4.1 Ferie- og fritidsanlæg

Transkript

1 4. Ferie og fritid

2 4.1 Ferie- og fritidsanlæg 4.1 Ferie- og fritidsanlæg Figur 4.1 Turisme, rekreation og friluftsliv har stor betydning i Nordjylland. Væsentlige aktiver er kysten med de brede strande, en smuk og ofte barsk natur, de forskellige kulturmiljøer og en veludbygget infrastruktur. Regionplanen fastlægger rammer og principper for etablering af større ferieog fritidsanlæg og for udvidelse af bestående anlæg. Amtsrådets mål Turismen skal udvikles på et bæredygtigt grundlag under hensyn til naturen, kulturarven og lokalbefolkningen i ferieområderne, så den er til at leve af og med, ferie- og fritidsmulighederne skal udbygges for regionens egen befolkning, og de skal sikres gode adgangsmuligheder for alle til de rekreative områder, ferie- og fritidslivet i de enkelte dele af Nordjylland skal udvikles efter de rekreative muligheder, som de enkelte turisme- og friluftsområder byder på, kvalitetsforbedring af de eksisterende ferie- og fritidsanlæg skal fremmes frem for etablering af nye anlæg, og turistsæsonen skal forlænges, men samtidig skal højsæsonen bevares, så der opnås en bedre udnyttelse af eksisterende ferie- og fritidsanlæg, og så arealudlæg til nye anlæg begrænses. 134

3 4.1 Ferie- og fritidsanlæg Seaside- og Nortrail projektet Seasideprojektet er et EU- samarbejdsprojekt, hvor kyst- og badeturismens historie og nutidige tilstand langs Vestkysten blev kortlagt og analyseret. Også kyststrækninger i England, Holland og Sverige blev undersøgt. I den nordjyske del samarbejdede amtet, Vestkystkommunerne, museerne, de lokalhistoriske arkiver, turist- og friluftsorganisationer m.fl. Projektet blev afsluttet medio Nortrail projektet er et EU-samarbejdsprojekt. Målet er at etablere en vandrerute på gamle historiske spor i kystlandskaber rundt om hele Nordsøen, heraf navnet Nordsøstien. Stien skal sammenbinde natur- og kulturhistoriske seværdigheder. Overnatning, service og markedsføring indgår også i projektet, der afsluttes i Amtet, statsskovdistrikterne og Midt-Nord Turisme betaler til projektet. Kommunerne, Friluftsrådet, DN, museerne, de lokalhistoriske arkiver, turismeerhverv og- organisationer deltager også. Centrale problemstillinger Turisme Turismen i Nordjylland er særligt knyttet til kystområderne - i særdeleshed Vestkysten - samt de større byer, Aalborg, Frederikshavn og Skagen. Disse aktiver vil også fremover være nogle af de bærende elementer i Nordjylland. Samtidig er nordjysk turisme præget af mangfoldighed, såvel i menneskeskabte som naturskabte attraktioner. Turistudviklingen er i meget stor udstrækning sket netop som følge af vore brede og rene sandstrande, de mere barske naturområder og et landskab, der er søgt skånet for bebyggelse og tekniske anlæg. Udviklingen er sket uden ret mange problemer med slid på naturen eller i forhold til lokalbefolkningen. Dog er det nogle få steder konstateret, at turisttrykket har nået grænsen for, hvad lokalbefolkning og kulturmiljøet kan tåle. Det gælder især byer, hvor de autentiske miljøer er forsvundet. Andre steder er en uhensigtsmæssig adfærd gået ud over sårbare klitter og klitheder. Efter en næsten konstant vækst i turismen i 1980 erne mistede Nordjylland markedsandele i perioden 1992 til Fra 2002 er der igen fremgang i det samlede overnatningstal. Turistsæsonen er blevet forlænget, men det er til en vis grad sket gennem en nedgang i højsæsonen. Den globale konkurrence om turisterne skærpes, og der skal hele tiden arbejdes med nye produkter og nye markeder, ligesom kvaliteten af de eksisterende produkter løbende skal forbedres. Der er samtidig behov for at tilgodese turisternes stadigt stigende efterspørgsel efter individuel betjening, aktiv ferie, kvalitet, kulturmiljøer, autenticitet samt service- og oplevelsesferie, både fysisk, socialt og kulturelt. I forbindelse med udarbejdelse af turisme- og friluftspolitikken for Nordjylland har det derfor været vigtigt at finde frem til, hvor nordjysk turisme står stærkt og hvilke svagheder, der skal elimineres. Friluftsliv Gennem gode adgangsmuligheder for alle til turisme- og friluftsområderne kan befolkningens sundhed, livskvalitet og bevidsthed om natur-, miljø- og kulturværdierne fremmes. Rekreative cykel-, gang- og ridestier, primitive lejrog rastepladser, minimuseer, informationsfoldere og guidede ture hører med til de virkemidler, der skal fremme friluftslivet i regionen. En vigtig forudsætning er, at de planlagte cykel-, vandre- og ridestier bliver gennemført, og at belægninger, skilte og information er i orden. Da mange parter (vejbestyrelser) arbejder sammen, kniber det indimellem med kvalitetssikringen på området. I Seasideprojektet blev Vestkystens badebyer beskrevet, her Løkken. Grundet udviklingen i det åbne land er mange markveje og gamle stier blevet nedlagt i årenes løb. Dette begrænser friluftslivets muligheder. I efteråret 2004 er naturbeskyttelsesloven ændret, så markveje og stier ikke uden videre kan nedlægges. Desuden sikrer lovændringen bedre adgang til det åbne land. Et særligt problem er etablering af anlæg for de støjende og ekspressive friluftsaktiviteter, som ingen ønsker at blive nabo til. Disse anlæg er behandlet i afsnit 3.7 om miljøbeskyttelse. Nordsøstien går igennem Østkystens byog havnemiljøer. Her Strandby. Amtsrådets holdning Alt i alt har Nordjylland i dag en stor del af de tilbud, som nordjyderne og fremtidens turister vil efterspørge. Men der er efter Amtsrådets opfattelse et særligt behov for at kvalitetsforbedre de eksisterende tilbud og stadig arbejde for en forlængelse af turistsæsonen, dog ikke på bekostning af højsæsonen. 135

4 4.1 Ferie- og fritidsanlæg Pleje - information - ophalerpladser - cykelstier Amtsrådet vil fremme regionplanens mål for ferie- og fritidsområdet ved at øge indsatsen for pleje af de fredede områder og amtets naturområder samt øge kendskabet til områderne. Dette vil ske ved udgivelse af naturfoldere også på fremmedsprog, gennemførelse af guidede ture i områderne og anlæg af vandrestier m.v. Amtsrådet vil færdiggøre det rekreative cykelrutenet på mere end km samt etablere den kulturhistoriske vandresti, Nordsøstien. Derigennem vil de regionale udflugtsområder blive bundet sammen. Desuden vil der blive etableret ophalepladser langs den Blå Turistvej i Limfjorden, og Amtsrådet vil sammen med Friluftsrådet, Statsskovdistriktet og kommunerne færdiggøre et riderutenet på 175 km i det nordlige Vendsyssel. Definition af overnatningsanlæg og aktivitetsanlæg Overnatningsanlæg er sommerhuse, campingpladser, hytter, feriecentre, feriebyer, hoteller, kroer, pensionater, vandrerhjem eller anden bebyggelse til ferie- og fritidsformål med henblik på overnatning. Aktivitetsanlæg har til formål enten at forøge eller forbedre mulighederne for at anvende de rekreative områders kvaliteter eller at etablere tilbud, som ikke forekommer naturligt. Den første gruppe omfatter fritidshavne, veje, cykel- og vandrestier, ridestier, parkeringspladser, mindre museer og informationssteder m.v. Den anden gruppe omfatter golfbaner, svømmeanlæg, vandlande, travbaner, motorbaner og andre sportsanlæg, zoo og dyreparker, forlystelsesparker og oplevelsescentre, museer, gallerier og andre kulturinstitutioner m.v. En række aktivitetsanlæg kan medvirke til at forlænge turistsæsonen. Befolkningen i det øvrige land og i udlandet skal have muligheder for at nyde godt af Nordjyllands kvaliteter som ferieområde, men uden urimelige ulemper for regionens egen befolkning. Det skal ske ved at sikre Nordjyllands hovedattraktioner i form af rene og sikre strande, en velplejet natur og et rent miljø samtidig med, at turismen fordeles eller reguleres over større dele af regionen og over sæsonen, så turisttrykket ikke slider naturgrundlaget eller belaster lokalområdet. Samtidig skal en række byer og kulturinstitutionerne med deres miljøer, seværdigheder og oplevelsesmuligheder spille en langt vigtigere rolle, end de gør i dag. Amtsrådet finder i den forbindelse, at planlægning og samarbejde er nødvendigt for at fremme en bedre udvikling. Amtsrådet vil fremme turisme- og friluftspolitikkens og regionplanens mål for ferie- og fritidsområdet ved at understøtte og inspirere til, at byerne udvikles og forbedres som turistmål gennem udnyttelse af eksisterende anlæg inden for idræt, kunst og kultur. Desuden bør bevaringsværdige bydele og kulturmiljøer sikres og en kvalitetsforbedring af eksisterende anlæg og infrastruktur understøttes. Den øgede fritid giver behov for flere områder til friluftsaktiviteter. Samtidig er et aktivt friluftsliv med til at fremme sundhed og livskvalitet. Amtsrådet lægger vægt på, at flere nordjyder bliver fysisk aktive. I regionplanen søges dette mål opfyldt dels gennem en forbedring af adgang for alle til naturområderne og kysten, dels ved at sikre plads til udbygning af den infrastruktur, der hører friluftslivet til. Hvis der i disse år etableres så mange nye aktivitetsanlæg og oplevelsescentre, at ikke alle kan overleve, er det vigtigt, at der ikke kommer til at stå tomme bygninger eller ruiner i det åbne land, men at lokaliseringen fortsat finder sted i tilknytning til byerne, hvor bygningsmassen kan bruges til andre formål. Generelt mener Amtsrådet, at der ikke er behov for nye aktivitetsanlæg, men en kvalitetsforbedring af det vi har, gerne koblet sammen med nye former for oplevelser. Amtsrådets holdning er, at bæredygtig turisme og friluftsliv sikres bedst gennem en indsats, der tilgodeser amtets egne borgere på området. Turisterne vil få gavn af denne indsats gennem en fælles udnyttelse af anlæggene og oplevelsesmulighederne. Hovedstruktur Opdelingen af amtet i 6 forskellige turisme- og friluftsområder udgør sammen med det regionale byperspektiv den struktur, som er udgangspunktet for den rekreative planlægning. De 6 turisme- og friluftsområder har hver deres mål og strategier. Turismen og friluftslivet i de forskellige dele af Nordjylland må udvikles efter de natur- og menneskeskabte muligheder, som de enkelte områder byder på. Placering af overnatningsanlæg og aktivitetsanlæg skal ske i tilknytning til det regionale byperspektiv og byer med dagligvareservice for at medvirke til at fastholde servicen disse steder og beskytte de landskabelige værdier. Anlæggene skal afpasses i størrelse efter det lokalsamfund, de placeres i, blandt andet af hensyn til lokalbefolkningen. Placering af større anlæg skal ske uden for de regionale natur-, råstof- og jordbrugsområder og de regionale kystlandskaber, som forudsættes friholdt for egentlige ferieanlæg og lignende, men tilgængelige for friluftslivet. En undtagelse fra denne bestemmelse er rekreative stier og ruter samt primitive lejrpladser og nogle af de særligt udlagte ferie- og fritidsområder, der er beskrevet i afsnit 4.3. Etablering af rekreative anlæg skal ske ud fra en forudgående planlægning. I afsnit 4.1 er der opstillet nogle generelle retningslinier, som skal følges i den 136

5 4.1 Ferie- og fritidsanlæg Definition af regional betydning Der skelnes mellem, om et anlæg er af regional betydning eller ej. Anlæg af regional betydning omfatter altid: Sommerhusområder, campingpladser, feriecentre, feriebyer, hoteller (herunder kursuscentre), moteller, kroer og pensionater med mere end 10 sengepladser, vandrerhjem og fritidshavne. Endvidere større aktivitetsanlæg, der har mere end et lokalt kundeopland, som golfbaner, travbaner, motorbaner, forlystelsesparker, vandlande, oplevelsescentre, dyreparker og minizoo m.v. rekreative planlægning. Derudover skelnes der mellem, om et anlæg er af regional betydning eller ej. Det vigtigste instrument i udbygningen af ferie- og fritidsanlæg er imidlertid amtets turisme- og friluftspolitik, der ligger bag som en fælles referenceramme for alle, der arbejder med ferie- og fritidsaktiviteter i Nordjylland. Visioner og mål for turisme- og friluftspolitikken samt differentieringen af turisme- og friluftspolitikken på de 6 områder fremgår af afsnit 1.3. Lokalisering af sådanne anlæg skal foregå ud fra retningslinierne i kapitel 4 samt kapitel 5 og 6 om natur-, kultur- og miljøværdier. Anlæg af ikke regional betydning omfatter eksempelvis: Spejderhytter, lejrskoler, primitive lejrpladser med 4-5 telte og bivuakker, badebroer, lokale stier, kroer og pensionater med op til 10 sengepladser, bondegårdsferie, fritidsanlæg til brug for den lokale befolkning - det vil sige idrætsbaner og - haller, kolonihaver m.v. Lokalisering af disse anlæg skal ske ud fra de første 3 retningslinier i afsnit 4.1 og kapitel 5 og 6 om natur-, kultur- og miljøværdier. Rammer og lokaliseringsprincipper i resten af kapitel 4 medfører således ingen begrænsning for denne type anlæg. 137

6 4.1 Ferie- og fritidsanlæg Retningslinier og bemærkninger Oversigt over retningslinier Turisme- og friluftspolitik Planlægning af alle ferieog fritidsanlæg Bondegårdsferie Planlægning af regionale ferie- og fritidsanlæg Lokalisering af ferie- og fritidsanlæg Konsekvensvurderinger Arealforbrug og adgangsforhold Ændret anvendelse af reservationer Kystnærhedszonen bruges til rekreative formål, her Vestkysten. Lovgrundlag Ifølge planlovens 5a, 5b og 6a skal regionplanen indeholde retningslinier for planlægning af anlæg i kystområderne. Endvidere skal regionplanen ifølge planlovens 6, stk. 3, nre. 1, 8 og 10, indeholde retningslinier med muligheder og begrænsninger for arealudlæg til sommerhusområder og beliggenheden af arealer til fritidsformål. Retningslinie Turismeog friluftspolitik Planlægning og udbygning af ferie- og fritidsanlæg skal ske med udgangspunkt i den regionale turisme- og friluftspolitik, herunder målene og strategierne for de 6 turisme- og friluftsområder, der er beskrevet i afsnit 1.3. og angivet på figur 4.1. Ferie- og fritidsanlæg kan kun placeres inden for kystnærhedszonen, hvis det sker ud fra sammenhængende turistpolitiske overvejelser. Det er hensigten, at kommunerne i forbindelse med planlægningen af ferieog fritidsanlæg skal tage udgangspunkt i»turisme- og friluftspolitik for Nordjyllands Amt, «, der er udgivet som en selvstændig rapport, og hvor visioner og mål er gengivet i afsnit 1.3. Endvidere skal kommunerne i planlægningen tage udgangspunkt i målene og strategierne for de 6 turismeog friluftsområder, som er nærmere beskrevet i afsnit 1.3, men præcisere og nuancere mere end det er muligt i disse områdevise beskrivelser. En kommunal turisme- og friluftspolitik vil sikre en sammenhæng mellem det enkelte lokalområde og den regionale turisme- og friluftspolitik for hele Nordjylland. Der gælder særlige forhold for planlægning af ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen. De danske og ikke mindst de nordjyske kyster er i deres udstrækning og variation enestående i Europa. Et særkende er, at det trods en stor og stadig voksende rekreativ udnyttelse er lykkedes at friholde betydelige dele af kysten for intensiv bebyggelse. For at bevare dette, fastslår retningslinien, at kystnærhedszonen, jf. afsnit 5.5, som hovedregel skal friholdes for nye ferie- og fritidsanlæg. Dog kan der placeres nye anlæg i kystnærhedszonen, hvis det sker som led i en samlet rekreativ planlægning, der dokumenterer, dels at der er behov for det pågældende anlæg, dels at det er funktionelt nødvendigt at placere det i kystnærhedszonen. Endelig skal det dokumenteres, at landskabs-, kulturmiljø- og naturbeskyttelsesinteresserne ved kysten samt offentlighedens adgang tilgodeses. Amtsrådets turisme- og friluftspolitik samt mål og strategier for de 6 turismeog friluftsområder, som er beskrevet i afsnit 1.3, kapitel 4 om ferie- og fritidsanlæg samt kapitel 5 og 6 om natur-, kultur- og miljøinteresser udgør fundamentet i denne planlægning. Som supplement hertil er der destinationernes og kommunernes turisme- og friluftspolitikker. Denne sum af politikker og retningslinier gør det ud for de»sammenhængende turistpolitiske overvejelser«, som ifølge planlovens 5b er en forudsætning for lokalisering af ferie- og fritidsanlæg inden for kystnærhedszonen. 138

7 4.1 Ferie- og fritidsanlæg Retningslinie Planlægning af alle ferie- og fritidsanlæg Nye arealer til ferie- og fritidsanlæg kan kun inddrages i overensstemmelse med retningslinierne til og kapitel 5 og 6. For anlæg af regional betydning gælder tillige retningslinierne til samt afsnit 4.2 og 4.3. Ferie- og fritidsanlæg af regional betydning omfatter sommerhuse, hoteller, moteller, vandrerhjem, campingpladser, feriecentre, feriebyer, fritidshavne og andre større anlæg med overnatningsmulighed. Endvidere større aktivitetsanlæg, der har mere end et lokalt kundeopland. Det drejer sig f.eks. om golfbaner, motorbaner, forlystelsesparker, dyreparker m.v. Et af Amtsrådets mål er at udbygge ferie- og fritidsmulighederne for regionens egen befolkning. Det medfører, at anlæg, der ikke er af regional betydning og derfor kun omfattet af retningslinierne 4.1. til 4.1.3, kan fremmes, i det omfang hensynet til landskabs-, kultur-, miljø- og naturinteresserne tillader det. Amtsrådet vil ikke på forhånd opstille særlige reguleringer for denne type af ferie- og fritidsmuligheder ud over den afvejning mellem benyttelse og beskyttelse, der er fastlagt i kapitel 5 og 6. De anlæg, som ikke er af regional betydning, fremgår af faktaboksen med definitioner, der står før retningslinierne i dette afsnit. Retningslinien fastslår endvidere, at de større overnatnings- og aktivitetsanlæg har betydning for mere end netop det lokalområde, hvori de er placeret. Det betyder blandt andet, at der må stilles andre krav til deres placering end til små anlæg, jf. blandt andet retningslinie Retningslinie Bondegårdsferie I tiloversblevne landbrugsbygninger kan indrettes op til 10 værelser/lejligheder til bondegårdsferie inden for eksisterende bygningsrammer, forudsat at ejeren stadig bor på ejendommen. Baggrunden for retningslinien er ønsket om at fremme ferie på landet og samtidig sikre de landskabelige interesser ved ikke at sprede bebyggelsen i det åbne land, jf. planlovens 6, stk. 3, nr. 8. Indretningen af værelser eller ferielejligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger forudsætter tilladelse efter lov om sommerhuse og campering, og at ejeren bor på ejendommen. Vedrørende sammenlagte landbrugsejendomme, som er omdannet til én matrikulær enhed kan et tiloversblevet stuehus sidestilles med en tiloversbleven driftsbygning. Udlejning af værelser/lejligheder heri er betinget af, at der ikke efterfølgende sker en udstykning af den matrikulære enhed. Det vil - som for sommerhuse - være en betingelse, at værelser og ferielejligheder alene benyttes til beboelse (natophold) i perioden 1. april til 30. september og uden for dette tidsrum kun til kortvarige ferieophold, weekends og lignende. Bygningerne skal på tidspunktet for ansøgning om tilladelse være mindst 5 år gamle. Da en lejlighed pr. definition er sat til 5 senge, kan kapaciteten nå op på 50 senge. Landbrugslovens regler om bopælspligt er fortsat gældende, selvom dele af landbrugsejendommens bygninger inddrages til ferie- og fritidsformål. Der kræves også tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen ifølge lov om sommerhuse og campering. En sådan tilladelse vil ifølge loven bortfalde ved ejerskifte. Retningslinie Planlægning af regionale ferie- og fritidsanlæg Ferie- og fritidsanlæg af regional betydning kan kun placeres på arealer, der er udpeget i kommuneplanrammer, og som ligger uden for de regionale områder, der fremgår af kapitel 5 og 6. Ved lokalisering af ferie- og fritidsanlæg skal der ske en afvejning med de øvrige arealinteresser i det åbne land - det vil sige jordbrug, råstofudnyttelse, vandindvinding, naturbeskyttelse, kulturmiljø, kystbeskyttelse samt alment friluftsliv. Denne afvejning skal ske med udgangspunkt i bestemmelserne i kapitel 5 og 6. Overnatnings- og aktivitetsanlæg af regional betydning skal lokaliseres i tilknytning til bysamfund, jf. retningslinie Nogle typer af aktivitetsanlæg af regional betydning, f.eks. motorsportsbaner, skydebaner, golfbaner etc. vil mest hensigtsmæssigt kunne placeres i det åbne land. Ved planlægning for sådanne anlæg skal der ske en nøje afvejning af de øvrige arealinteresser, jf. kapitel 5 og 6. Særligt gælder, at anlæggene med nogle undtagelser ikke må udlægges i de regionale natur-, råstof-, jordbrugs- og kystområder, jf. retningslinie 5.1.5, 5.3.1, og

8 4.1 Ferie- og fritidsanlæg Retningslinie Lokalisering af ferie- og fritidsanlæg Udlæg af areal til nye ferie- og fritidsanlæg af regional betydning skal ske i tilknytning til eksisterende bysamfund med dagligvareservice, jf. dog afsnit 4.2 og 4.3 om fritidshavne og de særlige ferie- og fritidsområder. Udlæg af ferie- og fritidsområder ved eksisterende bysamfund med dagligvareservice har både til formål af højne serviceniveauet i ferie- og fritidsområderne og at skabe et bedre kundeunderlag for de dagligvarebutikker, der findes. Hermed sikres også mod en spredning af anlæg i det åbne land, så de landskabelige hensyn tilgodeses, jf. planlovens 6, stk. 3, nr. 8. I nogle af de større ferieområder, der ligger isoleret, findes»sommerkøbmænd«, der kun har åben i feriesæsonen. Der opnås en bedre udnyttelse af eksisterende service, hvis også turisterne benytter de eksisterende forretninger i helårsbyerne. Især i de mindste byer kan en større omsætning i sommermånederne have betydning for opretholdelse af dagligvareforsyningen, mens de lidt større byer vil kunne få en mere sammensat og varieret service. Runde tal for Nordjylland viser, at ca. 40% af omsætningen inden for turismen lægges i detailhandel. Ferie- og fritidsanlæggene skal placeres i tilknytning til byer med dagligvareservice, men samtidig sådan at anlægget ikke bliver dominerende i forhold til lokalsamfundet. Derfor skal der foretages en konkret vurdering af hvilken afstand, der er mest hensigtsmæssig mellem anlægget og byen, jf. retningslinie Med»byer med dagligvareservice«menes bysamfund, hvor kommunen kan sandsynliggøre, at den eksisterende dagligvareservice kan opretholdes også på lidt længere sigt. Retningslinien indebærer, at der omvendt ikke bør indrettes butikker med dagligvarer i ferieområderne. Retningslinie Konsekvensvurderinger Ved planlægning af ferie- og fritidsanlæg af regional betydning skal det sikres, at anlæggets virkning på omgivelserne ikke strider mod hensynet til naturen, landskabet, miljøet eller det lokalsamfund, anlægget etableres i tilknytning til. I skema er angivet de konsekvensvurderinger, som Amtsrådet vil lægge til grund for vurderingen af planlægningen. Ved planlægning af ferie- og fritidsanlæg af regional betydning lægger Amtsrådet vægt på, at påvirkninger af omgivelserne beskrives. Planlægning af ferie- og fritidsanlæg bør omfatte: - visualisering af anlæggets indpasning i og samspil med landskabet, - miljømæssige konsekvenser af anlægget på lokal- og fjernområdet, herunder trafikbelastning, støj, slid og lignende, - andre belastninger af eksisterende anlæg og funktioner, - påvirkning og sikring af de biologiske og landskabelige værdier i og i nærheden af de planlagte arealer, - sikring af offentlighedens adgang til området og mulighed for flersidig anvendelse, - mulighed for kollektiv trafikbetjening og forbindelse med det regionale stinet, - mulighederne for genbrug af eksisterende anlæg/bygninger, - afledte, positive virkninger, der forventes for helårssamfundet, - realistisk vurdering af behov, besøgstal, belægningsprocenter og anlægsog driftsbudgetter, - hvis anlægget vil påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der i redegørelsen til planforslaget indgå en vurdering af virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde. Skema Konsekvensvurderinger. Regionplanens rammer, forudsætningerne herfor og bestemmelserne i kapitel 5 og 6 samt vurdering af anlæggets virkning på miljøet kan medføre, at visse anlæg ikke kan etableres eller udvides op til de i afsnit 4.2 og 4.3 anførte maksimale enhedsstørrelser. Med retningslinien signaleres, at de trafikale konsekvenser også indgår i vurderingsgrundlaget, herunder mulighederne for at betjene det pågældende område med kollektiv trafik. Som noget nyt vil Amtsrådet lægge vægt på, at friluftslivet får forbedrede muligheder. Dette kan bl.a. ske ved, at der sikres en flersidig anvendelse af ek- 140

9 4.1 Ferie- og fritidsanlæg sempelvis golfbaner og lignende anlæg, samt at offentlighedens adgang udvides, evt. gennem frivillige aftaler. Endvidere lægges der vægt på, at planlægningen omfatter en realistisk vurdering af behov, forventede besøgstal og belægningsprocenter samt anlægs- og driftsbudgetter, jf. at en del anlæg i de senere år er etableret på baggrund af overdrevne besøgstal og lignende. Et særligt hensyn gælder de internationale naturbeskyttelsesområder, hvor der ifølge lovgivningen er krav om at foretage konsekvensvurderinger. Retningslinie Arealforbrug og adgangsforhold Udlæg af nye arealer til ferie- og fritidsanlæg skal foretages med det lavest mulige arealforbrug og med sikring af offentlige adgangsmuligheder til kysten og andre områder, der er attraktive til fritidsanvendelse. Ved inddragelse af arealerne skal disse forhold sikres i lokalplanbestemmelserne for arealerne. Med henblik på at begrænse arealforbruget i det åbne land skal udlæg af nye arealer til ferie- og fritidsanlæg foretages med det lavest mulige arealforbrug ved f.eks. at anvende tætte bebyggelsesformer. Herved kan udlægges større fælles friarealer, hvorfra der skabes adgang til landskabet med dets kyst-, skov- og landbrugsområder. Eksisterende, uudnyttede arealer til ferie- og fritidsanlæg skal udnyttes frem for udlæg af nye arealer, medmindre særlige forhold kan begrunde nyudlæg. Retningslinie Ændret anvendelse af reservationer Endnu ikke udnyttede områder udlagt til ferie- eller fritidsanlæg, omfattet af kommuneplaner eller lokalplaner, skal revurderes med henblik på den bedst mulige udnyttelse. For udlagte, ubebyggede områder til ferie- og fritidsanlæg kan den fastlagte anvendelse i nogle tilfælde forbedres. Forbedring kan f.eks. ske igennem forbedrede adgangs- og passageforhold, trafiksanering, etablering af fællesarealer og anlæg m.v. Det skal vurderes, om det er muligt at ombytte ubebyggede sommerhusområder til tættere ferie- og fritidsbebyggelse og derigennnem forbedre offentlighedens adgang til kysten eller til andre områder, der er attraktive til fritidsanvendelse. Endvidere skal det vurderes, om der er mulighed for at ophæve reservationen og føre området tilbage til landzone, jf. dog retningslinie og

10 4.2 Sommerhusområder, campingpladser og fritidshavne 4.2 Sommerhusområder, campingpladser og fritidshavne Figur 4.2 Nordjylland har en meget stor andel af landets sommerhusområder, campingpladser og lystbådehavne. Der er mere behov for at forbedre de eksisterende anlæg end at bygge nyt. Regionplanen fastlægger rammer og principper for etablering og udvidelse af større ferie- og fritidsanlæg. Amtsrådets mål Kapaciteten og rummeligheden inden for eksisterende sommer-husområder, campingpladser og fritidshavne skal udnyttes mest muligt og nye arealudlæg begrænses, lokalisering og dimensionering af nye sommerhusområder, campingpladser og fritidshavne skal ske i overensstemmelse med målene i afsnit 4.1 og efter en dokumentation af behovet, og eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål, og helårssamfund i populære ferieområder skal sikres til helårsbeboelse. 142

11 4.2 Sommerhusområder, campingpladser og fritidshavne Definitioner... Sommerhuse er huse opført til ferie- og fritidsformål på parceller udstykket til formålet. Der er tilladt et hus pr. parcel, jf. planlovens 34, stk. 3, og lov om sommerhuse og campering. Ved opgørelser er enheden»sommerhus«= et opført hus. Til vurdering af overnatningskapacitet i sommerhuse beregnes 6 senge pr. sommerhus. Campingpladser er arealer, som erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 6 uger årligt udlejes eller fremlejes til dag- og natophold i campingenheder. Undtaget herfra er: arealer, der er reserveret til spejderhytter og spejderformål, mindre arealer, der udelukkende benyttes til primitiv overnatning i telt, arealer, der anvendes til bondegårdscampering, og arealer, der anvendes til campering i forbindelse med festivals og lignende. Campingenheder er telte, campingvogne eller andre transportable konstruktioner som campingbiler. Til vurdering af kapaciteten svarer en campingenhed til 3 personer. Hytter må være op til 25 m² og kan - bortset fra spejderhytter og lignende - kun placeres på campingpladser. Der må i den enkelte hytte være indlagt toilet og bad. Primitiv overnatning i telt sker på et mindre, afgrænset areal, der kan rumme op til 5-8 telte, og hvor de enkelte ophold på arealet er af kortere varighed (typisk to nætter). Til arealet må der kun være adgang for gående, cyklende, ridende og sejlende. Af faciliteter må der kun være et multlokum, bivuakker samt mulighed for vand. Primitiv overnatning i telt betragtes ikke som anlæg af regional betydning. Centrale problemstillinger Antallet af eksisterende sommerhuse i Nordjylland er på , mens der er ca ledige grunde i allerede udlagte områder eller i tildelte rammer fordelt med halvdelen på Vestkysten og resten i den øvrige del af amtet. Antallet af sommerhuse til udlejning er skønnet til 9.600, svarende til 34% af den samlede sommerhusbestand. De kommuner, hvor der udlejes flest sommerhuse, er Pandrup og Hals. Hvor der i 1970 erne og begyndelsen af 1980 erne blev bygget sommerhuse om året i amtet, har tallet i begyndelsen af det nye årtusinde ligget omkring 200 huse. Med den eksisterende rummelighed er der derfor ikke behov for udlæg af nye sommerhusområder i den kommende regionplanperiode, ud over de grunde, som udlægges i forbindelse med Miljøministerens landsplandirektiver om udlæg af nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, eller hvis en kommune har et begrundet behov og meget beskeden rummelighed. De første sommerhuse i Nordjylland blev bygget kort efter år 1900 som store, smukke villaer på klittoppe langs Vesterhavskysten. I 1920 erne blev de første kolonihavelignende sommerhusbebyggelser taget i brug af almindelige nordjyder. Mange af disse første huse og bebyggelser er i dag bevaringsværdige. Kulturmiljøet ødelægges, hvis de rives ned, eller områderne ændres radikalt med nybyggeri, der presses ind imellem de gamle huse. Flere af turistbyerne er under så kraftig en omdannelse, at deres autenticitet og attraktionsværdi forsvinder. Byernes særpræg som helårsbyer ændres ved udskiftning af helårsservice med turistservice. Helårsboliger købes op til sommerboliger. I Skagen drejer det sig om mindst 600 boliger og i Løkken om halvdelen af husene i bymidten, der er overgået til ferieformål. Amtets 80 campingpladser med en kapacitet på ca enheder, svarende til godt personer, ligger primært langs kysterne. Desuden ligger der en del campingpladser ved de større byer og i indlandsområderne. Der findes 7 campingpladser på mellem 500 og 750 enheder. Resten er fordelt på mellemstore og mindre pladser. De fleste af pladserne har mulighed for at udvide, og kun få pladser har udnyttet den andel af campinghytter, som det er tilladt at placere på pladsen, idet kun 24% af den totale hytteramme er udnyttet. I de regionale naturområder er andelen af hytter begrænset til 15%, selvom campingpladsen ligger ved en regional sti og et bysamfund med dagligvareservice. Hytter giver mulighed for sæsonforlængelse. Campingpladsernes udlejningsprocent var på årsbasis i 2001 på 20% i Nordjylland og på landsplan 21%. Amtets 31 fritidshavne har tilsammen bådpladser. Fritidshavnene er naturligt knyttet til Læsø, Østkysten, Limfjorden og Mariager Fjord. Der er stadig en del ledig kapacitet i mange af de havne, der blev anlagt i 1970 erne og 1980erne. Der er således ikke behov for nyudlæg i den kommende regionplanperiode, men der er stadig behov for en forbedring af havnenes servicefaciliteter. Amtsrådets holdning Amtsrådet er enig i det landspolitiske mål om, at de eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Sikringen skal ske både for at tilgodese befolkningens behov for rekreation på velbeliggende steder ud til hav og strand og for fortsat at have et kvalitetsprodukt at udleje til de turister, der foretrækker at bo i sommerhus. Amtsrådet mener, at der visse steder er behov for at forbedre sommerhusområderne blandt andet med fællesfaciliteter. Forbedringerne skal ske i harmoni med de omgivende bebyggelser og landskabet, så områdernes præg af naturområder fremmes. 143

12 4.2 Sommerhusområder, campingpladser og fritidshavne...flere definitioner Bondegårdscampering omfatter overnatning på et mindre areal i tilknytning til en beboelse på en landbrugsejendom. På arealet kan der maksimalt opstilles to campingenheder, men ikke hytter. Campering i forbindelse med festivals og lignende kan finde sted på særligt afgrænsede arealer i umiddelbar tilknytning til det område, hvor arrangementet afholdes og for højst 6 uger. Fritidshavne er egentlige havneanlæg med servicefaciliteter på land. Anløbssteder, bådebroer og lignende med et begrænset antal pladser og uden faciliteter på land betragtes ikke som anlæg af regional betydning. Det er Amtsrådets politik, at disse mindre anlæg skal være generelt tilgængelige for friluftslivet. Konkrete tilladelser må ikke forbeholdes enkeltejere og lignende. Amtsrådets ønske om større kompetence inden for kystnærhedszonen som beskrevet i afsnit 5.5. vil kunne fremme denne politik. Amtsrådet ønsker at tilgodese mulighederne for landboturisme ved at lempe den nedre grænse for, hvad der kan tillades af mindre campingpladser i landdistrikterne, jf. at campingreglementet ikke tillader campingpladser under 100 enheder, medmindre der er en særlig begrundelse. Amtsrådet mener, at en tilknytning til en fiskepark eller et forsøg som en økologisk campingplads er eksempler på en særlig begrundelse, hvis regionplanens lokaliseringskriterier i øvrigt er opfyldt. Muligheden forbeholdes de turisme- og friluftsområder, der fortrinsvis satser på naturturisme - det vil sige Han Herred, Himmerland og Midtvendsyssel. Kapaciteten i de eksisterende sommerhusområder, campingpladser og fritidshavne skal udnyttes bedst muligt, før der udlægges nye områder. Det mener Amtsrådet blandt andet kan ske gennem sæsonforlængelse, eksempelvis ved udbygning af sommerhusområderne med fællesfaciliteter, opstilling af flere hytter på campingpladserne og forbedring af fritidshavnenes servicefaciliteter. Amtsrådet ønsker at arbejde for en beskyttelse af nogle af de mest bevaringsværdige sommerhusområder og havnemiljøer og har udpeget nogle af dem som værdifulde kulturmiljøer. Se nærmere om dette under afsnit 5.4 om kulturværdier. Hovedstruktur Placering af overnatningsanlæg som sommerhusområder, campingpladser og lystbådehavne skal ske i tilknytning til det regionale byperspektiv og byer med dagligvareservice for at understøtte disse byers service. For at ferieanlæggene ikke skal blive for dominerende, skal størrelsen tilpasses byernes størrelse. I de største byer dvs. i landsdelscentret, egnshovedbyerne og egnsbyerne er der ingen størrelsesbegrænsning. De regionale, rekreative cykel- og vandreruter forbinder amtets byer med de rekreative områder langs kysterne og inde i landet. De rekreative ruter passerer forbi en meget stor del af amtets sommerhusområder, campingpladser og fritidshavne. Cykelrutenettet bliver på mere end km. Færdiggørelsen af de sidste strækninger er udsat på ubestemt tid. Vandreruten, Nordsøstien, planlægges taget i brug i etaper fra

13 4.2 Sommerhusområder, campingpladser og fritidshavne Retningslinier og bemærkninger Oversigt over retningslinier Rammer for byggeri i sommerhusområder Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Rammer for campingpladser Vintercampering og vinteropbevaring Campinghytter Rammer for bådkapacitet i fritidshavne Sommerhusområderne har stor rekreativ værdi, her Harrerenden ved Lønstrup. Lovgrundlag Ifølge planlovens 6, stk. 3, nre. 1, 8 og 10, skal regionplanen indeholde retningslinier med muligheder og begrænsninger for arealudlæg til sommerhusområder og beliggenheden af arealer til fritidsformål. Der er i planlovens 5b fastlagt et forbud mod udlæg af nye sommerhusområder i de kystnære områder (dog med mulighed for fravigelse i landsplandirektiver af Miljøministeren), og eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Endvidere skal Amtsrådet efter lov om sommerhuse og campering med det tilhørende campingreglement regulere udlejning af arealer til campering samt indretning og benyttelse af campingpladser, herunder til vintercampering, vinteropbevaring af campingvogne og opstilling af hytter. Retningslinie Rammer for byggeri i sommerhusområder Nye sommerhusområder kan normalt ikke overstige 150 sommerhuse og skal overholde rammen for de enkelte kommuner som vist i skema Der skal tilstræbes tætte bebyggelsesformer, og der skal foreligge en dokumentation af behovet. * Ramme endnu ikke lokalplanlagt ** Ramme iflg. Landsplandirektiv af juni 2005 Skema Regionplanrammer for sommerhusbyggeri i udlagte eller udpegede sommerhusområder, I skema angives det antal sommerhuse, den enkelte kommune kan disponere over i den kommunale planlægning. Den aktuelle rummelighed i de udlagte sommerhusområder udgør rammen for sommerhusbyggeri. For nogle kommuner, der ikke har udlagte sommerhusområder, er der aftalt en konkret ramme på f.eks. 50 sommerhuse, andre kommuner har fået en supplerende ramme afhængig af behov. Kommune Eksisterende sommerhuse Hele kommunen I sommerhusområder Kommune Eksisterende sommerhuse Hele kommunen I sommerhusområder Rummelighed Rummelighed Arden Løkken/Vraa ** Brovst Nibe 150* * Brønderslev * Nørager * Dronninglund Pandrup * 160** Farsø Sejlflod Fjerritslev Sindal * 50** Frederikshavn Skagen 170* Hadsund Skørping 158** Hals Støvring Hirtshals Sæby Hjørring Aabybro Hobro Aalborg Læsø Aars * Løgstør Nordjyllands Amt

14 4.2 Sommerhusområder, campingpladser og fritidshavne Rammen er også blevet forhøjet med det antal nye grunde, der indgår i Miljøministerens landsplandirektiv for nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen. Et område ved Ingstrup på 110 grunde kunne ikke medtages heri, da det ligger bag afgrænsningen og indgår i stedet i regionplanen sammen med en beskeden udvidelse på 30 grunde ved Aars by. Desuden er der medtaget en ramme på 150 grunde i tilknytning til Krogen og Tranum by og en ramme på 150 grunde nordøst for Fjerritslev ved Brøndum øst. Rammen for sommerhuse kan efter konkret planlægning også anvendes til feriebyer. Retningslinie Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Inden for kystnærhedszonen, som er angivet på kort nr. 1 og 2, må der ikke ske nyudlæg af sommerhusområder, og eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. I regionplanen friholdes kystnærhedszonen for udlæg af nye sommerhusområder. Denne restriktion er en følge af planlovens bestemmelser for kystnærhedszonen. Mindre ændringer af afgrænsningen af eksisterende sommerhusområder kan dog accepteres, hvis det er begrundet i kommunens planlægning, harmonerer med de regionale landskabs- og naturinteresser og er af underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Med ændring af planloven medio 2004 kan Miljøministeren dog gennem landsplandirektiver udlægge op til 8000 nye sommerhusgrunde, når en række betingelser er opfyldt. Gennem landsplandirektiv af juni 2005 er der udlagt tilsammen 698 grunde ved Hjortdal, Guldager, Kordals Klit, Nr. Lyngby, Bratten og Øster Hurup. De nøjagtige områder fremgår af bilag 6. Retningslinie Rammer for campingpladser Nye campingpladser skal som ferie- og fritidsanlæg af regional betydning lokaliseres i overensstemmelse med retningslinie 4.1.5, og der skal foreligge en dokumentation af behovet. Campingpladser skal normalt have en størrelse på mellem 100 og 500 enheder. Hvor der foreligger ganske særlige omstændigheder, der gør det ubetænkeligt at tillade en mindre eller større kapacitet, vil beliggenheden i amtet indgå som et væsentligt element. Maksimumgrænsen for campingpladser er fastsat som en afvejning af hensynet til at kunne etablere økonomisk bæredygtige enheder og i de fleste tilfælde uden at tilsidesætte afgørende regionale interesser. Enkelte steder vil en udvidelse ud over maksimumgrænsen kunne accepteres, f.eks. med baggrund i kommuneplanlægningen og Amtsrådets ønske om at kvalitetssikre eksisterende anlæg frem for at anlægge nye campingpladser. Med henblik på at støtte udviklingen i landdistrikterne åbnes begrænset mulighed for etablering af campingpladser med en kapacitet på mindre end 100 enheder, jf. campingreglementet 2, stk. 3, nr. 3. Amtsrådet mener på baggrund af en konkret vurdering i hvert enkelte tilfælde, at en tilknytning til en fiskepark eller et forsøg som en økologisk campingplads er eksempler på en særlig begrundelse, hvis regionplanens lokaliseringskriterier i øvrigt er opfyldt, herunder tilknytning til et bysamfund med dagligvareforsyning og ingen problemer i forhold til landskabs-, natur- og kulturmiljøinteresserne i kapitel 5 og 6. Muligheden for mindre campingpladser forbeholdes de turisme- og friluftsområder, hvor der fortrinsvis satses på naturturisme - det vil sige Han Herred samt indlandsområderne Himmerland og Midtvendsyssel. 146 Retningslinie Vintercampering og vinteropbevaring Vintercampering kan kun tillades på campingpladser uden for de regionale naturområder, som fremgår af kort nr. 1. Vintercampering og vinteropbevaring af campingvogne kan kun finde sted på særligt afgrænsede arealer til formålet. Disse arealer skal placeres, så campering og opbevaring ikke virker unødigt skæmmende i landskabet. Retningslinien er en konsekvens af campingreglementet, hvor der lægges vægt på beskyttelsen af de særligt værdifulde landskabs- og naturområder, som i Nordjylland er sammenfattet i de regionale naturområder. Selve indretningen af campingpladsen med særligt afgrænsede arealer til vintercampering og vinteropbevaring af campingvogne skal ske ud fra en analyse af landskabet i næromgivelserne, så blandt andet smukke udsigter ikke skæmmes. Afskærmende beplantning kan ofte bruges til at få arealerne indpasset på en harmonisk måde.

15 4.2 Sommerhusområder, campingpladser og fritidshavne Retningslinie Campinghytter På campingpladser, der ligger langs det regionale, rekreative cykel- og vandrerutenet og i tilknytning til bysamfund med dagligvareservice men uden for de regionale naturområder, kan op til 30% af det tilladte antal campingenheder anvendes til hytter, jf. skema Normen for hytter på en campingplads er 15% af det tilladte antal campingenheder. Muligheden for at øge antallet af hytter op til 30% kan udnyttes på nye eller eksisterende campingpladser, der ligger i tilknytning til det regionale, rekreative cykel- og vandrerutenet, og hvor hensynet til de regionale landskabs- og naturinteresser samt dagligvareforsyning i de små bysamfund er varetaget. De forholdsvis mange campingpladser i Nordjylland, der kan øge hytteandelen til 30%, fremgår af skema Hensynet til de regionale naturområder er en følge af campingreglementet. Flere hytter kan være med til at forlænge turistsæsonen og understøtte Amtsrådets ønske om en bred vifte af overnatningsmuligheder i turisme- og friluftsområderne. Campingplads Enheder Campingplads Enheder Als Camping 50 Læsø Camping & Hytteby 135 Als Havbakker Camping 65 Løgstør Camping 123 Asaa Camping 185 Løkken Campingcenter & Hytteby Attrup Camping 80 Møllebakkens Camping, Lønstrup Blokhus Camping 340 Møllerens Eng Camping, Brønderslev Egelunds Camping, Lønstrup 70 Nordstrand Camping, Frederikshavn Fjordparken Camping, Aalborg 280 Poul Eegs Camping, Skagen 420 Gustavs Camping, Sæby 30 Safari Camping, Rebild 110 Hadsund Camping 22 Skovly Camping, Tranum 150 Hals Camping 170 Strandparken Camping, Aalborg 100 Hedebo Strand Camping, Sæby 400 Sæby Strand Camping 312 Hirtshals Camping 170 Tannisby Camping, Tversted 160 Hjørring Camping 115 Tolne Naturcamping 165 Hobro Camping Gattenborg 150 Aabo Camping, Tversted 520 Hvalpsund Familiecamping 165 Aars Camping 130 Josefines Camping, Løkken 175 Øster Hurup Camping 220 Lindholm Camping 90 Østerby Camping, Læsø 70 L.K.-Hytter og Camping, Sindal 55 Skema Eksisterende campingpladser med mulighed for udvidelse op til 30% hytter pr. 1. januar

16 4.2 Sommerhusområder, campingpladser og fritidshavne Retningslinie Rammer for bådkapacitet i fritidshavne Planlægning for fritidshavne skal ske inden for de rammer, der fremgår af skema For havnene i Attrup, Voersaa, Asaa, Hou, Egense og Løgstør, som alle ligger i internationale naturbeskyttelsesområder, gælder dog, at der i forbindelse med den kommunale planlægning skal foretages en vurdering, der godtgør, at anlægget og den deraf følgende sejlads er forenelig med varetagelsen af de internationale naturbeskyttelseshensyn. Detailplanlægning for etablering/ udvidelse af disse havne forudsætter en planlægningstilladelse fra Miljøministeren. Rammen i skema angiver antallet af bådpladser, de enkelte kommuner kan disponere over i den kommunale planlægning. Som grundlag for rammen er der foretaget en konkret vurdering af, hvor meget de enkelte havne bør udbygges. Kommune Fritidshavne Maksimalt antal bådpladser Eksisterende antal bådpladser Brovst Attrup Dronninglund Asaa Farsø Hvalpsund Fjerritslev Haverslev Frederikshavn Hadsund Hals Jollehavn ved Rønnerne Frederikshavn Søsportshavn Hirsholmene Strandby Hadsund Øster Hurup Vive Hals Hals Jollehavn Hou * * * Hirtshals Hirtshals * 50 Hobro Hobro * 115 Læsø Vesterø Havn Østerby Havn Løgstør Løgstør Rønbjerg Livø * Nibe Nibe Sejlflod Egense Mou Bro Skagen Skagen Aalbæk * Sæby Sæby Voersaa * Aabybro Gjøl Aalborg Aalborg Marina Skudehavn & Vestre Bådehavn Sundby-Hvorup Nørresundby * * * * * Ingen max. ramme, da havnen ligger ved landsdelscentret, egnshovedbyerne, eller egnsbyerne. Dog konkret vurdering i internationale naturbeskyttelsesområder. Skema Regionplanramme for antal bådpladser i fritidshavne pr. 1. januar Rammen er baseret på, at de fleste havne kan udvides til 300 bådpladser. Nogle havne begrænses i størrelse, fordi de er lokale havne, eller fordi de ligger i områder, hvor udvidelser vil være i strid med de internationale naturbeskyttelseshensyn (Ramsar-, EF-fuglebeskyttelse- og Habitatdirektiverne). I de internationale naturbeskyttelsesområder er planlægning af nye og væsentlige udvidelser af havne, herunder lystbådehavne, omfattet af planlægningsforbud jf. bekendtgørelse 477 (ændret ved bekendtgørelse nr. 902/1076) 3, stk. 2, nr. 3. Men efter bekendtgørelsen kan Miljøministeren uanset bestemmelsen i særlige tilfælde og under respekt af EF-habitatdirektivets artikel 6 tillade fravigelse af 3, stk. 2, nr

17 4.2 Sommerhusområder, campingpladser og fritidshavne De eksisterende havne ligger næsten alle ved større eller mindre byer. En del havne er velforsynede med servicefaciliteter, men der er stadig brug for kvalitetsforbedringer, information og lignende, der både vil kunne bruges som et middel til sæsonforlængelse, og til at gæstesejlere i højere grad føler sig velkomne. 149

18 4.3 Hoteller, feriecentre og -områder 4.3 Hoteller, feriecentre- og områder Kort 4.3 Figur 4.3 Feriecentre, hoteller, kroer og pensionater er en vigtig overnatningsform for mange turister, og Nordjylland har en stor kapacitet på området. Udlæg af særlige ferie- og fritidsområder inde i land kan være med til at aflaste kystområderne. Regionplanen fastlægger rammer og principper for etablering af større ferie- og fritidsanlæg. Amtsrådets mål Kapaciteten og rummeligheden i de eksisterende feriecentre, hoteller, kroer, pensionater og særlige ferieområder skal udnyttes mest muligt og nye arealudlæg begrænses, en bred vifte af forskellige overnatningsanlæg i de forskelige turisme- og friluftsområder skal fastholdes, herunder at hoteller i kystområderne skal fastholdes til hotelformål, lokalisering og dimensionering af nye feriecentre, hoteller, kroer, pensionater og særlige ferie- og fritidsområder skal ske i overensstemmelse med målene i afsnit 4.1 og efter dokumentation af behovet, og kysterne skal aflastes gennem udlæg af særlige ferie- og fritidsområder i indlandet. 150

19 4.3 Hoteller, feriecentre og -områder Centrale problemstillinger Alle 16 nordjyske feriecentre og feriebyer ligger i kystområderne. De 145 hoteller, kroer og pensionater er jævnt fordelt ud over hele regionen, dog med en overvægt i kystområderne, de større byer og nogle indlandsområder som Rold Skov. Tilsammen har anlæggene sengepladser. I 2001 havde feriecentrene/feriebyerne en udnyttelse af værelseskapaciteten på 37% (hele landet 40%). Udnyttelsen af hoteller og kroer var på 44% (hele landet 54%). Feriecentrene ligger kystnært, her Rødhus. Da Staten i 1979 indførte et hotelstop i de kystnære områder for at dæmme op for flere hoteller og feriecentre i strandkanten, førte det samtidig til et krav om, at de eksisterende anlæg skulle fastholdes til hotelformål. Hotellerne og feriecentrene blev vurderet som en vigtig ressource, der ikke længere kunne erstattes med nye anlæg. Derfor indgår en sikring af de kystnære hoteller og feriecentre til hotelformål i regionplanen som en retningslinie. Der har ind imellem været ønsker om at udstykke feriehoteller i»sommerhuse på højkant«uden udlejningspligt. Amtsrådet fik i 2002 en redegørelse for problematikken og vedtog, at der ikke var grundlag for at ændre regionplanens retningslinie om hotelpligt. I stedet anbefalede Amtsrådet en model med fortsat hoteldrift og refinansiering af fællesanlæggene. Gensalg af hotellejligheder finder ofte sted efter denne model. Kvalitetsforbedring af eksisterende anlæg er et overordnet mål. Siden 1988 har regionplanen givet mulighed for, at op til 50% af hoteller etableret før 1988 kunne overgå til timeshare-anvendelse og stadig være»hotelformål«. Hermed ønskede Amtsrådet at give de ældre hoteller mulighed for den fornyelse, som timeshare kunne medføre. Imidlertid afgjorde Naturklagenævnet i en konkret sag i 2002, at timeshare er en ejerform og derfor ikke kan reguleres i en lokalplan, som hvis det var en anvendelsesform. Afgørelsen medførte, at timeshare udgik af regionplanen i forbindelse med Regionplantillæg nr. 129 for ferie og fritid. Midt i 1980 erne opstod der ideer om at aflaste de mest besøgte og overfyldte kystområder gennem udlæg af anlæg i indlandet og baglandet til kysterne. Områderne var beregnet til overnatningsanlæg og aktivitetsanlæg. Ud fra denne tankegang blev områderne ved Tolne- Mosbjerg og senest Blokhus- Hune udlagt. Imidlertid går udbygningen af disse områder langsomt, vel fordi kysterne stadig har stor tiltrækning, og der stadig er ledig kapacitet her. Nogle hoteller er bevaringsværdige, her Svinkløv Badehotel. Blokhus - Hune Amtsrådet vil i Blokhus-Huneområdet etablere den regionale hovedsti samt udføre naturpleje og naturgenopretning som aftalt i forbindelse med planlægningen for området. Amtsrådets holdning Amtsrådet mener, det er vigtigt at fastholde de eksisterende feriecentre og hoteller i de kystnære områder, så der stadig er en bred vifte af overnatningsmuligheder for de forskellige turistkategorier. Ligeledes er det vigtigt at fastholde de udlagte indlands- og baglandsområder i Tolne-Mosbjerg og Blokhus-Hune som reserver. Det er Amtsrådets holdning, at der er tilstrækkelig overnatningskapacitet i Nordjylland, også inden for feriecentre, hoteller m.v. Men der er behov for, at de eksisterende anlæg kvalitetssikres, udbygges med nye faciliteter eller eventuelt udvides for at sikre rentabiliteten. Dette medfører også, at eksisterende arealreservationer skal udnyttes, før der sker nyanlæg. Hovedstruktur Regionplanen åbner mulighed for, at den enkelte kommune eller investor inden for de fastsatte rammer og principper selv kan bestemme lokaliseringen af eventuelle nye anlæg, såfremt behovet kan dokumenteres. Der er således ikke i Nordjylland lavet en række forhåndsudpegninger af arealer ud over de særlige ferie- og fritidsområder. 151