ANHOLT SKOLE. - demonstrationsprojekter efter vugge-til-vugge principper. Carla K. Smink og Søren Kerndrup (red) - 1 -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANHOLT SKOLE. - demonstrationsprojekter efter vugge-til-vugge principper. Carla K. Smink og Søren Kerndrup (red) - 1 -"

Transkript

1 ANHOLT SKOLE - demonstrationsprojekter efter vugge-til-vugge principper Carla K. Smink og Søren Kerndrup (red) - 1 -

2 - 2 -

3 Anholt Skole demonstrationsprojekter efter vugge-tilvugge principper Carla K. Smink og Søren Kerndrup (red.), november 2012 Aalborg Universitet Institut for Planlægning Vestre Havnepromenade Aalborg

4 Tryk: Sæby Bogtryk, Tranåsvej 8A, 9300 Sæby, CVR nr.: DK Publiceret af: Aalborg Universitet, Institut for Planlægning,

5 Forord Denne rapport er udarbejdet på baggrund af Cradle-to-Cradle Islands projektet (C2CI-projekt) (www.c2cislands.org), som er et Interreg IVB Nordsø regionprojekt med 22 partnere fra 6 lande omkring Nordsøen. Projektet løb fra januar 2009 til sommer Den overordnede vision i projektet var, at øer ses som innovative centre, der implementerer vugge-til-vugge løsninger. I projektet arbejdes der på at udvikle innovative løsninger indenfor energi, vand og materialer gennem brug af vugge-til-vugge principperne. Fokus i denne rapport ligger på demonstrationsprojekter, der kan implementeres på Anholt skole. Rapporten er rettet mod personer tilknyttet skolen (skolelederen, børnehaveleder, undervisere, forældrerådet), Norddjurs Kommune, hvor Anholt hører til samt de øvrige partnere i C2CI-projektet. Der findes både en dansk og en engelsk version af denne rapport. Projektet på Anholt Skole er gennemført i et samarbejde med Norddjurs Kommune (Kirsten Bjerg), Anholt Skole (Helene Hennings og Kirsten Østergaard Rasmussen) og skolebestyrelsen (Mia Nordby). For at vurdere om projektforslagene passer med C2CI-projektets formål, har vi fået gode inputs fra EPEA 1 (Katja Hansen). Vi vil gerne rette en tak til Hanna Byskov Ovesen, der har medvirket som forskningsassistent på projektet, og som har ydet et stort arbejde ved at tilvejebringe information og viden til de udarbejdede løsningsforslag. Derudover vil vi gerne takke Annette Grunwald for god sparing og brug af håndbogen (2010) Sådan sparer skoler energi et energispare- og pædagogisk udviklingsprojekt. Til sidst en stor tak til Christina Grann Myrdal for hjælp til redigering og oversættelse af rapporten. Det er ikke alle demonstrationsprojekter beskrevet i rapporten, der er blevet realiseret og implementeret. Arbejdet med demonstrationsprojekter har været et vigtigt bidrag for Anholt Skoles rejse frem mod en C2C skole. På en rejse, der endnu ikke er afsluttet og som alle rejser, sker der korrektioner og ændringer i planer og retning undervejs. Det er en vigtig del af læringsprocessen. Anholt

6 skole er således i gang med at implementere demonstrationsprojekter med solfangeranlæg og isolering, mens de øvrige projektforslag har fungeret som inspiration for en række aktiviteter i det nye skoleår 2012/2013. C2CI-projektet er nu afsluttet, men det betyder ikke, at Anholt Skole og Norddjurs Kommune ikke kan arbejde videre med deres vugge-til-vugge fokus. Der er allerede planlagt workshops for at arbejde videre vi ønsker Anholt Skole og Norddjurs Kommune succes med det. Aalborg, november 2012 Carla K. Smink & Søren Kerndrup - 6 -

7 Indholdsfortegnelse Forord Vugge-til-vugge ø-projektet Hvad er vugge-til-vugge? Cradle-to-Cradle Islands projekt Hvorfor et ø-projekt? Eksempler på projekter Anholt skole og vugge-til-vugge Vugge-til-vugge eksempler fra Danmark og udlandet Aalborghus Gymnasium Aalborg Green Solution House, Bornholm Schravenlant Skole, Schiedam (Holland) Introduktion til Anholt Forslag i forhold til Anholt Skole Energimærkning for Anholt Skole Anholt Skole som multibygning Forslag til projekter Affaldshåndtering Vandforbrug og spildevandshåndtering Belysning Interiør og renovering af skolebygningen Fire demonstrationsprojekter på Anholt Skole Projekt 1: Gulvvarme med solpaneler Projekt 2: Power of play Projekt 3: Isolering af loftet Projekt 4: Et specielt luftfiltrerings gulvtæppe SKUB Pjecen Hvorfor energispareprojekter på skolen? Hvordan udføres et energispareprojekt? Udvikling og implementering af demonstrationsprojekter Plan og implementeringsprocessen Afsøgning af de konkrete projektmuligheder for skolen Litteraturliste

8

9 DEL 1 VUGGE-TIL-VUGGE Ø-PROJEKTET - 9 -

10 - 10 -

11 1 Vugge-til-vugge ø-projektet Carla K. Smink, Søren Kerndrup, Hanna Byskov Ovesen I dette kapitel introduceres vugge-til-vugge tankegangen; samt en introduktion til Cradle-to-Cradle Islands projektet (se for flere oplysninger samt de forskellige projekter de involverede øer arbejder med. Kapitlet blev oprindelig skrevet for at introducere Anholt Skole og Norddjurs Kommune til vugge-til-vugge principperne, samt at give skolen og kommunen inspiration til at vælge demonstrationsprojekter, der kan implementeres på skolen. 1.1 Hvad er vugge-til-vugge? Den dominerende måde at tænke miljø på opmuntrer os til at reducere, genbruge og genanvende. En tankegang, der fastholder os i den traditionelle vugge-til-grav produktionsmodel, som skaber store mængder spild og forurening. Figur 1 viser vugge-til-grav produktionsformen. Figur 1. Vugge-til-Grav produktionsformen (vugge til vugge.dk 2012) Den grundlæggende ide i vugge-til-vugge modellen er, at spild (affald) betragtes som råstof/næringsstof, der kan bruges i produktionen igen uden at

12 noget går til spilde. Dermed lægger vugge-til-vugge modellen op til, at vi skal stoppe med at gøre dårlige ting mindre dårlige og i stedet starte med at gøre tingene rigtigt. De tre overordnede principper i vugge-til-vugge er: Affald = føde eller sagt på en anden måde: intet er affald det er næringsstoffer som kan blive næringsstoffer igen Brug den indkomne solenergi udbred og optimer brugen af vedvarende energi (vindkraft, bølgekraft, solenergi, geotermi osv.) Værdsæt forskellighed støt biodiversitet, kulturel diversitet, konceptuel diversitet og innovation Figur 2. To kredsløb (Stenkjær 2009). Vugge-til-vugge konceptet handler om at skabe produkter på en sådan måde, at de ved slutningen af deres levetid bliver til næring for nye kredsløb; enten i form af 'biologiske næringsstoffer', der let går tilbage til vandet eller jorden uden at afgive syntetiske materialer eller giftstoffer, eller som 'tekniske næringsstoffer', der kontinuerligt cirkulerer som rene og værdifulde materialer inden for lukkede industrielle kredsløb, se figur 2 (Vugge til vugge 2012). Vugge-til-vugge princippernes fokus er primært rettet mod virksomheder og hvordan virksomheder allerede i designfasen af et (nyt) produkt skal tage stilling til, hvordan næringsstofkredsløbet for produktet skal designes (den biologiske eller den tekniske cyklus). Udfordringen i Cradle-to-Cradle Islands projektet (C2CI-projektet), se også næste afsnit, er, at vugge-til-vugge-principperne anvendes i et rumligt perspektiv til at designe lokale udviklingsprojekter på øer

13 og ikke kun bruges i forhold til et produkt og/eller en virksomhed. For mange partnere i projektet har det været en udfordring at formulere og etablere konkrete projekter, hvor vugge-til-vugge-principperne kan anvendes. EPEA (Environmental Protection Encouragement Agency) har spillet en central rolle i at vejlede og rådgive partnernes valg af projekter, således at vugge-til-vuggeprincipperne så vidt muligt bliver overholdt. 1.2 Cradle-to-Cradle Islands projekt C2CI-projektet er et Interreg IVB Nordsø regionprojekt med 22 partnere fra 6 lande omkring Nordsøen, se kort 1. Projektet løb fra januar 2009 til sommer Den overordnede vision i projektet er, at øer ses som innovative centre, der implementerer bæredygtige og vugge-til-vugge løsninger. I projektet arbejdes der på at udvikle innovative løsninger indenfor energi, vand og materialer gennem brug af vugge-til-vugge principperne. Vand Energi Materialer Bæredygtig vandforsyning: afsaltning af havvand Sanitet og adskillelse af brugsvand i separate strømme Rensning og genbrug af spildevand fra renseanlæg Opbevaring af regnvand under jorden om vinteren for at opnå bæredygtig vandforsyning om sommeren Optimering af vandindvinding Teste og anvende blå energi (blande saltvand og ferskvand for at producere elektricitet) Undersøge muligheder for øget brug af sol-, vind, bølge- og tidevandsenergi Designe og afprøve bæredygtige mobilitetsløsninger (for eksempel elscooter) Koble energibesparelser med modernisering af boliger Design af et vedvarende sommerhus Design af et vedvarende sommerhus 2, som er energiproducerende, bygget med lokale materialer Lokal produktion af turistprodukter Udvikle en database med vugge-til-vugge ideer, strategier og metoder Tabel 1. Oversigt over aktiviteter inden for de forskellige temaer (se c2cislands.org for alle aktiviteter) 2 An Eternal Holiday House

14 1.2.1 Hvorfor et ø-projekt? Øerne er som lokaliteter særlig velegnede til at eksperimentere med innovative miljøteknologier og -løsninger, fordi de har nogle særlige fælles karakteristika: Geografisk isolation Mangel på lokale ressourcer (energi, materialer, vand) Faldende befolkningstal Mange besøgende om sommeren og dermed en stor efterspørgsel af vand, energi transport og varer (materialer) i højsæsonen Ambitioner om at blive selvstændige og selvforsynende med energi og vand Høj synlighed af bæredygtige aktiviteter Velegnede steder for uddannelse i miljøinnovation Samtidig er øerne også meget forskellige; fra Shetlandsøerne (Storbritannien), som består af 32 øer og med et areal på km 2 til Runde (Norge) på 6.2 km 2 og 102 indbyggere. Isoleringsgraden, dvs. afstand målt i kilometer og tid fra fastlandet, er også meget forskelligt blandt de deltagende øer. Disse forskelle øerne imellem, skaber gode rammer for at udvikle og implementere en variation af innovative projekter på øerne, samt skabe muligheder for, at øerne kan lære af hinandens erfaringer og projekter. Et af de vigtige mål med C2CI-projektet er, at øerne kan lære fra hinanden og dele hinandens erfaringer. I projektet blev det også klart, at demonstrationsprojekter, som havde været en succes på én ø, vanskeligt kan implementeres på en anden ø på grund af lokale omstændigheder (vejr, geologi, kultur osv.)

15 Kort 1. Partnere i C2CI-projektet

16 1.2.2 Eksempler på projekter I dette afsnit giver vi et overblik over de forskellige projekter, som øerne i C2CIprojekt har valgt at arbejde med. Denne beskrivelse af projekter er blevet brugt for at give Norddjurs Kommune og Anholt Skole inspiration til mulige projekter, de kan arbejde på. Shetlandsøerne (Storbritannien) Texel (Holland) På Shetlandsøerne arbejder PURE Energy Centre 3 på et projekt om bæredygtig produktion af uld: Brug af vedvarende energi i produktionsprocessen Energibesparelse Brug af regnvand i produktionsprocessen for at reducere mængde af rent drikkevand Et andet projekt på Shetlandsøerne omhandler det eneste bryghus på øen. I projektet arbejdes der på at mindske energiforbruget og dermed CO 2 -udslippet. Udover det, vil de renovere en nedlagt militær bygning for at bruge det, som et avanceret energieffektivt bryghus. På Texel har kommunen udarbejdet en så kaldt LED Light Plan, en ambitiøs gadebelysningsplan. Ved implementering af planen har Texel taget hensyn til trafik sikkerhed, tryghed, livskvalitet, bæredygtighed og mørket. Energi kommer fra solar paneler. Implementering af LED Light Plan skal føre til: 100 % LED-belysning 100 % vedvarende energi 100 % reduktion af C0 2 -udslip

17 Ameland (Holland) Spiekeroog (Tyskland) På Ameland har kommunen valgt at arbejde på et vugge-til-vugge sommerhus. Fokus er hvordan vuggetil-vugge principperne kan anvendes på vand og energi i et eksisterende sommerhus. Turisterne kan leje sommerhuset, og deres behov bliver taget med i projektet. Da der er tale om at udvikle løsninger til et eksisterende sommerhus, er der fokus på at udvikle innovative løsninger der kan integreres i eksisterende (sommer)huse. Ameland kommune har skrevet under på en aftale, at de vil være selvforsynende med vand og energi i For at kunne opnå denne målsætning har Ameland sat gang i forskellige projekter, vugge-til-vugge sommerhuset ( Bambi ) er et af projekterne. Spiekeroog kommunes ønske er at blive en ø, som er selvforsynende med energi. Spiekeroogs status som nationalpark giver nogle særlige udfordringer til hvilke typer af vedvarende energikilder der kan bruges. Der må ikke bygges flere vindmøller, produktion af biogas kan ikke lade sig gøre, da der ikke er landbrug på øen og på mange hustage kan solceller ikke installeres, da dette forringer det historiske bybillede. Spiekeroog arbejder derfor på at udvikle en innovativ kombination af bæredygtig energiforbrug, brug af vedvarende energikilder og reduktion af CO 2 -udslippet. Derudover arbejdes der på Spiekeroog på udvikling og integration af undervisning i miljø og energi på den lokale skole. I samarbejdet med Oldenburgisch-Ostfriesischer Wasserverband (OOWW) arbejdes der på at udvikle et selvforsynende vandforsyningssystem

18 Föhr, region Uthlande (Tyskland) Samsø Tjörn (Sverige) Runde (Norge) Region Uthlande arbejder på en klimavenlig ferie ; fokus er på at reducere CO 2 -udslip fra sommerhuse. I C2CI-projektet arbejder Samsø på to projekter: 1. Forskningsbeboelse: at bygge 12 huse til forskere. Husene skal være passiv huse og der skal bruges vugge-til-vugge byggematerialer 2. Biogas/transport projekt: at bygge et centralt biogasanlæg for at kunne anvende biomasse fra forskellige ressourcer som affald, gødning, bio energi afgrøder På Tjörn arbejder kommunen på bæredygtige løsninger indenfor offentlig transport, infrastruktur og vand; den måde folk transporterer sig på skal være miljøvenlig, sikker og bekvem; de skal være selvforsynende med vand (bedre beskyttelse af rent drikkevand og besparelse af drikkevand). I samarbejde med det nye spildevandsanlæg laves der en forundersøgelse for et biogasanlæg. Implementering af vugge-til-vugge teknologier i Runde miljøcenters bygning og beskrivelse af hele processen (inkl. problemer) er en vigtig nyskabende værdi af C2CI-projektet. Vugge-til-vugge løsninger i Runde Miljøcenter: Innovativ sanitær teknologi (vakuum toiletter med lav vandforbrug og opsamling af spildevand til produktion af biogas) Brug af vugge-til-vugge certificerede produkter i bygningen (for eksempel gulvtæppe og møbler) Integreret akvakultur er et eksempel på hvordan affald (fra havbrug) bliver til mad for andre dyrkede arter (muslinger eller tang)

19 Runde Miljøcenter ønsker at fungere som et eksperimentarium (Center) for vugge-til-vugge og innovativ miljøteknologi; Runde miljøcenter arrangerer seminarer om relevante emner, og fungerer som facilitator for forskning og aktiviteter baseret på vugge-til-vugge. Lofoten (Norge) I 2014 åbnes det nye miljøcenter på Lofoten. Centret giver plads til et museum, offentlige områder, faciliteter for forskere og et udstillings- og demonstrationslokale. Tabel 2. Overblik over de forskellige projekter øerne i C2CI-projektet har arbejdet med. Nogle øer har været frontrunners og arbejdet med projekter lige fra starten, fordi de: kan bygge videre på allerede eksisterende erfaringer og kompetencer; har været med i andre (EU) projekter; og/eller havde allerede veletablerede samarbejdsrelationer med C2CI-projektpartnere i forvejen. Derimod har andre øer først skullet definere deres indsatsområder på baggrund af en analyse af styrker og svagheder, set i forhold til de muligheder og udfordringer som øerne stod overfor

20

21 DEL 2 ANHOLT SKOLE OG VUGGE-TIL-VUGGE

22 - 22 -

23 2 Anholt skole og vugge-til-vugge Carla K. Smink, Søren Kerndrup, Hanna Byskov Ovesen I del 1 har vi introduceret vugge-til-vugge tankegangen, C2CI-projektet og de forskellige projekter, som de involverede øer arbejder med. På baggrund af disse oplysninger er vi kommet med forslag til Anholt Skole og Norddjurs Kommune om, hvordan skolen kan blive en vugge-til-vugge skole. Norddjurs Kommune er partner i C2CI-projektet og har bedt forskere ved Aalborg universitet, Institut for Planlægning, om hjælp til at komme med konkrete forslag til Anholt Skole. Som vi vil komme nærmere ind på i dette kapitel, er skolen blevet valgt som casestudie for at kunne arbejde konkret med vuggetil-vugge principperne på Anholt, samt at hjælpe kommunen med at implementere deres ønske om at omdanne Anholt til en bæredygtig ø. Kommunen ser klima og energi som vigtige emner at arbejde med i fremtiden. Det er ifølge kommunen oplagt at benytte C2CI-projektet til at se på løsningsmuligheder netop for en ø, der ligger så langt væk fra det øvrige samfund. Norddjurs Kommune ønsker, at C2CI-projektet på Anholt kan tjene som inspiration for andre øer, lige som Anholt og Norddjurs Kommune kan lære af projekter fra de andre øer, der er med i projektet (personlig udtalelse, Kirsten Bjerg, Norddjurs Kommune, aug. 2012). I del 1 har vi beskrevet projekter fra andre øer i C2CI-projektet. I dette kapitel beskriver vi andre eksempler, både danske og udenlandske, hvor der arbejdes med vugge-til-vugge principper, og/eller hvor der kobles energi/miljøprojekter til skoler og undervisning. Dette kapitel blev skrevet i efteråret 2011 for at introducere beboerne på Anholt og ansatte på Anholt Skole til C2CI-projektet samt at give dem ideer til mulige projekter, de selv kan arbejde med. Som beskrevet i del 3, blev der efter et besøg på Anholt (januar 2012) formuleret 4 demonstrationsprojekter, hvoraf 2 er blevet implementeret i efteråret Processen omkring implementering af demonstrationsprojekter kan læses i del

24 I vugge-til-vugge sammenhæng har det været spændende at arbejde med Anholt Skole. Konkrete vugge-til-vugge projekter (se også del 1) på Anholt Skole giver forhåbentlig både skolen, men også selve øen, særegne muligheder for at teste og udvikle egne løsninger på øens fremtidige udfordringer. Anholt (Skole) kan, igennem disse vugge-til-vugge projekter, give deres positive bidrag til implementeringen af Kommuneplanen samt kommunens Energihandlingsplan (2009) og dermed være et godt eksempel for andre kommuner. 2.1 Vugge-til-vugge eksempler fra Danmark og udlandet I dette afsnit beskriver vi eksempler, både danske og udenlandske, hvor der arbejdes med vugge-til-vugge principper, og/eller hvor der kobles energi/miljøprojekter til undervisning Aalborghus Gymnasium Aalborg I efteråret 2011 blev et af Danmarks absolut største solcelle-anlæg installeret på toppen af Aalborghus Gymnasiums nye multihal. Anlægget fylder kvadratmeter og dækker hele taget på hallen. Den forventede el produktion bliver kilowatttimer om året, svarende til forbruget i godt 20 parcelhuse. Dermed producerer den nye hal mere elektricitet, end skolen selv bruger. Solcelle-anlægget har kostet 2,5 millioner kroner og får ifølge leverandøren, Midtfjord El i Løgstør, en tilbagebetalingstid på 15 år. Ydelsesgarantien er på 25 år, og med en forventet levetid på helt op til 50 år, skulle det gerne blive en rigtig god forretning for gymnasiet, siger Mads Andersen, projektleder for Midtfjord El. Det er dog ikke kun pengene, men også det pædagogiske, der tæller for gymnasiet. Skolen kobler måleudstyr på solcelle-anlægget og bruger det som en del af undervisningen, oplyser Flemming Hansen, vicerektor på Aalborghus Gymnasium. Solcellerne og den nye multihal indgår i et større byggeprojekt med et samlet budget på 33 millioner kroner. Den eksisterende vest fløj på gymnasiet er ble

25 vet udvidet, renoveret og efterisoleret. (Nordjyske 2011). Se også på You Tube 4, hvor der fortælles mere om projektet Green Solution House, Bornholm Business Center Bornholm præsenterede den 27. september 2011 Bornholms Vækstforum for ambitiøse planer om at opføre et bæredygtigt kongrescenter med plads til 400 gæster i tilknytning til Hotel Ryttergården i Rønne. En realisering af projektet forventes at resultere i nye arbejdspladser på Bornholm. Green Solution House 5 er et centralt element i den bornholmske Bright Green Island Strategy. Green Solution House bliver et kongres og hotel i overensstemmelse med vugge-til-vugge-principperne. Green Solution House skal: være selvforsynende med energi fra eget solcelleanlæg, egne vindmøller og eget jordvarmeanlæg, være i harmoni med de naturlige omgivelser og får for eksempel beplantning på store dele af taget, skal have sit eget system for affaldshåndtering, som sikrer at intet går til spilde, men genbruges eller komposteres, producere økologiske grøntsager og frugt til gæsterne i et tilknyttet drivhus, genanvende vand og regnvand skal opsamles, kan benyttes som testområde for nye grønne teknologier, får omkring kvadratmeter bl.a. et stort, fleksibelt auditorium og en restaurant. Med denne grønne profil bliver Green Solution House en attraktion i sig selv og forventes at kunne tiltrække flere mødeturister til Bornholm end tilfældet er i dag. I en rundspørge, som Business Center Bornholm har gennemført i forbindelse med Green Solution House projektet, har professionelle mødearrangører givet udtryk for, at de anser Green Solution House på Bornholm for at være attraktivt for tiltrækning af mødeturister. Mødeturisterne er attraktive for lo

26 kale økonomier, idet de har et gennemsnitligt døgnforbrug, der er fem til seks gange højere end almindelige ferieturisters. Samtidig viser undersøgelser, at 8 ud af 10 mødeturister vender tilbage sammen med deres familier som ferieturister. De øvrige bornholmske overnatningssteder vil også nyde godt af Green Solution House, idet Ryttergården og Fredensborg råder over 204 værelser. Dermed kan de ikke opfylde behovet ved store møder og konferencer med mange deltagere. Mødeturisterne efterspørger desuden forskellige overnatningsmuligheder fra bed & breakfast til mindre hoteller og badehoteller. (Bornholms Regionskommune 2011) Schravenlant Skole, Schiedam (Holland) Schravenlant Skole i Schiedam (Holland) har været igennem en større renovation. Dette har været et særegent projekt, fordi bæredygtigt byggeri (især når der bygges efter vugge-til-vugge principper) ofte ikke er muligt på grund af stramme budgetter, der skal overholdes 6. Vugge-til-vugge er vigtige principper for Schiedam Kommune, hvilket også fremgår af deres politikker. Inden kommunen beslutter sig for et nybyggeri, undersøger de først om den eksisterende bygning skal rives ned eller om det kan betale sig at investere i bygningen. Det er altid muligt at efterisolere en skole, men det er mere besværligt at lave om på inddelingen i en eksisterende bygning samt at konstruere en multibygning. At konstruere en multibygning bygger på det tredje vugge-til-vugge princip ( værdsæt forskellighed ). En multibygning kan nemt blive anvendt til andre formål og til andre brugergrupper. Skolen kan i fremtiden muligvis også bruges til andre formål, som for eksempel beboelse. Skolebestyrelsen, undervisere og elever afholdt en workshop, hvor de i fællesskab bestemte en vision for, hvordan fremtidens skole skulle se ud. På workshoppen diskuterede de også, hvordan de ikke ønskede fremtidens skole skulle være. Tidligt i processen blev forskellige innovative virksomheder inviteret 6 De hollandske myndigheder understøtter budgetter som giver mulighed for at bygge en skole med energimærke C. Schiedam ønskede at bygge en skole med energimærke A

27 med for at få overblik over, hvilke innovative (vugge-til-vugge) produkter der findes på markedet, samt hvad man eventuelt kan forvente i nær fremtid. Skolen har udviklet kreative modeller for at synliggøre de positive effekter af miljøaktiviteter. For at få adgang til ekstra finansielle midler, til at kunne bygge skolen efter egne ønsker, har skolen brugt Total Cost of Ownership (TCO). TCO regner med en tilbagebetalingstid på 15 år og derfor bliver driftsomkostninger lavere. Skolen har derved fået øget de finansielle ressourcer til at investere i miljø og energiprojekter, som gør, at skolen stort set er selvforsynende med energi. En finansiering, der bliver mulig ved, at skolen betaler kommunen en fiktiv energiregning, og på denne måde tilbagebetaler skolen deres lån til kommunen. 2.2 Introduktion til Anholt I dette afsnit vil vi kort introducere Anholt og Anholt Skole. Formålet med afsnittet er at introducere læseren til den unikke karakter Anholt og Anholt Skole har i dansk sammenhæng, samt i C2CI-projektet. Geografiske informationer om Anholt Anholt er en dansk ø, der er placeret midt i Kattegat og ligger cirka 45 km nordøst for Grenå. Anholt ligger i Norddjurs Kommune, se nedenstående kort 2. Kort 2. Kort over Norddjurs Kommune og Anholt placering i Danmark

28 Anholt er Danmarks mest isolerede beboede øsamfund. Det tager cirka tre timer at sejle til fastlandet, så beoerne har ikke mulighed for at pendle til arbejde eller undervisning. Alle servicefaciliteter er derfor til stede på øen i form af børnehave, skole, ældrepleje, posthus, supermarked, læge og præst. Det meste af den 22 km² store ø er omfattet af fredninger og/eller er udpeget som beskyttede naturtyper. Dette har gjort, at øens helt specielle smukke og rå natur er bevaret gennem årene. Ørkenen udgør 85 % af landarealet og består af klitter på hævet havbund. Ørkenen var tidligere dækket af fyrreskov, men overdreven hugst skabte ørkenen, der i dag plejes ved at fjerne genvækst af fyr og gran for at bevare den særegne natur. Der er to asfalterede veje på øen fra havn til by, resten er grusbelagte. Anholt er en af de få danske øer uden el-forbindelse til omverden. Anholt Elværk forsyner øen med el ved hjælp af fire dieselmotorer og en vindmølle på havnen. Dieselgeneratorerne bruger årligt cirka liter dieselolie for at dække øens elforbrug, som ligger stabilt med en belastning på kw, men vokser til det seksdobbelte i turistsæsonen (Energinet.dk). Elværket drives af NRGi, et forbrugerejet energiselskab, og alle ekstraomkostninger dækkes af Energinet.dk, idet borgerne på Anholt betaler samme elpris som borgerne i Grenaa. Energinet.dk har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas og ejes af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og dækker på den baggrund et underskud på cirka 3 millioner kr. om året. Fra 2014 vil beboere på Anholt blive forsynet med elektricitet udefra, nemlig via et søkabel fra Anholt Havmøllepark (energinet.dk), en vindmøllepark med 111 vindmøller i Kattegat mellem Anholt og Djursland. Dette giver i fremtiden nye udfordringer for Anholt Skole og Norddjurs Kommune for at forankre vugge-til-vugge projekter på øen. Anholt Skole Anholt Skole blev bygget i 1950, og er blevet til- og ombygget i flere omgange. Skolen blev sidst tilbygget i 2003, hvor skolen og børnehaven blev lagt sammen. Skolen er dybt forankret i det lokale samfund men det betyder ikke, at skolen isolerer sig. De rejser gerne ud og skolen har også et godt samarbejde

29 med skoler i Norddjurs Kommune samt andre ø-skoler. Samtidig får skolen ofte selv besøg, og det kan både være af gæstelærere og gæsteelever. Børnetallet svinger omkring de 25. For øjeblikket (august 2012) har skolen 25 elever, fordelt således: Vuggestue (0 2 år) 5 Børnehave (3 6 år) klasse klasse klasse 5 Personalet omfatter en skoleleder, en souschef/børnehaveleder, fem lærere, en skolepædagog, en pædagog, en pædagogmedhjælper og en pedel. Herudover ansættes periodelærere efter behov. 2.3 Forslag i forhold til Anholt Skole I forbindelse med C2CI-projektet kom forskere fra Aalborg Universitet (AAU), Institut for Planlægning, i efteråret 2011 med forslag til, hvordan Anholt Skole kan arbejde med vugge-til-vugge principperne. Forskere lagde vægt på betydningen af, at skolebestyrelsen, undervisere og eleverne blev involveret i hele processen, dvs. fra idé til implementering, for dermed at udvikle et lokalt ejerskab til projektet. Forskerne har derfor været på Anholt for, i samarbejde med personer tilknyttet skolen (skolelederen, børnehaveleder, undervisere, forældrerådet), at finde frem til de særlige problemer og udfordringer, som skolen havde på miljø- og energiområdet. I første omgang havde forskerne formuleret nogle generelle projektforslag. Disse forslag er blevet formuleret på et tidspunkt, hvor forskerne ikke havde besøgt Anholt. Forslagene havde primært til formål at inspirere og motivere de lokale interessenter i dialogen om de muligheder og udfordringer, der kan

30 være på Anholt Skole. Fremgangsmåden var at give konkrete eksempler på, hvad Anholt Skole kunne arbejde med. Forskerens forslag lægger vægt på, at de ville kunne integreres i de eksisterende strategier og aktiviteter i Norddjurs Kommune, og derfor vil der først blive givet en kort oversigt over Norddjurs Kommunes klimastrategi (jf. Kommuneplan og Energihandlingsplan). Kommuneplanen og Energihandlingsplanen (se bilag 1) sætter således en ramme for vugge-til-vugge projekter på Anholt Skole; for eksempel ønsker Norddjurs Kommune (jf. Kommuneplan), at Anholt i fremtiden omdannes til vedvarende energi-ø. (Norddjurs Kommune 2009). Norddjurs Kommune ønsker gennem sin klimastrategi at sætte fokus på, hvad kommunen selv kan gøre for at reducere udledningen af drivhusgasser og imødegå konsekvenser af de globale klimaændringer. Af Kommuneplanen (2009) fremgår det, at der skal skabes mulighed for økonomisk vækst, og på samme tid skal afhængigheden af fossile brændstoffer reduceres og miljøet beskyttes. Det er kommunalbestyrelsens mål, at Sikre en hurtig indførelse af klimavenlig teknologi i landbrug, i produktionsvirksomheder og i erhvervs- og boligbyggeriet, Reducere energiforbruget i de kommunale bygninger, Etablere foranstaltninger til sikring af udsatte områder mod oversvømmelser. Som driftsherre for de kommunale bygninger har kommunen store muligheder for at påvirke bygningernes energiforbrug og dermed udslippet af drivhusgasser. Energiforbruget kan reduceres ved modernisering af bygningsmassen samt ved adfærdsændring hos brugerne gennem en fokusering på klimaproblematikkerne. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der ved opførelse af nye kommunale bygninger i videst muligt omfang vil blive anvendt klimavenlig teknologi med henblik på at minimere bygningernes energiforbrug

Anholt skole og vugge-til-vugge Smink, Carla Kornelia; Ovesen, Hanna Byskov; Kerndrup, Søren; Bjerg, Kirsten

Anholt skole og vugge-til-vugge Smink, Carla Kornelia; Ovesen, Hanna Byskov; Kerndrup, Søren; Bjerg, Kirsten Aalborg Universitet Anholt skole og vugge-til-vugge Smink, Carla Kornelia; Ovesen, Hanna Byskov; Kerndrup, Søren; Bjerg, Kirsten Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Høringssvar modtaget 23-09-13 Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler Institution 4000 Kontaktperson Flemming Jørgensen 4000 Afgivet høringssvar som Bruger (bestyrelsesmedlem eller medlem af interesseorganisation)

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

SÅDAN SPARER SKOLER ENERGI Inspiration til udførelse af et energispareprojekt

SÅDAN SPARER SKOLER ENERGI Inspiration til udførelse af et energispareprojekt SÅDAN SPARER SKOLER ENERGI Inspiration til udførelse af et energispareprojekt Denne pjece er udarbejdet på baggrund af Annette Grunwalds håndbog (2010): Sådan sparer skoler energi et energispare- og pædagogisk

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt

Læs mere

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk CO 2 -neutral ferie i klima balance Sol Ild Sand Vand www.skallerup.dk Vi tager ansvaret for klima og miljø seriøst 2 Brochuren er tilrettelagt af Asbjørn Kommunikation og trykt af Prinfo Aalborg på miljø-

Læs mere

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Formål og vision Der er et særligt behov for et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler for at styrke trivslen og indlæringsevnen

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan

Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C hører til publikationen Energihandlingsplan erfaringer og inspirationsliste, udarbejdet i InnoBYG projektet Bæredygtig Energirenovering,

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Tværvej 3 D 4700 Næstved BBR-nr.: 370-033461 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Akacievænget 20 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-006451 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved

Hørsholm Kommune. V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune V/ Borgmester Morten Slotved Hørsholm Kommune i tal Ca. 24.500 indbyggere Ca. 1600 medarbejdere heraf ca. 200 på rådhuset Budget på ca. 1.2 mia. om året Største bidragyder til andre kommuner

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Lodskovvej 5 5863 Ferritslev Fyn Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. december 2012 Til den 11. december 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole Ellen Kathrine Hansen, lektor, arkitekt MAA ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik Bolig for Livet Baggrund 3

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Munkemaen 51 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Holbækvej 71 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-026568 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Centervej 18N Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114548 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere