SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
|
|
- Børge Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
2 De nationale mål i reformen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
3 Undervisningsmiljøet og trivslen Skolelederne, lærerne og pædagogerne skal arbejde med at udvikle undervisningsmiljøet og trivslen på skolen blandt andet ved at gennemføre aktiviteter, som udvikler elevernes sociale og faglige kompetencer Centralt element i kommunernes og skolernes arbejde med at udvikle kvaliteten, at de følger børnenes trivsel på de enkelte skoler Skolerne skal have rådgivning om arbejdet med undervisningsmiljø og trivsel så de kan mindske den undervisningsforstyrrende uro og understøtte elevernes sociale og faglige udvikling
4 Obligatorisk at følge trivsel Fra skoleåret 2015/16 skal alle skoler hvert år gennemføre en obligatorisk trivselsmåling I efteråret 2014 gennemføres en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om elevtrivsel: Undervisningsministeriet har nedsat en ekspertgruppe, der skal udvikle en række obligatoriske spørgsmål til eleverne, som kommunerne får pligt til at indberette svarene på. Endvidere er der som opfølgning på folkeskoleaftalen nedsat en ekspertgruppe om ro og klasseledelse, som skal give anbefalinger om styrket klasseledelse til kommuner, skoleledelse, lærere, forældre m.fl. ekspertgruppens færdiggør sit arbejde maj 2014.
5 Så Nationalt mål om at elevernes trivsel skal øges Trivsel bliver målt årligt og offentliggjort blandt andet i Undervisningsministeriets statusrapport Der udvikles særlige indikatorer til brug for denne måling Der indsamles eksemplariske undervisningsforløb, som skal kunne bruges til rådgivning om trivsel.
6 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 6 Fx Madkundskab fem hovedingredienser 1. Smag 2. Elevernes deltagelse 3. Plads til eksperimenter 4. Udeskole 5. Den åbne skole
7 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 7 Nej tak til disse tre ingredienser 1. Smagsdommeri 2. Nudging 3. Det kræsne barn i en fastlåst position
8 Men hvad er trivsel? Trivsel er et udtryk for et velbefindende, der giver følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved at være sammen med andre Begrebet anvendes hyppigt i vurderinger af børns udvikling, af deres sociale 19. august tilstand 2014 eller i forbindelse med et barns bedring efter omsorgssvigt, tab eller sygdom Trivsel er oprindeligt et generelt og holistisk sundhedsbegreb, der både udtrykker et menneskets subjektive oplevelse af egen situation og omgivelsernes vurdering
9 Trivselsbegrebet i børneforskningen I nyere børneforskning er trivselsbegrebet anvendt som en karakteristik af et barns egen vurdering af a) sine sociale tilhørsforhold herunder sit forhold til kammeraterne og sit netværk (også digitale) b) om det har nogle at betro sig til (fortrolighed) c) om det er omgivet ansvarlige voksne, der giver omsorg, holder aftaler og har tiltro til barnet d) går på en skole, hvor det er godt at være Barnets egen vurdering af disse elementer bruges som parameter i børneforskningen i forhold til at bestemme en større eller mindre grad af trivsel
10 Fire videnskabelige synsvinkler I. Personlighedsorienteret, hvor det vigtige er barnets almene og personlige udvikling II. III. IV. Kognitivt orienteret, hvor der fokuseres på barnets opfattelse, forståelse og forventninger til omverdenen Socialpsykologisk, med vægt på barnets sociale samspil med omgivelserne, sociale kompetencer, relationer, aktive deltagelse, involvering mv. Sociologisk, med vægt på trivselsfremmende vilkår det omgivende miljø: hjemme, skolen og fritids- eller klubaktiviteter, netværk (sociale medier)
11 Karen Wistoft 11 Mental sundhed (Wistoft) Psykisk fænomen Tanker, følelser, vilje Selvværd Trivsel Socialt fænomen Kommunikation Trivsel og social anerkendelse Selvværd Fysisk velvære Biologisk fænomen Krop Fysisk velvære Mental sundhed
12 Karen Wistoft 12 Mental sundhed i skolen (Wistoft, 2012) At kunne se mening med tingene At have et positivt selvbillede At kunne indgå i relationer med andre, hvor man føler sig set og taget alvorligt At kunne bruge sine venner og føle sig brugbar At kunne tilpasse sig positivt til andre, til vanskeligheder og til én selv
13 Karen Wistoft 13 Mental usundhed Magtesløshed: ingen forventninger om at kunne mestre livets betingelser og opfylde mål Meningsløshed: ingen oplevelse af sammenhæng i hverdagen. Ingen sammenhæng mellem roller i nutid og roller fremtid Normløshed: ingen overensstemmelse mellem normer i forskellige kontekster Social fremmedgørelse: mangel på meningsfulde relationer og involvering i skolekonteksten Jenkins et al., 2008
14 Karen Wistoft sep Idealer og planer Især pigerne er påvirket af forældreforventninger om at være dygtige, ansvarsbevidste og målrettede Mange af dem former deres identitet i dette billede de har et klart billede af, hvad det vil sige at klare sig godt De laver målrettede planer ofte sammen med forældrene Hvis planen krakelerer, er der stor chance for, at de også selv krakelerer For de lærer, at svaghed og problemer ikke er hipt i voksensamfundet
15 Karen Wistoft 15 Fællesskab Rummeligt Jeg-støttende Inkluderende Udstødende Afvisende Ekskluderende
16 Eksempel 1: Sociale relationer Vigtigt med andre! Forældrene ser hende aldrig. Hun har mange venner og går til fester hver weekend. Hun har altid sin mobil på sig. Selv når hun er sammen med sin bedste veninde, er hun i kontakt med sine andre venner og veninder over sms. Hun har 321 venner på Facebook og tjekker, hvad der sker online flere gange i døgnet
17 Eksempel 2: Sociale relationer Vigtigt at være sig selv! Han tilbringer den største del af sin fritid hjemme. Han har en god ven tilbage fra 1. klasse, som han stadig ser, de går også til fodbold sammen. Klassekammeraterne ser han kun i skolen. Hans online-kontakter kommer mest fra det spilleforum, som han er en del af. Han bruger kun sin mobil til at lave aftaler med.
18 Karen Wistoft sep Pointer Lærerens rolle og relations-kompetence er afgørende stor betydning at eleverne føler sig set og værdsat Læreren skal også selv ville ses og dermed optræde tillidsskabende og troværdig Man kan ikke bare følge en generel manual, men man bliver som lærer nødt til at tilpasse aktiviteterne til den specifikke elevgruppe Eleverne skal have mentalt ejerskab i de gennemførte aktiviteter Udbyttet af trivselsarbejdet er afhængigt af med den tid og energi/engagement, man som lægger i det Skolelederens synlighed og interesse er afgørende for om mental sundhedsarbejdets får succes
19
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)
Læs mereMENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN
MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN Mini-symposium den 21. maj i IUP/AU Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs mereTrivsel, forventninger og de unge selv?
Trivsel, forventninger og de unge selv? SUNDHEDSPLEJEN GLADSAXE 20. AUGUST 2018 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AU 05-09-2018 KAREN WISTOFT 1 Oplæg til diskussion Trivselsbegrebet/diskurser? Forventninger
Læs mereSUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?
SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål
Læs mereMENTAL SUNDHED OG HELSKOLEINDSATS
MENTAL SUNDHED OG HELSKOLEINDSATS Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet 18-01-2014 Karen Wistoft 2 Oplæggets
Læs mereBørn og unges sundhed i et bredt perspektiv
Wistoft DPU/AU 1Karen Børn og unges sundhed i et bredt perspektiv AALBORG KONGRES OG KULTUR CENTER 6. FEBRUAR 2019 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AARHUS UNIVERSITET 2 Oplæggets indhold I. Sundhed i pædagogisk
Læs mereSundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis
1 Sundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis KIBS KONFERENCE, SKOVSKOLEN I NØDEBO DEN 10.11.2017 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, PH.D., DPU/AARHUS UNIVERSITET 2 Oplæggets indhold I. Pædagogisk værdiafklaring
Læs mereTrivsel, mental sundhed og de unge selv?
Trivsel, mental sundhed og de unge selv? CENTER FOR TVÆRFAGLIG FOREBYGGELSE, AALBORG KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AU 14-06-2019 KAREN WISTOFT 1 Oplæg til diskussion Begrundelser Trivselsbegrebet/diskurser?
Læs mereMental sundhed i skolen
TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige
Læs mereSMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet
SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens
Læs mereSMAG FOR LIVET. Skolemadskonference Karen Wistoft
SMAG FOR LIVET Skolemadskonference 8.12.2014 Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 07-12-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Skolemadskonference
Læs mereSMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE
SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning
Læs mereTrivselsdiskurser og de unge selv?
Trivselsdiskurser og de unge selv? NCS SEMINAR TRIVSEL 12.-13. SEPTEMBER 2017 KAREN WISTOFT 14-09-2017 KAREN WISTOFT 1 Oplæg til diskussion Trivselsbegrebet/diskurser? Trivselsundersøgelser? Anvendelsen
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING
22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,
Læs mereLærervejledning til MindTalk
Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at
Læs mereTrivsel og bevægelse i skolen
Trivsel og bevægelse i skolen Søren Smedegaard Lektor, Cand. Scient. Idræt Ph.d. stipendiat. Innovationskonference VIA 16-11-2015 Indhold Trivselsdimensioner i skolen Hvorfor skal børn bevæge sig? Effekterne
Læs mereINTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereSUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT
SUNDHED OG FORÆLDRESAMARBEJDE I DAGINSTITUTIONEN - ET FORSKNINGSPROJEKT PLAN HVAD: Om forskningsprojektet fokus og baggrund HVORDAN: Om Osted Børnehaves rolle og plan for projektet HVORFOR: Om sundhed,
Læs mereMad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen
Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen DAGTILBUDSKONFERENCE 30.11.2011 MINISTERIET & FØDEVARESTYRELSEN KAREN WISTOFT, PHD, LEKTOR Indledende spørgsmål Hvad kendetegner maddannelse og mental sundhed
Læs mereRammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune
Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG
Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereSundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU
Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik
Læs mereSundhed mad og måltider - børn og unge
Wistoft DPU/AU 1Karen Sundhed mad og måltider - børn og unge SUNDE BØRN INSPIRATIONSKONFERENCE L&F 3. OG 4. APRIL 2019 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AARHUS UNIVERSITET 2 Oplæggets indhold I. Sundhed i
Læs mereSUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereTrivselsfremmende skoleudvikling
Trivselsfremmende skoleudvikling Jeanette Magne Jensen & Venka Simovska Forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) Hvad er trivsel? Indhold af oplægget Hvad er trivselsfremmende
Læs mereNotat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015
Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 17.09.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE
Karen Wistoft 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Lederudvikling Silkeborg 10. marts 2014 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU),
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereBØRNS MAD, SMAG OG TRIVSEL I LYSET AF SAMFUNDETS SUNDHEDSHYSTERI
27-10-2016 Karen Wistoft, professor DPU/AU 1 BØRNS MAD, SMAG OG TRIVSEL I LYSET AF SAMFUNDETS SUNDHEDSHYSTERI Gå hjem møde 27. oktober 2016 Karen Wistoft, professor DPU, AU 27-10-2016 Karen Wistoft, professor
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereSystematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereMENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/
MENTAL SUNDHED I SKOLEN KATRINE FINKE D. 23/11 FREMME AF MENTAL SUNDHED I SKOLEN Mental sundhed og trivsel i skolen Hvad ved vi om hvad der virker Praksis erfaringer fra 30 skoleforløb og behovsundersøgelse
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereAntimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole
Antimobbestrategi Ganløse Skole og Slagslunde Skole 1 Formål 3 Begreber 4 Forebyggende 5 Indgribende 7 Når mobning er en realitet handleplan 8 2 Formål Vi accepterer ikke mobning på vores skole. Vi vil
Læs mereKaren Blixen skolens anti- mobbestrategi
Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi Hvad er vores vision? Hvor skal værdiregelsættet lede os hen? Vi ønsker en skole hvor alle trives, og hvor alle er trygge ved at være. Vi tager ansvar for hinanden,
Læs mereBudskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. 2. De unge skal lyst og evner til at forme deres egen fremtid.
Dette dokument er til intern brug, da det ikke er færdigt. Budskaber i dette oplæg: 1. Grundskolens mission er dannelse gennem læring. Strategi for grundskolen 0.6 2015 04 11 2. De unge skal lyst og evner
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereTRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN
TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN TRIVSEL og MENTAL SUNDHED I SKOLEN INDHOLD Præsentation af nye perspektiver og anbefalinger til skolens arbejde med at fremme elevernes mentale sundhed, trivsel og læring.
Læs mereSociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
Læs mereHvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1
Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Tre klare mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereSundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde
Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereHvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?
Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder
Læs mereAntimobbestrategi. Målsætninger. Begreber
Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereDen nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereMålopfølgning på skolerne efter den ny skolereform
Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereNOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016
NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Chefkonsulent Tlf. 25 31 27 82 ltp08@helsingor.dk www.helsingor.dk Notat
Læs mereKerteminde Byskoles trivselspolitik
Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereVision for folkeskolerne i Aalborg
Vision for folkeskolerne i Aalborg VISIONSPROCESSEN Fra 1000 Visioner, over 7 temaer til 1 vision - med 5 mål Fra 1000 formuleringer til samlet VISION og 5 MÅL GIGANTIUM 1000 Visionsformuleringer 20. Januar
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereTRIVSEL OG MENTAL BØRNESUNDHED
TRIVSEL OG MENTAL BØRNESUNDHED Temamøde i Vejle 19.11.2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet 20-11-2014
Læs mereKloden. -klar til folkeskolereformen
Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereKURSUSINDHOLD. Derfor skal I arbejde med mobning. Viden om mobning. Antimobbestrategien. Proces og organisering. De første skridt tager vi nu
INTRODUKTIONSKURSUS KURSUSINDHOLD Derfor skal I arbejde med mobning Viden om mobning Antimobbestrategien Proces og organisering De første skridt tager vi nu VELKOMMEN Finn Juel Larsen 2 børn sammen med
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereMÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.
Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE
Læs mereVærdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision
Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mere