13. mødedag, onsdag den 11. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab)

Transkript

1 13. mødedag, onsdag den 11. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Mødet er åbnet. Redegørelse for dagsordenen: Forslaget under punkt 121, som er blevet sendt af Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat. Beslutningsforslag til landstinget om at Landsstyret pålægges, at tage initiativ til, at der afholdes folkeafstemning om Grønlands selvstændighed ønskes trukket tilbage idet forslagsstiller stiller sig tilfreds med Landsstyrets besvarelse. Punktet udgår at dagsordenen den 13. oktober og den 14. november Er der nogen der er imod? Det er der ikke. Og det er hermed godkendt, og vi kan komme videre. Vi er nået frem til punkt 94: Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret skal arbejde for etablering af et data-indsamlingssted for observationer af forskellige natur-,miljø-eller dyrefænomener. Og forslagsstiller er Atassut s Landstingsmedlemmer.

2 13. mødedag, onsdag den 11. oktober Dagsordenens punkt 94 Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret skal arbejde for etablering af et dataindsamlingssted for observationer af forskellige natur-,miljø-eller dyrefænomener. (Atassut s Landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Kristian Jeremiassen, Thomas Kristensen, Godmand Rasmussen) (1. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Thomas Kristensen, forslagsstiller, Atassut. Fra ATASSUT er vi bevidste om, at der i de senere år blandt forskere er øgede tendenser, for også at benytte sig af borgernes almene viden indenfor forskningen. Udviklingen indenfor de nævnte tendenser understøttes ofte ved konferencer, hvor forskerne fremlægger deres forskningsarbejde, især indenfor arktisk forskning, ved øget benyttelse af den viden som de menige borgere fra Arktis sidder inde med. Der er øget opmærksomhed omkring denne udvikling i Inuit-samfundet. Vigtigheden af dette blev også understreget under ICC s seneste generalforsamling i Alaska, hvor der var et udbredt ønske om at fangere, fiskere og ikke mindst borgere kunne bidrage til de forskellige forskningsarbejder, så deres viden også kom forskningen til gavn. Fra ATASSUT er vi af den holdning, at der I Grønland er et behov blandt borgerne, forskerne, historikerne, de studerende og ikke mindst os selv politikere for et dataindsamlingssted for natur-, miljø-, eller dyrefænomener.

3 Nu om dage er det ikke et fremmed syn, at der udefra er stor interesse i at forske i Grønland, blandt andet fordi vores miljø i det arktiske er meget sårbart, når større miljøforureninger forekommer, har det oftest større og mærkbare konsekvenser i miljøet, for dyrene og ikke mindst menneskene i Arktis. Derfor er vi i ATASSUT af den holdning, at tiden er inde til at, borgerne i vort land får muligheden for at viderebringe deres observationer af natur-, miljø-, eller dyrefænomener til et centralt organ - for at den forskelligartede viden og kendskab fra borgerne kan være med til at få en medindflydelse indenfor forskningen og ikke mindst sikre, at vore efterkommere kan få nytte af den viden, samt at der ikke går noget viden tabt i fremtiden. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det er så Thomas Kristensen, Atassut, der her har fremlagt forslaget. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø. Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit. Tak. Landsstyret takker hermed ATASSUT s landstingsmedlemmer for forslaget om, at Landsstyret skal arbejde for en Landstingsbeslutning om et dataindsamlingssted for observationer af forskellige natur-, miljø- eller dyrefænomener. Landsstyret kan oplyse, at der alleredepå nuværende tidspunkt foretages dataindsamling, der omfatter brugernes observationer af forskellige natur-, miljø- eller dyrefænomener, på flere forskellige måder. Herunder kan der skelnes mellem mindst tre forskellige former for registrering og anvendelse af brugernes observationer: Brugerviden studier. Anvendelse af brugeres lokalkendskab og færdigheder. Brugerobservationer i forbindelse med fangsten. Brugerviden studier søger ofte at afdække overleveret og akkumuleret lokal viden om arter og økosystemer (også kaldet traditionel viden). Formålet hermed er dels at registrere og bevare denne viden for eftertiden og dels at anvende den i forbindelse med planlægningen af

4 forskningsprojekter og i forvaltningen. Eksempler herpå er studiet af lokal viden om udbredelse, biologi og jagt på hvid- og narhval der blev gennemført i Vest og Nordvestgrønland i 1993, og en lignende undersøgelse af isbjørn foretaget i Nordvestgrønland sommeren Anvendelsen af brugeres lokalkendskab og færdigheder foregår typisk i forbindelse med feltarbejdet i forskningsprojekter, naturovervågning, etc. Lokale folk kan i den forbindelse være i et aflønnet ansættelsesforhold. Et eksempel herpå er lokale fangeres involvering i edderfugleoptællinger på Grønlands vestkyst hvor fangere registrerede deres observationer og videregav dem til Grønlands Naturinstitut. Yderligere henviser Landsstyret til den netop igangsatte spørgeskemaundersøgelse om tabs raten i forbindelse med fangst af grønlandssæler. Brugerobservationer indsamles for nærværende overvejende igennem års- og særmeldingsskemaer. De registrerede informationer omfatter bl.a. oplysninger om antal, fangsttidspunkt, fangststed, køn, reproduktion og helbredstilstand. Disse informationer er afgørende for at sikre en bæredygtig udnyttelse af fangstdyrene. Der sker således en vis registrering af brugernes observationer og viden om natur-, miljøeller dyrefænomener. Landsstyret skal i denne sammenhæng understrege vigtigheden af, at samtlige fangster bliver registreret og returneret til de respektive direktorater og instanser, da disse observationer er grundlæggende for den bæredygtige udnyttelse af fangstdyrene og dermed for det optimale langsigtede udbytte til fangere og jægere. Det er i den forbindelse Landsstyrets målsætning, at indberetningsskemaerne bliver så brugervenligt udformet som Muligt og datagrundlaget for Landsstyrets vurderinger dermed bliver så præcise som mulig. Landsstyret finder det positivt, at der er en stigende anvendelse af brugernes viden om fangstdyrene og ser et potentiale i at inkludere denne viden i forskningen og forvaltningen. Dette både med henblik på at øge beslutningsgrundlaget for forvaltningen og med henblik på at fremme lokal involvering og herigennem forståelsen for og accept af forvaltningstiltag. Det er Landsstyrets vurdering, at der fortsat er et stort uudnyttet potentiale for dataindsamling igennem brugeres observationer og regelmæssige tilstedeværelse i naturen. Hvis disse informationer kan systematiseres og indsamles på en koordineret måde vil det formodentligt i en vis udstrækning kunne udgøre et omkostningseffektivt supplement til den biologiske

5 rådgivning. Yderligere formodes det at denne inddragelse af brugerne i forvaltningsprocessen vil kunne bidrage til at skabe større forståelse og accept for nødvendige forvaltningstiltag. Landsstyret finder det ligeledes relevant at inddrage befolkningens traditionelle viden oparbejdet gennem generationer - omkring miljøfænomener, ikke mindst set i lyset af de klimaændringer der har så stor indflydelse på vores dagligdag. Denne traditionelle viden vil således kunne bidrage til en større forståelse af de sammenhænge, hvori klimaforandringer foregår. Landsstyret er derfor positivt indstillet overfor at undersøge mulighederne for at foretage en systematiseret og koordineret indsamling af brugerobservationer samt traditionel viden, og vurdere hvordan man kan sikre at disse kan anvendes i forvaltningen. De relevante direktorater og Grønlands Naturinstitut vil i nær fremtid derfor tage initiativ til at vurdere mulighederne for at arbejde videre med en systematisering af brugerobservationer til anvendelse i forvaltningen, samt forskningen. Og det var forslaget fra Atassut gruppen. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det er så Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø. Og nu går vi over til Partiernes overførere først Kim Kielsen, Siumut. Kim Kielsen, Siumuts ordfører. Fra Siumut har vi følgende bemærkninger til beslutningsforslaget, som er fremført af Atassut s landstingsgruppe. For det første mener vi, at almene viden og videnskabelig viden skal adskilles. Ved den almene viden har folk over tid observeret og iagttaget forskellige fænomener i naturen som de mener er gavnlige for forskningen hvilket nogle også kan, men i de fleste tilfælde vil den videnskabelige indsamling af viden foregå på andre måder. Forskere indsamler data ved anvendelse af systematiske undersøgelser og procedurer samt tidsrum af forskellige fænomener i naturen, herunder bidrager også fangere, fiskere og borgere i tæt samarbejde med forskerne med deres oplysninger efter anviste

6 indsamlingsmåder, men det ligger fast, at den videnskabelige forskning foretages af forskerne og deres metoder. Den almene viden som Atassut s landstingsgruppe søger indsamlet, vil vi fra Siumut derfor betegne som kun at kunne anvendes som folkeminde. Udfra Landsstyrets svarnotat er der et interessant område vedrørende problemløsningen om mærkning af jagtbare arter, hvor man her har arbejdet i tæt samarbejde med lokale fangere. Nævnte tiltag støtter Siumut fuldt ud og ønsker disse skal fortsætte. Den viden som bliver indsamlet vil herefter ikke kun kunne benyttes indenfor forskning, men også til andre som ønsker at drage nytte, kendskab og viden til de faktiske forhold som gør sig gældende. Hvor den almene viden vil kunne indsamles og hvor data skal lagres og af hvem vil vi fra Siumut mene, at det må være op til forskellige interessegrupper at overveje. Men om de videnskabelige data om natur-, miljø- og dyrefænomener mener vi fra Siumut, at det forsat må være på sin plads, at disse data indsamles på Pinngortitaleriffik, som efterfølgende vil kunne indhentes efter interesse. Miljødirektoratet ligger også inde med en del data vedr. miljøforurening og de konsekvenser som følge af forureningen. Med disse bemærkninger, opfordre vi Landsstyremedlemmet for forskning, at undersøge mulighederne for etablering af data indsamlingssted til formålet. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så Kim Kielsen, Siumut. Og nu er det Esmar Bergstrøm, Demokraterne. Esmar Bergstrøm, Demokraternes ordfører. Demokraterne mener ikke, at det fremgår helt klart, hvilke fænomener, der er tale om.

7 Vi har i Grønland museer, naturinstitut, foreninger og andre interessenter. Det der kunne være tale om er, at man får data fra dem alle lagt ind på en fælles hjemmeside med en god og effektiv søgenøgle, samt med henvisninger til hvem og hvor man kan henvende sig. Ved at indarbejde nogle procedurer hos de forskellige instanser kan man for få midler indsamle og offentliggøre mange informationer. Ved at samarbejde med kommunekontorer og bygdekontorer kan man gøre det nemt at indsamle data om ikke tidligere sete arter og om observationer af syge dyr. Man kunne også, i forbindelse med indsamling af data fra jagt og fiskeri, gøre det pligtigt at informere om alle unormale observationer. Demokraterne forkaster forslaget i den foreliggende form. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så Esmar Bergstrøm, Demokraterne. Og nu er det Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. De hastige klimaforandringer, som allerede har haft mærkbare konsekvenser for samfundet, vil sandsynligvis øve endnu stærkere indflydelse de kommende år. Sidste år fremførte Kuupik Kleist på vegne af Inuit Ataqatigiit et forslag til forespørgselsdebat, hvor Landstinget debatterede, at vi i enhver henseende bør være agtsomme overfor konsekvenserne af klimaforandringen. Iblandt var der enighed om, at man grundigt bør forholde sig til, at andre dyre- og fiskearter kan erstatte vore fangstdyr og fisk under klimaforandringerne. Det interessante forespørgselsdebat mundede ud i en opfordring til Landsstyret om i enhver henseende at være varsomme overfor klimaforandringen. Under forespørgselsdebatten i forårssamlingen 2005 under pkt. 124 fremførte Inuit Ataqatigiit sine synspunkter til forslaget. Inuit Ataqatigiit havde følgende kommentarer:

8 Vi vil fra Inuit Ataqatigiit gøre opmærksom på, at samtlige berørte parter i Grønland bør være mere opmærksomme på de ændringer, som vi lever under. Nye informationer og ny viden bør straks implementeres og vurderes særskilt i forhold til nye planer, og Grønlands Hjemmestyre bør til gavn for alle etablere en vidensbank, såfremt disse har sammenhæng med klimaforandringerne. Inuit Ataqatigiit har grundlæggende allerede vurderet Atassuts Landstingsmedlemmers beslutningsforslag, og finder det derfor interessant. Med hensyn til de sidste års klimaændringer, er det væsentligt for vort land at følge med i dette i ethvert henseende. Forskning i forhold til klimaet i vort land, naturen samt dets folk er øgende i løbet af de sidste år. Inuit Ataqatigiit finder det yderst væsentligt, at viden indsamlet af forskere eller lægmænd bedst muligt bliver orienteret om til samfundet, brugerne og andre. Hvis dette skal udføres bedst muligt, er det rigtigt, at de nødvendige oplysninger, der indsamles fra fangere, fiskere og andre brugere af naturen viderebringes til et centralt organ. I dag kan Naturinstituttet siges at være registreringsstedet for de forskellige oplysninger. Dette kan også ses i Landsstyrets svarnotat. Inuit Ataqatigiit er tilfredse med denne tydelige oplysning i svarnotatet. Atassuts medlemmer foreslår et dataindsamlingssted for natur-, miljø- og dyrefænomener, hvis formål skal være at borgerne, forskerne, historikerne, de studerende og politikerne kan benytte sig af. Etablering af dette skal resultere i, at borgerne i vort land får mulighed for at viderebringe deres observationer af natur-, miljø- eller dyrefænomener til et centralt organ. Inuit Ataqatigiit mener, at samarbejdet mellem forskere og befolkningen bliver bedre, når der åbnes mulighed for at befolkningen kan viderebringe ikke videnskabelig godkendte arbejder.

9 Med disse bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit til, at aspekter i forhold til omtalte tiltag vurderes af berørte udvalg, og vi vil desuden opfordre Landsstyret til at udarbejde et koordineret politisk grundlag til en forretningsorden for arbejdet. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det var Olga Poulsen Berthelsen fra Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Emilie Olsen, Atassut. Emilie Olsen, Atassuts ordfører. Tak. Fra ATASSUT har vi følgende bemærkninger til forslaget om landstingsbeslutning: For det første skal vi fra ATASSUT udtrykke vores glæde over Landsstyrets forståelse samt opbakning til vores forslag. Uden at skulle gentage begrundelserne for forslaget, skal vi fra ATASSUT gør det klart, at det for os er vigtigt at man i det offentlige regi samt i det politiske arbejde så vidt muligt sikrer borgernes medindflydelse. Dette har vi også haft fokus på i det forelagte forslag. Fra ATASSUT er vi bevidste om at det er vigtigt at bevare historiske informationsmateriale samt viden, for at sikre landets historiske, uddannelsesmæssige og ikke mindst den forskningsmæssige udvikling. Selvom vi ikke her skal sætte nutidens uddannelses- samt forskningsmetoder under kritik, så mener vi fra ATASSUT at vi ikke bare skal stoppe ved de eksisterende traditionelle metoder, men sørge for hele tiden at udvikle vore metoder. Fra ATASSUT er vi derfor af den holdning, at vi i udviklingen ikke kan komme uden om at vi her i landet selv bliver nødt til at udvikle metoder samt teknikker som er tilpasset til det samfund vi lever i, specielt set i betragtningen af at vi er få indbyggere spredt over det vidtstrakte land.

10 Det er ligeledes vigtigt at have fokus på at det grønlandske borgere i høj grad er brugere af naturen, miljøet samt dyrelivet, derfor kan vi med henblik på en bæredygtig udnyttelse samt udvikling ikke komme udenom at det er vigtigt at sikre sig den nødvendige viden, samt at data og informationer er lettilgængelige samt opdaterede. Derudover er det vigtigt hele tiden, at huske på, at der bliver holdt øje med os udefra, derfor er det vigtigt at vi af egen fri vilje samt interesse sikrer os den nødvendige viden opdateret viden og information er i mange henseender det bedste redskab vi kan have. Landsstyret kommer i deres svar ind på 3 forskellige registreringsformer der benyttes i dag. Det er dog vigtigt at man sikrer at sikrer sig at data fra registreringerne gøres brugervenlige for de forskellige interessantere samt andre relevante brugere, fra ATASSUT håber vi derfor på at man gennem dette forslag også vil arbejde for at gøre dataene lettere tilgængelige samt brugervenlige, specielt der hvor der er blevet ydet tilskud fra Landskassen. Da Landsstyret kommer ind på isbjørne i deres svar, vil vi fra ATASSUT ikke undlade at benytte lejligheden til at komme med respons på emnet, fra ATASSUT er vi yderst glade for at man i år har færdiggjort arbejdet fra undersøgelsen af isbjørne og vi ser frem til fremlæggelsen af resultatet i løbet af efteråret. Derudover har vi tidligere fra ATASSUT stillet spørgsmål om isbjørne, og vil derfor gerne benytte anledningen til at spørge Landsstyret om man påregner at igangsætte undersøgelser af isbjørne i Østgrønland, og såfremt det er tilfældet hvornår det forventes at blive afviklet? Vi skal dog lige rette opmærksomheden på at Landsstyremedlemmet i det grønlandske svar påstår at undersøgelsen af isbjørne er foregået i Nordøstgrønland og i det danske version siger at det er i vestkysten samt i Nordgrønland, vi har dog fra ATASSUT været opmærksomme på arbejdet og ved at det er foregået i Vestgrønland samt i Nordgrønland. Eftersom Landsstyret i deres svar siger at relevante direktorater samt Grønlands Naturinstitut vil foretage en vurdering, så skal vi fra ATASSUT med tilslutning til forslaget, henvise andenbehandlingen af forslaget udsat til når de relevante instanser er færdige med deres vurderinger, og når dette så forelægger, at forslaget så behandles i Landstingets udvalg for Fredning og Miljø.

11 Tak! Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Jeg har på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat følgende bemærkning til Atassuts Landstingsgruppes interessante forslag. Jeg har på vegne af Kattusseqatigiit partiiat følgende bemærkninger til Atassut Landstingsgruppes interessante forslag. Alle ved; at interesse for ændringerne på Grønlands indlandsis har været genstand for interesse fra udenlandske forskere side i takt med betydelige ændringer i naturen i løbet af de sidste år. Men vi også; at bevillingerne til forskningen ikke har tilfredsstillet relevante aktører, hvis der derfor skal etableret yderligere tiltag, vil vi ikke kunne komme udenom, også at skulle give yderligere midler. Aktuelt ved vi, at fiskernes og fangernes viden søges brugt i forbindelse med undersøgelser indenfor fangst og fiskeri, men vi ved også, at Landsstyret som regel aldring lytter til fangerne og fiskerne trods det, at man søger at udnytte fiskernes og fangernes viden. At forholdene desværre er sådan, er meget anstrengende. Hvis Atassuts derfor kommer igennem med deres forslag om etablering af en videncenter, så bør vi i forlængelse af det, diskutere hvorvidt brugernes viden fremover vil gøre sig gældende, når aktuelle forhold altså siger det modsatte. Men inden nærværende forslag søges realiseret, så vil det være interessant at synliggøre, hvordan projektet skal se ud, hvor meget det skal koste, hvor det skal placeres, hvor store driftsomkostningerne blive. Det er således heller ikke utænkeligt, at projektet også vil være med til at vække udlandets interesse udover den udenlandsk interesse for observationer af forskellige natur-, miljø og eller dyrefænomener i forlængelse af de aktuelle klimaændringer.

12 Jeg skal derfor udtrykke min støtte til forslaget og skal dog samtidig anbefale landstinget, at der iværksættes undersøgelser for hvorvidt den allerede planlagte projekt i Ilulissat vedrørende en videncenter vedrørende natur-, miljø og dyrefænomener samt historiske forhold kan flettes ind i nærværende forslag. Jeg er i besiddelse af den færdige projekt og den kan ses af alle interesserede. Med disse bemærkninger anbefaler jeg, at punktet bliver genstand for behandling i relevant udvalg inden andenbehandlingen. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Vi siger tak til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat og nu er det på vegne af forslagsstillerne ordføreren Thomas Kristensen, Atassut. Thomas Kristensen, Atassuts ordfører. Ja tak. Først vil vi fra Atassuts sige tak til landsstyremedlemmet fordi de gav støtte og forståelse for vores forslag. Samt til Inuit Ataqatigiit, Kattusseqatigiit Partiiat og Atassut har forståelse for forslaget og det ville vi sige tak for. Det kan være at Siumut ikke rigtig har forstået, det som Atassut har efterlyst og det ville jeg lige nævne. Det er med hensyn til denne dataindsamling, således at man derigennem kan få gavn til Grønlands hele befolkning. Både af politikere og forskere. Så vi betragter den som sådan, at den kan gerne kunne udnyttes til at man skal have et enkelt center, hvor man kan indhente nogen oplysninger fra. Det er sådan vi forestiller os, at den skal bruges. Men jeg vil også sige tak til Siumut, at de også støtter vores forslag. Det er med hensyn til vores forslag fra Atassut. Vi mener også fra Atassut, at det er blevet nødvendigt, at vi få oprettet en sådan en center. Og med hensyn til at overvinde debatten vedrørende dette samt alle disse som både borgere, forskere, studerende og andre ville få mulighed for at kunne indhente oplysninger derfra. Dermed kan man også være meget meget gavnlig. Og vi som politikere kan også have gavn af

13 dem, hvor vi kan indhente nogen oplysninger til et enkelt sted, i stedet for at bruge mange forskellige veje, hvor vi kan samles om et enkelt sted, og så få nogen oplysninger derfra. Men jeg siger tak til jer alle, hvor flertallet og mange tak til Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut, for den gode støtte og til Landsstyret. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så Thomas Kristensen, Atassut. Jeg skal gøre opmærksom på, at man må sige, at forslaget blev støttet af alle, og behandlingen kan allerede i miljø-, og naturudvalget. Og i forbindelse med udvalgsarbejdet, så kan man også få diskuteret alt det der blev nævnt her. Vi går videre. Den næste, der har bedt om ordet, det er Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit og efterfølgende Esmar Bergstrøm, Demokraterne. Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Det var ellers ikke helt nødvendigt at komme herop, fordi formanden allerede her redegjort for, hvordan sagen skal gå videre. Her skal jeg sige, at Atassut som forslagsstiller med hensyn til deres eget forslag og forslaget, at andenbehandlingen sker til et senere tidspunkt. Det vil jeg gerne støtte fra Inuit Ataqatigiit, således at vi får en meget nøje behandling af de nævnte spørgsmål her i forslaget. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Esmar Bergstrøm, Demokraterne. Esmar Bergstrøm, Demokraternes ordfører. Jeg vil blot sige, at det er ikke samtlige partier, der støtter forslaget og vi foreslår, at den ikke bliver vedtaget. Og vi har heller ikke foreslået, at den går videre til udvalgsbehandling. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det var Esmar Bergstrøm, Demokraterne og nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat, derefter Kim Kielsen, Siumut. Anthon Frederiksen. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

14 ja. det er et interessant punkt vi har og vi kan heller ikke komme udenom på længere sigt selvfølgelig, det har jeg også støttet i mit indlæg. Her mener jeg, at det ikke er ud af den blå luft, at man skal tænke nærmere over det. Jeg har sagt, at med hensyn til de projekt der er i gang i Ilulissat, som er meget nær det punkt vi nu drøfter. Og det er meget relevant at skulle opfordre til at undersøge dette projekt nærmere, der vedrører ændringer i indlandsisforholdene og som har stor bevågenhed fra udlandet. Jeg ville derfor opfordre til, at udvalget ligesom skal interessere sig for de projekt. Og det der er blevet beskrevet i dette projekt, fordi det er meget nær det forslag, vi har her, således at vi ligesom kan finde frem til de punkter, som vi kan være fælles om i forbindelse med vores gennemførelse af forslaget, således at det bliver lettere for alle sammen. Det er også derfor, at jeg sagt det. Og jeg ser frem til andenbehandlingen med hensyn til de forskellige undersøgelser, der skal foretages. Ja, hvis det ikke sker til efterårssamlingen, så vil vi måske få de bedste resultater. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det var Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat og nu er det Kim Kielsen, Siumut. Kim Kielsen, Siumuts ordfører. Først tak. Først vil jeg sige til Atassut, at vi har ikke misforstået jeres forslag. Jeg ville bare udskille 2 punkter, nemlig forskerne skal være for sig og de forskellige data skal. Selvfølgelig skal der kunne være et mødested for disse. De data, de skal til Naturinstituttet, det vi snakker om, det skal så særskilt ligge et andet sted, således at de så indbyrdes kan arbejde sammen. Med hensyn til Demokraternes ordfører, det er korrekt at I ikke kan få et svar fra Siumut. Ja Siumut støtter forslaget og vi opfordre Landsstyret til at gøre noget med hensyn til Atassuts forslag. Derfor det der blev efterlyst i forslaget, det støtter vi med hensyn til at det skal udvalgsbehandles eller ej. Det vi støtter udvalgsbehandling, og vi skal også anbefale, at det bliver tilfældet. Men det ville være meget vanskeligt, at Demokraterne så foretager deres interesser og vore interesser i Siumut.

15 Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det var Kim Kielsen, Siumut og nu er det landsstyremedlemmet for sundhed og miljø. Derefter Augusta Salling, Atassut. Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit. Ja tak. Det bliver ganske kort. Fordi jeg på vegne af Landsstyret i mit ordføreindlæg, så vil jeg også blot gøre opmærksom på, at landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug, så har vi et samarbejde med ham, for at udarbejde et svarnotat, således at det er mine Landsstyrekollegaer også er vidende om, hvad vi siger. Det er korrekt, at i den daglige debat og ikke mindst med hensyn til bestemmelser, så skal sker der en meget stor debat i samfundet. Og det er heller ikke noget særsyn, at de videnskabelige råd og fangernes og fiskernes vurderinger blandt andet kan være meget divergerende i forhold til hinanden, og derfor kan der ske ret så store tvistigheder og ret så hårde debatter. Og med hensyn til Kim Kielsen fra Siumut, der er jeg enig i med ham, at der findes nogen særskilte pligter i Naturinstituttet og fordi de har fået nogen pligter i forbindelse med videnskabelige undersøgelser, det for at kunne følge nøje med i natur-, og dyrefænomener, de arbejder på en smuk måde. Og man kan fornemme, at de har et meget stort respekt udefra, og man vi meget gerne have et tæt samarbejde med instituttet, og derfor mener vi i Landsstyret, at deres arbejde skal arbejde sådan. Og i den henseende, så er det også en meget stor støtte og som er meget vigtigt, det er vores fiskere og fangeres viden og den traditionelle viden, det er ophøstet i forbindelse med naturfænomener og disse 2 vidender, det er hvordan vi bedst muligt kan få dem koordineret og få udnyttet, og det ville vi gerne opnå fra Landsstyret. Og vi siger tak. Jeg har lagt mærke til, at man fra Demokraterne i deres seneste indlæg, så sagde de, at Demokraterne ikke kan støtte forslaget, og selvfølgelig respekterer jeg dette. Og jeg har også lagt mærke til, at flertallet af partierne støtter forslaget, og derfor ud fra flertallets udmelding, så vil den gå videre hos Landsstyret.

16 Men jeg vil lige sige, at med hensyn til som Demokraternes ordfører Esmar Bergstrøm, fordi det er netop det vi har forestillet os, at vi har nogen visioner, at man forberedelsen af et videncenter som kan udnyttes på en let måde, og som kan udformes i forskellige oplysninger. Og derfor vil jeg sige, at vi har nogen tanker, der er meget tæt på det der er nævnt hos Demokraterne, og vi skal gerne bruge Demokraternes udmeldinger til det videre arbejde. Og til Kattusseqatigiit Partiiats ordfører Anthon Frederiksen og hans opfordring med hensyn til projektet i Ilulissat, at man skal inddrage dem, det vil vi også meget gerne gøre. Og vi følger godt med indtil nu. Og jeg kan også sige, at I har grund til at være stolte af dem i Ilulissat kommune, fordi i har iværksat nogen videnskabelige projekter og initiativer, og det er sådanne oplysninger der vedrøre klimaændringer, det kan også bruges til uddannelse og undervisning og oplæring til vore børn og unge. Og I har allerede igangsat den, både i børneinstitutioner og skoler. Det er meget nærliggende til at kunne udnytte den. Og jeg skal også lige i sammenhæng med den til Olga Poulsen Berthelsen med hensyn til hendes kommentarer vedrørende klimaændringer, det siger jeg også tak for på vegne af Landsstyret. Fordi det er et meget omfattende og indholdsrig overskrift vi diskutere og under Landsstyrets arbejde ser mest på, at vi ville indgå samarbejde med forskellige internationale forskere. Og vi følger godt med. Og med hensyn til miljøministrene i de nordiske lande, så har vi et samarbejde med dem, og her har man videnskabelig forskning som det vigtigste, og vi har et samarbejde med hensyn til klimaændringerne. Og det blev erkendt, at det nordiske lande ikke har så stor befolkningsgrundlag, og vi kan ikke overvinde dette problem alene, derfor har man et samarbejdsorgan i de nordiske lande, som viderefører vore meninger til Arktisk Råd. Og vi fastholder dette samarbejde. Og jeg skal også lige gøre opmærksom på samtidig her, at Kyotoaftalen som også her er blevet godkendt af Landstinget, og dette giver også meget store forpligtelser. Og for at få realiseret denne forpligtelse, så har man i 2006 med hensyn til vores egen forurening, den bliver meget nøje undersøgt, fordi forureningerne er jo netop dem, der skaber klimaændringerne. Og når disse undersøgelser er færdiggjort, så kan vi tage det næste skridt om at få tilpasset os til klimaændringerne. Jeg finder sådanne undersøgelser meget vigtige.

17 Men vi må også være meget mere åbne overfor befolkningen og orientere om dem. Det er derfor vi gerne ville have et samarbejde med nogen andre. Og når disse undersøgelser er færdige i 2006 og så finder jeg det vigtigt, at vi har et større samarbejde med flere personer, for at kunne fremvise det. Og med hensyn til Olga Poulsen Berthelsens udsagn, at klimaændringerne er jo i alles interesser, og det er ikke nok, at vi kun skal have et internationalt samarbejde. Og jeg skal gøre opmærksom på, at vi kan orientere til næste år, om hvilke planer vi kan gøre på det område. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så landsstyremedlemmet for sundhed og miljø og nu er det udenom partiordførerne, Augusta Salling, Atassut. Augusta Salling, Atassut. Tak. I forbindelse med vores fremsatte forslag fra Atassut, så er det så naturen og videncenter om naturen og dyrelivet. Det er altså et forslag, at Landsstyret skal arbejde for etablering af dataindsamling, det siger vi tusind tak for. Jeg skal lige først sige til Siumuts ordfører Kim Kielsen. Vi mener heller ikke, at videnskabsmænd og det de fremlægger om deres viden og borgernes viden, det skal sammenblandes på et sted. Men det er samarbejde imellem disse forskellige instanser, det vi snakker om. Det vi i dag har været ude for, at når der er taget en beslutning på baggrund af videnskabelige undersøgelser, også er det brugerne der til daglig færdes ude til havs eller på land, så er det deres viden og som ikke er enige med forskerne, og det er så disse forskellige meninger og viden, der ligesom kan opsamles et sted, således at forskerne og politikerne kan indhente inspiration og bruge disse i deres arbejde. Vi er alle sammen bekendt med, at der sker store klimaændringer således også dyrelivets adfærd er blevet ændret. Derfor de såkaldte forsker eller videnskabsmænd, de færdes ikke overalt og opsamler data. Så har vi her i Grønland med store ressourcer i form af fiskere, fangere og fritidsjægere og andre, der færdes ude på naturen, og så kan man opsamle deres viden, og så ligesom supplere de nuværende data i meget stort med den ekstra viden.

18 Og derfor ser vi frem til, at udvalget har behandlet denne, at vi så går til andenbehandlingen. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det var Augusta Salling, Atassut og nu er det landsstyremedlemmet fiskeri, fangst og landbrug. Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Atassut. Tak. Det bliver ganske kort. Som en tilføjelse til Landsstyremedlemmet for sundhed og miljøs svarnotat og hvornår man kan kunne undersøge isbjørne og lignende. Vi har ikke nogen planer på direktoratet på baggrund af manglende økonomiske ressourcer. Men Naturinstituttet har ansøgt til fonde, det er for at kunne udnytte omkring 3-4 millioner kroner årligt i de 3 årig periode, således at man kan få undersøgt dyr, narhvaler og isbjørne på østkystfarvandet. Vi har ikke nogen planer på baggrund at manglende økonomiske ressourcer. Men med hensyn til isbjørneundersøgelser, det har man så ansøgt om til undersøgelser til denne fond, og man vil bruge omkring 3-4 millioner kroner årligt i en 3 årig periode til at kunne undersøge dette, fordi vi selv ikke har nogen økonomiske midler, til at kunne gøre det fra vores direktorat. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug, og jeg skal gøre opmærksom på, at Atassutgruppens forslag blev støttet af flertallet, og der er også flertal for og er enige om, at andenbehandlingen bliver udsat. Men uanset det, så skal det siges, at til Landstingets frednings-, og naturudvalg så ville dette blive vurderet der. Dermed er vi færdige med med dette dagsordenspunkt. Og nu er vi så nået til 108: Turismepolitisk redegørelse Og her der det landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, Atassut.

19 13. mødedag, onsdag den 11. oktober Dagsordenens punkt 108 Turismepolitisk redegørelse (Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Sivert K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked, Erhvervsuddannelser, Atassut. Jeg har hermed fornøjelsen af at fremlægge Landsstyrets turismepolitiske redegørelse På forårssamlingen havde vi en lang og interessant forespørgselsdebat om, hvordan vi kan fortsætte udviklingen på turismeområdet med det formål at øge indtægtsmulighederne for den fastboende befolkning. Jeg nævnte i den forbindelse, at jeg her på efterårssamlingen ville forelægge en turismepolitiske redegørelse, der skal danne baggrund for en ny flerårig handlingsplan for fortsat udvikling af turismen. Det er denne redegørelse, vi skal behandle her i Landstinget i dag. Jeg nævnte endvidere på forårssamlingen, at det er Landsstyrets vurdering, at der er sket en meget positiv udvikling inden for turismen i de seneste år. Både i antallet af turister, i anløb af krydstogtskibe, i udviklingen af forskellige turismeformer, i antallet af indenlandske turismeoperatører og dermed i den lokale beskæftigelse og endelig i kvaliteten og antallet af de tilbud, der er til turisterne. Hotellerne udvider for egen regning og risiko. Der kommer flere og flere P-godkendte både. Eksemplerne viser, at der er optimisme i branchen. De regionale destinationssamarbejder skal i samarbejde med den nationale koordinering og den indsats, som GTE - Grønlands Turist- og Erhvervsråd står for, sikre, at Landsstyrets intentioner om udvikling af turismen til et stort og bærende erhverv i Grønland føres ud i

20 livet. Jeg nævnte i foråret, at Landsstyret ved flere lejligheder senest på GTE s generalforsamling har udtrykt sin tilfredshed med den indsats, som medarbejdere, direktion og bestyrelse i GTE har ydet. Jeg kan udstrække denne ros til også at omfatte destinationssamarbejderne. Jeg skal ikke her komme nærmere ind på detaljerne i den positive udvikling, der er beskrevet i redegørelsen. I stedet vil jeg beskæftige mig med de udfordringer, turismeerhvervet står overfor de kommende år. Jeg vil samtidig sige, at jeg håber, at det er disse udfordringer, som den efterfølgende debat kommer til at handle om. Det vil give GTE, Erhvervsdirektoratet og Landsstyret det bedste grundlag for at fastlægge handlingsplanen for de kommende fire år. I redegørelsen har Landsstyret listet en række indsatsområder, der skal sikre de bedst mulige rammebetingelser for erhvervet. Disse indsatsområder er inden for følgende områder: Infrastruktur Kompetenceudvikling og arbejdsmarkedsforhold Produktudvikling Modtageapparatet - regional og lokal forankring Markedsføring Strukturovervågning og analyse På et nyligt afholdt topmøde for turisterhvervet, var det i høj grad også disse områder, erhvervet fokuserede på. På nogle områder har Landsstyret hovedansvaret; på andre områder er det turisterhvervet selv, der først og fremmest må løfte opgaverne. Fra næste sommer begynder Hurtigruten at besejle Grønlands vestkyst med et krydstogtskib, hvor passagererne flyves til og fra Grønland. Jeg synes, dette er en spændende udvidelse af turismeaktiviteterne, og jeg hilser Hurtigruten velkommen på det grønlandske marked. Men det stiller også yderligere krav til modtagefaciliteter og tilbud om oplevelser, udflugter mm. for krydstogtgæsterne. En anden positiv nyhed er, at der alligevel bliver flyforbindelse mellem Island og Sydgrønland i sommermånederne. I modsætning til tidligere er det nu på kommercielle vilkår. Det vil sige, at Hjemmestyret ikke stiller en såkaldt underskudsgaranti sammen med den

21 islandske regering. Denne flyforbindelse har meget stor betydning for turismen i Sydgrønland. Jeg vil nu sige lidt om de indsatsområder, der er nævnt i redegørelsen. Turisterhvervet efterlyser forståeligt nok klare udmeldinger fra Hjemmestyret om den fremtidige infrastruktur. Sikkerhed om hvilke lufthavne, der udvides og hvornår, lufthavnenes åbningstider og muligheder for konkurrence i luft- og skibstrafikken er nogle af de vigtige faktorer for turisterhvervets planlægning af den fremtidige turismeudvikling. Vi skal på vintersamlingen 2007 behandle en perspektivredegørelse for trafikanlæg. I den redegørelse vil der blive lagt stor vægt på positiv samfundsøkonomi i investeringerne i infrastrukturen. Udvikling af turismen stiller krav til havne, lufthavne og transportmuligheder både regionalt og langs kysten. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at turisme samfundsøkonomisk - udover den omsætning, den i øvrigt skaber i landet betyder, at rentabiliteten i investeringer i infrastrukturen kan blive højere. Landsstyret arbejder sammen med Landstinget på en snarlig afklaring af de store spørgsmål omkring investeringer i den fremtidige infrastruktur, så det bliver klart, hvilke rammebetingelser bl.a. turisterhvervet kan regne med i de kommende år. Den overordnede infrastruktur hænger nøje sammen med udviklingen af modtageapparatet for turister. Ved modtageapparatet forstås ikke alene lufthavne, havne og trafikale forbindelser rundt i landet, men også hoteller og andre overnatningsfaciliteter, anløbsbroer ved seværdigheder som f.eks. Qassiarsuk og Hvalsø, stier til steder som Sermermiut etc. Ansvaret for udviklingen på dette område er altså både et offentligt anliggende og i høj grad op til det private initiativ. Fra det offentlige kan vi udover de store anlægsinvesteringer i havne og lufthavne støtte lokale initiativer gennem f.eks. Nukiit-puljen, hvis projekterne er i overensstemmelse med den regionale turismepolitik. Der er ved flere lejligheder her i Landstinget efterlyst mere lokal beskæftigede i turistsektoren. For at opnå dette er det bl.a. vigtigt med uddannelse. Kurser for guider, kurser i service, sprog, ledelse osv. for både medarbejdere og ledelse. Der arbejdes netop her i

22 efteråret videre på en handlingsplan om uddannelse i turismesektoren, så vi kan hjælpe med til at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Beskæftigelsesmulighederne i erhvervet afhænger også af, i hvor høj grad det lykkes at forlænge turistsæsonen udover den egentlige højsæson. Jo længere sæson, jo bedre muligheder er der for permanent beskæftigelse for lokalbefolkningen og dermed større indtægter for landet i øvrigt. Jeg tror ikke, at vi i overskuelig fremtid kommer i den situation, at vi bliver helt uafhængige af tilkaldt arbejdskraft i turisterhvervet, men vi vil naturligvis arbejde ihærdigt i den retning. Jeg vil benytte denne lejlighed til at opfordre arbejdsgiverne i turistbranchen til at udnytte mulighederne for ansættelse af lokal arbejdskraft, stille praktikpladser til rådighed og tilbyde medarbejderne kurser og efteruddannelse. Landsstyret finder det afgørende for en bæredygtig turismeudvikling, at der bliver flere hjemmehørende beskæftigede i lokale virksomheder, så stor en del af værditilvæksten i branchen bliver her i landet. Landsstyret peger på produktudvikling som et andet væsentligt indsatsområde. Her er det igen i høj grad op til de private aktører og destinationssamarbejderne at tage initiativet. Men Landsstyret kan støtte initiativerne både økonomisk og med rådgivning gennem GTE. De nye innovationshuse i Maniitsoq og Sisimiut kan også bidrage med at løse opgaverne. Produktudvikling er vigtig for til stadighed at kunne tilbyde nye og interessante oplevelser til turisterne. Men produktudvikling er også vigtig for at maksimere indtægterne i landet gennem udvikling af eksklusive oplevelsesprodukter og souvenirs, så turisterne populært sagt kan komme af med deres penge. Vi skal altså satse på at få en stadig større del af værdiskabelsen bliver her i landet. Blandt de mange punkter, der på denne samling drejer sig om turisme, skal vi senere behandle et spørgsmål om, hvad Landsstyret påtænker med hensyn til at informere om og udvikle turismen i bygderne (pkt. 106). Så jeg vil tillade mig at vende tilbage til de særlige forhold vedr. bygdeturisme i den forbindelse. For at stimulere investeringerne i turismen skal vi undersøge fordele og ulemper med henblik på at kunne give koncession - eneret - til bestemte landområder til turistvirksomheder, der

23 f.eks. vil lave en hytter ved en ørredelv. Dette redegjorde jeg for her i Landstinget under behandlingen af forslaget til landstingsbeslutning om at kunne tildele koncession. Der kan evt. blive tale om at forelægge et lovforslag om koncession på efterårssamlingen Det er GTE s og de øvrige turistaktørers ansvar i praksis at markedsføre Grønland på relevante markeder. Men Hjemmestyret kan hjælpe med til at skabe gode rammer herfor. Bl.a. ved tilskuddet på finansloven til den brandingproces, der nu er sat på skinner. For at vi løbende kan følge med i, hvordan udviklingen i turismesektoren faktisk udvikler sig fra år til år, er det vigtigt at udvikle bedre statistiske redskaber, end dem vi har i dag. En del arbejde hermed er igangsat. Sammen med Grønlands Statistik, GTE, Lufthavnsvæsnet og flyselskaberne vil Landsstyret sikre, at der bliver skabt bedre muligheder for fyldestgørende og troværdig statistik og analyser af udviklingen på dette vigtige erhvervsområde. Afslutningsvis vil jeg sige, at den flerårige handlingsplan, der skal udarbejdes her i løbet af efteråret, nærmere skal præcisere, hvordan disse udfordringer skal løses. Udfordringerne hænger på mange måder sammen. Hvis modtageapparatet og servicen er i orden, kan vi tiltrække flere og flere turister. Men det stiller øgede krav til infrastrukturen. Produktudvikling kan være afhængig af mulighederne for at få eneret (koncession) osv. Det er en spændende udvikling, vi står overfor på turismeområdet. Det er nødvendigt at sætte ind på mange områder. Handlingsplanen skal overordnet bygge på en bæredygtig udvikling af turismen. Ikke alene økonomisk, men også miljømæssig, social og kulturel bæredygtighed. Landsstyret forventer, at de indsatsområder, der er fremhævet i redegørelsen kommer med i den kommende flerårige handlingsplan, ligesom Landsstyret ser frem til, at der i den debat, vi nu skal have her i Landstinget, kommer synspunkter frem, som på konstruktiv vis kan indgå i arbejdet med handlingsplanen for Med disse ord skal jeg overlade redegørelsen til Landsstingets velvillige behandling. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsforman, Siumut.

24 Og det var så Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarke og Erhvervsuddannelser, der har fremlagt turismebudet til vedgøres på og nu går vi over til Partiernes overførere, først Ruth Heilmann, Siumut. Ruth Heilmann, Siumuts ordfører. Fra Siumut takker vi for den Turismepolitiske redegørelse, som fremligges af Landsstyret, derved får vi mulighed for, at uddybe det synspunkter, som vi fremlagte under forårssamlingen. Det er meget nødvendigt at fastlægge en klar turistpolitik her i Grønland, Siumut skal kræve at der målrettet uddannes fastboende grønlændere til servicering i turismeerhvervet. Siumut mener at turismeerhvervet er den tredje søjle i det grønlandske erhvervsliv, vi er overbevist om nødvendigheden i at udvikle denne del af erhvervslivet både økonomisk, men også indenfor arbejdsmarkedsområdet. Når vi i dag kigger på status for turismeerhvervet er det svært at se hvor meget lokalbefolkningen har fået ud af erhvervet, der skal vi fra Siumut på det kraftigste kræve, at der målrettet tages initiativet til at inddrage lokalbefolkningen i turismeerhvervet. Ja, vi har opnået resultater indenfor turismeerhvervet, vi må indrømme at det kun er indenfor begrænsede områder at der er opnået resultater, dette er især synligt ved Ilulissat Kommunes økonomiske fremgang. Siumut mener at oplysning om indtægtsmulighederne ved turismeerhvervet er nødvendigt overfor unge under uddannelse, i de enkelte familiers hjem, overfor pensionister rundt om ved alle bosteder. Siumut ønsker at turismeerhvervet skaber indtægtsmuligheder blandt alle i befolkningen, samt at dette medtages i arbejdet med handlingsplanen for en ny udvikling indenfor turisterhvervet. I disse år er der indskudt mange ressourcer i turismen, kommunerne har indskudt mange økonomiske midler, enkel personer og virksomheder har alle ydet deres indskud. Siumut mener at det er interessant at få undersøgt, hvilken udbytte der er høstet af de mange indskudte ressourcer i form af direkte fortjenester samt etablerede arbejdspladser.

25 Grønlands Turistrådet GTE er etableret for mere end 10 år siden, og Hjemmestyret har til turismeerhvervet i den periode bevilget mere end 250 mio. kr.. Da Grønlands Turistråd dengang blev etableret er der dengang i finanslovens budgetbidrag beskrevet, at lokalbefolkningen skal inddrages i erhvervet, ligeledes at udviklingen indenfor turismeerhvervet skal være bæredygtig, samt at lokalbefolkningen skal opfordres til at tage del i ledelse, planlægning og drift af erhvervet, samt at der vil blive skabt muligheder for økonomiske støtteordninger for disse. Spørgsmålet er om vi i dag har opnået dette, det kan vi hver enkelt selv vurdere. I Siumut mener vi at vi stadig står overfor store opgaver. Indtil nu yder Hjemmestyret årligt 24 mio. kr. til GTE, kommunerne og virksomhederne yder også et stort ukendt beløb, som formodes at være et stort beløb. Derfor er det ikke unaturligt at vi ønsker at vide hvilke resultater vi opnår af de store økonomiske midler der indskydes i erhvervet. Hvor stor økonomisk gevinst har man opnået af turismen i landet? landet rejser de og hvor stor er den økonomisk gevinst for landet? Ligeledes hvor stor del af gevinsten forlader igen landet? Det er disse statistiske oplysninger vi i flere omgange har efterlyst her i Landstinget, vi har indtil nu ikke set nogen af disse oplysninger, vi skal på det kraftigste opfordre til at Landsstyret pålægges, at der i samarbejde med Grønlands Statistik at få udarbejdet dette statistiske materiale. Der er ligeledes nødvendigt i arbejdet mod selvstyret, at vi har disse statiske oplysninger at arbejde ud fra. Hvis vi skal udvikle turisterhvervet pålideligt er det nødvendig at vi har de rigtige oplysninger, ligeledes er det meget nødvendigt at vi samler den viden der omkring erhvervet. Vi bliver nød til at lære af vor succes og vore fejl i udviklingen, derfor er det nødvendigt, at vi har den nødvendige viden omkring turismeerhvervet til at kunne undervise omkring erhvervet.

26 Der er på kysten opnået forskellige erfaringer omkring servicering og driften af turismen, for nogen er det gået godt og for andre mindre godt, det er derfor nødvendigt at opsamle disse erfaringer. Vi er vidende om at ca turister ankommer til Kulusuk og Tasiilaq om året. Vi finder det mærkeligt at disse tal end ikke medtages under turismestatistikken. Uddannelsen til turistguide og outfitter der blev kørt frem til 2003 er nu stort set ikke kørende, vi vil gerne vide grundene hertil. Vi mener at folk med interesse i at beskæftige sig med sådanne erhverv er støtte værdige. Det er nødvendigt at skabe en erfaringsudveksling mellem de forskellige turistaktører, ligeledes er en løbende gensidig orientering mellem turistaktørerne nødvendigt, for at kunne støtte op for hinanden, derfor er der behov for en løbende opkvalificering af aktørerne. Det er ligeledes meget nødvendigt at opsamle de gode oplevelser turisterne melder tilbage på, det er sådanne redskaber der er behov for i udviklingen af turisterhvervet. Derfor vil vi kræve at turister skal udfylde skemaer og aflevere deres evaluering af deres oplevelser tilsat forslag til forbedringer. Der er stadig for mange udefra, som servicerer turisterne, når man træder ind på hoteller og sømandshjem lægger man mærke til at det er danskere der arbejder på disse steder, driften varetages ofte af danskere, vi har ligeledes erfaret at der hentes arbejdskraft udenfor landet til serviceringen af turisterne, i redegørelsen er det ligeledes nævnt at der ikke blandt lokalbefolkningen er incitament til at arbejde indenfor turistbranchen og at der ikke indenfor den nærmeste fremtid stadig vil være nødvendig med tilkaldt arbejdskraft indenfor erhvervet. Danske retter optræder ofte på menuen og det er meget sjældent at vi finder grønlandske retter på menuen. Ydermere vil vi fra Siumut kræve at lokale varer serveres, da disse madvarer end ikke tilbydes i mange restaurationer. Der er derfor nødvendigt at få vendt dette, således at flest muligt af lokalbefolkningen kommer i beskæftigelse indenfor turisterhvervet, ligeledes at der i videst mulig omfang tilbydes grønlandske retter på de fleste spisesteder, Siumut mener at vi ikke bør skamme os over de grønlandske retter men bør være stolte over disse. Ligeledes mener vi i Siumut at det bør være nogle af de krav der stilles ved veterinærgodkendelse af spisestederne. Turisterne