NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner
|
|
- Vibeke Johannsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen indgik spørgsmål om stress. Stress er i skemaet defineret som en tilstand, hvor sygeplejerskerne føler sig anspændte, rastløse, nervøse eller urolige eller ikke kan sove om natten, fordi de tænker på problemer hele tiden. - Hver tredje (35%) sygeplejerske følte sig stresset sidst de var på arbejde. Denne andel er 40% for sygeplejersker ansat i en basisstilling. - For sygeplejersker under 30 år er det mere end halvdelen (56%), der har følt sig stresset sidst de var på arbejde. Det er en stigning i forhold til Knap hver femte sygeplejerske i 2015 følte sig stresset hele tiden eller en stor del af tiden inden for de sidste 4 uger. - Især sygeplejersker ansat på skadestuer inkl. FAM, på medicinske afdeling, i hjemmesygeplejen og plejehjem samt på psykiatriske afdelinger oplever stress. - Sygeplejersker der har haft arbejdsmiljørelateret sygefravær seneste år, følte sig i væsentlig højere grad stresset sidst de var på arbejde. - Der er sammenhæng mellem stress og hhv. arbejdsmængde og arbejdstempo, ledelseskvalitet, rolleklarhed, rollekonflikt, tillid og retfærdighed. Udvikling i oplevelse af stress fra 2012 til 2015 Af tabel 1 fremgår det, at 35 % af sygeplejerskerne følte sig stresset sidst de var på arbejde i I 2012 var denne andel 29%. Stigningen er statistisk signifikant. Tabel 1. Følte du dig stresset, sidst du var på arbejde? Basis Alle sygeplejersker Basis Alle sygeplejersker Ja 31% 29% 40% 35% Nej 66% 69% 57% 62% Ved ikke 2% 2% 3% 3% Ikke relevant - - 0% 0% Total 100% 100% 100% 100% Antal Anm. Data er vægtet. Der er signifikant forskel på stressforekomst på de to år. Kilde. SATH 2012 og SATH 2015/DSR analyse.
2 Det er især unge under 30 år der oplevede stress sidst de var på arbejde og sygeplejersker med kort anciennitet. For disse grupper oplever op mod halvdelen af de adspurgte sig stresset sidst de var på arbejde. Men forekomsten af stress er også tilstede for de ældre aldersgrupper. Blandt de årige følte hver tredje sig stresset sidst de var på arbejde. Dette fremgår af figur 1 og 2. Figur 1 og 2. Følte du dig stresset, sidst du var på arbejde fordelt på aldersgrupper (venstre) og anciennitet som sygeplejerske (højre), % 57% Alle Basis 45% 40% 40% 32% 32% 34% 35% 30% 21% 46% 54% 48% 38% 28% 35% < 30 år år år år 60+ år Alle 0-1 år 2-4 år 5-7 år 8-15 år 16+ år Total Anm. Data er vægtet. n=2.212/1.276 (figur 1) og n=2.081 (figur 2). Sygeplejeanciennitet er defineret som ansat år den pågældende har arbejdet som sygeplejerske. Der er statistisk signifikant forskel både for stress fordelt på alder og på anciennitet. Kilde. SATH 2015/DSR analyse. Ser man på de seneste 4 uger, angav knap hver femte (19%) sygeplejerske hele tiden eller en stor del af tiden at have følt sig stresset i Dette er en stigning i forhold til Dette fremgår af tabel 2. Tabel 2. Hvor tit har du inden for de sidste 4 uger været stressset? Hele tiden 2% 2% En stor del af tiden 13% 17% En del af tiden 24% 24% Lidt af tiden 42% 37% På intet tidspunkt 19% 19% Total 100% 100% Antal Anm. Data er vægtet. Der er signifikant forskel på stressforekomst på de to år. Ved ikke/ikke relevant er del af totalen, men fremgår ikke af tabellen. Kilde. SATH 2012 og SATH 2015/DSR analyse. Igen ser vi at det er de unge under 30 år som er mest udfordret i forhold til stress, jf. figur 3. Figur 3. Følte du dig stresset, sidst du var på arbejde fordelt på aldersgrupper, 2015 DSR Analyse Side 2 af 11
3 100% 80% 6% 25% 17% 19% 22% 30% 19% 60% 40% 20% 0% 37% 41% 39% 37% 35% 35% 21% 24% 24% 29% 20% 18% 17% 13% 17% 3% 4% 10% 1% 1% 2% Under 30 år år år år 60+ år Total Hele tiden En stor del af tiden En del af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt Ved ikke Ikke relevant Anm. Data er vægtet. n= Der er statistisk signifikant forskel både for stress fordelt på alder. Kilde. SATH 2015/DSR analyse. Nogle arbejdspladstyper er i højere grad udfordret af en høj andel af sygeplejersker, der føler sig stresset. Af figur 4 fremgår det, at det især er sygeplejersker ansat på skadestuer inkl. FAM, på medicinske og psykiatriske afdelinger samt i hjemmesygeplejen og på plejehjem. Figur 4. Følte du dig stresset, sidst du var på arbejde fordelt på arbejdspladstype, 2015 Skadestue+FAM Med afd Hj.pl/spl Psyk hosp Plejehjem mv Kir afd Total Uddindstitution Anæ Amb, Med. Intensiv Børn afd Amb, Kir. Sundhedspl Prak. læge inkl spec læge Opvågn+OP 16% 29% 27% 26% 46% 45% 42% 42% 39% 36% 36% 35% 53% Anm. Data er vægtet. n= Der er statistisk signifikant forskel både for stress fordelt på arbejdspladstype. Kilde. SATH 2015/DSR analyse Vi ved fra figur 1, at stress er relateret til unge sygeplejersker. Selvom der justeres for alder, er forekomsten af stress høj på medicinske, kirurgiske, børne- og psykiatriske afdelinger samt på skadestuerne. Disse aldersjusterede stressforekomster fremgår af bilag 1. Relation mellem stress og sygefravær seneste år Tabel 3 viser, at sygeplejersker der har haft arbejdsmiljørelateret sygefravær seneste år, følte sig i væsentlig højere grad stresset sidst de var på arbejde (66%) i forhold til de, der havde sygefravær seneste år, som ikke var arbejdsmiljørelateret (26%) eller intet sygefravær (25%). Tabel 3. Sygefravær seneste år fordelt på stress sidst du var på arbejde DSR Analyse Side 3 af 11
4 Ja, jeg oplevede stress sidste jeg var på arbejde Nej, jeg oplevede ikke stress sidste jeg var på arbejde Sygefravær seneste år, men ikke arbejdsmiljørelateret Sygefravær seneste år som helt eller delvist er arbejdsmiljørelateret Intet sygefravær seneste år 26% 66% 25% 71% 32% 73% Total 100% 100% 100% Antal Anm. Data er vægtet. Besvarelserne Ved ikke/ikke relevant er ekskluderet tabellen, men indgår i totalen. Kilde SATH2015/DSR analyse. DSR Analyse Side 4 af 11
5 Relation mellem stress og en række arbejdsmiljødimensioner Der findes statistisk signifikante relationer mellem stress og syv udvalgte arbejdsmiljødimensioner: Arbejdstempo Arbejdsmængde Rollekonflikt Rolleklarhed Ledelseskvalitet Tillid Retfærdighed Figuren 5 viser, at respondenter, der følte stress sidst de var på arbejde oplever et højere arbejdstempo, højere arbejdsmængde, højere grad af rollekonflikter. Endvidere oplever de lavere rolleklarhed, lavere ledelseskvalitet, lavere tillid og/eller lavere retfærdighed end de, der ikke følte stress sidst de var på arbejde. Figur 5. Følte du dig stresset, sidst du var på arbejde fordelt på negative og positive arbejdsmiljødimensioner, 2015 Negative dimensioner Positive dimensioner Arbejdstempo Arbejdsmængde Rollekonflikt Rolleklarhed Ledelseskvalitet Tillid Retfærdighed Følte stress sidst jeg var på arbejde Følte IKKE stress sidst jeg var på arbejde Følte stress sidst jeg var på arbejde Følte IKKE stress sidst jeg var på arbejde Anm. Data er vægtet. n= Kun respondenter der har angivet ja eller nej til spørgsmålet, er inddraget i figuren. Der findes statistisk signifikant forskel på arbejdsmiljødimensionerne afhængig af stressforekomsten. Kilde. SATH 2015/DSR analyse Det er ikke muligt at entydigt konkludere om relationen går den ene vej eller den anden. Dvs. om det er dårlig ledelseskvalitet der bidrager til oplevelse af stress eller om det er tilstedeværelse af stress der bidrager til at respondentens vurdering af ledelseskvaliteten. Der er endvidere set på om sammenhængene mellem stress og de syv arbejdsmiljødimensioner fortsat er statistisk signifikante, når der justeres for en række baggrundsfaktorer. Denne analyser viser, at det kun er arbejdstempo, arbejdsmængde og retfærdighed der er statistisk signifikant relateret til stress, når der justeres for baggrundsfaktorerne og de øvrige arbejdsmiljødimensioner. Disse regressionsanalyser findes i bilag 2. DSR Analyse Side 5 af 11
6 Relation mellem stress og forandringer Sygeplejersker, der har været udsat for en eller flere forandringer, som har berørt dem seneste år, oplever i højere grad stress. Dette fremgår af figur 7 og 8. Jo flere forandringer respondenten har været berørt af, jo højere andel følte sig stresset sidst de var på arbejde. Figur 7 og 8. Følte du dig stresset, sidst du var på arbejde fordelt på forandringer, % 59% 78% 73% 62% 60% 52% 20% 38% 20% 34% 38% 46% Ingen forandringer Forandringer Ja Nej Ved ikke Ikke relevant Ingen forandringer 1 forand. 2 forand. 3 forand. 4+ forand. Ja Nej Ved ikke Ikke relevant Anm. Data er vægtet. n= Der er statistisk signifikant forskel både for stress fordelt på forandringer i begge figurer. Kilde. SATH 2015/DSR analyse. DSR Analyse Side 6 af 11
7 Bilag 1. Aldersjusteret stressforekomst Da stress er relateret til alder, og stressforekomsten er højst for de unge samtidig med, at aldersgennemsnittet for de beskæftigede sygeplejersker er lavest på de medicinske afdelinger, er der beregnet aldersjusterede stressforekomster 1. Her viser stress sig oftest blandt ansatte på børneafdelinger, medicinske, kirurgiske, psykiatriske afdelinger samt skadestuer. Gennemsnitsalder fordelt på arbejdspladstype (år), 2015 Med afd Kir afd Børn afd Skadestue+FAM Psyk hosp Total Plejehjem mv Intensiv Hj.pl/spl Amb, Med. Amb, Kir. Opvågn+OP Prak. læge inkl spec læge Anæ Sundhedspl Uddindstitution Anm. Vægtet data. n=1798 Aldersjusteret stressforekomst, 2015 Skadestue+FAM Med afd Hj.pl/spl Psyk hosp Plejehjem mv Kir afd Total Uddindstitution Anæ Amb, Med. Intensiv Børn afd Amb, Kir. Sundhedspl Prak. læge inkl spec læge Opvågn+OP 16% 29% 27% 26% 46% 45% 42% 42% 39% 36% 36% 35% 53% Rå fordeling Aldersjusteret fordeling Anm. Data er vægtet. I den rå fordeling er fordelingen baseret på alle svarkategorier inkl. ved ikke og ikke relevant (n=1.798). I den aldersjusterede fordeling er fordelingen kun baseret på stressbesvarelserne: ja og nej, da det ellers ikke er muligt at udregne den forventede sandsynlighed i en logistisk regression, n=1743. Se endvidere metodeboks side 5. Kilde. SATH 2015/DSR analyse Bilag 2. Justerede sammenhænge mellem syv udvalgte arbejdsmiljødimensioner og stress 1 Der er gennemført en regressionsanalyse for at undersøge om både alder og arbejdspladstype er statistisk signifikant relateret til stress, når begge forhold inddrages i samme analyse. Analysen viser, at begge faktorer er statistisk signifikante og derved begge har betydning for stress når der justeres for effekten af hinanden. DSR Analyse Side 7 af 11
8 I det følgende findes de justerede sammenhænge af de syv arbejdsdimensioner og stress. De såkaldte regressionsanalyser, som har til formål at justere for baggrundsfaktorer, undersøger hvor mange gange sandsynligheden for stress stiger, når sygeplejerskerne udsættes for dårligt psykisk arbejdsmiljø. De simple analyser ser på sammenhængen mellem det pågældende arbejdsmiljødimension (fx ledelseskvalitet) og stress. De justerede analyser ser på sammenhængen mellem det pågældende arbejdsmiljødimension (fx ledelseskvalitet) justeret for de for de øvrige arbejdsmiljødimensioner (rolleklarhed, rollekonflikt, arbejdsmængde, arbejdstempo, tillid og retfærdighed) samt en række baggrundsfaktorer i forhold til stress. De statistisk signifikante resultaterne af de justerede regressionsanalyser er følgende: - Respondenter der har angivet at føle sig stresset, angiver en højere arbejdsmængde end de, der ikke oplever sig stresset. Sygeplejersker med en høj arbejdsmængde oplever 4 gange oftere stress end de, der har en lav arbejdsmængde. - Respondenter der har angivet at føle sig stresset, angiver et højere arbejdstempo end de, der ikke oplever sig stresset. Sygeplejersker med et højt tempo oplever 3 gange oftere stress end de, der har et lavt arbejdstempo. - Respondenter der har angivet at føle sig stresset, angiver en lavere retfærdighed end de, der ikke oplever sig stresset. Sygeplejersker med et lav retfærdighed oplever 3 gange oftere stress end de, der har høj retfærdighed. DSR Analyse Side 8 af 11
9 Regressionsanalyse af sammenhænge mellem psykisk arbejdsmiljø og stress Antal Andel udsat for stress Simpel analyse, OR Justeret analyse, OR Ledelseskvalitet (ref: Høj) % p=0,000 p>0,05 Lav % 5,6 Insign Mindre % 2,9 Insign Bedre % 1,8 Insign Rolleklarhed (ref: Høje) 643 p=0,000 p>0,05 Lav % 3,9 Insign Mindre % 2,5 Insign Bedre % 1,5 Insign Rollekonflikt (ref: Lav) % p=0,000 p>0,05 Mindre % 2,0 Insign Middel % 2,8 Insign Høje % 5,7 Insign Arbejdsmængde (ref: Lave) % p=0,000 p=0,000 Mindre 673 2,0 1,7 Middel % 4,8 3,2 Høje % 10,2 4,3 Arbejdstempo (ref: Lavt) % p=0,000 p=0,000 Middel % 2,5 1,6 Højt % 7,7 3,1 Tillid (ref: Høj) % P=0,000 p>0,05 Lav % 3,4 Insign Middel % 1,7 Insign Retfærdighed (ref: Høj) % P=0,000 P=0,000 Lav % 7,4 2,7 Mindre % 3,8 2,2 Bedre % 2,5 1,7 Anm: I den simple analyse er der kun set på sammenhængen mellem de pågældende arbejdsmiljødimension og stress. I den justerede analyse er alle arbejdsmiljødimensionerne inddraget samt kontrolleret for alder, stilling, geografi og sektor (kommune, region, stat og privat). Den afhængige variable er kodet som 1= Stress, 0= Ikke stress. Besvarelserne Ved ikke (n=59) og ikke relevant (n=4) er ikke medtaget. De uafhængige variable (dimensionerne ledelseskvalitet, arbejdsmængde, rolleklarhed og rollekonflikter) er anvendt som kategoriske variable grupperet i 4 kvartiler. Dimensionen arbejdstempo består af et enkelt spørgsmål og er bedst grupperet i tre grupper. OR er angivet for en kvartil forhold til en anden kvartil. Fx sandsynligherden for stress øges, hvis respondenterne befinder sig i den laveste kvartil af ledelseskvalitet i forhold til den højeste kvartil af ledelseskvartil. Kun signifikante resultater er rapporteret, hvor p<0,05. Kilde SATH DSR Analyse Side 9 af 11
10 Metode Sygeplejerskers Arbejdsmiljø Trivsel og Helbred (SATH) 2012 Undersøgelsen er baseret på et elektronisk og postomdelt spørgeskema, der er udsendt til aktive sygeplejersker i Danmark ansat i alle sektorer. Dataindsamlingen er foretaget fra 30. april til og med 30. juli Der blev efter knap to uger udsendt en påmindelse til de sygeplejersker, der ikke svarede ved første udsendelse. Til restgruppen blev udsendt endnu en påmindelse samt et nyt spørgeskema. Denne procedure bragte det samlede antal besvarede og returnerede spørgeskemaer op på 3.496, hvilket svarer til en samlet besvarelsesprocent på 55 %. For at sikre samme vilkår for papirskemaerne som de elektroniske skemaer, har det elektroniske skema været sat op således at respondenten har kunne gå videre til næste spørgsmål uden at besvare det foregående spørgsmål. Sygeplejerskers Arbejdsmiljø Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Undersøgelsen er baseret på en 100 % elektronisk spørgeskemaundersøgelse, der er udsendt til aktive sygeplejersker i Danmark ansat i sektorer. Dataindsamlingen er foretaget fra 12. marts til og med 7. april Der blev efter en lille uger udsendt en påmindelse til de sygeplejersker, der ikke svarede ved første udsendelse. Til restgruppen blev udsendt endnu en påmindelse. Denne procedure bragte det samlede antal besvarede og returnerede spørgeskemaer op på 2.212, hvilket svarer til en samlet besvarelsesprocent på 27 %. I denne undersøgelse har respondenten skulle besvare alle spørgsmål for at kunne afslutte undersøgelsen. For at øge sammenligneligheden mellem de to undersøgelser fra 2012 og 2015, er 2015-resultater kun sammenholdt med 2012-resultaterne fra en sammenlignelig population bestående af respondenter der: 1) er i beskæftigelse eller langtidssyge, 2) blev inviteret elektronisk til undersøgelsen. I 2012 var der mulighed for blive inviteret via brev og besvare via et papirskema. Hvilke spørgsmål indgår i SATH? Selve spørgeskemaet består af validerede spørgsmål fra det lange forskningsskema udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Derudover er der tilføjet nogle specifikke spørgsmål om bl.a. sygeplejerskernes arbejdsområde. Hvad er en dimension? På baggrund af de mange spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø, er disse kondenseret i en række validerede skalaer eller dimensioner. Hver dimension måles undertiden ved hjælp af et enkelt spørgsmål, men i reglen anvendes flere underliggende spørgsmål, da det giver større pålidelighed og præcision. Der er i alt 23 dimensioner. Hvad er en score? Sygeplejerskerne er bedt om at besvare spørgsmålene, som i de fleste tilfælde har fem svarkategorier. Hver svarkategori har fået et point (100, 75, 50, 25, 0). Efterfølgende får hver respondent en gennemsnitlig score for de svar, de har givet på de spørgsmål, som tilsammen indgår i dimensionen. Denne score kan altså gå mellem 0 og 100. Afslutningsvist beregnes et gennemnit for hele den gruppe der analyseres Hvad er en signifikant forskel? I analyserne testes det om der er signifikante forskelle fx mellem dimensionen arbejdstempo og stress. Det undersøges om den gennemsnitlige score for arbejdstempo afviger signifikant mellem de der har oplevet stress i forhold til de, der ikke har oplevet stress. Generelt siger man, at en forskel på 5 point indikerer en væsentlig forskel, som kan mærkes af den enkelte, når man arbejder med dimensioner på skalaen Dog kan der være forhold hvor mindre forskelle er signifikante, afhængig af den konkrete analyse. Hvilke begrænsninger er der? Undersøgelsen er en her og nu måling med de metodiske fordele og begrænsninger, det giver. Det er således ikke muligt at se, hvordan vurderingerne skifter over tid. Endvidere er det vigtigt at pointere, at SATH ikke giver viden om hvornår en arbejdsmiljøværdi (fx ledelseskvalitet på 58 ud af 100 mulige) er høj eller lav. Dette er i høj grad individuelt, og afhænger DSR Analyse Side 10 af 11
11 også af hvorvidt individet er påvirket af flere arbejdsmiljøfaktorer samtidig. På den baggrund kan man ikke tale om grænseværdier i det psykiske arbejdsmiljø. Beregning af aldersjusteret score. For at justere stressandelen for alder, er der gennemført en regressionsanalyse. I denne regression er stress indsat som den afhængige variabel, mens alder (kontinuer) er indsat som den uafhængige variabel. Regressionen estimerer den forventede sandsynlighed for stress i hver aldersgruppe som herefter er fordelt på de 14 arbejdspladstyper. DSR Analyse Side 11 af 11
NOTAT Sygeplejerskers arbejdsliv-privatlivsbalance
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Sygeplejerskers arbejdsliv-privatlivsbalance DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I denne undersøgelse indgik
Læs mereNOTAT Jobtilfredshed, selvvurderet helbred og fastholdelse
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Jobtilfredshed, selvvurderet helbred og fastholdelse DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen
Læs mereNOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres
Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,
Læs mereSAMLING af notater om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø 2015
Louise Kryspin Sørensen November 2015 SAMLING af notater om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø 2015 DSR har i foråret 2015 indsamlet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. Det psykiske arbejdsmiljø
Læs mereNOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse
Louise Kryspin Sørensen September 2016 NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred (SATH). I denne
Læs mereSeksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012
Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012
Læs mereNOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver
Læs mereNOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015
Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015 Fra 2012 til 2015 har syv dimensioner udviklet sig signifikant negativt for lederne. Det drejer sig om:
Læs mereSygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger
Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster
Læs mereSygeplejersker og stikskader
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader
Læs mereNOTAT Overblik over sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø for 14 arbejdspladstyper
Louise Kryspin Sørensen Februar 216 NOTAT Overblik over sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø for 14 arbejdspladstyper Sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø er analyseret på tværs af 14 arbejdspladstyper.
Læs mereForekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til
Læs mereNOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø
Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø 44% af lederne angiver, at de i høj eller meget høj kan løse deres arbejde som leder inden for de rammer de er givet.
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereForekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om vold indenfor det seneste år, hvilket
Læs mereSygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer
Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget
Læs mereNOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015
Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Resultaterne viser, at ledernes psykiske arbejdsmiljø opleves forskelligt afhængig af hvilket ledelsesniveau, anciennitetskategori
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014
TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker
Læs mereForekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2015 Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker - 14% af de regionalt og 9% af de kommunalt har oplevet slag, spark, bid eller benspænd seneste 12 måneder. Denne
Læs mereForekomst og karakter af uønsket seksuel opmærksomhed blandt sygeplejersker
Louise Kryspin Sørensen December 2015 Forekomst og karakter af uønsket seksuel opmærksomhed blandt sygeplejersker Forekomsten af uønsket seksuel uopmærksom er fordoblet fra 2012 til 2015 blandt sygeplejersker
Læs mereNOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner
Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) Juni 2018 NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Dansk Sygeplejeråd har spurgt ledende sygeplejersker om blandt andet forhold som ledelsesspænd, hvilket dette
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereNOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene
Louise Kryspin Sørensen November 2016 NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene - 98% af plejecentrene har plejecentersygeplejersker i dagvagt på hverdage, men kun en tredjedel
Læs mereMedlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne
ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereForekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker
Louise Kryspin Sørensen November 2016 Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker - 16% af de regionalt og 8% af de kommunalt har oplevet slag, spark, bid eller benspænd de seneste 12 måneder. Denne
Læs mereNOTAT Ukompenseret arbejde blandt sygeplejersker
Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) August 2017 NOTAT Ukompenseret arbejde blandt sygeplejersker I samarbejde med Megafon udsendte DSR analyse i august 2017 en panelundersøgelse til i alt 4.186 medlemmer
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereKonstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.
Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den
Læs mereForebyggelse af arbejdsmiljøproblemer
8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.
Læs mereSOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ
NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ STRESS, ARBEJDSPRES OG MULIGHEDEN FOR AT LEVERE KVALITET I ARBEJDET NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereForhold til kolleger og ledelse
16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.
Læs mereSocial kapital i Virksomhed X SAMMENFATNINGSRAPPORT CASPER RAVN FAGLIG, SAGSBEHANDLER & HENRIK RASMUSSEN, ØKONOM. HK DANMARK Analyse
215 i Virksomhed X SAMMENFATNINGSRAPPORT CASPER RAVN FAGLIG, SAGSBEHANDLER & HENRIK RASMUSSEN, ØKONOM HK DANMARK Analyse på arbejdspladsen Denne rapport bygger på en undersøgelse om social kapital blandt
Læs mereARBEJDSMILJØ HVAD KAN DER GØRES?
ARBEJDSMILJØ HVAD KAN DER GØRES? MØDE NORDJYLLAND 2016 DORTE STEENBERG NÆSTFORMAND DSR 1 DISPOSITION FOR FORMIDDAGEN 1. Om SATH resultater og formål 2. Barriere for handling 3. Hvad kan vi stille op? 2
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
27. november 2017 Vold og trusler på arbejdspladsen Omkring en tredjedel af FOAs medlemmer har inden for det seneste år været udsat for trusler om vold eller fysisk vold på deres arbejdsplads. Undersøgelsen
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereSygefravær og sygenærvær
3. september 2018 Sygefravær og sygenærvær 80 procent af FOAs medlemmer er inden for det seneste år taget på arbejde, selvom de var syge. Den primære grund er hensynet til kollegerne. I forlængelse af
Læs mereArbejdsliv og privatliv
4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereStress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet
NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret
Læs mere8: Social kapital. Februar 2014
8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres
Læs mereMedlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress
AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress FTF har netop offentliggjort resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt
Læs mereEt psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende
Læs mere6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.
22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø
Læs mereForhold til ledelsen. 20. november 2017
20. november 2017 Forhold til ledelsen 2 ud af 3 FOA-medlemmer mener, at deres nærmeste leder er god til at lede sine medarbejdere, men kun lidt under halvdelen af medlemmerne oplever, at de får støtte
Læs mereAPV 2011 Arbejdspladsvurdering
APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereDe tre nye skemaer Opbygning og indhold
De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste
Læs mereSeksuel chikane. 10. marts 2016
10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen
17. januar 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Hver sjette FOA-medlem har været udsat for seksuel chikane inden for det seneste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt sine medlemmer.
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereTrivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater
Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...
Læs mereEt fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning
Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til
Læs mereArbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4
Læs mereKonstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i forskningsspørgeskemaet.
Uddybende vejledning til DPQ Forskningsskema om psykosocialt arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykosocialt arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har
Læs mereMTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereHver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet
Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De
Læs mereTrivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune
Økonomiudvalget 19.06.2012 Punktnr. 165, bilag 1 Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune J. nr. 87.15.00P20 Sag: 2011/08405 010 Indhold Indhold... 2 Trivselsmåling 2012... 3 Resume:... 3 Metode... 4 Svarprocent...
Læs mereUndersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.
26. september 2018 Indeklima Flere end hvert tredje FOA-medlem synes, at indeklimaet på deres arbejdsplads er dårligt eller meget dårligt. Af dem har 83 procent i meget høj, høj eller nogen grad oplevet
Læs mereForslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune
Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen
Læs mereNOTAT Patienter på gange, i opholdsrum og lignende på hospitaler
4. februar 2014 NOTAT Patienter på gange, i opholdsrum og lignende på hospitaler 23 procent af læger og sygeplejerskerne ansat på hospitaler, har indenfor en uge uge oplevet, at der ligger patienter på
Læs mereAPV 2015 Arbejdspladsvurdering
APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereArbejdsmiljøet generelt
20. november 2017 Arbejdsmiljøet generelt 3 ud af 4 FOA-medlemmer er helt eller delvist enige i, at deres arbejdsmiljø er godt, mens 1 ud af 4 er helt eller delvist uenige. Det viser en undersøgelse, som
Læs mereAPV 2014 Arbejdspladsvurdering
APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereAPV 2013 Arbejdspladsvurdering
APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereResumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred
Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse
Læs mereNOTAT Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø
Louise Kryspin Sørensen Marts 2017 NOTAT Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø - Mere end hver fjerde sygeplejerske (26%) arbejder i foroverbøjet stilling mindst halvdelen af tiden. Og hver femte (20%)
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til
Læs mereTilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet
Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Haderslev Kommune Resultater fra borgerundersøgelsen Juni 2017 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Sammenfatning... 4 3.
Læs mereAPV 2012 Arbejdspladsvurdering
APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereSygeplejerskers bijob
Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.
Læs mereForekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2015 Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker - 14% af de regionalt og 9% af de kommunalt har oplevet slag, spark, bid eller benspænd de seneste 12 måneder. Denne
Læs mereJord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400
Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
Læs mereJord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400
Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under
Læs mereHelbred og sygefravær
3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser
Læs mereNOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER
NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i
Læs mereKortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter
Læs mereUndersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.
8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har
Læs mereLedende sygeplejerskers jobtilfredshed
Ledende sygeplejerskers jobtilfredshed - Set i relation til deres ledelsesvilkår i form af arbejdspres og klarhed om roller, forventninger og mål. Notat på baggrund af Lederforeningens Lederliv undersøgelse
Læs mereBørn og Unge, Århus Kommune. Trivselsundersøgelse - Hovedrapport
Capacent Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 4 2.1 Kort om undersøgelsen 5 2.2 Rapportens opbygning 6 3. Overblik over dimensioner 8 4. Jobtilfredshed 12 4.1 Hvem har størst jobtilfredshed? 14 4.2 Hvad har
Læs mereArbejdsmiljø for sygeplejersker og bioanalytikere i almen praksis. Kortlægning
Arbejdsmiljø for sygeplejersker og bioanalytikere i almen praksis Kortlægning Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen, og studentermedhjælp Laura Guldager December 2018 ARBEJDSMILJØ FOR SYGEPLEJERSKER
Læs mereBørn og Unge, Århus Kommune
Kort version af hovedrapport Capacent Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 4 3. Overblik over dimensioner 6 4. Jobtilfredshed 10 5. Social kapital 15 6. Sammenhænge mellem dimensionerne 17 1. Resumé 8.595
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereBaggrundsnotat: Sæt fokus på rammerne for. Ledelse. i den offentlige sektor
Baggrundsnotat: Sæt fokus på rammerne for Ledelse i den offentlige sektor Baggrundsnotat om spørgeskemaundersøgelse blandt akademiske ledere Om undersøgelsen...2 Undersøgelsen finder følgende resultater...2
Læs mereMIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)
MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Dagtilbud Side 09 Afsnit 04 Skole
Læs mereMTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mere2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013
2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark
Læs mere