Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015"

Transkript

1 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk baggrund end dansk, der gør det muligt at få flere og mere valide data for disse elevers resultater i PISA. En oversampling betyder, at der til undersøgelsen udvælges flere elever fra en bestemt gruppe deltagere i undersøgelsen, her elever med anden etnisk baggrund end dansk, for at opnå et mere præcist billede af resultaterne for denne gruppe elever. Resultaterne fra undersøgelsen beregnes efterfølgende sådan, at den gruppe, der er blevet oversamplet, ikke bliver overrepræsenteret i det samlede resultat. Det betyder i PISA, at elever med anden etnisk baggrund end dansk ikke indgår med større vægt i det samlede resultat for Danmark, end hvis der ikke var lavet en oversampling. Oversamplingen giver mulighed for at gennemføre denne efterfølgende analyse, som giver mere detaljeret viden om, hvordan indvandrere og efterkommere klarer sig i det danske uddannelsessystem. Deltagere i PISA Etnisk 2015 Deltagerne i PISA-undersøgelserne er elever på år. I den danske udgave af PISA 2015 deltog elever fra 331 uddannelsesinstitutioner. I alt elever med anden etnisk baggrund end dansk indgår i undersøgelsen. Elever med anden etnisk baggrund end dansk omtales i rapporter og undersøgelser med mange betegnelser. I PISA-sammenhæng anvendes følgende betegnelser for eleverne: Elever uden indvandrerbaggrund (mindst én af forældrene er født i testlandet) Indvandrerelever, der taler dansk i hjemmet (indvandrerelever, der hovedsageligt taler dansk i hjemmet) Indvandrerelever, der opdeles i: o 1.-generationselever (født uden for testlandet) o 2.-generationselever (født i testlandet) 1. 1 Baseret på elevernes besvarelser

2 Side 2 af 9 De danske resultater i naturfag, læsning og matematik Tabel 1: Fordelingen af gennemsnitlige danske resultater for PISA Matematik Læsning Naturfag PISA 2015 Alle samlet Uden indv.baggr Taler dansk i hjemmet generation generation PISA 2012 Alle samlet Uden indv.baggr Taler dansk i hjemmet generation generation PISA 2009 Alle samlet Uden indv.baggr Taler dansk i hjemmet generation generation generationsindvandrerelever har forbedret deres resultater i alle tre domæner Siden PISA 2012 har 1.-generationsindvandrerelever forbedret deres resultater i både naturfag, læsning og matematik. Ændringen i læsning er dog ikke signifikant. I PISA 2015 scorer denne gruppe af elever: 441 point i naturfag, hvilket er 23 point højere end i PISA 2012 (418 po- int) 449 point i læsning, hvilket er 22 point højere end i PISA 2012 (427 point) 457 point i matematik, hvilket er 27 point højere end i PISA 2012 (430 point) I 2015 klarer 1.- og 2.-generationsindvandrerelever sig lige godt PISA 2009 og PISA 2012 viste, at 2.-generationsindvandrerelever præsterede bedre end 1.-generationsindvandrerelever i både naturfag, læsning og matematik. I PISA 2015 scorer elever med 1.- og 2.-generationsindvandrerbaggrund lige højt i naturfag, mens der kun er enkelte point til forskel i læsning og matematik. Som det fremgår af Tabel 1, har særligt gruppen af 1.-generationsindvandrerelever oplevet en stor fremgang i alle træ domæner siden PISA 2009 og PISA Gruppen af 2.-generationsindvandrerelever har også opnået forbedringer i naturfag og matematik, men ikke i samme grad som for 1.-generationsind-

3 Side 3 af 9 vandrerelever. I læsning scorer 2.-generationsindvandrerelever lavere end i Ændringerne for 2.-generationsindvandrerelever er dog ikke signifikante. Udviklingen i forskellen i resultater mellem elever med og uden indvandrerbaggrund 1.-generationsindvandrerelever har mindsket forskellen til elever uden indvandrerbaggrund Resultaterne af PISA Etnisk 2015 viser, at forskellen i resultaterne mellem elever uden indvandrerbaggrund og 1.-generationsindvandrerelever er reduceret i både naturfag, læsning og matematik siden PISA Fra 2009 til 2012 blev forskellen reduceret med 2-7 point, mens forskellen fra 2012 til 2015 er reduceret med 21 point i naturfag, 19 point i læsning og 16 point i matematik. Forskellen i naturfag mellem 1.-generationsindvandrerelever og elever uden indvandrerbaggrund er i PISA point. I læsning og matematik er forskellen henholdsvis 58 og 62 point. 2.-generationsindvandrerelever klarer sig i gennemsnit 69 point dårligere i naturfag end elever uden indvandrerbaggrund i PISA I læsning er forskellen på 59 point, og i matematik ses en forskel på 60 point. Siden 2012 er forskellen reduceret med 6 point i naturfag, den er uændret i matematik, mens den er øget med 9 point i læsning. I PISA 2015 er gabet mellem resultaterne for elever uden indvandrerbaggrund således næsten det samme for elever med 1.- og 2.-generationsindvandrerbaggrund. I PISA 2009 og PISA 2012 var gabet større for 1.-generationsindvandrerelever end for 2.-generationsindvandrerelever. Kompetenceniveauer inden for de faglige domæner De samlede resultater i de tre faglige domæner i PISA-undersøgelsen kan inddeles i kompetenceniveauer, hvor niveau 6 er det mest avancerede niveau, og niveau 1 og derunder er det laveste kompetenceniveau. I PISA har man fastlagt niveau 2 som det lavest acceptable kompetenceniveau. Det betyder, at elever, der har færdigheder under niveau 2, vurderes at have utilstrækkelige læse-, naturfagsog/eller matematikkompetencer i forhold til, hvad de forventes at skulle anvende på en ungdomsuddannelse eller i et job. Andelen af 1.-generationsindvandrerelever, der præsterer lavt, er reduceret Som det fremgår af Tabel 2, er der en væsentligt større andel af elever med indvandrerbaggrund, der præsterer lavt (under niveau 2) i alle tre domæner, sammenlignet med elever uden indvandrerbaggrund. Andelen af elever på de laveste kompetenceniveauer er nogenlunde ens for elever med 1.- og 2.-generationsindvandrerbaggrund. Blandt elever med indvandrerbaggrund præsterer ca. 40 pct. lavt i naturfag, og i læsning og matematik gælder det for ca. en tredjedel. De tilsvarende tal blandt elever uden indvandrerbaggrund er pct. for de tre domæner. Tilsvarende er andelen af højtpræsterende elever (over niveau 4) større

4 Side 4 af 9 blandt elever uden indvandrerbaggrund end blandt elever med indvandrerbaggrund. Tabel 1: Procentdel på de laveste og højeste kompetenceniveauer i 2015 Under niveau 2 Over niveau 4 Naturfag Alle samlet 15,9 % 7,0 % Uden indvandrerbaggrund 13 % 8 % Indvandrere, der taler dansk i 35 % 2 % hjemmet 1. generation 38 % 4 % 2. generation 40 % 3 % Læsning Alle samlet 15,0 % 6,5 % Uden indvandrerbaggrund 12 % 7 % Indvandrere, der taler dansk i 29 % 3 % hjemmet 1. generation 35 % 4 % 2. generation 33 % 2 % Matematik Alle samlet 13,6 % 11,7 % Uden indvandrerbaggrund 11 % 13 % Indvandrere, der taler dansk i 29 % 3 % hjemmet 1. generation 35 % 5 % 2. generation 33 % 4 % Sammenlignet med tidligere PISA-runder er der dog sket en væsentlig positiv udvikling, særligt for gruppen af 1.-generationsindvandrerelever. Siden 2006, hvor naturfag sidst var hoveddomæne, er andelen af 1.-generationsindvandrerelever, der præsterer lavt, faldet med 14 procentpoint (fra 52 pct.), mens den er faldet med 8 procentpoint (fra 48 pct.) for 2.-generationsindvandrerelever. Siden PISA 2009, hvor læsning sidst var hoveddomæne, er andelen af 1.-generationsindvandrerelever, der præsterer lavt, faldet med 8 procentpoint (fra 43 pct.) For 2.-generationsindvandrerelever er andelen omtrent den samme som i Siden PISA 2012, hvor matematik sidst var hoveddomæne, er andelen af 1.- generationsindvandrerelever, der præsterer lavt, faldet med hele 14 procentpoint (fra 49 pct.), mens den er faldet med 6 procentpoint (fra 39 pct.) for 2.- generationsindvandrerelever. Andelen af elever, der præsterer højt, er steget med 1-3 procentpoint i de tre domæner for både 1.- og 2.-generationsindvandrerelever.

5 Side 5 af 9 Sammenligning med de nordiske lande Store forskelle i scoren mellem elever med og uden indvandrerbaggrund i alle de nordiske lande Resultaterne fra PISA 2015 viser, at der i alle de nordiske lande er et større gab mellem elever med og uden indvandrerbaggrund end gennemsnittet for OECDlandene. De danske resultater skiller sig ud, idet gabet mellem scoren for elever uden indvandrerbaggrund og henholdsvis 1.- og 2.-generationsindvandrerelever er lige stort. I de øvrige nordiske lande og for OECD-gennemsnittet scorer 1.- generationsindvandrerelever væsentligt lavere end 2.-generationsindvandrerelever, og gabet til elever uden indvandrerbaggrund er således væsentligt større for 1.-generationsindvandrerelever. Resultaterne for naturfag, der er hoveddomæne i PISA 2015, er vist i Figur 1. Heraf ses det, at gabet mellem naturfagsscoren for elever med 2.-generationsindvandrerbaggrund og elever uden indvandrerbaggrund i Danmark er på 69 point, hvilket er omtrent på niveau med Finland (71 point), men er betydeligt højere end gabet i de øvrige nordiske lande og OECD-gennemsnittet (43 point i Norge, 54 i Sverige og Island og 31 for OECD). Resultaterne for læsning og matematik, der viser lignende tendenser, fremgår af den fulde rapport, PISA Etnisk Figur 1: Naturfagsscoren i PISA 2015 i de nordiske lande, opgjort efter elevernes indvandrerbaggrund Danmark Norge Sverige Finland Island OECD gns. Uden indvandrerbaggrund 1.gen. indvandrere 2. gen. indvandrere Taler testlandets sprog i hjemmet Note: Scoren for indvandrerelever, der taler testlandets sprog i hjemmet, er ikke angivet for Island, da der ikke er nok observationer.

6 Side 6 af 9 Socioøkonomisk baggrunds betydning Når der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund 2, reduceres gabet mellem elever med og uden indvandrerbaggrund betydeligt. I Danmark reduceres gabet mellem 2.-generationsindvandrerelever og elever uden indvandrerbaggrund fra 69 til 48 point i naturfag, fra 59 til 39 point i læsning og fra 60 til 40 point i matematik. Det betyder, at cirka en tredjedel af forskellen i de to gruppers kompetencer kan forklares med indvandrerelevernes socioøkonomiske baggrund. Når der korrigeres for elevernes socioøkonomiske baggrund, reduceres forskellen også mellem elever uden indvandrerbaggrund og 1.-generationsindvandrerelever fra 69 til 56 point i naturfag, fra 58 til 45 point i læsning og fra 61 til 48 point i matematik. Her forklarer den socioøkonomiske baggrund altså cirka en femtedel af forskellen i resultaterne. Ser vi på tallene, efter der er korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrund, er forskellen mellem elever uden indvandrerbaggrund og 1.-generationsindvandrerelever nu større end forskellen mellem elever uden indvandrerbaggrund og 2.-generationsindvandrerelever, ligesom i de øvrige nordiske lande og OECD. Dette indikerer, at en del af forklaringen på de lidt overraskende resultater kan være, at 1.-generationsindvandrerelever har en stærkere socioøkonomisk baggrund. Forskellen for begge grupper er stadig større end OECD-gennemsnittet. Fælles for både 1.- og 2.-generationsindvandrereleverne er altså, at den sociale baggrund forklarer noget af årsagen til, at eleverne ikke har de samme kompetencer som elever uden indvandrerbaggrund. Men den sociale baggrund forklarer kun en del af forskellen. 1.-generationsindvandrerelever har stærkere baggrund end tidligere En del af forklaringen på, at vi ser en så markant fremgang i resultaterne for 1.- generationsindvandrerelever kan være, at eleverne i denne gruppe i PISA 2015 har en betydeligt stærkere forældrebaggrund end tidligere. I PISA Etnisk rapporten viser forskerne bl.a., at der fra 2012 til 2015 er sket en stigning i andelen af 1.-generationsindvandrerelever med forældre med en videregående uddannelse (fra 52 til 63 pct.), og at andelen er betydeligt højere end blandt 2.-generationsindvandrerelever (49 pct.), hvor der ikke er sket en tilsvarende stigning. Ser man på det samlede indeks for socioøkonomisk baggrund viser det sig ligeledes, at 1.- generationsindvandrerelever ligger højere end 2.-generationsindvandrerelever, hvorimod det omvendte gør sig gældende i Norge, Sverige og Island. Generelt viser PISA Etnisk 2015, at 1.-generationsinvandrerelever i Danmark i højere grad 2 I PISA måles elevernes socioøkonomiske baggrund via elevernes besvarelser af en række spørgsmål om forældrenes uddannelsesniveau og stillingskategori, familiens velstandsniveau og kulturelle besiddelser, uddannelsesmæssige ressourcer i hjemmet samt antallet af bøger i hjemmet.

7 Side 7 af 9 kommer fra hjem, hvor der tales dansk, og hvor forældrene har højere uddannelse og socioøkonomisk status end i Norge og Sverige. Færdigheder blandt piger og drenge De danske resultater af PISA 2015 viser, at drengene klarer sig bedre i matematik end pigerne, mens pigerne klarer sig bedre i læsning. I naturfag scorer drengene lidt højere end pigerne, men forskellen er ikke statistisk signifikant. Kønsforskelle mellem indvandrerelever er det samme som for elever uden indvandrerbaggrund Resultaterne af PISA Etnisk viser, at mønstret i kønsforskellene er det samme for elever med og uden indvandrerbaggrund. I naturfag ses en kønsforskel på henholdsvis 6 og 7 point i drengenes favør for grupperne af elever henholdsvis med og uden indvandrerbaggrund. I læsning scorer pigerne 22 point højere end drengene, uanset baggrund. Drenge med indvandrerbaggrund scorer i gennemsnit 13 point højere i matematik end piger med indvandrerbaggrund. Blandt elever uden indvandrerbaggrund er forskellen på 10 point. Sprog talt i hjemmet Tidligere PISA-undersøgelser har vist, at forskelle i resultaterne mellem elever med og uden indvandrerbaggrund bl.a. kan forklares med sprogbarrierer. I PISA 2015 har indvandrereleverne svaret på, om de mest taler et andet sprog end testsproget i hjemmet, eller om de taler testsproget i hjemmet det meste af tiden. I Danmark har lidt over halvdelen af 2.-generationsindvandrerelever angivet, at de taler dansk i hjemmet. Som det fremgår af Tabel 3, er dette en højere andel end i Sverige og Finland, men på nogenlunde samme niveau som OECDgennemsnittet. Cirka en tredjedel af 1.-generationsindvandrerelever i Danmark har angivet, at de taler dansk i hjemmet, hvilket er en højere andel end i de øvrige nordiske lande. Tabel 3: Andel blandt eleverne, der taler testlandets sprog i hjemmet 1.generation 2.generation Danmark 32 % 56 % Norge 26 % 57 % Sverige 19 % 42 % Finland 21 % 26 % Island 11 %. OECD 33 % 55 % Note: (.) indikerer, at der ikke er nok observationer til at beregne et gennemsnit eller at andelen er under 1 %. Elever med indvandrerbaggrund, der taler dansk hjemme, klarer sig bedre Indvandrerelever, der taler testsproget hjemme, klarer sig bedre i alle tre domæner end de elever, der taler et andet sprog hjemme. Når resultaterne for elever med indvandrerbaggrund opgøres samlet, klarer elever, der taler dansk i hjem-

8 Side 8 af 9 met, sig 13 point bedre i naturfag og matematik end de indvandrerelever, der ikke gør. I læsning er forskellen på 19 point. Også når der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund scorer indvandrerelever, der taler dansk i hjemmet, højere. 1.-generationsindvandrereleverne og deres alder ved indvandring I PISA 2015 har 1.-generationsindvandrereleverne svaret på, om de er ankommet til landet, da de var fem år eller yngre, mellem seks og 12 år, eller da de var 12 år eller ældre. For den sidste gruppe af elever gælder, at de højest har været i landet i tre år ved testens gennemførelse, mens eleverne i den første gruppe har fået hele deres grundskoleuddannelse i Danmark. De danske 1.-generationsindvandrerelever fordeler sig med 53 procent, som er indvandret før deres sjette år, 33 procent, som er indvandret, da de var mellem seks og 12 år, og 15 procent, der var ældre. Sammenlignet med PISA 2009 og 2012 er det over en fordobling af andelen af elever, der er kommet til Danmark efter 12-års-alderen (fra 6 til 15 procent). 1.-generationsindvandrerelever med fuld skolegang i Danmark klarer sig ikke bedre PISA Etnisk 2012 viste, at elever, der var indvandret til Danmark før deres sjette år, klarede sig lige så godt i læsning som 2.-generationsindvandrerelever og bedre end de 1.-generationsindvandrerelever, der var kommet til Danmark senere. I 2015 viser resultaterne, at elever, som kom til Danmark, da de var mellem 6 og 12 år, er den gruppe, der klarer sig bedst i både læsning og naturfag. I matematik er det de elever, som kom til Danmark, efter de var fyldt 12 år, der scorer højest blandt indvandrergrupperne. En del af forklaringen på disse lidt overraskende resultater kan være at finde i sammensætningen af gruppen af 1.-generationsindvandrerelever bl.a. i forhold til deres oprindelsesland og forældrenes uddannelsesbaggrund. Oprindelsesland Elever fra det tidligere Jugoslavien opnår det bedste resultat Elevernes oprindelsesland har betydning for, hvordan de klarer testene. Opgjort på de syv hyppigste oprindelseslande, Afghanistan, det tidligere Jugoslavien, Irak, Libanon, Pakistan, Somalia og Tyrkiet, viser det sig, at eleverne med oprindelsesland i det tidligere Jugoslavien opnår flest point i både naturfag, læsning og matematik, mens elever fra Libanon og Tyrkiet scorer lavest. Når resultaterne korrigeres for socioøkonomisk baggrund, bliver forskellene mellem oprindelseslandene mindre, men er fortsat betydelige. Skolernes elevsammensætning og elevernes færdigheder Som det er fremgået her og af tidligere PISA-undersøgelser, spiller elevernes socioøkonomiske baggrund en stor rolle for deres præstationer inden for de tre domæner. Selv om der kontrolleres for elevernes egen socioøkonomiske baggrund, klarer indvandrerelever sig stadig signifikant dårligere end elever uden indvandrerbaggrund. I PISA Etnisk foretages derfor også analyser, hvor der ta-

9 Side 9 af 9 ges højde for skolens elevsammensætning, og hvor meget der kan tilskrives forskelle på skolerne i forhold til elevernes etniske og socioøkonomiske baggrund. Generelt tyder det på, at skolens elevsammensætning betyder relativt lidt for, hvor godt eleverne klarer sig i PISA-testen. Elevernes holdning, forventninger og interesse for naturfag I PISA 2015 var naturfag hoveddomæne, hvilket indebærer, at eleverne er blevet stillet en række spørgsmål om deres motivation, interesse, forventninger og selvtillid i forhold til naturfag. 1.-generationsindvandrerelever har større glæde, interesse og motivation for naturfag end elever uden indvandrerbaggrund PISA 2015 viser, at især 1.-generationsindvandrerelever er gladere for naturfag end elever uden indvandrerbaggrund. 2.-generationsindvandrerelever angiver også i højere grad, at de har glæde ved naturfag, men forskellen til elever uden indvandrerbaggrund er ikke signifikant. Også når det kommer til elevernes interesse for naturfaglige emner, ligger 1.-generationsindvandrerelever højest, mens 2.-generationsindvandrereleverne her udtrykker mindre interesse end elever uden indvandrerbaggrund. Eleverne er desuden blevet spurgt til deres motivation for at lære naturfag i forhold til videre uddannelse eller job. Her scorer begge grupper af elever med indvandrerbaggrund højere end elever uden indvandrerbaggrund, ligesom de i højere grad angiver, at de kunne tænke sig et job med naturvidenskabeligt indhold, samt at de deltager i naturfagsrelaterede fritidsaktiviteter. 2.-generationsindvandrerelever har lavere selvtillid i forhold til naturfag I PISA måles elevernes såkaldte self-efficacy i forhold til naturfag via en række spørgsmål om deres tro på deres egne evner i forhold til at løse naturfaglige opgaver. PISA 2015 viser, at 2.-generationsindvandrerelever har signifikant lavere selvtillid i forhold til naturfag end elever uden indvandrerbaggrund. 1.- generationsindvandrerelever ligger på nogenlunde samme niveau som elever uden indvandrerbaggrund.

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

PISA Etnisk Hvordan elever med indvandrerbaggrund klarer sig i PISA-testen og deres holdninger og forventninger til naturvidenskab

PISA Etnisk Hvordan elever med indvandrerbaggrund klarer sig i PISA-testen og deres holdninger og forventninger til naturvidenskab Jane Greve og Karl Fritjof Krassel PISA Etnisk 2015 Hvordan elever med indvandrerbaggrund klarer sig i PISA-testen og deres holdninger og forventninger til naturvidenskab PISA Etnisk 2015 Hvordan elever

Læs mere

PISA 2015 PISA Høring Fokus på social ulighed

PISA 2015 PISA Høring Fokus på social ulighed Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt PISA 2015 PISA Høring Fokus på social ulighed 7. december 2016 Vibeke Tornhøj Christensen, KORA Hvad er PISA? PISA 2015 overordnede

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit:

Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit: Hovedresultater i PISA 2015 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne i PISA 2015. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende

Læs mere

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.)

PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.) Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 43 Offentligt PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) Hvad er PISA? PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning

Læs mere

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 - Hvilke elev, lærer og skole faktorer har betydning for en god matematik

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Danmarks samlede resultater i PISA 2006

Danmarks samlede resultater i PISA 2006 s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study International komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

PISA 2015 En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.)

PISA 2015 En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015 En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Publikationen kan hentes

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

TIMSS 2015 RESULTATER

TIMSS 2015 RESULTATER TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup nimmo@edu.au.dk Sara Kirkegaard saki@edu.au.dk Maria Nøhr Belling mahr@edu.au.dk Vibe Thorndal

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

PISA Etnisk 2012. PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund

PISA Etnisk 2012. PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund Vibeke Tornhøj Christensen, Niels Egelund, Eskild Klausen Fredslund og Torben Pilegaard Jensen PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på unge med indvandrerbaggrund PISA Etnisk 2012 PISA 2012 med fokus på

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2012. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold,

Læs mere

Peter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder

Peter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder Kundskaber og Færdigheder lærer eleverne at skrive og regne? Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@edu.au.dk tel 21653793 - Fra rødder til kvadratrødder TIMSS 2011 er en fortsættelse af TIMSS 2007 og

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 113 Offentligt TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 -

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

International sammenligning af elevers forældrebaggrund

International sammenligning af elevers forældrebaggrund Christine Skovgaard International sammenligning af elevers forældrebaggrund Baggrundsnotat til PISA Etnisk 2015 International sammenligning af elevers forældrebaggrund Baggrundsnotat til PISA Etnisk 2015

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid. PISA Etnisk 2009. Etniske og danske unges resultater i PISA 2009

Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid. PISA Etnisk 2009. Etniske og danske unges resultater i PISA 2009 Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid PISA Etnisk 2009 Etniske og danske unges resultater i PISA 2009 Publikationen PISA Etnisk 2009 Etniske og danske unges resultater i PISA

Læs mere

Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition. Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave

Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition. Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition Summary in Danish Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave Sammendrag på dansk I Education at a Glance bliver undervisere, politikere, studerende

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 Danmarks Biblioteksforening Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning. 3 2. Biblioteksbrug, socialt udsatte og mønsterbrydere. 5 3. Indvandrere og efterkommeres

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Nogle centrale resultater fra PISA 2003

Nogle centrale resultater fra PISA 2003 Undervisningsministeriet 6. december 2004 Nogle centrale resultater fra PISA 2003 Det udsnit af resultaterne fra OECD s PISA 2003-undersøgelse, der præsenteres i dette notat, bygger primært på den danske

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid. PISA Etnisk Etniske og danske unges resultater i PISA 2009

Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid. PISA Etnisk Etniske og danske unges resultater i PISA 2009 Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid PISA Etnisk 2009 Etniske og danske unges resultater i PISA 2009 Publikationen PISA Etnisk 2009 Etniske og danske unges resultater i PISA

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter Nyt fra November 2008 Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter En stadig stigende andel af unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kaster sig over en uddannelse,

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere