Det er så yndigt at følges ad Et projekt om den tysk-sovjetiske ikkeangrebspagt, og formidlingen af denne til de danske kommunister

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er så yndigt at følges ad Et projekt om den tysk-sovjetiske ikkeangrebspagt, og formidlingen af denne til de danske kommunister"

Transkript

1 Det er så yndigt at følges ad Et projekt om den tysk-sovjetiske ikkeangrebspagt, og formidlingen af denne til de danske kommunister Anders Sorgenfrey, Toke Morell Neve, Anya Tolstoy, Jacob Brinch Højberg Nielsen, Mads Knudsen, Morten Johannes Winstrup Hansen Vejleder: Claus Bundgaard Christensen Roskilde Universitetscenter, Institut for Historie og Samfundsforhold, Efterår

2 Indholdsfortegnelse Del I Problemfelt, Problemformulering og Metode Problemfelt Problemformulering Metode Kildekritik Historiografi Del II Den førte udenrigspolitik 1933 til Den verdenspolitiske situation i starten af 1930 erne Den sovjetiske udenrigspolitik fra 1933 til marts Folkeforbundet og forsvarspagterne Antikominternpagten og den østasiatiske krise Folkeforbundets fallit og Den Spanske Borgerkrig Sovjetunionens udenrigspolitik Den tjekkoslovakiske krise Tysk-sovjetisk tilnærmelse Optakt til pagten Den tysk-sovjetiske ikkeangrebspagt Ikkeangrebspagtens indhold Udviklingen 1939 til Del III Den Formidlede udenrigspolitik Propagandaen og Stalinkulten Den formidlede udenrigspolitik ved Stalins tale på d. 18. partikongres Sovjetunionens formidlede politik ved Molotovs tale af d. 31. august Overordnede betragtninger Formidlingen til DKP DKP s historie og placering i det danske samfund Afrunding

3 Del IV Analyse af den formidlede udenrigspolitik Indledning til Analyse Forhandlingssammenbruddet med England og Frankrig Baggrund for sammenbruddet i forhandlingerne Videre forhandlinger med vestmagterne? Sovjetunionens eneste mulighed Vestmagternes manglende vilje Mangel på gensidighed Forhandlingssammenbruddet i lyset af Anden Verdenskrigs udbrud Afrunding En påstået konspiration imod Sovjetunionen Ross s efterrationalisering Faren i Asien Afrunding Splittelsen af Antikominternpagten Kilen gennem Antikominternpagten Afrunding Formidlingen af de sovjetisk-tyske økonomiske forhandlinger Afrunding Det fredselskende Sovjet Molotovs tale og freden De interne dokumenter Fredsargumentet Ross og det rationaliserede syn på ikkeangrebspagten Sovjet som fredelig militær magt Den røde hærs reelle tilstand Afrunding Den menige kommunists opfattelse Interviews med almindelige arbejdere Svar til en læser Et år efter ikkeangrebspagten, et efterrationaliserede syn på pagten

4 Del V Konklusion, Formidling og Litteraturliste Konklusion Litteraturliste Primær litteratur: Sekundær Litteratur: Formidling af projektet

5 Motivation Projektets udgangspunkt var oprindeligt den røde hær, men vi skiftede tidligt fokus til Sovjetunionens udenrigspolitik. Vores interesse samlede sig derefter hurtigt om ikkeangrebspagten mellem Sovjetunionen og Nazi-Tyskland i Vi besluttede derefter at se på, hvordan denne pagt blev formidlet til kommunister i den vestlige verden. For at begrænse fokus til et overskueligt felt valgte vi formidlingen af ikkeangrebspagten og det dertil hørende skift i den sovjetiske udenrigspolitik, til de danske kommunister. Det er som sådan ikke de danske kommunister, der er vores hovedinteresse, vi bruger dem nærmere som et eksempel, eller snare et case studium af den måden ikkeangrebspagten blev formidlet på. Grunden til at vi finder ikkeangrebspagten så interessant er den afgørende betydning, den har haft på historien, eftersom den direkte gav Adolf Hitlers Tyskland mulighed for at angribe Polen, et angreb der markerede begyndelsen på Anden Verdenskrig. Pagten var et chok for samtiden og ikke mindst for mange kommunister rundt om i verden. Vi finder det derfor interessant at undersøge, hvordan man kommunikerede pagten og det dertil hørende udenrigspolitiske kursskifte ud til de vesteuropæiske kommunister, og i særdeleshed til fodfolket i de kommunistiske kredse. Vi ser således i vores case studie på, hvordan man fra Sovjetunionens side søgte at retfærdiggøre og begrunde den nye politik over for den kommunistiske offentlighed i Danmark. 5

6 Del I Problemfelt, Problemformulering og Metode 6

7 1.1. Problemfelt Ikkeangrebspagten mellem Sovjetunionen og Nazi-Tyskland er uden tvivl et af det 20. århundredes vigtigste, diplomatiske dokumenter. Uden denne aftale ville Hitler ikke have kunnet invadere Polen uden at risikere en tofrontskrig mod Frankrig og Sovjetunionen. Indgåelsen af pagten vakte chok og undren i hele verden og ikke mindst i de kommunistiske partier, der siden midt i 1930 erne havde ført en uforsonlig og hård, antifascistisk retorik. Sovjetunionen og den kommunistiske bevægelse havde vundet folkelig sympati i mange lande gennem den aktive indsats mod fascismen under den Spanske Borgerkrig Denne sympati blev sat på spil med ikkeangrebspagtens indgåelse og den delvise forbrødring og udsoning med Nazi-Tyskland, der fulgte i kølvandet på denne. Derfor var det naturligvis især vigtigt for Sovjetunionen at appellere til fodfolket i andre lande, det vil sige de lokale kommunister. De skulle overbevises om, at den nye beslutning var rigtig både politisk, strategisk og moralsk. De lokale partiapparater skulle udrustes med retorisk ammunition til at overbevise deres medlemmer om, at sovjetledelsens seneste beslutning var en både vis og en logisk videreførelse af den hidtidige udenrigspolitik. Det var vigtigt, at Sovjetunionen ikke kom til at fremstå som en slingrende og opportunistisk kræmmerstat. Konsekvenserne af ikkeangrebspagten for de danske kommunister er allerede blevet behandlet i to specialer og en bog, 1 men disse har fokuseret på DKP s indenlandske situation i kølvandet på pagten og ikke direkte på karakteren af den sovjetiske formidling, jævnfør historiografikapitlet. Netop det, at pagten blev indgået uden noget klart forvarsel om en kursændring i den sovjetiske (eller for den sags skyld den tyske) udenrigspolitik, fik hele forløbet til at tage sig ud som en klodset kursændring. Dette undlod de antisovjetiske og antikommunistiske kredse i Danmark da heller ikke at gøre opmærksom på i samtiden. Denne situation gjorde formidlingen fra sovjetisk side vigtig. Argumenterne for pagten, kunne give kommunisterne mulighed for retorisk at forsvare sig udadtil og dermed også skabe sammenhold indadtil. Samtidig giver formidlingen indirekte et billede af den kommunistiske organisations- og 1 Jepsen, Lars: 1997, Gronenberg, Jesper: 1999, og Laustsen, Jørgen:

