Referat Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget

Transkript

1 Referat Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato: Onsdag den 18. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:35 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Forventet sluttidspunkt: kl Medlemmer: William Leedgaard (V) Betina Svinggaard (A) Jens Bertram (C) Christian Saggau (F) John Christensen (A) Morten Westergaard (C) Ib Kirkegaard (O) Fraværende: John Christensen Ib Kirkegaard Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden One Stop Erhvervsservice, evaluering og planer for Puljen til fremme af Kreative Klynger Status på omorganisering af ungeindsatsen - orientering Udbud i Center for Ejendomme - orientering Meddelelser/Eventuelt...14 Bilagsliste...15

2 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Beslutninger Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget den Ikke til stede: John Christensen, Ib Kirkegaard Dagsorden godkendt.

3 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side One Stop Erhvervsservice, evaluering og planer for 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/25702 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Evaluering af One Stop Erhvervsservice 2013 Indledning/Baggrund One Stop Erhvervsservice startede pr. 15. september One Stop Erhvervsservice evalueres inden udgangen af Med afsæt i evalueringen, skal der træffes beslutninger om fortsat udvikling af One Stop Erhvervsservice for 2014 og frem. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker One Stop Erhvervsservice understøtter Visionens målsætning, der skal være opfyldt i 2020: 80 % er enten tilfredse eller meget tilfredse med kommunens indsats og service over for erhvervslivet, når der gennemføres undersøgelse af erhvervsklimaet i kommunen. Visionens målsætning understøttes af følgende målsætning i Erhvervspolitikken for Helsingør Kommune : Helsingør Kommune vil sikre at samspillet mellem kommunen og erhvervslivet er smidigt. Indsats: Kommunen vil i samarbejde med Vækst og Viden fortsætte og videreudvikle One Stop Erhvervsservice. Sagsfremstilling En videreførelse af One Stop og det fremtidige fokus og indhold skal bl.a. have afsæt i nærværende evaluering af One Stop. One Stop evalueres på følgende punkter: Etablering af én indgang for virksomheder - virksomhedsservice Tilfredshedsmålinger On-line målinger Skrivekursus Professionel Service 24 timers kvitteringsservice Task Force Hjemmeside Markedsføring Placering af One Stop Erhvervsservice Styregruppe Fakta om tid og opgaver Evalueringen er vedhæftet i Bilag Overordnet konklusion Evalueringen konkluderer, at de virksomheder, der har været i kontakt med One Stop Erhvervsservice er meget tilfredse og virksomhederne svarer, at de i høj grad mener, at One

4 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 4 Stop Erhvervsservice bidrager til en positiv erhvervsudvikling. Markedsføringsindsatsen for One Stop Erhvervsservice er kun lykkedes i mindre grad, hvilket betyder, at servicen har et uudnyttet potentiale. Der er generelt opnået gode resultater for alle evalueringspunkter undtagen for hjemmesiden og for markedsføringen af One Stop Erhvervsservice. Den samlede tilfredshed med indsats og service er steget en smule fra 2012 til 2013, nemlig fra 34 % til 37 %. Alt i alt viser evalueringen, at One Stop Erhvervsservice en succes, og det anbefales at ordningen fortsætter og videreudvikles. 2. One Stop Erhvervsservice i fremtiden Der er nu etableret én indgang for virksomhederne i Helsingør Kommune og kendskabet til denne service er ved at blive udbredt, hvilket et stigende antal henvendelser tyder på. Det tager tid før et nyt tiltag slår igennem og som i alle andre sammenhænge er brugernes vidnesbyrd den bedste markedsføring, og i takt med at der er stadig flere som bruger One Stop vil kendskabet ligeledes øges. Der er et stort potentiale i at styrke markedsføringen og synligheden af One Stop. 3. Fokusområder i 2014 Med afsæt i de gode erfaringer fra den foreløbige periode med One Stop oplistes følgende indsatser i 2014: Udbygge den direkte kontakt til erhvervslivet ved virksomhedsbesøg, dialogmøder og møder med erhvervsnetværk og andre udadrettede aktiviteter og initiativer. Styrke kendskabet til One Stop og synligheden af denne erhvervsservice. Styrke det tværgående samarbejde i den kommunale administration og med Vækst & Viden. 4. Driftsopgaver i 2014 I fremtiden kan One Stop sikre driften af følgende: Én indgang vejledning af virksomheder og borgere. Kontaktperson og koordinator på større erhvervssager. Task force forsat sikre, at der er fokus på det tværfaglige samarbejde og de tværfaglige løsninger. Løbende on-line-målinger sikre at de gennemføres, og at de løbende justeres i forhold til vores servicemål og sammen med ledelsen følge op på områder, der skal have særlig opmærksomhed. Følge op på, at retningslinjer i skriveguiden følges, og at skriveguiden løbende udvikles. Fokus på, at principperne for professionel service fortsat følges og sikre, at de løbende udvikles. Afholde dialogmøder for virksomheder og borgere. Fortsætte branding af kommunens service og tiltag overfor erhvervslivet. 5. Udviklingsopgaver i 2014 Yderligere udvikling af én indgang- én sagsbehandler, hvor virksomhederne får tilknyttet en fast sagsbehandler gennem hele deres sagsforløb. Formulering af nye servicemål overfor erhvervslivet som resultat af tilfredshedsmålinger, arbejdet i kursusforløbet Professionel Service og formuleret i et tæt samarbejde med virksomhederne. Udarbejde opstartsguider til forskellige brancher. F.eks. frisør, liberalt erhverv, butik i Helsingør by, autoværksted, webshop, restaurant m. fl. De forskellige guides skulle ligge på hjemmesiden. I samarbejde med Vækst og Viden.

5 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 5 Yderligere udvikling af erhvervsdelen af hjemmesiden, når vi får den nye platform i Flere virksomhedsbesøg og flere opsøgende tiltag, så vi er proaktive i forhold at give virksomhederne One Stop-service. Dette sker i samarbejde og koordinering med Vækst & Viden. 6. Placering og styregruppe På baggrund af evalueringen foreslås det, at One Stop Erhvervsservice fortsat placeres i Center for Teknik og Miljø, og at styregruppen fortsætter som hidtil. Økonomi/Personaleforhold Det samlede budget for One Stop Erhvervsservice for 2014 er kr. Der overføres fortsat kr. til Center for Teknik og Miljø til varetagelse af One Stop funktionen. Driftsbudgettet for indsatser i 2014 udgør herefter kr. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, 1. at evalueringen tages til efterretning, 2. at One Stop Erhvervsservice fortsat placeres i Center for Teknik og Miljø, 3. at der overføres kr. til Center for Teknik og Miljø til varetagelse af One Stop Erhvervsservice funktionen som bemandes med et årsværk. Beslutninger Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget den Ikke til stede: John Christensen, Ib Kirkegaard Ad 1 Taget til orientering. Ad 2 og 3 Indstillingerne godkendt.

6 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side Puljen til fremme af Kreative Klynger Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/5719 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Rapport - Bastard Festival 2013.pdf Grøn klimarenovering og kreativ vækst i Helsingør Kommune, Projektrapport Bastard Festival REVISION_Projektregnskab.pdf Indledning/Baggrund Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget har en pulje til fremme af kreative klynger i Helsingør Kommune. De projekter som modtager tilskud fra Puljen til fremme af Kreative Klynger afrapporteres. Afrapportering fremlægges hermed til godkendelse. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Puljen understøtter Vision 2020 og Erhvervs- og Vækstpolitikken i relation til indsatsområdet det eksisterende erhvervsliv. Sagsfremstilling Der er afrapporteret fra følgende projekter: Bastard Festival - en upcycling festival i Helsingør Kommune Grøn Klimarenovering og kreativ vækst i Helsingør Kommune Bastards Festivalen fik et tilskud på kr. Grøn Klimarenovering og kreativ vækst i Helsingør Kommune fik et tilskud på kr. Afrapporteringen fra de to projekter er vedhæftet. Administrationen noterer, at projekterne har anvendt tilskuddene efter hensigten og gennemført aktiviteter i henhold til hensigten med projekterne. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, at afrapporteringerne godkendes.

7 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 7 Beslutninger Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget den Ikke til stede: John Christensen, Ib Kirkegaard Indstillingen godkendt.

8 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side Status på omorganisering af ungeindsatsen - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/25683 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget opfordrede på sit møde den 24. april 2013 direktionen til at overveje muligheder for en mere sammenhængende ungeindsats på tværs af alle centre og i Center for Job og Arbejdsmarked. Forløbet startede den 31. maj 2013 med et Kick-Off seminar, hvor deltagerne udover ungeteamet og ledelsen bestod af centrale interessenter på ungeområdet, herunder medlemmer fra Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd. Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 19. juni 2013, at Center for Job og Arbejdsmarked skulle arbejde videre med 4 scenarier, som blev præsenteret som mulige måder at organisere ungeindsatsen på i Helsingør Kommune. Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget besluttede endvidere, at der skulle afholdes et fællesmøde med Socialudvalget og Børne- og Ungeudvalget, ligesom Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget ønskede, at der skulle udarbejdes et forslag til etablering og sammensætning af et 17, stk. 4 udvalg. Fællesmødet blev afholdt den 21. august Det blev besluttet, at uddannelsesindsatsen for unge kontanthjælpsmodtagere foreløbig bliver forankret i lejede lokaler på Erhvervsskolen Nordsjælland Helsingør gældende pr. 1. januar Byrådet vedtog på mødet den 26. august 2013 at nedsætte et 17, stk. 4 udvalg for perioden 1. januar 30. juni Beslutningen om at forankre uddannelsesindsatsen på Erhvervsskolen er helt i tråd med Kontanthjælpsreformens intentioner og anbefaler om, at uddannelsesindsatsen for unge kontanthjælpsmodtagere skal forankres på uddannelsesinstitutioner. Den fælles systematiske ungeindsats mellem Center for Job og Arbejdsmarked og Ungdommens Uddannelsesvejledning skulle finde nye lokaler pr. 1. januar 2014, hvorfor beslutningen om Erhvervsskolen også har afhjulpet udfordringer med at finde egnede lokaler. I sagsfremstillingen gives en kort status på processen og økonomien. Retsgrundlag Lov om aktiv socialpolitik; Nr. 455 af 10. juni Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats; Nr. 522 af 24. juni Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats; Nr. 419 af 10. juni Lov om social service; Nr. 573 af 24. juni Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.; Nr. 671 af 21. juni Relation til vision og tværgående politikker

9 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 9 Sagen har relation til visionen i forhold til Familier, Livlang læring og Tidlig indsats. Sagsfremstilling Ungeindsatsen er højt prioriteret i Helsingør Kommune. Der er enighed om, at en tidlig, differentieret og sammenhængende ungeindsats er vigtig for, at Helsingør Kommune når sine mål i ungeindsatsen: flere unge skal gennemføre en ungdoms- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og færre unge skal være på offentlig forsørgelse. I forhold til organiseringen på Erhvervsskolen vil det være de uddannelsesparate unge kontanthjælpsmodtagere, der skal have sin gang på skolen. Denne indsats vil øge adgangen til uddannelse, sikre den gode overgang fra ledighed til uddannelse, styrke samarbejdet mellem aktørerne, der er involveret i de unges uddannelsesindsats og i sidste ende mindske antallet af ledige unge og tilgangen til langvarig offentlig forsørgelse mv. Center for Job og Arbejdsmarked forventer, at disse lokaler tages i brug i løbet af januar 2014, men at den fulde indflytning sker omkring den 1. februar Indsatsen for de jobparate og aktivitetsparate skal fortsat finde sted i Center for Job og Arbejdsmarked på Prøvestenen, hvor fokus i højere grad er at få de jobparate i job og gøre de aktivitetsparate til uddannelsesparate, hvilket blandet andet sker ved et forpligtende tværgående samarbejde i kommunen. I forhold til de jobparate er der tæt tilknytning til virksomhedskonsulenterne og mulighed for hjælp til jobsøgning i Jobbutikken. For så vidt angår de aktivitetsparate sikrer den tætte fysiske tilknytning til Center for Børn, Unge og Familier og Center for Psykiatri og Handicap en bedre overgang fra barn til ung. Spørgsmål omkring ydelser vil fortsat også blive håndteret i Ydelsescentret på Prøvestenen, men der vil blive aftalt nogle dage, hvor kolleger fra Ydelsescentret vil være til stede på Erhvervsskolen. Ungeteamet i Center for Job og Arbejdsmarked, har siden juni 2013 arbejdet sammen med Marselisborg (Konsulenthus), om at udvikle fælles metoder i ungeindsatsen, der i høj grad har fokus på job og uddannelse og det tværgående samarbejde. Ledelsen for de involverede centre, Job og Arbejdsmarked, Børn, Unge og Familier, samt Psykiatri og Handicap har blandt andet formuleret nogle forpligtende principper for at sikre en sammenhængende ungeindsats. Forløbet med Marselisborg afsluttes i februar 2014, hvor der vil blive afholdt et Kick-Out seminar, som samtidig vil være en fejring af åbningen på uddannelsesindsatsen på Erhvervsskolen. Center for Job og Arbejdsmarked forventer med forankringen af ungeindsatsen på Erhvervsskolen, at uddannelsesgraden blandt unge i Helsingør Kommune øges væsentligt, og at overgangen fra ledighed til uddannelse bliver permanent, hvorved frafaldsprocenten falder. Helsingør Kommune vil således komme til at spare udgifter på udbetaling af kontanthjælp. Økonomi/Personaleforhold I forhold til udflytning på Erhvervsskolen er der i budget afsat følgende budget: 1. Som éngangsbeløb afsættes kr til indretning og inventering af de lejede lokaler. 2. Som éngangsbeløb afsættes kr til kulturfremmende foranstaltninger i den nye fælles organisering. 3. Som vedvarende beløb afsættes kr til dækning af den øgende vejledningsopgave (svarende til 2/3 årsværk). 4. Som vedvarende beløb afsættes kr til husleje på Erhvervsskolen. 5. Som vedvarende beløb afsættes kr til nye konkrete initiativer målrettet

10 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 10 den omhandlende ungegruppe. Aktuelt er der udgifter til følgende i forhold til udflytning på Erhvervsskolen: 1. Nedgravning af fiber i jorden til etablering af kommunale IT arbejdspladser kr Opsætning af gips/glasvægge og flugtveje og arkitekt bistand kr El og ventilationsarbejde kr Center for Job og Arbejdsmarked har anbefalet, at firmaerne, der udfører arbejdet, skal, i det omfang det er muligt samarbejde med Erhvervsskolens relevante håndværkslinjer. Der er således langt flere udgifter end de kr , der er budgetteret med fra starten. Efter fremlæggelsen for udvalgene på fællesmødet den 21. august 2013 er der sket følgende, som er forklaringerne på de øgede udgifter: 1. Som følge af Kontanthjælpsreformen har ungeindsatsen siden 1. oktober 2013 skulle matche de unge til de nye kategorier: uddannelsesparate, jobparate og aktivitetsparate. I den forbindelse er der matchet langt flere uddannelsesparate end først antaget. Dette er en positiv udvikling i forhold til at få endnu flere unge i uddannelse og dermed ud af offentlig forsørgelse. 2. Som konsekvens af at flere unge skal tilknyttes uddannelsesindsatsen på Erhvervsskolen, skal der være flere medarbejdere tilstede på skolen og der skal holdes mange samtaler. Det stiller krav til lokaleindretningen, hvormed den første tanke om, at storrum kunne anvendes, ikke længere er muligt. Helsingør Kommune ønsker en tidlig og aktiv indsats med hyppige samtaler, hvorfor der skal afholdes mange samtaler dagligt. Det har derfor været nødvendigt at sikre en indretning med enkeltmands kontorer. 3. Sikkerheden i Center for Job og Arbejdsmarked er højt prioriteret. Selv om de unge er uddannelsesparate vil der blandt dem være en del, der har problemer udover manglende uddannelse. Derudover får mange af de unge langt mindre udbetalt som følge af reformen, hvilket kan øge risikoen for udadreagerende adfærd. Der er derfor etableret flugtveje i hvert kontor, hvilket har fordyret prisen på opsætning af vægge. 4. I forhold til IT udgifterne var der ikke viden om, at der skal nedlægges fiber i jorden for at kunne etablere kommunale IT arbejdspladser. Center for Job og Arbejdsmarked vil kunne afholde dele af udgifterne og vil i januar 2014 søge midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsens pulje til etablering af uddannelsesindsatser på uddannelsesinstitutioner. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke aktuelt anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Arbejdsmarked indstiller, at status på omorganisering af ungeindsatsen forelægges til orientering. Beslutninger Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget den Ikke til stede: John Christensen, Ib Kirkegaard Orientering foretaget.

11 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 11

12 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side Udbud i Center for Ejendomme - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/26728 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget UDBUD i CE Bilag 1.pdf Indledning/Baggrund Dette notat er en orientering til Helsingør Kommune om udbudte opgaver af byggeri og anlæg i perioden i Center for Ejendomme. Flere sager har en varighed der strækker sig over flere år. Opdelingen pr. år er således vejledende. Udbud for er foreløbige. Formålet med notatet er at sikre ligestilling og konkurrence ved udbud. Notatet kan indgå som en del af dokumentationen for hvorledes Helsingør Kommune opfylder gældende udbudsregler. Til notatet hører bilag 1 der danner grundlag for statistik. Oplysninger i bilag er foreløbige. Når alle oplysninger er registreret og kontrolleret tilrettes bilaget. Retsgrundlag Gældende udbudsregler. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I Center for Ejendomme udbydes de fleste Anlægs- og Driftsopgaver i entreprise. Der benyttes både sager i total- og hovedentreprise men langt størstedelen af opgaverne udbydes i fagentreprise. Tjenesteydelser (rådgivning) udbydes forskelligt fra sag til sag og indgår ikke i statistik. Resultat for Center for Ejendomme i 2012 (perioden ): 2012 Lokale Entrp. udefra Lokale entr. i % Lokale entreprenører 46 stk. 30 stk. 61 % 2012 Fagentreprise Hovedentreprise Totalentreprise Fagentr. i % Fagentrepriser 51 stk. 17 stk. 9 stk. 66 % 2012 Fagentreprise Ikke adresse opdelt Fagentr. i % Løbende drift Alle Udgør DKK 22 mio. 100 % Bilag 1 Sager er opdelt i anlægssager og drift. I den første del 00 for Skolernes læringsmiljø er pris angivet som én samlet pris. Sager er oplistet på adresser. Kolonnen Entreprise angiver hvordan sagen er udbudt i fag-, hoved- og total entreprise. Tjenesteydelsen rådgiver er medtaget uden yderligere oplysninger.

13 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 13 Kolonnen Deltagere omhandler de involverede entreprenører og rådgivere og kolonnen Post nr. angiver hjemkommune. Kolonnen Pris er under udarbejdelse og ikke fyldestgørende. Samlet pris er angivet som et rundt beløb i DKK Sammentælling er foretaget på forskellige tidspunkter hvorfor der er forskellige % - angivelser. Dette tilrettes efterfølgende. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for ejendomme indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget den Ikke til stede: John Christensen, Ib Kirkegaard Orientering foretaget.

14 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side Meddelelser/Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/16252 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Beslutninger Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget den Ikke til stede: John Christensen, Ib Kirkegaard Intet.

15 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato Side 15 Bilagsliste 2. One Stop Erhvervsservice, evaluering og planer for Evaluering af One Stop Erhvervsservice 2013 (120220/13) 3. Puljen til fremme af Kreative Klynger 1. Rapport - Bastard Festival 2013.pdf (120524/13) 2. Grøn klimarenovering og kreativ vækst i Helsingør Kommune, Projektrapport (87908/13) 3. Bastard Festival REVISION_Projektregnskab.pdf (120525/13) 5. Udbud i Center for Ejendomme - orientering UDBUD i CE Bilag 1.pdf (122296/13)

16 Bilag: 2.1. Evaluering af One Stop Erhvervsservice 2013 Udvalg: Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

17 Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional service: Fra myndigheds- til service- og samarbejdskultur 3 24 timers kvitteringsservice 4 Etablering af Task Force 4 Opdatering af hjemmeside 4 Markedsføring 4 Placering af One Stop Erhvervsservice 5 Styregruppe 6 Fakta om tid og opgaver 6 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice One Stop Erhvervsservice får løbende henvendelser fra virksomheder og iværksættere, der har brug for hjælp og information. Ca. 160 virksomheder har henvendt sig til One Stop Erhvervsservice i løbet af projektperioden. Henvendelserne har blandt andet resulteret i mere end 30 møder med forskellige virksomheder. I perioden har ca. ¼ del af sagerne været af mere kompleks karakter, hvilket har resulteret i koordinering på tværs af fagområder og i møder med virksomheden og/eller virksomhedsbesøg. Henvendelse til One Stop Erhvervsservice: Fordeling på sagstype Henvendelse til One Stop Erhvervsservice: Fordeling på erhverv One Stop arbejder tæt sammen med Vækst og Viden om de enkelte virksomheder, hvilket blandt andet resulterer i fælles besøg. Både One Stop og Vækst og Viden vurderer, at samarbejdet resulterer i en bedre service overfor virksomhederne. Virksomhedernes tilfredshed med One Stop Erhvervsservice kan aflæses i erhvervsklimamålingen. Tilfredshedsmålinger I forbindelse med måling af erhvervsklimaet i Helsingør Kommune, som kommunen fik udarbejdet i maj 2013, blev det dokumenteret, at der er en stigende tilfredshed med kommunens service overfor erhvervslivet. 1

18 Brugere af One Stop er meget tilfredse med tilbuddet og One Stop Erhvervsservice opnår målingens højeste tilfredshedsscore (indeks 83 på en skala fra 1-100). Brugerne bedømmer endvidere, at One Stop har bidraget til en positiv erhvervsudvikling (indeks 86). Målingen viser, at kendskabet til One Stop har plads til forbedring i opadgående retning. Konklusionen er, at ordningen har et uudnyttet potentiale, som kan realiseres ved at fremme kendskabet til ordningen yderligere. On-line-målinger One Stop gennemfører løbende on-line tilfredshedsmålinger i hele Center for Teknik og Miljø både blandt virksomheder og borgere. 13 spørgsmål om centrets service i forbindelse med en konkret sagsbehandling afdækker fokus- og udviklingsområder. Resultaterne viser, at tilfredsheden med den konkrete service i forbindelse med en konkret sag generelt er god. Der følges op på utilfredse borgere og virksomheder. On-line-målingerne vurderes af ledelsen i Center for Teknik og Miljø at være et værdifuldt redskab til at sætte fokus på og videreudvikle servicen. Det er planen, at on-line-målinger også skal anvendes i Center for Kultur Plan og Erhverv i Skrivekursus One Stop har haft 100 kommunale medarbejdere på skrivekursus, og der er udviklet en skriveguide, og alle brevskabeloner er blevet revideret, så budskaber i breve og mails er blevet tydelige. Effekten af skrivekurset måles gennem erhvervsklimamålingerne samt on-linemålingerne. Resultatet er, at der generelt er stor tilfredshed med den skriftlige kommunikation, og i de seneste on-line-målinger gennemført i Center for Teknik og Miljø svarer 82 %, at mails og breve var letforståelige. Professional service: Fra myndigheds- til service- og samarbejdskultur 85 medarbejdere fra 5 forskellige centre (Teknik og Miljø; Kultur, Plan og Erhverv; Center for Ejendomme; Job og Arbejdsmarked; Politik og Organisation) har i foråret 2013 gennemgået et kursusforløb med titlen "Professionel service i Helsingør Kommune". I samarbejde med inviterede virksomheder har de kommunale medarbejdere sat en ny standard for den kommunale service over for erhvervslivet. Kursusforløbet er blevet fulgt op af workshops for lederne og implementering af en forankringsplan, så de nye standarder både fastholdes og udvikles. Kursusforløbet blev evalueret af deltagerne og resultatet er, at 96 % har fået gode redskaber til dialog og samtale og 85% har fået en bedre forståelse for erhvervslivets vilkår. 95 % svarer, at de har fået en bedre forståelse for, hvad professionel service er, og 97 % af de adspurgte svarer, at de har fået motivation at arbejde med professionel service. Kurset er senere blevet fulgt op af en temadag om vores principper for service. Både erhvervsklimamålingerne og on-line-målingerne måler om projektets mål: At medarbejdernes evne til dialog og vejledning af virksomheder og borgere styrkes og udvikles, er nået. I både 2012 og i foråret 2013 var blot 37 % af de adspurgte tilfredse eller meget tilfredse med vejledning og dialog i forbindelse med sagsbehandlingen. Den seneste on-linemåling for 3. kvartal 2013 viser, at 64 % af de adspurgte er tilfredse eller meget tilfredse med dialog og vejledning i forbindelse med en konkret sagsbehandling i Center for Teknik og Miljø. Resultatet indikerer, at kursusforløbet har medvirket til, at dialogen med borgere og 2

19 virksomheder er blevet forbedret, og at den kulturforandring, som også var målet med kursusforløbet, er i gangsat. 24 timers kvitteringsservice One Stop Erhvervsservice har implementeret af 24 timers kvitteringsservice i Center for Teknik og Miljø, hvilket betyder, at virksomheder og borgere får svar på deres henvendelser i løbet af 24 timer. Sagen screenes, der tilknyttes en kontaktperson, og der gives en vurdering af det videre forløb inkl. sagsbehandlingstid. I begyndelsen af 2012 var den gennemsnitlige svartid på 3,9 dage nu er den gennemsnitlige svartid nede på 1,1 dage og 79 procent får svar indenfor 24 timer. Tilfredsheden med 24 timeres kvitteringsservice måles ved hjælp af on-line-målingerne i Center for Teknik og Miljø. På spørgsmålet om borgeren fik hurtig kvittering på sin henvendelse svarer 74 %, at de er enige eller meget enige. På spørgsmålet om, hvad kommunen har været god til svarer flere: Et hurtigt svar. Etablering af Task Force Task Force med deltagere fra Teknik og Miljø, Job og Arbejdsmarked, Kultur Plan og Erhverv, Politik og Organisation, Center for Ejendomme, Forsyning Helsingør samt Vækst og Viden er ifølge Taks Force s egen evaluering blevet et værdifuldt tværgående kommunalt mødeforum, hvor virksomheder og sager diskuteres, og hvor der bliver udvekslet informationer om, hvad der rører sig på erhvervssiden her og nu. Alle i Task Force er enige om, at møderækken skal fortsætte. Opdatering af hjemmeside Erhvervsdelen af Helsingør Kommunes hjemmeside er blevet opdateret og reorganiseret med det mål at sikre let tilgængelighed, relevante oplysninger og digitale selvbetjeningsløsninger. Erhvervsklimamålingerne for både 2012 og 2013 viser, at mellem 25 og 30 % fandt, hvad de søgte og 40 % var tilfredse eller meget tilfredse med indholdet på hjemmesiden. Antal besøgende svinger fra 65 % til 44 %. Målingerne dokumenterer, at hjemmesiden skal udvikles yderligere og tilpasses erhvervslivets ønsker og behov for information og selvbetjeningsløsninger. I 2014 implementeres en ny hjemmeside for hele Helsingør Kommune og i den forbindelse får også erhvervssiderne et nyt design og endnu en opdatering i indhold og formidling. Markedsføring One Stop har i samarbejde med team kommunikation udarbejdet en kommunikationsplan, som løbende er blevet opdateret. Presseindsatsen har resulteret i alt 39 artikler, herunder 14 artikler, som udelukkende handler om One Stop, 12 debatindlæg, hvor One stop omtales, 5 artikler om professionel service, 4 artikler om virksomheder, der er blevet hjulpet af One stop, 3 artikler om dialogmøder arrangeret af One Stop og endelig 1 artikel om on-line-målingerne. Artiklerne har været publiceret i Dagbladet (23), ugeavisen Nordsjælland (3), Frederiksborg Amts Avis (7), erhvervsavisen 2B (4), KL s hjemmeside (1) og Danske Kommuner(1).Omtalen har udelukkende været positiv. Branding af den nye service er også sket via hjemmesiden, en stand på Helsingør messen, oplæg hos erhvervsforeninger, herunder Industriforeningen (3 gange), Vækst og Viden s 3

20 netværk, klimahåndværkere på klimauddannelsen og i Tino Jønsson s erhvervsnetværk. Oplæg ved kommunale arrangementer inkluderer bl.a. erhvervets aften og 2 dialogmøder afholdt i Center for Teknik og Miljø for henholdsvis netværket for klimahåndværkere samt for byggebranchen inkl. rådgivere. Der er holdt oplæg på 3 velkomstmøder for nye virksomheder i kommunen og One Stop har deltaget i Iværksætterhusets startup-café. Udvikling Nord og Detailhandelsforeningen er blevet kontaktet for at få lov til at holde oplæg, men indtil videre er det blevet til møder med en eller flere fra foreningernes respektive bestyrelser. Johannes Hecht-Nielsen holdt et længere indlæg om One Stop erhvervsservice på en KLkonference, hvilket har resulteret i oplæg hos Gribskov og Fredensborg kommuner samt oplæg for miljømedarbejderne i Region Sjælland. Endvidere har Svendborg, Horsens, Slagelse, Fredensborg, Gribskov og Hvidovre kommuner besøgt Helsingør kommune for at høre mere om projektet. Der er udarbejdet flere foldere om One Stop Erhvervsservice: 1 folder rettet mod erhvervslivet og 1 elektronisk folder på hjemmesiden rettet mod kommuner m.fl. Folderen rettet mod erhvervslivet er udsendt sammen med 2B-avisen til en lang række virksomheder i kommunen, den er uddelt ved diverse netværksmøder, den uddeles til virksomheder af medarbejdere i Center for Teknik og Miljø og af erhvervskonsulenter fra Vækst og Viden og Jobcentret. Den er tilgængelig på kommunens biblioteker og i kommunens servicebutikker. Folderen er også blevet udsendt elektronisk sammen med en lille reklame for One Stop til alle Industriforeningens medlemmer. Der er udarbejdet en elektronisk folder om kursusforløbet Professionel Service i Helsingør Kommune. Folderen er rettet mod de mange kommuner, der har vist interesse for dette kursusforløb den ligger på hjemmesiden. Der er en annonce for One Stop Erhvervsservice i hver udgave af erhvervsavisen 2B, og der har også været annoncer for One Stop i både Dagbladet og Nordsjælland. Internt i kommunen har der været flere oplæg til politiske udvalg: Byrådet, Ejendoms- og Miljøudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Oplæg for Centerrådet, Center for Ejendomme, Jobcentret, Center for Kultur, Plan og Erhverv og Center for Teknik og Miljø. Der har været flere indlæg på Kilden. Erhvervsklimamålingerne fra både 2012 og 2013 viser, at kendskabet til One Stop Erhvervsservice ikke er tilfredsstillende, idet 70 % svarer, at de aldrig har hørt om One Stop erhvervsservice i I 2013 var dette tal reduceret til 62 %. Industriforeningen har i november 2013 offentliggjort deres egen undersøgelse af erhvervsvilkårene i Helsingør Kommune og kun 26 % af de adspurgte medlemmer af Industriforeningen svarer, at der er én indgang til kommunen via en fast kontaktperson. Man kan konkludere, at kommunikationsstrategien indtil nu ikke har resulteret i den ønskede branding af One Stop Erhvervsservice, og at kommunikationsindsatsen skal udvikles og styrkes i fremtiden. Placering af One Stop Erhvervsservice I forlængelse af konceptbeskrivelsen for One Stop Erhvervsservice og i overensstemmelse med implementeringsplanen for projektet er One Stop erhvervsservicefunktionen placeret i Center for Teknik og Miljø. Alternativerne hertil f.eks. en placering i Vækst & Viden eller Center for Kultur, Plan og Erhverv blev drøftet ved etableringen, men funktionen blev placeret i Center for 4

21 Teknik og Miljø for at skabe mest mulig synergi imellem funktionen og de myndighedsområder, som er de centrale i One Stop projektet. Styregruppen for One Stop Erhvervsservice udtaler, at placeringen har fungeret efter hensigten og at det anbefales, at denne placering fortsætter. Styregruppe One Stop Erhvervsservice refererer dels til en styregruppe bestående af centercheferne for Teknik og Miljø; Kultur, Plan og Erhverv; Job og Arbejdsmarked; Center for Ejendomme; Borgerservice, it og digitalisering samt direktøren for Vækst og Viden A/S dels til Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget. Styregruppen har holdt 4 årlige møder og 2 gange om året er både Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget samt Ejendoms- og Miljøudvalget blevet orienteret om One Stop. Driftsbudgettet for One Stop Erhvervsservice er placeret i Center for Kultur, Plan og Erhverv og lønbudgettet er placeret i Center for Teknik og Miljø. Både sammensætningen af styregruppen og det delte budget understreger, at One Stop Erhvervsservice er en tværgående funktion. Styregruppen anbefaler, at den fortsætter arbejdet som hidtil. Fakta om tid og opgaver Her kommer en tabel med liste over opgaver og tidsforbrug i %. Opgave Tidsforbrug i % Interne projekter (skrivekursus, professionel service m. fl.) 50 Møder med virksomheder og sagsbehandling 25 Dagsordner til politiske udvalg, styregruppe mm. 10 Øvrig administration 10 Kommunikation og pressekontakt 5 Interne projekter som skrivekursus, professionel service, 24-timers svar service, on-linemålinger, erhvervsklimamålinger mv. har fyldt ca. halvdelen af tiden for One Stop Erhvervsservice. Den eksterne kontakt med virksomheder og sagsbehandling af sager fylder i gennemsnit ca. 25 % hvilket dækker over, at virksomhedskontakten har været stigende gennem projektet fra ca. 20 % i 2012 til 30 % i Det er planen, at den eksterne kontakt med virksomheder skal øges i 2014 samtidig med at omfanget af de interne opgaver redigeres. 5

22 Bilag: 3.1. Rapport - Bastard Festival 2013.pdf Udvalg: Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

23 AFSLUTTENDE RAPPORT OG EVALUERING BASTARD FESTIVAL

24 BESTYRELSEN FOR FORENINGEN BASTARD FESTIVAL DECEMBER 2013 Indholdsfortegnelse Innovationsforløb 2.0 Forløb og evaluering 1.0 Målsætninger og ambitioner Festival 1.0 Målsætninger og ambitioner 2.0 Resumé af festivalens forløb 3.0 Antagelser & forventninger samt resultater & udfordringer 4.0 Perspektiver og forventninger til fremtiden 2

25 1.0 Målsætninger og ambitioner 1.1 HOVEDFORMÅL Vores udgangspunkt for virksomhedssporet på Bastard Festival har været at inspirere Helsingørs virksomheder til at tænke innovativt og bæredygtigt på deres processer, og at upcycling skulle blive et attraktivt begreb at navigere og tænke efter. Hovedformålet var således at aktivere og sammenbringe større og mindre virksomheder i Helsingør omkring upcycling. 1.2 DELMÅL I overensstemmelse med hovedformålet har specifikke delmål været at: At give nyt liv til det tunge erhvervsliv i Helsingør At engagere mindre erhvervsdrivende og kreative i og udenfor Helsingør i upcycling Skabe fokus på samarbejde og upcycling i Helsingørs erhvervsliv 2.0 Forløb og evaluering 2.1 FORBEREDELSER OG AFHOLDELSE AF INNOVATIONSWORKSHOP Innovationsprocessen blev i projektets opstartsfase defineret som 1- dags-workshop med to spor: et spor for kreative og b2c-virksomheder, samt et spor for større og tungere industrivirksomheder (se også Bilag 1 - Projektbeskrivelse ). For at sikre et professionelt og gennemarbejdet innovationsforløb, blev der taget kontakt til konsulentvirksomheden Creature ( Creature har stor erfaring med afholdes af workshops omkring bæredygtig social innovation, og kunne således sikre et professionelt faciliteret forløb. Creatures skulle i samarbejde med Bastard Festival sikre deltagere til de to workshops, samt tilrettelægge et forløb der passede til formålet. Creature lagde op til, at man skabte en samlet workshop for de to typer af virksomheder, men at man desuden inddrog virksomhederne samt resultaterne af workshoppen i festivalens lørdagsprogram. På den måde kunne virksomhederne få yderligere eksponering og der kunne opstå debat omkring de udstillede problemstillinger og løsninger, der var kommet frem i løbet af fredagens workshop (se også Bilag 2 Udkast til innovationsforløb ). Projektgruppen accepterede denne tilgang og der blev udfærdiget invitationer samt skaffet lister over mulige virksomheder. I arbejdet med at finde deltagere til de to workshops, blev det dog hurtigt klart, at det var svært at sikre commitment hos de kontaktede virksomheder. I alt blev omkring 80 virksomheder kontaktet telefonisk, og blandt disse blev der sendt invitationer til ca. halvdelen. De virksomheder, der havde fået tilsendt invitationer, blev efterfølgende kontaktet igen. Men selvom der var en umiddelbar interesse for emnet, blev det dog klart på opfølgningssamtalerne med virksomheder, at når det kom til egen deltagelse i en workshop, var der ikke den store interesse. Flere virksomheder ønskede decideret ikke at indgå i en åben debat og workshop omkring deres forretning, og dette kunne ses som et udtryk for, 3

26 at der i Helsingørområdet er mange ensartede industrivirksomheder særligt centreret omkring overfladebehandling af metal samt diverse behandlingstyper af plastik. På grund af den manglende tilslutning til workshoppen, besluttede vi os for i samarbejde med og under rådgivning fra Creature at udvide workshoppens målgruppe, således at den nu også inkluderede de mindre erhvervsdrivende og butikker i-og-omkring Helsingør. Workshoppen blev reduceret til at vare fra kl , for at gøre det mere overskueligt at deltage, og vi sænkede vores ambitionerne om, at workshopdeltagerne også skulle komme og fremvise deres resultater om lørdagen til blot at være en mere passiv udstilling, som vi selv ville stå for at fremvise. Derudover fjernede vi i invitationen vores fokus på symbioser, da vi vurderede, at det var for ambitiøst at få etableret symbioser mellem virksomheder, når workshoppen var reduceret til en 5-timers session. Til formålet blev der udfærdiget en ny invitation, som stadig krævede tilmelding til workshoppen. Der blev taget kontakt til Cityforeningen som sendte invitationen ud i deres netværk, og samme strategi blev brug på Vækst & Viden, som lagde invitationen ud på deres hjemmeside samt sendte info herom ud i deres netværk. Derudover blev der i Helsingør uddelt invitationer til omkring 30 butikker på gågaden, og en håndfuld af de industrivirksomheder, som tidligere havde vist interesse, blev desuden besøgt fysisk, for at sikre blot et minimum af deltagelse på workshoppen. Generelt udviste virksomhederne stor imødekommenhed og interesse for workshoppen og på den baggrunden forventede Creature at mellem 10 og 15 virksomheder ville komme. Der var mange der lød positive omkring deltages, men vi opererede på dette tidspunkt ikke længere med bindende tilmelding, så intet var sikkert. Sikkert vat det dog, at deltagerne indtil videre ville være Kommunernes Landsforening, Produktionsskolen og Forsyning Helsingør. I ugerne op til festivalen blev lokale virksomheder i Helsingør besøgt for at gøre yderligere forsøg på at få virksomhedsdeltagere til workshoppen. I dialogen med de forskellige butikker, supermarkeder m.m. var holdningen ofte den, at der allerede blev gjort hvad man kunne ift. genbrug og bæredygtighed. Ugen inden workshoppen meldte Produktionsskolen som ellers havde været meget interesseret desværre at de alligevel ikke kunne deltage på workshoppen, og på selve dagen (en halv time før workshop-start) meldte også Kommunernes Landsforening, at de desværre alligevel ikke kunne deltage. Fredag d. 21. juni blev workshoppen gennemført i håbet om, at der udover Forsyning Helsingør ville komme mellem 10 og 15 virksomheder. Men ingen valgte at dukke op til workshoppen til vores store overraskelse. Workshoppens deltagere var således udelukkende Forsyning Helsingør og resultatet af workshoppen blev begrænset til hvad der kunne komme ud af en dialog mellem de to repræsentanter herfra, Peter Martin Jakobsen fra Creature og Nicolas Krøyer Blok fra Cradle People (se også Bilag 3 Fremtidens Ressourcer ). 2.2 OPFØLGNING Creature var mildest talt chokerede over det manglende engagement og den manglende villighed til at deltage i vores workshop. Som en gestus overfor Forsyning Helsingør som trods alt dukkede op tilbød Creature at give 10 timers gratis konsulentrådgivning til Forsyning Helsingør. De har dog ikke taget imod tilbuddet. Da vi også selv har gjort os mange erfaringer gennem forløbet, og er kede af at det ikke lykkedes os at engagere virksomhederne i Helsingør, tilbyder vi hermed, at vi i samarbejde med Creature afholder en mini-workshop for Kreative Klynger med følgende emne: Hvordan kan Kreative Klyngers støttede projekter inkludere og engagere virksomhederne i Helsingør fremover? (se også Bilag 3 Oplæg til vidensdeling og workshop ). Vi håber, at Kreative Klynger vil tage imod tilbuddet. 4

27 2.3 EVALUERING IDENTIFICERET PROBLEM: Kommunikationen har været for langt fremme ift. hvad virksomhederne synes var spændende HVAD KAN FORBEDRES: Kommunikationen kan gøre mere jordnær for at mindske springet fra hvor virksomhederne befinder sig mentalt, og til den viden og det formål, man har med workshoppen. IDENTIFICERET PROBLEM: Vi har ikke ramt rigtigt ift. målgruppen. HVAD KAN FORBEDRES: Temaet kan drejes mere over i konkret ROI ift. spildreducering. En mulig løsning ville være at tage mere udgangspunkt i hvad deres behov er. Alternativt skulle man vælge et andet tema end upcycling og symbioser. IDENTIFICERET PROBLEM: Location og tidspunkt. HVAD KAN FORBEDRES: Man kunne overveje at beliggenheden ikke var specielt attraktiv og ikke udgød professionalitet. Hvis man gerne vil have de små virksomheder med, så er det en udfordring at virksomhederne er ejer-ledet og derfor bliver nødt til at lukke butikken for at deltage. I så fald skulle man have lagt det på en fridag. IDENTIFICERET PROBLEM: Målgruppen var for bred. HVAD KAN FORBEDRES: Man kan gå efter nogle helt specifikke virksomheder, som man udvælger på forhånd, og ikke spilde ressourcer på at kommunikere bredt ud. Man kan bruge eksemplets magt og lave fyrtårns-cases. Man kunne beslutte sig for at bruge nogle virksomheder som ikke er i direkte konkurrence med hinanden og måske nogle virksomheder som har været nævnt i andre sammenhænge. Dog skal man passe på med lukkede invitationer, da der kan være en risiko for at andre virksomheder føler sig forfordelt og nedprioriteret. IDENTIFICERET PROBLEM: Konkurrende virksomheder kunne ikke deltage HVAD KAN FORBEDRES: (samme som ovenfor) 5

28 EVALUERING AF FESTIVAL 6

29 1.0 Målsætninger og ambitioner 1.1 HOVEDFORMÅL Vores udgangspunkt for Bastard Festival har været at inspirere til nytænkning af det eksisterende i så bred forstand som muligt. I 2013 valgte vi temaet upcycling med ønsket om at kickstarte en egentlig upcyclingbevægelse. Festivalen skulle i den kontekst fungere som en opmærksomhedsskaber og legeplads hvor denne bevægelse kunne tage form. 1.2 DELMÅL I overensstemmelse med hovedformålet har specifikke delmål været at: Skabe generel opmærksomhed omkring begrebet upcycling Skabe fokus på samarbejde og upcycling i lokalbefolkningen i Helsingør Skabe fokus på samarbejde og upcycling i Helsingørs erhvervsliv Skabe en grobund for networking og opståelsen af nye samarbejder og dermed for en videreførelse af ideerne bag Bastard Festival i egne og andre kredse Uddannelse af os selv som enkeltpersoner og som team At vise hvordan upcyclede materialer kan skabe et rum hvor alle kan være på trods af et dårligt udgangspunkt 2.0 Resumé af festivalens forløb 2.1 AKTIVITETER, UDSTILLINGER OG FACILITETER Workshops og udstillinger Secondhand Redesign Op til festivalen redesignede 17 designere genbrugstøj, som blev solgt på festivalen Klaus Samsøes One/Off Kunst I ugen op til festivalen blev Klaus Samsøe s træfigurer gemt rundtomkring i Helsingør. I overenstemmelse med instruktionerne på figuren, tog finderne figurerne med til festivalen, hvor de dekorerede dem med økologisk maling. Jack of All Arts I samarbejde med børn og voksne skabte smykkedesigneren Rie Danielsen smykker, biler, lysestager og legetøj ud fra affald og dimsedutter (tom kontaktlinseemballage, fjedre, gamle keyboardtaster m.v.) samlet til dels af publikum og under opbygningen af festivalen. Line Hoff Sammen med publikum skabte møbeldesigneren og pappioneren Line Hoff dels en 15 lang bænk, som indgik i festivalens interiør, og dels fine kreationer, f.eks. lamper, altsammen af pap. 7

30 Asfalt Knapper, slips, stramaj broderi, lynlåse og sengetøj gav nyt liv til publikums gamle klude, da designer Hanne Zachariassen skabte unika modetøj ud fra usælgeligt genbrugstøj under mærket ASFALT. Byhøst Byhøst fandt og delte spiselige planter i lokalområde og smed frøbomber med bl.a. ramsløg i området, som kan høstes næste sommer. Thomas Dambo s Happy City Birds (børnevenlig) I samarbejde med publikum skabte kunstneren Thomas Dambo en 3,5 m høj fuglehuseinstallation af affaldsmaterialer. Børn og voksne havde en rigtig god oplevelse med at male og samle den fine skulptur og gøre hvert fuglehus til deres eget. Teater Bæst s Memo Walk Gennem en serie af 9 korte forestillinger, udfordrede Teater Bæst de faste begreber om skuespiller og publikum, scene og sal, virkelighed og fiktion. Publikum blev, gennem et soundtrack af lyde, ord og øjebliksbilleder, taget med på en unik og eksklusiv rejse ind i en kvindes oplevelse af sig selv og sine minder og blev selv en aktiv del af hendes overvejelser. Museo Aero Solar (børnevenlig) Et flyvende museum skabt af brugte plastikposer blev bygget større og større ved forskellige events i månederne op til festivalen og blev på festivalen fusioneret med et stykke af en gigantisk udgave, som havde været hele verden rundt - sidst på Cuba. Publikum kunne gå ind i den kæmpe ballon og vil med garanti ikke tænke på deres gamle plastikposer som blot affald fremover. Madpakkehjulet Når man kigger ind i sit køleskab efter en travl uge kan det indeholde en sær kombination af madvarer. Madpakkehjulet udfordrede publikum til at sammensætte en lækker ret ud fra, hvad man lige har på hylderne. 8

31 Slagkraft Under ledelse af trommeslager og percussionist, Michael Aabye gav Slagkraft nyt liv til kasseret skrammel og bragte rytme ud i Helsingørs gader og stræder. Hennings Frimanns Lydskulptur Den erfarne musiker Henning Frimann har siden 90 erne rejst verden rundt og bygget lydskulpturer. Under Bastard Festival inviterede han publikum indenfor i et univers af lyd, hvor man sammen byggede en lyd-installation lavet af post-industrielle affaldsmaterialer, elektroniske dimser m.m. Realdania Upcycle House I samarbejde med Lendager Arkitekter, viste Realdania Byg en installation, som præsenterede deres Upcycle House - et hus, som er ved at blive bygget ved Nyborg og er skabt af 80% upcyclede materialer. Musikprogram Aftenprogrammet på Bastard Festival var sammensat med nogle af de dygtigste remix-kunstnere, herunder Den Sorte Skole fra Danmark, som skabte et fantastisk univers af gamle musiknumre, som de havde brugt 2 år på at klippe sammen, og Another Nice Mess fra Holland, som med remixing med alt fra dubstep til afrikansk musik til hvalsang har gjort genren til sin helt egen Faciliteter Mad Maden på Bastard Festival blev serveret i samarbejde med ReGastro; et helt nystartet cateringfirma, som alene arbejder med waste food, dvs. det mad, som supermarkederne ellers ville have smidt ud. ReGastro havde deres første cateringopgave på Bastard Festival, klarede det med bravour opgaver. og er nu klar til at påtage sig flere Bar De lækre juicer og safter, som kunne købes på Bastard Festival, var leveret af Bornholms Mosteri - et projekt, som blev etableret i 2006 for at give udsatte mennesker et reelt arbejde. Bornholms Mosteri fremstiller nu moste og andre drikke samt cider til en række prominente aftagere, herunder Michelin-restauranten Kadeau, og fremstår for os som et herligt eksempel på, hvordan en rummelig og socialt bevidst arbejdsplads sagtens kan hænge sammen med privat virksomhed. 9

32 I centrum var også Bastard Øl, brygget af mikrobryggeriet Flying Couch. Flying Couch laver nye sjove øl ud fra mash-ups af klassiske og eksperimenterende øltyper - ægte bastardøl. Bastard Øl var en blanding af europæisk hvede og amerikansk red ale, og så var den selvfølgelig økologisk. Service Tallerknerne, som maden blev serveret på, var lavet af palmeblade og bestikket af bæredygtigt træ, begge dele leveret i samarbejde med Field Advice. Drikkeglassene på Bastard Festival var lavet af majsstivelse og 100% kompostérbare og var leveret i samarbejde med EcoEgo. Location design Festivalområdet var bygget op i samarbejde med Lendager Arkitekter - Danmarks måske førende bæredygtige arkitektfirma, og støttet af Realdania. Den overordnede arkitektur samt møbler var skabt af C-paller, dvs. kasserede paller, som skal sendes til afbrænding, samt kasseret 2.3 ØKONOMI Det endelige budget endte med at blive en del større end først antaget, primært af følgende årsager: 1) Vores tidsforbrug på projektet var langt større end først antaget 2) Vi fik i sidste øjeblik en fondsbevilling som tillod os at udvide projektet med opbygningen af festivalen betragteligt - pga. den korte tidsfrist blev vi nødt til at øge mængden af betalt arbejdskraft markant og dermed steg også udgifter til forplejning, transport m.v. 3) Posten til honorarer blev større, da det var sværere end vi havde regnet med at tiltrække frivillig arbejdskraft til en uprøvet festival 2.4 PR, MARKETING OG OMTALE PR & Marketing Facebook Vores primære kommunikation er foregået herigennem, dels gennem vores egen hjemmeside, og dels ved at vi har postet i lokale helsingoranske Facebook-grupper, herunder gruppen Vild med Helsingør <3 Hjemmeside Anvendtes primært til oversigt over program m.v. Plakater og flyers Plakater blev hængt op i Kbh og Helsingør, og flyers blev uddelt på gågaden i Helsingør samt delt ud i postkasser stilladspressening, som blev doneret af Solrød Stilladser. 2.2 BESØGSTAL Det vurderes, at festivalen havde omtrent 800 besøgende. 10

33 Pressemeddelelser To måneder før, blev der sendt en generel pressemeddelelse ud omkring festivalen To uger inden festivalen, da programmet var klar, blev endnu en pressemeddelelse sendt ud og fulgt op på telefonisk Guerilla-marketing Museo Aero Solar blev bygget op ved deltagelse på festivaler op til Bastard Festival og dette blev til en video Bastard Øl blev solgt på lokale beværtninger Klaus Samsøes træfigurer blev placeret rundt omkring i byen Social Bastard events Samarbejdsaftaler med Trailerpark Festival og Click Festival Co-creation pulje Omtale og opmærksomhed Sociale medier Vi nåede i forløbet op på over 650 likes på Facebook og havde et maksimalt reach med vores posts på over på ugebasis. Facebook var et godt medie til at kommunikere med personer under ca. 35 år, samt den del af de lokale helsingoranere, som var aktive i Helsingør-grupper på Facebook, og som typisk var lidt ældre. Presseomtale Den første pressemeddelelse afstedkom opmærksomhed i lokalaviser, men ikke i de større aviser, sandsynligvis fordi programmet og dermed indholdet af festivalen endnu ikke var fastlagt Den anden pressemeddelelse afstedkom en række notitser i både lokalaviser og i landsdækkende aviser, herunder Politiken. DR var på festivalen hele lørdagen med to individuelle hold. DR tog efterfølgende temaet upcycling op, resulterende bl.a. i en længere sekvens om upcycling i P1 morgen, inkl. et længere interview med Joakim Rex fra Bastard Festival samt med Anders Lendager fra Lendager Arkitekter, en artikelserie omhandlende emnet samt flere indslag i TV- Avisen. DR2 forbereder desuden en temalørdag om upcycling, som sendes i august. På Danmarks første Upcycling-festival, Bastard Festival, havde 17 designere fået til opgave at skabe nyt tøj ud fra helt almindeligt genbrugstøj DR Nyheder, Indland 28. juni

34 2.5 LOCATION Helsingør Vores overvejelser vedrørerende Helsingør som location var både positive og negative. Dels havde vi en forventning om, at vi måske kunne ryste lidt op i lokalmiljøet, og dels at det ville være nemmere at engagere folk, som måske i forvejen var engagerede i deres lokalsamfund. På den anden side blev vi fra flere kilder blev vi gjort opmærksom på, at Helsingørs erhvervsliv er konservativt og stagnerende, og det var også vores oplevelse i samarbejdet. Samme udtalelse, samt betegnelsen soveby, er vi gentagne gange blevet mødt med i beskrivelsen af Helsingørs lokalbefolkning.... det er desværre en sygdom i Helsingør, vi er stok-konservative og bange for nye ting [...], men synes I skal fortsætte og give den fuld gas Lokal helsingoraner på Facebook henvendt til en medarrangør Musikhuset Elværket Festivalen blev afholdt på Musikhuset Elværket; en øvelokaleforening med tilknyttet koncertscene og andre kulturelle arrangementer. Musikhuset Elværket har til huse i et nedlagt elværk, som stilles til rådighed af Helsingør Kommune. Vores eget indtryk af Musikhuset Elværket før festivalen var, at stedet var et noget misligeholdt hus, som dog indeholdt masser af potentiale. Mens stedet tilsyneladende ikke havde været rengjort i årevis og det flød med gamle møbler og andet skrald, havde det gamle elværk en sjæl og en historie, som vi følte passede godt til konceptet bag Bastard Festival, og som vi med knofedt og kærlighed kunne få frem på en ny måde. 12

35 2.6 SAMARBEJDER Musikhuset Elværket Fra flere kilder blev vi op til festivalen gjort opmærksom på, at Elværket på mange måder betragtes som Helsingørs Ungdomshus - og det på godt og ondt. Vi blev desuden gjort opmærksom på, at stemningen omkring Elværket, både blandt brugere og blandt naboer, gennem den sidste tid har ændret sig til det værre, eftersom en gruppe ikke-tilhørere (dvs. personer, som ikke er medlemmer af Elværket og dermed ikke kommer på Elværket i forbindelse med brug af øvelokaler) har anvendt stedet til at holde fest og te sig som de ville, hvilket har medført uacceptable støjgener for naboerne og har skabt et miljø, hvor mange ikke føler sig velkomne. Under oprydning og rengøring af Elværket, som i sig selv tog 2 hele dage, oplevede vi, at denne gruppe personer samlede sig i gården, drak, lod deres hunde besørge på den netop rengjorte gårdsplads, støjede til sent ud på natten osv. Desuden var stemningen overfor os og vores arbejde fra deres side meget negativ. Med hjælp fra Elværkets bestyrelse og vha. informationsopslag, lykkedes det dog for os at holde generne på et minimum i de følgende dage under festivalens opbygning. Det var derfor en meget positiv oplevelse for os, at denne ellers meget negativt indstillede gruppe deltog helhjertet i festivalen, udtalte sig meget positivt om festivalen og endda efter festivalen hjalp en smule til med oprydningen. Overordnet må det siges, at det generelle samarbejde med Elværkets bestyrelse og brugere var udtalt positivt og at den generelle feedback fra Elværkets brugere var udtalt positiv. 13

36 2.6.2 Lokalmiljø Vi indledte dialog med flere lokale instanser, herunder Frivilligcenter Helsingør, Spiseriet, lokale supermarkeder samt en hel række virksomheder i forbindelse med innovationsforløbet m.fl., hvoraf kun få deltog aktivt på festivalen Vi fik løbende en masse hjælp fra en række af Elværkets daglige brugere, herunder bestyrelsen Vi fik hjælp fra enkelte lokale helsingoranere, som hjalp til som frivillige Helsingør Kommune har med bl.a. Kulturværftet, Click Festival m.m. vist ønske om at Helsingør skal være en innovativ og kulturelt levende kommune, og har generelt været meget imødekommende og hjælpsomme Praktisk hjælp Vi havde et stående tilbud om hjælp til presse fra Helsingør Kommune. Ikke desto mindre skiftede vores kontaktperson tre gange, hvilket gjorde, at det op mod festivalens afvikling desværre ikke gav mening for os at udnytte den hjælp - vi satte dog stor pris på tilbuddet Vi fik stor opbakning og hjælp fra en række kreative miljøer Vi havde stor opbakning i form af frivillige, som hjalp til på festivalen 3.0 Antagelser & forventninger samt resultater & udfordringer 3.1 VEDR. GENEREL UDBREDELSE AF BEGREBET UPCYCLING Vi forventede: At de fleste danskere, som et miljøbevidst folkefærd med tradition for design og innovation, ville forstå og sætte pris på konceptet omkring upcycling. Vurderet resultat: Blev i høj grad indfriet. Målt ved: Personlig kommunikation, udtalelser på Facebook, udtalelser i medier Udfordringer: Nogle mente, at der blot var tale om et nyt unødvendigt ord for genbrug - en holdning vi på ingen måde deler. Refleksioner: Vi mener, at upcycling-begrebet er et udtryk for, at vores syn på genbrug er blevet mere nuanceret og tilpasser sig tiden, og dette ser vi som en positiv indikator for at miljøbevidsthed kan forblive et koncept i udvikling, og ikke risikerer at hendø som en umoderne genbrugsdille. Forslag til forbedringer: Vores kommunikation kunne godt være fra starten have været skarpere omkring begrebet upcycling, men har også udviklet sig meget efterhånden som vi har fået mere erfaring Vi forventede: At kunne inspirere mennesker, som ellers ikke tænkte i upcycling-baner, til at gøre dette Vurderet resultat: Blev i høj grad indfriet. Målt ved: Personlig kommunikation, udtalelser på Facebook, udtalelser i medier Udfordringer: At ændre vaner eller inspirere til aktiv handling kræver meget og kan ikke forventes af folk, som stifter bekendtskab med upcycling-begrebet for første gang. Refleksioner: Ikke desto mindre har vi oplevet tilkendegivelser fra adskillige om at det har udvidet deres horisont i forhold til, hvad miljøbevidsthed kan være. Forslag til forbedringer: Vi kunne have fokuseret vores kommunikation og interventioner mere snævert, hvilket måske ville have øget chancen for 14

37 egentlig adfærdsændring i den valgte gruppe. På den anden side har den aktuelle udformning af festivalen givet os et godt overblik og erfaring med hvordan men kunne gøre dette i fremtiden Vi forventede: At festivalen og upcycling generelt ville få opmærksomhed i medierne Vurderet resultat: Blev i høj grad indfriet. Målt ved: Medieomtale (se bilag I) Udfordringer: Vi fandt det meget svært at skabe opmærksomhed om festivalen i de generelle medier før afvikling. Refleksioner: Vi havde generelt succes med at kontakte lokalaviserne, som skrev flere artikler, notitser m.m. om festivalen. DR var tilstede med to hold på festivalen i mange timer. Efterfølgende har upcycling-begrebet bl.a. været nævnt flere gang i både TV-avisen på DR1, på P1 ligesom DR2 forbereder en temalørdag om upcycling, som vises i august. Forslag til forbedringer: En af vores klare svagheder i gruppen, var manglen på en PR-medarbejder, som ikke havde andre opgaver Vi forventede: At en festival som fokuserede på upcycling i bred forstand ville være et attraktivt og interessant event for de fleste danskere Vurderet resultat: Blev i nogen grad indfriet. Målt ved: Besøgstal, personlig kommunikation med deltagere Udfordringer: Den verbale opbakning var meget større end den fysiske tilstedeværelse. Dette var for os ikke så overraskende igen, eftersom festivalen dels fandt sted i Helsingør, hvilket gjorde at mange udefrakommende ikke deltog, og dels fandt sted på Musikhuset Elværket; et sted, som blandt de øvrige lokale helsingoranere ikke har det bedste ry. Refleksioner: Givet placering og location (se nedenfor) var vi generelt var tilfredse med antallet af besøgende på festivalen og rent publikumsmæssigt betragter vi festivalen som en succes pga. oplevelsen, som ifølge manges udsagn var i topklasse. Forslag til forbedringer: Havde vi haft base i Helsingør i længere tid og desuden havde haft en fultids-pr-medarbejder, kunne vi sandsynligvis godt have opnået højere besøgstal, end vi gjorde. 15

38 3.1.5 Vi forventede: At skubbe til den gængse opfattelse af upcycling og vise, hvordan denne kan fortolkes i bred forstand Vurderet resultat: Blev i høj grad indfriet. Målt ved: Bredden af forskelligartede aktiviteter Udfordringer: Mange forhold skulle opfindes på ny og netværk skulle startes op fra bunden. Refleksioner: Vi formåede at samle en række forskellige personer, som hver især upcyclede på deres egen særlige måde, og fik upcyclingdefinitionen bredt ud, så den ikke blot bestod af konceptet med at lave gamle ting om til pudsige kuriositeter. Forslag til forbedringer: I bakspejlet ville vi gerne have bragt begrebet op på et endnu højere niveau, hvilket ville kunne lade sig gøre med den viden og erfaring, vi nu har tilegnet os Vi forventede: At vi kunne skabe et event, som kunne skabe begejstring og fællesskabsfølelse omkring begrebet upcycling. Vurderet resultat: Blev indfriet til fulde. Målt ved: Personlig oplevelse af stemning, kommunikation med deltagere. Udfordringer: På bagatelniveau. Refleksioner: Stemningen på festivalen og opbakningen omkring projekterne var enestående, og samtlige af de personer, vi har talt med, har været ovenud begejstrede for konceptet. Forslag til forbedringer: På bagatelniveau. 3.2 VEDR. UDBREDELSE AF SAMARBEJDE OG UPCYCLING I HELSINGØRS LOKALBEFOLKNING Vi forventede: At de samme faktorer gjorde sig gældende for helsingoranerne som for den brede befolknings. (se diskussion af dette ovenfor) Vi forventede: At en upcycling-festival i deres eget lokalsamfund for helsingoranerne ville blive set som en attraktiv mulighed for at lære nyt i deres egen baghave og med deres naboer. Vurderet resultat: Blev i mindre grad indfriet. Målt ved: Fremmøde af lokale helsingoranere Udfordringer: Blandt de lokale erhvervsdrivende virkede overraskende mange uinteresserede i konceptet på trods af tilbud om promovering i et favorabelt forum. Hos andre erhvervsdrivende, foreninger og privatpersoner, blev deltagelsen, på trods af verbal tilkendegivelse af interesse og opbakning, begrænset. 16

39 Refleksioner: Selv om et rimeligt antal lokale mødte op til festivalen, havde vi forventet et større engagement fra lokalsamfundet. Vi forsøgte gentagne gange at engagere bl.a. den lokale frivilligforening, lokale erhvervsdrivende og privatpersoner via både Facebook, telefonisk kontakt, personligt fremmøde, uddeling af flyers m.m. Forslag til forbedringer: Mere tid til PR, mere tilstedeværelse i Helsingør samt mere tid til forberedelse af festivalen kunne sandsynligvis have mobiliseret flere lokale. 3.3 VEDR. UDBREDELSE AF SAMARBEJDE OG UPCYCLING I HELSINGØRS ERHVERVSLIV Vi forventede: At et gratis innovationsforløb med fokus på upcycling ville være attraktivt for såvel større som mindre virksomheder. Vurderet resultat: Blev i ringe grad indfriet. Målt ved: Antal deltagere i innovationsforløbet, kommunikation med virksomhederne via telefon, mail og personlig kontakt. Udfordringer: På trods af en intensiv indsats op til festivalen, hvor et bredt spektrum af Helsingørs erhvervsdrivende blev kontaktet, takkede kun to virksomheder ja til forløbet hvoraf én meldte fra på selve dagen. Refleksioner: Vores generelle oplevelse var, at virksomhederne var af den overbevisning, at de genbrugte alt hvad de kunne, og derfor ikke var interesserede i at blive udfordret på denne antagelse - på trods af, at vi kunne komme med eksempler på at det modsatte var tilfældet. Mange virksomheder var derimod åbne for ideen, men valgte ikke at prioritere deres ofte få medarbejderes tid af økonomiske hensyn. Forslag til forbedringer: Mere tid til samarbejde med virksomhederne. Derudover var vores ambitioner for virksomhederne, set i bakspejlet, nok for store - et mindre skræmmende forløb kunne måske have gjort, at flere havde meldt sig og sidenhen kunne nå til et stadie, hvor de var klar til et mere ambitiøst forløb. Sidst men ikke mindst kunne et forløb på en fridag (f.eks. en lørdag) sandsynligvis have været mere attraktivt for mindre virksomheder Vi forventede: At en lejlighed til at danne nye samarbejder ville være attraktivt for større såvel som mindre virksomheder Vurderet resultat: Blev i ringe grad indfriet. Målt ved: Antal deltagere i innovationsforløbet, kommunikation med virksomhederne via telefon, mail og personlig kontakt. Udfordringer: Mange større virksomheder afviste at indgå i forløb, hvor eventuelle konkurrenter deltog og var således ikke åbne for samarbejde 17

40 overhovedet, på trods af at vi gjorde det klart for dem, at det ville foregå i et professionelt miljø og setup. Forslag til forbedringer: Et mere længerevarende og intimt forløb samt en skarpere kommunikation vedrørende hvad præcis forløbet indebar kunne måske have forbedret deltagelsen. 3.4 VEDR. SKABELSEN AF EN GROBUND FOR NYE NETVÆRKER OG SAMARBEJDER Vi forventede: At festivalen ville samle ildsjæle indenfor upcycling, som på sigt kan føre bevægelsen videre Vurderet resultat: Blev i høj grad indfriet Målt ved: Bredde af workshopdeltagere, personlig kommunikation Udfordringer: Mange forhold skulle opfindes på ny og netværk skulle startes op fra bunden. Refleksioner: Vi formåede at samle en bred vifte af dygtige personer fra mange forskellige fag og områder og fik skabt mange nye forbindelser og netværk. Forslag til forbedringer: I retrospekt kunne vi have tænkt os at have samlet en endnu mere broget gruppe af mennesker, som måske ikke selv er klar over, at de upcycler Vi forventede: At inspirere ikke-upcycling professionelle til at upcycle og indgå nye samarbejder i upcycling-øjemed Vurderet resultat: Blev i nogen grad indfriet. Målt ved: Personlig kommunikation Udfordringer: Manglende tid og erfaring samt virksomheders konservatisme. Refleksioner: Vi formåede at skabe interesse hos en række professionelle for potentialet i upcycling. Vi føler dog, at antallet kunne have været langt større, især i lokalmiljøet. Et åbent call virker til at være for svært at fange for de fleste virksomheder på trods af tilbud og hjælp til ideer, sparring osv. Forslag til forbedringer: Et grundigt researcharbejde til identifikation af egnede virksomheder samt skræddersyede, fokuserede og coachede forløb for en enkelt eller to virksomheder ville nok være mere passende til hovedparten af Helsingørs virksomheder og formentligt også virksomheder generelt. 3.5 VEDR. AT VISE HVORDAN UPCYCLING KAN VÆRE MED TIL AT FORVANDLE EKSKLUSIVE RUM TIL INKLUSIVE RUM 18

41 3.5.1 Vi forventede: At skabe et anderledes og spændende location design med fokus på upcycling, som kunne rumme både følelsen af en lokal festival samt en bredere udadrækkende stemning. Vurderet resultat: Blev indfriet til fulde. Målt ved: Egen vurdering af deltageres reaktion, personlig kommunikation Udfordringer: Manglende tid pga. sen funding. Refleksioner: Festivalens fysiske rammer fremstod med et stærkt visuelt udtryk, som på en flot facon illustrerede, hvordan upcyclede materialer, da de har en iboende historie, i sig selv skaber en fantastisk stemning. Ved hjælp af et excellent samarbejde mellem arkitekter, byggemester og os selv, fik vi skabt et miljø, som evnede at favne både Elværkets brugere, den øvrige lokalbefolkning samt et bredt spektrum af udefrakommende. På trods af, at hele byggefasen (inkl. planlægning, arkitekttegning, indkøb af materialer og opbygning) foregik over blot 4 dage, mener vi ikke, at det med mere tid kunne have været gjort meget bedre. Forslag til forbedringer: På den ene side kunne mere tid have tilladt os at finde mere originale upcyclede materialer og anvende upcyclede materialer i et større omfang, f.eks. til selve konstruktionerne, men på den anden side blev værdien af de upcyclede materialer også forstærket i kontrasten mod det nye Vi forventede: At upcycling af Musikhuset Elværket ville skabe ny og positiv energi for brugerne også efter festivalen samt at det skabte miljø var anvendeligt på længere sigt. Vurderet resultat: Blev i høj grad indfriet. Målt ved: Personlig kommunikation med brugere og bestyrelse på Elværket 19

42 Udfordringer: På bagatelniveau. Refleksioner: Udover at udgøre et rummeligt, anvendeligt og hyggeligt festivalmiljø, blev byggeelementerne skabt af dels solide konstruktioner, som kan holde i mange år, og dels af let tilgængelige materialer, som let kan udskiftes eller ombygges af Elværkets brugere selv. Konstruktionerne er desuden opført i elementer, hvorfor de fleste kan flyttes uden brug af større maskinel. Forslag til forbedringer: Mere tid havde tilladt os i højere grad at gå i dialog med Elværkets brugere, og tillige have gjort konstruktionen endnu mere vedligeholdelsesvenlig. De dygtige "Bastard-Festival-folk" har skabt et kreativt og spændende fysisk miljø i gården foran Musikhusets Elværkets store gamle bygning. Festivalen og herunder pladsen var absolut et besøg værd [...]. Det bliver ikke så lidt af en oplevelse. Well done Bastard Bruger af Elværket på Facebook i Elværkets Facebook-gruppe Vi forventede: At upcycling af Musikhuset Elværket ville medføre et nyt og forbedret syn på stedet hos den øvrige lokalbefolkning Vurderet resultat: Blev i høj grad indfriet. Målt ved: Arten af deltagere på festivalen, personlig kommunikation, kommentarer på Facebook Udfordringer: I forløbet op til festivalen havde flere, både brugere af Elværket og øvrige lokale, gjort os opmærksomme på, at mange helsingoranere ville vælge festivalen fra, alene fordi den foregik på Elværket, som de følte sig utrygge ved. Refleksioner: Vi oplevede, at en bred vifte af den øvrige lokalbefolkning, som aldrig før havde sat deres ben på Elværket, brugte festivalen som en anledning til at kigge indenfor, og mange endte med at sidde og hygge sig med brugere af Elværket, som de ellers aldrig ville have haft kontakt med. Tonen omkring festivalen har i sociale foraer på de sociale medier været meget positiv, og selv om det er op til Elværket og dets brugere at videreføre den gode omtale af deres navn, så har vi givet dem et aldeles udmærket udgangspunkt for dette. Forslag til forbedringer: Med højere grad af integration fra det øvrige lokalsamfund, kunne et endnu brede udsnit af Helsingørs borgere have været tilstede, hvilket kunne have gjort effekten endnu større og givet Elværket et endnu bedre grundlag at arbejde videre fra. 20

43 3.6 VEDR. EGENUDDANNELSE SOM ENKELTPERSONER OG SOM TEAM Vi forventede: At få et unikt og anvendeligt netværk, både i form af et egentlig upcycling-netværk, men også i forhold til andre projekter. Vurderet resultat: Blev i høj grad indfriet Vi forventede: At få en grundig uddannelse i projektledelse, projektafvikling mm. Vurderet resultat: Blev i høj grad indfriet Vi forventede: At få uvurderlig erfaring som kunne gøre os i stand til at videreføre vores virke som grønne iværksættere. Vurderet resultat: Blev i høj grad indfriet Vi forventede: At få nye og yderligere erfaringer med samarbejde med et bredt udsnit af samarbejdspartnere. Vurderet resultat: Blev i høj grad indfriet. [...]Rom blev ikke bygget på een dag, så ting tager tid, men jeg tror, at I har fundet en god og farbar vej... Lokal helsingoraner på Facebook henvendt til en medarrangør 21

44 4.0 Perspektiver og forventninger til fremtiden 4.1 POTENTIALET FOR UPCYCLING På baggrund af festivalen og dennes efterforløb, vurderer vi fortsat, at der eksisterer et stort potentiale for, at upcycling kan blive tillært som en måde at tænke på for de fleste ligesom mange andre former for ressourceoptimering er blevet det tidligere. For at ideen ikke dør ud som en dille, kræver det imidlertid, at der samles et netværk af praktiserende upcyclere og iværksættere, som kan føre ideerne videre på et mere seriøst plan. Bastard Festival har i vores øjne været et rigtig godt afsæt for dette. 4.2 HELSINGØRS POTENTIALE I betragtning af Helsingørs beliggenhed og Helsingør Kommunes villighed til at støtte op om nytænkende kulturelle arrangementer, er det vores vurdering, at Helsingør har potentiale til at blive et trækplaster for unge, kreative kræfter og iværksættere. Dette kræver dog, at Helsingør Kommune dels fortsat satser på denne strategi på trods af svingende resultater den slags tager tid og dels at Helsingør Kommune prioriterer at kommunikere sin ambition om at være en sådan kommune, også udover Kulturværftet. 4.3 VORES PLANER FOR FREMTIDEN Vi vil i den nærmeste fremtid følge op på de samarbejder, som er blevet skabt i forbindelse med Bastard Festival, både dem, som inkluderer os, og dem som ikke gør. Vi vil desuden skabe en platform på nettet, som samler upcyclingcommunitiet, som i fremtiden vil gøre det lettere at vælge upcycling, både som forbruger, men også som virksomhed, i samarbejder osv. På længere sigt vil vi bruge bygge videre på den erfaring og det netværk, vi har fået, og fortsat søge at starte nye initiativer og samarbejder, som fremmer bæredygtighed i bredeste forstand. 4.4 FREMTIDEN FOR BASTARD FESTIVAL Det er vores vurdering, at Bastard Festival har potentiale til at blive videreført i andre byer, og at en ny Bastard Festival, med vores større erfaring og netværk, ville kunne afvikles med endnu større succes. Givetvis ville endnu en Bastard Festival i Helsingør tillige have større succes og ville, med den viden vi nu har om Helsingør, tillade os at gennemføre mange af de ting, som ikke lykkedes os i første omgang omend visse elementer formentlig ville blive udført på en anden måde end den oprindeligt tænkte. Hvorvidt vi kommer til at arrangere endnu en Bastard Festival, og hvordan det i så fald kommer til at forløbe, tages der beslutning om i bestyrelsen til efteråret. 22

45 Bastard Festivals bestyrelse ønsker at takke publikum, samarbejdspartnere og ikke mindst en særlig tak til vores donorer for at tro på og bidrage til nytænkning, innovation og bæredygtighed

46 24

47 Bilag: 3.2. Grøn klimarenovering og kreativ vækst i Helsingør Kommune, Projektrapport Udvalg: Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87908/13

48 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune Version 9. september 2013 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune PROJEKTRAPPORT

49 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune INDHOLD FORORD... 3 PROJEKTBESKRIVELSE... 4 PROJEKTETS GENNEMFØRELSE... 7 PROJEKTORGANISATIONEN... 7 Styregruppen... 7 Organisationsplan - version - november FORUM (2) FOR KREATIVE OG PRODUKTIVE FORRETNINGSMODELLER... 9 Session 1: 18. september Fotos fra session Session 2: 27. september Session 3: 9. oktober FORUM (4) FOR KLYNGEDANNELSE OG NETVÆRKSSAMARBEJDE KREATIV SPARRING Kommissorium og procesplan Netværksmøde 1 - onsdag d. 12. december 2012: Netværksmøde 2 - onsdag d. 23. januar 2013: Netværksmøde 3 - Torsdag d. 28. februar 2013: Fotos fra Netværksmøde 3 på KlimaCampus Helsingør FORUM (4) AFSLUTNINGSEVENT PÅ KLIMACAMPUS HELSINGØR - TIRSDAG D. 30. APRIL KLIMACAMPUS HELSINGØR FORMIDLING WEBPORTAL NYHEDSBREVE IDÉ- OG INITIATIVKATALOGET 12 INITIATIVER EVALUERING AF MÅLOPFYLDELSE OG RESULTATFORVENTNINGER PROJEKTREGNSKAB BILAG 1: FORUM 3 - SESSION 1 D. 18. SEPTEMBER 2013 / OVERSIGT OG INVITEREDE OG DELTAGERE BILAG 2: FAKTA OM FORUM (4) NETVÆRKETS VIRKE Bilag 2.1: Netværkets deltagere Bilag 2.2: Netværksmøde 1 - onsdag d. 12. december 2012: REFERAT Bilag 2.3: Netværksmøde 2 - onsdag d. 23. januar 2013: REFERAT Bilag 2.4: Netværksmøde 3 - torsdag d. 28. februar 2013: REFERAT

50 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune FORORD Formål Projektforventninger Målgruppe Projektrapportens indhold Idé og initiativkatalog Forfattere Projektets formål var at skabe og synliggøre kreative klynger med deltagelse af ca. 40 håndværksvirksomheder i Helsingør Kommune, der i et samspil med andre lokale og eksterne kreative aktører skulle udvikle kompetence adresseret til grøn klimarenovering og kreativ vækst, øget produktivitet og konkurrenceevne i byggeerhvervet, ved anvendelse af nye innovationsformer og forretningsmodeller, med fokus på især de små og mellemstore virksomheder. Projektets gennemførelse skulle opfylde følgende forventninger: - Vise, hvordan nye relationer mellem politikere, forvaltninger, professioner, virksomheder, medarbejdere og borgere kan udvikles til nye måder at samarbejde på, som både er innovative og effektive. - Medvirke til at skabe en bæredygtig praksis for disse relationer i et kreativt medspil fra andre aktører. - Afdække og prioritere valg, som involverer borgere og inddrager teknologi og processer på en ny produktiv og sammenhængende måde. - Medvirke til udvikling og videndeling om: 1. Bæredygtig tænkning og praksis i nye fællesskaber, 2. Et nyt syn på produktivitet, 3. Kreative og innovative strukturer for netværkssamarbejde, 4. Håndværk og klimaturisme. Projektets målgruppe var netværket Klimahåndværkere i Helsingør, borgere i Helsingør, ejere af bygninger, lejere og brugere i Helsingør Kommune, samt uddannelsesinstitutioner og aktører i byggeriets leverancekæde (arkitekt- og ingeniørrådgivere, byggevareproducenter/- leverandører, pengeinstitutter, plan- og bygningsmyndigheder, ejendomsmæglere m.fl.). I rapporten gøres rede for: - Projektbeskrivelsen. - Projektets gennemførelse. - KlimaCampus Helsingør. - Idé- og Initiativkataloget 12 initiativer. - Formidling. - Evaluering af målopfyldelse og resultatforventninger. Som en del af afrapporteringen er der udarbejdet et Idé og initiativkatalog (hvidbog). I Kataloget gøres bl.a. rede for: - 12 innovative Klimarenoverings-initiativer adresseret til at skabe fremdrift i Helsingør Kommunes Klimastrategi Idekatalogets samspil med Helsingør Kommunes Klimastrategi. - Fundraising af ca. 20 mio. kr. til finansiering af katalogets initiativer i peroden 2013 medio Projektrapporten og Idé- og Initativ-kataloget er udarbejdet af Henrik Davidsen og Allan Dam, PKEConsult på vegne af styregruppen for Projekt Grøn klimarenovering og kreativ vækst i Helsingør Kommune. Idé- og Initativ-kataloget er udarbejdet med bidrag fra Forum (4) netværket: Klyngedannelse og netværksarbejde - Kreativ sparring (se bilag 2.1). August 2013 Projekt Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune. Allan Dam (projektleder) PKEConsult (Mobil / allan@pke-consult.dk) 3

51 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune PROJEKTBESKRIVELSE Resumé - fra ansøgningen Projektets baggrund - fra ansøgningen Formål - fra ansøgningen Målgruppe - fra ansøgningen Forventede projektaktivitet - fra ansøgningen Med den netop gennemførte og afsluttede Klimauddannelse for håndværksvirksomheder i Helsingør, var der blevet skabt grundlag for en langt mere helhedsorienteret og bred klimaindsats. Uddannelsen havde skabt en ramme, der kreativt kan udnytte det grønne vækstpotentiale. Der var et behov for en strategisk og innovativ udvikling af netværket og byggevirksomhedernes forretningsgrundlag, med særlig vægt på klima og bæredygtighed. Projektet skulle vise, hvordan nye relationer mellem politikere, forvaltninger, professioner, virksomheder, medarbejdere og borgere kunne udvikle nye måder at samarbejde på, som både var innovative og effektive. Perspektivet var at skabe en bæredygtig praksis med kreativt medspil fra andre aktører. Tiden var til bevidste og prioriterede valg, som involverer borgere og inddrager teknologi og processer på en ny produktiv og sammenhængende måde. Projektet skulle udvikle og dele viden om: 1. Bæredygtig tænkning og praksis i nye fællesskaber. 2. Et nyt syn på produktivitet. 3. Kreative og innovative strukturer for netværkssamarbejde. 4 Håndværk og klimaturisme. Byggeriet havde brug for, at også håndværksvirksomheder og håndværkere har viden til at agere kreativt og innovativt i nye og udviklende samarbejdsformer. Kreativitet gøres ofte til et spørgsmål om at tænke så vildt og anderledes som muligt. Men kreativitet handler ikke om at kunne tænke på bestemte måder; det gælder først og fremmest om at kunne handle og ændre en praksis. Udfordringen var en fornyelse, der gør en praksis bedre, mere effektiv og bæredygtig. Det kræver viden om det, man vil forny. Projektets formål var at skabe og synliggøre kreative klynger med ca. 40 håndværksvirksomheder i Helsingør kommune, der i et samspil med andre lokale og eksterne kreative aktører udvikler kompetence adresseret til grøn klimarenovering og kreativ vækst, en øget produktivitet og konkurrenceevne i byggeerhvervet, ved anvendelse af nye innovationsformer og forretningsmodeller, med fokus på især de små og mellemstore virksomheder. Målgruppen var netværket Klimahåndværkere i Helsingør, borgere i Helsingør, ejere af bygninger, lejere og brugere i Helsingør Kommune, samt uddannelsesinstitutioner og aktører i byggeriets leverancekæde (arkitekt- og ingeniørrådgivere, byggevareproducenter/-leverandører, pengeinstitutter, plan- og bygningsmyndigheder, ejendomsmæglere m.fl.). Der skulle etableres følgende fora: 1. Forum for grøn klimarenovering og kreativ vækst - styregruppe 2. Forum for kreative og produktive forretningsmodeller 3. Forum for det virtuelle og fysiske eksperimentarium 4. Forum for klyngedannelse og netværkssamarbejde kreativ sparring Der skulle tilvejebringes følgende produkter: 1. Håndværk og klimaturisme en guide. 2. Udarbejdelse af en Hvidbog over indsatsområder adresseret til, hvordan et netværk af byggevirksomheder sammen med et innovationsnetværk kunne bidrage til Helsingør Kommunes Klimastrategi ved klimarenovering af udvalgte bygningssegmenter. 4

52 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune Forventet tids- og aktivitetsplan - fra ansøgningen Succeskriterier og forventet resultat - fra ansøgningen Projektets organisering - fra ansøgningen Projektets forventede tids-og aktivitetsplan var: 1. Etablering af Forum for grøn klimarenovering og kreativ vækst (juni 2012). 2. Etablering af Forum for kreative og produktive forretningsmodeller (august - november) 3. Etablering af Forum for det virtuelle og fysiske eksperimentarium (september - november) 4. Etablering af Forum for klyngedannelse og netværkssamarbejde kreativ sparring (oktober 2012) 5. Udarbejdelse af Håndværk og klimaturisme- en guide (november 2012 februar 2013) 6. Udarbejdelse af Hvidbog over indsatsområder (december februar 2013). Projektet forventedes at lede frem til: - Skabelse af 3-4 netværk, der har fokus på udvalgte segmenter af de bygninger i Helsingør-området, der klimarenoveres og en permanent kreativ klynge. - Udarbejdelse af en Hvidbog over indsatsområder, hvor de etablerede byggevirksomhedsnetværk og innovationsnetværket kan bidrage til at understøtte Helsingør Kommunes Klimastrategi. - Uddannelse af guider til Håndværk og klimaturisme. - Dannelse af nye fællesskaber, der realistisk kan arbejde hen mod et robust og bæredygtigt lokalsamfund. I projektets organisering forventedes etableret, som vist i figuren nedenfor: 1. Forum for grøn klimarenovering og kreativ vækst (styregruppe). 2. Forum for kreative og produktive forretningsmodeller. 3. Forum for det virtuelle og fysiske eksperimentarium. 4. Forum for kreativ klyngedannelse og netværkssamarbejde (Kreativ sparring). I Forum 1 (projektets styregruppe) forventedes at have deltagelse af: Lemmy Hinrichsen, Murerfirmaet L.L.Hinrichsen ApS (formand) samt repræsentanter for lokale og eksterne innovative og kreative aktører, Vækst & Viden, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og Energipolitisk konsulent Henrik Lilja, Håndværksrådet. Figuren nedenfor illustrerer det forventede samspil mellem projektets fora og aktiviteter. Forum 1 var projektets styregruppe, der skulle lede og koordinere aktiviteterne, og sikre fremdrift og forankring i praksis. Formand: Lemmy Hinrichsen, Murerfirmaet L.L Hinrichsen ApS Facilitator: Allan Dam, PKEConsult Når projektet var etableret skulle der vælges 1 repræsentant fra forum 2, 3 og 4 til at indgå i projektets styregruppe. 5

53 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune Inddragelse af andre aktører Forum 2 forventedes at omhandle hele netværket af Klimahåndværksvirksomheder i Helsingør. Opgaven her var at udvikle nye, kreative og produktive forretningsmodeller. Dette forum er åbent for andre interesserede virksomheder. Forum 3 forventedes at være et virtuelt og fysisk eksperimentarium, herunder bl.a. guideuddannelse og guidning i Håndværk og Klimaturisme. Det forventedes, at der tidligt i starten af projektet findes fysiske demonstrationsprojekter. Forum 4 forventedes at være projektets kreative sparringspartner, som skulle mødes 2 til 3 gange i projektforløbet, og som skulle stå til rådighed for medspil, når det ønskedes, i styregruppen og i forum for forretningsmodeller og eksperimentarium. Projektet er en videreførelse af Klimauddannelsen for håndværksvirksomheder i Helsingør, der havde som formål at skabe grundlaget for en langt mere helhedsorienteret og bred klimaindsats, til gavn for såvel virksomheder og borgere i kommunen, hvor de ca. 40 virksomheder, der gennemførte uddannelsen, havde dannet et løst koblet netværk som en del af kommunens lokale Håndværkerliste. Derudover havde projektet en direkte reference til gennemførelsen af Helsingør Kommunes klimastrategi. 6

54 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune PROJEKTETS GENNEMFØRELSE Projektorganisationen Styregruppen 6 møder Forum for grøn klimarenovering og kreativ vækst (styregruppe) havde afholdt i alt 6 møder i perioden juni 2012 januar mødetemaer På møder har følgende temaer været til behandling: 1. Projektorganisering. 2. Projektadministration. 3. Økonomi og aftaleforhold. 4. Formidling Projekweb. 5. Procesplan. 6. Projektets fora Forumaktiviteter. 7. Forum 4: Klyngedannelse og netværk Kreativ sparring Procesplan. 8. Lokaliteter til det fysiske eksperimentarium - Fabriksvej 20 som Klima Campus. 9. Relationerne til Vækst & Viden 10. Uddannelsestilbud fra Vækst & Viden og Helsingør Kommune 11. Håndværk og Klimaturisme 12. Klimauddannelse for håndværkere. 13. Byggebranchemøde med Helsingør Kommune - januar Borger-og virksomhedsmøde februar Procesplan - version september 2012 Procesplanen nedenfor viser, at Styregruppen forventede: - At afholde i alt 6 møder. - At arbejde med webportalformidling i hele projektperioden. - At gennemføre 3 sessioner i de tre fora. - At udarbejde en håndværk- og klimaturismeguide. - At udarbejde en Hvidbog over indsatsområder. Procesplan: Version - september

55 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune Organisationsplan - version - november 2012 Organisationsplan: Version - november 2012 På baggrund af erfaringer fra bl.a. session 1 i Forum for kreative og produktive forretningsmodeller d. 19. september 2012, besluttede styregruppen at arbejde videre med afsæt i den i figuren til højre viste organisationsplan. Dvs. en organiseringen opdelt i følgende dele: 1. Et forum for samarbejdspartnere. 2. Et bygherrenetværk, der skal bidrage til at skabe en bygherredrevet markedsåbning af Klimabyggesager. 3. VirksomhedsFyrtårne, som skaber en branchedreven udvikling af Klima-kompetence, Klima-byggekomponenter og Klima-salg. 4. En programledelse. 5. Et skolesamarbejde. Planen skulle bl.a. medvirke til at understøtte kommunens klimapolitik ved fortsat udviklingen af Klimahåndværkerkompetence i byggebranchen i Helsingør Kommune. 8

56 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune Forum (2) for kreative og produktive forretningsmodeller Session 1: 18. september 2012 Formål Indbydelse Sessionens formål var: - Introduktion til Projekt Grøn klimarenovering og kreativ vækst i Helsingør Kommune. - Drøftelse af mål, strategi, organisering og resultatforventninger til arbejdet i Forum 2: Kreative klynger, herunder 7 veje til en SMV-venlig udbudspolitik - Håndværksrådets bud på en SMV-venlig kommunal udbudsog indkøbspolitik og produktive forretningsmodeller(små og mellemstore virksomheder SMV). - Drøftelse af Forum 2-klyngens interne organisering og dannelse af tematiserede netværk. - Udarbejdelse af procesplan for det videre arbejdet i Forum 2-klyngen. Den primære målgruppe for Forum (2) for kreative og produktive forretningsmodeller var de ca. 40 deltagere i Klimauddannelsen for mestre og rådgivere med hjemsted i Helsingør Kommune (se invitations- og delgerlisten - bilag 1). Program Organisering og indsats Der blev, som vist nedenfor, gjort rede for Forum 2: Kreative klyngens organisering og indsats. 9

57 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune Session 1 - Forum 3 Der blev endvidere gjort rede for, at formålet med Forum 3 - session 1 var: - Drøftelse af mål, strategi, organisering og resultatforventninger til arbejdet i Forum 3: Det virtuelle og fysiske eksperimentarium. - Drøftelse af oplæg til koncept for Klimaturisme-guide og digitale kommunikationsværktøjer. - Udarbejdelse af procesplan for det videre arbejdet i Forum 3-klyngen. Programmet for Session er vist nedenfor. Session 1 - Forum 4 Der blev ligeledes gjort rede for, at formålet med Forum 4 - session 1 var: - Introduktion til Projekt Grøn klimarenovering og kreativ vækst i Helsingør Kommune. - Drøftelse af mål, strategi, organisering og resultatforventninger til arbejdet i Forum 4: Klyngedannelse og netværksarbejde Kreativ sparring. - Drøftelse af Forum 4-klyngens interne organisering og dannelse af tematiserede netværk. - Udarbejdelse af procesplan for det videre arbejdet i Forum 4-klyngen. Programmet for Session er vist nedenfor. 10

58 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune Opsamling Perspektivering Deltagerne gjorde under opsamlingen opmærksom på: - At de kun så en begrænset interesse i at deltage i flere sessioner med et generelt eller tematiserende indhold. Hverken i Forum 2, 3 eller 4. - At de ønskede at arbejde videre med konkrete indsatser, som havde kurs mod faktura - nu. Styregruppen tog efterfølgende deltagernes udsagn til efterretning og besluttede: - At opgive at gennemføre de planlagte Forum 3 og 4 sessioner - At videreførelse af Forum 1 klyngen med kurs mod konkrete indsatser og faktura. - At Forum 4 s virke skulle være et styregruppeanliggende. - At etableringen af Forum 4 klyngen ligeledes skulle have kurs mod konkrete indsatser. Fotos fra session 1 Session 2: 27. september 2012 Som vist i programmet for Session 2, var der sat kurs mod følgende konkrete indsatser: - Deltagernes involvering i et stort offentligt arrangement d. 27. november Start på en produktivitets- og vækstfremmende netværksdannelse - Nedsættelse af en arbejdsgruppe, der i samrbejde med Industriforeningen skulle udarbejde et oplæg til Helsingør Kommune om en bedre udbudspolitik. 11

59 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune Session 3: 9. oktober 2012 Program Som vist i programmet for Session 3, var der sat kurs mod følgende konkrete indsatser: - At skaffe flere opgaver og dermed øget vækst og indtjening med afsæt i et salgssamarbejde mellem klimahådværkerne. - At rette henvendelse til Økonomiudvalget med anmodning om kommunens medvirken til at udbyde demonstrationsprojektet til fremme af bæredygtig- energibesparende energirenovering. - Nedsættelse af en arbejdsgruppe, der i samarbejde med Industriforeningen skulle udarbejde et oplæg til Helsingør Kommune om en bedre udbudspolitik. Opfølgning Deltagerne nåede frem til, at Netværket ikke kunne komme videre før Kommunen mere præcist gjorde rede for, hvad der forventes af Klimahåndværkerne, herunder fremkom med en redegørelse for: - Hvad målet var, og hvilken strategi lå til grund for samarbejdet mellem Klimahåndværkerne og Helsingør Kommune. - Hvad Klimahåndværkerne skulle gøre for at blive attraktive partnere. - Hvilke behov for kompetencer i Klimanetværket, kommunen så for sig? - Hvad nyt Klimauddannelsen for virksomhedens medarbejdere kunne tilføre og hvor differentieret det kunne gøres. Netværket besluttede: - At Per Boesen fra Vækst & Viden skulle foranledige et møde mellem Netværket og Helsingør Kommune. - At Lemmy Hinrichsen og Allan Dam skulle foretage en sondering af de øvrige Klimahåndværkeres fortsatte opbakning til netværkets videre udvikling, og de igangsatte initiativer ikke mindst samarbejdet med Helsingør Kommune, og en mere samlende og fælles markedsføring/salg. 12

60 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune Forum (4) for klyngedannelse og netværkssamarbejde kreativ sparring Kommissorium og procesplan Kommissorium Procesplan Forum 4 netværkets kommissorium var: 1. At være medskabere af og deltagere i et netværk af rådgivere, kunstnere, håndværksvirksomheder, komponentfabrikanter/-leverandører, pengeinstitutter m.fl. der skitserer løsningsmuligheder med en høj æstetisk og byggeteknisk kvalitet. Gerne med et særligt Helsingør Kommune fingeraftryk. 2. At deltage som parter i skabelse af en beboerforeningsdrevet markedsåbning af klimarenovering ved at træde ind i rollen som programlægger, bygherrerådgiver producenter/leverandører/ udførende overfor grundejerforeninger og parcelhusejere. 3. At medvirke til design og produktion af mockups af udvalgte bygningsdele, der kan markedsføres som delvis præfabrikerede systemleverancer i en industriel proces, der kan give kunder et bedre og billigere produkt samt kortere byggetid. Forum 4 netværk skulle endvidere forestå Design og produktion af mock ups af udvalgte bygningsdele, der kunne markedsføres som delvis præfabrikerede systemleverancer i en industriel proces, forudsætter en betydelig fundraising. Arbejdet hermed forventedes indledt i slutningen af projektperioden, jf. procesplanen nedenfor. Forum 4: Klyngedannelse og netværk Kreativ sparring Procesplan version januar 2013 Note: Den røde streg markerede den forventede afslutningen på Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst i Helsingør Kommune Møder Forum (4) netværket har afholdt 3 møder i perioden december 2012 april Netværket medlemmer fremgår af bilag 2. Netværkets medlemmer Se bilag

61 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune Netværksmøde 1 - onsdag d. 12. december 2012: Mødets formål og program Referat Se bilag 2.2. Netværksmøde 2 - onsdag d. 23. januar 2013: Mødets formål og program Referat Se bilag

62 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune Netværksmøde 3 Torsdag d. 28. februar 2013 Mødets formål og program Referat Se bilag 2.4. Fotos fra Netværksmøde 3 på KlimaCampus Helsingør 15

63 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune Forum (4) AfslutningsEvent på KlimaCampus Helsingør - tirsdag d. 30. april 2013 Pressemeddelelse Som vist i nedstående pressemeddelelse fra Helsingør Kommune omtalte overrækkelse af Klimahåndværker i Helsingør Kommune certifikat var samtidigt AfslutningsEvent for Forum (4) Netværkets virke. Arkitekt Finn Strabo og kunstner Catharina Elisabet Nordlindh satte spot på klimahåndværk, Forum (4) netværket og fremtidens KlimaCampus Helsingør. Deltagere AfslutningsEventen havde ca. 40 deltagere (Klimahåndværkere, Klimahåndværkermestre, Forum (4) Netværksmedlemmer, borgmesteren, byrådsmedlemmer, repræsentanter Center for Plan, Kultur og Erhverv, Helsingør Kommune, erhvervsskoleundervisere m.fl.). 16

64 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune Fotos fra Forum (4) Afslutningseventen d. 30. april

65 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune KLIMACAMPUS HELSINGØR Realiseringen af ideen om KlimaCampus Helsingør blev indledt med afholdelse at et Klimauddannelsesforløb for håndværkere i baghuset i Helsingør Dagblads tidligere lokaler på Fabriksvej 20 (baghuset) i perioden februar april Bygningen er opført i 1970 erne. Baghuset har i en årrække været ubenyttet, men blev i forbindelse med uddannelsesforløbet taget i brug som undervisningssted og som værksted for produktion af prototyper til klimarenovering af bygningsdele. Udgifterne til den midlertidige fysiske indretning af baghuset til undervisningsformål blev afholdt af Helsingør Kommune, mens udgifter til afholdelse af begivenheder i relation til undervisningsforløbet samt AfslutningsEventen d. 30. april 2013 er afholdt som projektudgifter. Baghusets indretning fremgår af tegningerne nedenfor. 18

66 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune KlimaCampus Helsingør - funktionsområder Dette initiativ skulle ses som en start på etablering af KlimaCampus Helsingør, der på sigt vil kunne omhandle etablering og drift af: - Et værksted for design og konstruktion af udvalgte klimarenoveringsbygningsdels-protyper med tilhørende CO 2- og energiregnskab. - En platform for formidling relateret til DEMO-byggerier, der viser Klimabæredygtige tiltag mellem husene og for hver enkelt bygningsdel indenfor og udenpå husene i de udvalgte DEMO-boligområder. - Et hjemsted for Klimauddannelsesforløb for mestre og svende med fokus på praksisnære og innovative uddannelsesforløb for byggevirksomheder (mestre og svende) baseret på kobling af demonstrationsbyggerier til undervisningen. - En platform for dannelse af innovative netværk med deltagelse af rådgive- re, kunstnere, håndværksvirksomheder, komponentfabrikanter/- leverandører, pengeinstitutter m.fl. der skitserer løsningsmuligheder med en høj æstetisk og byggeteknisk kvalitet. Gerne med et særligt Helsingør Kommune fingeraftryk. 19

67 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune 20

68 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune FORMIDLING Webportal Forside Hjemmesiden KlimaCampus Helsingør er designet og driftet som en del af projektets formidlingsinsats. Se linket -> 21

69 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune Find din klimahåndværker Borgere kan komme i kontakt med Klimahåndværkerne via e- mailadresser anført i Håndværkerlisten. 22

70 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune Nyhedsbreve Nyhedsbrev 1 23

71 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune Nyhedsbrev 2 24

72 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune IDÉ- OG INITIATIVKATALOGET 12 INITIATIVER Resumé I tekstboksen nedenfor og på næste side er der vist et resumé af Idéog Initiativkatalogets 12 initiativer til fremme af målopfyldelsen i Helsingør Kommunes klimastrategi. Fortsættes 25

73 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune 26

74 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune EVALUERING AF MÅLOPFYLDELSE OG RESULTATFORVENTNINGER Evalueringstilgang Evalueringen var, som vist i skemaet nedenfor, adresseret til henholdsvis Håndværksvirksomheder, Projektorganisationen virke og de forventede Projektprodukter. Projektmål Gennemført Opfyldelsesgrad Evalueringen efterlod et indtryk af, det på trods af en aktiv indsats fra Styregruppens side bistået af konsulenter fra PKEConsult, ikke lykkedes at komme i hus med opfyldelse af alle projektmål og resultatforventningerne. Håndværksvirksomheder (1) Udvikling af kompetence adresseret til grøn klimarenovering og kreativ vækst. (2) Skabelse af øget produktivitet og konkurrenceevne ved anvendelse af nye innovationsformer og forretningsmodeller Klimauddannelse for håndværkere og 3 sessioner i Forum 2 Kun delvist opfyldt. 3 sessioner i Forum 2. Kun delvist opfyldt. Der er afhold 1 formidlings- Event (AfslutningsEvent på KlimaCampus Helsingør- tirsdag d. 30. april 2013). Implementeringen nye innovationsformer og forretningsmodeller er ikke påbegyndt Projektorganisation. Etablering af følgende fora: Forum (1) for grøn klimarenovering og kreativ vækst - styregruppe Forum (2) for kreative og produktive forretningsmodeller Forum (3) for det virtuelle og fysiske eksperimentarium Forum (4) for klyngedannelse og netværkssamarbejde kreativ sparring Dette Forum blev etableret ved projektets Styregruppe. Dette forum blev etableret, men med en begrænset tilslutning og opbakning fra Klimahåndværkerne. Dette Forum blev etableret ved projektets Styregruppe og fik skabt starten på KlimaCampus Helsingør på Fabriksvej 20. Dette forum blev etableret og har været meget innovative, aktive og produktive. Bl.a. i udarbejdelse af Idé- og Initiativkataloget samt ved kontakt til grundejerforeninger. Opfyldt som forventet. Opfyldt i begrænset omfang. Opfyldt over forventning. Opfyldt over forventning. Produkter. Tilvejebringelse af: (3) Hvidbog over indsatsområder (4) Skabelse af 3-4 netværk, der har fokus på udvalgte segmenter af de bygninger i Helsingør-området, der klimarenoveres (4) Skabelse af en permanent kreativ klynge. (4) Håndværk og klimaturisme en guide (5) Uddannelse af guider til Håndværk og klimaturisme. (6) Dannelse af nye fællesskaber, der realistisk kan arbejde hen mod et robust og bæredygtigt lokalsamfund. Dette produkt blev leveret i kraft Idé- og Initiativkataloget Der blev ikke etableres permanente netværk. Forum (4) netværket ønskede at forsætte som permanent netværk. Denne guide blev ikke udarbejdet, men der er gjort rede for et koncept til denne i Idé- og Initiativkataloget Denne uddannelse blev ikke gennemført, men der er gjort rede for et koncept til denne i Idéog Initiativkataloget Dette produkt viste sig at lægge langt ud over projektet rammer. Opfyldt som forventet. Ikke opfyldt. Opfyldt som forventet. Opfyldt i begrænset omfang. Opfyldt i begrænset omfang. Ikke opfyldt. 27

75 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune PROJEKTREGNSKAB Regnskabsforklaring Som vist i regnskabsoversigten nedenfor er der balance mellem projektbudgettet og projektregnskabet. Der har været færre udgifter relateret til budgetpost 1. Projekorganisation og været tilsvarende flere udgifter til relateret til budgetpost 2. Eksterne aktører. De budgetterede og de afholdte udgifter relateret til budgetposterne 3, 4 og 5 balancerer. Nr. Budgetposter Regnskab Budget 1. Projektorganisation Projektledelse Revision Lokaleudgifter Forplejning Organisering af fora Styregruppemøder Afvikling af fora-sessioner I alt Eksterne aktører Advisement Håndværksrådet Kunstnere Lokale rådgivere I alt Hvidbog Synopsis og research Interview og forareferater Redigering I alt Projektfacilitering Forretningsmodeller Kreativ sparring Fysisk experimentarium - Campus Opsøgning af virksomheder I alt Digital kommunikation Kravspecifikation til hjemmeside Webproduktion Drift Formidling og support til KK I alt i alt

76 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune BILAG 1: FORUM 3 - SESSION 1 D. 18. SEPTEMBER 2013 / OVERSIGT OG IN- VITEREDE OG DELTAGERE 29

77 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune 30

78 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune 31

79 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune BILAG 2: FAKTA OM FORUM (4) NETVÆRKETS VIRKE Bilag 2.1: Netværkets deltagere 32

80 Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune Bilag 2.2: Netværksmøde 1 - onsdag d. 12. december 2012: REFERAT 1. Velkomst og introduktion til Projekt Grøn klimarenovering og kreativ vækst - i Helsingør Kommune Projektets formål Projektets organisering Lemmy Hinrichsen, Murerfirmaet L.L.Hinrichsen og projektleder Allan Dam, PKEConsult indledte med at gøre rede for, at dagens netværksmøde indgår i Projekt: Grøn klimarenovering og kreativ vækst i Helsingør Kommune, som gennemføres med støtte fra Helsingør kommune. Projektets formål er: At vise, hvordan nye relationer mellem politikere, forvaltninger, professioner, virksomheder, medarbejdere og borgere kan udvikle nye måder at samarbejde på, som både er innovative og effektive. Perspektivet er at skabe en bæredygtig praksis med kreativt medspil fra andre aktører. At udarbejde en hvidbog, der kan danne grundlag for - Bevidste og prioriterede valg, som involverer borgere og inddrager teknologi og processer på en ny produktiv og sammenhængende måde. - En strategisk og innovativ udvikling af byggevirksomhedernes forretningsgrundlag, med særlig vægt på klima og bæredygtighed. Projektet ledes af en styregruppe med følgende medlemmer: Formand Lemmy Hinrichsen, Murerfirmaet L.L Hinrichsen ApS, projektleder Allan Dam, PKEConsult, konsulent Henrik Lilja, Håndværksrådet, fagkonsulent Carsten Thorsen, Dansk Metal. Vækst og Viden A/S Helsingør deltager i Styregruppens møder efter behov. Som en del af projektorganisationen er/vil der, som vist i figuren til venstre, blive etableret følgende fora: Forum 2, der primært består af hele netværket af Klimahåndværksvirksomheder i Helsingør Kommune. Forum 2 har til opgave at udvikle nye, kreative og produktive forretningsmodeller. Forum 2 er åbent for andre interesserede virksomheder i Helsingør Kommune. Forum 3 har til opgave at komme med input til skabelse af et virtuelt og fysisk eksperimentarium. Det forventes, at der tidligt i starten af projektet findes fysiske demonstrationsprojekter. F.eks. Borupgård Vest, Fabriksvej 20 m.fl. Forum 4 har til opgave at være projektets kreative aktør og sparringspartner for de øvrige fora. Projektets fremdrift Lemmy Hinrichsen og projektleder Allan Dam sluttede der indledning med at gøre rede for, at der siden 11. juni 2012 er gennemført følgende projektaktiviteter: 4 Styregruppemøder. Session 1 i Forum 2:Kreative klynger og produktive forretningsmodeller d. 18. september netværksmøder i Forum 2:Kreative klynger og produktive forretningsmodeller. Udarbejdelse af Nyhedsbreve 1. Løbende Opdatering af projektets hjemmeside 33