Klimaredegørelsen 2013

Transkript

1 Klimaredegørelsen 2013 Udfordringerne på klima- og energiområdet er ikke blevet mindre de seneste år. Skal den globale temperaturstigning holdes på kun 2 grader, er det afgørende, at vi alle tager ansvar og sænker CO2-udledningen. Det gælder også i Danmark. Den politiske vilje er der. Et bredt flertal i folketinget besluttede med Energiaftalen fra 2012, at hele Danmarks energiforsyning (el, varme, industri og transport) skal omstilles til vedvarende energi inden 2050 i. Den stigende efterspørgsel på begrænsede fossile brændsler har på globalt plan medført betydelige prisstigninger med stor forsyningsusikkerhed til følge. Et fossilfrit Danmark vil både mindske klimaforandringerne, og samtidig skabe sikkerhed og økonomisk uafhængighed af de knappe olieressourcer. I Boligkontoret Danmark følger vi udviklingen tæt. For en ting står klart. Hverken os selv eller vores beboere går fri af udviklingen, og vejen til et fossilfrit Danmark bliver ikke gratis. Vores bidrag til en grøn omstilling er heller ikke uden relevans. Boligkontoret Danmark administrerer ca husstande. Hjælper vi vores beboere, boligafdelinger og selskaber med at reducere udledningen med blot 1 pct., sparer vi atmosfæren for flere tusind ton CO2 hvert år ii. Denne klimaredegørelse indeholder en status på de målsætninger, vi har sat for Boligkontoret Danmark samt en beskrivelse af de initiativer og milepæle, vi har opnået i år Ligeledes indbefatter klimaredegørelsen en handlingsplan for, hvordan vi når i mål med vores fremtidige klimamål i Boligkontoret Danmark. God læselyst! 1

2 Klimaindsatsen i Boligkontoret Danmark Regeringen har meldt ud, at en stor del af omstillingen skal finansieres af dem som bruger energien, dvs. virksomhederne og husholdningerne altså os selv og vores beboere. Det kommer bl.a. til at ske gennem energiselskabernes tariffer, som rammer forbrugere af el, varme, olie og gas samt PSOafgiften (Public Service Obligation), der opkræves over elregningen. Vil vi sænke vores udgifter til el, vand og varme i administrationen, i driften og ikke mindst hos beboerne, er den bedste metode derfor at sænke energiforbruget. Af denne grund har vi i 2013 arbejdet med en række nye initiativer, som skal forbedre mulighederne for at skabe energibesparelser i hele organisationen. Initiativerne udspringer af vores klima- energi og miljøpolitik, som indeholder en række ambitiøse målsætninger i forhold til vores beboere, vores byggeri, og vedligeholdelse af de mange boliger rundt omkring i landet samt i forhold til vores egen administration og medarbejderadfærd. Illustrationen viser en række af de initiativer og politiske aftaler og direktiver på klima- og energiområdet, Boligkontoret Danmark har haft særligt fokus på i 2013, og som også vil få vores opmærksomhed i Energiaftalen 2012 Energiaftalen er en bred politisk aftale om grøn omstilling til 100 pct. vedvarende energi i Aftalen indebærer bl.a. at energiselskabernes forøgede indsats på energispareområdet finansieres over energiselskabernes tariffer og at støtte til udbygning med vedvarende energi, der leveres til el- og gasnettet finansieres over PSO (public service obligation) ordninger, og dermed over energiregningen. EU s Energieffektiviseringsdirektiv 2014 Direktivet indeholder bl.a. et krav til alle energiselskaber om, at de skal hjælpe deres kunder med at spare på energien. Med forpligtelsen får erhvervslivet og energibranchen et fælles ansvar for at levere konkrete energibesparelser så som isolering af bygninger og brug af energieffektive apparater. Energirenoveringsstrategi maj 2014 Strategien indeholder initiativer og krav til fremme af energirenovering af bygninger. Ministeren for by-, bolig og landdistrikter vil bl.a. reducere den økonomiske usikkerhed ved gennemførelse af energirenoveringer for beboere i alment byggeri ved at nyeudvikle en model, hvor der via dispositionsfonden kan stilles garanti for energibesparelser.

3 Boligkontoret Danmark - Hvor står vi selv I 2011 besluttede Boligkontoret Danmark at reducere CO2- udledningen fra Hoved- og afdelingskontorerne med 15 pct. inden udgangen af 2014 i forhold til niveauet i I 2011 udledte vi ca. 184 ton CO2 og skal derfor reducere udledningen med ca. 28 ton svarende til en gennemsnitlig årlig udledning på kun 156 ton. Målet er ambitiøst, og der er stadig et stykke vej endnu, inden vi kan erklære det for nået. De primære kilder til administrationens CO2-udledning er elog varmeforbrug samt transport i medarbejdernes egne biler. De største reduktioner skal derfor findes her. Elforbrug, varmeforbrug og biltransport har derfor fået særligt fokus i dette års klimaredegørelse. En samlet oversigt over energiforbruget og CO2-regnskabet i Boligkontoret Danmarks hoved- og afdelingskontorer kan ses på side El- og varmeforbrug Sammenligner man 2011 med 2013, er Boligkontorets absolutte el- og varmeforbrug desværre steget. I 2011 var energiforbruget ca. 452 MWh mens der i 2013 blev brugt ca. 500 MWh svarende til en stigning på lidt over 10 procent havde flere graddage end 2011, og det har selvfølgelig haft en indflydelse på resultatet er energispare-indsatsen. Det er imidlertid ikke nok til at forklare hele stigningen. Siden 2011 er organisationen vokset og at større kontorlokaler er taget i brug, og vi har derfor øget vores absolutte energiforbrug. Ser man imidlertid på energiforbruget pr. kvadratmeter, er elog varmeforbruget faldet fra 129,9 til 129,8 kwh pr. kvadratmeter svarende til ca. 0,1 pct..vi har altså været bedre til at optimere udnyttelsen af vores lokaler, men desværre ikke nok til at modsvare organisationens vækst siden Vores absolutte CO2-udledning fra el- og varmeforbruget er ligeledes steget fra ca. 91 ton i 2011 til 96 ton i 2013, svarende til ca. 5,5 pct. Stigningen i CO2 er imidlertid begrænset, fordi andelen af vedvarende energi i den danske og nordeuropæiske energiforsyning bliver større, og CO2-udledningen pr. produceret kwh, især el, dermed falder (Kilde: Energinet.dk). Sammenligner vi os med andre virksomheder i samme branche, er vores forbrug dog ikke stort. Som figur 1 nedenfor illustrerer, var vores elforbrug på 31 kwh pr. kvadratmeter i både 2011 og 2013, og ligger derfor en del under branchegennemsnittet på 37 kwh (Kilde: Energidata). Vores varmeforbrug var på 98 kwh pr. kvadratmeter i både 2011 og 2013, hvilket stort set rammer branche-gennemsnittet, som er 96 kwh. Imidlertid er gennemsnittet for de danske kontorerhverv ikke nødvendigvis et hensigtsmæssigt pejlemærke, eftersom Danmark har et af de højeste CO2-udslip i verden per indbygger (Klima-, energi og bygningsministeriet 2014). Uanset sammenligningsgrundlaget, er vores målsætning derfor fortsat at nedsætte forbruget, så det matcher, hvad vi reelt har behov for. Figur 1: Energiforbrug pr. kvadratmeter 3

4 El- og varmeforbruget på hoved- og afdelingskontorerne Figur 2: Elforbrug (kwh) pr. kvadratmeter. *Hovedkontoret = Lundsgade. **Skanderborg og Nakskov er udeladt, da data ikke har været tilgængelige fra udlejer. Figur 2 viser elforbruget i kwh pr. kvadratmeter på vores hoved- og afdelingskontorer i hhv og Som det blev beskrevet i foregående afsnit, er Boligkontorets samlede elforbrug pr. kvadratmeter stort set uændret fra 2011 til Afdelingskontorerne i Holte, Helsingør, Sakskøbing og Fyn har derimod alle reduceret forbruget pr. kvadratmeter, som ønsket. Kontoret i Allerød og hovedkontoret i Lundsgade har derimod øget elforbruget pr. kvadratmeter. Kun forbruget på det gamle hovedkontor i Lundsgade samt Holtekontoret ligger over branchegennemsnittet på 37 kwh pr. kvadratmeter. Flytningen til det nye hovedkontor på Havneholmen samt planlagte energispare-aktiviteter forventes imidlertid at reducere forbruget yderligere, således at alle kontorer vil ligge under branchegennemsnittet i Læs mere om handlingsplanen på s. 7. Figur 3: Varmeforbrug (kwh) pr. kvadratmeter. *Hovedkontoret = Lundsgade. **Skanderborg og Nakskov er udeladt, da data ikke har været tilgængelige fra udlejer. Det store fald på Helsingørkontoret skyldes, at data for det nye kontor ikke har været tilgængelige. Forbruget er derfor beregnet på baggrund af 2011-niveau. Tilsvarende illustrerer Figur 3 varmeforbruget i kwh pr. kvadratmeter på vores hoved- og afdelingskontorer i hhv og Varmeforbruget pr. kvadratmeter er ligesom elforbruget forblevet det samme som i Begge år er forbruget på 98 kwh pr. kvadratmeter, hvilket er næsten sammenfaldende med branchegennemsnittet på 96 kwh pr. m2. Kun Holte og Fyn har et varmeforbrug, som er lavere end branchegennemsnittet. En målrettet indsats mod de øvrige afdelingskontorer vil derfor blive prioriteret i

5 Transport Boligkontoret Danmark har afdelingskontorer over hele landet. Det er vores styrke, når det drejer sig om at skabe nærhed til vores medlemmer, men en svaghed når vi skal nedsætte transporten i bil. Mobiliteten og den planlægningsmæssige frihed er ofte bedre i bil end via offentlig transport, og det er en udfordring i en virksomhed som vores, hvis forretningsprincipper baseres på en tæt kontakt og personlig relation til medlemmerne. Transportformen er derfor klimavenlig, men kan imidlertid ikke benyttes over længere distancer rundt i landet. Derfor opfordrer vi medarbejder til at samkøre og benytte offentlig transport i arbejdstiden, hvor det er muligt. CO2-udledning pr. personkilometer iii I 2010 investerede vi derfor i en elbil, som nu kan benyttes af medarbejderne på Hovedkontoret. Bilen oplades typisk om natten, hvor elforbruget er lavt, og el-produktionen fra vindmøller kan akkumuleres i batteriet. Figur 4: CO2-udledning fra transport Begge tiltag kan nu så småt ses i udviklingen. Den opadgående kurve, som vi oplevede i 2012, er således knækket og biltransporten er reduceret med kørte km og 1,3 ton CO2 siden Et stykke til målet Der er imidlertid lang vej endnu. I 2011 var Boligkontorets samlede CO2-udledning på 186 ton, mens den i 2013 var på 206 ton. Vi er derfor stadig langt fra at nå de ønskede 156 ton pr. år. Transporten i medarbejdernes egne benzinbiler udgør over halvdelen af udledningen fra de tre målte parametre, og indsatsen på dette område skal derfor optimeres, hvis vi skal nå målsætningen Cirklerne til højre illustrerer hvor meget CO2 vi udledte fra el, varme og bilkørsel i hhv og

6 I 2013 var fokus på boligafdelingerne og på beboerne I 2013 valgte vi at målrette energispareindsatsen mod vores beboere og driften af boligafdelingerne. Udgifterne til el, vand og varme udgør en større og større andel af husholdningsbudgettet og i driften, og da mange af vores beboere ligger i lav- og mellemindkomstgrupperne, kan de voksende udgifter til el, vand og varme sætte et hårdt pres på beboernes økonomi. Derfor var en hovedprioritet i 2013, at boligafdelingerne i Boligkontoret Danmark kunne få adgang til optimale energistyringsværktøjer for at gøre det nemmere at kontrollere og styre energiforbruget samt forudsige de medfølgende økonomiske udgifter. Nyt værktøj til energioptimering Energi- og miljøafdelingen har således brugt 2013 på at udvikle og lancere et nyt tilbud om energistyring og driftskontrol af varme- og brugsvandsanlæg til de boligafdelinger, som ønsker at optimere energiforbruget for at holde udgifterne nede. Energistyring er en systematisk kontrol af energiforbrug og forbrugsudvikling i boligafdelingen. En energikonsulent i Energi & Miljø lægger et el-, vand- og varmebudget baseret på boligafdelingens størrelse, anvendelse (ældrebolig, familiebolig etc.) og tidligere årsforbrug. Alle fælles el-, vand- og varmemålere registreres og aflæses i driften. Hvis den månedlige budgetgrænse overskrides, sker en alarmmelding, og energikonsulenten tager straks fat i varmemesteren for at finde årsagen og et løsningsforslag til overforbruget. For at synliggøre både forbrug og økonomiske udgifter kan både driftschef, varmemester og afdelingsbestyrelse følge udviklingen døgnet rundt på internettet fra programmet MinEnergi. Energikonsulenten registrerer ligeledes de specifikke priser og afgifter, som boligafdelingen betaler til deres el-, vand- og varmeleverandører og opdaterer priserne hvert kvartal. Herved kan de økonomiske udgifter følges måned for måned. Driftskontrol af boligafdelingernes varme- og brugsvandsanlæg For at støtte den professionelle drift har Boligkontoret i 2013 ligeledes ansat en teknisk energirådgiver, som tilbyder at foretage en grunddig driftskontrol af boligafdelingens varmeog brugsvandsanlæg. Den tekniske energirådgiver kontrollerer alle tekniske installationer og automatindstillinger i varmecentralen, retter forkerte indstillinger, og identificerer defekte og nedslidte komponenter. Samtidig tjekker han driften af brugsvandssystemet, og om temperaturforholdene er rigtige. Alt foregår i samarbejde med varmemesteren, som altid kan kontakte rådgiveren, hvis der er spørgsmål eller brug for sparring. Mindre papirforbrug via digital kommunikation I maj 2013 gennemførte BDK ligeledes en stor kampagne med det formål at indhente adresser fra beboerne i de ca boliger, vi administrerer. I takt med, at flere beboere siger ja til den digitale kommunikation, reduceres mængden af breve, der skal skrives ud på printeren og pakkes i kuverter for derefter at blive bragt ud af postvæsenet. Statistikken er endnu ikke opgjort, men inden udgangen 2014 forventer vi at have opnået en stor CO2-besparelse såvel som økonomisk besparelse, som et resultat af procesændringen. 6

7 Handlingsplan Hvordan når vi målet? I 2013 prioriterede vi at hjælpe medlemmerne med energispareinitiativer. Det bliver vi selvfølgelig ved med. I 2014 vender vi samtidig blikket mod administrationen for at gennemføre en række projekter, som skal sikre, at vi når vores målsætning om at nedsætte CO2-udledningen med 15 pct. inden udgangen Et nyt energivenligt hovedkontor Først og fremmest er Hovedkontorets og Byg Østs aktiviteter flyttet til det nye kontor på Havneholmen. Den nye bygningen opfylder alle betingelser til energi-rammen for Lavenergi 2015 (LE2015) og er certificeret som en LEED core & shell bygning i klasse guld. LEED står for Leadership in Energy and Environmental Design, hvilket er en amerikansk klassificeringsmodel, som tildeles særdeles energieffektive bygninger. Bygningen har desuden solceller på taget. Da 50 pct. af medarbejderne i Boligkontoret Danmark er lokaliseret i den nye energivenlige bygning, er forventninger, at energiforbruget derfor vil blive sænket mærkbart i Flytningen skete imidlertid 1. april 2014, og forbrugsdata er derfor ikke indregnet i dette års klimaredegørelse. Hovedkontorets centrale placering nær S-togsnettet gør det samtidig nemmere medarbejderne til at benytte offentlig transport frem for egen bil. Derudover er der gjort plads til at parkere langt flere cykler end tidligere, og et fald i brugen af egne biler til transport er derfor også forventeligt. Projekt Bæredygtigt BDK Energi- og miljøafdelingen er samtidig i gang med at forberede et større energispare-projekt, som skal implementeres medio I projektet analyseres de større organisatoriske processer for at identificere energispild i arbejdsgangene. Kan energispildet fjernes uden at hæmme arbejdsgangene, eller kan arbejdsgange forbedres for at reducere energiforbruget, vil værdien af Boligkontorets arbejde blive øget for både medlemmerne og i administrationen. Når resultaterne af analyserne er fundet, vil projektet udmunde i en større energisparekampagne, hvor med-arbejdere og ledelse inddrages for at indfri besparelses-potentialet. Grøn medarbejderadfærd Medarbejdernes opbakning og deltagelse vil uden tvivl spille en vigtig rolle, hvis vi skal nå vores målsætning om at reducere CO2-udledningen med 15 pct. Medarbejderinvolvering vil derfor være afgørende i energisparekampagnen, og energirigtig adfærd så som at printe duplex, at slukke for computeren, når den ikke benyttes m.m., vil få stort fokus. Energistyring i administrationen For at understøtte energispareindsatsen med tekniske hjælpemidler er Energi- og miljøafdelingen påbegyndt energistyring på en række af afdelingskontorerne samt på det gamle og nye hovedkontor. Energiforbruget er blevet registreret og monitoreret ved hjælp af det nylancerede energistyringsværktøj MinEnergi, og de afdelinger, som endnu ikke er blevet registreret, vil få MinEnergi i løbet af sommeren. Programmet er ligeledes benyttet i denne klimaredegørelse i det omfang, som har kunnet lade sig gøre, Det har gjort sammenligningsgrundlaget bedre og optimeret energiberegningerne. Derfor er en del af tallene blevet revideret fra 2011 frem til og med

8 Boligkontoret Danmarks CO2-regnskab Boligkontoret Danmark Hovedkontoret Lundsgade FAKTA ENHED Opvarmet areal m Antal medarbejdere Ansat Opvarmet areal per fuldtidsansat m2 pr. ansat ELFORBRUG Elforbrug kwh Elforbrug per kvadratmeter kwh pr. m Nøgletal for branche (Kontor) kwh pr. m VARMEFORBRUG Naturgasforbrug m Fjernevarmeforbrug MWh 342,4 373,4 377, Varmeforbrug per kvadratmeter kwh pr. m Nøgletal for branche kwh pr. m SAMLET ENERGIFORBRUG Samlet energiforbrug MWh 452,3 483,7 500,0 207,1 221,9 222,5 Samlet energiforbrug per kvadratmeter kwh 129,9 129,1 129,8 148,0 158,5 158,9 Samlet energiforbrug per medarbejder MWh pr. ansat 3,1 3,5 3,4 3,2 3,2 3,0 TRANSPORT Antal kørte kilometer i personbil km CO2-UDLEDNING CO2-udledning fra elforbrug ton CO CO2-udledning fra varmeforbrug ton CO CO2-udledning fra transport i bensinbil ton CO Samlet CO2-udledning fra el- og varmeforbrug ton CO CO2-udledning fra el og varme pr. kvadratmeter kg CO2 pr. m CO2-udledning fra el og varme pr. medarbejder kg CO2 pr. ansat CO2-UDLEDNING I ALT 2012 ton CO CO2 pr. m2 kg CO2 pr. m

9 Holte Allerød FAKTA ENHED Opvarmet areal m Antal medarbejdere Ansat Opvarmet areal per fuldtidsansat m2 pr. ansat ELFORBRUG Elforbrug kwh Elforbrug per kvadratmeter kwh pr. m Nøgletal for branche (Kontor) kwh pr. m VARMEFORBRUG Naturgasforbrug m Fjernevarmeforbrug MWh 44,9 46,0 48,7 36,2 38,2 39,8 Varmeforbrug per kvadratmeter kwh pr. m Nøgletal for branche kwh pr. m SAMLET ENERGIFORBRUG Samlet energiforbrug MWh Samlet energiforbrug per kvadratmeter kwh Samlet energiforbrug per medarbejder MWh pr. ansat 3,2 4,2 4,3 5,1 6,1 4,3 TRANSPORT Antal kørte kilometer i personbil km CO2-UDLEDNING CO2-udledning fra elforbrug ton CO CO2-udledning fra varmeforbrug ton CO CO2-udledning fra transport i bensinbil ton CO Samlet CO2-udledning fra el- og varmeforbrug ton CO CO2-udledning fra el og varme pr. kvadratmeter kg CO2 pr. m CO2-udledning fra el og varme pr. medarbejder kg CO2 pr. ansat

10 Sakskøbing FAKTA ENHED Opvarmet areal m Antal medarbejdere Ansat Opvarmet areal per fuldtidsansat m2 pr. ansat Fyn ELFORBRUG Elforbrug kwh Elforbrug per kvadratmeter kwh pr. m Nøgletal for branche (Kontor) kwh pr. m VARMEFORBRUG Naturgasforbrug m Fjernevarmeforbrug MWh 35,8 26,0 33,7 22,6 44,5 44,7 Varmeforbrug per kvadratmeter kwh pr. m Nøgletal for branche kwh pr. m SAMLET ENERGIFORBRUG Samlet energiforbrug MWh Samlet energiforbrug per kvadratmeter kwh Samlet energiforbrug per medarbejder MWh pr. ansat 4,5 5,0 6,1 1,7 4,2 4,6 TRANSPORT Antal kørte kilometer i personbil km CO2-UDLEDNING CO2-udledning fra elforbrug ton CO CO2-udledning fra varmeforbrug ton CO CO2-udledning fra transport i bensinbil ton CO Samlet CO2-udledning fra el- og varmeforbrug ton CO CO2-udledning fra el og varme pr. kvadratmeter kg CO2 pr. m CO2-udledning fra el og varme pr. medarbejder kg CO2 pr. ansat

11 Ribe Helsingør FAKTA ENHED Opvarmet areal m Antal medarbejdere Ansat Opvarmet areal per fuldtidsansat m2 pr. ansat ELFORBRUG Elforbrug kwh Elforbrug per kvadratmeter kwh pr. m Nøgletal for branche (Kontor) kwh pr. m VARMEFORBRUG Naturgasforbrug m Fjernevarmeforbrug MWh 33,7 31,8 37,8 45,0 45,0 45,0 Varmeforbrug per kvadratmeter kwh pr. m Nøgletal for branche kwh pr. m SAMLET ENERGIFORBRUG Samlet energiforbrug MWh Samlet energiforbrug per kvadratmeter kwh Samlet energiforbrug per medarbejder MWh pr. ansat 2,7 3,0 3,5 7,1 5,5 5,6 TRANSPORT Antal kørte kilometer i personbil km CO2-UDLEDNING CO2-udledning fra elforbrug ton CO CO2-udledning fra varmeforbrug ton CO CO2-udledning fra transport i bensinbil ton CO Samlet CO2-udledning fra el- og varmeforbrug ton CO CO2-udledning fra el og varme pr. kvadratmeter kg CO2 pr. m CO2-udledning fra el og varme pr. medarbejder kg CO2 pr. ansat

12 Om beregningerne Lokalkontorerne Nakskov, Byg Øst og Byg Vest, Skanderborg og Kolding er ikke medtaget i klimaredegørelsens beregning af el- og varmforbrug, da forbrugsdata ikke har været tilstrækkelige. Boligkontoret Danmarks nye energistyringsværktøj MinEnergi er blevet brugt i denne klimaredegørelse i det omfang, som har kunnet lade sig gøre. Det har gjort sammenligningsgrundlaget bedre og optimeret energi-beregningerne. Derfor er alle tal fra 2011 og 2012 er revideret i Noter i I 2050 skal udledningerne fra de industrialiserede lande være reduceret med procent i forhold til 1990; et mål EU har tilsluttet sig som led i en samlet global indsats (Kilde: Klima, energi og bygningsministeriet 2014) ii Hver dansker udleder i gennemsnit 7,9 ton CO2 pr. år. (Kilde: Miljøstyrelsen 2014) iii Gennemsnittet for nyregistrerede personbiler i 2006 i Danmark var 15,7 km/l, svarende til 163 g CO 2 pr. km. (Kilde: Miljøstyrelsen 2014) Det nye hovedkontor på Havneholmen indgår ikke i beregningerne, da Boligkontoret Danmark hovedkontorets aktiviteter flyttede fra Lundsgade 9 på Østerbro til Havneholmen 21 på Vesterbro den 1. april Betegnelsen Hovedkontoret refererer derfor i Klimaredegørelsen til ejendommen på Lundsgade 9. Forbrugsdata er rekvireret fra forsyningsselskaberne, og varmeforbruget er derfor for nogle afdelinger beregnet på baggrund af kvadratmeterfordelingen i de pågældende ejendomme. For nærmere information om data- og beregningsgrundlaget kontakt Energikonsulent Dea Christine Melbye på deme@bdk.dk 12