Strategisk opgradering af stoppesteder i Nordjylland

Transkript

1 Strategisk opgradering af stoppesteder i Nordjylland Ansøgning til pulje til yderområer Resumé Nordjyllands Trafikselskab (NT) og de nordjyske kommuner sætter i fællesskab fokus på forbedring af stoppestedsfaciliteterne ved at indsende denne ansøgning. I gennem en længere proces, hvor både NT s bestyrelse og repræsentantskab samt de enkelte kommuner har været involveret, har NT udarbejdet en strategi for hvordan stoppestedsområdet kan forbedres. Forbedring af stoppesteder har derfor været et vigtigt element i både NT s Forretningsplan og Trafikplan for Nordjylland og denne ansøgning tager afsat i disse strategiske planer. For at danne et overblik over standarden af de nordjyske stoppesteder tog NT i 2011 rundt i regionen og registrerede 950 stoppesteder. Resultatet var ikke overraskende, at der er stor forskel på stoppestederne, hvor nogle var i en god stand mens andre var meget nedslidte. Derfor udviklede NT i forbindelse med Trafikplan for Nordjylland et koncept, der beskriver hvilke faciliteter der skal være ved et stoppested samt en investeringsplan for hvordan faciliteterne kunne løftes op på niveauet beskrevet i konceptet. Formålet med projektet er give kunderne i de tyndtbefolkede områder bedre forhold ved stoppestederne så kunderne finder det mere attraktivt at benytte den kollektive trafik.

2

3 3 Baggrund Kollektiv trafik har tidligere være opfattet som en bustur, hvor formålet er at transportere passagerer fra A til B, men over tiden har denne opfattelse ændret sig og en bustur skal mere ses som en samlet rejse, der består af flere elementer. Rejsen starter ikke længere når man stiger ind i bussen, men allerede inden man forlader sit hjem, og den slutter først når man har nået sit bestemmelsessted. Med den udvidede opfattelse af en rejse med kollektiv trafik er det også nødvendigt at se på de elementer, der har en stor betydning for kundens opfattelse af om kollektiv trafik er et attraktivt produkt eller ej. En væsentlig del af rejsen er kundernes ophold ved stoppestedet, enten ved starten af rejsen, hvor kunden venter på sin bus eller ved omstigning mellem to ruter. Stoppestedsforholdene er derfor et element som spiller ind når kunderne skal vurdere kvaliteten af kollektiv trafik. I Nordjylland er netop stoppestedsområdet et af de elementer, der har den laveste kundetilfredshed i forhold til de parametre som indgår i de kvartalsvise kundeundersøgelser. Når man tager en tur rundt i Nordjylland er det ikke så underligt at netop stoppestedsfaciliteterne er det, der har den laveste kundetilfredshed, da det man oplever, er en meget forskelligartet standart. Nogle stoppesteder kræver meget lidt for at fremstå som attraktive mens andre stoppesteder kræver en gennemgribende renovering. Stoppestedsområdet har igennem en årrække ikke været prioriteret særligt højt, og derfor trænger mange stoppesteder til en opgradering. En samlet strategi I foråret 2011 gennemførte NT s bestyrelse og repræsentskab (dvs. repræsentanter for regionen og alle kommuner) en strategiproces, der konkret er blevet til NT s Forretningsplan Startskuddet i strategiprocessen var et feltstudie, hvor politikerne i marts 2011 rejste rundt med bus, tog og Flextur i hele NT s område for at prøve vores produkter. Opgaven var at opleve den kollektive trafik, snakke med chauffører, passagerer mv., og efterfølgende fremlægge oplevelserne i ord og billeder for hinanden. Der var mange oplevelser, og mange ideer til områder, hvor den kollektive trafik i Nordjylland kan forbedres. Dog var der ét område, som var med i samtlige tilbagemeldinger, og hvor der var enighed om, at hér skal den kollektive trafik forbedres: Terminaler og stoppesteder. Efterfølgende blev de første skitser til en forretningsplan præsenteret, og bestyrelsen foretog en prioritering af indsatsområderne. I juni 2011 blev forretningsplanen godkendt, og ét af de helt centrale indsatsområder er en ny strategi for terminaler og stoppesteder i partnerskab med kommunerne. Forretningsplanen og indsatsområderne blev efterfølgende båret ind i Trafikplan for Nordjylland Trafikplan for Nordjylland Den tidligere trafikplan, der havde en planperiode fra , var et vigtigt værktøj for både kommunerne og NT, da planen gav et fælles billede af, hvor den kollektive trafik skulle bevæge sig hen. Med afsæt i den tidligere trafikplan og den gennemførte strategiproces tog NT fat på arbejdet med en ny trafikplan som afløsning for den tidligere. Man havde gode erfaringer med at bruge trafikplanen til at skabe enighed om fælles udvikling på busdriften, men den nye trafikplan skulle, udover busdrift, have fokus på de elementer, der derudover er med til at gøre kollektiv trafik attraktiv. Eksempler på stoppesteder i Nordjylland

4 Kommunerne og NT var enige om at stoppestedsområdet skulle prioriteres højt i den kommende trafikplan og meldingen fra kommunerne og NT s bestyrelse var, at NT fremadrettet skulle spille en mere aktiv rolle. Trafikplan for Nordjylland var i høring hos kommunerne og regionen og fra alle kommuner var svaret, at man støttede op omkring trafikplanen, herunder tiltagene vedrørende terminal- og stoppestedsopgradering. NT s bestyrelse godkendte i foråret 2012 trafikplanen. Terminal- og stoppestedsopgraderingen i trafikplanen bygger på følgende principper: Kommunerne og NT samarbejder om et fælles koncept for stoppesteder og terminaler, samt om et fælles kvalitetsniveau for vedligeholdelse og drift. Egenfinansieringen finansieres via tilskud til NT, der derefter kanaliseres ud til etablering af faciliteter i den enkelte kommune. NT gennemfører samlede udbud på stoppestedsudstyr på vegne af kommunerne. Kommunerne står for etablering, vedligehold og drift. NT har ansvaret for at koordinere samarbejdet og indsender på vegne af kommunerne en fælles ansøgning til Trafikstyrelsen om tilskud til projektet. Efter vedtagelsen af trafikplanen tog NT rundt til de enkelte kommuner for at få opbakning til denne ansøgning samt sikre medfinansiering. Processen startende i juni 2012 og selv i en økonomisk presset tid, er det lykkes kommunerne at afsætte midler de kommende år, så stoppestedsområdet kan blive prioriteret højt. Dette projekt er derfor en del af en samlet strategi, hvor NT og de nordjyske kommuner i fællesskab sætter fokus på stoppestedsområdet. 4 Formål Det overordnede formål med projektet er at forbedre stoppestedsforhold for passagerne i Nordjylland og dermed understøtte brugen af kollektiv trafik i de tyndt befolkede områder. Derudover er formålet: at opnå en ensartet høj kvalitet på stoppestederne og opnå økonomisk favorable leverandøraftaler igennem store udbud at lave aftaler med de nordjyske kommuner om serviceniveau for drift og vedligeholdelse at implementere NT s koncept for stoppesteder. at opsætte en model for løbende kvalitetskontrol, hvor bl.a. NT s chauffører indgår som vigtig part. Der er NT s opfattelse af projektet lever op til formålet og tildelingskriterierne med puljen idet, at projektet udmøntes i tyndtbefolkede områder og er med til at styrke den kollektive trafik for borgerne i disse områder. Projektet er derudover en del af en samlet strategi, hvor alle nordjyske kommuner støtter op om projektet og i fællesskab prioriterer området højt i de kommende år. 5 Indhold Projektet tager som tidligere beskrevet afsæt i Trafikplan for Nordjylland som indeholder følgende elementer: Koncept for stoppestedsfaciliteter. Model for organisering og finansiering. Investeringsplan. Handlingsplan. I det følgende vil de enkelte elementer blive gennemgået. Koncept for stoppestedsfaciliteter Grundtanken i konceptet er en niveauopdeling af alle stoppesteder, hvor der for hvert stoppestedsniveau er defineret et sæt minimumsfaciliteter. Konceptet indeholder fire kategorier: Terminal, Superstop, Stop og Ministop, og hvert stoppested placeres i en af de fire kategorier efter hvor mange påstigninger der er pr. dag. Omfanget af faciliteter er dermed efter devisen: Jo flere daglige brugere, jo bedre faciliteter.

5 Beskrivelse af de fire kategorier: Ministop: Det mindste stoppested, som indeholder de basale elementer såsom stander, køreplantavle og fast belægning. Kategorien vil typisk blive brugt ved afstigningsstoppesteder og ved mindre stoppesteder med få påstigninger. Stop: Det traditionelle stoppested, hvor man bl.a. finder læskærm og cykelparkering. Kategorien anvendes typisk ved påstigningsstoppesteder. Superstop: Kategorien er ny i NT og kan ses som en mellemting mellem et stop og en terminal. Kategorien kan derfor anvendes ved større knudepunkter, særligt benyttede stoppesteder, vigtige interessepunkter eller som erstatning for en busterminal. Et superstoppested får lagt et ekstra lag af faciliteter på i forhold til kategorien Stop med bl.a. realtid, WiFi og informationsskærme. Terminal: Terminaler er de vigtigste og største knudepunkter, hvor mange ruter har start- og slutdestination. Terminalerne bruges som skiftepunkt og har mange påstigninger og har derfor også de bedste faciliteter. Nogle stoppesteder har lidt forskellig funktion pga. deres beliggenhed og sammenhæng til byen/oplandet. Derfor ses konceptet som en hovedkategorisering hvorfra man specificerer det enkelte stoppested. Et stoppested kan som udgangspunkt kun opklassificeres men der kan være lokale forhold såsom fysisk plads, der gør at et stoppested nedklassificeres. NT s stoppestedskoncept med faciliteter i de fire kategorier. Stander Køreplantavle Skraldespand Fast belægning Læskærm Cykelparkering, stativ Realtid Belysning i læskærm Infotainmentskærm WiFi Informationstavle Chaufførfaciliteter Kys og Kør Overvågning Toilet Cykelparkering, overdækket Bilparkering Terminal x x x x x x x x x x x x x x x x x Superstop x x x x x x x x x x x x x Stop x x x x x x (x) (x) Ministop x x x x NT er planlægningsansvarlig for alle nordjyske kommuner med undtagelse af Aalborg Kommune. Aalborg Kommune varetager selv planlægning af buskørsel og varetager også alt omkring stoppesteder internt i kommunen, mens NT varetager denne rolle for de øvrige kommuner. Ansøgningen omhandler derfor ikke Aalborg Kommune, men Aalborg Kommune støtter op om projektet og har indsendt en separat ansøgning. Model for organisering og finansiering Med trafikplanen er der også blevet ændret på rollefordelingen mellem NT og kommunerne. Hvor kommunerne tidligere havde eneansvaret for stoppesteder så vil NT fremadrettet spille en større rolle. På vegne af kommunerne har NT ansvaret for: at udvikle og vedligeholde koncept for stoppesteder og terminaler at udbyde rammeaftaler for fælles indkøb af stoppestedsudstyr at indgå serviceaftaler med alle kommuner og niveauet for drift og vedligehold af faciliteterne at udføre løbende kvalitetsstyring af faciliteter, vedligeholdelse, rengøring mv. Kommunerne har følgende rolle: Beslutter i samarbejde med NT prioriteringen af stoppesteder og bestiller opgraderingen af egne faciliteter. Finansierer og ejer anlæggene. Står for etablering, drift og vedligehold af faciliteterne. Finansieringen af anlæggene ligger hos kommunerne og hver kommune finansierer opgraderingen i deres kommune, men midlerne indbetales til NT og kanaliseres derefter ud til etableringen af faciliteterne.

6 Udvikling og administration Udbyder/ administrator Kontrol NT Aftale Udbud Koncept Godkendt - Godkendt - Godkendt - Godkendt- Godkendt - Godkendt - Godkendt - Godkendt KVALITET Kommune Kr NT s model for organisering og finansiering. Bestilling Ejer Etablering, drift og vedligehold Investeringsplan I Nordjylland er der over små og store stoppesteder samt en række terminaler. En fuldstændig opgradering af alle stoppesteder vil være en meget stor opgave og derfor har man valgt i første omgang at tage udgangspunkt i en række korridorer, der udgør de overordnede strækninger i de nordjyske kommuner. Korridorerne forbinder de større byer i regionen, betjener en række mindre bysamfund og giver mulighed for at pendlere kan komme på arbejde, unge kan tage uddannelse og borgerne kan komme til deres fritidsaktiviteter. I forbindelse med trafikplanen gennemgik NT ca. 950 stoppesteder for at få et billede af de enkelte stoppesteders tilstand. Nogle stoppesteder var i fin stand mens andre kræver en større opgradering. På baggrund af registreringerne blev det beregnet, hvad omkostningerne vil være til at føre alle stoppesteder op til den standard som er beskrevet i stoppestedskonceptet. Stoppestedsopgraderingen og økonomien bag bygger dermed på en gennemarbejdet plan, hvor alle stoppesteder er registret ned til mindste detalje. For hver kommune er der opstillet et økonomioverslag, der beskriver hvad det vil koste hvis alle kommunens stoppesteder skal opgraderes til konceptet. Hver enkel kommune har derefter meldt ind hvilken økonomi, der er mulig at afsættet til området de næste fire år og som NT kan medtage i denne ansøgning. De gule prikker markerer hvor NT har foretaget registreringer. Der er i alt foretaget 950 registreringer.

7 Handlingsplan Projektet er delt op over fire år for at fordele omkostningerne samt give mulighed for at få gennemført de enkelte stoppestedsopgraderinger. Efter tilsagn fra de enkelte kommuner er der opstillet en ramme for den samlede økonomi for stoppestedsopgradering. Kommune Tilsagn fra kommunen Støtte fra Trafikstyrelsen Samlet projektøkonomi Morsø Thisted Jammerbugt Hjørring Frederikshavn Læsø Brønderslev Rebild Vesthimmerland Mariagerfjord I alt Aalborg Aalborg Kommune støtter op om projektet og har indsendt en separat ansøgning. I forbindelse med realiseringen af projektet vil alle 950 stoppesteder blive gennemgået og prioriteret efter følgende kriterier: Stoppestedets tilstand. Antal påstigninger. Klassificering i forhold til stoppestedskoncept. Stoppestedets placering og funktion i området. Potentiale for nye passagerer. Den økonomiske ramme for projektet, som er gengivet ovenfor, giver ikke mulighed for at gennemføre projekter på alle 950 stoppesteder men det forventes at projektet sikrer, at minimum 600 af stoppestederne ved projektets afslutning lever op til NT s stoppestedskoncept. Derudover skal der gennemføres følgende initiativer: Udbyde rammeaftale på vegne af kommunerne vedr. stoppestedsfaciliteter. Udarbejdelse af SLA (Service Level Agreement) med de enkelte kommuner, der fastsætter niveauet for drift og vedligehold. Fastlæggelse af model for løbende kvalitetskontrol. Eksempler på opgradering af stoppesteder Ministop i Øster Hurup Forslag til opgradering Antal indbyggere: 672 Stoppestedets tilstand: Antal påstigninger: Klassificering: Placering og funktion: Potentiale for passagerer: Konklusion: Belægning mangler Mindre end 10 pr. dag Ministop Placeret i udkanten af byen, bruges som sekundært stop. Få Mindre opgradering med belægning.

8 Fra ministop til stop i Suldrup Forslag til opgradering Antal indbyggere: Stoppestedets tilstand: Antal påstigninger: Klassificering: Placering og funktion: Potentiale for passagerer: Konklusion: Læskærm og cykelparkering mangler. Realtid kunne overvejes. Ca. 50 pr. dag Stop Centralt placeret Mulighed for vækst Opklassificering til stop Stoppested i Ranum Forslag til opgradering Antal indbyggere: Stoppestedets tilstand: Antal påstigninger: Klassificering: Placering og funktion: Potentiale for passagerer: Konklusion: Læskærm, stander cykelparkering skal nyetableres. Grundlag for realtid. Ca. 100 pr. dag Stop Centralt placeret Mulighed for vækst Generel opgradering Opgraderingerne vil finde sted i alle fire stoppestedskategorier. For terminalerne er der ikke afsat midler til nyetableringer, men der kan komme mindre opgraderinger fx realtid og anden information. De store terminalprojekter ligger udenfor dette projekt. Superstoppesteder er en ny kategori og er tiltænkt til at afløse terminaler i de mindre byer. Nogle kræver en meget lille opgradering mens fx det planlagte superstoppested i Løgstør er en nyetablering. Størstedelen af investeringerne vil finde sted i kategorierne stop og ministop, og det vil specielt være de mindre bysamfund, der får glæde af forbedringerne. 6 Passagertal før projektets gennemførelse Da projektet tager udgangspunkt i en række korridorer, er antallet af passager, som dagligt bliver berørt af projektet, baseret på de primære ruter, der betjener korridoren. På et gennemsnitligt hverdagsdøgn er der påstigninger på projekts stoppesteder. 7 Succeskriterier for passagertilvæksten efter projektets gennemførelse Projektet forventes ikke at flytte passagerer fra en del af den kollektive trafik til en anden. NT forventer, at projektet er med til at øge antallet af påstigninger med op mod 1 %. Det er generelt meget svært at sige, hvor mange ekstra påstigninger, der kommer ved at forbedre stoppestedsfaciliteter, men forbedrede faciliteter er med til dels at fastholde de nuværende kunder i længere tid samt ændre opfattelsen af kollektiv trafik så den bliver mere attraktiv for flere.

9 8 Øvrige succeskriterier for projektet Ud over vækst i antal påstigninger er der følgende succeskriterier for projektet: Visionen med opgraderingen er at løfte kundernes oplevelse af venteopholdet til samme niveau som resten af rejseoplevelsen. Målet er derfor at øge kundetilfredsheden med 0,5 point fra de nuværende 3,5 til 4,0. Dette vil blive målt igennem kvartalsvise kundeundersøgelser. Igennem fælles udbud af stoppestedsfaciliteter at opnå en besparelse på minimum 5 %. At der opnås en mere ensartet og høj kvalitet på stoppestederne. At der for hver kommune bliver indgået en aftale om drift og vedligeholdelse af stoppesteder. 9 Organisering Den overordnede projektstyring ligger hos NT der bl.a. har følgende opgaver: Overordnet projektledelse. Løbende status og budgetopfølgning. Afrapportering til Trafikstyrelsen. Udbud af rammeaftaler. Serviceaftaler med de enkelte kommuner samt løbende kvalitetskontrol. For hver kommune udpeges der en projektleder, der bl.a. har ansvaret for: Gennemførelse af de lokale projekter. Koordinering af arbejdet lokalt. Statusopfølgning til NT. Derudover vil der løbende blive gjort status på projektet i NT s bestillergruppe, der tæller alle kommunale bestillere. Gruppen vil ligeledes blive anvendt til at diskutere emner på tværs af kommunerne. 10 Tidsplan Tidsplanen for projektet er fordelt over fire år frem til og med Nedenfor er en overordnet tidsplan for projektet beskrevet. År 2013: Juni: Evt. tilsagn fra Trafikstyrelsen. Juni-august: Fastlæggelse af projekter der skal realiseres i Juni: Udbud af rammeaftaler. August til december: Anlægsperiode. August til december: Fastlæggelse af model for kvalitetsopfølgning samt SLA med de enkelte kommuner. Oktober: Passagertællinger. Juni til december: Kvartalsvise kundeundersøgelser. Årshjul for årene 2014, 2015 og 2016 Januar: Januar og februar: Marts til december: Januar til december: Oktober: Årlig afrapportering til Trafikstyrelsen Fastlæggelse af projekter der skal realiseres i det pågældende år. Anlægsperiode. Kvartalsvise kundeundersøgelser. Passagertælling. Projektet afsluttes december 2016 og afrapporteres primo 2017.

10 11 Rapportering Projektet vil ved årets afslutning blive evalueret og indeholde en status på leverancer, tidsplan, budget osv. Derudover vil passagereffekter og kundeundersøgelser indgå i evalueringen. Dette vil ligge til grund for den årlige afrapportering, som indsendes i januar til Trafikstyrelsen. Den endelige afrapportering af projektet finder sted primo 2017 og indeholder udover en projektrapport, også en samlet evaluering af succeskriterierne. Der vil blive udarbejdet en analyse over passagerudviklingen på de enkelte projekter og på baggrund af de kvartalsvise kundeundersøgelser vil det være muligt at aflæse om kundetilfredsheden er steget. 12 Finansiering NT søger på vegne af de nordjyske kommuner om støtte til et projekt med en samlet projektsum på kr. Der søges om støtte fra Trafikstyrelsen på kr. svarende til 50 % af omkostningerne. De resterende 50 % finansieres af kommunerne og NT. Budgettet er delt op i to hovedaktiviteter, der begge har en tidshorisont på to år. Første hovedaktivitet er projekter, der gennemføres i perioden 2013 til og med 2014, mens anden hovedaktivitet er projekter, der gennemføres i perioden 2015 til og med NT ønsker at udbetalingen af tilskud fordeles på to rater svarende til de to hovedaktiviteter. Første rate: kr. Anden rate: kr. Efter første hovedaktivitet er gennemført er ca. halvdelen af projektet realiseret. Succeskriterierne for begge hovedaktiviteter er de samme.