8 kommandostruktur. Konkret ses det ved at de lavere dele af hierarkiet konstant henviser til visdomsord fra de højere dele og kritikløst overtager og udbygger disses argumentation. Således viser denne udadrettede kommunikation også den autoritære stil, som stalinismen indebar, hvor der krævedes blind tiltro til topledernes og dermed ultimativt til Josef Stalins visdom. Denne autoritarisme fordrede således også en overordnet ufejlbarlighed hos sovjetledelsen, for hvordan skulle man som menig, dansk kommunist ellers kunne stole blindt på deres beslutninger? For at påpege problemerne i at formidle ikkeangrebspagten og tydeliggøre det udenrigspolitiske kursskifte, den var udtryk for, har vi valgt at se på sovjetiske udenrigspolitik fra Hitlers tiltrædelse som tysk kansler i Som en perspektivering af pagtens konsekvenser har vi også valgt at strække os frem til Operation Barbarossa i Vores hovedfokus og dermed analyse af formidlingen er imidlertid koncentreret lige omkring pagtens indgåelse. Det er således inden for perioden , at vi har udvalgt størstedelen af vore kilder til analysen af formidlingen. Den valgte problemstilling og valget af Danmark som case leder os dermed frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan blev ikkeangrebspagten, og det deraf følgende skift i den sovjetiske udenrigspolitik formidlet til de kommunistiske grupper i Danmark? Som et led i besvarelsen af denne problemformulering ser vi på følgende underspørgsmål: Hvad var hovedforsvaret over for kritikken af de fejlslagne forhandlinger med England og Frankrig? Hvordan søgte den kommunistiske presse at påvise at det dårlige forhold til Tyskland skyldtes et komplot imod Sovjetunionen? Hvad var argumentet for, at ikkeangrebspagten ifølge den kommunistiske propaganda skulle betragtes som en politisk sejr i forhold Antikominternpagten? Hvordan blev de økonomiske fordele ved et sovjetisk-tysk samarbejde præsenteret for de danske kommunister? 8

9 Hvordan blev argumentet om Sovjetunionens position som fredsskaber formidlet til de danske kommunister? Besvarelsen af disse underspørgsmål vil blive foretaget løbende i opsummeringerne efter hver analysedel Metode Det er nødvendigt for at undersøge formidlingen først at redegøre for baggrunden for den sovjetiske udenrigspolitik. Derfor har vi først undersøgt udenrigspolitikken op til og under pagtforhandlingerne gennem eksisterende bøger om feltet. Den allerede skrevne litteratur på området har vi valgt at understøtte blandt andet med originale, diplomatiske dokumenter samlet i for eksempel kildesamlingen Nazi Soviet Relations Vi har udvalgt de relevante dele af dette baggrundsmateriale og samlet det i et baggrundskapitel, som desuden fungerer som et redegørende kapitel for de nævnte ændringer, der forekom i den sovjetiske udenrigspolitik i de år. Efter på denne måde at have givet et samlet overblik over den situation, som datidens sovjetiske udenrigspolitik udspillede sig indenfor. Derefter vil vi med særligt henblik på de relevante dele omkring ikkeangrebspagten, gå vi over til den egentlige analyse. Analysen er delt i to, hvor vi først beskæftiger os med formidlingen af udenrigspolitikken. Vi starter så at sige fra toppen af det sovjetkommunistiske hierarki med henholdsvis Stalins tale på den 18. partikongres den 10. marts 1939 og derefter udenrigsminister Vjatjeslav Mikhajlovitj Molotovs tale på Den Øverste Sovjets møde den 31. august Den anden del af analysen fokuserer på formidlingen til Danmark og de menige kommunister her i landet. Denne fremgangsmåde er valgt i erkendelse af den meget strenge hierarkiske kontrol, som kommunistpartiet i Sovjetunionen udøvede over for de lokale kommunistiske partier andre steder i verden. Det konkrete udtryk for denne kontrol var Komintern (Kommunistisk Internationale), som formelt var en uafhængig, international, kommunistisk samlingsorganisation, men reelt fungerede som Sovjetunionens kommandocentral over for kommunistpartierne i andre lande. For at klargøre 9

10 Stalins rolle i dette hierarki som den altoverskyggende, vise leder, har vi valgt at indlede vores analyse af formidlingen af den sovjetiske udenrigspolitik med et afsnit om det sovjetiske propagandaapparat og en redegørelse for Stalins personkult. Derefter følger en analyse af Stalins tale på Sovjetunionens Kommunistiske Partis (SUKP) 18. partikongres den 10. marts Selvom talen således er fra før ikkeangrebspagtens indgåelse den 23. august samme år, så refererer efterfølgende kilder ofte til den, når ræsonnementet bag pagten skal udlægges. Af samme grund inddrager vi i analysen af denne tale også dele af Stalins tale på SUKP s 17. partikongres den 26. januar Senere kilder henviser nemlig også til denne, når de lange og grundlæggende linjer i den sovjetiske udenrigspolitik skal forklares og formidles. Efterfølgende behandler vi den sovjetiske udenrigsminister Molotovs tale til Den Øverste Sovjet 31. august Denne tale er holdt og udgivet som respons på den furore, som indgåelsen af ikkeangrebspagten med Tyskland havde givet anledning til. Efter en gennemgang af, hvordan formidlingen til omverden fungerede, og hvordan den øverste ledelse argumenterede for den sovjetiske udenrigspolitik, følger vores endelige analyse. Vi har valgt at opbygge vores analysedel tematisk således, at de enkelte dele følger hovedstrømningerne i den argumentation, der blev udstukket fra sovjetledelsen og den danske kommunistiske presse. Den anden analysedel er bygget op omkring følgende fem analysetemaer: 1. Forhandlingssammenbruddet mellem Sovjetunionen og England - Frankrig. Dette tema omhandler årsagerne til at forhandlingerne mellem vestmagterne og Sovjetunionen kuldsejlede kort før den sovjetisk-tyske ikkeangrebspagt blev underskrevet. 2. Konspiration imod Sovjetunionen. I denne del behandles Englands påståede forsøg på at føre Sovjetunionen og Tyskland i krig mod hinanden, og hvordan dette forpurres med indgåelsen af ikkeangrebspagten. 3. Splittelsen af Antikominternpagten. Under dette emne behandler vi kildernes fremstilling af ikkeangrebspagten som en kile ned i Antikominternpagten. 4. Økonomisk konsekvenser. I dette tema undersøger vi kildernes syn på de økonomiske fordele, der fulgte med den sovjetisk-tyske handelstraktat, der blev underskrevet umiddelbart før ikkeangrebspagten. 5. Sovjet og freden. Det sidste analysedel fungerer som den overordnede referenceramme, som kilderne anvender for at begrunde ikkeangrebspagtens nødvendighed og gavnlighed. 10

