Newcastle disease Beredskabsplan

Transkript

1 Newcastle disease Beredskabsplan Operationel manual 2008 Husdyrsundhedskontoret Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til 1. 1

2 2

3 Indhold 1 Indledning Beskrivelse af Newcastle disease Kliniske symptomer Virusudskillelse og smitteveje Diagnostiske forhold Udbrud i Danmark Vaccination mod Newcastle disease Overvågning og registrering Lovgivning Nationale bestemmelser EU bestemmelser Registrering af fjerkræ, fjervildt og vilde fugle samt adgang til data Fjerkrædatabasen Hobbyfjerkræ Lovgrundlag for registrering af fjerkræ og fjervildt i CHR Registrering i CHR EDB system til brug for screening i zoner og områder Fjerkrætæthed Forebyggelse af Newcastle disease Vejledende retningslinier for besøg på landbrugsejendomme med fjerkræhold Vejledende smittebeskyttelsesforanstaltninger for personer, der i udlandet har haft kontakt med fjerkræ Desinfektion af tøj m.m. forud for hjemrejse til Danmark efter ophold i udlandet, hvor der har været kontakt med fjerkræ Smitterisiko og smittebeskyttelsesforanstaltninger ved transport af levende dyr over landegrænser Fødevarestyrelsens vejledning om hygiejne- og desinfektionsforanstaltninger i ambulant praksis m.v Mistanke om Newcastle disease Procedure ved anmeldelse om klinisk mistanke om Newcastle disease: Hjemkomst til beredskabscentret efter besøg i mistænkt besætning Svar fra Veterinærinstituttet Planlægning indtil laboratoriediagnose foreligger Klinisk undersøgelse og udtagning af prøver Udtagning, håndtering og indsendelse af materiale Vejledning til udtagelse og indsendelse af blodprøver til undersøgelse for Newcastle disease 31 9 Newcastle disease i en besætning Tjekliste til regionen når mistanken bekræftes af Veterinærinstituttet: Taksering Forberedelse Levende dyr og æg Driftstab Dokumentation og udbetaling Aflivning

4 11.1 Forberedelse Den praktiske forløb af aflivningen Aflivningsmetoder Smittebeskyttende foranstaltninger Økonomi Forebyggende slagtning og aflivning Undtagelse for aflivning Bortskaffelse af aflivede dyr Metoder til bortskaffelse Destruktion Anmeldelse af mistanken til DAKA Forberedelse af indtransport af den aflivede besætning Kapacitet Genåbning af forarbejdningsanlægget Rengøring og desinfektion Regionens procedurer for planlægning og styring af forløbet Iværksættelse af rengøringsforløb Rengøring og desinfektion, generelle principper og procedurer Rengøring og desinfektion, praktisk fremgangsmåde Desinfektionsmidler Zoner Fødevareregionens opgaver i zoner: Zoner Foranstaltninger i beskyttelses- og overvågningszoner Screening Ophævelse af zonerne Flytterestriktioner i zoner Flytterestriktioner i beskyttelseszonen: Flytterestriktioner i overvågningszonen: Newcastle disease på slagterier, grænsekontrolsteder og transportmidler Slagterier Transportmiddel Grænsekontrolsted Newcastle disease hos brevduer og andre fugle i fangenskab Vaccination mod Newcastle disease Obligatorisk vaccination Nødvaccination Kontaktliste

5 1 Indledning Beredskabsplanen for Newcastle disease er udarbejdet således, at den gennemfører kriterier for beredskabsplaner fastlagt i Rådets direktiv 92/66/EØF om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af Newcastle disease, samt den danske bekendtgørelse om bekæmpelse af Newcastle disease, der generelt gennemfører ovennævnte direktivers bestemmelser. Beredskabsplanen indeholder generel information om Newcastle disease samt giver operationelle retningslinier for håndtering af Newcastle disease fra mistanke situationen til nedslagning, rengøring og desinfektion med videre, frem til genindsættelse af dyr på en smittet besætning. Beredskabsplanen skal dels anvendes i sammenhæng med den overordnede plan for Strategi og ressourcer, som omfatter alle de husdyrsygdomme der er udarbejdet beredskabsplaner for, og dels i sammenhæng med de lokale kriseplaner der findes både centralt i Mørkhøj og i hver enkelt Beredskabscenter. 5

6 2 Beskrivelse af Newcastle disease Newcastle disease er en meget smitsom virussygdom hos fugle, der kan medføre stor dødelighed. Sygdommen kan ramme alle fuglearter, og alle fuglearter kan derfor videreføre smitten. Der er dog store variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige sygdomssymptomer. Høns er mest følsomme, medens svømmefugle generelt er langt mere modstandsdygtige. Svømmefugle kan derfor bære og videreføre infektionen uden selv at blive syge. Af naturlige grunde kendes ikke alle fuglearters følsomhed, men overvågningsprogrammer har demonstreret forekomst af viraet i mange forskellig vilde fuglearter, også i Europa. Sygdommen skyldes infektion med aviær paramyxovirus type 1 (PMV-1). Der er flere stammer af PMV-1, og de forskellige stammer udviser varierende virulens, med det er kun infektion med de mere virulente stammer der diagnosticeres som Newcastle disease. Indenfor EU er sygdommen i de seneste år rapporteret fra bl.a. Sverige, Grækenland, Estland, Rumænien og Bulgarien. 2.1 Kliniske symptomer Ved smitte med en højvirulent virus stamme kan der ses pludselige dødsfald blandt fjerkræet uden forudgående sygdomstegn. Typiske sygdomstegn vil være nedstemthed, grøn-gullig diarré, ødemer specielt i hovedet, åndedrætsbesvær, mørkfarvning af kammen og CNS-symptomer med lammelser eller abnorme stillinger bl.a. hoveddrejning. Dødeligheden i flokken er oftest meget høj og kan være op til 100 %. 2.2 Virusudskillelse og smitteveje Fugle med respirationsvejssymptomer udskiller virus via aerosoler i udåndingsluften og via sekreter fra næse, svælg og luftrør. Smitten kan endvidere overføres via fæces, inficeret foder og drikkevand, ligesom luftbåren smitte er påvist. Ikke-desinficerede rugeæg udgør en høj smitterisiko. Passiv smitteoverførsel via mennesker, foder og fodersække samt redskaber og maskiner m.v. er også vigtige smitteveje. Smitten kan spredes meget hurtigt, specielt i den intensive fjerkræproduktion. 2.3 Diagnostiske forhold Diagnosen ND stilles ved påvisning af virus i materiale fra kloaksvaberprøver, trachealsvaberprøver eller fra inficeret væv, f.eks. hjernevæv fra fjerkræ med CNS-symptomer. Der foretages virusisolering i befrugtede hønseæg fra SPF-forældreflokke og efterfølgende hæmagglutinations-inhibitionstest med anvendelse af ND virusspecifikt polyklonale antistoffer. Dueparamyxovirus differentieres v.h.a. monoklonalt antistof. Isolerede virusstammer karakteriseres bl.a. ved bestemmelse af intracellulærtpatogenitetsindex (ICPI) i daggamle kyllinger, og findes et indeks på over 0,7 defineres infektionen som ND jf. EU-direktiv 92/66/EØF. Serologisk undersøgelse kan understøtte den virologiske diagnostisk, men serologisk reaktion alene er ikke nok til at stille diagnosen ND, der forudsætter isolation af virusstammer med ICPI > 0,7. 6

7 2.4 Udbrud i Danmark I Danmark er der sidst blevet konstateret Newcastle disease d. 28. oktober 2005, i en sønderjysk rugeægsbesætning med ca æglæggende høns. 6 andre besætninger i regionerne Århus, Esbjerg, Herning og Sønderjylland blev undersøgt for Newcastle disease, da de inden for den sidste måned før udbruddet havde modtaget kyllinger stammende fra den sønderjyske besætning. Der blev dog ikke fundet tegn på at sygdommen havde spredt sig, og de sidste restriktioner pålagt i forbindelse med udbruddet kunne ophæves d. 4. december Danmark oplevede desuden et mere omfattende udbrud af Newcastle disease i Her ramte sygdommen 135 besætninger, hvoraf størstedelen var hobbyfjerkræflokke (126). De fleste udbrud fandtes i det centrale og sydlige Jylland. Den sidste smittede besætning blev aflivet d. 29. august 2002 og d. 1. januar 2003 blev de sidste restriktioner i forbindelse med udførsel af fjerkræ og rugeæg ophævet. 2.5 Vaccination mod Newcastle disease Siden 30. oktober 2004 har der været krav om vaccination mod Newcastle disease af fjerkræ i den kommercielle produktion. Hønsene i den smittede sønderjyske rugeægsbesætning i 2005 var ikke vaccinerede, fordi de blev indsat i besætningen før det blev tilladt at vaccinere. Se mere om obligatorisk vaccination mod Newcastle disease i afsnit Overvågning og registrering National overvågning af sygdommen ved blodprøveundersøgelse ophørte i forbindelse med ikrafttrædelse af regler om obligatorisk vaccination mod ND. Internationalt overvåges forekomsten af sygdommen gennem bl.a. EU's anmeldesystem (Animal Disease Notification System, ADNS) og gennem det internationale epizootikontor i Paris (O.I.E.), hvortil medlemslandene indberetter udbrud af ND og andre alvorlige smitsomme husdyrsygdomme. EU's referencelaboratorium er Central Veterinary Laboratory, Weybridge, England. Referencelaboratoriets opgaver er bl.a. at foretage yderligere karakterisering af virus, epizootiologiske undersøgelser i EU-regi samt koordinere metoder til diagnosticering. Danmarks nationale ND laboratorium er Veterinærinstituttet under Danmarks Tekniske Universitet, med laboratorier til ND-undersøgelse i Århus og København. Til laboratoriet i Århus, sendes hele uåbnede kadavere i tilfælde af mistanke om ND. Blodprøver sendes til laboratoriet i København. Anmeldepligt Newcastle disease er en anmeldepligtig sygdom, jf. bekendtgørelse nr. 296 af 16. marts 2007 om bekæmpelse af Newcastle disease. Anmeldepligten forpligter den der har ejer eller har ansvaret for en fjerkræbesætning eller andre fugle i fangenskab, til straks at tilkalde en praktiserende dyrlæge hvis der opstår mistanke om Newcastle disease. Hvis ikke den praktiserende dyrlægen kan afvise mistanken, er denne forpligtet til at underrette fødevareregionen med det samme. 7

8 3 Lovgivning 3.1 Nationale bestemmelser Generelt: Lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr Bekendtgørelse nr. 954 af 13. oktober 2005 om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr Bekendtgørelser særligt om Newcastle disease: Bekendtgørelse nr. 296 af 16. marts 2007 om bekæmpelse af Newcastle disease. Bekendtgørelse nr af 31. oktober 2007 om vaccination mod Newcastle disease, herunder paramyxovirus-1 hos duer. Andre relevante bekendtgørelser om fjerkræ: Bekendtgørelse nr. 901 af 26. september 2005 om indretning og drift af rugerier og rugeægsproducerende virksomheder med høns, kalkuner, gæs og ænder. Bekendtgørelse nr. 902 af 26. september 2005 om indretning og drift af virksomheder med opdræt af hønniker til konsumægsproduktion. Bekendtgørelse nr. 125 af 5. marts 1996, med ændringer, om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle, fasaner og agerhøns samt ænder til udsætning i virksomheder, der ønsker samhandel inden for EU. Bekendtgørelse nr. 116 af 26. februar 2008 om opdræt af fjervildt. Bekendtgørelse nr. 815 af 14. juli 2006 om registrering af husdyrbrug i CHR. Bekendtgørelse nr. 185 af 20. marts 2000 om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr. Vejledning af 27. marts 2000 for fremstilling af dyr på dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr. Bekendtgørelse nr. 43 af 29. januar 2004 om supplerende bestemmelser for omsætning af fjerkræ. Vejledning af 12. februar 2004 om supplerende bestemmelser for omsætning af fjerkræ. Bekendtgørelse nr. 332 af 24. maj 1995 om samhandel inden for Den Europæiske Union med fjerkræ og rugeæg samt indførsel heraf fra tredjelande. 8

9 Bekendtgørelse nr. 94 af 17. februar 2006 om dyresundhedsbestemmelser for behandling og markedsføring af animalske førevarer. 3.2 EU bestemmelser Bekæmpelse: Rådets direktiv 92/66/EØF af 14. juli 1992 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af Newcastle disease. Vaccination: EU bestemmelser om vaccination mod Newcastle disease er omfattet af RD 92/66/EØF. Der er ikke EU krav om vaccination mod Newcastle disease, udelukkende til medlemslandets forpligtelse til at informere Kommissionen om indførsel af nationale krav på området. Omsætning: Rådets direktiv 90/539/EØF af 15. oktober 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande Kommissionens forordning (EF) Nr. 318/2007 af 23. marts 2007 om dyresundhedsmæssige betingelser for import af visse fugle til Fællesskabet samt karantænebetingelser herfor Kommissionens beslutning 2006/605/EF af 6. september 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger inden for Fællesskabet med fjerkræ bestemt til udsætning som fjervildt 9

10 4 Registrering af fjerkræ, fjervildt og vilde fugle samt adgang til data 4.1 Fjerkrædatabasen Fjerkrædatabasen blev oprettet i forbindelse med Salmonellaovervågningen og ejedes på det tidspunkt af det daværende Veterinærdirektorat. I 2001 blev den overdraget til Det danske Fjerkræraad, nu Danish Meat Association (DMA) som stadig ejer og driver databasen. Den indeholder i princippet de samme besætningsoplysninger for fjerkræ og opdrættet vildt som CHR. Der er ikke en elektronisk udveksling af data mellem de to systemer, hvorfor opdatering af fjerkrædatabasen med CHR oplysningerne sker ved manuel indtastning. Får DMA besked om ændringer i besætningsdata sendes disse oplysninger videre til RYK i Århus, således at både Fjerkrædatabasen og CHR bliver opdateret. I Fjerkrædatabasen ligger der resultater fra Salmonellaovervågningen, Newcastle disease vaccinationsprøver og resultater fra overvågningen for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet vildt. Adgang til Fjerkrædatabasen findes på linket og DMA tildeler passwords til databasen til personer i Fødevarestyrelsen og fødevareregionerne. Kontakt Jakob Bo Christensen jbc@poultry.dk vedrørende password. 4.2 Hobbyfjerkræ Ejere af hobbyfjerkræ har altid mulighed for at lade deres fjerkræhold registrere via Fødevarestyrelsens hjemmeside I det øjeblik der påvises udbrud af Newcastle disease blandt fjerkræ eller fugle i fangenskab, vil der blive udstedt en bekendtgørelse, som påbyder ejere af hobbyfjerkræhold at lade dette registrere, hvis fjerkræholdet ligger i en zone. Data samles i en SQLdatabase, som kan bruges i GIS-systemet til at afgøre hvilke besætninger, der ligger i en zone. 4.3 Lovgrundlag for registrering af fjerkræ og fjervildt i CHR Bekendtgørelse nr. 815 af 14. juli 2006 om registrering af husdyrbrug i CHR fastlægger, at husdyrbrug med en lang række dyrearter, herunder fjerkræ og fjervildt skal være registreret i det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR). Et husdyrbrug dækker både besætninger i almindelig forstand, men også steder hvor dyr midlertidig samles f.eks. slagterier og destruktionsvirksomheder. I CHR opereres med følgende kategorier af fjerkræ: høns af æglægningstype, høns af slagtetype, kalkuner, gæs, ænder, perlehøns, vagtler, duer og strudsefugle. Der opereres med følgende typer af fjervildt: fasaner, agerhøns, rødhøns, stenhøns og gråænder. Det er ikke alle besætninger med de anførte arter, der skal være registreret i CHR. Nedenfor er der gjort nærmere rede herfor. 10

11 Høns af æglægningstype Her skal man være registreret i CHR, såfremt man leverer æg til ægpakkerier eller blot leverer æg til konsum uden for egen husholdning. Det betyder i praksis, at hvis man forærer eller sælger æg til sine naboer, venner eller andre (stalddørssalg), skal man være registreret i CHR. Dette gælder uanset, hvor mange høner man har. Hvis man handler med æglæggende høner, skal man være registreret i CHR, såfremt man har mere end 100 høner. Endelig skal man være registreret, hvis man er omfattet af bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil eller bekendtgørelse om indretning og drift af rugerier og rugeægsproducerende virksomheder med høns, kalkuner, gæs og ænder. Høns af slagtetype, kalkuner, gæs og ænder Her skal man være registreret i CHR, såfremt man leverer dyr til autoriseret slagteri. Desuden skal man registreres, hvis man handler med fjerkræ af disse arter og har mere end 100 fugle. Modsat høns af æglægningstype er det tilladt at forære eller sælge slagtekyllinger til naboer, venner eller andre, uden at man skal være registreret i CHR. Endelig skal man være registreret, hvis man er omfattet af bekendtgørelse om indretning og drift af rugerier og rugeægsproducerende virksomheder med høns, kalkuner, gæs og ænder. Perlehøns, vagtler, duer og strudsefugle Her skal man være registreret i CHR, såfremt man leverer dyr til autoriseret slagteri. Desuden skal man registreres, hvis man handler med fjerkræ af disse arter og har mere end 100 fugle. Endelig skal man være registreret, hvis man er omfattet af bekendtgørelse om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle, fasaner og agerhøns samt ænder til udsætning i virksomheder, der ønsker at samhandle inden for EU. Strudse skal endvidere registreres, hvis de er omfattet af bekendtgørelse om opdræt af strudsefugle. Fasaner, agerhøns og gråænder Her skal man være registreret i CHR, såfremt man producerer over 100 fugle eller 200 æg årligt. Endvidere skal man være registreret i CHR, hvis man er omfattet af bekendtgørelse om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle, fasaner og agerhøns samt ænder til udsætning i virksomheder, der ønsker at samhandle inden for EU. Endelig skal man registreres, hvis man handler med fasaner og agerhøns og har mere end 100 fugle. 4.4 Registrering i CHR Ved oprettelse af en ny besætning skal besætningsejeren kontakte sin lokale CHR-afdeling med henblik på registrering i CHR. Når besætningen er registeret i databasen, er besætningsejeren pligtig til at rapportere eventuelle ændringer i de registrerede data. Ændring i oplysninger om brugeren, ejeren og tilknyttet dyrlæge samt væsentlige ændringer i antallet af dyr skal meddeles senest 7 dage efter ændringen. Ophør skal meddeles senest 2 måneder efter, at sidste dyr er fraført besætningen. Ændring af øvrige oplysninger skal senest meddeles i forbindelse med, at besætningsejeren modtager Gødnings- og Husdyrindberetning, der er et fortrykt skema med angivelse af de registrerede oplysninger i CHR. Skemaet skal opdateres med eventuelle ændringer, og i alle tilfælde returneres inden for fristen angivet på erklæringen. Returnering kan ske ved, at besætningsejeren ajourfører data på hjemmesiden eller ved at indsende skemaet til den lokale CHR- 11

12 afdeling. Foruden de lokale CHR-afdelinger har det overordnede CHR-kontor i Århus (RYK) også rettigheder til at ajourføre besætningsdata i CHR. Offentlige tilsyn pålagt en besætning som følge af mistanke om eller udbrud af husdyrsygdomme, registreres af fødevareregionerne i CHR på ejendomsniveau. Der skal registreres for alle relevante dyrearter på det pågældende CHR-nummer. Findes der f.eks. både en ande- og en gåsebesætning på samme ejendom, hvor der er mistanke om en sygdom, så skal der indtastes to mistanker i CHR (én for hver dyreart). Alle stamoplysninger om besætninger, herunder sygdomsregistrering gemmes foruden i CHR også i Dansk Kvægs Kvægdatabase. Dette er en følge af, at Fødevarestyrelsen og Dansk Kvæg har besluttet at have fælles datamodel for de to databaser. Fjerkrædatabasen under Danish Meat Association (DMA) indeholder i princippet de samme oplysninger vedrørende besætningerne som CHR. Får DMA besked om ændringer i besætningsdata sendes disse oplysninger videre til RYK i Århus, således at både Fjerkrædatabasen og CHR bliver opdateret. Det er muligt at udvide CHR med flere dyrearter, end hvad der er registreret i dag, hvis der opstår behov herfor. Dette kan gøres af Kontoret for Husdyrsundhed i Mørkhøj Data der skal registreres i CHR Nedenstående oplysninger er registreret for hver besætning i CHR: CHR-nummer Besætningsnummer Adressen på besætningen (altså hvor dyrene fysisk befinder sig) Den geografiske position af ejendommen (staldkoordinater) Navn, adresse og kontaktnumre på brugeren Navn, adresse og kontaktnumre på ejeren Dyreart og dyrenes anvendelsesformål Antal dyr under normale driftsforhold Navn, adresse og kontaktnumre på den dyrlægepraksis der er tilknyttet besætningen Dato for etableringen af besætningen Dato for eventuelt ophør af besætningen Veterinære hændelser Navn på den lokale fødevareregion Navn på den lokale CHR-afdeling Fremsøgning af data i CHR Det er muligt at søge oplysninger om de enkelte besætninger registreret i CHR på hjemmesiden Der kan fremsøges et bestemt CHR-nummer eller en bestemt besætning, men det er også muligt at lave bredere søgninger f.eks. ved at søge på dyrearten eller på et interval af postnumre. I første tilfælde vil systemet returnere alle besætninger med den pågældende dyreart og i sidste tilfælde vil søgningen finde alle besætninger med alle dyrearter beliggende i de anførte 12

13 postnumre. Det er endvidere muligt at få oplyst det samlede antal besætninger med en given dyreart. Hjemmesiden er ikke velegnet til at foretage store udtræk, der ønskes analyseret nærmere. Her kan i stedet med fordel anvendes CHR Rapporter, der er et udtræksværktøj, som er tilgængeligt på GLR- CHR Portalen efter legalisering. Her er det muligt at danne lister til overførsel i Excel med navn, adresse og kontaktnumre på f.eks. alle ejere af slagtekyllingebesætninger i en bestemt kommune, postnummer eller kontrolafdeling eventuel efter fravalg af besætninger med f.eks. under 100 dyr. Det er endvidere muligt at få oplyst det samlede antal besætninger og dyr for en given dyreart. Mere komplicerede udtræk, hvor f.eks. alle ejendomme med både fjerkræ og svin fremsøges, kan bestilles hos IBM, der vil fremsende resultatet efter få dage. Der skal betales for sådanne udtræk. 4.5 EDB system til brug for screening i zoner og områder I Fødevarestyrelsens GIS system oprettes beskyttelses- og overvågningszoner. På Internettet er der adgang til at se disse zoner/områder og undersøge om en given adresse er omfattet af restriktioner, på hjemmesiden: Der vil være et link dertil på Fødevarestyrelsen hjemmeside. Efter etablering og inden ophævelse af zonerne, skal der gennemføres en række screeningsaktiviteter i fjerkræhold der ligger indenfor zonerne. Der er derfor udviklet et edb-program på Fødevarestyrelsens netværk til identifikation af hvilke fjerkræbesætninger og hobbyflokke, der ligger i zoner. Systemet skal anvendes til at planlægge screeninger og til registrering af oplysninger der er indhentet både ved telefonopkald og ved screeningsbesøg i forbindelse fjerkræflokkene. Systemet giver således oversigt over status for zonerne, i forhold til de udførte aktiviteter der er nødvendige for at ophæve zonerne igen. Systemet er udviklet i forbindelse med fund af aviær influenza i vildfugle samt en besætning i 2006, og er placeret på en SQL-server på FVSTs netværk. Programmet hedder Fugleinfluenza screening og er installeret under Citrix. Brugere på Fødevarestyrelsens netværk kan få adgang til programmet ved at henvende sig til KIT service desk. 13

14 5 Fjerkrætæthed I CHR registeret kan der være registreret flere besætninger per ejendom (f.eks. en flok høns til æglægning og et opdræt af hønniker). I tabel 1 er angivet antallet af besætninger med den pågældende dyreart og det er således ikke det samme som antallet af ejendomme med den pågældende dyreart. Tabel 1. Antal fjerkræ registreret I CHR registeret pr. 25. april 2007 Antal besætninger Antal ejendomme Antal dyr Dyr pr besætning, gennemsnit Dyr pr besætning, max Høns >100 dyr æglægningstype Høns > 100 dyr slagtetype Kalkuner Ænder Gæs Gråænder Fasaner Agerhøns Strudse Diverse I alt Antallet af ejendomme med fjerkræ er størst på Fyn og på Sjælland (figur 2). Det skyldes især, at antallet af konsumægsbesætninger (figur 4) og opdrættet af fjervildt er størst i disse dele af landet. Fjerkrætætheden er imidlertid langt større i Sydjylland, Vestjylland syd for Limfjorden og Nordjylland (figur 3), da det er i disse områder fjerkræslagterierne ligger og hvor derfor også slagtekyllingeproduktionen i meget store besætninger er koncentreret (figur 5). Kalkunproduktionen er koncentreret nord for Viborg og ved Skælskør. De få og små strudseflokke er mere jævnt fordelt i landet (figur 6). Produktionen af gæs og ænder er koncentreret i nogle få store besætninger (figur 7). Opdræt af agerhøns og gråænder er koncentreret i nogle få store besætninger (figur 8). Fasanopdræt er udbredt på Fyn, Sjælland og øer (figur 8). Områder af Danmark med høj fjerkrætæthed I de kommuner, der er registreret med en meget høj fjerkrætæthed (figur 3), er tallene domineret af nogle få (1-4 stk.) meget store besætninger med slagtekyllinger. Derfor udpeges ikke nogle områder i Danmark med særlig høj fjerkrætæthed. Kortene kan især bruges til støtte for beslutninger 14

15 sammen med epidemiologisk information om hvilke produktionsgrene, der er berørt af et sygdomsproblem. Hobbyfjerkræhold i Danmark På baggrund af registreringen af hobbyfjerkræ i Sønderjylland, i Vestjylland og i Himmerland i forbindelse med udbruddet af Newcastle disease i 2002 vurderede Fødevarestyrelsen på det tidspunkt, at der var hobby fjerkræhold i Danmark. I 85 % af flokkene var der udelukkende tale om høns. Langt den overvejende del af flokkene har kun få høns. Således havde 94 % af flokkene færre end 30 høns, 85 % af flokkene havde færre end 20 høns og 58 % af flokkene havde færre end 10 høns. I figur 1 er vist et udvalg af registreringerne fra området omkring Åbenrå i Sønderjylland. Hobbyfjerkræflokkene er placeret ved beboelser både på landet og i landsbyer og byer. Der er således koncentrationer hobbyflokke i landsbyerne og byerne. Figur 1. Hobbybesætninger omkring Åbenrå 15

16 Figur 2. Tæthed af fjerkræbesætninger. Antal fjerkræbesætninger per 1000 km 2 per kommune. Tallet i parentes i figurforklaringen angiver hvor mange kommuner der er i den pågældende kategori. 16

17 Figur 3. Tæthed af fjerkræ. Antal fjerkræ i alt per km 2 per kommune. Tallet i parentes i figurforklaringen angiver hvor mange kommuner der er i den pågældende kategori. 17

18 Figur 4. Fjerkræbesætninger med avlsdyr samt konsumægsproducerende høns Figur 5. Fjerkræbesætninger med avlsdyr samt slagtekyllinger 18

19 Figur 6. Besætninger med kalkuner og strudse Figur 7. Besætninger med ænder og gæs 19

20 Figur 8. Besætninger med opdræt af fjervildt 20

21 6 Forebyggelse af Newcastle disease 6.1 Vejledende retningslinier for besøg på landbrugsejendomme med fjerkræhold For at mindske risikoen for spredning af smitsomme fjerkræsygdomme i forbindelse med færden mellem landbrugsejendomme med fjerkræ henstiller Fødevarestyrelsen, at enhver person uanset erhverv og ærinde ved besøg i stalde overholder visse besøgsregler: Ejerens tilladelse bør foreligge, inden staldområdet betrædes. Besøgende bør være iført "besøgsbeklædning", som kan være; - kedeldragt og støvler, som forefindes på ejendommen, eller - vaskbart overtrækstøj og støvler, som rengøres, inden ejendommen forlades, eller - engangsovertrækstøj og -fodtøj, som efterlades på ejendommen. Redskaber, værktøj m.m., som har været benyttet, må rengøres grundigt, inden ejendommen forlades. Berøring af fjerkræ bør kun ske, såfremt det er påkrævet, og i givet fald bør håndvask foretages, inden ejendommen forlades. Personer fra udlandet bør ikke aflægge besøg i fjerkræbesætninger indenfor de første 48 timer efter ankomsten til Danmark. Tilsvarende smittebeskyttelsesforanstaltninger bør iagttages af danske landmænd, der har aflagt besøg i udenlandske besætninger. 6.2 Vejledende smittebeskyttelsesforanstaltninger for personer, der i udlandet har haft kontakt med fjerkræ For i videst muligt omfang at undgå overførsel af smitte til danske fjerkræbesætninger via personer, der har haft kontakt med fjerkræ i forbindelse med arbejde eller ophold af anden årsag i udlandet, har Fødevarestyrelsen udarbejdet følgende retningslinier vedrørende smittebeskyttelsesforanstaltninger: Forbered om muligt hjemrejsen fra udlandet, inden udrejsen finder sted fra Danmark. Denne forberedelse bør tage sigte på, at værktøj, måleinstrumenter, tøj m.v., der forventes anvendt i en besætning, kan efterlades ved projektet på stedet. Ved anvendelse af engangsovertrækstøj og -fodtøj under besøg på ejendomme med fjerkræ efterlades dette på ejendommen. Ved anvendelse af vaskbart overtrækstøj og støvler, rengøres dette omhyggeligt, inden ejendommen forlades. 21

22 Rengør og desinficer omhyggeligt alt, som har været i direkte eller indirekte kontakt med fjerkræ og æg, og som nødvendigvis skal med til Danmark. Drøft evt. rengøring og desinfektion med den veterinære bistand, som måtte være tilknyttet projektet. Undlad enhver direkte og indirekte kontakt til dansk fjerkræ inden for de første 48 timer efter ankomsten til Danmark. Forekommer der under opholdet udbrud af en ondartet smitsom fjerkræsygdom, bør dette meddeles til firmaets ledelse i Danmark. Ledelsen kan dernæst, såfremt det skønnes nødvendigt, indhente oplysninger i Fødevarestyrelsen om evt. særlige smittebeskyttelsesforanstaltninger vedrørende den forekommende sygdom. 6.3 Desinfektion af tøj m.m. forud for hjemrejse til Danmark efter ophold i udlandet, hvor der har været kontakt med fjerkræ Tøj og fodtøj rengøres og desinficeres derefter ved neddypning i eller aftørring med et egnet desinfektionsmiddel (alkalisk med ph > 10) eller ved oversprøjtning med et oxyderende middel. Værktøj og måleinstrumenter: Rengjort værktøj og måleapparater desinficeres med alkaliske, aldehydholdige eller oxyderende desinfektionsmidler. Papir, dokumenter o. lign.: Varmebehandling ved 60 ºC i 30 min. eller desinfektion med aldehydholdige desinfektionsmidler i en lukket beholder (plastpose) i 4-6 timer. 6.4 Smitterisiko og smittebeskyttelsesforanstaltninger ved transport af levende dyr over landegrænser Da forekomsten af smitsomme husdyrsygdomme varierer fra land til land, vil transport over landegrænser med levende dyr, foder og æg frembyde en vis risiko for overførsel af husdyrsygdomme. En vigtig smittekilde er mangelfuldt rengjorte vogne, kasser m.m. Transportfirmaer og chauffører af transportmidler kan derfor i høj grad være medvirkende til at hindre, at sygdomme slæbes ind i landet på grund af eventuelt mangelfuldt rengjorte vogne. Transportfirmaer og chauffører bør efterleve følgende regler: Forud for ankomsten til en afsenderbesætning og forud for selve pålæsningen af fjerkræ, skal transportvognen være rengjort og desinficeret. Besætningsejeren bør selv kontrollere 22

23 dette. Er dette ikke tilfældet, bør vognen forud for pålæsningen rengøres og desinficeres på en vaskeplads beliggende uden for ejendommens område. Efter ankomsten til en modtagerbesætning og efter selve aflæsningen af fjerkræ, skal transportvognen tømmes for gødning m.v. samt rengøres. Vask af kasser, lad og hjul bør om muligt ske på modtagerbesætningens grund og altid i det land, hvor fjerkræet aflæsses. Chaufføren bør undlade at gå ind i staldene ved aflæsning og pålæsningen. Kasserne på transportvognen bør ikke medtages i staldene. Fangerne bør ikke ved pålæsningen betræde transportvognen. Ved aflæsning bør de fangere, der aflæsser transportvognen, ikke komme ind i stalden. Ved transport til eller fra en stald, bør dørene til eventuelle andre stalde aflåses under arbejdet i den aktuelle stald. Personale, der har deltaget i aflæsning og pålæsning, bør inden arbejdet genoptages i eventuelt øvrige stalde foretage vask og skift af tøj. Jf. bekendtgørelse nr. 43 af 29. januar 2004 om supplerende bestemmelser for omsætning af fjerkræ, skal transportmidler der har været anvendt til erhvervsmæssigt transport af fjerkræ, rengøres og desinficeres før fornyet transport. Transportøren skal føre optegnelser over dato og sted for rengøring og desinfektion. Disse optegnelser skal opbevares i et år efter optegnelsestidspunktet og på forlangende forevises for repræsentanter for fødevareregionen. 6.5 Fødevarestyrelsens vejledning om hygiejne- og desinfektionsforanstaltninger i ambulant praksis m.v Generel besøgshygiejne Ved ethvert besætningsbesøg bør dyrlægen anvende hensigtsmæssigt fodtøj og overtrækstøj. Ved hensigtsmæssig forstås fodtøj og overtrækstøj, der kan rengøres og desinficeres på stedet. Dog kan stofkittel kombineret med forklæde af vaskbart materiale benyttes. Rengøring og desinfektion af hænder, fodtøj og overtrækstøj skal altid foretages, inden ejendommen forlades og skal foretages, selv om supplerende engangsmateriale (plasthandsker, plastovertræk til fodtøj og lign.) har været anvendt. Anvendt engangsplastmateriale efterlades på ejendommen. Den beskrevne anvendelse af fodtøj og overtrækstøj kan, afhængigt af den foreliggende sygdomssituation, fraviges i smådyrspraksis uden for landbrugets husdyrhold. Ved afvigelser bør påklædningen tilpasses forholdene, således at det veterinære arbejde kan udføres uden risiko eller med begrænset risiko for smitteoverføring. Det bør være en fast regel for anvendelse af kanyler til injektions- eller infusionsbehandling, at der ved ethvert besætningsbesøg enten benyttes engangskanyler eller kanyler, der forud er steriliseret ved varme (kogning, tørsterilisering). Bortset fra engangssprøjter bør sprøjter til injektions- eller infusionsbehandling varmesteriliseres. Under særlige omstændigheder, f.eks. under vaccina- 23

24 tionskampagner kan automatsprøjter benyttes under forudsætning af, at arbejdet i en besætning påbegyndes med en steriliseret kanyle. Hvor særlig risiko for overførsel af smitstof fra dyr til dyr i en besætning foreligger, eller hvor et stort antal dyr skal underkastes injektionsbehandling, kan udskiftning af kanyle mellem hvert dyr være nødvendig. Brugte engangskanyler bør medtages i særlig egnet emballage med henblik på senere uskadeliggørelse. Alle instrumenter steriliseres efter brug. Andet hjælpeudstyr bør underkastes grundig rengøring og desinfektion. Det bør iagttages, at der ikke med praksiskasser eller lægemiddelemballager skabes mulighed for indslæbning af smitstoffer i staldene Ved skærpet beredskab Fødevarestyrelsen kan påbyde skærpet beredskab i forbindelse med besætningsbesøg i tilfælde af udbrud af eller mistanke om visse smitsomme fjerkræsygdomme. Når der påbydes skærpet beredskab vil der især blive stillet skærpede krav til påklædning, rensning og desinfektion. Valget af desinfektionsmiddel og dettes styrke vil være afhængig af den pågældende sygdomsfremkaldende mikroorganisme, samt af hvad der skal desinficeres (materialets natur samt renhedsgrad). Skærpet beredskab kan omfatte alle landets praktiserende dyrlæger, dyrlæger i afgrænsede områder eller endelig dyrlæger, der kommer i nærmere angivne besætninger. 24

25 7 Mistanke om Newcastle disease Mistanke om Newcastle disease i en besætning kan opstå på følgende måder: 1. Klinisk mistanke i bedriften En klinisk mistanke anmeldes af den praktiserende dyrlæge, eventuelt direkte af ejeren. Medmindre mistanken kan afvises umiddelbart, skal en dyrlæge fra fødevareregionens beredskabscenter aflægge besøg i besætningen for at afgøre, om mistanken skal opretholdes eller afvises. 2. Kontaktbesætning Mistanken opstår på grund af kontakt til en besætning, der enten er under mistanke for eller er smittet med Newcastle disease. 3. På baggrund af en laboratorieundersøgelse Efter indførsel af obligatorisk vaccination mod Newcastle disease udtages der ikke længere rutineovervågningsprøver for Newcastle disease. Der er dog situationer hvor der i forbindelse med eksport udtages prøver af ikke-vaccinerede fugle til undersøgelse for ND (ex. Zoologiske haver). 4. Mistanke på et slagteri eller i et transportmiddel Ved mistanke om Newcastle disease på et slagteri eller i et transportmiddel, skal der omgående tages kontakt til fødevareregionens beredskabscenter. En embedsdyrlæge fra beredskabscentret undersøger de mistænkte dyr klinisk og afgør, om mistanken skal afvises eller opretholdes. Hvis mistanken opretholdes skal oprindelsesbesætningen besøges og proceduren for klinisk mistanke følges. Se endvidere kapitlet 16 om Newcastle disease på slagterier, grænsekontrolsteder og transportmidler. 7.1 Procedure ved anmeldelse om klinisk mistanke om Newcastle disease: 1. Optag nøjagtig informationer fra den anmeldende praktiserende dyrlæge om den aktuelle besætning, ved hjælp af skemaet Anmeldelsesblanket for mistanke om liste 1 eller 2 sygdom (undtaget BSE og Salmonella). 2. Den praktiserende dyrlæge informeres om pligter og smittebeskyttende foranstaltninger. 3. Beredskabschefen i den region hvor bedriften hører hjemme kontaktes og orienteres om mistanken. 4. Beredskabschefen kontakter kontoret for husdyrsundhed i Mørkhøj (1. kontor). 25

26 5. Beredskabschefen orienterer kontrolchef og regionschef. 6. Veterinærinstituttet kontaktes mellem 8 16 på hverdage på tlf.: (Århus) / (København). Uden for åbningstid kontaktes Veterinærinstituttet på vagttelefon: (Århus) / (København, - dette er hovednummeret hvorfra der henvises til en relevant person) for at forberede evt. modtagelse af materiale 7. Beredskabscentret underretter politiet om forventet transport af materiale til Veterinærinstituttet, både til afdelingen i Århus (døde/aflivede fjerkræ) og til afdelingen i København (blodprøver). 8. Inden besætningen besøges: Skal der laves et udtræk fra relevante databaser (CHR/fjerkrædatabasen) med oplysninger om bedriften. Skal der medtages beredskabskasse for ND/AI, beredskabskuvert samt overtrækstøj og værnemidler. Skal der aftales en kontaktperson i beredskabsafdelingen, der fx kan være behjælpelig med information og kontakter. 9. Embedsdyrlægen skal inden for 4 timer være ude i bedriften. Bilen parkeres lidt væk fra ejendommen, gerne så den spærrer for adgangsvejen til bedriften, og man ifører sig overtrækstøj. 10. Dyrene undersøges i henhold til kapitel 11 om klinisk undersøgelse og udtagning af prøver og besætningsoplysningerne kontrolleres. Hvis mistanken om Newcastle disease kan afvises ved telefonisk anmeldelse eller efter besøg i besætningen: 1. Kontakt de parter der er underrettede om mistanken (beredskabschef, 1. kontoret, Veterinærinstituttet, politi) 2. Udfyld skemaet Anmeldelsesblanket for mistanke om liste 1 eller 2 sygdom (undtaget BSE og Salmonella) del 1, samt del 2 hvis besætningen er besøgt, og send det inden for 24 timer til 1. kontor. Hvis mistanken ikke kan afvises: 1. Bedriften sættes under offentligt tilsyn (autotekst) med et brev der medbringes i beredskabskuverten. Ejeren/den ansvarlige for besætningen instrueres grundigt i påbudets bestemmelser. 2. Beredskabschefen og 1. kontor orienteres telefonisk om at mistanken opretholdes. Kontoret for husdyrsygdomme orienterer veterinærdirektøren, direktionen, departementet, øvrige beredskabschefer og Branchen. 26

27 3. Der træffes aftale med Politi eller en af beredskabscentrets dyrlæger om afhentning og transport af prøver til Veterinærinstituttet i København og Århus. 4. Veterinærinstituttet kontaktes og orienteres om, at der ankommer prøver, og hvornår de ca. ankommer. 5. Efter samråd med Veterinærinstituttet udtages prøver af dyrene jf. kapitel 8 om kliniske undersøgelse og udtagning af prøver. 6. Der sættes skilte op ved alle adgangsveje til ejendommen. 7. Der gennemføres en epidemiologisk undersøgelse, og skemaet til brug for den epidemiologiske undersøgelse udfyldes (del 2 og 3). 8. Hygiejneforanstaltninger indskærpes og der etableres fodbade ved alle indgange. 9. Der udstedes et påbud til den praktiserende dyrlæge (autotekst)der har været i bedriften 10. Hvis der for nyligt er afsendt dyr fra besætningen til slagtning underrettes veterinærkontrollen ved slagteriet. 11. Hvis bilen har været inde på ejendommen gøres den ren og oversprøjtes med desinfektionsmiddel, inden ejendommen forlades. 12. Brugt udstyr efterlades på ejendommen eller rengøres og desinficeres og kommes i lufttætte poser 13. Overtrækstøjet aftages og efterlades på ejendommen eller kommes i lufttætte poser. 14. Kør til nærmeste bilvask og vask tjenestebilen 7.2 Hjemkomst til beredskabscentret efter besøg i mistænkt besætning Procedure: 1) Skemaerne Anmeldelsesblanket for mistanke om liste 1 eller 2 sygdom (undtaget BSE og Salmonella) inklusiv del 3, den epidemiologiske undersøgelse, udfyldes endeligt, og sendes indenfor 2 timer til 1. kontor pr. til afdelingspostkassen eller pr. fax. 2) Kopi af brevet, hvormed bedriften skriftligt er sat under offentligt tilsyn, sendes til 1. kontor, Veterinærinstituttet, praktiserende dyrlæge, Fjerkræraadet, DAKA, og veterinærkontrollen ved evt. slagterivirksomhed. 3) Kontaktbesætninger opspores ved hjælp af CHR og fjerkrædatabasen, og sammenholdes med besætningens egne optegnelser og øvrige oplysninger. Besætninger der har haft kontakt med den mistænkte besætning, inden for de sidste 21 dage i forhold til skønnet smittetidspunkt, sættes under offentligt tilsyn ved hjælp af standardbrev, (autotekst) 27

28 4) Afvent svar fra Veterinærinstituttet. Et foreløbigt svar baseret på RT-PCR kommer oftest efter timer. For endelig svar kræves der dyrkning af virus, hvilket kan tage op til 2-3 uger. I perioden før endeligt svar foreligger, opretholdes der tæt kontakt til den mistænkte besætning. 5) Der kan evt. oprettes en midlertidig kontrolzone omkring den mistænkte besætning, hvis: den epidemiologiske situation kræver det der er stor koncentration af dyr af modtagelige arter i området der er utilstrækkelige oplysninger om smittekilden der er sket forsinket anmeldelse der er intensiv flytning af dyr i området, eller der er intensiv færdsel af personer i området. 6) Er der tale om mistanke efter et kendt primærudbrud kan det være påkrævet at vurdere om forbyggende aflivning af dyr af modtagelige arter i området er påkrævet. 7.3 Svar fra Veterinærinstituttet Ved negativt svar fra Veterinærinstituttet: Besætningen skal besøges af en embedsdyrlæge igen, og der skal foretages en klinisk undersøgelse af fjerkræet i alle produktionsenheder. Resultatet af den kliniske undersøgelse skal sammenholdes med det negative prøvesvar, og skal underbygge dette inden det offentlige tilsyn må hæves. 1. kontor informeres om resultatet af besøget. Besætningens ejer underrettes og det offentlige tilsyn ophæves skriftligt, (autotekst) med kopi til 1. kontor, Veterinærinstituttet, praktiserende dyrlæge, Fjerkræraadet, DAKA, og veterinærkontrollen ved evt. slagterivirksomhed. Offentligt tilsyn på kontaktbesætninger ophæves skriftligt, med kopi til 1. kontor, Veterinærinstituttet, praktiserende dyrlæge, Fjerkræraadet, DAKA, og veterinærkontrollen ved evt. slagterivirksomhed. Ved positivt svar fra Veterinærinstituttet: Besætningen skal takseres, aflives og bortskaffes, og bedriften skal rengøres og desinficeres. Besætningen skal fortsat være under offentligt tilsyn, men nu på grund af smitte med Newcastle disease. Besætningen skal skriftligt have påbudt nedslagning af dyrene. 7.4 Planlægning indtil laboratoriediagnose foreligger Taksation Se kapitel 10, samt strategi- og ressourceplan Aflivning Hvor dette er relevant, ved mange udbrud, foretages der en prioritering om bortskaffelse af aflivede dyr i samarbejde med 1. kontor. 28

29 På ejendommen skal der udpeges en aflivningsplads. Aflivningspladsen skal kunne indhegnes/afskærmes, evt. med store halmballer. Der skal være plads til placering af containere til aflivning af fjerkræet og efterfølgende afhentning af containerne. Der skal evt. i nærheden af aflivningspladsen være adgang til elektricitet til belysning m.v. Aflivningspladsen skal være bekvemt placeret i forhold til staldbygningerne Gnaverbekæmpelse Inden rengøring af staldene skal finde sted, skal der foretages en vurdering af ejendommens bestand af rotter og mus. Denne vurdering vil kunne foregå inden aflivningen af dyrene. Der fastlægges evt. en strategi for skadedyrsbekæmpelse. Evt. skadedyrsbekæmpelse skal påbegyndes inden nedslagningen Zoneinddeling Omfang af zoner aftales mellem det centrale krisecenter og den berørte region. Zonerne trækkes ved hjælp af GIS systemet, under hensyntagen til naturlige afgrænsninger m.m.. Se kapitel 14 om zoner. Der kan oprettes en midlertidig kontrolzone omkring den mistænkte besætning, men hvis mistanken bekræftes ved et positivt svar på laboratorie-undersøgelserne skal der oprettes beskyttelses- og overvågningszoner omkring den ramte besætning: 1. Beskyttelseszone på min. 3 kilometers radius omkring besætningen 2. Overvågningszone på min. 10 kilometers radius omkring besætningen GIS Ved hjælp af GIS udarbejdes lister over bedrifter med modtagelige dyr i de enkelte zoner. 29

30 8 Klinisk undersøgelse og udtagning af prøver I alle besætninger, hvor der er mistanke om Newcastle disease, skal besætningen besøges af en embedsdyrlæge fra beredskabsafdelingen, for enten at kunne bekræfte og opretholde eller for at kunne afvise mistanken. Embedsdyrlægen gennemgår besætningen, der gennemføres kliniske undersøgelser af fjerkræet og der udtages i de fleste tilfælde prøver til laboratorieundersøgelser for Newcastle disease. De kliniske symptomer på Newcastle disease er beskrevet i afsnit 2.1. Symptomerne varierer meget og vil oftest være for uspecifikke til, at der kan stilles en sikker diagnose udelukkende på baggrund af symptomerne. Besætningens registre over produktion og sundhedstilstand skal gennemgås. I den forbindelse sikres, at der er dokumentation for data om daglig dødelighed, daglig ægproduktion samt daglig indtagelse af foder og vand for en periode, fra en uge før de første kliniske tegn på ND og til den dag hvor embedsdyrlægen foretager inspektion på besætningen. I alle produktionsenheder skal der foretages en klinisk inspektion, herunder en gennemgang af enhedens kliniske historie og kliniske undersøgelser af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, især af dem der forekommer syge. 8.1 Udtagning, håndtering og indsendelse af materiale Som udgangspunkt skal der ved en klinisk mistanke kun udtages prøver til virologisk undersøgelse for Newcastle disease. Prøverne skal udtages i samråd med Veterinærinstituttet og der kan være situationer, hvor der også skal udtages blodprøver. Blodprøver vil typisk blive udtaget i situationer, hvor det vurderes ikke at være et akut tilfælde. Der kan undervejs i et udbrudsforløb træffes beslutning om, at ændre udtagningen af prøver, afhængig af situationens udvikling. Dette afklares mellem Veterinærinstituttet og Mørkhøj, og vil blive meldt ud til regionerne. Som standard skal der udtages prøver til virologisk undersøgelse, bestående af mindst 5 hele, uåbnede kadavere af syge og aflivede eller nyligt selvdøde fugle udtaget fra hver produktionsenhed. Endvidere skal der i tilfælde hvor det formodes at sygdommen ikke længere er af akut karakter, udtages blodprøver til serologisk undersøgelse, således at der tages mindst 20 blodprøver fra hver produktionsenhed, eller blodprøver fra hele besætningen, hvis den består af færre en 20 stykker fjerkræ. Der skal ved vurderingen af behovet for udtagelse af disse prøver tages hensyn til om det pågældende fjerkræ er blevet vaccineret mod Newcastle disease. 30

31 Der skal altid tages kontakt til Veterinærinstituttet vedrørende udtagning af prøver, hvis der er tvivl om prøveudtagelsen. Indsendelse af materiale Prøverne skal ledsages af en indsendelsesblanket, der findes på Veterinærinstituttets hjemmeside under blanketter. Kadavere skal ledsages af Indsendelse af fjerkræ og fugle kadavere, fæcesprøver og svaberprøver, mens eventuelle blodprøver skal ledsages af blanketten Indsendelse af blodprøver og æg fra fjerkræ og fugle. Kadavere skal så hurtigt som muligt transporteres til: Veterinærinstituttet Afdelingen for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr Indkørsel på Jens Baggesensvej Århus N Blodprøver skal transporteres til: Veterinærinstituttet Bülowsvej København V Veterinærinstituttet skal være orienteret om prøvernes ankomst. (Både om eventuelle blodprøver samt kadavere). Veterinærinstituttet kontaktes mellem 8 16 på hverdage på tlf.: (Århus) / (København). Uden for åbningstid kontaktes Veterinærinstituttet indtil kl på vagttelefon: (Århus) / (København, - dette er hovednummeret hvorfra der henvises til en relevant person) for at forberede evt. modtagelse af materiale 8.2 Vejledning til udtagelse og indsendelse af blodprøver til undersøgelse for Newcastle disease Materialebrug til udtagelse af blodprøver: Der skal anvendes ét blodprøveglas pr. dyr. Materiale til udtagning af prøver (rør til ustabiliseret blod samt propper) kan f. eks. bestilles hos: In Vitro, Kratbjerg 336, 3480 Fredensborg, tlf. nr.: Ved bestilling angives: Prøverør: og propper: America A/S, Winthersmøllevej 1, 7700 Thisted, tlf. nr Ved bestilling angives: Blodprøveglas med propper: 405. Indsendelsesblanketter: Prøverne skal ledsages af Veterinærinstituttets indsendelsesblanket der kan hentes på Veterinærinstituttets hjemmeside under Blanketter - Fjerkræ. Indsendelsesblanketten til brug for indsendelse af blodprøver hedder Indsendelse af blodprøver og æg fra fjerkræ og fugle. 31

32 Udtagelse af blodprøver: Blodprøven foretages ved indsnit i blodåren, der løber over albueleddet indvendigt på vingen (på slagteri udtages blodprøven dog ved decapitering). Når vingen løftes op og dun er fjernet udfra leddet, vil man ved tryk over albueleddet på blodåren, kunne stemme så meget, at blodåren træder tydeligt frem. Selve indsnittet foretages med en skarp skalpel (ex. Paragon nr. 11). For at undgå store efterblødninger må der kun skæres på langs, ikke på tværs eller helt igennem blodåren. Alternativt kan der til mindre fjerkræracer, anvendes en skarp kanyle til at prikke hul på venen med. For stærk blødning kan eventuelt bringes til standsning ved et let tryk med tommelfingeren på såret. Blodprøveglasset bør optimalt fyldes ca. 1/3 til 1/2. Herefter sættes proppen i og glasset vendes rundt et par gange og lægges derefter vandret til koagulering ved stuetemperatur. Dette er meget vigtigt, da det kan være næsten umuligt (eller i bedste fald meget arbejdskrævende) at udvinde serum af prøver, som har stået lodret i et stativ eller lignende under koagulationen. Pakning og mærkning af blodprøver: Det er vigtigt, at rørene inden forsendelse er lukket tæt, tørret af udvendigt og ikke er tilsmudsede. Rørene fra samme lokalitet lægges i en ren plasticpose, som mærkes med flok eller husnummer, samt CHR nr. og lukkes omhyggeligt. Denne pose lægges i yderligere en pose som også lukkes. Hvis prøverne er individuelt mærkede (f.eks. hobbybesætninger), skal der medfølge en liste over prøvernes mærkning. Indsendelsesblanketten lægges i en plasticpose for sig. OBS der må ikke medsendes brugte skalpeller mv. Indsendelse Indsendelsesblanket hentet fra Veterinærinstituttets hjemmeside, udfyldes og medsendes. Materialet transporteres hurtigst muligt med bil (kurer eller fødevareregionens bil) til: Veterinærinstituttet Bülowsvej København V Veterinærinstituttet skal være orienteret om prøvernes ankomst. Dette kan ske på tlf. nr eller på vagtnummeret (dette er hovednummeret hvorfra der henvises til en relevant person) for at forberede evt. modtagelse af materiale. 32