Landskabskarakterområde: Rosenholm Ådal (nr. 27)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landskabskarakterområde: Rosenholm Ådal (nr. 27)"

Transkript

1 Landskabskarakterområde: Rosenholm Ådal (nr. 27) VNE/S&L. Regionalt niveau. Feltreg. skemaer B3/Termestrup Enge og B4/Mellemmølle Denne beskrivelse er en lettere redigeret udgave af en beskrivelse af karakterområdet fra Caspersen & Nellemann, Nøglekarakter Ådal med små landsbyer og landbrugsarealer på dalsiderne og ekstensiv drift på lavbundsarealer i dalbunden Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende i Rosenholm kommune. Det består af en lavtliggende ådal, der forløber gennem moræneplateauet ved Hornslet fra Rønde Randmoræne i sydøst til Alling Ådal i nordvest. Området afgrænses mod den højereliggende moræneflade ved overkanten af de oftest relativt stejle dalsider samt af randen af Rosenholm Skov og kommunegrænsen for den kommende Syddjurs Kommune i nordvest. Landskabskarakter Landskabskarakterområdet er især præget af det lavtliggende dalforløb, der varierer mellem den snævre ådal med de relativt stejle dalsider i den nordlige del fra Mygind til Skørring og issøfladen med åbne vandflader mellem Hornslet, Mørke og Termestrup. Karaktergivende er endvidere de mange små landsbyer og samlinger af gårde og huse på dalsiderne og den ekstensive arealanvendelse i dalbunden med en mosaik af marker, græssede eller opgivne enge, krat og småplantninger. Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i Middelalderen, hvor det kulturbetingede mønster er fastlagt med randlandsbyer i overgangen mellem de dyrkede højbundsjorder på moræneplateauet og de græssede lavbundsjorder i dalbunden. Sammenhængen mellem naturgrundlaget og arealanvendelsen afspejles stadig delvis, om end mange af lavbundsarealerne er blevet drænet og opdyrket, er sprunget i krat eller har været genstand for tørvegravning i nyere tid. Ådalen opdeles i mange mindre landskabsrum af den megen bevoksning, der begrænser udsynet, og den landskabelige helhed opleves først og fremmest fra vejene langs overkanten af dalsiderne, hvorfra der stedvis er udsyn over ådalen. Området er af lille til middel skala. Miljøer med visuelle oplevelsesmuligheder er Rosenholm Slot med hovedgårdslandskab, den gamle kirkegård ved Krogsbæk samt de store vandflader ved Mørke kær. Området er præget af marginalisering og tilgroning. Til gengæld er det generelt friholdt for dominerende tekniske anlæg og støjmæssig og visuel uro, selvom området gennemskæres af en overordnet vej og en jernbane. På baggrund af variationer i terrænformen og arealanvendelsen kan området opdeles i tre delområder. Snæver ådal med stejle sider fra Skørring mod nordvest med stort naturindhold og marginalisering. Bred issøflade mellem Skørring og Mørke, med stort naturindhold og marginalisering og med store åbne vandspejl. Denne del åbner sig mere mod de omkringliggende moræneflader. Den sydligste del af issøfladen, der præges af de store dyrkede marker, skov og slotsanlægget ved Rosenholm samt randmorænen mod syd. Naturgrundlag - Nbab Den sydlige del af området mellem Hornslet og Skørring består af en issø med en bredde på mellem 1,5 og 3 km, mens området fra Skørring mod nord består af en snæver smeltevandsdal på 500 m s bredde. Den flade dalbund falder fra 18 m s højde syd for Rosenholm Slot til ca. 6 m ved udmundingen i Alling Ådal. Dalen begrænses mod det omgivende landskab af relativt stejle dalskrænter, dog er dalsiderne nogle steder fladere, f.eks. mod morænefladen ved Hornslet, Rosenholm og Karlby. Flere korte erosionsdale udmunder i ådalen, men tilhører landskabskarakterområderne på moræneplateauet. Jordbunden i dalbunden består af ferskvandsdannelser og skrænterne af smeltevandssand og grus. Den sydlige del af issøfladen er dækket af sandede smeltevandsaflejringer. Issøfladens lavbundsarealer består af mose og eng (Termestrup Enge), gennemsat af et fintforgrenet net af åbne grøfter og store åbne vandflader efterladt af 22

2 tidligere tørvegravning (Mørke Kær). Andre dele af lavbundsarealerne er drænede. Den smalle ådal mod nord har stedvis partier med mose og eng. Issøfladen afvandes gennem smeltevandsdalen af Rosenholm Å til Alling Å. Rosenholm Å er på hovedparten af strækningen reguleret og fremtræder som en kanal, men på den nordligste delstrækning fra Mygind Mølle er den ureguleret. Arealanvendelse og landskabselementer Bevoksningsmønster På dalsiderne findes enkelte steder småskove af løv og gran på ca. 10 ha, f.eks. ved Rosenholm Slot og Termestrup. Herudover findes småplantninger ved landsbyerne og samlingerne af huse og gårde på dalsiderne. Der findes en del korte levende hegn langs drængrøfterne. Issøfladen og den snævre dal mod nord rummer en mængde krat og sumpskove af el og pil og småplantninger af nål samt korte lave hegn langs grøfterne. Dyrkningsform Dalbunden med dens humusjorder udgør et marginalt landbrugsområde med en meget ekstensiv arealanvendelse og mange brakarealer, opgivne enge og moser. De grovsandede, drænede jorder lige syd for Rosenholm Slot ligger som intensivt dyrkede arealer med store markfelter. Bebyggelsesmønster Issøfladen er helt uden bebyggelse, bortset fra Rosenholm Slot med omgivende hovedgårdslandskab. Enkelte gårde og huse ligger ved vandmøller i bunden af smeltevandsdalen mod nord, mens flere af landsbyerne på de tilgrænsende moræneflader har gårde og huse beliggende på dalsiderne, f.eks. landsbyerne Gammel Mørke, Termestrup, Bendstrup, Skørring og Mygind. Herudover ligger flere samlinger af huse på dalsiderne, f.eks. Rugtorvet nord for Rosenholm Skov og Løkken ved Mørke. Kulturhistoriske mønstre og anlæg En del af hovedgårdsejerlaget Rosenholm ligger inden for området med slotsanlæg i renæssancestil, avlsbygninger, voldgrave, park, småskove og vandmølle. Ved overkanten af ådalen ligger de gamle kirkelandsbyer Gl. Mørke, Skørring og Mygind samt de to små landsbyer Termestrup og Bendstrup og samlinger af gårde og huse med en karakteristisk placering i overgangen mellem de 2 ressourcegrundlag eng og ager. Gamle vandmøller ligger i dalbunden mod nord, men mølledammene er dog tørlagte. Ved Krogsbæk overfor Skørring ligger en gammel kirkegård med klokketårn og fundamenter af en gammel kirke, der blev flyttet til Karlby for 100 år siden. Dræningen af lavbundsarealerne og den omfattende tørvegravning, især under anden verdenskrig, har efterladt sig tydelige spor i form af et net af drængrøfter samt åbne vandflader, bl.a. ved Mørke Kær. Tekniske anlæg m.m. Landevejen Hornslet-Auning og Grenå-banen (anlagt 1877) krydser issøen nord for Rosenholm Slot. Hovedvej og biveje løber langs med overkanten af ådalen. De forbinder endvidere landsbyerne ved krydsning af ådalen, som ofte forekommer i tilknytning til vandmøllerne. Oprindelse Landskabskarakteren har hovedsageligt sin kulturhistoriske oprindelse i middelalderen, hvor det kulturbetingede mønster er blevet fastlagt med gårde og huse samlet i landsbyer beliggende på overgangen mellem de dyrkede højbundsjorder på moræneplateauet og de åbne, sammenhængende, græssede lavbundsjorder i dalbunden. Den tætte sammenhæng mellem naturgrundlaget og arealanvendelsen afspejles stadig delvis, selvom mange af lavbundsarealerne i løbet af 1900-tallet er blevet drænet og opdyrket, er sprunget i krat efter opgivning af græsningen eller har været genstand for tørvegravning i større stil. Rosenholm Slot Rumlige og visuelle forhold Områdets karaktergivende elementer i form af den lavtliggende ådal med stejle dalsider, den sammensatte arealanvendelse og de mange småbevoksninger, hegn og spredte bebyggelser, der inddeler landskabet i mindre rum, giver landskabet en lille til mellemstor skala. I den sydøstlige del omkring Mørke Kær og Rosenholm Slot giver store vandflader og markfelter og større rumdannelser afgrænset af skove og randmorænen dog landskabet en middelstor skala. 23

3 Landskabets nutidige karakter er præget af områdets kompleksitet med den meget sammensatte arealanvendelse, de mange landskabselementer og de varierende rumforhold. Dalsiderne med de mange landsbyer giver dog området en overordnet afgrænsning og struktur, der stadig kan erkendes såvel fra dalsiderne som i dele af dalbunden. Delområder og miljøer med visuelle oplevelsesmuligheder er hovedgårdslandskabet og slotsanlægget ved Rosenholm, den gamle kirkegård ved Krogsbæk, de store vandflader ved Mørke kær samt den snævre del af ådalen. Der er kun få steder i området mulighed for vide udsigter, nemlig ved vejenes og jernbanens krydsning af ådalen samt fra højtliggende arealer langs daloverkanten, især øst for Termestrup og ved Krogs bækgård. Landsbykirkerne opleves kun lokalt i området. barriere. Vejene ligger i terræn og præger ikke landskabskarakteren. Helhedsindtrykket er roligt. Nøglefunktioner Den fremadskridende ekstensivering af landbrugsdriften må forventes at gøre landbruget stadig mindre synligt og forstærke indtrykket af et naturområde. Efterhånden som flere arealer springer i krat og skov, vil området fremtræde stadig mere lukket, og den landskabelige helhed vil efterhånden kun kunne opleves fra de omgivende dalsider. Nøglefunktioner og potentialer for opretholdelse af områdets oprindelige landskabskarakter er derfor græsning og indstilling af dræningen på lavbundsarealerne samt rydning af uønsket opvækst. På højbundsarealerne er det fortsat intensiv landbrugsdrift og skovbrug. Åbne vandflader ved Mørke Kær Planlægningsmæssige og retlige forhold Byvækst: Muligt nyt byvækstområde øst for Hornslet Fremtidig overordnet vej: omfartsvej vest for Mørke VMPII-lavbundsarealer: i dalbunden Kulturmiljø: Rosenholm hdg. (delvis inden for området) samt lille del af Clausholm hvg. Kirkeindsigtsområde: naboarealer til Gl. Mørke kirke og Skørring kirke Særligt landskabeligt interesseområde: Rosenholm hvg. og issøfladen N herfor og området V for Gl. Mørke. Endvidere den smalle smeltevandsdal mellem Skærring og Mygind. Landskabets tilstand, nøglefunktioner og udviklingstendenser Intakthed Det hidtidige klare samspil mellem naturgrundlaget og kulturmønstret i området er ved at blive udvisket i takt med ophævelsen af grænserne mellem landbrug og natur. Afgrænsningen mellem landsbyerne, stationsbyerne og det åbne land er stadig meget tydelig. Vedligeholdelsesmæssig tilstand Den tidligere åbne, afgræssede eller dyrkede ådal er under kraftig tilgroning på grund af det delvise driftsophør. Græsningen er ophørt på hovedparten af engene, og en del af de tidligere dyrkede arealer i dalbunden er braklagt. Uforstyrrethed Områdets landskabskarakter er generelt ikke påvirket af tekniske anlæg. Dog overskærer jernbanedæmningen dalen nordvest for Mørke og danner lokalt en visuel 24

4 25

5 Landskabskvalitetsvurdering: Rosenholm Ådal (27) Denne vurdering er en lettere redigeret udgave af en vurdering af karakterområdet fra Caspersen & Nellemann, Vurdering af karakterstyrke Særligt karakteristisk Den nordlige del af ådalen fra Mygind i nord til Skørring i syd Denne del af ådalen er forholdsvist smal med bratte dalsider, hvilket understreger områdets ådalskarakter. Især kirkelandsbyen Mygind ligger markant på overkanten af den nordøstlige dalside. På dalsiderne er jorden i omdrift, mens lavbundsområderne i dalbunden domineres af ekstensiv arealanvendelse med braklagte marker, enkelte græssede engarealer, krat og hegn, som giver en kompleks arealanvendelse og rumlige afgrænsninger, der betinger et sammensat middelskala landskab. En stor tidsdybde, som beskrevet ovenfor, afspejles i beliggenheden af landsbyerne, de dyrkede dalsider samt de ekstensivt dyrkede arealer i dalbunden. De ekstensivt dyrkede arealer i dalbunden er dog suppleret med enkelte landskabselementer, som krat og braklagte marker, af nyere oprindelse, sandsynligvis fra tiden efter 2. verdenskrig. Dette er vurderet ved at sammenholde de lave målebordsblade fra 1930 med 1. udgave af 4-cm kortene. På trods af disse landskabselementer af nyere oprindelse fremstår landskabskarakterens oprindelse tydeligt. Denne del af ådalen vurderes som særlig karakteristisk. Rosenholm Hovedgård Tidsdybden går tilbage til omkring slutningen af 1500 tallet hvor hovedgården Rosenholm blev grundlagt. Denne tidsdybde erkendes kun i umiddelbar nærhed af hovedgården og området nord for denne hvor det markante skovbryn til Gammel Dyrehave understreger hovedgårdskarakteren. Karakterstyrken i dette område vurderes som særligt karakteristisk. Karakteristisk Bendstrup og Termestrup enge samt Mørke Kær Denne del af ådalen ligger på en del af den issøflade, som udgør den sydlige del af Rosenholm Ådal. Denne del er derfor bredere og omgivet af mindre stejle dalsider, hvilket gør afgrænsningen af ådalen og dermed ådalskarakteren mindre markant. Den brede dalbund/issøflade domineres af ekstensivt drevne arealer, som deles op i mindre landskabsrum af kratbevoksninger og hegn. Landsbyerne Andi, Bendstrup, Termestrup og den gamle kirkelandsby Mørke ligger langs overkanten af den nordøstlige dalside. Dalsiderne er intensivt dyrkede. Som for den nordlige del af ådalen er tidsdybden for landsbyernes placering og de dyrkede dalsider høj mens tidsdybden i dalbunden med krat, drænede arealer som dyrkes eller ligger brak bærer præg af nyere begivenheder. Mørke Kær består i dag af tørvegrave, som primært er opstået under 2. verdenskrig. Tidsdybden omkring disse tørvegrave er således nogenlunde sammenfaldende med arealanvendelsen i den øvrige del af dalbunden. Samlet vurderes området som karakteristisk. Karaktersvagt Jorden til Rosenholm Dette delområde ligger i den sydligste del af Rosenholm Ådal hvor denne udgøres af en bred issøflade med mindre markante dalsider. Karakteren i området domineres af store sammenhængende dyrkningsflader med spredt bevoksning, hvilket betinger at ådalskarakteren fremstår svagt i dette delområde. Tidsdybden går tilbage til omkring slutningen af 1500 tallet, hvor hovedgården Rosenholm blev grundlagt. Denne tidsdybde erkendes kun i umiddelbar nærhed af hovedgården. De store dyrkningsflader i den resterende del af området er for størstedelens vedkommende drænede arealer, hvor der tidligere var enge. Tidsdybden i området og samspillet mellem naturgrundlag og kulturbetingede mønstre er således begrænset. Karakterstyrken i området vurderes som svag. 26

6 Vurdering af visuelle oplevelsesmuligheder Visuelle oplevelsesmuligheder Mygind og dele af den nordlige ådal De terrænmæssige forhold er særligt markante i den nordlige del af ådalen. Fra overkanten af ådalen samt fra de veje som krydser denne findes udsigter over ådalen. På overkanten af disse meget markante dalsider ligger kirkelandsbyen Mygind. Længere nede ad ådalen ligger Mygind Mølle, en gammel vandmølle, som ikke længere er i funktion. Syd for denne mølle ligger arealer, som græsses helt ned til åen og dermed fremstår som enge. Spredt i den nordlige del af ådalen ligger således områder som hver især betinger lokale oplevelsesmuligheder. Mørke Kær De store åbne vandflader ved Mørke Kær er gamle tørvegrave. Disse tørvegrave har kvalitet, dels som et kulturhistorisk spor, dels som naturarealer og dels som kontrastskabende i et område, der ellers domineres af drænede og tørlagte arealer. Fra vejene, som løber på hver sin side af de gamle tørvegrave, er der endvidere udsigt over de åbne vandflader. De åbne vandflader og de umiddelbart tilgrænsende områder vurderes derfor som oplevelsesrige. Særlige visuelle oplevelsesmuligheder Rosenholm Hovedgård Slotsanlægget til Rosenholm udgør en del af et fungerende kulturmiljø med en stor tidsdybde. Den del af hovedgårdslandskabet, som ligger umiddelbart nord for slotsanlægget er rumligt præget af det meget markante skovbryn til skoven Gammel Have. Dette skovbryn og den store sammenhængende åbne flade foran skovbrynet udgør et markant og letopfatteligt mønster. Sammen med slotsanlægget fremstår dette delområde med karaktertræk, som indikerer, at der er tale om et hovedgårdslandskab. På baggrund af tidsdybden og kulturmiljømæssige forhold vurderes området som særligt oplevelsesrigt. Vurdering af tilstand Intakthed Den nordlige del af ådalen fra Mygind til Andi samt Benstrup og Termestrup Enge Som tidligere beskrevet har landskabskarakteren sin kulturhistoriske oprindelse allerede i tidlig middelalder. Af de høje målebordsblade fra ca. 1867, der i denne sammenhæng benyttes som indikation af forholdene også før udskiftningen, fremgår det, at dalbunden fremstod med store sammenhængende engarealer. Rosenholm Å var på det tidspunkt ikke rettet ud og snoede sig gennem ådalen. På kortet er gengivet mølledamme til de tidligere omtalte vandmøller. I dag er åen rettet ud, mølledammene drænet og engarealerne er opdyrkede, braklagte og springer i krat. De store tørvegrave omkring Mørke Kær er ligeledes nyere landskabselementer, der forstyrrer intaktheden. Intaktheden vurderes således som dårlig. Dalsiderne er imidlertid i god intakthed. Landsbyerne, især Mygind, Andi, Bendstrup og den vestlige byrand af Gammel Mørke ligger forholdsvist upåvirkede, og dalsiderne er stadig dyrkede. Rosenholm Hovedgård Intaktheden af området omkring og nord for selve hovedgården vurderes, på baggrund af bygningsmassens fremtoning og det markante skovbryn, som god. Den øvrige del af hovedgårdslandskabet fremstår for størstedelens vedkommende på det historiske kort fra 1867 som engarealer. Dette er ikke tilfældet i dag. De tidligere engarealer er drænede og opdyrkede. Disse forhold betinger, at intaktheden af landskabskarakteren vurderes som dårlig. 27

7 Vedligeholdelsesmæssig tilstand Hele karakterområdet Som beskrevet ovenfor udgøres nøglekarakteristika af ådalen som en markant terrænformation, landsbyernes beliggenhed på overkanten af dalsiderne og den ekstensive arealanvendelse i dalbunden, hvor hegn og krat danner en middelstor skala. Efterhånden som flere arealer springer i krat og skov, fremtræder området stadig mere lukket og ådalens landskabelige helhed vil efterhånden kun kunne opleves fra de omgivende dalsider. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af lavbundsarealerne vurderes således som dårlig, mens den fortsatte dyrkning af højereliggende arealer og dalsiderne betinger en god vedligeholdelsesmæssig tilstand. Uforstyrrethed Hele karakterområdet Områdets landskabskarakter er generelt upåvirket af tekniske anlæg. Dog overskærer jernbanedæmningen dalen nordvest for Mørke og danner lokalt en visuel barriere. Vejene ligger i terræn og præger ikke landskabskarakteren. Helhedsindtrykket er roligt. Den østlige dalside er i nogen grad forstyrret af byudvikling omkring Skørring og Termestrup samt af vejen, som følger overkanten af dalsiden fra Termestrup mod nordvest. Samlet tilstand Landskabskarakteren er generelt uforstyrret, intaktheden af landskabskarakteren er hovedsageligt vurderet som dårlig og den vedligeholdelsesmæssige tilstand ligeledes som dårlig. Samlet vurderes tilstanden som dårlig. Tilstanden af området i umiddelbar nærhed af Rosenholm hovedgård samt de opdyrkede dalsider vurderes dog som god. Landskabskarakterens kapacitet Karakteren i ådalen er i høj grad betinget af den ekstensive anvendelse af arealerne i dalbunden. Karakteren vil være sårbar over for yderligere opvækst af krat og sumpskov eller tilplantning af dalbunden og dalsiderne. De visuelle oplevelsesmuligheder, som knytter sig til Mørke Kær, vil forsvinde, hvis udsynet over de åbne vandflader spærres af yderligere opvækst af krat. Naturgenopretning ved hævning af vandstanden, rydning af trævækst og retablering af græsningsdrift vil derimod kunne styrke landskabskarakteren. Etablering af den regionplanlagte omfartsvej syd om Mørke til motortrafikvejen på randmorænen vil sandsynligvis kræve dæmningsanlæg, der kan afbryde den visuelle og funktionelle sammenhæng mellem kirkelandsbyen Gammel Mørke og randen af ådalen. Det mulige byvækstområde på dalsiden i den nordøstlige rand af Hornslet vurderes at kunne tilpasses områdets landskabskarakter ved at bygge videre på hegnsstrukturen og undlade høj bebyggelse og bebyggelse ude i dalbunden. 28

8 29

9 Målsætninger og forvaltningsstrategier for Rosenholm Ådal (27) Denne opstilling af målsætninger og forvaltningsstrategier for Rosenholm Ådal er en lettere redigeret udgave af strategi og forvaltningsmål fra Caspersen & Nellemann, Bevare/beskytte Delområde 1: Rosenholm Hovedgård Særligt karakteristisk God tilstand Særlige visuelle oplevelsesmuligheder Forvaltningsstrategi: De særlige oplevelsesmuligheder, der knytter sig til landskabskarakteren af området omkring Rosenholm Hovedgård, skal bevares og beskyttes. Skovbrynet til Gammel Dyrehave skal friholdes for landskabselementer, der vil forstyrre den visuelle oplevelse af dette. Landskabselementerne i tilknytning til Hovedgården, som betinger og understøtter oplevelsen af hovedgårdslandskab, skal bevares. Genoprette/styrke Delområde 2: Den nordlige del af ådalen fra Mygind i nord til Skørring i syd Særligt karakteristisk Dårlig tilstand Visuelle oplevelsesmuligheder Forvaltningsstrategi: Områdets ådalskarakter med stejle, åbne dalsider, landsbyernes beliggenhed på overkanten af dalsiderne samt den ekstensive arealanvendelse i dalbunden skal henholdsvis vedligeholdes og genoprettes. Området skal friholdes for etablering af nye beplantninger og bebyggelser udenfor landsbyerne. Ny bebyggelse omkring den gamle kirkelandsby Mygind bør undgås. Den åbne dalbund med græssede enge skal genoprettes med stop af dræning, rydning af krat og etablering af græsning. Delområde 3: Issøfladen fra Skørring i nord over Bendstrup og Termestrup Enge til Mørke og Hornslet i syd Karakteristisk Dårlig tilstand Ingen visuelle oplevelsesmuligheder, dog visuelle oplevelsesmuligheder ved Mørke Kær Forvaltningsstrategi: Områdets ådalskarakter med ekstensivt udnyttede arealer i dalbunden og åbne dalsider med landsbyer på overkanten af disse skal genoprettes og styrkes. Området skal friholdes for etablering af nye beplantninger og bebyggelser udenfor landsbyerne. Ny bebyggelse omkring landsbyerne Andi, Bendstrup og Gammel Mørke bør undgås. Den åbne dalbund med græssede enge skal genoprettes gennem stop af dræning, rydning af krat og etablering af græsning. 30

10 Ændre/nyskabe Delområde 4: Jorden til Rosenholm Hovedgårdslandskab Karaktersvagt Dårlig tilstand Ingen visuelle oplevelsesmuligheder Forvaltningsstrategi: Områdets tidligere karakter af lavtliggende ådalsbund kan genskabes De våde enge, som fandtes i området inden 2. verdenskrig, kan genetableres. 31

11 32

12 Landskabskarakterområde: moræneplateau (nr. 28) Mørke VNE/S&L. Regionalt niveau. Feltreg.skemaer B1/Oustrup og B2/Hvilsager. Denne beskrivelse er en lettere redigeret udgave af en beskrivelse af karakterområdet fra Caspersen & Nellemann, Nøglekarakter Højtliggende, åben bølget landbrugsflade med mange spredte gårde og huse samt landsbyer i randen Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende i Rosenholm kommune. Det består af et moræneplateau, der mod vest afgrænses af Rosenholm Ådal, mod nord af Alling Ådal og mod øst af smeltevandsterrassen ved Pindstrup Mose. Mod nordøst er moræneplateauet afgrænset af kommunegrænsen for den kommende Syddjurs Kommune og mod sydøst af Rønde Randmoræne. Landskabskarakter Landskabskarakterområdet er især præget af det åbne og højtliggende, bølgede til bakkede og intensivt dyrkede landbrugsland med megen bebyggelse i form af spredte gårde og huse samt landsbyer. Det er karakteristisk, at landsbyerne hovedsageligt ligger på randen af ådalene eller i de jævneste dele af området, mens bebyggelsen i det mere bakkede område mest ligger som spredte gårde og huse langs veje eller i mindre samlinger. Området fremtræder homogent med en ensartet arealanvendelse. Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse knytter sig især til tiden omkring udskiftningen og afspejler således forholdene for det udskiftede jordbrugslandskab med udflyttede gårde og markstrukturer der afspejler de oprindelige udskiftningsmønstre. Landsbyernes beliggenhed i overgangen mellem de to ressourcegrundlag har dog en betydelig større tidsdybde. Der ses en god overensstemmelse mellem naturgrundlag og arealanvendelse, idet den lerede moræneflade er opdyrket, mens de mere sandede og småbakkede arealer i den centralt østlige del er tilplantet med skov og plantage. Landskabet er generelt åbent, hvilket betyder, at synsfeltet ikke forstyrres af beplantning mv. over store afstande. Den overordnede rumlige afgrænsning består af højdedrag og skove uden for området. Fra de højeste punkter og bakkehæld mod naboområderne er der vide udsigter over området og de tilgrænsende landskaber, især i områderne omkring Bøjen og Hvilsager. Et delområde omkring Hvilsager og Kastrup i den midterste del af området adskiller sig fra den generelle landskabskarakter ved et småbakket, dødispræget terræn og flere mindre skove. Landskabskarakteren er upåvirket af større tekniske anlæg. Naturgrundlag Afea Morænelandskab fra sidste istid, af samme oprindelse som området længere mod vest, men afskåret fra dette af Rosenholm Ådal. Jordbunden består af lerjord, men flere delområder domineres af smeltevandssand og - grus. Terrænformen er bølget til bakket moræne, med en gennemsnitshøjde mellem 37 og 57 meter, samt mindre erosionsdale med udmunding i de omgivende ådale. I den nordøstlige del af området findes flere markante bakker, herunder ved Hvilsager og Bøjen med områdets højeste punkt, Tothøj ved Bøjen, på 89 m. Arealerne omkring landsbyerne Lime samt det lavtliggende delområde omkring Mørke og Dagstrup har fladt terræn og sidstnævnte flere vandløb og en del små vådområder. Et mindre område ved Hvilsager har dødisrelief og mindre øst - vest gående erosionsdale. Arealanvendelse Bevoksningsmønster Området er stort set uden levende hegn, småbevoksninger og skove udover småplantninger ved gårde, huse og mergelgrave. På bakkehældet mod Alling Ådal i nord er der dog en del lange hegn på diger samt småbevoksninger af nål. I det småbakkede område ved Hvilsager og det lavtliggende område ved Dagstrup ses tillige en del småbevoksninger. I den østlige del af området med den dårligere dyrkningsjord er der 3 mindre skove, herunder de tilplantede gamle overdrev og heden ved Gammelold (løv/nål), Hvilsager Skov (hovedsagelig nål), det kuperede terræn ved Kastrup og den nyere Sechers Plantage (nål), samt på det lavere og mere flade terræn sydøst for Hvilsager. Dyrkningsform Intensiv jordbrugsdrift er dominerende i området, i kraft af de mange middelstore landbrug med 33

13 middelstore markflader. Markerne er ofte ikke adskilt af markante markskel, som f.eks. levende hegn. Bebyggelsesmønster Området er præget af spredt landbrugsbebyggelse. Hovedparten af områdets mange gårde er udflyttet til markerne og ligger spredt langs vejene eller i små samlinger. Desuden ligger enkelte gårde stadig i de mange små og mellemstore landsbyer, der er placeret ved overkanten af de omkringliggende ådale samt i Lime og Hvilsager inde i området. Herudover ligger der en mængde af husmandssteder såvel i landsbyerne som spredt på landbrugsfladen. Sydligst i området ligger stationsbyen Mørke, der er vokset sammen med landsbyen Gl. Mørke. Bortset fra udviklingen i Mørke og mindre parcelhusudstykninger især ved Lime, er der kun meget lidt nyere byudvikling i området. Kulturhistoriske mønstre og anlæg I området ligger de gamle kirkelandsbyer Gl. Mørke, Skørring og Mygind. Herudover er der flere små landsbyer og samlinger af gårde, herunder bl.a. Termestrup, Bendstrup, Andi, Kastrup, Bøjen, Lemmer og Dagstrup. Hovedparten af landsbyerne har en karakteristisk placering på kanten af de omgivende ådale i overgangen mellem de 2 ressourcegrundlag eng og ager. Mange af gårdene er udflyttet til markerne, og indimellem gårdene er der udstykket mange husmandsbrug. Enkelte højtliggende gravhøje ses i området, og en avlsgård til Skaføgård (Højholt) ligger ved Hvilsager Skov. fungerer stadig, og således har landsbyerne aktive landbrug og en relativt velbevaret struktur. Naturgrundlagets indflydelse på de kulturbetingede mønstre afspejles i den intensive jordbrugsdrift på den jævne moræneflade og i placeringen af en del af landsbyerne på overgangen mellem to ressourcegrundlag den jævne moræneflade og de fugtige engarealer i bunden af de omkringliggende ådalsforløb Rosenholm og Alling ådal samt i tilplantningen af de kuperede arealer med ringere jordbund og hede ved Kastrup. Rumlige og visuelle forhold Områdets karaktergivende elementer i form af den højtliggende, bølgede landbrugsflade med de mange gårde, huse og landsbyer er af middel skala. Landskabet fremtræder homogent. De åbne flader med den punktformede bebyggelse, de omkringliggende ådale og de mange landsbyer på kanten af dalene giver området dets overordnede struktur. Landskabet er generelt åbent med få rumlige afgrænsninger på grund af det relativt jævne terræn og forholdsvis få, større levende hegn og skove. Der er vide udsyn fra bakkehældene henover ådalene samt fra højdepunkter i landskabet, herunder de markante bakker ved Bøjen og Hvilsager. Tekniske anlæg m.m. Området har et fint forgrenet net af biveje, herunder langs kanten af ådalene. Området gennemskæres desuden af flere landeveje herunder den nord syd gående Randersvej samt af Grenåbanen (anlagt 1877). Derudover er der ingen større tekniske anlæg i området, bortset fra en telemast ved Hejlskov. Oprindelse Landskabskarakteren har hovedsageligt sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen og afspejler således de forhold som er karakteristiske for det udskiftede jordbrugslandskab. Området har dog undergået en løbende udvikling gennem de sidste 200 år med udflytning og nyetablering af gårde og husmandssteder, nedlæggelse af småveje, etablering af de nye landeveje og jernbanen samt etablering af nye skove ved Hvilsager. Landsbyerne og de mange middelalderkirker giver dog landskabet en større tidsdybde. Disse kulturmiljøer Spredt bebyggelse og vide udsyn nær Bøjen En radiomast ved Hejlskov og en silo i Mørke samt landsbykirkerne udgør lokalt vigtige landskabselementer og lokaliseringspunkter. Delområdet ved Hvilsager og Kastrup adskiller sig fra det øvrige område i kraft af den småbakkede terrænform med erosionsdale samt en del småplantninger og korte hegn, der tilsammen danner små landskabsrum, mens udsigten er fri fra de mange bakketoppe. De relativt lavtliggende skove i den østlige 34

14 del af området ligger delvis skjult bag bakkerne og påvirker derfor kun landskabskarakteren lokalt. De tekniske anlæg i form af veje, jernbane, siloer og mast påvirker ikke landskabskarakteren nævneværdigt, og helhedsindtrykket er roligt. Landskabets tilstand, nøglefunktioner og udviklingstendenser Intakthed Området fremtræder intakt og stabilt med en meget intensiv landbrugsdrift og meget lidt natur. De tidligere overdrev, heder og enge på de kuperede skrænter og i bunden af erosionsdalene er forsvundet, ved tilplantning, tilgroning eller opdyrkning. Dette er dog ændringer, som ikke påvirker intaktheden af landskabskarakteren markant. Kirkeindsigtsområde: naboarealer til Mørke, Hvilsager, Skørring, Lime og Mygind kirker Særligt landskabeligt interesseområde: Areal ved Hvilsager samt åbne og skovbevoksede arealer ved Kastrup. Skovrejsning: Som skovrejsningsområde er udpeget et ca. 400 ha stort område mellem Mygind og Lime. På arealer omkring Hvilsager er skovrejsning uønsket. Vedligeholdelsesmæssig tilstand Der er tale om et intensivt drevet landbrugsområde, der som sådan fremtræder i god tilstand. De få levende hegn fjernes nogle steder, tilsyneladende ved sammenlægning af marker, men der forekommer også nyplantninger. Husmandsstederne er overgået til boligformål, men langt hovedparten af gårdene er stadig i landbrugsdrift, også i landsbyerne. Der er en del nyere tilbygninger og anlæg på gårdene, der tilsyneladende ikke anvendes til andre erhverv. Uforstyrrethed Området virker generelt uforstyrret af tekniske elementer, på trods af det omfattende vejnet og byudvikling omkring Mørke og Lime. Nøglefunktioner Nøglefunktioner og potentialer for opretholdelse og styrkelse af den oprindelige landskabskarakter er intensiv landbrugsdrift på morænefladen og retablering af ekstensiv drift i erosionsdalene samt en mere naturnær skovdrift på de kuperede arealer ved Kastrup og Hvilsager. Planlægningsmæssige og retlige forhold Byvækst: (planlagt byzone og muligt byvækst): Mørke (N for jernbanen) Fremtidig overordnet vej: Omfartsvej V for Mørke Geologisk interesseområde: Den skovbevoksede dalside N og S for Kastrup (del af Ryom Ådal) Kulturmiljø: Dele af Hvilsager skov samt Sechers Plantage og Højholt avlsgård, som del af Skaføgard hvg. 35

15 36

16 Landskabskvalitetsvurdering: Mørke Moræneplateau (28) Denne vurdering er en lettere redigeret udgave af en vurdering af karakterområdet fra Caspersen & Nellemann, Vurdering af karakterstyrke Særligt karakteristisk Overgangen mellem morænefladen og de omkringliggende ådale Alling og Rosenholm ådale Landskabskarakteren i denne del af karakterområdet er præget af overgangen mellem den højtliggende, intensivt dyrkede moræneflade og de omkringliggende ådale. Det arealanvendelsesmæssige samt de rumlige og visuelle forhold, der er karakteristisk for landskabskarakterområdet, fremstår tydeligt. En stor tidsdybde afspejles af de landsbyer, som ligger på overgangen mellem de to ressourcegrundlag, eng og ager, med et tydeligt samspil mellem naturgrundlag og de kulturbetingede mønstre. På baggrund af disse forhold vurderes området som særligt karakteristisk. Karakteristisk Højtliggende jordbrugsflade fra Lime i vest til Bøjen i øst De karakteristika, der er beskrevet som nøglekarakteristika fremstår tydeligt i denne del af karakterområdet. Den jævne moræneflade med intensivt landbrugspræg og spredte gårde samt landsbyer og samlinger af gårde i de mest jævne områder afspejler landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse forholdsvist tydeligt og viser et tydeligt samspil mellem naturgrundlaget og de kulturbetingede mønstre. Landskabskarakteren vurderes på baggrund af ovennævnte som karakteristisk. Karaktersvagt Lavereliggende jordbrugsflade ved Mørke I den sydlige del af karakterområdet nord for Mørke fremtræder landskabskarakteren svagere end i den øvrige del af karakterområdet. Terrænet er fladere og ligger lavere end den øvrige del af karakterområdet. Landskabet fremstår mere lukket pga. de omgivende skove og byranden ved Mørke samt mange småbevoksninger. Bebyggelsesstrukturen er endvidere anderledes. Området har ikke den entydige struktur, som er knyttet til nøglekarakteren og vurderes som karaktersvagt. Kontrasterende Bakket område omkring Kastrup og Hvilsager Landskabskarakteren i den centrale del af karakterområdet adskiller sig fra den dominerende landskabskarakter. Den afvigende karakter er betinget af et småbakket, dødispræget terræn med flere erosionsdale og flere mindre skove og mange småplantninger, der tilsammen skaber mindre landskabsrum og dermed giver landskabet en mindre skala. Landskabskarakteren vurderes på baggrund af ovenstående som kontrasterende. Vurdering af visuelle oplevelsesmuligheder Visuelle oplevelsesmuligheder Højtliggende område omkring Bøjen Dette område ligger markant højere i terrænet end det omkringliggende landskab, hvilket giver vide udsigter fra området over den omkringliggende moræneflade. Bakket område omkring Kastrup og Hvilsager Et område, som strækker sig fra Kastrup i øst over Hvilsager mod Bendstrup i vest indeholder en række forhold og elementer, som giver området nogle visuelle oplevelsesmuligheder. I vest 37

17 strækker to erosionsdale sig fra Rosenholm Ådal ind i området, hvilket virker strukturerende på området og afspejler nogle særlige dannelsesmæssige forhold. Imellem disse to erosionsdale ligger en lokal bakketop, Glismose Bakke, hvorfra der er udsigt over området og Rosenholm Ådal. Landsbyen Hvilsager ligger centralt i delområdet placeret højt i terrænet med en kirke, som kan ses fra store dele af området. Yderligere fremstår landsbyen forholdsvist velbevaret og giver indtryk af høj tidsdybde. I den østlige del af området ligger mindre gamle løvskovsområder i det kuperede terræn og skaber særlige skala og rumforhold. Skovområderne fremtræder som små øer af natur i det ellers opdyrkede landskab, hvorved de bidrager til oplevelsesværdien i området. Disse forhold betinger tilsammen, at området er vurderet som oplevelsesrigt. Vurdering af tilstand Intakthed Hovedparten af karakterområdet Der er, som tidligere beskrevet, tale om et intensivt jordbrugslandskab med en tidsdybde der går ca. 200 år tilbage til tiden omkring udskiftningen. Grundlæggende afspejler karakteren forholdene for det udskiftede jordbrugslandskab. De landskabselementer, som i dag betinger karakteren af landskabet, genfindes overordnet set på det historiske kort fra omkring 1867, hvilket indikerer, at intaktheden af landskabet er god. Samspillet mellem naturgrundlaget og de kulturbetingede mønstre erkendes stadig tydeligt i landskabskarakteren gennem landsbyernes beliggenhed langs overkanten af de omkringliggende ådale mens de udflyttede gårde og husmandssteder ligger spredt på den jævne moræneflade. Især landsbyen Mygind fremstår intakt og præget af den fortsatte landbrugsdrift. Intaktheden af landskabskarakteren med hensyn til dens kulturhistoriske oprindelse og samspillet mellem naturgrundlag og kulturbetingede mønstre, er således god. Spredt i karakterområdet er visse landskabselementer dog ændret mere eller mindre markant, eksempelvis er en del mindre bi- og markveje blevet nedlagt og småbiotoper opdyrket. Omkring Lime I karakterområdets nordvestlige del er landsbyen Lime blevet udbygget. Det samme gælder strækningen langs hovedvejen, som løber tværs gennem området. Således må intaktheden her lokalt betragtes som middel. Vest for Hvilsager Arealanvendelsen i de øst-/vestgående erosionsdale i den centrale del af karakterområdet omkring Bendstrup er ændret fra våde enge eller mosearealer til drænede, opdyrkede arealer. Erosionsdalene har stadig karakter af dalstrøg. På baggrund af den bibeholdte terrænmæssigt betingede karakter sammenholdt med den ændrede arealanvendelse vurderes intaktheden af disse erosionsdale som middel. Vejen, som løber fra Termestrup, syd om Hvilsager til Kastrup Mose, findes ikke på de historiske kort og bryder både i størrelse og forløb med det oprindelige vejforløb og forstyrrer dermed lokalt intaktheden af området. Landsbyen Termestrup, som tidligere bestod af en mindre samling gårde består i dag af en større samling af nyere opførte beboelseshuse. På baggrund af denne udvikling vurderes intaktheden af Termestrup ligeledes som middel. Omkring Kastrup Skovområderne i den østlige del af det centrale område er placeret hvor der tidligere var lysåbne arealer, der sandsynligvis har haft overdrevskarakter pga. de stejle terrænforhold. Dette er vurderet på baggrund af de forhold, som er gengivet på det historiske kort fra ca Delområdet har dog ændret karakter så markant at det ikke længere giver mening at vurdere områdets intakthed på baggrund af den tidligere overdrevskarakter. Derimod vurderes intaktheden, med udgangspunkt i områdets karakter af skovområde, som god. 38

18 Vedligeholdelsesmæssig tilstand Hele karakterområdet Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af landskabselementerne, som betinger landskabskarakteren, er generelt god i hele karakterområdet. Der er tale om et intensivt drevet landbrugsområde, der som sådant fremtræder intakt og i god tilstand. Der er en del nyere tilbygninger og anlæg på gårdene, men disse harmonerer med de skalamæssige forhold samt det intensive landbrugspræg, som dominerer karakteren i området. De få hegn som findes i området samt skovbrynene i den centrale del af området fremstår i god stand. Enkelte levende hegn er fjernet nogle steder, tilsyneladende ved sammenlægning af marker, men der forekommer også nyplantninger. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af området vurderes således som god. Graden af uforstyrrethed Landskabskarakterområdet er generelt upåvirket af tekniske anlæg. Den tværgående landevej og bane forstyrrer ikke helhedsindtrykket. Samlet vurdering af tilstanden af Mørke Moræneplateau På baggrund af ovenstående vurderinger af henholdsvis intakthed, vedligeholdelsesmæssig tilstand samt graden af uforstyrrethed vurderes tilstanden af Mørke Moræneplateau som god. Dog med undtagelse af et område omkring Lime samt omkring landsbyen Termestrup og erosionsdalene omkring Bendstrup hvor tilstanden vurderes som middel. Landskabskarakterens kapacitet Et ca. 400 ha stort område mellem Mygind og Lime er i Regionplan 2005 udpeget som skovrejsningsområde. En omfattende skovrejsning på disse højtliggende arealer mellem Mygind og Lime vurderes at ville ændre landskabskarakteren her og visuelt isolere landsbyen Mygind fra resten af landbrugsområdet. Den planlagte omfartsvej vest om Mørke og byvækstområdet i den nordlige udkant af byen vurderes ikke at påvirke landskabskarakteren i området. 39

19 40

20 Målsætninger og forvaltningsstrategier for Mørke Moræneplateau (28) Denne opstilling af målsætninger og forvaltningsstrategier for Mørke Moræneplateau er en lettere redigeret udgave af strategi og forvaltningsmål fra Caspersen & Nellemann, Bevare/beskytte Delområde 1: Overgangen mellem den nordlige del af moræneplateauet og ådalene Alling Ådal og Rosenholm Ådal Særligt karakteristisk God tilstand Forvaltningsstrategi: Den særligt karakteristiske overgangszone mellem moræneplateauet og ådalene samt de visuelle sammenhænge skal bevares og beskyttes. Området skal friholdes for etablering af nye beplantninger og bebyggelser udenfor landsbyerne. Ny bebyggelse omkring de gamle landsbyer, Mygind, Andi og Bendstrup bør undgås, dette gælder især Mygind. Vedligeholde/styrke Delområde 2: Højtliggende åbent område omkring Bøjen Karakteristisk God tilstand Visuelle oplevelsesmuligheder Forvaltningsstrategi: Det højtliggende og meget åbne område, der betinger gode udsigtsforhold, skal vedligeholdes. Landbrugsdriften skal opretholdes Området skal friholdes for landskabselementer, som vil forstyrre eller begrænse landskabsoplevelsen fra området markant. Delområde 3: Kuperet terræn med småskove omkring Hvilsager og Kastrup Kontrasterende God tilstand Visuelle oplevelsesmuligheder Forvaltningsstrategi: De visuelle oplevelsesmuligheder, som findes i området omkring Hvilsager, skal vedligeholdes. Skovarealerne skal plejes, og hvor vedligeholdelsen kræver nyplantninger, skal det være med løvtræer. Yderligere etablering af ny bebyggelse omkring Hvilsager skal undgås, hvorved landsbyens intakte nordlige og østlige byrand forbliver uforstyrret. De rumlige forhold betinget af de tydelige terrænformer skal opretholdes og etablering af landskabselementer, som vil sløre terrænformerne, skal undgås. Delområde 4: Erosionsdale vest for Hvilsager En del af området er særligt karakteristisk, en anden karakteristisk samt en tredje kontrasterende Middel tilstand Visuelle oplevelsesmuligheder 41

21 Forvaltningsstrategi: Intaktheden af landskabskarakteren og de visuelle oplevelsesmuligheder skal styrkes i dette område. For at opnå dette skal de våde enge genetableres og de nu rørlagte åer i bunden af erosionsdalene blotlægges. Delområde 5: Den centrale del af moræneplateauet Karakteristisk Overordnet i god tilstand, dog med et enkelt område delområde, hvor tilstanden er middel Ingen visuelle oplevelsesmuligheder Forvaltningsstrategi: Det nordlige moræneplateaus landskabskarakter som en åben, intensivt dyrket landbrugsflade med sparsom bevoksning skal vedligeholdes. Landbrugsdriften skal opretholdes Nye store landbrugsbygninger og anlæg bør placeres under hensyntagen til de lokale udsigts- og indsigtsmuligheder. Området skal friholdes for skovrejsning. Delområde 6: Område med Hvilsager Skov og Termestrup Dels karakteristisk, dels kontrasterende (skovområderne) God tilstand Ingen visuelle oplevelsesmuligheder Forvaltningsstrategi: Områdets kontrasterende karakter skal vedligeholdes. De markante skovbryn skal friholdes for elementer, der vil kunne sløre deres visuelle fremtræden. Skovarealerne skal plejes, og hvor vedligeholdelsen kræver nyplantninger, skal det være med løvtræer. Landbrugsdriften i området skal opretholdes. Delområde 7: Området nord for Mørke Karaktersvagt God tilstand Ingen visuelle oplevelsesmuligheder Forvaltningsstrategi: Landskabskarakteren i området skal styrkes. Karakterfremmede og forstyrrende landskabselementer bør fjerenes eller afskærmes. Området bør tilføres nye landskabselementer, der er karakteristiske for karakterområdet. 42

22 43

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og

Læs mere

Billede mangler. Hvidkilde Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 04

Billede mangler. Hvidkilde Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 04 Billede mangler Hvidkilde Tunneldal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 04 Hvidkilde Tunneldal LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt 1, Hvidkilde Sø fra nordsiden. Hvidkilde

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Korinth Dødislandskab Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Fra registreringspunkt set mod nordøst. Fra registreringspunkt set mod øst. Fra registreringspunkt set mod sydøst. 2 Nøglekarakter

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Vester Skerninge Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 29

Vester Skerninge Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 29 Vester Skerninge Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 29 Registreringspunktet, åbne markflader afgrænset af lange lige hegn i området syd for Vester Skerninge, vest for Sønder

Læs mere

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 Nakkebølle Fjordområde Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Panoramaudsyn over lavbundsarealerne, som er tidligere inddæmmet fjordbund, set fra registreringspunktet

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Lundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07

Lundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07 Smeltevandsdal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07 Smeltevandsdal LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fotos fra registreringspunktet. Skovområderne og høje tætte hegn på det bølgende og skrånende

Læs mere

Kastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39

Kastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39 Kastel Å Tunneldal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39 Fra registreringspunkt set ned set ned gennem dalen med modstående dalside. Fra registreringspunktet med kirke i baggrunden t.h.

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Hesselager Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 17

Hesselager Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 17 Hesselager Smeltevandsdal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 17 Fra registreringspunkt mod nordvest. Fra registreringspunkt mod vest. Billede af husdyrhold i dalstrøget. 2 Nøglekarakter

Læs mere

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

Billede mangler. Egense Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59

Billede mangler. Egense Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59 Billede mangler Egense Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59 Egense Moræneflade set fra registreringspunktet mod øst. Det kontrasterende delområde Egense Ås set fra nord.

Læs mere

Område 26 Undløse Nord

Område 26 Undløse Nord Område 26 Undløse Nord Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt

Læs mere

Morsø Kommune www.morsoe.dk

Morsø Kommune www.morsoe.dk LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Lavtliggende og let bølget landbrugsflade med intensivt dyrkede marker, opdelt i et middelskalalandskab af fragmenterede levende hegn, enkelte store gårde, middelstore

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - VENØ BUGT KYSTLANDSKAB INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse og

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Gudbjerg Morænebakke. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 20

Gudbjerg Morænebakke. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 20 Morænebakke Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 20 Fra registreringspunktet set mod nord. Bakkelandskabet set fra registreringspunktet. Områdets karakteristiske tætte hegn langs vejene.

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Kuperet skovnært landskab

Kuperet skovnært landskab Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Kværndrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119

Kværndrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119 Kværndrup Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 119 Fotos fra registreringspunkt. Foto af bebyggelse. 2 Nøglekarakter Tætte hegn, opdyrket flad til let bølget moræneflade, mange

Læs mere

Morsø Kommune

Morsø Kommune LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse En lille ø, hvor terrænet skråner jævnt ud mod kysterne fra en central akse, langs hvilken øens smågårde ligger som perler på en snor. Fra denne akse strækker fragmenteret

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER Karakterområdet er et højtliggende landbrugslandskab som fremstår åbent og let bølget med mellemstore

Læs mere

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske

Læs mere

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab 178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer

Læs mere

TUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej

TUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej 36 TUNNELDALENE LANDSKABETS KENDETEGN Tunneldalene er kendetegnet ved et overvejende åbent landskab præget af store øst-vestgående tunneldalstrøg, højtliggende moræneplateauer og store skovområder. I dalene

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Område 33 Elverdams Å

Område 33 Elverdams Å Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Ullerslev Issø. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27

Ullerslev Issø. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27 Issø Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 27 Fra registreringspunktet. Fra registreringspunktet. Nøglekarakter Fladt til let bølget terræn præget af vådbundsområder som veksler mellem

Læs mere

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Det dyrkede landskab er blødt bakket. Dødishullerne træder tydeligt frem fordi de ligger udyrkede hen og lejlighedsvist fyldes nogle af dem med vand. Gårde og huse er

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster

Læs mere

Kongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03

Kongshøj Å Tunneldalssystem. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03 Kongshøj Å Tunneldalssystem Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 03 Kongshøj Å Tunneldalssystem LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Foto fra registreringspunkt over Kongshøj Å Tunneldalssystem

Læs mere

Landskabskarakterområde 7, Lavbundsområderne Råbylille Sø, Råby Sø og Busemarke Mose samt de sandede områder nord for Busemarke mose

Landskabskarakterområde 7, Lavbundsområderne Råbylille Sø, Råby Sø og Busemarke Mose samt de sandede områder nord for Busemarke mose Landskabskarakterområde 7, Lavbundsområderne Råbylille Sø, Råby Sø og Busemarke Mose samt de sandede områder nord for Busemarke mose Foto 1: Busemarke Sandlodder set fra Søndre Landevej. Foto 2: Råby Sø

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JUNI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 3 - FOUSING - VEJRUM - HJERM LANDBRUGSFLADE INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Anvendelse

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Særligt karakteristisk for karakterområdet umiddelbart sydvest for Hillerød by, er det bølgede, dyrkede

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

Landskabskarakterområde 5, Jordbrugslandskab i fladt til let bølget terræn omkring Ullemarke

Landskabskarakterområde 5, Jordbrugslandskab i fladt til let bølget terræn omkring Ullemarke Landskabskarakterområde 5, Jordbrugslandskab i fladt til let bølget terræn omkring Ullemarke Foto 1: Storskala jordbrugslandskab nord for Keldby. Foto 2: Varieret middel- til storskala jordbrugslandskab

Læs mere

Mosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Mosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Søgaards Mark Kværs Løkke Tørsbøl Gejl Å Nøglekarakter Området er kendetegnet ved at være sammensat af flere værdifulde naturtyper, eng, mose, sø, skov, hede, overdrev, vandløb samt brakarealer og dyrkede

Læs mere

Vallø Skov- og Herregårdslandskab

Vallø Skov- og Herregårdslandskab Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse De store skovområder og enkelte store marker giver sammen med de gamle alléer et karakteristisk område. Der er få bygninger som alle indgår i bygningskomplekset omkring

Læs mere

Område 9 Svinninge Vejle

Område 9 Svinninge Vejle Område 9 Svinninge Vejle Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg

Læs mere

Vejle-Egeskov Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38

Vejle-Egeskov Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38 Vejle-Egeskov Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38 Billedet er taget fra registreringspunktet sydøst for Heden, og viser intensivt dyrkede landbrugsflader, som inddeles

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Landskabskaraktermetoden

Landskabskaraktermetoden Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling

Læs mere

LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Metode Den landskabelige påvirkning af biogasanlæg 2

LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Metode Den landskabelige påvirkning af biogasanlæg 2 SYDDJURS KOMMUNE LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk LANDSKABSVURDERINGER INDHOLD

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING

LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING 16 LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING DE STORE LANDSKABSTRÆK Allerød Kommune ligger i det nordsjællandske moræne- og skovlandskab omgivet af Hillerød Kommune og Fredensborg Kommune mod nord, Hørsholm Kommune

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering. Tybrind Hovedgårdslandskab

Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering. Tybrind Hovedgårdslandskab 30.09.08 Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering Tybrind Hovedgårdslandskab Forord I forbindelse med ansøgning om etablering af en svineproduktion er der opstået et konkret behov for vurdering af de

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Landskabskarakterområde 11. Borre Sømose

Landskabskarakterområde 11. Borre Sømose Landskabskarakterområde 11. Borre Sømose Foto 1: Den nordlige del af Borre Sømose med spredt beplantning af løv og nål samt enkeltrækkede nordvestsydøstgående hegn centralt i mosen. Foto 2: På de sandede

Læs mere

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab

7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab 122 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 7 Stevns ådal, moræne- og kystlandskab Nøglekarakter Morænelandskab og ådal med ekstensive arealer i dalbunden omgivet af intensivt dyrkede landbrugsflader, adskillige

Læs mere

Visualiseringer - vindmølleområder

Visualiseringer - vindmølleområder Visualiseringer - vindmølleområder 2 Udarbejdet af Sweco Architects A/S for Norddjurs Kommune 2010 Visualiseringer af valgte vindmøller. Område 2, vindmøller ved Tørslev standpunkt B. Eksisterende forhold

Læs mere

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker 1 1 Teestrup issølandskab med morænebakker BESKRIVELSE Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt landbrug og flere

Læs mere

7 Giesegård herregårdslandskab

7 Giesegård herregårdslandskab 7 Giesegård herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Herregårdslandskab med moræneleraflejringer, intensivt landbrug og markante skovområder. Området er præget af store markflader, skovbryn og sparsom

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen ERSLEV KÆR

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen ERSLEV KÆR Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen ERSLEV KÆR Erslev Kær Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Erslev Kær strækker sig fra Dragstrup Vig i

Læs mere

Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn

Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn Landskabskarakterområde 14. Åben landbrugsflade langs sydkysten af Høje Møn Foto 1: Udsigt over karakterområdets østlige del fra Gurkebakke. Nøglekarakter Enkelt middel til storskala jordbrugslandskab

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Området udgøres af en langstrakt dal med flad bund og dyrkede dalsider. Vandet snor sig igennem området som det centrale landskabselement både i åen og som vilkår for

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 Møborg Bakkeø L A N D S K A B S K A R A K T E R O M R Å D E L Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 187 Landskabets nøglekarakter Møborg

Læs mere

Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab

Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab Delområde 8.1 Ørsted Kær Delområde 8.2 Morænelandskabet omkring Ørsted By Besigtigelse foretaget den 22. juni 2012 af Kirsten Bjerg, Søren Kepp Knudsen

Læs mere

Hårlev Landbrugsflade

Hårlev Landbrugsflade Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Det flade, intensivt dyrkede morænelandskab opdeles af levende hegn og smalle landeveje. Der er små vandløb, landsbyer og spredte gårde samt husmandsudstykninger. Udsynet

Læs mere

4 Gisselfeld-Bregentved dødis- og herregårdslandskab

4 Gisselfeld-Bregentved dødis- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 4 Gisselfeld-Bregentved dødis- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Storbakket skovklædt landskab med herregårdspræg og koncentration af talrige

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERANALYSE

LANDSKABSKARAKTERANALYSE LANDSKABSKARAKTERANALYSE JULI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - RESEN-HUMLUM LANDBRUGSLANDSKAB INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Kyst Anvendelse

Læs mere

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt

Læs mere

Svindinge Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 19

Svindinge Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 19 Svindinge Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 19 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fra registreringspunktet. Fra registreringspunktet. Nøglekarakter Store sammenhængende skove,

Læs mere

Dongs Bakker. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 18

Dongs Bakker. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 18 Dongs Bakker Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 18 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fra registreringspunktet set mod syd. Udsigt fra Højbjerg A Udsigt fra Højbjerg B 2 Nøglekarakter Store

Læs mere

5 Gyrstinge landbrugsflade

5 Gyrstinge landbrugsflade 91 5 Gyrstinge landbrugsflade BESKRIVELSE Nøglekarakter Et storbakket, åbent, intensivt dyrket morænelandskab med spredt bebyggelse, enkel struktur og flere tværgående, tekniske anlæg. Figur 1 Det storbakkede

Læs mere

Gislev Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 43

Gislev Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 43 Gislev Smeltevandsdal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 43 Foto fra registreringspunkt. Foto fra Registreringspunkt. Øst for Ringe. Vest for Ryslinge. 2 Ekstensivt udnyttet areal Nøglekarakter

Læs mere

Landskabskarakterkortlægning

Landskabskarakterkortlægning Landskabskarakterkortlægning Bilag til rapporten: De bynære landskaber i Viborg og Møldrup 1 Indhold Områdebeskrivelser: 2 Landskabskarakterområde I - Viborg by- og sølandskaber 11 Landskabskarakterområde

Læs mere

Egebjerg Bakker. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 15

Egebjerg Bakker. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 15 Egebjerg Bakker Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 15 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt 1, sydskråningen af Egebjerg Bakker. Fotostandpunkt nord for Skovmark, fotoretning

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Ullerslev Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40

Ullerslev Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40 Ullerslev Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 40 Registreringspunkt 1 i den nordlige del af karakterområdet. Fotostandpunkt syd for Bremerskov, retning mod sydvest. Registreringspunkt

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere

Højstrup Kystnære Landskab

Højstrup Kystnære Landskab Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Den flade til bølgende moræne ligger ud til kysten. To små ådale løber ned mod havet i syd. I en lille tunneldal ligger Lund, en lille landsby/fiskerby, og putter sig.

Læs mere

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Juni 2015 Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Indledning

Læs mere