Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
|
|
- Birthe Eriksen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og Formålet med kapitlet er at evaluere skolens arbejde med hvordan og på hvilket grundlag skolen systematisk vurderer elevernes faglige standpunkt og. Kapitlet handler om: Hvordan iagttager skolen elevernes standpunkt og udbytte? Hvordan viderebringes iagttagelserne til elever og forældre? Hvordan videndeles iagttagelserne lærerne imellem? Og er standpunktet overhovedet godt nok? Et ad-hoc-udvalg bestående af lærer Signe Danielsen, lærer Lasse Søfeldt Løkken, afdelingsleder for specialundervisning Pia Mosebo og pædagogisk leder Rikke Holst Vigilius har planlagt, iværksat og samlet op på evalueringen af kapitel 2. Behandlingen af kapitlet falder i otte dele. Herunder kan overskrifterne for de enkelte kapitler ses samt, hvordan udvalget har at valgt at selvevaluere. Behandlingen indledes med en opfølgning på målene fra sidste omgang af selvevaluering ( ) og afsluttes med en opsamlende kvalitetsevaluering af skolens arbejde med elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen: 1. Opfølgning på opsatte mål fra sidste selvevaluering (s. 3) Udvalget har samlet op på disse. 2. Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen (s. 4) Afdelingsleder for specialundervisning Pia Mosebo og pædagogisk leder Rikke Holst Vigilius har opdateret og evalueret planen for Helsinge Realskoles evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen 3. Inddragelse af eleverne i evalueringen (s. 6) Alle skolens lærere har skriftligt svaret på et spørgsmål herom, som udvalget har formuleret. Udvalget har samlet op på besvarelserne og evalueret skolens indsats. 4. Inddragelse af forældrene i evalueringen (s. 8) Alle skolens lærere har skriftligt svaret på et spørgsmål herom, som udvalget har formuleret. Udvalget har samlet op på besvarelserne og evalueret skolens indsats. 1
2 5. Samarbejdet mellem lærerne og videndeling (s. 9) Alle skolens lærere har skriftligt svaret på et spørgsmål herom, som udvalget har formuleret. Udvalget har samlet op på besvarelserne og evalueret skolens indsats. 6. Underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og generelle udbytte af undervisningen (s. 10) Udvalget har gennemgået skolens eksisterende procedurer og evalueret disse. 7. Vurdering af elevernes faglige standpunkt generelt og specifikt i fagene dansk, matematik og engelsk (s. 11) Afdelingsleder for specialundervisning Pia Mosebo og pædagogisk leder Rikke Holst Vigilius har set på, hvordan afgangskaraktererne for 9. årgang gennem de sidste fem år ligger i forhold til landsgennemsnittet og efterfølgende vurderet iagttagelserne. 8. Opsamlende kvalitetsevaluering af skolens arbejde med elevernes faglige standpunkt og samt nye mål og handleplaner (s. 13) 2
3 1) Opfølgning på opsatte mål fra sidste selvevaluering Mål: Mere tid til samarbejde. Opfølgning: Ud over de skemasatte teammøder i årsplanen har lærerne mulighed for at indkalde hinanden til ekstra teammøder, hvis der er et behov. Det er forskelligt, hvor meget det sker. Denne mulighed skal på ny italesættes til pædagogiske møder. Mål: Fagudvalgene gør ved nogle af møderne plads til fagligt samarbejde på årgangen med henblik på elevernes faglige standpunkt og. Opfølgning: Ud fra referaterne fra fagudvalgsmøderne kan vi se, at dette faglige samarbejde får plads på møderne. Udvalget mener, det fortsat er vigtigt at fokusere her, derfor opsætter vi et nyt mål omkring det samme indhold: Målsætning frem til næste evaluering: Lærerne samarbejder i fagudvalgene om, hvordan de kan inspirere hinanden til at løfte den lavest præsterende, den midterste og den højst præsenterende gruppe i klasserne. (Alle elever arbejder med samme overordnede mål, men alt efter niveau, potentiale og muligheder vil de opfylde det i forskellig grad). Handleplan: Fagudvalgsformanden udarbejder et oplæg og spørgsmål at arbejde med, hvorefter lærerne på fagudvalgsmøder skal forholde sig til hver gruppes udfordringer. Målet er, at lærerne skal gå fra mødet med nye ideer, der kan løfte alle tre elevgrupper. 3
4 2) Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og Den opdaterede beskrivelse af Helsinge Realskoles evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af elevernes standpunkt og ser sådan ud: Klassegennemgang, her mødes en del af klassens lærere med den aktuelle afdelingsleder og evt. afdelingslederen for specialundervisning, én gang om året og gennemgår, hvordan det fagligt og socialt går alle klassens elever enkeltvis. Herudover mødes klassens team mindst to gange om året og evaluerer, hvordan det fagligt og socialt går med klassens elever og iværksætter tiltag for de elever, der har behov for det. Individuelle elevsamtaler mindst én gang om året, hvor både det faglige og trivslen drøftes. Løbende evaluering den enkelte lærer evaluerer løbende elevernes udbytte af undervisningen vha. fx elevernes deltagelse i klassesamtaler, fremlæggelser test, prøver, FSA-materialer. Lærerne opstiller læringsmål og angiver evalueringstiltag i årsplanerne. Standardiserede læseprøver, staveprøver og matematikprøver på årgang. Evaluering på resultat af prøverne i dansk foretages af skolens læsevejledere, der har en individuel samtale med de respektive dansklærere. Her opstilles handleplan for klassen og/eller for individuelle elever. Der bliver desuden fulgt op på resultatet af prøverne ved elevsamtaler på 5. og 6. årgang. Nationale test Helsinge Realskole følger det nationale testprogram. Disse test er et pædagogisk værktøj til lærerens evaluering og planlægning. Hvis elevens resultat er klart under middel vurderer faglæreren og afdelingslederen for specialundervisning hvilke tiltag, der skal sættes i værk. Hvis elevens resultat er over middel, vurderer faglæreren om eleven bliver tilstrækkeligt udfordret. Vidnesbyrd tre gange årligt fra slutningen af 3. klasse til og med 6. klasse. Her får eleverne vidnesbyrd for deres standpunkt og arbejdsindsats i alle fagene. 4
5 Standpunktet bliver bedømt med delvist tilfredsstillende (Dt), tilfredsstillende (T), meget tilfredsstillende (Mt), særdeles tilfredsstillende (St) eller dygtig (Dy). Arbejdsindsatsen bliver bedømt med forbedring ønskes (Fø), tilfredsstillende (T) eller meget tilfredsstillende (Mt). Karakterer ifølge 7-trins-skalaen tre gange årligt fra klasse. Terminsprøver to gange om året for 9. og 10. klasse i prøvefagene. Årsprøver i hallen: 6. årgang: Skriftlig fremstilling 7. årgang: Skriftlig fremstilling, læsning, diktat, problemløsning og færdighedsregning samt test i biologi og geografi 8. årgang: Skriftlig fremstilling, læsning, diktat, problemløsning og færdighedsregning samt test i biologi og geografi. Mundtlig dansk og engelsk Afgangsprøver for 9. og 10. kl. i alle folkeskolens afgangsprøver. Overordnet beskrivelse af resultatet: Skolen bruger et dækkende antal evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og. Særligt oplever vi gode resultater med, at læsevejlederne følger op på testresultaterne med dansklærerne. Hvad har skolen lært? Vi har fået bekræftet, at vi har et dækkende antal evalueringsmetoder. Det er blevet tydeligt for os, at opfølgning på test er vigtig. Derfor skal matematikvejlederen inddrages i opfølgning på testresultater i matematik på samme systematiske måde, som vi nu inddrager læsevejledere i dansk. Målsætning frem til næste evaluering: At facilitere den fortsatte undervisning ud fra resultaterne af testene med henblik på undervisningsdifferentiering. Handleplan: Matematikvejlederen indkalder 4. og 7. klasses matematiklærere til individuelle møder for at evaluere resultaterne af standardiserede og nationale test foretaget i det forløbne skoleår, altså på 3. og 6. årgang. Disse evalueringsmøder ligger sandsynligvis i starten af det nye skoleår. Planen implementeres fra skoleåret 2017/
6 3) Inddragelse af eleverne i evalueringen Udvalget valgte at sætte fokus på, i hvilken grad elevernes forskellige faglige niveau spiller ind på lærerens forberedelse af evaluering og feedback. Lærerne besvarede følgende spørgsmål: I en klasse spænder elevernes faglige niveau vidt. Hvordan spiller det ind i din forberedelse af evaluering og feedback, at du må tage hensyn til de forskellige niveauer? Overordnet beskrivelse af resultat: Besvarelserne viser et tydeligt billede af, at lærerne er meget bevidste om at opsætte individuelle læringsmål for eleverne og have differentierede forventninger til opfyldelse af målet. Denne bevidsthed har betydning for lærerens evaluering af eleven og feedbacken: Det betyder, at det jo selvfølgelig er individuelle tilbagemeldinger, og at jeg i min forberedelse af feedback til eleven ser den pågældende elevs nærmeste udviklingszone også i forhold til fagets mål. I dansk vil der være forskellige fokusområder for den enkelte elev, så feedback og evaluering bliver tilpasset den enkeltes fokusområde. Når eleverne får almindelige test tilbage angiver jeg oftest rigtigheden i procent. Her får eleverne ros, hvis det for dem er et godt resultat altså en forbedring i forhold til det vanlige uanset hvor høj procenten er. Der er høj grad af refleksion omkring, hvornår det kan være en fordel at give individuel feedback til den enkelte elev frem for generel feedback til hele klassen på én gang. Mange lærere angiver, at de giver individuel feedback ved tilbagelevering af vigtige test og større skriftlige arbejder. I dialogen med eleverne har lærerne fokus på den formative evaluering: Hvad kan eleven forbedre? Dialogen med eleverne om evalueringen er vigtig, når det gælder inddragelse : Når jeg giver feedback, vælger jeg at fokusere på 2 3 områder, som kan gøre resultatet bedre. Men det er vigtigt, at eleverne altid starter med at bedømme sig selv. Fx ved at bedømme sig i forhold til målet på en skala mellem 0 10 FØR og EFTER timen/forløbet. Det nedskrives fx på en post-it og afleveres til mig efter timen. 6
7 Andre gange skal eleven i samarbejde med mig formulere, hvad der helt konkret skal arbejdes med, så de er bevidste om, hvad der skal rykke dem videre. Hvad har skolen lært? Vi er meget tilfredse med at få dokumenteret, hvordan elevernes forskellige faglige niveau meget bevidst spiller ind på lærerens forberedelse af evaluering og feedback. Det er et udtryk for en reflekteret evalueringskultur. Lærerne har øje for differentieringsmulighederne og dermed læringspotentialet i evalueringen og feedbacken, når de har den enkelte elev for øje. Denne selvevaluering er en konkret dokumentation af, at lærerne implementerer skolens værdi om faglighed, nemlig: at afdække og udvikle den enkeltes potentiale. Dette punkt giver ikke anledning til at lave en ny målsætning og handleplan. 7
8 4) Inddragelse af forældrene i evalueringen Lærerne besvarede følgende spørgsmål: Hvordan inddrager du forældrene i evalueringen af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Overordnet beskrivelse af resultat: Alle forældre bliver inddraget i evalueringen af deres barn ved fx skole/hjem-samtaler, vidnesbyrd/karakterblade tre gange om året, ved tilbagemeldinger på visse test og en vis grad i forhold til lektier: I danskundervisningen i første klasse bruger jeg læsekort, som forældrene skal kvittere på. Herved kan jeg dagligt se, om eleverne får læst derhjemme. Jeg kontakter hjemmet, når jeg kan se, der ikke er blevet læst i flere dage, hvilket går ud over elevens generelle udbytte. Jeg evaluerer det enkelte barns lektiekultur direkte til forældrene, hvis lektiekulturen ikke er god Nogle lærere har supplerende tiltag i forhold til at inddrage forældre, fx faglige nyhedsbreve, kommentarer i kontaktbogen og informationer om forskellige opgaver, projekter og temaer. Derudover bliver forældre kun inddraget, hvis en elev giver anledning til bekymring. I sådanne tilfælde kontakter lærerne forældrene, fx over intra eller pr. telefon. Særligt udfordrede elever betyder et udvidet skole/hjem-samarbejde bl.a. om, hvordan eleven kan få mest muligt ud af skolegangen. Nogle lærere skriver, at de også kontakter hjemmet, hvis en elev er særligt dygtig, fx: Jeg indkalder elevens forældre til møde. Jeg har aldrig før på dette klassetrin haft så dygtig en elev. Så forældrene, eleven og jeg skal have aftalt, hvordan jeg stimulerer eleven løbende i en balance, hvor eleven glædes over udfordringerne, men også oplever at få fordele. Hvad har skolen lært? Vi har fået dokumenteret, at forældrene bliver inddraget i evalueringen på en meget velovervejet måde. Det er positivt, at både en bekymrende og en ekstraordinær indsats giver anledning til at inddrage forældrene. Inddragelsen af forældrene er passende i forhold til, at lærerne som professionelle kan udføre deres arbejde og at vi dermed som skole kan stå på mål for, at vi gør det, vi siger, vi gør. Dette punkt giver ikke anledning til at lave en ny målsætning og handleplan. 8
9 5) Samarbejdet mellem lærerne og videndeling Lærerne besvarede følgende spørgsmål: Hvordan og hvor ofte samarbejder I lærere om evalueringen af elevernes faglige standpunkt og? Besvarelserne vidner om, at lærerne samarbejder om punktet på mange måder: Teammøder, fagudvalg, klassegennemgang, i forberedelseslokalet, dialog med klassens faglærere, dialog med fagkolleger, ved læsevejleders tilbagemelding på test, dialog med andre ressourcepersoner, ved årsplanlægning, samarbejde om årsplaner, i pauser. Vi taler om elevernes faglige standpunkt til klasseteammøder, og ved klassegennemgangen tages der fat i de elever, der har behov for en ekstra indsats. Vi kan også i klasseteamet lave aftaler om, hvor det er vigtigst, der sættes ind lige nu, for så at evaluere det senere og måske justere indsatsen. Med den nye tværfaglige naturfagsprøve er behovet vokset, og for afgangsklassernes vedkommende laver vi jævnligt evalueringer af forløb og af elevernes udbytte. Hvad har skolen lært? Vi har fået et billede af, at lærerne samarbejder på mange måder og i mange fora. Lærerne har i høj grad det samarbejde med hinanden, som de har behov for at have i forhold til den opgave, de skal løse. Tendensen er, at lærerne opsøger samarbejdet der, hvor de får mest ud af det. Dette punkt giver ikke anledning til at lave en ny målsætning og handleplan. 9
10 6) Underretning af elever og forældre om elevernes standpunkt og Overordnet beskrivelse af resultatet: Eleverne bliver underrettet om deres standpunkt og generelle udbytte af undervisningen ved daglige samtaler med læreren, tilbagemelding på fremlæggelser/tests/skriftlige afleveringer/projektarbejder, ved resultater af løbende tests/prøver. Ved bekymring eller problemer omkring elevens præstationer i skolen kontakter lærerne løbende hjemmet over intra eller pr. telefon. Derudover bliver elever og forældre underrettet om skolens syn på elevernes standpunkt og ved årlige skole/hjem-samtaler. Endelig underrettes elever og forældre via vidnesbyrd/karakterblade, der uddeles tre gange om året fra slutningen af 3. klasse. Hvad har skolen lært: Skolen har en systematisk og tilfredsstillende praksis for at underrette elever og forældre om elevernes standpunkt og. Dette punkt giver ikke anledning til at lave en ny målsætning og handleplan. 10
11 7) Vurdering af elevernes generelle faglige standpunkt og specifikt i fagene dansk, matematik og engelsk Tabellen viser, hvordan afgangskaraktererne for 9. årgang gennem de sidste fem år ligger i forhold til landsgennemsnittet: Helsinge Realskole Landsgennemsnit 2011/ / / / / Et blik på den socioøkonomiske reference for Helsinge Realskole er en anden måde at iagttage skolens resultater. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I skoleåret 2015/2016 var den socioøkonomiske reference for Helsinge Realskole 7.6. Men eleverne på skolen opnåede et karaktergennemsnit på 9.0. D. 21. marts 2017 offentliggjorde Cepos den nye liste over skolernes løfteevne. Helsinge Realskole ligger som nummer 1 her. Derudover følger vi indgående resultaterne af elevernes standardiserede og de nationale test op igennem skoleforløbet. Overordnet beskrivelse af resultatet: Vores elever klarer sig gennemgående godt til afgangsprøverne og opnår høje karakterer og vi formår at løfte vores elever betydeligt ud over det forventede. Slår vi ned på specifikke faglige områder i gennemgangen af testene i løbet af skoleforløbet, fx i dansk, skal vi være opmærksomme på udviklingen på mellemtrinnet. Vi har en grundlæggende værdi om faglighed på skolen, som vi bl.a. fortolker som, at den enkelte elev får afdækket og udviklet sit potentiale. Gennem evalueringen har vi fået øje på et udviklingsarbejde, der kan betyde, at vi i endnu højere grad kan leve op til vores fortolkning af værdien faglighed. 11
12 Hvad har skolen lært: Vi er overordnet meget tilfredse med, at eleverne klarer sig godt til afgangsprøverne og opnår høje karakterer. Vi er dog allermest tilfredse med, at vi formår at løfte vores elever betydeligt ud over det forventede. Vi skal være opmærksomme på udviklingen på mellemtrinnet i dansk. Målsætning frem til næste evaluering: Forbedre resultatet af elevernes standardiserede test i dansk på mellemtrinnet. Handleplan: Læsevejleder og danskvejleder for mellemtrinnet iværksætter konkret plan, der bliver implementeret i skoleåret 2017/ Drøftelserne om elevens faglige standpunkt og i udvalget har afstedkommet endnu et mål: Målsætning frem til næste evaluering: Levendegøre skolens lektiedokument, der ligger på skolens hjemmeside, så alle lærere på skolen i højere grad bruger det i deres daglige arbejde. Handleplan: Arbejde med lektiedokumentet til første pædagogiske møde i skoleåret 2017/2018. I grupper diskuterer lærerne følgende spørgsmål: Hvordan bruger du lektiekategorierne, når du giver lektier for? Hvordan giver du differentierede lektier for? Klasselærerne kommunikerer indholdet til eleverne i Klassens tid i løbet af den første måned efter skolestart. Fokus på differentiering. Klasselærerne informerer om lektiedokumentet til forældremødet. 12
13 8) Opsamlende kvalitetsevaluering af skolens arbejde med elevens faglige standpunkt og Evalueringstidspunkt: Skoleåret 2016/2017 Evalueringsmetoder: Indhentning af data fra lærerne via spørgeskema over intra, drøftelse og behandling i et ad-hoc-udvalg bestående af relevante ledere og interesserede lærere. Resultat af evaluering: Skolen har et passende antal evalueringsmetoder og en tilfredsstillende praksis for at underrette elever og forældre om elevens faglige standpunkt og. Lærerne inddrager elever og forældre i nødvendigt omfang i forhold til opgaven med at afdække og udvikle den enkeltes elevs potentiale i overensstemmelse med skolen værdi faglighed. Helsinge Realskole ligger i foråret 2017 nummer 1 på Cepos liste over skolernes løfteevne. Bl.a. på den baggrund vurderer vi, at elevernes faglige standpunkt i dansk, matematik og engelsk er tilfredsstillende. Skolen er overordnet tilfreds med sit arbejde, hvorfor der kun opstilles få nye mål: Målsætninger og handleplaner frem til næste evaluering: 1) Lærerne samarbejder i fagudvalgene om, hvordan de kan inspirere hinanden til at løfte den lavest præsterende, den midterste og den højst præsenterende gruppe i klasserne. Handleplan: Fagudvalgsformanden udarbejder et oplæg og spørgsmål at arbejde med, hvorefter lærerne på fagudvalgsmøder skal forholde sig til hver gruppes udfordringer. Målet er, at lærerne skal gå fra mødet med nye ideer, der kan løfte alle tre elevgrupper. 2) At facilitere den fortsatte undervisning ud fra resultaterne af testene (standardiserede og nationale) med henblik på undervisningsdifferentiering. Handleplan: Matematikvejlederen indkalder 4. og 7. klasses matematiklærere til individuelle møder for at evaluere resultaterne af standardiserede og nationale test foretaget i det forløbne skoleår, altså på 3. og 6, årgang. Disse evalueringsmøder ligger sandsynligvis i starten af det nye skoleår. Planen implementeres fra skoleåret 2017/ ) Forbedre resultatet af elevernes standardiserede test i dansk på mellemtrinnet. Handleplan: Læsevejleder og danskvejleder for mellemtrinnet iværksætter konkret plan, der bliver implementeret i skoleåret 2017/
14 4) Levendegøre skolens lektiedokument, der ligger på skolens hjemmeside, så alle lærere på skolen i højere grad bruger det i deres daglige arbejde. Handleplan: Arbejde med lektiedokumentet til første pædagogiske møde i skoleåret 2017/2018. Næste evaluering: Tredje selvevalueringsrunde:
Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 7 Specialundervisning
Evaluering af kapitel 7: Specialundervisning Formålet med kapitlet er at evaluere skolens indsats for at sikre undervisningen af elever med særlige behov. Pia Mosebo, afdelingsleder med ansvar for specialundervisning,
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereSELVEVALUERING: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.
Pkt. Evaluerings område 2.a Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 2.a Målsætning Fagteams
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 3 Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereKapitel 2. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Kapitel 2. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af unvisningen Kapitel 2.a Evalueringsmeto til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af unvisningen. Beskriv
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereHundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016
1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereKerneområde 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Kerneområde 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Giersings Realskole har henholdsvis et pædagogisk udvalg og et pædagogisk råd. Se under kerneområde 1 for beskrivelse. Formålet
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning
Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.
Læs mereElevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Formål Formålet med evalueringen er at vurdere om målene for de enkelte fag nås, om metoderne er gode nok, og om det enkelte barn udfordres
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Skolens ledelse bestående af skoleleder Jeppe Møller Tobberup, viceinspektør Alice Bach Andersen, SFO-leder Pernille Hossy, afdelingsleder Helle Lindgaard, afdelingsleder
Læs mereA. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen
Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013/14 D. Plan for opfølgning på evalueringen E. Næste evaluering
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil
Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereEvaluering og opfølgning:
Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereMed denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.
EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,
Læs mereA. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen
Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2015/16 D. Plan for opfølgning på evalueringen -------------------
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereEvalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017
Evalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017 Denne plan skal give et samlet billede af, hvordan vi på Sejergaardsskolen arbejder med evaluering, som en naturlig del af det at drive en privatskole. På Sejergaardsskolen
Læs mereEvalueringskulturen på Kværkeby Friskole
Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole På Kværkeby Friskole arbejder vi med en evalueringskultur, der giver os mulighed for at skabe de bedste rammer og det bedste læringsmiljø for vores elever. Vi ønsker
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereSelvevaluering. Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen
Elevens faglige generelle Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan og på hvilket grundlag skolen systematisk vurderer generelle Danmarks Privatskoleforening Selv r Skolens praksis her og nu Hjælp
Læs mereEvalueringskultur
Evalueringskultur 2012 2013 Efterår 0. klasse I september foretages en sproglig vurdering af børnene således, at undervisningen fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udvikling.
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs merePlan for evaluering af Johannesskolens samlede undervisning
Plan for evaluering af Johannesskolens samlede undervisning Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering på Johannesskolen. Evalueringsplanen revideres
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereA. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer, der benyttes på skolen
Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer, der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2017/18 D. Plan for opfølgning på evalueringen -------------------
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereBilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016
En gennemgang af Egebjergskolens faglige niveau i 9. klasse jf. kvalitetsrapporten 2.0, dækkende de tre skoleår 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016, for så vidt angår: Procentvis andel af elever i 9. klasse
Læs mereat personale, forældre og børn skal skabe en skole, der er attraktiv for området.
Evalueringskultur på Holluf Pile Skole 1. september 2006 Faktuelle oplysninger På skolen er der ca. 715 elever og 46 lærere. Skolen er opdelt i 3 delskoler med hver sin lærergruppe og fællesskaber. Skolen
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereAndre evalueringsmetoder
Dansk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Andre smetoder Undervisningsministeriet Silkeborg Kommune 0. kl. Elevplaner KTI LUS Funder Skole Hvordan anvendes metoden i faget? Med hvilken hensigt anvendes
Læs mereEvalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole
Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereIndledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov
Indledning. Vi har med virkning fra skoleåret 2017/2018 valgt at gå over til selvevaluering som tilsynsform på Stenoskolen. Modellen er den af Danmarks Privatskoleforening fremstillede model, som er godkendt
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereKvalitetsrapport Lynghøjskolen
Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereSyvstjerneskolen - principper
Princip for samarbejdet mellem skole og hjem, herunder forældreansvar Formål: Ramme: Kommunikationen mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereSkolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereManual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering
Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 4: Elevens alsidige udvikling
Evaluering af kapitel 4: Elevens alsidige udvikling Formålet med kapitlet er at evaluere skolens arbejde med elevens alsidige udvikling i undervisningen og i skolens øvrige aktiviteter. Kapitlet falder
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereToftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk August 2008 Retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner på Toftevangskolen Grundlaget for Toftevangskolens
Læs mereFriskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.
Lovgivning omkring evaluering på friskoler: Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. I Friskoleloven 1b stk. 2
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Brændgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereIndsatsområder skoleåret
Indsatsområder skoleåret 16-17. Skolens 2 indsatsområder er læsning og målstyret undervisning. (beskrevet ud fra SMTTE) LÆSNING: Sammenhæng (baggrund og forudsætninger) Målsætningen i Folkeskolereformen
Læs mereEvaluering kort og godt
Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement
Læs mereHorslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017
Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for
Læs mereOBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Læs mereTRIN-undervisningen i mellemtrinnet
Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs merePrincipper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Læs mereKVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.
KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler
Læs mereEvaluering på Humlebæk lille Skole
Evaluering på Humlebæk lille Skole På Humlebæk lille Skole har vi en kultur som bærer præg af et demokratisk dannelsesbegreb, hvor dannelsen centrerer sig omkring formidling af fagligt indhold og færdigheder,
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereThyholm Skole Principper
Godkendt i Skolebestyrelsen d. 8/2 2007 for skole/hjem-samarbejdet ved Thyholm Skole Formål: Formålet med skole/hjem-samarbejdet ved Thyholm skole er at styrke samarbejdet mellem skolen og forældrene for
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereSelvevaluering på (skolens navn)
Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereUNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Læs mere3. besluttede at spørgsmålet om nationale og kommunale test drøftes på dialogmødet til efteråret
8 84. Kvalitetsrapport 2015 Åbent - 17.01.11-G01-1-15 Resumé Kvalitetsrapport 2015 har været i høring i skolebestyrelsene. skal høringsbehandle Kvalitetsrapporten, for herefter at indstille den til godkendelse
Læs mereSystematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Læs mereKvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015
Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede
Læs mereSELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017
Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den
Læs mereBørne- og Ungeområdet indstiller at Undervisningsudvalget indstiller at Kvalitetsrapport 2015 godkendes af Kommunalbestyrelsen
. Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet indstiller at Undervisningsudvalget indstiller at Kvalitetsrapport 2015 godkendes af Kommunalbestyrelsen Beskrivelse af sagen: I juni 2013 vedtog Folketinget
Læs mere