Brian Boe Madsen Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brian Boe Madsen Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet"

Transkript

1 Effekten af superviseret versus non-superviseret styrketræning på udviklingen af maksimal muskelstyrke, muskelpower, sprinthastighed, skudhastighed og agility hos mandlige danske elite håndboldspillere - et randomiseret, kontrolleret træningsstudie Navn: Brian Boe Madsen, Eksamensnummer: Intern vejleder: Ekstern vejleder: Antal sider og anslag: Professor Ph.D. Per Aagaard,, Ph.D. Thue Kvorning, Team Danmark 55 sider og anslag uden mellemrum ex. bilag, litteraturliste og forside Afleveringsdato: 14 december 2012

2 Indholdsfortegnelse: RESUMÈ 4 ABSTRACT 5 DEL 1 INTRODUKTION Indledning Problemformulering Læsevejledning Afgrænsning Formål Baggrund Begrebsafklaring og begrebsmæssig validering 11 DEL 2 TEORI Motivation Diskussion motivation Styrketræning Belastning, volume og pause Øvelsesvalg og rækkefølge Repetitions hastighed Træningsfrekvens Periodisering Adaptationer til styrketræning 21 DEL 3 UNDERSØGELSEN OG METODE Videnskabssyn Undersøgelsesdesign Metodebeskrivelse Diskussion undersøgelsesdesign og metode Træningsprotokol 29 Side 2

3 Undersøgelsesteknik Overvejelser over undersøgelsesteknik Statistisk analyse Bias, effektmodifikationer og confounder Protokol udførelse og monotorering 43 DEL 4 RESULTATER Analyse Parrede t-test Antropometriske data Maksimal muskelstyrke Maksimal skudhastighed Agility Maksimal hoppehøjde og muskelpower Sprinthastighed Uparrede t-test 51 DEL 5 DISKUSSIONER OG KONKLUSIONER Diskussion Konklusioner Perspektiver Projektplan 58 REFERENCER 59 BILAG 65 Side 3

4 RESUMÈ Titel Effekten af superviseret versus non-superviseret styrketræning på udviklingen af maksimal muskelstyrke, muskelpower, sprinthastighed, skudhastighed og agility hos mandlige danske elite håndboldspillere - et randomiseret, kontrolleret træningsstudie. Formålet med specialet er at sammenligne og undersøge effekten af maksimal styrketrænings-program på elite herre håndboldspillere med og uden supervision. Design Undersøgelsen designes som et single blinded prospektivt eksperimentel randomiserede kontrollerede forsøg. (31 danske elite herre håndboldspillere) deltog i undersøgelsen. Deltagerne blev random allokeret i to grupper; en superviseret træningsgruppe (ST) og en non-superviseret træningsgruppe (NST). Begge grupper gennemførte samme styrketræningsprogram. Men kun ST modtog supervision i alle styrketræninger. Supervisionen skulle sikre at træningen blev udført korrekt med rette intensitet og restitution. NST udførte styrketræningsprogrammet uden nogen form for supervision udover en introduktion til styrketræningsprogrammet. Data indsamles baseline og post træningsperioden i maksimal styrke (5RM bænkpres, 5RM squat og RM truncusflexor styrke, sprinthastighed på 5, 15 og 20 meter, skudhastighed, håndboldagility, countermovement jump (CMJ) - hoppehøjde og peak power. Der udføres en statistisk sammenligning imellem de to træningsgrupper. Resultater ST opnåede signifikante forbedringer i middelværdier i RM truncusflexor styrke (p = 0.001) samt i håndbold agility (p = 0.030) i forhold til NST. Modsat viste NST signifikant forbedring i bænkpres styrke (p = 0.007), skudhastighed (p = 0.001) og sprinthastighed på 15 meter og 20 meter (p = og p = 0.022) i forhold til ST. Endelig er der fire effektmål, hvor der ikke blev observeret signifikant forskelle mellem træningsgrupperne. Det drejer sig om squat, muskel power, sprint 5 meter og topfart. Side 4

5 Konklusioner Undersøgelsen kan ikke påvise nogen effekt af superviseret versus non-superviseret styrketræning på præstationsmæssige effekter i håndbold og maksimal muskelstyrke hos mandlige elite håndboldspillere. Den manglende effekt i ST sammenlignet med NST kan være et resultat af en betydelig bedre fysisk udgangspunkt i ST-gruppen sammenlignet med NST. Endvidere tyder resultatet af post-test på at ST ligger meget tæt på overtræning. ST kunne muligvis have klaret sig bedre i test med længere hvile før post test. ABSTRACT Thesis Title "The effect of supervised versus non supervised resistance training on the development of power, strength, sprint, throwing velocity and agility in elite male handball - a randomised controlled trial" The aim of the study was to compare the effect of maximum resistance training programs on elite men's handball players with and without supervision. Study design The study is designed as a single-blinded prospective experimental randomized controlled trial. The subjects (31 male Danish elite team handball players) were randomly assigned to two training groups: a supervised resistance training group (ST) and a non supervised resistance training group (NST). All subjects performed the same type of resistance exercise, but only ST received supervision in all training sessions. The supervision intended to ensure that all exercise were conducted in a correct manner, at maximum voluntary intensity intensity and with some feedback on recovery. NST performed the resistance training program without any type of supervision, except for an initial briefing session. Data is collected before the start of the training period and after completion of the 8-week trial. The test protocol included: maximum strength (5RM bench press, 5RM squat, RM truncus flexion, sprint times at 5, 15 and 20 meters, maximal handball-throwing velocity, agility performance, maximal counter movement jump (CMJ) height and peak power). For analysis and assessment of significance difference in development from ST and NST. Side 5

6 Results ST demonstrated greater gains in RM truncus flexor strength (p = 0.001) and improved handball agility (p = 0.030) than NST after the period of training. NST led to greater gains in 5RM bench press strength (p = 0.007), increased maximal handball-throwing velocity (p = 0.001) and sprint performance (15-m, 20-m) (p = and 0.022) than ST after the period of training. In addition, 5RM squat strength, maximal muscle power, 5-m sprint, and maximal sprint speed (20-30 m) increased both in ST and NST (p < 0.05) with no differences observed between training groups. Conclusions No superior effects of supervised versus non-supervised resistance training could be observed on technical handball performance and maximal muscle strength/power in male elite Team Handball handball players. The lack of effect in ST compared to NST may be a result of a significant better physical starting point in the ST group compared to the NST. Furthermore the result of post test indicate a degree of overreach among ST. ST might have performed better in test with longer rest before the post test. Side 6

7 DEL 1 INTRODUKTION 1.1. Indledning Kendskab til arbejdskrav er en forudsætning for at kunne planlægge, gennemføre og evaluere træning i en hvilken som helst idræt. Arbejdskravene i håndbold er komplekse og af både teknisk, taktisk, psykologisk, social og fysiologisk karakter. Selvom håndbold er en verdensomspændende idræt, er det begrænset, hvad der er lavet af videnskabelige undersøgelser af de fysiologiske arbejdskrav i håndbold. En søgning i databaserne PubMed og SPORTDiscus på arbejdskrav og håndbold giver et søgeresultat med 13 artikler. En tilsvarende søgning på arbejdskrav og fodbold giver 166 artikler. De få undersøgelser der findes peger på, at de fysiologiske arbejdskrav i en herre håndboldkamp på national og international niveau gennem de seneste ti år er blevet mere fysisk krævende (Reverter-Masía et al.2009; Ziv & Lidor 2009; Gorostiaga et al. 2006: Marques & Gonzalez- Badillo 2006). De ændrede arbejdskrav tilskrives tildels regelændringer i spillet i år 2000 (Luig et al. 2008; Canayer 2007; Marques & Gonzalez-Badillo 2006), flere kampe, hårdere turneringer og mere aggressivt spil (Luig et al. 2008; Canayer 2007), undersøgelser og analyse af officielle internationale kampe og deraf bevidsthed om gældende arbejdskrav (Póvoas et al. 2012; Michalsik et al. 2011; Luig et al. 2008) samt professionaliseringen og kommercialisering af sporten (Luig et al. 2008; Canayer 2007). Ændrede arbejdskrav kræver nødvendigvis videnskabelig revurdering af træningsplanlægningen samt redesign af testbatteri for evaluering af træningen. Tre af de seneste og mest interessante undersøgelser af de fysiologiske arbejdskrav er udført af Susana Póvoas, Lars Bojsen Michalsik og Patrick Luig (Póvoas et al. 2012; Michalsik et al.2011; Luig et al. 2008). Disse tre undersøgelser er interessante, fordi de modsat andre undersøgelser bygger arbejdskravsanalysen på empiriske data fra en kombination af videooptagelser til analyse af bevægelsesmønstre og pulsmålinger til analyse af arbejdsintensitet efter samme metode udført i fodbold, men håndboldspecifik (Bangsbo et al. 1991). Undersøgelserne adskiller sig ligeledes fra andre ved at data er indsamlet på spillere i officielle kampe og på elite senior niveau. Undersøgelserne er udført henholdsvis under VM i herrehåndbold 2007 (Luig et al. 2008), i den danske herreliga fra 1998 til 2001 (Michalsik et al. 2011) og i den portugisiske professionelle herre liga i 2011 (Póvoas et al. 2012). Alle tre undersøgelser konkludere, at der i særdeleshed stilles store krav til spillernes accelerationsevne, hurtighed, agility, styrke og power. Træning, styrketræning og test skal være målrettet, således at det matcher de aktuelle arbejdskrav den enkelte spiller skal leve op til i kamp (Póvoas et al. 2012; Michalsik et al. 2011). Side 7

8 De ovenfor beskrevet arbejdskrav stiller bl.a. krav til spillernes styrke og power. Selvom håndboldtræning i sig selv kan udvikle disse egenskaber bør der, på eliteniveau, udføres håndbold specifik styrketræning for at forbedre disse (Ziv & Lidor 2009; Marques & Gonzalez-Badillo 2006). Styrketræningen skal bidrage til; en øgning i muskelmasse, eksplosiv muskelstyke og maksimal muskelstyrke (Kvorning 2007). Uanset hvor optimal et styrketræningsprogram designes, så konkluderer Benedict Tan i et review, om undersøgelser af styrketrænings variabler til optimering af maksimal styrke for mænd, at de to mest udslagsgivende parametre i designet er træningsbelastningen og volumen (Tan 1999). Som en konsekvens af dette er det af afgørende betydning, at spilleren er yderst motiveret under træningen. For at sikre motivationen hos spillerne benytter nogle men ikke alle klubber sig af supervision af styrketræningen, hvor spilleren konstant motiveres til at træne med rette intensitet, rette hastighed, overholde pauser og løfte tungere og tungere i takt med forbedringer for at opnå optimal effekt af træningen (Póvoas et al 2012; Kvorning 2007). I mange sammenhænge og blandt forskellig grupper er det påvist at superviseret versus non- superviseret træning har en positiv effekt på træning, adfærd og præstationer (Enoksen et al. 2010; Nicolai et al. 2009). Bl.a. har en undersøgelse af Nicolai et al. i 2009 påvist signifikant vægttab blandt overvægtige som følge af træning i en superviseret gruppe i forhold til træning i en non-superviseret gruppe (Nicolai et al. 2009). Den superviserede gruppe modtog supervison og instruktion i forbindelse med træning fra en kvalificeret instruktør, og den non-superviserede gruppe modtog et program til selvtræning. Den superviseret gruppe tabte på fire måneder i gennemsnit 6.2 kg fedt (SD 4.5 kg) og den non-superviseret tabte i gennemsnit 2.8 kg (SD 4,.2 kg). En anden undersøgelse af Enoksen et al. har i 2010 undersøgt effekten af superviseret versus non-superviseret styrketræning blandt junior fodboldspillere i Norge (Enoksen et al. 2010). En superviseret gruppe gennemførte et 10 ugers styrketræningsprogram med en træner, en non- superviseret gruppe gennemførte samme program uden træner og en kontrol gruppe gennemførte ingen styrketræning i perioden. Deltagerne blev testet på 1RM i benpres, sprinthastighed på 10 og 40 meter og countermovement jump (CMJ) før og efter træningsperioden. Resultatet af undersøgelsen viser at træningsgruppen, der modtog superviseret styrketræning præsterer signifikant bedre i alle tre test i forhold til en non-superviseret gruppe. Disse resultater er måske ikke så overraskende idet der i Nicolais undersøgelse er tale om utrænet deltagere med et stort udviklingspotentiale, og i Enoksens undersøgelse er det unge deltagere, der ikke har mange års erfaring med styrketræning og deraf ligeledes stort udviklingspotentiale. Men vil der kunne påvises tilsvarende signifikante effekter af superviseret styrketræning på træningsmæssige erfarne senior Side 8

9 eliteidrætsudøvere? Dette speciale vil afprøve og dokumentere om superviseret styrketræning har en effekt på elite herre håndboldspillere og herunder afdække, hvilken forskel der er på en superviseret versus non-superviseret styrketræning. Dette undersøges gennem følgende problemformulering: 1.2. Problemformulering Kan der påvises præstationsmæssige effekter i elite herre håndbold på baggrund af superviseret versus non-superviseret styrketræning?, og hvad er forskellene på henholdsvis superviseret versus non-superviseret styrketræning? 1.3. Læsevejledning Specialet består af fem dele. Første del er en introduktion indeholdende en indføring i problemstilling og baggrunden for undersøgelsen. Anden del er en teoretisk gennemgang af områderne styrketræning og motivation, som er helt centrale emner i dette speciale. Afsnittet danner afsæt og baggrund for udviklingen af test og træningsprotokollerne i del tre. Den tredje del beskriver og begrunder undersøgelsens videnskabssyn, design og teknikker. Denne del indeholder ligeledes test og trænings protokol for undersøgelsen. Den fjerde del indeholder en statistisk analyse af indsamlede data og del 5 sammenfatter undersøgelsens resultater, konklusioner og perspektiver. Her analyseres og konkluderes på data og i afsnittet konklusioner besvares undersøgelsens problemformulering Afgrænsning En liste over de komplette arbejdskrav i håndbold indeholder både tekniske, taktiske, psykologiske og fysiologiske krav. Denne opgave omhandler kun de præstationsmæssige forbedringer i forhold til de fysiologiske krav (afgrænset til sprint, skudhastighed, maksimal muskelstyrke, muskelpower og agility). Det er ikke et udtryk for at de øvrige arbejdskrav er mindre vigtige. Men da dette studies formål er at finde forskelle på baggrund af superviseret versus nonsuperviseret styrketræning er de fysiologiske krav valgt, idet de formodes at have størst sammenhæng og relevans for styrketræning. Styrketræning for håndboldspillere har normalt et todelt formål. Dels skal det være præstations-fremmende, men dels har det et andet og lige så vigtig formål; at være skadesforebyggende. Denne undersøgelses primære afsæt er at optimere styrketræning i forhold til præstationsmæssige effekter. Derfor er diskussioner om valg af øvelser, test osv. overvejende set i dette perspektiv. Side 9

10 Selvom tre af de primære undersøgelser der henvises til i denne undersøgelse har undersøgt fysiologiske arbejdskrav i håndbold og fundet indikatorer på store fysiologiske forskelle i arbejdskrav afhængig af spilposition (Póvoas et al. 2012; Michalsik et al.2011; Luig et al. 2008), har hverken Póvoas, Luig eller Michalsik i deres hidtidige undersøgelser dokumenteret forskelle i arbejdskrav fra spilposition til spilposition, der retfærdiggøre forskelle i træningsoplæg og testbatteri. Et mere uddybende arbejde ønskes på dette område, men indtil da er det derfor også dette studies videnskabelige synspunkt. Udgangspunktet for denne undersøgelse er at arbejdskravene er ens for alle spillere, uanset spilposition Formål I forhold til Ib Andersens definition af formålstyper er denne undersøgelse forstående og forklarende (Andersen 2008). Det primære formål bliver at besvare problemformuleringen og forstå og afdække, hvorvidt en superviseret styrketræning af håndboldspillere kan give præstationsmæssige effekter. På grundlag af undersøgelsens konklusioner er det ambitionen at håndbold- klubber og trænere i fremtiden er bedre klædt på til at træffe mere kvalificeret valg om de ønsker at supervisere spillernes styrketræning. Et sekundær formål er at planlægge, gennemføre og evaluere en videnskabelig undersøgelse Baggrund Som beskrevet i indledningen udgør de fysiologiske krav en væsentlig del af arbejdskravene i elite herrehåndbold. Men får den fysiske del en tilsvarende/dertilhørende grad af opmærksomhed og tildeling af ressourcer i klubberne i den danske herre liga? En telefonisk rundspørge (maj 2012) til samtlige danske klubber i den danske herre Liga i sæsonen 2011/2012 omkring udbredelsen og brug af fysiske træner og fysioterapeuter viser, at tre ud af 14 klubber har tilknyttet fysisk træner, og at samtlige klubber har en eller flere fysioterapeuter tilknyttet (bilag 1). Der findes ingen formelle krav fra Dansk Håndbold Forbund til danske Liga Herre klubber om en tilknyttet fysisk træner, modsat f.eks dansk herre fodbold, hvor det er et krav, at der er tilknyttet en fysisk træner til klubben for at en klub kan opnå licens til at spille i den danske Superliga (DBU 2012). Årsagen til den mindre benyttelse af fysiske træner i håndbold fremfor fodbold kan være begrundet i de ikke eksisterende krav fra forbund. Det kan også være begrundet i, at spillerne og trænere i håndbold er i stand til at gennemføre den fysiske træning selv. En tredje mulighed kan være, at det er kulturelt bestemt i håndbold. Endelig kan det være en økonomisk og eller sportslig prioritering eller vurdering fra Side 10

11 klubbens- og cheftrænerens side. Min baggrund for at undersøge effekten af superviseret styrketræning kommer af en mangeårig interesse for præstationsoptimering af fysiske faktorer indenfor elitesport. Jeg har arbejdet som fysisk træner indenfor Superliga fodbold, hvor alle eliteklubber som nævnt har tilknyttet fysisk træner. Det har undret mig, hvorfor håndbold ikke benytter fysisk træner i samme omfang som fodbold. Hvis der skal argumenteres for tilknytning af fysiske trænere i elite herre håndbold må det undersøges, hvilken effekt en fysisk træner har. Uanset klubber og cheftræneres til- eller fravalg af en fysisk træner er ambitionen i dette speciale at give en konklusion på effekten af superviseret styrketræning. Deraf må klubben og trænere så genoverveje deres beslutning på baggrund af evidensbaseret viden Begrebsafklaring og begrebsmæssig validering Et helt centralt begreb i denne undersøgelse er superviseret eller supervison. Begrebet i dens operationelle definition benyttes i denne undersøgelse som den afhængige variable/ eksponering en træningsgruppe udsættes for i interventionen. Det er derfor helt afgørende at begrebet supervision er klart defineret, operationaliseret og afgrænset, således at alle der læser undersøgelsen, ved hvordan begrebet forstås og anvendes her. Supervision bruges i mange kontekster og indenfor mange forskellige fagområder. Derfor findes der mange forskellige definitioner. Nogle nedslag i litteraturen over anvendte synonymer for supervison er: overvågning, opsyn, kontrol, tilsyn samt vejledning og samarbejde til motivation til en opgave. Psykologiske pædagogisk ordbog definerer supervision som: en supervisor/fagperson hjælper/motivere en supervisand med at løse en opgave (Hansen et al. 2008). I denne undersøgelse er superviseren en fysisk træner, der vejleder/motiverer supervisanderne/deltagerne med at optimere effekten af styrketræningen i forhold til valgte effektmål. Den teoretiske definition af supervision skal i denne undersøgelse forstås med udgangspunkt i Mark Andersens bog Doing Sport Psychology forståelse af supervision (Andersen 2000). Han beskriver supervision som et planlagt forløb, hvor en superviser skal motiverer og vejlede en supervisand til at gennemføre et træningsforløb. Modsat et non-superviseret forløb, hvor supervisanden uden tilstedeværelse af superviser selv skal gennemføre og motiverer sig selv under forløbet. På det operationelle niveau i dette studie anvendes begrebet supervision som: en superviser, der fysisk er tilstede under hver træning. Superviseren cirkulerer imellem superviander og giver supervision, især under de kraftfulde øvelser. Supervison indebærer primært motivering af deltagerne, men også fejlretning, sikring af korrekt teknik og hastighed i udførsel, sikre rette individuelle træningsbelastning samt kontinuerligt progression i Side 11

12 træningen så snart som forbedringer indtræder. Deltagerne motiveres i den superviseret træning vha. positiv feedback, udfordringer, konkurrenceelementer, udvikling af træningsfællesskab ol. Alt sammen for at sikre størst mulig motivation og dermed indsats og intensitet i hver repetition. I problemformuleringen optræder også begrebet præstationsmæssige effekter i elite herrehåndbold. Som beskrevet i indledningen er arbejdskravene i håndbold komplekse, så hvilke egenskaber er præstationsmæssige effekter til håndbold? Undersøgelsens effektmål bygger ikke på data indsamlet i håndboldkampe - virkeligheden, men bygger på data fra fysiologiske test, der skal repræsentere virkeligheden. Det er derfor nødvendig at lave en begrebsmæssig validitet af den definition, der i denne undersøgelse er valgt som repræsentative præstationsmæssige effekter for elite herre håndbold, og begrunde de valg. De data der skal repræsentere virkeligheden i håndbold er i denne undersøgelse defineret som sprint, skudhastighed, maksimal muskelstyrke, muskelpower og agility. I afsnit om undersøgelsesteknik argumenteres for, hvilken relevans og sammenhæng de nævnte egenskaber har for håndbold. Det er sikkert, at der er flere og andre egenskaber, der kan falde under præstationsmæssige effekter til håndbold herunder tekniske, taktiske, psykologiske egenskaber. Men jf. afgrænsningen ligger det udenfor denne undersøgelses omfang at medtage disse. At valget faldt på ovennævnte egenskaber som effektmål skal begrundes i de arbejdskrav til elite herre håndbold, som beskrives i Susana Póvoas, Lars Bojsen Michalsik og Patrick Luig undersøgelser (Póvoas et al. 2012; Michalsik et al. 2011; Luig et al. 2008). Men valget af effektmål er også begrundet i de egenskaber som i forvejen benyttes som test og dermed vurdering af de fysiske egenskaber i håndbold i bl.a. Dansk Håndbold Forbund og Team Danmark (Henriksen 2010). Endelig har det også været afgørende for valget, at det er egenskaber der er mulig at måle på, måle præcist, og at de er reproducerbar. Side 12

13 DEL 2 TEORI Denne del har til formål at gennemgå relevant litteratur på områderne motivation og styrketræning. Disse to emner har en centrale placering i denne opgave. Teorien i denne del danner baggrunden for valgene af undersøgelsesteknikker og træningsprotokol. Den teoretiske gennemgang af de to emner er således belyst i forhold til gennemførelsen af denne undersøgelse Motivation Som defineret i afsnit 1.7. begrebsafklaring er det primære sigte med supervison i denne undersøgelse at optimere motivationen hos deltagerne. Begrebet motivation indgår dermed implicit som et central element i undersøgelsen. Effekten af undersøgelsen vil blandt andet være et udtryk for, hvorvidt det er lykkedes superviseren at motivere supervisanderne til at yde en større indsats i styrketræningen. Underforstået at større motivation vil føre til bedre indsats i styrketræningen. Dette afsnit skal med baggrund i litteraturgennemgang på området om motivation i sport klarlægge, hvilke faktorer og personer, der motiverer deltagerne, samt hvordan superviseren kan være med til at skabe motivation eller rammer, der fremmer motivation hos deltagerne. Vallerand og Thills definition af motivation er: den hypotetiske konstruktion som beskriver de indre og/eller ydre incitamenter, der producere, initiativ, retning, intensitet og vedholdenhed handling (Vallerand & Thill 1993). Begrebet ses i dette speciale i et økologisk holistisk perspektiv. Motivation hos deltageren facilitereres som en interaktion mellem deltagerens personlighed/orientering, opgaven, miljøet og aktører i miljøet (Henriksen 2011; Vallerand 2004). Motivation er situationsbestemt og refererer til en specifik aktivitet på et specifik tidspunkt i et givent miljø (Vallerand 2004; Deci et al. 1999). Motivation er en af de afgørende variabler i at lykkes i idræt. Flere undersøgelser konkluderer, at både trænere og udøvere karakteriserer motivation som den vigtigste faktorer til at facilitere træningsindsats og præstation i idræt (Vallerand 2004; Sarrazin et al. 2002; Pensgaard & Roberts 2001). Et af problemerne er, at motivation ikke er objektiv målbar, og motivation kan består af mange og forskellige motiver fra deltager til deltager og fra situation til situation (Vallerand 2004). Motivation kan måles subjektivt f.eks ved hjælp af spørgeskemaer til deltager som Perception of Motivational Climate Questionnaire (PMCQ) (Pensgaard & Roberts 2001). Set i et anvendt perspektiv på baggrund af flere undersøgelser der har har undersøget motivation i sport, konkluderes det, at følgende faktorer positivt faciliterer eliteatleters motivation: Side 13

14 Positiv feed back fra træner/supervisor, både verbal og non verbal, når deltageren f.eks gør fremskridt. Fokus skal være på deltagernes positive udvikling (Pensgaard & Roberts 2002; Thill & Mouanda 1990). Den positive feedback skal være ærlige og troværdig og støtte deltagerens autonomitet (Mageau & Vallerand 2003; Henderlong & Lepper 2002). Deltageren oplever relevans og formål med træningen, f.eks. hvis en styrkeøvelse kan relateres direkte til en håndboldkompetence (Vallerand 2004). Konkurrenceelement med sig selv og andre i miljøet med f.eks bruges opgaverelateret belønning eller kompetitive træning, hvor deltagerne måler sin præstation i forhold til sig selv og træningskammerater (Tauer & Harackiewicz 2004). Hanrahan & Cerin konkluderer i deres undersøgelser på forskelle mellem køn og sportslig niveau at især herre og deltagere i elite holdidrætter opnår større motivation ved kompetitive træning (Hanrahan & Cerin 2008). Social og engageret træningsfællesskab. Især trænerens personlighed og det interaktionelle samspil mellem træneren, træningsmakker og deltager er afgørende (Tauer & Harackiewicz 2004; Mageau & Vallerand 2003; Pensgaard & Roberts 2002). Mikromiljøet herunder kulturen og træningsmiljøet i klubben skal være inkluderende. Tilgangen til opgaven bør både være ego og opgave orienteret (Hanrahan & Cerin 2008). Fokus skal være på udviklingen af deltageren, hvor deltageren er medansvarlig og medbestemmende f.eks i udvikling af øvelse eller program (Henriksen 2011; Mageau & Vallerand 2003; Pensgaard & Robergs 2002; Deci et al. 1999). Makromiljøet omkring deltagerne, herunder prestige, identitet og tilhørsforhold til holdet og idrætten skal opfattes som positiv for deltageren (Henriksen 2011). Den økonomiske sikkerhed i form af kontraktforlængelse, bonusordninger ol. (Deci et al. 1999). For at skabe et overblik over de faktorer/personer der påvirker deltagerens motivation og er relevant i forhold til konteksten i dette speciale (situation, deltagere, tidspunktet og miljø) er det hele forsøgt samlet i en figur (figur 1) Brian Boe Madsen Side 14

15 Figur 1: Faktorer og personer, der positiv påvirker motivationen hos en elite herre håndboldspiller i styrketræningen. Hvordan og hvor meget ovenstående faktorer påvirker den enkelte deltager afhænger i høj grad af deltageren, orientering, personlighed og motiv til at spille elitehåndbold. Og samme faktorer/personer der kan virke motiverende på en deltager kan virke amotiverende på en anden deltager (Deci et al. 1999). På samme måde kan faktorer der kan være motiverende i et miljø eller klub virke demotiverende et andet sted (Henriksen 2011) Diskussion motivation En konklusion på afsnittet om motivation må være, at hvis en superviser skal give den mest optimale supervision og bedst motivere elite herrehåndboldspillere, er det helt afgørende at være opmærksom på, hvilke faktorer der er motiverende i netop det trænings miljø og for de deltagere. Dog vil der være nogle faktorer som jf. ovenstående har en generel motiverende effekt hos herre eliteholdssports udøvere. Det er f.eks. konkurrencemomentet i øvelserne, sammenligning med sig selv og hinanden, belønninger og eller straf for henholdsvis god eller dårlig indsats, forklaring og forståelse for styrketræningens relevans for håndboldspillet, medbestemmelse i valg og udvikling af øvelser, positiv feed back og opmuntringer fra superviseren og holdkammerater og endelig respekt og samspil mellem superviser og deltagere. Side 15

16 2.2. Styrketræning Det primære formål med styrketræning er af Folland & Williams og Fleck & Kramer defineret som; at forbedre muskel- styrke, power og udholdenhed (Folland & Williams 2007; Fleck & Kramer 2004). Styrketræning og især tung styrketræning er en af de mest brugte træningsmetoder til at forbedre neuromotorisk funktion, øge muskelmassen og optimere idrætspræstationer (Aagaard & Thorstensson 2003; Folland et al. 2007). At designe et effektivt styrketræningsprogram er en kompleks proces, hvor der skal tages højde for mange programvariabler, træningsprincipper og doseringsgrader (Rhea et al 2003). Først og fremmest skal et styrketræningsprogram være målrettet mod et specifik træningsmål. I dette tilfælde muskel- styrke og power i relation til præstationsoptimering i håndbold. For at opnå den ønskede effekt er der flere programvariabler i spil, bl.a.; muskel bevægelse, valg af øvelse og rækkefølge, belastning - repetition maximum (RM) og volume - antal sæt, pauser, udførelses hastighed og frekvensen af træninger (Simáo et al. 2012; Ratamess et al 2009; Bird et al. 2005; Fleck & Kramer 2004; Rhea et al. 2003). Bag ethvert design af styrketræningsprogram ligger også grundlæggende træningsprincipper som f.eks; progression, overload, tilpasning, specificitet, individualisering og vedligeholdelse (Bird et al. 2005). Lagt sammen er det program variabler og træningsprincipper, og deres sammensætning der afgør hvilken styrketræningsstimuli der gives og dermed, hvilken specifik styrkemæssig effekt der adapteres. Men som nævnt i indledningen konkluderer både Beachle i sine studier og Tan i et review, at belastningen og volumen er de altafgørende faktorer (Baechle et al 2000; Tan 1999). Rhea et al. har i 2003 udført en meta analyse af 140 studier med henblik på at undersøge sammenhænge mellem doseringer af programvariabler i forhold til effekten af styrketræning (Rhea et al. 2003). Rheas undersøgelse er i denne undersøgelse en primær kilde i valg af dosering af forskellig programvariabler i træningsprotokollen Belastning, volume og pause RM, antal sæt og pause mellem sæt er helt centrale begreber i forbindelse med sammensætningen af forskellige programvariabler. Især sammensætningen af programvariabler er centrale. Træningsprincipper indikerer at et givet antal RM, en given pause og et givent antal sæt udvikler en bestemt adaptation (de Salles et al. 2009; Bird et al. 2005; Fleck & Kramer 2004). Side 16

17 Det optimale antal sæt i styrketræning er undersøgt i mange studier. Af figur 2 som illustrerer dosis respons mellem styrketræningseffekt og antal sæt fremgår det, at effekten af at øge antal sæt fra 1 til 2 er markant større end effekten af at øge fra 2 til 3 og fra 3 til 4 sæt. Samt at effekten falder fra 4 til 5 sæt. Det optimale antal sæt ligger mellem 2 og 4 sæt. Det bliver en prioritering i hvert enkelt tilfælde/øvelse at vurdere, om effekten af et evt. 4. sæt er ønskeligt i forhold til ekstra tidsforbrug. I dette studie er valget faldet på 2-3 sæt for at sikre at programmet ikke bliver for langt, så deltagernes motivation fastholdes i alle øvelser. Figur 2: Dosis-respons kurve for styrketræningens effekt ved anvendelse af stigende antal øvelsessæt målt hos styrketrænede individer (Rhea et al. 2003). 2,5 1,9 Effekt 1,3 0, Antal sæt Formålet med pausen mellem sæt afgøres af, hvor meget adenosine triphosphate- (ATP) phosphorcreatine (PCr) der er genskabt efter arbejdet. Men også, hvor meget laktat koncentrationen i blodet er faldet efter arbejdet. Både ATP og PCr bør være på startniveau igen efter 3-5 minutter, med variationer afhængig af muskelgruppe involveret og intensitet (Bird et al.2005; Fleck & Kramer 2004). De Salle et al. konkluderer i deres review, at hvis programmet er designet til power udvikling og involverer store muskelgrupper er 5-8 minutter pause nødvendig for at sikre kvaliteten i de efterfølgende sæt. Et program målrettet maksimal styrke bør have 3-5 minutters pause mellem sæt. Program for muskel hypertrofi 1-2 minutter og til sidst, hvis programmets formål er muskel udholdenhed bør pauserne være af sekunders varighed (de Salles et al. 2009; Fleck & Kramer 2004). Jf. arbejdskravene i elite herre håndbold ønskes et udvikling af maksimal styrke og power og dermed er den optimale pause mellem sæt henholdsvis 3-5 minutter og 5-8 minutter (Póvoas et al 2012). Side 17

18 Tabel 1: Skematisk oversigt over sammehæng mellem type styrketræning, RM, sæt og pause (de Salles et al. 2009; Bird et al. 2005; Fleck & Kramer 2004). Type RM Sæt Pause Power 1-3 RM 2-4 sæt 5-8 min Maksimal styrke 3-8 RM 3-5 sæt 3-5 min Hypertrofi 8-15 RM 3-5 sæt 2-3 min Udholdenhed > 20 RM 4-6 sæt sek Øvelsesvalg og rækkefølge Når der skal træffes et valg af øvelser til et styrketræningsprogram bør det ske i overensstemmelse med formålet for programmet. Det primære for øvelserne, især på eliteniveau, er at de skal være specifikke og overførbar til den idræt/konkurrencesituation der trænes mod (Gamble 2010; Fleck og Kramer 2004). Der skal også træffes valg om, at øvelserne skal være multi-joint eller single joint. Single joint øvelser egner sig til at isolere specifikke muskler, og multi-joint øvelser er mere naturlig krævende. Multi-joint øvelser anses i litteraturen som de mest effektive, når målet er en stor muskel styrke, idet denne type øvelse tillader større belastninger (Fleck & Kramer 2004; Baechle et al 2000). Men samtidig angiver litteraturen, at et styrketræningsprogram både bør indeholde single- og multi joint øvelser, hvis formålet er maksimal muskel styrke (Bird 2005; Baechle et al 2000). Øvelsesrækkefølgen har indflydelse på kvaliteten af øvelserne. Sports medicinske undersøgelser har indikeret, at øvelsesrækkefølgen er en vigtig variabel i forhold til både kvaliteten af udførsel, men også i forhold til formålet med styrketræningen (Simáo et al. 2012). Derfor bør dette også indgå i designovervejelserne. Traditionel lægges øvelser, der involverer store muskelgrupper først i programmet efterfulgt af øvelser, der involverer mindre muskelgrupper. Årsagen til dette skal findes i, at øvelserne der involverer store muskelgrupper er mere intense og kræver større total energibehov end øvelser for mindre muskelgrupper (Bird 2005; Sforzo & Touey 1996). Derudover foreslår forskning, at når store muskelgrupper trænes først i programmet, sker der en merkant stigning i anabolske hormoner, som bidrager til bedre respons af træning, også når de mindre muskelgrupper trænes efterfølgende (Ratamess et al 2009; Fleck & Kramer 2004; Sforzo & Touey 1996). Side 18

19 Simáo konkluderer i sin undersøgelse, at de første øvelser, uanset hvilken øvelse og hvilke muskelgrupper, er dem der udføres med højeste kvalitet og intensitet (Simáo et al. 2012). Det skyldes formentlig den helt naturlige årsag, at der i starten af programmet er mere overskud til at yde maksimal kraft, hvilket bør argumenterer for at vælge de mest krævende øvelser og de vigtigste øvelser først i programmet (Ratamess et al 2009; Bird 2005; Sforzo & Touey 1996) Baseret på ovenstående må konklusionen blive, at rækkefølgen på øvelserne bør være afhængig af formålet med styrketræningsprogrammet, således at øvelsesrækkefølgen er dikteret af princippet at de vigtigste øvelser prioriteres og udføres først for at opnå maksimal udbytte Repetitions hastighed Udførelseshastigheden af eksplosiv styrketræning med henblik på maksimal styrke og power bør altid udføres så hastigheds specifik som muligt (Bird et al. 2005; Behm & Sale 1993). Men med et ønske om meget tung styrketræning, som kun kan udføres med lav hastighed, og samtidig ønsket om høj hastighed i udførelsen af bevægelsen, hvilken faktor er så vigtigst? Behm & Sale har undersøgt om disse ellers modsatrettede ønsker kan kombineres med en intentionel hastighedsspecifik udførelse af bevægelsen. De konkluderer, at såfremt bevægelsen udføres ønsket ballistisk - stor rate of force development, forstået som at hjernen og motor enhederne samt antagonister indstiller sig på at udføre bevægelsen ballistisk så kan der opnåes samme effekt eller enddog større effekt end ved hastighedsspecifik styrketræning med mindre vægt (Behm & Sale 1993). Derfor bør styrketræning med henblik på maksimal styrke og power udføres som intentionel ballistisk. Dog skal man dog også være opmærksom på, at ønsket høj hastighed styrketræning øger risikoen for skader og bør introduceres gradvis (Bird et al. 2005) Træningsfrekvens Frekvensen referer til antallet af træningspas i en given periode - typisk en uge. Restitutions perioden mellem træningspas bør være lange nok til, at musklerne restituerer og udvikles uden at gå i overtræning. Flest studier peger på at 1-2 pas/uge af alle muskelgrupper ser ud til at kunne vedligeholde styrke og 2-3 pas/uge giver styrkemæssige fremskridt. Men for veltrænede tyder det på at 4-6 pas/uge, hvor forskellige muskelgrupper trænes fra gang til gang er optimal i udviklingen af især maksimal muskelstyrke og power afhængig af individuel restitutionshastighed (Ratamess et al 2009; Bird 2005). Side 19

20 Styrketræning i elite håndbold skal ses i sammenhæng med den øvrige træning. Og det bliver derfor en spørgsmål om prioritering at vælge frekvensen af styrketræningen i forhold til øvrig træning. Rhea konkluderer i sit review, at veltrænede opnår bedst styrkemæssig effekt af 2 styrketræninger/uge, hvor alle muskelgrupper trænes med høj intensitet (figur 3), Det giver deltagerne lang restitutionstid mellem styrketræningerne (Rhea et al. 2003). Så i den situation, hvor elite håndboldspillere skal prioritere i træningen, er det muligt at opnå styrkeeffekt med 2 træninger/uge, dog hvor alle muskelgrupper trænes i begge træninger. Figur 3: Dosis-respons kurve mellem styrketræningeffekt og frekvens/antal træninger pr. uge målt hos styrketrænede individer (Rhea et al. 2003). 2,5 1,9 Brian Boe Madsen Effekt 1,3 0, Frekvens/antal træninger/uge Periodisering Alle undersøgelser understreger, at periodisering versus ingen periodisering i tung styrketræning har en positiv virkning på effekt på maksimal styrke, power og udholdenhed (Miranda et al. 2011; Prestes et al. 2009; Buford et al. 2007). Periodisering indebære systematiske træningsvariationer på enten volume, pause eller intensitet på daglig eller ugebasis med det formål at optimere præstation og restitution. At periodiserer træningen betyder, at man eksempelvis kan variere på følgende parametre: 1 Øvelsesrækkefølgen. 2 Antallet af repetitioner per sæt samt antallet af sæt. 3 Pauselængden mellem øvelser og sæt. 4 Intensiteten der trænes med. 5 Antallet af træningspas per dag, uge og måned for at sikre en optimal udvikling. Hvilke parametre variation, der giver den største effekt afhænger i høj grad af formålet med styrketræningen, varigheden af hele programmet og deltagerne (Prestes et al. 2009). Side 20

21 Dog tyder undersøgelser af både Prestes et al. og Buford et al. på, at der i et kort forløb på otte uger ikke er én parametrevariation, der er at foretrække fremfor en anden (Prestes et al. 2009; Buford et al. 2007). Der findes divergens i litteraturen om en lineær eller en non lineær periodisering har størst effekt i et styrketræningsforløb (Miranda et al. 2011). Prestes påviser i sin undersøgelse en signifikant positiv effekt på maksimal power og styrke på en non lineær daglig periodisering versus en lineær ugentlig periodisering i et 12 uger forløb á fire træninger pr. uge. De ulige uger i undersøgelsen bestod af to træninger med 3 sæt á 6RM og to træninger med 3 sæt á 8RM. Den lige uger bestod af to træninger med 3 sæt á 10RM og to træninger med 3 sæt á 12RM. Brian Boe Madsen Adaptationer til styrketræning Dette afsnit skal beskrive relevante træningsadaptationer i forhold til præstationsoptimering i herre elitehåndbold udløst med tung styrketræning. Adaptationer som følge af styrketræning kan tillægges en bred kombination af faktorer. Heriblandt (i) muskulære - muskelstørrelse, (ii) styrke/power/rfd - muskelkvaliteten/type og (iii) neurale - indlæring og koordinering af bevægelser i nervesystemet (Folland & Williams 2007). I forhold til præstationsoptimering i elite herre håndbold er det centrale formål med styrketræning at spillerne skal blive: stærkere, hurtigere og mere eksplosiv i forhold til nærkampe, sprint, sidevejs løb, opbremsninger, accelerationer, hopskud ol. Det kan opfyldes ved at maksimere: den neurale kapacitet (indlæring og koordinering af bevægelser) den maksimal muskel styrke - Maximal Voluntary Contraction (MVC) den maksimal muskel power - Peak Power (PP) den eksplosive muskelstyrke - Rate of Force Development (RFD) Igennem tung styrketræning vil der ske adaptationer i kroppens nervesystemet. Det neuro-motoriske system, med hjerne, rygmarv, motoriske-sensoriske neuroner og muskulatur banes/koordineres (Folland & Williams 2007, Aagaard & Thorstensson 2003), således at nerveimpuls trafikken fra hjerne og rygmarv til muskel fibrene (neural drive) markant forbedres efter tung styrketræning (Aagaard 2003, Sale 1992). Bedre baning af det neuromotoriske system øger antallet af nerveimpulser. Jo flere nerveimpulser jo større maksimal muskel kraft (Aagaard 2003). Den maksimale muskelstyrke øges med styrketræning. Denne adaptation sker, når musklerne og muskelfiberens areal øges. Muskelfibrene bliver tykkere som følge af en øgning af myofibrillernes antal og størrelse (Aagaard & Thorstensson 2003). Derudover ændres bindevævet, sener, Side 21

22 arkitekturen af muskulaturen og til dels muskelfibertypenkomposition (Aagaard & Thorstensson 2003; Folland & Williams 2007). MVC angiver den største muskelkontraktion, som kan produceres i en maksimal frivillig kontraktion (Stone et al. 2003; Cometti et al. 2001). I praksis henviser dette til 1RM. Den vægt, der kan løftes netop én gang med korrekt teknik (Sundhedsstyrelsen 2003). Muskel power defineres som størrelsen af det kontraktile muskelarbejde udtrykt pr. tidsenhed og kan beregnes som kontraktionsstyrke * kontraktionshastighed (Stone et al. 2003, Jakobsen et al. 2012, Thorlund et al. 2008). Muskelpower, og herunder maximal muskelpower (peak power: PP) er således både relateret til kraftudvikling og bevægelses hastighed. Power er en vigtig egenskab for håndbold, hvor der indgår eksplosive muskel aktiviteter som f.eks hop, sprint og skud (Peterson et al. 2006). Forbedring i PP afhænger af forbedringer i bl.a. den maksimal muskel styrke. Stone har i sit studie bl.a. påvist sammenhæng mellem 1RM og PP (Stone et al. 2003). Men PP afhænger også af bevægelseshastigheden. Aagard har i sit studie påvist at tung styrketræning netop øger maksimal ubelastet bevægelseshastighed (Aagaard 2003). PP er en vigtig egenskab, men den eksplosive muskelstyrke defineret som (RFD = kraft/tid), der beskriver evnen til hurtigt at udvikle meget høj muskel kraft i den allertidligste fase af muskelkontraktionen (Aagaard et al. 2002), er måske det mest afgørende i at lykkes i idræt som håndbold (Thorlund et al. 2007). RFD afhænger af det neurale drive til muskelfibrene - bl.a motorneuronernes fyringsfrekvens og muskulaturens fibertype-komposition, hvor en høj andel af hurtige type II muskelfibre vil disponere for en høj RFD (Kyrolainen et al. 2005; Aagaard et al. 2002). En øgning i RFD gør det muligt at udføre hurtigere og mere kraftfulde ballistiske bevægelser (Aagaard 2003). En høj RFD er dermed en central faktor i at opnå succes i elite håndbold, hvor evnen til meget hurtige bevægelser er essentiel. At reagere på ændring i spillet, parere et hopskud, lave en finte eller afvikle et kast afhænger af, hvor hurtig spilleren kan udvikle muskelkraft på kortest mulig tid (Thorlund et al. 2007). Winchester har i sit studie konkluderet, at især ballistisk tung styrketræning øger RDF (Winchester et al. 2008). Brian Boe Madsen Side 22

23 DEL 3 UNDERSØGELSEN OG METODE Denne del tre omhandler undersøgelsens videnskabssyn, valg af design, metode og fremgangsmåden samt begrundelse for disse valg, og hvilke konsekvenser de har for resultatet. Afsnittene i del tre beskriver og begrunder videnskabssyn, undersøgelsesdesign, metode samt træningsprotokollen og undersøgelsesteknik for hver enkelt øvelse og test. Beskrivelserne er lavet således, at det er muligt udfra beskrivelsen mht. metode, teknik og måleapparater at kunne reproducere og efterprøve samme metode, test og øvelser af en anden testleder et andet sted og få samme resultat. De meget udførlige beskrivelser af undersøgelsesdesign og teknik er medtaget i specialet og ikke som bilag. Dette er udfra en vurdering af, at design og teknik er en stor og afgørende del af undersøgelsen. Læseren skal på baggrund af beskrivelserne kunne forstå og forholde sig til formålet udfra de valg og fravalg, der er foretaget i denne proces. I afsnittet og findes illustration af test- og trænings protokol for interventionen. Som afslutning på denne del beskrives, hvordan data analyseres, og hvordan undersøgelsen sikres mod bias, effektmodifikationer og confounder. Brian Boe Madsen 3.1. Videnskabssyn Denne undersøgelse ses gennem et naturvidenskabelig perspektiv og positivistisk videnskabssyn. Det positivistiske videnskabssyn bygger på viden baseret på erfaringer, målinger og observationer. Forskeren skal forsøge at undersøge uden forudfattede meninger eller teoretiske antagelser. Udfra et induktiv princip, vil der på baggrund af den indsamlede empiri drages sandsynlige konklusioner på problemformuleringen. Ifølge positivismen er konklusionerne dermed objektive, værdineutral og pålidelig og alt andet lige sandsynlige under de i denne undersøgelse beskrevne forhold og forudsætninger (Andersen 2008). Undersøgelsen gennemføres som et single blinded prospektivt eksperimentel randomiserede kontrollerede forsøg (RKF) som defineret af Miquel Porta Et RFK er et eksperiment, hvor deltagere tilfældigt allokeres i to grupper - ST og NST gruppe, som henholdsvis modtager eller ikke modtager en eksperimentel eksponering (Porta 2008). I et RKF design er den overordnede idé positivisme, hvilket indebærer at forskerens perspektiv er det dominerende, men han forholder sig alligevel objektiv til det undersøgte. Med dette videnskabssyn forestiller man sig, at man på baggrund af et stort antal observationer kan slutte sig til lovmæssige sammenhænge og data, der potentielt kan generaliseres. Den anvendte forskningstype i denne undersøgelse er jf. Launsø, Rieper og Olsen den forklarende forskningstype, hvor kernespørgsmålet er: Hvilke x er årsag til y? eller Hvilke y er Side 23

24 konsekvenser af x? (Launsø et al. 2005). Set igennem denne forskertypes perspektiv skal undersøgelsen forklare og forstå de præstationsmæssige effekter af superviseret- versus non-superviseret styrketræning hos danske mandlige elite håndboldspillere. Ifølge Launsø hører denne forskningstype under det mekaniske, objektiverende paradigme (Launsø et al. 2005). Der er fokus på generaliserbarhed og at afdække årsagvirkningsforholdet, hvor den afhængige variable i denne undersøgelse er superviseret styrketræning og den uafhængige variabel er effektmålene Undersøgelsesdesign Undersøgelsen designes som et single blindet prospektivt eksperimentel RKF. En superviseret (ST) og en non-superviseret (NST) træningsgruppe eksponeres for et parallelt designet styrketræningsprogram. ST udsættes for en eksponering i form af superviseret- og NST for non-superviseret styrketræning. Undersøgelsesperioden er 10 uger, hvoraf otte uger er intervention og en uge før og en uge efter interventionen bruges til evaluering/test på effektmål. Baggrunden for valget af et RKF er, at den afhængige variable, styrketræningsindsatsen, er under kontrol og undersøgelsesmetoden bestemmer, hvilke variabler der manipuleres med, og hvordan. De øvrige variabler end den afhængige holdes konstant, f.eks uændret træning, søvn, kost osv. Alle deltagerne matcher hinanden på antropometriske målinger (højde, vægt og fedtprocent), alder samt sportslig, fysisk og erfaringsmæssigt niveau. Metoden og måleapparaturen er præcist beskrevet. Under disse forudsætninger vil et RKFs resultat være et udtryk for den rene indsats samt et resultat, der kan efterprøves og reproduceres. Resultatet vil dermed med sandsynlighed kunne sige noget om effekten af superviseret styrketræning på deltagerne i denne undersøgelse og sandsynligvis kunne generaliseres til danske mandlige elite håndboldspillere under lignende variabler. Deltagerne er blinded i undersøgelsen. Deltagerne er bekendt med, at de bliver observeret men ikke bekendt med formålet med undersøgelsen. De er informeret om, at formålet er at optimere effekten af styrketræning for håndboldspillere. Formålet med deltagernes blinding er, at i en undersøgelse, hvor deltagerne er kendt med formålet, er der risiko for at deltagerne forsøger at ændre på andre faktorer end de afhængige Metodebeskrivelse 36 elite herre håndboldspillere fra to elite håndboldklubber rekrutteres som deltagere til undersøgelsen (n=36). Deltagerne matcher hinanden på, for denne undersøgelses, afgørende faktorer. De er semi eller fuldtids professionelle spillere i klubber blandt de 14 bedste i Danmark. Side 24

25 På tidspunktet for rekruttering af deltagerne spiller begge klubber i Ligaen. Deltagerne har dermed samme sportslige niveau. Alle deltagerne matcher desuden hinanden statistisk på følgende parametre; (i) alder, (ii) vægt, (iii) højde, (iv) fedtprocent (v) har en baggrund i elite håndbold på minimum tre år med (vi) minimum fire træninger/uge, (vii) antal års erfaring med tung styrketræning i de udvalgte øvelser og (viii) er skadesfri ved undersøgelsens start. Formålet med at vælge spillere af matchende niveau er for at undgå andre konkurrende årsags-sammenhænge - confounder. Gennemsnits deltageren ved baseline af undersøgelsen (mean SD) er år, har 4,7 4.1 års erfaring med styrketræning, vejer kg, er cm cm høj og en fedtprocent på %. I tabel 2 fremgår de fysiologiske karakteristika for henholdsvis superviseret (ST) og non-superviseret (NST) både baseline og post interventionen. I afsnit 4.2 præsenteres deltagernes alder, år med styrketræning og antropometriske karakteristika baseline og post intervention opdelt i superviseret (ST) og non-superviseret (NST) træningsgruppe. For at kunne sammenligne absolutte maksimale styrkeværdier og ændringer i maksimale styrkeværdier i de to træningsgrupper er det afgørende at grupperne matcher hinanden på kropsbygning, herunder højde, vægt og fedtprocent. Såfremt dette ikke er tilfældet analyseres alle maksimale styrkedata normaliseret til kropsvægt. Deltagerne allokeres random i en superviseret træningsgruppe (ST=18), alle deltagere fra en klub og en non-superviseret træningsgruppe (NST=18), alle spillere i den anden klub. For at undgå systematiske forskelle mellem grupperne bliver deltagerne pre interventionen strateficeret. Stratificiceringen sker i fire strataer i forhold til spilpostioner: fløj, streg, målemand og bagspiller således at der er lige mange fra hver spilposition i hver gruppe. Formålet med stratifikation udfra spilposition er, at de to grupper statisk set bliver så ækvivalente som muligt på alle parametre end eksponeringen. Ligeledes giver det mulighed for i analysefasen at tage højde for deltagernes spilposition, hvis det kan være en effektmodifikation. De 36 rekrutterede spillere udgør samtlige elite senior spillere i de to undersøgte klubber. Det er dermed ikke muligt at finde flere matchende deltager uden at skulle rekrutterer dem fra lavere niveau, yngre rækker eller andre klubber. Det er beregnet at 36 deltagere med forventet frafald, er nok til at udjævne statistiske, biologiske og dag til dag variationer og dermed give undersøgelsen nok statistisk power til at kunne be- eller afvise effekten af superviseret versus non-superviseret styrketræning. Alle deltagere er frivillige i undersøgelsen forstået på den måde, at det er en del af det obligatoriske træningsoplæg i den planlagte træning. Men deltagerne har til enhver tid mulighed for at vælge ikke at deltage i undersøgelsen. De indgår herefter ikke i undersøgelsen. Side 25

Træning og effekt. Thue Kvorning Cand. Scient Idræt, PhD. Sportsfysiolog og fysisk træner Team Danmark Idrættens Hus, Brøndby

Træning og effekt. Thue Kvorning Cand. Scient Idræt, PhD. Sportsfysiolog og fysisk træner Team Danmark Idrættens Hus, Brøndby Træning og effekt Thue Kvorning Cand. Scient Idræt, PhD. Sportsfysiolog og fysisk træner Team Danmark Idrættens Hus, Brøndby Indhold Generel tilpasning til styrketræning på det neuromuskulære niveau Træningsbelastningens

Læs mere

Hvorfor styrketræning?

Hvorfor styrketræning? Hvorfor styrketræning? I dag ville man nok sige, at alle idrætsgrene, ja alle mennesker, burde lave en eller anden form for styrketræning. Kapitel 1 Jeg bliver motiveret af at vide hvorfor jeg netop træner,

Læs mere

Videnskabens anbefalinger til styrketræning

Videnskabens anbefalinger til styrketræning Videnskabens anbefalinger til styrketræning Af Fitnews.dk - tirsdag 26. november, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/videnskabens-anbefalinger-til-styrketraening/ I løbet af de sidste 20 år er antallet

Læs mere

Hvordan styres den fysiske treningen til danske landslagsspillere?

Hvordan styres den fysiske treningen til danske landslagsspillere? Hvordan styres den fysiske treningen til danske landslagsspillere? Thue Kvorning, PhD, Sportsfysiolog og fysisk træner Signe Bech, cand.scient, Sportsfysiolog og fysisk træner TITEL / 6. april 2011 VI

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

Fysisk træning Sportstrænerlinjen Håndbold. Silkeborg Seminarium Maj 2013

Fysisk træning Sportstrænerlinjen Håndbold. Silkeborg Seminarium Maj 2013 Fysisk træning Sportstrænerlinjen Håndbold Silkeborg Seminarium Maj 2013 Hvad er Fysisk træning?? Hvad er fysisk træning Kondition Aerobt Anaerobt Styrketræning Styrketræning I hal Motorik/ Koordination

Læs mere

Den Digitale Skole - Testingsport. Temadag d. 14/9 2012 Læreruddannelsen i Silkeborg.

Den Digitale Skole - Testingsport. Temadag d. 14/9 2012 Læreruddannelsen i Silkeborg. Den Digitale Skole - Testingsport Temadag d. 14/9 2012 Læreruddannelsen i Silkeborg. Testingsport.dk Brian Bo Madsen & Leon Thore G. Henriksen. Uddannet skolelærere Silkeborg Seminarium Idrætslærere I

Læs mere

Landholdsregi og klubregi Testresultater og konsekvenser Samspil mellem laboratorietest (Team Danmark) og fysprofilen

Landholdsregi og klubregi Testresultater og konsekvenser Samspil mellem laboratorietest (Team Danmark) og fysprofilen Implementering av et testbatteri for å måle fysisk kapasitet på elitespillere i Danmark. Hvordan kan dette utnyttes til å styre og motivere den fysiske treningen fra 16-årsalder og opp til landslagsspill?

Læs mere

Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering

Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering Dagsorden Styrketræning for præstationsoptimering Styrketræning hvordan.? Hvordan skal træningen planlægges så man topper til de vigtigste konkurrencer

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Præstationsforbedrende Træning

Præstationsforbedrende Træning Præstationsforbedrende Træning FLO ORBALL SPILLEREN Forfattere: Rikke Petersen og Michael Kock Foto: IFF INDHOLD Introduktion 4 Sæson trappe 5 Definition af begreber 7 Øvelsebeskrivelse 8 - Skulderpres

Læs mere

www.leading.mono.net

www.leading.mono.net Circuit Training en suveræn træningsform København marts 2007 Af Jørgen Panduro, Idrætslærer Indledning Circuit Training eller cirkeltræning har længe været et overset træningsregime, både når det gælder

Læs mere

Kapitel 2. Periodisering og progression

Kapitel 2. Periodisering og progression Kapitel 2 Hvad og hvordan man skal træne for at få et optimalt udbytte af sin styrketræning, afhænger først og fremmest af træningserfaring og træningsniveau. Der skal også tages stilling til, hvad man

Læs mere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Indholdsfortegnelse Bilag 1 Opvarmningsprogram... 3 Armsving... 3

Læs mere

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Amerikansk Fodbold 2014 DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND DAFF TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER DAFF tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor amerikansk fodbold. Uddannelserne

Læs mere

Styrketræning og ældre

Styrketræning og ældre Styrketræning og ældre Generel introduktion til styrketræning Fysisk kapacitet og ældre Hvorfor styrketræning hos ældre? funktionel kapacitet Træningsvejledning og ældre Testmetoder til styrke og effekt

Læs mere

Fysisk træning. Børn og unge FC Holte

Fysisk træning. Børn og unge FC Holte Fysisk træning Børn og unge FC Holte Mig selv Casper Skovgaard B.Sc idræt (KU), bachelorprojekt om specifik fysisk træning af 12-14 årige M.Sc humanfysiologi (KU), speciale i kombinationen af PRO og STY

Læs mere

Introduktion til styrketræning. Hvorfor styrketræne???

Introduktion til styrketræning. Hvorfor styrketræne??? Introduktion til styrketræning Hvorfor styrketræne??? Styrketræning øger maksimal muskelkraft ved både langsomme og hurtige bevægelseshastigheder Schmidtbleicher & Buehrle 1987, Aagaard et al. 1994 øger

Læs mere

Fysisk træning & test I håndbold. Don t play sports to get fit - get fit to play sports

Fysisk træning & test I håndbold. Don t play sports to get fit - get fit to play sports Fysisk træning & test I håndbold Don t play sports to get fit - get fit to play sports Dagens program Analyse af håndboldspillet Test - Fysprofilen Testresultater Børn og styrketræning Styrketræning Sprint

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Dansk Atletik Forbund Spring truppen. Rev

Dansk Atletik Forbund Spring truppen. Rev Dansk Atletik Forbund Spring truppen. Rev. 31.01.2009 Notat vedrørende fastsættelse af profiltal for tests i spring.: Dette notat indeholder en samlet gennemgang af de testøvelser, der i forhold til atletikkens

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE. 26.01.15 Norsk Friidrett - kompetansehelg

TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE. 26.01.15 Norsk Friidrett - kompetansehelg TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE Talentudvikling er en kerneudfordring Idrettsklub Talent-identifikation Sætter potentialet i centrum Talent i biologisk perspektiv Sætter potentialet i centrum

Læs mere

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport CARSTEN HVID LARSEN Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport PROGRAM 1. Sektion Tre perspektiver på talentudvikling 2. sektion 3 oplæg fra trænere i Ålborg 3. sektion. Vidensdeling og erfaringsudveksling

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Af Fitnews.dk - tirsdag 08. januar, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sammensaet-dit-eget-styrketraeningsprogram/ Et af de spørgsmål, vi oftest får stillet her

Læs mere

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Muskelvækst sådan Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Der er ingen tvivl om, at nutidens atleter er betydelig større og stærkere end for bare få

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Life Skills Hvordan kan uddannelse bruges på fodboldbanen? Carsten Hvid Larsen

Life Skills Hvordan kan uddannelse bruges på fodboldbanen? Carsten Hvid Larsen Life Skills Hvordan kan uddannelse bruges på fodboldbanen? Carsten Hvid Larsen Carsten Hvid Larsen! Sportspsykologisk konsulent, Team Danmark! PhD. indenfor talentudvikling og sportspsykologi! Cand. Scient.

Læs mere

Hvorfor bruge tid på at træningsplanlægge?

Hvorfor bruge tid på at træningsplanlægge? TRÆNEREN HAR ORDET Hvorfor bruge tid på at træningsplanlægge? Tekst: Henrik Mogensen. Fotos: DBU Jylland Kommunikation. Henrik Mogensen er A-træner, fysioterapeut og udviklingskonsulent for DBU Jylland.

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Newton Fitness ApS GENOPTRÆNING I PRAKSIS

Newton Fitness ApS GENOPTRÆNING I PRAKSIS Newton Fitness ApS GENOPTRÆNING I PRAKSIS Genoptræning i praksis Genskaber leddenes fulde Mobilitet. Forbedrer stabilitet i led og core. Styrker muskler og led til et langt højere niveau end før skaden.

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Lidt om AimHigh 09-01-2014. AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a.

Lidt om AimHigh 09-01-2014. AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a. Lidt om AimHigh AimHigher startet Rune Larsen 2005 AimHigh laver bl.a. Klubtræning Individuel træning Professionelle test Arbejder i virksomheder med konceptet sustainablelifestyle, herunder fysisk træning,

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Glæden driver eliten!

Glæden driver eliten! Glæden driver eliten! -En kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af frafald og fastholdelse af tidligere og nuværende kvindelige elitefodboldspillere inden for DBUs talentsystem Af Gitte Therkelsen, Dansk

Læs mere

Kernekompetencer for ICCE-praktikere

Kernekompetencer for ICCE-praktikere Kernekompetencer for ICCE-praktikere ICCE er et verdensomspændende netværk af terapeuter, undervisere, forskere og politikere, som er dedikeret til at fremme topkvalitet i terapi- og behandlingsarbejde.

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden

Læs mere

Svømmeprojekt. Physical Performance in Young Competitive Swimmers

Svømmeprojekt. Physical Performance in Young Competitive Swimmers Physical Performance in Young Competitive Swimmers University College Lillebælt Tina Junge Lektor ved UCL, Ph.d. stud SDU Hans Knudsen Lektor ved UCL Svømmeprojekt Projekt ansvarlige: Tina Junge og Hans

Læs mere

Fysisk profil for en håndboldspiller

Fysisk profil for en håndboldspiller Fysisk profil for en håndboldspiller Håndboldmedicinsk Kursus Ålborg, lørdag 05.04.2014 Thue Kvorning, PhD, Sportsfysiolog og fysisk træner TITEL / 5. april 2014 Hvilke basale fysiske krav er der til en

Læs mere

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 RESUMÉ Den tætte kobling mellem blodgennemstrømning, O 2 tilførsel og metabolisme er essentiel da denne sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 tilførsel. Identificering

Læs mere

Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem?

Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem? Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem? Henning Langberg Professor, Dr.med. Phd, cand. Scient. fysioterapeut CopenRehab Institute for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Effekt

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Dansk Atletik Forbund Kast Rev

Dansk Atletik Forbund Kast Rev Dansk Atletik Forbund Kast Rev. 16.12.2010 Notat vedrørende fastsættelse af profiltal for test i kast: Dette notat indeholder en samlet gennemgang af de testøvelser, der i forhold til atletikkens 4 kastediscipliner,

Læs mere

BAM træningsmetoder Kort og Godt

BAM træningsmetoder Kort og Godt BAM træningsmetoder Kort og Godt BAM træningsmetoder Kort og Godt... 1 Kilder:... 1 BAM træning kort og godt... 2 Indledning... 2 Dit mål med træningen... 2 Tre trin... 2 Motivationstrekanten... 2 Valg

Læs mere

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

søndag den 31. juli 2011 Et tilbud om fysisk testning og vejledning og træning af klubber

søndag den 31. juli 2011 Et tilbud om fysisk testning og vejledning og træning af klubber Et tilbud om fysisk testning og vejledning og træning af klubber Optimering af atleternes fysiske kompetencer Dette er et tilbud om fysisk testning, vejledning og træning af atleter fra alle idrætsgrene

Læs mere

Styrketræning for Kajakroere

Styrketræning for Kajakroere Styrketræning for Kajakroere Oktober 2001 Foto: Tekst: Bo Kristensen Christian Madsen Indledning Gennem styrketræning kan du forbedre følgende fire fysiske elementer: 1. Din maksimale styrke 2. Din dynamiske

Læs mere

Max løft. Af Fitnews.dk - onsdag 04. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/max-loft/

Max løft. Af Fitnews.dk - onsdag 04. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/max-loft/ Max løft Af Fitnews.dk - onsdag 04. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/max-loft/ Hvad vil det sige, at øge styrken? Det er ikke altid helt klart, men det drejer sig grundlæggende om at kunne løfte

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 1 - af Lene Gilkrog Side 2 Ens præstationsevne bestemmes af mange faktorer, fx ens tekniske, taktiske,

Læs mere

Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger

Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs

Læs mere

Styrketræning. Lars Olesen

Styrketræning. Lars Olesen Styrketræning Lars Olesen Styrketræning Lars Olesen 2014 Lars Olesen Indhold Eksplosiv styrketræning..................................... 1 Myter om styrketræning.................................... 1

Læs mere

søndag den 31. juli 2011 Et tilbud om fysisk testning og vejledning af efterskoleelever

søndag den 31. juli 2011 Et tilbud om fysisk testning og vejledning af efterskoleelever Et tilbud om fysisk testning og vejledning af efterskoleelever Ét efterskoleår svare til syv træningsår! Dette er et tilbud om fysisk testning og vejledning af efterskoleelever på jeres skole Vi tilbyder

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Fysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken?

Fysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken? Enhedens navn Fysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken? Jesper Lundbye-Jensen Adjunkt, PhD Institut for Idræt og Ernæring Institut for Neurovidenskab & Farmakologi Center for Holdspil

Læs mere

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Grundlæggende 2 slags træning Vedholdenhed eller lav / medium intensivt træning Forbrænder procentuelt

Læs mere

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten.

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten. Vejen frem I starten af 2012 blev Danmark kåret som verdens bedste håndboldnation. Kåringen skete på baggrund af de seneste års resultater, som vores landshold har præsteret på såvel ungdoms- som seniorsiden

Læs mere

ICC Europe Howzat Text Danish Version

ICC Europe Howzat Text Danish Version ICC Europe Howzat Text Danish Version Velkommen til Howzat! ECB Coach Education, i samarbejde med ICC Europa, er forpligtet til at yde ressourcer i verdensklasse; Howzat! er designet til at spille en vigtig

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Rehabilitering af patienter med prostatakræft

Rehabilitering af patienter med prostatakræft Rehabilitering af patienter med prostatakræft Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

Torsdag. Bryst & triceps. Bænkpres 5 sæt x 5 gentagelser. Olympisk squat 5 sæt x 5 gentagelser Incline dumbbell press 4 sæt x 8 gentagelser

Torsdag. Bryst & triceps. Bænkpres 5 sæt x 5 gentagelser. Olympisk squat 5 sæt x 5 gentagelser Incline dumbbell press 4 sæt x 8 gentagelser Introduktion Dette program er et 5 dages program, som er bygget op omkring en kombineret 2-split/3-split struktur. Det har en markant højere ugentlig workload, sammenlignet med 3-dages og 4-dages versionerne

Læs mere

- VÆGTTAB - DEN SIMPLE / 5-DAGES TRÆNINGSPROGRAM

- VÆGTTAB - DEN SIMPLE / 5-DAGES TRÆNINGSPROGRAM TRÆNINGSPROGRAM - VÆGTTAB - DEN SIMPLE / 5-DAGES TRÆNINGSPROGRAM INTRODUKTION Dette program er et 5-dages 5-split program. Programmet egner sig bedst til folk med flere års erfaring inden for styrketræning

Læs mere

Hellebjerg Idrætsefterskole September 2011

Hellebjerg Idrætsefterskole September 2011 Hellebjerg Idrætsefterskole September 2011 Præsentation af testdata Don t play sports to get fit - get fit to play sports www.testingsport.dk - mobil: 311 411 78 - Disposition Indledning Hellebjerg Idrætsefterskole

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

Hessel Gods Fodboldkostskole August 2011

Hessel Gods Fodboldkostskole August 2011 Hessel Gods Fodboldkostskole August 2011 Præsentation af testdata Don t play sports to get fit - get fit to play sports www.testingsport.dk - mobil: 311 411 78 - mail: testingsport@hotmail.com Disposition

Læs mere

- VÆGTTAB - DEN SIMPLE / 2-DAGES PROGRAM

- VÆGTTAB - DEN SIMPLE / 2-DAGES PROGRAM TRÆNINGSPROGRAM - VÆGTTAB - DEN SIMPLE / 2-DAGES PROGRAM INTRODUKTION Dette program er et 2-dages fullbody-program, som er bygget op omkring en A og B struktur. Det betyder, at man laver forskellige øvelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec-Jan, 14/15 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Daniel Nørby

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for IRONMIND Veteran Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S 1 Indledning

Læs mere

Trænerkursus. Velkommen til! Navneskilte Det praktiske Hvem er vi Hvem er I?

Trænerkursus. Velkommen til! Navneskilte Det praktiske Hvem er vi Hvem er I? Trænerkursus Trænerkursus Velkommen til! Navneskilte Det praktiske Hvem er vi Hvem er I? 2 Hvem er du? Navn og alder? Erfaring med CrossFit? Hvor har du trænet? Hvad håber du på at lære i weekenden? 3

Læs mere

Programmet egner sig godt til begyndere. Det er også et egnet program, hvis man har mere erfaring, men kun har tid til at træne 3 dage om ugen.

Programmet egner sig godt til begyndere. Det er også et egnet program, hvis man har mere erfaring, men kun har tid til at træne 3 dage om ugen. TRÆNINGSPROGRAM - VÆGTTAB - DEN SIMPLE / 3-DAGES TRÆNINGSPROGRAM INTRODUKTION Dette program er et 3-dages fullbody-program, som er bygget op omkring en A, B og C struktur. Det betyder, at man laver forskellige

Læs mere

Svøm dialogmøde 27. april 2019 Jens Meibom Elite- og Sportschef, Badminton Danmark

Svøm dialogmøde 27. april 2019 Jens Meibom Elite- og Sportschef, Badminton Danmark Svøm dialogmøde 27. april 2019 Jens Meibom Elite- og Sportschef, Badminton Danmark jeme@badminton.dk Indhold: Hvad ved man om talentudvikling? Hvad betyder det for BD s talentudvikling? Rekruttering og

Læs mere

Etiske og praktiske overvejelser

Etiske og praktiske overvejelser Etiske og praktiske overvejelser Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Eksamen og vejledning Dato for aflevering: 2. juni, klokken 12.00 Vejledning I: I dag, efter klokken 13 Send mig hvad

Læs mere

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen

Læs mere

18-06-2012 STYRKETRÆNING TIL BØRN OG UNGE MED CEREBRAL PARESE

18-06-2012 STYRKETRÆNING TIL BØRN OG UNGE MED CEREBRAL PARESE STYRKETRÆNING TIL BØRN OG UNGE MED CEREBRAL PARESE Primære mål At implementere styrketræning som en del af det samlede tilbud til børn og unge med CP i IKH. Sekundære mål At dokumentere eventuelle ændringer

Læs mere

Tid Træningspas 1 Træningspas 2 Træningspas 3 10 min.

Tid Træningspas 1 Træningspas 2 Træningspas 3 10 min. Hurtighedstest Inden du starter Du bør med fordel teste din fysiologiske kapacitet inden du påbegynder et træningsforløb. På den måde kan du se, hvordan du klarer dig i forhold til de gældende optagelseskrav.

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

- VÆGTTAB - DEN SIMPLE / 4-DAGES TRÆNINGSPROGRAM

- VÆGTTAB - DEN SIMPLE / 4-DAGES TRÆNINGSPROGRAM TRÆNINGSPROGRAM - VÆGTTAB - DEN SIMPLE / 4-DAGES TRÆNINGSPROGRAM INTRODUKTION Dette program er et 4-dages 2-split program, som er bygget op omkring den klassiske push/pull struktur. Det betyder, at man

Læs mere

DOMS - Delayed onset muscle soreness

DOMS - Delayed onset muscle soreness DOMS - Delayed onset muscle soreness Vi kender det alle. Man vågner om morgenen efter en omgang hård arm træning, og ens arme føles som om de er blevet kørt over af en damptromle. Fænomenet kaldes DOMS,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Hvordan får man raske ældre til at træne

Hvordan får man raske ældre til at træne Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere