Tyske flygtninge indkvarteret på en skole i Gentofte.

Transkript

1 Forholdene i flygtningelejrene: Danmark anbragte flygtningene i beslaglagte skoler, hoteller og haller landet over. Det vakte i foråret 1945 stor vrede i befolkningen. Også en lang række københavnske skoler blev beslaglagt. Af kommunens 70 skoler var ved befrielsen de 59 beslaglagt af værnemagten, og beslaglæggelserne stoppede ikke ved befrielsen. Efter befrielsen blev endnu flere skoler beslaglagt, da frihedskæmpere, politi og militær også skulle indkvarteres. I flygtningelejrene boede der tyskere, mænd, kvinder og spædbørn. Generelt var sundhedstilstanden blandt flygtninge i lejrene ringe. Dødsfaldene specielt blandt børn pga. undernæring. I en lang række lejre var over 10 % af flygtningene syge med mave- og tarmbetændelse. Gamle koner og mange småbørn døde. Den tyske lejrlæge på Kettevejens skole i Hvidovre forklarede at ligvognene kom flere gange om ugen. Flygtningeadministrationen forklarede at sygdommen blev overført gennem tarmkanalen og skyldtes dårlige hygiejniske forhold. Tyske flygtninge indkvarteret på en skole i Gentofte. Sundhedstilstanden på Kløvermarken: Kløvermarken var fra grunden bygget op som flygtningelejr. Lejren bestod af hastigt opførte træbarakker, som i takt med at de blev opført, blev fyldt op med flygtninge. Flygtningeforsorgen havde således lejlighed til fra starten rette op på de fejl, som både lægerne og sanitetstjenesten havde påpeget. Men i knap 3 måneder efter lejrens åbning rettede samfundsrevseren, arkitekten og forfatteren Poul Henningsen i dagspressen en hård kritik af forholdene i lejren. Især den høje dødelighed, rystede dem. 1

2 Hjemsendelse: I takt med at forholdene i Tyskland langsomt blev bedre, fik de danske myndigheder lov til at begynde hjemsendelsen af de tyske flygtninge. De fleste af dem længtes også efter at komme af sted. De første flygtninge blev sendt tilbage i november de sidste forlod Danmark i februar Flygtninge klar til hjemrejsen. Børns trivsel: Det vrimler med unger i Oksbøl-lejren. Nogle var der fra starten, nogle kom til efterhånden som de øvrige lejre i Danmark blev tømt, og andre blev født i lejren. De fleste børn var der med deres mødre og søskende. Andre havde mistet både mor og far under krigen. De forældreløse børn i Oksbøl-lejren var der i reglen med familiemedlemmer som bedsteforældre onkler og tanter. De forældreløse eller uledsagede børn blev anbragt i særlige børnelejre som eksempelvis Kastrupfortet på Amager. Da børnene kom fra et krigshærget land var kontrasten til lejrlivet ganske stor. Her var primitive, men ordnede forhold, og børnene var utvivlsomt også dem, der bedre end nogen andre fandt sig bag pigtråden. Der skulle noget til at holde styr på alle de børn, og de skulle helst ikke gå glip af skolegang bare, fordi de var havnet som flygtninge i Danmark. 2

3 Der blev derfor oprettet både børnehaver og skoler og på legetøjsfabrikken og i systuen kreerede arbejdende mødre og lejrens ældre mænd legesager af næsten ingenting. Når et barn blev konfirmeret, trådte det bogstavelig talt ind i de voksnes rækker og fik arbejdspligt i lejren. Også i statistikkerne tælles børn over fjorten år som voksne. I august 1946 var 35 procent af Oksbøllejrens befolkning børn. Da var indbyggertallet på sit højeste nemlig ca flygtninge af dem var børn under seks år og 7700 var mellem seks og fjorten år gamle. De yngste børn, der voksede op i flygtningelejrene er i dag over 60 år gamle og de ældste omkring 75 år gamle. Flugten: Flugtens strabadser og en kølig modtagelse bevirkede, svageligheden og dødeligheden var høj især i de første måneder. Efterhånden blev forholdene bedre, dødeligheden for små børn, som var den allermest udsatte gruppe, var røget ned til et normalt niveau. Døden var hele tiden til stede i dramaet omkring de tyske flygtninge i Danmark, hvor mellem til døde. Der blev lige knap født børn i de danske lejre. Den danske flygtningelejr var en måde at slippe med livet i god behold på. Der var to hospitaler i Oksbøl-lejren som var opført af en tysk værnemagt i Flygtningene var tit ved ankomsten sygdomsplagede og svækkede, så de blev vaccineret mod: Tyfus, Paratyfus og Dysenteri. Det var for at mindske risikoen for et udbrud af en epidemi. Hospitalsområderne omfattede alle tænkelige behandlingsafdelinger: kirurgisk-, medicinsk-, infektions-, tuberkulose-, hud og kønssygdomme, gynækologisk-, øjen-, psykiatrisk- samt føde og børneafdeling. Men der var ikke nok uddannede læger, så det blev besluttet, at tyske læger og sygeplejepersonale, som opholdt sig i landet, skulle blive og arbejde i lejren under dansk opsyn. 3

4 Ernæringen: I Oksbøl-lejren var der 21 køkkener, der hver især kunne betjene personer. Den kolde forplejning dvs. morgen- og aftensmad blev givet ud 2-3 dage ad gangen. Den bestod af store 2 kilo rugbrød og pålæg. Nedenstående tal fra en uges transporter til flygtningemassen på et tidspunkt, hvor der var flygtninge i Oksbøl-lejren taler sit eget sprog. Tallene giver en fornemmelse af den skala, som lejrkøkkenerne arbejdede udefra. Kost & Logi: At bespise over flygtninge var en stor opgave. I Oksbøl-lejren, hvor der i 1946 var var planlægningen af kosten naturligvis også en af de største opgaver. Derfor gik man i gang med at lave kostplaner så varierede, som man anså det for muligt, i forhold til kostens variation og indhold. Kostplanerne blev fastsat med angivelse af så og så mange gram kød, så mange gram kartofler osv. De meget nøje fastsættelser skyldes naturligvis, at man fra dansk side ønskede at have streng kontrol med forbruget og dermed også udgifterne. Det skal i den forbindelse lige nævnes, at der i årene umiddelbart efter krigen var indført varerationering for danskerne på en lang række dagligvarer. Hvis man ser på tallene fra en uges transporter til flygtningelejren i Oksbøl på et tidspunkt, hvor der var flygtninge, så taler de deres tydelige sprog. Pølser og ost kg. Smør kg. Sigtebrød kg. Rugbrød kg. Kartofler kg. Grøntsager (kål, gulerødder og roer) kg. Fisk kg. Kød kg. Mel kg. Havregryn kg. Ærter kg. Forskelligt kg. Tørmælk kg. Mælk kg. 4

5 Ovenstående forbrug betød, at én tysk flygtning på det givne tidspunkt kostede 80,3 øre pr. dag. En normalportion blev i Oksbøl-lejren sat til 2270 kalorier. Denne blev i Oksbøl fastsat af lejrlægen, doktor Krarup. Det siger næsten sig selv, at kosten i længden blev ret ensformig, og det fastsatte kalorieantal ligger ret lavt. Hvis en flygtning havde særlige ernæringsmæssige behov på grund af graviditet eller sygdom, kunne man få et ekstra tilskud på 500 kcal. At dømme efter billederne af flygtninge og børn fra flygtningelejren tyder det på en rimelig ernæringstilstand uden eksempler på afmagrede mennesker. Mangelsygdomme var heller ikke et problem. Lavet af Helene, Kea, Christina A, Ronnie, Jakob, Sanne, Simon B, Martin J, Maria og Julius. 5