Ringe uddannelsesgevinst af ekstra studieår på SU

Transkript

1 November 2012 Ringe sgevinst af ekstra studieår på SU AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, reseach: nadia sejrsen. Vi har i Danmark nået grænsen for, hvor meget vi kan øge den sociale mobilitet i ssystemet via økonomiske ydelser i SU-systemet. Kulturelle barrierer betyder mere for mobiliteten end eksempelvis den ubetydelige effekt, der er af at give SU ud over den normerede studietid. Det danske system til forsørgelse af studerende under studierne har udviklet sig til et system med exceptionelt høje stipendier og stor uafhængighed af forældrenes indtægt samt mindre bastante krav om studiefremdrift end i mange andre lande. Hvor SU-systemet i sin oprindelse var tænkt til at sikre, at unge fra alle sociale lag i samfundet fik mulighed for at tage en udannelse, har det i dag mistet sin betydning ift. at øge social mobilitet. Danmark har de højeste stipendier Typiske maksimale støttebeløb i de nordiske lande 2009/2010 Danske kroner < Stipendier Lån Kilde SU-styrelsen Danmark Finland Færøerne Grønland Island Norge Sverige Åland

2 Ringe sgevinst af ekstra studieår på SU DI INDSIGT November 12 SIDE 2 Forskningsresultater peger på, at der ikke kan opnås større social mobilitet via SU-systemet. Således har bl.a. Helene Skyt Nielsen m.fl. analyseret forhøjelser i 1988-reformen af SU-ydelserne. Mere SU gav ikke mere social mobilitet Reformen indebar bl.a., at stipendiesatsen steg med 25 pct. for studerende over 19 år samt at den sidste rest forældreindkomstafhængig SU blev fjernet på videregående r. Resultatet af denne analyse viser bl.a., at der var en yderst beskeden øgning i efterspørgslen efter som følge af en øget stipendiesats. Artiklen peger på det i forvejen høje niveau af stipendier som en potentiel forklaring på den lille effekt. Højdepunkter i udviklingen af det danske SU-system I Danmark er der siden 70 erne opbygget et sstøttesystem (SUsystem), der er langt mere generøst overfor de studerende end i andre lande. I det danske system er der hovedvægt på gratis ydelser i form af stipendier suppleret med billige lånemuligheder. I 2011 brugte vi 15 mia. kr. på SU, heraf næsten 11 mia. kr. til SU på de videregående r. SU-systemet stammer fra 1970 SU-systemet blev introduceret i Den politiske baggrund for indførelsen var, at ingen dygtige studerende skulle være tvunget til at fravælge at uddanne sig på grund af manglende økonomiske muligheder. Samtidig var det intentionen, at det ikke skulle være nødvendigt for de studerende at arbejde så meget ved siden af studierne, så det gik væsentligt ud over studierne. Støtten var i udgangspunktet afhængig af forældrenes indkomst helt indtil den studerende var 27 år. Aldersgrænserne er siden løbende blevet reduceret. Yderligere var statskautionerede banklån indtil 1988 en helt central del af sstøtten 1. Dette system blev ændret ved en omfattende reform i Stor reform i 1988 Reformen i 1988 betød bl.a. højere stipendiebeløb og statslån med lavere rente end de statsgaranterede banklån, og de sidste elementer af forældreafhængighed forsvandt 2. Siden da er systemet blevet udbygget med særlige ydelser til studerende med børn, enlige forsørgere, handicappede m.fl. 6-årige klippekort fra 1996 Ydelsesperioden på de videregående r var i starten sædvanlig studietid med tillæg af et år. Med reformen i 1988 blev det til normeret studietid, men med mulighed for forsinkelsesklip i op til et år. I 1996 blev det 6-årige klippekort til videregående r indført. 1 2 SU Et spolitisk redskab, Status og videreudvikling, 2. udgave, SU-rådet januar For de årige