11 Sovjetunionen som et fredsbevarende land er kildernes endelige argument i forhold til de tidligere analysetemaer. Begrundelsen for rækkefølgen af temaerne i analysen er, at kommunister dels må forsvare, at Sovjetunionen har indgået en pagt med Tyskland i en situation, hvor man også forhandlede med England og Frankrig. Sammenbruddet i de sovjetisk-engelsk-fransk-polske forhandlinger bliver af kilderne i høj grad begrundet med, at England tidligere havde forsøgt at forlede Tyskland til en krig med Sovjetunionen. Derfor er ikkeangrebspagten vigtig for at forhindre dette, og blandt andet derfor er England ikke en troværdig forhandlingspartner. Antikominternpagten bliver set som et led i denne konspirationsteori, og derfor er splittelsen af denne lige så vigtig som pacificeringen af Tyskland. De økonomiske konsekvenser af den sovjetisk-tyske handelsaftale, der blev underskrevet umiddelbart før ikkeangrebspagten, er et væsentligt argument, men skiller sig ud fra de diplomatiske og sikkerhedspolitiske argumenter. Derfor er dette behandlet efter disse, men før det afsluttende fredsargument. Dette argument om Sovjetunionens evige kamp for verdensfreden bliver fremdraget som den overordnede begrundelse, der retfærdiggør indgåelsen af ikkeangrebspagten. Alle de andre analysetemaer relaterer sig således til fredstemaet, så eksempelvis er splittelsen af Antikominternpagten en god ting, fordi den også tjener til at bevare (verdens)freden. Vi vil i de enkelte analysetemaer holde vores baggrundskapitel om den sovjetiske udenrigspolitik op mod de forskellige kilders billede af situationen. Det er det samlede resultat af disse analysetemaer, der leder frem til vores konklusion og derigennem besvarelsen af vores problemformulering Kildekritik Det sovjetiske propagandamateriale blev i høj grad udsendt på russisk og tysk, og derfra oversat til eksempelvis engelsk og dansk. Dette betyder, at store dele af det materiale, vi benytter i vores case om formidlingen til kommunisterne i Danmark, er af samme oprindelse som det materiale, vi ville have haft mulighed for at benytte, hvis vi eksempelvis havde valgt at benytte England som case. Der udkom ganske vist også engelsksproget materiale direkte fra Moskva, eksempelvis Moscow News. Den sovjetiske propaganda blev altså ikke udsendt på russisk og tysk som mange tror. 11

12 Vi har således valgt at benytte Danmark som case, fordi vi både har dansksproget materiale, der er oversatte versioner af generel, international, kommunistisk propaganda, og samtidig også dansksproget materiale, som formidler samme propaganda fra den danske top til de menige kommunister i Danmark. I forhold til den danske formidling trækker vi især på artikler i Arbejderbladet fra august 1939 og september Endvidere bruger vi i analysen et særnummer af Tidens aktuelle Spørgsmaal, der var et hæfte med artikler fra Kominterns Eksekutivkommites (EKKI) blad Kommunistische Internationale oversat til dansk. Dette særnummer består af en enkelt artikel, der udelukkende handler om ikkeangrebspagten, hvilken sammenhæng den skal ses i, og hvorfor den er indgået. Dertil vil vi også undersøge artikler fra Nyt Land, der var et blad, som henvendte sig primært til kredsen af kommunister i og omkring Foreningen af Sovjet Unionens Venner. Bladet udkom månedligt og behandlede emner som Sovjetunionens udenrigspolitik, opbygningen af den røde hær og artikler om dagliglivet i Sovjetunionen. Der er ingen tvivl om at der er tale om stærkt propagandistisk materiale, hvilket også er en af årsagerne til, at vi har medtaget Nyt Land. S.U.V.: Medlemsblad for Sovjet Unionens Venner er det sidste blad vi har valgt at fokusere på. Bladet er, som det fremgår af navnet, et medlemsblad for Foreningen af Sovjet Unionens Venner, og bladet er dermed tiltænkt en forholdsvis snæver inderkreds af kommunister. Grunden til, at vi alligevel finder bladet interessant, er, at der grundet foreningens karakter er tale om en gruppe af Sovjetunionens mest loyale støtter, og bladet dermed repræsenterer den måde denne gruppe fik udlagt sandheden om Sovjetunionen på. Nyt Land og S.U.V. er dog mere end almindeligt nært beslægtede, hvilket fremgår af, at begge blade skulle bestilles på samme adresse, og betales på samme gironummer. En anden væsentlig kilde er M. Ross Sovjet Unionens Udenrigspolitik Denne bog har vi valgt at medtage i vores kildemateriale, da den opsummerer en række af de udsagn vi tidligere har fundet hos andre kilder og systematiserer disse inden for en større sammenhæng. Bogens formål er at skildre Sovjetunionens samlede udenrigspolitik og vise de store gennemgående linjer i denne. Samtidig er bogen en klar propagandakilde, der netop anvender samme fraser som de tidligere gennemgåede kilder. Bogen står derfor som den mere gennemarbejdede og systematiserede beskrivelse af ikkeangrebspagten som et udtryk for Sovjetunionens sammenhængende udenrigspolitik, der altid er konstant og konsekvent. Både Ross, Tidens aktuelle Spørgsmaal, samt Molotovs og Stalins taler har vi skaffet gennem research på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA). Her blev vi endvidere opmærksomme 12

13 på den kritik af Jørgen Laustsens Mellem hammer, segl og hagekors DKP og myten om den lånte tid, som vi kommer ind på i vores historiografiske kapitel. Samtidig benyttede vi Hanne Gesangs registrant Komintern på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (1992) til at danne os et overblik over de for os relevante dele af Kominterns arkiv. Det viste sig imidlertid, at disse centrale dele alle var tilgængelige i Hans Kirchhoffs og Aage Trommers kildesamling Vor Kamp vil vokse og styrkes (2001), og vi søgte derfor ikke om adgang til Kominterns arkiv. Igennem valget af Danmark har vi også placeret os i et mere snævert forskningsfelt, noget vi vil komme nærmere ind på i historiografien Historiografi Med vores fokus på formidlingen af ikkeangrebspagten til de danske kommunister har vi delvist lagt os i forlængelse af forskningen om pagtens konsekvenser for Danmark Kommunistiske Parti (DKP). I løbet af de seneste ti år er der produceret en række værker om netop DKP og partiets stilling i Danmark i tiden op til og under Anden Verdenskrig. Disse trækker alle på de nye kilder, der blev tilgængelige efter åbningen af Kominterns og andre sovjetiske arkiver. Vi mener dog ikke, at vi blot lægger os i slipstrømmen af den allerede eksisterende forskning, idet vi ikke fokuserer på DKP, eller på Sovjetunionen, men på formidlingen af den sovjetiske udenrigspolitik til de kommunistiske grupper i Danmark. Vores fokus ligger dermed imellem de to overordnede hovedretninger inden for den eksisterende forskning. De værker, vi opfatter som værende de væsentligste, er Lars Jepsens speciale DKP i ikkeangrebspagtens skygge Danmarks Kommunistiske Parti fra 1997, og Jesper Gronenbergs speciale Danmarks Kommunistiske Parti under Hitler-Stalin-pagten (1999). Jepsens og Gronenbergs specialer bygger især på forskning i DKP s og dele af Kominterns arkiver, der findes på mikrofilm på ABA. Disse to specialer lægger i høj grad fokus på DKP og de interne danske forhold, noget som vi grundet i vores fokus ikke gør i samme omfang. Et andet væsentligt værk er Jørgen Laustsens meget omdiskuterede bog Mellem hammer, segl og hagekors DKP og myten om den lånte tid (2003). Han har i sin bog valgt at støtte sig opad Hans Kirchhoff og Aage Trommers kildesamling Vor Kamp vil vokse og styrkes (2001), der indeholder et udvalg af tekster fra samme arkiver på ABA. 13

14 Kirchhoff og Trommers kildesamling har vi også benyttet os af i forbindelse med analysen, da den indeholder nogle direktiver fra henholdsvis Kominterns Eksekutivkommite (EKKI) til DKP og fra DKP s ledelse til lokalorganisationerne om, hvordan man bør forholde sig dels til ikkeangrebspagten, dels til Anden Verdenskrig. Grunden til, at Laustsens bog har været så omdiskuteret, er, at den i høj grad er blevet kritiseret for snæver og selektiv brug af kilder, på trods af dette mener vi dog, at værket, der drejer sig om Moskva toppens styring af DKP s forsvar for ikkeangrebspagten, har en central rolle i forskningen på dette område, ikke mindst på grund af den debat den skabte. 2 Vores projekt adskiller sig, som vi allerede tidligere har været inde på, fra både Jepsens, Gronenbergs og Laustsens værker ved ikke at fokusere på DKP s politiske stilling og selvforståelse, men derimod på formidlingen fra Moskva til de danske kommunister. Der er naturligvis overlapninger i kildematerialet, men hvor de omtalte forfattere arbejder inden for en klar dansk ramme, er vores ramme et case studium i, hvorledes den sovjetiske udenrigspolitiske ændring, der indtraf med ikkeangrebspagtens underskrivelse, blev formidlet til de danske kommunister. Sovjetisk propaganda er naturligvis heller ikke noget uudforsket felt. I vores behandling af dette har vi valgt at inddrage både værker om sovjetisk propaganda, samt værker om Stalin og det stalinistiske system. Hvad angår værker om Stalin, så er det væsentligste problem fravalg. Der er igennem de senere år kommet en række monumentale værker om Stalin både på dansk og engelsk. De danske værker vi har valgt at benytte er Kulavigs Det Røde Tyranni (2005), Jensens Stalin en biografi (2005), og Rosenfeldts Stalin: diktaturets anatomi (2006). Af de engelske stalinværker trækker vi især på Bullocks Hitler and Stalin Parallel Lives (1991), hvor vi dog benytter den danske oversættelse Hitler og Stalin. I forhold til den i problemfeltet og metoden omtale gennemgang af ændringen i Sovjetunionens udenrigspolitik trækker fortrinsvis på allerede analyseret materiale om feltet. Det drejer sig især om Geoffrey Roberts værk; The Unholy Alliance (1989), og Silvio Pons bog; Stalin and the Inevitable War (2002). Det videnskabelige felt vedrørende pagten er enormt og rækker langt tilbage, vi har derfor valgt også at inddrage en række tidligere værker som redegøre for 2 Se bl.a. temaet DKP og myten om den lånte tid i temaoversigten fra 2004 på samt debatten mellem Morten Thing og Jørgen Laustsen i Information (Morten Things anmeldelse Et makværk om DKP : Information: 9. december 2003: 8, Laustsens svar: Kommunisternes virke et ømt punkt: Information: 6. januar 2004: 8, og Things gensvar: Dobbelt mak-værk: Information: 13. januar 2004: 11). 14

15 dele af pagtindgåelsen som Geoffrey Roberts, Ragsdale og Silvio Pons ikke kommer ind på i deres værker. Delene i den tysk-sovjetiske pagt var så vidt allerede kendt i august 1939, men efter krigen da amerikanerne og englændere erobrede de tyske arkiver blev tillige de hemmelige dele af pagten afsløret. Disse blev dog benægtet af den sovjetiske regering helt frem til politbureaumedlem Axelander N. Yakovlev erkendte eksistensen af denne hemmelige del i Efter murens fald og østblokkens sammenbrud blev en række dokumenter offentliggjort først i de baltiske lande og siden i Rusland. Disse nye informationer indarbejder de to ovennævnte forfattere og dette er den primære grund til, at vi har fokuseret netop på deres værker. Redegørelsen af ændringen i den sovjetiske udenrigspolitik bliver desuden supplementeret af en række originale kilder fundet i kildesamlingen Nazi Soviet Relations Denne kildesamling indeholder en række dokumenter fra den tysk-sovjetiske diplomatiske brevveksling og er derfor særdeles informativ i forhold til underskrivelsen af pagten. 15

16 Del II Den førte udenrigspolitik 1933 til 1941 I denne del af projektet beskrives den sovjetiske udenrigspolitik i perioden , dette gøres med et specielt fokus på årene Grunden til, at vi især har besluttet at fokusere på denne periode, er de skiftende udenrigspolitiske forhold, der gør sig gældende i tiden op til underskrivelsen af den tysk-sovjetiske ikkeangrebspagt af den 23. august Vi har valgt 1933 som udgangspunkt for denne gennemgang, fordi Adolf Hitlers magtovertagelse i Tyskland er et historisk fikspunkt, der kom til at påvirke den internationale politiske scene i mange år frem. Vi har valgt at føre den historiske gennemgang af den sovjetiske udenrigspolitik frem til 1941, da vi mener, at det tyske brud på ikkeangrebspagten med angrebet på Sovjetunionen står som et logisk slutpunkt. Ligesom det tyske magtskifte i 1933 og tiden op til ikkeangrebspagten står Operation Barbarossa som et vendepunkt i den sovjetiske udenrigspolitik, og ikke mindst i den måde den sovjetiske ledelse søgte at formidle denne på. Formålet med denne gennemgang er dermed ikke bare kort at opridse de begivenheder, vi opfatter som de væsentligste i perioden, men i høj grad at danne et grundlag for den videre analyse af den formidlede udenrigspolitik over for de danske kommunister. Rent praktisk vil denne del af projektet være opbygget af en række mindre afsnit, der kronologisk omfatter tidsperioden 1933 til

17 2.1. Den verdenspolitiske situation i starten af 1930 erne Sovjetunionens udenrigspolitik blev i høj grad påvirket af den verdenspolitiske situation og i særdeleshed af udviklingen på den politiske scene i Europa. Begivenheder i den østlige del af riget påkaldte sig dog også styrets opmærksomhed, specielt efter Japans fremmarch i Manchuriet. 3 Hitlers magtovertagelse den 30. januar 1933 betød, at Tyskland begyndte at føre en langt mere aktivistisk udenrigspolitik. En udenrigspolitik der førte til en genoptagelse af nogle af de mange grænsestridigheder, der stadig lå uløste hen efter Versaillesfredens grænsedragninger. Tillige betød den antikommunistiske holdning i Tyskland, at forholdet imellem Tyskland og Sovjetunionen kølnedes en del. Dette stod i kontrast til den politiske situation med tysk-sovjetisk samarbejde, der var fremherskende under Weimarrepublikken. 4 Den tyske udenrigspolitik førte i sidste ende frem til Anden Verdenskrigs udbrud den 1. september 1939, hvor Tyskland angreb Polen. Angrebet var i høj grad et resultat af den tysk-sovjetiske ikkeangrebspagt, som dette projekt fokuserer på. Vi skal ikke her komme ind på en nærmere redegørelse for Nazi-Tysklands ageren undtagen i det omfang, vi finder det relevant i forhold til Sovjetunionen udenrigspolitik Den sovjetiske udenrigspolitik fra 1933 til marts 1938 Forholdet imellem Tyskland og Sovjetunionen byggede i tiden før nazisternes magtovertagelse på Rapallotraktaten fra Denne traktat indebar et økonomisk og siden et militærteknisk samarbejde imellem de to lande. I virkeligheden var denne traktat indledningen til en defensiv sovjetisk udenrigspolitik, der havde som mål at forhindre en Vest- og Centraleuropæisk blokdannelse vendt mod Sovjetunionen. 5 3 Japan invaderede i 1931 Manchuriet, den nordøstligste del af Kina, og dannede en japanske lydstat, Manchukuo. Fra denne stat udvidede Japan i de følgende år sit territorium på bekostning af kinesisk land. Desuden var der talrige sammenstød mellem sovjetiske og japanske styrker i grænseområdet mellem Manchukuo og Sovjetunionen. 4 Roberts, Geoffrey: 1989: Roberts, Geoffrey: 1989:

18 Denne politik fik med nazisternes magtovertagelse i 1933 et knæk. Sovjet havde allerede i 1932 under de tyske højreregeringer besluttet at afbryde de militære samarbejder med Tyskland, som begge lande havde nydt godt af indtil da. Denne beslutning skyldtes den meget aggressive antikommunisme, som herskede i de højreorienterede kredse i Tyskland og ikke mindst i nazistpartiet. 6 På trods af dette blev Rapellotraktatens økonomiske bånd ratificeret i Berlintraktaten, som var en neutralitetspagt, der blev indgået den 24. april 1926 imellem de to lande, og genratificeret den 6. maj 1933 efter adskillige opforinger fra sovjetisk side. 7 Pagten betød blandt andet, at Tyskland fik mulighed for at købe en hvis mængede råvarer af Sovjetunionen, ikke mindst olie. Til gengæld fik den sovjetiske stat en række hårdt tiltrængte lån. En væsentlig grund til, at Sovjetunionen behøvede de tyske lån, var de enorme omkostninger der fulgte af kollektiviseringen af landbruget, og planerne om at opbyge infrastruktur og industri. 8 Sovjetunionens politik om at forhindre en blokdannelse i Centraleuropa led sit første større nederlag den 26. januar 1934, da Tyskland sluttede en ikkeangrebspagt med Polen. Sovjetunionen havde den 25. januar 1932 sluttet en lignede pagt med Polen, men man kunne nu fra sovjetiske side frygte, at de tysk-polske grænsespørgsmål 9 skulle blive løst på sovjetisk bekostning. 10 Denne centraleuropæiske tilnærmelse til Tyskland forsatte i årene efter. Tyskland fik tættere forhold til især Østrig og Ungarn og etablerede tættere handelsaftaler med Jugoslavien, Bulgarien og Rumænien. Især Ungarn knyttede stærkere bånd til Tyskland i håbet om at man af denne vej kunne få indfriet nogle af sine mange grænsekrav, krav der til en vis grad blev indfriet, jævnfør kort i kapitel I sidste halvdel af 1930 erne var Sovjetunionen kastet ud i et særdeles voldsomt politisk stormvejr forårsaget af de store udrensninger, der fandt sted under skueprocesserne i Moskva, i forlængelse af tvangskollektiviseringerne og den forcerede industrialisering i første halvdel af årtiet Roberts, Geoffrey: 1989: Roberts, Geoffrey: 1989: 56 8 Berntson, Lennart, Hálfdanarson, Guðmundur og Jensen, Henrik: 2003: Versaillefreden havde flyttet den tyske østgrænse vestpå, hvilket Tyskland bestred. Specielt var Danzigkorridoren gennem Polen til Østersøen omstridt. 10 Roberts, Geoffrey: 1989: Ungarn havde ligesom Tyskland mistet store landområder efter Første Verdenskrig, og håbet om at vinde noget af dette land tilbage førte i de følgende år Ungarns udenrigspolitik tættere på Tysklands. 12 Pons, Silvio: 2002: 77 18

19 Alle dele af det sovjetiske samfund blev ramt af udrensningerne, men relativt set gik det værst ud over samfundets elite, det vil sige de ledende bureaukrater i staten og i kommunistpartiet. 13 Ligeledes blev den røde hærs officerskorps hårdt ramt af udrensningerne i løbet af 1937 og Ud af ni militærfolk i centralkomiteen overlevede kun to, ud af 108 medlemmer af set militære råd i forsvarskommisariatet blev de 98 udrenset. 14 Men ikke kun de højest rangerende militærfolk blev ramt, på alle niveauer af den røde hær blev tusindvis af officerer udrenset. 15 Dette påvirkede naturligvis hærens kampdygtighed og effektivitet. Som Silvio Pons udtrykker det: The damage done to the command structure of the army was incalculable 16 Også udenrigsministeriet blev ramt af udrensninger. Selvom de ikke var i helt samme omfang som i hæren og partiet, 17 gav den i løbet af gav plads for en anden generation af diplomater og en ny udenrigspolitisk linje. 18 Hvilket betød at udenrigspolitikken fra ca var koncentreret i hænderne på en snæver kreds omkring Stalin og hans nærmeste folk, både uden om Politbureauet, Kommunistiske Partis officielle ledelse. 19 Udenrigspolitikken i disse år bevægede sig i stigende grad væk fra konceptet om kollektiv sikkerhed, som ellers havde været Sovjetunionens mærkesag fra 1934, altså opbygning af en alliance imellem de USSR og de europæiske demokratiske stater, specielt England og Frankrig, imod Tyskland, Italien og Japan Folkeforbundet og forsvarspagterne De dramatiske internationale forandringer i 1930 erne betød, at den sovjetiske ledelse begyndte, at revidere den defensive udenrigspolitiske tradition. Der havde fra Sovjetunionens side længe været en følelse af, at de europæiske lande og USA var to alen af samme stykke, men man kunne fra sovjetisk side ikke længere undgå at lave en distinktion mellem Nazi-Tyskland og de vestlige demokratier. 13 Kulavig, Erik: 2005: Pons, Silvio: 2002: Kulavig, Erik: 2005: Pons, Silvio: 2002: Pons, Silvio: 2002: Pons, Silvio: 2002: Pons, Silvio: 2002: Pons, Silvio: 2002:

20 Dette førte den 18. september 1934 til, at Sovjetunion meldte sig ind i Folkeforbundet. Den på overfladen nye politik gik ifølge udenrigsminister Maksim Litvinov ud på kollektiv sikkerhed, der var en af hjørnestenene i international lov under Folkeforbundet. 21 Tilslutningen til Folkeforbundet foregik dog også på en anden baggrund. Sovjet havde den 29. november 1932 sluttet en ikkeangrebspagt med Frankrig, og Litvinov forsøgte det følgende år at udvide denne pagt til en regulær forsvarsalliance. Baggrunden var et håb om, at en alliance med Frankrig ville kunne modvirke tysk ekspansion på bekostning af sovjetisk territorium. En sådan alliance blev dog afvist af Frankrig, der allerede i nogen grad var dækket ind, idet landet havde allieret sig både med Polen og Tjekkoslovakiet. Udover at man af denne årsag ikke ønskede at binde sig tættere til det kommunistiske Sovjetunionen, så England heller ikke med milde øjne på en mulig fransk-sovjetisk forsvarspagt. 22 Disse forhold gjorde, at man fra den franske regerings side fordrede, at en pagt kun kunne indgås inden for rammerne af Folkeforbundet, og dette var medvirkende til Sovjets tilslutning til Folkeforbundet i september Den franske udenrigsminister, Louis Barthou arbejdede i særdeleshed på en helhedsplan, der skulle stække Frankrigs arvefjende Tyskland. Denne plan gik i al sin enkelhed ud på, at Tysklands østgrænse skulle sikres og cementeres på samme måde, som Locarnotraktaten 24 havde cementeret dets vestgrænse. Barthous plan led dog skibbrud i oktober 1934, da han blev dræbt i et attentat mod den jugoslaviske konge. 25 Vigtigt var det dog, at Sovjetunionen på trods af planens fallit anerkendte Barthous tanke, hvilket betød en tilnærmelse de to lande imellem. Da Tyskland den 16. marts 1935 genindførte værnepligten, indså den nye franske udenrigsminister Pierre Laval, at man ikke kunne komme udenom en forsvarspagt med Sovjetunionen. En sådan blev underskrevet 2. maj Pagten blev kort efter suppleret med en bistandspagt mellem Tjekkoslovakiet og Sovjetunionen den 16. maj I denne forpligtede Sovjetunionen sig til at komme Tjekkoslovakiet til undsætning i tilfælde af et angreb, dog under forudsætning af, at Frankrig også kom til undsætning Pons, Silvio: 2002: x 22 Roberts, Geoffrey: 1989: Roberts, Geoffrey: 1989: I Locarnotraktaterne af 1. december 1935 anerkendte Tyskland, Frankrig og Belgien gensidigt deres fælles grænser, og desuden skulle en zone langs Rhinen i Tyskland holdes demilitariseret. En demilitarisering som Tyskland brød i marts Roberts, Geoffrey: 1989: Roberts, Geoffrey: 1989:

21 Til trods for underskrivelsen i 1935 blev den fransk-sovjetiske forsvarsalliance ikke ratificeret af det franske parlament før den 27. februar 1936, og udvekslingen af dokumenterne imellem de to lande fandt først sted tyve dage efter den tyske indmarch i Rhinlandet den 27. marts Antikominternpagten og den østasiatiske krise Denne næste store udenrigspolitiske trussel mod Sovjetunionen kom i form af Antikominternpagten mellem Tyskland og Japan den 25. november Pagten var for så vidt et modsvar fra Tyskland på den netop beskrevne fransk-sovjetiske forsvarsalliance. Denne pagt, som senere Italien og en række andre lande tilsluttede sig, pålagde medlemslandene at samarbejde mod den internationale kommunisme, dog ikke direkte mod Sovjetunionen. Ikke desto mindre var den en trussel mod Sovjetunionen i og med, at den indebar en tilnærmelse mellem Tyskland og Japan. Japan grænsede med sin indflydelse over Manchuriet direkte op til en stor del af Sovjetunionens østgrænse. 28 Den japanske indflydelse over lydstaten Manchukuo 29 førte da også i de kommende år til en række stridigheder mellem Japan og Sovjetunion. Denne østasiatiske krise 30 førte den 12. marts 1936 til, at Sovjetunionen underskrev en bistandspagt med den Mongolske Folkerepublik. Denne pagt tydeliggjorde den spændte situation i Asien, da den var af klar forsvarsmæssig betydning i forhold til et angreb fra Japan. 31 At Mongoliet var under kinesisk suverænitet i henhold til en suverænitetspagt fra 1928, valgte sovjetledelsen at overse. Sovjetunionen sikrede sig i den følgende tid indflydelse i flere kinesiske lydstater. Det er formentligt på den baggrund, at den kinesisk-sovjetiske ikkeangrebspagt den 21. august 1937 skal ses. Sovjetunionen søgte herved at sikre sig den bedst mulige position over for et forestående japansk angreb. Ved at undertegne en pagt med kineserne tydeliggjorde Sovjetunionen desuden, hvor deres sympati lå i forhold til den kinesisk-japanske strid. 32 Der skete samme år en udsoning mellem de kinesiske kommunister og den kinesiske nationalregering, muligvis på sovjetisk foranledning. 27 Sipols, Vilnis: 1979: Pons, Silvio: 2002: Japansk lydstat i Manchuriet i det nordøstlige Kina. Staten blev oprettet efter Japans erobring af området i Der havde været et anspændt forhold imellem Japan og Sovjetunionen gennem længere tid og deciderede grænsekonflikter og kampe siden Sipols, Vilnis: 1979: Roberts, Geoffrey: 1989: 84 21

22 Stridighederne imellem Japan og Sovjetunionen i Asien kulminerende med kampene i Nomonhan i juli-august 1939, mere herom i kapitel Folkeforbundets fallit og Den Spanske Borgerkrig I årene efter Sovjetunionens tilslutning til Folkeforbundet i 1934 led den udenrigspolitiske strategi om kollektiv sikkerhed gentagne nederlag. Stalin havde i et interview til den amerikanske journalist Walter Duranty i december 1933 sagt: ( ) if the League can prove to be something of an obstacle that would make war at least somewhat more and peace to some extent easier, then we shall not be against the League. 33 Disse ambitioner havde i de følgende år lidt skibbrud. Udenrigsminister Litvinov kunne i oktober 1935 iagttage, hvordan Folkeforbundet valgte at begrænse sit indgreb over for Italien 34 til milde økonomiske sanktioner. Den mislykkede sanktionspolitik var i marts 1936 medvirkende til, at Tyskland turde gå ind i Rhinlandet, og resultatet blev, at Tyskland ingen modstand eller modforanstaltninger mødte fra Folkeforbundets side. Endnu et alvorligt knæk fik Sovjetunionens tillid til Folkeforbundets kollektive sikkerhed under den japansk-kinesiske krig. Kina havde den 13. august 1937 påkaldt sig Folkeforbundets støtte, men stormagterne ville ikke gentage den sanktionspolitik over for Japan, som ikke havde virket mod Italien i Det største nederlag eller tillidsbrud til England og Frankrig (herefter vestmagterne) fik Sovjetunionen dog under Den Spanske Borgerkrig. Borgerkrigen var et forvarsel på, hvad der ventede verden i de kommende år. Borgerkrigen startede med Francisco Francos militæropstand i juni 1936 og blev hurtigt et internationalt anliggende, især mellem Italien og Tyskland der støttede den fascistiske side med våben og enheder fra flyvevåbenet og hæren. 35 Sovjetunionen støttede på den anden side republikanerne. På fransk initiativ var der den 1. august 1936 blevet oprettet en ikkeindblandingskommission, der skulle sørgede for, at andre lande ikke blandede sig i Den Spanske Borgerkrig. 36 Sovjetregeringen overrakte den 7. oktober 1936 ikke-indblandingskommissionen en note, hvoraf det fremgik, at Portugal, Tyskland og Italien støttede Francos nationalister. Disse 33 Stalin, Josef: 1954: Italien var i oktober 1935 gået i krig med Abessinien (nu Etiopien). 35 Berntson, Lennart, Hálfdanarson, Guðmundur og Jensen, Henrik: 2003: Berntson, Lennart, Hálfdanarson, Guðmundur og Jensen, Henrik: 2003:

23 anklager blev erklæret for ubevist, og Sovjetunionen blev desuden selv anklaget for at støtte de spanske republikanere, hvilket de faktisk gjorde. Dette fik den 23. oktober 1936 Sovjetunionen til at erklære, at landet ikke længere følte sig forpligtet overfor ikke-indblandingsprincippet. 37 Efter Sovjetunionens undsigelse af ikke-indblandingsprincippet blussede Den Spanske Borgerkrigs internationale dimension for alvor op for igen hurtigt at blive glemt til fordel for andre konflikter, der nu blussede op på den europæiske scene Sovjetunionens udenrigspolitik Den tjekkoslovakiske krise Den 13. marts 1938 erklærede Hitler Østrig som en del af det samlede tyske rige, efter at tyske tropper fra den marts havde krydset grænsen til Østrig og besat landet. Indlemmelsen af Østrig i det tyske rige blev set som en umiddelbar trussel for Tjekkoslovakiets sikkerhed. 38 Fra fransk side fik tjekkoslovakkerne den 14. marts 1938 forsikring om støtte i henhold til den tidligere omtalte forsvarspagt. Dagen efter udtalte en sovjetisk talsmand, at Sovjetunionen var villig til at komme Tjekkoslovakiet til undsætning betinget af, at franskmændene levede op til deres løfte, jævnfør omtalen af forsvarspagten kapitel Den udenlandske presse fik 17. marts en erklæring udleveret af udenrigsminister Litvinov, hvori han udtrykte nødvendigheden af en stormagtskonference. Dagen efter modtog regeringerne i Frankrig, England og USA en opfordring fra Sovjetunionen om, at der skulle etableres et møde, hvor der skulle findes frem til foranstaltninger, som kunne sætte en stopper for aggressionerne. 40 Polen henvendte sig den 17. marts til Litauen med ønsket om, at Wilno-områdets 41 inkorporering i den polske stat blev anerkendt og desuden, at der øjeblikkeligt blev oprettet diplomatisk forbindelse mellem landene, hvilket Litauen accepterede den 19. marts. Hændelsen fik Litvinov til at henvende 37 Sipols, Vilnis: 1979: Ragsdale, Hugh: 2004: Sipols, Vilnis: 1979: Pons, Silvio: 2002: Wilno er det polske navn for den nuværende litauiske hovedstad Vilnius. 23

24 sig til en korrespondent fra et polsk nyhedsbureau med en erklæring om, at han anså det polske ultimatum til litauerne som en alvorlig sag, idet det rokkede ved Litauens selvstændighed. 42 Dette var endnu et tegn på, at den polske regering koordinerede sin politik i et tættere forhold til Tyskland, hvilket yderligere kom til udtryk i de tjekkiske landafståelser, som beskrives herunder. Alt sammen var eksempler på den stadig koldere luft, der herskede mellem Sovjetunionen og Polen. Tysklands indlemmelse af Østrig i det tyske rige fremkaldte indre spændinger i Tjekkoslovakiet, hvor det Sudetertyske nazistpartis leder Konrad Henlein på initiativ fra Hitler fremsatte stadig mere uantagelige krav til den tjekkoslovakiske regering, eksempelvis retten til at føre nazistisk propaganda i Tjekkoslovakiet. 43 I Sovjetunionen opstod der langsomt en sikker forvisning om, at der ikke var nogen intentioner fra engelsk hold om at komme tjekkoslovakkerne til undsætning i tilfældet af et tysk angreb. I engelske nyhedsmedier blev situation i Tjekkoslovakiet anskuet med en hvis sympati for Tysklands ønske om, med udgangspunkt i det tysktalende mindretal i Sudeterlandet, at inddrage regionen i det samlede tyske rige. En holdning der eksempelvis kom til udtryk den 22. marts i en ledende artikel i The Times : If we were to involve ourselves in war to preserve Czech sovereignty over these Germans without first clearly ascertaining their wishes, we might well be fighting against the principle of self-determination 44 Litvinov var langt fra tilfreds med den siddende engelske regering og dens politik, og ved et møde med den amerikanske ambassadør Joseph E. Davies i Moskva den 23. marts fortalte Litvinov, at han var overbevist om, at der ville opstå problemer med Tjekkoslovakiet i løbet af sommeren. Han mente at på grund af, at tjekkoslovakkernes ikke nærede nogen tiltro til Frankrig, var der en risiko for at de ville overgive sig til Tyskland. 45 Litvinov havde mistet tiltroen til Arthur Neville Chamberlain og var af den holdning, at hvis tyskerne skulle bremses, var det nødvendigt med et engelsk regeringsskifte. Litvinov udtrykte desuden overfor Davies, at Sovjetunionen var nervøs for, at Polen havde indgået en aftale med Tyskland, hvor planen var, at Polen i vest skulle opgive land til tyskerne, mens Litauen skulle overdrages til Polen, hvilket ville betyde, at Sovjetunionen var nødsaget til at komme Litauen til undsætning. 46 I en tale den 24. marts afviste den engelske premierminister Chamberlain Sovjetunionens opfordring af 18. marts, til at holde et møde om mulighederne for at bremse den tyske aggression. 42 Beloff, Max: 1949: Ragsdale, Hugh: 2004: Beloff, Max: 1949: Davies Joseph E.: 1942: Davies Joseph E.: 1942:

25 Begrundelsen for Chamberlains afvisning var, at han ikke ønskede, at England skulle påtage sig flere forpligtelse i form af, at indgå bindende aftaler, der kunne fratage englænderne muligheden for selv at råde over krig og fred. 47 Fra Hitlers side lød det, at Sudeterlandet var hans sidste territoriale krav i Europa. Fra engelsk og fransk side blev der lagt pres på den tjekkoslovakiske regering for at få dem til at imødekomme kravet. I tilfælde af at tyskerne skulle angribe Tjekkoslovakiet, var Frankrig som følge af alliancetraktaten forpligtet til at komme tjekkoslovakkerne til undsætning. Da englænderne imidlertid ikke var villige til at forsvare tjekkoslovakkerne imod et tysk angreb, var der i Frankrig ikke stemning for at leve op til forpligtelserne, da man indså, at en krig imod tyskerne ville resultere i et sikkert nederlag. Med Frankrigs udmelding blev det dermed også udelukket at Sovjetunionen ville komme tjekkerne til hjælp idet den fransk sovjetiske garanti til Tjekkoslovakiet kun trådte i kraft med Frankrigs krigsindtræden. Efter Chamberlain tre gange forgæves var rejst til Tyskland for at finde en diplomatisk løsning på krisen, blev der på initiativ fra Benito Mussolini den 29. september holdt stormagtsmøde i München, hvor Tjekkoslovakiet, der ikke var inviteret med, var på forhandlingsbordet. Mussolini selv fungerede som mægler i forhandlingerne mellem Hitler på den ene side og Chamberlain og den franske statsminister Edouard Daladier på den anden. Forhandlingerne resulterede i, at fire områder i Sudeterlandet skulle afstås til Tyskland. Fra engelsk og fransk side blev aftalen udlagt som en diplomatisk sejr, der havde forhindret udbruddet af en ny krig i Europa Tysk-sovjetisk tilnærmelse I begyndelsen af oktober 1938 berettede den tyske ambassade i Moskva, at der var at indfinde sig en mere positiv sovjetisk attitude overfor Tyskland, og tiden derfor skulle bruges til at arbejde herimod en ny og bredere økonomisk aftale. Den tyske ambassadør i Moskva Friedrich Werner von der Schulenburg ønskede, at den gældende handelsaftale blev udvidet for 1939, 49 og han udarbejdede et 47 Sipols, Vilnis: 1979: Kirchhoff, Hans, mfl.: 2002: Den 1. marts 1938indledtes et økonomisk samarbejde mellem Sovjetunionen og Tyskland, der tog udgangspunkt i en handels- og betalingsaftale. 25

26 forslag, der primært gjaldt en ny kreditaftale. I forbindelse med en konference i Berlin i december blev det fra tysk side vedtaget at forfølge Schulenburgs ide. 50 I modsætning til Frankrig og England var Sovjetunionen ikke af den tro, at Münchenforhandlingerne havde resulteret i afværgelsen af en ny, imperialistisk krig. Derimod var de af den overbevisning, at en sådan krig var rykket nærmere. I forbindelse med jubilæet for den bolsjevikiske revolution i november 1938 udtrykte Stalin og Molotov begge overbevisningen om en kommende krig, og de påpegede i samme forbindelse, at Sovjetunionen var parat til at stå sammen med andre lande i kampen imod Tyskland. 51 Selvom Sovjetunionen officielt lagde afstand til Tyskland, må der have foregået forhandlinger landene imellem, da Tyskland og Sovjetunionen den 19. december 1938 nåede til enighed om en forlængelse af den oprindelige handels- og betalingsaftale fra marts Tysklands ønske om en udvidelse af aftalen førte til, at der fra den 10. februar 1939 blev indledt forhandlinger. I slutningen af februar strandede forhandlingerne på grund af Tysklands manglende formåen til at levere de varer, som Sovjetunionen ønskede. 53 I Tyskland havde Hitler ikke opgivet ideen om at erobre resten af Tjekkoslovakiet. og den 14. marts fremførte han, overfor den tjekkiske præsident Emil Hache, trusler om at sønderbombe Prag, med mindre tyske tropper fik muligheden for frit at marchere ind i Tjekkoslovakiet, dette resulterede i, at Hache underskrev et dokument, hvor Tjekkoslovakiet blevet inddraget i det tyske rige. Dagen efter blev de tjekkiske områder Böhmen og Mähren erklæret for tysk territorium, mens Slovakiet blev erklæret som en selvstændig stat under tysk beskyttelse. 54 På baggrund af Tysklands indtog i Tjekkoslovakiet konkluderede den engelske regering, at man ikke kunne stole på tyske løfter, og at der ikke skulle tolereres yderligere aggressioner fra tysk side. Med udgangspunkt i formodninger om at Tyskland nu ville kaste sig over Polen, garanterede England og Frankrig, at de ville komme Polen til undsætning ved et tysk angreb. Fra engelsk side var der et ønske om at styrke alliancen med Sovjetunionen og umiddelbart efter den 15. marts indledtes forhandlingerne om en fælles front imod tyskerne Weinberg, Gerhard L.: 1972: Weinberg, Gerhard L.: 1972: 7 52 Weinberg, Gerhard L.: 1972: Weinberg, Gerhard L.: 1972: Kirchhoff, Hans, mfl.: 2002: Roberts, Geoffrey: 198:

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Den kolde krigs oprindelse

Den kolde krigs oprindelse Den kolde krigs oprindelse Forskellige interesser År 1945 var begyndelsen på en lang periode med uenigheder og misforståelser mellem Sovjetunionen (USSR) og dens tidligere allierede i Vesten (især USA)

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3

Undervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Side 1 af 16 Undervisningsbeskrivelse Samtidshist B ved alb Termin Juni 117 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse hhx Fag og niveau Samtidshist B Lærer Allan Brager (alb) Hold 3b16 Forløbsoversigt

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Information om. Historieopgaven i 1hf

Information om. Historieopgaven i 1hf Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN 4

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Den Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya

Den Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya Den Europæiske Union Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya INDHOLDSFORTEGNELSE: Baggrunden for EU.side 1 Hvad er EU? Kul og stålunionen EF EU Institutioner.side 2-3 Kommissionen Parlamentet

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Sovjetunionen under den kolde krig

Sovjetunionen under den kolde krig Sovjetunionen under den kolde krig De store linier Sovjetunionen var en overgangsfase fra feudalisme/kapitalisme til kommunisme. I overgangsfasen var styreformensocialisme med et proletariatets diktatur.

Læs mere

27. februar 1933: Den tyske rigsdag brændte ved en påsat brand, som kommunisterne fik skylden for.

27. februar 1933: Den tyske rigsdag brændte ved en påsat brand, som kommunisterne fik skylden for. Tidslinje 1933-39 1933: 28. januar 1933: Den tyske Rigskansler Kurt von Schleicher trådte tilbage. 29. januar 1933: Paul von Hindenburg udnævnte Adolf Hitler til tysk kansler. 01. februar 1933: To dage

Læs mere

Årsplan for historie i 9. klasse

Årsplan for historie i 9. klasse Årsplan for historie i 9. klasse www.historie.gyldendal.dk Forløb Ressourcer Uge Tema: Hvad er historie? Hvad er danskhed? Historiekanonen og Danmarkskanonen Hvad betyder begrebet kanon? Hvad er politikernes

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Anmeldelse. De Væbnede Styrkers Museum i Moskva. Anmeldt af Christian Riegels Hjorth

Anmeldelse. De Væbnede Styrkers Museum i Moskva. Anmeldt af Christian Riegels Hjorth Anmeldelse De Væbnede Styrkers Museum i Moskva Anmeldt af Christian Riegels Hjorth Det første der møder én ved indgangen til De væbnede styrkers Museum i Moskva er en T34-85 kampvogn; kampvognen der som

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Svenskerkrigene Lærervejledning og aktiviteter

Svenskerkrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt

Læs mere

USA s historie Spørgsmål til kompendiet

USA s historie Spørgsmål til kompendiet USA s historie Spørgsmål til kompendiet 1. Hvad er karakteristisk for de tre typer af engelske kolonier i Nordamerika a. Nordlige b. Miderste c. De sydlige 2. Hvilken aftale har W. Buckland og Mason indgået..?

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( )

Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( ) Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch (1870-1948) - og hvad mellemnavnet Rochegune eventuelt hentyder til. Peter Munch I den fortsatte jagt på "horeungen", Peter Rochegune Munch, den radikale

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG

Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Side 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj-juni 2019

Side 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin maj-juni 2019 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HHX Ringkøbing, Uddannelsescenter

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Besættelsen Lærervejledning og aktiviteter

Besættelsen Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter - Undervisningsmateriale 218 Meloni Forfatter: Anni List Kjærby Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP: Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Havnegade 1F 5 Odense C www.meloni.dk

Læs mere

DEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb

DEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

SKIFTENDE TRUSLER OG. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er et trusselsbillede? Hvad kendetegner terror?

SKIFTENDE TRUSLER OG. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er et trusselsbillede? Hvad kendetegner terror? SKIFTENDE TRUSLER OG FJENDEBILLEDER Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema kommer vi omkring - hvad vi føler os truet af og hvorfor vi skaber fjendebilleder Hvad er et trusselsbillede? Et trusselsbillede

Læs mere