Incitamenter og mulige nye finansieringsmodeller for opførelse af amtskommunale botilbud
|
|
- Gabriel Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Incitamenter og mulige nye finansieringsmodeller for opførelse af amtskommunale botilbud Rapport om den eksisterende incitamentsstruktur og en mulig ny finansieringsmodel for amtskommunale botilbud til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Juni 2004
2 1. Indledning Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppens sammensætning mv Strukturreformen Sammenfatning af rapporten...7 Gældende regler (kapitel 2)...7 Udbud og efterspørgsel (kapitel 3)...7 Virkning af midlertidige initiativer (kapitel 4)...8 Økonomiske konsekvenser og incitamentsstrukturer i forbindelse med handicapboligbyggeri (kapitel 5)...9 Overvejelser vedrørende ændringer af finansierings-modeller...12 (kapitel 6)...12 Overvejelser om indførelse af balancelejeprincip i 92 botilbud...13 (kapitel 7)...13 Offentlige-private partnerskaber (OPP) og handicap-boliger...15 (kapitel 8) Gældende regler for amtskommunale botilbud Finansiering af amtskommunale botilbud...17 Finansiering af amtskommunale botilbud efter servicelovens Finansiering af amtskommunale almene ældre-/handicapboliger efter almenboliglovens 115, stk Bygningsdrift mv Bygningsdrift af 92-botilbud...19 Bygningsdrift af amtskommunale alm. handicapboliger efter almenboligloven Individuel boligstøtte botilbud...20 Boligstøtte til lejere af amtskommunale almene handicapboliger efter almenboliglovens 115, stk Servicebetaling Pleje og omsorg mv Indretningskrav til botilbud...23 Indretningskrav til 92-botilbud...23 Indretningskrav til almene ældre- og handicapboliger Beboerstatus herunder opsigelsesbeskyttelse...24 Beboerstatus i 92-botilbud...24 Beboerstatus i amtskommunale almene handicapboliger efter almenboligloven Klageinstanser Udbud og efterspørgsel efter amtskommunale botilbud Udbuddet af botilbud...27 Kvaliteten af udbuddet Efterspørgslen efter botilbud...30 Særlige grupper af brugere Sammenfatning Effekter af midlertidige initiativer herunder kommuneaftale for 2004 og satspuljeaftaler om puljer til boliger for mennesker med handicap Regeringens bolighandlingsplan for handicapområdet...34 Lånedispensation og deponeringsfritagelse
3 Satspuljeaftale Andre initiativer...37 BOFY og BOSIM-puljerne...37 Pulje til almene boliger forbeholdt yngre fysisk handicappede Opsamling vedrørende effekter af de midlertidige initiativer Økonomiske konsekvenser og incitamentsstrukturer i forbindelse med handicapboligbyggeri Sammenfatning Økonomiske konsekvenser af nybyggeri af handicapboliger...45 Anlægsfasen...45 Løbende drift og beboerbetalinger Langsigtede betragtninger Særlige forhold vedrørende ombygning af botilbud Overvejelser om incitamentsstrukturer...55 Ejendomsøkonomi...55 Plejeforhold Overvejelser vedrørende ændringer i finansieringsmodeller Tilpasning af den almene model...60 Grundkapitalindskud...60 Boligstøtte...62 Sammenfatning vedrørende afsnit Finansiering af botilbud efter servicelovens Låneadgang...63 Almenboliglovlignende finansiering...64 Sammenfatning vedrørende afsnit Overførsel af tidssvarende 92-botilbud til almenboligloven...66 Overførsel af tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til boliglovgivningen...66 Overførsel af tidssvarende 92-botilbud til boliglovgivningen...68 Sammenfatning vedrørende afsnit Overvejelser om indførelse af et balancelejeprincip i 92-botilbud Sammenfatning Baggrunden for overvejelser om en fremtidig model for boligbetaling Datagrundlag Overvejelser om betalingsmodel for botilbud...74 Forslag om normalleje...75 Forslag om normalleje med kompensation Afsluttende betragtninger Offentlig-private partnerskaber (OPP) og handicapboliger OPP-modeller fællestræk og variationer...81 Forskellige OPP-modeller Perspektiver for opførelse af handicapboliger som OPP-projekt...83 Adgang til opførelse af handicapboliger som OPP-projekt...83 Incitamenter for opførelse af handicapboliger som OPP-projekt...84 inden for de gældende regler Sammenfatning vedrørende OPP...86 Bilag Bilag
4 Rapport om den eksisterende incitamentsstruktur og en mulig ny finansieringsmodel for amtskommunale botilbud til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 1. Indledning 1.1 Arbejdsgruppens kommissorium I regeringens aftaler med kommunerne og amtskommunerne for 2004 og i satspuljeaftalen for 2004 indgår, at regeringen vil undersøge muligheden for at indføre en ny finansieringsmodel for etablering af boliger til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Regeringen nedsatte derfor i januar 2004 en tværministeriel arbejdsgruppe, som fik følgende kommissorium: Af regeringens aftale med amtskommunerne om den amtskommunale økonomi i 2004 fremgår det, at: Regeringen vil undersøge muligheden for at indføre en ny finansieringsmodel for boliger [til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne] finansieret efter serviceloven. Der er enighed om at tilstræbe neutralitet for beboerne i forhold til gældende betalingsregler. Regeringen vil undersøge mulighederne for offentlige-private samarbejder for så vidt angår opførelsen af handicapboliger. I forlængelse heraf blev det i satspuljeforliget for 2004 aftalt, at belyse: en mulig ny finansieringsmodel for etablering af boliger efter serviceloven 92, og virkningen af servicebetalingens afskaffelse. Det fremgår således af satspuljeforliget for 2004, at: Partierne er [ ] enige om, at der skal skabes bedre incitamenter i kommuner og amter til at opføre et tilstrækkeligt antal handicapboliger. Der skal derfor igangsættes en nærmere undersøgelse af problemet med manglende incitamenter med henblik på at finde løsningsmuligheder, så man på sigt har det nødvendige antal boliger. Regeringen vil derfor igangsætte et udredningsarbejde, som vil blive forelagt partierne i marts 2004 med henblik på en drøftelse af løsningsmuligheder. Det indgik endvidere i satspuljeaftalen, at der bør tilstræbes en normalisering af handicappedes boligforhold, herunder at der bl.a. bør tilstræbes en harmonisering af reglerne om boligbetaling i handicappedes botilbud 4
5 ( 92) med betalingsreglerne for almene boliger, ligesom det blev lagt til grund, at de nuværende beboere i botilbud efter servicelovens 92 ikke bliver påvirket negativt af en evt. omlægning af reglerne. På den baggrund nedsættes der en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Til arbejdsgruppen oprettes der en underarbejdsgruppe med deltagelse af Amtsrådsforeningen. KL kan inddrages ad hoc i underarbejdsgruppen. Formandskabet varetages af Økonomi- og Erhvervsministeriet v/erhvervs- og Boligstyrelsen. Der ydes sekretariatsbistand fra Erhvervs- og Boligstyrelsen og Socialministeriet. Arbejdsgruppen skal med udgangspunkt i ovennævnte først og fremmest analysere den eksisterende incitamentsstruktur vedrørende etablering af boliger til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og i forlængelse heraf belyse muligheder for forbedringer i incitamentsstrukturen. Arbejdsgruppen får således følgende opgaver: Beskrive finansieringsreglerne for amtskommunale boliger efter hhv. serviceloven og almenboligloven for så vidt angår bygningsetablering. Beskrive incitamenter, der har indflydelse på amtskommunernes beslutning om at etablere boliger for mennesker med handicap. Her kan bl.a. regler om servicebetaling, boligbetaling og boligstøtte samt likviditetsbelastning, beboerstatus og afledte driftsudgifter have betydning. Belyse mulighederne for at opstille én eller flere finansieringsmodeller for: o opførelse af nye 92-boliger, o ombygning af botilbud ( 92) efter serviceloven, og o overflytning af tidssvarende 92-boliger til almenboligloven. Belyse andre løsningsmuligheder, der kan ændre incitamentsstrukturen vedrørende etablering af boliger for mennesker med handicap, herunder mulighederne for offentlige-private samarbejder ved opførelse af handicapboliger. Mulighederne for offentlige-private samarbejder skal også belyses for så vidt angår kommunale handicapboliger. Belyse udgiftsmæssige og styringsmæssige konsekvenser af evt. opstillede modeller, herunder også eventuelle afledte udgifter til service, boligstøtte mv., samt fremkomme med forslag til finansieringen af evt. ikke-udgiftsneutrale modeller. 5
6 Arbejdet skal tage udgangspunkt i, at amterne og kommunernes muligheder for at styre serviceudgifterne ikke må påvirkes negativt, ligesom arbejdet skal understøtte en effektiv ressourceanvendelse. 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning mv. Arbejdsgruppen har bestået af følgende repræsentanter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Finansministeriet og Økonomiog Erhvervsministeriet herunder Erhvervs- og Boligstyrelsen: Fuldmægtig Inger Marie Conradsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Fuldmægtig Jørgen Kragh, Socialministeriet Fuldmægtig Julie Begtorp, Socialministeriet Fuldmægtig Mads Kirkegaard, Socialministeriet Fuldmægtig Martin Præstegaard, Finansministeriet Fuldmægtig Gorm Boe Petersen, Økonomi- og Erhvervsministeriet Kontorchef Lise Nielsen, Erhvervs- og Boligstyrelsen Specialkonsulent Karsten Gullach, Erhvervs- og Boligstyrelsen Fuldmægtig Jens Hartmann Eisling, Erhvervs- og Boligstyrelsen Fuldmægtig Martin Kjellberg Ishøy, Erhvervs- og Boligstyrelsen Formandskabet har været varetaget af Erhvervs- og Boligstyrelsen. Sekretariatsopgaven er blevet varetaget af Erhvervs- og Boligstyrelsen og Socialministeriet. Kontorchef Vibeke Køie, Socialministeriet, og kontorchef Pia Mørch, Erhvervs- og Boligstyrelsen, har deltaget i enkelte af arbejdsgruppens møder. I tilknytning til arbejdsgruppen har der været nedsat en underarbejdsgruppe, som har bestået af arbejdsgruppen og repræsentanter fra Amtsrådsforeningen har deltaget. Underarbejdsgruppen har drøftet foreløbige udkast til kapitel 2-5. Der har været afholdt 7 møder i arbejdsgruppen samt 2 møder i underarbejdsgruppen med deltagelse fra Amtsrådsforeningen. KL har været inviteret til et af møderne i underarbejdsgruppen, men havde ikke mulighed for at være repræsenteret. 1.3 Strukturreformen Regeringen fremlagde den 26. april 2004 et oplæg til en strukturreform, hvor amterne erstattes af færre og større regioner. Samtidig ønsker regeringen, at store dele af handicapområdet flyttes til kommunerne. Da resultatet af en eventuel strukturreform endnu ikke er kendt, har arbejdsgruppen ikke gjort sig nærmere overvejelser i relation til en sådan reform og derfor taget udgangspunkt i gældende bestemmelser, hvor det er amtskommunerne, der i henhold til serviceloven skal tilvejebringe botilbud til personkredsen. 6
7 Det bemærkes, at store dele af arbejdsgruppens analyser og overvejelser fortsat vil være relevante, hvis regeringens forslag til strukturreform gennemføres. 1.4 Sammenfatning af rapporten Gældende regler (kapitel 2) Amtskommunale botilbud kan etableres som botilbud efter servicelovens 92 eller som almene ældre-/handicapboliger, herunder plejeboliger, efter almenboliglovens 115, stk. 4, til mennesker med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Etablering af botilbud efter servicelovens 92 finansieres 100 pct. af amtskommunen. Amtskommunale handicapboliger, der opføres efter almenboligloven finansieres for nuværende med 91 pct. realkreditlån, 7 pct. amtskommunalt grundkapitallån og 2 pct. beboerindskud. Der kan ydes amtskommunal garanti for en del af realkreditlånet. Til nedbringelse af huslejen betaler staten en del af terminsydelserne på realkreditlånet kaldet ydelsesstøtte. Beboerne i 92-botilbud betragtes ikke som lejere. Det betyder, at de ikke har adgang til at søge om boligstøtte. For beboere i varige botilbud efter servicelovens 92 fastsættes betalingen med udgangspunkt i beboernes indkomst og bygningens omkostninger. Huslejen i almene boliger er dog typisk også højere end bobetalingen i et 92-botilbud opført efter serviceloven. Udbud og efterspørgsel (kapitel 3) Ultimo 2003 fandtes der i alt knap amtskommunale botilbud for personer med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Heraf er godt botilbud etableret efter serviceloven, mens der siden 1996 er etableret godt 800 boliger efter almenboligloven. Antallet af 92-botilbud har i de senere år været nogenlunde konstant, mens antallet af almene boliger er vokset med ca. 200 boliger om året. Det er således via det almene byggeri, at der er sket en forøgelse af det samlede udbud af boliger til personer med handicap. De amtskommunale almene boliger vurderes at være af god kvalitet. De opføres altid med eget bad og toilet. Det gennemsnitlige bruttoetageareal inkl. fællesboligareal udgør 73 m² pr. bolig, mens det individuelle boligareal i gennemsnit udgør 57 m². For 92-botilbuddene gælder, at kun knap 20 pct. har et individuelt boligareal på over 30 m², og kun 35 pct. har eget bad og toilet. Gennemsnitligt set ligger kvaliteten i de almene botilbud, som alle er opført inden for de seneste 10 år, således væsentligt over kvaliteten i 92-botilbuddene. Det forekommer derfor oplagt, hvis amterne prioriterer ombygning af eksisterende 92-botilbud højt. 7
8 Som indikator for efterspørgslen benyttes de ventelister, som Amtsrådsforeningen opgør. Det er vanskeligt at vurdere efterspørgslen og udviklingen heri ud fra ventelister. Bl.a. kan en mærkbar forøgelse af udbuddet medføre, at der sker en forøgelse af det antal personer, der ønsker at få et botilbud. Siden 2002 er der sket en begrænset reduktion i ventelisterne. Vurderet herudfra synes udbuddet således at kunne holde trit med efterspørgslen. Der findes en række særlige grupper af botilbudsbrugere, som det ikke i alle tilfælde vil være hensigtsmæssigt at tildele en almen bolig, hvor beboeren har lejerstatus, og hvor der gælder en række særlige indretningskrav. Det vurderes derfor af arbejdsgruppen, at der stadig vil være behov for 92-botilbud. Virkning af midlertidige initiativer (kapitel 4) Som led i satspuljeforliget for 2004 blev der for perioden afsat en pulje på 546 mio. kr. til udbygning og renovering af amtskommunale botilbud for mennesker med handicap efter både serviceloven og almenboligloven. Ordningens formål er en kick-start til at gøre især de mindste botilbud mere tidssvarende. Endvidere blev der som led i kommuneaftalerne for 2004 afsat en ramme til lånedispensationer på i alt 350 mio. kr. for perioden 1. juli 2003 til 31. december 2006 til renovering og etablering af handicapboliger efter serviceloven. En opgørelse af effekten af disse to initiativer peger i retning af, at målsætningen i kommuneaftalen om nyopførelse eller renovering af mellem 700 og boliger til mennesker med handicap nås i perioden fra medio 2003 til Med stor sandsynlighed vil der endda blive nyopført eller renoveret et noget større antal, jf. tabel 1.1, hvor den skønnede effekt af lånedispensationsordningen og satspuljeaftalen er vist. Skønnet for lånedispensationsordningen er behæftet med en vis usikkerhed. De to initiativer vil således alt andet lige kunne fjerne de eksisterende ventelister, jf. kapitel 3. Tabel 1.1 Samlet opgørelse over effekt af midlertidige initiativer (ca. tal). Renovering (inkl. erstatningsbyggeri) Tilvækst Lånedispensation/ deponeringsfritagelse ( ) Satspulje ( ) Med næsten fuld udnyttelse af lånerammen i forbindelse med de to første ansøgningsrunder synes lånedispensationsordningen at være forholdsvis attraktiv for amter, der ønsker at udbygge og/eller renovere deres bestand af 92-botilbud. Støtteelementet i form af låneadgangen må således på 8
9 nuværende tidspunkt vurderes at have haft den ønskede effekt uden at overkompensere amterne. Amternes store interesse for at benytte satspuljeordningen tyder på, at amterne anser den for at være ganske gunstig, og at ordningens formål med en kick-start til at gøre især de mindste botilbud mere tidssvarende således bliver opfyldt. I forbindelse med en vurdering af amternes interesse for at søge puljen indgår også, at amterne kompenseres med et engangsbeløb for afledede merudgifter til service og pleje m.v. Imidlertid rejser det spørgsmålet, om man ved at gøre det gratis at opføre handicapboliger, når der ses bort fra udgifter til service og pleje, kunne have opnået det samme ved en mindre støtteintensitet og derved have undgået et sandsynligt støttespild. Satspuljeordningen skal dog ses i sammenhæng med Den Sociale Ankestyrelses undersøgelse gennemført i og det efterfølgende politiske ønske om en kick-start af handicapboligbyggeriet. Der vil således formentlig ikke blive opført/renoveret 92-botilbud uden for de to ordninger i nævneværdigt omfang. For etablering af almene boliger gælder det, at amterne antageligt vil forsøge at opnå tilsagn efter satspuljeordningen til næsten alle påtænkte byggerier, da det vil gøre byggeriet gratis. Ved afslag vil der dog givetvis stadig være et vist byggeri, da det vurderes, at både nybyggeri af almene handicapboliger og ombygning af botilbud til almene handicapboliger i forvejen er ganske attraktivt for amterne, jf. kap. 5. Dette byggeri vil dog efter alt at dømme ligge i underkanten af det byggeri, der ville have været uden de nye støtteinitiativer, da noget af det byggeri, der opnår støtte, også ville være blevet opført under de normale finansieringsregler. Økonomiske konsekvenser og incitamentsstrukturer i forbindelse med handicapboligbyggeri (kapitel 5) Beregninger viser, at nyopførelse af boliger efter almenboligloven i stedet for serviceloven vil give amtslige besparelser på anlægsbudgettet og dermed en øjeblikkelig likviditetslettelse for det enkelte amt på 0,4-0,8 mio. kr. pr. bolig, afhængigt af om anlægssummen i botilbuddet betales kontant eller halvt lånefinansieres. Lettelsen skyldes, at staten og beboerne i almene boliger betaler hovedparten af kapitalomkostningerne (via ydelsesstøtte, boligstøtte og husleje), mens amtet blot betaler grundkapitalen på 7 pct. i botilbuddene. Når man ser på ombygning af eksisterende botilbud, vil det også være billigere for amtet at etablere de ombyggede ejendomme som almene boliger. Her skal desuden tages i betragtning, at der er mulighed for at indregne værdien af den eksisterende ejendom i anskaffelsessummen, hvor amterne i nogle tilfælde vil tjene på at ombygge boliger. Anskaffelsessummen for den ombyggede ejendom, inkl. værdien af den eksisterende ejendom, finansieres med realkreditlån, hvortil der ydes statslig ydelsesstøtte. 9
10 Det kan konkluderes, at almenboligloven sammenlignet med serviceloven må forventes at give amterne væsentligt lavere anlægsudgifter (mindre likviditetsbelastning). Løbende driftsudgifter: Efter almenboliglovens principper fastsættes lejen, så den dækker boligejendommens samlede nettodriftsudgifter inkl. nettoydelser på lån ( balanceleje ). Beregningerne viser, at amterne i et botilbud vil have stort set de samme lejeindtægter, når disse fastsættes efter servicelovens principper. Der er således ikke i selve lejefastsættelsen nogen væsentlig forskel i de to boformer. I almene boliger vil amterne efter de gældende regler have en merudgift svarende til den kommunale andel af boligstøtten (25 pct.). Derudover mister amterne servicebetalinger efter 83. Disse forhold betyder, at amternes løbende nettoudgifter vil være større ved valg af almenboligloven end ved valg af servicelovens 92. Samlet viser beregningerne, at amterne på kort sigt ved at opføre boligerne efter almenboligloven i stedet for serviceloven vil få en årlig nettoudgift til drift af boligerne på godt kr. pr. bolig. Dette forudsætter dog, at anlægsudgifterne ikke lånefinansieres. Hvis halvdelen af anlægssummen derimod lånefinansieres, belastes driften i 92-botilbuddene med skønsmæssigt kr. (afhængigt af renteniveauet og længden af afdragsperioden). Med udnyttelse af låneadgangen vil almene boliger følgelig være omkring kr. dyrere på kort sigt (årligt). De årlige merudgifter til drift mv. på kr. (eller kr. med udnyttet låneadgang) forudsætter, at der er tale om fuld 83-betaling hos samtlige beboere - også i fremtiden. I praksis er det ikke alle beboere, der betaler den fulde servicebetaling, og på længere sigt, når antallet af personer på gammel førtidspension nærmer sig nul (efter ca. 30 år), vil amterne under alle omstændigheder miste servicebetalingen. Når alle beboere til sin tid er på ny førtidspension (eller alderspension) vil merudgifterne ved at udbyde botilbud i alment regi falde fra de nævnte kr. årligt til knap kr., jf. første års amtslige nettoudgifter som vist i bilag 1. Ovennævnte skønnede merudgifter til drift mv. i almene boliger må alt i alt betragtes som værende begrænsede set i forhold til, at de samlede driftsudgifter for et botilbud skønnes at ligge i størrelsesordenen kr., jf. bilag 1. Anlæg og drift under ét: Amternes betydelige likviditetslettelse på anlægssiden kompenserer for mange års (relativt små) merudgifter på driften ikke mindst, hvis amterne opnår et provenu i forbindelse med ombygning af ejendommen. Jo 10
11 kortere tidshorisont amtet lægger ind i beregningerne, desto mere økonomisk fordelagtig bliver den almene bolig. På længere sigt, fx over 30 år, vil den økonomiske fordelagtighed i alment byggeri være mindre, fordi amterne over årene både mister indtægter fra servicebetaling og desuden har udgifter til boligstøtte. Men den almene bolig vil stadig være mest fordelagtig, hvilket kan udtrykkes ved, at amterne over 30 år vil tabe kr., men vinde ca kr. i anlægssituationen. I figur 1.2 er vist fordelingen af udgifterne mellem stat, amt og beboere ved opførelse af én ny handicapbolig. Udgifterne er opgjort som tilbagediskonterede nutidsværdier (real tilbagediskontering på 2,5 pct. p.a.) og omfatter samtlige udgifter vedrørende anlæg og (bygnings)drift af ejendommenes bolig-, fælles- og servicearealer samt boligstøtte og servicebetaling efter servicelovens 83. Figur 1.2 Fordeling af ejendomsudgifter ved opførelse af handicapboliger efter serviceloven hhv. almenboligloven. Nutidsværdikroner 30 år efter anlæg. 92-botilbud: Almen bolig: Beboere 27% Stat 0% Beboere 44% Am t 30% Am t 73% Stat 26% Figurerne viser bl.a., at amternes andel af de samlede udgifter udgør 30 pct., hvis der vælges at bygge boligerne efter almenboligloven, og 73 pct. hvis der vælges serviceloven. Figuren omfatter udgifterne over 30 år, hvilket er den periode, hvori der ydes statslige ydelsesstøtte til betalinger på realkreditlån og den periode, hvor beboersammensætningen ændres til ikke længere at omfatte førtidspensionister, der betaler ydelsen efter 83 i serviceloven. Faldet i amternes udgiftsandel fra 73 til 30 pct. svarer til et absolut fald i de samlede anlægs- og driftsudgifter fra godt 1,9 mio. kr. pr. bolig til godt 0,8 mio. kr., dvs. en besparelse på knap 1,1 mio. kr. regnet i nutidsværdi Hvis samme beregninger laves for et ombygningsprojekt, vil amtets anlægsudgifter skulle sættes lavere, jf. afsnit 5.4 om særlige forhold ved ombygning af botilbud. Hvis der i forbindelse med ombygningen vælges 11
12 at omdanne botilbud til almene boliger, vil amterne kunne kapitalisere værdien af restejendommen. Antages denne kapitalisering at svare til 19 pct. af den samlede anskaffelsessum, falder amtets andel af udgifter fra de viste 30 pct. til 25 pct., mens statens og beboernes andel af betalingerne stiger til henholdsvis 28 pct. og 47 pct. Amternes incitamenter til at øge bestanden af handicapboliger kan ikke kun belyses ud fra de til ejendommene knyttede udgifter og indtægter. Et andet væsentligt element er, at der inden for målgruppen (fx domsanbragte) kan være andre tungtvejende hensyn, som gør, at tilbud om en egentlig bolig med lejers rettigheder ikke er hensigtsmæssig. Fordelene ved at opføre handicapboliger som almene boliger frem for som botilbud efter serviceloven kan kort opsummeres til, at amtet får en væsentlig besparelse på anlægsbudgettet, der gives statsligt tilskud til etablering af servicearealer der ydes statslig ydelsesstøtte vedrørende realkreditlånet og ved udlejningsvanskeligheder eller opløsning af bofællesskab kan boligerne umiddelbart udlejes til andre målgrupper end handicappede og ulemperne til, at amtet får meget begrænsede stigninger i driftsudgifterne især pga. mistet servicebetaling og ny boligstøtte, lejerbeskyttelsen betyder, at beboerne ikke umiddelbart kan omvisiteres til et andet tilbud og der ikke er mulighed for at afløfte momsen på anskaffelsessummen vedrørende boligerne, sådan som der er i 92-situationen. Overvejelser vedrørende ændringer af finansieringsmodeller (kapitel 6) Ved opførelse af almene ældreboliger betaler staten i dag hovedparten af boligstøtten og hele ydelsesstøtten, ligesom grundkapitalen er nedsat til 7 pct. På den baggrund vurderes det i kapitel 6 ikke hensigtsmæssigt mere permanent at øge incitamenterne yderligere i form af fx en yderligere reduceret grundkapital, en kommunal overtagelse af amternes boligstøttebetaling eller en generel åbning for lånefinansiering af grundkapitalen. Hvis der alligevel i et givent år vurderes at være behov for at give amterne et yderligere incitament til at opføre flere almene ældreboliger, vurderes en hel eller delvis lånefinansiering af grundkapitalen at være et muligt redskab. En åbning af låneadgangen vil mest naturligt ske i forbindelse med de årlige kommuneforhandlinger, hvor der bl.a. tages hensyn til konjunktursituationen. 12
13 Det er arbejdsgruppens vurdering, at der for at sikre et tidssvarende udbud af 92-botilbud kan være behov for at mindske likviditetsbelastningen ved nyopførelse og renovering heraf. Erfaringerne med den eksisterende lånepulje til renovering og nyopførelse af 92-botilbud tyder på, at den ønskede effekt for amterne vil kunne opnås gennem etablering af hel eller delvis adgang til lånefinansiering af byggeriets anskaffelsessum. Etablering af ny finansieringsmodel efter almenboliglovens finansieringsprincipper findes derfor at være overflødig. Med hensyn til overførsel af tidssvarende 92-botilbud til almenboligloven, er det vurderingen, at der fortsat vil være behov for et mindre antal botilbud efter servicelovens 92 til visse grupper inden for personkredsen. Det drejer sig fx om tilbud til personer med stærk udadreagerende adfærd. Det forekommer derfor uhensigtsmæssigt generelt at overføre tidssvarende 92-botilbud, som der formentlig ikke er så mange af, til almenboligloven frem for at bevare dem som 92-botilbud, idet disse personer så ville være henvist til de dårligste tilbud. Det udelukker dog ikke, at det efter en konkret vurdering af det fremtidige behov kan være hensigtsmæssigt at overføre en del af 92-botilbuddene til almenboligloven ud fra hensynet til normalisering af boligforholdene. Overvejelser om indførelse af balancelejeprincip i 92 botilbud (kapitel 7) Med udgangspunkt i botilbud skønnes de samlede indtægter på kort sigt at stige med omkring 44 mio. kr. årligt ved indførelse af en fuld normalisering af lejen, dvs. hvis alle beboere betaler den fulde normalleje uden nedslag, og hvis amternes vurdering af normallejen svarer til lejen i nyere, små almene boliger. På lang sigt dvs. når alle beboere i botilbud er nye førtidspensionister eller alderspensionister vil indtægterne stige yderligere, så overgangen til normalleje giver en samlet gevinst på 180 mio. kr. 1 Stigningen i amternes nettoindtægter skyldes alene, at normallejen overstiger beboerbetalingen hos nye førtidspensionister (og alderspensionister mv.), og forudsætter at der ikke gives kompensation. En fuld normalisering af lejefastsættelsen giver altså højere huslejer i botilbuddene. På kort sigt vil lejeforhøjelsen udgøre kr. årligt pr. botilbud, mens den på længere sigt vil vokse til kr. årligt. Det vil derfor både på kort og langt sigt være behov for at give visse nedslag i huslejen. Da de beboere, der er tilkendt førtidspension efter reglerne fra og med 2003 (og alderspensionister mv.), ikke skal betale for serviceydelser efter servicelovens 83, vil en fuld normalisering af lejefastsættelsen navnlig for disse betyde, at betalingen for botilbuddet stiger 1 For førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension efter de før den 1. januar 2003 gældende regler benyttes udtrykket gamle førtidspensionister, mens udtrykket nye førtidspensionister benyttes om personer, der er tilkendt førtidspension efter de fra den 1. januar 2003 gældende regler. 13
14 væsentligt, og at deres rådighedsbeløb efter skat og boligudgifter derfor falder. Man kan kompensere for dette tab ved at give et nedslag i normallejen, som skønsmæssigt skal være godt kr. årligt til de, der ikke i dag betaler den maksimale servicebetaling på kr. efter servicelovens 83. Nedslaget kan begrundes med, at man vil fastholde førtidspensionsreformens virkninger for nye førtidspensionister i et botilbud. Nedslaget i lejen skønnes med botilbud at koste 133 mio. kr. på lang sigt og vil kunne afholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer, idet indtægterne skønnes at stige med 180 mio. kr. På kort sigt, dvs. når normallejen indføres, vil amterne efter nærmere vurderinger af beboernes økonomiske situation kunne give et nedslag i beboerbetalingen på op til 44 mio. kr. enten i form af en individuel, indkomstafhængig baseret vurdering i boformen eller ved en revurdering af normallejen. De økonomiske konsekvenser er baseret på en antagelse om, at normallejen i botilbud svarer til lejen i nyere, små almene boliger. I praksis vil amtets konkrete vurdering af, hvad normallejen skal være i det enkelte tilfælde kunne afvige væsentligt herfra. I den forbindelse kan man pege på, at et botilbud ofte vil have forskellige mangler (lavere kvalitet) i forhold til det almene byggeri. Dette trækker i retningen af, at normallejen nogle gange fastsættes på et lidt lavere niveau, og at amterne i så fald ikke vil opnå en indtægtsstigning på fx 44 mio. kr. på kort sigt. Modsat kan man argumentere for, at amterne kan fastsætte normallejen forholdsvis frit, jf. at lejen i almene boliger kan variere en del. Med andre ord så ligger der ikke i modellen nogen hindringer for, at amterne kommer frem til en normalleje, der ligger højere end det, der er lagt til grund for de økonomiske konsekvenser i denne rapport. Denne usikkerhed i fastsættelsen af, hvad normallejen skal være, taler for, at der bør overvejes en (central) styring af, hvorledes amterne skal fastsætte vurderingerne. Ordningen vil altså give anledning til flere regler og vil desuden have administrative konsekvenser for det offentlige. Den skitserede model indebærer ikke, at der fremkommer en økonomisk ligestilling mellem gamle førtidspensionister på højeste sats, der bor i et botilbud, og de, der bor i en almen bolig med krav på boligydelse. En sådan ligestilling vurderes ikke at være mulig bl.a. af den grund, at dette skønnes at koste omkring 158 mio. kr. allerede på kort sigt (normalleje med skyggeboligstøtte ). Imidlertid betyder førtidspensionsreformen, at nye førtidspensionister vil have stort set samme rådighedsbeløb efter skat og udgifter til bolig, uanset om de bor i almene boliger eller botilbud. Ligestillingen kommer altså gradvist, efterhånden som førtidspensionsreformen slår igennem. 14
15 Hvis de gamle førtidspensionister slipper for servicebetalingen - eller modtager skyggeboligstøtte - skabes nye skævheder mellem beboergrupperne i botilbud, jf. afsnit 7.5. Offentlige-private partnerskaber (OPP) og handicapboliger (kapitel 8) De eksisterende regler i almenboligloven efterlader ingen muligheder for privat ejerskab og finansiering, hvorimod OPP i princippet kan anvendes ved tilvejebringelse af boliger efter servicelovens 92, eventuelt med mulighed for dispensation fra deponering, jf. de eksisterende lånepuljer. Etableringen af OPP-projekter er forbundet med store transaktionsomkostninger for både myndigheder og virksomheder, så det er nødvendigt at projekterne når en vis størrelse for at det er økonomisk forsvarligt at gennemføre dem som OPP. Dette problem kan løses ved fx at bundte flere handicapboligprojekter, så den samlede investering bliver større. 15
16 2. Gældende regler for amtskommunale botilbud Amtskommunale botilbud kan etableres som botilbud efter servicelovens 92 eller som almene ældre-/handicapboliger, herunder plejeboliger, efter almenboliglovens 115, stk. 4, til mennesker med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 2 I dette kapitel gennemgås de mest væsentlige regler på området. Det er reglerne om: Finansiering Bygningsdrift mv. Individuel boligstøtte Servicebetaling Pleje og omsorg mv. Indretningskrav Beboerstatus I skemaet nedenfor er en sammenfatning af nogle af forskellene for etablering og drift af amtskommunale botilbud: Finansiering Bygningsdrift Botilbud efter servicelovens pct. amtskommunal anlægsudgift Boligbetaling der er sammensat af en driftsudgiftsafhængig del og en indkomstafhængig del Boligstøtte Nej Ja Servicebetaling Ja, for førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension efter de før den 1. januar 2003 gældende regler Nej Pleje og omsorg Beboere i amtslige boformer har, jf. 81 i serviceloven, krav på, at amtet efter en konkret og individuel Boliger efter almenboliglovens pct. realkreditlån med statslig ydelsesstøtte, 7 pct. amtskommunal grundkapital og 2 pct. beboerindskud Balanceleje svarende til afdelingens driftsudgifter Som for botilbud efter servicelovens 92 2 Formelt benytter almenboligloven sig ikke af udtrykket handicapboliger, men det benyttes i denne rapport for at tydeliggøre, at det er boliger til denne personkreds, rapporten omhandler. 16
17 Indretningskrav vurdering yder hjælp til: Personlig hjælp, pleje, omsorg og socialpædagogisk bistand Hjælp og/eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Hjælp til vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder Ledsagelse og kontaktperson Ingen specifikke indretningskrav, men botilbuddet skal være beregnet til længerevarende ophold for den pågældende personkreds Ja 2.1 Finansiering af amtskommunale botilbud Amtskommunale botilbud kan etableres som botilbud efter servicelovens 92 eller som almene ældre-/handicapboliger, herunder plejeboliger efter almenboliglovens 115, stk. 4, til mennesker med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. I afsnittet gennemgås reglerne for amtskommunale botilbud efter servicelovens 92, samt reglerne for amtskommunale almene ældre-/handicapboliger. Finansiering af amtskommunale botilbud efter servicelovens 92 Amtskommunerne har pligt til at sørge for, at der er de fornødne tilbud til længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deraf følgende særlige behov. Etablering af botilbud efter servicelovens 92 finansieres 100 pct. af amtskommunen. I tilknytning til botilbuddene er der i langt de fleste tilfælde behov for servicearealer til brug for fx personalerum og omsorgsog servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bolig. 17
18 Udgiften til etablering af servicearealer afholdes ligeledes af amtskommunen. Der er med virkning fra den 1. juli 2003 afsat en årlig ramme til lånedispensationer på 100 mio. kr. til renovering og etablering af handicapboliger, herunder servicearealer, under serviceloven i amter og kommuner. Lånedispensationsrammen har virkning i 3½ år og omfatter boliger med fuld kommunal/amtskommunal finansiering. I 2003 udgjorde lånerammen 50 mio. kr. Dispensationsrammen omfatter også deponeringsfritagelser ved kommuners og amters leje af handicapboliger opført og ejet af private investorer, herunder pensionskasser. Amtskommunerne har flere muligheder for at etablere botilbud efter servicelovens 92: Amtskommunerne kan opføre og drive botilbuddet selv. Amtskommunerne indgår driftsaftale med en selvejende institution, der lejer eller ejer bygningen. Amtskommunen driver botilbuddet i bygninger, som amtskommunen lejer. Det følger af den kommunale lånebekendtgørelse, at likviditetsbelastningen for amtet er den samme i alle tre situationer, da amtet, hvor det indgår driftsaftale med en selvejende institution eller selv lejer bygningerne, skal deponere et beløb svarende til opførelsesomkostningerne/anskaffelsesomkostningerne. Finansiering af amtskommunale almene ældre-/handicapboliger efter almenboliglovens 115, stk. 4 Ifølge almenboligloven er det pålagt kommunalbestyrelsen at drage omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes ældre-/handicap-boliger, herunder plejeboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger. Det er med denne bestemmelse overladt til kommunalbestyrelsen at beslutte omfanget af byggeriet af handicapboliger. For så vidt angår handicapboliger, der indrettes særligt med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, foretager amtsrådet vurderingen af omfanget af byggeriet af de pågældende boliger. Amtskommunale handicapboligers anskaffelsessum finansieres frem til udløbet af 2005 med 91 pct. realkreditlån, 7 pct. amtskommunalt grundkapitallån og 2 pct. beboerindskud. Der kan ydes amtskommunal garanti for en del af realkreditlånet. Til nedbringelse af huslejen betaler staten en variabel del af terminsydelserne afhængig af renten - på realkreditlånet kaldet ydelsesstøtte. I tilknytning til boligerne er der i langt de fleste tilfælde behov for ser- 18
19 vicearealer, fx til personalerum og genoptræning. Udgiften til etablering af servicearealet afholdes som udgangspunkt af amtskommunen, men staten yder efter almenboliglovens 141 et engangstilskud på kr. pr. bolig, som servicearealet betjener dog maksimalt 60 pct. af anskaffelsessummen for servicearealet. 2.2 Bygningsdrift mv. Bygningsdrift af 92-botilbud For beboere i varige botilbud efter servicelovens 92 fastsættes beboernes leje med udgangspunkt i personlig indkomst og bygningens omkostninger. Beboerens betaling 3 sammensættes af to forskellige dele, jf. 5 i bekendtgørelse nr. 91 af 6. februar 1998 om betaling for botilbud mv. efter servicelovens kapitel 18, samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 92. Bekendtgørelsen er ændret 4 gange 2 gange i 1999 og 2 gange i Betalingen består på den ene side af en objektiv del, som fastsættes på baggrund af boligens driftsudgifter. På den anden side består betalingen af en del, der fastsættes på baggrund af beboerens husstands indtægtsniveau. Herudover betales særskilt for varme og el. Driftsudgifterne for ejendommen skal forstås som de samlede budgetterede driftsudgifter, der angår selve den samlede boform. De driftsudgifter, der anvendes i beregningen, er således de udgifter, som er forbundet med den løbende drift, administration, revision, forsikringer skatter, vicevært, rengøring af fællesarealer, almindelig vedligeholdelse, fornyelse, pasning af udenomsarealer mv. Hertil lægges 10 pct. af den seneste ejendomsvurdering. Sidstnævnte beløb kan nedsættes, hvis det overstiger de faktiske kapitaludgifter (renter + afdrag). Tillægget på 10 pct. træder i stedet for kapitaludgifterne, der således ikke medregnes. Driftsudgifterne og 10 pct. af ejendomsvurderingen fordeles mellem servicearealer og boligarealer efter arealstørrelse. Opdelingen af botilbuddet i en boligdel og en servicedel tager udgangspunkt i almenboliglovens regler. Beløbet, der vedrører boligarealet, fordeles mellem beboerne. Den enkelte beboers andel i dette beløb beregnes på baggrund af den pågældendes private boligareal samt andel i fællesboligarealer. Dette beregnede beløb kaldes den maksimale husleje pr. bolig. 3 Se også Socialministeriets rapport Vurdering af reglerne vedrørende betaling for ydelser i botilbud omfattet af servicelovens 92, maj Ændret ved bekendtgørelse nr. 60 af 25. januar 1999, bekendtgørelse nr. 856 af 25. november 1999, bekendtgørelse nr. 482 af 19. juni 2002 og bekendtgørelse nr af 17. december
20 Beboeren betaler 10 pct. af den maksimale husleje, som er beregnet på baggrund af driftsomkostningerne, jf. bekendtgørelsens 6, stk. 4. Herudover betaler alle beboere 10 pct. af den årlige husstandsindkomst op til en indkomstgrænse på kr. (2004-grænse). Beboere, der har indkomst herudover, betaler 20 pct. af indkomsten over indkomstgrænsen. Den samlede betaling må dog højest udgøre den maksimale husleje for den enkelte bolig. Bygningsdrift af amtskommunale almene handicapboliger efter almenboliglovens 115, stk. 4 Der er i almenboligloven fastsat regler, der sikrer en forsvarlig vedligeholdelse og istandsættelse af bygninger og tekniske installationer, ligesom der er fastsat regler, der søger at sikre, at den offentlige støtte ikke går tabt ved afhændelse af plejeboliger, likvidation af den selvejende institution mv. Den samlede leje for plejeboligerne fastsættes således, at den til enhver tid giver afdelingen/den selvejende institution mulighed for af sine indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, kaldet balanceleje. Udover huslejen betaler lejeren forbrugsrelaterede udgifter så som udgifter til varme, el og vand, når forbruget fordeles på grundlag af fordelingsmålere og eventuelle kommunikationstjenester herunder fællesantenner. 2.3 Individuel boligstøtte 92-botilbud Beboere i botilbud efter serviceloven kan ikke opnå boligstøtte. Reglerne om beboerbetaling i 92-botilbud tager dog højde for beboernes indkomst ved, at egenbetalingen højst kan udgøre 10 pct. af den maksimale husleje plus 10 pct. af den årlige husstandsindkomst op til kr. og 20 pct. af indkomsten derover. Den husstandsindkomst, der lægges til grund, opgøres efter samme principper som ved beregning af boligstøtte. Amtet kan dog i særlige tilfælde lægge en anden indkomst til grund. Boligstøtte til lejere af amtskommunale almene handicapboliger efter almenboliglovens 115, stk. 4 Beboere i almene handicapboliger har adgang til boligstøtte. Boligstøtten beregnes på baggrund af huslejen, boligens størrelse, husstanden, indkomst og formue. 20
21 Boligstøtten til den enkelte beboer beregnes som boligydelse, hvis beboeren er folkepensionist, eller hvis der er tale om en førtidspensionist, der er tilkendt førtidspension før førtidspensionsreformen, der trådte i kraft den 1. januar For andre, herunder førtidspensionister tilkendt førtidspension efter førtidspensionsreformen, beregnes støtten som boligsikring. Boligydelse beregnes som forskellen mellem på den ene side 75 pct. af den årlige leje med et tillæg på kr. og på den anden side 22,5 pct. af den årlige husstandsindkomst over kr. Pensionisten skal dog altid betale mindst 11 pct. af sin indkomst i leje og mindst kr. (alle beløb er i 2004-niveau). Der kan som udgangspunkt højst ydes boligydelse til en leje på kr., og der kan højst udbetales kr. årligt i boligydelse. For boligydelsesmodtagere, der er anvist en almen bolig af (amts)kommunen, gælder der imidlertid ikke noget maksimum for hvor høj leje, der kan ydes boligydelse til, og hvor stor en boligydelse, der kan udbetales. Det samme gælder handicapboliger efter den tidligere ældreboliglov og ustøttede plejeboliger. Boligsikring beregnes som forskellen mellem 60 pct. af den årlige leje og 18 pct. af den årlige husstandsindkomst over kr. Boligsikringsmodtageren skal dog altid selv betale mindst kr. om året af lejen. Der kan højst ydes boligsikring til en leje på kr., og der kan højst udbetales kr. årligt i boligsikring. Disse beløb forhøjes med 50 pct., hvis støttemodtageren eller et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet eller modtager døgnhjælp efter servicelovens 77. Hvis en stærkt bevægelseshæmmet boligstøttemodtager som følge heraf er anvist en egnet almen bolig af (amts)kommunen, gælder der ikke noget maksimum 6. Det samme gælder handicapboliger efter den tidligere ældreboliglov og ustøttede plejeboliger. Til husstande uden børn hvor boligsikringsmodtageren eller et husstandsmedlem er førtidspensionist eller stærkt bevægelseshæmmet eller modtager døgnhjælp efter servicelovens 77 kan boligsikringen overstige 15 pct. af lejen. 7 5 Der gælder følgende særregler i beregningsgrundlaget for nye førtidspensionister: a) For stærkt bevægelseshæmmede førtidspensionister: 1) Arealforøgelse på 10 m² og 2) forøgelse af den maksimale leje og støtte med 50 pct. og intet maksimum for leje og støtte, hvis egnet almen bolig anvist af kommunen på grund af handicap og b) for førtidspensionister med døgnhjælp: 1) Arealforøgelse på 10 m² og 2) forøgelse af den maksimale leje og støtte med 50 pct. 6 Dvs. alle stærkt bevægelseshæmmede uanset evt. pension. 7 Det er en særregel. Hovedreglen er, at boligsikringen som udgangspunkt ikke kan overstige 15 pct. af lejen i husstande uden børn. 21
22 For såvel boligsikring som boligydelse gælder den arealgrænse, at der højst kan ydes boligstøtte til lejen for 65 m², hvis husstanden består af én person. Grænsen forøges med 20 m² for hver yderligere person i husstanden. Hvis boligstøttemodtageren eller et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet, forøges arealet med 10 m². Arealet forøges også (yderligere) med 10 m², hvis der modtages døgnhjælp efter servicelovens 77. Staten refunderer kommunernes udgifter til boligydelse med 75 pct. og til boligsikring med 50 pct. Amtskommunen refunderer kommunens nettoudgift til boligstøtte til beboere i handicapboliger opført efter 5a i den tidligere ældreboliglov og almene handicapboliger efter 115, stk. 4, i almenboligloven. 2.4 Servicebetaling Før 1. januar 1994 blev udbetaling af pension til beboere på døgninstitutioner og plejehjem standset ved optagelsen, og de pågældende fik i stedet udbetalt lommepenge. Denne ordning blev ændret ved lov pr. 1. januar Herefter fik pensionister med ophold i døgninstitutioner eller plejehjem udbetalt deres pension og har derefter afholdt udgifter til husleje, mad, vask mv. Det blev samtidig bestemt, at personer med højeste eller mellemste førtidspension skulle betale et månedligt beløb for den særlige service, der følger af opholdet servicebetalingen. Der blev ved udformningen af reglerne lagt vægt på, at tilkendelse af højeste eller mellemste førtidspension må antages at afspejle særlige behov for støtte mv., og at de personer, som er tilkendt disse ydelser i særlig grad benytter institutionstilbuddet. Institutionsbegrebet på voksenområdet blev ophævet med serviceloven, der trådte i kraft den 1. juli Med vedtagelsen af førtidspensionsreformen skal personer, der tilkendes førtidspension efter de fra 1. januar 2003 gældende regler, ikke betale servicebetaling. Beboere under 67 år i længerevarende botilbud efter servicelovens 92 eller i plejehjem og beskyttede boliger efter servicelovens 140, som er tilkendt højeste eller mellemste førtidspension efter de før den 1. januar 2003 gældende regler, betaler herefter servicebetaling, der i 2004 udgør hhv kr. og kr. årligt. Lejere i handicapboliger opført med hjemmel i ældreboligloven/almenboligloven betaler ikke servicebetaling. 2.5 Pleje og omsorg mv. Beboerne i 92-botilbud eller almene handicapboliger skal kun selv betale for nærmere bestemte ydelser efter den sociale lovgivning. Beboere i 22
23 amtslige boformer har, jf. 81 i serviceloven, krav på, at amtet efter en konkret og individuel vurdering yder hjælp til: Personlig hjælp, pleje, omsorg og socialpædagogisk bistand Hjælp og/eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Hjælp til vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder Ledsagelse og kontaktperson Dette gælder, uanset om botilbuddet etableres som et 92-botilbud eller som amtskommunale almene handicapboliger. Disse ydelser kan leveres enten som en del af botilbudet (hjælp, støtte og omsorg) eller som en udefra kommende ydelse (ledsagelse og kontaktperson). Herudover kan beboerne have behov for andre tilbud efter serviceloven, fx hjælpemidler. Personer, der anvises til et botilbud efter 92 i serviceloven eller efter almenboliglovens regler, visiteres til personlig hjælp og pleje mv. efter serviceloven. 2.6 Indretningskrav til botilbud Indretningskrav til 92-botilbud I serviceloven er der ikke defineret entydige indretningskrav til det enkelte botilbud efter servicelovens 92. Af Socialministeriets vejledning Sociale tilbud til voksne med handicap, marts 1998, side 107, fremgår, at de skal være beregnet til længerevarende ophold, der med hensyn til udformning og indhold ligger udover det, der hensigtsmæssigt kan etableres efter almenboligloven. Mange faktorer kan være med til at afgøre, om et botilbud er egnet til et længerevarende ophold, fx størrelse, antal rum, badeværelse, fællesboligarealer sammenholdt med eget boligareal, hvordan de fysiske rammer spiller sammen med arbejdsmiljøreglerne etc. Ifølge 1 i bekendtgørelse om kvalitetsstandard for botilbud efter 92 i serviceloven, der trådte i kraft den 12. april 2003, skal amtsrådet fastsætte en kvalitetsstandard for amtets botilbud efter 92 i serviceloven 8. Kvalitetsstandarden skal ikke kun indeholde information til borgerne om indhold, omfang og udførelse af de ydelser - og dermed om serviceniveauet, som amtskommunen tilbyder ved ophold i 92-botilbud, men også antallet af boliger i det enkelte botilbud og de fysiske rammer for den enkelte bolig. Amtsrådet skal derfor beskrive standarden for størrelse, faciliteter (fx køkken og bad), beliggenhed af og tilgængelighed til den enkelte bolig, jf. Socialministeriets vejledning nr. 30 af 30. april 2003 om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud efter 92 i serviceloven. 8 Jf. også vejledning nr. 31 af 30. april 2003 om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud efter 92 i serviceloven. 23
SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven
SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene
Læs mereBOLIGER OG INSTITUTIONER SAMT PLEJE OG OMSORG FOR ÆLDRE
Budget- og regnskabssystem 4.5.4 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004/Budget 2005 BOLIGER OG INSTITUTIONER SAMT PLEJE OG OMSORG FOR ÆLDRE Udgifter og indtægter vedrørende personlig
Læs mereBoligydelse og boligsikring 2008
Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:
Læs mereBoligydelse og boligsikring 2010
Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:
Læs mereBoligydelse og boligsikring 2006
Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:
Læs mereYderligere oplysninger fås hos kommunen.
26 26 Boligstøtte xx Boligstøtte Boligstøtte omfatter boligsikring, boligydelse og lån til betaling af beboerindskud. Retten til boligstøtte er betinget af: at man har fast bopæl her i landet at boligen
Læs mereKøbenhavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009
Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er
Læs mereÆldrebolighandlingsplan 2. etape. Norddjurs Kommune
Ældrebolighandlingsplan 2. etape Norddjurs Kommune 17. april 2009 Dok. nr. 49984-09 / 50019-09 / 52320-09 / 56515-09 Indledning I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til ældrebolighandlingsplanens
Læs mereBoligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere.
2. Social Bolighandlingsplan - Tvedvej Resume: Forbedring af fire eksisterende boliger på Tvedvej til social udsatte. Sagsfremstilling: har vedtaget en bolighandlingsplan for det sociale område for at
Læs mereHøje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte
Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring
Læs mereKvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet
FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens
Læs mereORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER
Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 4. oktober 2002 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2002/1562-18 Fil-navn: orienteringsskrivelse ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM
Læs mereBoliger til hjemløse NOTAT
NOTAT Dato: 10.februar 2014 Kontor: Almene Boliger Sagsnr.: 2012-1335 Sagsbehandler: Sbu Dok id: Boliger til hjemløse På styregruppemødet for Hjemløsestrategien den 23. marts 2012 fremlagde Københavns
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om egenbetaling - midlertidigt botilbud - integreret del af botilbuddet
KEN nr 10332 af 20/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2016-2126-01628 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereKompetenceplan. Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9. Administrationsgrundlag B I G O U Bemærkninger
Kompetenceplan Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9 = Sagsbehandler TML = Teamleder/fagansvarlig AFL = Afsnits-/Afdelingsleder/Sektionsleder AFC = Afdelingschef UDV = Udvalg B =
Læs mereNye anlægsprojekter. Betegnelse SUM / TRANSPORT Udfyldt af: JR. Dato:
Nye anlægsprojekter Udfyldt af: JR Udvalg: Folkesundhed og Omsorgsudvalg Udgifter og indtægter anføres særskilt Dato: 29-05-2017 Prioritet Betegnelse (beløb er i ) Vedligeholdelse af kapitalapparat Implementering
Læs mereFORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE
Budget- og regnskabssystem 4.5.7 - side 1 Dato: 1. december 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE 5.50 Botilbud til længerevarende ophold for udviklingshæmmede,
Læs mereKvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105)
Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105) Indhold
Læs mereDet kan kommunen gøre ved at anvende egne botilbud, og/eller ved at samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 16-05-2017 Juridisk bilag til notat om ventelister Forsyningsforpligtelsen Efter servicelovens 4 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at
Læs mereOrienteringsskrivelse om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner
Samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 19. december 2003 Kontor: 1.ø.kt. J.nr.: 2002-2544-25 Sagsbeh.: jsn Fil-navn: Orienteringsskrivelse om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner
Læs mereDokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F.
Dato 7. april 2015 Dok.nr. 43742-15 Sagsnr. 15-3813 Ref. Arnfred Bjerg Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Økonomiberegning for opførelse af 30 almene
Læs mereFaxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven. Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at
Læs mereBudget 2004-2007. 550 Boligstøtte
Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003
Læs mereNotat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger
Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,
Læs mereUdkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension
Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af
Læs mereBotilbud. Kvalitetsstandarder. Handicap og Psykiatri
Botilbud Kvalitetsstandarder Handicap og Psykiatri Denne kvalitetsstandard gælder for botilbud inden for Handicap og Psykiatri i Favrskov Kommune. Den indeholder information til dig som borger om de tilbud
Læs mereFaxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven.
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Længerevarende botilbud efter almenboligloven 105 med støtte efter serviceloven. Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at
Læs mereDer er ikke i gennemgangen medtaget konsekvenser for de øvrige udvalg.
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Central Stab og Sekretariat Bilag a: Nye love og lovforslag på Psykiatri- og Handicapudvalgets område NOTAT Dato: 30. maj 2008 Af: G. Næsby, S. Jensen,
Læs mereMuligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning
Click here to enter text. Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning 23. november 2012 Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning I det følgende beskrives
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud
15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG
Læs mereANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET
Frikommune (2) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Dato for ansøgning 1. november 2012 Gentofte og Gladsaxe Kommune Udvidet mulighed
Læs mereEtablering af 12 almene handicapboliger på Egebæksvej
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 16. marts 2017 Etablering af 12 almene handicapboliger på Egebæksvej 1. Resume Byrådet godkendte på sit møde den 13.
Læs mereBekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108
Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 I medfør af 108, stk. 4,
Læs mereØkonomiudvalget. Tillægsreferat. Dato: Tirsdag den 23. august Mødetidspunkt: 17:00
Tillægsreferat Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O), Mette Søndergaard Pedersen
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 2. september 2009. med Århus Kommune.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 2. september 2009 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg 1. Resume OK-Fonden har købt et areal vest for Gl. Egå, der i lokalplan
Læs merePå de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.
På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af velfærdsminister Karen Jespersen. Forslag. til Lov om ændring af lov om social service
Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 175 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsminister Karen Jespersen Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Loft over egenbetaling for madservice i
Læs mereAnlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling
Læs mereÆldrebolighandlingsplan. Norddjurs Kommune
Ældrebolighandlingsplan Norddjurs Kommune 1. februar 2008 Indledning I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2007 blev det besluttet, at der skal udarbejdes et forslag til en ældrebolighandlingsplan
Læs mereSkrivelse om visitation til boformer efter servicelovens 107 og 108 samt til ældre- og handicapboliger efter almenboligloven
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 448 Offentligt SKR nr 9402 af 03/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. september 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mereTILBUD TIL ÆLDRE (30)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.3 - side 1 Dato: Juli 2017 Ikrafttrædelsesår: Budget 2018 TILBUD TIL ÆLDRE (30) 5.30.26 Personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) til ældre omfattet
Læs mereBudgetområde 618 Psykiatri og Handicap
2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:
Læs mereKommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune
Kommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune Notatet beskriver kort reglerne og overvejelser omkring kommunal lånoptagelse, hvad kommunerne har mulighed for at låne til, samt hvilke hensyn
Læs mereUddrag af serviceloven:
NOTAT Dato 13.11.2007 Uddrag af serviceloven: Kapitel 16 Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte
Læs mereBekendtgørelse om omdannelse af tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til ustøttede almene eller private plejeboliger
Bekendtgørelse nr. 644 af 15. juni 2006 Bekendtgørelse om omdannelse af tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til ustøttede almene eller private plejeboliger I medfør af 143 t i lov om almene boliger
Læs mereSocialministeriet, maj 2003 5.Kontor - Handicappede og boliger J.nr. 222-299 Jkr/mhp/mki
Socialministeriet, maj 2003 5.Kontor - Handicappede og boliger J.nr. 222-299 Jkr/mhp/mki Vurdering af reglerne vedrørende betaling for ydelser i botilbud omfattet af servicelovens 92 1. Indledning Som
Læs mereKorrigeret budget kr. Forbrug kr.
BUDGETOPFØLGNING PR. 31.08.2012 SUNDHEDSUDVALGET Boligstøtte og pensioner 97.705 65.375 97.217-488 0 Sundhed 68.714 34.328 66.514-700 -1.500 Ældre- og handicapområdet 176.855 113.244 172.442-4.013-400
Læs mereBeskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social pension
Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag
Læs mereSocialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt
Socialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 13. marts 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk Til Socialudvalgets
Læs mereÆndring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger
Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 19. januar 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 6640 Jour. nr.: 2001/00947 Ref.: Henning
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel boligstøtte
Lovforslag nr. L 161 Folketinget 2014-15 Fremsat den 11. marts 2015 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel
Læs merePenge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje
Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,
Læs mereSocialudvalget B Bilag 15 Offentligt
Socialudvalget B 129 - Bilag 15 Offentligt Afklaring vedr. krav og praksis mv. med henblik på afsøgning af muligheder, i relation til fastlæggelse af serviceniveau på udmåling af hjælperordninger i henhold
Læs mereIndstilling. Modernisering af den Selvejende Institution, Plejehjemmet Kløvervangen. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 25. oktober 2006 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Modernisering af den Selvejende Institution, Plejehjemmet Kløvervangen.
Læs mereStøtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom
Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Severin d. 14. marts 2015 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Boformer Nogle botilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt
Læs mereBeboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107
Ankestyrelsens undersøgelser Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 September 2009 Titel Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 Udgiver Ankestyrelsen,
Læs mereIndstilling. Om- og tilbygning af Statsbos plejehjem Kløvervangen til 69 moderne plejeboliger. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 16. april 2008 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Om- og tilbygning af Statsbos plejehjem Kløvervangen til 69 moderne plejeboliger
Læs mereIndstilling. Anlægsbevilling til modernisering af 20 beskyttede boliger ved Lokalcenter Vejlby. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. juli 2006 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Anlægsbevilling til modernisering af 20 beskyttede boliger ved Lokalcenter
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...
Læs mereVejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013
Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt
Læs mereSÆH ønsker ligeledes afdækket, om kommunen kan pålægge de private boligselskaberne at udleje til en andre boligsøgende.
Internt notat Team Byggeri og Ejendomme 03-04-2018 Side 1. Notat vedrørende midlertidig anden brug af plejeboliger 1. Sagens omstændigheder SÆH ønsker midlertidig at udleje kommunalt ejede almene ældreboliger,
Læs mereAlmene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden
Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,
Læs mereBoliger til udsatte, herunder hjemløse borgere
Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Kommunerne oplever vanskeligheder ved at finde velegnede boliger til socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrugsproblemer og psykiske problemer.
Læs mereREGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002
5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel boligstøtte (Kollektive bofællesskaber)
NOTAT Dato: 30. januar 2015 Kontor: Almene Boliger Sagsnr.: 2015-34 Sagsbeh.: EB Dok id: 570889 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel boligstøtte (Kollektive bofællesskaber)
Læs mereBudget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1
Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Fællesforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-01-2010 Dato: 18-12-2009 Sag nr.: ØU 10 Sagsbehandler: Esben Maasbøl Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte
Socialudvalget L 69 - Bilag 1 Offentligt Udkast november 2005 Forslag til Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Nedsættelse af aldersgrænsen fra 23 år til 18 år for, hvornår børn indgår i boligstøtteberegningen
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter
Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereNote Område Beløb i 1.000 kr. Velfærdsudvalget 7.641 Egentlige tillægsbevillinger -2.000 Finansieret til/fra andre udvalg 9.641
Budgetopfølgning pr. 31. marts 2014 Udvalg: Velfærdsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Velfærdsudvalget 7.641 Egentlige tillægsbevillinger -2.000 Finansieret til/fra andre udvalg 9.641 10 Social service
Læs merePrincipafgørelse om: merudgifter - voksne - forhøjet husleje - boligskift - boligstøtteloven - almen ældrebolig
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-09-2013 01-11-2013113-13 5200247-13 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - voksne - forhøjet husleje - boligskift
Læs mereIndflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv
Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar
Læs mereAndre sociale udgifter side 1
Andre sociale udgifter side 1 Indhold 5.72 Sociale formål... 2 5.76 Boligydelse til pensionister kommunal medfinansiering... 4 5.77 Boligsikring kommunal medfinansiering... 5 5.99 Øvrige sociale formål...
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om flere boliger og lavere husleje i det almene boligbyggeri som følge af det lave renteniveau
Beslutningsforslag nr. B 129 Folketinget 2018-19 Fremsat den 1. marts 2019 af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF) Forslag til folketingsbeslutning om flere boliger og lavere husleje i det
Læs mereNotat om tilpasning af almene nybyggeriprojekter med henblik på indarbejdelse af små familieboliger målrettet flygtninge
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 8 Notat om tilpasning af almene nybyggeriprojekter med henblik på indarbejdelse af små familieboliger målrettet flygtninge Notatet
Læs mereFaxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk fastsatte
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereVejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet
30. november 2007 Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006 blev det besluttet at igangsætte
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud)
Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2004-05 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereAndre sociale udgifter side 1
Andre sociale udgifter side 1 Indhold 5.72 Sociale formål... 2 5.76 Boligydelse til pensionister kommunal medfinansiering... 4 5.77 Boligsikring kommunal medfinansiering... 5 5.99 Øvrige sociale formål...
Læs mereSocial sikring side 1
Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.68 Førtidspension med 50% kommunal medfinansiering... 3 5.69 Førtidspension med 65% kommunal medfinansiering... 4 5.70
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte
2015/1 LSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/14424 Fremsat den
Læs mereKorrigeret budget kr. Forbrug kr. Forventet regnskab kr. Forventet merudgift/ mindreindtægt. Tekst.
BUDGETOPFØLGNING PR. 31.03.2015 Sundhedsudvalget Tekst Forbrug 31.03.15. Boligstøtte og pensioner 101.400 24.400 99.785-1.615 Sundhed 68.460 8.310 69.334 874 Ældre- og handicapområdet 172.438 42.377 172.938
Læs mereEtablering af bofællesskaber. en oplysningspjece fra LEV til forældre med udviklingshæmmede børn
Etablering af bofællesskaber en oplysningspjece fra LEV til forældre med udviklingshæmmede børn Som forældre ønsker man de bedst mulige forhold for sine børn. Når barnet er udviklingshæmmet, gør man sig
Læs mereFolketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail vfm@vfm.dk J.nr. 2007-6869/the 29. maj 2008 Orientering om Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,
Læs mereBoligudvalget 2008-09 BOU Alm.del Bilag 58 Offentligt
Boligudvalget 2008-09 BOU Alm.del Bilag 58 Offentligt L 29 (som fremsat): lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven. (Nedsættelse af den kommunale
Læs mereTILBUD TIL ÆLDRE OG HANDICAPPEDE (32)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.3 - side 1 Dato: Januar 2012 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2012 TILBUD TIL ÆLDRE OG HANDICAPPEDE (32) 5.32.30 Ældreboliger Efter lov om almene boliger m.v. kan
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs mereUdgifter til reformen af førtidspension og fleksjob
Udgifter til reformen af førtidspension og fleksjob 20. juni 2013 Sagsbeh: CS SSA, Budget og Analyse Den 1. januar 2013 trådte regeringens reform vedrørende førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen
Læs mereNår kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.
Dato: 7. april 2014 Til: Økonomiudvalg og byråd Vedrørende: i Holbæk Kommune Indledning Holbæk Kommune havde efter kommunesammenlægningen i 2007 en gæld på 700 mio. kr. ved udgangen af 2013 var gælden
Læs mereBilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomistaben NOTAT 26-09-2011 Bilag 7. De Københavnske Ældreråds bud på krav til fremtidens plejeboliger Indledning de lovgivningsmæssige rammer Alle plejeboliger i Danmark opføres
Læs mereSkimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller.
NOTAT Skimmelsvamp på Leos Plejecenter. Løsningsmodeller. I 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen, at hovedbygningen på Leos Plejecenter skal ombygges til korttidscenter. Ombygningen er i fuld gang, og i
Læs mereKvalitetsstandard for botilbud efter servicelovens 108 For Mariagerfjord kommune
Ændringer på kvalitetsstandard for botilbud er ændret den 27. maj 2008 af Deborah Roed, fagkonsulent i sundhed og omsorg. Kvalitetsstandard for botilbud efter servicelovens 108 For Mariagerfjord kommune
Læs mereNotat vedr. revisitering af borgere efter servicelovens 108
Folketinget Christiansborg 1240 København K København, d. 16. september 2016 Notat vedr. revisitering af borgere efter servicelovens 108 I forbindelse med socialtilsynenes regodkendelse af sociale tilbud
Læs mereKvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance
Fredensborg Kommune Center for Familie og Handicap Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance Servicelovens (BPA) 95 og 96 2019 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng
Læs mere