3 Ringe sgevinst af ekstra studieår på SU DI INDSIGT november 12 SIDE 3 Den danske indsats for at bryde den sociale arv har i stort omfang været fokuseret på at reducere de økonomiske barrierer for at få flere i og øge kapaciteten. Det vil sige at give gratis, optage studerende efter evner, samt at udvide skapaciteten. SUsystemet med stipendier og særydelser til særligt trængende grupper er gradvist blevet udbygget. Nogle forskere peger på, at det første store ryk i smobiliteten i Danmark kan kædes sammen med dette særlige danske system med få økonomiske barrierer for at tage en, men også en generel opadgående strukturel mobilitet i det danske samfund. Fokus på at reducere økonomiske barrierer Danske studerende er i højere grad på støtten De danske studerende henter den største del af deres indkomst fra offentlig støtte, mens studerende fra andre lande får en større del af indkomsten fra familie og lønindkomst. Høj andel offentlig forsørgelse I Danmark er der desuden i modsætning til i de fleste andre lande ikke deltagerbetaling på universitetskandidatr, så de økonomiske vilkår for at tage en universitets er meget gunstigere end i andre lande 3. Danske studerende er mest afhængige af det offentlige Fordelingen af de studerendes indtægter fordelt på indtægskilder. Pct Danmark Sverige Holland England Norge Tyskland Frankrig < Andet Løn Offentlig støtte Familie Kilde Eurostudent National Student Fee and Support System, 2011/12, European Commission

4 Ringe sgevinst af ekstra studieår på SU DI INDSIGT November 12 SIDE 4 F.eks. sker der i Norge delvist konvertering fra lån til stipendier, når den studerende består sine eksamener. En del lande har også aldersbegrænsning på, hvem der kan modtage sstøtte. I Holland skal de studerende være under 30 år, og i Tyskland er der ligeledes alderskrav 4. Alderskrav Danske resultater blegner internationalt Hvis gode muligheder for gratis og forsørgelse under studierne er altafgørende for at fremme den sociale mobilitet, skulle Danmark have fået øget den sociale mobilitet i takt med forbedringerne i SU-systemet fra 1970 og frem til i dag og have højere social mobilitet end andre lande. Danmark burde ligge i top hvis SU-størrelsen bestemte Uddannelsesmobiliteten, målt ved unge med ufaglærte forældre, der tager en lang videregående, har været stigende i Danmark, men er nu stagneret. For unge mænd med ufaglærte forældre er der således kun to pct., der som 25-årige har eller er ved at tage en lang videregående, mens det for unge mænd, der har forældre med en lang videregående, er over 35 pct. Børn af højtuddannede forældre tager lang videregående Andel 25-årige som har eller er i gang med en lang videregående, fordelt på forældrenes sbaggrund. Pct Ufaglært Gymnasial Erhvervsfaglig Kort vidergående Mellemlang videregående Lang videregående < Kilde AE-rådet 2011 Piger Drenge 4 I Tyskland kan man f.eks. ikke får støtte, hvis man er over 30 år, når man starter på sin bachelor eller 35 på sin kandidat, jf. Das neue BAföG, Bundesministerium für Bildung und Forschung

5 Ringe sgevinst af ekstra studieår på SU DI INDSIGT november 12 SIDE 5 Når man sammenligner med det danske SU-system og resultaterne ift. smobilitet med andre lande, fremstår det danske system ikke mere effektivt. Eksempelvis har England, som har høj brugerbetaling på videregående r og meget ringe grad af offentlig forsørgelse under studier, større succes med at give personer med ufaglærte forældre en videregående. Der er altså ingen proportionalitet mellem omfang af stipendier og andel, der bryder den sociale arv. Danmark er ikke bedre til at bryde den sociale arv Pct IS TR PT IE GB DK SE ES NL IT PL FI DE NO EL FR HU BG CZ US 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 < Odds (ratio) for at studere en videregående, hvis forældrene er ufaglærte Andel årige børn af ufaglærte på de videregående r Note Odds ratio sammenligner andelen af studerende på videregående r, der har lavtuddannede forældre, med andelen af lavtuddannede forældre i hele befolkningen. Odds ratio på 1 angiver en lige mulighed for at opnå en videregående. Danmarks placering med 0,59 viser, at der ikke er lige adgang for unge af ufaglærte forældre. Ligeledes er sandsynligheden for at børn af ufaglærte forældre tager en videregående ikke blandt de bedste. Forældrenes sbaggrund har med andre ord stadig stor betydning for de danske unges sandsynlighed for at tage en universitets. Den høje SU kommer derfor i dag i høj grad unge fra sstærke hjem til gode, eftersom det er dem, der tager en videregående. Tænketanken Kraka viser således, at de unge, der får mest i SU, typisk kommer fra økonomisk velstillede familier og samtidigt opnår de højeste indkomster efter endt 5. Det betyder, at det ekstra SU-år primært kommer studerende fra ikke-sfremmede hjem til gode. Kilde Education at a Glance 2012 Unge fra sfremmede hjem bruger mindre SU 5 Krakta (2012)

6 Ringe sgevinst af ekstra studieår på SU DI INDSIGT November 12 SIDE 6 Kulturelle barrierer er væsentlige Når det skal forklares, hvorfor smobiliteten ikke stiger yderligere trods det meget generøse SU-system, peger forskere primært på kulturelle barrierer. Børn af ufaglærte er i mindre grad vokset op med bøger i hjemmet; den øgede ghettoisering betyder, at færre børn af ufaglærte går i skole med børn fra mere boglige hjem og dermed får den mere boglige kultur ind via kammerater. Flere forskere, eksempelvis Gøsta Esping-Andersen, peger desuden på, at den sociale arv skal brydes langt tidligere allerede inden den formelle skolegang starter 6. Den formelle skolegang trænger også til et kritisk blik, herunder vores nuværende læringsformer, og mantraet ansvar for egen læring, som ikke virker i forhold til at bryde den sociale arv 7. Gettoisering hindrer social mobilitet OECD s tværgående lande analyser viser ligeledes, at den tidlige børneomsorg og skolestarten, der er vigtig for at bryde den sociale arv. Den sociale arv skal brydes i daginstitutionerne og i de tidlige skoleår 8. Det giver derfor god mening som minimum at flytte penge fra det ekstra SU-år til bedre skvalitet, så endnu flere unge får mulighed for at bryde den sociale arv og udnytte deres potentiale bedst muligt. Midlerne kan bruges bedre Esping-Andersen (2004) OECD (2010) Martin Munk (2008) og Bente Jensen (2008)

7 Ringe sgevinst af ekstra studieår på SU DI INDSIGT november 12 SIDE 7 Kilder AE (2011): Den sociale arv tynger Danmark Fordeling & Levevilkår 2011, Kapital 7: Stærk social arv i Bente Jensen (2008): Social arv- om social arv, ulighed i livschancer og målgrupper og forskningsmæssigeperspektiver for HPA-intervention, DPU Das neue BAföG, Bundesministerium für Bildung und Forschung, 2012 Gøsta Esping-Andersen, (2004) Untying the gordian knot of social inheritance, Research in Social Stratification and Mobility 21: Helena Skyt Nielsen, Torben Sørensen and Christopher Taber (2008): Estimating the Effect of Student Aid on College Enrollment: Evidence from a Government Grant Policy Reform, NBER Working Paper 2008 no Kraka Analyse ( ):De unge, der får mest i SU, kommer typisk fra velstillede familier og ender samtidigt med at tjene mest Martin Munk (2003): Social mobilitet Social mobilitet ser I et international perspektiv, Velfærdsfordeling, Arbejdspapir 9:2003 Martin Munk i Ugebrevet A4: For få arbejderbørn finder vej til universitetet National Student Fee and Support System, 2011/12, European Commission 2012 Economic Policy Reform: Going for 20 Growth, OECD 2010 SU Et spolitisk redskab, Status og videreudvikling, 2. udgave, SU-rådet januar Hjemmesider Eurostudent

8 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer di dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk