Whitepaper om Electronic Resource Management (ERM) i bibliotekssektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Whitepaper om Electronic Resource Management (ERM) i bibliotekssektoren"

Transkript

1 Whitepaper om Electronic Resource Management (ERM) i bibliotekssektoren Udarbejdet af Devoteam for Kulturstyrelsen 8. maj 2012 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY ERM Whitepaper-v1 Devoteam. Kopiering og distribution kun tilladt efter aftale med Devoteam A/S.

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Baggrund og formål Tilgang og udformning af whitepaperet Udvikling af fælles løsninger Hvad er et ERM? Udviklingsveje for fælles ERM-funktionalitet Fælles nationalt ERM-funktionalitet for centrale indkøbere Fælles Selvbetjeningsmodul for decentrale indkøbere Forretningsmæssige behov Beskrivelse af fordele for forskellige bruger-segmenter Behovsbeskrivelser Behovsforskelle og ERM-funktionalitet Videnstøtte vs. processtøtte Valg af funktionalitetstyper og anskaffelse af ERM-funktionalitet Anskaffelse Betaling Adgangsstyring Administration Statistik Teknologi, snitflader og standarder Opsamling v 1 2

3 1. Introduktion 1.1. Baggrund og formål På tværs af bibliotekssektoren i Danmark, opleves en stigende interesse for, og anvendelse af, netbaserede ressourcer blandt brugerne; og det forventes, at dette vil være markant stigende i årene der kommer. Det betyder, at bibliotekerne i øget omfang vil foretage indkøb af netbaserede ressourcer, som skal administreres i forhold til eksempelvis adgangsstyring og opfølgning (statistik). I takt med at disse opgaver kommer til at fylde mere, er det relevant at se på, hvordan de bedst kan løses, herunder hvilken it-understøttelse der bedst understøtter en effektiv service, og formidling til brugerne. Kulturstyrelsen har, med bistand fra Devoteam, udarbejdet dette whitepaper, for at afdække de overordnede behov for Electronic Resource Management (ERM) på tværs af bibliotekssektoren. Formålet er at etablere en fælles forståelsesramme for ERM i dansk regi. Whitepaperet skal således medvirke til at skabe en fælles forståelse af såvel behovene for fremtidig ERM, som de overordnede forhold omkring funktionalitet, data og it-arkitektur. Kulturministeriet og KL har besluttet at etablere Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), og et element heri er etablering af en fælles it-infrastruktur på folkebiblioteksområdet, herunder fælles ERM-funktionalitet, samt tættere samarbejde om indkøb af netbaserede ressourcer. Det er i den forbindelse relevant at se på, hvordan dette arbejde kan ses i et samlet perspektiv omkring anvendelsen af ERMfunktionalitet i bibliotekssektoren. Whitepaperet giver et input til dette gennem en analyse af de samlede behov for ERM-funktionalitet på tværs af sektoren, samt konkrete forslag til fælles udviklingsveje. For forskningsbibliotekerne gælder det, at DEFF har arbejdet med ERM for sektoren de seneste 15 år, der arbejdes mod større standardisering mellem forskningsbibliotekerne. Whitepaperet vil inddrage erfaringerne med indkøb af netbaserede ressourcer og integreret søgning i Danmarks Elektroniske Fag og Forskningsbibliotek (DEFF), og danner desuden et indspil til overvejelserne om en fremtidig itunderstøttelse i DEFF. Whitepaperet har været drøftet på et seminar den 12. april 2012 (med deltagelse af centrale interessenter omkring ERM i bibliotekssektoren). # v 1 2

4 Det er væsentligt at pointere, at whitepaperet skal ses som et bud på en forståelsesramme for ERM i en dansk bibliotekssektor, og ikke et færdigt grundlag for beslutninger om konkret tiltag. Omvendt vil whitepaperet kunne bane vejen for at sektoren i højere grad kan tage dialogen om fremtidens ERM på et fælles grundlag Tilgang og udformning af whitepaperet I udarbejdelsen af whitepaperet er der inddraget erfaringer og analyser fra Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF), forskningsbibliotekerne og folkebibliotekerne. Whitepaperet har herigennem dannet et afsæt for en drøftelse af mulighederne for etablering af ERM-fuktionalitet, hvor både de individuelle og tværgående behov, samt samspillet mellem aktører i sektoren, indgår. Det er fravalgt at se på sammenhængen til håndtering af fysiske materialer, men det bør undersøges om der kan etableres synergieffekter ved at se sammenhængen mellem håndtering af de to typer materialer, uagtet at det er forskellige processer der udføres i håndteringen heraf. Derudover er det fravalgt at afdække udviklingen af it-understøttelsen i sammenhæng med ERM-funktionalitet. Eksempelvis i forhold til etablering af det kommende bibliotekssystem, og andre kommunale systemer (fx økonomisystemer og it-understøttelse i undervisningsområdet). Det vil være væsentligt, i forbindelse med et mere konkret projekt, både af hensyn til afdækning af integrationsbehov og identificering af yderligere synergimuligheder. Whitepaperet er udarbejdet gennem en struktureret kortlægning og vurdering af behov, systemer og fremtidige arkitekturkrav omkring de arbejdsgange i bibliotekssektoren der vedrører administration af netbaserede ressourcer. Med afsæt i kortlægningen, er whitepaperet udarbejdet med følgende overskrifter: Udvikling af fælles løsninger Forretningsmæssige behov Teknologi og arkitektur. Whitepaperet indledes med en definition af ERM, og en samlet vurdering af muligheden for at udvikle fælles ERM-funktionalitet på tværs af bibliotekssektoren. Dette efterfølges af en beskrivelse af de forretningsmæssige behov med afsæt i forskellige roller. Herefter gennemgås de væsentligste funktionsområder indenfor ERM, afsæt i en skelnen mellem to forskellige indkøbsadfærd. Endelig opstilles en målarkitektur for ERM-funktionalitet. # v 1 3

5 2. Udvikling af fælles løsninger I det følgende opsummeres whitepaperet gennem opstilling af en definition på ERM, samt en opsamling på de observationer der er beskrevet i papiret. Dette gøres gennem opstilling af to bud på, hvilke udviklingsveje der kunne være i den videre proces mod at etableres fælles ERM-funktionalitet i bibliotekssektoren Hvad er et ERM? Det er et væsentligt formål med dette whitepaper, at der kan etableres en samlet forståelse af ERM i dansk kontekst. ERM dækker i følge Wikipedia følgende: Electronic resource management (ERM) is the practices and software systems used by libraries to keep track of important information about electronic information resources, especially internetbased resources such as electronic journals, databases, and electronic books. Denne forståelse er ganske nyttig, fordi den refererer til ERM, som både forskellige tilgange/praksis (arbejdsprocesser) og systemer (it-understøttelse). I dette whitepaper, er udgangspunktet netop at se på ERM, som et udtryk for flere niveauer af tilgange/praksis (arbejdsprocesser), og flere it-funktionsområder frem for et specifikt system eller software. Pointen med denne skelnen er, dels at fokus retter sig mod de arbejdsprocesser som ERM understøtter, dels at brugen af ERM ikke henviser til eksisterende systemer på markedet for ERM-løsninger, eller nuværende implementeringer i bibliotekssektoren. Det fører til følgende definition på ERM: ERM skal forstås som de arbejdsprocesser, der udføres når en netbaseret ressource anskaffes og administreres It-understøttelsen vil variere, afhængig af kompleksiteten omkring anskaffelse og administration af netbaserede ressourcer Derfor taler whitepaperet ikke om ét ERM-system, men derimod om ERM-funktionalitet, der kan etableres med brug af forskellige systemmoduler og it-arkitekturer herunder forskellige infrastrukturer, som kan anskaffes og driftes på forskellige måder. Konsekvensen af denne definition er, at det ikke er relevant at tale om en samlet løsning, som kan udgøre en national it-understøttelse af alle forretningsprocesser omkring ERM i bibliotekssektoren i Danmark, fordi det netop ikke ville tage til- # v 1 4

6 strækkelig hensyn til de forskelligheder der i behovene for ERM-funktionalitet. Omvendt, så har analysen af bibliotekssektorens arbejde med anskaffelse og administration af netbaserede ressourcer vist, at der er fælles behovsmønstre, som kan danne afsæt for en fælles tilgang til ERM via to forskellige tilgange de beskrives i de følgende afsnit Udviklingsveje for fælles ERM-funktionalitet Som definitionen af ERM beskriver, er det væsentligt, at der i en vurdering af udviklingsmuligheder omkring fælles ERM-funktionalitet i bibliotekssektoren, skabes en forståelse af forskellene i behovene mellem bibliotekerne. Whitepaperet vil beskrive, at det ikke er afgørende om der er tale om et folke- eller forskningsbibliotek, men at det er væsentligt at differentiere mellem et bibliotek med simple indkøbsbehov (decentrale indkøbere), og et der håndterer indkøb for flere parter og dermed har et mere komplekst indkøb (centrale indkøbere) 1. Det er væsentligt, fordi det betyder, at der er to forskellige ambitionsniveauer i etablering itunderstøttelse af de to typer bruger af ERM-funktionalitet. I det følgende opstilles to hovedveje for udvikling af fælles ERM-funktionalitet i bibliotekssektoren, henholdsvis et omkring etablering af fælles ERMfunktionalitet for centrale indkøbere, og et om etablering af et selvbetjeningsmodul med ERM-funktionalitet til decentrale indkøbere Fælles nationalt ERM-funktionalitet for centrale indkøbere Whitepaperet har fundet, at der en vis konvergens i behovene for ERMfunktionalitet blandt de organisationer som indkøber til andre (centrale indkøbere). I analysen har det primært drejet sig om DEFF, Licensgruppen og Det Kongelige Bibliotek, men der kan være andre under denne kategori. Det der er styrende for denne konvergens er, at it-understøttelsen af ERM vil være præget af en mere procestung arbejdsgang, eksempelvis fordi flere medarbejdere er involveret i samme transaktion. 1 Dette beskrives ofte som konsortieindkøb. 2 Forskellen mellem en central og decentral indkøber ligger alene i indkøbsadfærden, hvor den centrale indkøber har en indkøbsopgave på vegne af andre, og den decentrale køber ind hos de centrale indkøber og eventuelt til sig selv. Et eksempel på en central indkøber er DEFF, mens folkebibliotekerne oftest vil identificeres som decentral indkøber. # v 1 5

7 Forskningsbibliotekerne ser dog ikke nødvendigvis på ERM som en selvstændig funktionalitet, ligesom man med DDB gør for folkebibliotekerne. Kerne ERMfunktionalitet er for forskningsbibliotekerne et fåtal af mange funktionalitet der er tæt bundet sammen i de systemer de har indkøbt. Udfordringen for forskningsbibliotekerne er at funktionaliteterne ikke er modulært opbyggede, men derimod integrerede dele af en leverandørs system. Samlet set, er det dog vurderingen, at der kunne etableres en fælles tilgang til ERM-funktionalitet blandt disse aktører, fordi de har fælles behov for procesunderstøttelse, og der er sammenlignelige udfordringer omkring den nuværende itunderstøttelse, som de ellers skal løse hver for sig. Spørgsmålet er naturligvis i hvilket omfang dette kan ske, eksempelvis i valg af tilgang. Den konkrete udmøntning af et sådant samarbejde kan bevæge sig lige fra et fælles kravspecificeringsarbejde til fælles anskaffelsesproces (fælles udbud), over mod fælles udvikling og drift af løsninger. Dertil kommer behovet for en robust styringsmodel, så der er klarhed omkring beslutningsprocesser og finansiering af fælles løsninger. Det er desuden en væsentlig observation, at disse aktører ikke har en itunderstøttelse af ERM, som i tilstrækkelig grad håndterer it-behovene i processerne betaling (viderefakturering), og til dels også statistik. Der er ikke gennemført en konkret analyse af markedet for ERM-systemer, men det bør overvejes, i hvor stor grad det er realistisk og ønskeligt at implementere et ERM-standardsystem, (som skal understøtte de fem funktionsområder anskaffelse, betaling,adgang, administration og statistik, som forklares nærmere i whitepaperets gennemgang af behov og funktionsområder). Det peger mod en udvikling, hvor der i højere grad end i dag, tænkes modulopbygning af ERM-funktionalitet. Der er flere fordele ved en modulopbygning. Det kan eksempelvis give bedre mulighed for at samarbejder på tværs af bibliotekssektoren, fordi det er mere afgrænsede funktionalitet der skal skabes enighed omkring. Et samarbejde kunne fx koncentrere sig om fælles kravspecificering, indkøb og udvikling af udvalgte moduler, og det kunne danne grundlaget for at der etableres en standardisering af grænsefladerne mellem moduler, idet det kan stille som krav til leverandørerne og det er alt andet lige nemmere at gøre i fællesskab. Netop åbne grænseflader er væsentligt for muligheden for bedre genbrug af data på tværs af sektoren. # v 1 6

8 For processerne anskaffelse, adgangsstyring og administration, er det vurderingen, at et ERM-standardsystem er et oplagt valg, frem for egenudvikling, fordi der allerede findes dedikerede systemer til understøttelse af disse processer. For processen betaling, er der ikke etableret en tilstrækkelig systemunderstøttelse til at fordele omkostninger og viderefakturere mellem biblioteker. Omvendt er der i statslig regi en række systemmæssige bindinger til de centrale økonomi- og betalingssystemer, som skal indgå i en overvejelse om etablering af ny funktionalitet. Betalingsprocessen er karakteriseret ved at være kompleks, fordi forretningsmodellerne er omskiftelige, hvilket betyder mange forskellige kombinationsmuligheder i prismodellerne, som skal danne afsæt for viderefaktureringen. Det anbefales her at overveje en egenudvikling, hvor fokus er på de væsentligste (hyppigste) viderefaktureringsopgaver, så det afspejler de områder hvor nytteværdien er størst af at foretage en fælles investering i en digital understøttelse 3. For processen statistik, er der en manglende systemunderstøttelse, hvilket blandt andet betyder, at det kan blive svært at følge brugernes adfærd (forbrug), og skabe et mere efterspørgselsdrevet indkøb. Det anbefales at etablere en fælles statistikfacilitet gennem et fælles modul, som baseres på standard statistikprodukter. Det er blandt andet relevant, fordi data kommer fra mange kilder, og et dedikeret statistikprodukt sandsynligvis bedre kan opfylde de mange behov, end en mere perifer statistikfunktion i ERM-produkterne. Det må på sigt også forventes at der skal indberettes statistik på netbaserede ressourcer til Danmarks Statistik, ligesom det i dag kræves for fysiske materialer. De centrale indkøberes (herunder fx DEFF og Licensgruppen) eventuelle tilgang til fælles løsninger, må bero på nærmere analyse af de fordele og ulemper der kan ligge heri. Men det er vurderingen, er der vil kunne identificeres væsentlige fordele i at de centrale indkøbere i sektoren samler ressourcerne (både investeringer og kompetencer) omkring en højere grad af koordinering end det er tilfældet i dag. I en nærmere vurdering af hvilke områder et samarbejde kan finde sted, er det nyttigt at skelne mellem et øget samarbejde om fælles opgaveløsning (fx forhandling og anskaffelse), systemer (fx ERM-moduler som ovenstående gennemgang har demonstreret) og data (fx deling/genbrug af information om licensbetingelser og rettigheder). Det skyldes bl.a., at der vil være forskellige niveauer for afgivelse af 3 En selvstændig funktionalitet for betalingsmodeller vil desuden også kunne bruges af andre parter med samme behov, eksempelvis skole- og gymnasiebiblioteker, der inden for få år skal levere digitalt materiale til elever. # v 1 7

9 beslutningskompetence på de forskellige områder, og at det dermed har forskellige konsekvenser for den nuværende struktur. Omvendt bør en nærmere vurdering af potentialet for samarbejder også tage hensyn til, at rækkevidden af samarbejdet, sandsynligvis vil have et proportionelt forhold til omfanget af de fordele som kan høstes af samarbejdet Fælles Selvbetjeningsmodul for decentrale indkøbere For de biblioteker, der ikke indkøber på vegne af andre, er behovet for itunderstøttelse et helt andet. Her er der primært tale om at få mulighed for at gemme alle relevante data i forhold til en licenspakke et centralt sted, og kunne fremsøge relevant information herom, bl.a. i forbindelse med adgangsstyring. Det kunne løses ved at tilbyde bibliotekerne en selvbetjeningsløsning (baseret på de muligheder Licensguiden og DEFF i dag tilbyder henholdsvis folke- og forskningsbibliotekerne), hvor fælles data udstilles, og suppleres med funktionalitet, så relevant lokal information (mailudveksling m.v.) kan registreres samme sted. En mulighed er også at etablere et Selvbetjeningsmodul i sammenhæng med eventuelle fælles ERM-systemer (jf. ovenstående), hvor de decentrale indkøbere via en fælles brugergrænseflade kan hente de informationer som de har brug for. Dette kan kombineres med fælles statistikfaciliteter, afhængig af samkøringen af information (data) fra andre kilder. Etableringen af et Selvbetjeningsmodul er afhængig af adgang til relevante data, og der skal derfor gennemføres en analyse af databehov og mulige datakilder. Databehovene vil variere afhæng af om det er en indkøber fra et folke- eller forskningsbibliotek. Et Selvbetjeningsmodul kan godt etableres med samme systemplatform, selvom der er forskellige databehov. For biblioteker med et mindre eget-indløb (eksempelvis de fleste folkebiblioteker og produktionshøjskoler), er der behov for at et selvbetjeningsmodul også rummer muligheden for at indlægge data om egne indkøb i løsningen. For folkebibliotekerne forbliver behovet aktuelt, fordi beslutningen om etablering af DDB betyder, at der fortsat vil blive indkøbt netbaserede materialer lokalt. Derudover efterspørges større deling af information om materialer, eksempelvis tekster der forklarer hvad den enkelte titel handler om. På den måde kan der spares ressourcer fordi dobbeltarbejde undgås. Det nævnes fordi det er væsentligt at fælles løsninger kan demonstrere konkrete forbedringer lokalt det er herigennem der kan skabes op- # v 1 8

10 bakning til fælles løsninger. Derudover skal fælles løsninger have en professionel supportfunktion, så afstanden til systemerne ikke opleves som et problem. # v 1 9

11 3. Forretningsmæssige behov I dette kapitel præsenteres de overordnede fordele som forskellige brugere kan se i ERM, samt hvilke behov ERM bør understøtte Beskrivelse af fordele for forskellige brugersegmenter I en gennemgang af fordele ved ERM, er det er væsentligt at anskue ERM som en del af en større sammenhæng, hvor andre it-funktionaliteter indgår (det illustreres også i afsnittet om arkitektur, hvor snitflader til andre systemer er vist). ERM er at sammenligne med andre infrastrukturer, som ikke direkte skaber en synlig værdi for alle brugere, men som i samspil med andre komponenter giver et samlet løft af såvel de administrative, som de formidlingsmæssige forhold i håndteringen af netbaserede ressourcer. I det følgende beskrives en række af de fordele som ERM-funktionalitet kan understøtte i et samspil med andre system-komponenter. Helt overordnet er følgende målsætninger identificeret for ERM: Gennemsigtighed i licensvilkår for alle brugere Bedre og mere enkel service for brugerne Lettere administration af netbaserede ressourcer fx gennem bedre itunderstøttelse af arbejdsprocesser Let adgang til materialer gennem digitaliseret licensstyring Forbedret valg og indkøb af materialer gennem bedre statistikmuligheder Optimering af indkøb, processer og it-understøttelse. I et forsøg på at konkretisere disse målsætninger, kan der tages udgangspunkt i forskellige roller (se figur 1). Det drejer sig dels om borgere, som skal have adgang til det netbaserede materiale, dels de roller som bruger ERM-funktionalitet internt i bibliotekssektoren, samt ledelse og it. Analysen skelner mellem rollen som central administrator/indkøber og decentral administrator/indkøber, hvor den første driver indkøb på andres vegne, mens den anden kun indkøber via fælles indkøb (eller i meget begrænset omfang selvstændigt). Forskellen på de to er ikke relateret til deres beslutningskompetence i valget af indhold/ressourcer, men alene det forhold, at de nogle biblioteker og organisationer forhandler og indkøber netbaserede ressourcer på vegne af biblioteker, og derfor vil have andre forretningsprocesser, og dermed systemmæssige behov. # v 1 10

12 Det kan opleves som en forenkling af de faktiske forhold i bibliotekssektoren, hvor der er andre kombinationer. Men i et ERM perspektiv giver det mening at skelne, fordi det er med til at skabe større klarhed omkring de faktiske funktionalitetsbehov i hvert tilfælde, hvilket whitepaperet vil gøre rede for. Det er desuden en af analysens observationer, at der i bibliotekssektoren er et strategisk ønske om en udvikling i retning af større koordinering omkring indkøb af netbaserede ressourcer (eksempelvis gennem DDB), og dermed en forstærket opdeling mellem den decentrale og centrale indkøber det gælder både i forskningsog folkebibliotekerne, hvilket underbygger tilgangen for vurdering af behovene for fremtidig ERM-funktionalitet. Det er desuden en selvstændig pointe, at kravene til gennemsigtighed vil være større i et mere koordineret indkøb, hvilket øger kravene til en systematisk til gang til indkøbet, og øger behovet for sammenhængene ERM-funktionalitet på tværs af sektoren. Figur 1: Forskellige roller i brug af ERM-funktionalitet Borger Borgeren kan være både en låner på et folkebibliotek eller forskningsbibliotek. For borgerne er der følgende fordele ved ERM-funktionalitet: Fælles log-in og adgang til materiale på tværs af biblioteker bliver en realistisk mulighed Større transparens i hvad der er adgang til gennem synlige licensbetingelser. # v 1 11

13 It For it-enhederne i bibliotekerne er følgende fordele ved ERM udpeget: Mulighed for tættere systemsamspil fx ved søgning og adgang Simplere systemlandskab, da fælles funktionalitet udbydes fra centralt hold Standardisering kan give større sammenhæng på tværs af både forretning og it. Bibliotekar For bibliotekaren er følgende fordele ved ERM-funktionalitet udpeget: Bedre udnyttelse af materialer gennem større overblik i ressourcerne Gennemsigtighed i licensbetingelser gennem overblik i ressourcerne Viden om brugeradfærd gennem statistik/rapporter, kan medvirke til at styrke formidling og service. Ledelse For ledelsen er følgende fordele ved ERM-funktionalitet udpeget: Ressourcebesparelser gennem øget selvbetjening hos borgerne Professionaliseret materialevalg gennem mulighed for benchmark, evaulering osv. Ledelsesinformation (fx statistik) giver bedre styringsgrundlag Optimeret indkøb og mulighed for stordrift (bedre priser og vilkår) Mindre personsårbarhed gennem fælles systemer og fælles viden. Central administrator/indkøber For den centrale administrator/indkøber er fordelene ved ERM-funktionalitet følgende: Processen omkring anskaffelse standardiseres og automatiseres hvilket bl.a. fører til mindre personsårbarhed Bedre statisk til brug i forhandling med forlagene Kan stille mere præcise krav til leverandørerne It-understøttelse af viderefaktureringsopgaven letter opgaverne Decentral administrator/indkøber For den decentrale administrator/indkøber er fordelene ved ERM-funktionalitet følgende: Hurtigere arbejdsgange fx gennem datagenbrug og bedre itunderstøttelse Synergieffekter ved materialevalg og formidling # v 1 12

14 Bedre mulighed for tværgående samarbejde i sektoren og med andre sektorer (fx skoleområdet) Lettere håndtering af fjernlån Behovsbeskrivelser I afdækningen af fordele for forskellige brugere er det blevet klart, at forskellene i vurderingen af fordele i høj grad udspringer den måde den enkelte rolle bruger eller relaterer sig til ERM på. I afklaringen af de nærmere behov, er det derfor oplagt, at forsøge at opstille de generiske funktionsområder, der som minimum skal være i it-understøttelsen af netbaserede ressourcer. Her er der udelukkende fokus på de brugere af ERM-funktionalitet, som foretager det faktisk indkøb af netbaserede ressourcer nemlig den centrale og decentral indkøber. Denne fokusering skyldes, at det er i disse to rolle den direkte anvendelse af ERM-funktionalitet er størst. I det følgende beskrives behovene derfor ud fra en generisk forståelse for de overordnede funktionsområder der ligger i ERM (se figur 2). Figur 2: Funktionsområder i ERM Bemærk at de fem funktionsområder ikke kan sættes lig den eller de processer der gennemføres. Eksempelvis vil processen der omhandler at anskaffe netbaserede # v 1 13

15 ressourcer omfatte funktionsområderne adgang (for at kunne opsætte testadgang) og betaling (for at kunne definere en fordelingsnøgle inden igangsættelsen). Nedenstående beskrivelser af funktionsområderne er tænkt som overordnede betragtninger om hvad der sker indenfor hvert område, og altså langt fra noget der kan tænkes ind i en kravspecificering, eller afspejler de forskellige varianter heraf, som i praksis udføres i bibliotekssektoren. Beskrivelserne er suppleret med små eksemplificeringer, som beskriver konkrete bud på hvad der sker indenfor hvert funktionsområde. Anskaffelse Indenfor dette funktionsområde, vil indkøberne typisk benytte ERM-funktionalitet til at udvælge interessante ressourcer, evaluere dem (evt gennem en testadgang 4 ), sikre økonomisk opbakning og at ressourcens teknisk set passer ind. Anskaffelsen overstås når ressourcen er indkøbt, og skal til at gøres tilgængelig for brugerne. Bemærk at arbejdet med at definere og opsætte fordelingsnøgle ses som en del af Betaling. Eksempel på brugeranvendelse: Central administrator/indkøber: Anskaffelsen er kompleks, længerevarende og involverer at flere roller er inde over processen. Indledningsvis registreres ressourcen med relevante informationer, der tages kontakt til det forlag der udbyder ressourcen og der forhandles pris og evt. trial periode aftales. Det aftalte videreformidles til de samarbejdspartnere der har udvist interesse for ressourcen. Evaluering og beslutning om anskaffelse foregår decentralt mens den endelige gennemførelse af anskaffelse eller indkøb ressourcen sker centralt. Decentral administrator/indkøber: Gennem en central portal kan medarbejderen markere hvilke af de fælles indkøb biblioteket er interesseret i. Portalen giver adgang til alle nødvendige informationer for at foretage valget (økonomi, statistik fra andre biblioteker m.v.) Betaling Betaling af netbaserede ressourcer knytter sig til at opsætte fordelingsnøgler, betale forlagene eller de nuværende centrale indkøbssamarbejder (DEFF eller Licensgruppen) for licenser, eller at kunne håndtere en viderefaktureringsopgave. Direk- 4 En periode hvor ressourcen gøres tilgængelig for et testpublikum. Efter periodens udløb evalueres ressourcen af de involverede for at skabe input til endelig beslutning om indkøb. # v 1 14

16 te betaling til forlagene eller de centrale indkøbssamarbejder, adskiller sig ikke fra andre betalingsopgaver og må forventes at skulle håndteres gennem økonomisystemer (fx Navision stat i staten). Men viderefakturering er ofte forbundet med store administrative opgaver. Det drejer sig eksempelvis om opfølgning på forbrug, og administration af fordelingsnøgler til den konkrete faktureringsopgave. Eksempel på brugeranvendelser: Central administrator/indkøber: Efter aftale om indkøb af ressource er indgået registreres den aftalte pris i ERM systemet. Evt. betalingsmodel opsættes, hvilket indebærer fordeling, frister m.v. Betaling til forlagene sker centralt ad hoc som de modtages, mens viderefaktureringen til decentrale adminstrator/indkøber sker efter den service aftale der er indgået mellem parterne. Ex. kan det være en aconto betaling i første halvår og en endelig betaling justeret for valutakurs i andet halvår. Decentral administrator/indkøber: Faktura modtages, betales og registreres i forhold til lokale oplysninger om den pågældende licens. Adgang Adgangsstyringen knytter sig til at kunne administrere brugeradgang, så det afspejler de licensbetingelser der er betalt for. Eksempel på brugeranvendelser: Central administrator/indkøber: Den indkøbte ressource skal gøres tilgængelig, hvilket fordrer teknisk opsætning, brugerautentificering, intern implementering i egne systemer og herudover opsætning for alle man indkøber på vegne af. Decentral administrator/indkøber: Oplysninger til at tilgængeliggøre ressourcen modtages fra den organisation der står for indkøbet, og man melder modsat de tekniske oplysninger tilbage der er nødvendige for at man kan få adgang. Herefter skal ressourcen implementeres i de brugergrænseflader, portaler og services der skal gøre brug af den. Administration Administration dækker over en bred opgave omkring løbende vedligeholdelse, eksempelvis af licensoverblik, samt support til brugerne omkring deres adgangsforhold - herunder videregivelse af information herom. Eksempel på brugeranvendelse: # v 1 15

17 Central administrator/indkøber: Oplysninger om leverandører, kontakter, IP-adresser m.m. registreres ved nyoprettelse og vedligeholdes løbende ved ændringer. Ved ændring af IP-adresser fungerer central administrator som mellemled og videreformidler relevante oplysninger mellem forlag og medlemsinstitution. Den centrale administrator kvalitetssikrer data og gør disse tilgængelige for den decentrale funktion. Decentral administrator/indkøber: Den decentrale administrator formidler aftalerne lokalt og er bindeleddet til den centrale funktion om lokale forhold, ex. ændring af ip-adresser, problemer med adgange, forslag til nye aftaler, ændringer i kontaktoplysninger, ændringer af organisatorisk karakter der har betydning for aftaler. Statistik Statistik er et af de væsentligste kriterier for hvordan bibliotekerne udvikler deres samlinger. På forskningsbiblioteksområdet der skal fokusere på at servicere deres fagområde kan statistik hjælpe til at angive hvilke pakker og materialer der skal fokuseres på, mens man på folkebibliotekerne har stor nytte af at kunne sammenligne anvendelsesstatistik med formidlingsaktiviteter på tværs af kommuner. Eksempel på brugeranvendelse: Central administrator/indkøber: Den centrale indkøber faciliterer indsamling af statistik på konsortie- og institutionsniveau. Statistikken anvendes i forhandling og stilles til rådighed for bibliotekerne. Decentral administrator/indkøber: Den decentrale indkøber indsamler statistik fra leverandører og anvender disse til løbende overvågning over anvendelsen af de netbaserede ressourcer mhp at optimere anvendelsen og sikre optimal anvendelse af økonomiske ressourcer. # v 1 16

18 4. Behovsforskelle og ERM-funktionalitet I figur 3 er der lavet en illustration af it-behov set i forhold til indkøbsadfærd. Figur 3 Indkøbsadfærd og it-understøttelse Der er identificeret to forskellige typer indkøbsadfærd, nemlig de biblioteker der indkøber netbaserede ressourcer gennem en fælles part (decentral indkøber), og de organisationer der indkøber på vegne af disse biblioteker (central indkøber). Først nævnte gruppe dækker de fleste folke- og forskningsbiblioteker, mens anden gruppe primært repræsenteres ved DEFF og Licensgruppen, som det ser ud i dag. Der er dog en tredje gruppe af biblioteker der både indkøber gennem de fælles organer og indkøber på vegne af andre parter. Det er de store forskningsbiblioteker som Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek, Danmarks Tekniske Informationscenter m.fl. De optræder dermed med begge indkøbsadfærd, og kræver begge typer it-understøttelse. Andre store forskningsbiblioteker, som eksempelvis AUB, har samme komplekse indkøbsmønstre som de nævnte, dog uden at viderefakturere til de parter de indkøber for. Der er stor forskel på hvilken type it-understøttelse der er behov for, alt efter ens biblioteks indkøbsadfærd. Kort sagt har biblioteker med en simpel indkøbsadfærd (fx størstedelen af folkebibliotekerne og produktionshøjskolerne) brug for en løsning hvor informationer (både tekniske, administrative og ressourcerelaterede) om en licens bør være samlet et fælles sted. De indkøbende parter har derudover et # v 1 17

19 behov for at selve processerne omkring anskaffelse og administration understøttes, hvilket uddybes i følgende afsnit Videnstøtte vs. processtøtte Man kan med ERM funktionalitet, såvel som for mange andre systemer, tale om at det understøtter forretningen enten ved at indeholde relevant information et centralt sted eller ved at håndtere en proces (viden- eller processtøtte). For arbejdsgange der foretages sjældent eller ofte ændrer sig vil man oftest søge at understøtte arbejde på bedste vis, ved at gøre den information der er nødvendig for arbejdsgangen, nemmest muligt tilgængelig (videnstøtte). Har man derimod behov for at administrere hvor langt man er nået i en arbejdsgang der ofte gentages og hvor sagen eventuelt skifter hænder under forløbet, fokuserer man på at understøtte via procesunderstøttelse eller transaktionsbaseret it. Teori bag ERM 5 fokuserer på at eksempelvis anskaffelse bør understøttes med transaktionsbaseret it fordi der er stor grad af sagshåndtering, men det stemmer ikke overens med alle typer biblioteker i en dansk kontekst. For de parter der håndterer fælles indkøb, eller i det hele taget indkøb for flere parter (central indkøber), har processerne ofte en natur der bedst understøttes af transaktionsbaseret it, fordi: Processen gennemføres ofte Sagen skifter ofte mellem medarbejdere/afdelinger og må ikke være afhængig af en bestemt persons involvering Processen har mange trin og stor kompleksitet Hvor en given proces gennemføres sjældent og er personafhængig (eksempelvis hvor kun en medarbejder har med netbaserede ressourcer at gøre) vil det oftest ikke give mening at investere i transaktionsbaseret it, fordi det ikke er et behov der udspringer af en sagshåndtering. Her vil man i stedet fokusere på at give medarbejderen de bedst mulige forudsætninger for at gennemføre processen, ved at sikre at den nødvendige information er til stede altså fokus på videnshåndtering. At information er til stede gælder dog naturligvis også for de mere komplekse processer. 5 Eksempelvis Emery, Jill, Beginning to see the light: developing a discourse for electronic resource management 2005 # v 1 18

20 I afdækningen af behovene for ERM-funktionalitet i bibliotekssektoren tyder det på, at biblioteker uden store mængder af eget indkøb (decentrale indkøbere), har brug for at have adgang til central information (videnhåndtering). Men en kontrolleret styring af arbejdet gennem transaktionsbaseret funktionalitet til sagshåndtering, er at skyde over målet. For parter som DEFF, Licensgruppen og de forskningsbiblioteker der viderefakturerer til eksempelvis fakulteter vil der være god grund til at investere i funktionalitet der understøtter transaktioner i sagshåndteringen, hvorimod det generelt vurderes at være for ambitiøst for mindre biblioteker (små forskningsbiblioteker såvel som folkebiblioteker) Valg af funktionalitetstyper og anskaffelse af ERMfunktionalitet I en vurdering af hvordan funktionsområderne i ERM bedst kan it-understøttes i bibliotekssektoren, er der to centrale aspekter, som vurderes at være særlig relevante: 1. - hvilken type funktionalitet der konkret er behov for, 2. - hvordan det bedst kan anskaffes (udvikles/indkøbes). Det første aspekt har været berørt i ovestående skelnen mellem indkøbsadfærd og funktionalitetsbehov (jf. viden- overfor processtøtte). Det andet aspekt omhandler, at der for de fleste af funktionsområderne indenfor ERM findes kommercielle ERM-systemer, der delvist kan opfylde behovene. Det er dog relevant at overveje, om der findes andre systemer på markedet, der ikke er ERM-orienterede, men derimod er specifikke løsninger rettet mod en funktionalitet, fremfor bibliotekssektoren. I den følgende gennemgang af behovene, sigtes der mod en pejling af hvilke funktionsområder (jf. figur 2), der har behov for de to it-understøttelsestyper, og hvordan det bedst kan indkøbes set i forhold til markedet for den type funktonalitet Anskaffelse Funktionsområdet anskaffelse dækker bredt alt det arbejde der går fra man vælger en ressource, til ordren om en bestilling er afgivet. I det følgende er funktionsområdet vurderet i forhold til de to vurderingsaspekter. # v 1 19

21 Viden- eller procesunderstøttelse For de organisationer der foretager fælles indkøb er processen kompleks og kræver at man har kontrol over den. Man skal vide hvornår man er nået til et bestemt punkt i processen før man kan give den videre til en anden medarbejder, og for ledelsen er det relevant at vide hvor hver anskaffelse er i forløbet på et givent tidspunkt. Det betyder at der er et stort behov for både sagshåndtering og videndeling. For de biblioteker der er kunder til fælles indkøb er processen derimod simpel, og foretages ofte af en medarbejder. Her er der behov for at have adgang til den rette information, men det giver ikke mening at understøtte selve processen med transaktionsbaseret it. Indkøb af funktionalitet For de biblioteker der udelukkende er kunder til fælles indkøb vurderes der ikke at være grund til at overveje standard ERM systemer. Det vil være for komplekst at anvende. Behovet i folkebibliotekerne er nærmest det Licensguiden i dag tilbyder, tilsat lokalt relevant information (som kontaktpersoner, lokale ip-adresser m.v.). For de organisationer der håndterer fælles indkøb er der god grund til at kigge mod de etablerede ERM systemer på markedet, da de netop er udviklet til at håndtere anskaffelsesprocessen. Tre af de store forskningsbiblioteker anvender allerede i dag ERM systemer. For de der endnu ikke har indkøbt ERM systemer, og enten ikke har nogen it-understøttelse, eller har specialudviklet funktionalitet, er det en generel vurdering, at det bør undersøges hvor unikke deres behov er, i forhold til om specialudviklet software eller indkøbt standardsystem er den bedste løsning Betaling Et af de mest komplekse aspekter ved ERM er hvordan man håndterer betaling og viderefakturering for de materialer og adgange man er fælles om. DEFF håndterer kompleksiteten omkring størstedelen af netbaserede ressourcer for forskningsbibliotekerne, og viderefakturerer efter varierede betalingsmodeller til de involverede biblioteker. Samme håndtering står licensgruppen for, i forhold til folkebiblioteker. Forskningsbiblioteker står for at viderefakturere de fakturaer de modtager fra DEFF til relevante interessenter (eksempelvis fakulteter). Betalingsmodellerne er mange og varierede alt efter materialetyper og leverandør, herunder eksempler: # v 1 20

22 Adgangsbaserede (ofte flat rate) Pris pr. bruger, historiske abonnementer, platform-fee, omfanget af adgangen, institutionstype Forbrugsbaserede vederlag Pay-per-view Faldende enhedspriser Eksemplarbaserede Et eksemplar pr. bruger (f.eks. Overdrive) Patron driven acquisition Kombinationer Vilkår Streaming, print, udlånsperiode, bundling, fjernadgang. I det arbejde der indtil videre har været gjort med at analysere behov og mulighed i forbindelse med ERM standardsystemer har viderefakturering været en af de aspekter der har været dårligst understøttet. Viden- eller procesunderstøttelse For de organisationer der foretager fælles indkøb er der behov for at understøtte denne proces. Fra betalingsmodellen er opsat og igangsat, er der mange aktører og systemer involveret før man kan afslutte et årshjul for en licens. Modsat er det for de biblioteker der er kunder til fælles indkøb, hvor det primært er interessant at registrere betalinger i forhold til egne oplysninger om en pågældende licens. Forskningsbibliotekerne kan i denne sammenhæng fungere som kunder for DEFF, men som viderefakturerende for deres interessenter og har samme behov som Licensgruppen eller DEFF. Indkøb af funktionalitet Betaling og viderefakturering har været det funktionsområde der har været sværest at finde understøttelse af i de eksisterende ERM systemer på markedet, i de undersøgelser der er lavet af forskningsbibliotekerne 6. I dag håndteres kompleksiteten i et egenudviklet system under DEFF. Det anbefales at bibliotekssektoren, med de meget specifikke behov der er, forsøger at udvikle denne funktionalitet selv. Gerne med fokus på understøttelse af de hyppigst anvendte forretningsmodeller. 6 Afrapportering af DEFF projektet Fælles ERMS (http://arkitektur.deff.wikispaces.net/file/view/afrapportering+af+erms+deff+projektet.pdf) # v 1 21

23 Adgangsstyring Adgangsstyring handler om at gøre en indkøbt netbaseret ressource tilgængelig for de rette lånere og interessenter. Viden- eller procesunderstøttelse Der er for alle parter primært brug for et godt videndelingsværktøj til at understøtte opsætning af adgang. En sådan arbejdsgang er sjældent så lineær at det giver mening at understøtte selve sagshåndteringen. Derimod er det vigtigt at der er styr på de oplysninger (URL, ip-adresser, brugerroller og -adgange m.v.) der skal deles mellem leverandør, indkøber og bibliotek. Indkøb af funktionalitet Her er det et klart ønske at så meget som muligt håndteres centralt. Udover at registrere de relevante oplysninger i egne systemer, så man kan lave den nødvendige interne opsætning, er der intet behov for ikke at lade den fælles indkøber håndtere alt andet omkring adgangsstyring. Der er med andre ord behov for itunderstøttelse for begge parter, om end behovene vil være mere komplicerede for den indkøbende part. Der findes mange værktøjer der understøtter at håndtere multiple adgange med alle de oplysninger der skal til herom. Derfor bør det overvejes om man kan kigge bredere på dette funktionsområde, end blot indenfor ERM leverandørerne, da det tidligere er erfaret at disse systemer har udfordringer med hensyn til at understøtte mere komplekse delte adgange. Dog skal det bemærkes at ERM standardsystemer givetvis har brugergrænseflader og opsætninger der gør det mere ligetil at implementere og arbejde med Administration Administration dækker alle de løbende opgaver der vil være forbundet med netbaserede ressourcer, der enten dækker bredere end de andre funktionsområder eller omfatter opgaver der ikke ligger under de andre funktionsområder. Typerne af opgaver er forskellige for folke- og forskningsbiblioteker, men kan eksempelvis være; Validering af ressourcernes tilgængelighed Tilgængeliggøre ressourcer i egne portaler og services (herunder integreret søgning) Opfølgning på ændringer (materiale under licensen såvel som tekniske ændringer ift adgangsstyring) # v 1 22

24 Support (herunder håndtering af interessenters opkobling, oplæring af interessenter eller håndtering af nedbrud). Viden- eller procesunderstøttelse Det er umiddelbart vurderet at der under administration ikke findes processer der er komplekse, men at det er meget relevant at kunne registrere nye oplysninger, ændringer, løbende historik omkring tilgængelighed m.v. Indkøb af funktionalitet Det vurderes at der er et stort ønske om mere centralisering når det drejer sig om administration og support. Både små biblioteker og store ser en stor fordel i at de arbejdsgange der omhandler teknisk administration (ex styring af adgange, ipadresser m.v.), administrative arbejdsgange (tjek at adgang fungerer, tilgængeliggørelse på web m.v.) og support administreres centralt. Da standard ERM-systemer håndtere dette funktionsbehov, er det anbefalingen at benytte disse systemer til understøttelse af dette behov Statistik Folkebiblioteker kan i dag se brugsstatistik for andre biblioteker, for de materialer der håndteres gennem Licensgruppen, men statistikken dækker dermed kun netbaserede ressourcer, og kun de der forhandles centralt. For forskningsbibliotekerne gælder det at de ikke kan se statistik på tværs, hvilket ville have en værdi i forhold til de licenser der forhandles centralt. For begge typer biblioteker gør det sig gældende at brugsstatistik er kritisk i forbindelse med fornyelser af abonnementer, enten i forbindelse med fornyelser af enkelt-abonnementer eller som samlet statistisk grundlag ved planlægning af årsbudgetter. For folkebiblioteker kan statistik desuden bruges til at sammenligne hvor anvendt en given ressource er i ens kommune i forhold til andre kommuner, og dermed vurdere ens formidlingsindsats på området. I udbuddet af fælles bibliotekssystem, er der inkluderet et statistikmodul der dækker fysiske materialer. Så længe statistik behandles forskelligt alt efter kontekst og materialetype, vil man i sektoren ende med mange statistiksystemer der funktionelt kan det samme, men indeholder forskellige data. # v 1 23

25 Teknisk set er det vanskeligt at skaffe og sammensætte statistik, da kilderne er mange og varierede i deres form; Materialeudbydere logger antal downloads for et givent materiale og meddeler dette til kunden (biblioteket) Samme materiale er tilgængeligt fysisk og digitalt, men kun digitale tæller i statistikken En låner logger på en vidensamling gennem bibliotekets adgang, og statistik opstår ved at spore lånerens adfærd via cookies. Derfor kræver statistik i en digital kontekst langt mere, end for fysiske materialer. Indkøb af funktionalitet Det er nødvendigt at undersøge om indsamling og behandling af data til statistik understøttes bedst af de eksisterende ERM leverandører, eller om man bør overveje mere klassiske statistiksystemer som data warehouses og business intelligence løsninger. # v 1 24

26 5. Teknologi, snitflader og standarder Som whitepaperet allerede har dokumenteret i gennemgangen af behov og funktionalitet, er det ikke relevant at implementere et samlet ERM-system for hele bibliotekssektoren. Forskningsbiblioteker har allerede investeret i forskellige løsninger, og folkebibliotekerne har ikke brug for den komplicerede funktionalitet der tilbydes. Der må derfor ses på en samlet it understøttelse af sektoren som en blanding af standardsystemer og moduler der kan integreres og udveksle data. Der bør derfor arbejdes videre med en overordnet målarkitektur for ERM funktionalitet der er robust overfor at der er forskelle i behovene. Det kunne se således ud: Figur 4: Målarkitektur for ERM-funktionalitet Figuren viser den centrale ERM funktionalitet, og de primære interessentsystemer der skal integreres til. Med blå tekst er angivet de moduler der ses som en del af denne ERM kontekst. Anskaffelse, Adgangsstyring 7 og Administration ses som kerne ERM-funktionalitet, som det forventes bedst kan understøttes af et dedikeret ERM-system, for de parter der er ansvarlig for et fælles indkøb på vegne af andre. Betaling, forstået som at levere fakturaforslag og håndtere fordelingsnøgler, bør afsøges indkøbt som et selvstændigt modul. Dette vil desuden give mulighed for 7 Det skal bemærkes at adgangsstyring omfatter registrering af oplysninger til brug når der skal gives adgang. Herfra kan oplysninger eksporteres til de værktøjer der konkret håndterer URL, IPadresser, proxy-indstillinger m.v. # v 1 25

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Velkommen v/rolf Hapel DDB-koordinationsgruppen Dagens program 10.00-10.15 Velkommen v/formand for koordinationsgruppen, Rolf Hapel 10.15-11.15 Hvad

Læs mere

Bilag 1 til tilslutningsaftale - DDB Basispakken

Bilag 1 til tilslutningsaftale - DDB Basispakken Danskernes Digitale Bibliotek Juli 2013 Bilag 1 til tilslutningsaftale - DDB Basispakken DDB Basispakken består af ydelser, der bygger videre på DanBib og bibliotek.dk infrastrukturkomplekset og skaber

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Borgerne har som følge af arbejdet fået:

Borgerne har som følge af arbejdet fået: Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) blev i 2012 initieret som et forpligtende samarbejde mellem KL og Kulturministeriet med det formål at styrke, effektivisere og synliggøre det samlede offentlige bibliotekstilbud

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

DEFF Licensers servicedeklaration

DEFF Licensers servicedeklaration DEFF Licensers servicedeklaration Indholdsfortegnelse 1. DEFF Licensers samarbejde med institutionerne...3 2. Licensbetingelser...4 3. Indsamling af FTE (Full-Time Equivalent)...4 4. Licensforhandling...4

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Værdibaseret styring og optimering af projektporteføljen

Værdibaseret styring og optimering af projektporteføljen 17. April 2007 Værdibaseret styring og optimering af projektporteføljen Programchef Thomas Steinmetz, G4S Teamleder Charlotte Blou Sand, Creuna Copyright Creuna Danmark A/S Om Creuna Skandinavisk IT-konsulenthus

Læs mere

KONTRAKTSTYRING I PRAKSIS

KONTRAKTSTYRING I PRAKSIS KONTRAKTSTYRING I PRAKSIS Konteksten 40 % af kommunens driftsudgifter vedrører indkøb hos eksterne leverandører. 4700 leverandører årligt. 130.000 bestillinger om året. Mere end 200 leveringssteder + borgere

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

National strategi for Datamanagement

National strategi for Datamanagement National strategi for Datamanagement Statsbibliotekets potentielle rolle Bjarne Andersen sektionsleder it bevaring Alle illustrationer fra www.digitalbevaring.dk Statsbiblioteket Institution under Kultur

Læs mere

BIBZOOM STRATEGI 2016

BIBZOOM STRATEGI 2016 BIBZOOM STRATEGI 2016 GODKENDT AF LEDELSEN JUNI 2015 BIBZOOM STRATEGI 2016 Godkendt af Ledelsen Juni 2015 INDHOLD Målgruppe... 3 VISION OG MISSION Vision... 3 Mission... 3 STRATEGI... 3 Bibzoombibliotekernes

Læs mere

Hvad er udfordringen på ph.d.-området?

Hvad er udfordringen på ph.d.-området? CGI s ph.d.-løsning Hvad er udfordringen på ph.d.-området? I Danmark optages stadig flere ph.d.-studerende. Det stiller større krav til håndtering af de studerende på ph.d.- uddannelserne. Ph.d.-skolerne

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

IKT programmer for Facilities Management. Vejledning for førstegangskøbere: Præsentation & debat

IKT programmer for Facilities Management. Vejledning for førstegangskøbere: Præsentation & debat DFM Workshop 05.10.09 09 IKT programmer for Facilities Management Vejledning for førstegangskøbere: Præsentation & debat Vejledning til systemkøberen Hvorfor en vejledning? Opbygning, highlights og vigtige

Læs mere

Velkommen til workshop: Søgning og Mobil Søg. DDB workshop i samarbejde med DBC

Velkommen til workshop: Søgning og Mobil Søg. DDB workshop i samarbejde med DBC Velkommen til workshop: Søgning og Mobil Søg DDB workshop i samarbejde med DBC Dagens program 10:00-12:00: Velkommen DDB s målsætninger for mobil og søg (Glenn, DDB) Søgning: Hvor kommer vi fra, og hvor

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Tempus Serva. - er NEM IT til alle virksomheder

Tempus Serva. - er NEM IT til alle virksomheder TM - er NEM IT til alle virksomheder Introduktion Virksomheder bør ikke stræbe efter de alt omfattende visioner og tro, at de med analyse og projektmodeller kan udvikle den optimale digitale løsning. I

Læs mere

EDI til Microsoft Dynamics

EDI til Microsoft Dynamics EDI til Microsoft Dynamics EDI til Microsoft Dynamics Anvend EDI og udnyt potentialet fuldt ud i økonomisystemer fra Microsoft Dynamics herved opnår din virksomhed et mindre ressourceforbrug og færre fejl.

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Strategi. for bibzoom.dk. BibZoom.dk. Herning Bibliotekerne Odense Centralbibliotek Statsbiblioteket

Strategi. for bibzoom.dk. BibZoom.dk. Herning Bibliotekerne Odense Centralbibliotek Statsbiblioteket Strategi for bibzoom.dk 2011 - strategi 2011 side 2 Strategi for bibzoom.dk 2011 godkendt af ledelsen den 8. december 2010. Indhold Mission... 3 Vision... 3 Overordnet strategi... 3 Organisering... 3 Ledelsen

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING

INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING HVAD SKAL VI MED DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK? Verden bliver mere digital: vores viden, vores flow af information, vores muligheder for kulturelle oplevelser.

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

DEFF Licenssekretariatets servicedeklaration

DEFF Licenssekretariatets servicedeklaration DEFF Licenssekretariatet DEFF Licenssekretariatet er et sekretariat under Styrelsen for Bibliotek og Medier. DEFF Licenssekretariatet er finansieret af Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Ministeriet

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

Bilag Danskernes Digitale Bibliotek. Bilag

Bilag Danskernes Digitale Bibliotek. Bilag Bilag Bilag 1: Folkebibliotekernes netbaserede materialer Bilag 2: Opgaver ved indkøb af netbaseret materiale Bilag 3: Arbejdsdelingen i et typisk indkøbssamarbejde Bilag 4: Elementer i infrastrukturen

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015 Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltningg og genbrug af ejendomsdataa under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet Ejerfortegnelsen Løsningsarkitektur

Læs mere

Driftsoptimering. Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder.

Driftsoptimering. Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder. Driftsoptimering Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Danskernes Digitale Bibliotek Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Film, video, TV Streaming- og downloadtjenester Musik E-bogslæsere 1400 1200. Færre biblioteker.. 1000 800 600

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET

SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET Sporbeskrivelse for Dokumentkontrol Revisionshistorik Ændringer: Ændrings dato Hvad er der blevet ændret 11062008 Dokument oprettet Distribution Dette dokument

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat

Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat Dette notat skal beskrive løsningsmodeller for bibliotek.dk som lokal grænseflade som opfølgning på det notat som blev lavet i 2007 1 og på den workshop som blev

Læs mere

Scope dokument for Advisservice

Scope dokument for Advisservice 18. marts 2013 AHI Scope dokument for Advisservice Indhold 1. Advisservice... 2 2. Advis håndtering i KMD Sag... 2 3. Hændelse og Advis... 3 4. Advis løsningsmodel... 4 5. Abonnementsopsætning... 5 6.

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Én IT løsning, mange fordele AX TRAVEL. - fremtidens rejsebureauløsning

Én IT løsning, mange fordele AX TRAVEL. - fremtidens rejsebureauløsning Én IT løsning, mange fordele - fremtidens rejsebureauløsning Privatejet virksomhed Etableret i 1987 100 % danskejet Hovedkontor i Allerød og kontor i Århus +80 medarbejdere Solid og positiv økonomi gennem

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14.

DHUV. Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. DHUV Digitalisering på handicap- og udsatte voksneområdet metoder og it-anskaffelse Kommunemøder den 4., 7., 10. og 14. marts 2011 2 Vejledende program 12.45 Baggrund for projektet og formål med dagen

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Principper for organisering af it-området i Koncernservice

Principper for organisering af it-området i Koncernservice Bilag 5 til rapport om Koncernservice Principper for organisering af it-området i Koncernservice Projektet har i sit arbejde diskuteret en række principielle forhold vedr. organiseringen af it-området

Læs mere

Licensadministration og rettighedsstyring

Licensadministration og rettighedsstyring Licensadministration og rettighedsstyring - skitse til fremtidig løsning rev. 19.5.2012 Juni 2012 Folkebibliotekernes LicensGruppe Side 1 1 Baggrund 2 Formål 3 Administration af licensforhandlinger og

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

INDKØBSPOLITIK HANSENBERG

INDKØBSPOLITIK HANSENBERG INDKØBSPOLITIK HANSENBERG revideret den 19. februar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE HANSENBERGs indkøbspolitik... 3 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 4 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 4 Indkøbspolitikkens

Læs mere

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer delmængde af implementeringskonceptet fra Region Hovedstaden/ v Therese Lundsgaard Formålet med at rate og beskrive

Læs mere

LICENSMODELLER ÆNDRINGER OG RETLIGE UDFORDRINGER ÆNDREDE LICENSMODELLER - RETLIGE UDFORDRINGER 29. FEBRUAR 2015

LICENSMODELLER ÆNDRINGER OG RETLIGE UDFORDRINGER ÆNDREDE LICENSMODELLER - RETLIGE UDFORDRINGER 29. FEBRUAR 2015 LICENSMODELLER ÆNDRINGER OG RETLIGE UDFORDRINGER DAGSORDEN 1. Markedsudviklingen 2. Licensmodellernes udvikling i hovedtræk 3. SaaS det økonomiske fundament 4. SaaS - udvalgte eksempler på udfordringer

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Version af 27. august 2014 Udsendt 27. august 2014 Udsendt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) H. C. Andersens Boulevard 2 1553

Læs mere

Løsningsbeskrivelse. Den fælleskommunale Serviceplatform

Løsningsbeskrivelse. Den fælleskommunale Serviceplatform Løsningsbeskrivelse Den fælleskommunale Serviceplatform Januar 2014 1 Indhold 2 Serviceplatformen... 2 3 Hjemmesiden www.serviceplatformen.dk... 3 3.1 Administrationsmodul... 4 3.2 Servicekatalog... 4

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration v. Flemming Munch 1 Hvad skal vi snakke om Biblioteks Center for Integration Hvor langt er vi kommet? Hvad er de næste skridt 2 Lidt om deltagerne

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4 Region Midtjylland Forslag til foreløbig indkøbspolitik Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 4 2014. contract management del 3

QUARTERLY ANALYTICS 4 2014. contract management del 3 6 contract management del 3 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 3: Opbygning af Contract Management-funktion Contract Management kan være et centralt redskab i arbejdet med at nedbringe

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV

Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV Indhold 1. DEFINITIONER... 2 2. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 3. MODERNISERINGSSTYRELSENS YDELSER... 3 4. INSTITUTIONENS

Læs mere

Kravspecification IdP løsning

Kravspecification IdP løsning Kravspecification IdP løsning Resume IT-Forsyningen, som varetager IT-drift for Ballerup, Egedal og Furesø Kommuner, ønsker at anskaffe en IdP/Føderationsserverløsning, der kan understøtte en række forretningsmæssige

Læs mere

Beskrivelse af IT-projekter i Faaborg-Midtfyn Kommune. edagsorden. Fællessek, Inge Dam

Beskrivelse af IT-projekter i Faaborg-Midtfyn Kommune. edagsorden. Fællessek, Inge Dam Projekt nr. Projektets titel edagsorden Aftaleholder Fællessek, Inge Dam Projektleder Herunder mail og telefonnr. Dato 19. april 2011 Projektleder Morten Hougaard 72531035 Projektdeltager Jesper Rønnov

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Wizdom med forretningsapplikation. Wizdom Business Apps

Wizdom med forretningsapplikation. Wizdom Business Apps Wizdom med forretningsapplikation 1 Wizdom Business Apps Dan Thomsen 1 Dan Thomsen Har arbejdet med forretnings applikationer til SharePoint med store danske og internationale virksomheder Har arbejdet

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013 Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune På ITU den 6 marts 2013 CV Sarah Ebler - Enterprise Arkitekt Gentofte Kommune Erhvervserfaring: Enterprise Architect - Gentofte Kommune - 01.10.2011 - nuværende

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk Bruger v1.5 QUICK GUIDE Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk INTRODUKTION TIL REKVI-SKOLE Ideen med Rekvi-skole systemet udsprang fra et behov

Læs mere

Danskernes digitale bibliotek Fælles løsning til digital formidling for folkebibliotekerne

Danskernes digitale bibliotek Fælles løsning til digital formidling for folkebibliotekerne Marts 2012 www.kum.dk Danskernes digitale bibliotek Fælles løsning til digital formidling for folkebibliotekerne DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK FÆLLES LØSNING TIL DIGITAL FORMIDLING FOR FOLKEBIBLIOTEKERNE

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference Møde den 7. september 2010. Carsten Pietras Regionschef COWI A/S Byggeri, Management Tlf: +45 4597 1543 E-mail: capi@cowi.dk # 2 7sep

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351.

Har du spørgsmål til vilkårene for brugen af Berlingske Business Premium så kontakt Michael Friislund på micfr@berlingske.dk eller 22533351. ABONNEMENTS- OG MEDLEMSKABSBETINGELSER for Berlingske Business Premium For IP-adgang til biblioteker, uddannelsesinstitutioner og højere læreanstalter, 21-08-2013 (Version 1.2) Biblioteker på uddannelsesinstitutioner

Læs mere

2A Connectivity for Procurement

2A Connectivity for Procurement Indkøb 2A Connectivity for Procurement Morten Høegh-Guldberg DTU e-handel Basware brugerforum d. 12. oktober 2011 Morten Høegh-Guldberg e-handelskoordinator Afdelingen for Økonomi og Regnskab Anker Engelundsvej

Læs mere

Sag og Dokument - Høringskonference. Nanna Skovgaard, Kontorchef Center for Offentlig Digitalisering og Indkøb

Sag og Dokument - Høringskonference. Nanna Skovgaard, Kontorchef Center for Offentlig Digitalisering og Indkøb Sag og Dokument - Høringskonference Nanna Skovgaard, Kontorchef Center for Offentlig Digitalisering og Indkøb Jeg vil sige noget om Hvad det er vi gør i Økonomistyrelsen? Erfaringer fra FESD Hvor vi står

Læs mere