Højskolens indhold. Indhold. Risø Højskole Content

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Højskolens indhold. Indhold. Risø Højskole Content"

Transkript

1 Højskolens indhold Indhold Kursusplan Helårsskolen... 3! Efterårsholdet. 20 uger... 3! Forårsholdet. 24 uger... 3! Undervisningsplan - helårsskolen... 3! Skema, timetyper og UBAK.... 4! Fagtyper... 4! Samlet fagtimetal og UBAK-del.... 6! Uge Skema... 6! Bemærkninger... 7! Højskolens og den demokratiske dannelse i praksis... 7! Forudsætninger... 7! Problemer... 7! Demokratisk organisation... 8! Skolens organisation... 10! Bestyrelsen... 10! Ledelsen... 10! Task force praktisk møde... 10! Administrationen... 11! Ejendom... 11! Køkken... 11! Undervisning... 11! Ledelse... 12! Stillingsbeskrivelser... 12! Forstander... 12! Viceforstander... 12! Forretningsfører... 13! Administration... 14! Køkken og spisehus... 17! [1]

2 UNDERVISNINGENS INDHOLD... 22! Linjefag... 26! Linjefag: New Urban Design... 27! New Urban Design: Indhold... 28! Linjefag: Global Change... 33! Global Change: Indhold:... 34! Linjefag: Future Science... 40! Future Science: Indhold... 41! Fællesprojekt forårssemestret... 48! Fælles projekt: Grønland Efter Storisen... 48! Delemner:... 48! Sommerkurser... 49! Valgfag... 54! Emner valgfag... 54! Fællesfag... 57! Emner fællesfag... 57! ExSite North... 58! [2]

3 Kursusplan Helårsskolen Efterårsholdet. 20 uger Start søndag d.?/8 kl. 14 Slut lørdag d.?/12 kl. 14 Linjefag: 20x18 = 360 lektioner Fællesfag 40 lektioner. Kan deles i 2x20 lektioner Valgfag 1 40 lektioner. Kan deles i 2x20 lektioner Valgfag 2 40 lektioner Forårsholdet. 24 uger Start søndag d.?/1 kl. 14 Slut Lørdag d.?/6 kl. 14 Linefag: 422 lektioner (påsken og pinsen fraregnet) Fællesfag: 46 lektioner, evt. 2x23 Valgfag 1: 46 lektioner, evt. 2x23 Valgfag 2: 46 lektioner, evt. 2x23 Undervisningsplan - helårsskolen Risø højskole er en linjehøjskole med 3 linjer som beskrevet senere. Dertil har den fællesfag, valgfag, fællesbånd med bl.a. foredrag og sport og aftenaktiviteter. Eleverne vælger linje ved tilmeldingen og de øvrige fag under opholdet. Linjerne kan til en vis grad arbejde sammen, da en del af deres baggrundsviden omkring idehistorie, politik og basale tekniske fænomener kan deles. [3]

4 Men udover denne fællesmængde, vil dele af de fælles forudsætninger ligge i fællestimer og fællesbånd. Der etableres mulighed for at man kan være 2. Semesterelev med en række udvidede selvstændige opgaver: Inspiration til 1. Semesterelevernes egne aktiviteter Tilrettelæggelse af noget af undervisningen Deltagelse under en eller anden form i indtægtsdækket virksomhed ud af huset. Skema, timetyper og UBAK. UBAK er ministeriets forkortelse for den krævede Undervisning af bred almendannende karakter. Vi har i denne plan satset på at denne undervisning samlet set ligger på ca. 20 ugentlige lektioner svarende til 70% af undervisningen. Der er naturligvis for linjefagenes vedkommende tale om en samlet vurdering set ud fra fagenes fagbeskrivelser og læseplan. Fagtyper Linjefag Skolens bærende fag. De er alle i sig selv så brede i deres sammensætning og mål, at de indeholder filosofi, samfundsfag, historie, politik og litteratur udover den naturvidenskabelige og tekniske side der er i fagene. De enkelte fagbeskrivelser argumenterer for dette. Linjefagene har 18 ugentlige timer med udvidelsesoption til 20 og elevaktiviteter en hel aften. UBAK vurdering: 40% - 60 af fagets indhold skønnes at være af almendannende karakter. [4]

5 Morgenmøde. Den gamle morgensang i nyt liv. Aktuelle, gamle, filosofiske, litterære emner bringes op i kort form som en appetitvækker til dagen. Morgenmødet er 2,5 lektion om ugen UBAK vurdering: 100% Fællesfag Fag af fælles almen interesse for alle linjer, som fx filosofi eller politik. 2 lektioner ugentlig. UBAK vurdering 100% Valgfag 1 og 2. De bærende alment og fagligt perspektiverende og supplerende fag. Her er mange emner samlet, men i kortere studiekredsform end linjefagene. Valgfag er samlet 4 lektioner om ugen UBAK vurdering: 100% Fællesbånd Udover elevernes fællemøde mandag ligger her 2-3 almendannende aktiviteter, typisk som foredrag for alle. Men det kan også være en fælles fysisk aktivitet. Fællesbåndet er mindst 3 lektioner om ugen i undervisning. Resten dvs. 3 lektioner som aktiviteter. Men det kan være en større undervisningsandel hvis eleverne bestemmer det. UBAK vurdering: 100% Aften og weekendaktiviteter Ofte sport eller multimediebegivenheder. Uden for den indberettede undervisning. [5]

6 Samlet fagtimetal og UBAK-del. Linjefag 18 lektioner Morgen 2,5 lektioner Fællesfag 2 lektioner Fællesbånd 3 lektioner Valgfag 4 lektioner I alt 29,5 lektioner Af disse vurderes ca. 20 at være bredt almendannende fordelt med 14,5 på perspektiverende fag og 6,5 som integreret del af linjefagene. Uge Skema Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Morgenmøde Morgenmøde Morgenmad Morgenmøde Morgenmøde Morgenmøde Lørdag arrangeret af elever og 9.00 Linjebånd Linjefag. 3 lektioner + pause(r) tilrettelagt af linjen weekendlærer Søndag arrangeret af elever og weekendlærer Frokost Fællesbånd Fællesmøde, elever Fællesfag Foredrag Valgfag 1 Elevaktivitet Udvidelse Option Linjefag. Ud af huset mulighed. 3 lektioner 2 lektioner Udvidelse Option Aftensmad Sport eller foredrag Udvidelse Option aftenbånd Elevaktiviteter Elevaktiviteter Valgfag 2 2 lektioner Elevaktivitet På linjeniveau [6]

7 Bemærkninger Timerne kan rykkes frem om morgenen og derved gøre eftermiddagen længere. Men erfaringen viser at en lempelig morgen er god for resten af dagen. De lysere farver er udvidelsesoptions. Torsdagen kan udvides til at være heldags. Højskolens og den demokratiske dannelse i praksis Forudsætninger Skolen tager sin opgave som demokratisk dannende på sig i henhold til værdigrundlaget. Højskolen har haft en betydelig rolle i dannelsen og sikringen af det danske demokrati, ved konstant at sætte de demokratiske værdier på spil, og lade dem udfordre af hverdagen. Problemer Der har imidlertid været nogle praktiske omstændigheder, der ofte har bremset den direkte indflydelse eleverne kunne have på højskolen, og især på dens længerevarende beslutninger og planlægning. Det første er opholdets varighed. Det er oftest på 4-5 måneder, og i det ligger delvist en begrænsning i hvor meget det kan lade sig gøre at involvere eleverne i den længere demokratiske proces. På den anden side er netop denne egenskab typisk i mange af demokratiets sider eleverne vil igen og igen komme i situationer i deres liv, hvor de er i tidsbegrænsede perioder. Og også her skal demokratisk dannelse naturligvis være bærende. Det søger vi at løse ved at sortere de problemstillinger der er aktuelle på den korte og på den lange bane. Det betyder ikke at elevernes interesse for og værdien af deres [7]

8 involvering i langrækkende beslutninger ikke er interessante, blot at de skal forvaltes forskelligt. Det andet er de lovbestemte ansvarsfordelinger - og de forhold omkring livet og undervisningen på skolen, der er bestemt af udefra og ikke er truffet på skolen. Men det gælder jo også andre steder i samfundet og livet, at man må sondre mellem det man har mulighed for at påvirke, og det man ikke har mulighed for. Og at konfrontere eleverne med denne problemstilling bliver derfor også en vigtig del af skolens arbejde med den demokratiske dannelse. Det vil vi løse ved i de relevante organer, at gøre klart opmærksom på, hvor den reelle indflydelse ligger, og hvor det er andre der træffer beslutningen. Men de skal også lære, at de gode argumenter virker, uanset hvor beslutningerne træffes. Eller at det i det mindste burde være sådan. Demokratisk organisation Før opholdets begyndelse Eleverne tilknyttes ved tilmeldingen en FB-side (det er den bedste nuværende teknologi andre kan komme) og her er der tilgængelige forklaringer gerne som levende videoer med forstanderen eller gamle elever der fortæller om skolens demokratiske fundament og processerne ved ankomst. Sociale spilleregler Er skolens basale regler for ophold på skolen. Hvortil kommer Den grundlovgivende forsamlings og de varierer fra hold til hold. 1. Den enkelte elevs frihed begrænses kun af de andres frihed. 2. Elevernes daglige samvær skal styres demokratisk. 3. Skolen er røgfri. Lovkrav. 4. Eleverne kan vedtage enkle undtagelser 5. Brug af euforiserende stoffer er forbudt. Lovkrav. 6. Man må ikke indtage alkohol inden aftensmaden. Pædagogisk betinget. 7. Man må ikke misbruge alkohol eller møde påvirket op til undervisning. [8]

9 Skolens krav. Fremmøde til undervisning og fælles møder er obligatorisk. Lovkrav Fravær skal meldes og registreres. Lovkrav Gæster er velkomne, men ikke i længere tid. o Begrundelse: beskyttelse af den sociale integritet. Eleverne skal medvirke i skolens praktiske drift, rengøring og madlavning. Efter ankomst. Den grundlovgivende forsamling Eleverne formulerer nogle grundregler der skal gælde for deres samvær under opholdet. De er inden da, gjort opmærksom på skolens ufravigelige regler de sociale spilleregler. (se disse) På baggrund af skolens grundregler formulerer eleverne nu selv, men med evt. støtte fra en lærer, en række delregler. Udgangspunktet er grundreglernes stk. 1 og 2. Og et budget for elevernes egne aktiviteter. Nogle vejledende spørgsmål: Hvorledes sikrer vi at 1 og 2 fungerer i praksis. Hvilke aktiviteter kunne vi tænke os inden for budgettet. Nogle erfaringsmæssige vigtige ting når mange mennesker er samlede o Støj, ro og stilhed o Mobiltelefoner o Orden, opvask, vaskeordninger o Bilæggelse af stridigheder o Sprogbrug o Værelsesbyt pardannelser Hvilke styrende organer skal vi have o Valg til skolens allerede eksisterende organer o Personaleråd o Bestyrelse o Task force 1 Skal de ting der vedtages i dag kunne revideres, og i givet fald hvordan [9]

10 Under opholdet. Her fungerer elevernes egen grundlov og deres organisering. Personale- og lærerråd. Skolen inviterer til deltagelse i Personale og lærerråd, idet der dog kan være lukkede personsager. Her deltager 3-5 elever. Bestyrelsen Skolen inviterer til deltagelse i bestyrelsens møder, med undtagelse af lukkede personsager. Her deltager 2 elever. Skolens organisation Bestyrelsen Skolens overordnede ledelse. Ledelsen Varetager skolens overordnede ledelse under bestyrelsens ansvar Forstander Souschef Forretningsfører Task force praktisk møde Mødes to gange ugentligt i forbindelse med et måltid, løser aktuelle problemer Souschef repræsenterer undervisning Forretningsfører repræsenterer ledelse og administration Pedel repræsenterer Ejendom Souschef køkken Elevrepræsentanter for hvert boområde [10]

11 Forstander deltager efter behov Administrationen Styrer skolens økonomi og administrative systemer Forretningsfører Sekretær, og regnskabsfører Ejendom Forvalter bygninger og arealer Pedel Oldfrue Medhjælpere Køkken Fodrer skolen Køkkenchef Souschef Køkkenassistenter Undervisning Tilrettelæggelse og afvikling af elevernes undervisning og hverdag. Forstander Souschef Lærere [11]

12 Ledelse Består af Forstander Viceforstander Forretningsfører Ledelsen mødes efter behov, dog altid en gang ugentlig på fast tidspunkt. Ledelsen udarbejder en forretningsorden der er offentliggjort og godkendt af bestyrelsen. Ledelsen udarbejder referater af sine møder. Stillingsbeskrivelser Forstander Har opgaver i henhold til loven. Forstanderen ansættes og afskediges af skolens bestyrelse i henhold til højskoleloven. Forstanderen bor på skolen. Forstander Har det pædagogiske ansvar. Er ansvarlig overfor bestyrelsen for højskolens daglige drift. Er personaleleder med delvis uddelegering til forretningsfører. Underviser i henhold til højskoleloven. Forstander kan uddelegere opgaver, men stadig som ansvarlig i forhold til ovenstående områder. Forstanders kompetencer beskrives af skolens bestyrelse og i henhold til gældende lovgivning. Viceforstander Er daglig kontakt i ledelsen ved forstanders fravær Konstitueres som forstander ved forstanders fravær af varighed over 14 dage. [12]

13 Pædagogisk sparringspartner for forstander. Udfører pædagogiske arbejdsopgaver efter uddelegering fra forstander, som fx o o o Skemalægning Gennemførelse af elevernes fagvalg og holddannelser Forestår og følger op på kontrol med elevtilstedeværelse (lovkrav) Ansættes af bestyrelsen efter indstilling fra forstander Kompetencer Pædagogisk uddannelse o Lærer, Pædagogikum, Ph.d. i pædagogik, eller tilsvarende Undervisningserfaring med voksenuddannelse Administrativ erfaring Erfaring med og gerne kursus i økonomistyring Gode samarbejdsevner osv. Forretningsfører Er overfor forstander ansvarlig for Skolens løbende forretninger og drift, herunder kontakt til revisor og myndigheder Skolens administration og drift af skolens kontor. Er personaleleder for det teknisk-administrative personale under uddelegering fra forstander. Er personaleleder for det pædagogiske personale med hensyn til vagtplaner og ferieplaner. Deltager i bestyrelsesmøderne og er sekretær og referent for denne. Er overfor bestyrelsen ansvarlig for Indkaldelse af bestyrelsesmøder og generalforsamlinger Referater af disse. Kompetencer Uddannelse i regnskab og budget mindst på linje med revisoruddannelse eller HD Uddannelse i virksomhedsledelse og personaleledelse. Kurser eller uddannelse i PR virksomhed. [13]

14 Gode samarbejdsevner Gode kommunikationsevner herunder beherskelse af skriftlig dansk. Interesse for uddannelse. Administration Arbejdsområder Administrationen varetager alle opgaver vedrørende Administrative serviceopgaver for ledelsen o Sekretariatsfunktioner for forstander o Sekretariatsfunktion for bestyrelse Evt. enkelte selvstændige ledelsesopgaver o Uddelegeret af bestyrelsen! økonomi eller PR efter fordeling med forstander! Styring af andre personalegrupper ved forretningsfører Skolens økonomi o Budgetlægning og kontrol o Regnskabsføring o Løbende styring af likviditet o Kontakt med Revisor Elevindskrivning Elevstyring o Indberetninger til ministerium og andre offentlige myndigheder o Kontakt til relevante myndigheder PR Løn o Udarbejdelse og kontrol af kontakter o Beregning af løn o Udbetaling af løn og feriepenge Personalestyring o Vagtplaner o Ferier o Indkaldelse af vikarer [14]

15 Bemanding Forretningsfører Regnskabsfører Skolesekretær IT medarbejder Regnskabsfører og skolesekretær bør være den samme person for at få en heltidsbemanding af skolekontoret, men kan deles hvis man ikke kan få den fulde kompetence i en stilling. Stillingsbeskrivelser Forretningsfører Se beskrivelse ovenfor Skolesekretær, regnskabsfører Er overfor forretningsfører ansvarlig for Registrering og betaling af udeståender Kontrol udføres af regnskabsfører og forretningsfører Bogføring Udbetaling af lønninger o Attestering af udbetaling foretages af forretningsfører Elevadministration Frontdesk funktion Forstanders sekretær Kompetencer Kontoruddannet HH Erfaring med førende bogføringsprogrammer gerne EDB-brugsen Erfaring fra Frontdesk funktion i anden virksomhed Erfaring med skolesekretærfunktion [15]

16 IT-medarbejder Servicedesk, overfor medarbejdere og elever Vedligehold af skolens IT-udstyr og net Vejledning ved udbygning af IT Vedligehold af andet teknisk udstyr Kompetencer Grundlæggende IT uddannelse Erfaring med Servicedesk arbejde Kendskab til både Mac og Windows miljøer Ejendomsadministration Vedligehold og lettere byggeopgaver på skolen. Pedellernes opgaver vil afhænge af samarbejde med øvrigt institutioner på Risø Park, samt valg af energiløsninger. Vi forestiller os udvalgte opgaver udliciteret, under opsyn af pedel. Opgaver Vedligehold af bygninger og udendørsarealer Kontakt med og styring af håndværkere og andre servicepartnere. Service på energi, varme og lys i samarbejde med eksterne partnere. Gartnerarbejde på grønne arealer Snerydning i vinterhalvår. Rengøring, inde Pædagogisk tilrettelæggelse af elevernes opgaver ved rengøring. Styring af værelser, sengetøj mm. Personale Pedel, fuldtid Pedelmedhjælp, evt. deltid Oldfrue, fuldtid Rengøringsassistent, deltid [16]

17 Pedel Personaleleder på ejendomsadministrationen Ansvarlig overfor Forretningsfører Primært vedligeholdelsesområde er bygningsmassen Energi Kontakt med elever vedr. Praktisk arbejde der indgår i skolens pædagogiske arbejde Pedelmedhjælp Primært område, udendørsarealer men udfører forefaldende arbejde Sportsfaciliteter og værksteder. Oldfrue Tilrettelæggelse af rengøring Vaskeri, sengetøj mm Deltager i rengøring af indre arealer. Aktiverer og organiserer elevernes egen rengøring Rengøringsassistent Udfører rengøringsopgaver efter oldfruens anvisninger Køkken og spisehus Arbejdsopgaver Køkkenet varetager spisehusets drift, og står for forplejning af skolens elever, det spisende personale og skolens gæster. Køkkenet arbejder med kost, madvarer og øvrig forplejning under skolens værdigrundlag med særlig henblik på økologi, bæredygtighed og innovation. [17]

18 Der søges etableret egen, bæredygtig, produktion af fødevarer om muligt på egne arealer. Denne produktion indgår organisk i skolens undervisning og varetages hovedsageligt af eleverne. Der etableres samarbejde med leverandører, der kan leve op til skolens standarder for fødevarer. Køkkenet arbejder frem mod at implementere måltiderne som et kulturelt fænomen ved en pædagogisk tilrettelagt plan, der som mål har at gøre eleverne til bevidste og kritiske forbrugere og nydere af fødevarer. Spisesituationerne skal indgå i en kulturel kontekst, og indbyde til naturligt socialt samvær i forbindelse med måltiderne. Køkkenet skal i samarbejde med skolens pædagogiske personale inddrage eleverne, så planlægning og fremstilling af fødevarer indgår i skolens undervisning. Køkkenet skal være et åbent miljø for indtagelse af mad, fødevarer og drikke i bredeste forstand, og virke innovativt og socialt ved at inddrage måltiderne som aktiv medvirkende element i skolens liv. Køkkenet skal være repræsentativt for skolens profil ved gæsters møde med skolen. Køkkenet har mulighed for indtægtsdækket virksomhed ud af huset. Ansatte Køkkenchef Souschef Køkkenassistent Køkkenelev Løs hjælp Elever Struktur [18]

19 For at kunne variere måltiderne efter skolens mål og værdigrundlag arbejder køkkenet med Morgenmad, som buffet Frokost, som buffet med begrænset/specialiseret udvalg efter årstidens og dagens råvarer Aftensmåltid serveret af eleverne selv ved mindre borde. Måltidet er tilrettelagt så det er en kulturel udformning af længere varighed, evt. med flere enkelte retter. Måltidet skal være tematisk og samlet efter en overordnet idé og betinget af årstidens og dagens råvarer. Maden og idéen bag, præsenteres for de spisende. Åbent miljø med kaffe, te, læskedrikke og frugt i dagens og aftenens løb. Spisehusets indretning skal understøtte dette mål. Personale Køkkenchef Køkkenets daglige leder Personaleleder i køkkenet Ansvar for o Køkkenets budgetter, som lægges i samarbejde med forretningsfører o Fastlæggelse af menu o Køkkenets standard i forhold til gældende regler Kontakt til skolens øvrige personale og elever i hverdagen Kompetencer Kok Erfaring med ledelse af større køkkener Erfaring med økologi Erfaring med grøn og alternativ kost. Erfaring med, og interesse for bæredygtighed i fødevaresystemet. Evt. erfaring med catering Souschef [19]

20 Køkkenchefens stedfortræder i alle funktioner Ansvar for o Indkøb o Lagerstyring o Vagtplaner for øvrigt køkkenpersonale Ansvar for elevinvolvering i køkkenet Ansvar for uddannelsen af køkkenassistenteleven Kompetencer Økonoma Uddannelse i kost og sundhed Erfaring fra større institutionskøkkener Erfaring med økologisk mad. Erfaring med Grøn mad og bæredygtighed Køkkenassistent(er) Fremstilling af mad Styring af opvask og rengøring Kompetence Køkkenassistent, eller Smørrebrødsjomfru Køkkenassistent-elev, eller ernæringsassistent-elev Under uddannelse som elev Køkkenhjælp Her kan ansættes forskellige former for hjælp under gældende ordninger som fleksjob og løntilskudsjob Elevhjælp [20]

21 Eleverne er engagerede i køkkenets drift som del af undervisningen i bæredygtighed og kost. Undervisningen i denne sammenhæng tilrettelægges i samarbejde mellem spisehus, lærere og eleverne selv. [21]

22 UNDERVISNINGENS INDHOLD! Bærende principper i undervisningen Personlig relevans og engagement er de afgørende elementer i vores undervisningsforløb, der bedst kan beskrives som en totaloplevelse. Vi søger den inspiration hos vores primære målgruppe gennem en høj grad af tilbagekobling fra eleverne og improvisation i undervisningsforløbene samt en optimal udnyttelse af den frie kostskoles muligheder. Veldefinerede mål Vi sætter målet med hvert eneste undervisningsmodul til debat allerede i den indledende planlægningsfase. Risø Højskoles eksistensberettigelse ligger i de færdigheder, sociale kompetencer og den indsigt, som eleverne tager med sig fra skolen. Ultrakort reaktionstid Kostskolen er unik, fordi eleverne bor der også i weekenderne. Det åbner fantastiske muligheder for at undervise og søge viden på de mest ideelle tidspunkter ved at udnytte den ultrakorte reaktionstid elevernes nærhed giver. Et eksempel kan være at henlægge undervisning i vindstyrke og -kraft energi til de tidspunkter på året og døgnet hvor det rent faktisk blæser. Den korte reaktionstid betyder også, at undervisningen løbende justeres i reaktion på globale og nationale begivenheder. Tværfaglighed Vi tager begrebet tværfaglighed meget bogstaveligt. Det betyder, at alle fag og faggrupper er forpligtet til at samarbejde og dele rum med andre fag for at skabe optimale rammer for inspiration, faglig udvikling og udbredelse af kontekst. [22]

23 Nærkontakt med virkeligheden Konkret handling, sanselighed og fysisk kontakt med virkeligheden er helt centralt. Det er her vi adskiller os afgørende fra den formelle uddannelsesverden. Begrebet Handson Experience er for fattigt til at beskrive den totaloplevelse, som er det ultimative mål. Eleverne skal have hænderne nede i materien, læne sig mod stormen, arbejde med genforskerne hos Novozymes, dyrke deres egne modificerede afgrøder og stå foran den vigende Indlandsis mægtige kuldevæg. Den kollektive dynamik i undervisningen Det er eleverne, der skaber højskolen. De stærke sociale interaktioner og den erfaringspulje, som eleverne bringer med sig betyder, at hvert semester falder forskelligt ud, uanset hvor stringent oplægget fra skolens side er. Den dynamik, som elever og skole i fællesskab genererer, følger erfaringsmæssigt et kronologisk fast mønster, som afspejler energi, fokus og engagement hos den enkelte elev. Den kollektive dynamik kan kort beskrives i fem faser: FASE Chokfase Impressiv fase ADFÆRD Massivt sansebombardement af nye indtryk og relationer. Fælles begejstring og eventyrstemning i hele gruppen Eleverne er stærkt optaget af lærerne og modspillet fra de andre elever. De nye fag og måder at tilgå fagligheden på fylder meget Det sociale fællesskab fordøjes i mindre grupper og enrum. Der ses Refleksiv fase mere kritisk på undervisningen og en mere studiepræget engagement indtræder Fagene dyrkes intensivt og der opstår nye fag-identiteter efterhånden Ekstrovert fase Introvert fase som eleverne arbejder sig ned i deres linjefag. Der opstår en erkendelse af at være kompetent, og den nye tilstand meldes højlydt til omgivelserne De sidste uger nås et mætningspunkt hvor eleverne runder af mentalt og forbereder sig på at vende hjem til en forandret hverdag [23]

24 For at opnå maksimal effekt i undervisningen, er højskolen som kollektiv organisme nødt til at respektere og følge fællesskabets indre dynamik. Der gives mere individuel tid i den refleksive og ekspressive fase, mens der skal være fuld opdækning i den impressive fase. Fælles værdigrundlag for alle fag Risø Højskoles fag har et fælles værdigrundlag, som hviler på skolens værdier og mission. Grundlaget opfattes som en fælles adfærdsnorm og et fast udgangspunkt for skolens aktiviteter, men er så bredt forankret, at der ikke er tale om egentlige undervisningsfag. De Bærende elementer i det fælles grundlag er: 1. Bæredygtig adfærd Højskolen Risø opfatter bæredygtig adfærd som naturlig og uundgåelig del af den etik, skolen lever efter. I skolens daglige drift, såvel som i undervisningen, er bæredygtighed et styrende og synligt princip. I den fortsatte dialog mellem elever og lærere er bæredygtighed og tanker om en etisk forsvarlig forvaltning af Jordens ressourcer et naturligt integreret element. Denne totale integration i hele skolens virke gør det til gengæld umuligt at have bæredygtighed som enkelt fag. De politiske og etiske udviklinger i forestillingerne om det bæredygtige gør begrebet spændende som en forventning til både elever og skole, men ligger ved siden af et egentligt fagligt udbud. Dertil kommer at udtrykket bruges meget bredt og i så mange sammenhænge, at det næppe kan siges at være pædagogisk og fagligt signifikant. Det forventes at skolen med tiden kan anvende en konsekvent bæredygtig adfærd som et effektivt markedsføringsredskab over for kommende generationer, men det vil i så fald foregå på en langt mere subtil og slagkraftig måde end gennem en erklæret bæredygtighed. 2. Social ansvarlighed Højskolen Risø opfatter Social Ansvarliglighed som naturlig del af højskolens selvforståelse, adfærd og højskolernes fælles historie. Social ansvarlighed er tæt koblet med den demokratiske dannelse, som er en vigtig del højskolens opgave. Den sociale ansvarlighed rækker fra omsorg i det nære forhold mellem eleverne over virksomheders [24]

25 CSR strategi til global ansvarlighed og solidaritet. Højskolen Risø ser socialt ansvarlig adfærd som en logisk forlængelse af en bæredygtig tankegang. 3. Naturvidenskabelig dannelse Energi og udvikling af nye, mere bæredygtige teknologier må nødvendigvis hvile på et grundlag af naturvidenskabelig viden og teknologisk kunnen. Samtidig er kritisk stillingtagen og analytisk tilgang til den verden vi lever i afhængige af et vist kendskab til de paradigmer og den tankegang, der styrer den naturvidenskabelige og teknologiske udvikling. Naturvidenskabelig dannelse og indsigt hos skolens lærere og ledelse er en afgørende forudsætning for Risø Højskoles ambition om at blive taget alvorligt som tænketank og aktiv deltager i fremtidens teknologiske udvikling. Dermed er det også en væsentlig del af skolens identitet og fortælling som sig selv, at eleverne opnår en brugbar naturvidenskabelig indsigt og dannelse uanset hvilken linje de vælger. [25]

26 Linjefag Højskolen Risø tilbyder tre linjefag som løber i et helt semester med en undervisningsbelastning på 360 lektioner. De tre linjer er bygget op som komplette fagpakker med en række undermoduler inden for et overordnet tema. Linjefagene har 18 ugentlige timer med udvidelsesoption til 20 og elevaktiviteter en hel aften. Der vil være en vis grad af samarbejde mellem de enkelte linjer. For alle linjer gælder, at der etableres samarbejde med viden-miljøer uden for højskolens område. De tre linjefag er New Urban Design Future Science Global Change Linjefagenes opbygning afspejler en klar strategisk målsætning om, at de kompetencer højskolen tilfører sine elever, skal være praktisk anvendelige og have en høj nytteværdi i det omgivende samfund. Samtidig skal de rumme et stærkt element af innovation, kreativitet og personlig udvikling. Hvert linjefag appellerer til en unik målgruppe, men de tre linjer supplerer hinanden som fundament under det fælles værdigrundlag og visionerne for Risø Højskole [26]

27 Linjefag: New Urban Design Baggrund: Mere end halvdelen af verdens befolkning er samlet i byer. FN vurderer at 5 milliarder mennesker lever i byer i 2013, med den største koncentration Afrika og Asien. Ifølge FN s analyser vil Europa og USA opleve en befolkningsdrift mod især de små og mellemstore byer, der bliver kraftcentre for den vestlige verdens industrielle, sociale og kulturelle udvikling. En moderne højskole er nødt til at forholde sig til byen i denne kontekst: Som arnested for fremtidens kulturelle, teknologiske og sociologiske udvikling. Målsætning: I New Urban Design dechifrerer vi byen som livsrum og tester nye ideer og nyt design til fremtidens byer med særligt fokus på energi og livskvalitet. Med god forvaltning og en visionær politik tilbyder byer bedre og mere fleksible livsvilkår end landområder, fordi det er lettere at udvikle og implementere strategier for uddannelse, sundhed, sikkerhed og miljø. På New Urban Design kommer eleverne til at arbejde med koblingen mellem arkitektur, design, teknologi, planlægning og ressourceforvaltning. De elever der har gennemført New Urban Design bliver igennem en række punktnedslag fortrolige med den kompleksitet og de store udfordringer moderne byplanlægning rummer. Samtidig tilføres konkrete færdigheder og almen dannelse inden for formgivning, design, arkitektur, logistik, ingeniørvidenskab og kulturhistorie. Eleverne på New Urban Design forlader Risø Højskole med et grundigt kendskab til europæisk og dansk arkitekturhistorie og stærke forudsætninger for at arbejde videre med samspillet for teknologi, design og arkitektur i fremtidens urbane miljøer. [27]

28 New Urban Design: Indhold Introduktion: Byens historie Etablering af fælles referenceramme gennem en kulturhistorisk og arkitektonisk fortælling om især nordisk arkitekturs evolution. Fokus på livsbetingelser og sammenhængen mellem historie og arkitektur gennem eksistentielt betonede refleksioner over arkitekturens sociologiske rækkevide. A-Basic Introduktion til arkitektur og design som analytisk disciplin samt introduktion til byer i Norden rumligt og formmæssigt. Simple værkanalyser, konkrete cases fra byer rundt om i verden og øvelser tilfører et fælles begrebsapparat. Udover skolens egne kompetencer inden for området etableres nært samarbejde med udvalgte tegnestuer / designvirksomheder, således at introduktionen trods sit overordnede sigte etablerer den nødvendige forankring i det konkrete og anvendte. Digitale Drømme en filosofisk tilgang til Urban Spaces På et filosofisk og idehistorisk grundlag analyseres hvordan øget mobilitet på gadeniveau og digitalt gennemtvinger nye måder at tænke byplanlægning på. Fremtidens by er præget af fysisk transport og kommunikationsteknologi som et integreret hele. GPS og mobile platforme tilbyder allerede nu navigation og orienteringsfelter, som radikalt ændrer vores adfærd i byen, og det er kun begyndelsen på en accelererende udvikling. Den flydende interaktion mellem mennesker i byen udvikles på en måde, der tvinger os til at opfatte byrummet og kommunikation som en integreret størrelse. Byen kan programmeres til at interagere med individet og om ganske få år vil den teknologi være lige så indlysende en del af infrastrukturen, som kloakker, energiforsyning og transportsystem er det i dag. I klassisk højskolestil diskuteres hvordan personlig livskvalitet, produktivitet, social ansvarlighed og ressourceforvaltning håndteres i fremtidens by. Grundlaget for diskussionen er en indføring i eksisterende og kommende teknologier i den [28]

Højskolens indhold. Indhold. Energihøjskolen Content

Højskolens indhold. Indhold. Energihøjskolen Content Højskolens indhold Indhold Kursusplan Helårsskolen... 3 Efterårsholdet. 20 uger... 3 Forårsholdet. 24 uger... 3 Undervisningsplan - helårsskolen... 3 Skema, timetyper og UBAK.... 4 Fagtyper... 4 Samlet

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

AT august 2016 / MG

AT august 2016 / MG AT 3.1 2016 august 2016 / MG OVERORDNET EMNE Grænser TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 33 Introduktion til forløbet 34 Vejledning i valg af sag og fag Vejledning i valg af sag og fag Frist

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE

POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE Side 2 I Politi Et ophold på Vejle Idrætshøjskoles politilinje kan hjælpe dig med at få drømmen om politiskolen til at gå i opfyldelse. En fremtid ved politiet? Vejle Idrætshøjskoles

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling EPI-center Danmark er et dynamisk og udviklende branchekontorfællesskab for iværksætter- og mikrovirksomheder, der arbejder inden for online salg og markedsføring. Vores kontorfællesskab strækker sig over

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE

SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE 11. ok tober 2017-3. mar ts 2018 Et ophold på Vejle Idrætshøjskoles sportsjournalistlinje kan hjælpe dig med at få drømmen om journaliststudiet til at gå i opfyldelse.

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Konstruktion og design

Konstruktion og design Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Konstruktion og design November 2014 Fælles mål Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i konstruktion og design

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen For skoleåret 2013-2014 på Skovgårdsskolen Mål: Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne opnår indsigt og tilegner sig viden i vigtige fænomener og sammenhænge i naturen,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Antal timer: 104 + 104 NR.6 + 8 Lærere: SS + PF - HP, TE Formålet med undervisningen: Målet for de unge er, at de bliver så selvhjulpne som

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen 5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden

Læs mere

imo-learn MOVED BY LEARNING

imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn MOVED BY LEARNING Lær inkorporeret læring at kende, lær imo-learn at kende imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn omdefinerer den måde, vi lærer på, og sikrer en revolutionerende ny læringsoplevelse.

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere