Evaluering af projekt: Intelligent og tillidsbaseret indsats over for selvstændige erhvervsdrivende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projekt: Intelligent og tillidsbaseret indsats over for selvstændige erhvervsdrivende"

Transkript

1 Indsats 19. juni 2013 Evaluering af projekt: Intelligent og tillidsbaseret indsats over for selvstændige erhvervsdrivende Afrapportering til Fonden for Velfærdsteknologi Side 1 / 25

2 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Anbefalinger Kort beskrivelse af projektet Formål med evalueringen Evalueringsspørgsmål Sammenlignende analyse af implementeringen Projektets forandringsmodel Dataindsamling til effektmåling Afregningsside fejlrettelse og taksering Indsatsside udvikling i fejlprocent Evalueringsanalyse Effekt på afregningsside fejlrettelse og taksering Effekt på indsatsside udvikling i fejlprocent Projektøkonomi Konklusion...24 Side 2 / 25

3 1 Sammenfatning Projektet er gennemført i perioden 1. december 2009 til 31. marts Gennem teknologiinvesteringer, der først skulle identificeres og klargøres til afprøvning, har projektets målsætning været at demonstrere en arbejdskraftfrigørende effekt på 29 årsværk i arbejdet med at behandle og kontrollere selvangivelser fra selvstændigt erhvervsdrivende. Der er - i samarbejde med Copenhagen Business School (CBS) - arbejdet med en række løsningselementer, som delvist er afprøvet. Løsningselementerne bygger videre på selvangivelsen i TastSelv (SKATs selvbetjeningsmiljø), og afprøvning af dem er sket medens selvangivelsessystemet har kørt (innovation ved bricolage). Effektmæssigt er der skelnet mellem arbejde, der falder bort, fordi færre selvstændigt erhvervsdrivende kommer på fejl- og mangelliste og skal have hjælp til at få sin årsopgørelse (afregningsside), og arbejde det ikke er nødvendigt at udføre, fordi færre selvangivelser fra selvstændigt erhvervsdrivende er fejlbehæftet, dvs. faldende fejlprocent med mindre behov for kontrolaktiviteter til følge (indsatsside). På afregningsside vurderes de afprøvede løsningselementer at have en arbejdskraftfrigørende effekt på 12 årsværk. Den gennemførte måling på indsatsside viser ikke fald i fejlprocenten, og vurderingen er, at det alene med de afprøvede løsningselementer i selvangivelsen ikke er muligt at realisere målsætningen om fald i fejlprocenten over en 3 årig periode med mindst 5 procentpoint. Denne vurdering understøttes af følgende forhold, der snævert hænger sammen: Forudsætningen om at bygge ovenpå system til system selvangivelsesløsningen er ikke blevet opfyldt. Den ny selvangivelsesløsning etableres for selvangivelsen for indkomståret 2012 og frem (fra marts 2013), og det har ikke været muligt at afprøve løsningselementer knyttet hertil. Teknologiinvesteringer er ikke afprøvet i det forudsatte omfang. Af den afsatte budgetramme til teknologiinvesteringer er anvendt ca. 15 %, og det bør alt andet lige føre til mindre effekt end forudsat. Afprøvning er sket i selvangivelsen, hvor der er begrænsede muligheder for at forebygge fejl, der er sket under den løbende regnskabsførelse og videreført i opgørelser, der selvangives efter (årsregnskab og skatteopgørelse). Mange fejl selvstændigt erhvervsdrivende begår, sker i den løbende regnskabsførelse, og fejlene - som enkeltvis ofte beløbsmæssig er små - er vanskelige at ændre eller forebygge i selvangivelsesøjeblikket, hvor opgørelser til at selvangive efter er gjort færdige. Forebyggelse af disse fejl vil bedst ske under bogførin- Side 3 / 25

4 gen eller i forbindelse med færdiggørelse af årsregnskab og skatteopgørelse og altså ikke i det øjeblik, hvor de opgjorte selvangivelsestal skal indleveres til SKAT. Projektet har identificeret løsningselementer, der vurderes at have potentiale til at forebygge fejl i regnskabsførelsen hos de selvstændigt erhvervsdrivende, men de er ikke nået afprøvet. At dette ikke er sket og at teknologiinvesteringer har været mindre end forudsat - hænger sammen med behovet for at klargøre ideer til afprøvning, en årsmæssig kadence for gennemførelse af systemrettelser, afhængigheder til andre løsninger og forretningsmæssige prioriteringer i SKAT. Herudover har det haft betydning, at et resultat af en afprøvning ikke kunne foreligge inden for projektets tidshorisont. I sidste del af projektperioden er der således ikke igangsat teknologiinvesteringer. Samlet er vurderingen, at de afprøvede løsningselementer er et skridt i den rigtige retning, og et spor med ideer og potentiale til mere. Den opgjorte arbejdskraftsfrigørende effekt på 12 årsværk svarer til ca. 41 % af, hvad målsætningen har været. På et punkt har afprøvede løsningselementer både ført til arbejdskraftfrigørelse og bedre regelefterlevelse/mindre skattegab. Det er i forhold til, at færre selvstændigt erhvervsdrivende undlader at selvangive. Når selvangivelsen udebliver, skal SKAT bruge ressourcer på at få selvangivelsen ind eller at fastsætte indkomsten skønsmæssigt (taksering), ligesom skatteprovenuet er lavere end hvis der i stedet var blevet selvangivet. 2 Anbefalinger Forløbet i projektet giver grundlag for at anbefale: At der i udvikling af teknologiløsninger og arbejdsprocesser arbejdes ud fra en tillidsfunderet tilgang til brugerne At der lægges vægt på brugervenlighed ved design af teknologiløsninger, så løsningerne er nemme at bruge Ad den vej vurderes det muligt at frigøre arbejdskraft og opnå mindst lige så god kvalitet (her selvstændigt erhvervsdrivendes overholdelse af moms- og skatteregler). 3 Kort beskrivelse af projektet Projektet har haft til formål at identificere og afprøve teknologiløsninger, der - i et tillidsfunderet koncept - kan bidrage til, at selvstændige erhvervsrivende af sig selv bliver mere regelefterlevende, sådan Side 4 / 25

5 at behovet for at bruge ressourcer på at behandle og kontrollere selvangivelser fra selvstændige erhvervsdrivende gøres mindre og at andelen af fejlbehæftede selvangivelser fra selvstændige erhvervsdrivende falder med faldende skattegab og stigende skatteprovenu til følge Baggrunden for projektet var resultatet af en undersøgelse af virksomhedernes efterlevelse af moms- og skattereglerne i indkomståret 2006 (compliance undersøgelse), der viste fejl i selvangivelsen hos 45 % af de selvstændige erhvervsdrivende med et betydeligt moms- og skattegab til følge. Fra starten var fokus for teknologiløsninger selvangivelse i TastSelv med tanke på, at fejl kan forebygges i on line dialogen med den selvstændigt erhvervsdrivende ved selvangivelsens indlevering. I projektansøgningen udtrykkes det således: Den bærende idé er at nyttiggøre og dele oplysninger vedrørende virksomheden med de erhvervsdrivende, så de hjælpes til at selvangive rigtigt, og behovet for efterfølgende kontrol målrettes og minimeres. Ideen er i størst mulig omfang at flytte de opklarende kontroller frem i processen til forebyggende kontroller/ indsatser. Projektet vil afklare om fejlene til en vis grad kan afhjælpes ved at bruge allerede kendte data til at vejlede og stille spørgsmål straks ved selvangivelsen. Ideen er, at SKAT på forskellige tidspunkter får oplysninger fra og om den erhvervsdrivende. Derudover indeholder selvangivelsen allerede i dag visse nøgletal, som kan inddrages. Ved projektforlængelse (november 2010) blev fokus for teknologiløsninger udvidet til også at omfatte den supplerende digital selvangivelseskanal system til system selvangivelsesløsning - der var under etablering. Denne løsning er rettet mod selvstændigt erhvervsdrivende, der benytter revisor, da forudsætningen for at bruge den er et særligt software, der kan modtage digitale data fra SKAT og aflevere digitale data retur til SKAT. I oplægget, der lå til grund for projektforlængelsen, udtrykkes det således: Løftestangen skal være intelligente elementer indbygget i de digitale selvangivelsesløsninger og indrettet sådan, at indholdet i dem sættes ind i en ramme, der naturligt kan indpasses i arbejdstilrettelæggelsen hos revisor eller den erhvervsdrivende, og som kan bidrage til at øge deres motivation til selv at sikre rigtigere angivelse. I TastSelv vil intelligente elementer udfolde sig i skærmdialogen med revisor eller den erhvervsdrivende, og de sigter på, at eventuelle fejl og mangler udbedres, før selvangivelsen godkendes og årsopgørelsen dannes. I system til system løsningen vil revisor eller den erhvervsdrivende forud for selvangivelsestidspunktet digitalt få SKAT data overført og have mulighed for at indlægge og bruge dem i deres eget system. Selvangivelsesløsningerne er altså ikke ens, og de indeholder forskellige muligheder for at arbejde med intelligente elementer. System til system løsningen Side 5 / 25

