NIF. Evaluering (Netværk I Fagbevægelsen) Udarbejdet for LO

Transkript

1 NIF (Netværk I Fagbevægelsen) Evaluering 2010 Udarbejdet for LO Mette Semey Kubix November 2010

2 Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf kubix@kubix.dk

3 Indhold Resumé... 4 Indledning... 6 De to NIF-grupper... 7 NIF-Odense... 7 Arbejdspladsrettede aktiviteter... 7 Møderne... 8 Udbytte af aktiviteterne... 8 NIF-København...10 Aktiviteter...10 Udbytte af aktiviteterne...11 Udfordringer...12 Opsamling NIF-Odense og NIF-København...13 NIF s struktur Politisk organiseret og frivillig baseret...14 Manglende politisk indflydelse...15 Manglede fokus på NIF i de faglige organisationer 15 Meget blandede medlemsgrupper...15 Tværgående pointer NIF-grupperne...17 Planlægning og fagligt indhold to sider af samme sag...17 Tilpas meget koordinator...18 Også menige har adgang til arbejdspladser...18 Rekruttering...19 Effekt af aktiviteterne...19 Fremadrettede aktiviteter...20

4 Resumé Denne evaluering skal undersøge, hvilke aktiviteter der er i NIF-grupperne og om de understøtter NIF s målsætning: At sikre, at etniske minoriteter bliver organiseret, engageret og fastholdt i fagbevægelsen. De to fungerende NIF-grupper er organiseret meget forskelligt og har fokus på forskellige typer af aktiviteter. NIF-Odense har fokuseret på store fællesarrangementer, hvor målet er at informere om fagbevægelsen og motivere til medlemskab blandt etniske minoriteter. NIF-København har en kerne af medlemmer, som også arbejder aktivt professionelt med problemstillingen og har via NIF været igangsættere af andre etniske netværk, uddannelsesinitiativer mv. De to grupper har forskellige udfordringer med at få NIF-netværket til at fungere i forhold til rekruttering af nye medlemmer og at få skabt resultater af deres aktiviteter. Mange af de udfordringer, som medlemmerne peger på, har at gøre med NIF s organisering som et frivilligt netværk i fagbevægelsen. Denne struktur sætter sig igennem i form af både særlige muligheder, men også særlige udfordringer i NIF-grupperne: NIF s organisering i et fagforbund, men med hovedparten som menige medlemmer betyder bl.a., at medlemmerne har mange forskellige motiver for at deltage i NIF, hvilket gør en målrettet indsats svær. De mange menige medlemmer betyder også, at NIFgrupperne ikke altid har nogen direkte forbindelse til arbejdspladserne. De kan ikke bruge deres arbejdstid på at opsøge arbejdspladser og det vil også være mere naturligt, hvis indsatsen her gik igennem de lokale tillidsvalgte. Frivilligheden betyder knaphed på ressourcer, hvilket kan være en udfordring, når der skal organiseres effektive netværk. Det kan være vigtigt at have en tovholder og klæde denne uddannelsesmæssigt på til opgaven. Fremadrettet peger flere på, at det kunne være en styrke, hvis sammenhængen mellem NIF-grupperne og de faglige organisationer blev styrket. Det kunne f.eks. ske ved, at de faglige organisationer valgte NIF-repræsentanter, som havde til opgave at komme med forslag til politiske indsatsområder og handleplaner. På den måde ville sammenhængen kunne støttes strukturelt. 4

5 En del af NIF-gruppernes aktiviteter kunne så være at danne netværk af frivillige, lave debatarrangementer om etnicitet, bidrage til uddannelse af tillidsvalgte og deltage i demonstrationer og kulturfester. 5

6 Frivilligt netværk Både menige og tillidsvalgte Indledning NIF (Netværk I Fagbevægelsen) blev startet i Der eksisterer i dag aktive netværksgrupper i København og i Odense. NIF afholder desuden et årligt landsmøde. Netværksgrupperne er tværfaglige (3F, FOA og HK) og er baseret på frivillige. De kan søge begrænset økonomisk støtte til deres aktiviteter fra LO. Både i København og i Odense er der tilknyttet en tovholder fra LO-sektionen. Denne opgave varetages dog meget forskelligt i hhv. København og Odense. NIF-grupperne består af en blanding af menige medlemmer og af tillidsvalgte. Grupperne, som har forskelligartede aktiviteter og er organiseret forskelligt, arbejder begge inden for NIF s formål: at sikre, at etniske minoriteter bliver organiseret, engageret og fastholdt i fagbevægelsen. Deltagelse i NIFnetværket er ikke et mål i sig selv. Netværket er et redskab, hvorigennem etniske minoriteter kan blive engageret på deres arbejdsplads, i deres lokale fagforening eller i deres forbund. (NIF grundlag) Hvad fungerer godt... og mindre godt? Denne evaluering af NIF har til formål at undersøge, hvad der sker i NIF-grupperne i øjeblikket, hvad der fungerer godt (og hvorfor), og hvad der fungerer mindre godt ud fra de mål, som er beskrevet i NIF-grundlaget. Derudover skal den vise, hvordan og hvorfor NIF generelt har vanskeligt ved at rekruttere deltagere og fastholde lokale aktiviteter. 8 interviews Evalueringsdesignet består af 8 kvalitative interviews i alt. 4 interviews med aktive medlemmer i København og i Odense, samt 1 med et ikke længere aktivt medlem i København. Derudover er der 1 interview med en administrativ ansvarlig for Københavnergruppen, 1 interview med en medarbejder i LO-Viborg og 1 interview med en medarbejder i LO-Aalborg. Denne rapport er bygget op, så den starter med at gengive, hvordan de to fungerende NIF-grupper (Odense og København) er sammensat og arbejder. Grupperne er meget forskellige og det er forskellige problemstillinger, de er optaget af. Dernæst inddrages de øvrige interviews til at kigge mere overordnet på NIF-arbejdet og pege på forskellige og mere generelle forhold, der kan understøtte eller besværliggøre NIF-arbejdet ud fra de beskrevne evalueringsspørgsmål. 6

7 De to NIF-grupper Stabil kerne Aktiviteter NIF-Odense NIF-Odense består af en stabil kerne af medlemmer på ca. 4-6 personer. Denne gruppe består både af medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund og af etniske danskere. NIF-gruppen mødes ca. 6 gange om året og bruger primært møderne til at planlægge aktiviteter. Gruppen planlægger forskellige aktiviteter, bl.a. 1. maj arrangement, hvor de deltager med en bod og fortæller om fagbevægelsens arbejde. Kulturfest, hvor de deltager i en fælles kulturfest med mad, musik og festivitas. Debatmøder, hvortil der indbydes forskellige kendte profiler. Besøg på arbejdspladser sammen med sprogcentret. Besøg på TV2. Besøg på Post DK. Arbejdspladsrettede aktiviteter Tovholderen fortæller, at de tidligere har prøvet at lave mere arbejdspladsrettede aktiviteter. Noget fungerede godt og andre ting fungerede ikke. Positivt samarbejde med sprogcentret Svært med selvstændige arbejdspladsaktioner Samarbejdet med sprogcentret fungerede godt. NIF blev inviteret med ud på arbejdspladserne som integrationseksperter. Sprogcentret var eksperter på det faglige og NIF erne bidrog med deres erfaringer omkring at have en anden baggrund. Det fungerede godt. NIF-gruppen har også forsøgt sig med selvstændigt at udgøre en slags aktionsgruppe. Tanken var, at de kunne tilbyde sig, hvis en arbejdsplads havde konkrete problemer med integration. De fik dog kun én kontakt, som de desværre ikke kunne hjælpe, da de ikke havde en NIF er med den relevante etniske/kulturelle baggrund. Tovholderen peger på flere årsager til, at denne type aktiviteter ude på arbejdspladserne er svære: NIF erne har ikke nogen konsulentfaglighed. De har erfaringer med at have en anden etnisk/kulturel baggrund, men er ikke altid klædt på til at optræde i en analyserende/rådgivende funktion. NIF erne er frivillige og kan ikke være NIF-aktive i deres arbejdstid. Kun få er tillidsvalgte. 7

8 Der er mange om buddet. Der findes allerede en del integrationskonsulenter forskellige steder, som virksomhederne kan trække på. Måske er de etniske problemstillinger ikke så store i praksis? Aktiv tovholder Møderne NIF-Odense fungerer som en stabil planlægningsgruppe. Møderne bruges til planlægning af aktiviteter, der er rettede mod de borgere, som ikke ved, hvad en fagforening er. Tovholderen udfører en meget vigtig rolle og i følge hans eget udsagn var der nok ingen NIF-gruppe, hvis ikke han påtog sig tovholderrollen. Tovholderen skriver dagsordener, sender dem ud, laver medlemskartotek og sikrer opfølgning. Møderne styres dog som regel af en af de andre. Gruppen bakker op ved at deltage i de arrangementer, som planlægges, og ved at trække deres netværk til. Tovholderen udtrykker tvivl om, hvorvidt han har været lidt for dygtig til at påtage sig opgaverne. Udfordringen bliver, hvordan han får udbredt ejerskabet og ansvaret til resten af gruppen. Han forestiller sig, at det kunne være en vej frem at tænke i, at møderne også skal give et udbytte i sig selv. I stedet for at koordinering og planlægning fylder det meste, kunne møderne også i langt højere grad indeholde diskussioner og meningsudvekslinger. Mange kommer kun med en enkelt gang Der kommer ikke mange nye til. Der har været nye, der har tilkendegivet interesse, men så er de ofte ikke mødt op til selve møderne. Når de har deltaget, har det ofte kun været en engangsforestilling. Tovholderen fremhæver dette som en kilde til frustration og peger på, at møderne måske er for kedelige, fordi de har en meget planlæggende karakter. Hvis de havde et tydeligere fagligt fokus, så deltagerne oplevede, at møderne blev brugt på vigtige debatter, kunne de måske tiltrække flere. Udbytte af aktiviteterne Det interviewede NIF-medlem nævner, at en vigtig forudsætning for deres arbejde er den støtte (økonomisk og moralsk), som de altid får fra Landsorganisationen i Danmark. Hun nævner, at de tilhører en målgruppe, som nemt giver op og som har tendens til at se al modgang som et resultat af negativ særbehandling og det er derfor ekstra vigtigt, at deres ideer modtages positivt. De får mange etniske minoriteter i tale Gennem kulturfester og 1. maj arrangementer får NIF kontakt med en række borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Her kan NIF-medlemmerne gøre aktivt brug af deres store netværk. Ved disse lejligheder informerer de 8

9 om fagbevægelsen og forsøger at skabe motivation til medlemskab. Begge dele lykkes i et vist omfang, selv om det er svært at måle succesen direkte. Udfordringen her er, hvordan festen/mødet kan blive en anledning til at få bragt fagbevægelse på dagsordenen. Personligt udbytte Det er tydeligt, at NIF har haft stor betydning for nogle af NIF-medlemmerne selv. De oplever NIF som et forum, hvor der bliver lyttet til deres erfaringer og hvor der bliver taget godt imod deres ideer. Det at tilhøre en etnisk minoritet er en vigtig del af deres identitetsoplevelse og de oplever, at det tit har været deres etniske baggrund, som har været betydende for, hvad de kunne eller ikke kunne. I NIF bliver de hørt og deres erfaring kan bruges til at hjælpe andre, som slet ikke ved, hvad fagbevægelsen er. Både menige og tillidsvalgte NIF som platform Fagforbund NIF-gruppen består både af menige og af tillidsvalgte. NIF-møderne anvendes også til at udveksle viden om, hvad der sker forskellige steder. På den måde kan en menig HK er fortælle den tillidsvalgte 3F er, at der altså er en stor gruppe af medarbejdere på en given arbejdsplads, som kunne have gavn af en direkte henvendelse, hvis de f.eks. ikke ved hvad en fagforening er. Et andet udbytte er, at NIF bruges som en platform til at fortælle om integrationsproblematikker i fagbevægelsen på forskellige konferencer og seminarer. På den måde bruges NIF til at støtte medlemmerne i en slags ambassadørarbejde. Et udbytte som også indirekte styrker deres egen karriere, da de lærer en masse gennem dette engagement. 9

10 NIF-København Forskellige motiver Stabil kerne Der har været meget snak Forvirring om målet NIF-København består af to grupper, hvoraf kun den ene er aktiv, og det er den, der beskrives her. Derudover er et af de medlemmer, som ikke længere er aktiv, blevet interviewet. Dette interview bidrager med viden om de forskellige motiver, der kan være for at gå ind i NIFarbejdet, og som kan spænde ben for samarbejdet i gruppen. Dette kan f.eks. være forskellen på, om man melder sig ind i NIF for at kunne arbejde fagpolitisk, eller om man melder sig ind med ønsket om primært at støtte hinanden med de udfordringer, man kan have på sin arbejdsplads. NIF-København består af en stabil kerne, der udgøres af ca. 10 medlemmer, hvoraf de fleste har en etnisk minoritetsbaggrund. Størstedelen af gruppen er menige medlemmer ikke tillidsvalgte. Det indebærer ifølge de interviewede, at de menige ikke kan anvende deres NIFerfaringer til f.eks. at rejse faglige debatter på deres arbejdsplads, da de ikke er en del af det faglige system på deres arbejdsplads. De to medlemmer, som er interviewet, har lidt forskellige billeder af, hvordan NIF-gruppen fungerer. Begge interviewpersoner er dog enige om, at der har været for meget snak på møderne og at der er brug for at planlægge nogle mere konkrete aktiviteter fremover. Som den ene udtrykker det: Tidligere var det meget at diskutere, diskutere og diskutere Men jeg sagde, at så ville jeg til at vælge fra. De to fortæller også, at der har været meget forvirring og uenighed i gruppen om, hvad der var formålet med NIFgruppen. Som sagt udtrykker begge et behov for, at der fremover bliver mere fokus på konkrete aktiviteter, om end de ikke er lige optimistiske. Få styrer Aktiviteter Gruppen holder pt. ca. 3-4 møder om året. I følge en af de interviewede, er der mange, der slet ikke siger noget på møderne. Det skaber en vis frustration hos hende selv og et af resultaterne er, at der så er en eller to, der tager initiativ til en mere styret mødeform. Gruppen har ikke så meget fokus på rekruttering af nye medlemmer i NIF-gruppen. Som en af de interviewede siger: Større antal er ikke i sig selv et mål. Målet er at få fokus på de vigtige ting. 10

11 Gennem de sidste år har gruppen bl.a. arrangeret Udflugt til Louisiana (god tilslutning) Udflugt til Nationalmuseet (begrænset tilslutning) Medietræning (begrænset tilslutning) Fyraftensmøder Deltagelse i demonstrationer Udbytte af aktiviteterne NIF-København har i følge de to interviewede haft svært ved at få gruppen til at fungere. De aktiviteter, som de primært har afholdt for gruppens medlemmer, har der været dårlig tilslutning til, og debataftener og lignende lider under, at det ofte er en god aften, men så sker der ikke så meget videre. Men der er i hvert fald to områder, hvor gruppen har haft meget positivt udbytte. Stort engagement Personligt udbytte Den lille kerne af NIF-medlemmer, som er den drivende kraft i NIF-København har alle et stort engagement i sagen og opfatter integrationsudfordringen som vigtig og derfor også meningsfuld at arbejde med. De ser et kæmpe potentiale i NIF-arbejdet med tanke på, hvor mange etniske minoriteter der er på arbejdsmarkedet og hvor få der er organiserede og aktive i fagbevægelsen. Et af medlemmerne beskriver, hvordan hun i kraft af dette engagement også får noget personligt tilbage: Engagement giver personligt udbytte Når man er engageret i en sag, så får man energi, så tager man endnu en sag og får mere energi ( ) Jeg går ind i arbejdet for at hjælpe andre, men i virkeligheden hjælper vi os selv. NIF-arbejdet fremhæves også som en faglig kvalificering. De har lært at fremføre budskaber, formidle viden osv., som har bragt dem videre i deres egen fagpolitiske udvikling. Aflæggeraktivitet Den lille gruppe af kernemedlemmer har gennem NIF lært hinanden rigtigt godt at kende og bruger hinanden aktivt i deres almindelige arbejde, med områder omkring integration af etniske minoriteter i fagbevægelsen. En af de interviewede fortæller, at hun f.eks. arbejder med at planlægge kurser om fagbevægelsen og i den forbindelse inddrager hun andre NIF-medlemmer til at komme og fortælle om NIF på kurserne. De har også været meget aktive i opstarten af andre netværk. 11

12 Svært med sproget Svært at skabe forpligtigelse hos andre Meget snak på møderne Frivillighed gør det svært at finde tiden Udfordringer En af udfordringerne i det daglige er sproget. Mange medlemmer skifter mailadresser uden at give besked og selv når mailen når frem, sker der mange misforståelser, som handler om manglede sprogkundskaber. Det er en kilde til frustration, da alle arbejder frivilligt og har svært ved at afse tid til den mere håndholdte indsats, der kan være brug for, når der skal laves aftaler. En anden udfordring er, at det er svært at få flere aktive med NIF-relateret arbejde altså gøre noget mere end blot at møde op til et arrangement. Mange kommer kun én gang og så ser de dem ikke igen. I følge de to interviewede kommer mange for en sandwich og en sodavand og er egentligt ikke interesseret i at forpligte sig yderligere. Dette skaber en del frustration og de interviewede udtrykker et ønske om at kunne forpligte dem, der deltager, lidt mere. Udfordre dem på deres engagement. Medlemsmøderne har også været en udfordring. Det med megen snak kan bunde i, at der har været meget forskellige motiver i spil. Forskellige motiver for at blive en del af NIF-gruppen. Et motiv er, at man har brug for et fællesskab, hvor man kan diskutere problemstillinger omkring etnicitet og kultur og hvor man kan blive støttet af en venligsindet gruppe. Et andet motiv er at arbejde mere aktionsrettet. Man melder sig ind i NIF for at fremme sagen mere end for at støtte andre (og sig selv). Kun få i gruppen er tillidsvalgte eller arbejder professionelt med disse spørgsmål i fagforeningsregi og det er disse få, der primært ønsker mere fokus på aktiviteter og handling. En tredje udfordring er det frivillige element. Det er svært at finde tid til at gøre en stor indsats for at fastholde engagementet og få nye medlemmer med, som ikke er så gode til dansk og som kræver en større støtte for at kunne være med. Status lige nu er dog, at den lille kerne er forsigtigt optimistiske og tilsyneladende enige om, at indsatserne fremadrettet skal være mere aktivistiske. 12

13 Ildsjæle med adgang til målgruppen Organisering, engagement og fastholdelse Odense: Fokus på organisering København: Platform i arbejdslivet Opsamling NIF-Odense og NIF-København Kernen i begge NIF-grupperne er en lille gruppe ildsjæle, som har været aktive i NIF i mange år. De har et stort engagement i sagen og en etnisk minoritetsbaggrund, som betyder, at de har en masse erfaring omkring, hvordan man kan komme i kontakt med målgruppen. De NIFmedlemmer, som også arbejder med integration som en del af deres almindelige arbejde, har desuden mulighed for at bruge deres viden og erfaring i mere formelle sammenhænge til at planlægge uddannelsesinitiativer, opstart af netværk, input til fagpolitisk arbejde mv. I NIF s grundlag står der, at formålet er at arbejde med organisering, engagement og fastholdelse i fagbevægelsen. Ud fra de to forskellige NIF-gruppers erfaringer kan man måske sige, at bestemte aktiviteter retter sig mere mod nogle formål end andre. I Odense har de haft gode erfaringer med store arrangementer, hvor de har mødt mange nye. Det passer godt sammen med deres formål om at øge kendskabet til fagbevægelsen hos de grupper, der slet ikke har noget kendskab til fagbevægelsen. Lidt firkantet kan man måske sige, at Odense gruppen har fokus på det NIF-mål, der handler om organisering af etniske minoriteter. Det passer også godt sammen med, at de fleste af NIFmedlemmerne i Odense er menige medlemmer, så det er svært at få bragt deres engagement ind på arbejdspladserne. Udfordringen bliver så, hvordan NIF-gruppen kan bruge de forskellige arrangementer til at få bragt fagbevægelsen på dagsordenen. Måske kan det gøres mere systematisk, hvis gruppen forholder sig eksplicit til det og anvender den erfaring, som medlemmerne har med netop denne målgruppe. I København er kernen af de aktive tillidsvalgte og/eller arbejder med integration som en del af deres daglige arbejde. De har derfor en platform og udnytter den til samarbejde omkring uddannelse, opstart af nye netværk, fagpolitiske input mv. På den måde kan man sige, at Københavnergruppen både arbejder med organisering (bredere arrangementer), engagement og fastholdelse. I den udstrækning de også satser på kulturelle arrangementer, kan det være vigtigt at have fokus på, hvordan disse aktiviteter kan bidrage til at sætte fokus på NIF-spørgsmål. Skal det bringes op som en del af snakken på vej til Louisiana eller skal turen have et integrationsfagligt indhold. 13

14 NIF s struktur NIF s struktur NIF er frivillige netværk i fagbevægelsen, hvor nogle af medlemmerne er tillidsvalgte og andre menige. Dette giver nogle muligheder, men indebærer også nogle udfordringer. I det følgende beskrives NIF s struktur, fordi strukturen sætter sig (positivt og negativt) igennem i NIF-grupperne. Strukturen har en betydning for de udfordringer, som NIF-grupperne har, og giver en forståelse af, hvor komplekse netværk NIF egentligt er. Forhåbentligt kan dette også inspirere til en ny dialog om, hvordan strukturen kan se ud i tiden fremover. Fagpolitisk ikke fagpolitisk Politisk organiseret og frivillig baseret NIF står i spændingsfeltet mellem at være fagpolitisk (støttet af fagbevægelsen) og ikke være fagpolitisk (baseret på frivillighed, som tiltrækker ikke organiserede, uden formel magt). En illustration kunne se således ud: Landsorganisationen i Danmark LO-sektioner incl forretningsudvalg Koordinationsudvalg Forbundenes egne integrationsindsatser 3F FOA HK NIF frivillig tværgående integrationsindsats Menige og tillidsvalgte medlemmer NIF-struktur og indflydelse Figuren illustrerer, at hver fagforening har deres egne integrationsindsatser, som ikke nødvendigvis har noget med NIF at gøre. Der er ikke personsammenfald og der er ikke nødvendigvis nogen formidling af NIF-aktiviteter til de enkelte fagforeninger. NIF har et koordinationsudvalg, som består af NIF-repræsentanter fra de forskellige grupper. Koordinationsudvalget har ikke myndighed til at beslutte aktiviteter eller fokusområder for LO-sektionerne. Dette gøres af forretningsudvalget. Koordinationsudvalget har således ikke nogen direkte politisk indflydelse. Denne organisering skaber nogle konsekvenser, som afspejles i de enkelte NIF-grupper: 14

15 Manglende politisk indflydelse Manglende fokus på NIF i de faglige organisationer Meget blandede medlemsgrupper Svært at arbejde tæt på arbejdspladserne Manglende indflydelse Manglende politisk indflydelse LO-sektionerne (f.eks. LO-Storkøbenhavn) har ikke NIFindsatsen som en del af sine kerneopgaver. Derfor er der ingen krav om afrapportering, eller om at indsatserne peger i en bestemt retning. Koordinationsudvalget, som består af NIF-repræsentanter, har ikke direkte indflydelse på, hvilke opgaver LOsektionerne arbejder med og har derfor ingen formel indflydelse. En af de interviewede fortæller, at hun ikke mener, at NIF er et politisk prioriteret område. Hvis det var, ville det være bygget ind i LO-sektionens kerneopgaver. En konsekvens af dette bliver manglende NIF-fokus i de faglige organisationer. Manglende erfaringsudveksling Svært at samarbejde i det daglige Manglede fokus på NIF i de faglige organisationer NIF består af medlemmer af faglige organisationer (f.eks. HK, FOA og 3F), men ofte er de ikke aktive i de lokale medlemsorganisationer. LO-sektionerne (f.eks. LO-Storkøbenhavn og LO-Odense) består af medlemsorganisationerne, men der er ingen eller lidt erfaringsudveksling mellem LO-sektionerne og de lokale medlemsorganisationer om, hvad der foregår i NIF-gruppen. Det manglende fokus på NIF i de faglige organisationer gør det svært at skabe en god kobling mellem NIF s aktiviteter og de øvrige indsatser på integrationsområdet. En praktisk konsekvens er, at det kan være svært at samarbejde i det daglige. En af de interviewede fortæller f.eks., at hun som ansat i en LO-sektion ikke kan ringe til en af fagforeningerne og bede om lister med de af deres medlemmer, der har en etnisk minoritetsbaggrund. Meget blandede medlemsgrupper Den strukturelle kompleksitet afspejles i de enkelte NIFgrupper og kommer til udtryk som en blandet medlemsgruppe, hvor de, der er fagligt organiserede, kan have andre målsætninger og muligheder for at fremme NIF s målsætninger end de, der blot er med i en fagforening. Dette gør det udfordrende at målrette indsatserne og finde et sted, hvor de forskellige motiver kan mødes i en fælles indsats. Svært at arbejde tæt på arbejdspladserne Når NIF består af mange menige medlemmer, har de ikke 15

16 nogen naturlig adgang til at arbejde med integration på arbejdspladserne. Flere af de interviewede udtrykker frustration over denne kobling mellem frivillighed og fagpolitisk arbejde, som f.eks. betyder, at det er begrænset, hvor mange ressourcer man kan forvente, NIF-medlemmerne anvender. Frivilligheden betyder også, at styringen måske er mindre stram og at NIF tiltrækker medlemmer, der har meget forskellige motiver for at gå ind i arbejdet. Lige fra at det primært handler om et fællesskab, til at interessen ligger i at lave aktiviteter, der støtter etniske minoriteter i deres fagpolitiske arbejde. Som det fremgår af ovenstående, kan dette ligeså godt vendes til en fordel. Det kræver dog fokus og dygtigt tovholderi at få denne store mangfoldighed af interesser og muligheder til at fungere konstruktivt sammen. Styrket samspil med faglige organisationer Strukturelt kunne sammenhængen mellem NIF-grupperne og de faglige organisationer blive styrket ved, at de faglige organisationer valgte NIF-repræsentanter, som kunne komme med forslag til politiske indsatsområder og handleplaner. En del af NIF-gruppernes aktiviteter kunne så være at danne netværk af frivillige, lave debatarrangementer om etnicitet, bidrage til uddannelse af tillidsvalgte og deltage i demonstrationer, folkefester mv. 16

17 Svært at måle? Tværgående pointer NIF s formål er formuleret så bredt, at det er en svær opgave at vurdere, om NIF-grupperne når i mål med deres arbejde. Er tre medlemskaber af 3F et fornuftigt udbytte af 50 timers planlægning af et arrangement og kr til indkøb af mad? Derfor giver det bedre mening at forholde sig til, hvordan grupperne selv synes, de fungerer, og ud fra dette drøfte, hvordan man kan støtte dem i deres arbejde. De interviewede har ikke altid samme holdning til dette. Mange synes det er svært Hvad kan bringe arbejdet fremad? Alligevel går der frustrationer gennem så mange af interviewene over, at der ikke er flere aktive, at det er svært at få tilslutning til aktiviteter/skabe effekt, at det er værd fortsat at diskutere: Hvordan kan NIF-grupperne arbejde på måder, så de selv synes, at det nytter? Dette handler meget om at få NIF-grupperne til at fungere internt og udnytte de forskelligheder, som medlemmerne har. I dette sidste afsnit peges derfor på nogle konkrete områder, som kan bidrage til en fortsat drøftelse af, hvordan NIF kan styrkes som et forum til at organisere, engagere og fastholde etniske minoriteter i fagbevægelsen. Afsnittet er opbygget, så der først er pointer, der handler om selve NIF-grupperne, rekruttering og effekt af aktiviteterne. Dernæst følger fremadrettede aktiviteter. NIF-grupperne Planlægning og fagligt indhold to sider af samme sag I NIF-grundlaget står der: Deltagelse i NIF-netværket er ikke et mål i sig selv. Netværket er et redskab... De to NIF-grupper har svært ved at finde en balance mellem planlægningsfunktionen og fagligt indhold. I København er der for megen snak og i Odense måske for lidt. Planlægning og fagligt indhold er to nødvendige dele i et vellykket netværk: Uden det ene får man ikke det andet. Hvis der er for meget planlægning, bliver møderne tømt for indhold: Hvorfor skulle man gide mødes, som en af de interviewede overvejer. Hvis der omvendt er for meget ufokuseret snak uden planlægning og beslutning, taber man også energi og kan ikke se retningen og målet for sig. Netværk består af delt engagement Netværk fungerer kun godt, hvis medlemmerne deler et engagement. Dette engagement kommer ikke af sig selv 17

18 eller er til stede som en statisk størrelse. Engagementet er resultatet af en fælles proces i gruppen. Det skabes netop i den proces, hvor gruppen diskuterer og laver erfaringsudveksling. Diskussionerne giver gruppen mulighed for at dele engagementet i den fælles proces og sammen finde på nye indgange til temaet, nye aktiviteter osv. På den måde bliver møderne et godt redskab. At fungere godt kræver således, at gruppen hele tiden udvikler sig og kontinuerligt spørger hinanden om, hvad de synes, det er vigtigt at arbejde med. Kræver dygtigt tovholderi Tilpas meget koordinator Det er en stor opgave at starte et netværk af frivillige op. Det er f.eks. vigtigt at skabe afklaring og afstemning af forventninger fra start af - som baggrund for en fælles drøftelse af mål og aktiviteter. NIF er et komplekst netværk, hvor der både er tillidsvalgte og menige. Det indebærer, at medlemmerne har en meget forskellig baggrund: Nogle er meget erfarne i at arbejde i organisationer og tænker selvfølgeligt i f.eks. mål og strategier. De er vant til at holde møder, lave dagsordener, skrive referater mv. Andre har ikke så gode danskkundskaber og er måske tøvende interesserede i NIF første gang, de møder op. De har personlige erfaringer med at have en etnisk minoritetsbaggrund, men har meget mindre viden om og erfaring med fagbevægelsen. Derudover er nogle tillidsvalgte og nogle menige, hvilket giver forskellige platforme at stå på. Ind i dette kontinuum af forskellige baggrunde, kompetencer og motiver skal NIF-grupperne konstituere sig om et fælles formål. Det kræver en meget dygtig koordinator, som kan støtte gruppen i denne proces. Pointen er, at koordinatoren er en rigtig god støtte for gruppen, men at det er vigtigt, at koordinatoren er klædt på til at facilitere denne proces. Menige har også adgang til arbejdspladser Også menige har adgang til arbejdspladser Begge NIF-grupper består af en blanding af tillidsvalgte og menige. Begge steder antages dette at være en af årsagerne til, at medlemmerne har forskellige motiver til NIF-arbejdet og forskellige forudsætninger for at bringe NIF-arbejdet ind i en arbejdspladssammenhæng. Når grupperne domineres af menige medlemmer, kan det være svært at lave arbejdspladsrettede aktiviteter. Det er sværere at bringe emner op til debat, at anvende arbejdsstedets ressourcer (f.eks. lokaler mv.), når de er menige medlemmer. Alligevel har de mulighed for at tage emner op med deres lokale tillidsrepræsentanter eller i deres lokale fagforening og disse muligheder kunne nok anvendes mere systematisk. 18

19 Ikke fokus på rekruttering Rekruttering Ingen af grupperne har et særligt systematisk fokus på rekruttering af nye til gruppen. Det ser heller ikke ud til at være et særligt prioriteret fokusområde. Det kunne derfor være relevant at spørge til, hvor store NIFgrupperne skal være? Er det et problem, at de ikke er flere? Måske har de den størrelse, der er rigtig? Hvis de gerne vil have flere med i gruppen, kunne der måske være viden at hente i forhold til de nuværende aktive. Medlemmer som rollemodeller Hvad fik dem til at være aktive? Kan viden om dette bruges til at snakke om, hvordan gruppen skal henvende sig til nye? Hvem vil de i givet fald gerne have med i gruppen? Hvordan kan de sikre sig, at de nye føler sig inddraget? Når man spørger, hvorfor nye medlemmer kun kommer til et enkelt NIF-møde, er der ingen, der ved det. Måske kan en mere systematisk opfølgning ift. dem, der har tilkendegivet interesse, tydeliggøre nye muligheder. Hele denne snak er også en måde at inddrage medlemmerne lidt mere, så de oplever ejerskab på møderne. NIF er et blandt mange tilbud Kan der skabes mere aktivitet? Effekt af aktiviteterne En anden problemstilling ligger i, at der kun kommer få til arrangementerne og det er svært at generere videre aktivitet. De kommer for en sandwich. En af årsagerne kan ligge i, at der er mange tilbud og det er svært at markere sig i konkurrence med alle de andre tilbud. Det første, man kan overveje, er, om NIF vil markere sig som et tilbud, der kan slå de andre (i underholdningsværdi). Måske giver det god mening i nogle tilfælde at få nogle kendisser ud og samle en flok, hvor målet ikke er videre engagement, men at få nogle gode diskussioner og få lagt grobund for nye erkendelser. Hvis målet derimod er at få nogle til at gøre noget efterfølgende. F.eks. at melde sig ind i en fagforening eller lignende, kunne det være en idé at undersøge mere systematisk, hvorfor de, der deltager, ikke handler på de måder, som man håber på og som man synes, man lægger op til? Mulighed for engagement Måske skal potentielle nye vises større interesse og gives flere muligheder for et videre engagement. Konkret kan det handle om f.eks. at overveje, hvordan en kulturel udflugt til Louisiana kan bruges til at sætte integration på dagsordenen. 19

20 Oversættelse af materialer? Måske skal materialerne oversættes. Mange har dårligt sprog. Hvis materialet oversættes til det relevante sprog, kan interesserede læse videre hjemme i ro og mag. Fokus på åbenhed? Måske er der brug for åbenhed: De aktive NIF-medlemmer kender hinanden særdeles godt. Måske kan det være svært at komme ind i et så fasttømret fællesskab? Mere fokus på arbejdspladserne? Samfundsmæssig interesse? Måske kan NIF-medlemmerne samarbejde mere direkte med tillidsrepræsentanterne på arbejdspladserne og koble sig på de indsatser og de problemstillinger, som medarbejderne er optaget af. Nogle af de interviewede peger på, at det på et helt overordnet samfundsniveau kan være svært at skabe interesse omkring integrationsspørgsmålet. Det er dog ikke noget, alle de interviewede er enige om. Alligevel er det værd at notere sig, at der kan være et ønske om at være ligesom de andre og at det at trække etnicitetskortet er med til at fremhæve de etniske minoriteter som særlige. Noget langtfra alle ønsker. Fremadrettede aktiviteter Alle de interviewede er enige om, at potentialet inden for NIF s område er meget stort. Der peges på et behov for, at: Komme helt ud på arbejdspladserne og i direkte dialog med medlemmerne. Knytte sig op på de interesser, der er på den enkelte arbejdsplads, således at integrationsarbejdet bliver en integreret del af det, der i forvejen er interesse for og opmærksomhed omkring. Lave kvoteordninger i det fagpolitiske arbejde, så man sikrer, at de etniske minoriteter udgør en repræsentativ procentdel af de tillidsvalgte. Det gør man på mange arbejdspladser og når langt ad den vej. Sætte fokus på mangfoldighed i uddannelsen af tillidsrepræsentanter. Langt mere systematisk, end det gøres i dag. 20