Kognitive vanskeligheder den ikke-synlige del af cerebral parese

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kognitive vanskeligheder den ikke-synlige del af cerebral parese"

Transkript

1 Kognitive vanskeligheder den ikke-synlige del af cerebral parese Spastikerforeningen

2 Indhold Kognitive vanskeligheder... 3 Kognitive vanskeligheder og cerebral parese... 5 Syv typer af kognitive vanskeligheder... 8 Koncentration og opmærksomhed... 9 Hukommelse... 9 Sprog Spatiale funktioner Sekventielle funktioner Perceptuelle funktioner Eksekutive funktioner Hvad er en neuropsykologisk udredning? Hvordan får man en neuropsykologisk udredning? Børn 0-5 år Skolestart Teenagere Eksempler på hjælpemidler Bærbar computer og tablets Kalenderfunktion og påmindelser Dictus Syntetisk tale Smartpen Specialbyggede ørepropper Diktafon Lydbøger hos NOTA Få mere viden og rådgivning... 23

3 Kognitive vanskeligheder Når man får et barn med cerebral parese, er det som regel de fysiske vanskeligheder, man bemærker først. Men hjerneskaden, der ligger til grund for dit barns cerebral parese, kan også resultere i kognitive vanskeligheder. Mange forveksler kognitive vanskeligheder med dårlig begavelse, hvilket er helt forkert. Specifikke kognitive udfordringer er ikke ensbetydende med, at man ikke er, eller kan blive, dygtig til at løse opgaver på et højt fagligt niveau. Måske er vanskelighederne kun små og helt ubetydelige, men det kan også være, at de kognitive problemer er så væsentlige, at de kan hæmme dit barns mulighed for deltagelse i sociale og faglige sammenhænge. Det er derfor vigtigt, at dit barn får afdækket eventuelle kognitive vanskeligheder gennem en neuropsykologisk udredning, så barnet får den rigtige hjælp og støtte og dermed kan udnytte sine potentialer og talenter så godt som muligt. 3

4 Hvad er kognitive vanskeligheder? Vores kognitive funktioner bliver betragtet som normale, når man er i stand til at klare daglige udfordringer uden store problemer. For eksempel at kunne tage bussen til skole, læse en madopskrift eller finde vej til et nyt sted ved hjælp af et kort. Har man derimod kognitive vanskeligheder, bliver man dagligt udfordret i for eksempel løsning af enkle opgaver, når man skal orientere sig, eller når man deltager i sociale sammenhænge og det trætter og går ud over livskvaliteten. Hvis dit barn bliver hurtigt træt, mister koncentrationen eller har svært ved at gennemføre bestemte opgaver, kan det skyldes specifikke kognitive vanskeligheder. Det er derfor vigtigt, at dit barn får en neuropsykologisk udredning, så det bliver præciseret, hvilke kognitive vanskeligheder der er tale om, og hvordan man bedst muligt afhjælper dem. Hvad er kognitive funktioner? Når man taler om de kognitive funktioner, taler man om de mentale processer i hjernen, som giver os evnen til at tale, ræsonnere, tænke og problemløse. De kognitive evner varierer fra person til person, og alle har styrker og svagheder på forskellige områder. De troede jeg var dum I skolen troede mine lærere, at jeg havde svært ved at lære, og at jeg ikke var så begavet. Men så fandt Spastikerforeningens psykolog ud af, at jeg havde visuelle vanskeligheder, så jeg havde bare svært ved at skrive og læse selv. Jeg blev så træt. Men ved hjælp af Dictus skulle jeg ikke længere bruge tid på at skrive og læse selv. Og så steg mine karakterer. Morten 32 år, universitetsuddannet 4

5 Kognitive vanskeligheder og cerebral parese Kognitive vanskeligheder i dagligdagen kan være frustrerende og skabe mange situationer, hvor både én selv og ens omgivelser bliver irriterede. For eksempel hvis dit barn ikke forstår en opgave eller ofte glemmer ting. Det værste er, at mange børn oplever sig selv som værende dumme. Eller oplever, at andre opfatter dem som værende mindre begavet. Men her er det vigtigt at understrege, at kognitive vanskeligheder ikke siger noget om begavelse. Dit barn kan være fagligt dygtig, men kan have flere specifikke kognitive problemer på én gang, der vanskeliggør for eksempel indlæring. Vanskeligheder som ofte helt simple hjælpemidler kan afhjælpe. Helt grundlæggende er det sådan, at langt de fleste med cerebral parese 5

6 er længere tid end andre om de fleste ting. Det tager længere tid at bevæge sig og at udføre handlinger. Det nedsatte tempo kræver generelt, at der bliver givet ekstra tid til tingene. For eksempel længere tid til at svare på et spørgsmål eller ekstra tid til at forberede sig til eksamen. Herudover bliver mange børn med cerebral parese hurtigere trætte. Derfor er det vigtigt at holde mange pauser i løbet af dagen. Gennem barndommen kan der arbejdes med at gøre dit barn bevidst om sin særlige måde at lære på - såkaldt psykoedukation. Det vil sige, at dit barn lærer om sine egne svage og stærke sider. Det vil gøre barnet i stand til i stigende grad at finde nye strategier, nye opskrifter på, hvad der kan hjælpe ham eller hende i en given situation. For eksempel hvis dit barn skal lave burgere til aftensmad. Det er en simpel ret, men den består af mange dele og processer, som man skal huske (skære tomater, skære agurker, stille ketchup og sennep på bordet osv.). Dit barn ved, at det er svært at bevare overblikket, og har derfor på forhånd skrevet alt det ned, man skal huske at gøre, og som løbende bliver streget ud, når opgaven er løst, fx stil ketchup på bordet. Teenagere og kognitive vanskeligheder De kognitive vanskeligheder kan Jeg kan ikke bevare overblikket Jeg havde så svært ved at forstå, hvad jeg læste, og havde svært ved at koncentrere mig, og jeg bliver meget let forstyrret. Men så fik jeg anbefalet en handiphone, og den er blevet min bedste ven. Den fortæller, når jeg skal børste tænder, smøre madpakke, spise mad, gå ud af døren og så videre. Alle de små og praktiske ting, som ellers koger sammen til et kaos inde i mit hoved. Lise, servicemedarbejder i et supermarked 6

7 også give udfordringer, når dit barn bliver teenager. Alle børn, uanset om de har et handicap eller ej, har brug for at frigøre sig fra sine forældre. Når dit barn kommer i teenagealderen, vil der derfor opstå et helt naturligt behov for at selvstændiggøre sig og klare ting selv. Jo mere du ved om dit barns kognitive formåen, jo bedre kan du støtte dit barns udvikling og stille relevante og passende krav. Respekter årsagerne til, at dit barn måske har svært ved at huske, bliver træt midt i opvasken eller lektielæsningen eller kommer for sent hjem. Også selv om dine omgivelser, familie og venner siger, at du overbeskytter dit barn. Du er som forælder den, der bedst kender dit barn og dit barns begrænsninger og potentialer. Men du skal selvfølgelig passe på, at du ikke unødigt overbeskytter dit barn. Hvis dit barn kan selv, er det vigtigt, at du giver plads til det. 7

8 Syv typer af kognitive vanskeligheder Når man taler om, at et menneske har kognitive vanskeligheder, handler det om problemer inden for ét eller flere af syv specifikke områder. Inden for hvert område er det muligt at kompensere, altså finde løsninger der kan hjælpe dit barn. Du skal være opmærksom på, at du ikke kan læse dig til, hvilke kognitive vanskeligheder dit barn eventuelt har. Det kræver en neuropsykologisk udredning at afgøre det. Kompensation for kognitive vanskeligheder handler i høj grad om at bruge de stærke sider til støtte for de svage. 8

9 1. Koncentration og opmærksomhed Et almindeligt kognitivt problem for nogle børn er problemer med opmærksomhed og koncentration. Det betyder, at barnet lader tankerne vandre, går i stå eller udfører tankespring, som andre ikke kan følge. Det kan være, at barnet falder i staver, og det virker som om, barnet ikke hører efter, og måske ofte spørger om at få gentaget tingene. Nogle vil opfatte barnets opførsel som næsvist, og derfor er det vigtigt, at for eksempel skolens lærere ved, at barnets opførsel skyldes, at han eller hun har svært ved at holde opmærksomheden. Hjælp til at holde koncentrationen Har barnet svært ved at holde koncentrationen og opmærksomheden, kan man for eksempel: sætte en skærm op i klassen, så barnet ikke bliver distraheret af kammeraterne ved opgaveløsning sørge for ikke at afbryde barnet unødvendigt for så risikerer man, at barnet glemmer, hvad det var i gang med sørge for at få øjenkontakt med barnet, når man giver en besked til alle i klassen, for eksempel ved at lægge en hånd på barnets skulder give korte præcise og enkle beskeder 2. Hukommelse Et andet kendt kognitivt problem for mange børn med cerebral parese er problemer med hukommelsen. Det kan være, at barnet har problemer med at huske både bagud for eksempel ting, der er sket og fremadrettet for eksempel aftaler om noget, der skal ske. Barnet glemmer måske telefonnumre, aftaler og oplevelser. Eller glemmer, hvor ting er lagt. For nogle er det svært at lære nyt, og det kræver ofte mange gentagelser. I skolen kan dette for eksempel give vanskeligheder, når der skal trænes tabeller eller huskes årstal. 9

10 Hjælp til at huske Har barnet svært ved at huske, kan man: indkode påmindelser på sin mobiltetelefon have billeder af dem, man skal være sammen med på telefonen bruge små gule post-it lapper bruge mange gentagelser (overindlæring), hvilket er en effektiv måde at løse hukommelsesproblemer 3. Sprog Kognitive vanskeligheder kan også udmønte sig i sproglige vanskeligheder. Det kan være, at barnet har problemer med at forstå og bruge sproget til at kommunikere og lære med. Barnet har måske svært ved at finde de rigtige ord og har svært ved at holde den røde tråd i samtalen. Det kan også være, at barnet har svært ved at indgå i en samtale mellem flere personer. Husk at sprogvanskeligheder ikke er det samme som talevanskeligheder. Et barn, der ikke kan tale, har ikke nødvendigvis sprogvanskeligheder. 4. Spatiale funktioner Spatiale funktioner er evnen til at orientere sig i rum og retning, og det kan være vanskeligt for nogle børn. Det kan handle om, at det er svært at få strømper og sko til at vende rigtigt. Tal og bogstaver bliver måske Hav faste pladser Har barnet problemer med rum og retning, kan det være væsentligt at have faste pladser til forskellige ting, idet man ofte glemmer, hvor man har lagt ting. 10

11 spejlvendt, og det kan være svært at aflæse tabeller og grafer samt aflæse en urskive. Der kan også være problemer med at bedømme afstande. 5. Sekventielle funktioner Nogle børn med kognitive vanskeligheder har svært ved de sekventielle funktioner. I så fald har barnet vanskeligt ved at forstå og bruge informationer, der har med rækkefølger at gøre. Det kan for eksempel være svært at tage tøj på i den rigtige rækkefølge og at lave mad uden opskrift. Mange med disse vanskeligheder har desuden problemer med talrækken, at gange med store tal, stave og læse lange stavelser og at forstå og forklare årsag - virkning ( så skete først det og så det og så endte det med ). Nogle kan også have problemer med at fortælle en sammenhængende historie i den rigtige rækkefølge. Fortæl rækkefølgen Har barnet problemer med rækkefølger er det en god idé at have dispositioner for i hvilken rækkefølge, man udfører en handling med flere led. For eksempel hvis barnet skal lave mad, kræver det en mere udførlig beskrivelse end en almindelig madopskrift. 6. Perceptuelle funktioner Perception handler om at få mening ud af det, sanserne fortæller os i helheder og detaljer, og det kan være vanskeligt for nogle børn med kognitive vanskeligheder. Det kan give problemer i forhold til at genkende billeder og ansigter, at se forskel på billeder der ligner hinanden og at finde små elementer på billeder med mange forskellige ting på. For børn med disse vanskeligheder kan det i det hele taget være svært at aflæse et billede eller en situation og forstå betydningen. For nogle børn betyder det, at de kan have svært ved at få overblik over, hvad der sker i sociale situationer, og at de reagerer på nogle uvæsentlige ting. For andre er det desuden vanskeligt at høre 11

12 forskel på enslydende ord ( bil - pil ), at orientere sig efter lyd og at koble lyde og begivenheder hurtigt og sikkert sammen. Perceptuelle udfordringer kan også have betydning for barnets læsefærdigheder. Eksempel: Vis rundt på legepladsen Har barnet visuelt vanskeligt ved at skabe sig et overblik, kan barnet have vanskeligt ved at se for eksempel et hul i jorden, selvom synet ikke fejler noget. Og er et barn først faldet over ting, fordi de ikke er synlige for barnet, bliver nye steder utrygge. Så når man skal ind på en ny legeplads, skal legepladsens enkelte dele introduceres for barnet, som var barnet synshæmmet. Fortæl for eksempel, at her er gyngen og her er der blødt græs, så her kan du ikke falde og slå dig. Ved at forklare hele legepladsen giver man barnet mod på at lege og løbe rundt som de andre børn. Dette skal man gøre alle steder, som er nyt for barnet. 7. Eksekutive funktioner Nogle børn med cerebral parese har vanskeligheder ved at formulere et mål og arbejde strategisk og hensigtsmæssigt hen imod det. Når man har disse vanskeligheder, kan det blandt andet betyde, at man får rigtig mange eller meget få idéer. Det kan være svært at komme i gang med ting, og derfor kan barnet komme til at virke passivt og have svært ved at tage initiativ. Dette forveksles desværre ofte med, at man tror, barnet ikke er interesseret i et emne eller er dovent. Nogle kan have svært ved at planlægge tiden. For dem er det for eksempel svært at vide, hvornår man skal gå i gang med at lave dej for at få friskbagte boller til et bestemt tidspunkt. Det kan være svært at holde orden på sine ting i skabet, 12

13 skoletasken, i pulten osv. For andre er det desuden svært at huske flere ting på én gang, at have flere bolde i luften, at huske aftaler i fremtiden, at købe ind uden huskeseddel - og barnet glemmer måske, hvad han eller hun lige er gået efter. Lav en opskrift Hvis barnet har svært ved planlægning, er det vigtigt at dele selv simple opgaver op i mindre dele. Det vil sige, at man, eventuelt sammen med læreren, laver en opskrift på, hvordan man skal gribe en opgave an. I forbindelse med en selvstændig opgave kan det for eksempel være: 1) At lære vejen til biblioteket 2) Når den er indlært, hvor er bøgernes placering på biblioteket? 3) Når det er indlært, hvordan låner man en bog? 4) Derefter: hvilke bøger er relevante, og i hvilken rækkefølge skal de læses? Og så videre. 13

14 Hvad er en neuropsykologisk udredning? En neuropsykologisk udredning foregår hos en psykolog, der er specialist i, hvordan hjernens funktioner afspejles i tanker, følelser og handlinger. Spastikerforeningen mener, at et barn bør tilbydes en neuropsykologisk udredning, når der er tegn på at barnet mistrives i hverdagen. Symptomerne på mistrivsel kan for eksempel være, at barnet ikke kan finde vej, hurtigt bliver træt, ikke kan helt simple ting som at tage strømper rigtigt på eller går ind i ting, selvom barnets syn ikke fejler noget. En neuropsykologisk udredning vil afklare, hvilke specifikke kognitive vanskeligheder, der er tale om og hvilke hjælpemidler, der kan afhjælpe dem. En neuropsykologisk udredning for børn indeholder flere elementer: Interview af forældre Interview af tilknyttede fagpersoner (lærere, pædagoger eller andre) Udfyldelse af standardiserede og normbaserede spørgeskemaer (forældre og nærmest tilknyttede fagpersoner) Observation af barnet i børnehave eller skole/sfo Eventuel observation i hjemmet Test af cirka to timers varighed og for mange over to gange Efterfølgende bearbejdning af indsamlede data og udarbejdelse af en undersøgelsesrapport Tilbagemelding vedrørende undersøgelsens resultater til forældrene Tilbagemelding vedrørende undersøgelsens resultater til de tilknyttede fagpersoner/netværk (hvor forældrene også deltager) Eventuel tilbagemelding vedrørende undersøgelsens resultater til barnet/den unge afhængigt af barnets alder 14

15 Hvordan får man en neuropsykologisk udredning? Det er ikke altid nemt at få bevilliget en neuropsykologisk udredning af sit barn. Hvor der er god fokus på den fysiske træning i det danske sundhedssystem, er kognitive udfordringer endnu ikke forankret som en mulig følgevirkning af hjerneskaden. Derfor skal du som forælder vide, hvad du skal gøre for at få den bevilliget. Din læge kan anbefale en neuropsykologisk udredning, men hun kan ikke bevillige den. Det er den sektor, dit barn er tilknyttet, der kan hjælpe dig med det. Det vil sige vuggestue, børnehave og skole kan henvise til PPR (Psykologisk Pædagogisk Rådgivning) i kommunen om bevilling af en neuropsykologisk udredning. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor nemt det er at få bevilget en udredning. Nogle psykologer fra PPR vil have fokus på dit barns indlæringsvanskeligheder i forhold til skoleparathedsvurderingen og vil selv foretage for eksempel en WISCundersøgelse (Wechsler Intelligence Scale for Children) af dit barn. Det kan være fint, hvis barnets kognitive vanskeligheder er begrænset til indlæringsvanskeligheder i forhold til 15

16 det at gå i skole. Men fungerer dit barns hverdag heller ikke udenfor skoletiden, er det ikke fyldestgørende med en undersøgelse foretaget af PPR. Du kan bede PPR om at henvise til VISO med henblik på at bevillige en neuropsykologisk udredning af dit barn. VISO er en dansk organisation under Serviceloven, der rådgiver kommuner, borgere og institutioner indenfor det sociale område og på specialundervisningsområdet. Men før du gør det, skal du have argumenterne i orden for, hvorfor dit barn skal udredes. Børn 0-5 år Har dit barn et sprog, og er han eller hun endnu ikke i skolealderen, så observer dit barns trivsel. Mange børn med cerebral parese bliver udtrættet. Og det skal tages alvorligt, for det påvirker barnets trivsel, indlæring og sociale kompetencer. Hvis du oplever, at dit barn for eksempel græder meget, bliver forvirret og i det hele taget ikke trives, så italesæt det med eksempler over for personalet i vuggestuen eller børnehaven og bed dem om at indstille til PPR, at barnet får en neuropsykologisk udredning. Har dit barn ikke evnen til at tale, skal du allerede ved 2-årsalderen argumentere for at få et tværfagligt team, ledet af en neuropsykolog med særlig ekspertise i børn uden sprog, til at udrede dit barn. Selvom man ikke har et sprog og måske er svært fysisk hæmmet, kan man sagtens have en normal begavelse. Flere voksne med cerebral parese har beskrevet, at de i mange år følte sig levende begravet, fordi de ikke kunne kommunikere med omverdenen. Har dit barn ikke et sprog, skal det hurtigt trænes i brug af pegetavler, øjenstyret computer eller andre hjælpemidler, så dit barn kan kommunikere med jer forældre og omverdenen generelt. Når dit barn er udredt, bliver konklusionen måske, at barnet har brug for pauser fra de andre børn i et rum for sig selv i løbet af dagen, eller at dit barn kun skal være på deltid i børnehaven. Du kan i den forbindelse søge om tabt arbejdsfortjeneste, hvis det bliver tilfældet. Læs mere på Skolestart Børn med cerebral parese bør udredes kognitivt hurtigst muligt, 16

17 efter diagnosen er stillet, men i det danske system er det nogle gange nemmest at få den neuropsykologiske udredning i forbindelse med skoleparathedsvurderingen. Her skal du som forælder også være klædt på til at argumentere for behovet for en kognitiv udredning. Hold øje med hvor træt dit barn bliver, og hvad der er vanskeligt for dit barn, men som er nemt for andre børn. Kan dit barn holde til at være sammen med flere kammerater på en gang? Kan dit barn udrette helt simple ting og se forhindringer på vejen, selvom synet ikke fejler noget? Tage strømper korrekt på? Bliver dit barn meget træt efter at have læst/kigget i en bog? Af at tegne? Man kan godt blive træt, når man har læst/kigget i en hel bog eller tegnet i mange timer. Det er normalt. 17

18 Men det er for eksempel unormalt at blive træt efter én tegning og efter at have læst få sider. Hold øje og vurder, hvad du synes, der ligger uden for normalen og brug det i argumentationen over for skolen i forhold til indstilling til PPR om en neuropsykologisk udredning. Det er vigtigt, du selv får en fornemmelse af, hvor belastet dit barn er, og hvor meget dit barn er på overarbejde i forhold til andre børn. Derfor skal du altid sørge for at beskrive, hvor træt dit barn bliver, samt hvilke konsekvenser det har for både dit barns sociale liv og indlæringen i skolen. Teenagere Har dit barn ikke fået en neuropsykologisk udredning inden 6. klasse, skyldes det måske, at barnet indtil nu ikke har oplevet nogen væsentlige kognitive vanskeligheder. I så fald skal du være opmærksom på, at det kan ændre sig i mellemtrinet og i udskolingen. Fra 6. klasse og frem stiger det faglige niveau og omfanget af lektier. Eleverne skal nu kunne læse flere sider på kortere tid, de skal skrive længere og mere komplekse danskopgaver og matematikfaget udvider med nye områder, eleverne skal til at lære. Det kan give dit barn problemer med at følge med. Måske bliver dit barn mere træt, kan ikke huske hvad han eller hun har læst, eller får sværere ved at læse. Det kan også være, dit barn får sværere ved at orientere sig, finde vej eller har svært ved at være sammen med flere på én gang. Disse problemer kan skyldes specifikke kognitive vanskeligheder. For at få en neuropsykologisk udredning af dit barn skal du henvende dig til lærerne og skolens leder, der kan indstille til PPR, at barnet får en neuropsykologisk udredning. Med den rette kompensation kan dit barn højst sandsynligt meget, men det kræver, at du ved, hvad dit barn har svært ved. 18

19 Eksempler på hjælpemidler Hvis dit barn har specifikke eller generelle kognitive vanskeligheder, vil der være behov for konkret hjælp fra kommunens side i forhold til at kompensere for vanskelighederne. Det vil typisk være Socialforvaltningen i din kommune, der bevilger de helt grundlæggende hjælpemidler som en kørestol eller en talemaskine, mens det er skolen og Skoleforvaltningen, der er ansvarlig for bevilling af hjælpe- og undervisningsmidler, som relaterer sig specifikt til skolegangen. Hvis du er i tvivl om hvilke hjælpemidler, dit barn kan have glæde af, så kontakt Spastikerforeningens psykolog. Spastikerforeningens socialrådgivere kan hjælpe dig med hvilke hjælpemidler, du kan få bevilliget fra kommunen eller skolen, og hvilke du selv må betale for. Her er nogle eksempler på hjælpemidler: Bærbar computer og tablets Bærbar computer eller ipad er ofte anvendte hjælpemidler, som du kan få støtte til at købe, da mange med cerebral parese har problemer med finmotorikken. Det vil sige, at det kan være vanskeligt og tidskrævende at skrive i hånden. Og ting, der tager lang tid, trætter. Så hvis dit barn 19

20 skal bruge meget tid på at skrive i hånden, risikerer du, at det tager overskud og energi fra selve indlæringen. Samtidig kan det også være demotiverende for dit barn at skulle gøre noget i lang tid, som man er langsom til, når det er opgaveløsningen, man synes er sjov. Bærbar computer er også et godt hjælpemiddel til børn, der er langsomme læsere. Her kan syntetisk tale og lydbøger være et godt supplement. Det vil sige, at barnet læser selv, så længe det orker, og når barnet er træt, skiftes der over til syntetisk tale. Vekselvirkningen mellem egenlæsning og højtlæsning via computeren kan betyde, at barnet når at få læst hele teksten inden for den givne tid. Kalenderfunktion og påmindelser Hvis dit barn har svært ved at planlægge eller nemt mister overblikket, kan kalenderfunktion med påmindelser på for eksempel en smartphone være en stor støtte. Det vil sige, at dit barn bliver gjort opmærksom på de gøremål, der er i løbet af dagen. For eksempel: Nu skal du gå til bussen eller Nu er det tid til at børste tænder. I særlige tilfælde, for eksempel hvis dit barn har svært ved at læse, kan Handi Defy eller Handi 5SW være gode hjælpemidler. Læs mere på Hjælpemiddelbasens hjemmeside: Dictus Dictus er et talegenkendelsesprogram, som kan skrive det, der dikteres. Dictus er en god løsning, hvis dit barn har svært ved at skrive i hånden eller ramme tasterne på en computer. I stedet kan barnet så diktere for eksempel sin danske stil til Dictus. For børn med specifikke stavevanskeligheder er Dictus et uundværligt hjælpemiddel. Læs mere på Syntetisk tale Syntetisk tale er et program, hvor man kan markere teksten på sin computer og få den læst højt. Syntetisk tale er en god løsning for børn, der hurtigt bliver trætte, når de læser. Og bliver man hurtigt træt, glemmer man, hvad man har læst. Syntetisk tale kan også bruges til at lytte korrektur. Det vil sige i stedet for at læse korrektur, lytter man sig frem til stavefejl og forkert tegnsætning. Syntetisk tale er ligeledes en god hjælp, hvis barnet har svært ved at 20

21 genkende bogstaverne. Så i stedet for at skulle stave sig igennem en opgaveformulering, kan barnet få læst opgaveteksten op og dermed bruge sin energi på opgaveløsningen. Smartpen En smartpen er en kuglepen, der optager alt, hvad man hører og skriver. Den har både et kamera og en mikrofon. Det vil sige, at når en elev tager noter til en historietime og skriver ordet årstal, kan eleven senere sætte smartpennen på ordet årstal og høre, hvad læreren sagde på dette tidspunkt. Noterne kan også overføres direkte til en tablet eller en bærbar computer. Du kan finde yderligere oplysninger om en smartpen på: Specialbyggede ørepropper Cerebral parese kan medføre stor lydfølsomhed, hvor mange lyde på én gang for eksempel i et klasselokale eller i et indkøbscenter bliver opfattet som støj. Og det kan være med til at udtrætte barnet. Her kan specialbyggede ørepropper være en god hjælp. Barnet vil stadig kunne høre, men generende lyde vil være sorteret fra eller dæmpet. 21

22 For at få specialbyggede ørepropper skal dit barn til en øre- næse- halsspecialist, der laver en høreundersøgelse og en hørekurve, der er med til at bestemme, hvor lyddæmpende ørepropperne skal være for at afhjælpe behovet for at afskærme sig fra generende lyde. Ørepropperne ligner en lille øresnegl. Diktafon En diktafon optager alt, hvad der bliver sagt. Mange smartphones har funktionen indbygget. Diktafon kan være en god hjælp til at huske, hvad der bliver sagt, hvis det er et kort oplæg på få minutter eller en indkøbsseddel, man indtaler. Men hvis man optager for eksempel et langt foredrag, er det svært at finde bestemte passager igen uden at skulle høre hele foredraget igennem. Smartpen er derfor en bedre løsning ved længere optagelser. Lydbøger hos NOTA NOTA er et bibliotek for mennesker med et læsehandicap. Her kan du låne de nyeste lydbøger, men det kræver, at jeres læge dokumenterer, at dit barn har cerebral parese. For at låne lydbøger hos NOTA skal man være medlem. Gå ind på deres hjemmeside og vælg Bliv medlem. Under Download indmeldelsespapirer vælger du Andre handicap. Udfyld papirerne og få jeres læges underskift og send dem ind til NOTA. 22

23 Få mere viden og rådgivning Spastikerforeningen er en handicappolitisk interesseorganisation, som arbejder for at mennesker med cerebral parese får mulighed for, at leve et selvstændigt, indholdsrigt og aktivt liv nøjagtig ligesom alle andre mennesker. En helt afgørende forudsætning herfor er god skolegang. Et godt og vellykket grundskoleforløb er platformen for et godt ungdomsog voksenliv med videre uddannelse og arbejde. Derfor støtter og vejleder Spastikerforeningen forældre til et barn med cerebral parese og arbejder politisk for at blandt andet specialbørnehaver bevares og at inklusionen til folkeskolen forbedres. Spastikerforeningen tilbyder medlemmer: Telefonrådgivning hos foreningens tre socialrådgivere og psykolog Netrådgivning fra flere fagfolk, blandt andet børnelæge, ortopædkirurg, seksualvejleder og neuropsykolog. Det er muligt at stille spørgsmål til den enkelte fagspecialist Kurser om livet med cerebral parese målrettet henholdsvis forældre, bedsteforældre og unge/voksne med cerebral parese Lokale aktiviteter i foreningens 16 kredse spredt over hele landet samt i ungdomsafdelingen CP Ung Viden om cerebral parese gennem foreningens nyhedsbreve, medlemsblad og Facebook-grupper Bisidderordning: Spastikerforeningen har 21 bisiddere, der tager med medlemmer til samtaler med offentlige myndigheder 23

24 Spastikerforeningen Spastikerforeningen tilbyder rådgivning, kurser, netværk og viden om livet med cerebral parese til: Forældre til børn med cerebral parese Teenagere og voksne med cerebral parese Kommuner, virksomheder og fagfolk Samtidig arbejder foreningen interessepolitisk for at forbedre forholdene for alle med cerebral parese, så børn, unge og voksne får adgang til skole, uddannelse og arbejde. Støt mennesker med cerebral parese bliv medlem på JOHANSEN GRAFISK I Spastikerforeningen Blekinge Boulevard 2 I 2630 Taastrup I Tlf I spastik@spastik.dk I

God skolegang med cerebral parese

God skolegang med cerebral parese God skolegang med cerebral parese Spastikerforeningen Indhold God skolegang... 3 Skolevalg... 4 Kognitive udfordringer den ikke-synlige del af cerebral parese... 4 Forberedelser inden skolestart... 6 Præsentér

Læs mere

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen Kognitive vanskeligheder og cerebral parese Spastikerforeningen I denne pjece ønsker Spastikerforeningen at beskrive nogle af de forskellige kognitive vanskeligheder, som spastikere kan have. Det er i

Læs mere

Lov og ret Hvilken hjælp kan I få?

Lov og ret Hvilken hjælp kan I få? Lov og ret Hvilken hjælp kan I få? Spastikerforeningen Indhold Aflastning for familier... 4 Aflastning for barnet/den unge... 4 Anbringelse udenfor hjemmet... 4 Boligændringer... 4 Børnefagligundersøgelse

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Lov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese

Lov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese Lov og ret Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese Indhold Den vigtige lov: Serviceloven... 4 Den særlige familievejlederordning... 4 Træning og behandling... 4 Merudgifter... 4 Tabt

Læs mere

Jeg er her også! Søskende til et barn med cerebral parese

Jeg er her også! Søskende til et barn med cerebral parese Jeg er her også! Søskende til et barn med cerebral parese Spastikerforeningen Indhold Søskende til et barn med cerebral parese... 3 Søskendes vilkår... 4 Den dårlige samvittighed... 6 Forklar hvad cerebral

Læs mere

Skjulte følger efter hjerneskade

Skjulte følger efter hjerneskade Få viden om: Hvad er skjulte følger efter en hjerneskade? Hvordan kommer de til udtryk i dagligdagen? Hvordan skal man forstå disse? Skjulte følger efter hjerneskade NEUROENHED NORD De skjulte følger

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi

Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Udarbejdet oktober -17 Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være

Læs mere

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når

Læs mere

Børneskolen Filadelfia. Roskilde d. 4/

Børneskolen Filadelfia. Roskilde d. 4/ Børneskolen Filadelfia Roskilde d. 4/11 2016 Epilepsi er en kompleks kronisk hjernesygdom Epilepsi er mere end blot anfald. Barnets eller den unges og familiens mestring er ofte udfordret af komplekse

Læs mere

Barn med cerebral parese

Barn med cerebral parese Barn med cerebral parese Spastikerforeningen Indhold Barn med cerebral parese... 3 Hvad er årsagen til cerebral parese?... 4 Hvad kan mit barn med cerebral parese?... 5 GMFCS skala for motorisk funktionsniveau...

Læs mere

Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca.

Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca. Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved Et tværfagligt team bestående af ca. 40 medarbejdere Program Hvad er ADHD? Gennemgang af to cases Hvordan kan

Læs mere

Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi

Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være opmærksom på side 2

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Hvordan sikrer vi bedst, at forældrene kan få hjælp til at kunne takle deres barns kognitive udfordringer?

Hvordan sikrer vi bedst, at forældrene kan få hjælp til at kunne takle deres barns kognitive udfordringer? Hvordan sikrer vi bedst, at forældrene kan få hjælp til at kunne takle deres barns kognitive udfordringer? Viden om CP er vigtig for at afhjælpe og begrænse udtrætning og overbelastning; men viden om kognitive

Læs mere

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Børn med hjernerystelser

Børn med hjernerystelser Informationsmateriale om hjernerystelse Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge v. Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af børneneuropsykologer og fysioterapeuter

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2018-2019 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Børn med hjernerystelser

Børn med hjernerystelser Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge V. Center for Hjerneskade www.cfh.ku.dk Denne pjece er udarbejdet af Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge,

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

Kognitiv udtrætning i socialt perspektiv.

Kognitiv udtrætning i socialt perspektiv. Kognitiv udtrætning i socialt perspektiv. Hvordan denne usynlige hjerneskade kan påvirke social formåen og trivsel Lone Fjeldborg Specialist i klinisk børneneuropsykologi ) Lone Fjeldborg specialist i

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske

Læs mere

LÆR AT FORSTÅ AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER OG ADHD KURSER OG FORLØB FOR BØRN, UNGE OG DERES NÆRMESTE

LÆR AT FORSTÅ AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER OG ADHD KURSER OG FORLØB FOR BØRN, UNGE OG DERES NÆRMESTE LÆR AT FORSTÅ AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER OG ADHD KURSER OG FORLØB FOR BØRN, UNGE OG DERES NÆRMESTE INDIVIDUELT FORLØB TIL BARNET/DEN UNGE OG FAMLIEN Vi tilbyder forløb, der tager udgangspunkt i barnets

Læs mere

PAS PÅ DIT BARNS ØJNE

PAS PÅ DIT BARNS ØJNE Værd at vide om børn og syn PAS PÅ DIT BARNS ØJNE MOTORIK- OG KONCENTRATIONS- BESVÆR? DET KAN SKYLDES DÅRLIGT SYN Et velfungerende syn er afgørende for, hvordan barnet klarer sig i skolen, til sport og

Læs mere

Job - start - parat. Inklusion og fastholdelse af spastikere på arbejdsmarkedet

Job - start - parat. Inklusion og fastholdelse af spastikere på arbejdsmarkedet Om Spastikerforeningen Spastikerforeningen er en handicappolitisk interesseorganisation, som arbejder for, at mennesker med cerebral parese (spastisk lammelse) får mulighed for at leve et godt, aktivt

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Lidt om en hjerneskade

Lidt om en hjerneskade Dysartri Lidt om en hjerneskade En hjerneskade opstår som regel efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller et ulykkestilfælde. Produktion af sprog Forståelse af sprog Bevægelser Følesans Syn

Læs mere

ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK

ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK Der er ikke noget usædvanligt i, at små børn har svært ved at sidde stille, koncentrere sig og kontrollere deres impulser. Men for børn, der lider af ADHD (Attention Deficit

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

CfK Center for Kommunikation

CfK Center for Kommunikation CfK Center for Kommunikation Skjulte handicap efter erhvervet hjerneskade Hjerneskaderådgivningen Træthed, udholdenhed, reaktionsevne Alle opgaver tager lang tid. Orger ikke at gøre tingene færdig. Ting,

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale

Læs mere

ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE?

ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE? ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE? At skulle starte skole kan være en stor omvæltning for både jer og jeres børn. I forældre har måske tanker som er mit barn nu skoleparat og hvad skal han/ hun egentlig kunne,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en

Læs mere

Citater fra Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år

Citater fra Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år Nogle børn, der bruger briller, kommer til at se normalt. Andre børn har trods brug af briller, stærkt nedsat syn. Børn, der ser under 6/18* med briller, tilmeldes Synsregisteret og tildeles en lokal synskonsulent.

Læs mere

SPARCLE. Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese

SPARCLE. Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese SPARCLE Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese Resultater for forældre Marts 2009 Denne folder indeholder et resumé af resultaterne fra SPARCLE undersøgelsen. I 2004-05

Læs mere

Skovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart.

Skovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart. Skovvangskolen. Informationsfolder til forældre ved skolestart. 1 Skovvangskolen vil med denne folder orientere forældrene om hvilke mål og forventninger, vi har til det kommende skole/hjem-samarbejde

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

LilleStorm siger goddag og farvel

LilleStorm siger goddag og farvel Freddy Møller Andersen & Kristian Dreinø Spilleregler: LilleStorm siger goddag og farvel Sjove leg og lær spil for de mindste Hjælp LilleStorm med at sige goddag og farvel i børnehaven, i naturen, når

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Flere af de symptomer, som du kan opleve, når du lever med multipel sklerose, kan påvirke din mobilitet og dermed også din evne til at komme fra A til B. Hvis du oplever

Læs mere

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn.

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. 1 Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. Hvem er vi? I Kommunikationscentrets børneafdeling er vi specialister

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Skolestart- Skoleparat

Skolestart- Skoleparat Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne?

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Afholdes på MarselisborgCentret i Aarhus torsdag 19. marts 2015 kl. 8.30-12 Hvordan kan vi være med til at træne og genoptræne hjernen ved

Læs mere

Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk

Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Pandrup Grafisk 96 730 200 Rådgivningsafdelingen Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Ergoterapeut Dorte Richter Brønderslev Neurorehabiliteringscenter

Ergoterapeut Dorte Richter Brønderslev Neurorehabiliteringscenter Ergoterapeut Dorte Richter Brønderslev Neurorehabiliteringscenter Præsentation Dorte Richter Ergoterapeut på Brønderslev neurorehabiliterings center Arbejder med mennesker der har fået en hjerneskade Fase

Læs mere

Ordblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind.

Ordblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind. Uddannelse Ordblindhed - Information om ordblinde-undervisning på Sølystskolen Støtte Undervisning Tidlig indsats Alfabet etlivsomordblind.dk Sølystskolen Dysleksi ABC Ordblind Ordblindetest Dansk Sølystskolen

Læs mere

Fysisk aktivitet og det lungesyge barn

Fysisk aktivitet og det lungesyge barn Fysisk aktivitet og det lungesyge barn Spørgsmål 1: Svømmehal Jeg har læst et sted, at mit barn ikke må komme i svømmehal. Er det rigtigt? Hvorfor ikke? Der er jo klor i vandet? Er der evidens bag anbefalingen?

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Når dit barn ikke kommer i skole

Når dit barn ikke kommer i skole Når dit barn ikke kommer i skole - anbefalinger fra "Projekt Tilbage Til Skole" Esbjerg Vælg farve Vælg billede Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland Esbjerg Hvorfor er skolegang vigtig? Det at gå i skole

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

Rapport Forældreinterview Søbjerggård

Rapport Forældreinterview Søbjerggård Rapport Forældreinterview Søbjerggård Hvor gammelt er dit barn? I hvor høj grad oplever du et godt samarbejde med personalet i dit barns dagtilbud? (du kan uddybe dit svar på næste side) Du kan evt. uddybe

Læs mere

Evaluering Forårs SFO 2017

Evaluering Forårs SFO 2017 Evaluering Forårs SFO 2017 August 2017 I Faaborg-Midtfyn Kommune blev det i efteråret 2016 besluttet, at der skulle være en Forårs SFO fra 1. april 2017. Forårs SFOen blev derefter planlagt i samarbejde

Læs mere

Frederikssund skolevæsen

Frederikssund skolevæsen Velkommen Aftenens program Frederikssund skolevæsen Slangerup Skole Hvad vil det sige at gå i skole Hvad skal børn kunne når de begynder skole Start i minisfo Om 0. klassen Opdragelse Forventninger til

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Inklusion og børn med ADHD Et neuropsykologisk perspektiv

Inklusion og børn med ADHD Et neuropsykologisk perspektiv Inklusion og børn med ADHD Et neuropsykologisk perspektiv DORTE DAMM SPECIALPSYKOLOG I BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI ADHD KONFERENCE N 2014 Danske institutioner og skoler Krav til fleksibilitet: skift af

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Kære forældre. Tiden er inde til et nyhedsbrev. Et af de længere..

Kære forældre. Tiden er inde til et nyhedsbrev. Et af de længere.. Kære forældre. Tiden er inde til et nyhedsbrev. Et af de længere.. Først vil jeg gerne sige, alle jer der deltog i forældrekaffe mandag den 11. april tak for en hyggelig eftermiddag. Den første rigtige

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole

Læs mere

Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith

Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? Cand PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og børn med høretab Arbejdshukommelsen er betydningsfuld for at udvikle eksekutive

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Børnepsykologisk Team

Børnepsykologisk Team Børnepsykologisk Team Psykologisk udredning, rådgivning og behandling til børn med lettere psykiatriske problematikker i alderen 6 til og med 13 år. Konsulentbistand til rådgivere i kommunens familiegrupper

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere