Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder"

Transkript

1 Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1

2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er på regeringens liste over særligt udsatte boligområder. En række kendetegn går igen i de fleste af de boligområder, som betegnes som udsatte: Beboersammensætningen er præget af en stor andel af beboerne uden beskæftigelse, et lavere uddannelsesniveau, dårligere økonomi og flere sociale og sundhedsmæssige problemer end gennemsnitligt i befolkningen. Derudover er der også generelt en større oplevet utryghed i de udsatte boligområder, og i mange af områderne oplever man problemer med grupper af unge, som har en uhensigtsmæssig adfærd. Mange af de udsatte boligområder er endvidere kendetegnet ved at trænge til fysisk renovering, ligge fysisk isoleret fra resten af byen med dårlige transportmuligheder og uden bymæssige funktioner som butikker, fritidstilbud mv. I de større byer, som har mange udsatte boligområder, ligger disse endvidere ofte tæt på hinanden i udsatte byområder. Kommunerne har en stor interesse i at vende udviklingen i de udsatte by- og boligområder. Ikke alene har kommunerne rigtig mange økonomiske ressourcer bundet i de udsatte boligområder, men borgerne i de udsatte by- og boligområder trives væsentligt dårligere end gennemsnittet, mange er utrygge der, hvor de bor og de udsatte by- og boligområder udfordrer ønsket om en sammenhængende by. Der er derfor brug for, at kommunerne sætter de udsatte by- og boligområder højt på dagsordenen og udstikker en klar og målrettet kurs mod at gøre de udsatte by- og boligområder til attraktive og velfungerende områder - i tæt samarbejde med de almene boligorganisationer. For at løfte et udsat by- eller boligområde skal der anvendes en bred vifte af redskaber. Et af de redskaber kommuner og boligorganisationer mange steder har taget i brug for at håndtere udfordringerne i de udsatte by- og boligområder er helhedsplaner med boligsocialt indhold. Helhedsplanerne med boligsocialt indhold er primært finansieret af Landsbyggefonden, men kommuner og boligorganisationer skal bidrage med minimum 25 pct. som lokal medfinansiering. Andre redskaber, som kommunerne benytter sig af for at påvirke udviklingen i de udsatte by- og boligområder, er fysiske helhedsplaner, udlejningsaftaler og fysiske og sociale udviklingsplaner. Udfordringerne i de udsatte by- og boligområder er mange og komplekse, og det kræver samarbejde og et langt sejt træk at løse dem. KL vil her komme med 5 anbefalinger til, hvordan kommunerne kan sætte ind med en målrettet indsats i de udsatte by- og boligområder. 2 3

3 Anbefaling 1 Tag politisk ejerskab og lederskab Kommunalpolitikerne bør sætte sig for bordenden og sætte mål og retning for indsatsen i de udsatte by- og boligområder. Kommunerne har brug for en lokalt forankret helhedsorienteret og målrettet strategi. En strategi (politik) for udsatte by- og boligområder kan fx bestå af følgende dele: En analyse af udfordringerne i kommunens by- og boligområder. En klar politisk vision for det udsatte byog boligområder. Præcise politiske målsætninger for indsatsen inddrag relevante parter, herunder især de almene boligorganisationer. En kort beskrivelse af hvordan strategien/politikken hænger sammen med kommunens andre politiske strategier. Udfordringerne i de udsatte by- og boligområder er komplekse og går på tværs af de traditionelle kommunale politik- og fagområder. Det er derfor vigtigt, at boligstrategien er helhedsorienteret, og at alle relevante fagområder tænkes ind. Særligt er det vigtigt, at den boligsociale indsats tænkes sammen med by- og boligområdernes fysiske indretning og den overordnede byplanlægning. En boligstrategi skal sætte mål og retning for håndteringen af de aktuelle udfordringer i de udsatte by- og boligområderne, men samtidig skal den udstikke rammerne for, hvordan kommunen forebygger, at andre by- og boligområder bliver udsatte. Der er brug for en tidlig, helhedsorienteret og langsigtet indsats. Lokal prioritering, effektiv styring og koordinering af indsatsen er afgørende for at vende udviklingen i de udsatte by- og boligområder. De bedste resultater nås, når kommunalbestyrelsen stiller sig i spidsen med en klar strategi, som skaber et tydeligt handlingsgrundlag for de involverede parter. Regeringen boligpolitik De sidste mange års boligpolitik er fastlagt gennem boligaftaler, der er indgået mellem regeringen og øvrige politiske partier i Folketinget i årene Centralt i disse boligaftaler har været at styrke indsatsen i udsatte boligområder og anvendelsen af Landsbyggefondens midler - og senest en aftale om ændring af kriterierne for de særligt udsatte boligområder (se side 11). S-SF-R regeringens målsætning for de udsatte boligområder er, at antallet af særligt udsatte boligområder skal reduceres med ¼ inden 2016 og skal være halveret inden udgangen af I 2013 kom regeringen med udspillet Udsatte boligområder de næste skridt. I udspillet lægger regeringen blandt andet op til, at kommunerne skal sætte sig for bordenden i forhold til at løse udfordringerne i de udsatte boligområder. Ministeren for By, Bolig og Landdistrikter har i den sammenhæng indgået en partnerskabsaftale med borgmestrene for Danmarks fire største byer med det fælles mål at iværksætte en stærk og koordineret national og kommunal indsats, som skal vende udviklingen og bidrage til at reducere antallet af særligt udsatte boligområder. Kommunerne bidrager med viden om konkrete udfordringer i arbejdet med de udsatte boligområder, og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vil arbejde for at sikre gode rammebetingelser for den lokale udvikling. Kommunerne har forpligtet sig til at gå forrest i en højt prioriteret, målrettet, helhedsorienteret og velkoordineret indsats i de udsatte boligområder. Derudover er ministeriet i gang med at indgå strategiske samarbejder med andre kommuner med boligområder, der er optaget på listen over særligt udsatte boligområder. 17 kommuner har allerede en forpligtende initiativaftale med ministeriet, som blev indgået af VK-regeringen. Derudover har regeringen udarbejdet en værktøjskasse, som beskriver en række redskaber til at forbedre indsatsen i de udsatte boligområder. Læs mere om regeringens politik og se værktøjskassen på 4 5

4 Anbefaling 2 Styrk den kommunale kernedrift i de udsatte by- og boligområder Borgerne i de udsatte by- og boligområder bør have nem adgang til relevante kommunale tilbud og aktiviteter, som har så høj kvalitet, at de bidrager til at løfte områdets beboere og tiltrækker nye borgere til området. Det er meget forskelligt, hvor mange midler der bruges på boligsocialt arbejde i kommunerne. Alle kommuner bruger en vis del af deres driftsressourcer i de udsatte boligområder på de lokale institutioner, skoler, klubber, sundhedspleje, SSP, beskæftigelsestilbud, hjemmepleje etc., og flere kommuner har målrettede projekter i de udsatte boligområder som fx Hot Spot. Hertil kommer de områdebaserede helhedsplaner med boligsocialt og/eller fysisk indhold, som hovedsageligt er finansieret af Landsbyggefonden. Der er således mange ressourcer til stede i de udsatte by- og boligområder, men det er ikke alle steder, at ressourcerne bruges koordineret og fokuseret. Og skal det lykkes for alvor at vende udviklingen i de udsatte by- og boligområder, er der brug for at styrke de generelle velfærdsindsatser i områderne. Hvis der skal skabes en balanceret beboersammensætning i de udsatte by- og boligområder skal det ske gennem attraktive skoler, dagtilbud og fritidstilbud i boligområderne, en målrettet og helhedsorienteret beskæftigelses-, sundheds- og socialindsats, en velfungerende infrastruktur, gode kultur- og idrætsfaciliteter, samt en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af kriminaliteten og den utryghedsskabende adfærd, så boligområderne bliver trygge at bo og færdes i. Det er dog vigtigt, at den decentrale kernedrift kobles til den viden, som kommunerne har opbygget centralt omkring det boligsociale arbejde, og at den tænkes ind i kommunens strategi på området. De områdebaserede helhedsplaner kan være et vigtigt supplement til den kommunale kernedrift. Helhedsplanerne skal hverken erstatte eller eksistere parallelt med kommunens kerneydelser, men være med til at understøtte og udvikle den kommunale kernedrift. Helhedsplanerne bygger på de ressourcer, der er til stede i områderne og har fokus på at styrke lokalsamfundet. Helhedsplanerne møder borgerne, hvor de bor uden den kommunale myndighedskasket og kan derfor nå ud til nogle af de befolkningsgrupper i de udsatte by- og boligområder, som kommunerne traditionelt har vanskeligt ved at nå. Helhedsplanerne kan således medvirke til at udvikle nye helhedsorienterede metoder tæt på og sammen med borgerne og bygge bro til kommunale tilbud. Helhedsplaner med boligsocialt indhold Helhedsplanerne med boligsocialt indhold tidligere kaldet de boligsociale helhedsplaner - er et resultat af en ændring af almenboligloven i En helhedsplan med boligsocialt indhold er en udviklingsplan for boligafdelinger i udsatte boligområder, som sammentænker en række forebyggende indsatser i én helhedsorienteret plan. Indsatserne skal falde inden for de 7 følgende temaer: Børn, Unge og Familie, Uddannelse, Beskæftigelse og Erhverv Beboernetværk, Inddragelse og Demokrati Sundhed Udsatte grupper Kultur og Fritid Image og Kommunikation Helhedsplanerne er et samarbejde mellem Landsbyggefonden, den lokale boligorganisation og den kommune, boligområdet er placeret i. Helhedsplanerne er typisk finansieret for fire år ad gangen, og Landsbyggefonden bidrager med maksimalt 75 pct. af midlerne. De øvrige 25 pct. skal finansieres af kommune og boligorganisationer. Det er boligorganisationerne, der kan ansøge om midlerne i Landsbyggefonden, men kommunalbestyrelsen skal godkende helhedsplanen. Får helhedsplanen tilsagn fra Landsbyggefonden, skal kommune og boligorganisation udarbejde en samarbejdsaftale, som beskriver mål, organisering og økonomi omkring helhedsplanen. Helhedsplanerne med boligsocialt indhold er organisatorisk forankret i de lokale boligafdelinger, men fungerer som en separat enhed med egne medarbejdere, der er placeret i boligområderne. Læs mere om helhedsplanerne i Landsbyggefondens regulativ på 6 7

