EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT
|
|
- Viggo Nøhr
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT RENÉ PONTOPPIDAN PETERSEN PETERSEN, R. P.: En intrusiv præ-synkinematisk granit. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side København, 14. januar På grundlag af feltobservationer på en granit i Sydnorge diskuteres, om denne er en intrusiv bjergart, som kan tænkes at være intruderet ved en passiv mekanisme (magmatic stoping), og at bjergarten senere er deformeret. René Pontoppidan Petersen, Laboratoriet for Endogen Geologi, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, DK-8000 Århus C. I somrene 1971 og 1972 har jeg udført feltarbejde i et område på ca. 160 km 2 i Sydnorge. Området er beliggende ca. 35 km NV for Kristiansand. Den centrale del af området udgøres af en biotit-granit. Kortlægningen af denne granit er endnu ikke tilendebragt, men vil være afsluttet i løbet af sommeren Som det ses på det geologiske kort, fig. 1, ligger graniten som et ca. 3 km bredt og ca. 10 km langt konformt legeme i kernen af en synform. Graniten er omgivet af et stort rosagnejskompleks. Foruden disse to bjergarter findes der i området øjegnejs og båndgnejs. Endvidere er en del af området dækket af Ra-morænen, en endemoræne som kan følges tværs gennem hele Sydnorge. Rosagnejs er en mellemkornet rødlig bjergart med kun et par pet. mørke mineraler, hovedsagelig biotit. Derimod er graniten en noget mere grovkornet bjergart af grålig farve med % biotit og er endvidere karakteriseret ved at indeholde en ikke ubetydelig mængde af mineralet titanit. I de fleste tilfælde er en intrusiv granit karakteriseret ved: 1) at den overskærer de omgivende bjergarter diskordant. 2) at den indeholder roterede indeslutninger. 3) at den ikke er i besiddelse af en pianar mineralorientering, et S-plan. 4) at dens kontakt mod de omgivende bjergarter er skarp. Kriterierne 1), 2) og 3) er ikke opfyldt for den aktuelle granit. Ad 1) Kontakten er overalt, hvor denne hidtil er kortlagt, fundet at være parallel med foliationen i den omgivende gnejs.
2 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1973 [1974] 83 Hl Bfindgnej Ksd Rosagnejs l$,\j Augengnejs INQ- -Deformeret granit fj:'-:i'{\ Moræne Fig. 1. Foreløbigt geologisk kort over området nordvest for Kristiansand.
3 84 PETERSEN: Intrusiv præ-synkinematisk granit Fig. 2. Migmatit fra granitens kontaktaureole. Ad 2) Ad 3) Alle hidtil fundne gnejsindeslutninger har foliation, som er parallel med S-plan i graniten. Graniten indeholder et S-plan, defineret ved en mere eller mindre pianar orientering af de mørke mineraler. Bjergarten burde derfor snarere betegnes som en gnejs. At kriterierne 1), 2) og 3) ikke er opfyldt, er nødvendigvis ikke ensbetydende med, at graniten ikke er intrusiv, men blot at den også kan være en granit dannet f. eks. ved rekrystallisation. S-planet kan endvidere tolkes som værende dannet som flydestruktur i et magma. Ad 4) Kontakten er fundet at være skarp. Det indicerer nødvendigvis ikke en intrusiv oprindelse, idet en skarp kontakt kan tolkes som for eksempel en gammel sedimentær kontakt eller et gammelt overskydningsplan. At bjergarten nu alligevel kan opfattes som en intrusiv magmatisk bjergart, antydes af at bjergarten tilsyneladende har kontaktpåvirket den omgivende rosagnejs i en zone på m. Den tilsyneladende kontaktpåvirkning af såvel den omgivende rosagnejs som indeslutninger (rosagnejs) ytrer sig ved, at rosagnejsen er omdannet til en migmatitisk bjergart bestående af to komponenter, dels en finkornet gnejs (paleosomet) og dels en porfyritisk granit (neosomet). Fig. 2, 3 og 4 giver et indtryk af denne migmatitiske
4 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1973 [1974] 85 Fig. 3. Migmatit fra granitens kontaktaureole. Den boudinerede porfyritiske ligger i en synform. granit bjergart. Genetisk kan den finkornede gnejs tolkes som rekrystalliseret rosagnejs, og den porfyritiske granit kan tolkes som dannet ved: a) injektion (apofyser fra granitlegemet) b) metasomatose c) metamorf differentiation d) anatexis i den finkornede gnejs Jeg vil ikke her komme nærmere ind på en diskussion af disse genetiske mulige tolkninger. Tilstedeværelsen af den migmatitiske kontaktaureole antyder, at graniten har kontaktpåvirket sidestenen, hvilket igen må betyde, at graniten er en intrusiv magmatisk bjergart. Inden for intrusionsmekaniser skelner man mellem to hovedtyper, dels aktiv (forceful intrusion) og dels passiv (magmatic stoping, Daly 1933), hvorimellem der findes overgangstyper. Den aktive mekanisme er karakteriseret ved, at magmaet aktivt skubber de omkringliggende bjergarter tilside. Den passive ved at blokke af de omgivende bjergarter synker ned i magmaet. En bjergart, der har intruderet ved passiv mekanisme, vil derfor indeholde mange indeslutninger af sidestenene. Den omstændighed, at man netop i den aktuelle granit finder mange indeslutninger af den migmatitiske bjergart (kontaktpåvirket rosagnejs?), antyder, at der her kan være tale om en passiv intrusionsmekanisme, vel at mærke under forudsætning af at bjergarten er intrusiv.
5 86 PETERSEN: Intrusiv præ-synkinematisk granit Som argumentation for at graniten er deformeret, kan der opregnes en række indicier, som desværre alle kan tolkes kontroversielt: 1) granitlegemets langstrakte form 2) konforme kontakter og ikke-roterede indeslutninger 3) tilstedeværelsen af S-plan 4) tilstedeværelsen af shearzoner 5) folder i den migmatitiske kontaktzone 6) S-plan overskærer kontakten. Ad 1) Den langstrakte form kan være styret af synformens tilstedeværelse og er således i sig selv ikke et argument for, at graniten er deformeret. Ad 2) Oprindelig diskordante kontakter og roterede indeslutninger vil ved intens deformation rotere til konformitet. Som modargument kan nævnes, at konforme kontakter kendes fra intrusive bjergarter, som ganske givet ikke er deformerede (f. eks. sills), og de ikkeroterede indeslutninger kan tolkes som»roof pendants«. Ad 3) S-planet kan være et resultat af enten deformation eller flydning i et magma og er derfor heller ikke argument for, at graniten er deformeret. Ad 3) 5-10 cm tykke shearzoner findes nær granitens kontakt, fig. 5. Dette antyder, at bjergarten er deformeret i hvert fald langs kon-
6 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1973 [1974] 87 Fig. 5. Shearzone i graniten. Shearzonen er parallel med S-plan i graniten. takten. Spørgsmålet er her, om shearzonerne er et resultat af en regional deformation eller blot et resultat af, at bjergarten først er udkrystalliseret langs kontakten, således at den endnu flydende kerne har været i stand til at deformere den kontaktnære bjergart. Ad 5) Hvis migmatiseringen i den migmatitiske kontaktaureole er samtidig med granitens emplacering, er der i den migmatitiske bjergart vidnesbyrd om deformation efter - eller i det mindste samtidig med - granitens emplacering. Fig. 3 og 4 viser, hvorledes den porfyritiske granit svagt diskordant skærer den finkornede gnejs, og hvorledes disse to bjergarter er deformeret sammen. Ad 6) I den sydlige spids af granitlegemet er S-planet fundet at overskære kontakten. Dette må betyde, at graniten enten er en intrusiv (eller in situ) magmatisk bjergart, som senere er deformeret og derved har fået overpræget en foliation eller at den er dannet in situ ved rekrystallisation. At graniten er dannet in situ ved rekrystallisation, er åbenbart i modstrid med den tidligere påviste antagelse, at graniten er af intrusiv magmatisk oprindelse. Alt i alt kan man sige, at alle de her nævnte feltobservationer antyder, at den granitiske bjergart, som er beliggende i det kortlagte områdes centrale del, med stor sandsynlighed kan betragtes som en intrusiv præ-synkinematisk granit. (Foredrag ved Dansk Geologisk Forenings forårsmøde i Århus 28. april 1973)
7 88 PETERSEN: Intrusiv præ-synkinematisk granit Litteratur Badgley, P. C. 1965: Structural and Tectonic Principles. Harper and Row. Chapter 9, Mehnert, K. R. 1971: Migmatites and the origin of granitic rocks. 405 pp. Elsevier. White, A. J. R. 1966: Genesis of migmatites from the Palmer region of South Australia. Chemical Geology. 1,
GRANITKOMPLEKSET VED FARSUND, SYDNORGE
GRANITKOMPLEKSET VED FARSUND, SYDNORGE J. R. WILSON OG M. P. ANNIS WILSON, J. R. & ANNIS, M. P.: Granitkomplekset ved Farsund, Sydnorge. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 66-70. København, 14.
Læs mereEN MULIG FOREKOMST AF SUPRAKRUSTAL- BJERGARTER I AUSTAD-OMRÅDET, SYDNORGE
EN MULIG FOREKOMST AF SUPRAKRUSTAL- BJERGARTER I AUSTAD-OMRÅDET, SYDNORGE JOHN A. MACFADYEN MACFADYEN, J. A.: En mulig forekomst af suprakrustal-bjergarter i Austad-området, Sydnorge. Dansk geol. Foren.,
Læs mereGEOMETRISK ANALYSE AF ET POLYFASE- FOLDET GRUNDFJELDSKOMPLEKS
GEOMETRISK ANALYSE AF ET POLYFASE- FOLDET GRUNDFJELDSKOMPLEKS JON S. PETERSEN PETERSEN, J. S.: Geometrisk analyse af et polyfaseholdet grundfjeldskompleks. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side
Læs mereEn feltbeskrivelse af Galgebakkestenen
En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen i Albertslund. oktober 208 Adam A. Garde De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Hvordan opstod den store sten ved Galgebakken, og hvad
Læs mereSEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser
MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte
Læs mereDome-bassin strukturer i grundfjeldet mellem Kolbotn og Bunnefjorden, Akershus
Dome-bassin strukturer i grundfjeldet mellem Kolbotn og Bunnefjorden, Akershus CLAUS ZETTERSTRØM Zetterstrøm, C. 1973: Dome-basin structures in the bedrock between Kolbotn and Bunnfjorden. Norges geol.
Læs mereEn geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige
En geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige NIELS SPRINGER yf T\f~^~l7 Springer, N.: En geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige. Dansk geol.
Læs mereOM GRUNDFJELDET PÅ BORNHOLM
OM GRUNDFJELDET PÅ BORNHOLM STEEN W. PLATOU PLATOU, S. W.: Om grundfjeldet på Bornholm. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side 54-63. København, 5. januar 1971. Resultaterne af en årrækkes geologiske
Læs mereGeologi opgave 7 (eksamensopgaven)
Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at
Læs mereGrundfjeldstektoniske studier omkring Moss (SØ-Norge)
Grundfjeldstektoniske studier omkring Moss (SØ-Norge) En foreløbig meddelelse av Asger Berthelsen Indledning. Efter aftale med Norges geologiske Undersøkelse, gennem professor Steinar Skjeseth, er detaljerede
Læs mereZIRKONUNDERSØGELSER AF PRÆKAMBRISKE GRANULITFACIES GNEJSER FRA INUGSUK- OMRÅDET, AGTO, VESTGRØNLAND
ZIRKONUNDERSØGELSER AF PRÆKAMBRISKE GRANULITFACIES GNEJSER FRA INUGSUK- OMRÅDET, AGTO, VESTGRØNLAND JOHN A. KORSTGÅRD KORSTOARD, J. A.: Zirkonundersøgelser af Prækambriske granulitfacies gnejser fra Inugsuk-området,
Læs mereBasis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland
Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes
Læs mereMETASOMATISK DANNELSE AF DE BORNHOLMSKE GRANITER - EN TEST
METASOMATISK DANNELSE AF DE BORNHOLMSKE GRANITER - EN TEST TOMMY JØRGART JØRGART, T.: Metasomatisk dannelse af de bornholmske graniter - en test. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 77-84. København,
Læs mereFORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN
FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN JENS BRUUN-PETERSEN BRUUN-PETERSEN, J.: Forvitret granit under Neksø Sandstenen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 61-76. København, 4. januar 1973. Et
Læs mereBornholms grundfjelds geologi
1 Bornholms grundfjelds geologi En ekskursionsfører 2 Jørgart, T. 2001: Bornholms Grundfjelds Geologi. En ekskursionsfører. Publikationer fra Institut for Geografi og Internationale Udviklingsstudier.
