Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Transkript

1 Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010

2 Langtidsledigheden stiger Kampen mod den stigende langtidsledighed er i løbet af få måneder rykket helt op på den beskæftigelsespolitiske agenda. Det handler nu om at forhindre, at for mange personer i den erhvervsdygtige alder bliver ledige alt for længe og hermed kommer for langt fra arbejdsmarkedet. Langtidsledigheden i Danmark stiger måned for måned: Knap fuldtidspersoner var langtidsledige i november Niveauet er fortsat relativt lavt, set i forhold til slutningen af 2003, hvor antallet passerede de , men det forventes at stige markant de kommende måneder. Ledigheden stiger blandt fleksjobvisiterede Ledige fleksjobvisiterede indgår ikke i den officielle ledighedsstatistik, og der føres heller ikke en særskilt ledighedsstatistik blandt fleksjobvisiterede personer. Men også for denne gruppe personer har konjunkturskiftet i sensommer 2008 haft tydelige konsekvenser: Antal modtagere af ledighedsydelse stiger kraftigt, mens antallet af fleksjob har stabiliseret sig, og der er tydelige tegn på en hastigt stigende ledighed blandt fleksjobvisiterede. Antallet fuldtidspersoner på ledighedsydelse lå, ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens database på i februar 2010, hvilket er det højeste niveau nogensinde. Ledighedsydelsen udgør en ydelse, som på linje med A-dagpenge kan udbetales i forskellige sammenhænge: l den såkaldte visitationsperiode forud for et første fleksjob, i forbindelse med ledighed mellem fleksjob, i forbindelse med sygdom eller barsel, i forbindelse med ferie eller efter ustøttet beskæftigelse. Der er derfor tale om en dynamisk målgruppe, hvor nye fleksjobvisiterede kommer til, og hvor andre går til eller fra i forbindelse med tidsbegrænsede ansættelser, ferie eller orlov. Endelig er der nogle, der definitivt forlader ydelsen i forbindelse med fx pensionering. Antal fuldtidspersoner - fleksjob og ledighedsydelse jul-06 jan-07 jul-07 jan-08 jul-08 jan-09 jul-09 jan fleksjob (venstre akse) ledighedsydelse (højre akse) Fig. 1 - Kilde: 1 Beskæftigelsesministeriet - Konjunktur og Arbejdsmarked nr. 9/ Langtidsledige opgøres som helårsbruttoledige (inkl. aktiverede), der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i 80 pct. af tiden det seneste år. 2

3 Som det fremgår af fig.1, har nettobevægelsen det sidste halvandet år klart gået i retning af en ophobning på ledighedsydelse: Antal modtagere af ledighedsydelse stiger, fordi der kommer flere personer til, end der afgår fra ydelsen. Fra sommeren 2006, hvor de seneste ændringer i fleksjoblovgivningen trådte i kraft 2 og frem til sommeren 2008, var udviklingen en helt anden: En stadigt stigende andel af fleksjobvisiterede kom i fleksjob, og antal ledighedsydelsesmodtagere var faldende, trods nye visiteringer til fleksjobordningen. Æren for den udvikling må sandsynligvis tilskrives den aktive kurs, som lovændringerne stimulerede godt hjulpet på vej af stor interesse for fleksjobbere på højkonjunkturens rødglødende arbejdsmarked. At udviklingen er vendt markant det sidste halvandet år, viser, at den aktive kurs ikke gør det alene. Konjunkturskiftet har skabt et dobbelt pres: Mange af de personer, der har mistet deres fleksjob, har svært ved at finde et nyt og samtidig kommer der nye til, som har svært ved at finde et første fleksjob. Langvarige ledige blandt fleksjobvisiterede De seneste lovændringer har medført, at en ny type af ledighedsydelsesmodtagere så dagens lys, nemlig gruppen af personer, der har modtaget ledighedsydelse, kontanthjælp og/eller den særlige ydelse i sammenlagt 18 ud af de seneste 24 mdr., og hvis bopælskommune af samme årsag mister statsrefusion til ydelsesudgifterne den såkaldte ledighedsydelse uden refusion. Antallet af fleksjobbere, der har været ledige i 18 af de seneste 24 måneder, beregnes ud fra ledighedsperioder efter den 1. juli 2006, og gruppen er derfor begyndt at blive synlig i kommunernes regnskaber fra og med januar 2008 (se fig. 2). Den seneste måling fra Danmark Statistik vedrører september 2009, og den angiver, at antallet af ledighedsydelsesmodtagere, der har været ledige i mindst 18 ud af de seneste 24 måneder, på det tidspunkt svarede til helårspersoner. Det betyder, at cirka hver femte ledig fleksjobber kan betegnes som langtidsledig. Antal modtagere af Ledighedsydelse - efter ydelsesart dec-07 mar-08 jun-08 sep-08 dec-08 mar-09 jun-09 sep-09 Ledighedsydelse mellem fleksjob Ledighedsydelse efter ustøttet beskæftigelse Ledighedsydelse under sygdom og barsel Særlig ydelse til personer uden ret til ledighedsydelse Ledighedsydelse i visitationsperioden Ledighedsydelse under ferie Ledighedsydelse uden refusion Fig. 2 - Kilde: Danmark Statistik 2 lov nr. 565 af 9/ (ændring af fleksjobordningen, visitation, opfølgning, tilskud, fleksydelse). Læs mere på 3

4 Konjunkturskiftet har derudover medvirket til, at gruppen af personer, der modtager ledighedsydelse mellem fleksjob, er gået fra 4000 til 5500 personer i perioden september 2008 til marts 2009, det vil sige i de måneder, hvor krisen for alvor slog igennem. Gruppen af fleksjobbere, der er ledige mellem to fleksjob, er nu større end gruppen af nyvisiterede. Lokale strategier og modeller Indsatsen over for langvarige ledighedsydelsesmodtagere må forventes at være opprioriteret, da perspektivet om at miste statsrefusion kan få betydelige økonomiske konsekvenser for kommuner med forholdsvis mange fleksjobvisiterede. Uanset konjunktur virker bestemmelsen som et stærkt incitament til at fastholde en aktiv indsats, så færre fleksjobvisiterede bliver langvarigt ledige. Spørgsmålet er, hvilke lokale strategier og modeller kommunerne anvender i kampen mod langtidsledighed blandt fleksjobbere. Hvilke håndtag kan kommunerne dreje på for at begrænse den stigende langtidsledighed blandt fleksjobbere og parallelt dermed minimere udgiften i form af tabt refusion? Netop dette spørgsmål stillede CABI i efterår 2009 til seks udvalgte jobcentre 3. Flere pegede på, at man først var optaget af at danne sig et erfaringsgrundlag omkring samarbejdet med andre aktører i fleksjobindsatsen, og at man var kommet relativt sent i gang med at udtænke et beredskab i forhold til bestemmelsen om, at statsrefusionen frafalder efter en fleksjobbers ledighed i 18 ud af 24 måneder. Jobcentrene gav også udtryk for, at man forholdt sig stadig mere aktivt, efterhånden som antallet af sager uden statsrefusion begyndte at stige. Det typiske billede er, at jobcentrenes indsats rummer følgende typer af initiativer: Overblik over hvilke ledighedsydelsesforløb, der nærmer sig de kritiske 18 måneder, forsøges styrket ved hjælp af nøgletal, ledelsesinformation, statusmøder med videre. Indsatsen omkring fleksjob og revalidering samles i specialiserede teams, som varetager både kontaktforløb, formidling, opfølgning på fleksjob med mere. Inddragelsen af andre aktører kvalificeres ved at målrette samarbejdet med forskellige aktører omkring de typer af forløb, som netop de er gode til. En række kommuner, som fx Bornholm eller Aalborg, har desuden truffet politisk beslutning om at afsætte midler til oprettelsen af fleksjobpuljer. Puljemidlerne anvendes til at medfinansiere særlige kommunale fleksjobstillinger, målrettet langvarige ledige fleksjobvisiterede med meget begrænset arbejdsevne, som hverken jobcentret eller andre aktører har kunnet hjælpe i ordinære fleksjob. Afgang fra ledighedsydelse CABI har på baggrund af en særkørsel fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM set nærmere på, hvor personer, der afgår fra ledighedsydelse, bevæger sig hen, alt efter hvor længe de har været ledige. Som det fremgår af referencetabellerne (se fig. 3 og 4) tegner udviklingen fra 2008 til 2009 en række tendenser: Jo højere ledighedsanciennitet jo færre afgange til fleksjob. 3 København, Frederiksberg, Brøndby, Stevns, Svendborg og Guldborgsund. 4

5 Antallet af personer med over 18 mdr. på ledighedsydelse, der overgår til fleksjob, er stærkt nedadgående, mens antal personer, der overgår til fleksjob mellem seks og 18 mdr. på ledighedsydelse, er i vækst. Flere afgår fra ledighedsydelse til et fleksjob i det private end til et fleksjob i det offentlige, når ledighedsancienniteten er under 18 mdr. Et stigende antal personer (næsten personer i 2009) afgår fra ledighedsydelse til førtidspension. Tendensen gælder uanset anciennitet på ledighedsydelse. Antallet af personer, der afgår fra ledighedsydelse til fleksydelse 4 er næsten fordoblet på et år, men ligger fortsat på et relativt lavt niveau (ca. 400 personer i 2009). Antal personer afgået ledighedsydelse, fordelt på status v/ seneste afgang i hhv og 2009 og på varighed af ledighedsydelsesforløbet 2008 (dec-07 nov-08) off. privat Førtidspension Kontant- Hjælp Revalidering Anden afgang** 1-8 uger uger uger uger uger uger over 124 uger I alt I alt Fig. 3 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM 2009 (dec-08 nov-09) off. privat Fleksydelse Kontant Hjælp Fleksydelse Selvforsørgelse* Førtidspension Revalidering Selvforsørgelse* Anden afgang** 1-8 uger uger uger uger uger uger over 124 uger I alt I alt Fig.4 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM * selvforsørgelse betyder i den sammenhæng perioder uden forsørgelsesydelse, fx ferie med feriepenge fra tidligere job/fleksjob, karantæne, ordinær beskæftigelse, tilbagetrækning fra arbejdsstyrken uden offentlig ydelse, eller mangelfulde indberetninger i de kommunale kildedata. ** anden afgang dækker bl.a. folkepension, flytning til udlandet og død. 4 Efterlønslignende ydelse for fleksjobvisiterede 5

6 Perspektiver Ledighedsydelsesfeltet er meget facetteret, dels fordi ydelsen anvendes i meget forskellige sammenhænge, dels fordi modtagergruppen består af personer, der er kommet ind i fleksjobmålgruppen på forskellige tidspunkter i ordningens historie. De sidste års udvikling tegner forskellige tendenser og varsler forskellige udfordringer. På den ene side ser det ud til, at den aktive kurs, der er blevet cementeret med de bestemmelser, der trådte i kraft medio 2006, har medvirket til at stimulere en vedholdende fokus på formidlingsindsatsen og til at begrænse langvarig ledighed blandt fleksjobvisiterede. Der er ændringer at spore i afgangsmønstre fra ydelsen: En stigende andel af afgange fra ledighedsydelse til fleksjob fandt sted tidligere i ledighedsforløbet i 2009 set i forhold til afgangsmønstret året før. Tallene for 2010 vil vise, om jobcentrenes indsats kan opretholde denne udvikling, nu hvor der snart er gået 18 måneder, siden gruppen af ledige mellem fleksjobs hurtigt steg med ca personer, mens lavkonjunkturen slog igennem (se fig. 2). På den anden side viser udviklingen, at en større gruppe personer forlader ledighedsydelsen for at overgå til førtidspension. En udvikling, der måske indirekte kan tilskrives kravet om at genvurdere, om borgeren fortsat opfylder fleksjobbetingelser efter ledighedsperioder på 12 ud af 18 måneder. Mange kommuner har i løbet af sidste år besluttet sig for at oprette fleksjobpuljer for at kunne medfinansiere særlige kommunale fleksjobs målrettet ledige fleksjobbere med meget begrænset arbejdsevne og længere ledighedsforløb. Fremtiden vil vise, om disse kommunale fleksjobstillinger kan komme de svageste fleksjobvisiterede til gode og hermed sætte en dæmper for afgang fra ledighedsydelse til førtidspension. 6