Banestyrelsens implementering af Europæiske radio- og togkontrolsystemer (STRATO-projektet)
|
|
- Kjeld Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Banestyrelsens implementering af Europæiske radio- og togkontrolsystemer (STRATO-projektet) Niels Brejnbjerg Buch Projektleder Banestyrelsen, Planlægningsdivisionen Indledning I løbet af 2001 og 2002 har Banestyrelsen arbejdet med udarbejdelsen af en strategi for indførelse af ny radio- og togkontrol, kaldet STRATO. Formålet med STRATO har været at opstille en strategi for opfyldelse af kravene for radio og togkontrolanlæg jvf. de udarbejdede tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI), der er udmøntet af EU s interoperabilitetsdirektiver. Dette indlæg vil gennemgå rammerne for den europæiske interoperabilitet. Herefter beskrives grundlaget for Banestyrelsens strategi for indførelse af fælleseuropæiske radio- og togkontrolsystemer. Selve strategien gennemgåes og de forskellige muligheder for overgangsløsninger fra de eksisterende systemer til de nye fælleseuropæiske beskrives. De europæiske rammer for interoperabilitet Indledning De lovmæssige rammer for interoperabilitet er nedfældet i direktiver og tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI). Til at understøtte TSI erne udarbejdes endvidere harmoniserede standarder eller normer. I modsætning til direktiver og TSI er er det dog frivilligt om man vil overholde/anvende standarderne, med mindre standarden er direkte nævnt i en TSI. Der findes i dag to interoperabilitetsdirektiver, et for højhastighedsbaner/tog og et for konventionelle baner/tog. Højhastighedsdirektivet Dette direktiv (96/48/EF) beskriver de overordnede krav til det europæiske net af højhastighedsbaner. Heri er bl.a. fastslået at direktivet kun omhandler persontog og at der er
2 tale om strækninger, der ved nybygning skal udstyres til hastigheder på 250 km/t eller derover (ved opgradering dog kun til omkring 200 km/t). I den forbindelse er det vigtigt at bemærke at i henhold til TSI erne og direktiverne har Danmark ved tiltræden af direktivet påtaget sig en række forpligtigelser vedr. fremtidig teknisk udrustning, bl.a. er Banestyrelsen forpligtiget til at installere interoperabelt udstyr på stationer og strækninger der er placeret på TEN-kortet i forbindelse med nybygninger og opgraderinger. TSI er Direktivet er suppleret med et antal Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet (TSI er) på højhastighedsbanerne. Disse beskriver mere detaljeret hvilke krav der stilles til banerne. Så snart TSI erne er vedtaget, er Danmark som tidligere nævnt forpligtiget til at opfylde disse ved nyanlæg og større opgraderinger. Det forventes at TSI erne vedtages i løbet af TSI erne er opdelt i følgende dele: Control Command (omhandler togkontrolanlæg og radio) Infrastructure Rolling stock Operation Energy Maintenance (vedligeholdelsesfaciliteter for rullende materiel) Direktiv for konventionelle baner I 2001 blev direktivet for konventionelle baner (01/16/EU) vedtaget. Direktivet for de konventionelle baner gælder også for lokomotivtrukne person- og godstog (og ikke kun for togsæt som højhastighedsdirektivet). Dette direktiv forpligtiger Banestyrelsen til ikke kun at installere interoperabelt udstyr ved nybygninger og opgraderinger som ved højhastighedsdirektivet, men også ved alm. vedligehold. TSI er På baggrund af dette direktiv, vil der også blive udarbejdet TSI er for konventionelle baner. På flere punkter vil disse TSI er blive mere vidtrækkende end dem der gælder for højhastighedsbanerne. I modsætning til højhastighedsdirektivet vil der for de konventionelle baner gælde at TSI erne også skal overholdes ved reinvesteringer (og ikke kun ved nyanlæg og opgraderinger). Der vil blive flere TSI er for de konventionelle baner bl.a. fordi lokomotivfremførte persontog og godstog nu også skal være indeholdt. Det tilstræbes at TSI en for Control command til konventionelle baner, vil ligne den der gælder for højhastighedsbaner, så det vil være muligt for højhastighedstog at køre på en konventionel bane og omvendt. Harmoniserede standarder Til at understøtte TSI erne udarbejdes der Europæiske standarder eller normer (EN-normer) af de bemyndigede standardiseringsorganer, CEN (på mekaniske installationer, ved jernbaner skinnerne og køretrådsanlæggene) og CENELEC (de elektriske installationer, ved jernbaner signalanlæg og forsyningsanlæg til køretrådsanlæggene) og ETSI på radio.
3 TEN-kortet Strækningerne der er omfattet af direktiverne fremgår af EU-beslutning 1692/96, der bl.a. indeholder det såkaldte TEN-kort (Trans European Network). Kortet indeholder ud over jernbaner også veje, indre vandveje og lufthavne. Den danske del af jernbanekortet indeholder følgende strækninger: Øresund København Odense Fredericia Esbjerg Aalborg Århus Fredericia Padborg Ringsted Rødby Færge Aalborg Frederikshavn Hjørring Hirtshals (tilhører Nordjyske Jernbaner) Nykøbing F Gedser Trafikministeriet har indstillet at alle banerne skal kategoriseres som konventionelle baner. ERTMS (European Rail Traffic Management System) For at kunne opfylde målet med et interoperabelt højhastighedsnet (og senere også et net af interoperable konventionelle baner) er det nødvendigt at harmonisere de europæiske baners tekniske systemer. Specielt på signal- og togkontrolområdet har de enkelte baner opbygget egne systemer og reglementer, hvilket gør det særdeles vanskeligt at krydse grænser med tog. Et godt eksempel på dette er Øresundsforbindelsen hvor togene skal skifte mellem dansk og svensk togkontrol, radio, signalreglementer, kørestrømssystemer og sprog. Togene der krydser Øresundsbroen skal være udstyret med begge landes systemer og togets personale skal kende begge landes reglementer og til en vis grad også sprogene i begge lande. Andre steder i Europa er tog der krydser grænser sågar udstyret med endnu flere landes systemer (mest kendt er nok Eurostar mellem Paris/Bruxelles og London). Sådanne løsninger er særdeles bekostelige og teknisk set vanskelige at implementere, de kræver godkendelse af myndighederne i de berørte lande, for slet ikke at tale om de fysiske problemer der er med at få plads til de forskellige landes udrustning i det rullende materiel herunder i førerrummet. Som en væsentlig brik i harmoniseringen af de tekniske installationer ved de europæiske baner, indgår derfor et fælleseuropæisk togkontrol- og radio-system, med fællesbetegnelsen ERTMS. ERTMS består af ETCS, der er togkontroldelen, og GSM-R, der er togradiodelen. GSM-R (GSM-Railways) GSM-R er det fælleseuropæiske togradio-system hovedsageligt baseret på almindelig GSMteknologi svarende til den kendte mobiltelefon teknologi, men med en række ekstra egenskaber, der er nødvendige for jernbanerne. En af disse er, at man skal kunne foretage opkald til et tognummer i stedet for et telefonnummer. Samme telefon skal med andre ord kunne kaldes op med forskellige numre alt efter togets nummer i henhold til køreplanen. Ud over funktioner som togradio, vil GSM-R også kunne udnyttes som datatransmissionssystem for de øvrige tekniske delsystemer som f.eks. sikringsanlæg og
4 dermed ETCS. I forbindelse med ETCS niveauerne 2 og 3 er GSM-R en nødvendig byggesten til disse, da kommunikationen mellem tog og infrastruktur delvist (niveau 2) eller helt (niveau 3) sker v.hj.a. GSM-R. ETCS (European Train Control System) ETCS er den fælleseuropæiske udgave af togkontrol-systemer, som det danske ATC-system. Dvs. togkontrolsystemet består af en infrastrukturdel bestående af baliser forbundet til signaler mv., samt et mobilanlæg placeret i togene, som modtager data fra baliserne, behandler disse og viser information for lokomotivføreren i et førerrumssignal og griber ind i togets fremføring hvis lokomotivføreren ikke reagerer korrekt på denne visning. ETCS kan etableres på et af 3 niveauer: Niveau 1: Svarer til det danske ATC-system, idet baliserne og telegraminformationen mellem infrastruktur og tog dog er standardiserede i henhold til europæiske standarder. Det vil f.eks. sige at balisen er placeret i midten af sporet (ved dansk ATC er den placeret til højre i forhold til køreretningen). Kør-tilladelser overføres til toget via disse baliser i sporet. Der skal stadigt være ydre signaler til rådighed. Niveau 2: I forhold til niveau 1 overføres kør-tilladelser til toget via radio (GSM-R). Baliser i sporet overfører kun sted-identifikation til at understøtte togets egen sted-identifikation (eksempelvis via vejmåler). Ydre signaler er ikke længere nødvendige, mens der stadigt skal være udstyr i sporet til at detektere toget. Niveau 3: I forhold til niveau 2 overføres nu også togets placering til sikringsanlægget v.hj.a. radio (GSM-R). Dette betyder, at der skal etableres et system i toget der garanterer at toget er helt (ikke har tabt vogne), idet man ellers ikke vil opdage, at toget har tabt en vogn grundet den manglende togdetektering i sporet. Balicer benyttes stadigt til at understøtte togets egen sted-identifikation. Ydre signaler anvendes ikke længere. I forhold til de to andre niveauer giver niveau 3 en kraftig forøgelse af kapaciteten på den aktuelle strækning (op til 20 %, afhængig af strækningshastigheden), da man ikke længere er bundet af faste togdetekteringsafsnit. I UIC regi (UIC; international jernbaneorganisation) arbejdes der på at skabe en fælles specifikation for en version af ETCS der hovedsageligt er egnet til sidebaner med begrænset trafik, ERTMS Regional. I forhold til ETCS er der kun ændringer i infrastrukturen, den mobile udrustning svarer helt til den der kræves til ETCS niveau 3. Da ERTMS Regional som system også indeholder funktioner der i dag er indeholdt i sikringsanlæg, vil indføringen af ERTMS Regional kræve at alle sikringsanlæg skal udskiftes på den aktuelle strækning. Systemet forventes ikke at være aktuelt på TEN-strækningerne, hvorfor det ikke vil blive yderligere her. Grundlag for Strategi STRATO baserer sig på flere faktorer. Disse er: Interoperabilitetsdirektiverne, Behov for fornyelse, strategiske projekter, politiske aftaler, markedet, kapacitet, effektivisering samt
5 migration. Disse vil blive beskrevet i det følgende. I sagens natur er det ikke muligt at tage hensyn til alle emner indenfor de forskellige faktorer, hvorfor disse er blevet vægtet i forbindelse med udarbejdelsen af strategien. Interoperabilitetsdirektiverne (96/48/EF og 01/16/EU) Principperne og baggrunden for direktiverne er beskrevet tidligere. Behov for fornyelse Behovet for fornyelse, er nært sammenhængende restlevetid for de eksisterende sikrings- og ATC-anlæg. Banestyrelsens sikringsanlæg er mellem ½ og 70 år gamle og opbygget teknologisk set meget forskellige, lige fra elektromekaniske over relæ-baserede til fuldelektroniske (computerstyrede) sikringsanlæg. Gennemsnitsalderen for sikringsanlæggene er omkring 25 år. Både alder og forskellige teknologier gør det meget vanskeligt og dyrt at vedligeholde sikringsanlæggene. Det danske ATC-anlæg til fjernbanerne er mellem 2 og 7 år gammelt, og står ikke umiddelbart foran udskiftning. Kontraktmæssigt er leverandøren ikke forpligtiget til at kunne levere ækvivalente/kompatible enheder til det nuværende ATC-system længere end til 1/ Strategiske projekter Der er pt. ingen anlægsprojekter der har grænseflader til STRATO, men kommende anlægsprojekter på førnævnte Europæiske net af højhastighedsbaner som f.eks. Fehmern-bælt og København Ringsted vil skulle opfylde krav fra direktiver og TSI er. Politiske aftaler Introduktionen af ETCS og/eller GSM-R vil kræve betydelige investeringer. En kapital, der skal anvendes over en længere årrække. Den i 2001 indgåede aftale om togsikkerhed skal indgå i STRATO. Markedet (operatørernes og leverandør interesser) Markedets, dvs. operatørernes, behov har stor indflydelse på STRATO. Antallet af operatører stiger og interessen for at kunne køre uden for landets grænser vokser. Det nuværende togradio-system i Danmark er ikke egnet til flere operatører, specielt hvis operatørerne skal rangere med godstog på stationerne. Godsoperatørernes kunder ønsker også hurtigere transporter, og i visse tilfælde overvejer disse kunder selv at stå for transporten og dermed blive operatør (eksempelvis IKEA).
6 Ved planer om store leverancer af rullende materiel, har det stor økonomisk og teknisk betydning, om der skal leveres nationalt udstyr eller fælleseuropæisk. Migrationsplanen har stor betydning for operatøren, og det er her vigtigt også at tænke på den trafikale afvikling. Udlicitering af kørsel på banerne kan også have indflydelse på dette emne. På leverandørmarkedet vil der ske en åbning af det danske marked for nye leverandører ved anvendelse af fælleseuropæiske systemer. Kapacitet Specielt på strækningen mellem København og Roskilde (og Ringsted) har kapaciteten været brugt op, hvilket har gjort det umuligt at opfylde kundernes ønsker om flere togafgange. Specielt i forbindelse med ETCS niveau 3 vil STRATO kunne give en gevinst med hensyn til ekstra kapacitet på det eksisterende banenet idet der her kan indføres såkaldt flydende blok. Indirekte vil indførelsen af ETCS også kunne medføre indførelse af flere blokafsnit på eksisterende strækninger hvor kapaciteten er brugt op, da de fælleseuropæiske systemer med tiden burde blive billigere i anskaffelse end de tilsvarende danske. Effektivisering Indførelsen af de fælles europæiske systemer skal have en effektiviseringsgevinst ud fra et helhedssyn. Hvis dette ikke er muligt vil der blive søgt om dispensation fra TSI erne og dermed direktivet. Som ovenfor nævnt forventes de fælleseuropæiske systemer med tiden at blive billigere end de nationale. En følge af teknologiskiftet vil være, at vedligeholdelsesudgifterne også bliver lavere end ved den eksisterende teknologi, og der vil komme større indtægter fra operatører ved nedbrydning af grænsebarriererne. Migrationsplaner Selv om der i de foregående afsnit er blevet refereret til direktiverne for højhastighed og for konventionelle baner, er det også nødvendigt at se på de baner i Danmark, der ikke er omfattet af direktiverne med henblik på en migrationsplan. Eksempelvis vil indførelse af en ny togradio baseret på GSM-R ikke kun begrænse sig til TEN-strækningerne, men også strække sig ud på alle øvrige baner. Da Banestyrelsen allerede har funktionsduelige togradio- og togkontrol-anlæg, vil planlægningen af en overgang fra disse anlæg til de fælles europæiske meget afhænge af de eksisterende systemers restlevetid og mulighederne for at anskaffe reservedele, vores nabolandes migrationsplaner samt de enkelte delsystemers afhængighed til hinanden. En migrationsplan kan også være geografisk bestemt. F.eks. ud fra ønsket om at øge konkurrencen ved udliciteringer af driften på visse baner, idet det må kunne forventes, at interessen fra udenlandske operatører for at byde på kørsler på strækninger, der er udstyret med fælles europæiske systemer, er større, end hvis der var tale om rent danske systemer. Det
7 vil nemlig betyde, at rullende materiel vil kunne anvendes flere steder end i Danmark, og det vil være mindre besværligt at få udenlandsk rullende materiel godkendt til kørsel i Danmark. Endvidere kan en migrationsplan også blive bestemt af operatørernes planer om indkøb af rullende materiel. Da fælles europæiske systemer efter al sandsynlighed vil være billigere end eksisterende danske systemer, vil der kunne blive opnået en betragtelig besparelse i anskaffelsespris, hvis man fra starten kan installere fælles europæiske systemer i togene. Migrationsplaner for GSM-R og ETCS vil blive gennemgået i forbindelse med strategien for de to systemer. Strategi og implementering af fælleseuropæisk togradio (GSM-R) Beslutning om overgang til GSM-R i hele landet skal ske hurtigst muligt GSM-R skal forberedes for ERTMS niveau 2 og 3 på TEN-strækningerne Banestyrelsen deltager i Nordisk Signalteknisk Samarbejde vedr. ERTMS Implementering af GSM-R Da der i Danmark er et aktuelt behov for at introducere en ny togradio og GSM-R togradioen i modsætning til ETCS er under etablering i flere europæiske lande, herunder Sverige (bl.a. på Øresundsforbindelsen) og Tyskland, og dermed ikke kan siges at være på forsøgsstadiet, vil det være nærliggende at lade det være dette system, der introduceres først. Da GSM-R endvidere er en af byggestenene til ETCS niveau 2 og 3, vil en introduktion af GSM-R understøtte en senere indførelse af ETCS. Er der først truffet en beslutning om indførelse af GSM-R i Danmark, vil den umiddelbart bedste migrations strategi være at etablere infrastrukturen for et landsdækkende net. Dette vil tage ca. 4 år (2 år til planlægning, projektering, EU-udbud og kontraktforhandlinger + 2 år til installation og idriftsætning). Herefter udskifter DSB (og andre operatører) de nuværende togradioer med GSM-R radioer. De gamle radiosystemer slukkes efter yderligere 2 år (evt mindre - ved at vælge 1 år vurderes det at der kan spares driftsudgifter på over 40 Mkr, der er dog ikke taget højde for afledte omkostninger ved en hurtigere implementering). Strategi og implementering af fælleseuropæisk togkontrol (ETCS) Strækninger der er medtaget på TEN-kortet (som højhastigheds baner eller konventionelle baner) skal udrustes med ETCS. Fra 2008 vil dette i princippet kunne være hele jernbanenettet (se afsnit om TEN-kort). Ved nyanlæg af strækninger (eksempelvis Femern-bælt) bør disse etableres med ERTMS niveau 2 eller 3 Ved etablering af nye sikrings- og signalanlæg på TEN-strækninger, bør anlæggene udstyres med ERTMS niveau 2 og evt. 3 (og dermed være forberedte for disse).
8 Indføring af ETCS i Danmark baserer sig foreløbigt på ERTMS niveau 1 grundet eksisterende sikrings- og signalanlæg. Der skal foretages en vurdering af hvilke strækninger der skal dobbelt udrustes med ERTMS/ETCS og dansk ATC Der startes et dansk pilotprojekt for ERTMS op. Banestyrelsen deltager i Nordisk Signalteknisk Samarbejde vedr. ERTMS, pilotprojekter og STM-udvikling Implementeringsløsninger for ETCS Overgangsløsninger For at indføre ETCS, vil der være en periode, hvor både det nationale og det fælleseuropæiske system skal kunne fungere. I det følgende gennemgås forskellige muligheder for overgangsløsninger. BTM-løsningen (Balise Transmission Module): Schweiz, der ligesom Danmark er et vigtigt transit-land, har valgt som overgangsløsning at tilpasse BTM n, der indgår som standard udrustning i lokomotiver der er udstyret med ETCS. I denne løsning genanvendes den nationale ATC-udrustning i så stort omfang som muligt, således anvendes den centrale og sikkerhedskritiske ETCS-udrustning ikke. BTM n udnytter en særlig del af data der sendes fra ETCS-balisen. Denne del indeholder et nationalt ATCtelegram der af BTM n konverteres til brug i den nationale ATC-udrustning i det rullende materiel. Fordelen ved denne løsning er, at der ikke skal godkendes et nyt førerrumssignal af de nationale myndigheder, og i eksisterende materiel skal der kun tilføjes (gøres plads til) en BTM. Når BTM er er indbygget i det rullende materiel, vil Banestyrelsen kunne begynde at installere Eurobaliser i sporene. I forbindelse med etablering af nye sikringsanlæg, vil leverancen af ATC og ETCS ikke længere være forbeholdt en leverandør. Ulemperne er, at der skal udvikles en BTM for danske lokomotiver: BTM en kan muligvis kun udvikles af en leverandør, nemlig leverandøren af det danske ATC-system der i øvrigt også er leverandør af det schweiziske. STM-løsningen (Specific Transmission Module): En anden migrationsplan er at lade det rullende materiel udruste med antenner, der kan aflæse både de danske telegrammer og ETCS-telegrammerne fra baliserne. Førerrumssignalet skal i den situation være det fælleseuropæiske. Man kan så få sine informationer fra den normale ETCS mobil-udrustning eller fra en konverter, der konverterer danske telegrammer fra dansk ATC til ETCS-telegrammer. Denne konverter kaldes en STM. En sådan løsning vil eksempelvis være en fordel at anvende ved nyanskaffelse af rullende materiel, da det så vil være fremtidssikret, men samtidigt være funktionsdueligt på eksisterende infrastruktur.
9 Fordelen ved denne migrationsplan er, at infrastrukturen kan ændres løbende fra dansk ATC til ETCS. Udstyret i det rullende materiel vil leve op til ETCS-kravene fra første dag, og vil umiddelbart kunne anvendes ved alle 3 niveauer af ETCS. Ulemperne er, at der givetvis kun findes en leverandør af en ZUB123-STM til dansk ATC, og at det danske marked måske vil være for lille til, at man for en rimelig pris vil kunne få udviklet denne ZUB123-STM. Da funktionaliteten af det danske ATC-system til en vis grad er større end ETCS, vil en ZUB123-STM i realiteten skulle bestå af en næsten total ZUB123 installation. Det fælleseuropæiske førerrumssignal skal godkendes af lokomotivpersonalet, og af Jernbanetilsynet. I eksisterende materiel med kun dansk ATC skal der ske en udskiftning af førerrumssignalerne med tilhørende udstyr til ETCS udrustningen. Infrastruktur-løsningen: En tredje migrationsplan kan bestå i at lade de aktuelle strækninger udruste med både danske ATC-baliser og ETCS-baliser i en overgangsfase, således at både rullende materiel med fælleseuropæisk udstyr og eksisterende dansk ATC-udstyr kan benytte strækningerne. Med andre ord flytter man dobbeltudrustningen fra det rullende materiel til de faste installationer. Denne løsning vil muligvis også kunne lade sig gøre med ERTMS niveau 2, hvor tog med dansk ATC får kør-informationer fra ATC-baliserne mens tog med ERTMS får informationen via GSM-R. Fordelen ved løsningen med dobbeltudrustning af infrastrukturen er, at operatører, der allerede har investeret i dansk ATC, fortsat vil kunne køre på den aktuelle strækning, selv om den er udstyret med ETCS. Specielt på strækninger der fungerer som tilbringerlinier for tog til en anden bane (eksempelvis Esbjerg-Bramming eller Århus-Skanderborg) kan det vise sig at være en fordel at anvende dobbeltudrustning. Ulempen vil være prisen for infrastrukturen, der forventes at blive høj i forhold til baner med kun ATC eller kun ETCS. Det skal bemærkes, at man sagtens kan forstille sig flere af de viste overgangsløsninger praktiseret på samme tid. Det vil f.eks. være muligt at have eksisterende dansk rullende materiel udstyret med BTM kørende samtidigt med, at man anskaffer nyt europæisk rullende materiel, der har ZUB123-STM. Implementeringsrækkefølge (geografisk) Som nævnt i strategien vil Banestyrelsen gennemføre et pilotprojekt for udvikling af en LEU og gerne også en BTM. Dette pilotprojekt forventes gennemført i løbet af 2003 og Med Danmarks placering i Europa som transitland mellem Skandinavien og Centraleuropa, vil det være naturligt at starte implementeringen af ETCS på transitstrækningen mellem Øresund og Padborg. En mulig gennemførelse af dette ville umiddelbart kunne ske efter ovennævnte pilotprojekt og med følgende overordnede tidsplan: 2005: Øresund København H : (København H) Fredericia 2008: (Fredericia) Padborg
10 Det skal dog pointeres at der pt. ikke er bevillinger til en implementering af ETCS på den nævnte strækning. Med hensyn til videre udbygning kunne en prioritering være som følger: 1. Århus Aalborg Frederikshavn/Hirtshals 2. Lunderskov Esbjerg 3. Ringsted Rødby Færge 4. Nykøbing F - Gedser Med hensyn til strækningen Ringsted Rødby Færge vil en beslutning om en fast forbindelse over Fehmarn Belt kunne ændre prioriteringen for denne strækning.
Studie vedrørende implementering af det fælleseuropæiske togkontrolsystem ETCS på de danske baner
Studie vedrørende implementering af det fælleseuropæiske togkontrolsystem ETCS på de danske baner Niels Brejnbjerg Buch, projektleder, Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger Jan Kragerup, afdelingsleder,
Læs mereProjekt: Kortlægge IO-direktivets konsekvenser for Banestyrelsen
Projekt: Kortlægge IO-direktivets konsekvenser for Banestyrelsen Direktiv 96/48 ( IO-direktivet for højhastighedsbaner ), som fastlægger hvorledes højhastighedsstrækninger på det transeuropæiske jernbanenet
Læs mereNotat om GSM-R på privatbanerne December 2009
Notat om GSM-R på privatbanerne December 2009 Indholdsfortegnelse 1.0 Arbejdsgruppens anbefaling... 2 2.0 Notat om Banedanmark s udbud af GSM-R... 3 2.1 GSM-R projektet... 3 3.0 Baggrund for indstillinger...
Læs mereAfgjort den 26. februar 2009. Tidligere fortroligt aktstykke F (2008-09). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013.
Aktstykke nr. 70 Folketinget 2012-13 Afgjort den 26. februar 2009 Tidligere fortroligt aktstykke F (2008-09). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013. Transportministeriet. København,
Læs mereSignalprogrammets to jernbaner
Signalprogrammets to jernbaner S-bane og Fjernbane 17.05.2016 Præsenteret for Banebranchen af Jens Holst Møller 1 Agenda Erfaringer fra forberedelse til udrulning af projekterne Etablering af nye trafiktårne
Læs mereTSI implementering og anvendelse. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt
TSI implementering og anvendelse Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Hvad er TSI er? Navnet: Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet Formål: Redskaber til harmonisering af de europæiske
Læs mereERTMS introduktion. Den Danske Banekonference 2015. 07.05.2015 Præsenteret af Jens Holst Møller og Tommy Gade Jensen
ERTMS introduktion Den Danske Banekonference 2015 07.05.2015 Præsenteret af Jens Holst Møller og Tommy Gade Jensen 1 Indhold 1. Formål 2. Hvem er foredragsholderne 3. Overordnet system forståelse 4. Fjernstyring
Læs mereTØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen
TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt
Læs mereSR - Supplerende Sikkerhedsbestemmelser
SR SSB 123-2019 Offentliggjort: 09.07.2019 Gyldig fra: 16.08.2019 Gyldig til: 31.12.2019 TIB 4, Roskilde-Køge. Kørsel med prøvetog (ORF test) 1. Generelt 1.1. Formål For afprøvning af fjernbanens operationelle
Læs mereERTMS versioner, funktionalitet og forenelighed
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 338 Offentligt ERTMS versioner, funktionalitet og forenelighed 19.06.2018 Præsenteret af Jens Holst Møller 1 Hovedkonklusion Problemstilling:
Læs mereMikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010
Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97
Læs mereSupplerende Sikkerhedsbestemmelser
24/2018 27.09.2018 Gyldig fra: 06.10.2018 Gyldig til: 05.10.2019 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted SSB 20-2018 ophæves. TIB strækning 25. Stationer med transitionsområder. Bestemmelser for
Læs merePerspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen
Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.
Læs mereERTMS baserede signalsystemer på lille syd
ERTMS baserede signalsystemer på lille syd IDA Mechanical 2015, Haslev 05.11.2015 Præsenteret af Jens Holst Møller 1 Indhold 1.Udrulning og rollen for lille syd 2.Overordnet system forståelse 3.Fjernstyring
Læs mereBestemmelser for drifts- og trafikstyringsregler (DTR) på jernbaneområdet
BEK nr 9908 af 12/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 15. marts 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Trafikstyrelsen, j.nr. 10201-00005 Senere ændringer til forskriften BEK
Læs mereSupplerende Sikkerhedsbestemmelser
27/2018 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted 01.11.2018 Gyldig fra: 02.12.2018 Gyldig til: 17.01.2019 TIB 4, Roskilde-Køge. Kørsel med prøvetog 1. Generelt 1.1. Formål og afgrænsninger 1.2.
Læs mereKravene til indholdet af den nationale implementeringsplan er angivet i TSI-OPE kapitel 7.1 Principper og 7.2 Retningslinier for gennemførelsen.
Adelgade 13 1304 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Danmarks implementeringsplan for TSI Drift og trafikstyring (TSI-OPE) Danmarks nationale implementeringsplan
Læs mereJernbanen nord for Århus
Jernbanen nord for Århus Elektrificering af jernbanenettet i Aalborg Trafikdage 2010 24. august 2010 Tommy O. Jensen, Atkins Danmark Tommy O. Jensen / Atkins Danmark 1 Jernbanenettet i Hirtshals Skagen
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 6 Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del Bilag 6 Offentligt Signalprogrammet set med udenlandske øjne Carsten Trog (SIGNON Berlin) 21. september 2018 Min baggrund og erfaringer 1992/93
Læs mereSupplerende Sikkerhedsbestemmelser
26/2017 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted 13.10.2017 Gyldig fra: 23.10.2017 Gyldig til: 05.11.2017 SSB 18/2017 ophæves TIB 25, Hjørring-Frederikshavn. Kørsel med prøvetog 1. Baggrund 1.1.
Læs mereBestemmelser for Jernbane BJ
Bestemmelser for Jernbane BJ 5-3-2015 Bestemmelser for drifts- og trafikstyringsregler (DTR) på jernbaneområdet 1 I medfør af 56 i jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015, fastsættes efter bemyndigelse
Læs mereSupplerende Sikkerhedsbestemmelser
29/2017 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted 08.11.2017 Gyldig fra: 08.11.2017 Gyldig til: 30.09.2018 SSB 28/2017 ophæves TIB 4, Roskilde-Køge. Kørsel med prøvetog 1. Baggrund 1.1. Formål og
Læs mereBestemmelser for Jernbane BJ 5-2-2010
Bestemmelser for Jernbane BJ 5-2-2010 Bestemmelser om gennemførelse af tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI) for delsystemer i de transeuropæiske jernbanesystemer for konventionelle tog
Læs mereJernbanesikkerhed, mest mulig jernbanesikkerhed for pengene
Jernbanesikkerhed, mest mulig jernbanesikkerhed for pengene Benny Mølgaard Nielsen Projektleder Banestyrelsen Pakhusvej 10 2100 København Ø Telefon: 8234 8043 E-post: bm@bane.dk Baggrund Togsammenstødet
Læs mereBestemmelser for drifts- og trafikstyringsregler (DTR) på jernbaneområdet 1)
BEK nr 11034 af 16/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. marts 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Trafik- og Byggestyrelsen, j.nr. TS10000-00088 Senere ændringer til forskriften
Læs mereTSI erne: De første erfaringer. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt
TSI erne: De første erfaringer Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Dagens session - Hvordan har Trafikstyrelsen fortolket TSI erne? - Hvilke projekter har skullet følge TSI-krav? - Hvordan
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green
Læs mereSupplerende Sikkerhedsbestemmelser
20/2017 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted 31.08.2017 Gyldig fra: 05.09.2017 Gyldig til: 15.01.2018 TIB 4, Roskilde-Køge. Kørsel med prøvetog 1. Baggrund 1.1. Formål og afgrænsninger 1.2.
Læs mereAML. Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad
Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad 1 2 9 10 11 14 15 16 17 18 19 20 21 24 25 31 32 33 34 35 36 41 42 46 47 48 49 50 51 53 54 55 56 57 29.05.2019 Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad udgives
Læs mereReview af Signalprogrammet
Review af Signalprogrammet 1 Ombordudstyr Udrustning er forsinket, men Deloittes kategorisering af togtypernes kompleksitet Der er forskel på, hvor svært det er, at udruste tog. Første Nordjyske tog ombordudrustet
Læs mereIndkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød
Indkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød Maj 2011 1 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for
Læs mereAalborg Trafikdage 2003
Aalborg Trafikdage 2003 Præsentation af EU-studiet Uddannelse og træning af jernbanepersonale i grænseoverskridende jernbanetrafik ( Training and Staff Requirements for Railway Staff involved in Cross-border
Læs mereOpgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus. Lars Wittrup Jensen 11. december 2013
Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus Lars Wittrup Jensen 11. december 2013 Agenda Introduktion og baggrund Metode Resultater Perspektivering og Trafikstyrelsens arbejde Konklusion 1 Timemodellen
Læs mereKundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger
Kundens betydning for en stor godsoperatør - udfordringer og løsninger DB Schenker Scandinavia DB Schenker Scandinavia Thomas Vestergaard Head of Sales København, 13 maj 2014 DB Schenker s udvikling 2000-2014
Læs merePermanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel
Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Der har i de seneste år været en markant stigning i den grænseoverskridende kriminalitet i Danmark. Det gælder ikke mindst berigelseskriminalitet
Læs mereDette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025.
Notat Til: Region Sjælland Kopi til: PEG + Regionstog Sagsnummer Sagsbehandler TFR Direkte +45 36 13 16 00 Fax - TFR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9. marts 2015 Investeringsbehov
Læs mereBanedanmark - AML AML. Teknisk Drift
Banedanmark - AML 13.04.2015 AML Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift Banedanmark Teknisk Drift AML Fortegnelse over største tilladte - akselafstand - akseltryk/aksellast - metervægt - læsseprofil på
Læs mereSignalprogrammet - resultat af replanlægning oktober 2016
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 15 Offentligt Signalprogrammet - resultat af replanlægning oktober 2016 Præsentation for Transport- og Bygningsudvalget 11.10.2016 1 Tidslinie 2005
Læs mereNyt om Trafiksikkerhedsforskrift (TF) pr
København, den 25.04.2013 Tlf. +45 3341 6499 tla@oresundsbron.com Nyt om (TF) pr 06.05.2013 Tekst om dansk strækningsradio Beskrivelsen for kørsel med strækningsradio STR er optaget i TF igen, da det har
Læs mereJernbanen nord for Århus
Jernbanen nord for Århus af jernbanenettet Præsentation for Region 15. december 2009 Tommy O. Jensen Jernbanenettet i Hirtshals Skagen Lidt jernbane geografi: Århus-Aalborg (2 spor) Aalborg-Frederikshavn
Læs mereFremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012
Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den
Læs mereDSB s trafikale vej mod 2030
DSB s trafikale vej mod 2030 Aalborg Trafikdage 26. august 2019 Morten Johnsen, Langsigtet planlægning Et årti med transition for jernbanen Kunder Infrastruktur Nyt elmateriel Transitionsperiode 2 Kunder
Læs mere(EØS-relevant tekst) (2012/463/EU) (6) Følgende retsakter bør derfor ændres:
14.8.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 217/11 KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 23. juli 2012 om ændring af beslutning 2006/679/EF og 2006/860/EF om tekniske specifikationer for interoperabilitet (meddelt
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)
Læs mereAfgjort den 3. juni Tidligere fortroligt aktstykke I ( ). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af
Aktstykke nr. 69 Folketinget 2012-13 Afgjort den 3. juni 2010 Tidligere fortroligt aktstykke I (2009-10). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013. Transportministeriet. København,
Læs mereTSI-OPE angiver (i kapitel 7.1 Principper) rammerne for gennemførelse af bestemmelserne
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 www.trafikstyrelsen.dk Notat CATE Journal TS10301-00015 Dato 12. november 2013 Opdatering af Danmarks gennemførelsesplan for TSI Drift og trafikstyring
Læs mereJernbanegods - Hvorfor er det så svært? Debatoplæg
Jernbanegods - Hvorfor er det så svært? Debatoplæg Lasse Toylsbjerg-Petersen, oktober 2013 Der er masser af gods i Danmark på lastbiler Der kommer masser af gods ind over grænserne til Danmark Antallet
Læs mereStig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S
Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed
Rigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed Marts 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 3/2017 om togenes punktlighed
Læs mereGods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren
Gods på Bane Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren NTN møde i Vejle, 08.11.2016 Præsentation ved Michael Stie Laugesen Afdelingsleder NTU 1 EU s målsætning for gods på bane Senest
Læs mereOvertagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse. Nyt EU-projekt om brintbusser (Hydrogen)
AKTUELT I REGION NORDJYLLAND V/ UDVALGSFORMAND OTTO KJÆR LARSEN 3 AKTUELLE EMNER I NORDJYLLAND Overtagelse af den regionale togdrift. Diskussion om betaling på 3. Limfjordsforbindelse Nyt EU-projekt om
Læs mereEffekter af køretids-forbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel
Effekter af køretids-forbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel Effekter af køretidsforbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel Projektets formål: At analysere sandsynlige/mulige effekter
Læs mere(Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) HENSTILLINGER EUROPA-KOMMISSIONEN
19.7.2018 DA Den Europæiske Unions Tidende C 253/1 I (Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) HENSTILLINGER EUROPA-KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2018 om vejledning
Læs mereTSI er for begyndere
TSI er for begyndere Sikkerhedskonferencen 2015 Mari Ruuhi Trafik- og Byggestyrelsen Jan Schneider-Tilli Banedanmark En mini TSI-skole 1. Hvad er TSI er? 2. TSI ernes indhold 3. TSI ernes relevans for
Læs mereBilag 1. Antallet af kørte tog. Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Bilag 1 Antallet af kørte tog 3. kvartal 2014 Strækning Planlagt Realiseret Realiseret % Planlagt København H - Kbh Lufthavn 5.830 5.577 95,7%
Læs mereBestemmelser for Jernbane BJ
Bestemmelser for Jernbane BJ 5-1-2009 Bestemmelser for drifts- og trafikstyringsregler (DTR) på jernbaneområdet I medfør af 21 h, stk. 1, 1. pkt., og 24, stk. 5, i lov om jernbane jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBN1 Banenorm 01.10.2006 BN1-49-1. Indbyrdes placering af spor og perron. BN1-49-1. Side 1 af 13
Indbyrdes placering af spor og perron. BN1-49-1 BN1 Banenorm Overordnet ansvar: Klaus Bergman Ansvar for fagligt indhold: Jette Hansen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse
Læs mereSikkerhedskonference 2013
DI Transport 31. OKT 13 Sikkerhedskonference 2013 4. Jernbanepakke i et dansk perspektiv Den fælles ambition om det indre (transport-)marked Hvorfor pakkerne? Etableringen af et indre europæisk jernbanemarked
Læs mereBILAG. til KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) /...
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.5.2019 C(2019) 3561 final ANNEX 3 BILAG til KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) /... om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 321/2013, (EU) nr. 1299/2014,
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs mereTrafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780333 Fax 7262 6790 rjas@tbst.dk www.tbst.dk Notat Trafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030 Trafik- og Byggestyrelsen udarbejder jernbanedata,
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk
Læs mereStatus om Signalprogrammet November 2018
Status om Signalprogrammet November 2018 Milepæl 1: Vi har taget teststrækningen i Nordjylland i brug! Den 21. oktober 2018 blev det nye signalsystem taget i brug mellem Lindholm og Frederikshavn. 21 tog
Læs mereTrafikstyrelsen for Jernbane og Færger, den 28. maj 2008 PER JACOBSEN. / Lise Aaen Kobberholm
BEK nr 424 af 28/05/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 11. november 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Transportmin., Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger, j.nr. T691-000079
Læs mereBanenorm BN Sporafstand og frispormærker
Udgivet 01.07.2018 Overordnet ansvar: Pernille Maren Jøndrup Ansvar for indhold: Jette Hansen Ansvar for fremstilling: Henrik Scheuer Sporafstand og frispormærker Banenorm BN1-154-3 Udgivet 01.07.2018
Læs merePunkt 2: Antallet af kørte tog. Transportudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) TRU Alm.del Bilag 201 Offentligt (01)
Transportudvalget 2013-14 (Omtryk - 12-03-2014 - Yderligere materiale vedlagt) TRU Alm.del Bilag 201 Offentligt (01) Punkt 2: Antallet af kørte tog 4. kvartal 2013 Strækning Planlagt Realiseret Realiseret
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 28. oktober 2010 (29.10) (OR. en) 15582/10 TRANS 297
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. oktober 2010 (29.10) (OR. en) 15582/10 TRANS 297 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 25. oktober 2010 til: Generalsekretariatet for Rådet
Læs mereBanedanmarks infrastrukturportefølje Togfondsforligskredsmøde d. 14/11-16
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 75 Offentligt Banedanmarks infrastrukturportefølje 2018-2023 Togfondsforligskredsmøde d. 14/11-16 1 Hovedprincipper i re-planlægning af strækninger
Læs mereTeknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende
Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Nr. 19 / 02.08.2010 SB Supplerende regler til ATC anlægsbestemmelser i forbindelse med sporstoppere. Denne teknisk meddelelse indeholder supplerende regler til nugældende
Læs mere- Et tigerspring for jernbanen
- Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen
DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia
Læs mereJeg har derfor bedt DSB s bestyrelsesformand såvel som Banedanmark om et bidrag til redegørelsen.
MINISTEREN Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K (ministersvar@ft.dk) Dato J. nr. 2. februar 2018 2016-5694 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71
Læs mereBedre vedligehold lavere livscyklusomkostninger. 21.05.2013 Præsenteret ved BaneBranchens Banekonference af Bo Nielsen
Bedre vedligehold lavere livscyklusomkostninger 21.05.2013 Præsenteret ved BaneBranchens Banekonference af Bo Nielsen Emner Introduktion Hvorfor fokus på livscyklusomkostninger / LifeCycleCosts (LCC) Sporfornyelse,
Læs mereEn nærmere undersøgelse af en ny jernbaneforbindelse mellem København og Rødby blev indledt i 1992, hvor DSB undersøgte to hovedmuligheder:
Undersøgelser af en ny højhastighedsbane København - Rødby af Akademiingeniør Ole Kien, projektleder RAMBØLL Transport og anlæg, Bredevej 2, 2830 Virum Indledning Udbygningen af jernbaneforbindelsen mellem
Læs mereTogfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Læs mereKommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018
Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008
Læs mereMangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?
Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur
Læs mereBanedanmarks anbefaling til forligskredsen mhp. fasegodkendelse af Signalprogrammet november 2018
Notat 16. november 2018 Banedanmarks anbefaling til forligskredsen mhp. fasegodkendelse af Signalprogrammet november 2018 På forligskredsmødet den 15. november 2017 blev forligskredsen bag aftale om En
Læs mere10579/1/15 REV 1 ADD 1 IPJ 1 DPG
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. december 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0015 (COD) 10579/1/15 REV 1 ADD 1 TRANS 230 CODEC 987 PARLNAT 148 RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: Rådets
Læs mereTrafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland
Trafikdage i Aalborg, 27. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland TEN-T Det trans europæiske transportnetværk i EU Kommissionen fremlagde i oktober 2011 forslag til nye retningslinjer for et Trans
Læs mereRedegørelse om signalforbikørsler
Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 11 Offentligt 16.08.11 Redegørelse om signalforbikørsler 1. Indledning og sammenfatning På baggrund af en række artikler i Berlingske Tidende d. 29. juli 2011
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Komm. forsl. nr.: 13775/08 TELECOM 149 Vedr.: Meddelelse
Læs mere26. oktober 2006. Aftale om trafik for 2007
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 78 Offentligt 26. oktober 2006 Aftale om trafik for 2007 Der er mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre
Læs mereRegionens og kommunernes opgaver på trafikområdet
rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 07/XI/2006
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07/XI/2006 K(2006) 5211 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 07/XI/2006 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for
Læs mereGrænseflader ved baneelektrificering Vejledning til hvornår CSM-RA processen skal anvendes
Grænseflader ved baneelektrificering Vejledning til hvornår CSM-RA processen skal anvendes 22. november 2017 Det er politisk besluttet at elektrificere dele af jernbanen i Danmark. Trafik-, Byggeog Boligstyrelsen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af IC4- og IC2-tog. Januar 2012
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af IC4- og IC2-tog Januar 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse
Læs mereCenSec Railway Network
CenSec Railway Network Markedet for jernbaneleverancer belyst via Banedanmarks aktuelle investeringer mm Historisk store investeringer i statsbanerne Nye og kommende projekter København Ringsted Let bane
Læs mereUdviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk
NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk regionaltogsbetjening
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 310 Offentligt. Forligskredsmøde om Signalprogrammet Marts 2019
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 310 Offentligt Forligskredsmøde om Signalprogrammet Marts 2019 Opfølgning fra forligskredsmødet i november 2018 På forligskredsmødet den
Læs mereEn strategi for sikkerhed og interoperabilitet på jernbanen i Danmark
En strategi for sikkerhed og interoperabilitet på jernbanen i Danmark Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Jesper Rasmussen, Sikkerhedsdirektør Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs mereJernbanekonference 18. maj 2009 Innovativ vedligeholdelse af banetekniske anlæg på Storebælt Banechef Kristian Madsen
Jernbanekonference 18. maj 2009 Innovativ vedligeholdelse af banetekniske anlæg på Storebælt Banechef Kristian Madsen CV Banechef Kristian Madsen 2005 A/S Storebælt - ansvar for vedligeholdelse og reinvestering
Læs mereTransportudvalget TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 2. kvartal 2014 1. Antallet af rejser I 2. kvartal 2014 blev der foretaget 12,7 mio. rejser med DSB's fjern-
Læs mereElektrificering på Sjælland og i Jylland
Banebranchenskonference: Jernbaneni MEGA vækst? Elektrificering på Sjælland og i Jylland 11. maj 2011 Svend Poulsen Projektchef Indhold Forhistorien Fra damp til el i Europa Elektrificeringsprojektet i
Læs mereElektrificering af banenettet
Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske
Læs mereHVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll
HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større
Læs mere(Kommende) udbud af togtrafik TØF d. 7.oktober. Vicedirektør Ulrik Winge
(Kommende) udbud af togtrafik TØF d. 7.oktober Vicedirektør Ulrik Winge Disposition for indlægget Udbudsinstrumentets brug i vores nabolande Erfaringer fra det første udbud i Danmark Den politiske aftale
Læs mereMøde mellem DSB og Transportog Bygningsudvalget
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 289 Offentligt Møde mellem DSB og Transportog Bygningsudvalget 1 Dagsorden, Møde mellem DSB og Transport- og Bygningsudvalget DAGSORDEN 1. Status
Læs mereVejledning til infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder
Vejledning til BJ 5-2-2014 Vejledning til infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder 1. januar 2014 2 Vejledning til BJ 5-2-2014 3 Vejledning til BJ 5-2-2014 Indhold 1 Indledning 4 1.1 Formål 4 1.2
Læs mereDen danske Stat. Hovedaktionær
Jetrans den 17 maj 2010 2001 2 gamle privatbaner fusioneres Hovedaktionær Den danske Stat Skagensbanen A/S Hirtshalsbanen A/S Etableret 1890 Etableret 1925 Hovedaktionær Nordjyllands Trafikselskab Indsatsområder
Læs mere