Læs mereBIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT
BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne
Læs mereS M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:
S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereSten. Naturekspeditionen
Stenene i landskabet/strandsten ved hav og fjord De danske strande er blandt de mest stenrige i verden. Her findes der en utrolig variation af sten. Stenene varierer med hensyn til blandt andet størrelse,
Læs mereGeologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten
Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm
Læs mereVores Dynamiske Jord Tod Waight 1
Vores Dynamiske Jord Tod Waight (todw@geol.ku.dk) 1 50 mm/yr 2 Vulkaner Mt. Ruapehu 3 Vulkaner = magmabjergarter Hvad er en magmabjergart? Magmatiske bjergarter dannes ved afkøling og størkning af naturligt
Læs mereMagma Geopark-projektet
Magma Geopark-projektet - IGC 33-ekskursion til Norge Eigerøy-fyrtårnet er bygget på anorthosit. (Foto: Pål Thjømøe) Af J. Richard Wilson, Geologisk Institut, Aarhus Universitet I forbindelse med 33 rd
Læs mereNOGLE FOREKOMSTER AF INTRUSIVT MORÆNELER I NØ-SJÆLLAND
NOGLE FOREKOMSTER AF INTRUSIVT MORÆNELER I NØ-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Nogle forekomster af intrusivt moræneler i NØ-Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 118-131. København,
Læs mereGeologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?
Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Læs mere1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke
Læs mereØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER. Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi
ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 Indledning I petrogenetiske undersøgelser er såvel grundstofgeokemiske som isotopgeokemiske
Læs mereKvartalsrapport for 3. kvartal
30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end
Læs mereGeofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for
Læs mereRåstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10
Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - SKALLEBJERG Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereJammerbugtens glacialtektonik
Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,
Læs mereOpsamling fra temadag om kemisk oxidation
Opsamling fra temadag om kemisk oxidation Seniorprojektleder Lars Nissen, COWI A/S 1 Baggrund og formål for temadagen Baggrund 10 års arbejde med kemisk oxidation i DK (primært permanganat) Seneste par
Læs mereGeologimodeller beskrivelse
Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil
Læs mereVSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497
VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs mereVarmelagring i dybe formationer ved Aalborg
Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereGrundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma
Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Hvorfor smelter dele
Læs mereKOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER
Nuuk, 1. september 2010 Meddelelse nr. 22/2010 Side 1 af 6 KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER NunaMinerals annoncerer resultaterne af indledende
Læs mereArk1. Fx. hils, vink, nik, taler i mobil, musik i hovedtelefoner, taler smn. Internt, taler med andre, råber, leger
nr antal orientering handling interaktion indtryk 1 2 3 4 5 6 7 8 Side 1 nr antal orientering handling interaktion indtryk 9 10 11 12 13 14 15 16 Side 2 17 18 19 20 21 22 23 24 Side 3 25 26 27 28 29 30
Læs mereMagmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma
Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ 2005 Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Program for Geologi 3.1 Ligger
Læs mereSydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.
Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,
Læs mereMagmatisk differentiation I
Forelæsning: Forelæsning 10 Differentiation af magma Kemiske differentiationstrends i vulkanske komplekser Differentiationstrends i lagdelte mafiske intrusioner Øvelse: Variationsdiagrammer og differentiation
Læs mereFlokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.
Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum
Læs mereSEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER
SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver
Læs mereGeologisk kortlægning ved Hammersholt
Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde
Læs mereÅrhus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
Læs mereBILLEDHUGGERI OG RESTAURERING Flemming Brian Nielsens Stenhuggeri A/S A/S Forenede stenhuggerier
E. Nielsen PROJEKTLEVERANCER E. Nielsens Mekaniske Stenhuggeri A/S BILLEDHUGGERI OG RESTAURERING Flemming Brian Nielsens Stenhuggeri A/S A/S Forenede stenhuggerier RENOVERING Stone Care A/S SJÆLLAND: Ole
Læs mereJordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt
Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet
Læs mereDen lagdelte Fongen Hyllingen Intrusion, Norge
Den lagdelte Fongen Hyllingen Intrusion, Norge J. ICHAD WILSON, KAIN JOSEPHSEN & DOTHE H. HOLM Wilson, J. ichard, Josephsen, Karin & Holm, Dorthe H. 2004 12 15: Den lagdelte Fongen Hyllingen Intrusion,
Læs mereNORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk
NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE
Læs merePROJEKT NATURSTEN REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA. Hans Kristian Olsen
REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA Hans Kristian Olsen og Karl Bejder Grønlandsk Produktion A/S December 2004 Sammendrag Denne rapport beskriver Projekt Natursten,
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereTEMANUMMER Guldfund og pladetektonik
N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Guldfund og pladetektonik Den ketilidiske bjergkædedannelse i Sydgrønland Det ketilidiske orogen - en oversigt Guld i Ketiliderne Ketilidernes opbygning og
Læs merePyroklaster (Pyros = ild, Klast = itubrækket) er fragmenter der slynges ud fra en vulkan ved et eksplosivt vulkanudbrud.
Pyroklaster (Pyros = ild, Klast = itubrækket) er fragmenter der slynges ud fra en vulkan ved et eksplosivt vulkanudbrud. Det kan dreje sig om Magma, eller magmaelementer. Løsrevne vulkanske klippestykker
Læs mereLOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE
LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereBetydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud
Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud Oplæg til psykologkonferencen om tidlig indsats, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Aarhus Universitet kepe@edu.au.dk UNI
Læs mereGRØNLANDS STÆRKESTE GULDANOMALIER LOKALISERET I NUNAMINERALS VAGAR GULD PROSPEKT, SYDGRØNLAND
Nuuk, Greenland 18. september 2013 Meddelelse nr. 16/2013 Page 1 of 6 GRØNLANDS STÆRKESTE GULDANOMALIER LOKALISERET I NUNAMINERALS VAGAR GULD PROSPEKT, SYDGRØNLAND Prospektering på overfladen i Vagar har
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereGEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING
GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen
Læs mereFOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND
FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side
Læs mereGeologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet
Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Sydgrønlands geologi Grundfjeld: Granit Gardarintrusion: Kvanefjeld Killavaat alannguat Ivittuut Eriksfjordformation: Igaliku sandsten Lava
Læs mereTo vandreblokke står vagt ved Øresundsforbindelsen
To vandrebloe står vagt ved Øresundsforbindelsen Stig. Schac Pedersen & Palle Rubæ ndersen V N D R E B L O K K E G E O L O G I NYT FR GEUS 2/00 Den 1. juli er Øresundsforbindelsen åbnet og Såne og Sjælland
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.
Læs mereGeografi 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Sten fortæller 33 historier 34 35 September 36 Oktober 40 37 Landskaber og det ydre geologiske 38 kredsløb 39 Antal Kompetencemål og lektioner færdigheds- og vidensområder
Læs mereManiitsoq-strukturen i Vestgrønland: De dybt nederoderede rester af Jordens ældste kendte meteoritkrater
Maniitsoq-strukturen i Vestgrønland: De dybt nederoderede rester af Jordens ældste kendte meteoritkrater AF ADAM A. GARDE De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Øster Voldgade
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mereGeotekniske undersøgelser af sedimenter og fast fjeld i Nuuk og omegn
Geotekniske undersøgelser af sedimenter og fast fjeld i Nuuk og omegn Jens Colberg-Larsen, cand.scient 2002-2007 Asiaq 2007 - COWI Introduktion Kontinuert PF Arktisk geoteknologi - set med DK øjne: Diskontinuert
Læs mereGeologiske og geofysiske undersøgelser af den sydlige bred af Amitsorsuaq
Geologiske og geofysiske undersøgelser af den sydlige bred af Amitsorsuaq Afrapportering af del af Helikopterprojektet 2006 Aja Brodal s050940 Sisimiut Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE...
Læs mereSammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser
Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser
Læs mereDette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir).
Aflønningen af topchefer har været omdiskuteret både i offentligheden og politisk, bl.a. i lyset af en række enkeltsager. Fokus har i høj grad været på moralske spørgsmål, mens det har været næsten fraværende,
Læs merePetrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
Læs mereNunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd
Nuuk, Greenland 27. januar 2015 Meddelelse nr. 04/2015 Side 1 of 5 NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd
Læs mereOverfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.
1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg
Læs mereTungspat i Plastisk Ler fra Danmark.
Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa
Læs mereKomet Støv nøglen til livets oprindelse?
Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne
Læs mereNY FOKUS PÅ JORDENS ÆLDSTE BJERGARTER
NY FOKUS PÅ JORDENS ÆLDSTE BJERGARTER Peter W. U.Appel De ældste bjergarter på Jorden blev opdaget for knap 30 år siden i det centrale Vestgrønland (fig.1). I området omkring Nuuk påviste den newzealandske
Læs mereMetoder og resultater af 5 års prospektering i den sydvestnorske molybdænprovins
Metoder og resultater af 5 års prospektering i den sydvestnorske molybdænprovins HENRIK STENDAL OG HANS URBAN DGF Stendal, H. & Urban H.: Metoder og resultater af 5 års prospektering i den sydvestnorske
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb 12/13
Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet i alle 1.g klasser. Det består af to forløb ét fysik/biologi- og ét naturgeografi/kemiforløb.
Læs mere1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT
1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 6.2. Oprindelsen af basaltisk magma Partiel opsmeltning af
Læs mereNatursten i det danske byggeri Anvisning nr. 1. Natursten, geologi og egenskaber
Natursten i det danske byggeri Anvisning nr. 1 Natursten, geologi og egenskaber Realdania Natursten i det danske byggeri Anvisning nr. 1 Natursten, geologi og egenskaber 2006-2009 Final version Dato 2009-02-27
Læs mereForberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til udskolingen (7.- 9.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Læs mereBergvesenet Postboks 3021. 7002 Trondheim. Rapportarkivet. BV3441 Boks nr. 04 Nordland
Bergvesenet Postboks 3021. 7002 Trondheim Rapportarkivet Bergvesenet rapport nr Intern Journal nr Internt arkiv nr Rapport lokalisenng Gradering BV3441 Boks nr. 04 Nordland Kommer fra..arkiv Ekstern rapport
Læs mereAAU Landinspektøruddannelsen
AAU Landinspektøruddannelsen Universal Mercator Projektion Mads Hvolby, Nellemann & Bjørnkjær 2003 UTM Projektion Indhold Forord Generelt UTM-Projektiionen UTM-Nettet Specifikationer for UTM-Projektionen
Læs mereEifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno
Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereBent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011
Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart Att.: Jesper Vangsøe 5. februar 2010 1280336_346752_Vangsøe_011 Vurdering af pletter på sandsten Indledning og formål Teknologisk Institut har med Dem
Læs mereEksempler på databehandling af geologiske problemer ved hjælp af vektor- og matrixregning
Eksempler på databehandling af geologiske problemer ved hjælp af vektor- og matrixregning TOMMY JØRGART Jørgart, T.: Eksempler på databehandling af geologiske problemer ved hjælp af vektor- og matrixregning.
Læs mereDette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.
NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat
Læs mereGeografi 8. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 8. klasse på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
Læs mereDer er gennemført en oplandsanalyse til brug for Aarhus Kommune arbejde med at vurdere en mulig etape 2 for letbanen.
Notat Dato: 16.12.2016 Projekt nr.: 1005809 T: +45 3373 7147 E: maa@moe.dk Projekt: Aarhus Letbane Etape 2 Emne: Oplandsanalyse Notat nr.: 1 Rev.: 2 1 Indledning Der er gennemført en oplandsanalyse til
Læs mereBypetrografisk projekt
Bypetrografisk projekt Af: Michael, Kaare, Mick, Aja, Thue Indholdsfortegenlse Indledning: side 3 Byggematerialernes geologiske opståen: side 4 Plutoniske bjergarter: side 4 Metamorfe bjergarter: side
Læs mereContents. ADVARSEL! Til børn over 5 år. Anvend under voksent opsyn.
Kan en sten flyde? Hvordan får du en sten til at boble? Ville noget kunne spise en sten? Med Mit første geologisæt vil du lære alt dette og mere til når du begynder din egen stensamling og udfører eksperimenter
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereSyenitforekomsten ved Antarctic Havn.
Syenitforekomsten ved Antarctic Havn. (Østgrønland). Af ARNE NOE-NYGAARD. Kapet vestfor indløbet til den lille, korte fjordarm Antarctic Havn, der udmunder i Kong Oscars Fjord i Østgrønland, bestaar, som
Læs mereUran i Universet og i Jorden
Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,
Læs mereDen langsigtede effekt af husstandsindkomst på pendlingsafstand. December 2017
Den langsigtede effekt af husstandsindkomst December 2017 Opsummering 7 Opsummering Urbaniseringen i Danmark har været kraftig i det sidste årti, hvor flere større byer har oplevet eksplosiv vækst. Dette
Læs mere