5 Anbefaling 3 Styrk samarbejdet med de almene boligorganisationer og helhedsplanerne Udfordringerne i de udsatte by- og boligområder er et fælles anliggende for kommuner og boligorganisationer. Et tæt samarbejde og fælles mål og strategi er en forudsætning for at skabe resultater. Kommuner og boligorganisationer har en oplagt fælles interesse i at sikre en positiv udvikling i de udsatte boligområder. Mange kommuner har en lang tradition for tæt samarbejde med boligorganisationerne, fx omkring boliganvisning, udlejningsaftaler, fremtidssikring af boligerne etc. Med styringsdialogen, som blev indført med styringsreformen for den almene sektor i 2010, blev der skabt en ny platform for dialog mellem kommuner og boligorganisationer. Som en del af styringsdialogen skal kommuner og boligorganisationer sammen fastsætte målsætninger og langsigtede løsninger på udfordringerne i boligområderne. Dette bør også gælde for den boligsociale indsats, som bør være et fast dagsordenspunkt i styringsdialogen. Styringsdialogen er ligeledes et godt sted at få drøftet snitfladerne mellem kommunen og boligorganisationerne i det boligsociale arbejde og til at få lavet aftaler om, hvem der løser hvilke opgaver. Helhedsplanerne med boligsocialt indhold er endnu en samarbejdsplatform mellem kommunen og boligorganisationerne, som kommunen bør engagere sig aktivt i. Kommunalbestyrelsen skal skrive under på ansøgningen om en helhedsplan med boligsocialt indhold til Landsbyggefonden og har derfor mulighed for at stille krav til indholdet af helhedsplanen ikke mindst at den spiller sammen med den kommunale strategi på området, eventuelle udlejningsaftaler, partnerskabsaftaler og øvrige indsatser, som relaterer sig til området. Og der hvor man allerede har en helhedsplan med boligsocialt indhold bør kommunen spille en aktiv rolle i styringen og organiseringen af helhedsplanen for at sikre, at det arbejde der foregår i de udsatte boligområder uanset om det er kommunen eller helhedsplanen der udfører det sker koordineret og trækker i samme retning. KL og BL har et samarbejdsorgan kaldet Boligsocialnet. Boligsocialnet er et godt sted at søge viden om og sparring til at udvikle samarbejdet mellem kommunen og helhedsplanerne. Den almene boligsektor Almene boliger opføres og drives af almene boligorganisationer. Der er i alt ca. 750 almene boligorganisationer med i alt ca afdelinger, som drives på et nonprofit-grundlag. Der er i alt ca almene boliger, hvilket svarer til ca. 20 pct. af den samlede boligmasse. I kommunerne taler man oftest om de almene boliger som støttet byggeri. Denne term henviser til, at kommunerne er med til at finansiere byggeriet af almene boliger. Over årene har det almene byggeri været finansieret på flere forskellige måder og med forskellig fordeling mellem stat, kommune og beboere. Fordelingen af finansieringen af nybyggeri, som har fået tilsagn efter 1. juli 2012 ser således ud: 10 pct. af anskaffelsessummen finansieres med kommunal grundkapital, Boligsocialnet Boligsocialnet er et samarbejde mellem KL og BL - Danmarks Almene Boliger med det overordnede formål at skabe et landsdækkende fagligt netværk for de ansatte i boligorganisationer og kommuner, som varetager det boligsociale område. Boligsocialnet arbejder for at højne 2 pct. finansieres ved beboerindskud, og 88 pct. finansieres ved optagelse af realkreditlån, hvortil staten løbende yder ydelsesstøtte. Optagne lån kan maksimalt afdrages over 40 år. Det almene boligbyggeri reguleres efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv. I 5 b i bekendtgørelse af Lov om Almene Boliger er formålet med de almene boligorganisationer beskrevet: Almene boligorganisationer har som formål at stille passende boliger til rådighed for alle med behov herfor til en rimelig husleje samt at give beboerne indflydelse på egne boforhold. BL - Danmarks Almene Boliger er boligorganisationernes interesse- og brancheorganisation, som repræsenterer ca. 550 almene boligorganisationer. kvaliteten i det boligsociale arbejde ved at sikre koordinering og erfaringsudveksling mellem medarbejderne. Læs mere om boligsocialnet og boligsociale indsatser på 8 9

6 Anbefaling 4 Styrk den tværfaglige organisering og koordinering Den boligsociale indsats bør forankres bredt i den kommunale forvaltning både på ledelses- og medarbejderniveau. Alle relevante faggrupper bør forpligtes til at løfte deres del af opgaven og medvirke til at sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats. Udfordringerne i de udsatte by- og boligområder er komplekse og går på tværs af traditionelle politikområder og fagforvaltninger. Derfor er det vigtigt med helhedsorienterede løsninger. Men det kræver, at opgaven gives selvstændigt fokus, og at der etableres en samarbejdsstruktur og -kultur på tværs i kommunen. Det er meget forskelligt, hvordan kommunerne internt har organiseret det boligsociale arbejde, både politisk og på medarbejderniveau (se en række eksempler i KL s anbefalinger til en bred boligsocial indsats i udsatte by- og boligområder). KL anbefaler, at kommunerne i organiseringen af det boligsociale arbejde lægger vægt på følgende: At der etableres en selvstændig tværfaglig organisering omkring det boligsociale arbejde, hvor social-, sundheds-, uddannelses-, beskæftigelses-, det tekniske og børne-familieområdet er repræsenteret. At ansvaret for det boligsociale arbejde er entydig placeret på politisk og ledelsesniveau. At ansvaret for koordinering og opfølgning på det boligsociale arbejde er entydigt placeret i kommunen. At der i kommunen er et stærkt og handlingsorienteret lokalt samarbejde mellem de centrale aktører i de udsatte boligområder. At den tværfaglige organisering af den boligsociale indsats tænkes sammen med organiseringen af styringsdialogen. Kompleksiteten i de boligsociale udfordringer og den tværfaglige organisering af indsatsen stiller store krav til vidensdeling og koordinering internt i kommunen. Men det er ligeså vigtigt, at der sker en koordinering i forhold til alle de eksterne aktører i de udsatte boligområder - ikke mindst boligorganisationerne. Den tværfaglige organisering internt i kommunen skal derfor kobles til boligorganisationernes organisering, så der sikres en løbende dialog med boligorganisationerne både på politisk-, embedsmands- og udførende niveau. Kriterier for særligt udsatte boligområder VK-regeringen opstillede i oktober 2010 tre kriterier for, at et boligområde kunne betegnes som en ghetto. Hvis et boligområde med eller flere beboere opfyldte to af de tre nedenstående kriterier kom det på regeringens ghettoliste: Andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Andel af årige uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse overstiger 40 procent. Antal dømte for overtrædelse af straffelove, våbenlov eller lov om euforiserende stoffer på 18 år og derover overstiger 2,70 procent. S-SF-R regeringen har i 2013 tilføjet yderligere to kriterier til listen, så et boligområde fremover skal opfylde tre ud af fem kriterier for at komme på listen. Den nuværende regering har samtidig afskaffet ghettobegrebet og benævner i stedet boligområderne på listen som særligt udsatte boligområder. De to nye kriterier er følgende: Andelen af beboere i alderen år, der er uden erhvervsuddannelse (inkl. videregående uddannelse) overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige på 15 år og derover i området er mindre end 60 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. Den første liste baseret på de nye kriterier kom 1. februar På listen er der 33 boligområder fordelt på 19 kommuner

7 Anbefaling 5 Styrk dokumentationen Landsbyggefonden Kommunalpolitikerne bør kende de udfordringer de står over for i de udsatte by- og boligområder. Kommunen skal sikre relevant ledelsesinformation på det boligsociale område. En vigtig vej til at styrke det boligsociale arbejde er at skabe en bedre dokumentation af de boligsociale udfordringer og udviklingen i de udsatte by- og boligområder. Alle boligsociale indsatser bør bygge på solid dokumentation og en grundig analyse af behovene i de pågældende områder. Det er meget forskelligt, hvor langt kommunerne er med at udvikle ledelsesinformationen på det boligsociale område. I de største kommuner har man udviklet egne monitoreringssystemer baseret på data fra egne systemer, mens man i andre kommuner læner sig op af de boligsociale nøgletal, som købes i Danmarks Statistik. Ulempen ved de boligsociale nøgletal er, at de altid er forældede, og at der er en række væsentlige faktorer, som nøgletallene ikke fortæller noget om. Udvikler man sit eget monitoreringssystem giver det mulighed for selv at udvælge de parametre, som man vil vurdere udviklingen på baggrund af, og man vil altid have adgang til opdaterede data. Men det er et ressourcekrævende arbejde at udvikle et eget monitoreringssystem både i udviklings- og driftsfasen - og ressourcetrækket skal selvfølgelig stå mål med udfordringernes omfang. De boligsociale nøgletal fra Danmarks Statistik kan også være et udmærket udgangspunkt for relevant ledelsesinformation, som kan give politikerne et fælles grundlag at vurdere udfordringerne i de udsatte by- og boligområder på og træffe beslutninger om den indsats, der skal til for at løse udfordringerne. Det er også oplagt at bruge den kommunale dokumentation på det boligsociale område i styringsdialogen som fundament for at skabe en fælles forståelse af udfordringerne og fastlægge fælles mål på tværs af kommune og boligorganisationer. I 1967 blev Landsbyggefonden skiftet af almene boligorganisationer. Landsbyggefonden er en selvejende institution, og den er en af de væsentligste ikke-statslige aktører i forhold til arbejdet med udsatte boligområder. Det overordnede formål med Landsbyggefonden er at fremme selvfinansieringen i det almene byggeri samt administrationsarbejde for den almene boligsektor. Landsbyggefonden får sine midler igennem indbetalinger fra de almene boligorganisationer og kapitaltilskud fra beliggenhedskommunerne. Efter almenboligloven kan Landsbyggefonden yde tilskud til boligsocial indsats i udsatte almene boligafdelinger, samt til fysiske arbejder i almene boliger til eksempelvis vedligeholdelse, ombygning, miljøforbedringer og infrastrukturændringer mv. I perioden 2006 til 2010 gav Landsbyggefonden tilsagn om støtte til 162 helhedsplaner med boligsocialt indhold fordelt på 58 kommuner. Der blev uddelt i alt 2,2 milliarder kr. til boligsociale indsatser, hvoraf 1 mia. kr. blev brugt til huslejenedsættelser. I perioden kan Landsbyggefonden give tilsagn om støtte til boligsociale indsatser indenfor en årlig ramme på 440 mio. kr. Op til 220 mio. kr. heraf kan anvendes til nedsættelse af huslejen. Pr. 1. januar 2014 har Landsbyggefonden givet tilsagn til 47 helhedsplaner med boligsocialt indhold samt prækvalificeret tilsagn til 28 helhedsplaner fordelt på samlet set 38 kommuner. Kun 3 af disse helhedsplaner er i områder, som ikke også fik bevilling fra puljen. Der er i perioden afsat en investeringsramme i Landsbyggefonden på i alt 32 mia. kr. til renoveringer af almene bebyggelser og udearealer. Derudover kan Landsbyggefonden i perioden yde tilskud til infrastrukturændringer, der gennemføres i særligt udsatte boligområder indenfor en samlet ramme på 900 mio. kr. Endelig kan der i årene ydes støtte fra Landsbyggefonden indenfor en ramme på 500 mio. kr. til nedrivning af almene boliger. Læs mere om Landsbyggefonden på

8 Udlejningsredskaber i almene boligområder Fra politisk side er der igennem de seneste 10 år indført en række udlejningsredskaber i den almene sektor. Formålet med disse udlejningsredskaber er at påvirke beboersammensætningen i de almene boligområder. Det mest benyttede udlejningsredskab er den kommunale anvisningsret, som blev indført ved lov allerede i Ved kommunal anvisning har kommunen ret til at anvise til en del af de ledige boliger for at løse de boligsociale opgaver. Man kan aftale helt op til 100 pct. kommunal anvisning til et udsat boligområde. Anvisningen til boligerne sker efter en vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i afdelingen. Herudover kan kommuner og boligorganisationer indgå aftale om at benytte følgende udlejningsredskaber: Fleksibel udlejning: Giver mulighed for at give bestemte grupper fortrinsret på ventelisten. Kombineret udlejning: Reglerne om kombineret udlejning kan anvendes i boligområder med mange beboere uden for arbejdsmarkedet. Ved kombineret udlejning kan beboere, der har været uden for arbejdsmarkedet i længere tid afvises fra en ledig bolig, selvom vedkommende står øverst på ventelisten. Ved kombineret udlejning kan man lade en ledig bolig stå tom i op til 1 år, hvis man gør en ekstraordinær indsats for at udleje boligen. Annoncering: Giver mulighed for at tiltrække lejere uden om den almindelige venteliste. Flyttehjælp: For at stimulere fraflytning i et udsat boligområde, kan kommunen yde tilskud til flytteomkostninger for beboere, der ønsker at flytte. Fælles udlejningsaftale for alle: Hvis en kommune har indgået en samlet aftale om udvidet kommunal anvisning, kombineret udlejning eller annoncering, der omfatter et flertal af de almene boliger, kan kommunen beslutte, at alle almene boliger i kommunen skal være omfattet af aftalen. Har kommunen en aftale med mindre end halvdelen, kan ministeren for by, bolig og landdistrikter godkende, at aftalen kommer til at omfatte alle de almene boliger. Læs mere på Du kan læse mere om det boligsociale arbejde og KL s anbefalinger til en bred boligsocial indsats i by- og boligområder på Udgivet af KL Weidekampsgade 10 Postboks København S 14

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Program for de næste 45 minutter

Program for de næste 45 minutter Program for de næste 45 minutter Lidt om Svendborg Kommunes boligsociale samarbejde Lidt om København Kommunes boligsociale samarbejde Hvad skal vi så med hinanden? 1 Boligsocial årskonference 2012 Både

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Højvangen styrket boligsocial indsats. Byrådets temamøde d. 24. april 2014

Højvangen styrket boligsocial indsats. Byrådets temamøde d. 24. april 2014 Højvangen styrket boligsocial indsats Byrådets temamøde d. 24. april 2014 Tag politisk ejerskab og lederskab Styrk den kommunale kernedrift i de udsatte by- og boligområder Styrk samarbejdet med de almene

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Indhold - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Hvor kommer pengene fra - Kassen er tom hvordan kan

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Workshop - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Kassen er tom hvordan kan der så uddeles penge? - Hvad

Læs mere

Anbefalinger til en bred boligsocial indsats i udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en bred boligsocial indsats i udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en bred boligsocial indsats i udsatte by- og boligområder KL Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 www.kl.dk Forord De udsatte boligområder dukker jævnligt op i medierne med

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13.

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. december 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Strategi for brug af kombineret udlejning Forslag til brug af kombineret udlejning for

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) Nakskov Almene Boligselskab, afd. Rosenparken Foto : LBF SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN

Læs mere

Velkommen til Boligsocial Årskonference 2013. Tema: Co-creation

Velkommen til Boligsocial Årskonference 2013. Tema: Co-creation Velkommen til Boligsocial Årskonference 2013 Tema: Co-creation Uden co-creation/samskabelse mellem kommuner og boligorganisationer, ingen effekt af indsatsen - VI SKAL LØFTE I FLOK Det handler om fælles

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. De vilde drenge og andre udfordringer - Strategier i Odense VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger

Læs mere

Dato: 28. november 2014

Dato: 28. november 2014 Dato: 28. november 2014 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om anvendelsen af Landsbyggefondens

Læs mere

Boligsociale indsatser

Boligsociale indsatser Boligsociale indsatser 2015-2018 Nyt regulativ og hva så? Landsbyggefonden har udsendt et nyt regulativ på det boligsociale område, og det betyder, at der er nye regler for de bevillinger til boligsocialt

Læs mere

Socialministeriets konference. Liv i boligområderne. Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye

Socialministeriets konference. Liv i boligområderne. Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye Socialministeriets konference Liv i boligområderne Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye Odenses vision for almene boliger Visionen: Odense skal være landskendt for attraktive

Læs mere

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) I medfør af lov om almene boliger

Læs mere

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Parterne aftaler herved Målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte indhold samt at opfylde de vedtagne

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr?

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr? Investeringer i udsatte boligområder Velkommen til Odense Måske et eventyr? Erfaringer fra Odense Kommune Etablering af et fremadrettet samarbejde med boligorganisationerne om at sikre velfungerende boligområder.

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HAVREVEJ M.FL. Initiativaftale mellem Thisted Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HAVREVEJ M.FL. Initiativaftale mellem Thisted Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter STRATEGISK SAMARBEJDE OM HAVREVEJ M.FL. Initiativaftale mellem Thisted Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Aftalen I foråret 2011 startede det tidligere Socialministerium et strategisk

Læs mere

BA10 - endelig aftale 8. november 2010

BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Socialministeriet BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om styrket indsat i ghettoområderne og anvendelsen

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8 Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Kommunernes rolle i det boligsociale arbejde

Kommunernes rolle i det boligsociale arbejde Kommunernes rolle i det boligsociale arbejde V/ Mia Jauernik, boligsocial koordinator i Sønderborg Kommune & Kathrine Bek Nyboe, boligsocial konsulent i KL Hvad undrer dig? Er du i dit boligsociale arbejde

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM CHARLOTTEKVARTERET. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM CHARLOTTEKVARTERET. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM CHARLOTTEKVARTERET Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med

Læs mere

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer November 2015 Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer Titel: Der formuleres en titel, som understreger, at parterne med aftaleindgåelsen forpligter sig til

Læs mere

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM TÅSTRUPGÅRD. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM TÅSTRUPGÅRD. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM TÅSTRUPGÅRD Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes,

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes, Pkt.nr. 12 Seniorbofællesskabet Olleøre/Solkilden skema A. 323564 Indstilling: Borgmesterkontoret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger

Læs mere

Dokumentation på tværs af kommunerne på det boligsociale område: Udfordringer og muligheder

Dokumentation på tværs af kommunerne på det boligsociale område: Udfordringer og muligheder Dokumentation på tværs af kommunerne på det boligsociale område: Udfordringer og muligheder Seminar om tværgående monitorering den 19. september 2014 1 Hvorfor er det vigtigt med tværfaglig monitorering

Læs mere

Forum for Koordination og Udvikling - Referat d. 5. februar 2012

Forum for Koordination og Udvikling - Referat d. 5. februar 2012 Forum for Koordination og Udvikling - Referat d. 5. februar 2012 Mødedato 5. februar 2013 Mødested / lokale Skolegade, lok. 2325 Mødetidspunkt Kl. 13 Sluttidspunkt Kl. 15 Deltagere Niels Ågesen, Tommy

Læs mere

Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10. Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014

Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10. Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014 Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder 14.51.56.10 Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014 Ansøgning sendes til: Skemaet skal udfyldes elektronisk og sendes som en vedhæftet

Læs mere

Notat om repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet Langeland

Notat om repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet Langeland Notat om repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet Langeland Indledning. Kommunalbestyrelsen behandlede på sit møde den 11. marts 2013 en sag om fortsat repræsentation i bestyrelsen for Boligselskabet

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

Udlejningsaftale for de almene boliger i København. Københavns Kommune

Udlejningsaftale for de almene boliger i København. Københavns Kommune Udlejningsaftale for de almene boliger i København Københavns Kommune 2 Det er en fordel med en aftale I loven står, at almene boligorganisationer skal stille hver fjerde ledige bolig til rådighed for

Læs mere

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Kontor for Attraktive Bydele Gitte Brødsgaard Vesti Sociale og boligsociale indsatser Organisatoriske rammer Bydele i balance Fysiske forandringer

Læs mere

Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter Almene boliger J.nr lni 15. december 2011

Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter Almene boliger J.nr lni 15. december 2011 Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter Almene boliger J.nr. 2009-903 lni 15. december 2011 Notat om etablering af fælleslokaler og beboerhuse på tværs af afdelinger/ejerformer 1. Indledning Dette

Læs mere

REGULATIV OM TILSKUD TIL BOLIGSOCIAL INDSATS I UDSATTE ALMENE BOLIGAFDELINGER

REGULATIV OM TILSKUD TIL BOLIGSOCIAL INDSATS I UDSATTE ALMENE BOLIGAFDELINGER REGULATIV OM TILSKUD TIL BOLIGSOCIAL INDSATS I UDSATTE ALMENE BOLIGAFDELINGER SIDE 3 l 8 REGULATIV OM TILSKUD TIL BOLIGSOCIAL INDSATS I UDSATTE ALMENE BOLIGAFDELINGER I medfør af lov om almene boliger

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Socialministeriet 5. november 2006

Socialministeriet 5. november 2006 Socialministeriet 5. november 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Vejledning til ansøgningspuljen: Tilskud til helhedsorienteret boligsocial indsats 14.51.56.

Vejledning til ansøgningspuljen: Tilskud til helhedsorienteret boligsocial indsats 14.51.56. Vejledning til ansøgningspuljen: Tilskud til helhedsorienteret boligsocial indsats 14.51.56. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Puljens formål... 3 3. Partnerskaber om en helhedsorienteret indsats...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. 2010/1 LSF 60 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin. j.nr. 2010-7278 Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Notat om socialt udsatte boligomra der en koordineret tilgang

Notat om socialt udsatte boligomra der en koordineret tilgang Notat om socialt udsatte boligomra der en koordineret tilgang Indhold DIA-projektet... 2 Strategien for den kommunale indsats i Højvangen... 2 Sammenhængen til Socialpolitikken og den politiske forankring...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. 2010/1 LSF 62 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-7278 Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Indstilling. Kommunal garanti til landsbyggefondsstøttet renovering. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. Kommunal garanti til landsbyggefondsstøttet renovering. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. november 2013 Kommunal garanti til landsbyggefondsstøttet renovering Aarhus Kommune Teknik og Miljø Kommunal garanti til støtte fra Landsbyggefonden

Læs mere

Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER

Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER I en stor del af landets kommuner arbejdes der på at vende udviklingen i udsatte boligområder. Det samme gør sig gældende

Læs mere

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,

Læs mere

Forankring og vidensoverførelse

Forankring og vidensoverførelse Forankring og videnoverførelse Afslutningskonference for kvarterløft den 12. oktober 2007 Jesper Nygård Administrerende direktør i KAB og formand for Landsbyggefonden Forankring og vidensoverførelse 10

Læs mere

Kommissorium ABC helhedsplan

Kommissorium ABC helhedsplan Kommissorium ABC helhedsplan 2017-2020 Organisationsdiagram for den boligsociale helhedsplan, ABC 2017-2020 Bestyrelsen Bestyrelsen er ABC projektets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for,

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

Visioner for. Bovia AAB Kolding Billund Boligforening

Visioner for. Bovia AAB Kolding Billund Boligforening Visioner for Bovia AAB Kolding Billund Boligforening 2013-2017 Indledning Det er stadig en større udfordring at samarbejde med moderne ledelse af virksomheder, og i den forbindelse er en boligforening

Læs mere

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 år med BolivVejle status og fremtid 2 BolivVejle Læs om projekter og resultater fra de første tre år med BolivVejle og om fremtiden BolivVejle er den fælles platform

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. 2012/1 LSF 220 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2013-607 Fremsat den 22.

Læs mere

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP AKB Taastrups afdelinger i Høje-Taastrup Taastrupgård Blåkildegård Taastrup Valhøj Taastrupgård Opførelsesår: 1972 913 boliger, etagebyggeri Blåkildegård Opførelsesår:

Læs mere

Sektorredegørelse for Trygheds- og Integrationsudvalget

Sektorredegørelse for Trygheds- og Integrationsudvalget Sektorredegørelse for Trygheds- og Integrationsudvalget Kapitel 1 Beskrivelse af området Udvalget beskæftiger sig med en række overordnede politiske og strategiske opgaver i relation til integration og

Læs mere

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger i København Faktuelle forhold 4.417 ældreboliger fordelt på 41 bebyggelser over hele byen Største bebyggelse har

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel Indsatsen i Københavns Kommune

Fra udsat boligområde til hel bydel Indsatsen i Københavns Kommune Fra udsat boligområde til hel bydel Indsatsen i Københavns Program 11.00-11.05: Introduktion til workshoppen 11.05-11.40: Tour de force gennem Københavns s mangesidede indsats 11.40-11.55: Drøftelse af

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

HØRINGSUDKAST. Forslag

HØRINGSUDKAST. Forslag Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 17 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af socialministeren HØRINGSUDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om

Læs mere

Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag. til

Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag. til Lovforslag nr. L 61 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

2010/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag.

2010/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag. 2010/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-7278 Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Forstærket indsats mod ghettoproblemer Vores bolig og vores kvarter er rammen om en stor del af vores liv. Der skal være en god

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

REGULATIV OM TILSKUD TIL BOLIGSOCIAL INDSATS I UDSATTE ALMENE BOLIGAFDELINGER

REGULATIV OM TILSKUD TIL BOLIGSOCIAL INDSATS I UDSATTE ALMENE BOLIGAFDELINGER REGULATIV OM TILSKUD TIL BOLIGSOCIAL INDSATS I UDSATTE ALMENE BOLIGAFDELINGER Foto: Egedalsvænge (privatfoto). SIDE 3 l 12 REGULATIV OM TILSKUD TIL BOLIGSOCIAL INDSATS I UDSATTE ALMENE BOLIGAFDELINGER

Læs mere

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Policy værdier Sektor og branche værdier Bygherreværdier Projektværdier Brugerværdier

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni 2013. Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd. Den 14.

Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni 2013. Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd. Den 14. Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd Den 14. juni 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni 2013 Forespørgslen handler om vilkårene

Læs mere

Målsætningsprogram ??????

Målsætningsprogram ?????? Målsætningsprogram 2010-2014?????? Hvilke emner????????? Debatteres i kredsene i foråret 2010 Påbegyndes af bestyrelsen og udkast udsendes Godkendes på repræsentantskabsmøde i 2010 BO-Vest Sørup Herregård.

Læs mere

4. juni 2015. Lovgivning mv.

4. juni 2015. Lovgivning mv. 4. juni 2015 Vejledning om udarbejdelse af ansøgning i henhold til lov om almene boliger m.v. 91a og fondens regulativ om tilskud til boligsocial indsats (boligsociale aktiviteter og huslejestøtte) i udsatte

Læs mere

VELFÆRD UDEN GHETTOER 2015 2025

VELFÆRD UDEN GHETTOER 2015 2025 1 Udkast til politisk udspil: En ny dansk ghettostrategi VELFÆRD UDEN GHETTOER 2015 2025 Skitse til en national ghetto-strategi, der skal afvikle de danske ghettoer i 2025 Efter 20 års arbejde med at afvikle

Læs mere

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere