Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning"

Transkript

1 Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning

2 Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket Denne vejledning er del af en serie på foreløbig fem om sundhedsfremme på arbejdspladsen. Manuskripterne er udarbejdet af arbejdsgrupper under temagruppen om sundhed på arbejdspladsen i Sund By Netværket: Anne Blædel (København Kommune), Anni Nørgaard Jensen (Slagelse Kommune), Christina Rasmussen-Rudbæk (Favrskov Kommune), Gitte Petersen (Rødovre Kommune), Kurt Æbelø (Fredericia Kommune), Lisa Jørgensen (Faaborg- Midtfyn Kommune), Ragnhild Lindsø (Slagelse Kommune) og Tine Thorsboe (Næstved Kommune). Journalistisk gennemskrivning Andreas Christensen, Line-by-Line A/S Grafisk tilrettelæggelse Karin Friis Hansen, Kontur-design Illustrationer Colourbox ISBN: Vejledningerne er udgivet som ehæfter og kan frit kopieres eller downloades fra Sund By Netværkets hjemmeside 2

3 Når man arbejder med at fremme sundhed og trivsel på arbejdspladsen, kommer man meget tæt på den enkelte ansattes privatsfære. Sundhedsfremme udfordrer den enkeltes holdninger og værdier, og derved berøres også personligheden. Man må derfor gøre sig nogle etiske overvejelser, når man arbejder med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Fx må man overveje, hvordan man fremmer de ansattes sundhed og trivsel på en etisk forsvarlig måde uden fx at stigmatisere den enkelte eller grupper af ansatte. Denne vejledning sætter fokus på de etiske sider af sundhedsfremme på arbejdspladsen. Den er tænkt som en hjælp til virksomheder og kommuner, som allerede arbejder med sundhedsfremme på arbejdspladsen, eller som skal i gang med dette arbejde. Hvad er etik? Etik er tæt knyttet til moral, og de to ord har grundlæggende den samme betydning, nemlig sædvane. Man kan sige, at etik og moral er en rettesnor for, hvordan man bør handle, altså hvad der sømmer sig eller er rigtigt i forbindelse med en given problematik eller situation. I forbindelse med sundhedsfremme beskriver etik som regel respekten for den enkelte. Etikken giver sig udtryk i, at man ikke skal overskride den enkeltes integritet og grænser eller udstille og stigmatisere vedkommende gennem de sundhedsfremmende aktiviteter. Et andet etisk element i sundhedsfremme er, at konkrete sundhedstilbud skal være frivillige at deltage i. Grænsen mellem det, der vedrører arbejdspladsen, og det, der vedrører privatlivet, ligger ikke fast. Et eksempel er, hvordan man i dag ser på sammenblandingen af alkohol og arbejde i forhold til tidligere. Grænsen er også forskellig fra den ene arbejdsplads til den anden, fx når det gælder opfattelsen af, i hvor høj grad arbejdspladsen kan blande sig i de ansattes rygning. Forholdet mellem virksomheden og den ansatte Grundlæggende er der et ulige forhold mellem virksomheden og den ansatte. De to parter har forskellige interesser, også når det gælder den ansattes sundhed, medmindre det lykkes at etablere et fælles ståsted, hvor sundhedsfremme bliver til fordel for både virksomheden og den ansatte. På grund af denne modsætning findes der i helbredsloven også regler om, hvilke helbredsoplysninger arbejdsgiveren må bede om. Hovedprincippet er, at en arbejdsgiver både i forbindelse med ansættelse, fx i ansættelsessamtalen, og under ansættelsen kun må bede om helbredsoplysninger, hvis disse har væsentlig betydning for den konkrete ansættelse. Arbejdsgiveren kan ikke bede om generelle sygdomsoplysninger, fx fra en sundhedsprofil eller et sundhedstjek for den enkelte medarbejder. Her skal arbejdspladsen blande sig i livsstilen Arbejdspladsen kan blande sig i visse situationer, hvor arbejdspladsen og de ansatte er enige om det. I andre situationer skal arbejdspladsen blande sig i den enkeltes livsstil, fx med hensyn til forbrug af alkohol, rygning eller fysisk form. Arbejdspladsen skal blande sig: Når adfærden ikke er forenelig med arbejdet. De fleste steder vil man sikkert mene, at det ikke er i orden, at frontmedarbejdere lugter af alkohol, når de betjener kunder, borgere eller brugere, eller at ansatte, der kører bil på jobbet, drikker alkohol i arbejdstiden. Når det går ud over arbejdspræstationen, fx når svært overvægtige personer ikke kan foretage forflytninger i hjemmeplejen, samtidig med at de udsætter sig selv for nedslidning, eller når et alkoholoverforbrug kan være årsagen til, at en ansat ikke løser arbejdsopgaverne som aftalt. Det kan få konsekvenser for kolleger, som må påtage sig den pågældendes opgaver. 3

4 Når aftaler og regler på arbejdspladsen brydes. Et eksempel er brud på aftalte rygeregler på arbejdspladsen. Ifølge rygeloven skal konsekvenserne af brud på rygereglerne være beskrevet i rygepolitikken. Etiske spørgsmål og anbefalinger Arbejdspladsens, ledelsens og medarbejdernes ansvar Inden man sætter større sundhedsfremmeindsatser i gang, kan det være fornuftigt at drøfte grænserne mellem arbejdspladsens, ledelsens og medarbejdernes ansvar. Man kan fx indlede drøftelsen i medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget (MEDudvalget), arbejdsmiljøorganisationen (AMO) eller samarbejdsudvalget (SU) og siden brede den ud på arbejdspladsen på afdelingsmøder, fyraftensmøder og lignende steder. Spørgsmål kunne være: Hvad er arbejdspladsens ansvar i forbindelse med sundhedsfremme på arbejdspladsen? Her tænkes især på arbejdspladsens rammer for de enkelte ansattes sundhed og livsstil. Giv nogle eksempler. Hvad er ledelsens rolle og ansvar i forbindelse med sundhedsfremme på arbejdspladsen? Giv nogle eksempler. Hvad er medarbejdernes rolle og ansvar i forbindelse med sundhedsfremme på arbejdspladsen? Giv nogle eksempler. Arbejdspladsens ansvar Arbejdspladsen har ansvar for at skabe sunde rammer og understøtte de ansattes sundhed. Det kan sammenlignes med det ansvar, arbejdspladsen har for at skabe et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. At skabe sunde rammer vil fx sige at sørge for, at de ansatte kan spise sundt og bevæge sig, mens de er på arbejde, samt at sørge for, at ingen bliver udsat for passiv rygning. Man kan udarbejde en personalesundhedspolitik, som beskriver retningslinjer, rammer og sundhedstilbud, fx hjælp til rygestop eller alkohol- eller misbrugsbehandling. Strukturelle indsatser har den største effekt og når ud til alle medarbejdere, og dermed kan de også være med til at reducere den sociale ulighed i sundhed, som er en væsentlig etisk problemstilling. At understøtte medarbejdernes sundhed vil fx sige at formidle viden om sundhed og sørge for relevante sundhedsfremmetilbud til medarbejderne. MED-organisationen har på kommunale arbejdspladser et ansvar, som er defineret i KTO-aftalen fra 2011 om sundhed og trivsel. Det er vigtigt at sørge for, at dette er kendt i organisationen, og at organisationen lever op til sit ansvar. Ledelsens ansvar Ledelsen har det overordnede ansvar for at sørge for, at arbejdspladsens ansvar bliver taget seriøst. Lederne har derudover et ansvar for at være gode rollemodeller og bakke konkret op om sundhedsfremmeindsatserne. Medarbejdernes ansvar Den enkelte medarbejder har ansvar for at bidrage med ideer og deltage i drøftelserne på arbejdspladsen om sundhedsfremme. Derudover har den enkelte medarbejder ansvar for selv at vælge, om vedkommende ønsker at deltage i sundhedsfrem- 4

5 metilbud. Endelig har den enkelte medarbejder også ansvar for at støtte kolleger, der ønsker eller er i færd med at ændre livsstil. Den sociale støtte kan være meget vigtig for kollegaens succes med forsøget. Når ansvarsfordelingen er drøftet og besluttet i MED, AMO eller SU, er det naturligt, at det samme forum videre drøfter, hvilke konkrete sundhedsfremmeindsatser der skal sættes i værk, og hvordan man konkret vil arbejde med sundhedsfremme på den pågældende arbejdsplads. Disse drøftelser bør efterfølgende udbredes til hele arbejdspladsen. Grænserne for arbejdspladsens engagement Også dette spørgsmål er det en god idé at drøfte i MED, AMO eller SU. Spørgsmål, der kan drøftes: Hvordan vil vi gerne have, at andre ser på vores arbejdsplads? Hvilket omdømme vil vi gerne have, at den har i (lokal)samfundet? Er det etisk forsvarligt, at arbejdspladsen slet ikke engagerer sig i de ansattes sundhed? Skal arbejdspladsen kun engagere sig i den enkeltes sundhed, hvis det er et problem for arbejdets udførelse? Er der områder inden for sundhed og livsstil, som vi ikke synes, arbejdspladsen skal engagere sig i? Hvis ja, hvilke? Der er i princippet ingen grænser for, hvad arbejdspladsen kan engagere sig i, når det gælder sundhedsfremme på arbejdspladsen, så længe der er enighed på arbejdspladsen om det. Det afgørende er, hvordan indsatsen gribes an, om der er åbenhed om formålet, om man sikrer en åben dialog og accept blandt de ansatte, og om tilbud tilpasses de ansattes ønsker og behov og ikke stigmatiserer grupper af eller enkelte ansatte. Det er væsentligt at understrege, at det også kan være uetisk ikke at blande sig, fx hvis en ansat af den ene eller den anden grund mistrives. Frivillighed eller tvang Umiddelbart vil mange ansatte sige, at alle sundhedstilbud skal være frivillige. Alligevel er det vigtigt at få drøftet frivillighed og tvang i forbindelse med sundhedsfremmeindsatserne. Hvis arbejdspladsen fx har en rygepolitik, der forbyder rygning, og en alkoholpolitik, der forbyder alkoholindtagelse, så er det jo ikke frivilligt, om man som ansat vil overholde disse forbud. Derfor er det også vigtigt, at MED, AMO eller SU drøfter, hvilke konsekvenser det har at overtræde forbud eller påbud, og at disse konsekvenser er kendt af alle ansatte. Klare regler er nødvendige for at skabe respekt om sundhedspolitikken, og de er også med til at sikre, at forholdene er de samme for alle ansatte. Regler bør følges af tilbud Det er en god idé at sikre, at når der findes regler, er der også tilbud, således at når der fx findes en regel om ryge- og alkoholforbud på arbejdspladsen, bør der også være helt eller delvist gratis hjælp til rygestop og alkoholbehandling for de ansatte. Man bør generelt sørge for, at arbejdspladsens sundhedsfremmetilbud, fx madlavningshold, rygestophold og motionstilbud, er frivillige for de ansatte. Alligevel kan der være tilbud, som der kan være god mening i at gøre obligatoriske. Man kan fx gøre det obligatorisk, at medarbejderne træner i arbejdstiden for at sikre, at de kan holde til arbejdet men man bør ikke nødvendigvis fastlægge, hvilken form for træning det skal være. Det er vigtigt at være opmærksom på, at pres på medarbejderne om at deltage i aktiviteter kan komme fra både ledere og kolleger. Gruppepres er en social mekanisme, som man ikke kan gardere sig imod, men man kan forberede sig på, hvordan man vil forsøge at håndtere gruppepres, hvis det bliver et problem. Tydelige mål Når formål, mål og eventuelle succeskriterier i forbindelse med sundhedsfremme på arbejdspladsen er drøftet i de relevante fora på arbejdspladsen, er det primært ledelsens ansvar at sikre, at informationen bliver formidlet til alle ansatte. Relevante spørgsmål kan være: Hvordan når vi ud til alle ansatte? Skal vi benytte papirbaserede, mundtlige, netbaserede og/eller sociale medier? Hvem har ansvaret for formidlingen? Hvem skal inddrages i formidlingen? Det kan være en fordel at benytte forskellige formidlingsformer, da man på den måde bedre når forskellige grupper af ansatte. I formidlingen af målene for sundhedsfremmeaktiviteterne er det væsentligt, at de ansatte får mulighed for dialog, både medarbejderne imellem og mellem medarbejderne og ledelsen, hvor de kan stille spørgsmål og få drøftet de forskellige holdninger, der er på arbejdspladsen. 5

6 Målretning af sundhedstilbud uden at stigmatisere Tillid og fortrolighed En forudsætning for, at medarbejderne tror på ledelsen og dens hensigter med sundhedsfremmeindsatserne, er, at medarbejderne generelt har tillid til ledelsen. Det kræver, at ledelsen klart og åbent fortæller, hvorfor man ønsker at sætte fokus på sundhed, og hvad man forventer, der kommer ud af det, og ikke mindst at medarbejderne oplever, at ledelsen gør, som den siger. Det er også væsentligt for medarbejdernes tillid og følelse af ejerskab til indsatsen, at de inddrages i drøftelserne og beslutningerne, og at de har mulighed for at komme til at kende både ledelsens og kollegernes holdninger til sundhedsfremme. Hvis der er involveret eksterne konsulenter i sundhedsfremmearbejdet, skal man også sikre, at de ansatte har tillid til konsulenterne. Denne tillid kan skabes gennem møder mellem konsulenterne og MED, AMO eller SU. Hvis der er tale om sundhedsfremmeindsatser, som kræver oplysninger om de ansattes sundhed og helbred, fx i forbindelse med sundhedstjek og spørgeskemaundersøgelser, skal den enkelte sikres fortrolighed og korrekt håndtering af følsomme helbredsoplysninger. Arbejdspladsen bør udarbejde et skriftligt regelsæt, som beskriver, hvordan man sikrer fortrolighed, tavshedspligt og korrekt håndtering af følsomme helbredsoplysninger. Man bør også beskrive reglerne for at indhente, bruge, videregive og opbevare personlige og helbredsmæssige oplysninger. Og så skal ledelsen kende og følge helbredsloven. Mange af de etiske forhold, som er beskrevet i denne vejledning, hænger sammen og påvirker hinanden. Hvis der er tillid, åbenhed og tydelighed i forbindelse med sundhedsfremmeindsatsen på arbejdspladsen, er det også nemmere at undgå stigmatisering. Der vil dog altid være en risiko for, at grupper af medarbejdere oplever stigmatisering, selv om sundhedstilbuddene formuleres i den bedste mening. Samtidig skal man overveje, om alternativet ikke at gøre noget er etisk korrekt. Både generelt og i forbindelse med de konkrete indsatser kan arbejdspladsen drøfte disse spørgsmål: Hvordan undgår vi stigmatisering? Hvad er alternativet? Hvad gør vi, hvis det viser sig, at ansatte oplever stigmatisering? Arbejdspladsen må sørge for, at der er sundhedstilbud til alle ansatte og desuden sætte fokus på, hvordan man fremmer sundhed via strukturelle indsatser. Ved at skabe sunde rammer, som gør det nemt at vælge sundt, mens man er på arbejde, mindsker man de usunde valgmuligheder. Derved bliver valget af livsstil i mindre grad afhængigt af den enkeltes viden, overskud og ressourcer og kommer i højere grad til at gælde for alle, og det medvirker til at undgå stigmatisering. Kulturen på arbejdspladsen og de ansattes forudsætninger har også indflydelse på, hvordan sundhedsfremmeindsatsen skal tilrettelægges. Hvis det ikke er almindeligt at tale om følelser på arbejdspladsen, skal man ikke anvende metoder, der indebærer, at man skal gøre dette. Hvis de ansatte ikke er så stærke skriftligt, skal man hellere anvende billeder og lignende, når man kommunikerer. Det er således også væsentligt at vælge de rigtige metoder for at undgå stigmatisering. Læs mere om etik og sundhedsfremme Etik i forebyggelse og sundhedsfremme. Sundhedsstyrelsen Sundhedsetik på arbejdspladsen. Om udfordringer og etiske dilemmaer ved sundhedsfremmende initiativer på arbejdspladsen. Arbejdsmarkeds-Etisk Råd

7 Inspiration om sundhedsfremme Denne vejledning er en del af en serie, som Sund By Netværket er begyndt at udgive i Med hver deres fokus giver vejledningerne en hjælp, når private og offentlige arbejdspladser sætter sundhedsfremmende aktiviteter i gang. Hver vejledning giver forslag til spørgsmål og temaer, som bør medtænkes i tilrettelæggelsen af indsatserne. Serien består foreløbig af fem vejledninger, der behandler sundhedsfremme på arbejdspladsen: Certificering Etiske overvejelser MUS-samtalen Arbejdspladsvurderingen (APV) Sundhedstjek. Målgruppen for vejledningerne Vejledningerne retter sig mod private og offentlige arbejdspladser og andre, der er engageret i at rådgive virksomheder om sundhedsfremme på arbejdspladsen. Arbejdspladser, der ønsker en grundigere vejledning i, hvordan man sætter sundhed på dagsordenen, kan have glæde af to større publikationer om emnet, som udkom i 2010: Sundhed og trivsel på arbejdspladsen (Sundhedsstyrelsen) og 9 skridt til sundhed og trivsel på arbejdspladsen den gode kommunale model (Sund By Netværket). Disse to publikationer beskriver bl.a., hvordan man kan bruge sundhedsfremme strategisk i virksomhederne. Arbejdspladsen er velegnet til sundhedsfremme En lang række undersøgelser peger på, at sundhedsfremme på arbejdspladsen er en effektiv indsats, og at det er lettere at opnå adfærdsændringer, når sundhedsfremmeindsatserne også er strukturelle det vil sige rettet mod at gøre arbejdspladsen til en sund ramme for de ansatte og når indsatserne retter sig mod grupper, hvor kolleger kan støtte hinanden i at ændre sundhedsvaner. Andre undersøgelser viser, at danskerne gerne vil have en hjælpende hånd til at leve sundere, og at arbejdspladsen er et særligt velegnet sted til dette. Blandt virksomheder og ansatte er der desuden udbredt enighed om, at arbejdspladsen har et medansvar for at fremme et sundere liv. Sundhedsfremme på det strategiske niveau For at sikre, at en sundhedsindsats integreres i arbejdspladsens liv, er det nødvendigt at løfte indsatsen til det strategiske niveau, hvor sundhed opfattes som en del af virksomhedens værdisæt og ledelsesmæssige beslutninger. De enkelte sundhedsindsatser kan således ikke stå alene, men skal være i tråd med arbejdspladsens politikker og strategier som fx værdigrundlaget, HR-strategien, sundhedspolitikken, arbejdsmiljøpolitikken og andre personalepolitikker. Endelig er der også mulighed for at knytte indsatsen til aftaler truffet mellem arbejdsmarkedets parter, fx overenskomsterne. At arbejde strategisk med sundhedsfremme indebærer, at man udarbejder mål for arbejdet med sundhedsfremme på arbejdspladsen, og at man hvert år evaluerer, om disse mål er nået. Desuden skal sundhedsfremme være en del af virksomhedens daglige drift. Arbejdspladsens sunde rammer Ud over at iværksætte tilbud, der kan hjælpe den enkelte til at ændre livsstil, kan arbejdspladsen gennem miljøændringer og politikker skabe rammer, der gør det nemmere at vælge sundt. Her er der altså tale om, at indsatsen ikke retter sig mod den enkelte, men i stedet mod hele organisationen. En vellykket indsats på en arbejdsplads har ikke blot følger for de ansatte, men også for arbejdspladsen som sådan. Arbejdet med sunde rammer kan fx omfatte: At vedtage en sundhedspolitik At stille sundhedsmæssige krav til maden, der serveres i kantinen At sørge for omklædnings- og badefaciliteter til ansatte, der cykler til arbejde At emnet trivsel bliver et fast punkt på alle personalemøder At fysisk træning kan foregå (helt eller delvist) i arbejdstiden. Med dette perspektiv på indsatsen bliver det muligt at sætte fokus på de sociale, miljømæssige og organisatoriske faktorer, der påvirker de ansattes sundhed og er medvirkende årsager til sygdom og eksklusion fra arbejdsmarkedet. 7

8 Sundhedsfremme på arbejdspladsen Sundhedsfremme på arbejdspladsen er den kombinerede effekt af arbejdsgivers, arbejdstagers og samfundets samlede indsats for at forbedre den arbejdende befolknings sundhed og velbefindende. Arbejdspladsen kan opnå dette ved en kombination af: Forbedret arbejdsorganisering og arbejdsmiljø Forbedret støtte til arbejdstagernes personlige udvikling Fremme af arbejdstagernes aktive medvirken. Livsstil Kost, fysisk aktivitet, tobak, alkohol og stress Intregreret sundhedsfremmeindsats på arbejdspladsen Gennem mange år har man i Danmark taget udgangspunkt i et integreret sundhedsfremmebegreb, hvor sundhedsfremmeindsatsen skal indeholde elementer af livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. Sundhedsfremmeindsatsen skal altså gå på tre ben. De ansatte skal opleve, at der er en sammenhæng mellem de forskellige elementer, for at man opnår det optimale udbytte af en indsats. Arbejdsmiljø Fysik, kemisk og psykosocialt arbejdsmiljø Virksomhedernes sociale ansvar Fastholdelse, integration og seniorpolitik SUND BY NETVÆRKET Sund By Sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade København S Telefon

MUS-samtale. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

MUS-samtale. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning MUS-samtale Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Mus-samtale Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering (APV) Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning arbejdspladsvurdering (APV) Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning

sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Sundhedstjek Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning SundhedSambassadør Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSAMBASSADØR Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2013 Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Fra sygefravær til arbejdsevne

Fra sygefravær til arbejdsevne Fra sygefravær til arbejdsevne Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Work. Adapted for all. Move Europe. funded by the Health Programme of The European Union FRA SYGEFRAVÆR TIL ARBEJDSEVNE Sundhedsfremme

Læs mere

sundhedsledelse Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning

sundhedsledelse Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning sundhedsledelse Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSLEDELSE Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012 Denne vejledning er udarbejdet af en arbejdsgruppe

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Notat. Revision af sundhedsordningen. Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation. Til: MED udvalget

Notat. Revision af sundhedsordningen. Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation. Til: MED udvalget Notat Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation Til: MED udvalget Revision af sundhedsordningen Sundhedsfremme og forebyggelse bør indtænkes strategisk, være forankret i organisationens vision og

Læs mere

Attraktiv arbejdsplads - hvordan?

Attraktiv arbejdsplads - hvordan? Attraktiv arbejdsplads - hvordan? Program Præsentation af projekt fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København Refleksion/spørgsmål Gruppesnak om jeres erfaringer med at gøre arbejdspladser attraktive

Læs mere

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) NOTAT Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) Med afsæt i aftalerne om trivsel og sundhed fra 2011 1, hvoraf det fremgår, at der i kommunens

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet

Læs mere

Sundhedsfremme i Region Syddanmark Sunde mennesker på sunde arbejdspladser

Sundhedsfremme i Region Syddanmark Sunde mennesker på sunde arbejdspladser NJR/Januar 2009 Sundhedsfremme i Region Syddanmark Sunde mennesker på sunde arbejdspladser Baggrunden for at drøfte sundhedsfremme i MED udvalget Sundhedsfremme har gennem flere år være et tema i MED-drøftelser.

Læs mere

Sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme på arbejdspladsen

Sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme på arbejdspladsen Sundhedsledelse og strategisk sundhedsfremme på arbejdspladsen Arbejdsmiljøkonferencen 2012 den 20. november Anne Blædel Camilla Hjørnholm Olsen Tlf: 3530 3571 Tlf: 3530 2324 Mail: fp93@suf.kk.dk Mail:

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Jørgen Falk, chefkonsulent Oplæg på konferencen Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Disposition Hvor langt er vi i Danmark?

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Sundhedsfremme på virksomheder.

Sundhedsfremme på virksomheder. Sundhedsfremme på virksomheder. Kommunerne og forebyggelsen 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk.

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Referat for temagruppemøde den 24. og 25. april 2012 Torvehallerne, Vejle

Referat for temagruppemøde den 24. og 25. april 2012 Torvehallerne, Vejle Temagruppen Sundhed på arbejdspladsen Gitte Petersen - cn19175@rk.dk - 3637 7656 Kurt Æbelø - kurt.abelo@fredericia.dk - 7210 7236 18. februar 2013 Referat for temagruppemøde den 24. og 25. april 2012

Læs mere

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser Sundhedsfremme Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser 17 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Jane Marianne Ravn, RLTN Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe Jeppesen, FOA

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere

LO-udviklingsprojekt om psykisk arbejdsmiljø og samarbejdssystemet

LO-udviklingsprojekt om psykisk arbejdsmiljø og samarbejdssystemet Arbejdslivskonference 16. juni 2015 LO-udviklingsprojekt om psykisk arbejdsmiljø og samarbejdssystemet Anbefalinger Psykisk arbejdsmiljø, det daglige samarbejde, samarbejdsstrukturen, ledelse og støttefunktioner

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN

STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN 2015 2020 1 INDLEDNING Sundhed er individuelt og det skal være frivilligt at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter. Strategien skal skabe attraktive rammer, så

Læs mere

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Sundt arbejdsliv Sundt liv Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Mit oplæg Hvad er 3F Generelt om et større sundhedsprojekt Projektets arbejde med Alkohol 3F s generelle arbejde med Alkohol

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites Misbrugspolitik Juni 2008 Misbrugspolitik for Euphorbia myrsinites Indledning Misbrugspolitikken tager afsæt i regionens fælles personalepolitik og ansvaret for at sikre: Hensynet til de ansattes tryghed

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Strategi for Sundhedsindsatsen

Strategi for Sundhedsindsatsen Strategi for Sundhedsindsatsen overfor personalet i Høje-Taastrup Kommune 1 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND 4 UDGANGSPUNKTET FOR SUNDHEDSSTRATEGIEN 4 VISION 5 PRINCIPPER 5 TEMAER 5 TEMA 1:

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Inspirationshæfte

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Inspirationshæfte Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Inspirationshæfte En medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) er en kortlægning af medarbejdernes opfattelse af arbejdspladsen, arbejdet og trivslen på Målet er at

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning

Læs mere

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER Sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladser Arbejdspladsens betydning for sundhed Arbejdspladsen har stor betydning for og indflydelse på vores sundhed,

Læs mere

Sunde kontorer. arbejdsmiljø og livsstil. Arbejdstilsynet

Sunde kontorer. arbejdsmiljø og livsstil. Arbejdstilsynet Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil Arbejdstilsynet Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil Vores sundhed afhænger af mange ting arbejdsmiljø, livsstil og levevilkår i det hele taget. Arbejdspladsen

Læs mere

Sundhedsvision og målsætninger WEBUDGAVE

Sundhedsvision og målsætninger WEBUDGAVE Sundhedsvision og målsætninger 1 Indhold Forord...3 Overordnet vision:...5 Borgere i Bevægelse...5 Målsætning 1: Sundhed for Alle...6 Målsætning 2: Sundhed på arbejdspladser...7 Målsætning 3: Sundhed i

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I 2016 Røgfri arbejdstid - hvordan sikres den gode proces? Røgfri arbejdstid hvorfor? Røgfri arbejdstid er et effektivt redskab til både at forebygge rygestart,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Vær MED i en dans for alle ansatte! En pixi-udgave om medarbejdernes MED-indflydelse og MED-bestemmelse i Næstved Kommune

Vær MED i en dans for alle ansatte! En pixi-udgave om medarbejdernes MED-indflydelse og MED-bestemmelse i Næstved Kommune Vær MED i en dans for alle ansatte! En pixi-udgave om medarbejdernes MED-indflydelse og MED-bestemmelse i Næstved Kommune 1 Hvad er MED? 3 Hvad laver MED-organisationen? 4 4 niveauer i samarbejdet 6 Hvad

Læs mere

Sundhed på arbejdspladsen. Fra fryns til strategi

Sundhed på arbejdspladsen. Fra fryns til strategi Sundhed på arbejdspladsen Fra fryns til strategi Sundhed på arbejdspladsen Historien Begreberne Handleplan Sundhed på arbejdspladsen Sundhedsfremme på arbejdspladsen har fået en markant plads på det danske

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Overordnet Personalepolitik for Varde Kommune

Overordnet Personalepolitik for Varde Kommune Overordnet Personalepolitik for Varde Kommune Overordnet Personalepolitik for Varde Kommune FORORD Dette er den første overordnede personalepolitik i Varde Kommune efter kommunalreformen den 1. januar

Læs mere

Personalepolitik. Sundhedspolitik. Kvalitet Døgnet Rundt

Personalepolitik. Sundhedspolitik. Kvalitet Døgnet Rundt Personalepolitik Sundhedspolitik Kvalitet Døgnet Rundt Sundhedspolitik Som sygehus véd vi, hvordan livsstil og arbejdsmiljø påvirker den enkeltes sundhed. Da mange medarbejdere hver dag bruger en stor

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE SUNDHEDS- LEDELSE

KØBENHAVNS KOMMUNE SUNDHEDS- LEDELSE KØBENHAVNS KOMMUNE SUNDHEDS- LEDELSE SÅDAN KAN I ARBEJDE MED SUNDHEDSLEDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN 1 SUNDHEDSLEDELSE I denne publikation præsenteres en model for, hvordan arbejdet med strategisk sundhedsfremme

Læs mere

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE

Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Politikken omfatter Arbejdsmiljø. Sygefravær. Stress Alkohol og rusmidler. Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer. Personalegoder

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Vær MED. i en dans for alle ansatte!

Vær MED. i en dans for alle ansatte! Version 20130911/DJ Vær MED i en dans for alle ansatte! En pixi-udgave om medarbejdernes MED-indflydelse og MEDbestemmelse i Næstved Kommune Hvad er MED - hvordan skal musikken spille? MED er gensidig

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Referat fra temagruppemøde den 30.1.13, kl. 10-16 Folkesundhed København.

Referat fra temagruppemøde den 30.1.13, kl. 10-16 Folkesundhed København. Temagruppen Sundhed på arbejdspladsen Referat fra temagruppemøde den 30.1.13, kl. 10-16 Folkesundhed København. Deltagere: Anne Blædel, Folkesundhed København, Kbhs Kommune, FP93@suf.kk.dk Charlotte Isager,

Læs mere

Sammen skaber vi sundhed

Sammen skaber vi sundhed Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Stabe NOTAT Til Økonomiudvalget Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice Indledning Økonomiudvalget blev

Læs mere

Delpolitik om Sundhed for ansatte i Gentofte Kommune

Delpolitik om Sundhed for ansatte i Gentofte Kommune Delpolitik om Sundhed for ansatte i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål med politikken 3. Mål med politikken Denne delpolitik omhandler sundhed for alle ansatte i kommunen. Sundhed defineres som selvvurderet

Læs mere

Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning?

Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning? Velkommen til workshoppen Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning? AM:2010, den 8. november v/ Signe Tønnesen Bergmann, arbejdsmiljøkonsulent, Lederne Trine Dilèng, Ledelsesrådgiver, Lederne Indhold

Læs mere

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Privat brug af sociale medier i arbejdstiden 3 3. Kontrol af privat brug af sociale medier i arbejdstiden 4 4. Loyalitetspligt kontra ytringsfrihed

Læs mere

At-VEJLEDNING. Sundhedsfremme på arbejdspladsen

At-VEJLEDNING. Sundhedsfremme på arbejdspladsen At-VEJLEDNING F.5.2 April 2002 Sundhedsfremme på arbejdspladsen Vejledning om virksomhedernes arbejde med sundhedsfremme med henblik på at erhverve arbejdsmiljøcertifikat 2 Denne vejledning er en af flere

Læs mere

SYGEFRAVÆR EN FÆLLES UDFORDRING

SYGEFRAVÆR EN FÆLLES UDFORDRING SYGEFRAVÆR EN FÆLLES UDFORDRING SYGEFRAVÆR EN FÆLLES UDFORDRING Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Designlinjen.dk Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller bestilles i trykt udgave

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET

SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Sundhed og Omsorg SUNDHED OG OMSORG ARBEJDSMILJØRAPPORT 2014 FRA OMRÅDEUDVALGET TILBAGEMELDING TIL HOVEDUDVALGET Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 0 ARBEJDSMILJØRAPPORT

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder

Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin En manual til små og store virksomheder Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder. Udgivet af Nationalt Center for

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008. Hans Hvenegaard. TeamArbejdsliv. hhv@teamarbejdsliv.dk

Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008. Hans Hvenegaard. TeamArbejdsliv. hhv@teamarbejdsliv.dk Retningslinjer for stress Ballerup kommune 25.11.2008 Hans Hvenegaard TeamArbejdsliv hhv@teamarbejdsliv.dk Baggrunden for stressaftalen Arbejdsmarkedets parter i EU: Stressaftale 2004 DK kommunale parter:

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere