Højskolens indhold. Indhold. Risø Højskole Content

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Højskolens indhold. Indhold. Risø Højskole Content"

Transkript

1 Højskolens indhold Indhold Kursusplan Helårsskolen... 3! Efterårsholdet. 20 uger... 3! Forårsholdet. 24 uger... 3! Undervisningsplan - helårsskolen... 3! Skema, timetyper og UBAK.... 4! Fagtyper... 4! Samlet fagtimetal og UBAK-del.... 6! Uge Skema... 6! Bemærkninger... 7! Højskolens og den demokratiske dannelse i praksis... 7! Forudsætninger... 7! Problemer... 7! Demokratisk organisation... 8! Skolens organisation... 10! Bestyrelsen... 10! Ledelsen... 10! Task force praktisk møde... 10! Administrationen... 11! Ejendom... 11! Køkken... 11! Undervisning... 11! Ledelse... 12! Stillingsbeskrivelser... 12! Forstander... 12! Viceforstander... 12! Forretningsfører... 13! Administration... 14! Køkken og spisehus... 17! [1]

2 UNDERVISNINGENS INDHOLD... 22! Linjefag... 26! Linjefag: New Urban Design... 27! New Urban Design: Indhold... 28! Linjefag: Global Change... 33! Global Change: Indhold:... 34! Linjefag: Future Science... 40! Future Science: Indhold... 41! Fællesprojekt forårssemestret... 48! Fælles projekt: Grønland Efter Storisen... 48! Delemner:... 48! Sommerkurser... 49! Valgfag... 54! Emner valgfag... 54! Fællesfag... 57! Emner fællesfag... 57! ExSite North... 58! [2]

3 Kursusplan Helårsskolen Efterårsholdet. 20 uger Start søndag d.?/8 kl. 14 Slut lørdag d.?/12 kl. 14 Linjefag: 20x18 = 360 lektioner Fællesfag 40 lektioner. Kan deles i 2x20 lektioner Valgfag 1 40 lektioner. Kan deles i 2x20 lektioner Valgfag 2 40 lektioner Forårsholdet. 24 uger Start søndag d.?/1 kl. 14 Slut Lørdag d.?/6 kl. 14 Linefag: 422 lektioner (påsken og pinsen fraregnet) Fællesfag: 46 lektioner, evt. 2x23 Valgfag 1: 46 lektioner, evt. 2x23 Valgfag 2: 46 lektioner, evt. 2x23 Undervisningsplan - helårsskolen Risø højskole er en linjehøjskole med 3 linjer som beskrevet senere. Dertil har den fællesfag, valgfag, fællesbånd med bl.a. foredrag og sport og aftenaktiviteter. Eleverne vælger linje ved tilmeldingen og de øvrige fag under opholdet. Linjerne kan til en vis grad arbejde sammen, da en del af deres baggrundsviden omkring idehistorie, politik og basale tekniske fænomener kan deles. [3]

4 Men udover denne fællesmængde, vil dele af de fælles forudsætninger ligge i fællestimer og fællesbånd. Der etableres mulighed for at man kan være 2. Semesterelev med en række udvidede selvstændige opgaver: Inspiration til 1. Semesterelevernes egne aktiviteter Tilrettelæggelse af noget af undervisningen Deltagelse under en eller anden form i indtægtsdækket virksomhed ud af huset. Skema, timetyper og UBAK. UBAK er ministeriets forkortelse for den krævede Undervisning af bred almendannende karakter. Vi har i denne plan satset på at denne undervisning samlet set ligger på ca. 20 ugentlige lektioner svarende til 70% af undervisningen. Der er naturligvis for linjefagenes vedkommende tale om en samlet vurdering set ud fra fagenes fagbeskrivelser og læseplan. Fagtyper Linjefag Skolens bærende fag. De er alle i sig selv så brede i deres sammensætning og mål, at de indeholder filosofi, samfundsfag, historie, politik og litteratur udover den naturvidenskabelige og tekniske side der er i fagene. De enkelte fagbeskrivelser argumenterer for dette. Linjefagene har 18 ugentlige timer med udvidelsesoption til 20 og elevaktiviteter en hel aften. UBAK vurdering: 40% - 60 af fagets indhold skønnes at være af almendannende karakter. [4]

5 Morgenmøde. Den gamle morgensang i nyt liv. Aktuelle, gamle, filosofiske, litterære emner bringes op i kort form som en appetitvækker til dagen. Morgenmødet er 2,5 lektion om ugen UBAK vurdering: 100% Fællesfag Fag af fælles almen interesse for alle linjer, som fx filosofi eller politik. 2 lektioner ugentlig. UBAK vurdering 100% Valgfag 1 og 2. De bærende alment og fagligt perspektiverende og supplerende fag. Her er mange emner samlet, men i kortere studiekredsform end linjefagene. Valgfag er samlet 4 lektioner om ugen UBAK vurdering: 100% Fællesbånd Udover elevernes fællemøde mandag ligger her 2-3 almendannende aktiviteter, typisk som foredrag for alle. Men det kan også være en fælles fysisk aktivitet. Fællesbåndet er mindst 3 lektioner om ugen i undervisning. Resten dvs. 3 lektioner som aktiviteter. Men det kan være en større undervisningsandel hvis eleverne bestemmer det. UBAK vurdering: 100% Aften og weekendaktiviteter Ofte sport eller multimediebegivenheder. Uden for den indberettede undervisning. [5]

6 Samlet fagtimetal og UBAK-del. Linjefag 18 lektioner Morgen 2,5 lektioner Fællesfag 2 lektioner Fællesbånd 3 lektioner Valgfag 4 lektioner I alt 29,5 lektioner Af disse vurderes ca. 20 at være bredt almendannende fordelt med 14,5 på perspektiverende fag og 6,5 som integreret del af linjefagene. Uge Skema Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Morgenmøde Morgenmøde Morgenmad Morgenmøde Morgenmøde Morgenmøde Lørdag arrangeret af elever og 9.00 Linjebånd Linjefag. 3 lektioner + pause(r) tilrettelagt af linjen weekendlærer Søndag arrangeret af elever og weekendlærer Frokost Fællesbånd Fællesmøde, elever Fællesfag Foredrag Valgfag 1 Elevaktivitet Udvidelse Option Linjefag. Ud af huset mulighed. 3 lektioner 2 lektioner Udvidelse Option Aftensmad Sport eller foredrag Udvidelse Option aftenbånd Elevaktiviteter Elevaktiviteter Valgfag 2 2 lektioner Elevaktivitet På linjeniveau [6]

7 Bemærkninger Timerne kan rykkes frem om morgenen og derved gøre eftermiddagen længere. Men erfaringen viser at en lempelig morgen er god for resten af dagen. De lysere farver er udvidelsesoptions. Torsdagen kan udvides til at være heldags. Højskolens og den demokratiske dannelse i praksis Forudsætninger Skolen tager sin opgave som demokratisk dannende på sig i henhold til værdigrundlaget. Højskolen har haft en betydelig rolle i dannelsen og sikringen af det danske demokrati, ved konstant at sætte de demokratiske værdier på spil, og lade dem udfordre af hverdagen. Problemer Der har imidlertid været nogle praktiske omstændigheder, der ofte har bremset den direkte indflydelse eleverne kunne have på højskolen, og især på dens længerevarende beslutninger og planlægning. Det første er opholdets varighed. Det er oftest på 4-5 måneder, og i det ligger delvist en begrænsning i hvor meget det kan lade sig gøre at involvere eleverne i den længere demokratiske proces. På den anden side er netop denne egenskab typisk i mange af demokratiets sider eleverne vil igen og igen komme i situationer i deres liv, hvor de er i tidsbegrænsede perioder. Og også her skal demokratisk dannelse naturligvis være bærende. Det søger vi at løse ved at sortere de problemstillinger der er aktuelle på den korte og på den lange bane. Det betyder ikke at elevernes interesse for og værdien af deres [7]

8 involvering i langrækkende beslutninger ikke er interessante, blot at de skal forvaltes forskelligt. Det andet er de lovbestemte ansvarsfordelinger - og de forhold omkring livet og undervisningen på skolen, der er bestemt af udefra og ikke er truffet på skolen. Men det gælder jo også andre steder i samfundet og livet, at man må sondre mellem det man har mulighed for at påvirke, og det man ikke har mulighed for. Og at konfrontere eleverne med denne problemstilling bliver derfor også en vigtig del af skolens arbejde med den demokratiske dannelse. Det vil vi løse ved i de relevante organer, at gøre klart opmærksom på, hvor den reelle indflydelse ligger, og hvor det er andre der træffer beslutningen. Men de skal også lære, at de gode argumenter virker, uanset hvor beslutningerne træffes. Eller at det i det mindste burde være sådan. Demokratisk organisation Før opholdets begyndelse Eleverne tilknyttes ved tilmeldingen en FB-side (det er den bedste nuværende teknologi andre kan komme) og her er der tilgængelige forklaringer gerne som levende videoer med forstanderen eller gamle elever der fortæller om skolens demokratiske fundament og processerne ved ankomst. Sociale spilleregler Er skolens basale regler for ophold på skolen. Hvortil kommer Den grundlovgivende forsamlings og de varierer fra hold til hold. 1. Den enkelte elevs frihed begrænses kun af de andres frihed. 2. Elevernes daglige samvær skal styres demokratisk. 3. Skolen er røgfri. Lovkrav. 4. Eleverne kan vedtage enkle undtagelser 5. Brug af euforiserende stoffer er forbudt. Lovkrav. 6. Man må ikke indtage alkohol inden aftensmaden. Pædagogisk betinget. 7. Man må ikke misbruge alkohol eller møde påvirket op til undervisning. [8]

9 Skolens krav. Fremmøde til undervisning og fælles møder er obligatorisk. Lovkrav Fravær skal meldes og registreres. Lovkrav Gæster er velkomne, men ikke i længere tid. o Begrundelse: beskyttelse af den sociale integritet. Eleverne skal medvirke i skolens praktiske drift, rengøring og madlavning. Efter ankomst. Den grundlovgivende forsamling Eleverne formulerer nogle grundregler der skal gælde for deres samvær under opholdet. De er inden da, gjort opmærksom på skolens ufravigelige regler de sociale spilleregler. (se disse) På baggrund af skolens grundregler formulerer eleverne nu selv, men med evt. støtte fra en lærer, en række delregler. Udgangspunktet er grundreglernes stk. 1 og 2. Og et budget for elevernes egne aktiviteter. Nogle vejledende spørgsmål: Hvorledes sikrer vi at 1 og 2 fungerer i praksis. Hvilke aktiviteter kunne vi tænke os inden for budgettet. Nogle erfaringsmæssige vigtige ting når mange mennesker er samlede o Støj, ro og stilhed o Mobiltelefoner o Orden, opvask, vaskeordninger o Bilæggelse af stridigheder o Sprogbrug o Værelsesbyt pardannelser Hvilke styrende organer skal vi have o Valg til skolens allerede eksisterende organer o Personaleråd o Bestyrelse o Task force 1 Skal de ting der vedtages i dag kunne revideres, og i givet fald hvordan [9]

10 Under opholdet. Her fungerer elevernes egen grundlov og deres organisering. Personale- og lærerråd. Skolen inviterer til deltagelse i Personale og lærerråd, idet der dog kan være lukkede personsager. Her deltager 3-5 elever. Bestyrelsen Skolen inviterer til deltagelse i bestyrelsens møder, med undtagelse af lukkede personsager. Her deltager 2 elever. Skolens organisation Bestyrelsen Skolens overordnede ledelse. Ledelsen Varetager skolens overordnede ledelse under bestyrelsens ansvar Forstander Souschef Forretningsfører Task force praktisk møde Mødes to gange ugentligt i forbindelse med et måltid, løser aktuelle problemer Souschef repræsenterer undervisning Forretningsfører repræsenterer ledelse og administration Pedel repræsenterer Ejendom Souschef køkken Elevrepræsentanter for hvert boområde [10]

11 Forstander deltager efter behov Administrationen Styrer skolens økonomi og administrative systemer Forretningsfører Sekretær, og regnskabsfører Ejendom Forvalter bygninger og arealer Pedel Oldfrue Medhjælpere Køkken Fodrer skolen Køkkenchef Souschef Køkkenassistenter Undervisning Tilrettelæggelse og afvikling af elevernes undervisning og hverdag. Forstander Souschef Lærere [11]

12 Ledelse Består af Forstander Viceforstander Forretningsfører Ledelsen mødes efter behov, dog altid en gang ugentlig på fast tidspunkt. Ledelsen udarbejder en forretningsorden der er offentliggjort og godkendt af bestyrelsen. Ledelsen udarbejder referater af sine møder. Stillingsbeskrivelser Forstander Har opgaver i henhold til loven. Forstanderen ansættes og afskediges af skolens bestyrelse i henhold til højskoleloven. Forstanderen bor på skolen. Forstander Har det pædagogiske ansvar. Er ansvarlig overfor bestyrelsen for højskolens daglige drift. Er personaleleder med delvis uddelegering til forretningsfører. Underviser i henhold til højskoleloven. Forstander kan uddelegere opgaver, men stadig som ansvarlig i forhold til ovenstående områder. Forstanders kompetencer beskrives af skolens bestyrelse og i henhold til gældende lovgivning. Viceforstander Er daglig kontakt i ledelsen ved forstanders fravær Konstitueres som forstander ved forstanders fravær af varighed over 14 dage. [12]

13 Pædagogisk sparringspartner for forstander. Udfører pædagogiske arbejdsopgaver efter uddelegering fra forstander, som fx o o o Skemalægning Gennemførelse af elevernes fagvalg og holddannelser Forestår og følger op på kontrol med elevtilstedeværelse (lovkrav) Ansættes af bestyrelsen efter indstilling fra forstander Kompetencer Pædagogisk uddannelse o Lærer, Pædagogikum, Ph.d. i pædagogik, eller tilsvarende Undervisningserfaring med voksenuddannelse Administrativ erfaring Erfaring med og gerne kursus i økonomistyring Gode samarbejdsevner osv. Forretningsfører Er overfor forstander ansvarlig for Skolens løbende forretninger og drift, herunder kontakt til revisor og myndigheder Skolens administration og drift af skolens kontor. Er personaleleder for det teknisk-administrative personale under uddelegering fra forstander. Er personaleleder for det pædagogiske personale med hensyn til vagtplaner og ferieplaner. Deltager i bestyrelsesmøderne og er sekretær og referent for denne. Er overfor bestyrelsen ansvarlig for Indkaldelse af bestyrelsesmøder og generalforsamlinger Referater af disse. Kompetencer Uddannelse i regnskab og budget mindst på linje med revisoruddannelse eller HD Uddannelse i virksomhedsledelse og personaleledelse. Kurser eller uddannelse i PR virksomhed. [13]

14 Gode samarbejdsevner Gode kommunikationsevner herunder beherskelse af skriftlig dansk. Interesse for uddannelse. Administration Arbejdsområder Administrationen varetager alle opgaver vedrørende Administrative serviceopgaver for ledelsen o Sekretariatsfunktioner for forstander o Sekretariatsfunktion for bestyrelse Evt. enkelte selvstændige ledelsesopgaver o Uddelegeret af bestyrelsen! økonomi eller PR efter fordeling med forstander! Styring af andre personalegrupper ved forretningsfører Skolens økonomi o Budgetlægning og kontrol o Regnskabsføring o Løbende styring af likviditet o Kontakt med Revisor Elevindskrivning Elevstyring o Indberetninger til ministerium og andre offentlige myndigheder o Kontakt til relevante myndigheder PR Løn o Udarbejdelse og kontrol af kontakter o Beregning af løn o Udbetaling af løn og feriepenge Personalestyring o Vagtplaner o Ferier o Indkaldelse af vikarer [14]

15 Bemanding Forretningsfører Regnskabsfører Skolesekretær IT medarbejder Regnskabsfører og skolesekretær bør være den samme person for at få en heltidsbemanding af skolekontoret, men kan deles hvis man ikke kan få den fulde kompetence i en stilling. Stillingsbeskrivelser Forretningsfører Se beskrivelse ovenfor Skolesekretær, regnskabsfører Er overfor forretningsfører ansvarlig for Registrering og betaling af udeståender Kontrol udføres af regnskabsfører og forretningsfører Bogføring Udbetaling af lønninger o Attestering af udbetaling foretages af forretningsfører Elevadministration Frontdesk funktion Forstanders sekretær Kompetencer Kontoruddannet HH Erfaring med førende bogføringsprogrammer gerne EDB-brugsen Erfaring fra Frontdesk funktion i anden virksomhed Erfaring med skolesekretærfunktion [15]

16 IT-medarbejder Servicedesk, overfor medarbejdere og elever Vedligehold af skolens IT-udstyr og net Vejledning ved udbygning af IT Vedligehold af andet teknisk udstyr Kompetencer Grundlæggende IT uddannelse Erfaring med Servicedesk arbejde Kendskab til både Mac og Windows miljøer Ejendomsadministration Vedligehold og lettere byggeopgaver på skolen. Pedellernes opgaver vil afhænge af samarbejde med øvrigt institutioner på Risø Park, samt valg af energiløsninger. Vi forestiller os udvalgte opgaver udliciteret, under opsyn af pedel. Opgaver Vedligehold af bygninger og udendørsarealer Kontakt med og styring af håndværkere og andre servicepartnere. Service på energi, varme og lys i samarbejde med eksterne partnere. Gartnerarbejde på grønne arealer Snerydning i vinterhalvår. Rengøring, inde Pædagogisk tilrettelæggelse af elevernes opgaver ved rengøring. Styring af værelser, sengetøj mm. Personale Pedel, fuldtid Pedelmedhjælp, evt. deltid Oldfrue, fuldtid Rengøringsassistent, deltid [16]

17 Pedel Personaleleder på ejendomsadministrationen Ansvarlig overfor Forretningsfører Primært vedligeholdelsesområde er bygningsmassen Energi Kontakt med elever vedr. Praktisk arbejde der indgår i skolens pædagogiske arbejde Pedelmedhjælp Primært område, udendørsarealer men udfører forefaldende arbejde Sportsfaciliteter og værksteder. Oldfrue Tilrettelæggelse af rengøring Vaskeri, sengetøj mm Deltager i rengøring af indre arealer. Aktiverer og organiserer elevernes egen rengøring Rengøringsassistent Udfører rengøringsopgaver efter oldfruens anvisninger Køkken og spisehus Arbejdsopgaver Køkkenet varetager spisehusets drift, og står for forplejning af skolens elever, det spisende personale og skolens gæster. Køkkenet arbejder med kost, madvarer og øvrig forplejning under skolens værdigrundlag med særlig henblik på økologi, bæredygtighed og innovation. [17]

18 Der søges etableret egen, bæredygtig, produktion af fødevarer om muligt på egne arealer. Denne produktion indgår organisk i skolens undervisning og varetages hovedsageligt af eleverne. Der etableres samarbejde med leverandører, der kan leve op til skolens standarder for fødevarer. Køkkenet arbejder frem mod at implementere måltiderne som et kulturelt fænomen ved en pædagogisk tilrettelagt plan, der som mål har at gøre eleverne til bevidste og kritiske forbrugere og nydere af fødevarer. Spisesituationerne skal indgå i en kulturel kontekst, og indbyde til naturligt socialt samvær i forbindelse med måltiderne. Køkkenet skal i samarbejde med skolens pædagogiske personale inddrage eleverne, så planlægning og fremstilling af fødevarer indgår i skolens undervisning. Køkkenet skal være et åbent miljø for indtagelse af mad, fødevarer og drikke i bredeste forstand, og virke innovativt og socialt ved at inddrage måltiderne som aktiv medvirkende element i skolens liv. Køkkenet skal være repræsentativt for skolens profil ved gæsters møde med skolen. Køkkenet har mulighed for indtægtsdækket virksomhed ud af huset. Ansatte Køkkenchef Souschef Køkkenassistent Køkkenelev Løs hjælp Elever Struktur [18]

19 For at kunne variere måltiderne efter skolens mål og værdigrundlag arbejder køkkenet med Morgenmad, som buffet Frokost, som buffet med begrænset/specialiseret udvalg efter årstidens og dagens råvarer Aftensmåltid serveret af eleverne selv ved mindre borde. Måltidet er tilrettelagt så det er en kulturel udformning af længere varighed, evt. med flere enkelte retter. Måltidet skal være tematisk og samlet efter en overordnet idé og betinget af årstidens og dagens råvarer. Maden og idéen bag, præsenteres for de spisende. Åbent miljø med kaffe, te, læskedrikke og frugt i dagens og aftenens løb. Spisehusets indretning skal understøtte dette mål. Personale Køkkenchef Køkkenets daglige leder Personaleleder i køkkenet Ansvar for o Køkkenets budgetter, som lægges i samarbejde med forretningsfører o Fastlæggelse af menu o Køkkenets standard i forhold til gældende regler Kontakt til skolens øvrige personale og elever i hverdagen Kompetencer Kok Erfaring med ledelse af større køkkener Erfaring med økologi Erfaring med grøn og alternativ kost. Erfaring med, og interesse for bæredygtighed i fødevaresystemet. Evt. erfaring med catering Souschef [19]

20 Køkkenchefens stedfortræder i alle funktioner Ansvar for o Indkøb o Lagerstyring o Vagtplaner for øvrigt køkkenpersonale Ansvar for elevinvolvering i køkkenet Ansvar for uddannelsen af køkkenassistenteleven Kompetencer Økonoma Uddannelse i kost og sundhed Erfaring fra større institutionskøkkener Erfaring med økologisk mad. Erfaring med Grøn mad og bæredygtighed Køkkenassistent(er) Fremstilling af mad Styring af opvask og rengøring Kompetence Køkkenassistent, eller Smørrebrødsjomfru Køkkenassistent-elev, eller ernæringsassistent-elev Under uddannelse som elev Køkkenhjælp Her kan ansættes forskellige former for hjælp under gældende ordninger som fleksjob og løntilskudsjob Elevhjælp [20]

21 Eleverne er engagerede i køkkenets drift som del af undervisningen i bæredygtighed og kost. Undervisningen i denne sammenhæng tilrettelægges i samarbejde mellem spisehus, lærere og eleverne selv. [21]

22 UNDERVISNINGENS INDHOLD! Bærende principper i undervisningen Personlig relevans og engagement er de afgørende elementer i vores undervisningsforløb, der bedst kan beskrives som en totaloplevelse. Vi søger den inspiration hos vores primære målgruppe gennem en høj grad af tilbagekobling fra eleverne og improvisation i undervisningsforløbene samt en optimal udnyttelse af den frie kostskoles muligheder. Veldefinerede mål Vi sætter målet med hvert eneste undervisningsmodul til debat allerede i den indledende planlægningsfase. Risø Højskoles eksistensberettigelse ligger i de færdigheder, sociale kompetencer og den indsigt, som eleverne tager med sig fra skolen. Ultrakort reaktionstid Kostskolen er unik, fordi eleverne bor der også i weekenderne. Det åbner fantastiske muligheder for at undervise og søge viden på de mest ideelle tidspunkter ved at udnytte den ultrakorte reaktionstid elevernes nærhed giver. Et eksempel kan være at henlægge undervisning i vindstyrke og -kraft energi til de tidspunkter på året og døgnet hvor det rent faktisk blæser. Den korte reaktionstid betyder også, at undervisningen løbende justeres i reaktion på globale og nationale begivenheder. Tværfaglighed Vi tager begrebet tværfaglighed meget bogstaveligt. Det betyder, at alle fag og faggrupper er forpligtet til at samarbejde og dele rum med andre fag for at skabe optimale rammer for inspiration, faglig udvikling og udbredelse af kontekst. [22]

23 Nærkontakt med virkeligheden Konkret handling, sanselighed og fysisk kontakt med virkeligheden er helt centralt. Det er her vi adskiller os afgørende fra den formelle uddannelsesverden. Begrebet Handson Experience er for fattigt til at beskrive den totaloplevelse, som er det ultimative mål. Eleverne skal have hænderne nede i materien, læne sig mod stormen, arbejde med genforskerne hos Novozymes, dyrke deres egne modificerede afgrøder og stå foran den vigende Indlandsis mægtige kuldevæg. Den kollektive dynamik i undervisningen Det er eleverne, der skaber højskolen. De stærke sociale interaktioner og den erfaringspulje, som eleverne bringer med sig betyder, at hvert semester falder forskelligt ud, uanset hvor stringent oplægget fra skolens side er. Den dynamik, som elever og skole i fællesskab genererer, følger erfaringsmæssigt et kronologisk fast mønster, som afspejler energi, fokus og engagement hos den enkelte elev. Den kollektive dynamik kan kort beskrives i fem faser: FASE Chokfase Impressiv fase ADFÆRD Massivt sansebombardement af nye indtryk og relationer. Fælles begejstring og eventyrstemning i hele gruppen Eleverne er stærkt optaget af lærerne og modspillet fra de andre elever. De nye fag og måder at tilgå fagligheden på fylder meget Det sociale fællesskab fordøjes i mindre grupper og enrum. Der ses Refleksiv fase mere kritisk på undervisningen og en mere studiepræget engagement indtræder Fagene dyrkes intensivt og der opstår nye fag-identiteter efterhånden Ekstrovert fase Introvert fase som eleverne arbejder sig ned i deres linjefag. Der opstår en erkendelse af at være kompetent, og den nye tilstand meldes højlydt til omgivelserne De sidste uger nås et mætningspunkt hvor eleverne runder af mentalt og forbereder sig på at vende hjem til en forandret hverdag [23]

24 For at opnå maksimal effekt i undervisningen, er højskolen som kollektiv organisme nødt til at respektere og følge fællesskabets indre dynamik. Der gives mere individuel tid i den refleksive og ekspressive fase, mens der skal være fuld opdækning i den impressive fase. Fælles værdigrundlag for alle fag Risø Højskoles fag har et fælles værdigrundlag, som hviler på skolens værdier og mission. Grundlaget opfattes som en fælles adfærdsnorm og et fast udgangspunkt for skolens aktiviteter, men er så bredt forankret, at der ikke er tale om egentlige undervisningsfag. De Bærende elementer i det fælles grundlag er: 1. Bæredygtig adfærd Højskolen Risø opfatter bæredygtig adfærd som naturlig og uundgåelig del af den etik, skolen lever efter. I skolens daglige drift, såvel som i undervisningen, er bæredygtighed et styrende og synligt princip. I den fortsatte dialog mellem elever og lærere er bæredygtighed og tanker om en etisk forsvarlig forvaltning af Jordens ressourcer et naturligt integreret element. Denne totale integration i hele skolens virke gør det til gengæld umuligt at have bæredygtighed som enkelt fag. De politiske og etiske udviklinger i forestillingerne om det bæredygtige gør begrebet spændende som en forventning til både elever og skole, men ligger ved siden af et egentligt fagligt udbud. Dertil kommer at udtrykket bruges meget bredt og i så mange sammenhænge, at det næppe kan siges at være pædagogisk og fagligt signifikant. Det forventes at skolen med tiden kan anvende en konsekvent bæredygtig adfærd som et effektivt markedsføringsredskab over for kommende generationer, men det vil i så fald foregå på en langt mere subtil og slagkraftig måde end gennem en erklæret bæredygtighed. 2. Social ansvarlighed Højskolen Risø opfatter Social Ansvarliglighed som naturlig del af højskolens selvforståelse, adfærd og højskolernes fælles historie. Social ansvarlighed er tæt koblet med den demokratiske dannelse, som er en vigtig del højskolens opgave. Den sociale ansvarlighed rækker fra omsorg i det nære forhold mellem eleverne over virksomheders [24]

25 CSR strategi til global ansvarlighed og solidaritet. Højskolen Risø ser socialt ansvarlig adfærd som en logisk forlængelse af en bæredygtig tankegang. 3. Naturvidenskabelig dannelse Energi og udvikling af nye, mere bæredygtige teknologier må nødvendigvis hvile på et grundlag af naturvidenskabelig viden og teknologisk kunnen. Samtidig er kritisk stillingtagen og analytisk tilgang til den verden vi lever i afhængige af et vist kendskab til de paradigmer og den tankegang, der styrer den naturvidenskabelige og teknologiske udvikling. Naturvidenskabelig dannelse og indsigt hos skolens lærere og ledelse er en afgørende forudsætning for Risø Højskoles ambition om at blive taget alvorligt som tænketank og aktiv deltager i fremtidens teknologiske udvikling. Dermed er det også en væsentlig del af skolens identitet og fortælling som sig selv, at eleverne opnår en brugbar naturvidenskabelig indsigt og dannelse uanset hvilken linje de vælger. [25]

26 Linjefag Højskolen Risø tilbyder tre linjefag som løber i et helt semester med en undervisningsbelastning på 360 lektioner. De tre linjer er bygget op som komplette fagpakker med en række undermoduler inden for et overordnet tema. Linjefagene har 18 ugentlige timer med udvidelsesoption til 20 og elevaktiviteter en hel aften. Der vil være en vis grad af samarbejde mellem de enkelte linjer. For alle linjer gælder, at der etableres samarbejde med viden-miljøer uden for højskolens område. De tre linjefag er New Urban Design Future Science Global Change Linjefagenes opbygning afspejler en klar strategisk målsætning om, at de kompetencer højskolen tilfører sine elever, skal være praktisk anvendelige og have en høj nytteværdi i det omgivende samfund. Samtidig skal de rumme et stærkt element af innovation, kreativitet og personlig udvikling. Hvert linjefag appellerer til en unik målgruppe, men de tre linjer supplerer hinanden som fundament under det fælles værdigrundlag og visionerne for Risø Højskole [26]

27 Linjefag: New Urban Design Baggrund: Mere end halvdelen af verdens befolkning er samlet i byer. FN vurderer at 5 milliarder mennesker lever i byer i 2013, med den største koncentration Afrika og Asien. Ifølge FN s analyser vil Europa og USA opleve en befolkningsdrift mod især de små og mellemstore byer, der bliver kraftcentre for den vestlige verdens industrielle, sociale og kulturelle udvikling. En moderne højskole er nødt til at forholde sig til byen i denne kontekst: Som arnested for fremtidens kulturelle, teknologiske og sociologiske udvikling. Målsætning: I New Urban Design dechifrerer vi byen som livsrum og tester nye ideer og nyt design til fremtidens byer med særligt fokus på energi og livskvalitet. Med god forvaltning og en visionær politik tilbyder byer bedre og mere fleksible livsvilkår end landområder, fordi det er lettere at udvikle og implementere strategier for uddannelse, sundhed, sikkerhed og miljø. På New Urban Design kommer eleverne til at arbejde med koblingen mellem arkitektur, design, teknologi, planlægning og ressourceforvaltning. De elever der har gennemført New Urban Design bliver igennem en række punktnedslag fortrolige med den kompleksitet og de store udfordringer moderne byplanlægning rummer. Samtidig tilføres konkrete færdigheder og almen dannelse inden for formgivning, design, arkitektur, logistik, ingeniørvidenskab og kulturhistorie. Eleverne på New Urban Design forlader Risø Højskole med et grundigt kendskab til europæisk og dansk arkitekturhistorie og stærke forudsætninger for at arbejde videre med samspillet for teknologi, design og arkitektur i fremtidens urbane miljøer. [27]

28 New Urban Design: Indhold Introduktion: Byens historie Etablering af fælles referenceramme gennem en kulturhistorisk og arkitektonisk fortælling om især nordisk arkitekturs evolution. Fokus på livsbetingelser og sammenhængen mellem historie og arkitektur gennem eksistentielt betonede refleksioner over arkitekturens sociologiske rækkevide. A-Basic Introduktion til arkitektur og design som analytisk disciplin samt introduktion til byer i Norden rumligt og formmæssigt. Simple værkanalyser, konkrete cases fra byer rundt om i verden og øvelser tilfører et fælles begrebsapparat. Udover skolens egne kompetencer inden for området etableres nært samarbejde med udvalgte tegnestuer / designvirksomheder, således at introduktionen trods sit overordnede sigte etablerer den nødvendige forankring i det konkrete og anvendte. Digitale Drømme en filosofisk tilgang til Urban Spaces På et filosofisk og idehistorisk grundlag analyseres hvordan øget mobilitet på gadeniveau og digitalt gennemtvinger nye måder at tænke byplanlægning på. Fremtidens by er præget af fysisk transport og kommunikationsteknologi som et integreret hele. GPS og mobile platforme tilbyder allerede nu navigation og orienteringsfelter, som radikalt ændrer vores adfærd i byen, og det er kun begyndelsen på en accelererende udvikling. Den flydende interaktion mellem mennesker i byen udvikles på en måde, der tvinger os til at opfatte byrummet og kommunikation som en integreret størrelse. Byen kan programmeres til at interagere med individet og om ganske få år vil den teknologi være lige så indlysende en del af infrastrukturen, som kloakker, energiforsyning og transportsystem er det i dag. I klassisk højskolestil diskuteres hvordan personlig livskvalitet, produktivitet, social ansvarlighed og ressourceforvaltning håndteres i fremtidens by. Grundlaget for diskussionen er en indføring i eksisterende og kommende teknologier i den [28]

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling EPI-center Danmark er et dynamisk og udviklende branchekontorfællesskab for iværksætter- og mikrovirksomheder, der arbejder inden for online salg og markedsføring. Vores kontorfællesskab strækker sig over

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

S C I E N C E. Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse

S C I E N C E. Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse S C I E N C E Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse Vulkanen Mutnovsky i Kamchatka, Rusland, er bare ét eksempel på jordens øjeblikkelige og dramatiske udvikling,

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN?

HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? 5. og 6. september 2014 i Bella Center HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? Mød 1.500 beslutningstagere fra alle landets almene boligorganisationer på Danmarks største messe for almene boliger. Over 50 udstillere

Læs mere

Tradium Teknisk Gymnasium

Tradium Teknisk Gymnasium 2013-2014 it dna kreativitet teknologi kommunikation naturvidenskab fremtid Tradium Teknisk Gymnasium htx - viden, videre, verden 2 htx - viden, videre, verden Vil du vide mere? Om verden og virkeligheden.

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro. Uge 27 29/6 5/7 2014

Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro. Uge 27 29/6 5/7 2014 2014 Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro Uge 27 29/6 5/7 2014 Side 2 Afspænding meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro Med afsæt i det at kikke indad vil du

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Tre budskaber 1. Vi skal kunne forestille os verden og fremtiden for at kunne navigere

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Antal timer: 104 + 104 NR.6 + 8 Lærere: SS + PF - HP, TE Formålet med undervisningen: Målet for de unge er, at de bliver så selvhjulpne som

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Opholdsstedets navn Damkjærgård Dato 24.11.2011 Journalnummer 16.03.26-K09-68-07 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Læs mere

Diploma in Music Business and Leadership

Diploma in Music Business and Leadership Obligatorisk modul Musikbranchen I samarbejde med en række af branchens aktører, udarbejdes et koncentreret forløb, der vil omfatte moduler med fokus på: Plade/musikbranchen funktioner/aktører A&R Publishingbranchen

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association Bæredygtigt design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13 Gitte Just danish design association Netværksorganisation for design og innovation Vi har fokus på, hvordan design skaber udvikling, merværdi og

Læs mere

Årsberetning 2013 for Byggeforeningen af 1933

Årsberetning 2013 for Byggeforeningen af 1933 Årsberetning 2013 for Byggeforeningen af 1933 Indledning og formål Formålet med årsberetningen er at orientere byggeforeningens interessenter om foreningens aktiviteter i forhold til foreningens formål.

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Viljen til at ville lykkes!

Viljen til at ville lykkes! Viljen til at ville lykkes! VELKOMMEN Først og fremmest velkommen på IKA Ringsted uanset om du er elev eller forældre. Vi vil med dette lille hæfte forsøge at give et indblik i IKA livet samt give svar

Læs mere

Munkegårdens elevhåndbog

Munkegårdens elevhåndbog 2015 Tilhører: Din dagligdag: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag weekend 8.00-8.45 Morgenmad og morgenrutiner i husene (ikke dagelever) 9.00-10.30 Bo-uv. I hvert sit hus dagelever på Vejrupvej 10.30-10.45

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015 splan / KursusCenter Struer August 2015 December 2015 Om KursusCenter Struer (KCS) KCS er en del af Struerskolen. Vores kursister er i aldersgruppen, 16 år og op efter. Vi driver sundhedskurser inden for

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk.

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Lotte Enøe 2010/2011 Sindet er ikke en æske, som skal fyldes, men en flamme der skal tændes Konfutse En fortsættelse

Læs mere