ER AMMEDE BØRN MERE INTELLIGENTE END BØRN DER ERNÆRES MED MODERMÆLKSERSTATNING?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ER AMMEDE BØRN MERE INTELLIGENTE END BØRN DER ERNÆRES MED MODERMÆLKSERSTATNING?"

Transkript

1 ER AMMEDE BØRN MERE INTELLIGENTE END BØRN DER ERNÆRES MED MODERMÆLKSERSTATNING?

2 FORSKNINGSTRÆNINGSOPGAVE, ALMEN MEDICIN Læge Jesper Gellert Læge Jonas Baandrup Vejleder: Professor Mogens Vestergaard Juni 2012 Århus Universitet Vi fik at vide, at Lukas fik forkert ernæring, så nu får han bare kylletter ligesom os. Der er jo ingen der har sagt, at det vi spiser er forkert! -Christina fra Amager (De unge mødre, kanal 4) 2

3 INHOLDSFORTEGNELSE INHOLDSFORTEGNELSE... 3 INTRODUKTION... 4 METODE... 6 RESULTATER... 8 DISKUSSION HVAD HAR ANDRE STUDIER VIST? AKTUEL LITTERATURGENNEMGANG VERSUS ANDERSON ET AL AKTUEL LITTERATURGENNEMGANG VERSUS METAANALYSE SUBSTUDIET HOS DER ET AL DISKUSSION AF VORES EGEN METODE PUBLIKATIONSBIAS SELEKTIONSBIAS INFORMATIONSBIAS CONFOUNDING PERSPEKTIVERING REFERENCER

4 INTRODUKTION I Danmark og andre steder, hvor hygiejnen er i orden, er modermælkserstatning et godt og sikkert alternativ, hvis barnet af en eller anden grund skal have andet end modermælk. I udviklingslande er ernæring med modermælkserstatning forbundet med høj risiko for infektioner og underernæring. Modermælken er her en forudsætning for børnenes overlevelse. Internationalt samarbejde mellem Verdenssundhedsorganisationen (WHO), UNICEF, medicinske eksperter, regeringsrepræsentanter, producenter of spædbørnskost og forbrugergrupper førte i maj 1981 til vedtagelsen af en resolution om et frivillig WHO kodeks om markedsføring af modermælkserstatninger. Dette skyldes at man har et ønske om at beskytte amningen og tillader derfor ikke producenterne af modermælkserstatning, at reklamere for modermælkserstatning. I Danmark er dette kodeks omskrevet til Bekendtgørelse om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn udgået fra Fødevarestyrelsen med virkning fra 1. januar I Danmark er det primært Sundhedsplejersken, der står for rådgivningen omkring ernæringen til spædbørn. Den praktiserende læge ser barnet til de almindelige børneundersøgelser ved fem uger, fem måneder, et år, to år, tre år, fire år og fem år. Nogle mødre vil imidlertid opsøge den praktiserende læge i forbindelse med ammeproblemer, trivselsproblemer hos barnet samt generelle overvejelser og tvivlsspørgsmål omkring korrekt ernæring. Det er derfor relevant for den praktiserende læge, at kunne deltage i overvejelserne omkring amning, modermælkserstatning og tilskudsblanding. Sammenhængen mellem amning og intelligensudvikling hos børn har været et interessefelt for forskning i mange år. Siden har emnet været undersøgt i en lang række studier. De fleste studier finder højere IQ-score hos børn som er blevet ammet, sammenlignet med børn ernæret med modermælkserstatning 6. Hvorvidt børn der ammes er mere intelligente end børn der ernæres med modermælkserstatning er fortsat et kontroversielt spørgsmål, fordi den kognitive udvikling hos børn bestemmes af et kompliceret samspil mellem arv og miljø. Grundet en række kendte og alment accepterede sundhedsmæssige fordele ved amning, er det ikke etisk oplagt at foretage randomiserede studier, som måler effekten af amning versus modermælkserstatning. Et af de primære problemer ved de ikke-randomiserede studier, er forekomsten af confounding - altså andre faktorer end amning der påvirker intelligensen. Det viser sig, at der på en lang række parametre, er fundamentale forskelle på mødre som vælger at amme og mødre som ikke gør. Studier som ikke kontrollerer sufficient for confoundere, kan derfor fejltolke en ikke-erkendt confounder som en reel intelligensmæssig effekt af amning. 4

5 En lang række confoundere er gennem årene blevet identificeret 10. Faktorer vedrørende moderen (alder, IQ, uddannelse, moder-erfaring, rygning, etnicitet, socioøkonomisk status), samt en række faktorer som faders uddannelse, stimulation af barnet, familie-størrelse, fødselsvægt, og gestationsalder. Især socioøkonomisk status, uddannelse, fødselsvægt og stimulation af barnet har været i fokus, mens moders IQ har været mindre anvendt som korrektionsfaktor. Dette er bemærkelsesværdigt, da der er en kendt association mellem netop moders IQ og både højere frekvens og længere varighed af amning 6. I de seneste 10 år, har det vist sig, at den konstaterede positive effekt af amning i en del studier bliver insignifikant, når der korrigeres for et stort antal confoundere. I denne sammenhæng har inddragelsen af moders IQ som specifik confounder været vigtig 6. Formålet med denne afhandling er, at afdække hvorvidt børn der ammes er mere intelligente end børn der ernæres med modermælkserstatning. 5

6 METODE Vores opgave baseres på litteraturgennemgang. Vi har foretaget søgning af litteratur i følgende databaser: PubMed 3 The Cochrane Library 4 PubMed er en gratis database, som giver adgang til primært MEDLINE-databasen. Databasen indeholder referencer og abstracts om biovidenskab og biomedicinske emner. Det amerikanske National Library of Medicine (NLM) på National Institutes of Health (hørende under United States Department of Health og Human Services hørende under den amerikanske regering) vedligeholder databasen. Cochrane-samarbejdet er et uafhængigt, internationalt netværk af forskere og institutioner, som kritisk gennemgår information fra hele verden om effekten af forskellige behandlinger. Resultaterne - Cochrane Reviews - publiceres løbende via The Cochrane Library. Søgningerne er i Pubmed blev centreret omkring MeSH-terms - Medical Subject Headings. Vi søgte på følgende måde. Breast Feeding [Mesh:noexp] AND Intelligence [Mesh:noexp] AND Infant Formula [Mesh] 3 artikler Child Development [Majr] AND Milk, Human [Majr]) AND Infant Food [Majr] 9 artikler Breast Feeding [Mesh] AND Intelligence [Mesh:noexp] 104 artikler Cognition [Majr]) AND Milk, Human [Majr] 14 artikler I The Cochrane Library søgte vi ud fra nedenstående søgetermer: Breast feeding and Intelligence and Infant formula 23 artikler Det vil sige at vi i alt fandt 153 artikler. Anvendeligheden af disse vurderede vi i første omgang ud fra titel og abstract. En del gik vi mere i dybden med og læste selve artiklen. Hvorvidt den enkelte artikel var relevant, blev vurderet ud fra om den kunne være med til at kaste lys over vores hovedspørgsmål. Endvidere har vi stræbt efter at medtage nyere publikationer ( ). Artikler der egentlig havde et relevant indhold, men som havde et andet primært fokus (præterme børn eller langkædede polyumættede fedtsyrer eller ammevarighed) blev sorteret fra. Præterme børn blev fravalgt (selvom der er meget der tyder på forskelle i IQ hos denne gruppe til fordel for amning), da vi synes forholdene hos fuldbårne børn (ca. 95% af 6

7 alle fødte) er mest relevant set ud fra en almen medicinsk vinkel. Ammevarighed blev fravalgt, da vi primært har forholdt os til forskelle i IQ hos børn ernæret med modermælk og børn ernæret med modermælkserstatning. Opgavens berammede omfang, har ikke tilladt os at se på dosis-respons sammenhænge ved forskellige ammevarigheder. Visse publikationstyper (letters to editor og generelle kommentarer) blev ligeledes frasorteret. Ved gennemgang af referencelister blev vi opmærksomme på en enkelt relevant artikel 5, som ikke var med i vores søgeresultat, og som er væsentligt ældre (1992) end de øvrige inkluderede. Dette studie betragtes som et nøglearbejde, hvorfor den blev inkluderet i vores referencer. Vi endte op med i alt syv artikler, som vores opgave baseres på: Lucas A, Morley R, Cole TJ, Lister G, Leeson-Payne C. Breast milk and subsequent intelligence quotient in children born preterm. Lancet Feb 1;339(8788): Anderson JW, Johnstone BM, Remley DT. Breast-feeding and cognitive development: a meta-analysis. Am J Clin Nutr Oct;70(4): Jacobson SW, Chiodo LM, Jacobson JL. Breastfeeding effects on intelligence quotient in 4- and 11-year-old children. Pediatrics May;103(5):e71. Gale CR, Marriott LD, Martyn CN, Limond J, Inskip HM, Godfrey KM, Law CM, Cooper C, West C, Robinson SM; Group for Southampton Women's Survey Study. Breastfeeding, the use of docosahexaenoic acidfortified formulas in infancy and neuropsychological function in childhood. Arch Dis Child Mar;95(3): Epub 2010 Feb 4. Lawlor DA, Najman JM, Batty GD, O'Callaghan MJ, Williams GM, Bor W. Early life predictors of childhood intelligence: findings from the Mater-University study of pregnancy and its outcomes. Paediatr Perinat Epidemiol Mar;20(2): Der G, Batty GD, Deary IJ. Effect of breast feeding on intelligence in children: prospective study, sibling pairs analysis, and meta-analysis. BMJ Nov 4;333(7575):945. Epub 2006 Oct 4. Holme A, MacArthur C, Lancashire R. The effects of breastfeeding on cognitive and neurological development of children at 9 years. Child Care Health Dev Jul;36(4): Epub 2010 Feb 23. 7

8 Til fordel for amning Ingen forskel Til fordel for modermælkserstatning RESULTATER Vi har gennemgået syv studier. De fordeler sig typemæssigt således: Én metaanalyse Tre prospektive kohortestudier To historiske kohortestudier Et blandingsstudie (bestående af både en metaanalyse og et prospektivt kohortestudie) I kohortestudierne varierer populationerne størrelsesmæssigt (antal børn) fra 241 til I kohortestudierne varierer antallet af confoundere, der er korrigeret for, fra seks til 14. Hovedkonklusionen i fire af studierne er, at der ikke er forskel i barnets IQ, når man sammenligner amning versus modermælkserstatning. Tre af studierne viser en forskel i IQ til fordel for amning dette er de tre studier, der ikke har korrigeret for moders IQ. Der findes ikke sammenhæng mellem studiernes størrelse og konklusion. Figur 1 viser de enkelte studiers konklusion. Lucas et al. 5 Anderson et al. 7 Jacobsen et al. 9 Gale et al. 8 Lawlor et al. 10 Der et al. 6 Holme et al. 14 Figur 1 Figur 2 viser en skematisk gennemgang af de enkelte studier. 8

9 Studiedata Eksponering Hvad måles på Outcome/resultat Lucas et al. 5 Prospektivt kohortestudie 300 børn: 8 år Præterme under 1850 g. 1. Modermælk vs. ikkemodermælk 2. Modermælk vs. opgiver modermælk (begge grupper havde ønske om at tilbyde barnet modermælk) 3. Modermælk (ammet) vs. modermælk (sondeernæret) IQ (Wechsler Intelligence Test for Children-revised) Confounders: moders uddannelse, social klasse, køn og ventilationsvarighed (signifikante) Inden korrektion: 1. Overall IQ forskel på 10,2* mellem modermælk og ikkemodermælk 2. Overall forskel på 8,9* mellem modermælk og opgiver modermælk 3. Ingen data (skriver dog i teksten at der ikke er forskel i IQ mellem disse to grupper) Efter korrektion: 1. Efter korrektion for moders uddannelse, køn, ventilationsvarighed og social klasse ses en forskel i IQ på 8,3* Anderson et al. 7 Metaanalyse (11 studier) Inklusionskriterium: Korrektion for mindst 5 mulige confounders Børn: 6 måneder til 15 år 1. Ammet vs. modermælkserstatning Forskel i kognitiv udvikling Da det er en metaanalyse omregnes de enkelte publikationers testresultater til en sammenlignelig CD-score (cognitive developmental score) Før korrektion: Forskel i CD-score: 5,32* til fordel for amning Efter korrektion: Forskel i CD-score på 3,2* (hhv. 2,66* (normal fødselsvægt) og 5,18* (lav fødselsvægt) til fordel for amning Jacobsen et al. 9 Historisk kohortestudie 323 børn: 4 år 280 børn: 11 år 1. Ammet vs. ikke-ammet. 4 år: IQ (McCarthys Scales of Childrens Abilities og Peabody Picture Vocabulary Test Revised) 11 år: IQ (Wechsler Intelligence Test for Children-revised) Confounder: 12 stk. Før korrektion: 4 år: IQ, ammet > IQ, ikkeammet* 11 år: IQ, ammet > IQ, ikkeammet* Efter korrektion: 4 år: Ingen forskel 11 år: Ingen forskel Gale et al. 8 Prospektivt kohortestudie 241 børn: Fødsel til 4 år 1. Ammet 2. Modermælkserstatning med LCPUFA 3. Modermælkserstatning uden LCPUFA 4 år: IQ (Wechsler preschool and primary scale of intelligence) Andet (opmærksomhed, sensomotoriske egenskaber, hukommelse og sprog). Confounder: uddannelse, socialklasse, moders IQ, fødealder og fødselsvægt IQ, før korrektion Ammet > normal MME* Beriget modermælkserstatning > normal modermælkserstatning* IQ, efter korrektion Ammet = normal modermælkserstatning Beriget modermælkserstatning > Normal modermælkserstatning* Lawlor et al. 10 Prospektivt kohortestudie børn Mulige prædiktorer for IQ: 1. Familieindkomst (fødeår) 2. Moder og faders udd. 3. Mors alder ved fødsel 4. Mors etnicitet 5. Rygning under graviditet 6. Varighed af fødsel 7. Fødselsvægt 8. Amning 9. Barndomshøjde 10. BMI 5 år: IQ (Peabody Picture Vocabulary Test) 14 år: IQ (Raven s Standard Progressive Matrices og Wide Range Achievements Test) Stærkeste prædiktor for intelligens ved 14 år var: 1. Familieindkomst (fødeår) 2. Forældres uddannelse 3. Amning: Amning stærk associeret med IQ: Amning > 4 måneder øger IQ med 7* efter korrektion for alle øvrige confoundere 9

10 Studiedata Eksponering Hvad måles på Outcome/resultat Der et al. 6 - studie 1a Studie 1a Studie 1a Prospektivt kohortestudie børn 1. Ammet vs. ikke ammet. 2. Varighed af amning (inddelt i fire varighedsgrupper) Før korrektion: 1. IQ,ammet > IQ,ikke-ammet* 2. Forskel på IQ ved forskellig ammevarighed* IQ (Peabody Individual Achievement Test) Interviews/test hvert andet år af børn i alderen 5-14 år Efter korrektion: 1. Ingen forskel 2. Ingen forskel på IQ ved forskellig ammevarighed Der et al. 6 studie 1b Prospektivt kohortestudie 877 søskendepar Studie 1b 1. Ammet vs. ikke ammet. 2. Varighed af amning (inddelt i to varighedsgrupper) Der korrigeres for 14 potentielle confoundere (se punktet diskussion) Studie 1b OBS: Søskendeparrene er testet internt for forskel i confoundere og fundet identiske Ingen korrektion: 1. IQ,ammet = IQ,ikke-ammet. 2. Ingen forskel på IQ ved forskellig ammevarighed Der et al. 6 studie 2 Studie 2 Studie 2 Studie 2 Metaanalyse (9 studier) 1. Ammet vs. ikke-ammet IQ (forskellige scores) Korrektion for udelukkende mors IQ: IQ, ammet > IQ ikke-ammet (3,37*) Korrektion for mors IQ samt otte andre confoundere: IQ, ammet > IQ ikke-ammet (0,16*) Korrektion for alle undersøgte confoundere: IQ,ammet = IQ,ikke-ammet Holme et al. 14 Historisk kohortestudie børn: 9 år 1. Ammet vs. ikke-ammet 1. IQ (British Ability Scale) 2. Udvikling (Quick neurological screening test) 3. Confounders (12 forskellige) IQ, før korrektion: IQ, ammet > IQ, ikke-ammet (5,49*) IQ, efter korrektion: Ingen forskel Udvikling, før korrektion: QNST, ammet < QNST,ikkeammet (OBS: jo lavere QNSTscore, des bedre resultat) Udvikling, efter korrektion: Ingen forskel *Signifikante resultater i det enkelte studie Figur 2 10

11 DISKUSSION Vi har undersøgt syv studier til belysning af om børn ernæret ved amning er mere intelligente end børn ernæret med modermælkserstatning. Fire af de syv studier viste ingen signifikant forskel i IQ, mens tre viste en højere IQ hos de ammede børn. De tre studier der viste en forskel i IQ, skiller sig ud ved ikke at korrigere specifikt for moders IQ, og ved at korrigere for færre confoundere. Vi mener således ikke, at der er evidens for, at der er forskel på IQ hos børn ernæret ved amning og børn ernæret med modermælkserstatning. Derimod taler resultaterne for, at en højere IQ hos ammede børn kan tilskrives arv og miljø. Nogle af de vigtigste faktorer er moders IQ, socioøkonomisk status og kognitiv stimulation i hjemmet. Hvad har andre studier vist? Vores litteraturgennemgang har identificeret syv væsentlige studier fra perioden 1992 til 2010, til undersøgelse af den intelligensmæssige effekt af ernæring med modermælk versus modermælkserstatning. Ud over de primære endemål belyser studierne et tiltagende veldokumenteret forhold, nemlig at der er en lang række forskelle på mødre, der ammer deres børn, og mødre der ikke gør 6, 9 og 14. Herunder er moders IQ og socioøkonomisk status nogle af de vigtigste 6. Især nyere studier fra 2006 til , 8 og 14, som inddrager stigende antal kendte confoundere, konkluderer at der ikke er nogen effekt af selve amningen/modermælken versus modermælkserstatning. Og dette især når der inkluderes specifik korrektion for moders IQ som confounder 6. I de fleste tidligere studier er korrektion for moders IQ sket indirekte, ved at korrigere for moders uddannelse, og iflg. Der et al. 6, er moders uddannelse et utilstrækkeligt surrogatmål for moders IQ, med effekten af moders IQ værende mindst dobbelt så stor som effekten af moders uddannelse. Ud af 153 artikler i vores litteratursøgning, er der blot identificeret to metaanalyser, der vurderer forskellen på IQ hos børn ernæret med modermælkserstatning og børn ernæret med modermælk. Begge disse er inkluderet i vores gennemgang. Den første metaanalyse er Anderson et al. 7 fra Den anden er Der et al. 6 fra 2006, hvor metaanalysen er et delstudie i en større publikation. 11

12 Aktuel litteraturgennemgang versus Anderson et al. Metaanalysen fra Anderson et al. 7 inkluderer 11 studier fra 1978 til 1995, som korrigerer for mellem fem og 12 confoundere. Af disse 11 studier, er kun ét 5 med i vores eget studie. Årsagen til dette kan være, at vi primært har beskæftiget os med nyere studier. Samlet set viser studiet fra Anderson et al. at der er en positiv effekt af amning på IQ. Ukorrigeret viser metaanalysen en kognitiv udviklings score (som er direkte relateret til IQ), som er 5,32 point højere hos de ammede børn. Efter korrektion for de medtagne confoundere, reduceres dette tal til 3,16 point, og når der kun ses på subgruppen af fuldbårne børn, så falder tallet yderligere til 2,66 point. Som en væsentlig forskel på vores litteraturgennemgang og Anderson et al., må det fremhæves, at studierne i vores gennemgang også indeholder IQ-data på et stort antal markant ældre børn (8-14 årige). Dette gældende i fem af de syv studier kun Gale et al. 8 omhandler udelukkende fireårige børn. Til sammenligning indeholder metaanalysen fra Anderson et al. mange studier, der kun måler på helt små børn. Faktisk er det kun ét af de 11 studier, der har vurderet IQ-data på fuldbårne børn efter syvårs alderen. Det skal endvidere nævnes at tre af de 11 studier omhandler præterme børn. Vi vurderer at studierne på de større børn og unge er mest interessante og relevante i forhold til vurderingen af en effekt af amning/modermælk på IQ. Dette fordi en eventuel påvist effekt i tidlig barndom kan være udjævnet eller forsvundet i senere barndom og ungdom, med heraf følgende mindre eller ingen væsentlig betydning for individets samlede liv. Til det beregnede resultat hos Anderson et al., skal endvidere anføres at forfatter selv angiver, at de i deres review identificerer i alt 15 confoundere, som de mener at det ville være relevant at korrigere for. De tilgængelige data muliggør imidlertid kun korrektion for 5-12 confoundere pr. studie. Hertil skal det især også bemærkes at kun fem af de 11 studier korrigerer for moders IQ, hvilket som nævnt har vist sig at være en vigtig confounder. Til sammenligning har det største og tungest vejende studie i vores metaanalyse 6, korrigeret for 14 confoundere inkl. moders IQ, og i dette studie kan der, efter korrektion ikke påvises nogen signifikant effekt på IQ. Førnævnte studie omhandler en population på børn dette er over dobbelt størrelse af det største studie hos Anderson et al. Som en sidste kommentar til metaanalysen fra Anderson et al., skal anføres at studiet bygger på 11 af 20 initialt identificerede brugbare studier, der opfyldte kriterierne for litteratursøgningen. Ni af studierne blev imidlertid ekskluderet. Eksempelvis med baggrund i at oplyste data var utilstrækkelige eller ikke brugbare til specifik omregning til sammenlignelige effektmål. Denne frasortering kan give anledning til selektionsbi- 12

13 as. Der er således nogle faktorer, som er med til at skabe tvivl om konklusionen i metaanalysen fra Anderson et al.: Antallet og typen af confoundere. Selektionen af studierne. Derudover er børnenes lave alder i studierne problematisk, hvis man ønsker at kunne udtale sig om en varig effekt på IQ. Aktuel litteraturgennemgang versus metaanalyse substudiet hos Der et al. Metaanalyse fra Der et al. 6 har analyseret tilgængelige studier omhandlende amning og IQ hos fuldbårne børn, hvor der specifikt er korrigeret for moders IQ som confounder. Metaanalysen inkluderer i alt ni studier. De ni studier udgøres dels af forskergruppens eget kohorte-studie på over børn samt otte andre studier fra Der et al. har undersøgt hvad der sker, hvis man udelader moders IQ som confounder. Dette gøres ved at sammenligne et resultat (hvor der korrigeres for alt inklusive moders IQ) med et andet resultat (hvor der korrigeres for alt eksklusive moders IQ). Udelades moders IQ som confounder, er der over dobbelt så stor effekt af amning på barnets IQ. Dette understreger vigtigheden af moders IQ som confounder. Efter metaregression, hvor studierne vægtes efter det antal confoundere der er korrigeret for, viser metaanalysen ingen signifikant forskel i IQ hos ammede versus ikke-ammede. Det bemærkes af forfatteren, at de studier der viste størst fordel ved amning var de studier, som havde det mindste antal børn, og som kontrollerede for færre af de andre kendte confoundere (ud over IQ). Disse er socioøkonomisk status, moders uddannelse, moders alder og HOME-score (Home Observation for Measurement of the Environment som blandt andet inkluderer graden af kognitiv stimulation af barnet i hjemmet). I metaanalysen er studierne vægtet efter antal confoundere. Der et al. s eget kohortestudie vejer i den forbindelse relativt tungt (14 confoundere). Dette synes vi er en meget simpel model, som forfatteren også selv påpeger. Sat på spidsen vil et studie med 100 deltagere (hvor der korrigeres for 8 confoundere) veje tungere end et studie med deltagere (hvor der korrigeres for 7 confoundere). Det kan være problematisk, at ens eget kohortestudie medtages i en metaanalyse, man udfører samtidig. Problemstillingen ligger i, at konklusionen af metaanalysen bliver direkte påvirket af ens eget kohortestudie. 13

14 Samlet set er fundende i vores egen litteraturgennemgang i god overensstemmelse med fundene i metaanalysen fra Der et al. I vores gennemgang er der tre studier 6, 8 og 9 som korrigerer for moders IQ. De viser ligesom Der et al. ingen signifikant effekt på barnets IQ af amning. 5, 7 og 10 Ingen af studierne, som viser en positiv effekt af amning har korrigeret for moders IQ. Hvorvidt en korrektion for moders IQ i disse studier ville ændre resultatet er umuligt at vide. Vi finder derudover en række problematiske forhold ved disse tre studier: Lucas et al. 5 skiller sig ud ved at omhandle præmature børn en type studier, som vi ikke har villet inkludere (studiet er dog medtaget, da vi betragter det som et nøglearbejde). Anderson et al. 7 er beskrevet ovenfor. Lawlor et al. 10 har et hypotesegenererende studiedesign frem for at teste en hypotese. Således undersøger de indledningsvist en lang række mulige prædiktorer for børns intelligens. Efterfølgende fastslår de at tre af dem er stærke prædiktorer, for så at lave statistiske analyser ud fra de tre prædiktorer. Hovedkonklusionen bliver at børn der ammes er mere intelligente, end børn der ikke ammes. Vi mener at det er problematisk at fiske efter resultater på denne måde. Diskussion af vores egen metode Vi har valgt at tage udgangspunkt i videnskabelige publikationer. Der findes tusindvis af tidsskrifter, som alle potentielt kan indeholde relevant viden. Udfordringerne i måden at udvælge på er blandt andre følgende: 1. Hvordan finder vi relevante databaser? 2. Hvordan finder vi relevante publikationer? 3. Hvordan sorteres i disse publikationer så vi ender op med de mest relevante publikationer? 4. Hvordan undgår vi at overse relevante publikationer? Der findes en række databaser, som samler referencer og abstracts fra mindre eller større udvalg af videnskabelige tidsskrifter. Vi har (som beskrevet under Metode) valgt at søge MEDLINE og Cochrane. I øjeblikket 11 er der biomedicinske tidsskrifter indekseret til MEDLINE. Hvilke tidsskrifter der indekseres bestemmes af en gruppe tilknyttet Pubmed. Denne Literature Selection Technical Review Committee (LSTRC) er dannet for at vurdere kvaliteten af tidsskrifterne, og tage stilling til om tidsskrifterne skal indekseres. Der indekseres ca. 420 nye tidsskrifter årligt 11. Hvor mange der ikke godkendes, samt af hvilke årsager har vi ikke kunne finde dokumentation for. 14

15 Vi valgte også at søge i Cochranes database. Cochranes analyser anser vi generelt som valide. Baggrunden for dette baseres egentlig på ret subjektive indtryk. I de valgte databaser har vi søgt ud fra nogle søgeord, som vi har fundet relevante. Hvorvidt der er relevante søgeord (MeSH-tems) vi ikke har inkluderet er svært at vide. Vi har dog udvalgt en række studier, og set hvilke søgeord de er indekseret under. På denne måde har vi (i hvert fald ud fra de studier) kunnet vurdere om søgningen har den korrekte bredde. Efter søgningerne er vi endt op med lister over publikationer som vi har underlagt en primær kvalitativ vurdering primært ud fra gennemgang af titel og abstracts. Sorteringen er struktureret på en semiobjektiv måde, forstået ved at vi på forhånd havde defineret klare inklusionskriterier (mål direkte på IQ) samt visse eksklusionskriterier (præterme børn, langkædede polyumættede fedtsyrer eller ammevarighed). Efterfølgende har vi foretaget en sekundær kvalitativ vurdering hvor titler, abstracts men også selve artikelteksten er blevet vurderet. Denne sekundære vurdering har i langt højere grad været subjektiv, og således vanskeligere at gøre rede for dette i sig selv kan diskuteres som værende et problem. Vi har dog siddet to mand og gennemgået de samme publikationer, og diskuteret tilfælde hvor vi har været uenige i udvælgelsen. Omfanget af opgaven samt tiden hertil, har sat en begrænsning for, hvor mange publikationer opgaven kan tage udgangspunkt i. Vores endemål i forhold til inkluderede publikationer har således været begrænset af et kvantitetsmål mere end et kvalitetsmål. Vi mener, at vi har udvalgt de syv mest relevante publikationer, men er bevidste omkring at det er ud fra den selektionsstrategi, vi nu engang har lagt for dagen. Havde denne strategi set anderledes ud, er det en mulighed, at vi var endt op med syv andre publikationer. En enkelt af vores publikationer er medtaget, da vi betragter det som et nøglearbejde. Det omhandler en gruppe af spædbørn som er præterme. Dette studie ville således være blevet frasorteret i vores primære kvalitative vurdering (ekskluderet da det handler om præterme). Det kan oplagt diskuteres, hvorledes begrebet nøglearbejde defineres. Nøglearbejdet i vores opgave er medtaget med baggrund i forfatterens særlige interesse for emnet (mange publikationer om emnet), tidsskriftets tyngde samt publikationens høje citationsfrekvens 12. Selvsagt kunne disse argumenter også definere andre publikationer som værende relevante. Publikationsbias Vi mener således, at vi har foretaget en systematisk udvælgelse og gennemgang af litteraturen, der omhandler vores emne. Vi har tidligere beskrevet, hvorledes vi har foretaget søgninger i forskellige databaser. Fælles for disse databaser er, at de kun indeholder publicerede undersøgelser. Vores data er således base- 15

16 ret på publicerede undersøgelser. Publikationsbias betegner det forhold, at forsøg, som har givet signifikante resultater, har større chance for at blive publiceret end forsøg som ikke har givet signifikante resultater. Derfor burde vi også tage højde for publikationsbias, og dermed en eventuel skævvridning af vores resultater. Opgavens tidsramme har dog ikke tilladt os denne form for analyse. Vi nøjes derfor med at gennemgå de teoretiske faldgruber. I en metaanalyse medtages normalt kun publicerede studier. Hvis sandsynligheden for publikationen afhænger af resultatet, kan metaanalysens resultat blive biased. Publikationsbias må opfattes som en form for selektionsbias 13. Man kan forestille sig, at en del undersøgelser inden for et givent område aldrig publiceres. Man kan ydermere forestille sig, at dem der ikke publiceres afviger i resultat fra dem der publiceres. Eksempelvis kan man antage et en nul-hypotese man ønsker at undersøge er sand (den association man undersøger ikke findes). Man kan så forestille sig, at de fem procent af undersøgelserne, der tilfældigvis finder en statistisk signifikans publiceres hvorimod de 95% af undersøgelserne (hvor nul-hypotesen ikke afvises) lægges i skuffen. Selv et mindre antal undersøgelser der havner i skuffen, kan medføre en signifikant bias. Metaanalyser bør tage højde for publikationsbias, når man identificerer de undersøgelser, der skal medtages. For at mindske publikationsbias, kan man foretage en grundig søgning efter upublicerede studier hvilket selvsagt kan være en usikker affære. Derudover findes der særlige analyser til at vurdere, hvorvidt der er publikationsbias i en metaanalyse. Holdes behandlingseffekten i en undersøgelse op imod undersøgelsen størrelse, og sorteres resultaterne efter undersøgelsens størrelse, vil det ideelt set give en symmetrisk, tragtformet figur dette under antagelsen om, at store undersøgelser vil være tæt på gennemsnittet (smal usikkerhed), og små undersøgelser vil blive fordelt på begge sider af gennemsnittet (bred usikkerhed). Er der således ikke symmetri, kan det betyde at der er publikationsbias. Selektionsbias Selektionsbias er en systematisk over- eller undervurdering af en sammenhæng på grund af selektionsproblemer 13. Med andre ord er selektionsbias en statistisk skævhed, der skyldes fejl i udvælgelsen af de personer eller grupper der skal deltage i en videnskabelig undersøgelse. En del af studierne i vores opgave er historiske kohortestudier, hvilket vil sige studier hvor man har indsamlet data fra tidligere studier eller registreringer. Man har således været nødt til at acceptere en population (selekteret til en anden primærundersøgelse), uden at have indflydelse på hvorledes udvælgelsen skulle 16

17 foregå. Studierne i vores opgave er sammenlignende undersøgelser, hvor man ønsker at opnå maksimal eksponeringskontrast eksempelvis modermælkserstatning kontra modermælk. Formålet med dette er at se effekten (IQ) af modermælkserstatning i forhold til modermælk. Hvis primærundersøgelserne har omhandlet sammenlignelige problemstillinger, er det ikke sikkert, at dette forhold har medført selektionsbias men det er reelt svært at udelukke. Når man foretager kohorteundersøgelser, vil der være risiko for bortfald. Når der i en undersøgelse sker et bortfald, som er relateret til både eksponering og sandsynlighed for effekt, vil det medføre selektionsbias. Man kan således risikere, at der ikke skaffes den ønskede information om alle dem, som er udvalgt til at deltage i en undersøgelse. I studiet af Holme et al. 14 bortfalder en del i followup-perioden (se figur 3), hvilket oplagt kan give anledning til selektionsbias ved start 204 kan ikke spores 28 dør 26 emigreret 225 andet 152 nægter at deltage 1218 ved slut Figur 3 Holme et al. ender med at konkludere, at der ikke er forskel på IQ hos børn der ernæres med amning og børn der ernæres med modermælkserstatning. Hvis eksempelvis alle de børn der bortfalder, er superintelligente børn der er blevet ammet, kan man forestille sig at konklusionen er misvisende. Man kan prøve at vurdere hvorvidt et bortfald medfører selektionsbias, ved at foretage analyser (sensitivitetsanalyser). Man kan ikke bruge sådanne analyser til at lave formelle korrektioner af estimaterne, men de giver en større indsigt i bortfaldets karakter og måske begrundede formodninger om bias omfang og retning 13. Vi har ikke foretaget disse analyser og vurderinger, da det ligger udover de tidsmæssige rammer for opgaven. 17

18 Informationsbias Informationsbias er en systematisk over- eller undervurdering af et estimat på grund af informationsproblemer 13. Med andre ord drejer det sig om systematiske fejl som opstår fordi informationen, samlet om eller fra personerne som deltager i studiet, er fejlagtig. Flere af vores studier er baseret på spørgeskemaer, som udfyldes efter eksponeringen (eksempelvis modermælkserstatning eller amning). I sådanne tilfælde kan man forestille sige informationsbias i form af recall-bias. Recall-bias er en skævvridning af de faktiske forhold med baggrund i enten hukommelsesproblemer, ubevidste forhold eller måden der spørges på. I studiet af Holme et al. 14, har man efter ni år spurgt til ammevaner. Der spørges til om moderen har ammet samt hvor mange uger hun har ammet. Det kan være vanskeligt at huske ni år tilbage. Der kan i den mellemliggende periode være kommet andre børn til, fra hvem man forveksler data med. Der kan være forskel i opfattelsen af, hvad det vil sige at amme er det fuld amning eller er det som supplement til øvrig kost? Man kan forestille sig kvinder, for hvem problemfyldt amning har været forbundet med skyld, som måske ønsker at erindre det anderledes. Endvidere kan der være en sammenhæng mellem moders IQ og evne til at huske. Formålet med vores litteraturgennemgang har været at undersøge hvorvidt der er forskel i intelligens mellem to grupper. Derfor indeholder en del af vores studier data målt med baggrund i forskellige intelligenstests. Disse test kan også være forbundet med informationsbias. Dels kan testen være valideret på en population som adskiller sig fra den aktuelle. Dels kan testen være ikke-valideret. I første tilfælde kan det være svært at vide, i hvilken forkert retning estimatet trækkes. Endelig kan man forestille sig forskelle på hvorledes den samme test udføres af forskellige personer. Jacobsen et al. 9 har undersøgt for denne forskel, og finder den ikke-signifikant. I andre studier er det ikke angivet hvorvidt man har undersøgt for denne forskel. I disse studier er det svært at vide om det har betydning, samt i hvilken retning det eventuelt kan trække estimatet. Confounding Confounding er hvis to eksponeringer begge kan være årsag til en sygdom, og hvis de er indbyrdes associeret, kan der ske en forveksling, for eksempel ved at den ene eksponering fejlagtigt tilskrives hele den kausale effekt 13. Randomisering er et effektivt middel til at forebygge confounding, men kan kun anvendes til at undersøge effekten af interventioner, og af etiske grunde kan kun potentielt gavnlige interventioner under- 18

19 søges. Randomiseringens formål er at undgå en systematisk forskel i fordelingen af confoundere kendte og ukendte i de to grupper. Korrekt udførte randomiserede kliniske undersøgelser er ikke sårbare overfor confoundere. De forskellige grupper adskiller sig alene ved de forskellige forhold de bevidst udsættes for (modermælkserstatning kontra modermælk). Kendte og ukendte confoundere er fordelt ligeligt mellem grupperne, og vil således gennemsnitligt påvirke alle grupper lige meget. På den måde vil en eventuel forskel i outcome for de forskellige grupper, mere entydigt tilskrives de forhold grupperne bevidst er udsat for. Der foreligger ikke randomiserede studier indenfor vores emne. Der er derimod en del kohortestudier, som kan være særdeles sårbare overfor confoundere. Et kohortestudie kan dog i en vis udstrækning tage højde for mulige confoundere. Dette kan gøres ved at sikre, at de grupper der sammenlignes ligner hinanden så kun eksponeringen er forskellig i grupperne. Man kan dog kun korrigere for de ting som man har tænkt på, og dermed undersøgt. Der kan således være confoundere, som man efterfølgende ønsker at korrigere for (eksempelvis moders IQ), men som man ikke har data omkring hvilket så kan problematiseres i efterfølgende diskussion. Farligere er de confoundere, som man aldrig erkender de vil forblive i det skjulte, og således kunne medføre helt fejlagtige konklusioner. En anden måde at undgå udtalt confounding i ikke-randomiserede studier, er at foretage søskendeundersøgelser. Der et al. 6 har et substudie, der består af 877 søskendepar. Her har man testet søskendeparrene internt for forskel i confoundere og fundet dem identiske. Man kan dog ikke altid antage at søskendepar er ens mht. confoundere (der kan være stor forskel i opdragelse og stimulation af hhv. barn et og to). Man må dog antage at confoundinggraden er væsentligt mindre mellem søskende end mellem ikke-søskende. Perspektivering Den praktiserende læge spiller en vigtig rolle i den tværfaglige indsats for danske børns helbred. Lægen følger moderen under graviditeten til de rutinemæssige svangreundersøgelser, og ser herefter børnene til de forebyggende børneundersøgelser. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning for børneundersøgelserne, skal lægen drøfte spædbarnets ernæring med forældrene 15. Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen er at alle børn ammes fuldt ud de første seks måneder, og derefter delvist indtil 12-måneders alderen eller længere

20 Baggrunden herfor er en række helbredsmæssige fordele ved amning, som Sundhedsstyrelsen angiver i deres vejledninger og anbefalinger 16. Eksempelvis nævnes at amningen beskytter barnet mod en række infektionssygdomme, og at amning på sigt virker forebyggende mod en række kroniske sygdomme og tilstande, som for eksempel fedme, diabetes, leddegigt, kræft og allergi 16. Sundhedsstyrelsen angiver ydermere at amning sandsynligvis medfører øget intelligens. 16 Vores litteraturgennemgang giver ikke anledning til at sætte spørgsmålstegn ved de generelle anbefalinger for amning. Vi tillader os dog at stille spørgsmålstegn ved at amning medfører øget intelligens. Samlet set er vores anbefaling, at der drøftes og anbefales amning i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Da den forebyggende helbredsundersøgelse af barnet ved en-uges alderen er afskaffet, vurderer vi endvidere, at det er hensigtsmæssigt allerede at tage emnet amning op ved tredje svangreundersøgelse af moderen. Når amningen af forskellige årsager mislykkes eller fravælges, for eksempel fysiske årsager hos moder eller barn, eller psykiske årsager hos moder, kan der imidlertid også argumenteres for at modermælkserstatning kan være det mest hensigtsmæssige. For det første er det direkte skadeligt for barnets trivsel, hvis sufficient mælkeindtag ved amning ikke kan etableres. Dette er uanset om det sker af fysiske eller psykiske årsager. Derudover kan psykiske belastninger og frustrationer hos moderen, ved problematisk amning, også smitte negativt af på barnet. Dette både direkte i kontakten og samværet med barnet, men også mere indirekte via en belastning af den samlede familiesituation. Her er det også lægens rolle at vurdere den samlede situation, evt. ud fra et forhåndskendskab til moderen, og bakke op om den beslutning der blev taget. Sundhedsstyrelsen anbefaler amning på grund af de mange fordele, og nævner ikke nogen fordele ved alternativerne. Dette kan virke stigmatiserende for mødre, hvor amningen mislykkes eller fravælges. I denne sammenhæng kan konklusionen på vores litteraturgennemgang være en mindre, men bestemt ikke ubetydelig, faktor i samtalen med moderen. 20

21 REFERENCER 1 Internet (BEK nr af 13/12/2007) 2 Publikation Hoefer A, Hardy MC. Later development of breast fed and artificially fed infants. JAMA 1929; 92: Internet 4 Internet 5 Publikation Lucas A, Morley R, Cole TJ, Lister G, Leeson-Payne C. Breast milk and subsequent intelligence quotient in children born preterm. Lancet Feb 1;339(8788): Publikation Der G, Batty GD, Deary IJ. Effect of breast feeding on intelligence in children: prospective study, sibling pairs analysis, and meta-analysis. BMJ Nov 4;333(7575): Publikation Anderson JW, Johnstone BM, Remley DT. Breast-feeding and cognitive development: a metaanalysis. Am J Clin Nutr Oct;70(4): Publikation Gale CR, Marriott LD, Martyn CN, Limond J, Inskip HM, Godfrey KM, Law CM, Cooper C, West C, Robinson SM; Group for Southampton Women's Survey Study. Breastfeeding, the use of docosahexaenoic acid-fortified formulas in infancy and neuropsychological function in childhood. Arch Dis Child Mar;95(3): Epub 2010 Feb 4. 9 Publikation Jacobson SW, Chiodo LM, Jacobson JL. Breastfeeding effects on intelligence quotient in 4- and 11- year-old children. Pediatrics May;103(5):e Publikation Lawlor DA, Najman JM, Batty GD, O'Callaghan MJ, Williams GM, Bor W. Early life predictors of childhood intelligence: findings from the Mater-University study of pregnancy and its outcomes. Paediatr Perinat Epidemiol Mar;20(2): Internet 12 Internet (Web of Science: Artiklen er citeret 622 gange pr. marts 2012) 13 Bog Juul, Svend: Epidemiologi og Evidens. Munksgaard Danmark Publikation Holme A, MacArthur C, Lancashire R. The effects of breastfeeding on cognitive and neurological development of children at 9 years. Child Care Health Dev Jul;36(4): Epub 2010 Feb Publikation Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, anbefalinger. Sundhedsstyrelsen Publikation Håndbog i vellykket amning anbefalinger til sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ernæring til Spædbørn og Småbørn; en vejledning til sundhedspersonale SKOT III kohorten Ph.d. projekt omkring spædbørn med høj vægt ved/ Melanie Wange Larsson Department

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Den Nationale Børnedatabase

Den Nationale Børnedatabase FÆLLESINDHOLD FOR INDBERETNING 2017 Den Nationale Børnedatabase Indberetning til Den Nationale Børnedatabase Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution Sundhedsdatastyrelsen Design Sundhedsdatastyrelsen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning

Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning Historien om Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning Resultatet af TUMME-studiet inspiration til den nye Allomin NYHED! Information forbeholdt sundhedsfagligt personale Der var engang

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel Metodeartikel af Hans Lund, fysioterapeut, ph.d., Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital Lund H. (2000) (online 2003, 4. november). Forskning i Fysioterapi (1. årg.), s. 1-6 URL: htpp:///sw1250.asp

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version Måleproblemer A B Fejlkilder og tolkningsproblemer Svend Juul, 19. september 2007 C D 1 2 Usikkerhed og bias De vigtigste kilder til usikkerhed og bias Præcision, sikkerhed, reproducerbarhed, ryster ikke

Læs mere

Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV

Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier:

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point) Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,

Læs mere

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Enestående viden om børns sundhed

Enestående viden om børns sundhed PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov www.kompetencecenterforamning.dk Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I

Læs mere

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Berit Haahr Larsen Trine Hammelsvang Kristiansen Vejleder: Mogens Vestergaard INTRODUKTION

Læs mere

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye Søgning i PubMed Onsdag d. 7. januar 2015 Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen bnc@statsbiblioteket.dk Maria Østerbye maoe@statsbiblioteket.dk Dagens program Søgestrategi PubMed Herunder at skaffe

Læs mere

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES DAGINSTITUTIONER UNDER PRES Konsekvenser for børn? Vidensdeling om nyeste forskning Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Småbørns to udviklingsarenaer: Familie

Læs mere

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn

Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn Årsmøde for regionale familieambulatorier Vejle - 23. nov. 2011 Samfundsøkonomiske perspektiver ved rusmiddelskader hos børn Jan Sørensen, sundhedsøkonom, professor CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Introduktion til epidemiologi

Introduktion til epidemiologi Introduktion til epidemiologi Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet It og sundhed l 9. april 2015 l Dias

Læs mere

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Web of Science Core Collection

Web of Science Core Collection Dato: 29. juni 2016 Ref.: Randi Juul Nørskov Web of Science Core Collection Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Generelt om børneundersøgelsen - lægen udfylder

Generelt om børneundersøgelsen - lægen udfylder Generelt om børneundersøgelsen - lægen udfylder Hvis du har spørgsmål til skemaet eller undersøgelsen, er du meget velkommen til at kontakte Susan Ishøy Michelsen, Statens Institut for Folkesundhed, på

Læs mere

Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen?

Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen? Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen? Forskningstræningsopgave Udarbejdet af Charlotte Breum-Leer Birthe Nørby Madsen Marts 2013 Almen

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns

Læs mere

Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn

Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn BSMB j. nr 2010-35 Titel Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn Protokol Udarbejdet af Susanne Eifer Møller, studerende på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, SDU. Sundhedsplejerske.

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Fra protokol til fondsansøgning

Fra protokol til fondsansøgning Fra protokol til fondsansøgning En protokol adskiller sig på mange områder fra en ansøgning om eksternt finansierede forskningsmidler. En protokol er som regel meget omfangsrig, detaljeret og anderledes

Læs mere

Epidemiologisk evidens og opsummering

Epidemiologisk evidens og opsummering Epidemiologisk evidens og opsummering Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. juni 2014 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Natarbejde og brystkræft

Natarbejde og brystkræft Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Den gode Børnedatabaseindberetning fra kommunal sundhedstjeneste

Den gode Børnedatabaseindberetning fra kommunal sundhedstjeneste Den gode Børnedatabaseindberetning fra kommunal sundhedstjeneste Indholdsfortegnelse Indberetning til Børnedatabasen... 3 A: Beskrivelse... 3 Baggrund... 3 Indsamling af data fra den kommunale sundhedspleje....

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere