Schengen-området. fra 12/12/2008. EU Schengen medlemsstater Ikke Schengen EU medlemsstater Ikke-EU Schengen medlemsstat

Transkript

1 Schengenområdet

2 Schengen-området fra 12/12/2008 IS EU Schengen medlemsstater Ikke Schengen EU medlemsstater Ikke-EU Schengen medlemsstat FI NO 2 BE: Belgien BG: Bulgarien CZ: Den Tjekkiske Republik DK: Danmark DE: Tyskland EE: Estland IE: Irland EL: Grækenland ES: Spanien FR: Frankrig IT: Italien CY: Cypern LV: Letland LT: Litauen LU: Luxembourg HU: Ungarn MT: Malta NL: Nederlandene AT: Østrig PL: Polen PT: Portugal RO: Rumænien SI: Slovenien SK: Slovakiet FI: Finland SE: Sverige UK: Det Forenede Kongerige IS : Island NO: Norge CH: Schweiz PT ES IE UK FR NL BE LU CH DK DE IT SE CZ AT SI PL SK HU EE LV LT RO BG GR EL MADEIRA (PT) AÇORES (PT) CANARIAS (ES) Forside istockphotos MT CY

3 Indhold Schengen-området 4 Schengen-områdets historie 6 Rammerne for Schengen-området 10 Økonomiske instrumenter 12 Schengen-området i din dagligdag 14 3 Godt at vide 16 istockphotos

4 4 21. december 2007 Grænsebommen hæves ved Zittau/Żytawa/Žitava under fejringen af en større udvidelse af Schengen-området EC Schengen-aftalen blev underskrevet af Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Frankrig og Forbundsrepublikken Tyskland den 14. juni 1985.

5 Schengen-området Schengen-området garanterer den fri bevægelighed inden for et territorium med 25 lande der er hjemsted for mere end 400 millioner borgere. Det er et område med km sø- og km landegrænser. Ifølge Schengen-aftalen, der blev underskrevet den 14. juni 1985, forpligtede fem lande sig til den gradvise fjernelse af grænser imellem dem, som skulle ledsages af mere effektiv overvågning af deres ydre grænser. Man etablerede: Kortsigtede foranstaltninger der forenklede den interne grænsekontrol og en samordning af bekæmpelsen af narkotikasmugling og kriminalitet og Langsigtede foranstaltninger såsom harmonisering af love og regler for narkotika- og våbensmugling, politisamarbejde og visumpolitik. Konventionen der implementerede Schengen-aftalen, som blev underskrevet den 19. juni 1990, fastsatte hvordan ophævelsen af intern grænsekontrol skulle gennemføres, samt en række nødvendige følgeforanstaltninger. Det skulle styrke den ydre grænsekontrol, definere procedurer for udstedelsen af ens visum, oprette Schengen-informationssystemet (se senere) og bekæmpe narkotikasmugling. 5 Implementeringen af Schengen-aftalen begyndte den 26. marts Tilslutning til Schengen-området som fuldgyldigt medlem er ikke blot en politisk beslutning. Lande skal opfylde en række forudsætninger, såsom parathed og evne til at: tage ansvar for kontrollen af ydre grænser på vegne af de andre Schengen-lande og udstedelsen af ens visum samarbejde effektivt med politimyndigheder i andre Schengen-lande, for at kunne opretholde et højt sikkerhedsniveau, når grænsekontrollen imellem Schengen-lande bliver ophævet indføre de Schengen-regler der bliver etableret undervejs (Schengen-retten), som for eksempel kontrollen af land, sø og luftgrænser (lufthavne); udstede visum, politisamarbejde, beskyttelse af persondata forbinde sig til og anvende Schengen-informationssystemet. Ansøgningslande gennemgår en Schengen-evaluering som ikke stopper når de tilslutter sig Schengen- området, men bliver gentaget regelmæssigt for at sikre den fortsatte korrekte gennemførelse af lovgivningen.

6 Schengen- Schengen-aftalen blev opkaldt efter en lille landsby i Luxembourg som ligger i det punkt hvor dets grænser møder Frankrigs og Tysklands. Det, der begyndte som et initiativ mellem nogle regeringer, blev skrevet ind i EU-traktaterne. 6 Den 17. juni 1984 blev Frankrig og Tyskland, i udkanten af Det Europæiske Råds møde i Fontainebleau, enige om at definere nye måder til at sætte gang i den europæiske integrationsproces. Beneluxlandene (Belgien, Luxembourg og Nederlandene) påbegyndte samtidig en lignende reflektionsproces. De tilsluttede sig Frankrig og Tyskland for at definere de betingelser der kunne sikre en virkelig ret til fri bevægelighed for borgerne. Dette førte til Schengen-aftalen. 14. juni / 1985 Aftale om den gradvise ophævelse af grænsekontrol ved deres fælles grænser underskrevet at Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Frankrig og Forbudsrepublikken Tyskland. 19. juni / 1990 Konvention om implementeringen af Schengen-aftalen underskrevet af de samme lande, bekræfter foranstaltningerne og sikkerhedsforanstalningerne ved implementeringen af den fri bevægelighed. Den trådte i kraft i marts / 1995 Ophævelse af grænsekontrollen mellem Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene, Spanien og Portugal. 26. oktober-1. december / 1997 Første skridt mod udvidelsen af Schengenområdet: Italien og Østrig begynder gradvist at ophæve deres grænsekontrol. Denne proces var fuldført den 31. marts maj / 1999 Integration af Schengen ind i EU s retsgrundlag, som følge af ikrafttrædelsen af Amsterdam-traktaten. EC

7 områdets historie 1. marts / marts / januar / 2005 Andet skridt mod udvidelsen af Schengenområdet: Grækenland begynder gradvist at ophæve sin grænsekontrol. Denne proces var fuldført den 26. marts maj / 2000 EU-Rådet tager beslutning om Det Forenede Kongeriges deltagelse i nogle Schengen-bestemmelser. Det Forenede Kongerige er ikke en del af Schengenområdet men deltager kun i nogle aspekter af Schengen-reglerne, der er blevet etableret, først og fremmest politi og retsligt samarbejde (undtagen elementer i forbindelse med»forfølgelse over grænser«). Det Forenede Kongerige er imidlertid ikke en del af området uden indre grænsekontrol og deltager heller ikke i den ydre grænse og visum politikken. Det Forenede Kongeriges formelle deltagelse i de godkendte samarbejdsområder blev sat i værk ved en 2004 Rådsbeslutning, der trådte i kraft 1. januar Ophævelse af grænsekontrollen med Norge, Island, Sverige, Danmark og Finland. 28. februar / 2002 Rådsbeslutning om Irlands anmodning om at deltage i nogle aspekter af Schengen, som i grove træk svarer til de aspekter der er omfattet af Det Forenede Kongeriges anmodning. Den endelige dato for Irlands gennemførelse af Schengen foranstaltningerne er endnu ikke fastsat. Der er kun en lille men vigtig forskel mellem Det Forenede Kongeriges og Irlands positioner under Lissabontraktaten: Irlands ret til at vælge hvornår de ønsker at deltage (»trædelse«) vil ikke omfatte foranstaltninger til at fryse terroristaktiver. Irland vil deltage i vedtagelsen og gennemførelsen af sådanne foranstaltninger på lige fod med andre medlemsstater. Den fælles beslutningsprocedure gælder for vedtagelsen af foranstaltninger om fravær af kontrol ved indre grænser, gennemførelse af kontrol af personer ved ydre grænser og om betingelser for statsborgere fra tredjelande for at kunne rejse frit inden for EU i indtil tre måneder. 15. marts / 2006 Vedtagelse af Schengen-grænsekodeks: en Fællesskabskodeks for reglerne om personers ret til at passere grænser (der ophæver dele af Schengen-konventionen og andre regler om grænsekontrol der stammer fra Schengen). 21. december / 2007 En stor udvidelse af Schengen-området med ophævelsen af sø- og grænsekontrollen med Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien. Grænsekontrol i lufthavne ved flyrejser inden for Schengen blev ophævet den 30. marts istockphotos 22. december 2007 Billede fra ceremonien der blev afholdt i Skofije for udvidelsen af Schengen-området Menn Bodson Landsbyen Schengen

8 8 9. juli / 2008 Vedtagelsen af VIS-forordningen om visuminformationssystemet (VIS) og udvekslingen af data mellem medlemsstaterne om visum for korte ophold. 28. februar / 2008 Underskrivelse af protokollen om Liechtensteins deltagelse i Schengen-området. 12. december / 2008 Ophævelse af grænsekontrol ved landegrænser med Schweiz. Grænsekontrol i lufthavne ved flyrejser inden for Schengen blev ophævet 29. marts juli / 2009 Vedtagelse af fællesskabskodeksen for visum fastsætter procedure for udstedelse af visum til transit gennem eller planlagt ophold på territoriet der omfatter de lande der fuldt ud gennemfører Schengen-reglerne. 1. december / 2009 Lissabontraktaten træder i kraft. 25. marts / 2010 Vedtagelse af EU-forordning der tillader indehaverne af nationale visum med tilladelse til længerevarende ophold, at bevæge sig frit inden for Schengen-området. istockphotos Fotolia

9 9 istockphotos

10 Rammerne for Schengen-området Selv om de blev til som et mellemstatsligt initiativ uden for de traktater der etablerer og styrer EU, indeholdt de to Schengen-aftaler ikke desto mindre konkrete politiske og retslige forbindelser til de dengang Europæiske Fællesskaber (i dag Den Europæiske Union), herunder en klar reference til de retslige rammer i sin præambel. Det var ikke ment som et alternativ til eller en forhindring men som et fremadskuende europæisk eksperiment, der ville implementere et af De Europæiske Fællesskabers vigtigste mål: etableringen af et område uden indre grænser. 10 De to grundlæggende aftaler der oprindelig skabte Schengen er: Schengen-aftalen fra 1985 om den gradvise ophævelse af kontrol ved de fælles grænser (Schengen I) Konventionen som supplerer Schengen-aftalen af 14. Juni 1985 og som etablerer foranstaltningerne og sikkerhedsforanstaltningerne der skal implementere friheden til at bevæge sig. Den trådte i kraft i INKORPORERINGEN AF SCHENGEN-REGLERNE IND I EU S LOVE OG REGLER Idet de drog fordel af revisionen af EU- traktaterne sidst i 1990 erne, begyndte forhandlerne at inkorporere den udvikling der havde fundet sted under Schengen-aftalen i det regelsæt, der styrer EU. Dette omfattede både integrationen af Schengen-sekretariatet i EU-Rådet og den såkaldte Schengen-ret. En protokol, der definerede betingelserne for denne integration, blev tilføjet til Amsterdam-traktaten og trådte i kraft med den nye traktat 1. maj Denne integration medførte vigtige forandringer i den måde landene i Schengenområdet samarbejdede på: især overvågning fra Europa-Parlamentet og Den Europæiske Domstol. Det bidrog også til at realisere målet om borgeres fri bevægelighed i Den Europæiske Fælles Akt fra Siden 1. januar 2005, er Schengen-reglerne om grænser og den fri bevægelighed blevet etableret eller ændret ved både Parlamentet og Rådet gennem beslutningsproceduren, der blev kaldt den fælles beslutningsprocedure. Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 indeholdt nogle yderligere strukturændringer for EU s politik for retslige og indre anliggende og, som en konsekvens heraf, til Schengen-retten. Lissabontraktaten gør det nemmere at agere Lissabontraktaten gør det nemmere at agere på europæisk niveau, især inden for områpå europæisk niveau, især inden for området retfærdighed, frihed og sikkerhed bl.a. det retfærdighed, frihed og sikkerhed bl.a. takket være udvidelsen af den fælles besluttakket være udvidelsen af den fælles beslutningsprocedure når Europa-Parlamentet og ningsprocedure når Europa-Parlamentet og Rådet, der stemmer ved kvalificeret flertal, Rådet, der stemmer ved kvalificeret flertal, beslutter på baggrund af et forslag fra Europabeslutter på baggrund af et forslag fra Europa- Kommissionen. Den fælles beslutningsproce- Kommissionen. Den fælles beslutningsprocedure skal, med nogle undtagelser, anvendes dure skal, med nogle undtagelser, anvendes ved Schengen-regler, herunder politisamarved Schengen-regler, herunder politisamarbejde og retsligt samarbejde i kriminalsager. Nogle af undtagelserne omfatter regler for pas, identitetskort og opholdstilladelse (Artikel 77(3) TEUF) og etableringen af, på basis af Eurojust, en europæisk offentlig anklager (Artikel 86(1) TEUF).

11 EU-LOVGIVNING Relevante lovtekster der udgør en del af Schengen-relateret ret omfatter: Schengen-grænsekodeks (Forordning (EF) nr. 562/2006) der fastsætter regler for personers grænsepassage; denne forordning understreger især ophævelsen af grænsekontrol ved de indre grænser og harmoniserer yderligere reglerne for passage af de ydre grænser og betingelserne for adgang til kortvarige ophold for personer fra tredjelande. Den ophæver relevante dele af Konventionen der implementerer Schengen-aftalen. Visum-kodeks (Forordning (EF) nr. 810/2009): der har været gældende siden 5. april 2010 fastsætter alle procedurer og betingelser for at udstede»korttidsvisum«og»lufthavnstransitvisum«. Den fastsætter også listen af tredjelandeborgere, der skal have et»lufthavnstransitvisum«når de passerer transitområder i lufthavne, der befinder sig på medlemsstaternes territorium. Liste over tredjelande hvis borgere skal have et visum, når de passerer ydre grænser, og de hvis borgere er undtaget fra dette krav (Forordning (EF) nr. 539/2001). Ensartet udformning af visum (Forordning (EF) nr. 1683/95): introducerer»schengens ensartede format for visum«i EU rammerne. Det er nu gyldigt for alle EU-medlemsstater og Schengen-associerede stater. Siden sin oprindelige skabelse i 1993 er det blevet ændret to gange, idet det integrerer et billede af personen og nye sikkerhedsredskaber.»schengen visum«er et udtryk for et visum, der er gyldigt til at rejse i alle Schengen-lande. Et forenklet transitdokument (FTD) og et forenklet jernbanetransitdokument (FRTD): der anvendes når en person fra et tredjeland er nødt til at passere en eller flere medlemsstaters territorium, for at rejse mellem to dele af hans eget land der ikke hænger geografisk sammen. Denne forordning omhandler i særdeleshed transitten fra Ruslands hovedland til Kaliningrad området (Forordning (EF) nr. 693/2003). Regler for lokal grænsetrafik (Forordning (EF) 1931/2006): Medlemsstater kan indgå bilaterale aftaler med deres naboer inden for denne forordnings rammer, på basis af hvilke de kan afvige fra de almindelige regler om grænsekontrol for personer der bor i grænseområdet for at forebygge etableringen af hindringer for handel, social og kulturel udveksling eller regionalt samarbejde. Visuminformationssystemet (Forordning (EF) 767/2008): anvendes til udveksling af data mellem medlemsstaterne om ansøgninger og bevillinger af korttidsvisum. SCHENGEN- INFORMATIONSSYSTEMET (SIS OG SIS II) Schengen-informationssystemet (SIS) er en central del af Schengen-mekanismerne. Det gør det muligt for den nationale grænsekontrol, told- og politimyndigheder med ansvaret for kontrol inden for Schengen-området at koordinere og udveksle information: om, for eksempel, efterlyste eller forsvundne personer eller stjålne køretøjer/dokumenter. Informationsudvekslingen foregår via et fælles netværk og ved hjælp af en automatisk søgeprocedure. SIS kompenserer derfor for ophævelsen af den interne grænsekontrol og muliggør personers fri bevægelighed inden for Schengen-området. Rådet besluttede den 29. Maj 2001 at der skulle udvikles et anden-generations Schengen-informationssystem (SIS II), der skal afløse SIS. SIS II vil udnytte den seneste IT-udvikling, og gøre det muligt for flere og flere deltagende lande og andre brugere at lagre og dele nye datakategorier og anvendelsen af og lagringen af billeder og biometriske data. 11 istockphotos

12 Økonomiske instrumenter 12 DEN YDRE GRÆNSEFOND Den ydre grænsefond skaber økonomisk solidaritet mellem Schengen-lande. Den skal støtte de stater som bærer, til alles gavn, en varig og stor økonomisk byrde der hænger sammen med implementeringen af fælles standarder for kontrol og overvågning af de ydre grænser og visumpolitik millioner EUR er blevet bevilliget for perioden SCHENGEN-INSTRUMENTET Schengen-instrumentet er et midlertidigt økonomisk instrument for nye EU-medlemsstater, der styres af Europa-Kommissionen. Det hjælper dem med at sikre og forvalte et udvidet EU s ydre grænser, og med at anvende Schengen-regler i alle grænsesager. Denne finansiering blev anvendt til at etablere: Grænsekontrol-infrastruktur med tilhørende bygninger Enhver form for udstyr (bl. a. laboratorieudstyr, opdagelsesredskaber, SIS II hardware og software, transportmidler) Uddannelse af grænsevagter Logistik og operationer. SCHENGEN-INSTRUMENT II ( ) Etableret af Tiltrædelsesloven af 2005 (artikel 32), støttede Schengen-instrument II Rumænien og Bulgarien med 800 millioner EUR, af hvilke mindst 50 % var til implementeringen af Schengen-reglerne og den ydre grænsekontrol. SCHENGEN-INSTRUMENT I ( ) Etableret af tiltrædelsesloven i 2003 støttede Schengen-instrument I syv nye EU-medlemsstater: Estland, Letland, Litauen, Polen, Ungarn, Slovakiet og Slovenien, ved at skaffe 961,4 millioner EUR. Fordeling af bevillingerne I millioner EE LV LT HU PL SI SK Total år ,35 26,24 49,58 54,58 103,35 39,46 17,64 316, ,48 26,37 67,95 54,86 103,85 39,64 17,72 335, ,17 27,08 34,11 56,34 106,66 40,72 18,2 309,3 Total land 77,01 79,7 151,6 165,7 313,87 119,8 53,58 961,45 EC

13 13 istockphotos Slovakisk grænsevagt kontrollerer den Slovakisk-Ukrainske grænse

14 Schengen-området i din dagligdag HVIS DU ER EU-BORGER 14 Francesco er en italiensk student der drømmer om at besøge Skandinavien med sine venner. Han har allerede købt sin Interrail billet men han ved ikke hvilke rejsedokumenter han har brug for, eller om han skal opfylde nogle specielle retsformaliteter. Som EU-borger har Francesco ikke alene ret til at komme ind i alle EU-medlemsstater mod forevisning af et gyldigt pas eller identitetskort, han behøver ikke engang at vise det når han rejser inden for Schengen-området. Det eneste han skal er at medbringe et gyldigt pas eller identitetskort, da myndighederne kan bede ham om at bevise sin identitet. Så Francesco må hellere kontrollere sit identitetskorts udløbsdato før han rejser! Peter har lyst til at tage til Norge men han er usikker på om der er de samme regler for visum og pas i Norge, som ikke er et EU-land. Selv om Norge ikke er en del af EU, så er det med i Det Europæiske Økonomiske Område og i Schengen og han har derfor kun brug for et gyldigt pas eller identitetskort når han skal kunne bevise sin identitet. Danuta er polsk og arbejder i Bruxelles. Næste måned skal hun deltage i et arbejdsmøde i Warschava, hendes hjemby, hvor hendes forældre bor. Hun ønsker at tage sin baby Eva med så hun kan tilbringe noget tid med hendes forældre. Danuta og Eva har, som EUborgere ret til at rejse overalt i EU og Schengen-området og rettigheden afhænger ikke af omstændighederne, om de rejser af private eller professionelle årsager. Danuta er kun nødt til at sikre sig at både hun og Eva har deres egne pas eller identitetskort. Angel er spansk. Han flyver til Bulgarien hver måned for at besøge sin veninde, Anna. Selvom Bulgarien er medlem af EU, er det endnu ikke en del af Schengen-området - lige som fire andre lande (Cypern, Irland, Rumænien og Det Forenede Kongerige). Det betyder at når han kommer til og forlader Bulgarien skal han vise sit pas og vil gennemgå en normal minimums-grænsekontrol for EU borgere. EC

15 HVIS DU IKKE ER EU-BORGER Martin er en canadisk student som har vundet et stipendium der tillader ham at tilbringe to måneder på Sorbonne i Paris, for at gennemføre noget forskning i forbindelse med sit speciale. Inden han tager tilbage til Canada ville han gerne rejse i tre uger til Italien, Spanien og Grækenland. Martin må, som borger i et tredjeland, komme ind i og rejse inden for de landes territorium, der fuldt ud anvender Schengen-reglerne, lige som de lande han ønsker at besøge i de tre måneder, så længe han opfylder visse adgangsbetingelser. Han har først og fremmest brug for et gyldigt pas. Han skal også kunne dokumentere formålet med sin rejse, at han har midler til at leve for i Europa i tre måneder, og at han allerede har købt sin returbillet (eller at han har nok penge til at købe en). Som canadisk borger er Martin undtaget fra kravet om et korttidsvisum. Punjit er fra Indien; han har planer om at bruge sin ferie på at besøge flere Schengen-lande: Frankrig, Italien, Spanien og Grækenland. Han vil opholde sig i Europa en måned. Punjit skal have et korttidsvisum for at tage til Europa fordi Indien står på listen over de tredjelande hvis borgere skal have et visum for at passere Schengen-områdets ydre grænser. Siden Punjit ikke har en hoveddestination, da han planlægger at besøge flere lande under sit Europaophold, skal han ansøge om visum ved det lands ambassade eller konsulat hvor han vil opholde sig længst, eller hans første indgangssted. Det visum vil tillade ham at bevæge sig rundt i Schengen-området. Hisham er en tunesisk mand, der bor i Tyskland og tilbringer sine ferier sammen med sine forældre i Tunesien. Han vil på tilbagevejen gerne besøge sin bror i Portugal. Han har en gyldig opholdstilladelse i Tyskland, der hører til Schengen-området. Denne opholdstilladelse sikrer sammen med et rejsedokument at han ikke behøver at søge om et visum. Det betyder at han, en tredjelandsborger, kan komme ind i Portugal, et andet Schengen-land, for et kort ophold uden visum, alene ved at vise sit pas og en gyldig tysk opholdstilladelse. Hvis Hisham havde haft en opholdstilladelse i Det Forenede Kongerige eller Irland, ville han ikke have ret til at komme ind i et Schengen-land, da disse to lande ikke fuldstændigt anvender alle Schengen-reglerne. For at tage til Portugal måtte han skaffe et korttidsvisum. Solinas er en boliviansk pige. Hun vil gerne flytte til Spanien fordi hun har fundet et job i Madrid. Solinas planlægger at blive i Madrid i mere end tre måneder, så hun har brug for et langtidsvisum eller en opholdstilladelse. Det er op til Schengen-landene at sætte deres egne krav for udstedelsen af et visum eller en opholdstilladelse. 15 istockphotos

16 Godt at vide 16 SCHENGENaftalerne Dette udtryk refererer til aftalen af 14. juni 1985 om den gradvise ophævelse af grænsekontrol ved de fælles grænser og Konventionen af 19. juni 1990 om implementeringen af Schengen-aftalen. Schengen-aftalerne trådte i kraft (oprindeligt med syv af medlemsstaterne) den 26. marts SCHENGEN er en landsby i Luxembourgs Moselleregion, som ligger ved det fælles punkt mellem tre grænser (Frankrig, Tyskland og Luxembourg). Da hovedformålet med de aftaler, der var forhandlet, var ophævelsen af den interne grænsekontrol, valgte Luxembourgs forhandlere, der var ledere af overvejelserne både i 1985 og i den første halvdel af 1990, at vælge Schengen som stedet for underskrivelsen af aftalerne. BENELUX I 1958 indgik Belgien, Nederlandene og Luxembourg en traktat der etablerede Benelux Økonomiske Union. Efter en aftale mellem Tyskland og Frankrig om at lette deres egen interne grænsekontrol, der blev underskrevet i Saarbrücken den 13. juli 1984, inviterede Benelux medlemslandene Tyskland og Frankrig til at slutte sig til dem. Et år senere blev aftalen om den gradvise ophævelse af den interne grænsekontrol underskrevet mellem disse fem lande i Schengen. KONVENTIONEN DER IMPLEMENTERER SCHENGEN- AFTALEN (KISA) Konventionen, der implementerer Schengen-aftalen, som blev underskrevet den 19. juni 1990 i Schengen, indeholder detaljerne for de relevante foranstaltninger: den sikrer på den ene side passage af indre grænser uden kontrol; på den anden side etablerer den foranstaltninger for at styrke sikkerheden inden for Schengenområdet (ensartet kontrols ved de ydre grænser, en fælles visumpolitik, et forøget retsligt og politimæssigt samarbejde (især»forfølgelser«, Schengen-informationssystemet SIS, m.v.). DATABESKYTTELSE»Persondata«er enhver information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Det vigtigste retslige instrument er: Databeskyttelsesdirektivet (95/46/ EF) om beskyttelse af individet med hensyn til bearbejdningen af persondata og den fri bevægelighed af sådanne data; Forordning (EF) 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutio- nerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger; og Rådets Rammebeslutning 2008/977/RIA om beskyttelsen af persondata der er bearbejdet inden for rammerne af politisamarbejde eller kriminalretslige sager. Schengen konventionen indeholder særlige regler om beskyttelse af persondata i Schengen-informationssystemet (SIS). FORFØLGELSE Som fastsat i artikel 41 i KISA, er»forfølgelse«når politifolk fra et land, der fanger kriminelle der er ved at begå en alvorlig overtrædelse, kan forfølge overtræderne over grænsen og standse og arrestere dem på territoriet, der tilhører en anden Schengen-kontrahent. SCHENGEN- OMRÅDET Denne terminologi beskriver territoriet af de lande hvor Schengen-aftalerne er i kraft og hvor indre grænser derfor er blevet ophævet. 25 europæiske lande er på nuværende tidspunkt en del af Schengen-området (22 EU-medlemsstater sammen med Island, Norge og Schweiz). (Situationen: 1. juni 2010)

17 istockphotos istockphotos GRÆNSER Schengen-aftalerne har ændret de praktiske foranstaltninger ved grænser. Identitetskontrol og inspektion af varer er blevet ophævet ved indre grænser (dvs. grænser mellem to Schengen-område lande), mens at kontrollen ved de ydre grænser er blevet forøget og skal opfylde klart definerede kriterier. UNDERSKRI- VELSE Regeringen i Luxembourg førte forhandlingerne om Schengen-aftalen op til underskrivelsen den 14. Juni 1985 af: Paul De Keersmaeker (Belgien), Waldemar Schreckenberger (Tyskland), Catherine Lalumière (Frankrig), Robert Goebbels (Luxembourg) og Willem Frederik van Eekelen, (Nederlandene). IRLAND Irland er ikke en del af Schengen-området og har fået lov til at anmode om deltagelse på et hvilket som helst tidspunkt i alle eller nogle af Schengen-rettens bestemmelser. Dette kendes som en delvis eller fuldstændig tiltrædelse. RETSLIG (samarbejde) Artikel 48 et seq. Konventionen, der implementerer Schengen aftalen, indeholder regler der skal forenkle den gensidige assistance i kriminelle sager mellem landene der hører til Schengenområdet. Disse bestemmelser er nu blevet erstattet af EU-instrumenter (se»den europæiske efterlysning«). KALININGRAD En russisk enklave ved Østersøen, Kaliningrad, er omringet af Polen og Litauen, der begge er en del af Schengen-området. Der er blevet forhandlet specielle ordninger med Rusland for at forenkle rejse gennem Schengenområdet mellem Kaliningrad og»hovedlandet«rusland. PERSONERS FRI BEVÆGELIGHED Udlændinge, der regelmæssigt kommer ind på Schengen-territoriet, må bevæge sig frit inden for territoriet i en periode på indtil tre måneder. Udlændinger der regelmæssigt opholder sig i et af landene der er en del af Schengenområdet, kan bevæge sig frit omkring i indtil tre måneder i andre Schengen-område lande (med mindre der er undtagleser). (Se også Forordning 562/2006 der fastsætter Schengengrænsekodeksen.) MOSELLE Floden Moselle har sit udspring i Frankrig (Vosges regionen). Fra Schengen danner den grænsen mellem Luxembourg og Tyskland i næsten 40 km for senere at flyde ind i Rhinen tæt ved Koblenz. Schengen-aftalerne blev underskrevet på Moselle-floden ombord på fartøjet Prinsesse Marie Astrid, som blev fortøjet ved Schengen. 17

18 18 NE BIS IN IDEM Dette princip betyder at en person ikke kan blive anklaget og straffet to gange for den samme handling. Selvom det synes selvfølgeligt på nationalt niveau, bekræfter Artikel 54 i KISA tydeligt det samme princip for relationer mellem lande, der deltager i Schengenaftalerne. Efter at reglerne, der var i kraft inden for Schengen-området, blev en del af Traktaten for Den Europæiske Union (via Amsterdam-traktaten der trådte i kraft i 1999) er EU-Domstolen blevet bedt om at dømme i adskillige præliminære sager omkring fortolkningen af denne bestemmelse. GRÆNSEOVERVÅG- NING Som en følge af forfølgelser, tillader grænseovervågning politifolk at fortsætte deres overvågning af personer, der mistænkes for at deltage i en seriøs overtrædelse, over områdets interne grænser. Overvågning kan også foregå fra luften (f. eks. helikopter). POLITI (samarbejde) Øget politisamarbejde er en af de centrale foranstaltninger for at klare ethvert»sikkerhedstab«der måtte opstå fra ophævelsen af identitetskontrol ved indre grænser. De mest effektive foranstaltninger omfatter forfølgelse og grænseoverskridende overvågning (se foranstående) og Schengen-informationssystemet (SIS) (se senere). FIRE associerede tredjelande Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein er de fire ikke EU-medlemslande der har underskrevet en Schengen-Associeringsaftale. Aftalerne med de fire lande er trådt i kraft. Forhandlinger om instrumenter til at udvikle Schengen-reglerne foregår på ministerielt niveau inden for fællesudvalget (Rådet og associerede partnere), ikke alene inden for Rådet; det sidste er dog den kompetente institution sammen med Europa-Parlamentet til at vedtage disse instrumenter. DET FORENEDE KONGERIGE Det Forenede Kongerige var ikke en del af Schengen-området da Schengen-retten blev en del af Den Europæiske Unions rammer. Det Forenede Kongerige har fået lov til at anmode om deltagelse til enhver tid i alle eller nogle af Schengen-rettens regler. Dette kendes som en delvis tiltrædelse. Indtil dato har Det Forenede Kongerige holdt sig uden for Schengen- området. Det betyder at en flyvetur mellem Paris og Berlin anses som en indenrigstur (uden identitetskontrol) mens en flyvetur mellem Paris og London skal have identitetskontrol. Det Forenede Kongerige er dog kommet et skridt nærmere Schengen ved at deltage i politisamarbejde. SIS (Schengen- Informationssystemet) SIS er et fælles computersystem hvis automatiserede spørgeprocedure tillader verifikation af en person eller et objekts identifikationsdata. Hvert land indfører i det centrale datasystem den identificerede persons data med hensyn til arrest eller udvisning, udlændinge der bliver identificerede med hensyn til ingen adgang, savnede personer, mistede eller stjålne køretøjer, stjålne våben, stjålne identitetspapirer (blanke eller udfyldte) og stjålne pengesedler. Dette politisamarbejde har vist sig yderst effektivt. Der arbejdes for nærværende på et endnu mere effektivt instrument (SIS II). istockphotos

19 istockphotos AMSTERDAM- TRAKTATEN (Schengen-protokol som tillæg til Amsterdamtraktaten). Schengen-aftalerne af 1985 og 1990 blev sluttet mellem nogle af EU s medlemslande uden for Unionens institutionelle rammer. Da man forhandlede Amsterdam-traktaten havde alle de daværende EU-medlemsstater, med undtagelse af Irland og Det Forenede Kongerige, tilsluttet sig aftalerne. Det blev derfor besluttet at inkorporere de regler der styrede samarbejdet i Schengen-området (Schengen-retten) i den nye Amsterdam-traktat (der blev underskrevet i 1997 og trådte i kraft den 1. maj 1999). Der blev lavet særlige regler for Irland og Det Forenede Kongerige (tiltrædelsesmuligheden). DEN EUROPÆISKE UNION På grund af de europæiske institutioners besvær med at frembringer reelle resultater, var der nogle lande der ville etablere dette område uden grænser alene på regeringsbasis uden for EU s institutionelle rammer: det var Schengens historie fra 1985 og fremefter. Med Amsterdam-traktaten ( ), blev Schengen-samarbejdet inkorporeret i EU, på trods af at de to områder ikke var geografisk ens: nogle unionsmedlemmer deltager overhovedet ikke, eller kun delvis, i Schengen, mens nogle lande, der ikke er medlem af EU, også er en del af Schengen-området. ENSARTET VISUM Borgere fra visse trejdelande skal have et visum for at komme ind i Schengen-området. Visumkodeksen giver et ensartet Schengenvisum, der er gyldigt på hele Schengen-områdets territorium. Dette visum tillader transit eller ophold inden for territoriet for Schengen-områdets medlemslande i maksimalt 3 måneder over en seks måneders periode. Visummets gyldighedsperiode må ikke overskride fem år. Den myndighed der er ansvarlig for udstedelsen af visummet er den, der er i den første destination i Schengen-området, eller, hvis det ikke er tilfældet, myndigheden i det første indrejseland. Den ensartede visummodel afgøres ved EU-lov, og gælder, som et resultat heraf, i alle medlemslande; samtidig er betingelserne og prisen for udstedelse af visum blevet harmoniserede. WOHLFART GE- ORGES Som udenrigsminister i Luxembourgs regering ( ), underskrev han Implementeringskonventionen af 19. Juni 1990 på vegne af Luxembourg. De øvrige lande der var repræsenteret ved underskrivelsen var: Paul De Keersmaeker (Belgien), Lutz Stavenhagen (Tyskland), Edith Cresson (Frankrig), og Piet Dankert (Nederlandene). HUGO, Victor Opholdt sig i Luxembourg som gæst hos Collart familien, ejerne af Schengen Slot, i september 1871; to af hans digte beskriver slottets tårn. GRÆNSEZONE Ydre grænser Det forventes at medlemsstaterne anvender mobile enheder til at overvåge de ydre grænser langs med udstrækningen mellem Schengen-områdets ydre grænseovergange (Artikel 12 i Schengen Grænsekodeks). 19 fotolia

20 DA doi: /45451 NE DA-C