6 lægger fx op til at arbejde med intelligente elementer allerede i dataoverførslen til revisor eller den erhvervsdrivende, ligesom den kan bruges som afsæt til etablering af et forløb efter selvangivelse har fundet sted og årsopgørelsen er dannet. Ved forlængelsen blev det endvidere tydeliggjort, at projektets målgruppe er selvstændigt erhvervsdrivende, der driver en moms- eller lønsumsafgiftsregistreret virksomhed (såkaldte ægte erhvervsdrivende), som formodes at kunne påvirkes til bedre regelefterlevelse (såkaldte medspillere) og at projektets fokusområde er regnskabsførelsen, der ligger til grund for, hvad den selvstændigt erhvervsdrivende selvangiver om sin virksomhed (virksomhedsresultat mv.). Afgrænsningen skete med baggrund i, at de moms- eller lønsumsafgiftsregistrerede selvstændigt erhvervsdrivende skal selvangive digitalt, og at de vil blive mødt af teknologiløsningerne, der afprøves selvangivelsen. Forhold, der knytter til den selvstændige erhvervsdrivendes private forhold - fx omkring lønindkomst ved siden af erhvervsvirksomheden eller fra investering i aktier mv. - har ikke været fokusområde for projektet. Projektet har arbejdet med en række løsningselementer, hvor kun en del er afprøvet. Indholdet i de enkelte løsningselementer og formålet med dem er nærmere beskrevet i punkt 6 projektets forandringsmodel. Som følge af, at løsningselementer knyttet til system til system selvangivelsesløsningen ikke har kunnet afprøves, er en del af aktiviteterne i projektets tidsplan ikke blevet gennemført. Compliance undersøgelsen for 2006 er fulgt op af nye undersøgelser for 2008 og for 2010, der bekræfter en relativ høj og stigende - andel af fejlbehæftede selvangivelser fra selvstændige erhvervsdrivende samt et moms- og skattegab på et betydelige niveau. Compliance 2006 Compliance 2008 Compliance 2010 Andel af fejlbehæftede selvangivelser alle selvstændigt erhvervsdrivende med fejl i privatsfæren indregnet 45 % 54 % 60 % Momsgab alle selvstændigt erhvervsdrivende 1,4 mia. kr. 1,6 mia. kr. 1,6 mia. kr. Skattegab alle selvstændigt erhvervsdrivende 3,6 mia. kr. 4,8 mia. kr. 4,3 mia. kr. Selvstændigt erhvervsdrivende, med vilje/uvilje til at overholde moms- og skattereglerne 92 % / 8 % 90 % / 10 % 90 % / 10 % Side 6 / 25

7 Note: De angivne tal fra compliance undersøgelsen for 2010 er foreløbige Med brug af de rette værktøjer formodes ca. 90 % af de selvstændigt erhvervsdrivende altså at kunne påvirkes til bedre regelefterlevelse. 4 Formål med evalueringen Formålet med evalueringen er: Samle op på andre løsningselementer, som projektet har arbejdet med (punkt 6) Måle og vurdere den mulige effekt af de løsningselementer, der er afprøvet (punkt 7-8) Som en del af evalueringen er der foretaget en sammenlignende analyse af implementeringen (afprøvningen), der er foregået (punkt 5.1). Ved projektstart var forventningen til arbejdskraftfrigørende effekt 25 årsværk en forventning der blev ændret til 29 årsværk, da effektmålingsplanen var gjort færdigt. Teknologiinvesteringer er foregået i Tast Selv selvangivelsen, og effektmæssigt har projektet skelnet mellem arbejdskraftfrigørelse i processer indtil årsopgørelsen til den erhvervsdrivende er dannet (afregningsside) og arbejdskraftfrigørelse i processer efter årsopgørelsen til den erhvervsdrivende er dannet (indsatsside). I effektmålingsprogrammet kommer det til udtryk således: Ressourceeffekten opgøres ud fra konkrete aktiviteter, som forventes påvirket af projektets løsning, dvs. effektopgørelsen vil tage udgangspunkt i elementer eller grupper af elementer - som løsningen vil komme til at indeholde, og med måling før og efter løsningens indførelse på de enkelte områder. Afregningsmæssigt forventes løsningen at påvirke aktiviteter med rettelse og udbedring af fejl/mangler, før årsopgørelse dannes, og effekten vil vise sig ved et lavere ressourceforbrug til udførelse af de pågældende aktiviteter. Indsatsmæssigt forventes effekten at vise sig ved færre fejlbehæftede selvangivelser med mindre behov for indsatsaktiviteter til følge. Effektmålsætningerne og det dertil hørende arbejdskraftfrigørende potentiale er i den udarbejdede effektmålingsplan sammenfattet således: Delmål (indkomståret 2010) Effektmål (indkomståret 2011) Effektmål (indkomståret 2012) Effektmål (indkomståret 2013) Arbejdskraftsfrigørelse afregningsside 4,4 årsværk 9,0 årsværk 9,0 årsværk 9,0 årsværk Arbejdskraftsfrigørelse Side 7 / 25

8 indsatsside 0 årsværk 20,0 årsværk 45,0 årsværk 65,0 årsværk I alt 4,4 årsværk 29,0 årsværk 54,0 årsværk 74,0 årsværk Målsætningen for effekt på indsatsside er udtryk for, hvad der vurderes at skulle bruges af arbejdskraft på at opnå en nedgang i andelen af fejlbehæftede selvangivelser på 5 % point over 3 år gennem almindelig bagudrettet kontrol, hvor nedgang i fejlprocenten med 1 procentpoint er beregnet til at svare til 13 årsværk. Denne beregning baserer sig på forudsætninger om, hvor mange selvstændigt erhvervsdrivende løsningselementer kan forventes at påvirke, antal erhvervsdrivende der skulle kontrolleres for at opnå samme effekt samt et gennemsnitlig tidsforbrug for at gennemføre en indsatssag. 5 Evalueringsspørgsmål Effektmålingsplanen identificerer 3 målepunkter (indikatorer) til at belyse den mulige effekt af de afprøvede løsningselementer. Der er tale om punkter, hvor der de afprøvede løsningselementers karakter taget i betragtning - forventes en vis påvirkning af arbejdskraftforbruget, og hvor det har været muligt at tilvejebringe et nulpunkt at sammenligne med. Afprøvede løsningselementer kan også have påvirket arbejdskraftforbruget på andre processer i SKAT, sådan at der ved siden af kan være både positive eller negative virkninger, som ikke er målt. De fastlagte 3 målepunkter (indikatorer) er: A. Arbejdskraftfrigørelse til fejlrettelse Fejlrettelse er en proces, der udføres for at afhjælpe fejl og mangler, der forhindrer at årsopgørelsen til den selvstændigt erhvervsdrivende kan dannes. Projektets løsningselementers sammenhæng til fejlrettelsesprocessen er: At fejlmeddelelser er lagt frem i on line dialogen med den selvstændigt erhvervsdrivende At selvangivelsen er gjort mere overskuelig og nemmere at udfylde, sådan at risikoen for fejludfyldelse er reduceret At vejledningen om udfyldelse af de enkelte selvangivelsesfelter er blevet forbedret B. Arbejdskraftfrigørelse til taksering Taksering er en proces, der gennemføres, når selvangivelsen fra den selvstændigt erhvervsdrivende udebliver. Projektets løsningselementers sammenhæng til takseringsprocessen er: Side 8 / 25

9 At de selvstændigt erhvervsdrivende mindes om pligten til at selvangive (servic omkring selvangivelsestidspunktet) At ophør af virksomhed - og dermed at personen ikke længere behøver at selvangive men direkte kan få en årsopgørelse baseret på oplysningerne SKAT har fået indberettet - har fået en mere fremtrædende placering i selvangivelsen samtidig med at vejledningen herom er blevet forbedret C. Arbejdskraftfrigørelse til indsats Indsats er en proces, der har til formål at sikre, at indholdet i angivelser til SKAT er korrekt, og et middel til at øge regelefterlevelsen, når den ikke er god nok. Færre fejlbehæftede selvangivelser fra selvstændigt erhvervsdrivende (faldende fejlprocent) reducerer behovet for indsats, sådan at indsatsressourcer i stedet kan prioriteres mod tungere regelområder og virksomheder uden vilje til at overholde moms- og skattereglerne ( modspillere ), der typisk er en større trussel mod skatteprovenuet. Sammenhængen til projektets løsningselementer er: At der er etableret sandsynlighedskontroller (pop up s) i TastSelv, fx i forhold til, hvad der er momsindberettet At ejendomsavance har fået sit eget selvangivelsesfelt, sådan det bedre kan sikres, at der ved salg af erhvervsejendom selvangives om gevinst eller tab At selvangivelsen er gjort mere overskuelig og nemmere at udfylde, sådan at risikoen for fejludfyldelse er reduceret At vejledningen om udfyldelse af de enkelte selvangivelsesfelter er blevet forbedret, og at vejledningen om fradrag for underskud (hobbyvirksomhed) er gjort tydeligere At ophør af virksomhed har fået en mere fremtrædende placering i selvangivelsen med en forbedret vejledning om, hvorledes afmelding sker 5.1 Sammenlignende analyse af implementeringen Evaluering af implementeringen er beskrevet i en rapport Implementering af tillidsbaseret regulering, der kan ses på dette link: Formålet med denne rapport er at give konkrete implementeringsanbefalinger til styrelser i den offentlige sektor med udgangspunkt i SKAT s erfaringer med tillidsbaseret regulering og kontrol. Derudover er der hentet inspiration fra husdyrreguleringen i Miljøstyrelsen (MST). Side 9 / 25

10 Som det fremgår af de to casebeskrivelser er de konkrete implementeringserfaringer ikke af en sådan fyldighed, at de i sig selv kunne danne udgangspunkt for generelle implementeringsanbefalinger. I rapporten er valgt den tilgang at se projektet som et element i SKAT s generelle strategi og trække på SKAT s samlede erfaringer. En tilsvarende tilgang er brugt i forbindelse med MST casen, hvor der trækkes på de diskussioner, der foregik i Husdyrreguleringsudvalget og i arbejdsgrupperne. Endvidere er der trukket på en række teoretiske bidrag. Rapporten er skrevet i en bred fortællende stil. Stilen er valgt for at illustrere spændvidden i de overvejelser, man skal igennem for at sikre en succesfuld implementering. Der er trukket på generelle sociologiske foreningsteorier og en række undersøgelser og detailteorier for at understøtte rapportens udsagn og konklusioner. Derudover bygger beskrivelsen på personlige tolkninger af forløbet i de to cases, der indgår i rapporten. Rapporten søger at give svar på: hvorfor der her er tale om et regimeskifte, som fordrer kulturændringer, hvorfor vi har at gøre med en institutionel implementering og ikke en projektimplementering, og hvordan det så kan gribes an Spændvidden i implementeringsovervejelserne illustreres gennem de to cases. Casen Husdyrreguleringsudvalget har fokus på implementering i et løst koblet felt, fordelen ved at organisere sig i et kooperativt set-up, nødvendigheden i at skabe væsentlighedskonsensus og samarbejdspartneres bidrag og betydning. Casen SKAT har fokus på turbulensen i implementeringskonteksten, innovationsmulighederne ved bricolage (genbrug med omtanke) og værdien ved at lade en vision styre det kulturelt betingede udviklingsforløb. Hvad enten implementeringen foregår i et løst eller fast koblet felt er anbefalingerne de samme: Gennemfør implementeringen som en institutionel implementering ikke en projektimplementering. Start med at formulere en ambitiøs vision og få den forankret hos de betydende beslutningstagere. Lad hele tiden visionen styre udviklingsretningen og sørg for en effektiv opfølgning med indbyggede effektive læringssløjfer. Argumenterne for denne fremgangsmåde er mere præcist beskrevet i rapporten. 6 Projektets forandringsmodel Udgangspunktet har fra starten været, at projektets formål ikke kan opfyldes med ét enkelt løsningselement, men at sammensætning af et mix af løsningselemen- Side 10 / 25

11 ter, der tager afsæt i og hver for sig forsøger at forebygge typer af fejl, som selvstændigt erhvervsdrivende begår, er nødvendig. Konkrete fejltyper, som SKATs compliance undersøgelser afdækker og kvantificerer, har på den måde været referenceramme og retningsgivende for løsningselementer, som projektet har arbejdet med. Aktivitet Funktion Forandring Effekt Status Sende servic s til erhvervsdrivende, der mangler at selvangive Tilskynde til, at de erhvervsdrivende opfylder deres pligt til at selvangive Færre erhvervsdrivende undlader at selvangive Faldende ressourceforbrug til taksering af erhvervsdrivendes indkomst Afprøvet - TastSelv 2010 (marts 2011) Faldende skattegab/stigende skatteprovenu Lægge fejlmeddelelser frem i skærmdialogen med de erhvervsdrivende Åbne for, at erhvervsdrivende selv kan fjerne forhindringer for, at årsopgørelsen kan dannes Færre erhvervsdrivende skal have hjælp til at udbedre fejl for at få sin årsopgørelse Faldende ressourceforbrug til fejlrettelse Afprøvet - TastSelv 2010 (marts 2011) Etablere sandsynlighedskontroller (pop up s) i TastSelv Tilskynde til, at erhvervsdrivende afklarer mulige fejl og selv retter eventuelle fejl, fx i forhold til, hvad der er momsindberettet (omsætning) Mere korrekte selvangivelser Faldende skattegab/stigende skatteprovenu Afprøvet - TastSelv 2010 (marts 2011) Ændre TastSelv selvangivelsens udseende og funktion Indrette grænseflade, så det er nemmere og mere overskueligt at selvangive rigtigt (brugervenlighed mv.) Mere korrekte selvangivelser Faldende ressourceforbrug til fejlrettelse Faldende skattegab/stigende skatteprovenu Afprøvet - TastSelv 2011 (marts 2012) Ændre i, hvilke oplysninger fra regnskabet de erhvervsdrivende skal selvangive Tilskynde til, at al moms erhvervsdrivende opgør i deres bogføring angives, og at data til udsøgning til indsats bliver af bedre kvalitet Mere korrekte momsangivelser Faldende momsgab/stigende momsprovenu Bedre data til indsatsudsøgning Ej afprøvet - forslag til ændrede oplysninger er udarbejdet Udvikle nyt kontrolværktøj ( light kontroller ) I højere grad bruge dialog med erhvervsdrivende som omdrejningspunkt for afvikling af kontrol i virksomheden Kontrol gennemføres med mindre forberedelses- og opfølgningsaktiviteter Oplevelsen af opdagelsesrisiko øges Input indsamlet kontrolformen skal færdigudvikles Side 11 / 25

12 Etablere benchmarks ovenpå system til system selvangivelsesløsningen Berige og gøre data - fx i form af økonomiske nøgletal tilgængelige for erhvervsdrivende (genbrug af data) Mere retvisende regnskaber, der ligger til grund for erhvervsdrivendes moms- og selvangivelser Faldende moms- og skattegab/stigende moms- og skatteprovenu Ej afprøvet - selvangivelseskanalen skal først etableres Udvikle et koncept for tillidsbaseret kontrol med revisorer (tax governance) Gøre revisorer til omdrejningspunkt for et samspil, der tilskynder til, at angivelser er rigtige ved indgivelsen (styrke kontrolkæde) Mere korrekte momsog selvangivelser Faldende moms- og skattegab/stigende moms- og skatteprovenu Faldende behov for efterfølgende kontrol Ej afprøvet afventer erfaringer fra beslægtet projekt mod store selskaber Udvikle en on line bogføringsvejleder Hjælpe til, at indtægter og udgifter kommer ind i erhvervsdrivendes bogføring efter deres moms- og skattemæssige behandling Færre fejl i grundføringen, der ligger til grund for erhvervsdrivendes moms- og selvangivelser Faldende moms- og skattegab/stigende moms- og skatteprovenu Ej afprøvet - ideen er kvalificeret og samspil med regnskabssystemer er beskrevet Sende servic s om pligten til at selvangive Ved løsningselementet sendes en mail 1 uge før og 1 uge efter selvangivelsesfristens udløb til erhvervsdrivende, der endnu ikke har selvangivet. Tanken er, at mailpåmindelsen skal skubbe på, at der bliver selvangivet, sådan at den selvstændigt erhvervsdrivende kan spare skattetillæg, og sådan at færre erhvervsdrivende skal have deres indkomst takseret af SKAT. Færre takseringer fører tillige til reduktion af skattegabet og den betydelig fejlkilde dette område udgør. Lægge fejlmeddelelser frem i skærmdialogen På rubrikniveau indeholder selvangivelsessystemet en række valideringer og kontroller, der skal sikre, at de nødvendige oplysninger for at danne årsopgørelsen er til stede, ligesom kontrollerne sikrer, at beløb den selvstændigt erhvervsdrivende oplyser ikke logisk er i modstrid med skattelovgivningen. Tanken er at gøre det synligt i skærmdialogen, hvis der er hindringer for, at årsopgørelsen kan dannes, sådan at den selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at udbedre manglen og få sin årsopgørelse uden at hjælp fra medarbejdere i SKAT er nødvendig. Etablere sandsynlighedskontroller i TastSelv Side 12 / 25

13 Tanken er at søge at udnytte sammenhængen, der skal være mellem virksomhedens nettoomsætning og hvad der kan beregnes som omsætning efter virksomhedens angivelse af salgsmoms, og hvor der hvis virksomheden ikke har momsfrie aktiviteter i de fleste tilfælde bør være overensstemmelse. Sammenhængen er endvidere brugt til at kontrollere, at der når omsætningen overstiger kr. selvangives oplysninger fra virksomhedens årsregnskab til udsøgningsbrug i SKAT. Udfordringen med sandsynlighedskontroller er, at de bør ramme problemområdet så præcist som muligt, så de ikke opleves som irriterende og overflødige beskeder i processen frem mod, at den selvstændigt erhvervsdrivende kan få sin årsopgørelse og en kvittering for, at der er selvangivet, og at det er sket til tiden. Beregnet momsomsætning skal ikke altid stemme med virksomhedens omsætning, og der er kommet irritationsreaktioner i anledning af de afprøvede sandsynlighedskontroller. Indtil videre er sandsynlighedskontrollerne fastholdt, men SKAT vil revurdere dem, når regnskabsoplysningerne de inddrager næste gang skal ændres. Ændre TastSelv selvangivelsens udseende og funktion Tanken er, at en mere forståelig og overskuelig selvangivelse gør det lettere at aflevere oplysningerne, sådan at den selvstændigt erhvervsdrivende ikke glemmer at udfylde oplysninger, der forventes selvangivet, og sådan at fejlindtastninger undgås. Det bærende i den nye TastSelv selvangivelse er en sammenhængende visning af: Selvangivelsesrubrikker med indgået indberetninger fra 3. mand (om lønindkomst, modtagne honorarer, renteindtægter/-udgifter, ydede gaver til almennyttegige foreninger, kontingent til faglige foreninger etc.) Vigtige og ofte brugte rubrikker til at selvangive om erhvervsvirksomheden (virksomhedsresultat mv.) sådan at øvrige og sjældnere brugte selvangivelsesrubrikker kommer til syne og gemmes væk igen via en fold ud/fold ind funktion og en rubrikstyring, der gør selvangivelsen mere individuel. Projektet har spurgt FSR om, hvordan de bedømmer den nye TastSelv selvangivelse, og har fået følgende tilbagemelding: "I FSR - danske revisorer er det ændrede udseende af de selvstændige erhvervsdrivendes TastSelv selvangivelse, blevet godt modtaget. Den forudgående dialog vi har haft med SKAT, inden udseende på TastSelv selvangivelsen blev offentlig tilgængelig, har vist at være yderst frugtbar idet medlemmerne i FSR - danske revisorer har været meget tilfredse med det endelige slutresultat. Side 13 / 25

14 Vi har udelukkende modtaget positive tilkendegivelser fra vores medlemmer. Dette understreger vigtigheden i, at en forudgående dialog med SKATs interessenter vedrørende SKATs digitale løsninger medvirker til, at slutproduktet bliver optimalt i forhold til slutbrugerne." Som led i ændringen af TastSelv selvangivelsen blev der i fælleskab med FSR udarbejdet en information, der forud blev bragt i et nyhedsbrev til medlemmerne af FSR. Ændre i, hvilke oplysninger fra regnskabet de erhvervsdrivende skal selvangive Compliance undersøgelserne viser, at selvstændigt erhvervsdrivende i betydeligt omfang undlader at angive hele den moms de opgør i deres bogføring (samlet ca. 250 mio. kr. ifølge compliance undersøgelsen for 2008). Tanken er at ændre i, hvad de selvstændigt erhvervsdrivende skal selvangive fra deres årsregnskab, og derigennem etablere et grundlag for, at SKATs systemer kan kontrollere, om årsregnskabets skyldige moms svarer til, hvad den selvstændigt erhvervsdrivende skylder i moms efter sine indgivne momsangivelser, eller om der i virksomheden kan være bogført mere moms end angivet til SKAT. Ved uoverensstemmelser er tanken at opfordre den selvstændigt erhvervsdrivende til at undersøge, om virksomhedens moms er angivet korrekt, og for at denne undersøgelse er nem at udføre - sikre den erhvervsdrivende let adgang til oplysningerne fra sine momsangivelser. Målet er at motivere selvstændigt erhvervsdrivende til selv at efterangive eventuelt manglende oplyst moms, og - for selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke reagerer på informationen om mulig fejl i virksomhedens angivelse af moms at få et grundlag for målrettet at følge op fra SKATs side. Der er udarbejdet et forslag til ændrede selvangivelsesoplysninger, som medtager andre ændringer, der kan øge kvaliteten i SKATs data om de selvstændigt erhvervsdrivendes regnskab og generelt forbedre SKAT udsøgningsmuligheder. Forslaget er ikke afprøvet dels fordi det skal samordnes med tilsvarende problemstillinger for selskaber og dels fordi ændring i, hvad virksomhederne skal selvangive fra deres årsregnskab, involverer en længerevarende proces med høring af erhvervslivet og Skatterådet. Udvikle et koncept for light kontroller Tanken er en kontrolform, der fokuserer på dialogen med den selvstændigt erhvervsdrivende og lader dialogen bestemme, hvilke dele af regnskabsmaterialet der kontrolleres, hvornår kontrolaktiviteter afsluttes og Side 14 / 25

15 hvorledes eventuelle fejl rettes og gerne i enighed med den selvstændigt erhvervsdrivende, så behovet for efterfølgende arbejdsprocesser minimeres. Kontrolformen tænkes at afspejle, at mange virksomheder er relativt små, og at de enkeltvis har overskuelige moms- og skatteforhold. Målet er at reducere behovet for arbejdskraft specielt til forberedelses- og afslutningsaktiviteter og synliggøre mere af SKATs indsatsarbejde over for virksomhederne, sådan at oplevelsen af opdagelsesrisiko øges og effekten af digitale løsningselementer, der skal få virksomhederne til af sig selv at blive mere regelefterlevende, forstærkes. Kontrolformen skal udnytte, at de fleste virksomheder kan påvirkes til bedre egenkontrol og regelefterlevelse. Input til kontrolformen er skabt gennem indsatsprojektet i Midt og Sydsjælland, der har kontrolleret udvalgte selvstændigt erhvervsdrivende og indsamlet data om fejlprocent til projektets effektmåling på indsatsside. Arbejdstitlen for gennemførelse af kontrollerne har været Audit By Talking for at få fokus rettet hen mod dialogen med den selvstændigt erhvervsdrivende. Ved kontrollerne har indsatsmedarbejderne støttet sig til et interview skema, hvor svarene giver et billede af virksomheden og områder, hvor der eventuelt kan være fejl. I nogle tilfælde har indsatsmedarbejderen oplevet, at den selvstændigt erhvervsdrivende selv har peget på mulige fejl, sådan at fejl følgelig er rettet i enighed med den erhvervsdrivende. Etablere benchmarks ovenpå system til system selvangivelsesløsningen Tanken er at supplere system til system selvangivelsesløsningen med et forløb efter selvangivelsen er indgivet, sådan at den selvstændigt erhvervsdrivende kan få oplysninger om, hvorledes virksomheden udvikler sig, og hvordan virksomheden ligger i forhold til andre virksomheder i samme branche for at motivere til, at den selvstændigt erhvervsdrivende gør mere for, at indholdet i angivelser til SKAT er korrekt. Sammenhængen til system til system selvangivelsesløsningen kan illustreres således: Side 15 / 25

16 R75 oplysninger Selvangivelse Benchmark Revisor applikation Revisor applikation Revisor applikation workflow workflow workflow 1 a) Data fra Skatteministeriet requestes fra Revisor applikationen via en webservice 1 c) Skatteministeriet returnere data via WS 2 a) Revisor sender selvangivelseoplysninger til Skatteministeriet 2 c) Skatteministeriet returnere en kvittering via WS 3 a) Revisor requester benchmark oplysninger fra Skatteministeriet 3 c) Skatteministeriet returnere data via WS 1 b) SKAT behandler request og fremfinder data 2 b) SKAT behandler data og opdaterer sine systmer 3 b) SKAT behandler request og fremfinder data Løsningselementet er ikke afprøvet, da forudsætningen om etablering af system til system selvangivelsesløsningen først opfyldes nu. I konsekvens heraf er det endnu ikke fastlagt, hvilke oplysninger (benchmarks), der med fordel kan stilles til rådighed for de selvstændigt erhvervsdrivende. Udvikle et koncept for tillidsfunderet kontrol med revisorer (Tax governance) Tanken er efter hollandsk forbillede - at skabe et koncept for en tillidsfunderet kontrolaftale med revisorer for virksomhedskunder, som revisor, ud fra sit kendskab til virksomheden og indbyggede krav til forretningsgange og revisorhandlinger, finder egnet til at være med. Konceptet skal forene vilje til at efterleve moms- og skatteregler hos virksomheder med revisorers professionalisme til at mindske skattegabet, sådan at SKATs kontrolressourcer kan prioriteres mod andre områder. Dette kan illustreres således: Side 16 / 25

17 Potentialet er til stede, da ca. halvdelen af virksomhederne ikke begår fejl, og da en meget stor del af resten af virksomhederne begår fejl uden nødvendigvis at have til hensigt at snyde. Konceptet skal ses som en lettelse og smidiggørelse for virksomhederne i forhold til bogføring, regnskab og angivelse til SKAT i et samspil med revisorerne. Der skal være en synliggørelse af, hvilke krav der stilles til virksomhederne. Samtidigt kan det være ny forretningsmulighed for revisorerne. Der skal udvikles et afbalanceret indhold i aftalegrundlagene, der kan tiltrække revisorer og virksomheder, sådan at virksomheder oplever en merværdi, der kan matche eventuel ekstra indsats eller en lidt højere revisorudgift. Tanker om konceptets rammer: der skal ske en godkendelse af revisorer til benyttelse af konceptet ud fra objektive kriterier, eksempelvis den aktuelle offentlige godkendelse, anvendelse system til system selvangivelsesløsningen mv. revisor udpeger de virksomheder, der kan være omfattet af konceptet og der indgås aftale mellem virksomheden og revisor der stilles krav til forretningsgange og revisorhandlinger, som virksomhederne og revisorer skal leve op til SKAT skal ikke godkende virksomhederne revisor finder egnet til at være med Ved indgivelse af selvangivelse skal det oplyses, at virksomheden er omfattet af konceptet Ambitionen skal være et samspil, der understøtter afhjælpning af tvivl og fejl, og ikke nødvendigvis give garanti for fejlfrie momsindberetninger og selvangivelser. Flere niveauer kan overvejes ud fra virksomhedernes udgangspunkt og forudsætninger, sådan at virksomhederne flytter sig i den rigtige retning, fx blive bedre til at bogføre korrekt, få udarbejdet regnskab uden uretmæssigt at tage fradrag for private udgifter mv. Tankerne bag tillidsfunderet kontrol er uddybet i et notat, der kan ses på dette link: Løsningselementet er ikke afprøvet, da SKAT først ønsker at indhøste erfaringer fra et beslægtet koncept rettet mod store selskaber. Herudover har det haft betydning, at system til system selvangivelsesløsningen tænkes at have en bærende rolle i konceptet. Side 17 / 25

18 Udvikle en on line bogføringsvejleder Tanken er et on line beslutningsstøttesystem, der på brugervenlig vis hjælper til, at indtægter og udgifter kommer ind i den erhvervsdrivendes bogføring efter deres moms- og skattemæssige behandling, bidrager til orden i den erhvervsdrivendes bogføring, fx med hensyn til, at regnskabsbilag indeholder nødvendige informationer (dokumentation), og at der sker nødvendig opdeling/opsplitning af bogføringen til at momsangivelse og udarbejde årsregnskab udfærdiges korrekt. Udgangspunktet skal være konkrete regnskabsbilag og visionen er at give specifik anvisning på kontering af bilaget ud fra et princip om just in time, just in place og just enough, dvs. i selve bogføringssituationen, når tvivlen opstår, og med kort og nødvendig anvisning. Dette kan illustreres således: Bogføringsvejlederen vil gøre det muligt for de selvstændigt erhvervsdrivende at sikre kvaliteten af moms- og skatteforhold og at leve med selv komplekse regelsæt. I projektet er der gennemført en forundersøgelse, hvor ideen er konkretiseret/kvalificeret og i en mock-up i powerpoint hvor brugerholdning er undersøgt og hvor kobling til bogføringsprogrammer er beskrevet SKAT forventer, at bogføringsvejlederen har potentiale til at forbedre grundbogføringen hos de selvstændigt erhvervsdrivende og især give effekt på de mange småfejl, som virksomhederne begår undervejs i regnskabsførelsen, og som let videreføres i angivelser til SKAT. Side 18 / 25

19 7 Dataindsamling til effektmåling 7.1 Afregningsside fejlrettelse og taksering For de involverede indkomstår er der indsamlet data om: ressourceforbrug til behandling af fejllister (fejlrettelse) for perioden januar til september (lisykode 3067) ressourceforbrug til taksering af fysiske personer for perioden august til december (lisykode 3066) Selvangivelsesperioden åbner primo marts, og selvangivelsesfristen udløber pr. 1. juli. Mangellisten trækkes medio august, og selvstændigt erhvervsdrivende, der selvangiver efter selvangivelsesfristens udløb men før dette tidspunkt får en årsopgørelse som andre, dog med et skattetillæg som følge af den for sene indgivelse. 7.2 Indsatsside udvikling i fejlprocent Der er indsamlet data om andelen af fejlbehæftede selvangivelser (fejlprocent) hos selvstændigt erhvervsdrivende i Midt- og Sydsjælland. Dataindsamlingen er sket gennem et indsatsprojekt, hvor 385 selvstændigt erhvervsdrivende med nedenstående karakteristika tilfældigt er udvalgt til kontrol af angivelser om deres erhvervsforhold (moms og skat) for indkomståret Selvangivelse er indgivet for både 2010 og 2011 (dvs. ej takseret) Momsregistreret ved udgangen af året (dvs. en aktiv virksomhed) Virksomheden ejet af indehaveren i både 2011 og 2012 Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke havde indgivet selvangivelse, er udtaget af stikprøven og erstattet af en anden tilfældigt udvalgt selvstændigt erhvervsdrivende. Det skyldes, at sådanne kontroller kan være ret ressourcekrævende, da regnskabsmaterialet kan være meget mangelfuldt. Den tilfældige udvælgelse er sket i mandtal på samlet ca virksomheder, dvs. ca. 1,25 % af selvstændige erhvervsdrivende i Midt- og Sydsjælland har indgået i den udtagne stikprøve. De 385 kontrolsager har været opdelt i 3 lige store bølger for at sikre sikkerhed i målingen, såfremt alle kontrolsager ikke blev nået. Opdelingen er sket tilfældigt, og færdiggørelse af kontrolsager i bølge 1 (129 sager) er prioriteret højest og kontrolsager i bølge 2 (128 sager) næsthøjest, sådan at kontrolsager i bølge 3 (128 sager) har haft laveste prioritet. Ved afgørelsen af, om en selvangivelse er fejlbehæftet, er anvendt samme kriterier, som bruges i SKATs compliance undersøgelser, dvs. der skal være fundet fejl om erhvervsforhold over et bestemt beløb for at selvangivelse er anset for fejlbehæftet. Side 19 / 25

20 Indsatsprojektet har ikke undersøgt den selvstændigt erhvervsdrivendes selvangivelse om private forhold (privatsfæren), og i resultatet af indsatsprojektet indgår ikke eventuelle fejl i selvangivelsen om privatsfæren. Gennemførelse af kontrollerne er sket under den målsætning, at kontrolsagerne skal kunne afsluttes med et gennemsnitligt tidsforbrug på ca. 15 timer (2 arbejdsdage). Dette er sket af ressourcemæssige årsager, da en kontrol med samme dybde som compliance kontrollerne ville lægge beslag på 4-5 gange så mange kontrolressourcer som det, der er brugt i indsatsprojektet i Midt og Sydsjælland, og af hensyn til at få et brugbart input til udvikling af konceptet for light kontroller. Som sammenligningsgrundlag og grundlag for målingen - er opgjort en fejlprocent ud fra data fra compliance undersøgelserne for selvstændigt erhvervsdrivende med samme karakteristika, som dem, der er indgået i indsatsprojektet i Midt- og Sydsjælland (dvs. ens afgrænset). Fejlprocenten for 2006, 2008 og 2010 er fremskrevet til en beregnet fejlprocent for 2011 som et udtryk for, hvad fejlprocenten kunne have været uden projektets løsninger. 8 Evalueringsanalyse 8.1 Effekt på afregningsside fejlrettelse og taksering Den gennemførte måling viser en arbejdskraftfrigørelse på 12,0 årsværk på fejlrettelse og taksering fra kalenderåret 2012 og frem, jf. nedenstående: Nulpunktsmåling (indkomståret 2009) Delmåling (indkomståret 2010) Slutmåling (indkomståret 2011) Opgjort forbrug 26,1 årsværk 18,2 årsværk 14,1 årsværk - Fejlrettelse - Taksering 8,2 årsværk 17,9 årsværk 7,9 årsværk 10,3 årsværk 6,0 årsværk 8,1 årsværk Realiseret arbejdskraftsfrigørelse 7,9 årsværk 12,0 årsværk - Fejlrettelse - Taksering 0,3 årsværk 7,6 årsværk 2,2 årsværk 9,8 årsværk Forventet arbejdskraftsfrigørelse 4,4 årsværk 9,0 årsværk - Fejlrettelse - Taksering 1,5 årsværk 2,9 årsværk 3,1 årsværk 5,9 årsværk Opfyldelsesgrad 180 % 133 % Side 20 / 25

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder Notat Koncerncentret Intern Kommunikation og Presse 13. januar 2012 Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder I perioden 2007-2009 gennemførte SKAT for første

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Januar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Januar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs indsatsstrategi (II) (beretning nr. 13/2010) 7. januar

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Tony.Nielsen@skat.dk Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeren har den 13. april 2010

Læs mere

Februar Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II)

Februar Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling) Beretning nr. 13 Rigsrevisors notat af 31. januar 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Februar 2012 RIGSREVISORS NOTAT

Læs mere

Vejledning til ansøgning til pulje til medicingennemgang

Vejledning til ansøgning til pulje til medicingennemgang Vejledning til ansøgning til pulje til medicingennemgang Hvilke oplysninger skal ansøgningen indeholde? Vedlagte ansøgningsskema, projektbeskrivelsesskema og budgetskemaer udfyldes elektronisk ved indskrivning

Læs mere

43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088.

43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 155 Offentligt Notat Koncerncentret Borger og virksomhed Indsats og analyse 23. august 2012 Borgerne oplever øget risiko for at blive opdaget

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder

Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder April 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 6/2015 om

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder

Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder September 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs kontrolindsats over for

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Den kønsmæssige sammensætning

Den kønsmæssige sammensætning Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen Opfølgning på reglerne om måltal og politikker Regnskabsåret 2017 December 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Metode 3 3. Efterlevelse af lovkravet 4

Læs mere

SKATs nye Innovative indsatsstrategi

SKATs nye Innovative indsatsstrategi SKATs nye Innovative indsatsstrategi Direktør Steffen Normann Hansen SAS Institute seminar den 30-35 mia. 10 mia. Skattegab? Reguleringer Skat til indbetaling 765 mia. Skatteopkrævning Omkostninger til

Læs mere

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd

Notat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder

Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder Effektmåling ændrer SKATs arbejdsmetoder Dansk EvalueringSelskab, Årskonference 2010 Parallelsession 1F Tom Axlev, Chefkonsulent - Skatteministeriets koncerncenter Agenda Hvorfor effektmåling i SKAT? Målebegreber

Læs mere

Indsatsstrategi. Steffen Normann Hansen, Direktør, Produktion og Styring. Seminar hos SAS Institute, København d. 24.

Indsatsstrategi. Steffen Normann Hansen, Direktør, Produktion og Styring. Seminar hos SAS Institute, København d. 24. Steffen Normann Hansen, Direktør, Produktion og Styring Seminar hos SAS Institute, København d. 24. september 2009 Kort om SKAT og fusionen SKAT er resultatet af fusionen mellem Told-Skat og de kommunale

Læs mere

Skats plan for kontrol i 2017

Skats plan for kontrol i 2017 - 1 Skats plan for kontrol i 2017 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skat udarbejder hvert år en oversigt over de kontrolaktiviteter, som Skat har planlagt at gennemføre i løbet af året. Aktivitetsplanen

Læs mere

Morgenseminar i SAS Institute 4. november SKATs Risikobaserede kontroller af lønmodtagere m.v.

Morgenseminar i SAS Institute 4. november SKATs Risikobaserede kontroller af lønmodtagere m.v. Morgenseminar i SAS Institute 4. november 2016 SKATs Risikobaserede kontroller af lønmodtagere m.v. Søren Pedersen Indsatsplanlægning og -analyse Indsatsanalyse SKATs SLS-P system Et internt risiko identificerings

Læs mere

Med henvisning til analysen Mistede oplysninger. i forbindelse med fravalg af revision Analyse af

Med henvisning til analysen Mistede oplysninger. i forbindelse med fravalg af revision Analyse af Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 528 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0688376 Indsats Samrådsspørgsmål AJ og AK - Tale til besvarelse af spørgsmål AJ og AK den 14. juni 2016

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet. Juni 2009

Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet. Juni 2009 Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet Juni 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 SKATs anvendelse af bagatel-

Læs mere

Notat. Evaluering af et projekt

Notat. Evaluering af et projekt Notat Nov. 2011 Evaluering af et projekt Formål Ved afslutning af projekter i regi af Fonden for Velfærdsteknologi, skal der udarbejdes en evalueringsrapport som blandt andet beskriver de i projektet opnåede

Læs mere

Skats plan for kontrol af virksomheder i 2017

Skats plan for kontrol af virksomheder i 2017 - 1 Skats plan for kontrol af virksomheder i 2017 Skat udarbejder hvert år en oversigt over de kontrolaktiviteter, som Skat har planlagt at gennemføre i løbet af året. Aktivitetsplanen for 2017 er blevet

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

Vejledning til ansøgning for

Vejledning til ansøgning for Vejledning til ansøgning for Lokale og landsdækkende aktiviteter skal understøtte et demensvenligt samfund Ansøgningsskemaet udfyldes elektronisk ved indskrivning i fil fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler Forår 2019 Efterskoleforeningen administrerer på vegne af Undervisningsministeriet en årlig pulje til forsøgsog udviklingsarbejde

Læs mere

Flere virksomheder tror, de kan slippe afsted med at snyde med skat og sort arbejde

Flere virksomheder tror, de kan slippe afsted med at snyde med skat og sort arbejde 1 Flere virksomheder tror, de kan slippe afsted med at snyde med skat og sort arbejde Nye tal fra SKAT viser et drastisk fald i andelen af virksomheder, der oplever en reel risiko for at blive opdaget

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet

Læs mere

Revisorbranchens Ekspertpanel. Skat

Revisorbranchens Ekspertpanel. Skat Revisorbranchens Ekspertpanel Skat Juni 2 Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat Stor viden om skattemæssige forhold er et af de statsautoriserede revisorers varemærke. FSR har på den baggrund spurgt Revisorbranchens

Læs mere

SKATs Indsatsstrategi

SKATs Indsatsstrategi Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 17 Offentligt SKATs Skatteudvalget 25. oktober 2006 OECD - model SKAT arbejder sammen med skattevæsener i OECD-regi for at skabe fokus på hvordan man kan øge regelefterlevelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning:

Vejledning til ansøgning: Vejledning til ansøgning: Puljen for bedre mad til ældre i eget hjem Ansøgningsfrist: d. 1. juni 2017 kl.12.00 Ansøgningsskema sendes udfyldt og underskrevet til Sundheds- og Ældreministeriet sum@sum.dk

Læs mere

CAKIs miniguide til skat

CAKIs miniguide til skat 1 CAKIs miniguide til Skat Kilde: Skat.dk Når du driver virksomhed, bør du orientere dig i de regler for beskatning, der findes i Danmark. Som selvstændig inden for de kunstneriske fag er der sandsynlighed

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. september 2014 J.nr. 14-2611052 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af momsloven, skattekontrolloven

Læs mere

Skattegab og indsatsstrategi

Skattegab og indsatsstrategi Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 10/02/2012 - Vedlagt plancher) SAU alm. del Bilag 122 Offentligt Skattegab og indsatsstrategi 17. januar 2012 Ved Niels Anker Jørgensen Side 1, februar 2012 Skattegabet

Læs mere

Når jeres INTERREG-projekt går ind i slutfasen, skal den afsluttende afrapportering forberedes. Denne guide skal være en hjælp til forberedelserne.

Når jeres INTERREG-projekt går ind i slutfasen, skal den afsluttende afrapportering forberedes. Denne guide skal være en hjælp til forberedelserne. VEJLEDNING VEDRØRENDE AFSLUTNING AF ET PROJEKT Når jeres INTERREG-projekt går ind i slutfasen, skal den afsluttende afrapportering forberedes. Denne guide skal være en hjælp til forberedelserne. Projektperiode

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål 160 alm. del stillet af udvalget den 12. december

Besvarelse af spørgsmål 160 alm. del stillet af udvalget den 12. december Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - Bilag 163 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVSMINISTEREN 11. marts 2019 Besvarelse af spørgsmål 160 alm. del stillet af udvalget den

Læs mere

Rapport vedrørende kontrol af Uber-chauffører, Indkomstårene 2014 og 2015 Opdateret januar 2018

Rapport vedrørende kontrol af Uber-chauffører, Indkomstårene 2014 og 2015 Opdateret januar 2018 Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 345 Offentligt Rapport vedrørende kontrol af Uber-chauffører, Indkomstårene 2014 og 2015 Opdateret januar 2018 Indhold Rapport vedrørende kontrol

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

1. Overordnede bemærkninger

1. Overordnede bemærkninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 21. januar 2014 Høringskommentarer vedrørende engangsregistrering af selskabers m.v. underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

Effektiviseringsstrategi

Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Case til opgaven: Evaluering som belutningsmodel for forandring. Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring.

Case til opgaven: Evaluering som belutningsmodel for forandring. Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring. Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring. Palle Ragn 1/6 Introduktion til casen Casen beskriver et forløb for implementering af et system for en af Stibo s kunder. Efter casen har

Læs mere

Vejledning til ansøgning for

Vejledning til ansøgning for Vejledning til ansøgning for Rådgivnings- og aktivitetscentre til mennesker med demens og deres pårørende, herunder yngre med demens Ansøgningsskemaet udfyldes elektronisk ved indskrivning i fil fra Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Kvalitet i selvangivelsen

Kvalitet i selvangivelsen Kvalitet i selvangivelsen Revisordøgnet - 2013 Niels Anker Jørgensen Kontorchef SKAT Indsatsanalyse 26. september 2013 Hvordan opgøres regelefterlevelsen? Side 2 Omfanget af undersøgelsen for 2010 I undersøgelsen

Læs mere

VALG Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? FSR survey Juni

VALG Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? FSR survey Juni Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? VALG 2015 FSR survey Juni 2015 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes

Læs mere

FRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart

FRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart FRA IDE TIL AFTALE Her finder I inspiration til, hvordan I med udgangspunkt i en løs idé kan arbejde jer hen imod en aftale om resultatløn. I skal blive klar på jeres formål. I skal formulere mål og målemetoder.

Læs mere

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse)

Holbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse) Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2014-2018 Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse) Indhold 1. Baggrund... 3 2. Opbygning... 3 3. Forretningsmæssige målsætninger... 4 4. Vision, pejlemærker

Læs mere

Stærkere skattekontrol, styrket vejledning

Stærkere skattekontrol, styrket vejledning Stærkere skattekontrol, styrket vejledning En styrket skattekontrol 1 Stærkere skattekontrol, styrket vejledning Initiativer til bedre regelefterlevelse på skatteområdet Styrket kontrol og vejledning af

Læs mere

SKAT s plan for kontrolaktiviteter i personer

SKAT s plan for kontrolaktiviteter i personer - 1 SKAT s plan for kontrolaktiviteter i 2016 - personer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har for nylig offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2016. I planen

Læs mere

Skats Aktivitetsplan for 2014 virksomheder

Skats Aktivitetsplan for 2014 virksomheder - 1 - Skats Aktivitetsplan for 2014 virksomheder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Hvert år udarbejder Skat en plan for årets aktiviteter. Her kan privatpersoner og virksomheder orientere

Læs mere

Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S)

Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S) Kommunaludvalget 2009-10 KOU alm. del Svar på Spørgsmål 126 Offentligt Talepapir J.nr. 09/02011 Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S) Svar på spørgsmål O Hvad er ministerens holdning

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

Aktstykke nr. 108 Folketinget Afgjort den 8. juni Skatteministeriet. København, den 30. maj 2017.

Aktstykke nr. 108 Folketinget Afgjort den 8. juni Skatteministeriet. København, den 30. maj 2017. Aktstykke nr. 108 Folketinget 2016-17 Afgjort den 8. juni 2017 108 Skatteministeriet. København, den 30. maj 2017. a. Skatteministeriet orienterer hermed om driften og effekterne af it-projektet Digitalisering

Læs mere

Vedrørende lov nr. 1441 af 22. december 2004 om digitalisering af regnskabsoplysninger mv. (L 31, folketingsåret 2004/05, 1. samling).

Vedrørende lov nr. 1441 af 22. december 2004 om digitalisering af regnskabsoplysninger mv. (L 31, folketingsåret 2004/05, 1. samling). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 36 Offentligt Journal nr. 06-095022 Dato: 22. november 2006 Til Folketingets Skatteudvalg Vedrørende lov nr. 1441 af 22. december 2004 om digitalisering af regnskabsoplysninger

Læs mere

Notat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen

Notat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni

Læs mere

DANMARK SKATTEMÆSSIGE OVERVEJELSER VEDRØRENDE KORTTIDSUDLEJNING

DANMARK SKATTEMÆSSIGE OVERVEJELSER VEDRØRENDE KORTTIDSUDLEJNING Denne vejledning er udarbejdet af et uafhængigt tredjeparts revisionsselskab Januar 2019 DANMARK SKATTEMÆSSIGE OVERVEJELSER VEDRØRENDE KORTTIDSUDLEJNING Nedenstående er en vejledning, der kan hjælpe dig

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsknings- og informationsprojekter fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold 1. Forsknings- og informationsprojekternes formål og karakter... 3 1.1. Hvad kan der ydes tilskud til?...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsatsstrategi (II) Juni 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs indsatsstrategi (II) (beretning nr. 13/2010) 27. maj 2014

Læs mere

Vejledning til ansøgning for

Vejledning til ansøgning for Vejledning til ansøgning for Flere og meningsfulde dag- og aflastningstilbud samt støtte til yngre med demens Ansøgningsskemaet udfyldes elektronisk ved indskrivning i fil fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A307/05

RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A307/05 RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A307/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om selskabsligningen (beretning nr. 16/01) 1. I mit notat til statsrevisorerne af

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1

ODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service

Læs mere

VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR

VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR Guldborgsund Kommune Økonomi og It, Styringsenheden 10. februar 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 FORARBEJDE TIL

Læs mere

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken

Læs mere

Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne

Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del Bilag 92 Offentligt Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne Indkomståret 2014 Rapporten er udarbejdet af: Indsats Indsatsplanlægning og -analyse Indsatsanalyse

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek, midler til fremme af DDB

Danskernes Digitale Bibliotek, midler til fremme af DDB Danskernes Digitale Bibliotek, midler til fremme af DDB Vejledning, august 2013 Indledning Denne vejledning gælder for Danskernes Digitale Biblioteks (DDB) midler til fremme af DDB. Vejledningen offentliggøres

Læs mere

Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø

Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen

Læs mere

Skat har en plan 1. del

Skat har en plan 1. del - 1 Skat har en plan 1. del Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT offentliggør hvert år en plan over, hvilke brancher eller skatteområder skattevæsenet det kommende år særligt vil interessere

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Det nye Skatteministerium

Det nye Skatteministerium Det nye Skatteministerium April 2004 Man må ikke forlange, at borgerne skal betale skat med glæde. Men borgere og virksomheder bør kunne forlange, at skatten kan betales uden unødigt besvær. Derfor har

Læs mere

Vangeboskolens økonomiske situation

Vangeboskolens økonomiske situation Vangeboskolens økonomiske situation Analyse af perioden fra 2013/14 og frem Februar 2017 1 Indledning Igennem de seneste 4 år har den økonomiske situation på Vangeboskolen ændret sig i betydelig grad.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt 11. august 2017 J.nr. 2017-2271 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 339 af 10. april 2017 (alm.

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 9. marts 2015 Lovudkast om udskydelse af selvangivelsesfristen for selskaber m.v. og lempelse af sanktionen ved manglende registrering af underskud

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet

Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet Dato 13-08-2018 Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet Med finanslovsaftalen for 2018 er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at styrke

Læs mere

Oktober Rigsrevisionens notat om beretning om. lempelsen af revisionspligten

Oktober Rigsrevisionens notat om beretning om. lempelsen af revisionspligten Oktober 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om lempelsen af revisionspligten Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens 18, stk. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2018 om lempelsen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra pulje målrettet shredderbranchen

Vejledning til ansøgning om støtte fra pulje målrettet shredderbranchen 28. maj 2014 Vejledning til ansøgning om støtte fra pulje målrettet shredderbranchen 1. Puljens formål Puljen har til formål at fremme investering i teknologiudvikling i danske shreddervirksomheder. 2.

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Ministeren bedes endvidere oplyse om det efter regeringens opfattelse er nødvendigt at indføre prøveperioder for nye systemer.

Ministeren bedes endvidere oplyse om det efter regeringens opfattelse er nødvendigt at indføre prøveperioder for nye systemer. Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 58 Offentligt (01) Notat Talepunkter til besvarelsee af KOU samrådsspørgsmål E Samrådsspørgsmål E Vil ministeren redegøre for regeringens

Læs mere

permanent bevilling til indsats mod social dumping, intensiveret indsats mod brug af skattely, snyd med punktafgifter m.v.?

permanent bevilling til indsats mod social dumping, intensiveret indsats mod brug af skattely, snyd med punktafgifter m.v.? Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt 27. april 2017 J.nr. 2017-1705 Kontor: Forretning og Processer Samrådsspørgsmål AD-AF - Tale til besvarelse af spørgsmål AD-AF

Læs mere

Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og selskabsloven (lempelse af revisionspligten)

Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og selskabsloven (lempelse af revisionspligten) Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: fsr@fsr.dk Internet: www.fsr.dk Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Att.

Læs mere

SKAT s plan for kontrolaktiviteter i virksomheder

SKAT s plan for kontrolaktiviteter i virksomheder - 1 SKAT s plan for kontrolaktiviteter i 2016 - virksomheder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har for nylig offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2016. I

Læs mere

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Notat Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Ansøgningsfrist: Den 12. september 2019, kl. 12.00 1. Formål Initiativet

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 24. oktober (Alm. del). /Tina R. Olsen

Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 24. oktober (Alm. del). /Tina R. Olsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 21 Offentligt j.nr. 06-127955 Dato : 22. november 2006 Til Folketingets skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 21-36 af 24. oktober 2006. (Alm.

Læs mere

Parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere