Kallelse till möte i StudentSamarbetet Øresund

Transkript

1 Studentkårerna vid: Lund den 26 april 2006 Lunds Universitet (LU) Københavns Universitet (KU) Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Handelshøjskolen i København (CBS) Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) Sveriges Lantbruksuniversitet Alnarp (SLU) Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) Roskilde Universitetscenter (RUC) Malmö Högskola (Mah) Danmarks Biblioteksskole (DB) Högskolan Kristianstad (HKr) IT-Universitetet i København (ITU) Kunstakademiets Arkitektskole (KARCH) Danmarks Design Skole (DDS) Kallelse till möte i StudentSamarbetet Øresund Kristianstad Studentkår ( inbjuder alla studentkårer till möte onsdagen den 3 maj kl Till Kristianstad kommer ni enklast med Öresundtåg: Från Avgång Ankomst København H 13:43 Malmö C 14:28 Lund C 14:42 Kristianstad C 15:40 Väl i Kristianstad gör ni bruk av kartan ni kan ni hitta på hitta.se för att hitta till kåren på Stridsvagnsvägen 8A. SSØ står för transportkostnader om ni skickar kvitton till någon av följande adresser: SSØ Studenterrådet ved c/o LUS Københavns Universitet Sandgatan 2 Fiolstræde 10 SE Lund DK-1171 København K Alla intresserade är välkomna, så bjud gärna in andra. Meddela gärna sekretariatet om ni kommer på mötet eller ej. Väl mött Marcus Johansson Kristianstad Studentkår David Ganrot SSØ-sekretariatet SSØ-Sekretariatet Sandgatan 2 S Lund [email protected] stud.oresund.org

2 StudentSamarbetet Øresund Dagordning Möte den 3 maj 2006, kl Krstistianstad Studenkår Ärende Formalia 1 Velkomst og navnerunde 2 Valg af dirigent og referent 3 Godkendelse af dagsorden 4 Referat fra forrige møde Se bilag 4. Informationspunkter 5 Orientering om projektet om nedsættelse af betaling for offentlig transport over Sundet 6 Tour de promo 7 Nyt fra SSØ-sekretariatet 8 Nyt fra Øresundsuniversitetet Valärenden 9 Rektorskonferensen En svensker skal vælges. Se bilag Studentbrokommittén En svensker, og eventuelt yderligere en anden person, skal vælges. Se bilag Øresund Entrepreneurship Academy s styrelse En svensker skal vælges. Se bilag 9 11 Beslutningspunkter 12 Rektorforsamlingens møde Se bilag 12 for dagsorden. Bilagene vil blive udsendt på SSØ-listen når ØU har sendt dem ud. 13 Studentbrokommitténs möte Mødesdokumenterne vil blive udsendt på SSØlisten når ØU har sendt dem ud. 14 Konference evaluering Punktet omhandler feedback som skal bruges af planlægningsgruppen på CBS til at skrive deres endelige evaluering som vil blive forelagt næste møde igen. SSØ-Sekretariatet Sandgatan 2 S Lund [email protected] stud.oresund.org

3 15 Skal København have et superuniversitet? På konferencen blev det besluttet at arbejde på et debatmøde om dette. 16 SSØ Vision and Mission Statements Vil blive præsenteret på mødet. Efterfølgende er det, jf. konferencen, meningen at de skal sendes rund til debat i Studenterrådne forudsat mødet godkender dem. 17 Øresund Academic Journal Se bilag 17 a & b. 18 Ansøgning til midler fra projektpuljen En ansøgning har inkommet fra Stardust Netværket, CBS. Se biag SSØ på engelsk Det ville vare godt hvis der fandtes et engelsk navn for StudentSamarbetet Øresund. Hvad med Student Collaboration Øresund eller Student Unions Collaboration Øresund? Formalia 20 Næste møde 21 Eventuelt SSØ-Sekretariatet Sandgatan 2 S Lund [email protected] stud.oresund.org

4 StudentSamarbetet Øresund BILAG 4 Referat Möte den 1 april 2006 Copenhagen Business School Närvarande Copenhagen Business School (CBS) Stefan K. Madsen Hjalte Højsgard Rasums Viemose Michael Folmer Katja Sløk Troels Liebe Bentsen Joakim Kromann Mike Zernichow Mads Holmen Kim Bechsgaard Meddelat förhinder Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Lone Søgaard Ciesla Högskolan Kristianstad (HKr) Marcus Johansson Øresundsuniversitetet Sara Stavås Virkelyst Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) Maria Lovise Krog Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ann Fugl-Meyer Mads Albæk Københavns Universitet (KU) Martin Duus (KU) Lunds Universitet (LU) Tilde Dahlqvist StudentSamarbetet Øresund David Ganrot Övriga Thorsteinn H. Fridriksson Nick Brøckner Ärende Formalia 1 Velkomst og navnerunde Stefan hälsar välkomna. 2 Valg af dirigent og referent Stefan väljs till dirigent. David väljs till referent. 3 Godkendelse af dagsorden En ny 12 b Øresund Entrepreneurship Academy s styrelse (1 dansk och 1 svensk) infogas. SSØ-Sekretariatet Sandgatan 2 S Lund [email protected] stud.oresund.org

5 4 Referat fra forrige møde Referatet godkänns. BILAG 4 Informationspunkter 5 Nyt fra Rektorudvalget Stefan informerar. 6 Nyt fra Studentbrokomitéen Inget fanns att rapporttera. 7 Orientering om projektet om nedsættelse af betaling for offentlig transport over Sundet Kim ska skriva till DSB och försöka få till ett möte med dem. Skånetrafiken kommer eventuellt att införa studentrabatter och det kan vara en idé att vänta med att träffa DSB tills de har gjort det. 8 Tour de promo Stefan har ännu inte varit runt på SSØ:s medlemsuniversitet. Han avvaktar möjligheten att göra det i samband med att erhvervsakademin ska presenteras. 9 Nyt fra SSØ-sekretariatet David informerar om att SSØ:s hemsida äntligen är uppe. 10 Nyt fra Øresundsuniversitetet Ingen representant från Øresundsuniversitetet kunde närvara vid mötet och SSØ-sekretariatet har inte mottagit någon information. Valärenden (se bilag b) 11 Rektorskonferensen (1 dansk och 1 svensk) 12 Studentbrokommittén (1 dansk, 1 svensk och ev. ytterligare 1 person) 12 b Øresund Entrepreneurship Academy s styrelse (1 dansk och 1 svensk) Martin Duus väljs. Rasmus Viemose väljs. Rasmus Viemose väljs. Beslutningspunkter 13 Forretningsorden Forretningsorden godkänns med förändringar under 5 enligt bilaga 13. Stefan utses till sammankallande för en grupp med syfte att se över SSØ:s formål och ta fram ett visions- och missionsdokument inrättas. 14 Godkendelse af regnskab Sekretariatets förslag till bokslut antas. Beslutas att 2005 års resultat fonderas till en projektpulje från vilken studenter kan söka bidrag till projekt i enlighet med SSØ:s formål. Beslutas att forretningsudvalget får bevilja upp till DKK till projekt. Beslutas att tills vidare inte begära ut det beviljade bidraget från Øresundsuniversitetet. SSØ-Sekretariatet Sandgatan 2 S Lund [email protected] stud.oresund.org

6 BILAG 4 Beslutas att ge Stefan K. Madsen teckningsrätt för utgifter i samband med konferensen. 15 Øresund Science Journal Joakim har undersökt möjligheterna för en journal. Den bör betona det transnationella och det tvärvetenskapliga. SSØ måste ta ställning till om journalen ska ha ett näringslivs- eller akademiskt fokus, samt om journalen ska bygga på open access eller om man ska ta betalt för den. Till nästa möte ska Joakim presentera ett beslutsförslag. Formalia 16 Næste møde Nästa möte hålls den 3 maj, någonstans i Sverige. 17 Eventuelt Inget eventuellt tas upp. SSØ-Sekretariatet Sandgatan 2 S Lund [email protected] stud.oresund.org

7 BILAG 4 BILAG b Valda för StudentSamarbetet Øresund (SSØ) Rektorskonferensen/-forsamlingen Från april 2006 till våren 2007: DK: Martin Duus SE: Erik Stenberg (valdes i november, sitter på övertid) Från november 2005 till november 2006: DK: Stefan K. Madsen SE: Elisabet Månsson Studentbrokommittén/Studentbrokomitéen (SBK) Från april 2006 till våren 2007: DK: Rasmus Viemose SE: Erik Stenberg (valdes i september, sitter på övertid) Emma Wetterstrand (valdes i september, sitter på övertid) Från november 2005 till november 2006: DK: Ann Fugl-Meyer SE: Marcus Johansson (valdes i februari) Øresund Entrepreneurship Academy's styrelse DK: Rasmus Viemose SE: Elisabet Månsson (sitter på övertid) Øresund Summer University Ann Fugl-Meyer Øresund Study Gateway Henrik Friis SSØ-Sekretariatet Sandgatan 2 S Lund [email protected] stud.oresund.org

8 BILAGA 13 BILAG 4 Forretningsorden for StudentSamarbetet Øresund 1 Navn og parter StudentSamarbetet Øresund (SSØ) er et samarbejde mellem studenterorganisationerne ved de uddannelsesinstitutioner, der deltager i Øresundsuniversitetet. Studentergruppen ved hver af de følgende universiteter/højskoler har hver en stemme ved hvert møde: Lunds Universitet (LU) Københavns Universitet (KU) Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Handelshøjskolen i København (CBS) Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) Sveriges Lantbruksuniversitet Alnarp (SLU) Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) Roskilde Universitetscenter (RUC) Malmö Högskola (Mah) Danmarks Biblioteksskole (DB) Högskolan Kristianstad (HKr) IT-Universitetet i København (ITU) Kunstakademiets Arkitektskole (KARCH) Danmarks Design Skole (DDS) har observatør og deltager ret, men ikke stemme ret i henhold til DDS status som associerede medlemmer af Øresundsuniversitet. Stemmen administreres på lige fod af de studenterpolitiske organisationer ved universitetet/højskolen. Dette er op til de enkelte organisationer at gøre dette. Alle studerende ved medlems universiteterne/højskolerne kan deltage og tale til møderne 2 Formål SSØs formål er at fungere som platform for samarbejdet mellem studenterorganisationerne under Øresundsuniversitetet. Herunder at formulere og arbejde for at sikre de interesser, de studerende måtte have, i kraft af at være studerende under Øresundsuniversitetet. SSØs arbejde kan finde sted indenfor studenterpolitiske områder. SSØs arbejde udføres bl.a. ved at inspirere og tage initiativer til konkrete samarbejder mellem studenterorganisationerne. Konkret koncentrerer arbejdet sig om at afholde møder i SSØ jvf. 4, samt at sikre afholdelsen af studenterkonferencer jvf. 3 for at diskutere de fælles spørgsmål. Derudover diskuteres rektorforsamlingens (RF) dagsorden i SSØ forud for møder i denne. De studerendes behov og krav til Øresundsuniversitetet bliver aktualiseret gennem studenterorganisationernes arbejde i SSØ. 3 SSØ-konferencer SSØ-konferencer arrangeres når der findes behov for informationsspredning og/eller øget samarbejde mellem studenterorganisationerne. På konferencen diskuteres aktuelle studenterpolitiske spørgsmål og har til formål at samle regionens studenterpolitisk aktive. Det tilstræbes, at der afholdes en konference om året. StudentSamarbetet Øresund (SSØ) Forretningsorden, side 1

9 BILAGA 13 BILAG 4 Konferencens tema bestemmes og forberedes på et SSØ-møde. En konference skal indkaldes med mindst 4 ugers varsel og arrangeres som udgangspunkt af en af regionens studenterorganisationer. Det er tilstræbt at hver konference indeholder følgende tre dimissioner: politik, faglighed og sociale aktiviteter. De skal animere til vidensdeling og styrke netværket mellem de studerende. 4 SSØ-møder Der skal afholdes et SSØ-møde før hvert rektorforsamlingsmøde (ordinære møder). Andre SSØ-møder afholdes efter behov. (se evt. forslag til mødekalender) SSØ-møder skal indkaldes med mindst 2 ugers varsel. Det er et krav, at mindst tre studenterorganisationers repræsentanter er enige om at afholde mødet. Mødets dagsorden fastsættes senest 1 uge før mødet. 5 Beslutninger, stemmeprocedure og udtalelser Eftersom SSØ er et samarbejde, kan SSØ ikke tage beslutninger for de medvirkende studenterorganisationer. Et SSØ-møde eller en SSØ-konference kan tage en handlingsbeslutning, dog kun med henvisning til det pågældende møde eller konference og dem, der deltog. Borttaget: ikke Borttaget: en organisation, men Ved møder, konferencer og høringer, hvor der mod forventning, er nødt til at ske afstemning, har hver uddannelsesinstitution, der har underskrevet denne forretningsorden 1 (én) stemme. Kun en studenterorganisations udpegede repræsentant kan have stemmeret. SSØ-møder er beslutningsdygtige når mindst 4 af uddannelsesinstitutionerne er tilstede. Dog skal der være mindst en repræsentant fra hver side af Øresund. Hvis 1/3 af stemmerne er imod, anses forslaget for at være blokeret. I tilfælde af stemme lighed kan Forretningsudvalget afgøre sagen, dog kun hvis mere en 2/3 af universiteterne har afgivet stemme. Udtalelser på SSØs vegne kan gøres af de uddannelsesinstitutioner, der har taget en beslutning og henviser kun til SSØ som den platform, der skabte udtalelsen. Indvalgte i fra, og aktive i, SSØ udtale sig som sådant. 6 Forretningsorden og budget Samarbejdet og forretningsordenen skal evalueres på årets sidste SSØ-møde. På det første SSØ-møde i det kommende år besluttes, hvilke ændringer der skal gennemføres. På årets sidste møde vedtages et budget for det kommende år. På årets første møde godkendes regnskabet. 7 Repræsentanter i Studentbrokomitéen SSØ vælger tre-fem repræsentanter til Studentbrokomitéen (SBK), som repræsentanter for de studerende. Det skal tilstræbes at der er ligelig fordeling mellem repræsentanter fra Sverige og Danmark. En valgperiode er normalt af 1 års varighed. For at opnå kontinuitet bør der være valg til minimum to af posterne hvert halve år. 8 Repræsentanter i Rektorforsamlingen (RF) og Rektorforretningsudvalget (RFU) SSØ har fire repræsentanter i RF. Disse repræsentanter repræsenterer SSØ og dermed alle studerende under Øresundsuniversitetet. Repræsentanterne vælges normalt for en 1-årig periode. For at sikre kontinuiteten vælges hvert semester én repræsentant fra den danske side og én repræsentant for den svenske side. Disse vælges på et SSØ-møde. SSØ har to repræsentanter i Rektorforretningsudvalget (RFU), som vælges af og blandt de fire repræsentanter i RF. Valget finder sted i forbindelse med hvert nyvalg til RF jf. stk. 1. De øvrige repræsentanter i Rektorforsamlingen er suppleanter til denne post og kan deltage møderne, hvis de ordinære repræsentanter er forhindret i at deltage. StudentSamarbetet Øresund (SSØ) Forretningsorden, side 2

10 BILAGA 13 BILAG 4 9 Forretningsudvalg og tegningsperson De fire repræsentanter i RF udgør SSØs forretningsudvalg og tager sig således af den daglige kontakt til sekretariatet og den forretningsførende institution i det omfang sådanne eksisterer. Forretningsudvalgets primære opgave er at forberede de ordinære SSØ-møder i samarbejde med sekretariatet. Af og blandt de fire repræsentanter vælges en kontaktperson. Valget finder sted på deres førstkommende møde efter der er sket nyvalg jf. 8 stk. 1. Kontaktpersonen er den primære kontakt mellem forretningsudvalget og den sekretariatsførende institution samt den forretningsførende institution. Kontaktpersonen tegner SSØ udadtil. Supplement til forretningsorden: Vejledende mødekalender med obligatoriske dagsordenspunkter Første møde i året: Mødet afholdes typisk i februar (kan dog slås sammen med næste møde efter behov). 1. Godkendelse af regnskab 2. Vedtagelse af eventuelle ændringer i forretningsordenen Andet møde i året: Mødet afholdes inden forårsmødet i Rektorforsamlingen (dvs. typisk i april). 1. Valg af to studenterrepræsentanter til Rektorforsamlingen 2. Valg af minimum to repræsentanter til Studentbrokomitéen Tredje møde i året: Mødet afholdes typisk i september (kan dog slås sammen med næste møde efter behov) Primært arbejdsmøde. Fjerde møde i året: Mødet afholdes inden andet møde i Rektorforsamlingen (dvs. typisk i slut oktober eller starten af november) 1. Valg af to studenterrepræsentanter til Rektorforsamlingen 2. Valg af minimum to repræsentanter til Studentbrokomitéen 3. Vedtagelse af forslag til budget 4. Evaluering af forretningsorden Det er selvfølgelig altid muligt at indskyde flere møder efter behov. Repræsentanterne i de forskellige organer mødes efter behov, dog skal repræsentanterne i Rektorforsamlingen mødes efter andet og fjerde møde og vælge eller genvælge en kontaktperson. StudentSamarbetet Øresund (SSØ) Forretningsorden, side 3

11 BILAG 9 11 Valda för StudentSamarbetet Øresund (SSØ) Rektorskonferensen/-forsamlingen Från april 2006 till våren 2007: DK: Martin Duus SE: Erik Stenberg (valdes i november, sitter på övertid) Ska väljas på mötet. Från november 2005 till november 2006: DK: Stefan K. Madsen SE: Elisabet Månsson Studentbrokommittén/Studentbrokomitéen (SBK) Från april 2006 till våren 2007: DK: Rasmus Viemose SE: Erik Stenberg (valdes i september, sitter på övertid) Ska väljas på mötet. Emma Wetterstrand (valdes i september, sitter på övertid) Ska väljas på mötet. Från november 2005 till november 2006: DK: Ann Fugl-Meyer SE: Marcus Johansson (valdes i februari) Øresund Entrepreneurship Academy's styrelse DK: Rasmus Viemose SE: Elisabet Månsson (sitter på övertid) Ska väljas på mötet. Øresund Summer University Ann Fugl-Meyer Øresund Study Gateway Henrik Friis SSØ-Sekretariatet Sandgatan 2 S Lund [email protected] stud.oresund.org

12 Øresund d. 20/ Journal: /00 Ref: BLF/BS Møde i Øresundsuniversitetets Rektorforsamling Tid: Torsdag d. 4 maj, kl Sted: Københavns Universitet, Amager Lokale: Njalsgade København S Dagsorden: Formalia 1. Mødet åbnes 2. Valg af justeringsperson 3. Godkendelse af dagsorden Informationspunkter 4. Baltic Sea Venture Final 2007 bilag Forsknings- og Udviklingskomiteen for Øresund PM 6. Samarbejde med Centre for Videregående Uddannelser PM 7. Biblioteksnetværket PM 8. Øvrige punkter Diskussions og beslutningspunkter 9. Øresund Iværksætter Akademi bilag Øresund Summer University bilag Territoriel Sammenhæng/Interreg IV bilag A Arne Jacobsebs Alle A BOX 117 N Bjarke L. Frandsen, Chefkonsulent 2300 København S SE LUND E [email protected] T F F M W W

13 12. Årsrapport for 2005 med økonomisk resultat bilag Væsentlige punkter i OECD rapporten ved PM professor Peter Kresl 14. Diskussion af OECD rapporten PM 15. Eventuelt Rektorforsamlingen efterfølges at et arrangement hvor OECD styregruppen, ØSR bestyrelsen og væsentlige samarbejdspartnere i ministerier, regionale og lokale offentlige myndigheder, platformsformænd og deres direktører samt erhvervslivsrepræsentanter inviteres med. Vi regner med ca. 40 personer ekstra. Formålet er dels at formidle OECD rapportens indhold til dem og i tilknytning til dette at skabe en mødesplads hvor rektorforsamlingen kan få en uformel snak med nøglepersoner i ØUs omverdenskonakter. Program Præsentation af OECD rapporten om universiteternes impact på den regionale udvikling i Øresund Buffet Professor Peter Karl Kresl, Bucknell University 2

14 Journal: /00 Ref: BLF/BS PROMEMORIA Øresundsuniversitetets Rektorforsamling d. 4/ Dagsordenspunkter 4. Baltic Sea Venture Final Baltic Sea Knowledge Region projeket sluttede med udgangen af marts De 3 projektpartnere (Culminatum Oy Helsinki, TuTech Hamburg og ØU) har i slutfasen af projektet diskuteret potentielle fremtidige samarbejdsområder. Den første konkrete samarbejdside er afholdelsen af en Baltic Sea Venture Final i Erfaringerne fra testarrangemenet d. 26/ (se bilag ) var yderst positive og ØU sekretariatet er nu i gang med identificering af relevante forretningsplankonkurrencer, venture capital organisationer mv. Udover Culminatum og TuTech er Venture Cup Danmark, Venture Cup Sweden og Venture Cup Finland involveret i projektet. I fælleskab planlægges der et større møde inden sommer hvor relevante samarbejdspartnere vil blive inviteret med henblik på en mere detaljeret planlægning af konkurrencens struktur og niveau. De konkurrende projekter/nystartede virksomheder skal have et vist niveau for at gøre arrangementet interessant for venture capitalister. Der arbejdes også med ideer om mentorordninger for de nystartede virksomheder mv. 5. Forsknings- og Udviklingskomiteen for Øresund Ø-forsk holder et afsluttende møde med de projekter som har fået støtte i august Dermed har Ø-forsk eksisteret i knap 7 år. Øforsk har uddelt i alt 35 millioner sek til forsknings- og udviklingsprojekter i Øresundsregionen og har arbejdet med en særlig metode til identificering af projekter. Ø-forsk vil formulere et testamente over projektet og planlægger at holde et afsluttende møde med politikere, ministerier og andre relevante perter primo 2007 hvor testamentet vil blive offentliggjort. Formanden for Ø-forsk rektor Lars Pallesen vil kort informere om forløbet. A Arne Jacobsebs Alle A BOX 117 N Bjarke L. Frandsen, Chefkonsulent 2300 København S SE LUND E [email protected] T F F M W W

15 6. Samarbejde med Centre for Videregående Uddannelser Rektorskonferensen beslöt i november 2006 att undersöka möjligheterna att associera sk CVU:er till ÖU. Inledande sonderingar har företagits. Då CVU-konstruktionerna i Danmark är under omorganisation bedöms det som lämpligats att spara fortsatta överläggningar tills de nya strukturerna är klara. 7. Biblioteksnetværket November 2005 blev der etableret en Øresundslåneordning för studerande, forskare och anställda vid Øresundsuniversitetets medlemsuniversitet. Studenter, forskare och anställda kan nu få ett lånekort vid respektive universitets bibliotek. Studenter får lånekortet mot uppvisande av fotolegitimation och studentkort. Anställda får lånekort mot uppvisande av fotolegitimation och anställningsbevis, lönesedel eller dylikt. Vid utfärdandet av lånekortet informeras låntagaren om vilka lånevillkor som gäller och förbinder sig att följa dessa. Utfärdandet av ett lånekort innebär att låntagaren får använda samlingarna enligt de regler som gäller på respektive långivande bibliotek. 9. Øresund Iværksætter Akademi Öresund entreprenörsakademi beskrivs i bilaga Den fortsatta processen hanteras av rektorsutskottet och styrgruppen. Rektorskonferensen bör dock fatta beslut om strukturen för den kommande styrelse för entreprenörskademin och framför allt universitetsrepresentationen i styrelsen. Styrgruppens förslag till styrelse är följande: universitetsrepresentanter 5 Öresundsuniversitetet 1 näringslivsrepresentanter 5 plus ordförandeposten studenter 2 HUR och Region Skåne 2 Bakgrunden til den något stora styrelsen är en önskan från finansiärerna om en bred näringslivsrepresentation. Förslag till beslut:

16 Rektorskonferensen beslutar om sammansättning av styrelse, inkl fördelning av de fem universitetsplatserna. 10. Øresund Summer University Øresund Summer University er beskrevet i bilag Forslag til beslutning: Øresund Summer University videreføres efter den anbefaling, som er beskrevet i bilagets punkt 2: Sammenfattende forslag." 11. Territoriel Sammenhæng/Interreg IV Ärendet presenteras ytterligare på sammanträdet. 12. ØU/ØSR årsrapport for 2005 Årsrapporten är i år bredare upplagd än tidigare. Den omfattar också i stort samtliga aktiviteter under ÖU paraplyet. Den kommer efter behandlingen den 4. maj att få en bra lay out. Förslag till beslut: Årsrapporten godkännes. 13. OECD rapporten En af rapportens forfattere, professor Peter Karl Kresl fra Bucknell University, kommer til Øresund og præsenterer OECD rapport. Selve rapporten er på trapperne men desværre ikke helt færdig og det bliver således et indblik før offentliggørelsen. Peter Karl Kresl vil give en fyldestgørende præsentation kl medens han ved selve rektorforsamlingsmødet under punkt 13, er blevet bedt om at fremhæve væsentlige punkter som han mener rektorforsamlingen bør hæfte sig ved. På baggrund af disse punkter er der afsat tid under punkt 14 til en første kort diskussion af undersøgelsen. A Arne Jacobsebs Alle A BOX 117 N Bjarke L. Frandsen, Chefkonsulent 2300 København S SE LUND E [email protected] T F F M W W

17 D16: Baltic Sea Venture Final February 2006 BILAG 12 bilag D16: Baltic Sea Venture Final Baltic Sea-KR Regions of Knowledge Pilot Action KNRG-CT February 2006 Prepared by: Bjarke L. Frandsen 1

18 D16: Baltic Sea Venture Final February 2006 BILAG 12 Table of Contents PART I INTRODUCTION BACKGROUND OBJECTIVES THE VENTURE CUP CONCEPT...4 PART II BALTIC SEA VENTURE FINAL PROCES AND CONTENT OF BSVF RESULTS.6 PART III CONCLUSIONS AND RECOMMENDATIONS....8 ANNEX ANNEX ANNEX

19 D16: Baltic Sea Venture Final February 2006 BILAG 12 PART I INTRODUCTION 1.1 BACKGROUND Early stage private equity and business angel financing is often critically dependent on personal contacts. It is also very often linked to public funding schemes: most public grant providers only providing the funding if private investment is in evidence. It is often very much tied to a regional geographical area. The entrepreneur has an advantage, if he or she is well connected with persons of credibility in the private investment community who are based locally. On the other hand a local market for early stage finance is often a major limitation in accessing finance, and so one of the key aspects of opening up access to early stage finance is to provide a means for personal contacts to be established from a wider catchment area. Dealing with venture capitalists can be a challenging exercise for the entrepreneur. Negotiations where everybody more or less knows each other or at least have references on each other often results in venture capitalists trying to hard ball entrepreneurs because they know who they are dealing with and what their situation is. Negotiations between entrepreneurs and venture capitalist who have little knowledge of each other will often be to the advantage of the entrepreneur because the venture capitalist will have a more open and respectful attitude towards the entrepreneur. At the same time investors normally wish to spread risk and therefore often co-invest in a company with a number of other investors. Opening up new European interregional networks of contacts should therefore be beneficial to all parties. Providing access for the entrepreneurs to a larger number of investors would probably also introduce some element of competition between venture capitalists which would certainly improve the situation for the entrepreneurs. 1.2 OBJECTIVES The objective of the early stage finance work package in BSKR was to reflect on the means to improve access to particularly early stage finance. This has been done at several levels. A review of the situation in the three partner regions has been carried out (deliverables D13, D13, D14) and comparing these to draw conclusions on the overall picture (deliverable D15). What has emerged however is the conclusion that there is a lot offered in each of the three regions- these are very mature regions as far as providing for example business plan competitions but little to link opportunities further afield. Therefore it was decided that this BSKR activity should focus on establishing an event which could provide a forum for facilitating personal links between financiers and business angels on an inter-regional basis and support entrepreneurs in presenting ideas to more internationally orientated investors. The focus in line with the general interest of BSKR are entrepreneurial activity linked to university spin-outs. The Baltic Sea Venture Final initiative developed by the project combines the existing of the venture cup concept a business plan competition run to a set format and support by the Venture Cup organisation with the BSKR network. The event itself provides the opportunity to organize presentations of screened ideas to financiers from the partner regions. 3

20 D16: Baltic Sea Venture Final February 2006 BILAG THE VENTURE CUP CONCEPT Venture Cup is a business plan competition developed in United States of America where it has worked with great results for many years. The Venture Cup concept has spread to a number of other countries such as Australia, Germany, Norway, Denmark, Sweden and Finland the last 4 joined in a Venture Cup Nordic Network. In general participating teams must have at least one person related to a university or business school in the respective country (as a student at bachelor level, master level, PhD, MBA or as scientist or first-year graduate). The purpose of Venture Cup is to help participants to turn their research and business idea into a professional business plan with support from an extensive network of venture capital organizations, corporate managers, advisors, science parks and academics. The reason for the Venture Cup success in the Nordic Countries is that the concept has been a new and very helpful tool to help getting more knowledge from universities turned into business. Throughout the competition, all participants have access to frequent motivational events, educational seminars and workshops to gain insights into how to improve their business plan and to establish network with other entrepreneurs, advisors and venture capitalists. In short, the Venture Cup business plan competition is build upon the following elements: Apart from the educational aspect of the competition, Venture Cup also provides the participants with a network and a range of resources which they can make use of in order to write the best possible business plan. Interviews with teams that have participated in Venture Cup in Denmark during the last couple of years state that the main benefits from participating in Venture Cup have been: Input to and validation of business idea Input and feedback on business plan Coaching on the business side 4

21 D16: Baltic Sea Venture Final February 2006 BILAG 12 Interesting and fruitful network(s) Incentive to start the company Insightful advice on strategy, patents, marketing and operations Seal of quality (door opener) Access to upstart/seed capital Experience on how to make a venture presentation Public relations Annex 1 gives a short description of the competition phases. 5

22 D16: Baltic Sea Venture Final February 2006 BILAG 12 PART II BALTIC SEA VENTURE FINAL (BSVF) 2.1 PROCESS AND CONTENT OF BSVF Looking into the market of training material for entrepreneurs, the BSKR partners noted that there is an abundance of courses, programmes and web based guides etc, much of which is very good and a lot of it free to use. The most organized educational set-up with a large-scale participation proved to be the Venture Cup competition. On top of that the venture cup organisations in Sweden, Denmark and Finland cooperate in a Nordic network (Norway is also part of this) making it easy to establish good connections across Scandinavia. Rather than trying to develop educational programmes or a fully separate prize, the BSKR partners decided to team up with the venture cup organizations, the latter being able to provide organisational support and BSKR the regional contacts. The market for entrepreneur-venture capital meetings does not seem to be as saturated as the entrepreneur training market. However such meetings have a strong tendency to stay local, regional or national. Something else had to be developed if such an event were to attract entrepreneurs and venture capitalists on a cross regional basis. Again teaming up with the venture cup organizations would give us access to both the entrepreneurs and venture capitalist in Øresund and Helsinki all of them familiar with the venture cup concept and thus more prone to participate on an interregional basis. For Hamburg, where the venture Cup organisation does not operate, another regional business plan and entrepreneurship prize was used as the basis for selection (Innovationspreis). Using this as a basis the Baltic Sea Venture Final concept was developed within BSKR as pilot, for what it is hoped will become an annual event. The aim is that the best newly established companies from the regional venture cups, Innovationspreis and other similar Baltic Sea competitions should compete for the Baltic Sea Venture prize. For the pilot competition itself held 26 January 2006, a small number of pre-selected entrepreneurs were invited to give pitches in front of a jury. The participants were judged on a number of criteria (described in Annex 2) and small cash prizes were given to best 3 teams. After the competition itself, entrepreneurs, jury members, investors and BSKR team members had a round table discussion about how to improve access to early stage finance and the possible trans-regional synergies. Running this event made it possible for the project to create a meeting place where entrepreneurs and venture capitalist from the three partner regions could meet and exchange ideas. The programme and competition set-up is described in Annex 2. Annex 3 gives the press release published after the event. 2.2 RESULTS The event, despite being on a small scale, was seen as a success. The participating teams enjoyed the competition and chance to meet entrepreneurs and venture capitalists from other regions. The Baltic Sea Knowledge Region project received valuable feed back and gained insight into the needs and wishes of the entrepreneurs and venture capitalists. At the roundtable discussions people were divided into 5 groups and asked three questions. The questions and a short summary of the answers are listed below: 6

23 D16: Baltic Sea Venture Final February 2006 BILAG 12 Question 1 List 3 good ideas to improve access to early stage finance. Are there any international experiences that Helsinki, Hamburg and Øresund can use to improve access to early stage finance? Everybody agreed that more private investments were needed. It was emphasized that better access to business angels with relevant knowledge of the areas to be invested in and better access to the business angels networks were needed. Better access to corporate venture was also on the list. Setting up a European early stage fund would also be a much welcomed initiative. Personal tax incentives, proof of concept finance and better mentor connections were some of the international experiences that the groups would like to see implemented in their own countries. Finally hands on training in entrepeneurship and especially presentation techniques to improve selling capabilities towards investors were asked for. Question 2 Would better trans-regional linking between Helsinki, Hamburg and Øresund help improve access to early stage finance? If yes, what would the benefits be? Everybody agreed that better trans-regional linking between Helsinki, Hamburg and Øresund would help improve access to early stage finance. The benefits would be a bigger market, more venture capitalists to choose from and a larger pool of money. Investors would gain more international contacts and thereby widen their area of operation. One of the groups also came up with an idea to establish a Baltic Sea Internship Programme for entrepreneurs to help the entrepreneurs getting better insight to the Baltic Sea as a market place. Question 3 Baltic Sea Venture Final is a small scale pilot project to test whether a Baltic Sea Venture Cup initiative would be useful for newly established companies and investors to have as a Baltic platform for contacts and hopefully co-operation. Would such an initiative be of any use? The short answer to that question was yes. Investors, advisors and entrepreneurs all welcomed the initiative. Everybody agreed that a Baltic Sea Venture Final in a larger scale would be able to attract investors and entrepreneurs from all Baltic Sea regions. A future Baltic Sea Venture Final should have: Fairly high prize money. Perhaps in the area of Euro in total for a start. High level keynote speakers Arrangements where mentor contacts could be established, make it possible to connect with a mentor that will follow the company through. Low fees for start-ups Sufficiently large to attract high profile business people and investors 7

24 D16: Baltic Sea Venture Final February 2006 BILAG 12 PART III CONCLUSIONS AND RECOMMENDATIONS Venture Cup has proved its value not just as a business plan competition but also as a meeting place for entrepreneurs, advisors and investors. The venture cup organizations have a large network and are generally well liked by companies, investors, public authorities and universities. Turning research and ideas at the universities into business is a growing concern in the Baltic Sea Region or rather in entire Europe and most other places in the world. Initiatives like the venture cup competitions are appearing around the world. The set-up differs and most of them are not aimed at just the universities. Usually the participation in Venture Cup is 100% free due to the fact that the Venture Cup organizations are based on a non-profit initiative and sponsored/supported by universities, business schools, science parks, public authorities and companies. The competition set up is the same in all countries and so far seem to work well regardless national context. It is fairly simple and can easily be exported. For this reason we think that the venture cup concept could very well be implemented in more Baltic Sea regions than it is at present. For the time being few if any large Baltic Sea meeting places for entrepreneurs and investors exist. Such a meeting place could be beneficial to the knowledge based economic development in the Baltic Sea Region. Bringing the right people to such an event and securing a sufficient amount of participants needs proper planning, content, measurable results and solid finance. Venture Cup Denmark, Venture Cup Sweden South and the Baltic Sea Knowledge Region partners learned many interesting lessons from the Baltic Sea Venture Final and are encouraged by the event itself and especially by the participants to follow up on the event and develop the concept. We recommend that Efforts should be made to export the venture cup concept to all interested Baltic Sea Regions. A large scale Baltic Sea Venture Final should be held in The Baltic Sea Venture Final should build on the networks of the existing venture cups and other relevant networks. 8

25 D16: Baltic Sea Venture Final February 2006 BILAG 12 Annex 1 The description below is taken from the Danish Venture Cup organization. A number of details have been removed since the text below only aims at describing the concept briefly. For further information please look at: PHASE 1 - The Business Concept Each participating team submit a maximum of 5 pages. This plan must include a detailed description of the business idea, how to profit on the business idea (how to turn the idea or research into a profitable business concept), an initial market description, and a description of the competencies/profiles of the team members involved. Regional Prize Ceremonies are held in the start of December where the Venture Cup Jury will award the five best business ideas in the Danish regions with DKK 5,000 each. Moreover, all participating teams will receive useful feedback from the Jury members in order to adjust and be even more clear in the business concept. PHASE 2 - The Market Plan The second phase is the Market Plan phase. The teams must submit a maximum of 20 pages with an executive summary, a detailed description of the business idea, how to profit on the business idea (how to turn the idea or research into a profitable business concept), a complete market analysis and description of the market strategy, considerations on IPR (intellectual property rights) in terms of strategies to protect the product/brand, a description of the business system and business model, a description of the competencies/profiles of the team members involved, and a description of the managerial and organizational setup. The Jury will award the top 10 business ideas in all of Denmark with DKK 10,000 each. All teams that have submitted a Phase 2 plan, will have the opportunity to get a professional Coach assigned from Venture Cup to help them prepare the best possible Phase 3 plan. 9

26 D16: Baltic Sea Venture Final February 2006 BILAG 12 PHASE 3 - The Complete Business Plan In the third phase a complete business plan must be submitted. The business plan must max. contain 30 pages with all the elements from the submission in Phase 2 (now, just even more professional, clear and well-structured) plus a full-scale implementation plan, detailed description of the profitability assessment/financial analysis & budgets, and risk analysis. Venture Cup will host the final Prize Ceremony where the Venture Cup Jury will celebrate and award the three best business plans with DKK 200,000; DKK 100,000 and DKK 50,000 respectively. All participating teams in Phase 3 will at the Prize Ceremony receive detailed feedback from the Venture Cup Jury in order to improve the business plan. Criteria's for selecting the best business plan in Phase 3 are based on i.e. the professionalism and quality of the business plan (the analyses, descriptions and structure), the growth potential of the business concept, the realism of the business model and of financial analysis, the capability of the team members in terms of transforming the business plan into an ongoing business, and how well the team has performed in pitching/presenting their business plan. 10

27 D16: Baltic Sea Venture Final February 2006 BILAG 12 Annex 2 Baltic Sea Venture Final, January 26th 2006 Baltic Sea Venture Final is a competition for the most promising companies in the areas of Øresund, Hamburg and Helsinki. It is organised by Baltic Sea Knowledge Region and Venture Cup in Southern Sweden and Denmark. The event is divided into two parts. First, the participating companies are presenting in front of a Jury in a closed session. Second, presentations of Baltic Sea Knowledge Region and Early stage finance situation in Øresund, Helsinki and Hamburg will be given by interesting speakers followed by roundtable discussions. At the end prizes will be given out followed by a networking buffet. The programme is divided in two parts: one for you as participants and one for the public. The first part is where your company will have the chance to present in front of the Jury. Jury Presentations, The presentations will be held in the following order: Time Company Region Representative(s) keyxchange, Hamburg Markus Volkmer and Sebastian Wallner Being founded (no name yet), Hamburg Timo Kaminski CWP Coloured Wood Products Oy Helsinki, Jussi Helve and Päivi Tykkläinen Telespro Oy Helsinki, Ville Ruokonen and Heikki Hakkarainen QuickCool Øresund, Fredrik Lindblad imotions Øresund, Peter Hartzbech A computer and a projector will be avaible for PowerPoint presentations. Presentations will take place at: University of Copenhagen Njalsgade , building 24 (see enclosed map) Place of presentations: Room Place for preparation: Room Afternoon Programme, Welcome Chairman of Øresund Science Region, Göran Bexell Moderator, Peter Höjerback, CEO Øresund IT Academy Baltic Sea Knowledge Region Monica Schofield, Head EU Office Tutech Innovation Early stage finance in Øresund, Helsinki and Hamburg Øresund, Jørgen Thorball VP Business Development Novozymes Helsinki, Tatu Laurila Deputy Managing Director, Culminatum Ltd Oy Hamburg, Helmut Thamer - CEO Tutech Innovation Roundtable discussions Improving access to early stage finance 11

28 D16: Baltic Sea Venture Final February 2006 BILAG 12 Lessons to be learned Recommendations Presentation of roundtable findings and concluding remarks Prize ceremony and buffet The event will take place at: University of Copenhagen Njalsgade , building 23 and (see enclosed map) Place of presentations and roundtable: Auditorium Prize ceremony and buffet: The Mosaic Evaluation criteria On the 26th of January there will be a pitching session where each of the 6 teams will be given 15 minutes to present their business proposal to the jury. This meeting will be closed to the public. The jury will have the opportunity to ask the participants questions for 4 minutes. The jury will evaluate the teams on the following criteria: The business idea meets the customer demands why is your idea better than existing products/services in your market? The product/service and/or the business system is superior compared to other alternatives what makes your idea better than the existing alternatives? The customers are well segmented - Do you know which customers are likely to buy your product/service? The concept is profitable have you explained how you can make a profit from your idea? There is a significant growth potential is there an opportunity for profitable growth? In case of equal evaluation, the team with the highest focus on the Baltic Sea will be given preference. Prizes 1st place nd place rd place 500 Secrecy and obligation to remain silent Keeping business ideas secret is a requirement for a competition of this kind to be made possible. To that end, jury members and the project management team signs a declaration of secrecy and are obligated to remain silent. All routines regarding handling of the submissions are drawn up for the highest level of secrecy in accordance to models from other successfully run business plan competitions in Europe. Jury members The Jury will be formed by two well known investors or individuals from each region: Helsinki Tatu Laurila, Culminatum Ltd Oy Pia Ylhä, Helsinki Business and Science Park Ltd 12

29 D16: Baltic Sea Venture Final February 2006 BILAG 12 Øresund Lars Hagdahl, Capman Jørgen Thorball, Novozymes Hamburg Dr. Helmut Thamer, CEO of Tutech Innovation and Hamburg Innovation Oliver von Sperber Partner CatCap Gmbh 13

30 D16: Baltic Sea Venture Final February 2006 BILAG 12 Annex 3 Press release on the Baltic Sea Venture Final Copenhagen 26 January QuickCool a newly established medical technology company located in the technology park of Lund University, Ideon, was awarded the first Baltic Sea Knowledge Region prize for research based entrepreneurship at an informal ceremony held at University of Copenhagen 26 January. QuickCool has been recently established to develop products for rapid, safe, user-friendly, and selective cooling of the brain based on a unique technique which induces selective hypothermia by using the innate anatomical heat exchange system of the brain. Six companies, two from each of the regions Helsinki, Øresund and Hamburg were invited to Copenhagen to give presentations to a distinguished jury of individuals involved in assisting technology based companies access early stage finance from the three regions. The jury concisted of Dr. Helmut Thamer, CEO of TuTech Innovation, Oliver von Sperber from CatCap GmbH, Tatu Laurila, Culminatum Ltd Oy, Pia Ylhä, Helsinki Business and Science Park Ltd, Lars Hagdahl, Capman and Jørgen Thorball, Novozymes. The event was jointly run by the Baltic Sea Knowledge Region project and by Venture Cup Denmark and Venture Cup Sweden South as a pilot to test the interest in establishing a forum for entrepreneurs in the early stages of setting up knowledge-based businesses from the whole of the Baltic Sea region to meet with a wide range of investors. After presenting their business plans to the jury, the entrepreneurs, jury members and members of the Baltic Sea Knowledge Region project participated in a workshop moderated by Peter Höjerback CEO of Øresund IT Academy to discuss ways to improve trans-national support measures for accessing early stage finance. This was an opportunity for the entrepreneurs and those engaged in supporting them to compare the situation in the three regions and to exchange experiences. The longer term vision is to promote the Baltic Sea region as an internationally recognised region for knowledge-based companies a bit like Silicon Valley only bigger! All participants agreed that a Baltic Sea regional prize would provide a very good means to improve trans-regional networking and provide a valuable forum for companies to get better known outside their immediate regions. The pre-selection of participants means that although investors and entrepreneurs possibly have to travel further, the quality is assured making the extra cost in time and travel worth it. Oliver von Sperber a Partner of CatCap commented I have attended many business plan presentations at a regional level in Germany, but the standard of presentation here was much higher. The fact that the contestants had to present in English also demonstrated their ability to address international customers, which is essential for rapid business growth. This says something about the value of having a greater critical mass to choose from. I am convinced investors would support such an action and that it could quickly become an important window for the best knowledge based companies to attract capital from a much broader base. Heiki Hakkarainen of Telespro Oy, Finland, a start-up using expertise from medical emergency to develop different types of rescue covers pointed out that the fact that contacts had been established outside the home country strongly influenced the decision of investors to back the company, These opportunities are so important. Heiki Hakkarainen added that of the 18 months it took him to start the company, 8 months had been devoted solely to getting financial backing time which he would rather have spent developing customer relations and products. 14

31 D16: Baltic Sea Venture Final February 2006 BILAG 12 Exchange of this kind of experience is important between entrepreneurs too. Everyone stressed the importance of training. Baltic Sea KR is a project funded by the European Commission s pilot action Regions of Knowledge which was initiated by the European Parliament. The project partners represent the regions of Helsinki, Øresund and Hamburg which are regarded as some of Europe s best regions for innovation based economic development. Since 1 January 2004 the partners Culminatum Ltd, Øresund University and Hamburg Innovation have been looking at means to integrate aspects of the technology transfer activities in the three regions. Studies have been conducted to compare the technology transfer infra-structure and access to early stage finance in the three regions. The establishment of a prize for knowledge based entrepreneurship is a practical support measure which the project is seeking to establish as an annual event. Monica Schofield, Head of the EU Office at TuTech Innovation and the coordinator of the Baltic Sea Knowledge Region project comments Baltic Sea KR involves people in the frontline of helping regional development through the exploitation of research results, so it was important for us aside from the learning aspects of the project for our own benefit to find something straightforward and practical which we could establish to support entrepreneurs from research backgrounds. This event was a pilot, but the response was so positive that we will now work with the Venture Cup organisation to establish this on a large scale as an annual event. Baltic Sea KR comes to an end in March 2006 when it will report its findings to the European Commission and regional stakeholders. Many challenges have been identified, but the collaboration has been extremely beneficial in establishing a strong network which can form the basis for future activities to make this one of the most dynamic knowledge-based economy regions in Europe. 15

32 bilag Øresund Iværksætter Akademi Bakgrund till projektet Vid den sk Sorökonferensen i februari 2004 Tillväxt Öresund, som anordnades av de danska och svenska regeringarna och där ett stort antal företrädare för regionens näringsliv och universitet deltog, framfördes ett antal förslag med syfte att stimulera tillväxten i Öresundsregionen. Ett av de tyngsta förslagen gällde ökade satsningar på entreprenörskap vid universiteten i regionen. Fyra myndigheter, svenska utrikesdepartementet/näringsdepartementet, Region Skåne, danska Ökonomi- og Erhvervsministeriet och Hovedstadens Udviklingssråd (HUR), har tillsammans följt upp på dessa förslag. Ett av de projekt man behandlat är då en entreprenörsakademi (ÖEA), vars huvudsyfte är att öka fokus på entreprenörsutbildningar och att initiera och koordinera utbildningar inom Öresundsuniversitetets medlemsuniversitet. Projektet överlämnades till Öresundsuniversitetet, som vidareutvecklat projektet. Status De fyra myndigheterna och ÖU enades i september 2005 om principerna och strukturen för entreprenörsakademin. Detta stadfästes i ett letter of intent. Sedan oktober 2005 har entreprenörsakademistrukturen utvecklats, ett avtal med IDEA har skrivits på och förhandlingar om finansieringen förts. En av ÖU tillsatt styrgrupp har mötts tre gånger. Ledamöter i styrgruppen är Eva Engquist, Malmö Högskola Hans Landström, Lunds universitet Niels Grolin, DTU Jens Aaris Thisted, Copenhagen Business School Anne Marie Levy, Dorte Fredskilde Braad, Københavns Universitet Gudmundur Kristjansson, Region Skåne Thomas Wohlert, HUR Kristian Johnsen, HUR Elisabeth Månsson, SSÖ Troels Bendtsen, SSØ Stefan Madsen, referent Bengt Streijffert, ÖU, formand Christian Vintergård, CBS, projektledare Arne Jacobsebs Alle A BOX 117 N Bjarke L. Frandsen, Chefkonsulent 2300 København S SE LUND E [email protected] T F F M W W

33 Fortsatt process En kartläggning av alla utbildningar/kurser med anknytning till entreprenörskap inom ÖU är snart klar. Finansieringsfrågorna beräknas vara helt lösta positivt i maj. Entreprenörsakademin avses kunna starta sin verksamhet hösten Den formella styrelsen utses under sommaren när de finansiella förutsättningarna är helt klara. Styrgruppen får ansvaret för entreprenörsakademin tills styrelsen tillsatts. Chef för entreprenörsakademin utses av styrelsen. Öresund Entreprenörsakademi - struktur Nedanstående struktur har arbetats fram av initiativtagarna och ÖU. Den har sedan förbättrats och behandlats i styrgruppen och presenterats översiktligt i rektorsutskott och rektorskonferensen i november Den är nu underlaget för de eknomiska besluten Øresund Entrepreneurship Academy bygger på følgende forudsætninger: Et projekt under Øresundsuniversitetet bygget på dansk-svensk samarbejde, velforankret i de respektive miljøer. Akademiet skal medvirke til en praktisk funderet iværksætter dimension til så mange uddannelser indenfor Øresundsuniversitetet som muligt. Et initiativ der støttes af Akademiet skal være praktisk indrettet således at det opererer i nært samarbejde med virksomheder, innovationsmiljøer og forskerparker. Et velfungerende samarbejde skal opbygges mellem Akademiet og International Danish Entrepreneurship Academy (IDEA), samt andre iværksætterakademier eller organisationer. Vision og målsætning for Øresund Entrepreneurship Academy Øresundsregionen rummer et stort potentiale. Der er studerende og forskere i regionen fordelt på 14 højere læreanstalter. Dette skal ses i forhold til et samlet befolkningstal på ca. 3.6 mil. De mange studerende og forskere er med til at sikre at der kontinuerligt bliver genereret ny viden, og at der er den nødvendige arbejdskraft til rådighed. Der er allerede et stærkt videnserhverv med international konkurrencekraft. Hertil kommer, at Øresundsregionen udmærker sig ved at have et fælles kulturelt udgangspunkt og en erhvervsstruktur, som på en række punkter er sammenlignelig, eksempelvis ved mange virksomheder inden for IKT og medico/sundhedsområdet. Øresundsregionen træder allerede nu frem som en dynamiske region i Europa, dette ses bl.a. omkring indsatsen indenfor innovation og entrepreneurship. Når det i så høj grad har været muligt at skabe en distinkt regionsprofil indenfor de hurtig voksende, vidensintensive industrier skyldes det ikke mindst, at regionens arbejdsstyrke er karakteriseret ved et højt uddannelsesniveau, med 27% af befolkningen i regionen med en højere uddannelse. Hele Øresundsregionen kan bryste sig af en 1,8 millioner stor

34 arbejdsstyrke. Dertil kommer, at oplandet aktivt deltager ved at sende arbejdstagere til området, og ikke mindre end pendler hverdag fra Danmark og Sverige ind i, alene, København 1. Ydermere er rammebetingelserne for opstart af nye virksomheder gunstige i både Danmark og Sverige. Det er dog Øresund Entrepreneurship Academy s grundholdning, at potentialet ikke realiserer sig selv, men at en målrettet indstats er nødvendig, hvorfor Øresund Entrepreneurship Academy. Allerede i dag tilbyder en stor del af universiteterne og de højere læreranstalter i Øresundsregionen kurser og fag inden for iværksætteri. Der er dog stor variation i indsats og udbud mellem de forskellige institutioner. En koordineringsindsats af regionens nuværende tilbud, vil derfor være til gavn for både uddannelsesinstitutioner, såvel som studerende, hvorved man kan skabe et stærkere samarbejde, også omkring udvikling af nye kurser/uddannelser. Sådan skal Øresund Entreprenuership Academy søge at forene de stærke kompetencer og erfaringer med iværksætterundervisning, som regionens højere uddannelsesinstitutioner repræsenterer. Målet er, at skabe et akademi, som er solidt funderet i Øresundsregionen, der med udgangspunkt i de eksisterende uddannelsesinstitutioner formår at udvikle og udbyde nye iværksætteruddannelser i et tæt samspil med det regionale erhvervsliv. Det er samtidig ønsket, at Øresund Entrepreneurship Academy søger at skabe samarbejde og hente international inspiration uden for Øresundsregionen. Målet er: at etablere et internationalt anerkendt akademi for iværksætteri, som forener de transnationale kræfter og skaber et stærkt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne i Øresundsregionen om at udbyde konkurrencedygtige uddannelser i iværksætteri. at Akademiet bidrager til værdiskabelsen i regionen ved at øge antallet af studerende, som starter egen virksomhed og skaber innovation i etablerede, og giver dem de bedste mulige kompetencer til at drive en succesrig viden intensiv forretning med afsæt i Øresundsregionen. att akademin på ett konstruktivt sätt ingår i de innovationsmiljöer som byggts upp på bå da sidor av Öresund, varvid mervärde skapas för alla parter. Det betyder konkret følgende målsætninger: Infrastruktur Der skal opbygges givtige rammebetingelser og infrastruktur for arbejdet med Øresund Entrepreneurship Academy. Det indebærer opbygning af procedure og arbejdsgange der gør 1 HUR Statistical Yearbook for the Copenhagen Region 2004 og Copenhagen Capacity, Fact Sheet Labour Relations. Arne Jacobsebs Alle A BOX 117 N Bjarke L. Frandsen, Chefkonsulent 2300 København S SE LUND E [email protected] T F F M W W

35 arbejdet effektiv og gennemskueligt. Der skal også opbygges sekretariat i begge lande under Øresundsuniversitetet. Uddannelse udvikling og udbud At Øresund Entrepreneurship Academy samler universiteterne i Øresundsregionen om at udvikle og udbyde relevante og konkurrencedygtige fag og kurser i iværksætteri og innovation med afsæt i Øresundsregionens erhvervsstruktur. Derudover er det en målsætning at kortlægge og dække eventuelle huller i uddannelsesudbudet. Partnerne bag Øresund Entrepreneurship Academy lægger endvidere vægt på, at aktiviteterne har fokus på det praksisnære og tager afsæt i de særlige styrkepositioner, som findes i Øresundsregionen. Det kan fx. være gennem inddragelse af erfarne iværksættere, erhvervsfolk mv., som undervisere i fag baseret på projekter/erfaringer fra erhvervslivet. Networking og internationalt blik At Iværksætterakademiet hjælper de studerende på vej til at starte egen virksomhed i Øresundsregionen med rådgivning, vejledning etc. via et stærkt netværkssamarbejde til erhvervscentre, forskerparker mv. At Iværksætterakademiet opbygger et netværk i erhvervslivet og iværksættermiljøet med henblik på at kompetencer herfra kan indgå aktivt i uddannelsesforløb, eksempelvis som undervisere eller sparringspartnere. Der skal således også etableres et advisory board, samt en alumni forening. Netværksindsatsen skal også fokuseres internationalt således at erfaringer fra udlandet kan hjælpe til at tilbyde den nyeste undervisning, både på forskersiden og pædagogisk. Det er også et mål at Iværksætterakademiet indgår forpligtigende samarbejde med førende internationale vidensinstitutioner. Samarbete med andra organisationer i Öresunds innovationslandskap Iværksætterakademiet är en del av innovationsmiljöerna i Öresundsregionen och skall samarbeta med Innovationsbron, forskarparker, tech transfer- och näringslivskontor. Detta samarbete skall gynna samtliga parter och medföra ett mervärde för alla. Samtidigt skall olika synergieffekter kunna uppstå. Akademin fyller härigenom en befintlig lucka i systemet. Markedsføring og promovering At Iværksætterakademiet synliggør og markedsfører mulighederne for uddannelse i iværksætteri, således at indenlandske og udenlandske studerende vælger Øresundsregionen som udgangspunkt for iværksætteri. Derudover til stadighed søger at øge det offentlige og politiske fokus på iværksætteri og innovation som grundlag for vækst i samfundet. Inspiration til, og nursing af, iværksætteri BILAG 12 At Iværksætterakademiet bidrager til, at flere studerende i Øresundsregionen vælger at starte egen virksomhed inden for en kortere årrække efter endt uddannelse. At Iværksætterakademiet medvirker til at øge overlevelsesraten hos iværksætterne i Øresundsregionen ved at skabe vidensgrundlag for vækstforløb, som fører frem til, at der skabes overskud og arbejdspladser. At Iværksætterakademiet hjælper etablerede virksomheder med at se potentialet i innovationsprojekter. Det er et fokus for Iværksætterakademiet at opbygge gode eksempler og rollemodeller for iværksætteri specifikt og generelt. Endelig er det et ønske, at Øresund Entrepreneurship Academy indgår i tæt samarbejde med regionale udbydere af rådgivning til iværksætter, fx innovationsmiljøer, forskerparker, erhvervsservicecentre etc.

36 for at sikre, at studerende med mod på at starte egen virksomhed får den bedst mulige vejledning. Fortsatt verksamhet Akademin har initialt startpengar för de första åren. En viktig uppgift blir att arbeta för en permanent finansieringsbas. Det kan ske bl a genom betalningskurser, medlemsskap, sponsring och försäljning av utbildning. Organisation ÖEA är en gemensam dansk-svensk institution inom Öresundsuniversitetet, vars ledning och administration har det övergripande ansvaret. For at sikre en professionel ledelse bygges op omkring en bestyrelse, en daglig ledelse og et advisory board. Bestyrelse Bestyrelsens funktion bliver at sikre en professionel ledelse, med en god forståelse for både undervisning og erhverv på nationalt såvel som internationalt niveau. Daglig ledelse Ett sekretariat omfattande två à tre heltidsanställda hanterar den dagliga verksamheten inom ramen för ÖU. S sekretariat. Därigenom minimeras administrationen. Advisory Board Selvstændigt etableres der også et advisory board, der skal skabe udviklingsmæssig dynamik og kvalitet, og vil få karakter af en evaluerende enhed både i forhold til undervisning, undervisningsplaner, bidrag til uddannelse og netværk, vejledere, mentorer og øvrige støtter. Det skal bestå af internationale topnavne indenfor forskning, undervisning og erhverv. Finansieringsplan Flera olika finansieringskällor kommer att utnyttjas för ÖEA. Bidrag från myndigheter resp verksamhetsgrundade intäkter och andra typer av bidrag kommer i olika takt. Under de första åren överväger de offentliga bidragen startpengar därefter kommer successivt andra källor att överväga. Myndigheter fattar ekonomiska beslut enligt olika processer och med varierande tidshorisonter. Då ÖEA är ett gemensamt danskt-svenskt projekt, förutsättes också offentlig finansiering från både danska och svenska källor. Detta gör finansieringen komplicerad. Finansieringen delas därför upp i tre faser, där de två första faserna domineras av danska och svenska myndighetsbidrag. Mellan fas 1 och 2 kommer en evaluering.under fas 3 då ÖEA är fullt uppbyggt finansieras ÖEA huvudsakligen genom verksamhetsgrundade Arne Jacobsebs Alle A BOX 117 N Bjarke L. Frandsen, Chefkonsulent 2300 København S SE LUND E [email protected] T F F M W W

37 intäkter och andra intäkter. En hållbar och långsiktig finansieringsplan skall därför göras upp under de första åren. Då vissa finansiärer enbart kan binda sig för kort tid framåt, varefter nya beslut måste fattas, skapas en kontrollstation under fas 1, där status tas på verksamheten och på möjligheterna för fortsatta gemensamma dansk-svenska ekonomiska insatser. Tyngdpunktsförskjutningar i balansen mellan dansk-svensk och statlig regional finansiering kan ske mellan de två faserna. Finansieringsplanen för fas 1 och fas 2 förutsätter finansiering från följande parter (förutom intern finansiering) Erhvervs- og Byggestyrelsen Svenska statliga myndigheter (motsvarande) HUR och Region Skåne Huvuddelen av pengarna delas ut till medlemsuniversiteten. BILAG 12

38 bilag Det fremtidige Øresund Summer University Indhold: 1. Indledning 2. Sammenfattende forslag 3. Historisk rids: ØSU Uddannelse på det internationale marked 5. Formål og merværdi ved ØSU 6. Forslag til det fremtidige ØSU 7. Finansiering og organisering 1. INDLEDNING Øresund Summer University (ØSU) udbydes ifølge den nuværende ordning og finansiering for sidste gang i sommeren På det tidspunkt har det eksisteret i 6 år. Rammerne for ØSU s virke er nu ændrede, idet den eksterne finansiering er ophørt, og studiefinansieringen til studerende fra lande uden for EU/EØS-samarbejdet ændres i både Danmark og Sverige. Desuden medfører den internationale udvikling bl.a., at uddannelse i stigende grad anskues som et produkt på det globale marked. ØU s handlingsplaner for de kommende fem år omfatter som en af sine prioriteringer at videreføre et sommeruniversitet. På denne baggrund har man nedsat en task force, som har fået til opgave at fremlægge et forslag til en ny form for sommeruniversitetet, som kan gælde fra og med Task forcen har mødtes tre gange i foråret og har bestået af følgende medlemmer: John E. Andersen, kontorchef, Det internationale Kontor, KU Robin Jensen, sekretariatschef, Det internationale Kontor, CBS Morten Lund, konsulent, Afdeling for Forskning og Innovation, DTU Knut Bergknut, chef, Internationella sekretariat, MaH Kjell Nilsson, universitetslektor, Sociologiska Institutionen, LU Ann Mirjam Fugl-Meyer, SSØ, studenterrepræsentant (DTU) Cecilia Gyllenkrok, direktør, Øresund Network Petter Møller, direktør, Öresundskomiteen Bengt Streijffert, sekretariatschef, ØU, udvalgsformand Maria Novrup, projektleder, ØU, udvalgssekretær Arne Jacobsebs Alle A BOX 117 N Bjarke L. Frandsen, Chefkonsulent 2300 København S SE LUND E [email protected] T F F M W W

39 2. SAMMENFATTENDE FORSLAG ØSU task force har formuleret to forskellige forslag til udformningen af det fremtidige sommeruniversitet. Forslag 1 er arbejdsgruppens anbefalede model. Forslaget indebærer, at flere individuelle sommeruniversiteter samles i fællesskab med Øresundsunikke kurser inden for samme regionale ramme. Dette koncept eksisterer ikke andre steder i Europa. Task forcen anbefaler sammenfatningsvis følgende indsatser: ØSU fortsætter efter ØU s handlingsplan, dvs. frem til og med 2010, som en af de bærende strukturer for ØU og studentersamarbejdet over Øresund. ØSU s europaunikke koncept bør være et vigtigt element i regionens markedsføring af Øresund som en af de ledende kundskabs- og universitetsregioner i Europa. ØSU task force foreslår at videreføre ØSU med følgende indhold: ØSU udbyder et antal såkaldte Øresund core courses, som udgør det fælles og samlende element i ØSU. Disse kurser bør have tilknytning til regionens kultur og samfundsliv og/eller være forankrede i et eller flere af de regionale styrkeområder. De kan udbydes af flere universiteter i forening eller af et enkelt universitet. Det foreslås at lade ØU s Studentbrokomite være ansvarlig for koordineringen af udbuddet. Kursusudbuddet finansieres decentralt efter forskellige modeller, mens ØU sekretariatet yder bistand til planlægning og gennemførsel af kurserne og de praktiske aspekter forbundet hermed. ØSU omfatter endvidere medlemsuniversiteternes egne kurser, dvs. de kurser, som medlemsuniversiteterne udbyder i sommerperioden, og som de ønsker medtaget under paraplyen. ØSU fungerer som en markedsføringsplatform. Et antal markedsføringsstrategier skal fremme det totale udbud af kurser og uddannelser på universitetsniveau i regionen uafhængigt af ophavsinstitution. Disse strategier skal ses som et supplement til og en forstærkning af universiteternes egen markedsføring. Sommeruniversitetets nuværende webportal fungerer som en fælles indgang til information om alle regionens kurser og studenteraktiviteter om sommeren. I samarbejde med lokale og regionale myndigheder og markedsføringsorganisationer udvikles endvidere regionens attraktivitet over for (sommer)studerende gennem diverse tiltag og aktiviteter. Dette udviklingsarbejde pågår allerede. Som led i denne indsats arbejdes der bl.a. for at organisere et antal tværgående faglige og sociale aktiviteter i sommerperioden, som kan medvirke til at profilere regionen. Når ØU s rektorforsamling har taget en beslutning vedr. ØSU s videreførsel, foreslås det, at nærværende task force arbejder videre med at fastlægge de nærmere detaljer ved sommeruniversitetets fremtidige form frem til sommeren Herefter videregives arbejdsgruppens arbejde til Studentbrokomiteen, som herefter er ansvarlige for den videre planlægning.

40 3. HISTORISK RIDS: ØSU ØSU fandt sted første gang i 2001 med følgende mål: At skabe meritgivende kurser på overbygningsniveau (MA-level) inden for ØU s kompetenceområder i platformene for at tiltrække dygtige studerende samt at sætte fokus på kompetencerne i regionen. ØSU 2001 og 2002: fælleskurser i både DK og SE. 200 studerende pr. år. Fælles introduktionsprogram, fælles åbnings- og afslutningsceremoni. Fælles socialt program. Sponsoreret af den svenske og danske regering: ca. 5 mio SEK pr år. ØSU : I 2003 begyndte man ud over fælleskurserne at medtage medlemsuniversitetskurser (dvs. kurser, som de enkelte medlemsuniversiteter arrangerer alene), i markedsføringen. 5-9 fælleskurser fordelt på 5-7 universiteter; medlemsuniversitetskurser fordelt på 6-8 universiteter. DK og SE tildelte i alt 3 mio. SEK til afvikling af ØSU (bevillingen er blevet strakt til og med 2006). Fra 2003: Ingen fælles start- og sluttidspunkter. Stadig fælles socialt program for fælleskurserne. Medlemsuniversiteternes deltagelse i ØSU De sidste fire år har 11 af de 14 medlemsuniversiteter deltaget i sommeruniversitetet. 4. UDDANNELSE PÅ DET INTERNATIONALE MARKED Uddannelse - ikke mindst på universitetsniveau - bliver mere og mere international. Samtidig indføres nye finansieringsformer for uddannelser. Uddannelse bliver et produkt. Universiteter, selskaber ejet af universiteterne og private organisationer udbyder kurser og fulde uddannelser mod betaling. Denne tendens øges overalt med stor hast, og også i Øresundsregionen findes der mange aktører på området. Nye distributionsformer ændrer også studiemønstrene, og det gælder ikke mindst netbaseret uddannelse. Der findes en række udbud inden for dette i regionen, og de er også attraktive for internationale studerende. Arne Jacobsebs Alle A BOX 117 N Bjarke L. Frandsen, Chefkonsulent 2300 København S SE LUND E [email protected] T F F M W W

41 Sommerkurser Der er også en voksende efterspørgsel efter sommerkurser på både regionalt og internationalt niveau, og der findes allerede et bredt udvalg af sommeraktiviteter i regionen eksempler er DJØF s sommerskole, CBS sommerskole, KU s sommerskole med intensive kurser i dansk sprog, LU Education AB s sommerkurser og LU s udbud af kurser i dansk. 5. FORMÅL OG MERVÆRDI VED ØSU 5.1 Behovet for et harmoniseret budskab om regionen En fælles markedsføring af regionen som en attraktiv destination for sommerstudier kan styrke alle medlemsuniversiteternes tiltag på området. I en stadigt voksende global konkurrence står Øresundsregionen frem med et unikt tilbud: et sommeruniversitet i to lande og med et stort antal deltagende universiteter. ØU ser universiteterne som partnere i den regionale markedsføring, og her er sommerkurser oplagt til at danne udgangspunkt for et samarbejde, som på længere sigt kan føre til videre fælles tiltag. Øresundsregionens markedsføringsorganisationer ser nu også vigtigheden af at markedsføre regionen som en attraktiv uddannelsesregion; ikke mindst om sommeren. ØU er det naturlige samlingspunkt for denne fælles indsats. Fælles bestræbelser hindrer ikke en intern konkurrence. Det er en almindelig situation, at der både er en egen og en fælles profil de to varemærker støtter hinanden. Tværtimod er der meget at vinde ved at fremstå samlet og med et harmoniseret budskab. Konkurrencen mellem regioner, universiteter og andre private organisationer øges i takt med at uddannelse opfattes som et produkt på et globalt marked. En fælles markedsføringsplatform øger konkurrencekraften hos de enkelte aktører og er en etableret metode i al fælles markedsføring. ØSU s formål er at styrke medlemsuniversiteternes konkurrencekraft udadtil, samtidig med at det er konkurrenceneutralt indadtil. Øresundsregionen som helhed bør fremstå som et tiltrækkende valg, som tilbyder: En række universiteter af høj kvalitet, som tilsammen tilbyder et bredt og varieret udbud af sommerkurser En internationalt orienteret region En internationalt ledende science region Fritidstilbud inden for kultur- og naturoplevelser Den skandinaviske livsstil og det skandinaviske velfærdssamfund 5.2. Fordele for ØU ved et fælles sommeruniversitet for Øresundsregionen: ØSU udgør et konkret, håndgribeligt og synligt eksempel på ØU s uddannelsessamarbejde. ØSU samler medlemsuniversiteterne via kursusudbuddet hvilket medfører, at kontakter og samarbejder over Øresund og mellem universiteterne vokser. ØSU tiltrækker udenlandske studerende og skaber et internationalt studiemiljø i regionen om sommeren og dette støtter igen den generelle rekruttering af studerende til regionen.

42 Den fælles paraply skaber opmærksomhed om det samlede udbud af sommerkurser og giver alle involverede parter ekstra eksponering ØSU profilerer regionen og medlemsuniversiteterne eksternt, og gennem årene er slagkraften udadtil vokset. ØSU medvirker til at udvikle kursustilbud med et regionalt perspektiv (fx byudvikling, migrationsstudier, kultur og sprog mv.) Yderligere fordele for ØU s medlemsuniversiteter gennem ØSU: ØSU støtter og faciliterer de sommeraktiviteter, som foregår på de enkelte medlemsuniversiteter. ØSU ansporer nye tiltag; gerne i samarbejde mellem medlemsuniversiteterne. ØSU hjælper medlemsuniversiteterne til at profilere regionen som en stærk studieog forskningsregion også om sommeren. En markant stærkere eksponering regionalt såvel som internationalt. Internationale studieaktiviteter om sommeren kan desuden have mange sidegevinster for medlemsuniversiteterne: - Der er et stigende pres fra politisk side om at udvikle en studieintensiv kultur, hvor de studerende får øgede muligheder for at færdiggøre deres studier på kortest mulig tid. Sommerkurser støtter denne udvikling. - Hver ekstra studerende som tiltrækkes til kurser og aflægger eksamen, genererer ekstra studiepenge (STÅ/HÅS) til institutionen (der er dog være undtagelser til dette på de svenske medlemsuniversiteter). - Sommerkurser er en oplagt mulighed for at inddrage og udnytte de gæsteforskere, som er tilknyttet medlemsuniversiteterne. - Indkvartering af internationale studerende i sommerperioden giver en optimal udnyttelse af universiteternes studenterboliger, som ellers risikerer at stå tomme i sommerperioden. - Sommerkurser bidrager til at skabe internationalisation at home i sommerperioden: Tilstedeværelsen af internationale studerende giver hjemlige studerende en international oplevelse og en øget kulturforståelse og den store gruppe af regionale studerende, som aldrig tager på et udvekslingsophold, oplever alligevel en international eksponering under deres studietid ØSU s traditionelle målgruppe: Regionale og internationale studerende, som kan indhente manglende studiepoint/ects-credits om sommeren. Regionale og internationale studerende, som gerne vil sprede studieaktiviteten og studiepresset mere ud over året og/eller ønsker muligheden for at fordybe sig i afgrænsede studieemner uden for den travle terminstid. Studerende, som ser sommerkurser som en praktisk og meningsfuld ramme om en god sommeroplevelse en mulighed for at møde andre unge med lignende interesser. Arne Jacobsebs Alle A BOX 117 N Bjarke L. Frandsen, Chefkonsulent 2300 København S SE LUND E [email protected] T F F M W W

43 Internationale studerende, som af praktiske eller personlige årsager ikke er tilbøjelige til at tage på studieophold i hele semestre ad gangen, men som gerne vil rejse ud og studere i kortere perioder ad gangen hertil passer sommerkurser glimrende. Regionale studerende, som gerne vil have en international oplevelse uden at skulle rejse ud Potentielle nye målgrupper: BILAG 12 Alle, som har et ønske om at efter- og videreuddanne sig inden for sit fagområde eller et relateret felt. Alle, som har lyst til at få en meningsfuld og lærerig sommerferie ved at rejse ud og studere om sommeren. Regionale ikke-studerende, som ønsker at opleve et nyt miljø ved at studere på den anden side af Øresund eller ved en for dem ukendt uddannelsesinstitution. 6. FORSLAG TIL DET FREMTIDIGE ØSU Arbejdsgruppen har et hovedforslag (Forslag 1) og et mindre ambitiøst forslag (Forslag 2): Forslag 1: ØSU omfatter både de særlige Øresund core courses og medlemsuniversiteternes egne kurser Forslag 2: ØSU som markedsføringsplatform alene for medlemsuniversiteternes særlige sommerkurser Forslag 1: ØSU omfatter både de særlige Øresund core courses og medlemsuniversiteternes egne kurser ØSU fungerer som en markedsføringsplatform for alle medlemsuniversiteternes sommerkurser, samt koordinerer planlægningen og gennemførslen af de særlige Øresund core courses. Øresund core courses: Øresund core courses skal udgøre det fælles og samlende element i ØSU. De bør opfylde følgende kriterier: Have tilknytning til regionens kultur og samfundsliv og/eller være forankrede i et eller flere af de regionale styrkeområder. De skal have både dansk og svensk indhold. De skal helst være forankrede ved mindst to universiteter, men kan til gengæld godt have deres administrative basis ved bare et universitet. Kurserne må meget gerne være stabile fra år til år. De skal så vidt muligt styres af efterspørgslen. De bør komplementere medlemsuniversiteternes egne kurser. Der findes flere forskellige afprøvede modeller for at organisere dette samarbejde administrativt set. Det gælder også finansieringen over Sundet.

44 Mulige emner for Øresund core courses: Menneskerettigheder/folkedrabsstudier Indvandring og migrationsstudier Urbanitet, regionalitet og byplanlægning Public Health Europastudier Øresund Science Regions platforme (Biotech, Food, Environment, IT, Design, Nano-tech, Logistics) Entrepreneurship/Iværksætteri/Innovation Creative Studies/Film Kommunikation Scandinavian Management Style. Den nordiske model Religion i det offentlige rum ØSU sekretariatets funktion: Deltage i planlægningen og eksponeringen af udbuddet af alle sommeraktiviteter, som finder sted i Øresundsregionen om sommeren; både de særlige Øresund core courses og medlemsuniversiteternes egne kurser. Arbejdsopgaverne omfatter: Indsamling og koordinering af information om alle medlemsuniversiteternes sommeraktiviteter. Assistance med at planlægge og gennemføre Øresund core courses. Fremstilling af trykt informationsmateriale (brochure, plakat, flyer). Opdatering og vedligeholdelse af webportalen. Markedsføring af sommeruniversitetet. Besvarelse af diverse henvendelser fra (potentielle) ansøgere. Evt. assistance mht. optagelsesprocedure, visumansøgning, mv. Evt. assistance med at skaffe bolig til internationale studerende. Planlægning og gennemførelse af et antal faglige og sociale aktiviteter i sommerperioden. Indsatserne og arbejdsbyrden kan være forskellig fra kursus til kursus og institution til institution. Forslag 2: ØSU som markedsføringsplatform for medlemsuniversiteternes særlige sommerkurser ØSU omfatter kun medlemsuniversiteternes egne kurser og fungerar som en markedsføringsplatform for alle medlemsuniversiteternes sommerkurser. Det vil fungere Arne Jacobsebs Alle A BOX 117 N Bjarke L. Frandsen, Chefkonsulent 2300 København S SE LUND E [email protected] T F F M W W

45 stort set på samme måde som markedsføringen af de enkelte medlemsuniversitetskurser i dag. Den store forskel mellem forslag 1 og forslag 2 er således Øresund core courses. ØSU sekretariatets funktion: BILAG 12 Indsamle og koordinere information om alle medlemsuniversiteternes sommeraktiviteter. Markedsføring af de 90+ sommerkurser, som udbydes på medlems-universiteterne via hjemmeside samt evt. trykt informationsmateriale. Fremstilling af trykt informationsmateriale (brochure, plakat, flyer). Opdatering og vedligeholdelse af webportalen. Evt. planlægning og gennemførelse af et antal faglige og sociale aktiviteter i sommerperioden. 7. FINANSIERING OG ORGANISERING Medlemsuniversiteternes egne kurser: Kursusudbuddet besluttes og finansieres fortsat af medlemsuniversiteterne selv, og varighed, form, pointsætning mm. fastsættes af udbyderen. Øresund core courses: Kursusudbuddet kan finansieres på flere måder. Hovedprincippet er, at universiteternes normale finansieringsmetoder anvendes (fx STÅ/HÅS samt deltagerbetaling fra non-eu studerende i DK), men ØU sekretariatet vil arbejde for at skaffe eksterne finansieringsmidler til kurserne. Kurser kan endvidere udbydes som betalingsuddannelse. Dette besluttes i hvert enkelt tilfælde. Hvert kursus har et universitet, som er hovedansvarlig, herunder har ansvaret for finansieringen. Udbuddet af Øresund core courses udvælges af Studentbrokomiteen efter en forudgående indkaldelse af forslag blandt medlemsuniversiteterne. Kurserne udbydes inden for en fælles ramme, som foreslås at omfatte fx kursusperioden, varighed, form og pointsætning. Øresundsuniversitetets sekretariat yder bistand til planlægning og gennemførsel af kurserne samt til praktiske aspekter forbundet med at afholde kurserne (se beskrivelse under model 1). Kursusperiode: Det indgår således i forslaget om Øresund core courses, at man for så vidt det er muligt tilstræber at placere kurserne inden for en fælles tidsramme i perioden mellem slutningen af juni og begyndelsen af august (gerne med fælles start- og/eller slutdato), hvor også hovedparten af de supplerende aktiviteter bør placeres. Markedsføringsplatform. Arbejdet udføres inden for rammerne af ØU sekretariatet. Det svarer stort set til de ressourcer, som hidtil er blevet afsat til ØSU. Dette kan suppleres af yderligere ressourcer fra de regionale aktører. Arbejdet med at udvikle og vedligeholde webportalen udføres af ØU sekretariatet. Omkostningerne består primært i arbejdskraft og skal findes inden for den afsatte personaleramme. Arbejdet med at udvikle regionens attraktivitet over for (sommer)studerende pågår i samarbejde mellem de regionale myndigheder og ØU. Øresund som et attraktivt studiemiljø er et prioriteret projekt hos de lokale turismeorganisationer. Disse værdsætter det øgede afkast, som flere sommeraktiviteter medfører, og det kan resultere i, at der bliver afsat yderligere ressourcer til dette indsatsområde.

46 bilag Territoriel Sammenhæng/Interreg IV Interreg - processen Syftet med interregionala EU-fonder är att stärka samarbete mellan regioner i olika länder inom EU. Öresund har haft Interreg IIA och Interreg IIIA Øresund. Den sista fonden håller på att avslutas. ÖU/ÖSR har varit en av de största mottagarna av medel. Från 2007 kommer med största sannolikhet ett nytt Interreg IV eller Territorial Cohesion. Öresundsfonden kommer att utvidgas och också omfatta Kattegatt/Skagerack, dvs Nordjylland, Osloregionen och den svenska västkusten och bilda ett program. Detta Kattegatt/Skagerack/Öresund program kommer att delas i två subprogram med en överlappande del (sk överliggare ). Programmet kan komma att vara t o m år 2014 och blir per år avsevärt större än nuvarande program. Avsikten är att kommissionen skall fastställa programmet under tidiga hösten 2006 och det skall därmed börja fungera under Tidspressen har därför blivit mycket stor. Beslutsordningen för programmet är följande (något förenklat). Två arbetsgrupper syd och nord- arbetar fram förslag till program som sedan via Öresundskomiteen fastställes av de båda regeringarna plus Norge och därefter går programmet till kommissionen. Bengt Streijffert är en av sex ledamöter i arbetsgrupp syd. För syd gäller från tidigare beslut i Öresundskomiteen följande tre huvudinriktningar hållbar ekonomisk tillväxt vardagsintegration att binda samman en region Beslutsordningen är inte klar ännu. Troligen kommer det beslut från de tre regeringarna före sommaren. Även om tiden är knapp nu, har det naturligvis förekommit en interregplanering tidigare. Øresundsuniversitetet/Øresund Science Region utformade under maj/juni 2005 ett strategiskt dokument inför det kommande arbetet. Arne Jacobsebs Alle A BOX 117 N Bjarke L. Frandsen, Chefkonsulent 2300 København S SE LUND E [email protected] T F F M W W

47 Innehållet i dokumentet behandlades under juni och september 2005 i ØU: s rektorsutskott och ØSR: s styrelse. Det har tagits fram i samråd med ØSR: s plattformar och relevanta näringslivs- och forskarrepresentanter. De fem insatsområdena är av naturliga skäl mycket översiktligt beskrivna och skall i nuvarande situation ses som möjligheter eller exempel. Ett i tiden långt interregprogram kan självklart göra att andra insatsområden kommer upp och det officiella programmet som lämnas till kommissionen kommer inte att ha den detaljeringsgraden. ØSR och Øresundsuniversitetet är tillsammans med olika förgreningar en av de största mottagarna av medel ur Interreg II Øresund och III Øresund samt av andra EU medel. Dokumentet bygger därför på de erfarenheter som gjorts under de år som det funnits ett Interreg Öresund. Øresundsregionens potentiale Øresundsregionen udgør en stærk base for såvel den danske som svenske økonomi. OECD, EU kommissionen samt en lang række rapporter fra de nationale og regionale myndigheder har analyseret og evalueret Øresundsregionens forsknings- og erhvervskompetencer i forhold til andre globale og europæiske vækstcentre. Sammenfattende fremstår en vidensintensiv geografisk, kulturelt og historisk sammenhængende region med en lang række muligheder og udfordringer der skal løses for at realisere regionens fulde erhvervsog forskningsmæssige potentiale. Øresundsregionen kendetegnes også af samarbejds-, innovations- og udviklingsmekanismerne indenfor Øresund Science Region. Øresundsregionen har med ØSR opbygget en række samarbejdsfora og netværk (light institutions) på tværs af Sundet og mellem offentlige myndigheder, erhvervslivet og universiteterne, der giver en unik organisationskapacitet samt strategisk koordination af Øresundsregionens udvikling. Netværksorganisationen og dens regionale forankring udgør en solid base for fortsat integration, vækst og udvikling af Øresundsregionen. Øresundsregionen står overfor en række store udefra kommende udfordringer som blandt andet globaliseringen og et nyt og større EU. Som svar på globaliseringens udfordringer prioriterede Dansk Industri Hovedstadens medlemmer livslang læring og uddannelse på alle niveauer som den absolut vigtigste faktor for regionens globale konkurrenceevne 1. Den næst vigtigste faktor var udvikling af Øresundsregionen. En tydelig indikation der bestyrker Øresundsregionens potentiale for fortsat udvikling, integration og vækst på tværs af Sundet. Det finns ett pågående forsknings- och utvecklingssamarbete inom flera områden med Göteborg, Oslo och Nordjylland. Nämnas kan Nano, biotek, miljö, logistik, fiskeri och livsmedel m fl områden. Detta samarbete kan utvidgas inom ramen för Interreg IV (den gemensamma delen). Det spirande projektet kallas den skandinaviska diamanten. Potentialen är stor. Tilsvarende har Øresundsregionen i kraft af sin unikke geografiske placering mulighed for at spille en central rolle i Østersøregionen og i forhold til de nye EU medlemslande. Sammenfattende har Øresundsregionen gennem de sidste 10 år udviklet sig med stor hastighed og opnået international styrke og konkurrenceevne inden for udvalgte områder og 1 Dansk Industri: Konference/workshop output: Danmark i Verden, 10 maj 2005

48 sektorer. Regionens økonomiske potentiale er endnu langt fra udnyttet og den fortsatte udvikling, vækst og integration af en sammenhængende Øresundsregion kan blive væsentligt forøget gennem en kraftfuld satsning på kundskabsbaseret udvikling via de mekanismer som skabes via ØSR. Som det vil fremgå af nedenstående har ikke mindst tilstedeværelsen af Interreg IIIa Øresund spillet en væsentlig rolle for etablering, udvikling og integration af regionens styrkepositioner. Interreg IV processen for Øresundsregionen ØU/ØSR ønsker at fokusere på vidensbaseret vækst og udvikling som omdrejningspunktet for Interreg programmets økonomiske tilvækst. Et sådant fokus vil styrke ambitionen og evnen til at opfylde Lissabon processen og tilsvarende vil et sådant fokus forbedre regionens evne til at udnytte og tilpasse sig globaliseringens udfordringer (i overensstemmelse med øvrige danske og svenske strategiske prioriteringer). Vi föreslår därför några breda insatsområden där regionen är internationellt konkurrenskraftig. Inom dessa breda områden utvecklas konkreta program och projekt. Det är omöjligt att nu beskriva dessa mer än som eksempel. ØSR fungerar därvid som ett samlande centre of expertise för dessa insatsområden. Här kan expertis från näringsliv, universitet, innovationsmiljöer, kapital och myndigheter samarbeta för utveckling. En av de viktigaste uppgifterna blir att stimulera och koordinera innovationsprocesserna över Öresund. Entreprenörskapsutbildningar inom universitet och andra utbildningar skall medverka. Härigenom kan regionen utveckla och förstärka den internationellt så uppmärksammade organisation för tillväxt som nu finns. Øresund kan också spela en ledande roll i utvecklingen både i Östersjöregionen och Kattegatt/Skagerack/Øresund-samarbetet. Insatsområden De övergripande insatsområdena finns inom och mellan de breda ØSR plattformarna Life sciences Livsmedel Miljö med energi och bygge IT med creative industries, design Logistik Nano De kan också uttryckas på följande sätt Arne Jacobsebs Alle A BOX 117 N Bjarke L. Frandsen, Chefkonsulent 2300 København S SE LUND E [email protected] T F F M W W

49 Øresund Science Region Centre of Expertise: Nano Byggeri Logistik Well being Oplevelseindustri Biotek Miljø Medico Kommunikation IT Energi Fødevarer Kultur Balanced Urban Systems Food and medico tech Communicative and creative tech Exempel på konkreta programområden inom insatsområdena är; Sundhed og IT Intelligente Logistiksystemer, herunder RFID Gränslös sundhet Nye energi typer og systemer for fremtiden Nanoteknologi Det er alle højteknologiske og tværvidenskabelige indsatsområder, med bred erhvervs- og forskningsmæssig forankring i Øresundsregionens virksomheder og universiteter, og deraf følgende multiplikatoreffekt. Ovenstående (tvær)faglige indsatsområder og deres konkrete anvendelses- og indsatsområder vil kort blive uddybet i afsnit 5. Ny beslutsprocess Vi förordar följande nya planerings- och beslutsprocess. Denna process bygger på erfarenheter från ett långt och stort arbete med Interreganslag och andra EU-anslag. Interreg II och III har varit framgångsrika i uppstarten av den nya Öresundsregionen men har samtidigt haft en del svagheter. Svårigheterna för enskilda potentiella ansökare att finna medfinansiering är oftast för stora för att ett projekt skall komma igång. Det leder ofta också till både en begränsning av antalet potentiella projekt och små och disparata projekt utan större inbördes sammanhang och med höga administrativa kostnader och osäkerhet om projektets fortlevnad efter interregperioden. Detta leder vidare till svårigheter att mobilisera engagemang bland beslutsfattare. Vår modell bygger också på erfarenheterna från de stora programmen Öforsk och Öresundskontrakt. Vi menar därför att processen bör ha följande karakteristika Planeringsprocessen bör inledas snarast möjligt och utgår från en kombination av top-down och bottom -up. 1. Steg ett innebär att insatsområdena bryts ner till mer konkreta programdelar. 2. Steg två innebär en planering inom dessa konkreta programdelar 3. Steg tre tar fram konkreta projekt inom resp område. I steg tre formuleras de projekt som skall finansieras. Steg 1 bör vara klart under hösten 2006, steg två under våren 2007 och steg tre successivt under de kommande åren

50 Inom varje steg anordnas workshops och seminarier med forskare, industrirepresentanter och andra relevanta experter. Även internationell expertis bör involveras. Representanter för finansieringen bör också delta Medfinansieringen måste planeras in från starten.. Överläggningar med potentiella medfinansiärer bör starta redan under steg ett. Högteknologifonden och Vinnova kan nu t ex finansiera dansk-svenska projekt. Vi siktar mot stora projekt med bestående resultat och livstid efter interregperioden. De har följande schematiska finansieringsmodell: 50% Interreg, 25% statliga/nationella medel, 25% regionala (inkl universitets-) medel samt i förekommande fall ett tillägg av näringslivspengar. Workshops skall starta redan under steg ett och successivt intensifieras. En workshop består av relevanta representanter för näringsliv, forskning, myndigheter och potentiella finansiärer. Medfinansieringen skall vara klar från början för framgångsrika projekt Processen bör ledas av ØSR och prioriteringsbeslut om program och projekt bör fattas av ØSR: s styrelse där det finns representanter för region, forskning och näringsliv. Det bör kunna arrangeras delegationsordningar Forslag til programområder Med baggrund i regionens styrkepositioner, industrielle netværk og vækstpotentiale er nedenstående tværfaglige indsatsområder med stort videns- og vækstpotentiale blevet identificeret. De udgør alle bredt forankrede styrkepositioner og står for størstedelen af ikke kun Øresundsregionen, men hele Danmark og Sveriges samlede eksport og væksterhverv. Indsatsområderne er i indeværende stadie udarbejdet i samarbejde med ØSR platformene og udvalgte repræsentanter fra regionens erhvervsliv og universiteter. Sundhed og IT Introduktion Der fremstår en række store udfordringer og udviklingstendenser inden for sundhedsområdet. Den demografiske udvikling kombineret med et ændret sygdomsbillede 2 sætter et stigende pres på sundhedsvæsenets struktur og kapacitet. I både Danmark og Sverige er sundhedsudgifterne stigende, der er mangel på højt uddannet sundhedspersonale (læger), og et stigende antal private sundhedsforsikringer synes yderligere at forstærke behovet for effektivisering. Endelig har den teknologiske udvikling bevirket at patient/behandlerforholdet ændrer sig kontinuerligt i takt med at patienter får stadig større indsigt og viden (fx via internet) og derfor forventer mere service, højere kvalitet og frem for alt mere individuel behandling end tidligere. Disse teknologiske og samfundsmæssige ændringer giver Øresundsregionen en unik mulighed for at integrere og kombinere to af regionens vækst- og styrkeområder, IKT og Bio/Medico området. 2 Stigende fedme og følgesygdomme som diabetes, hjerte-karsygdomme mv. Arne Jacobsebs Alle A BOX 117 N Bjarke L. Frandsen, Chefkonsulent 2300 København S SE LUND E [email protected] T F F M W W

51 Sundhed og IT eller Pervasive Healthcare giver patienter, pårørende og sundhedspersonale mulighed for at udnytte og indsamle sundhedsdata og information når og hvor de har behov for det. Pervasive Healthcare indebærer udbredt brug og integration af IKT teknologien i sundhedsvæsenet og vil blandt andet give mulighed brug af telemedicin, langt højere grad af pleje i hjemmet, indførelse af det virtuelle hospital, bedre arbejdsgange for sundhedspersonalet samt indførelse af nye intelligente systemer og brugerflader til gavn for såvel sundhedspersonale som borgere/patienter 3. Derudover forventes en generel håndtering af sundhedsmedicinske data at spille en stor rolle i fremtidens sundhedsvæsen, dvs datafangst, data management og analyse vil blive stadig vigtigere for at sikre den bedst mulige patientbehandling. Heraf udspringer andre indsatsområder som udbygning af fx biobanker og kliniske databaser, nye diagnostiske metoder samt personalized medicine hvor diagnosticering og medicinsammensætning / tolerance af denne er baseret på patientens specifike dna/genprofil. Regional forankring Øresundsregionen har særdeles gode forudsætninger for at skabe ikke bare regional men national vækst ved at stimulere efterspørgsel og udvikling inden sundheds- og IT området. IKT-sektoren i Øresundsregionen havde i 2003 over beskæftigede, en omsætning på 22 mia. og stod for ca 25% af den danske eksport. Medicon Valley clustret er internationalt anerkendt for såvel erhvervs som forskningsmæssige kompetencer. Regionen har 26 hospitaler, ca 500 virksomheder inden for bio-medicotech, og 200 forskningsvirksomheder. Der er flere virksomheder og beskæftigede (35.000) inden for pharma/biotech i Medicon Valley end i resten af Sverige hvor der incl Skåne er beskæftiget Foruden globale IT og medico virksomheder som IBM, Sony Ericsson, Novo Nordisk, Astra Zeneca, CSC mfl. har regionen en hel underskov af mindre og mellemstore innovative virksomheder, service providers, konsulenter mv, foruden hele den offentlige kompetence og ekspertise tilknyttet hospitaler og sundhedssektoren med hele pleje og ældreområdet. Udover en stærk erhvervsmæssig forankring pågår der endvidere betydelig forskning og udvikling i Øresundsregionen inden for de enkelte delområder af sundheds-it markedet. Endelig har Øresundsregionen en unik position for udvikling af biobanker da både Danmark og Sverige har nogle af verdens første og eneste biobanker med vævs og celleprøver, samt generelle helse og sundhedsoplysninger mv. der regelmæssigt opdateres. Regionens infrastruktur gør det således muligt at skabe de bedste forudsætninger for industri og erhvervsudvikling indenfor lægemidler, medicinsk teknik og diagnostik. Potentiale/forventede resultater Øresundsregionen har i lighed med Skandinavien og Europa en stadigt stigende ældre befolkning og globalt forventer FN at der i 2050 vil være flere mennesker over 50 år end mennesker under 15. Den demografiske udvikling betyder således, at markedet for sundheds- og velfærdsydelser er et marked i stærk vækst. Ikke kun i Øresundsregionen men globalt, vil de kommende år stille store udfordringer til sundhedsområdet. Gabet mellem sundheds/ældreområdets udfordringer og brugernes fremtidige efterspørgsler og forventninger om valgfrie, konkurrencedygtige og individuelt tilpassede ydelser stiller krav til en bred indsats. 3 Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling: Teknologisk fremsyn om bio- og sundhedsteknologi, Diverse IBM Life-science rapporter, CSC Scandihealth Det sammenhængende sundhedssamfund mfl. 4 Region Skåne

52 En satsning på udvikling af sundheds-it vil stimulere efterspørgsel, udvikling og vækst inden for en lang række beslægtede sektorer; IT og tele branchen (soft- og hardwareudvikling), hele den bio/medicotekniske sektor, den farmaceutiske industri, offentlige myndigheder (hospitaler, service og pleje/ældresektoren). Øresundsregionen har med de rette rammebetingelser (og efterspørgselstimuli) særdeles gode forudsætninger for at videreudvikle en global ekspertise og efterspurgt kompetence inden for sundheds-it området der vil kunne skabe betydelig økonomisk vækst, jobs og eksportmuligheder for regionens virksomheder. Særligt vil mange af regionens små og mellemstore innovative virksomheder med de rette rammebetingelser have mulighed for at udvikle sig fra iværksætterstadiet til dissideret vækstvirksomheder. Endelig giver indsatsområdet muligheder for at inddrage og tilgodese hele Øresundsregionen ved fx at udvikle nye kommunikationsformer og medicoteknisk udstyr, telemedicin, nye hjælpemidler til selvmonitorering/behandling mv der kan tilføre udkantsområder specifikke sundhedsydelser der kan øge borgernes livskvalitet, og sikre behandling af høj kvalitet i hjemmet og på regionale sundhedscentre/hospitaler. Intelligent logistik, RFID Introduktion - Visibility for safety, security and economic benefits Produkter, paket och fordon identifierades tidigare med hjälp av skrivna etiketter som lästes av och registrerades manuellt i en databas. Introduktionen av streckkoder gjorde det möjligt att snabbare och mer exakt identifiera data, dessutom till en mycket lägre kostnad. Nu är vi däremot i början av en revolution vad gäller dataavläsning. RFID, Radio Frekvent Identifiering innebär en ny teknikgeneration som kan utnyttjas för att identifiera, följa och spåra produkter och transporter. Produkter, förpackningar och fordon förses med en transponder, en RFID tagg, som i praktiken inte behöver vara större än ett dammkorn. Dessa RFID taggar läses av trådlöst med ett antennsystem, liknande det stöldskyddssystem som finns i stort sätt alla butiker idag. Eftersom informationen sänds trådlöst så krävs ingen kontakt mellan läsare och RFID tagg, vilket innebär att exempelvis alla kollin på en pall, även de som finns inne i mitten, kan identifieras vid samma avläsningstillfälle. Dessa så kallade 'smart tags' har väckt stor internationell uppmärksamhet och flera verksamheter har redan börjat använda RFID taggar i produktion, och försörjningskedjor. Fördelarna med tekniken gör att på sikt kan RFID helt komma att ersätta det mer än 50 år gamla streckkodssystemet. RFID taggar kan även kombineras med positionering exempelvis via satellitnavigering och alla produkter kan i princip följas i realtid. Med att dessutom koppla till sensorer för till exempel temperatur, fukt och stöldförsök kan även varorna följas och säkras genom hela distributionskedjan, ända ut till hyllplanen i butiken. Mer än 50 RFID taggar kan läsas av per sekund, medan en streckkod vanligtvis tar cirka två sekunder att läsa in. RFID har også store anvendelsesmuligheder i sundhedssektoren fx smart cards/tags tilknyttet patienter og medicin kan give vital information på rette tid og sted og reducere fejlmedicinering og øvrige utilsigtede hændelser. Regional forankring Flera verksamheter i Øresundsregionen har visat ett stort intresse för ny identifieringsteknik, allt från de stora aktörerna såsom IBM, Siemens, Microsoft, Tetra Pak och Sony Ericsson Arne Jacobsebs Alle A BOX 117 N Bjarke L. Frandsen, Chefkonsulent 2300 København S SE LUND E [email protected] T F F M W W

53 till små och mellanstora verksamheterna såsom Automation System, Delfi Technologies, med mera. Stora effekter kan uppnås om även de små och medelstora företagen blir delaktig i den utveckling som pågår inom RFID och spårbarhet. Idag finns det flera exempel från Øresundsregionen där RFID har implementerats med fördel. Genom att utnyttja den senaste forskningen och de erfarenheter som finns i de redan etablerade RFID projekten skulle innebära positiva effekter i form av intelligentare, säkrare, effektivare och kostnadsbesparande försörjningskedjor kan uppkomma. Inom Øresundsregionen pågår det forskning vid Lunds Tekniska Högskola, Københavns Handelshøjskole, Danmarks Tekniske Universitet och Københavns Universitet som kan knytas till den teknikutveckling som sker inom trådlös identifiering. Några av de områden som regionen är framstående inom är till exempel: Supply chain management, förpackningslogistik, positioneringsteknik, risk management, computer science, modellering och simulering. Den 26 april 2005 blev det dessutom fastställt att Lunds Tekniska Högskola kommer att etablera ett Centre of Excellence inom logistik som delvis kommer att finansieras av den svenska staten genom Vinnova, Verket för Innovationssystem. DFDS Transport, Ericsson, Frigoscandia Distribution, Port Helsingborg, ICA, Moving, MA System, Nolato, Pfizer, Region Skåne, SCA Packaging, Sony Ericsson, Swedish Customs, Tetra Pak, Unilever och Volvo Car är några av verksamheterna som stödjer forskningscentret. Potentiale og forventede resultater RFID gör det möjligt att åstadkomma förpackningar och produkter som är smarta med en hel rad funktioner, bl.a. kontroll av temperatur, tid, plats, skakning, fukt och stöld. När dessa kopplas samman med P2P-kommunikation (Produkt till Produkt kommunikation) och med Internet, öppnas helt nya möjligheter att noggrant följa, övervaka, styra och spåra godsflöden. Tillsammans möjliggör nya tekniker nya styrkoncept som väsentligt kan effektivisera utnyttjandet av infrastrukturer, farkoster, lastbärare och förpackningar samtidigt som miljöbelastning, trängsel, logistikkostnader, riskhantering (leveranssäkerhet, personsäkerhet och security) kan förbättras. Med hjälp av ny teknik såsom RFID kan verksamheterna förbättra säkerheten (eng Security) samtidigt som ekonomiska fördelar kan uppnås på grund av effekterna av ökad spårbarhet. Inom Øresundsregionen finns redan ett stort kunnande inom mobila radiosystem, IT, livsmedel, förpackningar och design och mycket tyder på att regionen i framtiden skulle kunna bli ledande på intelligent logistik med smarta produkter och förpackningar. RFID och användandet av andra typer av mikroklienter förenar regionens styrkeområden; Livsmedel, IT, Medico, Design och Logistik. Gränslös sundhet Introduktion - Mat och Medicin / Tillväxt med hälsomervärde I hela den västliga världen upplever vi att sjukkostnaderna exploderar, och vi ställs allt oftare inför frågan om vi har råd till att behandla. Sundare livsstil hos befolkningen kan minska sjukkostnaderna för hela samhället. Maten spelar en viktig roll i en hälsosam livsstil, och det är därför väsentligt att sjukvården och livsmedelssektorn arbetar tillsammans med att förebygga livsstilssjukdomar. Samtidigt är det viktigt att poängtera att kostnaderna som minskas genom bättre livsstil hos befolkningen kan utnyttjas inom sjukvården, så att vi har råd till behandlingar som idag är för kostsamma. Mat och medicin är ett insatsområde där medicin och livsmedels möts med intjäningspotential för samhället och tillväxtpotential för industrin. Regional Forankring Öresundsregionen är en central aktör i gränsområdet mellan mat och medicin. Hälsosektorn är en av de snabbast växande sektorerna i Skandinavien såväl som på flertalet marknader

54 globalt, vilket speglar ett kraftigt ökat intresse från individen att ta ansvar för sin hälsa. Detta intresse baseras på de rön om sambandet mellan livsstil och välmående som forskningen presenterar, och som kommuniceras via livsstilsråd från myndigheter och press. Öresundsregionen har en enastående möjlighet med sin forsknings- och industriprofil inom livsmedel, bioteknologi och medicin att stimulera och ta en stor del av tillväxten. Kombinationen av kompetenser gör det möjligt för regionen att bli världsledande inom livsmedel med större kunskapsinnehåll, t.ex. funktionella livsmedel ( functional food ), genom att fortsatt utveckla kunskap och produkter med ett unikt mervärde för såväl den enskilde konsumenten, som producenten och samhället. Livsmedelsindustrin inom regionen har stor erfarenhet inom produktion av förädlade livsmedel med stort kunskapsinnehåll, och har beredskap för, och motivation till, att i ännu högre grad integrera kunskap i produkterna. Ett exempel utgör mejeriindustrin, vars starka spetskompetens möjliggör att bli världsledande inom hälsosegmentet. Ett annat exempel är cerealieindustrin. Öresundsregionen är definitivt redan världsledande med avseende på utveckling av ingredienser för functionella livsmedel och andra livsmedel med hälsomervärde, där Danisco och Christian Hansen står för 70% av världsmarknaden för bakteriekulturer. För enzymer är Novozymes dominerande. Inom funktionella livsmedel domineras annars Öresundsregionen av små och medelstora företag, framförallt på den Svenska sidan,. Ett starkt stöd till dessa utgör det internationellt välrenommerade Functional Food Science Centre i Lund, som är ett av de första centra i världen som agerar tvärvetenskapligt med kompetens från livsmedel och medicin. De arbetar med såväl grundforskning som med klinisk dokumentation för produktlanseringar. Inom medicin och bioteknologi uppvisar Öresundsregionen en av Europas mest betydande cluster av universitet, universitetssjukhus och mer än 300 life science företag, av vilka 200 är R&D baserade. Potentiale og forventede resultater Gränsområdet mellan mat och medicin har stor intjänings- och tillväxtpotential. Livsmedel med hälsomervärde t.ex. funktionella livsmedel, är ett segment i oerhört snabb tillväxt. Dessa produkter är framförallt förebyggande mot ohälsa men kan även ingå som en del i att behandla en uppkommen sjukdom som t.ex. diabetes, höga blodfetter, högt blodtryck eller övervikt. Den globala marknaden för funktionella livsmedel uppskattades till ca 70 miljarder EUR 2003 och förväntas växa med över 100% till ca 130 miljarder EUR år En tillväxt som ytterligare stimuleras av de gemensamma internationella regelverk om användandet av hälsopåståenden i marknadsföringen som just nu växer fram och som gynnar såväl hemmamarknad som export. Bättre hälsa i befolkningen som helhet, både friska och sjuka, skapar intjäningsmöjligheter för den offentliga förvaltningen. Människor med sund livsstil är mindre sjuka. Som exempel kan nämnas att äldre med goda matvanor och näringsstatus belastar sjukvården mindre genom betydligt kortare vårdtider vid sjukdom. Detta kan också peka på att maten inom hela cateringsektorn ska integreras i diskussionerna om mat och hälsa. Livsmedelsindustrin bidrar kraftigt till regionens ekonomiska tillväxt och sysselsättning, och export sker för närvarande till över 150 olika marknader. Med hänsyn till de snabba strukturförändringar som livsmedelsindustrin i regionen utsätts för, i spåren av ökad globalisering, så är en satsning på produkter med ökat mervärde en förutsättning för branschens fortsatt positiva utveckling. Arne Jacobsebs Alle A BOX 117 N Bjarke L. Frandsen, Chefkonsulent 2300 København S SE LUND E [email protected] T F F M W W

55 Nye energi typer og systemer for fremtiden Introduktion Energiforbruget på verdensplan er fortsat stigende med dertil hørende stigende priser på energi og produktion. På globalt plan vil energi-situationen på længere udvikle sig kritisk medmindre der udvikles og investeres i fornybare energi ressourcer. Et af kendetegnende ved tilgangen til udvikling af produkter og energi systemer i Danmark og Sverige er evnen til at skabe integrerede løsninger i samspil mellem mennesker, produkter og systemer. Således peger den svensk/danske udvikling indenfor energiområdet mod en fortsat udvikling af vedvarende energi løsninger med fokus på optimering af samspillet med omgivelser og eksisterende systemer såkaldte Fleksible Energi Systemer (FES). I Øresundsregionen er udvikles FES løsninger under en række felter der allerede har markeret sig internationalt. Disse områder dækker eksempelvis nye transport energiløsninger indenfor bio-brændstoffer (bio-fuels) og hydrogen baserede løsninger. På samme måde har udviklingen af decentrale fleksible energi forsyningsstrukturer skabt væsentlige videns kompetencer i regionen. Uviklingen af disse løsninger bidrager således til udviklingen af et videns baseret erhvervspotentiale med en grundlæggende samfundsmæssig effekt, regionalt, nationalt og internationalt. Regional forankring På miljøsiden har Øresundsregionen opbygget unikke forskningskompetencer med mere end 1000 miljøforskere og en erhvervssektor der omsætter for mere end 22 mia årligt. Energiforskningen i Øresundsregionen er kendetegnet ved at være internationalt anerkendt og at man de seneste 20 år har beskæftiget sig med internationalt markante emner, der har skabt fokus på netop forskningen i Øresundsregionen. Blandt emnerne er vindenergi, som i dag har gjort Danmark til eksportør af udstyr og viden i verdensklasse. Blandt de nyere eksempler er områder som brændselsceller og bio-brændstoffer (særligt bio-gas og bioethanol) som allerede i dag spås som et markant teknologi felt med afgørende erhvervsmæssig betydning. Alene brændselscelle området vurderes at være blevet et milliard-område i USA. Dette område er bl.a. Haldor-Topsøe, Risø og DTU og Lunds Universitet er involveret i udviklingen af. Forskningen foregår således bla. i samspil mellem Risø, LU, DTU, KU og KVL, som alle er internationalt anerkendte institutioner indenfor netop udviklingen af energi-løsninger og systemer. Senest har DTU oprettet Center for biofuels, der i tæt samarbejde med Lunds Tekniske Högskola udvikler biobrændsler for fremtiden og udgør i dag fronten in indenfor den biotekniske energiforskning på verdensplan. Alle disse institutioner samarbejder endvidere nært med industrien med henblik på udvikling af løsninger som kan implementeres i de eksisterende energi-systemer. Senest har Volvo og Saab indgået en milliard satsning på flex-fuel biler og andre virksomhederne såsom Haldor-Topsøe A/S, Novozymes A/S, Volvo, SAS, Secab er ligeledes stærkt involveret i FES. På samme måde er de store olie og energi-firmaer involveret hvilket eksempelvis gælder firmaer som Norsk Hydro, Statoil, Elsam, Vattenfal m.fl. Potentiale og forventede resultater Øresundsregionen besidder en af de grundlæggende forudsætninger for at udvikle nye energityper og systemer, da industri sammensætningen og forskningskompetencerne er tilstede og i forvejen er stærkt forbundne. Samtidig ses området ses som et fremtidigt investeringsområde i kraftig vækst. Således har vækstfonden kig på området og senest har Bankinvest lavet en afdeling kun for investeringer i alternative energi løsninger. Hertil kommer at flere nationale og internationale energiselskaber har lavet investeringsfonde, der kan investere både forskningsmidler og venture kapital i nye idéer. Denne kombination af forskning, industri og finansiel interesse, samt national og international opmærksomhed, gør

56 at FES vil kunne danne en grundlag for betydelig ekspansion i Øresundsregionen de kommende år. Nanoteknologi Introduktion Erkända auktoriteter inom näringsliv, politik och forskning världen över anser att nanovetenskap och nanoteknik på omvälvande sätt kommer att påverka global ekonomi och produktion inom en snar framtid. Nanotekniken påverkar redan en rad viktiga områden, såsom medicin, energiproduktion, miljö och IT. Det mycket stora intresset för nanoteknik avspeglas tydligt i politik, näringsliv, forskning och media, och dessutom genom stora kapitalsatsningar. Vad gäller offentliga satsningar i nanoteknik investerades det under 2004 i USA över en miljard dollar och i EU närmare 1,2 miljarder euro. Framtida investeringar i nanoteknik beräknas bli mångdubbelt större, och förutses att växa i takt med ökande lönsamhet. Då utvecklingen börjat svänga från grundforskning till tillämpad forskning förväntas världens samlade offentliga satsningar på nanoteknik att överträffas av privata investeringar från och med år Under de senaste årtiondena har forskningen inom många områden kommit att fokusera på undersökning och hanterande av material på allt mindre skala, med målsättningen att erhålla ökad funktionalitet. Nanoteknik beskriver således förståelse och tillverkning av material på den skala naturen själv formger, det vill säga på molekylnivå, vilket innebär att nanotekniken befinner sig i skärningspunkten mellan de traditionella vetenskaperna kemi, fysik och biologi. Några viktiga exempel på redan existerande tillämpningar av nanoteknik är snabbare och säkrare diagnostisering av sjukdomstillstånd, starkare och lättare material som exempelvis kan ersätta stål i byggnationer och snabbare och mindre datorer. Framåtskridandet inom nanoteknik leder även till effektivare rening av luft och vatten och utvecklandet av rena och förnyelsebara energikällor. Regional forankring Øresundsregionen är mycket slagkraftig vad gäller tillgången på kvalificerad och kompetent arbetskraft och företag med högteknologisk verksamhet inom många områden. Øresund är som helhet också en mycket stark miljö för forskning och utveckling inom nanoteknik i Skandinavien, Europa och världen. Vid jämförelse utgör Själland/Skåne en av de främsta regionerna med hänsyn till tillgång på akademisk kompetens och laboratoriefaciliteter. Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet och Lunds universitet har nanovetenskaplig forskning i världsklass. Dessutom har regionala beslutsfattare avsatt resurser för utbildning av universitetsstudenter i nanoteknik redan från grundnivå. Den aktuella rapporten Nanoscale Science and Technology in the Øresund region 5 vilken utgör ett första steg mot en interregional strategi för utveckling och samarbete med hänsyn till nanovetenskap och nanoteknik i Øresundsregionen, visar att regionens industriföretag anser att nanoteknik kommer att vara avgörande för förnyelsen av produkter och processer. Undersökningen åskådliggör även att följande nanotekniska användningsområden är särskilt relevanta för Øresundsregionens industri och akademi: Nanomedicin 5 Telleman och Dinnetz 2005, Arne Jacobsebs Alle A BOX 117 N Bjarke L. Frandsen, Chefkonsulent 2300 København S SE LUND E [email protected] T F F M W W

57 Biokompatibla material Nanosensorer och nanofluidik Nanooptik och nanofotonik Polymerelektronik Nanokatalys Nanomaterial Av särskilt intresse för en stor del av regionens företag är tillämpningen av nanoteknik inom läkemedels- och bioteknik. En annan sektor som anser sig ha stor fördel av tillämpad nanoteknik i sin forskning och utveckling är matindustrin. Framtiden för den tillverkande industrisektorn kommer att vara avhängig av förmågan att kunna producera nya eller förbättrade material för att tillgodose efterfrågan på, till exempel, hårda, biokompatibla och smutsavstötande ytor. Potentiale og forventede resultater Nanoteknik har redan resulterat i en rad nya företag som utnyttjar tekniken kommersiellt i regionen, och etablerade företag tillämpar också nanoteknik i sin produktutveckling. Det förväntas därför att antalet högutbildade medarbetare med bakgrund i nanoteknik kommer att fortsätta öka också i framtiden, i takt med det ökade utnyttjandet av nanotekniska resurser. Nano Øresund förväntas bidra till att: att ytterligare utveckla Øresund till en högteknologisk region stimulera nanotekniska samarbeten mellan industri och akademi etablera fler akademiska samarbeten inom nanovetenskap/nanoteknik marknadsföra regionens aktiviteter och resultat inom nanoteknik koordinera undervisning bygga nanovetenskaplig och nanoteknisk infrastruktur attrahera högutbildade medarbetare till regionen attrahera riskkapital

58 Co-operation and growth across borders Øresund University & Øresund Science Region Annual report 2005

59 Cooperation and growth across borders This is the annual report for the year 2005 for Øresund University and Øresund Science Region. It is the first time that it is written in English and that it gives a broad overview of the activities during The reason is, of course, that it is meant for a wider public than the earlier more technical annual reports. This is in step with both the growth of our organisations and the ambitions that we have. Every activity, every project cannot be mentioned. Rather, this report will give representative examples of what has happened. Both Øresund University and Øresund Science Region are living experiments in transnational cooperation and also cooperation between universities, industry and government. This status means that things change rapidly and 2005 was no exception as new interesting challenges and projects emerged. In 2005 both organisations experienced yet another busy year. Øresund University is a cooperation of fourteen universities. This cooperation is based on a mutual contract for a five-year period. In 2005 the contract between the universities was renewed for five more years. One of the most defining changes of 2005 was the redesign of the Øresund Science Region organisational setup. This came to influence many areas -especially the platforms of Øresund Science Region. Three of them went from short-term project organisations to more permanent, multi-financed organisations and three more platforms were added as emerging platforms. All the platforms of Øresund Science Region bring together researchers from the universities and private companies with public authorities in a concerted effort to create networks and linkages between different actors working within the same field. Networking leads to the creating of more dense organisations, where the aim is to have ideas, knowledge and persons flowing freely between sectors. The results of the networking activities have started to show: in 2005, many new projects and initiatives were launched. The aims of the organisations are to stimulate the process towards developing a knowledge-based economic growth spiral in the region, and to strengthen the region in a global perspective both educationally and in regards to the business and research communities. The Annual Report 2005 gives an interesting insight and evaluation on how this job was carried out in Øresund University and Øresund Science Region and its platforms are all organisations working with a specific focus on the development of the Øresund Region. The concentration of knowledge in the Øresund Region is very high in a European comparison (the region ranks 5 th 2

60 when scientific output is measured), and this provides an excellent opportunity for the creation of a strong, knowledge-based economy. A Functional Crossborder Region? Regions are new and increasingly important arenas for growth and economic development. Where national borders divide regions you find crossborder regions. Thus, all over Europe crossborder regions exist, but the Øresund Region is one of the very few crossborder regions with a large metropolitan area spread across the border. The development of a functional crossborder region needs focus on national, regional and local level. Public support and facilitation is imperative but an active and interested business community is equally important. Regions with ambitions of developing knowledge based economic development like Øresund also needs cooperation between the institutions of higher education and strong triple helix structures. Throughout Europe, metropolitan regions that function as gateways, knowledge and innovation hubs and centres for cultural and creative activities, arises. Øresund is one of these metropolitan regions in Europe. Øresund University and Øresund Science Region were born with the crossborder region and the new Øresund metropolitan region. They now belong to the major crossborder institutions in Øresund and were actually pioneering cross-border and region-building initiatives and have developed into fundaments for the new European crossborder region. They are also necessary and instrumental for the knowledge-based growth that is characteristic for a positive development. The European Pentagon picture (not yet inserted) 3

61 Øresund University and Øresund Science Region - an overview Øresund University (ØU) and Øresund Science Region (ØSR) are closely linked together. Their activities and organizations are intertwined. ØU is the region s university alliance uniting the 14 universities in the region. ØSR is the interface between the universities, region and industry. ØU/ØSR are young organizations and are in a developing process. Formally, ØU owns ØSR and is the administrative home for ØSR and the ØSR-platforms. The exceptions from the ownership are the two platforms Medicon Valley Academy (MVA) and Diginet Øresund was the first year ØSR left the EU-Interreg project phase and became a self-supported organization. The secretariats for ØU and ØSR share the same office facilities in Copenhagen, Malmö and Lund. KLP Ejendomme A/S, the City of Malmö and Sparbanken Finn sponsor all the offices in the three cities. Øresund University Øresund University was founded by the universities themselves in 1997 and then had nine universities as members. It has now expanded to fourteen universities, covering all higher education institutions in the region. The governing structure is regulated by a short constitution with a mandate for three or five years with evaluations in-between. So far there have been two such evaluations and one by OECD on the way. In November 2005, the universities agreed on a new mandate and constitution for ØU for the period The governing structure is quite simple. A general assembly, the Rectors Conference meets once a year. An Executive committee of six vice-chancellors and two students meet about every second month. A secretariat takes care of day-to-day business. The idea is that most activities should be bottom-up and bilateral. This means that the governance from the top is very light and that no central overview of the many activities exists. The member universities all pay a membership fee. Student influence is channelled through an umbrella organisation for all the different student bodies in the region. The Vice-Chancellors of University of Copenhagen and Lund University are alternately chairman and vice chairman changing every year. The Rectors Conference decided in November 2005 on the following goals for the next period: Øresund University Goals 4

62 Strengthen efficiency and quality in education, research and other tasks through cooperation, planning and division of labour. Strengthen cooperation across borders by working for fewer barriers and better conditions for mobility thereby leading the way for European cooperation in education, development and research. Play a decisive role in the development and integration in the Øresund Region by owning and developing Øresund Science Region. Make the total university milieu more attractive, not least internationally. Attract more resources to the member universities. The principle for cooperation is bottom up. It is departments, faculties and universities that should do the actual work. The ØU structure shall only provide a framework through a number of structures and try to initiate and stimulate crossborder activities. Øresund University- 14 collaborating universities Copenhagen Business School, IT University of Copenhagen, Malmö University, Kristianstad University, The Danish University of Education, Lund University, Roskilde University, Swedish University of Agricultural Sciences/Alnarp, Technical University of Denmark, The Danish University of Pharmaceutical Sciences, The Royal Academy of Fine Arts, School of Architecture, The Royal School of Library and Information Sciences, The Royal Veterinary and Agricultural University, University of Copenhagen. The 14 universities together have: students researchers and teachers PhD students A turnover of about 2 billion Øresund Science Region The Øresund Science Region (ØSR) is the foremost example in the Øresund Region of the engagement of the universities in crossborder regional development. ØSR, started by Øresund University in 2001, brings top-level business sector people together with top-level regional politicians and universities in order to create the best possible conditions for regional, knowledgebased growth. Today, the organisation is an important facilitator in the task of bringing together the universities, companies and public actors of the region. As such, ØSR operates as a triplehelix organisation with an extra twist: bringing together industry, government and universities from two countries in a sort of double triple- helix network. The crossborder feature is what distinguishes ØSR from other players on the innovation scene in the Øresund Region, and is the raison d être of the organisation. 5

63 In the daily running of the ØSR five main aims are central; Developing core competencies within research clusters in close collaboration with business and industry. Supporting the development of innovation parks and incubators. Contributing to the visualization of the region s aggregated competencies. Establishing and supporting on-going development of viable structures for the platforms Developing collaboration between the platforms Within a number of identified core competencies, platform organisations have been established to create linkages and contacts within industry, universities and authorities. The first of the today nine platforms that came into existence was the Medicon Valley Academy (MVA) in It started as an Interreg IIA-project to establish collaboration between the biotech and life sciences industry of the region with university hospitals and universities. MVA is today a memberfinanced organization. The success of the MVA led to the planning of more platform organization in These were finally established in 2001 when the IT, Food and Environment platforms came to see the day. It was obvious that a coordinating body was needed in order to keep track of the platforms and stimulate synergism between the different areas. An umbrella organization covering the (then) four platforms was established and Øresund Science Region (ØSR) was born. ØSR was funded through the Interreg IIIA-programme for the period of During 2005, the three new platforms have moved from being Interreg financed to having mixed sources of finances, and new platforms with Interreg financing have been established. Chronology of ØU/ ØSR and the platform organisations 1996: The idea of the Medicon Valley (MVA) was conceived by universities and industry. The committee for collaboration between University of Copenhagen and Lund University was founded (SULK). 1997: The work of SULK leads to a more formalized co-operation, which later that year resulted in the Øresund University. The MVA is established as a 3-year Interreg-programme (50% EU, 50% universities) 1998: The Øresund University and the Øresund Business Council initiates the work of expressing a joint strategy of regional research and development. 1999: Research Strategy Øresund is composed and implemented. The strategy describes the regional areas of knowledge-based growth potential and gives recommendations to further development of the areas mentioned in the report. 2000: Interreg ends for MVA. The success of the project leads to a new organization, where the members hold the costs. Three new platforms are planned: Øresund Food Network, Øresund IT Academy and Øresund Environment Academy. 2001: The planning of the Øresund Science Region begins. 2002: The Øresund Science Region is established by The Øresund University. 2002: The Øresund Science Region and the three new platforms are secured with financing from the European Union and the Danish and Swedish governments. 6

64 2003: Two new platforms are founded: the Øresund Design and Øresund Logistics. 2005: ØU gets a new mandate for five years 2005: Øresund Food Network, Øresund IT Academy and Øresund Environment Academy get a new type of organisation 2005: Three new platforms are accepted: Nano Øresund, Diginet Øresund and the Humanities Platform. The platforms of Øresund Science Region The platforms of Øresund Science Region are described below. There are different types of platforms. MVA is the largest and most established of all the platforms. MVA is self owned and thus has a special status within the Øresund Science Region. Some of the platforms are partly financed by ØSR, while the others remain financed by Interreg. There are two main types of platforms: 1. Medicon Valley Academy which is an independent legal entity mainly financed by membership fees 2. The other platforms that are managed by ØU and financed by either money from ØSR along with growing membership fees or by Interreg money (and are still managed as projects) Below, the platforms are listed. Medicon Valley Academy (self owned) Medicon Valley Academy (MVA) is an independent member financed network organisation within the biotech and life science area in the Øresund Region. MVA is also a member of Øresund Science Region. MVA works to improve the conditions for science and knowledge production, technology transfer and innovation for biotech businesses in the Medicon Valley-area found in the Øresund Region. Furthermore MVA uses some of its resources in order to promote and visualize the potential of activities in both Sweden and Denmark as well as internationally Chair: Per Belfrage, Lund University. Øresund IT Academy (ØSR platform) Øresund IT Academy unite Danish and Swedish IT actors centered on the Øresund IT cluster. The platform works towards making the region more attractive by facilitating access to knowledge and contacts. Supported by the region s fourteen universities, national and regional 7

65 authorities as well as numerous companies and venture capitalists, Øresund IT Academy is a catalyst for new business and projects. The aim is to combine the competencies from the Swedish and Danish systems while also linking into the sister platforms within medico, food, environment, logistics and design. Chair: Niels Bo Theilgaard, Microsoft Denmark. Øresund Environment Academy (ØSR platform) Øresund Environment Academy forms a link between academic research, the business community and the public sector in the Øresund Region. The aim is to enhance environmental skills and to promote environmental research and innovation. In partnership with other organizations, Øresund Environment Academy aims at co-ordinating and integrating environmental initiatives in the region and at promoting sustainable development. Øresund Environment Academy arranges seminars and conferences, initiates and co-ordinates projects related to environmental business, education, policy and research. Chair: Karl Lidgren, Lund University. Øresund Food Network (ØSR platform) Øresund Food Network is a Danish-Swedish network for anyone interested in food related issues in the whole value-chain. The platform provides a forum for research collaboration and knowledge exchange, supporting innovation and the exploitation of ideas. The network organizes seminars and workshops, identify and initiate research projects, and disseminate information. Øresund Food Network has detailed databases of contacts in the region and it facilitates necessary interactions with the political and administrative levels. As part of Øresund Science Region, the network benefits from a multidisciplinary environment in general, and particularly through close co-operation with other ØSR clusters. Chair: Bengt Mårtensson, Arla Foods. Øresund Logistics (Interreg platform) On initiative by the region s universities, the business and the public sector the Øresund Logistics was formed in the summer of The background for the platform was the wish of supporting the logistic development in the region. This should have a number of positive side effects: First of all lowering the cost of transportation by connecting the infrastructure and logistic systems on both sides of Øresund. On the other hand collaborating could have a positive impact on the 8

66 environment, not just in the Øresund Region but also in the whole of Scandinavia and the Baltic Sea Region. Øresund Logistics co-ordinates network activities, spreads knowledge on logistics; initiates research activities and market the Øresund region as The Nordic Main Gate. Chair: Jacob Vestergaard, Øresundsbrokonsortiet Nano Øresund (Interreg platform) Nano Øresund s objective is to increase the application of nanotechnology in industry, and also to promote the startup of companies centered on nanotechnological solutions and developments. The foundation for nanotechnological innovation is secured through co-operation with industry, academia and technology transfer functions. It is Nano Øresunds firm conviction that close communication with industry is the necessary prerequisite for more efficient technology transfer and innovation. Chair: Pieter Telleman, Technical University of Denmark. Øresund Design (Interreg platform) Øresund Design s mission is to create a platform for design activities in the Øresund Region strengthening the competencies in purchasing and selling design. Øresund Design has identified a number of areas of competence lacks among the buyers and sellers of design, which different projects are established to deal with. Innovation is a main focus area for the Øresund Design Platform. Øresund Design has two tasks within innovation; develop new tools for design implementation in innovation support organizations, and create co-operations of open innovation-projects together with the other platforms within Øresund Science Region. Chair: Viveca Rüter. Diginet Øresund (emerging platform) Diginet Øresund is a network and a forum for the digital entertainment industry (Games, Film, Learning and Entertainment) in the Øresund Region. The object of this network is to contribute to the economical growth by promoting the development, the production, the distribution and the selling of digital creative digital content, e.g. computer games, new film formats, audio design etc within sectors of entertainment and learning. 9

67 Chair: Jan Ole Traasdahl, Copenhagen County. The Humanities Platform (emerging platform) The faculties and institutions of Humanities at Lund University, Malmö University, University of Copenhagen and Roskilde University have formed a platform of collaboration inspired by the other platforms in Øresund Science Region. The Humanities Platform aims at establishing and strengthening ties between the universities, the local, regional and national authorities, and the cultural and arts institutions in the Øresund Region. The platform has launched several initiatives to create linkages between the universities, business, society and government in Chair: John Kuhlmann Madsen, University of Copenhagen. Sub platforms The ØSR platforms may develop sub platforms as in the case with MVA s Øresund Diabetes Academy. Øresund Diabetes Academy was formed after a large number of interviews and meetings with stakeholders organised by MVA during Fifteen hospitals, six universities and more than ten pharmaceutical companies expressed interest. The programme contains Research (PhDs and postdocs), seminars, clinical databases and biobanks, a website for communication and PR, and organised collaboration with other MVA-driven projects such as Unlimited Health and UK-MVA postdoc programme. 10

68 The fundamental idea of these platforms is to create synergism between actors in the region. This is done through a series of related tasks. Several of the platforms collaborate with the innovation parks and incubators in the region. The platforms do not invest in new ideas themselves, but secure and develop an innovative environment and efficient commercialisation structure. In addition to this they promote different kinds of integration: disciplines, academia, industry, the public sector, Øresund and other regions in the world. To sum up the main aim could in short be: To stimulate new knowledge in areas where the Øresund Region is competitive on a Medicon Valley Academy Øresund Logistics Øresund Food Network Øresund Design Øresund IT Academy ICT Biotech Medico Food Øresund Environ. Academy Environmen ØSR Logistics Nanotechnology Design Nano Øresund Diginet Øresund Humanities Digital entertainment Humaniora Øresund New platforms? European as well as global scale. The figure shows the setup of Øresund Science Region and its related platforms. The platforms all work as non-profit, networking organisations and all share a common goal to bring together researchers with companies and the relevant authorities. Further, crossdisciplinary projects are also undertaken. Among the cross-border activities launched by the platforms and ØSR is the Bio+IT-project, bringing the platforms Medicon Valley Academy and Øresund IT Academy together. The project successfully finished in

69 The platforms have a very visible connection with the cluster concept. They share a belief that not only competition, but also co-operation and information sharing between the companies in the specific branch of industry in the region will result in growth possibilities and regional development. Organisation and Financing the new order 2005 During 2004 the last year as an Interreg project ØSR worked effectively together with HUR, Region Skåne, and the two governments to restructure ØSR and move it into a new phase. All parties agreed in the end, and a new organisation was born in early Øresund Food Network and Øresund IT Academy were set on the path towards an increasing influence from members in 2005, while Øresund Environment Academy plans to join them in Øresund Food Network and Øresund IT Academy have also instituted sponsor clubs that can elect members for the board and influence the activities. The finances show a very complex picture 1. The main sources are Basis finances from The Danish Ministry of Economic and Business Affairs /Ministry of Science Technology and Innovation, Region Skåne, The Greater Copenhagen Authority, Swedish Ministry of Foreign Affairs/ Ministry of Industry, Employment and Communications Basis finances from Øresund University Project money Membership fees Taken into consideration the many different types of money involved and the fact that the finances are in two different states it is easy to see that financial administration is quite complicated and is most probably quite unique as a cross-border system. The platforms turning into membership organizations Øresund Food Network was during 2005 turned into a member-based organisation with a great deal of success. During the first year 80 members joined the network and contributed with their membership fees also financially. These members represent small and large companies, universities and research institutes from both sides of Øresund. In addition to the membership fee based organisation, another 500 individual members are active in the network activities and registered in the member database facilitating contacts and dissemination of information in the Øresund food cluster. In 2005 Øresund IT Academy also established itself as a member based organisation. The general assembly in March marked the initiation of the new member-based Øresund IT Academy. Universities with IT-education and research, public authorities and IT companies from Denmark and Sweden founded the organization and with their help it has been possible to consolidate an 1 For further details about the financing structure, please see section Finances. 12

70 organisation with a strong board and large network. During 2005 Øresund IT Academy has focused its efforts into expanding the member base and further development of member services and activities. Activities and projects across platform borders Internally the different platforms are doing their best in bringing together their different fields of interest and taking advantage of the competencies in order to create new and interesting projects in co-operation with other platforms as well as other actors. One example of such a projects that was launched in 2005 is Unlimited Health. Unlimited Health (Grænseløs Sundhed) Øresund Food Network and MVA joined forces in initiating the network project Unlimited Health (Grænseløs Sundhed), which is aimed at establishing a future health industry in the Øresund Region. Major university hospitals, universities, authorities and industry from food and pharma from Sweden and Denmark are part of this network, which has attracted a total budget of approx Euros in Project funding was sought and 2 million DKK granted from Interreg IIIA for Unlimited Health (Grænseløs Sundhed), allowing more activities across Øresund. A large number of regional organisations are co-funding, including the Functional Food Science Centre at Lund University, the Nutrigenomics Network of LMC (Levnedsmiddelcentret), Lund International Food Studies (LIFS, working with socioeconomic questions), H:S and Region Skåne. At least ten private companies participate, and it is also important to note that alliances have been established to the national project Innovation in cross-border areas in Skåne, as well as to the Danish Innovation Council. The expected outcome of the 2-year project is increased innovation and regional company growth in the new preventive medicine/functional food area, which in turn can be hoped to gradually improve the general health status for all of us. The fact that the region is hosting so many important actors in functional food research and development makes it interesting to also broaden the bi-national networks to Nordic/Baltic networks within certain areas such as clinical research and regulatory procedures for functional food products, where the networks are hoped to benefit from additional funding via the Nordic Innovation Center. 13

71 Theme: Education Educational collaboration and student mobility between the 14 universities in Øresund University have constituted a fundament in the organisation since the very start. The Øresund Region is rapidly developing into an open cross-border region, which is quite unique internationally, and Øresund University has an important role to play here. This openness can be described as: Individual student mobility Students choose according to their options, between full programmes or short courses across the border and at all universities in the region. They may also move across the border for accommodation or for family reasons and commute by train to their university. They may work on one side of the border and study on the other side. This creates a growing student border community. The number of Swedish students in Copenhagen is estimated to be The number of train commuters with student discount in a top month is about 1000, which is about 20% of all commuters. Structures for co-operation ØU has created structures and incitements for co-operation within education. The main goal is to initiate and help both individual mobility and bilateral co-operation. 1) Øresund Study Gateway Øresund Study gateway (ØSG) is a web guide informing both current and prospective students about courses and programmes as well as student life on both sides of Øresund. In June 2005, the English language version of the portal to studies and student life in the Øresund Region was launched. The opening of the English language version gives prospective exchange and guest students, as well as foreign full degree students easy access to information about the study options in the Øresund Region and is an important means for Øresund University s wish to increase its visibility on the global stage and attract more international students to the region. The portal is now available in three languages; Danish, Swedish and English, and offers an easy overview of the more than 4000 programmes and courses that are offered by the universities. In addition, the portal also includes information about the Danish and Swedish university systems, admission requirements, the social life at the universities and the possibility students have of taking courses at another university within the consortium. The Study Gateway also has an educational portal on the Øresund Food Network home page that was completely renovated and upgraded in It is a complete searchable 14

72 database covering all the food related courses and educational programmes in the region. A similar portal has being developed for design educations. 2) Øresund Summer University Øresund Summer University took place for the 6 th time in The number of English language summer courses taking place at the member universities has been constantly increasing during the existence of the summer university. Thus, in 2005 the Øresund Summer University was able to assemble and co-ordinate information about more than 80 courses; including both the individual member university courses and the so-called Øresund Courses, which take place in collaboration between two or more of the member universities. Some of the courses offered were: Hands-On Nano-Technology, offered by the University of Copenhagen in collaboration with the Technical University of Denmark This Time we knew: The Failure of the International Community to prevent Genocide in Bosnia and Rwanda offered by the University of Copenhagen in collaboration with Lund University Kierkegaard Seminar offered by the University of Copenhagen in collaboration with Lund University and Kristianstad University ( 3) Pilot projects The pilot projects are courses offered by universities on the two sides of Øresund. Pilot projects are partly funded by the Øresund University in order to test different types of educational cooperation. The main aim is to create cross-border educational collaboration in areas, where specific competencies at two or more universities are combined to establish unique opportunities for students and researchers alike. In 2005, 5 new pilot projects were launched, With the 2005 launch, a total of 38 pilot projects have been launched through ØU. Two of the projects launched in 2005 were Conflicts and Conflict Resolution in the Caucasus (partners: Malmö University and University of Copenhagen) and Joint Øresund Course in Physics and Chemistry of Nanostructures (partners: Lund University, Technical University of Denmark and University of Copenhagen) 4) University Libraries Students and employees from all 14 universities are with the signing of an agreement in 2005 allowed to borrow from all university libraries. The joint library service will most likely be expanded to also include a joint search-and-borrow-from-afar-service. A library network is in charge of library matters. 5) Administrative networks. A network for student counsellors coordinate counselling and information about studies within the university system. Also, a network for the international offices at the 14 15

73 universities meets on a regular basis, for instance to decide on the exchange agreement with the University of North Carolina (UNC). 6) Education committee The Øresund University has a special advisory committee for educational matters. The Student s Bridge Committee consists of one member from each of the member universities and three students appointed by the Øresund Students Association (SSØ). The Committee acts as the forum for debating education and student affairs across Øresund. During 2005, four meetings were held in the committee. 6) Student organisation and influence The students have a special umbrella organisation SSØ for both their own initiated activities, like conferences, and for influencing the decision-making structure of ØU Bilateral co-operation There are an increasing number of bilateral types of co-operation between universities, faculties or departments in the Øresund Region. They may agree on a division of labour, they may want to increase the critical mass or use teachers and facilities jointly. A typical area for co-operation is small disciplines. ØU also initiates bilateral co-operation by allocating seed money to pilot projects, two of these projects are presented below: Minor languages A model was developed in 2005, whereby the University of Copenhagen and Lund university decided to pool the students in minor languages such as Czech, Polish and Finnish in order to offer courses at one of the universities rather than two, as has been the case until now. This model will most likely be expanded to include more disciplines. Sports in the Øresund Region The sports education portal has been developed in collaboration with representatives from the involved institutions. It was launched in 2004, and in 2005 the content on the web site has been extended and further developed. In addition to maintaining the web portal, the Øresund University is part of a network within sports education on all levels in the Øresund Region, discussing matters of common interest regarding the clarifications of differences between the educational systems in the Øresund Region. 16

74 Theme: Working together with the region As region-building organisations ØU/ØSR have very good contacts with the surrounding society. Naturally, the links with other Øresund organisations are very close. These links are sometimes formal, for instance when ØU/ØSR are represented in the decision-making committees for Interreg- projects or have a seat on the board of the Øresund Institute. The organisations sometimes also consist in joint projects and shared committees. Altogether, ØU/ØSR take part in a very large number of projects as lead partners or co-owners. In these projects the organisations work closely together with cities, municipalities, schools and other organisations in order to develop the region. ØU/ØSR have a special relationship with the marketing organization Øresund Network. It is manifested through a Letter of Understanding, but is as a matter fact more far-reaching than that, which means very close co-operation in a number of activities. The links with industrial organisations are also close. ØU/ØSR are represented in the board of Øresund Business Council and meet regularly with the Chambers of Commerce and other similar organisations. ØU/ØSR also have close links to political institutions, both the Øresund Committee and regional and local authorities on both side of the border. ØU/ØSR are active partners within the political system when it comes to discussing strategy and developing plans for Øresund. Leading politicians are members of the organisations boards and committees. Also, some of ØU/ØSR office space was in 2005 sponsored by the larger cities in the region. Impacting decision makers Strategic communications is one of ØU/ØSR s important tasks and therefore help local, regional and national authorities to make decisions most beneficial to the region. This could concern establishing research institutions in the region, better conditions for students, better tax conditions for companies moving to the region etc. This type of work is generally carried out together with other regional organisations and authorities. The following activities can be mentioned for the year 2005: 1. Growth in Øresund was in 2005 a joint project owned by the Danish and Swedish states and the regions on both sides of Øresund with the aim of increasing growth. ØU/ØSR has actively taken part in this work and a number of possible projects concern ØU/ØSR. 2. Innovative Medicine. MVA supported by ØSR has mobilized all the major actors in the Baltic Sea region in order for Øresund to win the bid for Innovative Medicine. The Innovative Medicines Initiative (IMI) was launched by the European Commission and EFPIA 17

75 (European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations) in order to accelerate the development of safe and more effective medicines. 3. Øresund Entrepreneurial Academy ØU has in close co-operation with The National Agency for Enterprise and Construction in Denmark, The Greater Copenhagen Authorities and Region Skåne planned an academy for entrepreneurial studies. If the project succeeds Øresund will house one of the most important centres for entrepreneurial studies in Europe. 4. European Spallation Source. ØU has actively taken part in the planning process for a future European Spallation Source-Scandinavia. 5. Transportation costs. ØU is very active concerning transportation costs for students. Ongoing negotiations may reduce the price for train tickets for students across Øresund substantially. 6. Internship. ØU/ØSR worked very energetically to make it possible for students of medicine at the University of Copenhagen to do their internship on the Swedish side of the border. Marketing projects ØU and regional actors In the fall of 2005, the ØU in collaboration with other regional actors, established a marketing project initiated and financed by the Øresund Committee. The project aims at; Strengthening strategic partnerships and making an increase in the knowledge of the Øresund Region internationally. Improving the student milieu and highlight the factors that can be improved to enhance the Øresund attraction for students, both nationally and internationally. ØU will thus, together with the regional actors in this project, look at housing problems, travel costs, commuters costs, etc and in 2006 present suggestions to regional actors on how we all can make Øresund a better and more attractive place for students to stay and study. A number of regional actors participate in this project: Wonderful Copenhagen, Copenhagen Capacity, Position Skåne, Øresund Network and The Øresund Committee along with lead partner ØU. Marketing project within the IT sector In 2005 Øresund IT Academy continued the co-operation with Position Skåne and Copenhagen Capacity on branding Øresund IT the human tech region. The project creates and coordinates a common marketing platform for the Øresund IT cluster including a common website, newsletters, stories, analysis and publishing of IT magazines. The common web portal 18

76 has been further developed and will be further integrated with the website of Øresund IT Academy in Six newsletters with regional IT stories and news were sent to 3300 respondents in 2005 in the Øresund IT project. The Øresund IT project is the international portal of the regional IT cluster and the target group is primarily international with a lot of respondents from outside the region 19

77 Other projects Labour Market project within the IT-sector An integrated labour market is a precondition for further regional growth. Øresund IT Academy has noticed an increasing demand for recruitment of skilled IT people and the Øresund Region gives access to a larger workforce. Together with the Øresund Committee and Øresunds Arbejdsmarkedsråd a joint Interreg project Øresundskompetencer was initiated during One of the aims is to analyse the IT labour market and develop a mobility guide that can help Danish IT companies on how to recruit people from Sweden and vice-versa. PhD programme within biotech Several MVA activities have during the years contributed to the mobility of people and to the exchange and exploitation of knowledge and technologies between public research institutes and private companies as well as between different research disciplines in Medicon Valley. When talking about technology transfer many will think of patents, license agreements and strategic alliances, but prior to the contractual phase the building of relevant and unique research contacts and networks are of highest importance. One way of obtaining new knowledge and insights is by matching scientists from different environments/work fields (biologists, technicians, developers, clinicians etc.). Public - private programmes such as the Medicon Valley PhD Programme are designed as playgrounds for new partners to try out common collaboration projects, which may turn out to prepare the ground for new interdisciplinary ideas. Furthermore the initiative helps to stimulate the development in small as well as larger life science companies of the region. Forum on Environmental Standards A substantial number of projects have been conducted together with regional and local actors in A good example is the Forum on Environmental Standards in Buildings and Building Products, which was started by Øresund Environment Academy and Dansk Standard to establish a regional mirror committee that will be able to refer to the CEN committee on Environmental Standards in buildings and building products. The mirror group is now established. The work in the mirror group is funded by the participants, which are mainly large manufacturers and entrepreneurs. 20

78 Theme: International contacts International relations with universities on a global scale, contacts with science parks and relations with other actors beyond university borders have increased during the last couple of years. In 2005 ØU/ØSR improved the foreign relations further. It turned out to be of great importance and interest, and gave valuable opportunities to the region- both with increased and improved visibility of the Øresund Region in a global context, as well as creating opportunities for researchers, companies and skilled (incoming or outgoing) students, who wish to study abroad. The Øresund model crossborder co-operation between universities and within a science region - has attracted substantial international interest. The model is also being introduced and developed in a number of European regions. Particularly ØSR is seen as a promising model for regional growth based on knowledge. Hence, the number of delegations visiting ØU/ØSR is large and is coming from the whole world. The number of invitations to conferences is also very substantial. The result has been a very high international profile. Øresund Region has become known as an innovative region. Below are described a couple of ØU/ ØSR s international contacts that have been established or further developed in USA The University of North Carolina In 2005, the Øresund University carried on its student exchange program with the university system of University of North Carolina, USA. The University of North Carolina is composed of the 16 public institutions of higher education in North Carolina, and students from the Øresund University can apply for an exchange stay through this No fee No degree agreement. The exchange agreement is handled by the Øresund University s international committee, which consists of international co-ordinators and study officers from the 14 member universities. Delegations from both university systems have visited each other on several occasions during the six years that the exchange agreement has existed. Baltic Sea Region The Baltic Sea Knowledge Region 21

79 The Baltic Sea Knowledge Region project aims to create a strong Baltic Sea Region with scientific excellence, capital and innovation far beyond the potential of each individual region. As an initial pilot project it aims to inter-connect the knowledge clusters in Hamburg, Øresund and Helsinki and prepare for later expansion of the network to include other metropolitan regions in the Baltic Sea Region. During 2005 regional analyses of the three partner regions within technology transfer and early stage finance have been carried out. These reports have then been used as a basis for cross-regional comparative reports on technology transfer and early stage finance. A number of workshops have been held in connection with this work and a meeting in Vilnius late 2005 initiated the work on extending the partnership to other Baltic Sea Regions. A Baltic Sea Venture Final was prepared for January A Joint Strategy for the Øresund Region in the Baltic Sea Region The regional partners in the Øresund Region have decided to build a common strategy for action in the Baltic Sea Area. The project was launched in the autumn of 2005, and the Øresund University holds the chair of the work package for the areas education, research, development and innovation. The working group also has members from the universities and from regional authorities and businesses Asia Southeast Asia The Hong Kong Project Øresund Science Region signed in November 2005 a Memorandum of Understanding with the Hong Kong Science and Technology Parks co-signed by Danish Ministry of Economics and Business Affairs, Region Skåne and the government of Hong Kong. The Memorandum of Understanding will be implemented during 2006 and a special joint task force will handle the implementation Europe 22

80 Medicon Valley Academy and UK Pool Medicon Valley with the biotech regions of UK and it represents more than half of all biotech investments in Europe. This puts UK and Medicon Valley in a unique position to match the US - by becoming an entity with an impact force, which will be of interest for investors and scientists worldwide. The establishment of an organizing capacity, which the UK-Medicon Valley Challenge-Programme is a step towards, will lead to the vision of being amongst the absolute world leading bioregions. A pool of project ideas and collaborative initiatives were developed during the mission of MVA board and staff members to UK in June They are now in the pipeline for the next years Food Innovation Network Europe Øresund Food Network has together with 7 other strong and complementary European regions started the network FINE (Food Innovation Network Europe) with the objective to develop strategies, action programs and tools to increase regional investment in food related R&D and innovation. A funding of Euros was approved in 2005 to The FINE consortium by the European Commission, which will be used to develop a plan of action for A match making between the regions will be performed simultaneously. Theme: Innovation Innovation is one of the raison d etres for ØSR and the organisation was involved in a number of innovation projects in MVA took early the lead in promoting innovation plans and launched a regional Innovation Report (From Bioscience to New Jobs in Medicon Valley) in October The report contained five recommendations. During 2005 work continued to disseminate the recommendations, and also broadening the scope to other areas than biotech/medicine alone. A network on Tools for innovative sustainable development in SME s was launched in The Øresund Environment Academy, Landskrona Kommun and Storstrøms County have developed an Interreg IIIa project with focus on involving small and medium enterprises in developing tools for innovation to be used in their own businesses. Øresund Environment Academy is the lead partner in the project with main financing by the two other partners. Partly as a result of these activities, ØSR established an Innovation Group in 2005 ØSR/Innovation. The Innovation group will develop the contacts with the regional innovation actors and presumably take some form of co-ordinating role vis-à-vis regional and national 23

81 policies. Furthermore, ØSR has undertaken a strategic analysis of the innovation systems of the region. To compare and setting targets for improving and challenging the bi-national innovation system in the Øresund region ØSR further jointed two EU applications in Together with 12 other European partners ØSR submitted the 2.6 million Euro project; Sustainable Interface between Regional Innovation strategies and Operation. The project focuses on the implementation process of regional innovation strategies with in three main areas. It aims to identify key success factors to guide planners in the implementation process. It evaluates technological foresight studies as mean to identify needs and priorities for innovations policies. It evaluates peer-review as a mean to efficiently transfer of know-how. The project is meant to assist the work on bi-national innovation strategies in the Øresund Region with insights form European colleagues. In another consortium comprising 14 European partners ØSR submitted a 1.5 mill Euro project; Comparing tech-transfer strategies across the European community. This project focuses on tech-transfer strategies as mean to capitalizing university research and bringing university research to regional development strategies. Based on a comparative analysis of tech transfer strategies across EU the project aims to come up with best practices and future mutual learning forums among the involved partners. This project is likewise meant to assist the work on the binational innovation strategies in Øresund performed by ØSR/Innovation. The purpose of the project Culture Driven Business Development is to enhance the cross sector cooperation between culture, tourism and business. As the turning point of the project is the creation of systems for acknowledging of branding of goods and services based on a local identity and heritage. Øresund Environment Academy was an active part in developing the project and gets financing from the project amounting to SEK. Regional partners and Interreg IIIa Øresund finance the project. Project financing: SEK Also in 2005, a series of seminars and workshops on innovation processes were planned and prepared for fulfilment in Focus will be on sector specific requirements for improved innovation performance and the innovations system in general including a lager international event centred on the role incubators and science parks. An interregional forum for innovation in the Øresund Region will be the outcome of 2005/06 activities of ØSR/Innovation. 24

82 Theme: Reports and analyses Throughout 2005 a number of reports and analyses have been prepared by the organisations. There is a great variety in the topics dealt with in the reports and analyses. The single largest report prepared in the past year is the ØU s contribution to the OECD project entitled Supporting the contribution of higher education institutions to regional development. The OECD-project Supporting the Contribution of Higher Education Institutions to Regional Development As decided in 2004, the Øresund University took part in an international OECD/IMHE-project with the title Supporting the Contribution of Higher Education Institutions to Regional Development in This project is not a benchmarking, rather, the purpose is to support the regions participating in improving the relations between the higher education institutions and the society. Thus, it is a matter of best practice. The project gathers evidence from 12 regions across all continents and will finalise with an international conference in The project has three steps: first, each region participating must prepare a self-evaluation report. A working group has met on regular basis to discuss the contents of the report and provide input. A Steering Group with members from the universities, industry, and political arena and has had the overall responsibility for the compilation of the report. Secondly, a group of international experts will visit each region in order to prepare a Peer Review Report and finally, the OECD will publish a report unifying the experiences gathered. Other reports and analyses 2005 The Øresund Region A Potential Logistics Hub?, Øresund Logistics Third Party Logistics in the Øresund Region, Øresund Logistics Education and Capacity, Øresund Logistics Statistical study of the logistics sector in the Øresund Region, Øresund Logistics in cooperation with Roskilde University Nanoscale Science and Technology in the Øresund Region, Nano-Øresund Comparison of nanoscience and nanotechnology in the Øresund region, the Stockholm region, and the Helsinki region on bibliometric data and education, Nano-Øresund Analysis of regional chip production and development, Øresund IT Academy 25

83 Theme: Visibility The activities carried out by ØSR and ØU create visibility for the organisations and the Øresund Region on a whole. The visibility created is of great importanance to the organisations and more importantly, gives an added value to the region. ØU/ØSR and the platforms have become important instruments in both local and regional branding and marketing activities. Several projects are also conducted together with regional actors. Conferences and workshops One of the major parts of the networking activities is conferences and workshops held throughout the year. Compared to previous years, 2005 saw an increase in the number of conferences and workshop. ØU/ØSR had at least one activity per week and several major events per year, some of them of large size. The main aim of the conference and workshop activity is to create contacts, establish networks and enable crossborder cooperation within the specific field of interest. The platforms had an active roll in hosting and attending conferences both regionally and internationally during the year. MVA continued the series of journalist seminars with two meetings in Nano- Øresund was invited to a range of conferences and workshops, including Nanotec Forum in Stockholm and, European Commission PAXIS conference in Edinburgh. Øresund IT Academy hosted among other things a very successful annual meeting in March. The organisation also arranged in cooperation with Øresunddirekt, a breakfast seminar and exhibition at the at the Lund University ARKAD jobfair. Øresund Food Network organised eight large conferences and workshops, events that attracted more than 1000 visitors from industry and research. Øresund Food Network also hosted, in collaboration with MVA, Food as Drugs at Biotechforum international fairs in Stockholm. Øresund Environment Academy hosted a range of workshops, e.g. workshops in the field of Flexible Energy systems, Green Chemicals and Sustainable Tourism. The Humanities Platform arranged two seminars in 2005 one on computer games and a seminar on ethical questions where medical research is used in commercial purpose. Øresund Logistics arranged among other events the conference Third party logistics in the Øresund Region and the workshop City logistics of the future. Diginet Øresund arranged various conferences and workshops which attracted about 800 visitors from industry and research. Two of the conferences themes were Business development for game companies and Growth with Venture capital in Creative Industries Web and media By being visible online and through media, ØU/ØSR contributes to bringing attention to the Øresund Region and the strengths and core competencies it possesses. The web is of course a very important forum for distribution of information. 26

84 The web tools ØU/ØSR and the platforms have their own homepages- a total of about 13 homepages lie within the framework of ØSR. Some of the platforms have launched specialized sites, e.g. MVA s job site or Øresund IT Academy s FindIt which lists over 750 companies and university departments. ØU had about visits each month ( The newsletter published on the start page is a popular feature and attracts many visitors. Øresund Study Gateway ( and Øresund Summer University ( guiding students to the supply of education in the region were also frequently visited, about visits a month. In 2005, MVA s web traffic increased. In total, had unique visitors in When compared to the visits in 2004 the number of unique visitors increased by 61% and the number of returning visitors increased by 82%. The other platforms have experienced the same rise in web-traffic, yet MVA s site is still the most frequently visited. Several platforms developed their homepages. Øresund Food Network s web site ( was redesigned and relaunched, which instantly gave results as web-traffic rocketed and increased the interest for all aspects of the networks activities. Media strategies and coverage 110 articles were published during the year published containing the name MVA, 73 articles contained Medicon Valley, giving a total of 183 articles compared with 149 articles on MVA and 135 articles on Medicon Valley in This recent fall in the number of articles published on MVA and Medicon Valley may be due to the fact that the yearly major event of the Biotech Forum did not take place in Medicon Valley in In 2004 this event gave substantial media coverage to the region, and its competencies, both locally and internationally. Biotech Forum will be back in the Øresund Region in Nano Øresund has during its first year of existence quickly managed to attract positive attention from outside the Øresund region. This includes actors on state level (Swedish and Danish and other Nordic countries, the UK), as well as the European Commission and players from major institutes and institutions in Canada and the US. At least 15 articles on Nano Øresund have been produced by the media, for example New Technology (Ny Teknik), and the newsletter of the EC Network of Excellence Nano2Life. ØU also contribute to regional visibility within the educational area. Some of the instruments used are: Visibility at conferences and fairs Appointing international ambassadors. E.g.students from the Øresund Summer University being Øresund ambassadors in their home countries The Study Gateway and the Summer University. Newsletter 27

85 Theme: Ongoing projects ØU/ØSR has a large number of ongoing projects; largest of them all is the New Generation Logistics-project. The year 2005 was the starting year for a large number of projects. The role of ØU/ØSR is generally as initiator and coordinator while almost all member universities are taking part in these projects. Companies, cities, local and regional authorities very often cofinance the projects. Some projects are very large indeed. Projects in the environment and energy sector Øresund Environment Academy has been involved in the development and funding of projects in 2005 that has a direct link to development of the innovative environment in the Øresund Environment Academy. Sustainable Fuels and Chemicals from Biomass The project was developed by Øresund Environment Academy and the Network on Bio-fuels during The focus of the project is to take bio-fuels production technology as close to market as possible using the best available technologies in Scandinavia and the Baltics. A complete project application for Nordic Innovation Centre (NIC) was finalised by the end of The application will be submitted in the beginning of Enhancing the treatment capacity and optimising the drainage and sewage treatment plants in the Øresund Region Partners of an earlier ØEA project on optimisation and new partners with interest in the specific topic developed the project during The focus of the project is to develop and implement systems and knowledge that will enhance the waste water treatment facilities in the Øresund Region. Involved in the project are public authorities, private companies and university researchers. Project financing: SEK. 28

86 Projects within food and nutrition Øresund Food Network has during 2005 attracted a great deal of funds for different projects as the table below illustrates. Funds attracted by Øresund Food Network research & innovation projects (September 2005) Project Euros Better food in large scale Loss free flexible food manufacturing processes Starch biopolymer DNA-markers for healthy plants Whole grain foods Innovation acrossborder in Øresund Food in schools Improved fats for nutrition and health (starting up) Total Øresund Food Network projects ~ Projects within logistics New Generation Logistics In April 2005 the Swedish Agency for Innovation Systems announced the creation of a centre of excellence at Lund in logistics. Tetra Pak, Volvo, Rexam, Swedish Customs, Region Skåne, Pfizer, Unilever, SCA Packaging, ICA and DFDS Transport are some of the participating companies in the centre of excellence. As a total the participating companies, public services and university supports the centre of excellence with the amount of 140 million SEK making the total turnover for the centre of excellence 210 million Swedish crowns during a ten-year period. This is regarded as the single biggest capital investment in logistics research in the history of Sweden. Projects within IT The Øresund IT Academy has during 2005 prepared and worked upon a couple of projects. Emphasized here is the STAGS-projects developed in co-operation with Øresund Logistics. STAGS, Smart Tag Security (Øresund IT in co-operation with Øresund Logistics) The main objective is to achieve a sustainable application of smart wireless tagging technology to European supply chain management. The motivation for this is the great demand for a unified European approach to the rapid introduction of smart wireless tagging technology to various aspects of supply chain management and logistics, especially in areas such as security, safety, 29

87 traceability and visibility. Diginet Øresund. Diginet Øresund launched the project Film for Future Technologies (FFT) November 2005 and has three main objectives: 1) Exploring film formats for new digital platforms (mobile, PDA, or other media). 2) Exploring business opportunities and stakeholders in the Øresund Region for such new film products. 3) Presenting a number of implemented film formats and a prospect for continuing FFT on a larger scale - in the last week of May Budget is SEK. Diginet Øresund co-financing is SEK. Region Skåne contributes with SEK. 30

88 Financing Introduction The Øresund University is financed by member fees (6 250 annually) 2 and the Øresund Science Region is financed by grants (7 875) from local- and central government in Denmark and Sweden. This money is the base finance necessary for running the organisation and with this further funds can be drawn in to specific projects from both the public- and the private sector. The budgets for both ØU and ØSR are approved in annual board meetings and the accounting and financial control is performed at the University of Copenhagen and at the University of Lund; the administrative hosts of ØU/ØSR. From March 2005 the three research and innovation platforms: Øresund Food Network, Øresund IT Academy, Øresund Environment Academy and the umbrella ØSR, went from being a project financed by EU structural funds to become of more permanent nature, financed by public grants. This change involved some level of financial uncertainty and reduction of funding compared to previous years. Because of this tight financial control was applied in order to meet the budget. In the end this resulted in a surplus of SEK 350 for the year, which will be rolled over to next year s budget. Funding During 2005, ØU and ØSR received funds from many sources, but the main contributions came from regional and central government, private sector companies and universities, which are the key stakeholders in the ØU/ØSR project. Total funding in 2005 amounted to SEK and was divided between the following sources: ØRESUND UNIVERSITY & ØRESUND SCIENCE REGION 2005 FINANCIAL CONTRIBUTION BY SECTOR A large part of the funding comes from the public sector, and is more or less equally divided between regional- and central government and the ØU members. The private sector contributes mainly through membership fees to some of the research- and innovation platforms of the ØSR umbrella. While the contribution from private companies is relatively small, it is never the less 2 Unless otherwise stated, all amounts are in 1.000s of SEK and an exchange rate 0,80 is applied for DKK/SEK. 31

89 important as the private companies play a vital part in the triple helix model. The contribution from private companies will probably never balance the money from the public sector, but is expected to grow over time. Also, it has to be considered that ØU and ØSR is a construction, which is to a large extent a public good, and as such can not be expected to attract large amounts of private funding. The money from EU comes mainly from the INTERREG III A structural funds, which constituted a larger part of the ØSR funding during previous years and may very well increase its share in the future, if a new financial package for the region is agreed up on with the European Commission. Costs During year 2005 costs for ØU and ØSR amounted to , which leaves a surplus of 951 for the year compared to total income. ØRESUND UNIVERSITY & ØRESUND SCIENCE REGION COSTS The major part of the activity is performed in-house, which is reflected in the high proportion of STAFF COSTS (14 180), which is 62% compared to total costs. The second largest item is SERVICES (5 659), which includes financial support to projects promoting the Øresund region in the spirit of ØU and ØSR. The remaining items consist of running costs for the day to day operation of the organisation. Costs related to INFORMATION (695) mainly include spending on home pages and printing information material about the various activities that are conducted. TRAVEL COSTS (836) are high because of all the travel between Denmark and Sweden that takes place. The allocation of funds between the different activities depends on a number of different factors and is not necessarily a measure of the success or importance of a particular platform. As mentioned above the distribution of the base funding for ØU and ØSR are decided in annual board meetings. On top of this further financing come in form of private sector contributions and funds from the Interreg IIIA structural funds. Through this process the funds have been invested in the following main activities of ØU and ØSR: 32

90 ØU & ØSR Costs by activity Activity SEK 000s Øresund University 6505 Øresund Summer University 999 Øresund Science Region 1578 Medicon Valley Academy 1500 Øresund Environment Academy 1841 Øresund Food Academy 3208 Øresund IT Academy 2547 Øresund Logistics 1809 Øresund Design 1444 Nano Øresund 1698 TOTAL

91 BILAG 17 a MULIGHEDER FOR OPRETTELSE AF JOURNAL FOR ØRESUNDSREGIONEN Af Joakim Kromann Rasmussen, stud. ha (fil.)(cbs) Tanken med denne artikel er at forsøge at give et overblik over, hvilke problematikker og muligheder oprettelsen af en journal (tidsskrift) ville have for Øresundsregionen. Følgende udarbejdelse har ikke til formål at favorisere nogle synspunkter frem for andre, men forsøge at give en neutral beskrivelse af mulighederne for oprettelsen af en journal. Jeg er bevidst om at denne skildring i høj grad er mangelfuld, men alligevel forsøger jeg at præsentere nogle temaer, der kan viderebehandles og undersøges senere hen. Der skal pointeres at der ligger et fokus på Copenhagen Business School, Handelshøjskolen i København (CBS), der skyldes den tilknytning jeg har til institutionen. Dog formoder jeg, at nogle af de samme grundlæggende problematikker gør sig gældende på de andre uddannelsesinstitutioner. Tanken er således at give et overblik over feltet, og ikke en udtømmende beskrivelse af dette. Håbet er at denne artikel kan give rektorforsamlingen et indblik i en journals mulighedsbetingelser, og at forsamlingen vil kunne tage et valg omkring udarbejdelsen af en journal i fremtiden. Udarbejdelsen af denne artikel bygger på læsninger af artikler, læsninger af websites, samtaler med eksperter og læsning af OECD s seneste rapport. For læsevenlighedens skyld har jeg undladt et noteapparat, og kun ekspliciteret kilden hvor det har været formålstjenligt. BAGGRUND Ud fra møder i rektorforsamlingen for Øresundssamarbejdet og ud fra en rapport fra OECD har der været ytret ønske om oprettelsen af en journal for Øresundsregionen, og endvidere har der været efterspurgt hvorledes en sådan journal eventuelt ville kunne istandsættes. OECD især, påpeger at en journal yderligere ville kunne styrke samarbejdet i Øresundsregionen, og fremme den entreprenørånd, de mener, er til stede i Øresundsregionen. I rektorkollegiet har interessen omkring en journal også været til stede og OECDs udtalelser er mødt med begejstring. Både indenfor og udenfor i Øresundsregionen, synes der således at være en velvillighed til at undersøge om en istandsættelse af en journal for Øresundsregionen ville kunne være mulig. Velvilligheden er taget til overvejelse i Studentersamarbejdet for Øresundsregionen, og denne artikel udtrykker det foreløbige resultat. PROBLEMATIKKER Følgende afsnit vil forsøge at belyse hvilke problematikker der på nuværende tidspunkt gør sig gældende, og hvilke problematikker der muligvis vil gøre sig gældende ved oprettelsen af en journal. For at overskue problematikkerne er de delt ind efter hvilket plan, de gør sig gældende på. Der opereres her med tre planer: institutionsplan, regionsplan og internationalt plan. Institutionsplan Der har på det seneste været trykt artikler om forholdet mellem universiteternes forskning og de instanser, der formidler denne forskning. Senest særligt markant i Kræmmerhuset, avisen for CBS, hvor der på forsiden står: CBS forærer sin forskning væk. Artiklen peger på problematikken omkring forskernes og hermed institutionernes afgivelse af rettighederne til internationale journals. Hovedargumentet i artiklen er, at forskere på CBS udarbejder deres forskning med institutionens midler, for dernæst at afgive rettighederne til den journal forskerne har valgt at

92 BILAG 17 a publicere i. For at CBS kan få gavn af den forskning der er publiceret med institutionens midler, må de købe sig adgang til de forskellige journals. Biblioteksdirektør på CBS, René Steffensen, indvender i artiklen, at priserne for at få adgang til de etablerede journals er meget høje. Abonnementerne på de etablerede journals, er dog nødvendige at købe for at kunne gøre den internationale forskning tilgængelig for institutionens forskere. Udover problematikken omkring institutionernes afgivelse af deres forskning synes der at være et problem omkring forskernes arbejde. En forsker fra CBS påpeger, at CBS belønner de forskere, der bliver publiceret på de etablerede journals, herunder især de såkaldte A-journals (de højst rangerende tidsskrifter). Der er altså et indirekte pres fra forskningsinstitutionen, om at publicere på de etablerede journals. Forskerne er hermed klemt mellem på den ene side forskningsinstitutionens pres, og på den anden side ønsket om ikke at afgive rettighederne til deres forskning. På institutionsplanet synes der altså at være en konflikt mellem forskningsinstitutionen og de etablerede journals. Men derudover synes der også at være en konflikt mellem forskningsinstitutionerne og forskerne selv. Regionsplan Andre problematikker opstår når forskningen på regionsplan belyses. Her opstår problematikken omkring hvilken slags forskning, der skal bedrives. Den klassiske deling, er på den ene side at favorisere den anvendte forskning og på den anden side favorisere grundforskningen. Eksempelvis kan der citeres fra forskningsprofilen fra Det samfundsvidenskabelige fakultet på KU: Den frie grundforsknings fornemste funktion er at forholde sig kritisk til enhver form for etableret viden. En sådan institutionaliseret tvivl danner grobund for den videnskabelig fornyelse, der er nødvendig som kvalificerende grundlag for den mere målrettede forskning. Hvis de innovative kilder udtørrer mister strategisk og anvendt forskning værdi og ender med at reproducere allerede kendt viden. (egen fremhævning) Her ses den frie grundforskning, som det sted hvorfra en kritik kan udformes og hvor ny viden kan fremkomme. Derimod beskriver CBS forskning som følgende: Derfor satser CBS på en stærk international platform i form af international publicering, ledelse af faglige netværk, editorfunktioner, konferenceværtskaber og ph.d.-samarbejde. Et tæt samarbejde med erhvervslivet lokalt, regionalt og nationalt er uhyre væsentligt for at CBS kan oversætte sin forskning til praksis. (egen fremhævning) Her tales om et samarbejde med erhvervslivet og om vigtigheden i at gøre forskningen anvendelig. Det centrale her er den anvendelige forskning. På regionsplanet synes der altså at være en konflikt omkring hvilken slags forskning, der ses som den rette forskning. Denne deling bevirker, at man taler ud fra to forskellige rationaler, hvorfor en dialog omkring denne problematik istandsættes.

93 BILAG 17 a Internationalt plan Det er ikke kun på institutionsplan at angreb mod de etablerede journals finder sted. Udviklingen på det internationale plan vidner om at etablerede journals møder modstand fra omverden. En artikel i Politiken har opsummeret den bevægelse, der har været de seneste år. I denne artikel peger direktør for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding på, at de videnskabelige journals med opkøb og fusioner har vokset sig så store, at de nu næsten har monopol på at formidle forskningsresultater. Monopoltendensen ses særligt udtrykt hos Elsevier-koncernen, der trykker ca. 25 % af den forskning, der bedrives i hele verden. Endvidere er priserne for at få adgang til de journals steget markant. Erland Kolding frygter, at selv Det Kongelige Bibliotek vil have svært ved at imødekomme de priser, de etablerede journals tager. Allerede nu har flere store delstatsuniversiteter i USA svært ved at betale for en lang række journals. Prisstigningerne er undersøgt af den britiske forskningsfond Wellcome Trust, hvor prisudviklingen i Blackwell-koncernen (et forlag med over 750 journals) viser at gennemsnitsprisen på Blackwells journals blev tredoblet igennem 1990 erne. Mary Waltham (udgiver af det videnskabelige tidsskrift Nature) påpeger, at prisudviklingen skyldes dels en højere produktion af forskningsresultater, og dels at forskerne publicerer flere artikler på baggrund af samme rapport. Den højere produktion skyldes blandt andet opkomsten af vidensamfundet, men også opkomsten af lande der ikke tidligere har bidraget væsentligt til forskningen (eksempelvis Kina). Den enkelte forskeres flere produktioner skyldes prestigen i at udgive på en journal. Det paradoksale i denne udvikling er, at man med fremkomsten af Internettet, skulle formode, at viden ikke var så nemt at kontrollere. Men i 1990 erne gik forlagene gradvist over til at udgive elektroniske udgaver af journals, hvorved de kunne sikre kontrollen ved at opstille et log-on for at kunne få adgang til artiklerne. Således kan tidsskrifterne sikre kontrollen over den viden, de producerer. På det internationale plan synes der at være især to problematikker, der udspiller sig. Der er dels en prisudvikling, der synes ufordelagtig for studerende, forskere og institutioner. Men der er også en udvikling, der peger hen mod monopoldannelser og fangenskab af den viden, der bliver produceret. Endvidere skal det påpeges at, rettighedsproblemet der blev påpeget på institutionsplanet, også gør sig gældende på det internationale plan. Open-access bevægelsen Den opridsede udvikling har umiddelbart nogle uhensigtsmæssige konsekvenser, og en modbevægelse er etableret for at standse den udvikling. Det skal siges at der siden 1963 har været en interesse for at fremme open-access (fri adgang) tanken, og at fænomenet altså ikke er nyt. Open-access tanken blev særligt manifesteret under et møde i Budapest, arrangeret af Open Society Institute i Mødet fokuserede på, at forskernes afgivelse af rettighederne ville hæmme forskningen generelt, men især forskningen i fattige lande. The purpose of the meeting was to accelerate progress in the international effort to make research articles in all academic fields freely available on the internet. Under mødet i Budapest, blev de spredte forsøg på at modarbejde pris- og rettighedsudviklingen samlet og formuleret i et dokument. Løsningen på problemet blev formuleret i 2002 og målet lød som følgende:

94 BILAG 17 a Open access to peer-reviewed journal literature is the goal. Self-archiving (I.) and a new generation of open-access journals (II.) are the ways to attain this goal. (I) (II) Self-archiving: First, scholars need the tools and assistance to deposit their refereed journal articles in open electronic archives, a practice commonly called, self-archiving. Open-access Journals: Second, scholars need the means to launch a new generation of journals committed to open access, and to help existing journals that elect to make the transition to open access. Diverse initiativer opstod på baggrund af dette statement og en interesse for open-access journals blev atter vækket. Initiativet fra Budapest blev taget op i Berlin i 2003 og blev videre bearbejdet til det, der i dag kendes som Berlin Declaration 2003 (Berlin deklarationen). Berlin deklarationen vægter følgende: In order to realize the vision of a global and accessible representation of knowledge, the future Web has to be sustainable, interactive, and transparent. Content and software tools must be openly accessible and compatible. Det er altså gennemsigtighed og den frie adgang til viden, der fokuseres på. Det overordnede mål for Berlin deklarationen, er implementering af følgende: "In order to implement the Berlin Declaration institutions should: 1. implement a policy to require their researchers to deposit a copy of all their published articles in an open access repository and 2. encourage their researchers to publish their research articles in open access journals where a suitable journal exists and provide the support to enable that to happen." Der tales altså for at viden skal være åben for alle og derved modarbejdes monopoldannelserne. Mange universiteter, biblioteker og institutioner har allerede skrevet under på deklarationen. Nedenstående liste viser en liste over de involverede, der har direkte tilknytning til Øresundsregionen: Pär Omling Director General Swedish Research Council Erland Kolding Nielsen Director General The Royal Library - Copenhagen University Library and National Library of Denmark Erland Kolding Nielsen President Ligue des Bibliothèques Européennes de Recherche - LIBER Henrik Toft Jensen Rector Roskilde University, Denmark Gunnar Sahlin National Librarian The Royal Library - National Library of Sweden

95 BILAG 17 a Reaktion på open-acess bevægelsen Det øgede fokus på open-access bevægelsen er blevet modtaget blandet. Mary Waltham påpeger i en artikel, at en del af forlagsbranchen har reageret med panik. Hvilke forlag der er tale om nævnes ikke, men det kan formodes, at mindre forlag og journals føler sig truet. Strategisk direktør i Elsevir-koncernen, Nick Fowler, er derimod ikke bekymret. Han pointerer, at kun omkring 1 procent af alle videnskabelige artikler publiceres i open-access journals. Endvidere påpeger Fowler, at kun omkring 35 % af forskerne har tiltro til det videnskabelige arbejde, der udgives i open-acces journals. Fowler deler heller ikke Walthams bekymring for prisniveauet; han mener at niveauet er rimeligt. En del polemik og ideologi synes at gennemsyre de videnskabelige udgivelser. Fra open-access siden, ses de store forlag som giganterne, der låser viden inde og gør den utilgængelig for samfundet. Med en open-access bevægelse kan viden lukkes ud, gøres tilgængelig for samfundet og lette arbejdet for forskerne. På den anden side står de etablerede forlag, der tvivler på troværdigheden af open-access journals samt finansieringen af disse. Øresundsjournal Muligheden for en journal for Øresundsregionen bliver skitseret i det følgende. Generelt og banalt opstillet kan man sige der er to fundamenter en journal kan oprettes på. Journalen kan enten være en open-access journal eller en journal, der betales for. Det er et afgørende valg, som har vidtrækkende konsekvenser. Et andet afgørende valg, er hvilken type journal der ønskes, og valget af typen påvirker formen på journalen. Inden fundamentet, typen og formen præsenteres nærmere, vil der i det følgende kort redegøres for hvilke praktiske hensyn, der skal tages stilling til ved udarbejdelsen af en artikel til en journal. Praktiske bemærkninger En artikel der skrives til en journal, skrives på baggrund af en rapport, en bog, en undersøgelse, m.m. (Det er underordnet i denne sammenhæng at se på antal rådighedstimer til forskning, og om forskerne forsker på egen basis eller under en institution.) Når artiklen er skrevet, sendes denne til en redaktion, der forvalter indkomne artikler. Redaktionen står for udarbejdelsen af journalen, som kan være underlagt et forlag. Når artiklen er modtaget læser redaktionen artiklen, og afhængig af journalens standarter (rejection rates) vil artiklen enten sendes tilbage eller beholdes. Er der potentiale i artiklen sendes denne ud til typisk to reviewere (fagrelaterede forskere, der læser artikler og knytter bemærkninger til denne), som enten godkender artiklen eller ej. Typisk bruger en reviewer 4-8 timer på en artikel og vil typisk reviewe 1-2 artikler pr. semester. Dette arbejde er oftest ulønnet, hverken af den forskningsinstitution forskeren er tilknyttet eller af redaktionen, men udføres på eget initiativ. Peer-review (anmeldelser fra ligesindede ) samt redaktionen, skal sikre kvaliteten i artiklen og derved også journalen. Når artiklen er endeligt godkendt trykkes den i en fysisk form eller i en elektronisk form. Fundamentet Denne lidt banale og omstændige forklaring, er taget med for bedre at kunne belyse de to fundamenter. Basalt set kan en journal for Øresundsregionen enten blive en journal, der finansieres via brugerbetalinger eller er en open-access journal. Uanset hvilket af de to fundamenter der vælges, så vil økonomien have relevans for begge fundamenter. Det der adskiller de to fundamenter er finansieringsformen. For begge fundamenter gælder det, at der skal nedsættes en redaktion som skal lønnes. Afhængig af journalens type, vil antallet af

96 BILAG 17 a redaktionsmedlemmer variere. Finansieringen af journalen kan ske med støtte fra institutionen, støtte fra regeringen, sponsorater eller fonde. Jeg ser ikke det finansielle som det store problem, snarere er det problematikken omkring valget mellem en brugerbetalt journal eller en openaccess journal, og den påvirkning det vil have på interessenter, som er problematisk. At tilslutte sig en open-access journal, kan muligvis påvirke ydre interessenter og samarbejdspartnere, der har en tilknytning til institutionerne i Øresund. Vælger man derimod at oprette en journal baseret på brugerbetaling, kan interne interessekonflikter opstå, jævnfør ovenstående liste af tilhængere af open-access bevægelsen og det fokus, der har været på forskernes afgivelse af deres rettigheder. Typen Det mest vanskelige ved oprettelsen af en journal, bliver hvilken type journal det skal være. Type forstås her, som det indhold der skal indgå i journalen og til hvem dette indhold skal formidles til. En journal med alle fagdiscipliner kan tænkes, men muligheder for fiasko er store. Udover de økonomiske ressourcer det ville kræve, grundet de mange fagspecifikke redaktioner det ville kræve, hviler også den risiko at dets prestige ville være lav. En journal med alle fagdiscipliner ville kræve et omfattende redigeringsarbejde, som Øresundsregionen formodentligt ikke ville have ressourcer til. I stedet for at alle fagdiscipliner var repræsenteret, kunne man vælge at fokusere på få fagdiscipliner eller måske blot en fagdisciplin. Det problem så opstår, er hvilken af de få discipliner der skal fokuseres på. Hvad kendetegner Øresundsregionen? Og hvilke fagdiscipliner ville kunne opretholde prestige og være økonomisk bæredygtige samt imødekomme de interne interesser, der måtte være mellem institutionerne? OECD påpeger, at det transnationale samarbejde er usædvanligt og er særligt for regionen, men kan denne særlighed udgøre et omdrejningspunkt for forskningen? Det kunne det muligvis, men ville det transnationale samarbejde have relevans for resten af forskningsverden? Det er ikke kun journalens indhold, der bærer komplikationer, men også hvilken målgruppe man forsøger at tiltrække. Er ønsket at formidle til alle, både gymnasieeleven, erhvervsmanden og forskeren, kan journalen hurtigt blive en journal, der ikke vækker interesse hos nogle af grupperne. Groft sagt, kan det ene udelukke det andet. Vælger man at satse på erhvervslivet med en ikke forskningstung form, mister forskerne interessen og vice versa. At appellere til erhvervslivet, kommunikerer en åbenhed og en direkte anvendelighed af den forskning der produceres, hvilket ville vække erhvervslivets interesse. Og at appellere til den akademiske verden, vil give et stærkt renommé blandt andre uddannelsesinstitutioner. Formen Med formen sigtes der på det konkrete udtryk en journal skulle have. Basalt set kan det være en journal i bladform eller en e-journal. Den fysiske substans og læsevenlighed en journal i bladform ville have skal man ikke underkende. At læse i et blad er stadigt at foretrække frem for at læse på en skærm. Men en sådan form ville yderligere kræve en design & lay-out redaktion, trykomkostninger og udsendelsesomkostninger. Den elektroniske journal har økonomiske fordelagtigheder, men ville ikke have bladformens periodicitet, som er vigtig for at gøre læseren opmærksom på at journalens eksistens. Det kunne dog imødekommes ved at udsende et nyhedsbrev via mail. Den elektroniske journal er desuden mere fleksibel, da den kan fungere som database, og gøre det lettere for læseren at finde netop den artikel læseren søger.

97 BILAG 17 a Afrunding At oprette en journal for Øresundsregionen synes vanskelig, men ikke umuligt. Overtegnede har forsøgt at skitsere få af de mange problematikker, der ville kunne opstå i forbindelsen med oprettelsen af en journal. Det videre arbejde med journalen vil kræve nogle valg af fundamental karakter, som er skitseret under afsnittet Øresundsjournal. De vigtigste er hvilket fundament journalen skal bygges på og hvilket indhold en sådan journal skulle have. Valget må tages på baggrund af en diskussion blandt rektorerne, da en sådan diskussion ville kunne nuancere de i forvejen nævnte problematikker, og lade nye problematikker opstå. Med denne udarbejdelse håber jeg at have vakt en interesse og reduceret på fornuftig vis, den kompleksitet en oprettelse af en journal indebærer. Der skal til slut henvises til artiklen Et forslag til Øresundsjournal, hvor der i artiklen mere konkret beskrives hvorledes en journal i Øresundsregionen ville kunne istandsættes.

98 BILAG 17 b ET FORSLAG TIL ØRESUNDSJOURNAL Af Joakim Kromann Rasmussen, stud. ha (fil.)(cbs) Dette forslag er udarbejdet på baggrund af artiklen Muligheder for oprettelse af journal for Øresundsregionen. Forslaget er tænkt som et konkret forslag til oprettelsen af en Øresundsjournal. For at få et nærmere overblik over mulighederne for en Øresundsjournal samt at forstå forslagets progression og vokabularium, henviser jeg til artiklen Muligheder for oprettelse af journal for Øresundsregionen. FUNDAMENT Jeg foreslår en journal, der er tilsluttet open-access bevægelsen, som fremmer den frie distribution af viden. Ved at tilslutte sig denne bevægelse sikres forskernes rettigheder over deres forskning, og uddannelsesinstitutionerne undgår derved at skulle tilbagebetale den producerede forskning. Endvidere vil en tilslutning til open-access bevægelsen åbne op for uddannelsesinstitutionerne og derved imødekomme politikkernes ønske om åbenhed. At tilslutte sig denne bevægelse, kan muligvis stille forskerne i den situation, at de ikke har mulighed for at publicere i andre journals, men journalens indhold vil forhåbentligt differentiere sig væsentligt fra andre journals og derved sikre, at forskeren ikke stilles i en dårlig situation. Med valget af en journal der er tilsluttet open-access bevægelsen, mister man muligheden for, at journalen kan være selvfinansieret. For at sikre det økonomiske fundament foreslår jeg derfor, at man i første omgang søger midler udefra. Midlerne kunne komme fra sponsorater, regeringerne eller indirekte fra universiteterne selv - eksempelvis ved at godkende tid brugt på artikler til journalen som værende opfyldt arbejdstid. TYPE Jeg foreslår en journal, der har fokus på transnationalitet. Øresundsregionens samarbejde er netop transnationalt, og journalen kan derved på et mikroniveau afspejle, hvordan samarbejdet i Øresundsregionen fungerer. Afspejlingen vil ske i form af den måde, journalens redaktion sammensættes på, men også fordi journalens indhold vil have fokus på transnationalitet. Politisk har denne form for samarbejde vakt begejstring hos OECD, hvorved argumenterne for journalens eksistensberettigelse lettere kan begrundes overfor interessenter. Trans- forstås i denne sammenhæng, som på den anden side af, hinsides, igennem, modsat eksempelvis inter- der blot forstås som mellem eller iblandt. Transnationalitet synes at være mere end blot internationalitet, hvorved der kan åbnes for et forskningsfelt, der kan belyse en anden forståelse af samarbejde. Desuden forstår jeg transnationalitet både på et makroniveau og et mikroniveau. På et makroniveau åbner transnationalitet op for samfundsvidenskabelige forskningsfelter, såsom transnationalt samarbejde, transnational regionalisering, transnational lov, osv. Endvidere åbnes der op for felter som byplanlægning, økonomiske mulighedsbetingelser, politiske beslutningsmodeller, osv. På et mikroniveau åbnes der op for de humanistiske forskningsfelter, såsom antropologi, etnologi, sprogstudier, osv. Ved at centrere journalen omkring et tema som transnationalitet, mener jeg, at man kan ramme en god balance mellem bredde og afgrænsning og derved sikre den kvalitet, en journal nødvendigvis skal have. Målgruppen, foreslår jeg i første omgang, skal være forskere for at opnå prestige i den akademiske verden. Det er vigtigt for den akademiske verden og for erhvervslivet, at den forskning, der bedrives, er på højeste akademiske niveau for derved at kunne udforske nye

99 BILAG 17 b områder. Erhvervslivet lever netop af at forandre sig selv og beskæftiger sig med nye områder, der endnu ikke er udforsket. Det er vigtigt, at den akademiske verden fastholder en form for autonomi, men at den samtidig yder en stor indsats for at formidle forskningen videre til erhvervslivet og resten af samfundet. For at sikre relevansen og kommunikationen til erhvervslivet, skal de artikler, der produceres i journalen forsynes med et resumé eller en lettere version af artiklen. Derved får journalen en dualstruktur, der forhåbentligt ville kunne gøre den relevant primært for både forskere samt erhvervsmænd og sekundært for politikere, studerende og helt almindelige borgere. At en sådan type akademisk journal kan være et stort asset for eksternt omdømme, er der mange beviser på - eksempelvis Harvard Business Journal. FORM Jeg foreslår en journal i elektronisk form, hvor man via Internettet kan oprette forbindelse. Journalen skal have en database funktion hvor artiklerne opbevares. Samtidig skal journalen være stedet, hvor ny forskning omkring transnationalitet udgives, og gøre opmærksom på dette via udsendelse af nyhedsmails til læserne. Journalens brugerflade skal være brugervenlig og vise tydeligt, hvem journalen henvender sig til. PRAKTISKE ANLIGGENDER De økonomiske finansieringsmuligheder har jeg kort berørt ovenover, hvorfor jeg i dette afsnit fokusere på de omkostninger etableringen af en journal vil have. Journalens site Der vil være en engangsudgift ved oprettelsen af journalens site på Internettet. Jeg har selv nogle tanker til designet af sitet, men selve oprettelsen af sitet må udføres af personer med den ekspertise. For at reducere omkostningerne skulle det være muligt, at få en studerende til at udføre dette stykke arbejde. Udover oprettelsen af sitet skal det også løbende vedligeholdes. Omfanget af et sådant arbejde afhænger af den belastning, sitet får, men en studerende vil formodentligt løbende kunne udføre denne vedligeholdelse. Redaktionen Ydermere vil der være udgifter forbundet med det redaktionelle arbejde. Der skal være en overordnet redaktør (evt. flere afhængigt af arbejdsbyrden), der sammen med studerende fra både Sverige og Danmark sorterer de indkomne artikler. Disse udgør den overordnede redaktion og skal lønnes efter gældende overenskomst. Ved at ansætte studerende fremmer man samarbejdet mellem studerende og forskere, og samtidig reduceres lønomkostningerne. Redaktøren skal naturligvis have et særdeles godt kendskab til både svensk og dansk men derudover være flydende i engelsk. Desuden skal redaktøren kunne vurdere kvaliteten af de indsendte artikler, om end på et generelt plan. Den overordnede redaktion videresender artiklerne til relevante fagredaktører, som videresender disse til de relevante reviewere. Fagredaktørerne vil have et bedre indblik end selve redaktøren, og deres arbejde vil være at sikre fagligheden indenfor hver enkel fagdisciplin. Hvorvidt fagredaktørerne og reviewerne skal aflønnes, vil afhænge af interessen blandt forskerne. Der kan tænkes et mindre symbolsk beløb for at animere til at udføre dette arbejde. Når fagredaktørerne har godkendt artiklen, sendes denne tilbage til den overordnede redaktion, der derefter udformer en lettere version af artiklen til erhvervslivet. For at fremme en internationalisering foreslår jeg yderligere, at de lettere artikler oversættes til engelsk. Omkostningerne forbundet med det redaktionelle arbejde vil i høj grad afhænge af den interesse, journalen får.

100 BILAG 17 b Jeg har i det ovenstående skitseret et konkret forlag til en Øresundsjournal. Der er stadig mange valg, der skal træffes, før det videre arbejde kan gå i gang. Dog håber jeg, at dette forslag kan åbne op for en diskussion om, hvordan en journal for Øresundsregionen vil kunne udformes.

101 BILAG 18 Ansøgning om midler Afsender: Stardust Netværket, CBS. Dette er en ansøgning til behandling hos SSØ om midler til at sprede Stardust Netværket til de andre universiteter og deres studentermasse I Øresundsregionen. Stardust er et netværk som udspringer fra CBS, og som har entrepreneurship som tema. Netværket har eksisteret i et år, har 160 medlemmer, og er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau. Ydermere har netværket allerede fået en del positiv mediebevågenhed, og har masser af eksterne kontakter. Af faste arrangementer skal nævnes de månedlige inspirationsarrangementer som er velbesøgte og via dialog, bygget på 13 generiske spørgsmål besvaret af en virksomhed i netværket, inspirerer og animerer de studerende. Udover disse arrangementer suppleres der løbende, og efter behov i netværket, med andre typer af arrangementer. Disse falder alle indenfor en af fire fokus områder: Entrepreneurship, intrapreneurship, theory of entrepreneurship og social entrepreneurship. Stardust ligger stor vægt på at være et CBS studenternetværk. Det skal forstås således; at netværket er for og af de studerende og kun det, i positiv forstand, modsvare disses behov og at det gøres ud fra en CBS forståelsesramme. Det er gjort med den tanke at tale om entrepreneurship er meningsløs uden at møde de studerende (som jo skal lave nye firmaer og innovationer) der hvor de er. Det er yderligere gjort fordi vi mener der er større tillid at vinde ved at træde sine barnesko blandt lige børn, inden man går ud og finder en eventuel forretningspartner på et andet universitet. Det hænger igen sammen med at det er Stardust politiske overbevisning, at det starte selv på sigt skal være en lige så oplagt karrierevej for en universitetsstuderende som det i dag er at blive lønmodtager. Stardust vil nu gerne skabe kontakt til andre foretagsomme studerende på andre universiteter, med andre fagligheder. Derfor vil Stardust nu gerne bidrage med frivillig arbejdskraft og tid, for at skabe lignende netværk på andre universiteter. Lignende skal her forstås, at disse netværk ikke er en direkte, men derimod en metakopi af Stardustmodellen. Altså, at det er studenterdrevet og tager udgangspunkt i det enkelte universitetets faglighed og dets studentermasses behov. Det er på sigt målet at skabe selvstændige netværk på alle universiteterne med en fælles koordinationsgruppe der kan lave fælles arrangementer og lignende. Vi er allerede nu blevet kontaktet af flere universiteter med henblik på at starte noget lignende os op. Da dette arbejde må forvendtes at være forbundet med nogle udgifter (såsom rejse, forplejning og lignende) ansøger vi nu SSØ om et beløb på op til Afregning skal ske efter behov, og altid med regning. På vegne af Stardust Netværkets Koordinationsgruppe, Hjalte Højsgaard