SYGEPLEJERSKEN. Nye metoder til at håndtere tunge patienter Nye sygeplejersker får løn som uuddannede 4. Kongres 2006 mediepostyr om løn 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYGEPLEJERSKEN. Nye metoder til at håndtere tunge patienter 18-23. Nye sygeplejersker får løn som uuddannede 4. Kongres 2006 mediepostyr om løn 12"

Transkript

1 Nye sygeplejersker får løn som uuddannede 4 Kongres 2006 mediepostyr om løn 12 Stressbrevkassen: Gode råd om stress 30 Kvalitetsudvikling i praksis mere end blot et kryds 42 SYGEPLEJERSKEN 3. n o v e m b e r å r g a n g D a n i s h J o u r n a l o f N u r s i n g 22 Nye metoder til at håndtere tunge patienter 18-23

2 500 kroner er nok til, at du kan flyve mere, når du bliver ældre Start din opsparing i dag...små penge bliver store Vil du se mere af verden, når du går på pension? Så er det nu, du skal gøre noget. Opret en supplerende pension hos PKA +. Det kræver kun et mindre beløb om måneden, og indbetalingerne kan trækkes fra i skat. Klik ind på og læs mere....mere pension

3 Chefredaktør Ansvarlig efter medieansvarsloven Sigurd Nissen-Petersen Tlf.: / Redaktionssekretær Henrik Boesen (DJ) hbo@dsr.dk Tlf.: dagbog 8 Scener fra en operationssygeplejerskes dagbog kongres Vi skal lytte til hinanden 10 Kongressens hotte temaer iindhold Redaktør Søren Palsbo (DJ) sp@dsr.dk Tlf.: Fagredaktør Jette Bagh jb@dsr.dk Tlf.: Fagredaktør Evy Ravn er@dsr.dk Tlf.: Journalist Brian Borg Andersen (DJ) bba@dsr.dk Tlf.: Journalist Kirsten Bjørnsson (DJ) kbj@dsr.dk Tlf.: kongres 2006: løn 12 Medlemsøjne på formandsløn 13 Mediepostyr om formandens løn 14 Sagen skal være drivkraften, ikke lønnen 15 Sager om løn mindsker tilliden til ledere 16 Jeg vil ikke være levebrødspolitiker 17 Niveauet er ikke rimeligt overvægt 18 Speciale i overvægtige patienter 21 Der mangler politik for at løfte de svært overvægtige 23 Århus Kommune tager konsekvensen af tunge byrder 23 Et udrykningskorps kan lette byrden stress Overvældende respons på artikler om stress 26 Tag hånd om de stressede 28 Hvornår er plejen god nok? 28 Netværk forebygger stress Journalist Katrine Birkedal Christensen (DJ) kbc@dsr.dk Tlf.: et godt råd 30 STRESSBREVKASSEN få gode råd om stress Journalist Lotte Havemann (DJ) lha@dsr.dk Tlf.: Journalist Susanne Bloch Kjeldsen (DJ) sbk@dsr.dk Tlf.: Journalist Christina Sommer (DJ) cso@dsr.dk Tlf.: med på job 32 Der er forebyggelse i alt, hvad vi gør kvalitetsudvikling 42 Kvalitetsudvikling i praksis voksenpsykiatri 48 Glem ikke de psykisk syges børn forskningsmetoder 52 Analyse for begyndere i h v e r t n u m m e r 4 Aktuelt 34 Dansk Sygeplejeråd mener 34 Debat 35 Synspunkt 36 Synspunkt 40 Resumeer 41 Faglig information 47 Dilemma 55 Anmeldelser 56 Fem faglige minutter 57 Stillingsannoncer 65 Kurser/Møder/ Meddelelser Forsidefoto: Modelfoto taget af Thomas Tolstrup Journalist Britta Søndergaard (DJ) bso@dsr.dk Tlf.: Telefax til redaktionen: Tidsskrift for Sygeplejersker Nr november Årgang Udgivet af Dansk Sygeplejeråd Sygeplejerskens redaktion Sankt Annæ Plads 30 Postboks København K Telefon redaktionen@dsr.dk Internetadresse Redaktionen forebeholder sig ret til elektronisk lagring og udgivelse af de faglige artikler i tidsskriftet Ikke-medlemmer kan tegne abonnement ved henvendelse til Dansk Sygeplejeråd Årsabonnement 1025,00 kr. + moms. Pris pr. stk. 20,00 kr. + moms. Løssalg sker ved henvendelse til hovedkontoret Stillingsannoncer sendes til Dansk Mediaforsyning Klamsagervej 27, Åbyhøj Telefon Fax dsrjob@dmfnet.dk Forretningsannoncer sendes til Dansk Mediaforsyning Klamsagervej 27, Åbyhøj Telefon Fax dsrtekst@dmfnet.dk Layout Tone Thoresen og Sanne Rigtrup Møller Tryk Graphx Herlev Distribueret oplag 1. juli juni 2006: ISSN Medlem af Dansk Fagpresse

4 Alt for mange klamphuggere kalder sig stresscoaches. Og dem kommer folk, der har det skidt, 2 2 / så i kløerne på. Det er synd, fordi det formentlig er relativt begrænset, hvad de kan. Bo Netterstrøm, overlæge og leder af Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus, til dagbladet Politiken. a k t u e l t Nye sygeplejersker får løn som uuddannede Af Kirsten Bjørnsson, journalist Regelrytteri. Nordjyllands Amt aflønner nyuddannede sygeplejersker som uuddannede, hvis deres autorisationsbevis er forsinket. Overenskomstbrud, siger Dansk Sygeplejeråd. Den 26. januar i år blev Marianne Gry Finnerup Pedersen færdig som sygeplejerske. Dagen efter startede hun som sygeplejerske i Gastroenterologisk sengeafdeling på Aalborg Sygehus. Glad for at komme i gang med at arbejde som sygeplejerske og for endelig at tjene penge. Men da hun fik sin første lønseddel, syntes hun, den så forkert ud. I stedet for en grundløn på kr. stod der et beløb på kr. Tillæggene var også forkerte, i alt manglede der over kr. Min mor, som er sygeplejerske, kunne se, at det var helt galt. Min afdelingssygeplejerske sagde også, at det ikke kunne passe. Men på lønkontoret fik jeg at vide, at de ikke kunne give mig løn som uddannet, fordi jeg ikke havde fået mit autorisationsbevis endnu, fortæller Marianne Finnerup Pedersen. Hun fandt også ud af, at flere af hendes gamle holdkammerater havde oplevet det samme, da hun mødte dem til sygehusets fælles introduktionsdag. Det er helt urimeligt, siger amtskredsformand Jytte Wester, Dansk Sygeplejeråd, Nordjyllands amtskreds. Med eftertryk. Det kan godt forekomme, f.eks. op til sommerferien, at Sundhedsstyrelsen er lidt bagefter. Men for os at se er autorisationsbeviset en ren formalitet, når de har deres eksamensbevis. Situationen er ikke ukendt i amtskredsen, som første gang tog problemet op med amtet for halvandet år siden. For nylig tilbød amtet amtskredsen en lokal aftale om at udbetale acontoløn, indtil autorisationsbeviset er udstedt. Det har Jytte Wester imidlertid afvist. Der er tale om et brud på overenskomsten. Det er ikke noget, vi skal lave lokalaftaler om, siger hun. Den vurdering er Dansk Sygeplejeråds forhandlingsafdeling enig i. Derfor har Dansk Sygeplejeråd nu henvendt sig til Amtsrådsforeningen, som sygehusoverenskomsten er indgået med. Personalechef Jacob Jacobsen, Nordjyllands Amt, mener ikke, amtet kan ansætte sygeplejersker efter overenskomsten, så længe de mangler deres autorisationsbevis. Det er juridisk tvivlsomt. Men vi er enige i, at vores praksis ikke er hensigtsmæssig, specielt i en tid, hvor vi har rekrutteringsproblemer, siger han. Nu må vi se, hvad juristerne i de centrale organisationer finder ud af. Hvis Jytte Wester har ret, kan vi jo bare ansætte de nyuddannede efter overenskomsten. Hvis ikke, må vi have en lokal aftale. Udfaldet skal under alle omstændigheder være, at en nyuddannet får sin løn som nyuddannet. Kontorchef Thorkil Rotenberg, Danske Regioner (tidligere Amtsrådsforeningen), har ikke hørt om sagen før og ønsker derfor ikke at kommentere den. Men vi er selvfølgelig klar til at tage en snak med Dansk Sygeplejeråd og finde en fornuftig løsning, siger han. Fredag den 13. oktober 2006 kl Ringkøbing Sygehus. En mand med brystsmerter køres til sygehuset i en ambulance bistået af den gule bil. I den gule bil sidder anæstesisygeplejerske Lene Nielsen og falckredder John Silberg. Undervejs i ambulancen tages et ekg, der sendes til den vagthavende læge. Det afgør, at patienten bliver kørt til det lokale Ringkøbing Sygehus, hvor han indlægges til observation. Idéen med den gule bil er at bringe skadestuen ud til patienterne. På trods af at den gule bil i Ringkjøbing Amt er en succes, kan ordningen være i fare, når amtet nedlægges, og Region Midtjylland tager over fra den 1. januar. Netop det præhospitale område er i manges søgelys, bl.a. politikernes og Falcks, der gerne vil have flere opgaver på dette område. Foto: Thomas Søndergaard

5 Hiv-smittede sygeplejersker. I februar i år var Dansk Sygeplejeråds næstformand, Grete Christensen, til rejsegilde på et sundhedscenter for hiv-smittede sygeplejersker. Stedet var Swaziland, det lille afrikanske kongedømme, der har den største andel af hivsmittede i Afrika. Nu er byggeriet færdigt, der Afrikas første sundhedscenter for hivsmittede sundhedsarbejdere er klar til at lukke op i Swaziland. Danske sygeplejerskers økonomiske støtte har været med til at gøre det muligt. Swaziland Nu er sundhedscenteret under tag er ansat personale, og centeret er klar til at tage imod sygeplejersker og andre sundhedsarbejdere, der gerne vil testes for hiv eller har brug for støtte og behandling, fordi de er smittede. Swaziland Nurses Association har taget initiativet, fordi landets sundhedsvæsen vil bryde sammen, hvis man ikke gør noget for at holde smittede sundhedsarbejdere raske og arbejdsdygtige. Byggeriet er blevet muligt, fordi Dansk Sygeplejeråd har givet kr. fra Solidaritetsfonden, og andre sponsorer har givet tilsvarende beløb. Projektet, der blev beskrevet i Sygeplejersken nr. 5/2006, har a k t u e l t vakt så stor opmærksomhed i det sydlige Afrika, at tilsvarende centre er på vej i Lesotho, Zambia og Malawi med støtte fra de norske og svenske sygeplejerskers organisationer. Den internationale sygeplejerskeorganisation ICN har formidlet hjælpen. (kb) Privatfoto 2 2 / Samme pleje til mænd og kvinder Af Lotte Havemann, journalist Rettelse Der var flere fejl i anmeldelsen Støt det selvskadende menneske af bogen Selvskadende adfærd i Sygeplejersken nr. 21/2006. Bogen er skrevet af Mike Smith og oversat til dansk af Birthe og Bent Klinte. Desuden udkom den danske udgave af bogen allerede i Redaktionen. Køn. Størstedelen af sygeplejerskerne gør ikke bevidst den store forskel, når det gælder pleje af mandlige og kvindelige patienter. I hvert fald ikke, hvis man skal tro resultatet af den seneste quick poll-afstemning på Kun en tredjedel af de 313 personer, der deltog i internetafstemningen, svarede, at de bevidst behandler mandlige og kvindelige patienter forskelligt. 62 pct. svarede nej til samme spørgsmål. Chefpsykolog ved Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning på Rigshospitalet, Svend Aage Madsen, anførte ellers i Sygeplejersken nr. 20/2006, at der er risiko for, at råd om pleje, egenomsorg og forebyggelse preller af på mændene, hvis kommunikationen ikke er målrettet til dem. For at undgå dette kan sygeplejersker bl.a. være meget konkrete, når de kommunikerer med mandlige patienter, samt signalere sympati for snarere end medlidenhed med mændene. (lha) Nyt fra portalredaktionen Live-tv fra kongressen Når debatten buldrer fra talerstolen på Dansk Sygeplejeråds kongres den 6. til 9. november, vil den blive transmitteret live via Sygeplejerskeportalen. Helt konkret sker det via den særlige kongreshjemmeside Det vil også være muligt, at se klippene efter kongressen. Du kan følge med hjemmefra din egen computer, og hvis du er medlem af DSR, deltage i de sideløbende debatter på portalen. Blandt andet om tillidsrepræsentantens rolle. (kris) Reception I anledning af Aase Langvads fratrædelse som Dansk Sygeplejeråds 2. næstformand ved kongressen i november 2006 inviteres til reception fredag den 17. november 2006 kl i Dansk Sygeplejeråd, Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K. Samtidig vil der blive lejlighed til at byde Dorte Steenberg velkommen som ny næstformand.

6 6 a k t u e l t Langtidssygemelding er misforstået omsorg Af Lotte Havemann og Britta Søndergaard, journalister Svigt/misforståelse. Sygeplejersker skal ikke langtidssygemeldes. De skal tilbage i jobbet så hurtigt som muligt. Dog ikke uden forbedringer i deres gamle arbejdssituation. Sådan lyder meldingen fra arbejdspsykolog Pia Ryom. Højst tre uger. Længere skal en stresset sygeplejerske ikke sygemeldes. Det mener Pia Ryom, ledende psykolog på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Aalborg Sygehus, som i klinikken møder bl.a. sygeplejersker med ondt i arbejdslivet. Det er ligesom med rygproblemer. Dem behandler vi heller ikke længere med hvile i månedsvis, siger Pia Ryom. Det er ellers ikke usædvanligt, at sygeplejersker langtidssygemeldes i en eller flere måneder, når de går til deres læge, fordi arbejdet er psykisk belastende. Mange læger svigter groft, når de langtidssygemelder folk pga. stress. De langtidssygemeldte når at blive fyret, og de når at belaste deres kolleger, fordi de er væk så længe, siger Pia Ryom. Vi kan også se, at mennesker, der er sygemeldt i lang tid, ikke bliver raske, mens de går hjemme. De vænner sig tværtimod til et krav-frit rum, som står i total kontrast til deres arbejdsplads. Desuden giver de lange sygemeldinger dem et indtryk af, at deres tilstand er meget alvorlig. Og måske også mere alvorlig, end den reelt er. Hun mener, at nogle læger ikke giver sig tid nok, når en person, der er tynget af stress, kommer i lægens konsultation. Det er tilsyneladende ofte hurtigere at give vedkommende en langtidssygemelding og så følge op på patienten senere, mener hun. Nej, man skal sørge for, at folk bliver på arbejde, men går til professionel hjælp samtidig. Det er lettere at lære folk at sige fra, når de står i en arbejdssituation, end hvis de forestiller sig situationen derhjemme eller hos en psykolog, siger hun og understreger, at denne løsningsmodel kun virker, hvis den stressramtes arbejdsforhold bliver forandret til det bedre. Det giver ingen mening, at en sygemeldt medarbejder kommer tilbage til en uændret arbejdssituation. Så er der stor risiko for, at vedkommende knækker igen. Også selv om hun har været i terapi. Hvis forholdene på arbejdspladsen ikke forbedres for den stressede, kan det være fornuftigt at overveje at skifte arbejdsplads. Men det er ikke den bedste løsning helt at forlade faget pga. stress, mener Pia Ryom. Medmindre folk er fuldstændig udbrændte, skal man gøre alt for at få dem i arbejde igen. Hun siger: Det er en dårlig måde at komme ud af arbejdsmarkedet på. Man kan få dårlig samvittighed og blive meget bitter. De fleste mennesker har bedst af at arbejde og føle, at de laver et vigtigt stykke arbejde, der bidrager til samfundet. Formanden for De Praktiserende Lægers Organisation, Michael Dupont, afviser, at nogle læger svigter de stressramte. Han mener ikke, at lægerne kan presse patienter til at vende hurtigt tilbage til jobbet mod deres vilje. Vi ved udmærket godt, at det i mange tilfælde vil være det bedste for patienterne at vende hurtigt tilbage til deres job. Men vi møder patienter, hvis verden er ved at bryde sammen på grund af stress. De fortæller, at de ikke kan overskue at komme hurtigt tilbage. I de situationer kan vi ikke bare presse patienterne. Et af problemerne er, at vi som læger ikke har indflydelse på, om den enkelte arbejdsplads tager hensyn til patientens situation, siger Michael Dupont. Han efterlyser, at arbejdspladserne i langt højere grad kommer på banen og f.eks. laver særlige ordninger, så ansatte, der er sygemeldt på grund af stress, hurtigt kan vende tilbage til deres job. Pia Ryom arbejder i øjeblikket med at oprette en stressklinik ved Arbejdsmedicinsk Klinik på Aalborg Sygehus. Stressklinikken skal samarbejde med den stressramtes gamle arbejdsplads om at give vedkommende fodfæste på arbejdspladsen igen og forebygge stress fremover. Den nye klinik forventes klar i Læs artiklen Overvældende respons på artikler om stress side 24.

7 Sikkerhed og velvære a k t u e l t 2 2 / Kender du til revner og sprækker på hænderne? Gør noget ved det nu! Lad vores ny håndcreme, uden parfume, forkæle dig. NYHED Tel

8 d a g b o g Af Charlotte Willaume Illustration: Nathalie Nystad På den anden side af journalen Scener fra en operationssygeplejerskes liv. Tag springet fra en røntgenafdeling til OP sammen med sygeplejerske Charlotte Willaume. De første afsnit blev bragt i nr. 16, 18 og 20. Var til læge i sidste uge. I min verden den ultimative prøvelse. Smear. Op med stængerne og frem med flaskerenseren. Mit store problem er altid, om man skal være au naturel eller velsoigneret med fare for skægpest dernede inden møde med flaskerenser. Har én gang måttet aflyse pga. udbrud af pest i de sydlige egne. FOR pinligt at vise frem. Nå, men jeg valgte au naturel denne gang. Hun har sikkert set værre, er min trøst. Skal ringe og få svar om en uges tid. Doktor ringede. Havde som sædvanligt ikke fået ringet tilbage. Der var gevinst. Har celleforandringer på livmoderhalsen. Og har læst mig til, at det oven i købet er mændenes skyld! Hvad er nu det? Min krop modarbejder mig igen. Ser den snart som et uafhængigt økosystem, der gør, hvad det vil, uanset hjernens ordrer. Skal videre til flere undersøgelser på store, stygge sygehus. Ved underliv ikke, at jeg ikke vil være patient? At jeg har det bedre på den anden side af kniven? Og så kommer man ind til lægen, som bruger fremmedord, som man ikke fatter en bjælde af, og det er for pinligt at sige Hva? for man er jo sygeplejerske og burde forstå det. Flere undersøgelser med nøgent underliv. Må tage en lang trøje på. Eller måske nederdel. Nægter at gå fra stolen, der så pænt er sat frem til at lægge tøjet på, hen til lejet, der selvfølgelig står i den anden ende af rummet, med gyngende baller i fri dressur. Hvor appelsinhuden skriger til himlene. Har været til undersøgelse, og jeps: Man skulle gå i bar figur gennem hele lokalet. Vidste det bare. Hvem helvede indretter de undersøgelseslokaler? De burde afprøve dem selv. Jeg ser en arkitekt for mig med jakke, slips og nøgent underliv spankulere rundt i lokalet og tælle skridt. Det gjorde det ikke bedre, at den meget søde læge kendte begge mine forældre, som også bevæger sig inden for sundhedssektoren. Din mor er det ikke? Og din far er da...? Skulle selvfølgelig have benyttet mig af det frie sygehusvalg og taget til Grønland. VIL IKKE VÆRE PA- TIENT! redaktionen@dsr.dk Trods modvilje mod at være patient ender Charlotte Willaume for første gang selv på operationsbordet læs mere i nr. 24.

9 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 21/ kvartal Sygeplejersken Nyhed: Første og eneste kvartals-injektion til postmenopausal osteoporose I.v. injektion i forfyldt sprøjte til patienter, hvor oral bisfosfonat-behandling ikke er velegnet Kvartals-injektionen Bonviva (ibandronat). Produktinformationen er forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé, som kan rekvireres hos Roche a/s, Industriholmen 59, 2650 Hvidovre. Bonviva (ibandronnatrium), filmovertrukne tabletter 150 mg, 3 mg/3 ml injektionsvæske i fyldt injektionssprøjte. Indikation: Behandling af osteoporose hos postmenopausale kvinder, med øget risiko for frakturer. Der er vist en reduktion af risikoen for vertebrale frakturer. Effekten på frakturer af lårbenshalsen er ikke fastslået. Dosering: Månedstablet: Anbefalet dosis er 1 tablet à 150 mg 1 gang om måneden (helst på samme dato hver måned). Tabletten skal indtages om morgenen efter mindst 6 timers faste, og patienten skal fortsætte med at faste 1 time efter indtagelse. Tabletten skal synkes hel med et glas postevand, og patienten må ikke ligge ned under indtagelsen og indtil 1 time efter. I.v. kvartals-injektion: Anbefalet dosis er 3 mg hver 3. måned, administreret som en intravenøs injektion over sekunder. For begge formuleringer gælder, at patienten skal have et tilstrækkeligt calcium- og vitamin D-tilskud. Bonviva bør ikke anvendes til børn og unge. Kontraindikationer: Hypocalcæmi. Overfølsomhed over for ibandronat eller øvrige indholdsstoffer. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Månedstablet: Bisphosphonater har været forbundet med dysphagi, esophagitis og esophageale eller gastriske ulcerationer. Patienter især patienter med forlænget esophagustransittid - bør derfor være særligt opmærksomme på og i stand til at overholde doseringsvejledningen. Lægen skal være opmærksom på ethvert tegn eller symptom på esophagus reaktion under behandlingen, og patienten skal instrueres i at standse behandlingen med Bonviva og søge læge, hvis der udvikles sådanne symptomer f.eks. dysphagi, synkesmerter, retrosternal smerte eller halsbrand. Ved samtidig behandling med NSAIDs bør der udvises forsigtighed. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/ galactosemalabsorption. I.v. kvartals-injektion: Proceduren for intravenøs administration skal nøje overholdes. Der skal udvises forsigtighed for ikke at give injektionerne intraarterielt eller paravenøst, da det kan medføre vævsskader. Ved sygdomme eller medicin, der kan påvirke nyrefunktionen, bør patienter regelmæssigt kontrolleres under behandling. For begge formuleringer gælder, at forstyrrelser i calcium- samt knogle- og mineralstofskiftet bør behandles, før behandling med Bonviva initieres. Bonviva anbefales ikke ved serumkreatinin > 200 µmol/l eller kreatininclearance < 30 ml/min på grund af begrænset klinisk erfaring. Knoglenekrose i kæben, normalt set ved tandudtrækning eller lokal infektion (herunder osteomyelitis), er rapporteret blandt cancerpatienter, der får behandlingsregimer primært med intravenøst administrerede bisphosphonater. Mange af disse patienter fik også kemoterapi samt kortikosteroider. Knoglenekrose i kæben er også rapporteret blandt patienter med osteoporose, der får orale bisphosphonater. En tandundersøgelse med passende præventiv tandbehandling bør overvejes hos patienter med samtidige risikofaktorer (som cancer, kemoterapi, strålebehandling, kortikosteroider, dårlig mundhygiejne) før behandling med bisphosphonater. En individuel klinisk vurdering, baseret på fordele og ulemper, bør udføres af den behandlende læge, og tilpasses behandlingsplanen for hver enkelt patient. Interaktioner: Den orale biotilgængelighed for ibandronat er generelt nedsat ved tilstedeværelse af føde. Calciumtilskud, antacida samt visse perorale lægemidler med multivalente kationer (f.eks. aluminium, magnesium, jern) vil sandsynligvis påvirke absorptionen af Bonviva. Graviditet og amning: Bonviva bør ikke anvendes. Bivirkninger: Månedstablet: Almindelig: Dyspepsi, kvalme, mavesmerter, diarre, flatulens, gastroesophageal reflux sygdom, gastritis, hovedpine, influenzalignende sygdom, træthed, myalgier, artralgier, muskelkramper, smerter og stivhed i bevægeapparatet, udslæt. Usædvanlig: Dysphagi, opkastning, esophagitis herunder esophageale ulcerationer eller strikturer, svimmelhed, rygsmerter. Sjælden: Duodenitis, overfølsomhedsreaktioner, angioødem, ansigtsødem, urticaria. I.v. kvartals-injektion: Almindelig: Gastritis, diarre, mavesmerter, dyspepsi, kvalme, obstipation, smerter i bevægeapparatet og bindevæv, artralgier, myalgier, rygsmerter, influenzalignende symptomer, træthed, hovedpine, udslæt. Usædvanlig: Reaktioner på indgivelsesstedet, asteni, phlebitis/trombophlebitis. Sjælden: Overfølsomhedsreaktioner, angioødem, ansigtshævelse/ødem, urticaria. Overdosering: Erfaring savnes. Patienter, der har fået højere doser end anført, bør overvåges nøje. Pakninger og priser (oktober 2006): Vnr Bonviva 150 mg, 1 stk. AUP 374,00 kr. Vnr Bonviva 150 mg, 3 stk. AUP 1086,65 kr. Vnr Bonviva 3 mg/3 ml, 1 stk. AUP 1145,15 kr. Udlevering: B. Tilskud: Individuelt tilskud. Roche a/s, Industriholmen 59, 2650 Hvidovre, tlf , GlaxoSmithKline Pharma A/S, Nykær 68, 2605 Brøndby, tlf ,

10 10 k o n g r e s Af Katrine Birkedal Christensen, journalist og Søren Palsbo, redaktør Vi skal lytte til hinanden Debat, debat, debat. På kongressen i år er der afsat masser af tid til diskussioner og drøftelser. Derimod byder kongressen ikke på store afgørelser heller ikke om DSRs nye struktur. Dansk Sygeplejeråds kongres består i år af fire dage med mange diskussioner for de 185 delegerede i Falkoner Centret. Der bliver mere debat og færre afstemninger end normalt. Men spørgsmålet er, hvad medlemmerne får ud af fire dages debat. Formand for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow, forklarer: Det er vigtigt at sige, at denne kongres er anderledes end så mange andre kongresser, hvor vi alene træffer beslutninger. På denne kongres skal vi også træffe beslutninger om nogle ting, men vi skal have to temadrøftelser, hvor de kongresdelegerede giver deres input til det videre arbejde i organisationen. De to drøftelser handler om Dansk Sygeplejeråds fremtidige struktur og om tillidsrepræsentanternes roller og vilkår. Desuden fremhæver formanden, at der er store og vigtige temaer på dagsordenen. Under den fælles overskrift for kongressen Sund Velfærd skal der bl.a. tales om faglig kvalitet, om sygeplejerskernes arbejdsmiljø og om forskning. På det sundhedspolitiske område er der lagt op til debat om både ligestilling og social ulighed i sundhed og informationsteknologi. Desuden skal der diskuteres emner som øget åbenhed i organisationen, aflønning af hovedbestyrelsens medlemmer og kontingentfastsættelse. Men er det ikke en overspringshandling, at man ikke træffer beslutningen om den nye struktur ved denne kongres? Nej, tværtimod. Vi har besluttet os for, at vi skal have en ekstraordinær kongres i marts måned næste år, hvor der bliver vedtaget en ny struktur. Men det er vigtigt, at den beslutning, som vi lægger op til i marts, er den rigtige. På den sidste kongres, hvor vi behandlede vores struktur, kom vi ikke rigtig ned i substansen. Det kom alene til at handle om, hvorvidt vi skulle have en kredsmodel eller en regionsmodel. Men nu lægger vi op til en temadrøftelse, hvor vi kan komme nogle spadestik dybere ned og ser, hvad de delegerede tænker om strukturen. Vi skal lytte til hinanden. Hvad er så det optimale, der kan komme ud af denne temadrøftelse? For mig handler det om at høre, hvad kongressen synes er det vigtige. Vi er i den situation, at den perfekte model ikke findes, men vi må forsøge at finde én model, hvor vi tilgodeser så mange synspunkter som muligt. Hvad kommer der så ud af denne kongres, som medlemmerne vil kunne mærke? Jeg tror, at både temadrøftelserne og be- Kongressens hotte temaer Debat. Løn, struktur, sundhedspolitik og tillidsrepræsentanter er blandt de helt store emner for kongressen. Der bliver nok at tale om for de 185 delegerede, der lægger vejen forbi Falkoner Centret i København i dagene den november. Der er nemlig lagt op til større temadrøftelser om dels fremtidens struktur for DSR og dels tillidsrepræsentanternes fremtidige rolle. Det er således de lange træk, der skal diskuteres over fire dage. Med temaet Sund Velfærd lægger Dansk Sygeplejeråd op til, at kongressen 2006 drøfter konsekvenserne af den førte velfærdspolitik, hvad angår borgernes sundhed. Debatten ligger i forlængelse af behandlingen af beretningen om Dansk Sygeplejeråds virksomhed siden Dansk Sygeplejeråd betragter den sociale ulighed i sundhed som et af de største problemer i dagens sundhedsvæsen. Af samme grund lancerede Dansk Sygeplejeråd tidligere i år et forslag til national handlingsplan for sundhedsfremme og forebyggelse. Flere amtskredse har fremsat forslag, der handler om velfærdspolitik og sundhed. Hovedbestyrelsen foreslår, at disse forslag behandles under dagsordenens punkt om velfærd og sundhed. Og det må forventes, at kongressen markerer Dansk Sygeplejeråds holdninger med én eller flere udtalelser. Tillidsrepræsentantens roller debatteres efter planen på kongressens 2.-dag. Kongressen har tidligere markeret, at sygeplejerskernes tillidsrepræsentanter skal styrkes i deres rolle. Med en debatavis om fremtidens tillidsrepræsentant i Dansk Sygeplejeråd lægges op til en diskussion af tillidsrepræsentantens mandat, arbejdsvilkår og kompetencer: Hvordan er rollen for fremtidens tillidsrepræsentant i forhold til strategi og udvikling, faglighed og sundhedspolitik, attraktive og udviklende arbejdspladser samt sygeplejerskers løn- og arbejdsvilkår? Debatavisen er baseret på et omfattende materiale om sygeplejerskernes tillidsrepræsentanter fra de senere år, samlet af Dansk Sygeplejeråd. Dansk Sygeplejeråds struktur er et emne, alle kongressens 185 delegerede har en mening om. Men de skal ikke træffe en konkret beslutning om fremtidens Dansk Sygeplejeråd. Derimod skal de delegeredes synspunkter og forslag bruges til at finpudse en strukturmodel, som en ny ekstraordinær kongres så kan vedtage i foråret Processen hen imod en ny organisationsstruktur har allerede varet i flere år og skulle have resulteret i en kongresbeslutning i marts Men afstemningen mellem to alter-

11 Tal med dit fagblad 2 2 / slutningerne vil være noget, medlemmerne kommer til at mærke over tid. Men det er ikke sådan, at medlemmerne kan mærke noget bestemt dagen efter kongressen. Helt konkret er der fremsat et forslag om, at hovedbestyrelsesmøderne skal være åbne for medlemmerne. Det synes vi var en god ide, så hovedbestyrelsen har allerede truffet beslutning om, at møderne skal være åbne. Vi så ingen grund til at vente til efter kongressen. kbc@dsr.dk native strukturmodeller endte uafgjort. Det betød, at Dansk Sygeplejeråd fortsat har 15 amtskredse. Amtskredsenes og hovedbestyrelsens forslag omfatter en bred vifte af emner. Blandt dem har forslaget vedrørende principper for fastsættelse af hovedbestyrelsens løn uden tvivl tiltrukket sig størst opmærksomhed. Der kommer med sikkerhed mindst ét ændringsforslag til hovedbestyrelsens forslag. Endelig vælger de delegerede, hvem der skal være Dansk Sygeplejeråds 1.-næstformand og 2.-næstformand. Valget står mellem den nuværende 1.-næstformand Grete Christensen og den nuværende amtskredsformand Dorte Steenberg, Frederiksborg amtskreds. Da ingen modkandidater er opstillet, er de to kandidater sikre på valg, men stemmetallet afgør placeringen som 1.-og 2.-næstformand, hvilket har stor betydning for opgavefordelingen i det efterfølgende arbejde som næstformænd. sp@dsr.dk Arkivfotos: Heine pedersen Vil du gerne tale med dit fagblad? I hverdagene fra den 16. november til den 21. november vil fagbladet Sygeplejersken flytte redaktionen til Odense Universitetshospital. Vi er på reportagetur og vil i en lille uges tid skrive artikler, der sætter fokus på hospitalet. I dagtimerne fra klokken 10 til 16 har vi desuden en åben redaktion placeret ved siden af kiosken i den centrale bygning. Her vil der være både journalister og sekretærer fra fagbladet Sygeplejersken klar til at tale med dig. Det giver dig mulighed for at få en uforpligtende snak med os om dit fagblad og din arbejdsplads. Læsermøde - skyd på Sygeplejersken Hver 14. dag modtager medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd fagbladet Sygeplejersken. Men hvor meget læser I af Jeres fagblad? Er der noget, I vil have lavet om? Har I ris eller ros? Udnyt muligheden for at møde chefredaktøren og medarbejderne. Mød op til læsermøde mandag den 20. november klokken 15 i Auditoriet, Kløvervænget 6, på Odense Universitetshospital. Ordstyrer: Lars Trudsø, DR. Find ud af mere på:

12 Tilfældigt udvalgt. Deltagerne i Sygeplejerskens mini-interviews om aktuelle emner er fundet på skiftende arbejdspladser, som regel i forbindelse med reportagebesøg. Vi bruger de fire første svar, vi får. Hvis der er for få, der vil medvirke på en arbejdsplads, supplerer vi op med sygeplejersker, der tidligere har sagt ja til at deltage. Redaktionen. 12 k o n g r e s : l ø n Af Kirsten Bjørnsson, journalist Medlemsøjne på formandsløn Efter mediestormen. I over en uge kørte der historier i danske aviser, tv og radio om, hvor meget Dansk Sygeplejeråds formand, Connie Kruckow, tjener. Hvad siger medlemmerne? Foto: Søren Svendsen Foto: Søren Svendsen Foto: Søren Svendsen Foto: Michael Bo Rasmussen Susanne Tyrrell, hjemmesygeplejerske, Greve Kommune Betina Jensen, hjemmesygeplejerske, Greve Kommune Anne Coling, hjemmesygeplejerske, Greve Kommune Hanne Skinbjerg, sygepl., Thoraxkirurgisk sengeafdeling T, Aalborg Sygehus Connie Kruckow får knap 1,5 mio. kr. om året i løn, pension og bestyrelseshonorarer. Er det den rigtige løn til en formand for Dansk Sygeplejeråd? I forhold til, hvad vi andre får: Nej. Men samtidig tænker jeg, har hun nogensinde fri? En amtskredsformand får kr. om året i løn og pension. Hvad siger du til det? Det er fint nok. Det er jo Connie Kruckow, der sidder på øretævernes holdeplads, så derfor skal hun selvfølgelig have mere end en amtskredsformand. Men om hun skal have så meget mere, det ved jeg ikke. Hvem synes du, en formand for Dansk Sygeplejeråd skal kunne sammenligne sig med lønmæssigt? Menige sygeplejersker? Chefsygeplejersker? Folketingspolitikere? Direktører i det private erhvervsliv? Andre fagforeningsformænd? Hun skal have det samme som en sygeplejedirektør. En sygeplejedirektør kan også komme op på timer i arbejdsuge, hun er også på hele tiden, og hun sidder også på øretævernes holdeplads. Connie Kruckow får knap 1,5 mio. kr. om året i løn, pension og bestyrelseshonorarer. Er det den rigtige løn til en formand for Dansk Sygeplejeråd? Det er enormt mange penge i forhold til os, men hvis hun laver et tilsvarende arbejde, er det vel den løn, hun skal have. Jeg kunne godt tænke mig, vi fik en bedre lønforhandling. Men hvis vi arbejdede lige så mange timer om ugen, fik vi selvfølgelig også mere. En amtskredsformand får kr. om året i løn og pension. Hvad siger du til det? Det er en meget stor forskel, at formanden får dobbelt så meget. Man kan godt kigge på, om det er rimeligt. Hvem synes du, en formand for Dansk Sygeplejeråd skal kunne sammenligne sig med lønmæssigt? Hun skal sammenlignes med nogle fra sit eget felt, som chefsygeplejerskerne. Man kan ikke sammenligne med private. Connie Kruckow får knap 1,5 mio. kr. om året i løn, pension og bestyrelseshonorarer. Er det den rigtige løn til en formand for Dansk Sygeplejeråd? Det er for meget i forhold til os andre. Men når man har et stort ansvar, skal man også have en passende løn. Det er ikke Connie Kruckow, der skal sættes ned, det er os andre, der skal sættes op. Problemet er, at man får for lidt i det offentlige. En amtskredsformand får kr. om året i løn og pension. Hvad siger du til det? At være leder med stort ansvar betyder også høj stress og store menneskelige omkostninger. Så skal lønnen følge med. Men igen det er selvfølgelig ude af proportioner med, hvad vi tjener. Hvem synes du, en formand for Dansk Sygeplejeråd skal kunne sammenligne sig med lønmæssigt? Man skal sammenligne med en leder i det private. Hvorfor skal en leder have dårligere løn, fordi man leder offentligt ansatte? Connie Kruckow får knap 1,5 mio. kr. om året i løn, pension og bestyrelseshonorarer. Er det den rigtige løn til en formand for Dansk Sygeplejeråd? Nej, det synes jeg ikke umiddelbart. Det står i skærende kontrast til, hvad en almindelig sygeplejerske tjener. Det lyder meget voldsomt men reelt ved jeg jo ikke, hvad hun laver for den løn. En amtskredsformand får kr. om året i løn og pension. Hvad siger du til det? Det synes jeg også er fantastisk flot i forhold til, hvad vi andre får. Hvem synes du, en formand for Dansk Sygeplejeråd skal kunne sammenligne sig med lønmæssigt? Menige sygeplejersker? Chefsygeplejersker? Folketingspolitikere? Direktører i det private erhvervsliv? Andre fagforeningsformænd? Som udgangspunkt må det være noget, der svarer til, hvad andre fagforeningsformænd tjener.

13 Mediestorm. Får DSRs formand for meget i løn? Spørgsmålet blev rejst af en sygeplejerske i hovedstaden, og det satte gang i en sand mediestorm om lønniveau i Dansk Sygeplejeråd. Af Katrine Birkedal Christensen, journalist 2 2 / Mediepostyr om formandens løn Oprør mod formand for sygeplejersker, Pamperi i Dansk Sygeplejeråd og Pamper-Connie i defensiven. Sådan lød bare et par af overskrifterne fra pressen, der gennem de seneste uger skrev flittigt om aflønningen af politikerne i Dansk Sygeplejeråd. Özlem Sara Cekic, der er medlem af Københavns amtsbestyrelse i DSR, satte i midten af oktober spørgsmålstegn ved, hvorvidt 1,5 mio. kr. årligt er for høj en løn til formanden for DSR. Hun mente, at en løn på godt 1 mio. var mere anstændigt, og derfor rejste hun i pressen en debat forud for DSRs kongres, hvor principperne for aflønning af de valgte ledere i forvejen var sat til diskussion. Kritikken af lønningsniveauet gav genlyd i store dele af den danske presse. Efter Politikens artikel fulgte blandt andre Jyllands-Posten, Radioavisen, B.T., Ekstra Bladet, P1 Debatten og DR2s Deadline hastigt efter. I pressen argumenterede amtskredsformændene for, at formanden er hele sin løn værd. Det fik Ekstra Bladets leder til at kaste sig over, at konstruktionen udgør en stormskadeforsikring for Kruckow. For hvis der skæres i hendes privilegier, risikerer kredsformændene, at der også bliver sakset i deres. Amtskredsformændenes løn udgør 55 pct. af formandens løn, mens DSRs to næstformænd modtager 75 pct. af formandens løn. Andre medier satte fokus på, at Connie Kruckows løn er på højde med statsministerens løn, mens flere fremhævede, at DSRs formandsløn er langt højere end eksempelvis formanden for pædagogernes fagforening BUPLs. Dansk Sygeplejeråds direktør Kirsten Kenneth Larsen argumenterede for lønningsniveauet ved at forklare, at dels er lønningerne fastsat i en åben, demokratisk proces, og dels er lønnen fastsat efter det princip, at formanden skal være den bedst lønnede sygeplejerske. Hvorvidt Dansk Sygeplejeråds 185 delegerede er enige i det princip, afgøres på kongressen i starten af november. Her fremlægger hovedbestyrelsen nemlig resultatet af et års arbejde med revurdering af aflønningsprincipperne, der bl.a. er mundet ud i et forslag om, at alle eksterne honorarer fremover lægges i organisationens kasse frem for de valgte politikeres egne lommer. kbc@dsr.dk arkivfoto: jan djenner/scanpix Kongressens hvem hvad hvor. De folkevalgte. Dansk Sygeplejeråds kongres tæller i øjeblikket 185 delegerede. Kongressen er Dansk Sygeplejeråds øverste myndighed og mødes til ordinære møder hvert andet år. Historien viser, at Kongressen derudover indkaldes til ekstraordinære møder med jævne mellemrum. Eksempelvis for at tage stilling til overenskomstresultater eller særlige spørgsmål som ved dette forårs kongres, der behandlede forslag til en ny organisationsstruktur. Kongressen består af Dansk Sygeplejeråds formandskab (en formand og to næstformænd), de sygeplejestuderendes formand og 181 folkevalgte i de 15 amtskredse, deriblandt 15 amtskredsformænd. Hvis alle tillidsposter i amtsbestyrelserne var besat, havde Kongressen 189 medlemmer. I de senere år har de ordinære kongresser fundet sted skiftevis i København og i provinsen. Kongressen i dagene november 2006 finder sted i Falkoner Centret i København (Frederiksberg).

14 14 k o n g r e s : l ø n Af Søren Palsbo, redaktør Troværdighed. Det handler om principper, ikke personer, siger den sygeplejerske, der har rejst debatten om hovedbestyrelsens løn. Debatten fortsætter på kongressen. Sagen skal være drivkraften, ikke lønnen arkivfoto: jan djenner/scanpix Nye principper for løn. Dansk Sygeplejeråds formand skal være den højest lønnede sygeplejerske i Danmark. Det er et princip, som har været fulgt, siden formanden hed Maria Madsen. Hun sad på posten i årene Og det er et princip, som hovedbestyrelsen foreslår kongressen 2006 at fastholde. Sammenligningsgrundlaget er offentligt ansatte sygeplejersker i sygehusvæsenet. Næstformændenes løn udgør 75 pct. af formandens løn, amtskredsformændenes løn udgør 55 pct. af formandens løn. Pensionen følger de ledende sygeplejerskers pension. Det er hovedbestyrelsen, der beslutter reguleringer af lønnen. Honorarer for eksterne bestyrelsesposter tilfalder Dansk Sygeplejeråd. De reviderede principper for fastsættelse af lønnen skal gælde ved ny- eller genvalg efter den 1. januar Lønnen til Dansk Sygeplejeråds formand skal sættes ned. Det skal være sagen og ikke lønnen, der skal være den primære drivkraft for en formand i en fagorganisation. Det siger sygeplejerske og medlem af Hovedstadens amtskredsbestyrelse, Özlem Sara Cekic. Hun bebuder et konkret ændringsforslag til Dansk Sygeplejeråds kongres vedrørende principper for aflønning af hovedbestyrelsens medlemmer. Vedtages ændringsforslaget, vil det påvirke lønniveauet nedad for hele Dansk Sygeplejeråds politisk valgte ledelse. Jeg har besluttet at stille et kongresforslag, hvor formandens og ledelsens løn bliver regnet ud fra basissygeplejerskens løn. Hvis mit forslag bliver vedtaget, vil det ikke være muligt at beregne amtskredsformændenes eller næstformændenes løn ud fra formandens løn. De vil nemlig være uafhængige af hinanden. I beløb tænker jeg ca. 1 mio. kr. til formanden. Men som sagt er det et cirka-beløb. Jeg går til kongressen for at lytte til diskussionen og er åben omkring forslaget. Det handler ikke om navne eller personer, men principper, understreger Özlem Sara Cekic: Jeg ved godt, at forslaget påvirker mange, men jeg opfordrer til, at debatten holdes på det principielle plan. For mig handler det om principper og troværdighed over for medlemmer. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at formanden tjener fem gange mere end de fleste af DSRs medlemmer, eller at den politiske ledelse af Dansk Sygeplejeråd skal koste mio. kr., siger Özlem Sara Cekic. I Hovedstadens amtskredsbestyrelse er der nogle, der undrer sig over, hvorfor hun har valgt at rejse en diskussion om aflønning af organisationens politikere i pressen frem for at drøfte det i amtskredsbestyrelsen. Blandt dem næstformanden Michael Juhl. Han siger: Hovedstadens amtskredsbestyrelse går naturligvis ind for åbenhed og ytringsfrihed. Forslaget til kongressen om, at enkeltmedlemmer i amtskredsbestyrelserne skal kunne fremsætte forslag direkte til hovedbestyrelsen, kommer også fra os. Der har dog været udbredt tilslutning til, at det er rimeligt, at forslag, der stilles direkte, bliver vendt i amtskredsbestyrelsen først. Til denne kongres har vi valgt at fremsætte 11 forslag. En tredjedel af dem er vi slet ikke enige om, men der er et flertal for, at man gerne vil give plads til, at man diskuterer forslagene på kongressen. Nu har Özlem markeret, at hun vil snakke om formændenes løn på kongressen. Det kan vi så bruge en masse tid på, og det er jo et emne, alle journalister elsker. Jeg ville hellere snakke om udviklingen i sundhedsvæsenet og de faglige vilkår, sygeplejerskerne har. Altså hele sundhedspolitikken. Özlem Sara Cekic kan dog berolige med, at hun vil rejse debatten i amtskredsbestyrelsen: Vi har to dages amtskredsbestyrelsesseminar, hvor vi skal diskutere og forberede kongressen. Jeg har faktisk startet debatten dér, hvor jeg mener, den bør starte, nemlig blandt medlemmerne. Derfor rejste jeg debatten på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside. Jeg føler mig forpligtet over for de medlemmer, der har stemt på mig. Derfor vil jeg gerne vide, hvad medlemmerne mener, før vi skal diskutere hovedbestyrelsens løn på amtskredsbestyrelsesseminaret og i kongressen. Jeg har fået utrolig mange mails og telefonopringninger fra medlemmer, siger hun. Det her handler i virkeligheden ikke kun om Dansk Sygeplejeråd, men om den samlede fagbevægelse, som Dansk Sygeplejeråd er en lille del af. Det skaber modvilje, når der fremkommer eksempler på, at der gives billige boliger til organisationspolitikeres familie i Danmarks Lærerforening, eller der er eksempler på astronomiske lønninger. Rimelige formandslønninger vil skabe større troværdighed og dermed en stærkere fagbevægelse. Özlem Sara Cekic mener, at formandens løn ikke skal være lige så lille som min egen løn, for det kræver sin kvinde at være sygeplejerskernes formand. Men det er stadig vigtigt for mig at pointere, at det skal være sagen og ikke lønnen, der skal drive lysten til at være organisationsformand, siger hun. sp@dsr.dk

15 Det er et underligt princip, at lederen i en demokratisk organisation skal være den højest lønnede. Hvis man overfører det til samfundet, så skulle statsministeren være den højest lønnede af alle, siger professor Jesper Due. Af Katrine Birkedal Christensen, journalist Sager om løn mindsker tillid til ledere Gammel traver. Debatten om lederes lønninger er lige så gammel som fagbevægelsen selv, siger arbejdsmarkedsforsker og professor ved Københavns Universitet, Jesper Due. 2 2 / Diskussionen om afstanden mellem medlemmernes løn og fagbevægelsens lederes lønninger er lige så gammel som fagbevægelsen selv. Når der er meget stor afstand mellem medlemmernes løn- og arbejdsmarkedsvilkår og de valgtes løn- og arbejdsmarkedsvilkår, så opstår diskussionen om, hvorvidt lederne bruger organisationen til deres egne formål, og derved løber man en risiko for, at lederne glemmer, hvem der betaler lønnen, og hvis interesser de skal varetage. Det er en diskussion, der er lige så gammel som fagbevægelsen, forklarer professor Jesper Due. Men selv om diskussionen er gammel, så har der alligevel gennem de seneste år været særlig fokus på lønnen blandt fagbevægelsens topledere. Fagbevægelsens styrke har betydet, at fagbevægelsens topledere i dag er repræsenteret mange steder i samfundet, eksempelvis i pensionsordninger og bestyrelser. Der er ofte honorarer tilknyttet. Der har været en diskussion om, hvorvidt de honorarer hvis de netop tildeles lederne i kraft af deres position i organisationen burde gå til organisationen frem for lederen personligt, forklarer Jesper Due. Hvornår er lønningsniveauet så for højt i forhold til medlemmerne? Det er det vel, når medlemmerne gør opstand. Der er to muligheder: Enten bliver medlemmerne helt apatiske, fordi de har mistet interesse for organisationen, og som konsekvens stemmer de med fødderne, eller også siger de, at det er for meget, og så får man en diskussion omkring det. Den diskussion vil DSR opleve på den kommende kongres. Og en åben debat er godt for organisationen. Jo større åbenhed, der er omkring det, jo mindre er sandsynligheden for misbrug, siger Jesper Due og fortsætter: De løbende diskussioner er jo i sig selv et sundhedstegn, men på den anden side så burde fagbevægelsen måske have indset nødvendigheden af at have tilpasset sig, så man kunne have undgået sager om lønningsniveau, fratrædelsesordninger, vennetjenester og honorarer. Det øger jo ikke tilliden til fagbevægelsens ledere. Professoren ønsker ikke at gøre sig til dommer over hverken lønningsniveau eller aflønningsprincipper i DSR, men princippet om, at formanden skal være den højest lønnede sygeplejerske i landet, undrer ham. Det er et underligt princip, at lederen i en demokratisk organisation skal være den højest lønnede. Hvis man overfører det til samfundet, så skulle statsministeren være den højest lønnede af alle, slutter Jesper Due. kbc@dsr.dk Det tjener fagforeningsformændene BUPL Forbundet for Pædagoger og Klubfolk FOA Fag Og Arbejde Danmarks Lærerforening Dansk Sygeplejeråd Den Almindelige Danske Lægeforening Politiforbundet i Danmark Formand Løn Pension Honorarer Henning Pedersen Dennis Kristensen Anders Bondo Christensen Connie Kruckow Jens Winther Jensen Beholder selv honorarer Formanden modtager i alt kr kr. 0* nej kr kr kr kr. nej kr kr kr kr. ja kr kr kr kr. ja kr kr. oven i egen årsløn ** 0 Peter Ibsen kr. oven i egen årsløn*** kr. ja Særlige vilkår ** Særlige vilkår *** Kilder: BUPL, FOA, DL, DSR, DADL, Politiforbundet. Research: Kirsten Bjørnsson, journalist. * BUPLs politikere frasiger sig honorarer, hvis det kan lade sig gøre. Hvis ikke, går honoraret i forbundskassen. ** En formand for Lægeforeningen fortsætter med at arbejde i klinikken, men frikøbes 1/3 af sin tid. Den nuværende formand Jens Winther Jensen er afdelingslæge. Han modtager et formandshonorar på kr. om året oven i sin normale årsløn. Hans arbejdsplads modtager kr. fra DADL i kompensation for den tid, han bruger på Lægeforeningen. *** Som tjenestemand bliver formanden for Politiforbundet frikøbt på fuld tid. Den nuværende formand, Peter Ibsen, får sin normale løn som vicepolitikommissær, og Politiforbundet kompenserer Rigspolitichefen med et tilsvarende beløb. Ud over sin normale årsløn modtager Peter Ibsen et formandshonorar på p.t kr.

16 Jeg tror ikke, at mænd i samme omfang ville være 2 2 / blevet svinet til, som jeg er blevet svinet til. Connie Kruckow 16 k o n g r e s : l ø n God løn. Hvad er den rigtige løn til formanden for Dansk Sygeplejeråd? Hovedbestyrelsen mener, 1,4 mio. kr. årligt er det rette niveau, mens formanden selv understreger, at hun retter sig efter de principper, kongressen vedtager. arkivfoto: jan djenner/scanpix Jeg vil ikke være levebrødspolitiker Connie Kruckow, hvordan har du det med, at en avis som Ekstra Bladet har hængt dig og de andre ledere i DSR ud som pampere? Det er ærgerligt, at det bliver lagt ud, som om vi har noget at skjule, for det har vi ikke. Min og hovedbestyrelsens løn kan findes på hjemmesiden, og sådan har det været længe. Jeg synes, at udlægningen er skadelig for DSR. Men jeg tror, at der er et kønspolitisk aspekt. Det er øjensynligt meget angstprovokerende for mænd, at der findes stærke kvinder, som både kan og vil sætte en politisk dagsorden, og som også bliver honoreret efter det. Jeg tror ikke, at mænd i samme omfang ville være blevet svinet til, som jeg er blevet svinet til. Men vil du gerne indstille dig selv til en lønforhøjelse? Nej, det vil jeg ikke. Jeg synes, at jeg får en flot og god løn. Men jeg har fra dag ét været helt klar over, at jeg er formand på lånt tid. Jeg vil ikke være levebrødspolitiker. Det vil jeg ikke udsætte hverken mig selv eller medlemmerne for. Nu har hovedbestyrelsen foreslået at fjerne de eksterne honorarer, men samtidig får du så en økonomisk kompensation. Hvorfor mener du, at det er rimeligt? Det, hovedbestyrelsen har sagt, er, at vi kan godt forsvare lønniveauet. Men vi vil gerne have en klarhed omkring det, så man kan sige: Der er én løn, og der er ikke mere. Hvis man rent lønmæssigt og ansvarsmæssigt skal sammenligne dig med nogen, hvem kan man så sammenligne dig med? Er det en chef i det private, en chef på et sygehus, andre fagforeningsledere eller sygeplejersker? Jeg tror ikke, at man kan sammenligne min stilling med andre stillinger. Men princippet er, at formanden skal være den højest lønnede sygeplejerske, når vi kigger på det offentlige. Det princip har DSR haft siden 1940 erne. Der er nogle sygeplejersker, der ligger på omkring 1,1 mio. kr. i det offentlige. Men nu må vi høre, om kongressen er enig i de principper, og hvis ikke, retter vi selvfølgelig ind. kbc@dsr.dk Uddrag fra debat om lønninger i DSR på Indlæggene er forkortet af redaktionen. De kan læses i deres helhed på hjemmesiden, hvor du også selv kan give din mening til kende. Det er faktisk lidt grotesk, at vores formand har så høj en løn. Selv har jeg to gange meldt mig ud af DSR. [ ] Jeg mente, at det var en indirekte lønforhøjelse til mig selv at spare den udgift. Nu er jeg tilbage i folden, men udelukkende for at Jeg har hørt foreslået, at man udregnede lønnen omvendt nemlig fra en basissygeplejerske og op. Hvis en basissygeplejerske får , får en lokal næstformand x antal procent mere og en lokal formand x antal procent mere end det osv. Det synes jeg måske virker mere troværdigt. Britta Bang Larsen Der er efter min bedste overbevisning ikke nogen i DSR, kunne være med i mit faglige selskab. Anne-Marie Agerlund der bør oppebære en løn på halvanden million kroner. Gertrud Heide

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 11. november 2010 Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA gennemførte i perioden 4. oktober til 13. oktober 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Medlemsundersøgelse: Socialpædagogers ytringsfrihed. December Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel

Medlemsundersøgelse: Socialpædagogers ytringsfrihed. December Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel Medlemsundersøgelse: Socialpædagogers ytringsfrihed December 2017 Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel RAPPORT Socialpædagogers ytringsfrihed Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel December

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Mit sundhedsvæsen forstår mig ikke SYGEPLEJERSKEN. Om mænd og sundhed 18-22. Redderne vil erstatte sygeplejersker 10. Sygeplejersken kan mundaflæse 24

Mit sundhedsvæsen forstår mig ikke SYGEPLEJERSKEN. Om mænd og sundhed 18-22. Redderne vil erstatte sygeplejersker 10. Sygeplejersken kan mundaflæse 24 Redderne vil erstatte sygeplejersker 10 Sygeplejersken kan mundaflæse 24 Spis ordentligt på dine vagter 26 Selvskadende adfærd er selvbevarende adfærd 44 SYGEPLEJERSKEN 6. o k t o b e r 2006 10 6. å r

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Frygter misbrug af lægekonsulenter

Frygter misbrug af lægekonsulenter Frygter misbrug af lægekonsulenter DR Nyheder: 19. jun. 2011 20.00 Indland Flere syge eller skadesramte danskere er kommet i klemme i den kommunale sagsbehandling, fordi kommunalt ansatte lægekonsulenter

Læs mere

Referat fra FS 27 general forsamling

Referat fra FS 27 general forsamling Referat fra FS 27 general forsamling Fagligt Selskab for Infektionsmedicinske Sygeplejersker Afholder generalforsamling 6. november 2014 klokken 16.00-16.45 Dansk Sygepleje Råd, Sankt Annæ Plads 30, 1250

Læs mere

En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati

En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Vedtægter for BUPL-Bornholm.

Vedtægter for BUPL-Bornholm. Vedtægter for BUPL-Bornholm. Vedtaget på generalforsamlingen 2009. Bemærkninger vedtaget på generalforsamling 2013. Indhold 1 Navn.... 2 2 Tilhørsforhold.... 2 3 Fagforeningens opgaver... 2 4 Fagforeningens

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden

Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden 18.7. 2002 18.7. 2002 18.7. 2002 18.7. 2002 Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden Tidlig opmærksomhed

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

De fleste kommer hurtigt i gang

De fleste kommer hurtigt i gang De fleste kommer hurtigt i gang skrevet af redaktionschef Anne Guldager - 22.09.2015 Ledigheden blandt nyuddannede er stigende, men en ny undersøgelse viser, at langt de fleste trods alt kommer hurtigt

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere?

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? TV2 Odense Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? Dorte Christensen Receptionist, TV2 - Der er mange spændende kurser. Fx går jeg på TRgrunduddannelsen,

Læs mere

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT DIN TILLIDSREPRÆSENTANT Tillidsrepræsentanten (TR) er talsperson for kollegerne, og den der står vagt om overenskomsten. En af de vigtigste opgaver for TR er derfor, som bindeled imellem ledelse og medarbejdere,

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Til: Bruger/pårørenderåd i Botilbud JOB & FAMILIE Udviklingshæmmede - Administrationen. Referat

Til: Bruger/pårørenderåd i Botilbud JOB & FAMILIE Udviklingshæmmede - Administrationen. Referat Til: Bruger/pårørenderåd i Botilbud JOB & FAMILIE Udviklingshæmmede - Administrationen Dato: 9. september 2010 Tlf. dir.: 4477 3832 Fax. dir.: 4477 2771 E-mail: bib@balk.dk Kontakt: Bibi Lund Referat Fra

Læs mere

For nogle år siden oplevede social- og sundhedsassistenten Camilla at»stå helt alene«uden hjælp fra sin fagforening.

For nogle år siden oplevede social- og sundhedsassistenten Camilla at»stå helt alene«uden hjælp fra sin fagforening. FAGFORENINGSHJÆLP Camilla følte sig svigtet af sin fagforening og meldte sig ud Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 20. december 2017 Social- og sundhedsassistenten Camilla arbejdede i ældreplejen

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Der var mange dagsordener. Interview med Susanne Voldby, formand for Dansk Socialrådgiverforening

Der var mange dagsordener. Interview med Susanne Voldby, formand for Dansk Socialrådgiverforening Der var mange dagsordener Interview med Susanne Voldby, formand for Dansk Socialrådgiverforening 1971 1974 Af Bjarne Trier Andersen og John Guldager, november 2011 Blå bog Susanne Voldby, født 1943. Uddannet

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Læsning førlæseaktiviteter (til underviseren)

Læsning førlæseaktiviteter (til underviseren) Læsning førlæseaktiviteter (til underviseren) Stress Opgave i par / gruppe snak sammen: Hvad ved I om stress? Hvad er stress? Hvordan føles det? Hvornår bliver man stresset? Hvorfor? Hvem bliver stresset?

Læs mere

TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00

TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00 TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00 Del: Fire ud af ti LO-medlemmer som smede, elektrikere og sosu'er har oplevet stress på jobbet

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?

Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Job&Sind 1 Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Denne pjece indeholder information, der skal hjælpe ledere, arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Fagforbund til politikere: Giv os ekstra penge til ligeløn - UgebrevetA4.dk

Fagforbund til politikere: Giv os ekstra penge til ligeløn - UgebrevetA4.dk USÆDVANLIG APPEL Fagforbund til politikere: Giv os ekstra penge til ligeløn Af Henny Christensen Onsdag den 3. januar 2018 Flere fagforbund beder nu Folketingets politikere om at bruge ekstra penge på

Læs mere

REFERAT. Regionsgeneralforsamling i Region Hovedstaden MØDEDATO: 16. marts 2006 MØDELEDER: Punkt 1. Valg af dirigent Side

REFERAT. Regionsgeneralforsamling i Region Hovedstaden MØDEDATO: 16. marts 2006 MØDELEDER: Punkt 1. Valg af dirigent Side REFERAT Generalforsamling i Region Hovedstaden MØDETYPE: Regionsgeneralforsamling i Region Hovedstaden MØDEDATO: 16. marts 2006 MØDELEDER: Charlotte Bech MØDEREFERENT: Bernhard REFERATET UDSENDT: 10-04-2006

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? 5 måneders

Læs mere

Sygeplejerskernes syge dilemmaer

Sygeplejerskernes syge dilemmaer Sygeplejerskernes syge dilemmaer Det påvirker den enkelte sygeplejerske, når politikere underfinansierer sundhedsvæsenet. At der i dag kun er 64 sygeplejersker til at varetage den mængde opgaver som 100

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Efter en flot indsats er du nu snart uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV Derfor skal

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere