Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn

Transkript

1 J.nr.: December 006 Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn I henhold til 96 i bekendtgørelse nr. 975/ skal røntgenafdelinger klinikker m.v. der udfører røntgenundersøgelser måle patientdoser for de typer undersøgelser der er angivet af Sundhedsstyrelsen (Statens Institut for Strålehygiejne). Målingerne skal udføres hvert år for gennemlysningsundersøgelser og hvert andet år for øvrige undersøgelser. Denne vejledning omhandler patientdoser og referencedoser for konventionelle røntgenundersøgelser af børn. For voksne patienter findes tilsvarende vejledninger for røntgenundersøgelser CT-undersøgelser og mammografi. Patientdoser skal måles for de angivne undersøgelser i det omfang de udføres på afdelingen/klinikken. Målingerne skal for hver undersøgelsestype udføres på mindst ti patienter så vidt muligt med en aldersfordeling svarende til aldersfordelingen af alle børn der undersøges på afdelingen. Hvis der på en røntgenafdeling anvendes flere røntgenanlæg til én type undersøgelse skal målingerne fordeles på alle disse anlæg. De målte patientdoser skal ( 97) sammenlignes med de af Sundhedsstyrelsen fastsatte referencedoser. Referencedoserne er fastsat sådan at de ikke forventes overskredet ved en veludført standardundersøgelse med et velfungerende røntgenapparat. På grund af den store variation i størrelsen af børn er det oftest ikke muligt at fastsætte én referencedosis for en given undersøgelse. I stedet er det valgt i de fleste tilfælde at fastsætte referencedosis for børn af alle aldre som en funktion af barnets størrelse (den ækvivalente diameter se næste side). Nogle undersøgelser udføres i overvejende grad på bestemte aldersgrupper og her fastsættes referencedosis for specifikke aldersgrupper. Det er dog ikke dosis for den enkelte patient der skal sammenlignes med referencedosis men derimod de målte patientdoser for en given undersøgelsestype under et. Hvis de fundne doser til stadighed eller i væsentlig grad overskrider referencedoserne skal årsagen hertil fastlægges og om muligt fjernes. Tabellerne på næste side viser de typer røntgenundersøgelser der skal medtages ved måling af patientdoser samt de fastsatte referencedoser i form af indgangsdoser eller arealdoser. For thorax (AP/PA og LAT) og bækken AP er referencedosis givet som indgangsdoser i form af en konstant svarende til referencedosis for en standard 5-årig samt en parameter der giver afhængigheden af patientstørrelse (Tabel 1). For oversigt over abdomen og MCU er referencedosis givet som henholdsvis indgangsdosis (Tabel ) og arealdosis (Tabel 3) for specifikke aldersgrupper. Der har ikke tidligere været fastsat referen- 1 Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 975 af 16. december 1998 om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter

2 cedoser for røntgenundersøgelser af børn i Danmark. Referencedoserne som fremgår af denne vejledning er fastsat på baggrund af danske målinger sammenholdt med målinger fra andre lande og internationale anbefalinger. Principper for måling af patientdoser findes i bilag 1. Desuden kan principper og anbefalinger for optimering af røntgenundersøger og fastsættelse af referencedoser findes i følgende rapporter: European guidelines on quality criteria for diagnostic radiographic images in paediatrics European Commission Vejledning om diagnostiske referenceniveauer (DRL) for medicinsk bestråling Strålebeskyttelse 109 Europa- Kommissionen Nordic guidance levels for patient doses in diagnostic radiology Nordisk Rapport nr. 5 Nordiske Strålebeskyttelsesmyndigheder Referencedoser for konventionelle røntgenundersøgelser af børn 1. r der udføres for alle aldersgrupper Her er referencedosis fastsat som indgangsdosis i form af funktionen: D REF = D REF 5år e µ ( d d 0 ) hvor d er den ækvivalente diameter beregnet ud fra barnets højde (h cm) og vægt (m g): d = m π h (1gcm 3 ) og d 0 er den ækvivalente diameter af en standard 5-årig 147 cm beregnet ud fra højde/vægtdata for danske børn. Tabel 1 giver referencedosis for en standard 5-årig D REF 5år og parameteren µ der giver størrelsesafhængigheden og referencedosisfunktionen er vist i figur 1 for thorax AP/PA. Tabel 1. Referencedoser (indgangsdoser) gældende for alle aldersgrupper: Referencedosis D REF 5år (d 0 = 147 cm) µgy µ cm -1 Thorax AP/PA Thorax LAT Bækken AP

3 Figur 1. Referencedosis for thorax AP/PA som funktion af ækvivalent diameter. Indgangsdosis (µgy) Ækvivalent diameter (cm). r der hovedsagelig udføres for bestemte aldersgrupper Her er referencedosis givet som værdier der gælder for de angivne aldersgrupper. Tabel. Referencedosis i form af indgangsdosis: Aldersgruppe Referencedosis (ESD) µgy Oversigt over abdomen < 1 år 75 Tabel 3. Referencedosis i form af arealdosis: Aldersgruppe Referencedosis (DAP) mgy cm Mictionscystouretrografi < 1 år 300 (MCU) 1 5 år 900 3

4 Måling af patientdoser Følgende parametre har indflydelse på den dosis som patienten modtager i forbindelse med en røntgenundersøgelse: Højspænding (kv) Filtrering Indblændingens effektivitet Absorption i lejeplader m.v. Rastertype Eksponerings- og dosisautomatik Detektorsystemets følsomhed Strålefeltets størrelse Fremkaldeproces/betragtningsforhold sprocedure (antallet af billeder tiden der gennemlyses m.m.) Indgangsdosis (Entrance Surface Dose ESD) Indgangsdosis kan bestemmes ved beregning ud fra eksponeringsparametre eller ved brug af Termoluminescensdosimetri (TLD). TLD til brug ved undersøgelser af børn fravælges ofte da det kræver at der fastgøres et dosimeter i en situation der i forvejen er uvant for barnet. Hvis der anvendes TLD skal dosimetret placeres centralt i indgangsfeltet og undersøgelsen foretages som normalt. Indgangsdosis beregnes ud fra eksponeringsparametrene (højspænding (U kv) mas-produkt (Q mas) og fokus-objektafstand (FOA cm)) ved: FKA D = ( a V + b V + c) Q BSF FOA hvor a b c og FKA er parametre stammende fra opmåling af generatoren inklusive den anvendte filtrering og BSF er backscatterfactor. Metoden er beskrevet i detaljer i rapporten Børnedoser ved Radiologi Sundhedsstyrelsen 006. Indgangsdosis bestemmes for hver projektion for sig. Udover eksponeringsparametrene skal patientens køn højde og vægt noteres sammen med evt. bemærkninger. Bilag 1 Arealdosis (Dose Area Product DAP) Målingerne foretages ved hjælp af et arealdosimeter der består af et målekammer der placeres på skinnerne under lysviserblænden. De fleste arealdosimetre kræver desuden tilslutning af separat elektrometer. Arealdosis måles i enheden mgy cm² og er produktet af dosis og den benyttede feltstørrelse i et givent punkt. Princippet er at når målestedet flyttes væk fra fokus vil dosis aftage med kvadratet på afstanden og feltstørrelsen vil tiltage med kvadratet på afstanden. Produktet vil således forblive uændret. Den målte arealdosis er derfor ved konstante eksponeringsparametre og feltstørrelse uafhængig af hvor i strålefeltet der måles. Målekammeret placeres foran lysviserblænden og dosimetret nulstilles. n foretages som normalt og efter at denne er afsluttet kan arealdosis for undersøgelsen aflæses på dosimetret. Det er arealdosis for den samlede undersøgelse (f.eks. forskellige projektioner) der skal måles. Udover arealdosis skal patientens køn højde og vægt noteres sammen med evt. bemærkninger. Sammenligning med referencedoser For de undersøgelser hvor referencedosis er fastsat som en funktion sammenlignes de fundne patientdoser lettest med referencedoserne ved afbildning. Referencedosis som funktion af ækvivalent diameter afbildes i et diagram som vist i Figur 1 for thorax AP/PA. For hver patient udregnes den ækvivalente diameter ud fra højde og vægt og de fundne indgangsdoser plottes som funktion af ækvivalent diameter. Hvis de enkelte punkter konsekvent eller fortrinsvis ligger over referencedosiskurven er referencedosis overskredet. Hvor referencedosis er fastsat som en enkelt værdi for en specifik aldersgruppe foretages sammenligningen som for voksne patienter. Den gennemsnitlige dosis (indgangs- 4

5 dosis eller arealdosis midlet over ca. 10 patienter) for en given aldersgruppe beregnes og denne betragtes som en repræsentativ dosis for aldersgruppen. Den repræsentative dosis sammenlignes med den fastsatte referencedosis for undersøgelsen. Kalibrering af måleinstrumenter Det er vigtigt at det benyttede måleapparatur er kalibreret med reference til internationale standarder. Følgende EN standarder kan benyttes ved test og kalibrering af ionkamre og halvlederdetektorer samt arealdosimetre: EN 61674:1998 (EN 61674/A1:00) Medical electrical equipment Dosimeters with ionization chambers and/or semiconductor detectors as used in x-ray diagnosis imaging. EN 60580:001 Medical electrical equipment - Dose area product meters 5