Evaluering af projekt: Intelligent og tillidsbaseret indsats over for selvstændige erhvervsdrivende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projekt: Intelligent og tillidsbaseret indsats over for selvstændige erhvervsdrivende"

Transkript

1 Indsats 19. juni 2013 Evaluering af projekt: Intelligent og tillidsbaseret indsats over for selvstændige erhvervsdrivende Afrapportering til Fonden for Velfærdsteknologi Side 1 / 25

2 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Anbefalinger Kort beskrivelse af projektet Formål med evalueringen Evalueringsspørgsmål Sammenlignende analyse af implementeringen Projektets forandringsmodel Dataindsamling til effektmåling Afregningsside fejlrettelse og taksering Indsatsside udvikling i fejlprocent Evalueringsanalyse Effekt på afregningsside fejlrettelse og taksering Effekt på indsatsside udvikling i fejlprocent Projektøkonomi Konklusion...24 Side 2 / 25

3 1 Sammenfatning Projektet er gennemført i perioden 1. december 2009 til 31. marts Gennem teknologiinvesteringer, der først skulle identificeres og klargøres til afprøvning, har projektets målsætning været at demonstrere en arbejdskraftfrigørende effekt på 29 årsværk i arbejdet med at behandle og kontrollere selvangivelser fra selvstændigt erhvervsdrivende. Der er - i samarbejde med Copenhagen Business School (CBS) - arbejdet med en række løsningselementer, som delvist er afprøvet. Løsningselementerne bygger videre på selvangivelsen i TastSelv (SKATs selvbetjeningsmiljø), og afprøvning af dem er sket medens selvangivelsessystemet har kørt (innovation ved bricolage). Effektmæssigt er der skelnet mellem arbejde, der falder bort, fordi færre selvstændigt erhvervsdrivende kommer på fejl- og mangelliste og skal have hjælp til at få sin årsopgørelse (afregningsside), og arbejde det ikke er nødvendigt at udføre, fordi færre selvangivelser fra selvstændigt erhvervsdrivende er fejlbehæftet, dvs. faldende fejlprocent med mindre behov for kontrolaktiviteter til følge (indsatsside). På afregningsside vurderes de afprøvede løsningselementer at have en arbejdskraftfrigørende effekt på 12 årsværk. Den gennemførte måling på indsatsside viser ikke fald i fejlprocenten, og vurderingen er, at det alene med de afprøvede løsningselementer i selvangivelsen ikke er muligt at realisere målsætningen om fald i fejlprocenten over en 3 årig periode med mindst 5 procentpoint. Denne vurdering understøttes af følgende forhold, der snævert hænger sammen: Forudsætningen om at bygge ovenpå system til system selvangivelsesløsningen er ikke blevet opfyldt. Den ny selvangivelsesløsning etableres for selvangivelsen for indkomståret 2012 og frem (fra marts 2013), og det har ikke været muligt at afprøve løsningselementer knyttet hertil. Teknologiinvesteringer er ikke afprøvet i det forudsatte omfang. Af den afsatte budgetramme til teknologiinvesteringer er anvendt ca. 15 %, og det bør alt andet lige føre til mindre effekt end forudsat. Afprøvning er sket i selvangivelsen, hvor der er begrænsede muligheder for at forebygge fejl, der er sket under den løbende regnskabsførelse og videreført i opgørelser, der selvangives efter (årsregnskab og skatteopgørelse). Mange fejl selvstændigt erhvervsdrivende begår, sker i den løbende regnskabsførelse, og fejlene - som enkeltvis ofte beløbsmæssig er små - er vanskelige at ændre eller forebygge i selvangivelsesøjeblikket, hvor opgørelser til at selvangive efter er gjort færdige. Forebyggelse af disse fejl vil bedst ske under bogførin- Side 3 / 25

4 gen eller i forbindelse med færdiggørelse af årsregnskab og skatteopgørelse og altså ikke i det øjeblik, hvor de opgjorte selvangivelsestal skal indleveres til SKAT. Projektet har identificeret løsningselementer, der vurderes at have potentiale til at forebygge fejl i regnskabsførelsen hos de selvstændigt erhvervsdrivende, men de er ikke nået afprøvet. At dette ikke er sket og at teknologiinvesteringer har været mindre end forudsat - hænger sammen med behovet for at klargøre ideer til afprøvning, en årsmæssig kadence for gennemførelse af systemrettelser, afhængigheder til andre løsninger og forretningsmæssige prioriteringer i SKAT. Herudover har det haft betydning, at et resultat af en afprøvning ikke kunne foreligge inden for projektets tidshorisont. I sidste del af projektperioden er der således ikke igangsat teknologiinvesteringer. Samlet er vurderingen, at de afprøvede løsningselementer er et skridt i den rigtige retning, og et spor med ideer og potentiale til mere. Den opgjorte arbejdskraftsfrigørende effekt på 12 årsværk svarer til ca. 41 % af, hvad målsætningen har været. På et punkt har afprøvede løsningselementer både ført til arbejdskraftfrigørelse og bedre regelefterlevelse/mindre skattegab. Det er i forhold til, at færre selvstændigt erhvervsdrivende undlader at selvangive. Når selvangivelsen udebliver, skal SKAT bruge ressourcer på at få selvangivelsen ind eller at fastsætte indkomsten skønsmæssigt (taksering), ligesom skatteprovenuet er lavere end hvis der i stedet var blevet selvangivet. 2 Anbefalinger Forløbet i projektet giver grundlag for at anbefale: At der i udvikling af teknologiløsninger og arbejdsprocesser arbejdes ud fra en tillidsfunderet tilgang til brugerne At der lægges vægt på brugervenlighed ved design af teknologiløsninger, så løsningerne er nemme at bruge Ad den vej vurderes det muligt at frigøre arbejdskraft og opnå mindst lige så god kvalitet (her selvstændigt erhvervsdrivendes overholdelse af moms- og skatteregler). 3 Kort beskrivelse af projektet Projektet har haft til formål at identificere og afprøve teknologiløsninger, der - i et tillidsfunderet koncept - kan bidrage til, at selvstændige erhvervsrivende af sig selv bliver mere regelefterlevende, sådan Side 4 / 25

5 at behovet for at bruge ressourcer på at behandle og kontrollere selvangivelser fra selvstændige erhvervsdrivende gøres mindre og at andelen af fejlbehæftede selvangivelser fra selvstændige erhvervsdrivende falder med faldende skattegab og stigende skatteprovenu til følge Baggrunden for projektet var resultatet af en undersøgelse af virksomhedernes efterlevelse af moms- og skattereglerne i indkomståret 2006 (compliance undersøgelse), der viste fejl i selvangivelsen hos 45 % af de selvstændige erhvervsdrivende med et betydeligt moms- og skattegab til følge. Fra starten var fokus for teknologiløsninger selvangivelse i TastSelv med tanke på, at fejl kan forebygges i on line dialogen med den selvstændigt erhvervsdrivende ved selvangivelsens indlevering. I projektansøgningen udtrykkes det således: Den bærende idé er at nyttiggøre og dele oplysninger vedrørende virksomheden med de erhvervsdrivende, så de hjælpes til at selvangive rigtigt, og behovet for efterfølgende kontrol målrettes og minimeres. Ideen er i størst mulig omfang at flytte de opklarende kontroller frem i processen til forebyggende kontroller/ indsatser. Projektet vil afklare om fejlene til en vis grad kan afhjælpes ved at bruge allerede kendte data til at vejlede og stille spørgsmål straks ved selvangivelsen. Ideen er, at SKAT på forskellige tidspunkter får oplysninger fra og om den erhvervsdrivende. Derudover indeholder selvangivelsen allerede i dag visse nøgletal, som kan inddrages. Ved projektforlængelse (november 2010) blev fokus for teknologiløsninger udvidet til også at omfatte den supplerende digital selvangivelseskanal system til system selvangivelsesløsning - der var under etablering. Denne løsning er rettet mod selvstændigt erhvervsdrivende, der benytter revisor, da forudsætningen for at bruge den er et særligt software, der kan modtage digitale data fra SKAT og aflevere digitale data retur til SKAT. I oplægget, der lå til grund for projektforlængelsen, udtrykkes det således: Løftestangen skal være intelligente elementer indbygget i de digitale selvangivelsesløsninger og indrettet sådan, at indholdet i dem sættes ind i en ramme, der naturligt kan indpasses i arbejdstilrettelæggelsen hos revisor eller den erhvervsdrivende, og som kan bidrage til at øge deres motivation til selv at sikre rigtigere angivelse. I TastSelv vil intelligente elementer udfolde sig i skærmdialogen med revisor eller den erhvervsdrivende, og de sigter på, at eventuelle fejl og mangler udbedres, før selvangivelsen godkendes og årsopgørelsen dannes. I system til system løsningen vil revisor eller den erhvervsdrivende forud for selvangivelsestidspunktet digitalt få SKAT data overført og have mulighed for at indlægge og bruge dem i deres eget system. Selvangivelsesløsningerne er altså ikke ens, og de indeholder forskellige muligheder for at arbejde med intelligente elementer. System til system løsningen Side 5 / 25

6 lægger fx op til at arbejde med intelligente elementer allerede i dataoverførslen til revisor eller den erhvervsdrivende, ligesom den kan bruges som afsæt til etablering af et forløb efter selvangivelse har fundet sted og årsopgørelsen er dannet. Ved forlængelsen blev det endvidere tydeliggjort, at projektets målgruppe er selvstændigt erhvervsdrivende, der driver en moms- eller lønsumsafgiftsregistreret virksomhed (såkaldte ægte erhvervsdrivende), som formodes at kunne påvirkes til bedre regelefterlevelse (såkaldte medspillere) og at projektets fokusområde er regnskabsførelsen, der ligger til grund for, hvad den selvstændigt erhvervsdrivende selvangiver om sin virksomhed (virksomhedsresultat mv.). Afgrænsningen skete med baggrund i, at de moms- eller lønsumsafgiftsregistrerede selvstændigt erhvervsdrivende skal selvangive digitalt, og at de vil blive mødt af teknologiløsningerne, der afprøves selvangivelsen. Forhold, der knytter til den selvstændige erhvervsdrivendes private forhold - fx omkring lønindkomst ved siden af erhvervsvirksomheden eller fra investering i aktier mv. - har ikke været fokusområde for projektet. Projektet har arbejdet med en række løsningselementer, hvor kun en del er afprøvet. Indholdet i de enkelte løsningselementer og formålet med dem er nærmere beskrevet i punkt 6 projektets forandringsmodel. Som følge af, at løsningselementer knyttet til system til system selvangivelsesløsningen ikke har kunnet afprøves, er en del af aktiviteterne i projektets tidsplan ikke blevet gennemført. Compliance undersøgelsen for 2006 er fulgt op af nye undersøgelser for 2008 og for 2010, der bekræfter en relativ høj og stigende - andel af fejlbehæftede selvangivelser fra selvstændige erhvervsdrivende samt et moms- og skattegab på et betydelige niveau. Compliance 2006 Compliance 2008 Compliance 2010 Andel af fejlbehæftede selvangivelser alle selvstændigt erhvervsdrivende med fejl i privatsfæren indregnet 45 % 54 % 60 % Momsgab alle selvstændigt erhvervsdrivende 1,4 mia. kr. 1,6 mia. kr. 1,6 mia. kr. Skattegab alle selvstændigt erhvervsdrivende 3,6 mia. kr. 4,8 mia. kr. 4,3 mia. kr. Selvstændigt erhvervsdrivende, med vilje/uvilje til at overholde moms- og skattereglerne 92 % / 8 % 90 % / 10 % 90 % / 10 % Side 6 / 25

7 Note: De angivne tal fra compliance undersøgelsen for 2010 er foreløbige Med brug af de rette værktøjer formodes ca. 90 % af de selvstændigt erhvervsdrivende altså at kunne påvirkes til bedre regelefterlevelse. 4 Formål med evalueringen Formålet med evalueringen er: Samle op på andre løsningselementer, som projektet har arbejdet med (punkt 6) Måle og vurdere den mulige effekt af de løsningselementer, der er afprøvet (punkt 7-8) Som en del af evalueringen er der foretaget en sammenlignende analyse af implementeringen (afprøvningen), der er foregået (punkt 5.1). Ved projektstart var forventningen til arbejdskraftfrigørende effekt 25 årsværk en forventning der blev ændret til 29 årsværk, da effektmålingsplanen var gjort færdigt. Teknologiinvesteringer er foregået i Tast Selv selvangivelsen, og effektmæssigt har projektet skelnet mellem arbejdskraftfrigørelse i processer indtil årsopgørelsen til den erhvervsdrivende er dannet (afregningsside) og arbejdskraftfrigørelse i processer efter årsopgørelsen til den erhvervsdrivende er dannet (indsatsside). I effektmålingsprogrammet kommer det til udtryk således: Ressourceeffekten opgøres ud fra konkrete aktiviteter, som forventes påvirket af projektets løsning, dvs. effektopgørelsen vil tage udgangspunkt i elementer eller grupper af elementer - som løsningen vil komme til at indeholde, og med måling før og efter løsningens indførelse på de enkelte områder. Afregningsmæssigt forventes løsningen at påvirke aktiviteter med rettelse og udbedring af fejl/mangler, før årsopgørelse dannes, og effekten vil vise sig ved et lavere ressourceforbrug til udførelse af de pågældende aktiviteter. Indsatsmæssigt forventes effekten at vise sig ved færre fejlbehæftede selvangivelser med mindre behov for indsatsaktiviteter til følge. Effektmålsætningerne og det dertil hørende arbejdskraftfrigørende potentiale er i den udarbejdede effektmålingsplan sammenfattet således: Delmål (indkomståret 2010) Effektmål (indkomståret 2011) Effektmål (indkomståret 2012) Effektmål (indkomståret 2013) Arbejdskraftsfrigørelse afregningsside 4,4 årsværk 9,0 årsværk 9,0 årsværk 9,0 årsværk Arbejdskraftsfrigørelse Side 7 / 25

8 indsatsside 0 årsværk 20,0 årsværk 45,0 årsværk 65,0 årsværk I alt 4,4 årsværk 29,0 årsværk 54,0 årsværk 74,0 årsværk Målsætningen for effekt på indsatsside er udtryk for, hvad der vurderes at skulle bruges af arbejdskraft på at opnå en nedgang i andelen af fejlbehæftede selvangivelser på 5 % point over 3 år gennem almindelig bagudrettet kontrol, hvor nedgang i fejlprocenten med 1 procentpoint er beregnet til at svare til 13 årsværk. Denne beregning baserer sig på forudsætninger om, hvor mange selvstændigt erhvervsdrivende løsningselementer kan forventes at påvirke, antal erhvervsdrivende der skulle kontrolleres for at opnå samme effekt samt et gennemsnitlig tidsforbrug for at gennemføre en indsatssag. 5 Evalueringsspørgsmål Effektmålingsplanen identificerer 3 målepunkter (indikatorer) til at belyse den mulige effekt af de afprøvede løsningselementer. Der er tale om punkter, hvor der de afprøvede løsningselementers karakter taget i betragtning - forventes en vis påvirkning af arbejdskraftforbruget, og hvor det har været muligt at tilvejebringe et nulpunkt at sammenligne med. Afprøvede løsningselementer kan også have påvirket arbejdskraftforbruget på andre processer i SKAT, sådan at der ved siden af kan være både positive eller negative virkninger, som ikke er målt. De fastlagte 3 målepunkter (indikatorer) er: A. Arbejdskraftfrigørelse til fejlrettelse Fejlrettelse er en proces, der udføres for at afhjælpe fejl og mangler, der forhindrer at årsopgørelsen til den selvstændigt erhvervsdrivende kan dannes. Projektets løsningselementers sammenhæng til fejlrettelsesprocessen er: At fejlmeddelelser er lagt frem i on line dialogen med den selvstændigt erhvervsdrivende At selvangivelsen er gjort mere overskuelig og nemmere at udfylde, sådan at risikoen for fejludfyldelse er reduceret At vejledningen om udfyldelse af de enkelte selvangivelsesfelter er blevet forbedret B. Arbejdskraftfrigørelse til taksering Taksering er en proces, der gennemføres, når selvangivelsen fra den selvstændigt erhvervsdrivende udebliver. Projektets løsningselementers sammenhæng til takseringsprocessen er: Side 8 / 25

9 At de selvstændigt erhvervsdrivende mindes om pligten til at selvangive (servic omkring selvangivelsestidspunktet) At ophør af virksomhed - og dermed at personen ikke længere behøver at selvangive men direkte kan få en årsopgørelse baseret på oplysningerne SKAT har fået indberettet - har fået en mere fremtrædende placering i selvangivelsen samtidig med at vejledningen herom er blevet forbedret C. Arbejdskraftfrigørelse til indsats Indsats er en proces, der har til formål at sikre, at indholdet i angivelser til SKAT er korrekt, og et middel til at øge regelefterlevelsen, når den ikke er god nok. Færre fejlbehæftede selvangivelser fra selvstændigt erhvervsdrivende (faldende fejlprocent) reducerer behovet for indsats, sådan at indsatsressourcer i stedet kan prioriteres mod tungere regelområder og virksomheder uden vilje til at overholde moms- og skattereglerne ( modspillere ), der typisk er en større trussel mod skatteprovenuet. Sammenhængen til projektets løsningselementer er: At der er etableret sandsynlighedskontroller (pop up s) i TastSelv, fx i forhold til, hvad der er momsindberettet At ejendomsavance har fået sit eget selvangivelsesfelt, sådan det bedre kan sikres, at der ved salg af erhvervsejendom selvangives om gevinst eller tab At selvangivelsen er gjort mere overskuelig og nemmere at udfylde, sådan at risikoen for fejludfyldelse er reduceret At vejledningen om udfyldelse af de enkelte selvangivelsesfelter er blevet forbedret, og at vejledningen om fradrag for underskud (hobbyvirksomhed) er gjort tydeligere At ophør af virksomhed har fået en mere fremtrædende placering i selvangivelsen med en forbedret vejledning om, hvorledes afmelding sker 5.1 Sammenlignende analyse af implementeringen Evaluering af implementeringen er beskrevet i en rapport Implementering af tillidsbaseret regulering, der kan ses på dette link: Formålet med denne rapport er at give konkrete implementeringsanbefalinger til styrelser i den offentlige sektor med udgangspunkt i SKAT s erfaringer med tillidsbaseret regulering og kontrol. Derudover er der hentet inspiration fra husdyrreguleringen i Miljøstyrelsen (MST). Side 9 / 25

10 Som det fremgår af de to casebeskrivelser er de konkrete implementeringserfaringer ikke af en sådan fyldighed, at de i sig selv kunne danne udgangspunkt for generelle implementeringsanbefalinger. I rapporten er valgt den tilgang at se projektet som et element i SKAT s generelle strategi og trække på SKAT s samlede erfaringer. En tilsvarende tilgang er brugt i forbindelse med MST casen, hvor der trækkes på de diskussioner, der foregik i Husdyrreguleringsudvalget og i arbejdsgrupperne. Endvidere er der trukket på en række teoretiske bidrag. Rapporten er skrevet i en bred fortællende stil. Stilen er valgt for at illustrere spændvidden i de overvejelser, man skal igennem for at sikre en succesfuld implementering. Der er trukket på generelle sociologiske foreningsteorier og en række undersøgelser og detailteorier for at understøtte rapportens udsagn og konklusioner. Derudover bygger beskrivelsen på personlige tolkninger af forløbet i de to cases, der indgår i rapporten. Rapporten søger at give svar på: hvorfor der her er tale om et regimeskifte, som fordrer kulturændringer, hvorfor vi har at gøre med en institutionel implementering og ikke en projektimplementering, og hvordan det så kan gribes an Spændvidden i implementeringsovervejelserne illustreres gennem de to cases. Casen Husdyrreguleringsudvalget har fokus på implementering i et løst koblet felt, fordelen ved at organisere sig i et kooperativt set-up, nødvendigheden i at skabe væsentlighedskonsensus og samarbejdspartneres bidrag og betydning. Casen SKAT har fokus på turbulensen i implementeringskonteksten, innovationsmulighederne ved bricolage (genbrug med omtanke) og værdien ved at lade en vision styre det kulturelt betingede udviklingsforløb. Hvad enten implementeringen foregår i et løst eller fast koblet felt er anbefalingerne de samme: Gennemfør implementeringen som en institutionel implementering ikke en projektimplementering. Start med at formulere en ambitiøs vision og få den forankret hos de betydende beslutningstagere. Lad hele tiden visionen styre udviklingsretningen og sørg for en effektiv opfølgning med indbyggede effektive læringssløjfer. Argumenterne for denne fremgangsmåde er mere præcist beskrevet i rapporten. 6 Projektets forandringsmodel Udgangspunktet har fra starten været, at projektets formål ikke kan opfyldes med ét enkelt løsningselement, men at sammensætning af et mix af løsningselemen- Side 10 / 25

11 ter, der tager afsæt i og hver for sig forsøger at forebygge typer af fejl, som selvstændigt erhvervsdrivende begår, er nødvendig. Konkrete fejltyper, som SKATs compliance undersøgelser afdækker og kvantificerer, har på den måde været referenceramme og retningsgivende for løsningselementer, som projektet har arbejdet med. Aktivitet Funktion Forandring Effekt Status Sende servic s til erhvervsdrivende, der mangler at selvangive Tilskynde til, at de erhvervsdrivende opfylder deres pligt til at selvangive Færre erhvervsdrivende undlader at selvangive Faldende ressourceforbrug til taksering af erhvervsdrivendes indkomst Afprøvet - TastSelv 2010 (marts 2011) Faldende skattegab/stigende skatteprovenu Lægge fejlmeddelelser frem i skærmdialogen med de erhvervsdrivende Åbne for, at erhvervsdrivende selv kan fjerne forhindringer for, at årsopgørelsen kan dannes Færre erhvervsdrivende skal have hjælp til at udbedre fejl for at få sin årsopgørelse Faldende ressourceforbrug til fejlrettelse Afprøvet - TastSelv 2010 (marts 2011) Etablere sandsynlighedskontroller (pop up s) i TastSelv Tilskynde til, at erhvervsdrivende afklarer mulige fejl og selv retter eventuelle fejl, fx i forhold til, hvad der er momsindberettet (omsætning) Mere korrekte selvangivelser Faldende skattegab/stigende skatteprovenu Afprøvet - TastSelv 2010 (marts 2011) Ændre TastSelv selvangivelsens udseende og funktion Indrette grænseflade, så det er nemmere og mere overskueligt at selvangive rigtigt (brugervenlighed mv.) Mere korrekte selvangivelser Faldende ressourceforbrug til fejlrettelse Faldende skattegab/stigende skatteprovenu Afprøvet - TastSelv 2011 (marts 2012) Ændre i, hvilke oplysninger fra regnskabet de erhvervsdrivende skal selvangive Tilskynde til, at al moms erhvervsdrivende opgør i deres bogføring angives, og at data til udsøgning til indsats bliver af bedre kvalitet Mere korrekte momsangivelser Faldende momsgab/stigende momsprovenu Bedre data til indsatsudsøgning Ej afprøvet - forslag til ændrede oplysninger er udarbejdet Udvikle nyt kontrolværktøj ( light kontroller ) I højere grad bruge dialog med erhvervsdrivende som omdrejningspunkt for afvikling af kontrol i virksomheden Kontrol gennemføres med mindre forberedelses- og opfølgningsaktiviteter Oplevelsen af opdagelsesrisiko øges Input indsamlet kontrolformen skal færdigudvikles Side 11 / 25

12 Etablere benchmarks ovenpå system til system selvangivelsesløsningen Berige og gøre data - fx i form af økonomiske nøgletal tilgængelige for erhvervsdrivende (genbrug af data) Mere retvisende regnskaber, der ligger til grund for erhvervsdrivendes moms- og selvangivelser Faldende moms- og skattegab/stigende moms- og skatteprovenu Ej afprøvet - selvangivelseskanalen skal først etableres Udvikle et koncept for tillidsbaseret kontrol med revisorer (tax governance) Gøre revisorer til omdrejningspunkt for et samspil, der tilskynder til, at angivelser er rigtige ved indgivelsen (styrke kontrolkæde) Mere korrekte momsog selvangivelser Faldende moms- og skattegab/stigende moms- og skatteprovenu Faldende behov for efterfølgende kontrol Ej afprøvet afventer erfaringer fra beslægtet projekt mod store selskaber Udvikle en on line bogføringsvejleder Hjælpe til, at indtægter og udgifter kommer ind i erhvervsdrivendes bogføring efter deres moms- og skattemæssige behandling Færre fejl i grundføringen, der ligger til grund for erhvervsdrivendes moms- og selvangivelser Faldende moms- og skattegab/stigende moms- og skatteprovenu Ej afprøvet - ideen er kvalificeret og samspil med regnskabssystemer er beskrevet Sende servic s om pligten til at selvangive Ved løsningselementet sendes en mail 1 uge før og 1 uge efter selvangivelsesfristens udløb til erhvervsdrivende, der endnu ikke har selvangivet. Tanken er, at mailpåmindelsen skal skubbe på, at der bliver selvangivet, sådan at den selvstændigt erhvervsdrivende kan spare skattetillæg, og sådan at færre erhvervsdrivende skal have deres indkomst takseret af SKAT. Færre takseringer fører tillige til reduktion af skattegabet og den betydelig fejlkilde dette område udgør. Lægge fejlmeddelelser frem i skærmdialogen På rubrikniveau indeholder selvangivelsessystemet en række valideringer og kontroller, der skal sikre, at de nødvendige oplysninger for at danne årsopgørelsen er til stede, ligesom kontrollerne sikrer, at beløb den selvstændigt erhvervsdrivende oplyser ikke logisk er i modstrid med skattelovgivningen. Tanken er at gøre det synligt i skærmdialogen, hvis der er hindringer for, at årsopgørelsen kan dannes, sådan at den selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at udbedre manglen og få sin årsopgørelse uden at hjælp fra medarbejdere i SKAT er nødvendig. Etablere sandsynlighedskontroller i TastSelv Side 12 / 25

13 Tanken er at søge at udnytte sammenhængen, der skal være mellem virksomhedens nettoomsætning og hvad der kan beregnes som omsætning efter virksomhedens angivelse af salgsmoms, og hvor der hvis virksomheden ikke har momsfrie aktiviteter i de fleste tilfælde bør være overensstemmelse. Sammenhængen er endvidere brugt til at kontrollere, at der når omsætningen overstiger kr. selvangives oplysninger fra virksomhedens årsregnskab til udsøgningsbrug i SKAT. Udfordringen med sandsynlighedskontroller er, at de bør ramme problemområdet så præcist som muligt, så de ikke opleves som irriterende og overflødige beskeder i processen frem mod, at den selvstændigt erhvervsdrivende kan få sin årsopgørelse og en kvittering for, at der er selvangivet, og at det er sket til tiden. Beregnet momsomsætning skal ikke altid stemme med virksomhedens omsætning, og der er kommet irritationsreaktioner i anledning af de afprøvede sandsynlighedskontroller. Indtil videre er sandsynlighedskontrollerne fastholdt, men SKAT vil revurdere dem, når regnskabsoplysningerne de inddrager næste gang skal ændres. Ændre TastSelv selvangivelsens udseende og funktion Tanken er, at en mere forståelig og overskuelig selvangivelse gør det lettere at aflevere oplysningerne, sådan at den selvstændigt erhvervsdrivende ikke glemmer at udfylde oplysninger, der forventes selvangivet, og sådan at fejlindtastninger undgås. Det bærende i den nye TastSelv selvangivelse er en sammenhængende visning af: Selvangivelsesrubrikker med indgået indberetninger fra 3. mand (om lønindkomst, modtagne honorarer, renteindtægter/-udgifter, ydede gaver til almennyttegige foreninger, kontingent til faglige foreninger etc.) Vigtige og ofte brugte rubrikker til at selvangive om erhvervsvirksomheden (virksomhedsresultat mv.) sådan at øvrige og sjældnere brugte selvangivelsesrubrikker kommer til syne og gemmes væk igen via en fold ud/fold ind funktion og en rubrikstyring, der gør selvangivelsen mere individuel. Projektet har spurgt FSR om, hvordan de bedømmer den nye TastSelv selvangivelse, og har fået følgende tilbagemelding: "I FSR - danske revisorer er det ændrede udseende af de selvstændige erhvervsdrivendes TastSelv selvangivelse, blevet godt modtaget. Den forudgående dialog vi har haft med SKAT, inden udseende på TastSelv selvangivelsen blev offentlig tilgængelig, har vist at være yderst frugtbar idet medlemmerne i FSR - danske revisorer har været meget tilfredse med det endelige slutresultat. Side 13 / 25

14 Vi har udelukkende modtaget positive tilkendegivelser fra vores medlemmer. Dette understreger vigtigheden i, at en forudgående dialog med SKATs interessenter vedrørende SKATs digitale løsninger medvirker til, at slutproduktet bliver optimalt i forhold til slutbrugerne." Som led i ændringen af TastSelv selvangivelsen blev der i fælleskab med FSR udarbejdet en information, der forud blev bragt i et nyhedsbrev til medlemmerne af FSR. Ændre i, hvilke oplysninger fra regnskabet de erhvervsdrivende skal selvangive Compliance undersøgelserne viser, at selvstændigt erhvervsdrivende i betydeligt omfang undlader at angive hele den moms de opgør i deres bogføring (samlet ca. 250 mio. kr. ifølge compliance undersøgelsen for 2008). Tanken er at ændre i, hvad de selvstændigt erhvervsdrivende skal selvangive fra deres årsregnskab, og derigennem etablere et grundlag for, at SKATs systemer kan kontrollere, om årsregnskabets skyldige moms svarer til, hvad den selvstændigt erhvervsdrivende skylder i moms efter sine indgivne momsangivelser, eller om der i virksomheden kan være bogført mere moms end angivet til SKAT. Ved uoverensstemmelser er tanken at opfordre den selvstændigt erhvervsdrivende til at undersøge, om virksomhedens moms er angivet korrekt, og for at denne undersøgelse er nem at udføre - sikre den erhvervsdrivende let adgang til oplysningerne fra sine momsangivelser. Målet er at motivere selvstændigt erhvervsdrivende til selv at efterangive eventuelt manglende oplyst moms, og - for selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke reagerer på informationen om mulig fejl i virksomhedens angivelse af moms at få et grundlag for målrettet at følge op fra SKATs side. Der er udarbejdet et forslag til ændrede selvangivelsesoplysninger, som medtager andre ændringer, der kan øge kvaliteten i SKATs data om de selvstændigt erhvervsdrivendes regnskab og generelt forbedre SKAT udsøgningsmuligheder. Forslaget er ikke afprøvet dels fordi det skal samordnes med tilsvarende problemstillinger for selskaber og dels fordi ændring i, hvad virksomhederne skal selvangive fra deres årsregnskab, involverer en længerevarende proces med høring af erhvervslivet og Skatterådet. Udvikle et koncept for light kontroller Tanken er en kontrolform, der fokuserer på dialogen med den selvstændigt erhvervsdrivende og lader dialogen bestemme, hvilke dele af regnskabsmaterialet der kontrolleres, hvornår kontrolaktiviteter afsluttes og Side 14 / 25

15 hvorledes eventuelle fejl rettes og gerne i enighed med den selvstændigt erhvervsdrivende, så behovet for efterfølgende arbejdsprocesser minimeres. Kontrolformen tænkes at afspejle, at mange virksomheder er relativt små, og at de enkeltvis har overskuelige moms- og skatteforhold. Målet er at reducere behovet for arbejdskraft specielt til forberedelses- og afslutningsaktiviteter og synliggøre mere af SKATs indsatsarbejde over for virksomhederne, sådan at oplevelsen af opdagelsesrisiko øges og effekten af digitale løsningselementer, der skal få virksomhederne til af sig selv at blive mere regelefterlevende, forstærkes. Kontrolformen skal udnytte, at de fleste virksomheder kan påvirkes til bedre egenkontrol og regelefterlevelse. Input til kontrolformen er skabt gennem indsatsprojektet i Midt og Sydsjælland, der har kontrolleret udvalgte selvstændigt erhvervsdrivende og indsamlet data om fejlprocent til projektets effektmåling på indsatsside. Arbejdstitlen for gennemførelse af kontrollerne har været Audit By Talking for at få fokus rettet hen mod dialogen med den selvstændigt erhvervsdrivende. Ved kontrollerne har indsatsmedarbejderne støttet sig til et interview skema, hvor svarene giver et billede af virksomheden og områder, hvor der eventuelt kan være fejl. I nogle tilfælde har indsatsmedarbejderen oplevet, at den selvstændigt erhvervsdrivende selv har peget på mulige fejl, sådan at fejl følgelig er rettet i enighed med den erhvervsdrivende. Etablere benchmarks ovenpå system til system selvangivelsesløsningen Tanken er at supplere system til system selvangivelsesløsningen med et forløb efter selvangivelsen er indgivet, sådan at den selvstændigt erhvervsdrivende kan få oplysninger om, hvorledes virksomheden udvikler sig, og hvordan virksomheden ligger i forhold til andre virksomheder i samme branche for at motivere til, at den selvstændigt erhvervsdrivende gør mere for, at indholdet i angivelser til SKAT er korrekt. Sammenhængen til system til system selvangivelsesløsningen kan illustreres således: Side 15 / 25

16 R75 oplysninger Selvangivelse Benchmark Revisor applikation Revisor applikation Revisor applikation workflow workflow workflow 1 a) Data fra Skatteministeriet requestes fra Revisor applikationen via en webservice 1 c) Skatteministeriet returnere data via WS 2 a) Revisor sender selvangivelseoplysninger til Skatteministeriet 2 c) Skatteministeriet returnere en kvittering via WS 3 a) Revisor requester benchmark oplysninger fra Skatteministeriet 3 c) Skatteministeriet returnere data via WS 1 b) SKAT behandler request og fremfinder data 2 b) SKAT behandler data og opdaterer sine systmer 3 b) SKAT behandler request og fremfinder data Løsningselementet er ikke afprøvet, da forudsætningen om etablering af system til system selvangivelsesløsningen først opfyldes nu. I konsekvens heraf er det endnu ikke fastlagt, hvilke oplysninger (benchmarks), der med fordel kan stilles til rådighed for de selvstændigt erhvervsdrivende. Udvikle et koncept for tillidsfunderet kontrol med revisorer (Tax governance) Tanken er efter hollandsk forbillede - at skabe et koncept for en tillidsfunderet kontrolaftale med revisorer for virksomhedskunder, som revisor, ud fra sit kendskab til virksomheden og indbyggede krav til forretningsgange og revisorhandlinger, finder egnet til at være med. Konceptet skal forene vilje til at efterleve moms- og skatteregler hos virksomheder med revisorers professionalisme til at mindske skattegabet, sådan at SKATs kontrolressourcer kan prioriteres mod andre områder. Dette kan illustreres således: Side 16 / 25

17 Potentialet er til stede, da ca. halvdelen af virksomhederne ikke begår fejl, og da en meget stor del af resten af virksomhederne begår fejl uden nødvendigvis at have til hensigt at snyde. Konceptet skal ses som en lettelse og smidiggørelse for virksomhederne i forhold til bogføring, regnskab og angivelse til SKAT i et samspil med revisorerne. Der skal være en synliggørelse af, hvilke krav der stilles til virksomhederne. Samtidigt kan det være ny forretningsmulighed for revisorerne. Der skal udvikles et afbalanceret indhold i aftalegrundlagene, der kan tiltrække revisorer og virksomheder, sådan at virksomheder oplever en merværdi, der kan matche eventuel ekstra indsats eller en lidt højere revisorudgift. Tanker om konceptets rammer: der skal ske en godkendelse af revisorer til benyttelse af konceptet ud fra objektive kriterier, eksempelvis den aktuelle offentlige godkendelse, anvendelse system til system selvangivelsesløsningen mv. revisor udpeger de virksomheder, der kan være omfattet af konceptet og der indgås aftale mellem virksomheden og revisor der stilles krav til forretningsgange og revisorhandlinger, som virksomhederne og revisorer skal leve op til SKAT skal ikke godkende virksomhederne revisor finder egnet til at være med Ved indgivelse af selvangivelse skal det oplyses, at virksomheden er omfattet af konceptet Ambitionen skal være et samspil, der understøtter afhjælpning af tvivl og fejl, og ikke nødvendigvis give garanti for fejlfrie momsindberetninger og selvangivelser. Flere niveauer kan overvejes ud fra virksomhedernes udgangspunkt og forudsætninger, sådan at virksomhederne flytter sig i den rigtige retning, fx blive bedre til at bogføre korrekt, få udarbejdet regnskab uden uretmæssigt at tage fradrag for private udgifter mv. Tankerne bag tillidsfunderet kontrol er uddybet i et notat, der kan ses på dette link: Løsningselementet er ikke afprøvet, da SKAT først ønsker at indhøste erfaringer fra et beslægtet koncept rettet mod store selskaber. Herudover har det haft betydning, at system til system selvangivelsesløsningen tænkes at have en bærende rolle i konceptet. Side 17 / 25

18 Udvikle en on line bogføringsvejleder Tanken er et on line beslutningsstøttesystem, der på brugervenlig vis hjælper til, at indtægter og udgifter kommer ind i den erhvervsdrivendes bogføring efter deres moms- og skattemæssige behandling, bidrager til orden i den erhvervsdrivendes bogføring, fx med hensyn til, at regnskabsbilag indeholder nødvendige informationer (dokumentation), og at der sker nødvendig opdeling/opsplitning af bogføringen til at momsangivelse og udarbejde årsregnskab udfærdiges korrekt. Udgangspunktet skal være konkrete regnskabsbilag og visionen er at give specifik anvisning på kontering af bilaget ud fra et princip om just in time, just in place og just enough, dvs. i selve bogføringssituationen, når tvivlen opstår, og med kort og nødvendig anvisning. Dette kan illustreres således: Bogføringsvejlederen vil gøre det muligt for de selvstændigt erhvervsdrivende at sikre kvaliteten af moms- og skatteforhold og at leve med selv komplekse regelsæt. I projektet er der gennemført en forundersøgelse, hvor ideen er konkretiseret/kvalificeret og i en mock-up i powerpoint hvor brugerholdning er undersøgt og hvor kobling til bogføringsprogrammer er beskrevet SKAT forventer, at bogføringsvejlederen har potentiale til at forbedre grundbogføringen hos de selvstændigt erhvervsdrivende og især give effekt på de mange småfejl, som virksomhederne begår undervejs i regnskabsførelsen, og som let videreføres i angivelser til SKAT. Side 18 / 25

19 7 Dataindsamling til effektmåling 7.1 Afregningsside fejlrettelse og taksering For de involverede indkomstår er der indsamlet data om: ressourceforbrug til behandling af fejllister (fejlrettelse) for perioden januar til september (lisykode 3067) ressourceforbrug til taksering af fysiske personer for perioden august til december (lisykode 3066) Selvangivelsesperioden åbner primo marts, og selvangivelsesfristen udløber pr. 1. juli. Mangellisten trækkes medio august, og selvstændigt erhvervsdrivende, der selvangiver efter selvangivelsesfristens udløb men før dette tidspunkt får en årsopgørelse som andre, dog med et skattetillæg som følge af den for sene indgivelse. 7.2 Indsatsside udvikling i fejlprocent Der er indsamlet data om andelen af fejlbehæftede selvangivelser (fejlprocent) hos selvstændigt erhvervsdrivende i Midt- og Sydsjælland. Dataindsamlingen er sket gennem et indsatsprojekt, hvor 385 selvstændigt erhvervsdrivende med nedenstående karakteristika tilfældigt er udvalgt til kontrol af angivelser om deres erhvervsforhold (moms og skat) for indkomståret Selvangivelse er indgivet for både 2010 og 2011 (dvs. ej takseret) Momsregistreret ved udgangen af året (dvs. en aktiv virksomhed) Virksomheden ejet af indehaveren i både 2011 og 2012 Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke havde indgivet selvangivelse, er udtaget af stikprøven og erstattet af en anden tilfældigt udvalgt selvstændigt erhvervsdrivende. Det skyldes, at sådanne kontroller kan være ret ressourcekrævende, da regnskabsmaterialet kan være meget mangelfuldt. Den tilfældige udvælgelse er sket i mandtal på samlet ca virksomheder, dvs. ca. 1,25 % af selvstændige erhvervsdrivende i Midt- og Sydsjælland har indgået i den udtagne stikprøve. De 385 kontrolsager har været opdelt i 3 lige store bølger for at sikre sikkerhed i målingen, såfremt alle kontrolsager ikke blev nået. Opdelingen er sket tilfældigt, og færdiggørelse af kontrolsager i bølge 1 (129 sager) er prioriteret højest og kontrolsager i bølge 2 (128 sager) næsthøjest, sådan at kontrolsager i bølge 3 (128 sager) har haft laveste prioritet. Ved afgørelsen af, om en selvangivelse er fejlbehæftet, er anvendt samme kriterier, som bruges i SKATs compliance undersøgelser, dvs. der skal være fundet fejl om erhvervsforhold over et bestemt beløb for at selvangivelse er anset for fejlbehæftet. Side 19 / 25

20 Indsatsprojektet har ikke undersøgt den selvstændigt erhvervsdrivendes selvangivelse om private forhold (privatsfæren), og i resultatet af indsatsprojektet indgår ikke eventuelle fejl i selvangivelsen om privatsfæren. Gennemførelse af kontrollerne er sket under den målsætning, at kontrolsagerne skal kunne afsluttes med et gennemsnitligt tidsforbrug på ca. 15 timer (2 arbejdsdage). Dette er sket af ressourcemæssige årsager, da en kontrol med samme dybde som compliance kontrollerne ville lægge beslag på 4-5 gange så mange kontrolressourcer som det, der er brugt i indsatsprojektet i Midt og Sydsjælland, og af hensyn til at få et brugbart input til udvikling af konceptet for light kontroller. Som sammenligningsgrundlag og grundlag for målingen - er opgjort en fejlprocent ud fra data fra compliance undersøgelserne for selvstændigt erhvervsdrivende med samme karakteristika, som dem, der er indgået i indsatsprojektet i Midt- og Sydsjælland (dvs. ens afgrænset). Fejlprocenten for 2006, 2008 og 2010 er fremskrevet til en beregnet fejlprocent for 2011 som et udtryk for, hvad fejlprocenten kunne have været uden projektets løsninger. 8 Evalueringsanalyse 8.1 Effekt på afregningsside fejlrettelse og taksering Den gennemførte måling viser en arbejdskraftfrigørelse på 12,0 årsværk på fejlrettelse og taksering fra kalenderåret 2012 og frem, jf. nedenstående: Nulpunktsmåling (indkomståret 2009) Delmåling (indkomståret 2010) Slutmåling (indkomståret 2011) Opgjort forbrug 26,1 årsværk 18,2 årsværk 14,1 årsværk - Fejlrettelse - Taksering 8,2 årsværk 17,9 årsværk 7,9 årsværk 10,3 årsværk 6,0 årsværk 8,1 årsværk Realiseret arbejdskraftsfrigørelse 7,9 årsværk 12,0 årsværk - Fejlrettelse - Taksering 0,3 årsværk 7,6 årsværk 2,2 årsværk 9,8 årsværk Forventet arbejdskraftsfrigørelse 4,4 årsværk 9,0 årsværk - Fejlrettelse - Taksering 1,5 årsværk 2,9 årsværk 3,1 årsværk 5,9 årsværk Opfyldelsesgrad 180 % 133 % Side 20 / 25

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder Notat Koncerncentret Intern Kommunikation og Presse 13. januar 2012 Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder I perioden 2007-2009 gennemførte SKAT for første

Læs mere

SKATs nye Innovative indsatsstrategi

SKATs nye Innovative indsatsstrategi SKATs nye Innovative indsatsstrategi Direktør Steffen Normann Hansen SAS Institute seminar den 30-35 mia. 10 mia. Skattegab? Reguleringer Skat til indbetaling 765 mia. Skatteopkrævning Omkostninger til

Læs mere

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Tony.Nielsen@skat.dk Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeren har den 13. april 2010

Læs mere

Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder

Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder Dansk EvalueringSelskab, Årskonference 2010 Parallelsession 1F Tom Axlev, Chefkonsulent - Skatteministeriets koncerncenter Agenda Hvorfor effektmåling i SKAT? Målebegreber

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Juni 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs indsatsstrategi (II) (beretning nr. 13/2010) 27. maj 2014

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Standardvilkår for tilskud til projekter under lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse

Standardvilkår for tilskud til projekter under lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse Standardvilkår for tilskud til projekter under lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse 2/7 Indholdsfortegnelse: A. Indledning... 3 B. Budget... 3 C. Regnskab... 3 D. Udbetaling af tilskud

Læs mere

Standardvilkår for tilskud til projekter under lov om. Markedsmodningsfonden

Standardvilkår for tilskud til projekter under lov om. Markedsmodningsfonden Standardvilkår for tilskud til projekter under lov om Markedsmodningsfonden 2/8 Indholdsfortegnelse: A. Indledning... 3 B. Budget... 3 C. Regnskab... 3 D. Udbetaling af tilskud i projektperioden... 4 E.

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014 SELVANGIVELSE 2013 Ingen papirselvangivelser til SKAT Nyheder i forbindelse med selvangivelsen for 2013 Dette nyhedsbrev vil fortrinsvis fortælle om de nyheder, man skal være opmærksom på når der skal

Læs mere

Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen

Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen Memo Til: / Kontor: Fra: / Kontor: Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen Statsautoriseret revisor Poul Erik Nielsen / PricewaterhouseCoopers Dato: 24. oktober 2006 Vedrørende: Status vedrørende

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret revisor C, jf. revisorlovens 43, stk. 3.

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret revisor C, jf. revisorlovens 43, stk. 3. Den 16. december 2014 blev der i sag nr. 2/2014 A ApS og B ApS mod registreret revisor C afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

Regnskabsinstruks. for. provstiudvalgskasser

Regnskabsinstruks. for. provstiudvalgskasser Regnskabsinstruks for provstiudvalgskasser 1 2 1. Indledning Regnskabsinstruksen er baseret på det regel- og vejledningsgrundlag for de lokale kirkelige kasser, der findes på Folkekirkens Digitale Arbejdsplads

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om SKATs indsats i forbindelse med beskatning af indtægter fra udlejning af sommerhuse. Juni 2010

Notat til Statsrevisorerne om SKATs indsats i forbindelse med beskatning af indtægter fra udlejning af sommerhuse. Juni 2010 Notat til Statsrevisorerne om SKATs indsats i forbindelse med beskatning af indtægter fra udlejning af sommerhuse Juni 2010 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 SKATs indsats i forbindelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 275 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven

Læs mere

kendelse: Ved skrivelse af 8. april 2014 har SKAT indbragt registreret revisor Johnny Per Karleby for Revisornævnet.

kendelse: Ved skrivelse af 8. april 2014 har SKAT indbragt registreret revisor Johnny Per Karleby for Revisornævnet. Den 4. december 2014 blev der i sag nr. 32/2014 SKAT mod Registreret revisor Johnny Per Karleby afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 8. april 2014 har SKAT indbragt registreret revisor Johnny Per

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Indehaver Bernt Ranfelt

Indehaver Bernt Ranfelt RS REVI-SOFT Informationsteknologiske løsninger for revisorer Revisoft Gunnar Clausens Vej 24 A DK 8260 Viby J Danmark Indehaver Bernt Ranfelt Telefon (+45) 86 28 88 28 E-mail: info@revisoft.dk Internet:

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL i:\november-2000\skat-b-11-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÉ 13.november 2000 KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL En landsdækkende undersøgelse af aktiehandler i 1996 og 1997,

Læs mere

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012

Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 Efterlevelse af komitéens Anbefalinger for god Selskabsledelse 2012 1. Sammenfatning Komitéen for god Selskabsledelse gennemgår en gang om året et udsnit af de børsnoterede selskabers redegørelse for virksomhedsledelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af momsloven, skattekontrolloven, ligningsloven, lov om et indkomstregister og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Forslag. Lov om ændring af momsloven, skattekontrolloven, ligningsloven, lov om et indkomstregister og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige Skatteministeriet J. nr. 14-2611052 Udkast (4) Forslag til Lov om ændring af momsloven, skattekontrolloven, ligningsloven, lov om et indkomstregister og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (Udvidelse

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

SKATs fokus i 2015. v/thomas Frøbert Uddannelsesdagen 2015

SKATs fokus i 2015. v/thomas Frøbert Uddannelsesdagen 2015 SKATs fokus i 2015 v/thomas Frøbert Uddannelsesdagen 2015 2 Indledning En ikke særlig juridisk, men mere faktuel gennemgang af, hvad SKAT vil lave i 2015. Målrettet kontrol (122 navngivne og helt konkrete

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Brugervejledning til Landsbyggefondens regnskabsindberetningssystem

Brugervejledning til Landsbyggefondens regnskabsindberetningssystem LANDSBYGGEFONDEN 11. marts 2015 Brugervejledning til Landsbyggefondens regnskabsindberetningssystem (for boligorganisationer og selvejende institutioner) 2. udgave Indholdsfortegnelse 1. I 1 NDLEDNING...

Læs mere

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær.

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær. RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger mere end 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Vejledning om årsafslutningen for 2014

Vejledning om årsafslutningen for 2014 Vejledning om årsafslutningen for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Departementernes ansvar 3 1.2 Institutionernes ansvar (Navision brugere) 3 1.3 Institutionernes ansvar (øvrige brugere) 4

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 21/2013 om SKATs indsats

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Under Solen A/S. Solen 1 A 3390 Hundested. CVR nr. 26 09 76 14

Under Solen A/S. Solen 1 A 3390 Hundested. CVR nr. 26 09 76 14 Rådgivning & Revision Holsbjergvej 31-33 2620 Albertslund CVR nr. 28126131 Tlf. 43 32 81 12 Under Solen A/S Solen 1 A 3390 Hundested CVR nr. 26 09 76 14 og bilag til selvangivelsen for indkomståret 2012

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Økonomi årsberetning 2007

Økonomi årsberetning 2007 Økonomi årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering og

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Statsrevisorernes sekretariat Christiansborg 1240 København K

Statsrevisorernes sekretariat Christiansborg 1240 København K Skatteministeren Statsrevisorernes sekretariat Christiansborg 1240 København K Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Telefon 3392 3392 Fax 3314 9105 CVR-nr. 17146815 EAN-nr. 5798000033757 www.skm.dk

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Bilag 3. Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014

Bilag 3. Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014 Bilag 3 Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014 Kravspecifikation for revisorbistand til Miljøstyrelsens administration og kontrol efter pantbekendtgørelsen 1. Baggrund Det danske

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

STANDARDKONTRAKT. Kontrakt. Evaluering af byfornyelsesforsøgsprojekter om hovedgader. mellem. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

STANDARDKONTRAKT. Kontrakt. Evaluering af byfornyelsesforsøgsprojekter om hovedgader. mellem. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter STANDARDKONTRAKT Kontrakt om Evaluering af byfornyelsesforsøgsprojekter om hovedgader mellem Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og NN 1. PARTERNE Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen 05.02.2015 1 Indledning Du finder her en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet til brug ved ansøgning om tilskud under

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10

Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10 Tillæg til resultatkontrakt Vedrørende Erhvervsudvikling indenfor biomasse til energi Journalnummer: 1-33-76-24-3-10 Projektets titel På vej mod methansamfundet? - anvendelse af brint til opgradering af

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 14-2611052 Udkast (4)

Skatteministeriet J. nr. 14-2611052 Udkast (4) Skatteministeriet J. nr. 14-2611052 Udkast (4) Forslag til Lov om ændring af momsloven, skattekontrolloven, ligningsloven, lov om et indkomstregister og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (Udvidelse

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Drift, hosting, vedligeholdelse, support og servicemål

Drift, hosting, vedligeholdelse, support og servicemål Bilag 5 Drift, hosting, vedligeholdelse, support og servicemål 1. Drift Leverandøren skal levere driftsafvikling af webstatistikløsningen (systemet) i produktionsmiljøet, herunder sikre korrekt eksekvering

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Krav til licensaftale

Krav til licensaftale Krav til licensaftale Nedenstående krav, skal indarbejdes i den licensaftale der skal finde anvendelse mellem parterne. Ifald der er modstrid mellem kundens krav og øvrige bestemmelser i leveranceaftalen,

Læs mere

IT-strategi og ROI baseret på IT

IT-strategi og ROI baseret på IT IT-strategi og ROI baseret på IT Indhold Udarbejdelse af en IT-strategi Udarbejdelse af en ROI-case til ledelsen (business case) Praktisk eksempel på Case forløb 10-05-2012 EG Copyright 2 Faser i udarbejdelse

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

VEJLEDNING TIL EUNOMIAS FRIPLADSSYSTEM

VEJLEDNING TIL EUNOMIAS FRIPLADSSYSTEM April 2015 Version 01 2015 VEJLEDNING TIL EUNOMIAS FRIPLADSSYSTEM 1. Årets gang i friplads... 3 2. Adgang til Eunomia... 3 3. Forældreansøgninger... 4 3.1. Ansøgningsskemaer til forældrene... 4 3.2. Fordelingsnøgler...

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Side 1 af 6 Indsendelse af regnskabsoplysninger Sprog Dansk Dato for 08 aug 2011 10:25 offentliggørelse Resumé Hvad er nyt? Hvor fås vejledningen? I denne vejledning kan du hente hjælp til at udfylde rubrikkerne

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

kendelse: Den 7. november 2014 blev der i sag nr.107 /2013 A v/a, A personligt samt B mod statsautoriseret revisor Flemming Hansen afsagt sålydende

kendelse: Den 7. november 2014 blev der i sag nr.107 /2013 A v/a, A personligt samt B mod statsautoriseret revisor Flemming Hansen afsagt sålydende Den 7. november 2014 blev der i sag nr.107 /2013 A v/a, A personligt samt B mod statsautoriseret revisor Flemming Hansen afsagt sålydende kendelse: Senest ved mail af 16. januar 2014 har A på egne vegne

Læs mere

Den 28. oktober 2013 blev i sag nr. 86/2012. mod. Statsautoriseret revisor A. B, Registreret Revisionsaktieselskab. afsagt sålydende.

Den 28. oktober 2013 blev i sag nr. 86/2012. mod. Statsautoriseret revisor A. B, Registreret Revisionsaktieselskab. afsagt sålydende. Den 28. oktober 2013 blev i sag nr. 86/2012 C mod Statsautoriseret revisor A og B, Registreret Revisionsaktieselskab afsagt sålydende k e n d e l s e: Ved skrivelser af 5., 23. og 24. oktober 2012 har

Læs mere

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36

Keldbymagle Vindmøllelaug I/S. SE nr. 21 69 82 36 SE nr. 21 69 82 36 Årsregnskab 2008 Indholdsfortegnelse: Side: Revisionspåtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse 5 Balance - aktiver 6 Balance - passiver 6 Noter 7 og 8 Opgørelse over skattemæssige

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Bilag [nr.] Samarbejdsmodel

Bilag [nr.] Samarbejdsmodel Bilag [nr.] Samarbejdsmodel INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GENERELT... 3 2. BESTILLERS FORVENTNINGER... 3 3. FASERNE... 3 4. ORGANISATION... 4 4.1 Kontaktpersoner... 4 4.2 [Styregruppe... 4 4.3 [Styregruppe...

Læs mere

Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne. Indkomståret 2008

Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne. Indkomståret 2008 Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne Indkomståret 2008 Version 1.0 Rapporten er udarbejdet af: Koncerncentret Borger og Virksomhed Indsats og analyse Østbanegade 123 2100 København Ø +45 72 22

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere