler af eventuelle overførte overskud til offentlig forvaltning og service fra sådanne selskaber som formueindkomst. I henhold til de internationale retningslinjer skal kapitaltilskud til offentlige kvasiselskaber ikke medtages i en statistik over offentlige finanser, med mindre der er tale om kapitaloverførsler til et kvasiselskab organisatorisk placeret i en anden delsektor end tilskudsyderen. Således inkluderes eksempelvis kapitaltilskud fra selvstyret til de kommunalt ejede elværker, mens selvstyrets tilskud til egne kvasiselskaber som Nukissiorfiit (Grønlands Energiforsyning) udelades. Rationalet herfor er, at kapitaloverførsler til kvasiselskaber organiseret i samme offentlige delsektor som tilskudsyderen betragtes som erhvervelse af ejerandelsbeviser, og dermed som en finansiel forskydning. Såfremt et offentligt kvasiselskab sælges eller privatiseres, betragtes det som en afhændelse af ejerandelsbeviser, hvorfor indtægter fra salget heller ikke indgår i statistikken. Konkret betyder det, at kapitaltilskud til offentlige kvasiselskaber på 71 mio. kr. i 2010 ikke medtages i statistikken over Grønlands offentlige budgetter. Heraf overføres 78 mio. kr. til forbedring og udvidelse af den offentlige ejede del af boligmassen, mens Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) modtager 3 mio. kr. i kapitaltilskud af selvstyret til udbygning af landingsbaner mm. 5.3 Realøkonomisk fordeling Den realøkonomiske fordeling af offentlige udgifter og indtægter har som formål at opdele aktiviteterne efter den måde, hvorpå ressourceallokeringen i økonomien påvirkes. Den realøkonomiske fordeling er forholdsvis entydig og derfor velegnet til sammenligning af sektoren for offentlig forvaltning og service på tværs af lande samt over tid. Overordnet skelnes der mellem driftsudgifter og kapitaludgifter. Driftsudgifter er udgifter, der vedrører selve driften af den offentlige forvaltning og den deraf følgende produktion af varer og tjenesteydelser. Kapitaludgifter er udgifter, der vedrører investeringer og udbygning af kapitalapparatet i form af bygninger, maskiner o.l. Driftsudgifter Driftsudgifter opdeles på konsum og overførsler, idet Side 10 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2010

11 konsum er udgifter til forbrugs- og investeringsaktivitet, hvor det offentlige umiddelbart lægger beslag på ressourcer (varer, tjenester og arbejdskraft) i den private sektor, og herved bidrager til den samlede indkomstdannelse i samfundet. overførsler er omfordelende aktiviteter fx folkepension, hvortil der ikke knyttes ressourcer, men hvor der sker en omfordeling af formuer og indkomster mellem økonomiens forskellige sektorer. Kapitaludgifter Kapitaludgifter opdeles på kapitalakkumulation og kapitaloverførsler, idet kapitalakkumulation er den offentlige forvaltning og servicesektors opbygning af kapitalapparatet i form af nyinvesteringer samt bygge- og anlægsudgifter. kapitaloverførslerne er investeringstilskud og overførsler øremærket for anlægsudgifter til andre offentlige delsektorer og virksomheder. Sammenfattende haves således: Konsum + Overførsler = Driftsudgifter Kapitalakkumulation + Kapitaloverførsler = Kapitaludgifter Driftsudgifter + Kapitaludgifter = Drifts- og kapitaludgifter i alt Realøkonomiske udgiftsposter Nedenfor følger en gennemgang af posterne i den realøkonomiske opstilling af de offentlige udgifter og indtægter. 1. Aflønning af ansatte Omfatter alle betalinger og ydelser fra offentlige arbejdsgivere som betaling for ansattes arbejde, herunder også naturalieydelser som fx fri bolig, bil, telefon. Omfatter også bidrag til sociale sikringsordninger som fx pensionsbidrag. 2. Forbrug af fast realkapital Omfatter et skøn over værdiforringelsen af kapitalapparatets værdi pga. økonomisk forældelse og fysisk nedslidning af fx maskiner. Begrebet må ikke forveksles med afskrivninger i fx skattemæssig henseende. 3. Forbrug i produktionen Omfatter udgifter til køb af varer og tjenester, herunder også ekstern konsulenthjælp, der forbruges/benyttes i produktionen af offentlige ydelser. 4. Sociale overførsler i naturalier Ydelser, der produceres af private, men som købes af det offentlige og stilles til rådighed for brugerne fx gratis udlevering af medicin. Der er p.t. ikke tilstrækkelig information for opgørelse af sociale overførsler i naturalier i Grønland. 5. Salg af varer og tjenester Budgetter for offentlig forvaltning og service 2010 Side 11

12 Omfatter brugerbetaling, salg af brugt inventar, salg af konsulentydelser til private eller andre sektorer, m.v. Der er kun tale om salg af varer/tjenester, hvor der foreligger betaling og hvor køberen kan siges at indgå i transaktionen frivilligt ellers er der tale om en skat. Offentlige kvasiselskaber eller offentlige selskabers salg af varer produceret på markedsvilkår er ikke medregnet i denne kategori. 6. Konsum i alt Da det offentliges tjenesteydelser stilles så godt som gratis til rådighed for befolkningen, foreligger der ingen priser til at værdiansætte produktionen med. I praksis måles værdien af konsumet derfor som summen af omkostninger der er medgået med fradrag af indtægter fra salg af varer og tjenester: Aflønning af ansatte + Forbrug af fast realkapital + Forbrug i produktionen + Sociale overførsler i naturalier - Salg af varer og tjenester = Konsum 7. Renter m.v. Renteudgifter på offentlig gæld og kurstab på udstedte obligationer fordeles ud over lånets løbetid og disse andele tillægges løbende i opgørelsen af årets renteudgifter, således at der fås en retvisende billede af det offentliges samlede låneomkostninger. 8. Subsidier Omfatter de løbende overførsler i form af driftstilskud, som den offentlige forvaltning og servicesektor overfører til producenter af markedsmæssige ydelser, med henblik på at skabe arbejdspladser, samt påvirke priser og/eller lønninger. Til offentlige kvasiselskaber: Omfatter subsidier til de offentlige kvasiselskaber til dækning af løbende driftsunderskud. Til andre selskaber: Subsidier til offentlige og private selskaber til dækning af løbende driftsunderskud. 9. Andre løbende overførsler Løbende overførsler til andre offentlige delsektorer, husholdninger, private nonprofit institutioner Og til udlandet. Til andre offentlige delsektorer: Her er tale om selvstyrets bloktilskud til kommunerne. Bloktilskuddet fra den danske stat er ikke indregnet her, da der som nævnt skelnes mellem den danske stat, og den statslige sektor i Grønland. Til sociale kasser og fonde: Der er tale om enheder der leverer sociale ydelser, fx dagpenge, og hvor ansvaret for bidrag hertil og udbetalinger påhviler offentlig forvaltning og service. Ofte er det et lovkrav for store dele af befolkningen at indbetale til sådanne ordninger. Sociale kasser og fonde findes p.t. ikke i Grønland. Til husholdninger: Primært sociale overførsler som pensioner, arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge, boligydelser, SU samt sociale sikringsydelser. Til private nonprofit institutioner rettet mod husholdninger: Primært tilskud til interesseorganisationer, herunder faglige organisationer, hvor husholdningers interesser tilgodeses. 10. Løbende overførsler i alt Summen af udgiftsposterne 7-9. Side 12 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2010

13 11. Driftsudgifter i alt Summen af udgiftsposterne Faste nyinvesteringer Omfatter erhvervelse af fast realkapital med en forventet levetid på over ét år, fx maskiner og bygninger. Kategorien omhandler især forbrændingsanlæg, samt veje, havne og broer, der ejes af offentlige forvaltning og service. 13. Køb af bygninger o.a. eksisterende investeringsgoder i øvrigt Køb af ejendomme, hvor det vigtigste element er eksisterende bygninger og anlæg. Opgøres netto, med udgifter til køb af bygninger o.a., fratrukket indtægter ved salg af andre bygninger. 14. Lagerændring Offentlige forvaltning og service har pr. definition kun strategiske lagre fx nødhjælpslagre eller interventionslagre som overskudslagre. Alle andre køb af varer forbruges pr. definition straks og betragtes som forbrug i produktionen. Størrelsen opgøres netto som indkøb til lager fratrukket forbrug fra lager. 15. Køb af jord og rettigheder Køb af ejendomme (ikke medregnet bygninger og anlæg beliggende på grunden disse hører under køb af bygninger o.a.). Medregnet her er også køb af rettigheder fx patenter, ophavsrettigheder og varemærker. Størrelsen opgøres netto fratrukket indtægt ved salg af tilsvarende. 16. Kapitalakkumulation i alt Summen af udgiftsposterne Investeringstilskud og kapitaloverførsler i øvrigt Overførsler, der er øremærkede, såsom hel eller delvis finansiering af nyinvesteringer, herunder kompensation for ødelæggelse eller beskadigelse ved naturkatastrofer o.l Realøkonomiske indtægtsposter 1. Bruttorestindkomst Den del af bruttofaktorindkomsten ved produktionen af offentlige ydelser, der tilfalder den offentlige forvaltning og servicesektor. Da den offentliges produktionsværdi opgøres fra omkostningssiden, svarer bruttorestindkomsten pr. definition til forbruget af fast realkapital i den offentlige forvaltning og service: Aflønning af ansatte + Forbrug af fast realkapital + Forbrug i produktionen + Produktionsværdi - Forbrug i produktionen = Bruttofaktorindkomst - Forbrug af fast realkapital = Bruttorestindkomst 2. Udtræk af indkomst fra offentlige kvasiselskaber Udbytte fra de udbyttegivende offentlige kvasiselskaber. Bemærk, at det kun er de udbyttegivende kvasiselskaber, der posteres i denne kategori: Underskudsgivende offentlige kvasiselskaber posteres på udgiftssiden, under Subsidier til offentlige kvasiselskaber. 3. Renter samt udbytter Renteindtægter samt udbytter fra de offentlige ejede aktieselskaber. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2010 Side 13

14 Bemærk, at subsidier til offentligt ejede aktieselskaber posteres på udgiftssiden, under Subsidier til andre virksomheder. 4. Indtægter fra jord og rettigheder m.v. Den indtægt, som det offentlige via sit ejerskab af jord og rettigheder fx patenter får som modydelse for overdragelse af brugsretten. 5. Produktions- og importskatter (indirekte skatter) Skatter og afgifter, der pålægges produktionen og importen af varer og tjenester. Her medtages to underpunkter: Importskatter (told) er den største enkeltpost, mens Ensfragtafgift, der finansierede ensprissystemet, medtages for belysning af dette særlige grønlandske forhold. 6. Løbende indkomst- og formueskatter (direkte skatter) Alle obligatoriske betalinger, som det offentlige regelmæssigt opkræver af selskaber og husholdninger; personlige indkomstskatter, selskabsskatter, samt afgifter på køretøjer, herunder snescootere. 7. Obligatoriske bidrag til sociale sikringsordninger Findes p.t. ikke i Grønland. 8. Frivillige bidrag til sociale sikringsordninger Findes p.t. ikke i Grønland. 9. Imputerede bidrag til sociale sikringsordninger Findes p.t. ikke i Grønland. 10. Andre løbende overførsler: Obligatoriske løbende bidrag fra andre offentlige delsektorer, andre indenlandske sektorer samt udlandet. Det drejer sig primært om bloktilskud fra den danske stat til selvstyret, samt indtægter fra fiskerilicens i forbindelse med aftalen med EU. 11. Driftsindtægter i alt Summen af indtægtsposterne Kapitalskatter Skatter på formue og ejendom. Findes p.t. ikke i Grønland. 13. Andre kapitaloverførsler Tilskud m.v. øremærket for afholdelse af anlægsudgifter. 5.4 Funktionel fordeling Den funktionelle fordeling belyser det umiddelbare formål med de offentlige udgifter. Der anvendes den internationalt anerkendte klassifikation Classification of Functions of Government, COFOG. I opdelingen skelnes der overordnet mellem ti hovedgrupper af udgifter: Generelle offentlige tjenester Forsvar Offentlig orden og sikkerhed Økonomiske anliggender Miljøbeskyttelse Boliger og offentlige faciliteter Sundhedsvæsen Fritid, kultur og religion Undervisning Social beskyttelse Side 14 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2010

15 Hertil kommer gruppen Andre poster, der omfatter ikke-funktionsfordelte udgifter. De ikke-funktionsfordelte udgifter omfatter udelukkende afskrivninger på anlægsaktiver også kaldet forbrug af fast realkapital. Nedenfor gennemgås den funktionelle fordeling med eksempler. Generelle offentlig tjenester 1.1 Udøvende og lovgivende organer, skatte- og finansvæsen Udgifter til den centrale og generelle, politiske og økonomiske administration samt tilhørende enheder fx Landsstyret, Landstinget og Ombudsmandsinstitutionen. 1.2 Økonomisk bistand til udlande Økonomisk støtte i kontanter eller naturalier til udlande, 1.3 Generelle tjenester Personaletjenester, generelle statistiske tjenesteydelser (Grønlands Statistik), offentlige registre, drift af bygninger, offentligt drevne trykkerier, centraliserede databehandlingstjenester. 1.4 Grundforskning og F&U inden for generelle offentlige tjenester Udgifter, lån og tilskud til grundforskning fx ASIAQ. 1.5 Generelle offentlige tjenester mv. Udgifter til afholdelse af valg, folkeafstemninger, afskrivning på konsumposter. 1.6 Transaktioner i forb. med offentlig gæld og overførsler af generel art Rentebetalinger og emissionsomkostninger i forbindelse med offentlige lån. Overførsler af generel art mellem forskellige forvaltningsniveauer fx selvstyrets generelle overførsler til kommunerne. Forsvar 2.1 Militært forsvar mv. Udgifter til det militære forsvar; Grønlands Kommando og Sirius-patruljen samt fiskeriinspektion. 2.2 Civilforsvar Administration af civilforsvar samt støttetjenester for civilforsvar. Offentlig orden og sikkerhed 3.1 Politi Udgifter til politi. 3.2 Brandvæsen Udgifter til brandvæsen. 3.3 Domstole Udgifter til retsvæsen. 3.4 Fængsler Udgifter til fængsler og anstalter. 3.5 Offentlig orden og sikkerhed mv. Andre udgifter til orden og sikkerhed m.v. Økonomiske anliggender 4.1 Generelle anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked Udgifter vedr. eksportfremstød, handelspolitikker, generel regulering af monopoler, registrering af varemærker og ophavsret, vejrudsigt, styring af arbejdsmarked, generel erhvervsstøtte, arbejdsformidling, forbrugerinteresser, 4.2 Landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt Udgifter til kontrol, støtte og regulering af disse erhverv. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2010 Side 15

16 4.3 Brændstof og energi Udgifter til kontrol og leverancer af el, varme og gas. Efterforskning af mineralolie- og naturgasforekomster mm. 4.4 Råstofudvinding, fremstillingsvirk. og bygge- og anlægsvirksomhed Udgifter til kontrol, støtte og regulering af disse erhverv. 4.5 Transport, kommunikation og andre erhverv Drift, anlæg og vedligeholdelse af veje (herunder broer og tunneller), vandveje og havne (herunder istjeneste), jernbaner, lufttransport, samt anden transport (herunder kommunal drift af eller støtte til busselskaber). 4.6 F&U i emner inden for økonomi Udgifter til forskning og udviklingen inden for økonomiske anliggender. 4.7 Økonomiske anliggender mv. Øvrige udgifter til økonomiske anliggender fx generelle tilskud der ikke kan henføres til en af ovenstående sektorer. Miljøbeskyttelse 5.1 Affalds- og spildevandshåndtering, forureningsbekæmpelse Udgifter til indsamling, behandling og bortskaffelse af affald. Drift og anlæg af kloakeringssystemer og spildevandshåndtering. Udgifter til beskyttelse af atmosfæren og klimaet, beskyttelse af jord og grundvand, forureningsbekæmpelse mm. 5.2 Beskyttelse af biodiversitet og landskab Udgifter til beskyttelse af dyre- og planteliv samt landskaber. 5.3 Miljøbeskyttelse mv. Øvrige udgifter til miljøbeskyttelse, generelle overførsler til miljøbeskyttelse. Boliger og offentlige faciliteter 6.1 Boligbyggeri Udgifter forbundet med tilsyn, opretholdelse og forbedring af boligmassen, samt tilskud givet efter andre kriterier end husstandsindkomst boligbørnetilskud. 6.2 Boliger og offentlige faciliteter By- og egnsudvikling: Udgifter til generel byggemodning, landmåling, planlægningsinstitutioner m.v. Konstruktion og vedligeholdelse af offentlige vandværker, taphuse, rørledninger m.v. Gadebelysning, Forskning og udvikling inden for boliger og offentlige faciliteter. Sundhedsvæsen 7.1 Medicinske produkter, apparater og udstyr Udgifter vedr. levering af farmaceutiske og medicinske produkter samt medicinsk udstyr som fx briller, høreapparater mm. 7.2 Ambulant behandling Individuelle sundhedstjenester vedr. almen lægehjælp, speciallægehjælp, tandbehandling samt paramedicinske ydelser fx akupunktur, forpleje mm. 7.3 Hospitalstjenester Individuelle sundhedstjenester, der falder ind under hospitalsvæsenet, pleje- og rekonvalescenthjem samt medicinske centre og fødeklinikker. 7.4 F&U inden for sundhedsvæsen Udgifter vedr. forskning og udvikling inden for sundhedsvæsenet. 7.5 Sundhedsvæsen mv. Øvrige udgifter vedr. drift af sundhedsvæsenet. Side 16 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2010

17 Fritid, kultur og religion 8.1 Fritids- og sportstjenester Anlæg og vedligeholdelse af rekreative områder; sportspladser, legepladser samt tilskud til idrætsforeninger. 8.2 Kulturtjenester Forsamlingshuse, biblioteker, museer, teatre, historiske bygninger, sangkor, kulturelle aktiviteter, radio og tv, aviser, pladeselskaber 8.3 Religiøse og andre organisationer Udgifter til drift af Folkekirken, tilskud til ungdoms- og sociale organisationer, fagforeninger, politiske partier mm. 8.4 Fritid, kultur og religion mv. Forvaltning, koordination og overvågning af overordnede politikker vedr. området. Øvrige udgifter til fritid, kultur og religion der ikke kan henføres til en af ovenstående sektorer. Undervisning 9.1 Folkeskolen og lign. Udgifter til folkeskolen, ungdoms- og efterskoler. 9.2 Ungdomsuddannelsesniveau Udgifter til skoler under ungdomsuddannelserne fx gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler. 9.3 Højere og videregående uddannelse Udgifter til skoler under højere- og videregående uddannelser fx universiteter. 9.4 Undervisning uden for niveauplacering Udgifter til skoler uden for niveauplacering fx voksen- og efteruddannelse. 9.5 Undervisning mv. Udgifter til drift af kollegier og hjælpetjenester i forbindelse med undervisning samt administration af området. Social beskyttelse 10.1 Sygdom og invaliditet Overførsler fra det offentlige, der kompenserer for manglende eller reduceret indkomst fx sygedagpenge, revalidering, udgifter ved arbejdsprøvning og fleksjob. Drift af sociale institutioner for handicappede Alderdom Overførsler fra det offentlige ved førtidspension og pension, hjælpemidler til ældre, hjemmehjælp samt drift af sociale institutioner fx alderdomshjem Familie og børn Social beskyttelse i form af kontante ydelser og ydelser i naturalier til familier med børn. Barselsdagpenge, børnepenge. Udgifter til sociale institutioner fx dagpleje, børnehaver, børnehjem, plejefamilier mm Arbejdsløshed Overførsler fra det offentlige, der kompenserer for manglende eller reduceret indkomst ved arbejdsløshed Bolig Boligsikring samt anden social beskyttelse i form af ydelser til husholdninger som hjælp til betaling af boligudgifter Sociale ydelser i.a.n. Individuelle sociale ydelser til personer, som er eller risikerer at blive socialt marginaliseret fx ubemidlede, lavindkomstgrupper, alkohol- og stofmisbrugere, voldsofre mv. Udgifter til krisecentre, forebyggelse og anden offentlig hjælp. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2010 Side 17

18 10.7 Social beskyttelse mv. Øvrige udgifter til social beskyttelse samt F&U inden for social beskyttelse. Andre poster Ikke-funktionsfordelte udgifter Forbrug af fast realkapital (svarer til bruttorestindkomst). Side 18 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2010

19 6. Tabelafsnit Publikationens sidste del er et tabelafsnit med tabeller af større detaljeringsgrad. Tabelafsnittet indeholder følgende tabelmateriale: Kommunale tabeller: Tabel 1: Udgifter i den kommunale sektor, realøkonomisk fordeling. Årets priser Tabel 2: Indtægter i den kommunale sektor, realøkonomisk fordeling. Årets priser Tabel 3: Udgifter i den kommunale sektor, funktionel fordeling. Årets priser Tabel 4: Funktionel og realøkonomisk krydsfordeling af drifts- og kapitaludgifter for den kommunale sektor Årets priser Selvstyre tabeller: Tabel 5: Udgifter i den selvstyrede sektor, funktionel fordeling. Årets priser Budgetter for offentlig forvaltning og service 2010 Side 19

20 Tabel 1. Udgifter i den kommunale sektor, realøkonomisk fordeling. Årets priser * 2010 * kr. 1 Aflønning af ansatte Forbrug af fast realkapital Forbrug i produktionen Sociale overførsler i naturalier Salg af varer og tjenester Konsum i alt ( ) Renter m.v Subsidier Til offentlige kvasiselskaber Til andre virksomheder Andre løbende overførsler Til andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den selvstyrede sektor Den kommunale sektor Til husholdninger Til private nonprofit institutioner Til udlandet Til den danske stat Til Danmark i øvrigt Til udland i øvrigt Løbende overførsler i alt (7+8+9) Driftsudgifter i alt (6+10) Faste nyinvesteringer Køb af bygninger o.a. eksisterende investeringsgoder i øvrigt Lagerændring Køb af jord og rettigheder, netto Kapitalakkumulation i alt ( ) Investeringstilskud og kapitaloverførsler i øvrigt Til offentlige kvasiselskaber Til andre virksomheder Til andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den selvstyrede sektor Den kommunale sektor Til husholdninger Til private nonprofit institutioner Til udlandet Til Danmark Til udland i øvrigt Kapitaloverførsler i alt (17) Kapitaludgifter (16+18) Drifts- og kapitaludgifter i alt (11+19) Anm. Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Kapitaltilskud på 36 mio. kr. til egne kvasiselskaber i 2010 er dermed ikke indeholdt i statistikken. Budgettal er angivet med *. Side 20 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2010

21 Tabel 2. Indtægter i den kommunale sektor, realøkonomisk fordeling. Årets priser * 2010 * kr. 1 Bruttorestindkomst Udtræk af indkomst fra offentlige kvasiselskaber Renter samt udbytter Effektive renter m.m Andre indtægter Indtægter fra jord og rettigheder m.v Koncessionsafgifter Andre rettigheder, patenter m.v Produktions- og importskatter Importskatter Ensfragtafgifter Andre afgifter Løbende indkomst- og formueskatter Obligatoriske bidrag til sociale sikringsordninger Frivillige bidrag til sociale sikringsordninger Imputerede bidrag til sociale sikringsordninger Andre løbende overførsler i alt Fra andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland De sociale kasser og fonde Den selvstyrede sektor Den kommunale sektor Fra andre indenlandske sektorer Fra udlandet EU's institutioner Udland i øvrigt Den danske stat Bloktilskud m.v Refusioner Driftsindtægter i alt ( ) Kapitalskatter Andre kapitaloverførsler Fra andre offentlige delsektorer Den statslige sektor i Grønland Sociale kasser og fonde Den selvstyrede sektor Den kommunale sektor Fra andre indenlandske sektorer Fra udland EU's institutioner Udland i øvrigt Den danske stat Kapitalindtægter i alt (12+13) Drifts- og kapitalindtægter i alt (11+14) Driftsoverskud = Bruttoopsparing (II.11-I.11) Drifts- og kapitaloverskud = Fordringserhvervelse (II.15-I.20) Anm. Budgettal er angivet med *. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2010 Side 21

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :2. Flere penge til de kommunale skoler

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :2. Flere penge til de kommunale skoler Offentlige finanser 2008:2 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2008 Flere penge til de kommunale skoler Vækst i udgifter til undervisning og i øvrige udgiftsposter Figur 1. Kommunernes udgifter

Læs mere

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :2. Kommunale udgifter stiger i 2009

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service :2. Kommunale udgifter stiger i 2009 Offentlige finanser 2009:2 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2009 Kommunale udgifter stiger i 2009 Kommunale udgifter Figur 1. Fra januar 2009 blev de tidligere 18 kommuner sammenlagt i fire

Læs mere

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011 2011:1. Kommunale udgifter stiger i 2011

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011 2011:1. Kommunale udgifter stiger i 2011 Offentlige finanser 2011:1 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2011 Kommunale udgifter stiger i 2011 Mens selvstyret venter faldende udgifter i 2011, budgetterer kommunerne med øget aktivitet

Læs mere

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2015

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2015 Offentlige finanser Offentlige finanser 2015 Indholdsfortegnelse... 3... 4 Oversigt 1... 4 Oversigt 2... 5... 7 Figur 1... 7 Oversigt 3... 8... 10 Figur 2... 10 Oversigt 4... 11... 13 Figur 3... 13...

Læs mere

Offentlige finanser 13. oktober Offentlige finanser 2016

Offentlige finanser 13. oktober Offentlige finanser 2016 Offentlige finanser 13. oktober 2017 Offentlige finanser 2016 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Samlet offentlig forvaltning og service 3 Oversigt 1 Funktionel fordeling af udgifter i offentlig forvaltning

Læs mere

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2014

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2014 Offentlige finanser Offentlige finanser 2014 Indholdsfortegnelse... 3... 4 Oversigt 1... 4 Oversigt 2... 5... 7 Figur 1... 7 Oversigt 3... 8... 10 Figur 2... 10 Oversigt 4... 11... 13 Figur 3... 13...

Læs mere

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2004 2004:1. Sammenfatning

Offentlige finanser. Budgetter for offentlig forvaltning og service 2004 2004:1. Sammenfatning Offentlige finanser 2004:1 Budgetter for offentlig forvaltning og service 2004 Sammenfatning Kommunale udgifter til førtidspension stiger med 7 mio. kr. Budgetteret udgift til førtidspension på 220 mio.

Læs mere

Offentlige finanser. Offentlige finanser :2. Offentligt konsum steg i 2008

Offentlige finanser. Offentlige finanser :2. Offentligt konsum steg i 2008 Offentlige finanser 2009:2 Offentlige finanser 2008 Offentligt konsum steg i 2008 Stigende konsum Figur 1. Offentlig forvaltning og service havde i 2008 et samlet konsum på 6,4 mia. kr. Det er en stigning

Læs mere

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2013

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2013 Offentlige finanser Offentlige finanser 2013 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Figur 1 Den offentlige saldo... 3 Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 4 Samlet offentlig forvaltning og service...

Læs mere

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2010 2011:2. Overskud på den offentlige saldo i 2010

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2010 2011:2. Overskud på den offentlige saldo i 2010 Offentlige finanser 2011:2 Offentlige finanser 2010 Overskud på den offentlige saldo i 2010 Overskud på den offentlige saldo Figur 1. Overskuddet er tilbage på den offentlige saldo i 2010. Overskuddet

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2019:4 22. marts Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2018

OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2019:4 22. marts Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2018 STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2019:4 22. marts 2019 Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2018 Resumé: I 2018 var der et overskud på 11,3 mia. kr. på de offentlige finanser.

Læs mere

Offentlige finanser. Grønlands offentlige finanser :2. Sammenfatning. Stort overskud på de offentlige finanser i 2004

Offentlige finanser. Grønlands offentlige finanser :2. Sammenfatning. Stort overskud på de offentlige finanser i 2004 Offentlige finanser 2005:2 Grønlands offentlige finanser 2000-2004 Sammenfatning Stort overskud på de offentlige finanser i 2004 Internationalt stort overskud på de offentlige finanser Figur 1. Offentlig

Læs mere

2016 statistisk årbog

2016 statistisk årbog 2016 statistisk årbog Offentlige finanser 1. Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Offentlige finanser 1. Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne

Læs mere

N OTAT. Udviklingen i den offentlige beskæftigelse på sektor og funktion 4. kvartal kvartal 2012

N OTAT. Udviklingen i den offentlige beskæftigelse på sektor og funktion 4. kvartal kvartal 2012 N OTAT Udviklingen i den offentlige beskæftigelse på sektor og funktion 4. kvartal 2009-4. kvartal 2012 Hovedkonklusioner: Staten har udbygget med ca. 5.300 fuldtidspersoner fra 4. kvt. 2009 til 4. kvt.

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan midlerne

Læs mere

STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER

STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2018:9 1. juni 2018 Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2013-2017. Juni-version Resumé: De samlede offentlige udgifter udgjorde 1.115 mia. kr.

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005 SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK Termer SÅ Statistisk Årbog 2004, Danmarks Statistik

Læs mere

OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2018:14 2. november Regnskaber for offentlig forvaltning og service

OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2018:14 2. november Regnskaber for offentlig forvaltning og service STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2018:14 2. november 2018 Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2013-2017. November-version Resumé: 2017 blev året, hvor skatteindtægterne nåede

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2009 2010:2. Underskud på den offentlige saldo i 2009

Offentlige finanser. Offentlige finanser 2009 2010:2. Underskud på den offentlige saldo i 2009 Offentlige finanser 2010:2 Offentlige finanser 2009 Underskud på den offentlige saldo i 2009 Underskud på den offentlige saldo Figur 1. Flere års overskud på den offentlige saldo blev i 2009 vendt til

Læs mere

Offentlige finanser 19. november 2018

Offentlige finanser 19. november 2018 Offentlige finanser 19. november 2018 Ansatte i Selvstyret og kommunerne Fuldtidsbeskæftigede i Selvstyret og kommunerne I 2017 var der 10.536 fuldtidsbeskæftigede i det offentlige. Der var 3.974 fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

2010 statistisk årbog

2010 statistisk årbog 2010 statistisk årbog Bolig 1. Boliger generelt Boliger generelt Størstedelen af boligerne i Grønland ejes af det offentlige, og udviklingen på boligmarkedet sker først og fremmest på baggrund af politiske

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR Bilag 1 Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag 2000 2001 2002 LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR 01 LANDSTINGETS BUREAU 01.10 Folkevalgte 01.10.10 Landstinget 22.343.000

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne

Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 14. maj 2013 TST,PSD/- Ny sektorkode i beskæftigelsesstatistikkerne Indledning Fra 1. januar 2013 indeholder Det erhvervsstatistiske Register (ESR) sektorkoden. Sektorkoden

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Væksten fortsatte i 2006

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Væksten fortsatte i 2006 Nationalregnskab 28:1 Nationalregnskab 26 Sammenfatning Væksten fortsatte i 26 Den samlede produktion målt i faste priser voksede med 2,6 pct. i 26. Det var noget højere end i 25, hvor væksten var på 1,

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Erhvervsstatistik 2012:1. Erhvervsstrukturen

Erhvervsstatistik 2012:1. Erhvervsstrukturen Erhvervsstatistik 2012:1 Erhvervsstrukturen 2007-2010 Indhold 1. Indledning...3 2. Tabeller: Udviklingen 2007-2010...4 3. Tabeller: Erhvervslivet 2010...7 4. Metode...10 5. Appendiks: Større offentlige

Læs mere

Offentlige forbrugsudgifter og produktion ( )

Offentlige forbrugsudgifter og produktion ( ) Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 61 Offentligt Offentligt Folketingets Økonomiske Konsulenter Forelæggelse i Finansudvalget 23-02-2017 Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015) - Outputmetoden/

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter

Læs mere

Registrerede motorkøretøjer. Figur 1. Bestand af person-, vare- og lastbiler pr. 1. januar

Registrerede motorkøretøjer. Figur 1. Bestand af person-, vare- og lastbiler pr. 1. januar Energi 3. maj 2017 Registrerede motorkøretøjer Antallet af vare- og lastbiler er atter stigende, men kan ikke følge med den store stigning i antallet af registrerede personbiler Ved årsskiftet den 1. januar

Læs mere

Erhvervsstatistik. Erhvervsstruktur

Erhvervsstatistik. Erhvervsstruktur Erhvervsstatistik Erhvervsstruktur 2009-2013 Indholdsfortegnelse Afsnit 1 Indledning... 3 Afsnit 2 Tabeller... 4 2.1 Virksomheder og hovedbrancher... 4 2.2 Virksomheder og driftsformer... 5 2.3 Virksomheder

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Kapitel 6 Personorienteret indkomststatistik baseret på skattepligtig indkomst

Kapitel 6 Personorienteret indkomststatistik baseret på skattepligtig indkomst Kapitel 6 Personorienteret statistik baseret på skattepligtig Tabel 6.1 a Gennemsnitlige skattepligtige er for skatteansættelser fordelt på kommuner, 1992-2002 Kr. Hele landet... 135.803 135.233 136.322

Læs mere

Bilag 3 Bevillingsoversigt 4 cifre

Bilag 3 Bevillingsoversigt 4 cifre Bilag 3 Bevillingsoversigt 4 cifre Bevillingsområder Sum af Oprindeligt budget Ajourført budget Bogført Forbrugsp rocent 1001 - Kommunalbestyrelsen 5.849.000 6.373.000 6.315.297 99,09% 1002 - Bygdebestyrelser

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/647/EU)

RETNINGSLINJER (2014/647/EU) 6.9.2014 L 267/9 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 3. juni 2014 om ændring af retningslinje ECB/2013/23 om statistik over offentlige finanser (ECB/2014/21) (2014/647/EU) DIREKTIONEN

Læs mere

STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER

STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2018:8 26. april 2018 Kommunale regnskaber 2017 Resumé: Kommunernes drifts- og anlægsudgifter var på 447,4 mia. kr. i 2017. Drifts- og anlægsindtægterne var

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Erhvervsstrukturen

Erhvervsstrukturen Erhvervsstatistik 2011:1 Erhvervsstrukturen 2007-2009 Indhold 1. Indledning 3 2. Erhvervsvirksomheder 2007-2009 4 3. Hovedbrancher 7 4. Ejerforhold og hjemkommuner 10 5. Metode 12 6. Appendiks: Større

Læs mere

Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år

Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år 5. oktober 216 216:14 Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år Af Michael Nielsen De seneste tre år har opgørelserne af statens overskud i statsregnskabet henholdsvis nationalregnskabet

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland Bilag 4. List of issues, ad 15(c): Børn og unge, der misbruger alkohol og stoffer, Grønland

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:1 BOLIGER Tilgangen af boliger 1994-1998, Boligbestanden pr. 1. 1.1999 og Beregning af boligbehov Indholdsfortegnelse

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.2.2001 KOM(2001) 100 endelig 2001/0056 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om vedrørende ikke-finansielle kvartalsregnskaber

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Skatte- og Velfærdskommissionen. Den offentlige sektor

Skatte- og Velfærdskommissionen. Den offentlige sektor Skatte- og Velfærdskommissionen Den offentlige sektor Baggrundsrapport marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Den offentlige sektors struktur...3 3. Udgifter...5 3.1 Real økonomisk fordeling...7

Læs mere

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning Nationalregnskab 2009:1 Sammenfatning Det nye produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem erhverv, husholdninger

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2019:2 23. januar Regionernes budgetter for regnskabsåret 2019.

OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2019:2 23. januar Regionernes budgetter for regnskabsåret 2019. STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2019:2 23. januar 2019 Offentliggørelse af budget 2019 for kommunerne Regionernes budgetter for regnskabsåret 2019 Resumé: Regionerne har budgetteret med

Læs mere

STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER

STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2019:7 26. april 2019 Kommunale regnskaber 2018 Resumé: Kommunernes nettodrifts- og -anlægsudgifter var på 384,8 mia. kr. i 2018. Det er en stigning på 8,2

Læs mere

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer. Artikel 2. Virkning

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer. Artikel 2. Virkning 15.6.2018 L 153/161 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2018/861 af 24. april 2018 om ændring af retningslinje ECB/2013/23 om statistik over offentlige finanser (ECB/2018/13)

Læs mere

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Organisation Udgangspunktet Arbejdsløsheden var stigende For mange på offentlig forsørgelse Ikke match mellem arbejdsmarkeds- og socialindsatserne Ikke match

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909

Læs mere

Nye tal i statistikbanken

Nye tal i statistikbanken Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned

Læs mere

Nationalregnskab Marts-version

Nationalregnskab Marts-version Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK L 276/32 Den Europæiske Unions Tidende 17.10.2008 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RETNINGSLINJER

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2009

Modtagere af sociale ydelser 2009 Socialstatistik 2011:1 Modtagere af sociale ydelser 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2005-2009 4 3. Modtagere af sociale ydelser efter køn 10 4. Modtagere

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER

STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2019:8 26. april 2019 Offentliggørelse af regnskab for regionerne Regionernes regnskaber 2018 Resumé: Regionerne regnskaber for 2018 viser driftsudgifter

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2010

Modtagere af sociale ydelser 2010 Socialstatistik 2011:2 Modtagere af sociale ydelser 2010 Side 1 Modtagere af sociale ydelser 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2009-2010 4 3. Lovgrundlag

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Erhvervsstruktur 27. juli 2018

Erhvervsstruktur 27. juli 2018 Erhvervsstruktur 27. juli 2018 Erhvervsstruktur 2012-2016 I 2016 var der en stigning i både antal virksomheder og den samlede lønsum i forhold til 2015. I 2016 var der i alt 4.212 virksomheder der genererede

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat,

Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, 14-3-2012 De nødvendige forandringer er fælles ansvar. Grønland står over for en lang række økonomiske

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

D Formandens Departement, NSN, administr Naal. for Finan

D Formandens Departement, NSN, administr Naal. for Finan 10 01 01 D Formandens Departement, NSN, administr 28.413.000-383.000 28.030.000 20-12-2010 Naal. for Finan 10 06 21 T Hjælp til jordskælvsofre i Haiti 0 500.000 500.000 10-03-2010 10-462 10 12 10 D Udgifter

Læs mere

(ECB/2013/23) (2014/2/EU) (EUT L 2 af , s. 12)

(ECB/2013/23) (2014/2/EU) (EUT L 2 af , s. 12) 02013O0023 DA 01.09.2018 001.001 1 Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver

Læs mere

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer. Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar

Læs mere

OFFENTLIGE FINANSER. 2005: marts Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004

OFFENTLIGE FINANSER. 2005: marts Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004 OFFENTLIGE FINANSER 2005:10 30. marts 2005 Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004 Nettogælden faldt 7 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Der har i seneste kvartal

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Budget 2013-2016 Bevillingsoversigt vedr. driftsbudgettet Det fremgår af Styrelseslovens 44, at de poster på årsbudgettet, Kommunalbestyrelsen har taget stilling

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen Betalingsbalancen 2008:1 Betalingsbalancen 2006 1. Indledning Ny statistik Del af nationalregnskabet Tidligere opgørelser Spejlstatistik Foreløbige tal Denne publikation indeholder nye tal for Grønlands

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Afvigelser på de enkelte konti

Afvigelser på de enkelte konti Afvigelser på de enkelte konti I dette bilag gives forklaring på afvigelserne på de enkelte konti. Forklaringerne er i de fleste tilfælde givet på formålskontoniveau, idet der hermed gives et overblik

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere