Forretningsmodel for Fælles Servicecenter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forretningsmodel for Fælles Servicecenter"

Transkript

1 Forretningsmodel for Fælles Servicecenter Kristian Krämer ALEXANDRA INSTITUTTET A/S 23. oktober 2013

2 2/19 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Organisation og interessenter... 3 Business Model Canvas som metode... 4 Behovsafdækning og kortlægning af ydelser... 5 De fire komponenter (ydelseskategorier)... 6 Teknisk support og logistik... 6 Autogenereret kommunikation og koordination... 8 Personlig agent og selvbetjening... 9 Videnscenter Forretningsmodel prototypen Bilag Fem lag af forretningsmodeller fremstillet i BMC Forretningsmodel lag #1 Fælles Servicecenter Nikoline Forretningsmodel lag #2 Fælles Servicecenter Kommune Forretningsmodel lag #3 Fælles Servicecenter Hospital Forretningsmodel lag #4 Fælles Servicecenter Praktiserende Læge Forretningsmodel lag #5 Fælles Servicecenter Virksomheder... 19

3 3/19 Indledning Denne rapport er en del af projektet Fælles Servicecenter, der undersøger mulighederne for at have et fælles servicecenter, der kan støtte op om telemedicinsk hjemmemonitorering og andre telemedicinske arbejdsgange. Projektets hypotese er, at der kan etableres et Fælles Servicecenter, som kan tilbyde serviceløsninger og infrastruktur, der gør det enklere, bedre og billigere at benytte telemedicin både for borgeren og for sundhedssektoren. Den grundlæggende tanke er, at mange praktiske og klinisk trivielle opgaver vil kunne placeres i et servicecenter, og dermed frigøre tid for de sundhedsprofessionelle til at varetage deres kerneopgaver. Samtidigt vil et servicecenter kunne tilbyde en nemmere og mere tilgængelig indgang for borgeren samt støtte op omkring borgerens egenomsorg. Formålet med denne rapport er, at præsentere en prototype for hvordan forretningsmodellen for et Fælles Servicecenter kan se ud. Organisation og interessenter Der er ikke taget stilling til hvordan et servicecenter skal vær forankret; om der er tale om en fysisk organisation eller et virtuelt servicecenter, hvor man eksempelvis har outsourcet nogle af centrets kerneopgaver. Denne undersøgelse har fokuseret på at identificere servicecentrets kerneydelser og hvilke ressourcer og kompetencer, som er nødvendige for at levere ydelserne. Helt overordnet kan man anskue et Fælles Servicecenter som en enhed, der tilbyder en række ydelser, hvor telemedicin er omdrejningspunktet, og som understøtter en lang række behov hos forskellige aktører med forskellige interesser og fagligheder. Der er tale om en kompleks værdikæde med mange forskellige interessenter med komplekse strukturer, arbejdsprocesser og incitamenter. For at mindske kompleksiteten så meget som muligt, har det været hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i en konkret case for at blive så praksisnær som muligt. Der er således arbejdet med KOL-casen 1, der har en fast defineret interessentgruppe, der både kan ses som brugere/kunder og samarbejdspartnere for Fælles Servicecentret. Interessentgruppen for KOL-casen er: Nikoline Kommune Hospital Praktiserende læge Virksomheder 1 Se Idekatalog og refleksioner fra idegenerering,

4 4/19 Business Model Canvas som metode Udarbejdelsen af prototype forretningsmodellen tager metodisk udgangspunkt i Osterwalders Business Model Canvas, der beskriver hvordan en organisation skaber, leverer og indfanger værdi. Modellen kvalificerer sig ved, at give et nødvendigt og meget brugbart overblik over de væsentlige elementer i en forretningsmodel. Click to edit Master title style 26/03/13 Side 1 Business Model Canvas er bygget op omkring følgende 9 byggesten: 1. Værdifaktorer/værditilbud en beskrivelse af Servicecentrets centrale ydelser. Hvad skal alle aktiviteterne i centret understøtte? 2. Kunderne en beskrivelse af Servicecentrets forskellige kunder/brugere. 3. Kunde relationer hvilke former for relationer ønsker kunderne/brugerne? 4. Vejen til kunderne/kanaler hvordan når centrets produkter/services ud til de forskellige kunder/brugere? 5. Aktiviteter en beskrivelse af de aktiviteter der skal afholdes for at levere centrets produkter/services til kunderne/brugere. 6. Ressourcer hvilke ressourcer er nødvendige for at realisere kerneydelserne? 7. Partnere hvem er centrets samarbejdspartnere og underleverandører? 8. Omkostninger hvilke omkostninger er der forbundet ved at levere Servicecentrets produkter/services? 9. Indtægter hvordan ser indtjeningsmodellen ud for Servicecentrets produkter/services?

5 5/19 Behovsafdækning og kortlægning af ydelser Den første del af processen bestod i at afdække, hvilke behov de forskellige interessenter har. Herefter at afdække hvordan et fælles servicecenter kan løse disse behov. Der blev afholdt en workshop med projektgruppen, der tæller repræsentanter fra størstedelen af interessentgruppen. Her blev der udarbejdet fem Business Model Canvas ét kanvas for hver interessent, der kortlagde, hvilke behov de pågældende interessenter har i forhold til et fælles servicecenter og hvilke ydelser interessenterne sandsynligvis vil efterspørge 2. Alle inputs fra processen blev analyseret og viderebearbejdet af arbejdsgruppen og resultatet af ovenstående behovsafdækning og ydelseskortlægning viste et billede af nogle klare og gennemgående ydelser på tværs af interessenterne. Disse ydelser kunne nedkoges til følgende ydelseskategorier: Teknisk support og logistik Autogenereret kommunikation og koordination Personlig agent og selvbetjening Videncenter De 5 BMC er Fire ydelseskategorier Nikoline Kommune Hospital Praktiserende læger Virksomheder Figur illustrerer, hvordan de fem forretningsmodeller peger i retning af fire ydelseskategorier. Der er i projekt- og arbejdsgruppen blevet arbejdet, diskuteret og reflekteret meget over disse fire ydelseskategorier, da det har været vigtigt, at opnå en fælles forståelse af hvad ydelserne indeholder og hvordan de passer ind i (den nuværende og fremtidige) praksis. 2 Se Bilag1

6 6/19 De fire komponenter (ydelseskategorier) I dette afsnit præsenteres de fire ydelseskategorier, som også kan ses som servicecentrets fire komponenter. Disse fire komponenter er indbyrdes afhængige og forstærker hinanden i et tæt samarbejde. Dette er illustreret i figuren nedenfor. Teknisk support og logistik Både i kommunerne og på hospitalerne bruger de sundhedsfaglige medarbejdere og projektfolk meget tid på tekniske og logistiske opgaver i forbindelse med de telemedicinskebehandlingsforløb. Ydelseskategorien Teknisk support og logistik omhandler overordnet teknisk support til sundhedspersonale og borgere, udbringning og afhentning af telemedicinsk udstyr, opsætning og tjek af internetforbindelser hos borgerne. Ydelseskategorien skal således håndtere ikke-kliniske opgaver både for borgere og sundhedsprofessionelle. Den overordnede gevinst i denne ydelseskategori er, at de sundhedsfaglige kan koncentrere sig om kerneopgaven og ikke håndtere de ikke-kliniske opgaver i forbindelse med telemedicin. Kerneaktiviteter Indkøb af udstyr (koordination i forhold til eksisterende rammeaftaler) Ejerskab? Lagerføring, rengøring, reparation, test og opdatering af udstyr Teknologiafklaring af tilgængeligt udstyr hos borgeren Transport, opsætning, installation, test af udstyr hos borgeren, afhentning Brugeradministration Uddanne borgeren i brugen af udstyr Uddanne sundhedsfaglige i brugen af udstyr Dokumentation af henvendelser fra borgere og sundhedsfaglige

7 7/19 Sikre oppe-tid, tilgængelighed, svar-tid på både teknisk og service niveau jf. SLA Håndtering af fejlrapporter overfor sundhedssektorens it-infrastruktur og private teknologi leverandører samt kontakt til virksomhedens second line support Teknisk support hotline (herunder agere teknisk bagvagt overfor logistik-medarbejdere) Når en borger bliver inkluderet i et telemedicinsk-behandlingsforløb, skal et fælles servicecenter varetage opgaverne i forbindelse med levering af det telemedicinske udstyr og evt. internetforbindelse til borgeren. Dette indebærer opsætning, installation samt test. Centeret skal desuden oplære borgeren i brugen af teknologien, hvor det skal sikres, at borgeren kan benytte teknologien på egen hånd. Pårørende kan ligeledes oplæres i brugen af den telemedicinske løsning i de situationer, hvor dette ønskes eller findes nødvendigt. Det fælles servicecenter har ligeledes ansvaret for opsætning, installation og test af det telemedicinske udstyr på hospitalerne og i kommunerne. Her skal centeret også stå for den nødvendige oplæring af de sundhedsprofessionelle i brugen af udstyret. Ved afslutningen på et telemedicinsk-behandlingsforløb skal centeret varetage opgaverne i forbindelse med afhentningen af telemedicinsk udstyr herunder rengøring og klargøringen af udstyr til en ny borger. Alle tekniske problemer, der kan opstå i forbindelse med anvendelsen af det telemedicinske udstyr, kan varetages af servicecenteret, herunder problemer med hardware, software, netværksproblemer osv. Servicecenteret stiller i den forbindelse teknisk support til rådighed enten via selvbetjening, telefon, video, chat eller mail. Der oprettes altså en hotline, så de tekniske problemer kan løses hurtigt og effektivt. Såfremt de tekniske problemer ikke kan løses telefonisk, kan der udsendes en reparatør til borgerne eller de sundhedsprofessionelle. Centeret har ligeledes opgaven med at indkøbe det udstyr, som videnscenteret certificerer, samt lagerføre komponenter, som regelmæssigt udskiftes eller går i stykker. Ligesom centeret ligeledes kommunikerer, koordinerer og lagerfører alt omkring internets modems med leverandørerne. Centeret har snitflader til IT afdelinger i region og kommune og påtager sig på vegne af de sundhedsfaglige at vurdere, hvornår der er behov for disse afdelinger til at løse udfordringer. Opmærksomhedspunkter: Centeret skal kunne yde first line teknisk support i forbindelse med forskellige telemedicinske løsninger, der eksisterer på markedet. Centeret skal ikke diktere bestemte løsninger, men have et udvalg af produkter, som de yder teknisk support på. Centeret ejer ikke løsningerne, men er blot operatør på løsninger, som f.eks. kunne være ejet af en kommune eller af borgerne selv. Partnerskab for videreudvikling af systemerne? Erfaring fra kommunen i forhold til (fælles) indkøb af udstyr: Det ender ofte med den laveste fællesnævner, hvilket medfører at det bliver for dyrt og ikke kan anvendes til morgendagens arbejde. Et godt indkøb/udbud fordrer skarpe ingeniører, der kan bryde tingene op, og se hvad der er skrammel, og hvad der ikke er. Desuden fordrer det jurister, der kan tænke ud af boksen. Et servicecenter kan således ikke være den, der udvælger produkter, men kan godt stå for indkøb af disse. Det kan dog tænkes, at et servicecenter på sigt vil opnå viden om, hvilke produkter der fungerer godt, og hvilke der ikke gør. Et servicecenter kan ikke køre udbud, men kan håndtere indkøb på tværs af sektorer.

8 8/19 Der er også spørgsmålet om, hvorvidt et servicecenter skal eje udstyret og leje det ud til sundhedsvæsenet eller om sektorerne selv skal eje udstyret. Her skal vi have undersøgt betalingsmodellen. Kommunens erfaringer er, at dem der leaser/lejer udstyr ikke kan operere med deres serviceniveau og driftsoptimering, på samme måde som dem, der ejer deres udstyr. De vil helst eje, som tingene ser ud i dag. Kollidere nogle af opgaverne med de lokale it afdelinger, fx opsætning af udstyr hos de sundhedsfaglige? Endvidere skal diskuteres snitflader mellem Teknologisk support og Logistik Autogenereret kommunikation og koordination Det fælles servicecenter skal sikre en måde at integrere de forskellige systemer (f.eks. fagsystemer og det telemedicinske system), så den tværsektorielle kommunikation og koordination understøttes. Dette involverer også at holde en kontaktdatabase opdateret, så fagprofessionelle på tværs kan se, hvilke personer, der er i berøring med den enkelte borger, herunder hvilke aftaler borgeren har med de respektive i sundhedsvæsenet. Den overordnede gevinst i denne ydelseskategori er, at det bliver muligt at samarbejde mellem borger og alle i sundhedstrekanten via adgang til data og herunder gennemsigtighed imellem dem, som har brug for at kunne samarbejde. Kerneaktiviteter Sikre et autogenereret overblik i real tid (system) Gør telemedicinsk data tilgængelige på tværs af sektorer Up-to-date liste af borgerens kontaktperson og tilgængelighed af dem Drift, vedligehold og overvågning af systemet Det er ikke visionen for servicecenteret, at alt data skal deles mellem de forskellige aktører. Men det er på aftale-niveau - nødvendigt at opretholde et samlet billede over borgerens forskellige berøringspunkter med sundhedssektoren (i første omgang begrænset til telemedicinske forløb). Ud over en samlet aftale-kalender, involverer dette borgerens forskellige kontaktpersoner (f.eks. primær hjemmesygeplejerske, ambulatoriesygeplejerske, fysioterapeut samt bagvagt ved akutte situationer), og data om hvem der skal informeres, hvis der sker ændringer i borgerens forløb. F.eks. i relation til en telemedicinsk behandling, som vurderes at have betydning for andre aktørers indsats. Der skal være en database med index over, hvilke behandlinger borgerne er bruger af. Det skal være sådan, at eksempelvis hospitalet kan inkludere borgerne til en telemedicinsk ydelse (og herigennem servicecenteret), og kommunen så også kan få adgang til dette data, hvis de vil give borgeren en ydelse. Man kan forestille sig, at hver borger har en telemedicinsk konto i et servicecenter ( = rekvisitionsseddelen i Nikolinescenariet.) Det er tanken, at 90% af dette arbejde kan automatiseres ved at sætte et acces-punkt op med snitflader til de rette systemer og med indbyggede samtykke-mekanismer, så data ikke indhentes uden borgerens samtykke. De tilbageværende 10% dækker fx opdatering af kontaktdatabasen, vedligehold af integrationssnitflader, drift af acces-punktet, herunder overvågning af brugen af acces-punktet. Centerets handlinger skal tilpasses lovgivning, fx. persondataloven og sundhedsdataloven og patientens sikkerhed må under ingen omstændigheder bringes i fare som følge af kommunikationsfejl.

9 9/19 Opmærksomhedspunkter Skal centerets arbejde med kommunikation og koordination kunne tilgå ikketelemedicinske aftaler for borgeren? Deling af nødvendigt data og ikke mere. Hvad er nødvendigt i denne sammenhæng? Borgerens single point of contact? Via teknisk support eller via komm/koord? Det er foreslået, at centeret opretholder en omstilling/hotline, hvor det f.eks. er muligt at trække på en bagvagt, hvis der er opstået et klinisk spørgsmål, der kræver en kompetence udover centerets egen. Udgangspunktet for data skal være, at patienterne/borgerne selv skal eje deres data f.eks. i en sundhedskalender. Her kan de også selv danne sig overblik over deres aftaler osv. Men dette harmonerer ikke med eksisterende infrastruktur, som f.eks. FMK og sundhed.dk. Perspektiver Ligesom praksislægens sekretær undertiden forbereder lægens adgang til data ved at tjekke for prøvesvar og aftaler med sygehus, kan man forestille sig, at centeret f.eks. op til en kvartalsvis kontrol på et ambulatorium leverer et overblik på baggrund af en automatiseret indsamling af data fra den telemedicinske indsats. I forbindelse med datareview og forberedelse af statusrapporter for borgeren, bør der ikke indgå diagnostiske opgaver af hensyn til behandleransvarsproblematikker men det vil være en gråzone. Personlig agent og selvbetjening Ydelseskategorien personlig agent og selvbetjening er en virtuel selvbetjenings agent og en personlig betjeningsagent. Agenten har overblikket eller kan generere overblikket over de visiterede patienters behandlingsforløb og har adgang til de aftaler og aktiviteter, som relaterer sig til den diagnose eller årsag (pleje, rehabilitering), som patienten er visiteret til. Den primære gevinst med denne kategori er, at borgeren kan få hjælp til at håndtere sine kontakter med sundhedsvæsenet, F.eks. hvis borgeren skal prioritere i tilfælde af, at der er tidsmæssige konflikter mellem forskellige indsatser eller borgeren har brug for at ændre på tider, men også hvis borgeren ikke kan gennemskue og forstå forløbet og sammenhængen. Agenten kan således ses som en forløbskoordinator, som skal være medvirkende til, at borgerne oplever, at deres kontakter og aftaler med sundhedssektoren er gennemsigtige også, når det drejer sig om behandlingsforløb på tværs af praktiserende læge, kommune og hospital. Kerneaktiviteter Telemedicinsk forløbskoordinering for borgere Personlig vejledning for visiterede borgere Personlig vejledning for betalende borgere (eksempelvis ansatte i virksomheder med sundhedsforsikring) Web: gaming, e-learning, selvbetjening For flertallet af borgere vil der være tale om en mulighed for at være sin egen agent: Via selvbetjening kan borgeren tilgå data, indføre egne data (evt. endda mulighed for at oprette en borgerjournal ), se overblik over eksisterende og planlagte forløb m.v. En borger kan også vælge at

10 10/19 give en pårørende lov til at være sin borger-agent ved at give samtykke til, at denne person må tilgå sine data. Hvis en borger har komplekse forløb, hvor en ekstra sundhedsfaglig indsats er nødvendig, kan han/hun også blive visiteret til en personlig agent (vejleder) i Fælles Servicecenter. Dette kan ske, hvis et sygehus eller en kommune vurderer, at det vil kunne skabe en markant forbedring i den sundhedsfaglige indsats. Det er også blevet foreslået, at dette punkt kan tilkøbes af borgeren selv eller måske af en privat virksomhed (f.eks. i form af en sundhedsordning eller lign). Der er private firmaer, der udbyder lignende ydelser i dag: eksempelvis Dansk Sundhedssikring Holding A/S, Danske Bank som service for exclusive kunder, Quick Care mfl. Agentens vigtigste værktøj er, at borgeren har givet adgang til deres data, og at de er i nær/ tæt kontakt med borgeren via de forskellige medier. Perspektiver for borgeragentens opgaver, som har været diskuteret i projektet Den personlige agent skal kunne give borgeren en mere generel vejledning i fx kliniske spørgsmål/problemstillinger, eller i relation til, at den telemedicinske indsats bliver anvendt på bedst mulige måde, herunder at borgeren får opbygget bedre kompetencer til selv at kunne forstå og varetage egen sygdom.. Komplekse kliniske spørgsmål skal ikke besvares af agenten, men af de sundhedsfaglige, som borgeren har kontakt med i forbindelse med deres forløb. Den personlige agent kan eventuelt udvikles til også at varetage sammenhængen mellem de telemedicinske forløb med andre behandlingsforløb, som borgeren måtte være i gang med. Den personlige agent har evt. mulighed for at besøge borgeren i borgerens hjem, hvis dette vurderes at være mest hensigtsmæssigt. Det er foreslået, at agent-rollen f.eks. kunne varetages af praksislægens sekretær eller lignende person, der allerede har kendskab til borgeren. Det kunne dog også tænkes at være en privat udbyder eller en kommunal indsats. Opmærksomhedspunkter Vil det offentlige gå ind og købe en personlig agent ydelse hos et servicecenter, hvis de kan se, at der en borger, hvor der ikke er ordentlig styr på deres forløb? Hvor er den økonomiske besparelse ved at visitere en borger til en borger-agent i et servicecenter? o Er dette i form af tværfaglig vurdering og adgangen til borgerens data? Hvordan undgår vi at lave en 4. sektor, der er et plaster på samarbejdsproblemerne mellem praktiserende læge, kommune og hospital? Skal agenten også være udkørende? Videnscenter Opgaverne for et videnscenter er: Kvalitetssikring, kompetenceudvikling, evaluering, bestpractice, next-practice, testmiljø, certificering, læring, udvælgelse af teknologi. De primære gevinster er dels, at der opbygges viden et sted, hvor de sundhedsfaglige kan få viden om telemedicin og dels, at ledelsen kan få adgang til viden, som skal indbygges i sundhedsvæsenets strategi fra en kilde, som har både forretningsmæssige og kliniske perspektiver på området. Der er brug for et videnscenter, som både praktiserende læger, kommuner og hospitaler kan benytte og få viden fra, idet telemedicin er et nyt område for sundhedsvæsenet. Udviklingen sker ekstremt hurtigt, og der vil være brug for, at et videnscenter tager ansvar for at have overblikket og være opdateret på telemedicin, telemedicinsk udstyr, hvor telemedicin med fordel kan

11 11/19 benyttes og hvordan. Ledelserne og de sundhedsfaglige har brug for hurtigt og entydigt at kunne få svar på, hvad der er best- og next practice på deres område, hvilket videnscenteret skal understøtte. Kerneaktiviteter Indsamle, sammenligne og analysere data nationale og internationale telemedicinske erfaringer Rådgivning til sundhedssektoren i forhold til best-practise og next-practise Certificere telemedicinske løsninger Testfacilitator (for private virksomheder) Salg af viden og data Centeret kan dels rådgive ledelser i kommuner og hospitaler til at udforme deres strategi inden for telemedicin, dels rådgive og supportere konkrete sundhedsfaglige afdelinger i kommuner og hospitaler, samt praktiserende læger om anvendelse af telemedicin. Centeret har overblikket over den telemedicinske udvikling internationalt og nationalt både organisatorisk, teknologisk, økonomisk og medarbejdermæssigt og kan bringe denne viden i spil både på strategisk og operationelt niveau. Viden om, hvad man gør andre steder og hvilke gevinster der opnås, vil løbende blive publiceret i en struktureret form fx. via hjemmesider, videoer, elektroniske nyhedsbreve, som man kan abonnere på eller blot tilgå. Centeret har desuden kontakt til lignende centre i ind- og udland. Videnscenteret opbygger til stadighed sin vidensbase ved at indhente erfaringer og data fra de forskellige telemedicinske indsatser, der søsættes i regi af servicecenteret, fx:kpi-data fra de aktører, der berøres af en telemedicinsk indsats til støtte for en fortløbende analyse af, hvornår det giver mening at bruge telemedicin, evaluering af implementeringsproceser, driftssituationer, arbejdsgange mv. med henblik på opsamling/revision af best practise beskrivelser. Videnscenteret bringer ligeledes sin viden i spil i forbindelse med telemedicinske indsatsers forankring i servicecenteret, herunder: Bidrage med review af en forestående implementeringsplan, informationsmateriale til informeret samtykke el.lign. Rådgivning af aktører, som retter henvendelse med en ide til en telemedicinsk indsats Ved at indgå i og bidrage til nationalt udviklingsarbejde f.eks. af guidelines, itinfrastruktur og tekniske standarder Centeret har desuden kontakten til virksomheder, som leverer telemedicinsk udstyr eller ønsker at udvikle løsninger til telemedicin eller fælles servicecenter. Centeret kan tilbyde et testsetup/miljø/platform, hvor virksomheder kan afprøve og teste løsninger, samt få feedback både fra centerets medarbejdere og fra sundhedsfaglige. Herigennem kan virksomheder, der udvikler og leverer telemedicinske løsninger også få certificeret deres udstyr inden for en række krav, der skal opfyldes. Dette vil give bedre baggrund for en mere standardiseret produktportefølje, som servicecenteret kan supportere under ydelsen Teknisk support og logistik. Perspektiver: Centeret tager i udgangspunktet ikke del i implementering af telemedicin, men det kan tænkes på sigt, at videnscenteret kan udleje en konsulent til de enkelte kommuner, hos praktiserende læger eller på hospitalsafdelinger, der har brug for assistance i forbindelse med idriftsættelse af telemedicin.

12 12/19 Centeret kunne også udbyde kurser i telemedicin målrettet ambassadører for telemedicin i lokale organisationer. Forretningsmodel prototypen Nedenfor ses Business Model Canvas for prototypen for Fælles Servicecentrets forretningsmodel, der er lavet på baggrund af de fire kerneydelser beskrevet ovenfor. Dette er en forsimplet forretningsmodel prototype, som viser hvilke værditilbud servicecentret tilbyder sine kunder (interessenter), og hvilke aktiviteter og ressourcer, der skal til for at kunne levere de fire kerneydelser.

13 13/19 Bilag 1 Fem lag af forretningsmodeller fremstillet i BMC I det følgende fremføres én forretningsmodel bestående af fem lag, hvor Fælles Servicecentrets værditilbud til de enkelte interessentkategorier gennemgås og eksemplificeres. Fælles Servicecenterets forretningsmodel vil bestå af flere overlejrede forretningsmodeller ( multiple business models i Osterwalders sprogbrug). Der vil være tale om flere typer af værditilbud til forskellige brugere/kundetyper med forskellige formål og indtjeningsmuligheder. De 5 lag af forretningsmodeller tjener endvidere det formål, at komme til klarhed over de nødvendige kompetencer, nøgleaktiviteter, ressourcer som Fælles Servicecentret skal indeholde. I figur 1 fremstilles de fem lag af forretningsmodeller, der tilsammen udgør udkastet til en første egentlig forretningsmodel for et Fælles Servicecenter. De enkelte lag er ikke stille op i en prioriteret rækkefølge, da pointen er de enkelte forretningsmodels-lag supplerer og understøtter hinanden fagligt og procesmæssigt. Dette fremgår ved en sammenligning af forretningsmodel lagenes nøglekompetencer. Fælles nøglekompetencer for flere af lagene vil naturligvis styrke den samlede forretningsmodel. Nikoline(( Kommune( Hospital( Prak3serende(læge( Virksomheder( Figur 1 - Fælles Servicecentrets samlede forretningsmodel består af fem forretningsmodel lag.

14 14/19 Forretningsmodel lag #1 Fælles Servicecenter Nikoline Figur 2 - Fælles Servicecenter - Nikoline Ovenstående udfyldte kanvas tager udgangspunkt i KOL-patienten Nikoline. Fælles Servicecenterets værditilbud til Nikoline er bl.a. en større indsigt og mere overskuelighed over egen sygdom og sygdomsforløb. Dette kan (hypotetisk) øge trygheden for Nikoline og dermed formindske stressniveauet, hvilket igen vil føre til færre indlæggelser. Med en daglig faglig (personlig/digital) feedback kan frekvensen for kontrolbesøg på sygehuset mindskes. Fælles Servicecenteret understøtter således en række hverdagsnære tilbud, der medfører at sygdommen kommer til at fylde mindre i patientens hverdag. Involvering af pårørende er et vigtigt punkt i dette canvas, da det kan være med til at skabe tryghed hos borgeren. Tanken er at pårørende kan overtage nogle af de opgaver, der i dag ligger i sundhedsvæsenet. F.eks. tjekke at borgerne tager deres medicin osv. Ovenstående værditilbud til Nikoline kan konkretiseres i følgende produkter/services/ydelser: En platform, der kan skabe overblik gennem monitorering af patientdata, dialog via tlf., videokonference, sms, eller anden kommunikationsform, self-booking og overblik over aftaler med sundhedssystemet. Teknisk support - herunder udbringning, opstilling og test af det tekniske udstyr i hjemmet Personlig vejledning, der skaber større tryghed og giver patienten større indsigt i eget sygdomsforløb Oplæring i brugen af udstyret i hjemmet

15 15/19 For at kunne levere ovenstående produkter/services/ydelser til Nikoline har centret bl.a. brug for teknisk- og medicinskfaglige kompetencer, der bl.a. kan udføre de opgaver som nævnes under key activities. Fælles Servicecenterets key partners vil være hospitaler, praktiserende læger (apoteker), kommunernes plejeområde, it-leverandører og evt. andre serviceudbydere (rengøring, udbringning m.m.) Forretningsmodel lag #2 Fælles Servicecenter Kommune Figur 3 - Fælles Servicecenter - Kommune Denne forretningsmodel baserer sig på at understøtte kommunens behov i forbindelse med Nikolines sygeforløb. Fælles Servicecenterets værditilbud til kommunen er helt overordnet at kunne øge kvaliteten og samtidigt tilbyde effektivisering og kapacitetsforøgelse ved flere borgere igennem systemet. Hurtigere beslutninger via overbliks platform, der understøtter tværsektoriel samarbejde og kommunikation (kanal til kliniske kompetencer). Ligeledes skal servicecenteret være leverandør af viden om best-practice, så kommunen kan indhente inspiration om telemedicinske erfaringer ved opstart af nye projekter 3. Ovenstående værditilbud kan konkretiseres i følgende produkter/services/ydelser: En platform, der skaber overblik og understøtter tværsektoriel samarbejde og kommunikation herunder klinisk videndeling, dels om den pågældende patient (eller borger som kommunen kalder vedkommende), men også en generel videndeling. 3 De folk, der arbejder med telemedicin er ikke allokeret til at være ressourcepersoner for andre i forhold til erfaringsformidling. De har heller ikke tiden til at følge med i alt det nye, der sker inden for telemedicin. Er det muligt at have et medie, hvor man kan samle denne viden på tværs af sektorer? Kan private virksomheder se en forretningside i dette (så det kan være på forkant af udviklingen og være med til at påvirke denne).

16 16/19 Teknisk leverandør og support centret leverer og opstiller telemedicinsk udstyr hos borgeren (kommunen har dermed ingen teknisk bøvl ) Oplæring af kommunens medarbejder i brugen af telemedicinsk udstyr Opsamling og formidling af best-practice og uddannelse af sundhedsproffer Nøgleord for kommunen er: tværsektorielt samarbejde, kommunikation og forebyggelse. Forretningsmodel lag #3 Fælles Servicecenter Hospital Figur 4 - Fælles Servicecenter - Hospital Denne forretningsmodel baserer sig på at understøtte hospitalets behov i forbindelse med Nikolines sygeforløb. Her tilbyder Fælles Servicecenteret at installere teknisk udstyr hjemme hos borgeren og dermed aflaste hospitalet fra tekniske opgaver. Derudover tilbyder centret en fælles overbliks platform for hospital, praksislæge og kommune (og andre sundhedsproffer), der skal understøtte den tværsektorielle kommunikation. Platformen understøtter også, at de sundhedsprofessionelle har nærhed til borgerne/de pårørende, så disse kan blive trygge ved behandling i eget hjem. Fælles Servicecenteret tilbyder opsamling af best-practice på tværs af sundhedssektoren, så hospitalerne eksempelvis kan få vejledning i at vælge den rigtige (telemedicinske) løsning herunder tilbydes uddannelse af sundhedsproffer i telemedicinske løsninger. Ovenstående værditilbud kan konkretiseres i følgende produkter/services/ydelser:

17 17/19 Teknisk logistik og support herunder opstilling og installation hos hospitalet og hjemme hos borgeren Platform, der kan skabe overblik og understøtte kommunikation imellem hospital, kommune, praksislæge og andre sundhedsproffer, så man på tværs af sektorer bl.a. kan følge borgerforløbet herunder adgang til telemonitorering og triage Opsamling og formidling af best-practice og uddannelse af sundhedsproffer For at kunne levere ovenstående produkter/services/ydelser til hospitalet skal Fælles Servicecenteret indeholde bl.a. tekniske og kliniske kompetencer, hvor aktiviteterne består i at drive et teknisk supportcenter. Derudover skal der telemonitoreres med henblik på at videreformidle data/dokumentation på tværs af sundhedssektoren. Uddannelse af sundhedsprofessionelle er også en key activity som skal udføres af centerets kompetenceprofiler. Forretningsmodel lag #4 Fælles Servicecenter Praktiserende Læge Figur 5 - Fælles Servicecenter Praktiserende Læge Denne forretningsmodel viser hvilke værditilbud Fælles Servicecenteret tilbyder de praktiserende læger. Her tilbydes en platform, der understøtter koordination imellem partnerne i sundhedstrekanten. Der er brug for at kunne få indsigt i borgerens forløb igennem sundhedssystemet. Samtidigt tilbydes en fælles videndelingsservice imellem behandlere, hvor man eksempelvis kan dele kritisk viden om den pågældende patient.

18 18/19 Svære patienter (hospitalet styrer borgernes forløb) Mellem patienter (samarbejde omkring borgernes forløb mellem praktiserende læger og hospitalet) Lette patienter (praktiserende læger styrer forløbet) Patienter inddeles i forhold til en patient trekant Centeret tilbyder en specialist hotline (læge-til-læge og/eller bagvagt central ), hvor den praktiserende læge hurtigt kan få en specialist vurdering af en patient og dermed give et bedre kvalificeret bud på diagnosen. Servicecenteret tilbyder også en sekretærfunktion, så der kan spares tid og ressourcer på den daglige rundringning herunder en patient aftalekalender (et bookingsystem), som går på tværs af sundhedssektoren. Ligeledes er der mulighed for at lave sharedcare aftaler. Nogle praktiserende læger anvender i dag telemedicin til lette patienter (f.eks. patienter med en let kronisk sygdom). Mange af opgaverne hertil kan varetages af sygeplejersker og lægen får mulighed for at konsultere flere patienter, der kan være på forskellige geografiske lokationer. Man kan forestille sig, at et servicecenter vil kunne håndtere nogle af de opgaver, der er ved sådanne telemedicinske ydelser. Ovenstående værditilbud kan konkretiseres i følgende produkter/services/ydelser: Kommunikations- og koordineringsplatform på tværs af sundhedssektoren Teknisk logistik og support herunder opstilling og installation hos hospitalet og hjemme hos borgeren Opsamling og formidling af best-practice og uddannelse af sundhedsproffer For at kunne levere og vedlige en kommunikations- og koordineringsplatform skal centeret have tekniske og kliniske kompetencer.

19 19/19 Forretningsmodel lag #5 Fælles Servicecenter Virksomheder Figur 6 - Fælles Servicecenter - Virksomheder Denne forretningsmodel retter sig imod virksomheder, der på den ene side ønsker at levere eksempelvis it-infrastruktur til sundhedssektoren, men også gerne vil udvikle produkter i samarbejde med sektoren. Derfor kan Fælles Servicecenteret agere som test facilitet, hvor virksomheder kan teste udstyr, få indblik i sundhedssektorens best-practice og kliniske processer. Fælles Servicecenteret kan også være projektmodner og/eller opstarter og dermed være en decideret innovationspartner. Hvis virksomhederne kan få adgang til borgernes præferencer f.eks. gennem et servicecenter og deres opsamlede data, har de mulighed for at udvikle produkter med udgangspunkt i borgernes behov. Man kan forestille sig en delfinansiering af centeret ved at private virksomheder eksempelvis køber sig adgang til logdata.

Click to edit Master title style

Click to edit Master title style Fælles Servicecenters forretningsmodel og de fire ydelseskategorier Dette afsnit beskriver kort den metode, der er blevet anvendt til at udvikle forretningsmodellen for et Fælles Servicecenter. Arbejdet

Læs mere

Selvbetjening og per- sonlig. Information og koordination

Selvbetjening og per- sonlig. Information og koordination Fælles Servicecenters fire ydelseskategorier Beskrivelsen af de fire ydelseskategorier i dette dokument, er lavet ud fra, hvad indholdet i ydelseskatego- rierne vil være i en driftssituation. I afprøvningsperioden

Læs mere

Fælles Forside Servicecenter

Fælles Forside Servicecenter Fælles Forside Servicecenter 7. Maj 2015 Gitte Kjeldsen og Nanna Skovgaard Sørensen Indhold Introduktion til Fælles Servicecenter Konceptet De fire servicekategorier Samarbejde på tværs? Hvad kan vi forvente

Læs mere

Fælles Servicecenter

Fælles Servicecenter Fælles Servicecenter fra tegnebræt til virkelighed Gitte Kjeldsen, Project Manager, Hospitalsenheden Horsens Medtech Innovation Center Nanna Skovgaard Sørensen, Konsulent Center for Telemedicin, Region

Læs mere

Business case for Fælles Servicecenter for Telesundhed

Business case for Fælles Servicecenter for Telesundhed Business case for Fælles Servicecenter for Telesundhed Executive Summary Kun til intern brug Fælles Servicecenter T: 20 55 32 78 EAN 5798002756487 M: kontakt@faellesservicecenter.dk www.faellesservicecenter.dk

Læs mere

Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland

Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland September 2016 Indhold 1. Baggrund for projektet... 3 2. Den

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Telemedicinske servicefunktioner

Telemedicinske servicefunktioner Telemedicinske servicefunktioner Marianne Bjerregaard Lauritsen Center for It, Medico og Telefoni Center for It, Medico og Telefoni Udvikling i telemedicinske projekter 2005-2009 Virker dimsen? Udvikling

Læs mere

Tjek temperaturen på telemedicin

Tjek temperaturen på telemedicin Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

National udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL

National udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL National udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Mette Harbo, digitaliseringschef, Københavns Kommune Christian Boel, koncerndirektør, Region Midtjylland esundhedsobservatoriet

Læs mere

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Horsens en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET 87.000 borgere - vokser med 800 pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus Er

Læs mere

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt:

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt: NOTAT 2016.12.13 SDS MOWI/ABRA Version 1.0 Notat vedr. principper for telemedicin 1. Indledning Der er igennem de seneste år gennemført en række storskalaprojekter vedr. telemedicin. Især projektet TeleCare

Læs mere

Nikoline. Klinisk ansvar Drevet af sundhedsprof

Nikoline. Klinisk ansvar Drevet af sundhedsprof 4 scenarier Digital tilbagemelding til borgeren på målinger Brugerbetalt Wellness Forebyggende / forsikring Borgeragent EEJ superhelt Praksisintegration? Jonna Jørn Ikke klinisk ansvar, borgerdrev et Hardy

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Samarbejdsaftale om Fælles Servicecenter for Telesundhed

Samarbejdsaftale om Fælles Servicecenter for Telesundhed Samarbejdsaftale om Fælles Servicecenter for Telesundhed For Region Midtjylland og de midtjyske kommuner Godkendt af Sundhedsstyregruppen den 31. januar 2018 med ikrafttræden 1. maj 2018 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Statusrapport : 6. sept. 2016

Statusrapport : 6. sept. 2016 Statusrapport : 6. sept. Region Midtjylland Organisering Styregruppe Der er nedsat en regional/kommunal programstyregruppe, der refererer til Sundhedsstyregruppen. Styregruppen holdt sit første møde den

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Workshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde?

Workshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde? Workshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde? Hvem er vi Hospitalsenheden Horsens Sygeplejerske på hjerte amb. Berit Falkesgaard Nørgaard Horsens Kommune Sygeplejerske i Horsens Kommune Trine

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013 Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder 29. august 2013 Forretningsbegrundelse Politisk ønske om telemedicin Viden om effekt Telemedicinsk motorvej Sparede ressourcer

Læs mere

Forløbskoordination i kommunalt regi

Forløbskoordination i kommunalt regi 21. april 2009 Forløbskoordination i kommunalt regi Martin Sandberg Buch cand.scient.adm. msb@dsi.dk Hvordan kommer man i gang? 1. Hvor er koordinationsproblemerne? 2. Hvad skal koordineres? 3. Hvilken

Læs mere

Telemedicinske erfaringer fra ACCESS-projektet

Telemedicinske erfaringer fra ACCESS-projektet Telemedicinske erfaringer fra ACCESS-projektet Marie Birkemose, Diplomingeniør I sundhedsteknologi Masterstudent I Telemedicine and E-health ved Universitet I Tromsø Agenda Mit første møde med Access-projektet

Læs mere

TeleCare Nord business case mål

TeleCare Nord business case mål TeleCare Nord business case mål Reduktion til 70% af niveauet ved traditionel behandling. Heri indgår bl.a. - Reduktion af genindlæggelser (2,1 ->0,97 indlæggelser) - Reduktion af sengedage (5,5 -> 4,5

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV

BORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV SESSION FÆLLESKOMMUNALE INITIATIVER BORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV Den 7. december 2015 SESSION FÆLLESKOMMUNALE INITIATIVER Agenda 1. Kort om mål og indsatser på social og sundhedsområdet

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015

Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015 Business Model Innovation Go morgenmøde, 17. april 2015 Vi arbejder ud fra fem strategiske principper 1. Vi arbejder ud fra et helhedssyn og med et langsigtet perspektiv 2. Vores tilgang er praksisnær

Læs mere

Informationsmøde om Fælles Udbud af Telemedicin

Informationsmøde om Fælles Udbud af Telemedicin Informationsmøde om Fælles Udbud af Telemedicin Introduktion til FUT udbuddet og projektet 6/9-2017 Fælles Udbud af Telemedicin Kommuner og Regioner i Danmark Indhold Hvorfor er FUT igangsat? Baggrund

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling UDKAST PAT IEN T EN SOM PA R T NER

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling UDKAST PAT IEN T EN SOM PA R T NER Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling UDKAST PAT IEN T EN SOM PA R T NER INDLEDNING Regionsrådet besluttede i budgetaftale 2013, at der skulle udarbejdes en strategi for styrkelse

Læs mere

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende.

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende. BORGERINFORMATION Horsens på Forkant med sundhed er et tværsektorielt udviklings- og forskningsprojekt i Horsens Kommune. I projektet er der både fokus på behandlingen af borgeren og på kommunikationen

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Skabeloner for forretningsmodellering

Skabeloner for forretningsmodellering Skabeloner for forretningsmodellering En kreativ proces for generering af forretningsmodeller Søren Eskildsen, Forretningsudvikler, Alexandra Instituttet A/S Hvad er en forretningsmodel? En beskrivelse

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

MedCom 11 -Telemedicin. Projektforslag MedCom 10 koordineringsmøde 10/ Jan Petersen, MedCom

MedCom 11 -Telemedicin. Projektforslag MedCom 10 koordineringsmøde 10/ Jan Petersen, MedCom MedCom 11 -Telemedicin Projektforslag MedCom 10 koordineringsmøde 10/5 2107 Jan Petersen, MedCom 2 MedCom 11 Telemedicin oversigt Telemedicinsk Landkortet løbende opdatering og engelsk udgave MaTis MedCom

Læs mere

IT på tværs Danmark som telemedicinsk foregangsland

IT på tværs Danmark som telemedicinsk foregangsland IT på tværs Danmark som telemedicinsk foregangsland Morten Kyng, professor, dr. scient. Pervasive Healthcare, forskningschef Alexandra Instituttet 1 Udfordringer Fra telemedicin og patienter til telesundhed

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Den Digitale Landevej - Arkitekturprodukt

Den Digitale Landevej - Arkitekturprodukt Indhold 1 A5 Vision, mål og strategier... 2 1.1 Vision... 2 1.2 Mål... 3 1.3 Strategier... 4 1 Produkt Perspektiv Strategi Produkt A5 Vision, mål og strategier Dato 2016-09-27 Forfatter Version 0.9 Status

Læs mere

FÆLLES UDBUD AF TELEMEDICIN EN PIXIBOG OM FUT

FÆLLES UDBUD AF TELEMEDICIN EN PIXIBOG OM FUT FÆLLES UDBUD AF TELEMEDICIN EN PIXIBOG OM FUT INDHOLD Forord s. 1-2 Hvad er FUT? s. 3-4 Borger- og medarbejderløsninger s. 5-6 Gevinster ved en fælles infrastruktur s. 7-8 Gevinster ved brugervenlige løsninger

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) Deltagere/partnere: Systematic A/S Capgemini Regionshospitalet Randers Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version:

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Nøgleord: Vellykket implementering Telemedicin og velfærdsteknologi På tværs af sektorer

Nøgleord: Vellykket implementering Telemedicin og velfærdsteknologi På tværs af sektorer Workshop Implementering på tværs af sektorer vores erfaringer og fif! Lea Nørgaard Bek, Center for Telemedicin Anders Horst Petersen, Nære Sundhedstilbud Nøgleord og agenda Nøgleord: Vellykket implementering

Læs mere

Logistik, service og support i udbredelsen af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL

Logistik, service og support i udbredelsen af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Logistik, service og support i udbredelsen af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Britta Ravn, centerleder Center for Telemedicin, Region Midtjylland og Mogens Kahr Nielsen centerchef

Læs mere

KRITERIER FOR INDDRAGELSE

KRITERIER FOR INDDRAGELSE KRITERIER FOR INDDRAGELSE Hvad er ORGANISATORISK INDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er INDIVIDUEL INDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 8 VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet KRITERIER

Læs mere

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin HIT HjerteinsufficiensTelemedicin Et Offentligt Privat Innovationsprojekt Marianne B. Lauritsen Region Hovedstaden Baggrund Innovationsprocessen Samarbejdet med borgere og virksomheder De gode historier

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Kommunal telemedicin/telecare strategi - hvordan opnås bedst mulig understøttelse af Det Nære Sundhedsvæsen

Kommunal telemedicin/telecare strategi - hvordan opnås bedst mulig understøttelse af Det Nære Sundhedsvæsen Kommunal telemedicin/telecare strategi - hvordan opnås bedst mulig understøttelse af Det Nære Sundhedsvæsen Poul Erik Kristensen, KL, center for social og sundhed Morten Thomsen, Konsulent for KL (Devoteam)

Læs mere

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM UDFORDRINGER FOR BRUGERINDDRAGELSE I SUNDHEDSSEKTOREN Sundhedssektoren oplever i stigende grad en række eksterne pres fra behandlere, patienter og pårørende i forhold

Læs mere

Caretech Innovation Hemolab@Home

Caretech Innovation Hemolab@Home 1 Projektevaluering Caretech Innovation Hemolab@Home Deltagere/partnere: Caretech Innovation, v. Alexandra Instituttet A/S Unisensor A/S Århus Sygehus, Hæmatologisk afdeling R Dato: d. 26.1 2012 Version:

Læs mere

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Bedre digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb. Dialogmøde den 24. september 2015

Bedre digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb. Dialogmøde den 24. september 2015 Bedre digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb Dialogmøde den 24. september 2015 ØKONOMIAFTALE FOR 2015 Digitalt samarbejde om komplekse forløb Parterne er enige om at undersøge de sundhedsfaglige

Læs mere

Notat. vedr. informationssystem til understøttelse af samarbejdet mellem sygehusene, kommunerne og almen praksis i Region Syddanmark

Notat. vedr. informationssystem til understøttelse af samarbejdet mellem sygehusene, kommunerne og almen praksis i Region Syddanmark IT-styregruppen Dato: 13. juli 2007 Journalnr.: - Initialer: TLe Notat vedr. informationssystem til understøttelse af samarbejdet mellem sygehusene, kommunerne og almen praksis i Region Syddanmark Baggrund

Læs mere

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Morten BRUUN-RASMUSSEN mbr@mediq.dk E-Sundhedsobservatoriets årsmøde 12. oktober 2010 Projektet EHR-Implement Nationale politikker for EPJ

Læs mere

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark Sundhedsaftalen i Region Syddanmark 1 2015-2018 Formålet med sundhedsaftalen Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og de tilgrænsende sektorer (f.eks. social-, og arbejdsmarkedsområdet)

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation

Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation 27. februar 2013 Sundhedsaftalerne Sundhedskoordinationsudvalg udarbejder generelt udkast til sundhedsaftalerne Sundhedsaftaler fastsætter rammerne

Læs mere

Den Digitale Landevej - Arkitekturprodukt

Den Digitale Landevej - Arkitekturprodukt Indhold 1 A1 Målbillede af arkitekturen... 2 2 Målbilledet... 2 3 Kort om komponenterne... 4 3.1 Sikkerhed... 4 3.2 Opfølgning... 4 3.3 Service udstilling... 4 3.4 Logistik og bestilling... 4 3.5 Stamkort...

Læs mere

På tværs af sektorer Hvordan kan vi forbedre patientsikkerheden? #patient17

På tværs af sektorer Hvordan kan vi forbedre patientsikkerheden? #patient17 På tværs af sektorer Hvordan kan vi forbedre patientsikkerheden? #patient17 Tværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team Patientsikkerhedskonference

Læs mere

TeleCare Nord Resultater og erfaringer

TeleCare Nord Resultater og erfaringer TeleCare Nord Resultater og erfaringer Hvorfor Global udfordring med øget antal kronikere Pilot og forskningsprojekter viste potentiale Kronisk sygdom udgør en stor og stigende del af sundhedsbudgettet

Læs mere

årjournalen Pleje.net understøtter nu også kommunikation om stomier. Fælles Servicecenter hjælper også med supporten af denne del af systemet.

årjournalen Pleje.net understøtter nu også kommunikation om stomier. Fælles Servicecenter hjælper også med supporten af denne del af systemet. Nyhedsbrev juni 2016 Nye cases i Fælles Servicecenter giver nyttig viden Fælles Servicecenter leverer nu både support til telemedicinsk sårvurdering og stomi-delen i journalen, pakker tasker med telemedicinsk

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015

National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015 Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering 2012-2015 Dorthe Skou Lassen MedCom Veje til udbredelse af telemedicin - 5 initiativer 1. Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Læs mere

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN Pia Jespersen Thor Schliemann OVERSIGT Noget om hvad en Referencearkitektur er Den konkrete Referencearkitektur for opsamling af helbredsdata

Læs mere

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0 Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Version 1.0 Begrebssammenhæng Fra vision til roadmap Roadmap et er opbygget på baggrund af en nedbrydning af visionen i et

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Hvornår er OPI den rette udviklingsmodel? Få hjælp til at træffe en kvalificeret beslutning ved at besvare spørgsmålene i flowdiagrammet.

Hvornår er OPI den rette udviklingsmodel? Få hjælp til at træffe en kvalificeret beslutning ved at besvare spørgsmålene i flowdiagrammet. OPI / Hvornår er OPI den rette udviklingsmodel? Få hjælp til at træffe en kvalificeret beslutning ved at besvare spørgsmålene i flowdiagrammet. Er projektet efterspørgselsdrevet? Findes der allerede en

Læs mere

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb. Afdeling: KFIU Innovation Udarbejdet af: Lisbeth Thisted Andersen, Projektleder Aktiv Patientstøtte Sagsnr.: E-mail: Lisbeth.thisted.andersen@rsyd.dk Dato: 19. juni 2017 Telefon: 2979 6434 Projekt Aktiv

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed Strategi for læring Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet Læringsenheden 2011 2 Forord Patientombuddet vil bidrage til udvikling af kvalitet

Læs mere

Sammendrag af input fra workshop d Deltagere: 7 borgere

Sammendrag af input fra workshop d Deltagere: 7 borgere Sammendrag af input fra workshop d. 16.09.15 Deltagere: 7 borgere På workshoppen blev der præsenteret et eksempel på en historie, hvor en borger anvender en borgerindgang. I grupper kom deltagerne med

Læs mere

Nyt om telemedicin. Telemedicin til borgere med KOL. Indhold. KOL projektet 1 Infrastruktur for telesundhed. Læring fra Horsens på

Nyt om telemedicin. Telemedicin til borgere med KOL. Indhold. KOL projektet 1 Infrastruktur for telesundhed. Læring fra Horsens på Center for Telemedicin Region Midtjylland Olof Palmes Allé 15 Nyhedsbrev maj 2016 Nyt om telemedicin Telemedicin til borgere med KOL Regeringen, KL og Danske Regioner har besluttet at udbrede telemedicinsk

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

TELECARE NORD. Nordjysk samarbejdsprojekt om telemedicin GODE OFFENTLIGE IT-PROJEKTER 24. AUGUST 2017

TELECARE NORD. Nordjysk samarbejdsprojekt om telemedicin GODE OFFENTLIGE IT-PROJEKTER 24. AUGUST 2017 TELECARE NORD Nordjysk samarbejdsprojekt om telemedicin GODE OFFENTLIGE IT-PROJEKTER 24. AUGUST 2017 LØSNINGSMODEL Asynkron Servers National infrastruktur National database Internationale standarder HL7

Læs mere