Norden som global vinderregion På sporet af den nordiske konkurrencemodel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Norden som global vinderregion På sporet af den nordiske konkurrencemodel"

Transkript

1

2

3 Norden som global vinderregion På sporet af den nordiske konkurrencemodel Nordisk Råd Nordisk Ministerråd anp 2005: 777

4 Debatoplægget er oprindeligt udarbejdet i et samarbejde mellem Nordisk Ministerråd og Huset Mandag Morgen og er tidligere udkommet med den samme titel men med isbn Huset Mandag Morgen A/S. Derfor skal Huset Mandag Morgen, udover Nordisk Råd og Ministerråd, også nævnes som kilde, når der citeres fra denne udgivelse. Huset Mandag Morgen A/S Valkendorfsgade 13 Postboks 1127 dk-1009 København K Telefon (+45) Telefax (+45) Norden som global vinderregion På sporet af den nordiske konkurrencemodel anp 2005:777 Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd, København 2005 isbn Design og grafisk produktion: Kjell Olsson Grafer: Qvist & Co ApS Foto: Johannes Jansson Tryk: Akaprint A/S, Århus 2005 Oplag: 4000 Printed in Denmark Trykt på miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Publikationen kan bestilles på Flere publikationer på Nordisk Ministerråd Nordisk Råd Store Strandstræde 18 Store Strandstræde 18 dk-1255 København K dk-1255 København K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er et af de ældste og mest omfattende regionale samarbejder i verden. Det omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Samarbejdet styrker samhørigheden mellem de nordiske lande med respekt for de nationale forskelle og ligheder. Det øger mulighederne for at hævde Nordens interesser i omverdenen og fremme det gode naboskab. Samarbejdet blev formaliseret i 1952 med Nordisk Råds oprettelse som forum for parlamentarikerne og regeringerne i de nordiske lande. I 1962 underskrev de nordiske lande Helsingforsaftalen, som siden har været den grundlæggende ramme for det nordiske samarbejde. I 1971 blev Nordisk Ministerråd oprettet som det formelle forum til at varetage samarbejdet mellem de nordiske regeringer og de politiske ledelser i de selvstyrende områder, Færøerne, Grønland og Åland.

5 Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd ønsker hvert år å bidra til å skape debatt i Norden om utvalgte temaer gjennom å utgi et egnet debattskrift. Dette året har vi valgt å la det debattopplegg som Mandag Morgen har utarbeidet i samarbeid med Nordisk Ministerråd om Norden som global vinderregion utgjøre vår felles årsbok. Vi håper at debattmøter og andre tiltak som vil bli arrangert ulike steder i Norden i løpet av 2006 med denne som utgangspunkt vil bidra til å kaste lys over en problemstilling som er fundamental for alle Nordens borgere. God lesning og god debatt! københavn i oktober 2005 Per Unckel Generalsekretær Nordisk Ministerråd Frida Nokken Rådsdirektør Nordisk Råd

6 De 27 interviewede opinionsdannere Eydun Andreassen Professor i mundtlig litteratur ved Institut for Færøsk Sprog og Litteratur, Færøernes Universitet, Færøerne Göran Bexell Rektor for Lunds Universitet, Sverige Stine Bosse Koncernchef, Tryg Vesta, Danmark Anne Brunila Direktør for Økonomisk Afdeling, Finansministeriet, Finland Jan Carlzon Formand for bestyrelsen i Ledstiernan, Sverige Annika Falkengren Executive Vice President og Deputy Group Chief Executive, Skandinaviska Enskilda Banken, Sverige Grete Faremo Director for Law and Government Affairs, Western Europe, Microsoft, Norge Cathrine Holst Stipendiat ved Center for Videnskabsteori, Universitetet i Bergen, Norge Ulrica Hydman-Vallien Glaskunstner, Sverige Anders Ingves Administrerende direktør for Birka Line, Åland Lise Kingo Koncerndirektør med ansvar for People, Reputation og Relations, Novo Nordisk, Danmark Lars Kolind Adjungeret professor ved Handelshøjskolen i Århus, formand for Grundfosfonden og for bestyrelsen i PreVenture Jørgen Lindegaard Administrerende direktør i sas, Sverige Ebbe Lundgaard Formand for bestyrelsen i Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Danmark Finn Lynge Pensioneret seniorrådgiver og tidligere formand for Arbejdsgruppen vedrørende Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, Grønlands Hjemmestyre, Grønland Gylfi Magnússon Lektor University of Iceland, Island Torbjörn Magnusson Administrerende direktør og koncerndirektør i If Skadeförsäkring, Sverige Claus Meyer Gastronomisk iværksætter, Meyers Madhus, Danmark Siri Meyer Professor i kunsthistorie og leder af Center for Europæiske Kulturstudier, Universitetet i Bergen, Norge Ingvild Myhre Administrerende direktør i id Gruppen, Norge Tor Nørretranders Forfatter, Danmark Ove Kaj Pedersen Leder af International Center for Business and Politics, Copenhagen Business School, Danmark Jaakko Rauramo Administrerende direktør og formand for bestyrelsen i Sanoma wsoy, Finland Harry Salonaho Administrerende direktør i Valio, Finland Nina Smith Professor ved Nationaløkonomisk Institut, Handelshøjskolen i Århus, Danmark Henrik Stenius Forskningsdirektør, Renvall-instituttet, Helsinki Universitet, Finland Janne Teller Forfatter, Danmark

7 Forord Hvad skal Norden leve af? Den globale økonomi repræsenterer en historisk udfordring og mulighed for de nordiske lande. Kina og de øvrige nye markedsøkonomier konkurrerer ikke blot på pris, men i stigende grad på viden. En vækstkilde, som vi troede, vi havde for os selv. Det rejser spørgsmålet om, hvad Norden skal leve af i fremtiden. Hvordan skal vi begå os i en verden, hvor Kina sætter prisen på alt? Der er tale om en udvikling, som kræver en helt ny vækststrategisk tænkning, hvis vi ikke vil blive udmanøvrerede af nye markedsøkonomier, der bevæger sig langt hurtigere end vi, og som formår at koble det bedste med det billigste. I dette debatoplæg om fremtidens nordiske vindermodel giver 27 førende nordiske thought leaders opinionsdannere inden for erhvervsliv, forskning og kultur deres bud på de nordiske landes muligheder i fremtidens globale økonomi. De opfordrer de nordiske regeringer til at gå sammen om en fælles, ambitiøs vinderstrategi, der bruger de nordiske styrker og udnytter mulighederne i globaliseringen. Norden har meget at bygge på i fremtidens konkurrence. Det kan vi se i mange internationale ranglister, hvor de nordiske lande år efter år scorer højt og slår et land som usa. Men vi er i dag ikke tilstrækkeligt opmærksomme på, hvilke styrker det er vi bruger for at opnå resultaterne. Det betyder, at vi risikerer at misligholde styrkerne og undlade at udvikle de vækstkilder, vi kunne leve af fremover. Derfor dette debatoplæg. Debatoplægget er blevet til i et samarbejde mellem Huset Mandag Morgen og Nordisk Ministerråds sekretariat. Interviewene med de nordiske opinionsdannere har fundet sted i juni Når der i rapporten henvises til opinionsdannerne generelt, er der tale om Huset Mandag Morgens fortolkning af, hvad et flertal af disse har udtrykt. Opinionsdannernes holdninger er deres alene, mens Huset Mandag Morgen bærer det fulde ansvar for den foreliggende tekst. Debatoplægget er forfattet af Mikael R. Lindholm, Anette Prehn og Anette Højgaard Jønson for Huset Mandag Morgen. København, august 2005 Per Unckel Generalsekretær Nordisk Ministerråd Erik Rasmussen Chefredaktør Huset Mandag Morgen

8 Indhold Sammenfatning 9 Fremtidens konkurrence 9 Nordiske værdier 10 Behov for fællesnordisk lederskab 11 Kapitel 1 Hvad er udfordringen? Den globale virkelighed Behovet for en ny vindermodel Nordens udfordring og mulighed Konkurrenceevnepyramiden 19 Kapitel 2 Hvad er det særlige ved Norden? Grundbetingelser Det nordiske værdifællesskab Den nordiske velfærdsmodels økonomiske succes 54 Kapitel 3 Nordiske styrkepositioner Otte nordiske styrkepositioner 61 Kapitel 4 Den nye nordiske vision 77 Kapitel 5 Hvad skal Norden leve af fremover? 81 Litteraturliste 85 English summary 87

9 Sammenfatning Norden kan blive en vinderregion i den globale innovationsøkonomi. De nordiske lande har udviklet samfundssystemer og virksomhedsmodeller, som har vist sig så konkurrencedygtige, at de nordiske lande i dag ikke blot repræsenterer en af verdens mest velstående regioner med 25 millioner mennesker, men indtager toppladserne på en lang række ranglister over verdens mest konkurrencedygtige nationer. Men hvis vi ikke bliver bevidste om kilderne til den nordiske succes og forsømmer at udvikle styrkerne og udnytte mulighederne i den nordiske konkurrencemodel, risikerer vi at sætte fremtiden over styr frem for at vinde den. Sådan vurderer 27 førende nordiske opinionsdannere inden for erhvervsliv, forskning og kultur de nordiske landes muligheder i fremtidens globale økonomi. De opfordrer samtidig de nordiske regeringer til at gå sammen om en fælles, ambitiøs vinderstrategi, der bruger de nordiske styrker og udnytter mulighederne i globaliseringen. Fremtidens konkurrence Det kan forekomme paradoksalt, at små lande med høje skatter, store offentlige sektorer og omfattende velfærdssystemer kan præstere Europas højeste vækstrater og besidde så mange topplaceringer på alverdens konkurrenceranglister foran markedsøkonomiske supernationer som usa og Singapore, for slet ikke at tale om europæiske stornationer som Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Præstationerne illustrerer, at succeskriterierne i den globale konkurrenceevne er i forandring og at den nordiske samfundsmodel i høj grad formår at leve op til dem. Fremtidens konkurrence handler i stigende grad om evnen til at innovere og frembringe værdiskabende løsninger, som andre vanskeligt kan kopiere. Det kræver, at man etablerer en stærk innovationskultur og formår at anvende sine egne unikke kernekompetencer. Globaliseringen handler derfor ikke kun om at skue udad og forstå forandringerne, men også om at skue indad og forstå sine egne styrker og kompetencer. De kulturelt forankrede kompetencer leverer ofte de stærkeste konkurrencefordele, fordi de er unikke og vanskelige at efterligne. Norden bruger nødvendigvis sådanne kulturelt forankrede styrker i konkurrencen ellers ville landene ikke klare sig så godt. Men trods den voksende vækststrategiske betydning er vi ikke meget bevidste om, hvilke styrker og kulturtræk vi reelt bygger vores velstand på.

10 10 Norden som global vinderregion Huset Mandag Morgen har derfor i samarbejde med Nordisk Ministerråd identificeret en række førende nordiske thought leaders eller opinionsdannere fra erhvervsliv, kultur og forskning og via dybdeinterviews bedt dem vurdere de nordiske landes muligheder i den globale økonomi, herunder hvorvidt der eksisterer særlige fælles nordiske værdier, i hvilket omfang de nordiske erhvervsmæssige styrkepositioner og kompetencer kan henføres til disse, og hvordan de nordiske landes regeringer i givet fald kan fremme og anvende dem. Dette debatoplæg er dermed et første forsøg på at tegne konturerne af den nordiske konkurrencemodel og skildre den fællesnordiske konkurrencekraft. Nordiske værdier De nordiske opinionsdannere peger tilsammen på fire grundbetingelser og otte værdier, som de nordiske lande er fælles om i den globale økonomi. De fire grundbetingelser er, at vi deler samfundsform, forstår hinandens sprog og i forhold til livsstil befinder os på samme niveau for selvrealisering. Desuden har det særskilt betydning for det nordiske fællesskab, at vi i en lang årrække har brugt hinanden som primær referenceramme. De fælles nordiske værdier er lighed, tillid, lav magtdistance, inklusion, fleksibilitet, respekt for naturen, protestantisk arbejdsetik og æstetik. Disse værdier knytter sig til vores samfundsform og medvirker til mange grundlæggende institutionelle ligheder mellem landene, hvor balancen mellem fællesskabet og det enkelte menneske er central. Blandt grundbetingelserne viser den seneste forskning, at den nordiske samfundsform repræsenterer en uerkendt erhvervsøkonomisk styrke. Såvel opinionsdannerne som forskningen viser, at befolkningerne i de nordiske lande tør tage initiativ, løbe risici og engagere sig uden at frygte for konsekvenserne. Det er ideelle forudsætninger for innovation. Ifølge opinionsdannerne rummer den nordiske velfærdsmodel derfor et til dels uforløst konkurrencepotentiale. Selv om det ikke er muligt empirisk at fastslå en direkte årsag virkningsammenhæng mellem de nordiske værdier og de nordiske landes erhvervsmæssige styrkepositioner, udkrystalliserer der sig alligevel ifølge opinionsdannerne en række koblinger mellem værdikomplekset og styrkepositionerne:

11 Sammenfatning Velfærdsprodukter (knyttet til lighed) Innovation (knyttet til tillid) Ledelse baseret på processuelle styrker (knyttet til lav magtdistance) Bred og stærk kompetencebase (knyttet til inklusion) Omstillingsevne (knyttet til fleksibilitet) Bæredygtighed og helhedssyn (knyttet til respekt for naturen) Arbejdsomhed, personligt ansvar og e ektivitet (knyttet til protestantisk arbejdsetik) Design og funktionalitet (knyttet til æstetik) Disse erhvervsmæssige styrkepositioner eksisterer allerede i dag som globale nordiske kernekompetencer, der er forankrede i den nordiske kultur, og som derfor umiddelbart er vanskelige for andre at kopiere. Men heller ikke deres fulde økonomiske potentiale er ifølge opinionsdannerne tilstrækkeligt forstået eller udnyttet set i lyset af globaliseringen. Behov for fællesnordisk lederskab Ifølge de nordiske opinionsdannere kræver det både et nyt, visionært lederskab, et element af mental omstilling og brud med visse hævdvundne dogmer for at forløse konkurrencepotentialet i de nordiske kernekompetencer. Det vigtigste strategiske element i en sådan fællesnordisk indsats er at redefinere selve den nordiske vision. Der er behov for en ny, o ensiv samfundsvision med nye mål og et nyt ambitionsniveau i lyset af den globale udfordring, de nordiske lande står over for. Den gamle vision om velfærdssamfundet er i dag realiseret i alle nordiske lande og rummer derfor ikke længere kraft som vision, selv om den som samfundsform rummer enestående og i et vist omfang fortsat uforståede styrker, der kan bruges som fundament og forudsætning for en ny vision. Hvis Norden skal være en global vinderregion, kræver det en ny vision om Norden som verdens førende værdiregion og mest avancerede innovationssamfund. Følgende er konkrete anbefalinger fra opinionsdannerne til, hvordan de nordiske ministre i Nordisk Ministerråd kan styrke Nordens konkurrenceevne: Norden som global vinderregion. De nordiske lande har oplagte fælles styrkepositioner, som bedst kan udnyttes på den globale markedsplads ved hjælp af en fælles strategisk indsats. Tiden er ifølge opinionsdannerne løbet fra rene nationale strategier. Der er behov for at formulere en ambitiøs regional vision, der bygger på fælles nordiske værdier og

12 12 Norden som global vinderregion komplementære styrker. Det kunne profilere Norden globalt som en stærk værdiregion, der satser på sine kerneværdier og kompetencer. Nordisk Ministerråd kunne i den forbindelse spille en nøglerolle som koordinerende organ for de nordiske regeringer. Norden skal gøre fælles front. En fælles nordisk vision forudsætter fælles handlekraft. De nordiske lande har ifølge opinionsdannerne åbenbare interesser i at etablere mere ambitiøse vind-vind samarbejdsrelationer med hinanden. I en global økonomi handler det om at samle de nordiske ressourcer og glemme enhver kappestrid mellem de nordiske lande. Norden bliver kun en global vinderregion, hvis landene formår og forstår at skabe synergi mellem deres komplementære kompetencer. Det kunne i praksis sige fælles front i form af erhvervsfremstød på verdensmarkederne og i andre fora, hvor markedsvilkårene er på dagsorden. Nordens styrker skal forstås. For at kunne nære en nordisk vision og skabe et stærkt nordisk brand må den fællesnordiske konkurrencekraft i form af nordiske værdier og styrker forstås bedre og løbende analyseres. Der er generelt behov for mere forskning i kulturens betydning for økonomien. Det kunne imødegås med et ambitiøst fællesnordisk forskningsprojekt, der har som mål at forstå de kulturelt betingede styrker i Norden i dybden. Norden skal brandes. Norden kan brandes globalt som værdiregion med afsæt i de værdier og den særegne kultur, vi har i vores region. Norden kunne i så fald di erentiere sig på den globale markedsplads ikke på pris, men på en»højere mening«, som vi knytter til vores produkter, ydelser og oplevelser. Dette kan ifølge opinionsdannerne forvandle»norden«til en mærkevare og synliggøre de nordiske værdier langt stærkere end i dag. Den første internationale undersøgelse af lande som varemærker placerede Sverige på førstepladsen fordi landet næsten udelukkende forbindes med positive værdier. Det nordiske brand skal i så fald ikke mindst kobles til Nordens styrker i forhold til gastronomi, turisme, bæredygtig energiudvinding, funktionalitet og design med værdierne respekt for naturen samt æstetik i fokus. Nordisk omstillingsevne skal udnyttes. De nordiske landes værdi fleksibilitet og evne til omstilling kunne anvendes mere o ensivt end i dag. Det er næppe tilstrækkeligt, at vi tilpasser os efter pres udefra. De nordiske lande bør ifølge opinionsdannerne blive bedre til at identificere nye behov og ny efterspørgsel, og være først til at nytænke løsninger og

13 Sammenfatning koncepter, der opfylder dem. Det gælder især behov, der opstår i kølvandet på den socioøkonomiske og demografiske udvikling i de nye markedsøkonomier. Det ville være oplagt at etablere et fælles nordisk globalt markedsnetværk, som hurtigt opfanger behov og oversætter dem til nordiske muligheder. Nordisk velfærdsproduktion skal markedsføres. Norden har en lang tradition for en stærk og omfattende velfærdsproduktion, men udnytter i dag ikke fuldt ud de afsætningsøkonomiske potentialer, der er knyttet hertil. Opinionsdannerne nævner blandt andet ældreomsorg, sygehuse, sundhedsvæsen, forsikring og miljøbeskyttelse som områder, der rummer store uudnyttede muligheder for Norden. Skal vi som region kunne byde os til, vil det indebære en vis liberalisering af velfærdsproduktionen og iværksættelse af ambitiøse o entligt-private samarbejder ikke mindst på tværs af grænserne. Hvis det store nordiske erhvervsøkonomiske potentiale skal realiseres, kræver det en mere global tilgang til velfærdskompetencerne. Norden skal have verdens bedste uddannelsessystem. Vores allervigtigste råstof i Norden er menneskene, og den stærke bredde som kan henføres til værdien inklusion skal fortsat sikres for de mange. Det slår opinionsdannerne fast med syvtommersøm. Vi skal være langt bedre og bedst i verden til at kultivere og udvikle vores talenter og unikke kompetencer. I praksis betyder det, at vi på den ene side skal sikre et solidt fagligt niveau, mens vi på den anden side langt mere skal kultivere de kompetencer, som vi allerede i dag har klare globale styrker inden for: Tværfaglighed, samarbejde, innovation, iværksætteri og værdiskabelse. Den nordiske ambition kunne være at blive state of the art inden for kompetenceudvikling med den største indsigt i kompetencens væsen og de bedste institutioner til at udbrede den. Ikke mindst hvad angår talenter af anden etnisk baggrund end nordisk. Mens bredden i kompetenceudviklingen er vigtigt, er det samtidig afgørende at udnytte de toptalenter, som leverer radikale idéer med stort innovationspotentiale. Det kunne for eksempel fremmes ved at satse på forskning på et højt niveau i større omfang end i dag. Nordiske lande skal lære af hinanden. De ensartede nordiske samfundssystemer gør det relativt let at skele til hinanden og lade sig inspirere af de bedste i nabolandene. De nordiske lande bør ifølge opinionsdannerne gøre dette mere fokuseret og systematisk for at forløse potentialet i den fællesnordiske konkurrencekraft. Norden har hævdvundne

14 14 Norden som global vinderregion processuelle styrker knyttet til vores værdier tillid, inklusion og lav magtdistance og de skal forløses på nye og frugtbare måder. Ved for eksempel at benchmarke mod hinanden kunne de nordiske lande styrke de fælles kulturelle kernekompetencer. Det kunne ske ved at etablere et nordisk værdi- og kompetencecenter, men også ved at etablere fora og systemer til videndeling på tværs af landegrænserne i Norden. Pointen er ifølge opinionsdannerne at bruge de nordiske styrker inden for tværfagligt samarbejde til at lade mennesker og talent mødes på måder, der skaber inspiration og innovation på tværs af faggrupper, brancher, generationer og så videre. Forudsætningen for en o ensiv, ny fællesnordisk dagsorden for den globale økonomi er, at globaliseringens positive konsekvenser kommer langt mere i fokus i o entligheden. Det er ifølge opinionsdannerne afgørende for Nordens muligheder i den globale økonomi, at Nordisk Ministerråd og de nordiske ministre i de kommende år formår at formidle og udnytte de positive implikationer, som globaliseringen har for de nordiske lande og virksomheder. De negative billeder af globaliseringen trives i dag alt for godt i landene og fodrer en defensiv, reaktiv mental tilstand. De positive billeder skal i forgrunden og have stærk næring fra et visionært politisk lederskab i Norden. Ellers risikerer Norden at miste fodfæstet og muligheden for at blive en global vinderregion.

15 1 Kapitel 1 Hvad er udfordringen? »Three Billion New Capitalists The Great Shift of Wealth and Power to the East«, Prestowitz, Clyde, Economic Strategy Institute, Den globale virkelighed billede 1 Et sted i Norden Et fragtskib med maven fuld af fisk skyder sig gennem natten. Det er på vej fra Nordatlanten til Kina hvor hundredvis af flittige hænder venter. Torsk og kuller er fanget i nordiske farvande, men fileteringen er henlagt til Østasien. Her er en typisk arbejdsuge på 60 timer og månedslønnen på us$ Derfor er det rentabelt at fange fisk i Norden, fryse dem ned, transportere dem tusindvis af kilometer til Kina, tø dem op, filetere dem, fryse dem ned igen og transportere dem tusindvis af kilometer tilbage til de nordiske kølediske. Vi har næsten skruet tiden tilbage til før industrialiseringen. De kinesiske filetarbejdere er omhyggelige og tager sig god tid; vi taler håndværk med udstrakt finmotorisk behændighed. Maskiner er der ikke mange af. Resultatet er, at næsten 100 procent af den brugbare fisk bevares. Da udbeningen foregik i Norden med maskiner spildte man op til 15 procent af fisken. billede 2 Et andet sted i Norden En pressemeddelelse blandt mange andre skiller sig ud. Novo Nordisk en af Danmarks førende videntunge virksomheder flytter forskningen til udlandet. De 1000 nye job, koncernen forventer at skabe i 2006, vil alle blive placeret i udlandet, lyder meldingen. Virksomheden tilpasser dermed sin organisation den nye markedsorden, der blandt andet handler om at flytte derhen, hvor de stærkeste, mest kompetente og billigste videncentre opstår. Det er ikke længere kun produktionsprocesser, men også innovationsprocesser der er potentielt flytbare. Aldrig før har verdensøkonomien gennemgået så omfattende forandringer i løbet af så kort tid, som nu. I løbet af kun 15 år er livsvilkårene for mere end halvdelen af klodens befolkning ændret navnlig alle de, der i dag tager del i den globale markedsplads. Det gælder ikke kun de knap tre milliarder»nye kapitalister«, som den amerikanske økonom og toprådgiver Clyde Prestowitz kalder de mange kinesere, indere og russere, der har omstillet sig fra planøkonomi til konkurrenceøkonomi. 1 Det gælder også store dele af arbejdsstyrken i de udviklede lande, som bliver mødt med nye krav og ny konkurrence fra nye kollegaer kloden rundt. Der bliver rokket ved den traditionelle internationale arbejdsdeling, og især de nye markedsøkonomier, Kina og Indien spiller en hovedrolle i den nye version. Massive satsninger på uddannelse og forskning bringer disse lande på banen i kamp mod Europa og usa. Konkurrencen foregår nu ikke kun på pris, men også på viden og innovation.

16 16 Norden som global vinderregion »Mapping the global future«, National Intelligence Council, »China s lust for business learning«, Financial Times, August 1, »Made in China What Western Managers Can Learn from Trailblazing Chinese Entrepreneurs«, Donald N. Sull, London Business School, »America has little to teach China about a steady economy«, Joseph Stiglitz, Financial Times, juli, Allerede i 2003 uddannede Kina og Indien mere end ingeniører mere end ti gange usa s produktion og overvældende mange flere, end hvad de nordiske lande kan mønstre. 2 Det forandrer verdens kompetencekapacitet afgørende. Nye kinesiske lederskoler udklækker i stigende tempo mba-uddannede topledere, der er blevet formet af de bedste ledelsestænkere i usa. 3 En ny generation meget dygtige kinesiske iværksættere arbejder allerede i dag efter strategier, som eksperter mener, Vesten kan lære af. 4 Førende universiteter som Tsinghua, Jiaotong og Fudan satser kraftigt på at udvikle fakulteterne, så Kina om ti år vil producere flere forskere og topakademikere, end usa og Europa tilsammen. Det varsler et skift i tyngdepunktet for verdens videnproduktion. 5 Dertil kommer tilsvarende fokuserede satsninger i Indien, Rusland, Malaysia, Singapore, Sydkorea og mange andre nye markedsøkonomier. Figur 1.1 Virksomheder kan spare op til 70% af deres samlede produktionsomkostninger ved at kombinere udflytning, omdannelse af arbejdsopgaverne, efteruddannelse og forbedringer af arbejdsprocesserne. Globaliseringens fulde potentiale 100% 50% Kilde: Farrell:»Beyond offshoring«, Harvard Business Review, % besparelse 5% 15% 30% Oprindeligt omkostningsniveau Udflytning Omskabelse af arbejdsopgaver, efteruddannelse Forbedring af arbejdsprocesser Nyt omkostningsniveau

17 Kap. 1: Hvad er udfordringen? »Danske virksomheder: Vi klarer os uden innovation,«ugebrevet Mandag Morgen, 9. august, 2004:»Produktudvikling i dansk fremstillingsindustri«, Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet, En analyse fra 2004 af globaliseringens konsekvenser for beskæftigelsen i Danmark anslog, at lønmodtagere sidder i et truet job altså et job, der på grund af globaliseringen risikerer at forsvinde eller afgørende ændre indhold mens dobbelt så mange cirka sidder i sårbare job. Også de højtuddannede bliver ramt i fremtiden. Derfor er uddannelse og faglig viden ikke nok til at vinde den globale konkurrence i fremtiden. Kilde: Rambøll Management, »Optimising political reform management,«bertelsmann Stiftung, Behovet for en ny vindermodel For at afdække strategiske styrker og pejlemærker tvinger globaliseringen alle udviklede lande til at stille sig følgende nye samfundsstrategiske nøglespørgsmål: Hvad er vores rolle i den globale arbejdsdeling? Hvad er det, vi kan bedre end andre i verden? Hvad er det, vi skal specialisere os i for intet land i verden har ressourcer nok til at sikre verdensklasse på alle områder? Hvilke særlige styrker og fordele har vi, som vi kan konkurrere på, og som andre vanskeligt kan kopiere? Disse spørgsmål og besvarelserne af dem danner grundlaget for at kunne positionere sig i den globale konkurrence. De nordiske lande har ligesom alle andre vestlige lande brug for at formulere et e ektivt og sammenhængende strategisk svar på globaliseringens udfordringer, som tilpasser både samfundet og erhvervslivet de nye konkurrencevilkår og markedskrav. Men et er opgaven noget andet, om vi evner at løse den. Det er vanskeligt at vurdere, hvor godt nordisk erhvervsliv håndterer globaliseringen strategisk. Alt for mange synes at konkurrere på pris og skære på udviklingen for at spare. 6+7 Men der eksisterer i dag ingen samlet og systematisk oversigt over virksomhedernes løbende globaliseringssucces fordelt på strategi global ekspansion og investeringer eller lokal specialisering og besparelser? Flere europæiske tænketanke, som oecd, Center for European Policy Studies og Bertelsmann Stiftung, udtrykker derudover stigende bekymring for et voksende strategisk fatigue i Europas politiske lederskab tilmed på et tidspunkt, hvor behovet for fremsynede løsninger og handling vokser. Tendensen er, at politikerne bliver stadig mere optaget af de nære problemer, som bliver sat på dagsorden af interessegrupper via medierne, samt de politisk-administrative driftsopgaver, som vokser i kompleksitet. Der bliver stadig mindre tid til langsigtede analyser og efterfølgende strategiog politikudvikling. 8 Bekymringen fordeler sig på to dimensioner: Eksterne udfordringer. Lande som Kina, Indien, Singapore, Malaysia og flere andre nye markedsøkonomier med autoritære styreformer har vist sig i stand til at udarbejde og gennemføre samfundsstrategiske sats-

18 18 Norden som global vinderregion »Innovate America«, The Council on Competitiveness, ninger langt hurtigere og mere e ektivt end de vestlige demokratier. De vestlige lande risikerer at blive vækststrategisk udmanøvrerede, fordi de ikke e ektivt og hurtigt nok evner at tilpasse sig en global markedsudvikling, som bliver accelereret af handlekraftige asiatiske regeringer. Interne udfordringer. De vestlige lande står over for en række interne samfundsøkonomiske udfordringer, som især knytter sig til den demografiske udvikling med stærkt grånende befolkninger. Det kan let skabe mangel på arbejdskraft, gøre det vanskeligt at finansiere fremtidens stigende pensionsudgifter og velfærdsydelser, og blokere for ressourcer til uddannelse, forskning og udvikling. De vestlige lande står med andre ord med en dobbelt økonomisk udfordring dels bliver indtægtsgrundlaget udfordret af globaliseringen, dels bliver omkostningerne forøget af den demografiske udvikling. Dette gælder i Norden såvel som i mange andre lande. Derfor er der behov for at udvikle nye, demokratiske løsningsmodeller, som dels evner at matche de autoritære markedsøkonomiske strategier i e ektivitet og tempo, og dels formår at håndtere det interne økonomiske pres i de vestlige lande. Sådanne vindermodeller er i dag vanskelige at få øje på. De manglende løsninger fra de etablerede politiske organisationer har ført til strategiudvikling i en række uafhængige fora, som sigter mod at udvikle pragmatiske svar på globaliseringsudfordringerne. I usa har erhvervslivet med ibm s topchef Sam Palmisano i spidsen oprettet et samarbejde med fortrinsvis universiteterne omkring en ny national innovationsstrategi i regi af The Council of Competitiveness. 9 I Sverige skal erhvervsledere, akademikere og politikere tilsvarende formulere nye løsninger i det tværpolitiske forum Framtidens Näringsliv med den svenske industrialist Carl Bennett som formand. Den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton har oprettet The Clinton Global Initiative et forum, der samler erhvervsledere, politikere og eksperter, som skal formulere konkrete forslag og initiativer. Dertil kommer eksisterende fora som World Economic Forum, oecd, Bertelsmann med flere. Tænketankene illustrerer det voksende behov for strategiske svar men også det etablerede politiske systems manglende evne til at levere dem alene.

19 Kap. 1: Hvad er udfordringen? Nordiske lande i top 10 konkurrenceevne 1. Finland 6. Singapore 2. USA 7. Schweiz 3. Sverige 8. Island 4. Danmark 9. Norge 5. Taiwan 10. Australien teknologi 1. Singapore 6. Sverige 2. Island 7. Hong Kong 3. Finland 8. Japan 4. Danmark 9. Schweiz 5. USA 10. Canada kreativitet 1. Finland 6. Schweiz 2. Norge 7. Tyskland 3. Sverige 8. Frankrig 4. Danmark 9. Storbritannien 5. Holland 10. Luxembourg Kilder: World Competitiveness Index 2004 & Networked Readiness Index, Undersøgelserne måler blandt andet rammebetingelser og brug af it. 10. At Norden er verdens mest kreative region omtales også i Richard Floridas»The flight of the creative class«. Ifølge Floridas»globale kreativitetsindex«ligger alle fem nordiske lande blandt de ti mest kreative nationer i verden (Sverige (1), Finland (3), Danmark (6), Island (7) og Norge (9)). 1.3 Nordens udfordring og mulighed Den globale udfordring for de nordiske lande er åbenbar: De nordiske lande har behov for at udvikle et ambitiøst, visionært og e ektivt svar på globaliseringen for at sikre fremtidens velstand. Det er samtidig et svar, som må bygge og trække på det fællesskab, som de nordiske lande repræsenterer som region. Som enkelte lande er de nordiske lande ganske små i den globale økonomi. Som region er vi cirka 25 millioner mennesker med et samlet bnp på 800 milliarder euro. Stadig småt i en global sammenhæng men dog større. Der er god grund til at beskæftige sig med Norden som marked, ressourcebase og kommercielt afsæt i den globale konkurrence og god grund til yderligere at forstå regionens og brandets potentiale som nøgle til nye og større globale markeder. Vores konkurrencekraft ligger i dag i top. Fem af verdens ti mest konkurrencedygtige nationer er nordiske. Også hvad angår teknologi og kreativitet, 10 ligger Norden højt på de internationale ranglister. Der er ganske vist god grund til at tage den slags målinger med et gran salt for det første udtrykker de bagudrettede styrker og måler de lande, der klarede sig godt i gårdagens markedsvirkelighed for det andet sammenligner de alle lande over en kam, selv om det kunne give mere mening at sammenligne de nordiske lande med andre økonomiske regioner. Ikke desto mindre vidner ranglisterne om, at vi har præsteret gode resultater og besidder en række internationale konkurrencestyrker. Hvis vi imidlertid skal forstå at omsætte de styrkepositioner til vinderstrategier for fremtiden, må vi nødvendigvis afdække, hvad det er, der har bragt os hertil. Hvad er det for grundlæggende træk ved de nordiske samfund, der gør, at vi placerer os så højt i de internationale målinger, at vi matcher og slår lande som usa og Singapore? Og hvad er forklaringen på, at de nordiske lande typisk placerer sig på niveau med hinanden på trods af de mange små forskelle landene imellem? Hvordan kan vi o ensivt bruge de styrker til at sikre fremtidens velstand og velfærd i Norden? 1.4 Konkurrenceevnepyramiden For at udvikle en nordisk vinderstrategi må vi nødvendigvis begynde med at forstå, hvordan den økonomiske konkurrence udvikler sig, og hvilke krav fremtiden rummer. Det er der, vi skal begå os. oecd har forsket indgående i de nye markedsøkonomiske vækstkilder. Det viser sig, at de makroøkonomiske rammer i form af stabile renter, balan-

20 20 Norden som global vinderregion cer og inflation ikke længere har så stor betydning for væksten, som en række mikroøkonomiske faktorer, såsom uddannelse, forskning, teknologi og nye virksomheder. Disse fire vækstkilder forklarer i dag størstedelen af den økonomiske vækst i de vestlige lande. Men som vi skal se senere er heller ikke dette forklaring nok. Der er også en række kulturelle forhold i form af værdier, holdninger og særegenheder på spil, som påvirker konkurrenceevnen. Innovationsrådet i Danmark har sammenfattet fremtidens konkurrencevilkår i en såkaldt»konkurrenceevnepyramide«. 11 Modellen udtrykker, at de traditionelle makroøkonomiske vilkår i dag blot er basale forudsætninger for et lands eller en regions konkurrenceevne og ikke længere fungerer som primære vækstkilder. De mikroøkonomiske vilkår bliver imidlertid harmoniserede i disse år i takt med, at landene lærer af hinanden og kopierer de bedste løsninger. Dermed bliver det heller ikke på dette niveau, man for alvor kan di erentiere sig og høste konkurrencefordele. Fremover flytter fokus i stedet til de kulturelt betingede vilkår og kompetencer, der bygger på værdier, relationer og sædvaner og har rødder i regionens kulturelt særegne institutioner. Den strategiske pointe er, at hvis man ikke som nation eller region formår at identificere sine unikke kernekompetencer, vil den globale konkurrence komme til at foregå på andres præmisser. Formår man til gengæld at di erentiere sig ved hjælp af netop de kulturelt baserede styrker, der er udviklet over generationer, står man stærkt. Den nye globale konkurrenceevne Regioners og nationers unikke kompetencer Vindende I morgen rammevilkår Clusterøkonomi Kilde: Mandag Morgen, Standarden - gælder for alle Nye vækstdrivere Innovationsøkonomi Fundamentale vilkår Makroøkonomi I dag I går

Norden som global vinderregion

Norden som global vinderregion Norden som global vinderregion På sporet af den nordiske konkurrencemodel Norden som global vinderregion På sporet af den nordiske konkurrencemodel Udgivet af Huset Mandag Morgen Copyright Huset Mandag

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020" De usikre! Demographic development

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020 De usikre! Demographic development De usikre! Verden, Give me virksomheder, direction! kompetencer og Erhvervsskoler frem mod 2020" Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation

Mastercase 2011 Samfundsudvikling, økonomi og organisation Problemet i dansk turisme. Mastercase 2011. Samfundsudvikling, økonomi og organisation Mastercase 2011 Copenhagen Economics Kunde: Turismenetværket c/o Københavns Lufthavne Samarbejdet har fungeret godt. De [Copenhagen Economics] var meget behagelige, meget direkte, og de var også med til

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Innovation er fremtidens vinderkompetence Men hvem skal lære danskerne innovationens kunst?

Innovation er fremtidens vinderkompetence Men hvem skal lære danskerne innovationens kunst? Biblioteksledermøde 2011 Innovation er fremtidens vinderkompetence Men hvem skal lære danskerne innovationens kunst? Mikael R. Lindholm Vi har brug for nytænkning Problemer, der kræver nytænkning i stor

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020 Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS PPR INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør Koncernchef og

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Thomas Bernt Henriksen

Thomas Bernt Henriksen Thomas Bernt Henriksen Økonomisk redaktør Gazelleundersøgelsen 2013 Årets tema: Hvad kan vi danskere? Fire budskaber 1. Gazeller gør op med fem års krise 2. Stærkt afsæt for vækst og job 3. Gazellerne

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

idealtype for fremtidens organisationer i dansk erhvervsliv og organisationsliv

idealtype for fremtidens organisationer i dansk erhvervsliv og organisationsliv Forord Erfaringerne viser, at nye ledelses- og organisationsformer har meget svært ved at slå igennem i praksis. Det gælder også eller måske især de innovative af slagsen. I hvert fald er hovedkonklusionen

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer

Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection 2 Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved rekruttering

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere