Tryghed, tilfredshed og udkantsproblemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tryghed, tilfredshed og udkantsproblemer"

Transkript

1 Tryghed, tilfredshed og udkantsproblemer Jørgen Goul Andersen Dette notat bygger på baggrundsmateriale fra TrygFondens Tryghedsmåling 11. Notatet er udarbejdet for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og offentliggjort den 2. april 12 1

2 0. Indledning Hvordan skal man måle udkant? Udkant, generel tryghed og livskvalitet Oplevet tilbagegang Tilfredshed med tilværelsen Generel tryghed Økonomisk utryghed De enkelte utryghedsfaktorer i udkanten Overfald og indbrud Tab af job Tab af penge på bolig og pension Tilbagetrækning og ældrepleje Konklusion Hvordan opleves udkantsproblemerne? Afstand til politi Afstand til skadestue/akutmodtagelse Afstanden til rådhuset Afstand til dagligvarehandel Afstandsfaktoren og den generelle tryghed Bil som livsnødvendighed Hvis er ansvaret for udkantsproblemerne? Konklusion

3 0. Indledning Talrige undersøgelser har konkluderet, at Danmark er et af de lande i verden, hvor borgerne føler sig mest trygge og er mest tilfredse med tilværelsen. Nogle landdistriktsområder i medierne omtalt som Udkants-Danmark står i disse år overfor store udfordringer. Disse udfordringer kan medføre en svækkelse af både tryghed og tilfredshed. Notatet her analyserer, hvordan situationen opleves i udkants-danmark. I hvor høj grad oplever man, at det går tilbage? Hvordan påvirker det trygheden og livskvaliteten? Og hvad vurderer folk i udkanten selv, er skyld i udviklingen? Notatet bygger på et baggrundsmateriale til TrygFondens Tryghedsmåling 11, 1 der er omskrevet og redigeret til formålet. Tryghedsmålingen, der var en af de første, der analyserede oplevelsen af udkantsproblemer, byggede på svar fra svarpersoner i YouGov s internetpanel, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 18-6 år. Data er indsamlet i maj 11. Det er ikke entydigt, hvordan man operationaliserer udkant. Vi har her benyttet to muligheder: udkant operationaliseret ud fra urbanisering, hvor udkant er lig landdistrikter og småbyer og udkant operationaliseret som udkantskommune jf. regeringens opdelinger. 2 Begge operationaliseringer medfører problemer: Det er ikke alle landområder og småbyer, der kan betegnes som udkant. Omvendt er udkant ikke begrænset til landområderne. Bl.a. lider nogle halvstore købstæder også under udkantsproblemer i større eller mindre grad fx Frederikshavn, Nykøbing Mors, Struer og Nakskov. Opdelingen af kommuner giver også problemer, fordi der ofte er store forskelle inden for kommunen. F.eks. er Viborg regionshovedstad, men den store kommune rummer også en del udkantsområder. Pga. af disse problemer har vi også spurgt folk, om de oplever at bo i et område, det går tilbage for. Det kan være en god indikator for oplevelsen af udkantsproblemer, men der er for eksempel også områder i de større byer, hvor folk føler, det går ned ad bakke for deres område. Vi bruger nogle gange denne operationalisering som supplement til de to ovennævnte operationaliseringer. Afsnit 1 ser nærmere på de to ovennævnte udkants-operationaliseringer og beskriver undersøgelsen. I afsnit 2 undersøges det, hvordan trygheden i udkanten afviger fra centrene. Afsnit ser på enkelte utryghedsfaktorer i udkanten. Afsnit 4 omhandler borgernes oplevelse af udkantsproblemer og af ansvaret for dem. Endelig sammenfattes notatets resultater i afsnit. 1 TrygFonden, 11: 2 Udviklet af Danmarks Jordbrugsforskning i 06 som et landdistriktsindeks, jf. Indenrigs-og Sundhedsministeriet et al., 11: 0-2, 8.

4 1. Hvordan skal man måle udkant? Undersøgelsen bygger på to operationaliseringer af udkant, som er vist i figur 1 og tabel 1. Den første er urbanisering, som er baseret på interviewpersonens eget svar. Udkant betyder her, at man bor i en mindre by/landsby eller på landet Den anden er kommunetype. Inddelingen bygger på oplysning om bopælskommune, hvor vi følger den inddeling, der benyttes af staten/regeringen Figur 1. Udkant iflg. urbanisering og kommunetype. 11. Pct. 40,0,0 0,0 2,0,0,0,0,0 0,0, 27,7 11,1 27,0 7, 7,9 1,2 7,0 6,7 8,9 survey Danm.Stat. survey Danm.Stat. Urbanisering Kommunetype på landet / udkantskommune landsby < indb. by / landkommune Fordelingen efter kommunetype i survey-undersøgelsen svarer næsten til Danmarks Statistik. At der iflg. survey-undersøgelsen er en lidt mindre andel, der bor i udkanten, kan skyldes en svag underrepræsentation. Men det skyldes også, at survey-undersøgelsen har en aldersafgrænsning til 18-6 årige. Udkantskommunerne har typisk en højere repræsentation af ældre, som altså ikke indgår i undersøgelsen. Fordelingen efter urbaniseringsgrad er derimod forskellig. Iflg. Danmarks Statistik byopgørelse bor der flere danskere i landdistrikter, landsbyer og småbyer end iflg. survey-undersøgelsen. Når oplysningerne afviger, skyldes det næppe problemer med stikprøvens repræsentativitet. Subjektivt kan man godt bo i byen, selv om man ud fra Danmarks Statistiks kriterium bor på landet. Inddelingen er udviklet af Danmarks Jordbrugsforskning i 06 som et landdistriktsindeks, jf. Indenrigs-og Sundhedsministeriet et al., 11: 0-2, 8. Kriterierne er indikatorer for urbanisering, center-periferi (afstand til motorvej, arbejdspladser ift. beskæftigede, afstand til områder med stort overskud af arbejdspladser), landbrugets betydning, beskæftigelses- og befolkningsudvikling, demografi, uddannelse, beskatningsgrundlag. 4

5 Forklaringen er, at folk ikke har styr på sammenhængende bebyggelse, der er Danmarks Statistiks kriterium. Det medvirker også til at forklare, at der er alt for mange, der bor i byer med over.000 indbyggere. Dernæst er der utvivlsomt en tendens til, at folk overvurderer indbyggertallet i den by, de bor i det ser ud til, at big is beautiful gælder for lokalpatrioter. Til gengæld kan man gå ud fra, at de svarpersoner, der iflg. egne oplysninger bor på landet, i gennemsnit bor lidt længere ude på landet, altså at det er lidt mere udkant end Danmarks Statistiks landdistrikter. Tabel 1. To indikatorer for udkant: Urbanisering og kommunetype. Detaljeret tabel. Pct. 1. Urbanisering Antal Danmarks Statistik Pct. Svarpersoner Byopgørelsen 1. København / Storkøbenhavn ,0 2. Aarhus / Aalborg / Odense ,0 0.. En by med over indbyggere 941,8 4. En by med indbyggere 606, En by med indbyggere 808 1, En mindre by indbyggere ,1. 7. En landsby under indbyggere 471 7, På landet 4 7, Ved ikke 0,6 - Total 99 0, Kommunetype Antal Danmarks Statistik Pct. Svarpersoner Bykommune , Mellemkommune 12 17, Landkommune 16 27, Udkantskommune 99 6,7 8.9 Total 99 0,0 0.0 Urbanisering: Hvordan vil du beskrive den by du bor i. Er det? Kommunetype iflg kommunetypeinddelingen. Urbanisering iflg. Danmarks Statistik. 4 Under alle omstændigheder er det de 14.9 pct. af svarpersonerne, der iflg. egne oplysninger bor på landet eller i småbyer under indbyggere, der har størst interesse her og delvist de 26.0 pct., der bor i byer under.000 eller på landet. Tilsvarende er det især de 6.7 pct. af svarpersonerne, der bor i udkantskommuner, der er i fokus men også delvist de 27 pct., der bor i landkommuner. Tilsammen tæller land- og udkantskommuner ca. en tredjedel af svarpersonerne. De to inddelinger er mindre overlappende, end man kunne tro, jf. figur 2. Kun 22 pct. af de svarpersoner, der bor på landet, bor i en udkantskommune, og selv medregnet landkommuner når vi kun 68 pct. For landsbyerne er tallene næsten de samme: 17 pct. i udkant, og 6 pct. i land- eller udkantskommuner. Blandt personer, der bor i småbyer under.000 indbyggere er andelen i udkantskommuner 1 pct., og udkant/land er 8 pct. Tallene er ikke stort anderledes for de personer, der bor i byer under.000 indbyggere: 1 pct. i udkant, og pct. i udkant- eller landkommuner. 4 Byopgørelsen, :

6 Der er stadig pct. udkant i gruppen med indbyggere og 42 pct. i udkant- eller landkommuner. Herefter forsvinder udkanten, men 4 pct. af svarpersonerne, der angiveligt bor i byer med over indbyggere, bor i en landkommune. Omvendt er det kun 4 pct. af indbyggerne i udkantskommuner, der selv angiver at bo på landet eller i en landsby. Medregnes småbyer under.000, vokser tallet til 6 pct. For landkommunerne er de tilsvarende andele 26 pct. og 44 pct. Figur 2.A. Urbanisering og kommunetype. 11. Pct. Urbanisering og kommunetype. Pct. 8 På landet 7 landsby under indb 6 mindre by indb by med indb 4 by med indb by med over indb 2 Aarhus / Aalborg / Odense 1 København / Storkøbenhavn 12,6,9 21,2 0,0 2,7 0,2 19,6 19,,6 17, 2,7,6 96,4 94, 4,9 47,8 4,2 9, 7,0 4,0 22,0 17,0 1,0 1, 4,6 2,6, by-kommune 1 mellem-kommune 2 land-kommune udkants-kommune Figur 2.B. Kommunetype og urbanisering. Fordeling efter urbanisering for forskellige kommunetyper. 11. Pct ,8 2,6 4,8 8, 8,0 9,0 11,8 22,9 80 6,7 1,4 14, ,7 1,8 18,,2 9 Ved ikke 8 på landet 7 landsby under indb ,,4 19,7 21,7 6 mindre by indb by med indb 4 by med indb by med over indbyggere 0 42,1,1 1,9 27,2 2 Aarhus / Aalborg / Odense 1 København / Storkøbenhavn 0 19,9 0,6 7,1 6,4 0 by-kommune 1 mellem-kommune 2 land-kommune udkants-kommune 6

7 2. Udkant, generel tryghed og livskvalitet Hvordan står det generelt til med trygheden og livskvaliteten i udkantsområderne? Billedet er noget mere nuanceret, end det ofte fremstilles. Udkantsområderne oplever tilbagegang, og oplevelse af tilbagegang i det område, hvor man bor, er forbundet med utryghed og utilfredshed. Men det er ikke så entydigt for udkantsområderne. Tilfredsheden med tilværelsen og trygheden i almindelighed er ikke ringere end i resten af landet. Derimod er der en række konkrete områder, hvor beboerne i udkanten føler sig mindre trygge. Det hænger ikke mindst sammen med, at befolkningssammensætningen og dermed de sociale behov er anderledes i udkanten end i de dele af landet, hvor uddannelserne og indkomsten er højest. Dette afsnit analyserer oplevelsen af tilbagegang, tilfredshed med tilværelsen og tryghed i almindelighed, samt en række former for økonomisk og social utryghed, hvor man kunne forvente, borgere i udkantsområderne ville være mindre trygge. Det er generelle faktorer, der slår særlig stærkt igennem i udkantsområderne, til forskel fra oplevelsen af udkantsproblemer, der analyseres i afsnit Oplevet tilbagegang En første indikator for, hvordan det går i udkanten, er oplevelsen af, om det går frem eller tilbage. Som det fremgår af figur, oplever 19 pct. af den samlede danske befolkning, at det går tilbage for det område af landet, de bor i. pct. svarer, at det går meget tilbage, 14 pct. at det går lidt tilbage. Cirka dobbelt så mange godt 40 pct. oplever, at det går meget eller noget fremad. Det er dog oplevelsen af tilbagegang, der står i centrum her. Figur. Oplevelse af frem- eller tilbagegang. Pct. Hvordan vil du generelt beskrive udviklingen i det område af landet, du bor i? Pct. 1,9,1 4,6 7,9 1. Det går meget fremad 2. Det går noget frem. Det går hverken frem eller tilbage 2, 4. Det går lidt tilbage. Det går meget tilbage 6,0 6. Ved ikke 7

8 Spørgsmålet er så, hvor stærkt oplevelsen af tilbagegang er forbundet med at leve i en udkantskommune eller på landet/ i en landsby. Det viser sig, at sammenhængen er ganske stærk, jf. figur 4.A og 4.B. Forskellene er navnlig meget tydelige, når man opdeler efter kommunetype. Hos de svarpersoner, der bor i udkantskommuner, oplever hele pct., at det går tilbage for området. I de såkaldte landkommuner (der eksempelvis inkluderer Herning, Viborg og Randers) er andelen 27 pct. I mellemkommunerne er tallet 19 pct. Og blandt den halvdel af befolkningen, der bor i bykommuner, oplever kun 11 pct. tilbageskridt. Opdelingen efter urbanisering giver nogenlunde samme billede, men knap så udtalt. Ca. pct. i de store byer og 14 pct. i de knap så store ( ) oplever, udviklingen går baglæns. Blandt indbyggerne i småbyer og mindre byer fra til indbyggere føler rundt regnet hver fjerde, at udviklingen går den forkerte vej, og i landsbyer og landdistrikter stiger det til ca. hver tredje. Figur 4.A og 4.B. Kommunetype, urbanisering og oplevet frem- eller tilbagegang. Pct. Hvordan vil du generelt beskrive udviklingen i det område af landet, du bor i?. udkantskommune landkommune mellemkommune bykommune meget tilbage 4 lidt tilbage hverken eller 2 noget frem 1 meget fremad 6 Ved ikke Hvordan vil du generelt beskrive udviklingen i det område af landet, du bor i? 8. På landet Landsby under indb Mindre by indb By med indb By med indb By med over indb Aarhus / Aalborg / Odense København / Storkøbenhavn meget tilbage 4 lidt tilbage hverken eller 2 noget frem 1 meget fremad 6 Ved ikke 8

9 Det er opdelingen mellem kommunetyper, der giver størst udsving, og man kan spørge, om urbanisering overhovedet har betydning ud over det, der allerede er dækket ind med kommunetyper. Tabel 2 viser, at der trods alt er lidt mere. Der er ikke så mange indbyggere i bykommuner, der bor i landsbyer eller på landet, men blandt det mindretal, der gør, føler cirka dobbelt så mange, at udviklingen går tilbage for det område, de bor i. Også i mellemkommuner er der flere blandt indbyggere, der bor på landet, der oplever en negativ udvikling, sammenlignet med gennemsnittet for disse kommuner (hhv. 0 pct. og 19 pct.). Endelig er der også en let forhøjet andel blandt indbyggere i landkommuner, der bor i landsbyer eller på landet ( pct. mod 27 pct. for alle indbyggere i disse kommuner). Blandt beboere i udkantskommuner er det næsten ligegyldigt, om de bor i større eller mindre byer eller på landet. Kun de 28 svarpersoner, der bor i en by med indbyggere i en udkantskommune har et lidt mere lyst syn og det er ikke meget. For alle andre er det - pct., der føler, udviklingen løber baglæns. Tabel 2. Andel, der føler, det går tilbage med udviklingen, opdelt på kommunetype og urbanisering. Pct. Bykommune Mellemkommune Landkommune Udkantskommune Hele befolkningen By med over indb. 9% (284) % () 18% () 14% By med indb. % (198) 21% (6) 7% (224) 4% (28) 24% By med indb. 8% (24) 26% (140) 24% (18) 4% (8) 2% Mindre by med indb. 11% (140) 16% (16) 27% (298) 4% (86) 2% Landsby under indb. 17% (7) 21% (91) % (22) % (80) 2% På landet % (2) 0% (81) % (190) % (91) % Hele befolkningen % 19% 27% % 19% Antal svarpersoner i parentes. Anm. Vi har udeladt indbyggere i Storkøbenhavn og de tre største provinsbyer Tilfredshed med tilværelsen Danskerne er et af verdens lykkeligste folk eller i hvert fald blandt dem, der erklærer sig mest tilfredse med tilværelsen. Men gælder det også i udkants-danmark? Tilsyneladende er svaret ja. Som det fremgår af figur, er der ingen forskel mellem bykommuner og udkantskommuner, når det gælder tilfredshed med tilværelsen. Målt på en skala fra 0 til er gennemsnittet 7.17 for bykommuner og 7. for udkantskommuner. Urbanisering har heller ingen betydning. Det har derimod oplevelsen af tilbagegang fra et gennemsnit på 7.8 hos dem, der oplever, det går meget frem til 6.04 hos dem, der oplever stærk tilbagegang. Også i udkantskommunerne er tilfredsheden med tilværelsen størst blandt dem, der oplever fremgang. Men både blandt de, der oplever fremgang, og de, der oplever tilbagegang, er tilfredsheden størst i udkantskommunerne. Man kan næsten sige, at beboerne i udkanten ville være de lykkeligste, hvis ikke oplevelsen af tilbagegang trak den modsatte vej. 9

10 Figur. Tilfredshed med tilværelsen, opdelt efter kommunetype og urbanisering. Gennemsnit på skala fra 0 til Tilfredshed med tilværelsen Spm.: Alt i alt, hvor tilfreds vil du sige, at du er med tilværelsen for tiden? (0=Meget utilfreds; =Meget tilfreds) 2.. Generel tryghed Billedet af danskernes tryghed er næsten tilsvarende. Oplevelse af tilbagegang og generel utryghed følges ad, jf. figur 6. Blandt borgere, der oplever fremgang i det område af landet, hvor de bor, er der kun 9 pct., der føler sig utrygge, mod 21 pct. i områder, hvor det går stærkt tilbage. Men der er næsten ingen sammenhæng med urbanisering og kommunens status som udkantskommune. Utrygheden er ikke større i udkantsområderne. Figur 6. Udkant og generel utryghed. Andel utrygge i pct. 2,0,0,0,0,0 0,0 Spm.: Her kommer nogle spørgsmål der handler om, hvor tryg eller utryg du føler dig. På en skala fra 1 til 7, hvor 1 er Jeg føler mig grundlæggende tryg i min hverdag og hvor 7 er Jeg føler mig grundlæggende utryg i min hverdag, hvor tryg føler du dig så?

11 En nærmere opgørelse (tabel ) afslører, at udkantsborgere, der oplever tilbagegang, ikke føler sig mere utrygge end andre. Det gør derimod borgere i bykommuner, der oplever tilbagegang for området, hvor de bor. Er der forskel blandt udkantsborgere, ser det snarere ud til at være de udkantsborgere, der oplever fremgang i lokalsamfundet, der føler sig utrygge. Tabel. Andel utrygge, opdelt efter kommunetype og oplevet frem- eller tilbagegang for området. 11. Pct. Fremgang Ingen ændring Tilbagegang Antal svarpers. Bykommune Mellemkommune Landkommune Udkantskommune Anm. Kategorierne meget og noget frem er lagt sammen, ligesom lidt og meget tilbage. Tallene understreger, at der i tillæg til geografisk udkant også er byområder, der marginaliseres, og dér er trygheden ikke stor. Befinder vi os i udkantskommunerne, har det til gengæld ikke den helt store betydning, om man oplever tilbagegang. Faktisk ser det ud til, at oplevelsen af tilbagegang giver større utryghed alle andre steder end i udkantskommunerne. Disse forskelle skal ikke overfortolkes, men det ser ikke ud til, at den generelle tryghed har det så dårligt i landsbyer og landdistrikter, og heller ikke i udkantskommuner. Og det ser ikke ud til, at den udbredte følelse af tilbagegang i udkanten bidrager nævneværdigt til generel utryghed. Selvom der tages højde for alskens andre faktorer (køn, alder, stilling, ledighed i familien), ser det ikke ud til, at resultaterne ovenfor påvirkes. Når det gælder trivsel og generel tryghed, ser det ud til, at andre faktorer kan opveje de problemer, indbyggere i udkanten tydeligvis oplever Økonomisk utryghed Det er ikke mindst økonomien, der halter i udkantsområderne. Det kniber med job, og i særdeleshed med gode job til veluddannede. Og ejendomspriserne er faldet. Hvordan ser det så ud med den økonomiske utryghed? Der kunne være grund til at forvente en stor utryghed: Den økonomiske utryghed varierer nemlig meget med oplevelsen af, om det går frem eller tilbage for det område, hvor svarpersonen bor. Hele 1 pct. føler sig økonomisk utrygge i de områder, der opleves at være gået meget tilbage, jf. figur 7. Når det gælder opsplitningen mellem by-, land- og udkantskommuner, finder vi en ganske svag forskel, men den er for lille til at være statistisk sikker. Når det gælder urbanisering, er forskellene en anelse større. Men det er kun lige omkring grænsen for det statistisk sikre, og det dækker ikke over en klar, entydig opsplitning mellem land og by. 11

12 Figur 7. Økonomisk utryghed, opdelt efter kommunetype og urbanisering. Pct. utrygge Pct. økon utrygge Spm.: Hvor tryg eller utryg vil du overordnet set betragte den nuværende økonomiske situation i din husstand? Meget tryg, Tryg, Hverken tryg eller utryg, Utryg, Meget utryg? Den subjektive oplevelse af tilbagegang for området, svarpersonen bor i, har stor betydning for den økonomiske utryghed, men tilbagegangsområderne er ikke lige så enkle at tegne ind på et Danmarkskort som udkantskommuner. Det er ganske overraskende, men alt i alt opleves tilværelsen ikke som nævneværdigt mere økonomisk utryg i landdistrikterne og udkantskommunerne end i resten af landet. Rent principielt kunne det være en effekt af fraflytning, fx pga manglende jobmulighed. En mere plausibel forklaring er dog nok, at leveomkostninger, specielt boligudgifter, er mindre. 12

13 0. bykommune 1. mellemkommune 2. landkommune. udkantskommune 1. København / Storkbh. 2. Aarhus / Aalborg / Odense. By med over indb. 4. By med indb.. By med indb. 6- Mindre by indb. 7. Landsby under indb. 8. På landet 1. meget frem 2. noget frem. hverken frem eller tilbage 4. lidt tilbage. meget tilbage 0. bykommune 1. mellemkommune 2. landkommune. udkantskommune 1. København / Storkbh. 2. Aarhus / Aalborg / Odense. By med over indb. 4. By med indb.. By med indb. 6- Mindre by indb. 7. Landsby under indb. 8. På landet 1. meget frem 2. noget frem. hverken frem eller tilbage 4. lidt tilbage. meget tilbage. De enkelte utryghedsfaktorer i udkanten Generelt står det altså ikke så ringe til med hverken livskvalitet eller tryghed i udkantsområderne, ikke engang mht. den generelle økonomiske utryghed. Selvom oplevelsen af tilbagegang alt andet lige bidrager til at mindske trygheden, må der være andre faktorer, der trækker i modsat retning. Men spørgsmålet er så, hvordan det ser ud på en række mere konkrete tryghedsindikatorer. I dette afsnit undersøges både den fysiske tryghed, tryghed mht. job og ejendomsværdier, og tryghed mht. velfærdsservice..1. Overfald og indbrud Engang var utrygheden mht. overfald og indbrud noget, der hørte de større byer til. Sådan er det ikke mere. Utrygheden vedr. indbrud er også nået ud på landet, og den er endda en smule større på landet end i de større byer, jf. figur 8. Men forskellen er i underkanten af det statistisk sikre, og når det gælder forskellen mellem bykommuner og udkantskommuner, er forskellen klart for lille til at være sikker. Figur 8. Utryghed vedr. indbrud og overfald, opdelt efter kommunetype og urbanisering. Pct. utrygge Utryghed vedr. indbrud Utryghed mht. at blive overfaldet eller slået Utryghed vedr. indbrud Utryghed mht. at blive overfaldet eller slået 1

14 Når det gælder utryghed vedr. vold, går forskellen den modsatte vej. Der er dog næsten ingen forskel mellem by- og udkantskommuner, men frygten for vold er mindre på landet og i de helt små byer end i de lidt større. Har der engang været et privilegium for landdistrikterne her, er der dog ikke ret meget tilbage i dag. Forskellen er under alle omstændigheder beskeden. Endnu en gang fremgår det, at områder i tilbagegang har større utryghed vedr. indbrud og overfald, men når det gælder volden, er det tilbagegangsområderne i bykommunerne og ikke i udkantskommunerne, der er de mest kritiske områder her, jf. tabel 4. Tabel 4. Utryghed mht. overfald og indbrud, opdelt efter kommunetype og frem-eller tilbagegang for området. 11. Andel utrygge i pct. Utryghed vedr. overfald Utryghed vedr. indbrud Kommunetype Fremgang Hverken/eller Tilbagegang Fremgang Hverken/eller Tilbagegang Bykommune Mellemkommune Landkommune Udkantskommune Tab af job Det næste spørgsmål drejer sig om utrygheden vedr. beskæftigelse. Her har der som nævnt været et betydeligt tab i antallet af arbejdspladser i industrien som typisk ligger langt fra København og ikke sjældent i udkantsområder. Frygten for ledighed er meget stærkt knyttet til oplevelsen af at bo i et område, hvor udviklingen går den forkerte vej. Blandt de, der føler, det går meget tilbage for deres område, er hele 29 pct. bekymret for ledighed. Men igen er det svært at sætte geografi på, for det er ikke noget, der skiller udkantskommuner, landdistrikter eller landsbyer ud, jf. figur 9. Igen ligger variationen inden for de enkelte kommunetyper eller urbaniseringskategorier og kan ikke hæftes op på udkantskommunerne. Figur 9. Utryghed mht. risikoen for at miste jobbet. Pct. utrygge Utryghed mht. risiko for at miste arbejde Frygter at miste arbejde 14

15 0. Bykommune 1. mellemkommune 2. landkommune. udkantskommune 1. København / Storkbh. 2. Aarhus / Aalborg / Odense. By med over indb. 4. By med indb.. By med indb. 6. Mindre by indb. 7. Landsby under indb. 8. På landet 1. meget fremad 2. noget frem. hverken frem eller tilbage 4. lidt tilbage. meget tilbage 0. Bykommune 1. mellemkommune 2. landkommune. udkantskommune 1. København / Storkbh. 2. Aarhus / Aalborg / Odense. By med over indb. 4. By med indb.. By med indb. 6. Mindre by indb. 7. Landsby under indb. 8. På landet 1. meget fremad 2. noget frem. hverken frem eller tilbage 4. lidt tilbage. meget tilbage.. Tab af penge på bolig og pension Et af de vigtige træk ved den aktuelle krise er det store prisfald på finansielle aktiver og ejerboliger, der har bragt boligpriserne ned på særdeles lave niveauer i visse udkantsområder. Tilmed har realkreditinstitutterne været beskyldt for at være tilbageholdende med eller endog afvisende over for at yde lån til bestemte områder, evt. via regler om ikke at yde lån til ejendomme under en vis værdi. Det ville i givet fald være svært at acceptere for en stat, og påstandene er også sidenhen dementeret. Men det står fast, at boligpriserne i visse områder er kommet meget langt ned, og det er da også i udkantskommunerne og i landsbyer og landdistrikter, vi finder den største utryghed mht. faldende boligpriser, jf. figur. Men forskellen mellem by- og udkantskommuner er beskeden og ikke statistisk sikker. Figur. Utryghed for at miste penge på bolig og pension, opdelt efter kommunetype og urbanisering. Andel utrygge i pct. 2 Utryghed mht. at miste penge på min bolig 40 Utryghed mht. at pensionsopsparing taber værdi Utryghed mht. at miste penge på min bolig Utryghed mht. at pensionsopsparing taber værdi Når det gælder urbanisering, er forskellene lidt større, men først og fremmest pga. de største byer uden for København. Man kunne godt have ventet større forskelle, både fordi der ikke er de store friværdier at tage af, og set i lyset af, hvor meget oplevelsen af tilbagegang for lokalområdet betyder. Men priserne kan også variere inden for en udkantskommune, og det er måske baggrunden for, at gennemsnittet ikke ser så ringe ud. En anden overraskelse er, at utrygheden også ser ud til at slå igennem på pensionsopsparingen. At så mange er utrygge på dette punkt, er egentlig overraskende, da de store kurstab i begyndelsen af 09 var udlignet på interviewtidspunktet, der også gik forud for bølgedalen i efteråret 11. Men alt andet lige måtte man forvente, at pensionsopsparingen var mindre i udkanten, men utrygheden synes faktisk størst dér.

16 Forskellene er dog ikke statistisk sikre. Men lidt ulogisk finder man også på pensionsopsparingen en særlig stor bekymring blandt de svarpersoner, der oplever, at lokalområdet går tilbage. Med mindre folk har satset for hårdt på lokale banker i vanskeligheder, skulle frygten for pensionen ikke være forbundet med lokalområdets situation. Det kan tyde på, at dette spørgsmål tapper lidt generel pessimisme, ud over det, der eksplicit bliver spurgt om..4. Tilbagetrækning og ældrepleje Når det gælder utryghed vedr. velfærden, slår udkantsfaktoren ganske klart igennem. Det gælder i særdeleshed tilbagetrækningen. Det er i land- og udkantskommunerne, man finder den største utryghed mht. om man har helbred til at blive ved med at kunne arbejde, og det er i de samme kommuner, man finder utrygheden for ikke at kunne gå på efterløn. Forskellene er knapt så udtalte, når det gælder urbanisering Storkøbenhavn og de tre største provinsbyer skiller sig tydeligt ud med den mindste bekymring, når det gælder utrygheden mht. efterlønnen, men knapt så markant, når det gælder helbredet til at kunne fortsætte. Men der er ingen tvivl om, at opstramningerne på efterløn/tilbagetrækning vender den tunge ende mod udkantskommunerne og mod alle andre end Storkøbenhavn og de tre største provinsbyer. Pilen peger i samme retning, men væsentligt mindre udtalt, når det gælder sikkerheden for at have penge nok ved tilbagetrækningen. Endelig er der også en ganske udtalt udkantsbekymring, når det gælder ældreplejen. Også her er det Storkøbenhavn og de tre store byer, der skiller sig ud fra resten, ikke specielt landdistrikter og landsbyer. Der er ikke den store tvivl om, hvad disse forskelle skyldes. Det er den forskellige sociale sammensætning af befolkningen. Akademikerne har ikke meget at bruge efterlønnen til, og de er i markant grad koncentreret i hovedstadsområdet og de tre største provinsbyer. Noget lignende gælder, men mindre udtalt, for andre grupper med videregående uddannelse. Endvidere spiller andre sociale faktorer som indkomst og stilling ind. Indbyggerne i udkanten har ganske enkelt andre og større behov for velfærden, specielt for tidlig tilbagetrækning og ældrepleje, end de mere veluddannede indbyggere i centrene. Der er særdeles store sociale forskelle i helbredstilstanden, både når det gælder levealder og livskvalitet som ældre. Med opstramninger af reglerne for efterløn mv. det forventede behov for tilførsel af ekstra arbejdskraft blandt seniorerne i de kommende år er det de manuelle erhverv og relativt lavtuddannede, der i disse år trækker det korteste strå, og det rammer udkants-danmark, hvor disse grupper vejer tungt. Når man tager højde for de sociale forskelle i bred forstand, er der ingen selvstændig effekt af, om man bor i den ene eller den anden del af landet. Men der er ingen udsigt til, at disse regionale sociale forskelle er på retur. Oplevelsen af frem- og tilbagegang har nu som tidligere en stærk effekt, og dén reduceres ikke voldsomt, selvom vi tager højde for alle de sociale forskelle. Det er dog ikke udkanten, der giver de største udslag her. 16

17 0. Bykommune 1. mellemkommune 2. landkommune. udkantskommune 1. København / Storkbh. 2. Aarhus / Aalborg / Odense. By med over indb. 4. By med indb.. By med indb. 6. Mindre by indb. 7. Landsby under indb. 8. På landet 1. meget frem 2. noget frem. hverken frem eller tilbage 4. lidt tilbage. meget tilbage 0. Bykommune 1. mellemkommune 2. landkommune. udkantskommune 1. København / Storkbh. 2. Aarhus / Aalborg / Odense. By med over indb. 4. By med indb.. By med indb. 6. Mindre by indb. 7. Landsby under indb. 8. På landet 1. meget frem 2. noget frem. hverken frem eller tilbage 4. lidt tilbage. meget tilbage 0. Bykommune 1. mellemkommune 2. landkommune. udkantskommune 1. København / Storkbh. 2. Aarhus / Aalborg / Odense. By med over indb. 4. By med indb.. By med indb. 6. Mindre by indb. 7. Landsby under indb. 8. På landet 1. meget frem 2. noget frem. hverken frem eller tilbage 4. lidt tilbage. meget tilbage 0. Bykommune 1. mellemkommune 2. landkommune. udkantskommune 1. København / Storkbh. 2. Aarhus / Aalborg / Odense. By med over indb. 4. By med indb.. By med indb. 6. Mindre by indb. 7. Landsby under indb. 8. På landet 1. meget frem 2. noget frem. hverken frem eller tilbage 4. lidt tilbage. meget tilbage Figur 11. Utryghed vedr. velfærd, efter kommunetype og urbanisering. Andel utrygge i pct. Utryghed vedr. helbred til at kunne klare at arbejde Utryghed ved, om der er penge nok, når arbejdet ophører Utryghed vedr. helbred til at kunne klare at arbejde Utryg ved, om der er penge nok, når jeg holder op med at arbejde 4 40 Utryghed mht. ikke at kunne gå på efterløn Utryghed mht. tilstr. pleje, når jeg bliver gammel Utryghed mht. ikke at kunne gå på efterløn Utryghed mht. tilstr. pleje, når jeg bliver gammel 17

18 .. Konklusion Som konklusion på de ovenstående analyser kan man sige, at vores antagelser om udkants- Danmark bliver nuanceret i ganske betydelig grad. Der er en klar tendens til, at beboere i udkantsområder føler, at udviklingen går uden om dem. Men det slår stort set ikke igennem på den generelle tryghed og trivsel, og heller ikke på den økonomiske utryghed generelt. Vender vi os mod enkeltaspekter, er der ikke de store forskelle, når det gælder den fysiske sikkerhed over for indbrud og overfald. Disse utryghedsproblemer er udkanten ikke længere forskånet for, i hvert fald ikke indbruddene. Trygheden mht. overfald er dog stadig en kende bedre i landområderne end i de større byer. Selv utrygheden vedr. ledighed er ikke væsentligt større i udkants-danmark end i resten af landet. Frygten for at miste penge på boligen er lidt mere udtalt, men andelen af utrygge udkantskommuner og i landsbyer/landdistrikter holder sig dog ikke stort over de pct. Der er altså ikke tale om, at indbyggerne i udkants-danmark er ved at gå i panik over udsigten til formuetab. Det ville også være for meget at tale om panik i forbindelse med velfærden. Men det er tydeligt, at det er i udkants-danmark, behovet er størst, navnlig for tidlig tilbagetrækning. I den modsatte ende finder man universitetsbyerne med nærmeste omgivelser. Et lignende mønster finder vi mht. ældreplejen, hvor der i øvrigt er et højt niveau af utryghed overalt. Disse udkantseffekter er først og fremmest et udtryk for den sociale sammensætning. Det er de relativt svagere samfundsgrupper, der befolker udkants-danmark, og de er under pres fra reformer og besparelser på det sociale område. Resultaterne korresponderer nogenlunde med, hvad vi ville forvente ud fra den sociale profil. Men større er forskellene altså heller ikke, 6 og det er sociale faktorer mere end genuine udkantsfaktorer, der er de udslaggivende. I mange tilfælde udfordres udkantsbegrebet af, at følelsen af tilbagegang for lokalområdet slår markant ud, men de områder af landet, hvor følelsen af tilbagegang er størst, skiller sig kun markant ud, hvor det afspejler den sociale sammensætning. Det afspejler delvist, at følelse af tilbagegang for lokalområdet strengt taget er et psykologisk fænomen, som også kan stå i et gensidigt årsagvirkningsforhold til andre psykologiske fænomener, herunder tryghed. Men det afspejler også, at følelsen af tilbagegang trods alt også findes uden for udkantsområderne, og at det er dér, bidraget til utrygheden er størst. Der er ikke nogen simpel forbindelse fra udkant til følelse af tilbagegang til lav trivsel og høj utryghed. Det er på velfærdsforventningerne, udkantsfaktoren slår stærkest igennem, og det afspejler frem for alt den sociale sammensætning i udkantsområderne. Men lad os til slut se på de aspekter, der er utvetydigt knyttet til den geografiske eller regionale udkant: Bortfald af servicefunktioner, lange afstande til faciliteter, osv. Hvordan føles dét, og hvor omfattende er det? 6 Nu har vi hovedsagelig holdt os til andelen af utrygge ovenfor. Benytter man i stedet indeks og gennemsnit, bliver de fleste af forskellene en smule større, men hovedtendenserne og konklusionerne er de samme. 18

19 4. Hvordan opleves udkantsproblemerne? Mens vi ovenfor så på sammenhængen mellem tryghed, trivsel og bopæl i udkanten, omhandler dette afsnit selve oplevelsen af udkantsproblemerne. Der er først og fremmest spurgt om afstande til udvalgte faciliteter, herunder politistation med døgnbetjening, skadestue/ akutmodtagelse, rådhus og dagligvarehandel. Videre er der spurgt om evt. politisk ansvar for problemerne. Endelig er der spurgt, om husstanden har bil Afstand til politi Et af resultaterne af politireformen fra 0 (i kraft fra ) var, at en del borgere fik længere afstand til en politistation med døgnbemanding. 7 Det rammer naturligvis efter urbanisering. Figur 12 viser, hvor lange afstandene er for forskellige områder i landet. I befolkningen som helhed oplyser 6 pct. at have mindre end km til nærmeste politistation med døgnbetjening, og 7 pct. angiver mindre end km. Men 12.4 pct. angiver mere end 0 km, heraf 4.4 pct. mere end 0 km. Figur 12. Afstand til politistation med døgnbetjening. Pct. Afstand til politistation med døgnbetjening. Pct Bykommune mellemkommune landkommune udkantskommune København / Storkbh Aarhus / Aalborg / Odense 7 7 By over indb By indb By indb Mindre by indb Landsby under indb På landet meget frem noget frem hverken eller 8 4. lidt tilbage meget tilbage km km. -19 km km km 6. 0 km

20 I sagens natur er afstandene størst for borgere, der bor på landet og i landsbyer. Her angiver hver tredje, at der er mere end 0 km til nærmeste politi, mens kun 40-4 pct. har politi inden for km afstand. At bo i udkanten føjer dog yderligere til. 24 pct. af indbyggerne i udkantskommunerne angiver mere end 0 km til politistation med døgnbemanding, og næsten hver anden angiver, at der er over 0 km. Tallene inkluderer vel at mærke alle også de indbyggere, der bor i byerne. Effekt på oplevelsen af tilbagegang Afstanden til politi bidrager også til at forklare oplevelsen af tilbagegang. Og det føjer mere til. Blandt indbyggere i udkantskommuner, der har over 0 km. til nærmeste politi, oplever hele 71 pct., at udviklingen løber baglæns (data ikke vist). Når der er taget højde for udkant og afstand til politi, har urbanisering derimod ikke megen selvstændig betydning for oplevelsen af tilbagegang. Effekt på trygheden Hvor meget betyder afstanden til politi så for borgernes tryghed? Tilsyneladende en hel del. Det gælder ikke så meget den generelle tryghed. Her kan man lige akkurat se en stigning i den generelle utryghed, når afstanden til nærmeste politistation kommer over 0 km, jf. tabel 6 nedenfor. Skal vi tro borgerne selv, er afstanden til politiet dog en vigtig faktor, når det gælder trygheden over for kriminalitet. I Tryghedsundersøgelsen 11 blev svarpersonerne bedt om at vurdere, hvad der kunne forbedre deres tryghed over for kriminalitet. Blandt en lang stribe af forslag der strakte sig fra forebyggelse i det små til ganske drastiske tiltag var vinderen, at man kunne være sikker på, at politiet var fremme i løbet af få minutter. At afstandsfaktoren er vigtig for befolkningens tryghed over for kriminalitet, fremgår også, når vi undersøger, hvad afstanden til politi betyder for utryghed for indbrud og overfald, jf. tabel. Andelen af utrygge mht. indbrud er 21 pct. hos dem, der har politiet inden for km, men stiger til 4 pct., når afstanden er over 0 km. Afstandsfaktorens effekt består, også hvis vi tager højde for forskelle i alders- og social sammensætning osv. Tabel. Afstand til politiet og utryghed over for indbrud og overfald. Andel utrygge i pct. samt eta- og beta-koefficienter. Afstand politi Blive udsat for indbrud Blive overfaldet eller slået Antal svarpers. (N) km km km km km km og derover Hele befolkn Eta.086***.046. Beta (1) 1).081***.044. Beta (2) 2).082***.068** Eta og Beta angiver effektens styrke, der kan gå fra 0 til Beta angiver effekten, når der er taget højde for andre faktorer. Stjerner angiver statistisk sikkerhed. To stjerner = mere end 99 % sikkerhed. Tre stjerner=mere end 99.9 %. 1) kontrol for køn, alder, erhvervsuddannelse, stilling (MCA analyse svarer til regressionsanalyse). 2) samme, plus kontrol for urbanisering.

21 Derimod er der ikke umiddelbart nogen sammenhæng med utrygheden mht. overfald. Nu kan det dog hænge sammen med, at risikoen for overfald er mere behersket i landsbyerne og på landet. Derfor er det relevant at kontrollere for urbanisering. Og så viser det sig faktisk, at afstanden til politiet også (alt andet lige) har en statistisk sikker effekt på utrygheden mht. overfald. Det kan derfor ret entydigt konkluderes, at utrygheden for at blive udsat for indbrud eller for at blive overfaldet og slået stiger med afstanden til politistationen særlig tydeligt i tilfældet med indbrud. På dette punkt er den længere afstand til politiet en af de faktorer, der bidrager til lavere tryghed i udkants-danmark Afstand til skadestue/akutmodtagelse Et lignende mønster genfindes, når vi taler om afstanden til skadestue/ akutmodtagelse, hvor placeringen af et nyt hospital efter strukturreformen blev den gnist, der tændte et oprør i udkants- Danmark sidst i 00 erne. I befolkningen som helhed oplyser pct., at de har mere end 0 km. til skadestue/ akutmodtagelse, mens i alt 11 pct. har mere end 0 km til nærmeste akutmodtagelse. Som det fremgår af figur 1, oplyser 9 pct. af borgerne bosiddende på landet og 7 pct. i landsbyerne, at de har en afstand på mere end 0 km til skadestue/ akutmodtagelse. Hhv. 2 pct. og pct. angiver en afstand på over 0 km. Figur 1. Afstand til skadestue/ akutmodtagelse, efter kommunetype og urbanisering. Pct. Afstand til skadestue/akutmodtagelse Bykommune 1. mellemkommune 2. landkommune. udkantskommune København / Storkbh 2 Aarhus / Aalborg / Odense By over indb. 4 By indb. By indb. 6 Mindre by indb. 7 Landsby under indb. 8 På landet meget fremad 2 noget frem hverken eller 4 lidt tilbage meget tilbage km km. -19 km km km 6. 0 km + 21

22 For indbyggere i udkantskommuner er der ikke mindre end 18 pct., der angiver en afstand over 0 km, og hele 46 pct. altså næsten halvdelen oplyser en afstand på over 0 km. Vi har ikke tjekket troværdigheden af de 2.6 pct. af svarpersonerne i udkanten, der angav en afstand over 7 km, men blot lagt dem sammen med kategorien 0-74 km. Er svarene overdrevne, vidner de i det mindste om, at afstanden føles meget lang. Også når det gælder sundhedsvæsenet, viser Tryghedsmålingen 11, at afstandsfaktoren har stor betydning. Svarpersonerne blev bedt om at prioritere en række strategier, der kunne forbedre trygheden på sundhedsområdet, og den højeste prioritet var Hurtig udrykning - ambulancen hurtigt fremme, efterfulgt af Højere prioritering af livstruende sygdomme. Prioriteringen af livstruende sygdomme kan også indeholde en afstandsfaktor, ligesom den hurtige udrykning, Der er dog grund til at bemærke nuancen: Akut hjælp skal komme akut. Det er det afgørende. Det kan sikres af kort afstand til sygehus, men det kan sikres på forskellig vis. I sig selv kommer kort afstand til sygehus et godt stykke nede på listen over borgernes tryghedsprioriteringer på sundhedsområdet. Når det gælder afstand til sygehus, har vi ikke så præcise og velegnede tryghedsmål som for politiet. Den generelle tryghed er ikke påvirket modsat politiet, hvor vi fandt en meget svag effekt. Det nærmeste, vi kommer, er utryghed vedr. sygdom i familien og mht. ikke at have helbred til at kunne klare arbejdet. Til det sidste spørgsmål har vi udelukket svarpersoner, der permanent har forladt arbejdsmarkedet, da spørgsmålet ikke er relevant. Måske er der en svag tryghedseffekt på det første spørgsmål, jf. tabel 6, men den er ikke statistisk sikker. Andelen af utrygge mht. sygdom i familien stiger fra - pct., hvis afstanden er under km til 41 pct. hos dem, der har mere end 0 km til nærmeste skadestue. På spørgsmålet om at have helbred til at klare arbejdet, finder vi en stærkere effekt, hvor andelen af utrygge stiger fra omkring til 6 pct. Måske kan nogle være i farezonen for akutindlæggelse pga. kredsløbsproblemer, men det typiske er nok gigt og slidskader mv. Under alle omstændigheder forsvinder sammenhængen, når vi tager højde for alder, uddannelse og stilling. Tabel 6. Effekt af afstand til sygehus på utryghed for sygdom i familien samt for ikke at have helbred til at klare arbejdet. Andel utrygge i pct. samt eta- og beta-koefficienter. Afstand til skadestue/ akutmodtagelse 1. Sygdom i familien 2. Ikke helbred til at klare arbejdet 1) Antal (N1) Antal (N2) km % % km 4 % % km 4 % 21 % km % 26 % km 40 % 27 % km og derover 41 % 6 % 2 1 Hele befolkn.,1, Eta.07 n.s..08*** Beta (1) 2).042 n.s..042 n.s. Beta (2) ).09 n.s..067* Eta og Beta angiver effektens styrke, der kan gå fra 0 til Beta angiver effekten, når der er taget højde for andre faktorer. Stjerner angiver statistisk sikkerhed. To stjerner = mere end 99 % sikkerhed. Tre stjerner=mere end 99.9 %. 1) Excl. pensionister, efterlønsmodtagere, ved ikke. 2) kontrol for køn, alder, erhvervsuddannelse, stilling (MCA analyse svarer til regressionsanalyse). ) samme, plus kontrol for urbanisering. 22

23 Det betyder dog ikke, at sammenhængen er irrelevant. Alt andet lige betyder afstanden stort set ingen ting i sig selv. Men alt andet er netop ikke lige, og i den virkelige verden er der en overvægt af svage grupper i udkanten hvilket betyder, at de er mere udsatte. Resultaterne kan lægge op til lidt forskellige fortolkninger. I hvert fald er danskere, der lever langt fra hospitalerne, mindre trygge ved helbredet end gennemsnittet. Det skyldes især den sociale sammensætning. En anden måde at skyde sig ind på mulige effekter er at se på utrygheden for ikke at få den tilstrækkelige behandling i tilfælde af sygdom. Det er nok et mere dækkende mål end de to ovenstående, og vi kan ydermere prøve at specificere det på helbredstilstand. Her slår effekten klart igennem, jf. tabel 7. Andelen af utrygge stiger jævnt med afstanden fra sygehuset fra 27 pct. hos dem, der bor næsten dør om dør med sygehuset, til 48 pct. hos dem, der bor mindst 0 km væk. Effekten svækkes lidt, når vi tager højde for sociale baggrundsfaktorer, men forstærkes ved kontrol for urbanisering. Tabel 7. Effekten af afstand til sygehus på utryghed for ikke at få den tilstrækkelige behandling i tilfælde af sygdom. Andel utrygge i pct. samt eta- og beta-koefficienter. Hele befolkn. Mindre godt helbred 1) Afstand til skadestue/ akutmodtagelse Utryg for ikke at få den tilstrækkelige behandling v sygdom Antal (N) Utryg for ikke at få den tilstrækkelige behandling v sygdom km 27 % 22 9 % km 29 % % km 1 % 9 44 % km 2 % % km 6 % % km og derover 48 % 6 6 % 88 Hele befolkn. 0,2 % % 22 Eta.092***.091** Beta (1) 2).068***.07* Beta (2) ).***.*** Eta og Beta angiver effektens styrke, der kan gå fra 0 til Beta angiver effekten, når der er taget højde for andre faktorer. Stjerner angiver statistisk sikkerhed. To stjerner = mere end 99 % sikkerhed. Tre stjerner=mere end 99.9 %. 1) Højest svaret nogenlunde på spm. om helbredstilstand, dvs. virkelig god og god er udelukket. 2) kontrol for køn, alder, erhvervsuddannelse, stilling (MCA analyse svarer til regressionsanalyse). ) samme, plus kontrol for urbanisering. Antal (N) Analysen er gentaget alene for de svarpersoner, hvis helbred kun er nogenlunde eller ringere. Det giver samme resultater, blot en anelse forstærket. Kort fortalt har afstanden til sygehuset en ret betydelig effekt på trygheden mht. at få en tilstrækkelig behandling, specielt hos den del af befolkningen, der ikke kan tage et godt helbred for givet. 2

24 4.. Afstanden til rådhuset Afstanden til rådhuset er blevet længere i mange kommuner som følge af strukturreformens sammenlægning af kommuner. Afstanden er dog er normalt væsentligt mindre end til politi og skadestue og antagelig også et mindre problem. Selv på landet er det en sjældenhed at have mere end 0 km til rådhuset (9 pct.); bruger man km som nærhedskriterium, kommer man dog op på 2 pct., jf. figur 14. I udkantskommunerne er de tilsvarende tal hhv. 12 og 0 pct. Det er hovedsageligt en effekt af urbaniseringen; udkantsstatus føjer ikke ret meget yderligere til. Figur 14. Afstand til rådhuset, efter kommunetype og urbanisering. Pct. Afstand til rådhuset bykommune 1. mellemkommune 2. landkommune. udkantskommune København / Storkbh. 2. Aarhus / Aalborg / Odense. By over indb. 4. By indb.. By indb. 6. Mindre by indb. 7. En landsby under indb. 8. På landet meget fremad 2. noget frem. hverken eller 4. lidt tilbage. meget tilbage km km. -19 km km. 0 km+ Blandt de borgere, der mener, det er gået meget tilbage for området, kommer andelen med stor afstand til rådhuset også i vejret. En nærmere analyse viser lidt overraskende, at den subjektive faktor har en statistisk sikker selvstændig betydning ud over urbanisering og kommunetype. Nu går årsagsretningen uden tvivl den anden vej lang afstand til rådhuset forstærker følelsen af, at det går tilbage for området, men ikke så udtalt som lang afstand til politi og skadestue. Mens afstanden til skadestuen har betydning for den generelle tryghed (og afstanden til politiet lige akkurat), er der ikke nogen målbar effekt af afstanden til rådhuset Afstand til dagligvarehandel Mens de hidtil omtalte faktorer er påvirket af reformer i 00 erne, er afstanden til dagligvarehandel navnlig en effekt af strukturudviklingen. Man kan måske tale om en vis indirekte effekt, da det varierer fra land til land, hvor meget man ønsker at regulere og dermed lægge begrænsning på strukturudviklingen. 94 pct. af alle danskere har dagligvarehandel inden for cykelafstand (under km), men blandt de, der angiver at bo på landet, er andelen kun 7 pct., og mere end 6 pct. angiver endda mere end km til nærmeste dagligvarehandel, jf. figur. 24

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster

Læs mere

Landdistriktskommuner

Landdistriktskommuner Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Fakta om Tryghedsmåling 2011. Hovedkonklusioner I det følgende er samlet nogle af rapportens væsentligste konklusioner.

Fakta om Tryghedsmåling 2011. Hovedkonklusioner I det følgende er samlet nogle af rapportens væsentligste konklusioner. Fakta om Tryghedsmåling 2011 Tryghedsmåling 2011 er en videnskabelig undersøgelse og den femte i rækken af målinger, der siden 2004 har fulgt danskernes tryghedstilstand. Seneste måling var i 2009. Målingen

Læs mere

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm 18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Kløften mellem land og by vokser

Kløften mellem land og by vokser 1 Kløften mellem land og by vokser Urbanisering er ikke noget nyt begreb. Men efter kommunalreformen har udviklingen for alvor taget fart. Hvor der i 1981 boede næsten ligeså mange i yderkommunerne som

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Velfærdspolitisk Analyse

Velfærdspolitisk Analyse Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Danskernes oplevelse af de akutte og præhospitale tilbud

Danskernes oplevelse af de akutte og præhospitale tilbud Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. august 2011 Danskernes oplevelse af de akutte og præhospitale tilbud En opinionsundersøgelse gennemført i perioden 23-29. august viser, at hver fjerde dansker

Læs mere

Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: / Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne

Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: / Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: 211808 / 2449384 Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne I mange kommuner foregår der en relativt øget tilflytning til

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018

Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018 INDLEDNING RIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 18 En måling af trygheden og tilliden til politiet i: Hele Grønland Nuuk Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Marts

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017 Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017 SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),

Læs mere

Side 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET

Side 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET Side 1 af 7 Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Indkomsttryghed... 4 2.1. er mere utrygge end

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Det gode liv vækst og velfærd

Det gode liv vækst og velfærd Det gode liv vækst og velfærd Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Vækst og Velfærd 62. Danske byplanmøde Svendborg, 4-5. Oktober 2012. 1. Det Gode Liv. Supplement til vækst

Læs mere

Jylland og Fyn har landets ti bedste erhvervskommuner

Jylland og Fyn har landets ti bedste erhvervskommuner Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, 2328 9685 SEPTEMBER 2018 Jylland og Fyn har landets ti bedste erhvervskommuner Vinderen af Lokalt Erhvervsklima 2018 er Ikast-Brande. Kommunen er på podiet i fire

Læs mere

Det gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi

Det gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi Det gode liv i Kommune Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Kommunes Udviklingsstrategi Baggrund Region Syddanmark og Kommune arbejder med at skabe det gode liv for borgere og gode

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser 2014/1 BSF 129 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Dennis Flydtkjær (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette

Læs mere

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden

Læs mere

Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet

Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet Kontanthjælpsloft Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet En ny kortlægning af danskernes livskvalitet viser, at kontanthjælpsmodtagere er mindre tilfredse med deres

Læs mere

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse

Læs mere

Af Ingerlise Buck Økonom i LO

Af Ingerlise Buck Økonom i LO ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan

Læs mere

2 STATUS. Anette Thierry, byplanarkitekt. Erik Hove Olesen, borgmester

2 STATUS. Anette Thierry, byplanarkitekt. Erik Hove Olesen, borgmester 30 2 STATUS Jeg synes ikke, man skal være så fikseret på vækst for enhver pris. Jeg synes, det er meget vigtigt at få alle alternativerne til vækst frem på lystavlen. Hvordan kan der udvikles samfund,

Læs mere

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er

Læs mere

Analyse. Højtuddannede flytter til de store byer, lavtuddannede forbliver i udkanten. 8. maj Af Mikael B. Andersen og Philip Henriks

Analyse. Højtuddannede flytter til de store byer, lavtuddannede forbliver i udkanten. 8. maj Af Mikael B. Andersen og Philip Henriks Analyse 8. maj 2018 Højtuddannede flytter til de store byer, lavtuddannede forbliver i udkanten Af Mikael B. Andersen og Philip Henriks Befolkningsudviklingen på tværs af Danmark er en vigtig del af diskussionen

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Store kommunale forskelle i iværksætteri

Store kommunale forskelle i iværksætteri 5. oktober 217 217:12 Store kommunale forskelle i iværksætteri Af Christina Juul Steengaard, Anne Kaag Andersen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Fremkomst af nye firmaer er med til at skabe job,

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Hovedresultater. Den 26. oktober Ref JNC. Dir Weidekampsgade 10. Postboks København S.

Hovedresultater. Den 26. oktober Ref JNC. Dir Weidekampsgade 10. Postboks København S. L OKALE BYCENTRE Den 26. oktober 2015 Dobbelturbaniseringen består på den ene side af en overordnet befolkningsforskydning mod de større byer, og på den anden side af befolkningsforskydninger mod lokale

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark

Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark 15. november 2017 2017:16 Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark Af Søren Dalbro og Laust Hvas Mortensen 1 Mange beskæftigede pendler ud af deres bopælskommune til en arbejdsplads i en anden kommune.

Læs mere

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's lokalt erhvervsklima 2015 - Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,

Læs mere

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Livskvalitet er forbundne kar

Livskvalitet er forbundne kar 2. oktober 216 Livskvalitet er forbundne kar Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Folks oplevelse af livskvalitet afhænger af rigtig mange individuelle faktorer. Faktorer der typisk hænger sammen.

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Når geografien er udfordringen

Når geografien er udfordringen Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne ud i oplandet D en 26. juni 2014 Mens det for en del yder- og landkommuner kan være en udfordring at tiltrække nye borgere generelt, kan det være en særlig

Læs mere

De ældres boligforhold 2018

De ældres boligforhold 2018 ÆLDRE I TAL 2018 De ældres boligforhold 2018 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Side 1 af 6. Ansættelsestryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET

Side 1 af 6. Ansættelsestryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET Side 1 af 6 Ansættelsestryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Ansættelsestryghed... 4 2.1. Kvinder er lidt

Læs mere

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal

Læs mere

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- 8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt

Læs mere