Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 Kold College Side 0 af 28

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 0 af 28

2

3 Indhold Indledning... 3 Klare mål... 4 Mål 1: "Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse"... 5 Mål 2: "Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse"... 8 Mål 3: "Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan" Mål 4: "Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes" Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Årligt tema Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 2 af 28

4 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er skolens mål- og resultatstyringsværktøj og anvendes af ledelsen i skolens kvalitets- og strategiarbejde. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har som led i erhvervsuddannelsesreformen udviklet et nyt koncept for handlingsplanen. Konceptet sætter fokus på, at handlingsplanen skal understøtte skolernes arbejde med at: Forbedre egne mål og resultater i forhold til erhvervsuddannelsesreformens fire klare mål Sikre flere elever en praktikplads Omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis i undervisningen Handlingsplanen indeholder nedenstående 4 elementer: 1. Klare mål: På baggrund af data i Datavarehuset og egne tal og viden følges udviklingen i skolens mål og resultater. Med udgangspunkt i de præsenterede data vurderes hvilke forhold, der har været væsentlige for udviklingen. For en række indikatorer fastsættes resultatmål på baggrund af udviklingen i resultaterne samt ud fra erfaringer og forventninger. For enkelte indikatorer er der kun data for et enkelt år og her fastsættes resultatmålet på baggrund af tidligere undersøgelser samt erfaringer og forventninger. Endelig beskrives og vurderes indsatser som vi har eller vil igangsætte for at forbedre resultaterne for hver af indikatorerne. Dette danner således et grundlag for, at skolen kan tilrettelægge indsatser, der bidrager til at opfylde målene i reformen, øge elevernes læring og forbedre kvaliteten i undervisningen. 2. Praktikpladsopsøgende arbejde: Her ses en status på mål og resultater inden for det praktikpladsopsøgende arbejde, med fokus på resultater, indsatser og mål. 3. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag: Her er beskrevet hvilke elementer i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag samt metoder til undervisningsdifferentiering, som skolen vil have særligt fokus på at omsætte til praksis i de kommende år. Herunder hvilke forandringer der forventes opnået, og hvordan den pædagogiske ledelse løbende og systematisk vil følge op på, at det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning. 4. Årligt tema: Her kan der udvælges særlige temaer, for eksempel et særligt strategisk indsatsområde, som skolen ønsker at arbejde med i de kommende år. I denne handlingsplan beskrives en særlig indsats vi arbejder med omkring samspillet mellem skole og praktik. Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 3 af 28

5 Klare mål Afsnittet om de klare mål har fokus på skolens resultater og resultatmål i forhold til at bidrage til at opfylde de fire klare mål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål. I handlingsplanen 2017 indgår følgende indikatorer for de klare mål: Opgørelsen af indikatorerne for de klare mål er fastlagt af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Styrelsen for It og Læring (STIL) stiller data om de fire klare mål til rådighed i Datavarehuset og arbejdet med de klare mål i handlingsplanen 2017 tager afsæt i disse data. Derudover har vi anvendt egne data og erfaringer hvor det er relevant. Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 4 af 28

6 Mål 1: "Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse" Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025 (resultatmål 1.1). Antal elever som efter grundskolen søger EUD på College som 1. prioritet: Institution Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål College Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring Note: Ovenstående tabel viser antal 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne fra de elever som forlader grundskolens 9. og 10. klasse. Hver elev kan søge op til 5 forskellige uddannelser i prioriteret rækkefølge. Her opgøres alene 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne. Tal er opgjort på baggrund af oplysninger trukket fra optagelse.dk i marts måned. Data viser således kun søgningen fra grundskolen og ikke al søgning til erhvervsuddannelserne (søgning uden om den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU)). Opgørelserne kan afvige fra tidligere offentliggjorte tal grundet opdatering af datagrundlaget. Sammenligning over tid skal foretages med varsomhed grundet sammenlægninger, ændringer i udbud og demografi. På landsplan er erhvervsuddannelserne generelt udfordret på tilgangen af elever. Således valgte kun 18,4 procent af de elever, der forlod 9. eller 10. klasse i 2016, en erhvervsuddannelse. 74,3 procent af disse unge valgte en gymnasial uddannelse som førsteprioritet. Søgningen til College direkte efter 9. eller 10. klasse har været svingende de seneste år. Da antallet i 2015 var 138, fastsatte skolen 150 elever som måltal for Dette tal blev estimeret ud fra det faktum, at antallet af afgangselever fra folkeskolen vil være faldende i de kommende år. Desværre blev målet ikke nået, da antallet i 2016 kun var på 114 elever. Målet for det kommende år er at få 116 elever til at søge College, fordelt med 36 elever på Jordbrug og 80 elever på Levnedsmiddel. Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 5 af 28

7 Vi forventer i årene frem at kunne tiltrække flere ansøgere til grundforløb 1. Det gør vi blandt andet fordi: I 2017 vil vi involvere elever, lærere og vejledere i et opsøgende arbejde på grundskolerne. Vi ønsker at styrke skolens samarbejde med og synlighed på - grundskolerne, ungdomsskolerne, efterskolerne og i 10.-klasses centrene. I 2017 vil vi udarbejde et katalog med konkrete tiltag, som vi vil iværksætte. Vi vil udvide grundene til at komme på College og snuse til vores levende skole, eksempelvis med tilbud om flere uddannelsesforløb og valgfag på College, besøg af lærere og vejledere fra College på grundskolerne og forløb for klasses lærere på College. Der er i foråret 2016 udviklet en årsplan for budskaber, indhold og materialer i markedsføringen af College, der strækker sig til Dette materiale tager udgangspunkt i både brandingfundamentet og en meget praksisnær beskrivelse af, hvad man vil opleve i undervisningen. Meningen er at få modtageren til at føle, at man går glip af noget, hvis man ikke vælger College. I udviklingsprocessen af materialet blev der gennemført en lang række samtaler med lærere og ledere. Disse samtaler gav en indsigt i alle de spændende ting, man kan støde på i skolens undervisning. Vi tror, at mange forældre og unge i 2015/2016 har afholdt sig fra at blive en del af de første generationer i den nye erhvervsuddannelsesstruktur. Efterhånden er mange af de gode historier om grundforløb 1 ved at nå ud til grundskoleelevernes forældre og lærere. Skolens nye hjemmeside gik i luften i ultimo Fokus er skærpet på, at potentielle ansøgere og forældre kan finde lige den information de måtte søge for at kunne træffe et kvalificeret uddannelsesvalg og forhåbentlig ende med at vælge College. I 2017 fortsætter vi implementering af det fundament, vi har opbygget i 2016 og årene før. Målet er at skabe en markedsføring, der endnu tydeligere fortæller de gode historier om College og sætter endnu mere fokus på dét, vi kan, og dét, vi tilbyder vores elever og kursister. Samtidig ønsker vi at arbejde med tilgængeligheden til at lære os at kende. Som en del af dette arbejde fik skolen udviklet og implementeret en strategi for kommunikation på de sociale medier, så vi på en effektiv og billig måde kan nå ud til vores målgrupper. Vi bruger sociale medier til dels at sprede de gode dagligdags historier om livet på og omkring skolen og dels til at tiltrække nye elever til hhv. uddannelser, kurser og events. Vi har gennem disse kanaler forøget fremmødet til det seneste Åbent Hus til det dobbelte, tiltrukket tilmeldinger til kurser, der tidligere har været svære at nå målgruppen med, og vi er nået ud med fortællingen om skolen og vores studieliv til godt en kvart million unge og forældre på Fyn hver måned. Heraf er godt i kontakt - enten ved at like, kommentere, dele eller deltage i vore arrangementer. Skolens vejledere er også en vigtig del af skolens markedsføring og synlighed. De er vores ambassadører og sælgere i markedet. Her mødes de med potentielle elever i virkeligheden på en lang række uddannelsesmesser og i besøg på folkeskoler, friskoler og efterskoler, hvor de holder oplæg om uddannelserne og studiemiljøet på College. Ofte medbringer vejlederne også elever fra skolen, da ung til ung -vejledning har god effekt. De unge mødes også i den interaktive oplevelsesudstilling Den Grønne Boks, der skal få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne i Odense. Vejledningen foregår også tit 1:1 på skolen, hvor potentielle elever og forældre vises rundt på skolen. Vejlederne indgår i en lang række aktive netværk med lærere og andre vejledere, der kommer fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcentre m.m. Som en del af det gode samarbejde inviteres lærere og vejledere udefra også jævnligt til informationsmøder. Fremover vil vi gerne blive endnu tydeligere for eleverne og samarbejde endnu mere med elever og lærere i grundskolerne. Vi vil skabe flere besøg og invitere flere på besøg på skolen. Ja, vi kan sågar hente dem med skolens grønne bus! Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 6 af 28

8 Vi gennemfører med succes fortsat Skills-stafetten for 8. klassetrin, der involverer mange af skolens ansatte og elever i de 5-7 hverdage, hvor godt 600 skoleelever kommer igennem og samtidig introduceres til mulighederne på College. Brobygning- og introduktionskurser for grundskolens klasse er gennemarbejdet og tilrettelægges nu med de bedste ressourcer, så eleverne får en god oplevelse. I en lille brugerundersøgelse blandt elever på Grundforløb 1 i august 2016 spurgte vi blandt andet eleverne, hvor de kendte College fra. Tendensen var, at eleverne har lært os kende på et intro- eller brobygningsforløb. Hele 70 % af eleverne på Jordbrug og 49 % af Levnedsmiddel eleverne havde besøgt os på denne måde. Dette viser, at eleverne får lyst til at komme igen, hvis bare de kommer ind på skolen og mærker det faglige og sociale studiemiljø. Derfor har vi i 2016 taget hul på et anderledes samarbejde med grundskolerne, hvor vi tilbyder at gennemføre undervisning som eksempelvis valgfag for grundskolerne. Disse aktiviteter skal udvikles yderligere i 2017, så de bliver endnu mere tiltrækkende for de unge mennesker. Udviklingen af Colleges internationale profil er vigtig. At College arbejder med internationalisering er en væsentlig del af vores fortælling og en vigtig faktor i arbejdet med at tiltrække flere elever og fastholde dém, vi har. Det fremmer elevernes muligheder for at bevæge sig på det europæiske arbejdsmarked og øger muligheden for at få et godt arbejde. Samtidig udvikler det internationale samarbejde i høj grad både lærernes og elevernes kompetencer, og det smitter samtidig af på hele skolens kultur og aktiviteter. I perioden fra har vi i eget regi haft 34 deltagere af sted, og vi har fået Erasmus+ midler til at udsende 45 deltagere fra EUX giver nye muligheder, som virksomheder, unge og deres forældre i højere grad får øje på. De brancher, der mangler kvalificerede lærlinge og faglærte, vil forhåbentlig sætte en tydeligere dagsorden i medier, blandt politikere og i fagbevægelsen, hvilket forhåbentlig kan bidrage til at ændre historien om beskæftigelses- og praktikpladsmuligheder. De elever, der ikke har de nødvendige forudsætninger i dansk og matematik, kommer ikke ind, og derfor højnes niveauet i læringsudbyttet hos de elever, der får en uddannelsesplads på grundforløb 1. To af skolens anlægsgartnerelever vandt i december 2016 bronzemedaljer ved Euroskills 2016 i Göteborg. Det er første gang at skolen deltager i denne internationale konkurrence. De flotte resultater giver positiv omtale i medierne og bidrager til at udbrede viden om vores spændende uddannelser og hvad det kan føre med sig. I januar 2017 afholdt nuværende Grundforløb 1 elever på Levnedsmiddel en uddannelsesmesse for ca. 350 folkeskoleelever fra 7. og 8. klasse. Eleverne har selv arbejdet med at planlægge dagen, hvor de på deres måde, viser og fortæller elever fra grundskolen, hvordan livet er på College. Eleverne fremstillede blandt andet en messeavis og nogle videoklip, der viser nogle af de uddannelser vi udbyder. Folkeskoleeleverne skulle ikke kun lytte og læse. De skulle være aktive - mærke, føle, dufte og smage. De deltog i forskellige aktiviteter som fx at lave pop-cakes i bageriet, smage alkoholfri drinks udviklet af eleverne (innoveret på gammeldags desserter) etc. Det succesfulde arrangement blev dækket af TV2 FYN Live og på vores egne sociale medier/hjemmeside. I 2017 vil det blive gentaget, men denne gang over to dage, så der er flere potentielle elever, som kan få oplevelsen på College med i bagagen. Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 7 af 28

9 Mål 2: "Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse" Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen for de elever, som begynder på en erhvervsuddannelse, skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i Der er følgende tre punkter for dette mål i denne handlingsplan: 1. Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb 2. Socioøkonomisk reference 3. Supplerende indikatorer for frafald Frafald fra uddannelsesstart til evt. hovedforløb, status, 3 måneder: Status 3 måneder efter tilgang Institution Status Resultat Resultat landsplan Resultat Resultat landsplan Resultat Resultat landsplan Resultatmål I hovedforløb Uddannelsesaftale 35,5% 30,3% 36,3% 30,1% 35,9% 29,1% 37% Skolepraktik 4,5% 8,0% 4,3% 8,2% 6,7% 8,7% 6% College Ikke i hovedforløb Frafald under grundforløbet Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft 25,6% 30,3% 27,8% 30,0% 28,3% 29,5% 25% 27,9% 26,3% 25,6% 26,9% 23,5% 27,2% 22% 4,1% 2,5% 3,7% 2,5% 3,6% 2,6% 3% Status ukendt 2,4% 2,7% 2,3% 2,4% 2,0% 2,8% 2% Elever startet i kalenderåret Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring Note: Rapporten viser, hvor stor en andel, der hhv. starter på hovedforløb eller ikke gør, ud af de personer, der er startet på en erhvervsuddannelse i et givent kalenderår. I opgørelsen følges personer der er startet (førstegangstilgang) på et grundforløb i et givent kalenderår. Denne population svarer til forløbsstatistikken for grundforløbet. Tre måneder efter de har fuldført grundforløbet (eller senest på opgørelsestidspunktet for dem, der ikke gennemfører grundforløbet) bliver det opgjort, hvor mange der er i gang med hovedforløbet, enten med status uddannelsesaftale eller skolepraktik, og hvor mange der ikke er i gang med hovedforløbet, enten med status frafald under grundforløbet (dvs. ikke har gennemført et grundforløb på opgørelsestidspunktet), frafald efter grundforløbet (dvs. har fuldført grundforløbet, men er ikke overgået til hovedforløbet) eller ingen aftale, men har haft (dvs. elever som har mistet deres aftale på opgørelsestidspunktet). Status ukendt er elever, hvor der på opgørelsestidspunktet ikke er gået fx 3 måneder siden eleven har opnået en kvalifikation til hovedforløbet. År er starttidspunkt på uddannelsen. Uddannelsesaftaler omfatter ordinære, korte, kombinations og restaftaler samt mesterlære. Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 8 af 28

10 Sammenligningen mellem de tre år viser, at vi ligger på nogenlunde samme niveau med hensyn til elever, der har en uddannelsesaftale, og at det for alle tre år gælder, at vi ligger højere end resultatet på landsplan. Resultatet for skolepraktik viser en stigning på 2,4 procentpoint fra 2013 til Det skyldes primært, at vi i den periode tilføjede muligheden for skolepraktik inden for gastronomi. Frafaldet under grundforløbet er steget hvert år, så vi bevæger os fra 25,6% i 2012 til 28,3% i 2014, mens frafaldet efter grundforløbet er faldet fra 27,9% til 23,5%. Der kommer generelt mange uafklarede elever og vi har derfor et for stort frafald. Elevtrivselsundersøgelser viser, at de elever der bliver her, er glade for at gå på skolen og at de klarer sig godt. I 2015 er der startet 737 årselever på grundforløbene desværre en væsentlig nedgang i forhold til de foregående år. Den historiske udvikling for College således ud: Afbrud (uden omvalg) 3 måneder efter start på grundforløbet i perioden Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring Socioøkonomisk reference - frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb, 2014 Institution College Uddannelsesgrupper Gruppe: Fødevarer, jordbrug og oplevelser Frafald 3 mdr. efter kvalifikation gns. Socioøkonomisk Reference Forskel 0,52 0,50-0,02 Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring Note. Rapporten viser hvor stor en andel, der forventes at falde fra, når der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Eleverne følges fra start på deres erhvervsuddannelse og frem til en evt. uddannelsesaftale. Det eventuelle frafald (hvis eleven ikke opnår uddannelsesaftale), sker altså her fra start på grundforløbet og frem til hovedforløbet. Resultatet er et forventet elevfrafald på den enkelte institution, hvor der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrundsforhold. Det forventede og det faktiske elevfrafald er angivet som andele, dvs. man fx kan se, hvor stor en andel af eleverne på en institution, der forventes at falde fra. Frafaldet på College er således i perioden en anelse højere end det burde være i forhold til det forventede ud fra den socioøkonomiske reference. Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 9 af 28

11 Supplerende indikatorer for frafald Frafalds indikatorer /2017 Antal Elever Andel Andel, landsplan Antal Elever Andel Andel, landsplan Resultat mål, andel Antal Elever Andel Andel, landsplan Antal Elever Andel Andel, landsplan Resultatmål andel Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mdr. efter tilgang) ,3% 14,0% ,2% 15,8% GF1 12,9% GF2 19,9% ,0% 15,1% % Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mdr. efter tilgang) 20 6,8% 7,4% 28 8,5% 8,4% 8,9% 23 6,9% 8,0% ,5% Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke i gang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) ,8% 6,6% 6% Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) ,1% 45,7% ,1% 46,4% ,9% 46,3% % Note: Frafald på grundforløbets 1. og 2. del samt hovedforløbet: Rapporten viser hvor mange elever der tre måneder efter start på uddannelsen er faldet fra, dvs. at der er gået tre måneder efter personens start på uddannelsen uanset hvornår eleven er startet i løbet af et kalenderår. Frafaldet opgøres ud fra afbrud uden omvalg, som betyder at personen har afbrudt sit grund-/hovedforløb, men ikke er startet på et andet grund-/hovedforløb (personen kan godt være startet på fx en erhvervsgrunduddannelse eller i gymnasiet det tæller ikke som et omvalg i statistikken). I statistikken indgår hver person (cpr.nr) kun ved første tilgang til et grund-/hovedforløb i løbet af et kalenderår. Hvis en person i det efterfølgende kalenderår starter på en ny uddannelse eller har haft en pause fra uddannelsen på mere end syv måneder for grundforløbselever og 18 måneder for hovedforløbselever indgår personen i statistikken for det efterfølgende kalenderår. Kalenderåret angiver starttidspunktet på uddannelsen og beregnes ved hjælp af startdatoen for første skoleforløbsplacering. Frafald i overgang mellem grundforløbets 1. og 2. del: Rapporten viser hvor mange elever, der tre måneder efter at have gennemført grundforløbets 1. del ikke er i gang med GF2. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbets 1. og 2. del, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til grundforløbets 2. del eller elever der er startet på grundforløbets 2. del, men er faldet fra på opgørelsestidspunktet. I opgørelsen indgår kun elever, der er afgangsmeldt på grundforløbets 1. del. En elev indgår kun i statistikken, hvis eleven er startet på grundforløbets 1. del efter reformen trådte i kraft i august 2015 og er afgangsmeldt grundforløbets 1. del med adgangskoden 33- Gennemført GF1. Opgørelsen af kalenderåret 2015 omfatter elever, der er afgangsmeldt i perioden 1. august-1. februar Frafaldet mellem GF1 og GF2 er fordelt efter år for frafald. Dette stemmer ikke i forhold til rapporten under klare mål 2, hvor frafaldet for elever, der er blevet færdig med GF1 i 2015 er placeret i kalenderåret Frafald i overgang mellem grundforløbet og hovedforløbet: Rapporten viser hvor mange elever, der 1 måned efter at have gennemført grundforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) ikke er i gang med et hovedforløb. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbet og hovedforløbet, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til hovedforløbet, eller elever der er startet på hovedforløbet, men faldet fra på opgørelsestidspunktet. I opgørelsen indgår kun elever, der har gennemført grundforløbet i løbet af et kalenderår. Dvs. de har fået kvalifikation til hovedforløbet eller adgangsmeldt med gennemført grundforløb. En elev indgår kun i statistikken, hvis eleven har gennemført grundforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) i løbet af et kalenderår (dvs. perioden 1.januar-31.december). En elev har gennemført grundforløbet, hvis denne har fået kvalifikation til hovedforløbet eller er afgangsmeldt, som fuldført på grundforløbet (herunder også elever der afgangsmeldes med 32 Gennemført grundforløbet fortsætter ej). I statistikken kan forekomme elever, der fx i 2014 får en kvalifikation til hovedforløbet og derefter i 2015 tager et opgraderingsforløb i de tilfælde vil eleven tælle med i opgørelsen for både 2014 og Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 10 af 28

12 På College gennemføres løbende rigtig mange gode indsatser for at reducere frafaldet, og der er meget fokus på det blandt alle, der har med elever at gøre. Det kan dog konstateres, at det samlede frafald stadig er for højt, til trods for den store indsats alle har ydet. Der skal derfor ekstra stort fokus på fravær, god undervisning og godt skolemiljø. Vejledernes erfaring er, at der ved de elever, der falder fra uden omvalg ofte er sygdom involveret. For andres vedkommende gælder at de ikke er klar til at gennemføre en uddannelse. Dem, der har børn, fortæller at de ikke kan få en skolehverdag til at hænge sammen. Når der er meget fravær sker der ofte det, at vejlederne ikke kan få kontakt til eleverne, og skolen er nødt til at melde dem ud. Man kan folde frafaldet lidt mere ud og undersøge, om der er forskel på uddannelsesområderne. Det giver ikke mening at sammenligne de seneste tre år, fordi tallene opgøres ens i 2013 og 2014, mens tallene herefter opgøres efter de nye bekendtgørelser på uddannelser og ikke på det samlede grundforløb. For 2015 ser frafaldet således ud: Status 3 måneder efter start på grundforløbet i 2015 fordelt på uddannelse Tal i % Status 3 måneder efter tilgang Uddannelse Afbrud uden omvalg Fuldført I gang I alt Fødevarer, jordbrug og oplevelser 12, ,4 100 Anlægsgartner 18, ,5 100 Bager og konditoruddannelsen 17,9 28,6 53,6 100 Dyr, planter og natur 35, ,5 100 Dyrepasser 9, ,6 100 Gartner 18, ,4 100 Gastronom 18,6 4,3 75,7 100 Landbrugsuddannelsen ,7 100 Mad til mennesker 27,1 26,2 46,2 100 Mejerist 5,2 10,3 84,5 100 Skov- og naturtekniker ,0 100 Tjener 26, ,7 100 Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring Generelt er frafaldet uden omvalg stort, og højdespringerne er de med rødt markerede tal. Det bemærkes at tallene er baseret på et meget lille elevgrundlag. Det er især de gamle grundforløb fra foråret 2015: Dyr, planter og natur med 35,4% - hvilket svarer til 23 elever ud af 65, og Mad til mennesker med 27,1 % svarende til 57 elever ud af 210. Tjenereleverne har også et stort frafald 26,7 %, her er 4 ud af 15 elever stoppet for at gå i ny mesterlære. Frafald uden omvalg på grundforløb 1 er 12,6 %, hvilket er lavere end den forventning, vi havde i sidste års handlingsplan for øget gennemførelse (12,9 %). Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 11 af 28

13 Frafald fra uddannelsesstart til evt. hovedforløb, status, 3 måneder, fordelt efter alder, 2014 Institution College Aldersgruppe Uddannelsesaftale I hovedforløb Skolepraktik Frafald under grundforløbet Ikke i hovedforløb Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft Status ukendt -17 år 29,2% 8,1% 23,6% 32,9% 4,3% 1,9% år 35,4% 6,9% 27,1% 22,9% 4,2% 3,5% år 36,3% 5,3% 29,7% 21,5% 4,3% 3,0% 25+ år 39,9% 7,5% 30,4% 20,2% 2,0% 0% Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring Tallene viser at det er eleverne over 20 år, der har det største frafald under grundforløbet og elever under 17 år, der har efter grundforløbet. På vore egne tal kan vi se, at eleverne ofte dropper ud omkring midten af forløbet og rigtig mange dropper ud i perioden op til grundforløbsprøven. En del har personlige problemer angivet som frafaldsårsag og vi oplever dem som sårbare unge. Vi bestræber os på, at skabe tætte relationer mellem elever, Elevcoach og vejledere. Der bliver taget mange initiativer for at fastholde og for at have så tæt og hurtig opfølgning som muligt. De pædagogiske ledere har en intention om, at alle muligheder skal være afprøvede inden eleverne udmeldes. Alligevel bliver det for nogle elever den onde cirkel, fordi de ikke møder frem. De fortæller at når de går glip af undervisningen, og kommer bagud - så kan det ikke betale sig at møde frem og så kan de lige så godt blive væk. De sårbare elever har ofte svært ved det, og de har det skidt. Eleverne fortæller at de i nogle tilfælde vejledes til at vælge levnedsmiddel- og jordbrugsuddannelserne, fordi alle kan lide dyr eller alle kan lave mad. Eksterne vejledere ved, at afdelingerne kan guide sådanne unge, fordi vi arbejder med indstilling til faget og uddannelserne. Sammenholdt med de vejledernes erfaringer, som er nævnt ovenfor, kan vi se, at der også er et visiteringsproblem. Det gælder om at spotte disse elever hurtigt, gennemføre en god vejledning, så de hjælpes på vej på den bedst mulige måde. I overgangen mellem grundforløb 1 og 2 opleves det at de uddannelsesrettede mål udfordrer eleverne. Kompetencemålene er meget høje i forhold til den tid, der er til rådighed. Grundforløb 2 er umiddelbart for kort i forhold til at arbejde med denne elevgruppe. Vi oplever at de 20 uger er for kort tid til, at eleverne kan nå at udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Kontaktlærerne er vigtige for eleverne, og lærerne skal have gode sociale kompetencer for at møde denne elevgruppe. Vi vil blandt andet arbejde med følgende indsatser: Gennemførelse af optagelsessamtaler med kommende elever for at afdække om de er uddannelsesparate og motiverede for at gennemføre en uddannelse. Kontaktlærernes samarbejde med eleverne skal kvalificeres. Kontaktlærerhåndbogen skal revideres og indeholde beskrivelse af rammer og indhold for kontaktlærerens arbejde. Kontaktlærerkursus for udvalgte lærere for at fremme lærerens sociale- og relations kompetencer. Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 12 af 28

14 Der laves løbende opgørelser over fravær for elever på hvert enkelt hold på alle uddannelser. For at skabe et hurtigt overblik over fraværssituationen inddeles eleverne med farverne rød, gul og grøn. Fravær over 10% giver en gul markering, fravær over 15% giver en rød markering. Alle øvrige med lavere fravær markeres med grøn. Der er et tæt samarbejde mellem Elevcoach, vejledere og kontaktlærer i forhold til at følge fraværet nøje og gennemføre samtaler med elever, så snart de er kommet ind i det gule område. For særligt kritiske elever skal der fremover være en ansvarlig person, der dagligt har overblik over fraværet. Vedkommende skal ringe og vække de elever, der ikke møder i skole. Elever skal ikke længere kun melde sygefravær via elevplan, men også ringe til skolens studiesekretær om morgenen, så vi sikrer den personlige kontakt. Som forsøg indføres mulighed for at eleverne kan spise gratis morgenmad på skolen. Der skal mindst være 1 medarbejder til stede. Vi forventer at den samlede indsats vil være med til at nedbringe frafaldet til de 18%, vi har angivet som mål for det kommende år. Som opfølgning vil vi sikre at eleverne er glade for ordningen. Vi vil derfor gennemføre en survey tilfredshedsmåling, hvor vi på forhånd har defineret succeskriterierne. Frafaldstallene skal forbedres, så de svarer til forventningerne i næste års handlingsplan. Lederne følger løbende indsatserne tæt med direkte kontakt og sparring til involverede parter. Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 13 af 28

15 Mål 3: "Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan" Reformen sætter følgende resultatmål: 1) Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. 2) Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes Som en del af dette mål sættes tal for, hvor mange elever, der har valgt talentspor, hvor mange elever, der går på EUX, og hvordan beskæftigelsesprocenten er for de færdiguddannede elever året efter, de har afsluttet deres uddannelse. Dette mål matcher perfekt vores ønske om at lade eleverne få lyst til og mulighed for konstant at kunne blive bedre ved at bygge oven på dét, de kan - og lære færdigheder, som de kan bruge resten af livet ved at følge vores løfte: Slip dig løs. Tilgang til EUX, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Institution: College Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Antal Andel Andel, landsplan Antal Andel Andel, landsplan Resultatmål, andel % % Tilgang EUX ,3% 4,8% 3% Tilgang talentspor ,6% 1,5% Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring Note: Rapporten viser data for to af de fire indikatorer for mål 3.1: Tilgang til EUX viser andelen af EUX-elever, der er startet på en erhvervsuddannelse (dvs. enten grundforløbets 1. eller 2. del eller hovedforløbet) i et givent kalenderår i forhold til alle elever der er startet på en erhvervsuddannelse. Tilgang til talentspor viser andel elever, som er startet på erhvervsuddannelsens hovedforløb i et kalenderår i forhold til alle elever med tilgang til hovedforløbet i året. Data for Fuldførte med fag på ekspertniveau og tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske forventes først at være tilgængelige i Datavarehuset senere på året. Tilgang til EUX pr. kvartal i 2015 og kvartal i 2016 for College Kvartal År Tilgang EUX Tilgang Tilgang i alt øvrige 1. kvartal kvartal kvartal ,6% 99,4% 100% 4. kvartal Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring Note: Tallene viser andel af EUX-elever, der er startet på en erhvervsuddannelse (dvs. enten grundforløbets 1. eller 2. del eller hovedforløbet) i et givent kalenderår i forhold til alle elever, der er startet på en erhvervsuddannelse. Tallene er opdateret medio august 2016, og dermed ikke tilgængelige data klar i Datavarehuset for 3. og 4. kvartal 2016 endnu. Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 14 af 28

16 Jordbrugsuddannelserne er indtil nu det eneste område, hvor College har kørt EUX. Der var 16 elever i skoleåret 2015/2016 i et forløb vi gennemførte i samarbejde med Dalum Landbrugsskole. I efteråret 2016 startede 12 elever her på College og der er på nuværende tidspunkt fortsat 12 elever på EUX. Nogle af vores væsentligste udfordringer er: Når elever skal i praktik efter gennemført grundforløb, vælger de ofte en ikke-eux praktikplads. Vi arbejder med meget små EUX-hold EUX-eleverne udfordres på det fagfaglige, fordi der er alt for kort tid til rådighed. Levnedsmiddel har indtil nu kun haft mulighed for at tilbyde EUX inden for uddannelserne Bager og Ernæringsassistent. Desværre har der har ikke været mange, der ønskede dette på landsplan og College har ikke formået at oprette nogle hold endnu. Fra sommeren 2017 er der åbnet for EUXmuligheden på alle Levnedsmiddel uddannelserne, som skolen udbyder. Målet er at oprette 1 EUX-klasse på både Levnedsmiddel og Jordbrug fra skolestart Tilgang til Talentspor pr. institution og afdeling, kalenderår Institution Uddannelse Tilgang Tilgang øvrige Tilgang i alt Talentspor College Anlægsgartner % 100% Bager og konditoruddannelsen % 100% Gartner % 100% Gastronom % 100% Individuel EUD, Fødevarer, jordbrug og oplevelser % 100% Mejerist 1,5% 98,5% 100% Tjener % 100% Væksthusgartner % 100% Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring Note: Dette er en midlertidig indikator, som anvendes indtil indikatoren kan opgøres på fuldførte, se mere på ministeriets hjemmeside. Mejeribranchen har taget muligheden for at indgå uddannelsesaftaler om både talentspor og fag på højniveau til sig. I 2016 har 10 mejerielever indgået aftale om uddannelse med talentspor. Levnedsmiddelog jordbrugsbrancherne arbejder på at kunne tilbyde det fremadrettet. Skolen har en vejledningsforpligtelse til at fortælle om muligheder og forløb, som en uddannelsesaftale kan indeholde, selvom vi ingen indflydelse har på den faktiske aftale, der indgås mellem elev og arbejdsgiver. Vi vil tænde ambitionerne! Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 15 af 28

17 Vi vil især fokusere på følgende indsatser: College har udarbejdet informationsmateriale, der fortæller om mulighederne for både grundforløbselever og mulige virksomheder. Der skal arbejdes nøjere med en systematik i informations flowet og materialet skal gøres tilgængeligt på skolens hjemmeside. Eleverne orienteres cirka halvvejs i grundforløbet om, hvad det vil sige at vælge talentspor. Hvordan ser talentniveauerne ud, og hvilke konsekvenser får det, hvis man vælger det.?! Hvad betyder det for medaljechancerne? (Det er en problemstilling, som især kokke går op i). Praktikpladskonsulenterne, der tager på virksomhedsbesøg vil informere om virksomheders ansvar i forhold til at arbejde med talenteleverne. Der skal udvikles undervisning til talenteleverne og det skal beskrives i de lokale undervisningsplaner. Beskæftigelsesfrekvenser året efter færdiggjort uddannelse fordelt på uddannelser Beskæftigelsesfrekvens Antal færdiguddannede Beskæftigelsesfrekvens Antal færdiguddannede Beskæftigelsesfrekvens Antal færdiguddannede Uddannelse Hele Hele Hele Hele Hele Hele College landet College landet College landet College landet College landet College landet Anlægsgartner 0,5 0, ,48 0, ,55 0, Bager og konditoruddannelsen 0,61 0, ,75 0, ,61 0, Gastronom 0,78 0, ,73 0, ,84 0, Landbrugsuddannelsen -- 0, , , Mejerist 0,75 0, ,88 0, ,84 0, Tjener 0,62 0, ,85 0, , Væksthusgartner 0,54 0, ,54 0, ,48 0, ALLE UDDANNELSER 0,66 0, ,72 0, ,68 0, Datakilde: ATP og Styrelsen for It og Læring Note: Frekvenserne er et gennemsnit af beskæftigelsen i kalenderåret efter endt uddannelse. Det vil sige, at for elever, som blev færdiguddannede i 2013, er frekvenserne et udtryk for den gennemsnitlige beskæftigelse i I rapporten bliver de historiske frekvenser låst i forbindelse med den årlige opdatering af ATP data. Frekvenserne for 2013 vil således svarer til beskæftigelsesfrekvenserne opgjort i 2015 og frekvenserne for 2012 vil svarer til opgørelsen fra Institutionsoplysningerne knytter sig til den institution, hvor eleven er afgangsmeldt fra. Beskæftigelsesfrekvenserne kan generelt være mindre præcise på uddannelser med relativt få elever og stor andel af kvinder, idet kvinder oftere end mænd vil have en barselsfrekvens/deltid. Bemærk, at der ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens er. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob, kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Hvis en færdiguddannet kun arbejder halv tid, vil beskæftigelsesfrekvensen være 0,5. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af beskæftigelsesfrekvenserne. Beskæftigelsesfrekvensen for Anlægsgartner og Bager/Konditor ligger lavere end resten af landet i Gastronom ligger højere og Mejerist og Væksthusgartner på samme niveau. I forhold til 2013 er der i 2014 sket en stigning inden for Anlægsgartner og Gastronom for Colleges vedkommende. De andre uddannelsers beskæftigelsesfrekvens er faldet. Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 16 af 28

18 Den indgåede 3-partsaftale har stort fokus på at profilere og markedsføre de uddannelser, som fremadrettet vil komme til at mangle faglært arbejdskraft. Disse kan blandt andet identificeres i tal fra DA, der viser, at der samlet vil mangle omkring faglærte personer i Danmark i EUD-uddannelserne kan være med til at dække noget af dette behov, og det giver en god grobund for både markedsføring og udvikling. Vi vil indgå i endnu tættere samarbejde med arbejdsmarkedet for at sikre, at virksomhederne i fremtiden kan få den arbejdskraft, de mangler. Vi forventer, at Odenses forvandling fra stor by til storby vil have en positiv indflydelse på beskæftigelsen. For eksempel forventer Jordbrugsafdelingen, at bygningen af det nye Supersygehus vil have en afsmittende positiv effekt på Anlægsgartnernes beskæftigelse, og måske også på antallet af praktikpladser. Der vil skulle indrettes rekreative områder med det formål at forbedre patienters miljø og efterfølgende vil elever fra skolens skovbrug, markbrug og anlæg kunne passe områderne. På levnedsmiddelområdet er der en positiv udvikling i gang, idet der er kommet en del nye restauranter, som kan give beskæftigelse. Også på levnedsmiddelområdet har man tillid til, at det nye Supersygehus vil generere nye arbejdspladser. Det er fortsat svært at få tjenerelever og der vil være fokus på at rekruttere til faget. Samtidig kan det nævnes at mange kvinder finder anden beskæftigelse, når de er færdiguddannede som bager. Dette skyldes de skæve arbejdstider om natten, som ikke altid kan kombineres i en travl børnefamilie. Skolens geografiske placering er i et område med mange gartnerier, hvor der efterspørges gartnerelever. Det er vanskeligt at rekruttere nok elever til dette område. Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 17 af 28

19 Mål 4: "Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes" I nedenstående data vises Generel Trivsel, som er den samlede indikator for elevtrivsel på erhvervsuddannelserne og her angivet for College. Indikatoren består af de 28 spørgsmål som indgår i de fem separate indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer og Egne evner. Spørgsmål som indgår i indikatoren Praktik er ikke en del af Generel trivsel, da det kun er elever på hovedforløbet, som har besvaret spørgsmålene om praktik/skolepraktik. Trivsel i praktik indeholder seks spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af den støtte de fik til at finde en praktikplads, om de følte sig forberedte til skoleforløb, praktik eller skolepraktik, om det de lærer i skoleforløbene kan anvendes i praktikken, og om de er glade for at være i praktik eller skolepraktik. Alle indikatorerne går fra 1-5, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige trivsel og 5 udtrykker den bedst mulige trivsel. Herunder ses resultaterne for College i 2015 samt resultatmål for 2016: Elevernes trivsel Institution College Trivsel Resultat Resultat, landsplan Resultatmål Elevtrivsel (Generel indikator) 4,1 4,0 4,1 Trivsel i praktik 3,9 4,1 4,0 Der gennemføres løbende forskellige typer af evalueringer i arbejdet med at styrke tilliden til og trivslen på skolen. I okt./nov gennemførte vi for første gang elevtrivselsundersøgelse i det nye ministerielle koncept. Elevtrivslen for skolens samlede erhvervsuddannelser gav en score på 86 procentpoint og placerer skolen på en samlet 9. plads på landsplan. Altså en flot score, der fortæller, at vores elever generelt trives. 88% af de adspurgte elever besvarede spørgeskemaet, så derfor ligeledes en flot svarprocent. Generelt scorer skolen højt i kategorierne Undervisere og Undervisning. Det forventes at det flotte niveau kan fastholdes i 2017 og at trivslen i praktik forbedres. I forhold til gennemsnittet pr. aldersgruppering er der umiddelbart ingen forskel på elevtrivslen i de forskellige aldersgrupper på College: Datakilde: Styrelsen for It og Læring Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 18 af 28

20 Nedenfor ses fordelingen af de samlede indikatorer for henholdsvis grundforløb og hovedforløb. På langt de fleste af uddannelserne ligger College over landsgennemsnittet. Samlet indikator, gennemsnit pr. grundforløb, uddannelse Samlet indikator, gennemsnit pr. hovedforløb, uddannelse Datakilde: Styrelsen for It og Læring Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 19 af 28

21 Vi oplever, at det er vanskeligt at bruge det nye elevtrivselskoncept som udgangspunkt for en meget præcis handlingsplan og opfølgning, da der ikke er tale om en kunde-relation i det nye koncept, men i flere af spørgsmålene om en vurdering af elevens oplevelse af sig selv. Specifikt med henblik på at øge trivslen blandt skolens elever vil vi bl.a. arbejde med: Skolens formaliserede undervisningsevaluering skal foregå systematisk og efter samme koncept på alle skolens uddannelser. Det skemalægges som fast aktivitet minimum hvert halve år på alle hold. Der følges op på evalueringsresultaterne i klassen, i lærerteams og i ledelsen. Desuden skal der foregå løbende mundtlige evalueringer med alle hold så eventuel mistrivsel fanges tidligt og kan behandles hurtigt. I efteråret 2016 gennemførtes midtvejsevaluering blandt eleverne, baseret på en fælles spørgeramme med 17 spørgsmål for alle uddannelserne. Over 300 elever har besvaret og lærerne har haft mulighed for at snakke med eleverne om resultatet straks, når spørgsmålene var besvaret. Generelt meget flotte besvarelser og fx svarer 94% af eleverne at de er meget enige / delvist enige til spørgsmålene Jeg er glad for at gå i skole og Jeg er motiveret for at gennemføre min uddannelse. For at højne elevtrivslen arbejder skolens vejledere og Elevcoach aktivt med at udvikle skolens sociale studiemiljø. Således gennemføres idrætsdage, filmaftener, fælles underholdning, cafeer og meget mere. Ligeledes laves mange forskellige aktiviteter for elever, der bor på skolehjemmet. På skolehjemmet har vi for 3. gang gennemført en halvårlig tilfredsundersøgelse blandt beboerne. 59 elever har besvaret og der er generelt stor tilfredshed. Især personalet får stor ros for deres måde at være på. På spørgsmålet Hvordan har du generelt oplevet dit ophold på skolehjemmet svarer knap 60% af eleverne at de særdeles tilfreds eller meget tilfreds. Virksomhedstilfredsundersøgelse (VTU) i det nye ministerielle koncept blev for første gang gennemført i efteråret College opnåede en svarprocent på 55% og har derfor et solidt datagrundlag at arbejde videre med. Samlet tilfredshed og Information og vejledning ligger over landsgennemsnittet på EUD. Parametrene Elevens præstation og Samarbejde ligger under landsgennemsnittet. Følgende fire indsatsområder prioriteres for at forbedre VTU besvarelsen til næste måling i 2017: 1) Elevernes viden om fagområdet, 2) Virksomhederne ved, hvad eleverne arbejder med i skoleperioderne, 3) Samarbejdet om elevernes udvikling fungerer godt og 4) Virksomheden har den nødvendige information om regler og mål for praktikperioderne. Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 20 af 28

22 Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde I dette afsnit kigges der på udviklingen af data for arbejdet med det praktikpladsopsøgende arbejde og resultatmål defineres. Derudover beskrives strategien for, organiseringen af og indholdet i det praktikpladsopsøgende arbejde. Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb? OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået) 2014 ( ) 2015 ( ) 2016 ( ) RESULTATMÅL, andel INDIKATORER Antal, Andel, Andel, Landsplan Antal, Andel, Andel, Landsplan I ordinær aftale ,68 28, ,13 27,40 37% I skolepraktik 47 8,29 12, ,68 12,93 9% I hovedforløb I restaftale 9 1,59 1,03 6 1,12 1,11 1% I anden type aftale , ,26 I uddannelse uden praktik 42 7,41 2, ,68 1,99 Ikke i hovedforløb Praktikpladssøgende 42 7,41 7, ,47 7,85 6% Ikke praktikpladssøgende Datakilde: Registeranalyse, STIL ,62 38, ,92 38,46 37% Note: Tabel 1 viser, hvor elever, der har afsluttet et grundforløb, befinder sig tre måneder efter, at de har opnået deres kvalifikation til hovedforløb. Herunder opgøres det, om eleverne er i gang med et hovedforløb, og i givet fald på hvilken måde. Tabellen viser desuden, hvor mange elever der ikke er i gang med et hovedforløb. Elever, der ikke er i gang med et hovedforløb, er elever, der har gennemført et grundforløb og som tre måneder efter enten er praktikpladssøgende eller ikke optræder i de øvrige statuskategorier i tabellen. Elever, der har afsluttet deres grundforløb i de angivne perioder, er medtaget i opgørelsen. College ligger nogenlunde konstant på antallet af elever i ordinære praktikaftaler. Antallet af elever i skolepraktik er gået lidt opad og det skyldes især at vi har indført muligheden for skolepraktik inden for gastronomi i sommeren Antallet af praktikpladssøgende er dalende og generelt er der mange virksomheder, der har svært ved at få de elever, de har behov for. På næste side ses gennemsnitlig tid (antal dage) for elever i skolepraktik og det er lykkedes for College at nedbringe perioden hvor eleverne er i skolepraktik. I 2013/14 var det gennemsnitlige antal dage 192 og i 2014/15 var det faldet til 165. Vi vil arbejde videre med at nedbringe dette yderligere de kommende år. Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 21 af 28

23 Tabel 2: Gennemsnitlig tid for en skolepraktikelev i skolepraktik, medtaget VFU OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 måneder) 2013/2014 ( ) 2014/2015 ( ) 2015/2016 ( ) Gennemsnitligt antal dage i SKP, Gennemsnitligt antal dage i SKP, Gennemsnitligt antal dage i INDIKATORER medtaget VFU medtaget VFU SKP UDDANNELSER Landsplan Landsplan RESULTATMÅL Alle uddannelser Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport Datakilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabellen viser, hvor mange måneder en skolepraktikelev i gennemsnit opholder sig i skolepraktik i de første 10 måneder efter, at de er begyndt. Populationen i denne opgørelse er elever, der enten er startet i skolepraktik eller var i gang med skolepraktik i den angivne periode. Eleverne er fulgt 10 måneder efter startdatoen. Hvis eleven var i gang med skolepraktik i perioden, men er startet tidligere, følges eleven fra periodens startdato og 10 måneder frem. Hvis en elev har flere skolepraktikaftaler på samme uddannelse i perioden, er opfølgningsperioden opgjort ud fra den første aftale. Gennemsnitligt antal måneder i skolepraktik i de første 10 måneder efter indskrivning er opgjort ud fra varigheden af skolepraktikken fratrukket varigheden af evt. delaftaler. Delaftaler fratrækkes, fordi eleven formelt set er indskrevet i skolepraktik, når vedkommende er i gang med en delaftale. Varigheden er opgjort i hele måneder med en gennemsnitsvarighed pr. måned på 30,4 dage. Gennemsnitligt antal måneder i skolepraktik er opgjort med virksomhedsforlagt undervisning. Tabel 3: Gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 måneder) UDDANNELSER INDIKATORER 2013/2014 ( ) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- 1. /kombinationsaftale delaftale/korte aftale 2014/2015 ( ) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- 1. /kombinationsaftale delaftale/korte aftale Gennemsnitligt antal i dage SKP inden eleven opnår 1. rest- / 1. delaftale/ kombinationsaftale korte aftale Landsplan Landsplan Landsplan Landsplan 2015/2016 ( ) RESULTATMÅL Alle uddannelser Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport Datakilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabellen viser det gennemsnitlige antal måneder, der går, fra eleverne påbegynder et skolepraktikforløb, til de indgår deres første uddannelsesaftale. Populationen er elever, der enten er startet i skolepraktik eller var i gang med skolepraktik i den pågældende periode. Eleverne er fulgt 10 måneder efter startdatoen. Hvis eleven var i gang med skolepraktik i perioden, men er startet tidligere, følges eleven fra periodens startdato og 10 måneder frem. For elever med flere skolepraktikaftaler er opfølgningsperioden opgjort på baggrund af den første aftale. I tabellen er opgjort det gennemsnitlige antal måneder i skolepraktik inden første delaftale eller kortaftale og det gennemsnitlige antal måneder i skolepraktik inden første kombinationsaftale eller restaftale. En elev kan godt indgå i begge grupper, hvis eleven først indgår fx en delaftale og senere en restaftale. Handlingsplan for øget gennemførsel 2017 College Side 22 af 28