4. kvartal Det er 4. kvartal i træk at der er en stigende vækstrate. Det er første gang i panelets historie at det observeres.

Transkript

1 4. kvartal 2002 Figur 1. Elforbrugspanelernes kvartalsvise og 4 kvartalers glidende gennemsnits vækst, korrigeret for temperatur og kalendervariation. Udvikling 4. kvartal 2002: Udviklingen i elforbrugspanelet 4. kvartal er generelt præget af en stigende tendens i det temperatur- og kalenderkorrigerede elforbrug. I alt var stigningen ca. 1,0% i forhold til 4. kvartal Den svagt stigende trend drives primært af industri- og handel/servicesektorerne, hvor det korrigerede forbrug steg med hhv. 2,7% og 1,1% i forhold til 4. kvartal Boligsektoren faldt med 0,6% i forhold til 4. kvartal Det er 4. kvartal i træk at der er en stigende vækstrate. Det er første gang i panelets historie at det observeres. Det ukorrigerede forbrug steg med 2,3% i forhold til 4. kvartal Dette stemmer godt overens med systemansvarets data, når der ses bort fra stålvalseværkets konkurs. Udvikling 2002: Elforbrugspanelerne viser at det samlede korrigerede elforbrug i Danmark fra 2001 til 2002 steg med 0,8%. Stigningen skyldes primært en kraftig vækst i handel/service på 1,5% samt et fald i boliger på 0,2%. Året som helhed var lunere end året før og der var én hverdag mindre. Inden temperatur- og kalenderkorrektion viser elforbrugspanelet stagnation i det samlede elforbrug i Ansvarshavende redaktør: Tommy Lykkegaard, ELFOR

2 Indholdsfortegnelse Danmarks elforbrug følges løbende via elforbrugspanelerne og resultaterne offentliggøres via kvartalsrapporterne. ELFOR, Eltra og Elkraft System finansierer elforbrugspanelerne. 40 danske netselskaber bidrager med målinger, se liste bagerst i rapporten. Dansk Energi bidrager med data om forbruget blandt storforbrugere. Detaljerede resultater publiceres på elforbrugspanelets hjemmeside, ligesom resultater for Vestdanmark findes på Eltras hjemmeside under elmarkedet, Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Panel resultater Udvikling i elforbrugets vækstrater Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger Regionale resultater Årsresultater Baggrundsdata Kilder og metode Styregruppen samt deltagende parter...15 Elforbrugspanelerne Side 2 af 16

3 Panel resultater 1 Panel resultater De følgende landsresultater er alle baseret på elforbrugspanelet. Regionsresultater kan ses i afsnit 4. Hovedvægten skal lægges på de generelle tendenser, udtrykt ved kvartalsværdierne. Månedsværdier ses i figurerne Vækstrater opdelt på hovedkategorier Den procentuelle vækst i elforbruget i hovedkategorierne fra 4. kvartal 2001 til 4. kvartal 2002 er vist i nedenstående tabel. Tabel 1 Landsvækstrater (%) opdelt på hovedkategorier. Hovedkategori 4. kvartal 2001/ kvartal 2001/2002 korrigeret for kalender og temperatur. Boliger 2,6% -0,6% Landbrug 1,9% 1,0% Industri 2,1% 2,7% Handel/Service 2,2% 1,1% I alt 2,3% 1,0% 4. kvartal 2002 er præget af et stigende forbrug i forhold til 4. kvartal 2001, både før og efter kalender- og klimakorrektion. De korrigerede tal viser en stigning på 2,7% i industriens elforbrug i forhold til 4. kvartal Samtidig har der været et fald på 0,6% i boligernes elforbrug i forhold til 4. kvartal For kvartalet som helhed var der én hverdag mindre og én weekenddag mere end samme kvartal året før. Kvartalet var som helhed noget koldere med ca. 20 % flere graddage end samme kvartal året før. Det var primært oktober der var koldere end samme måned året før. De ekstra graddage korrigerer bolig og handel/service sektorernes forbrug ned. Den færre hverdag korrigerer industri og handel/service sektorernes forbrug op. Boliger: Boligerne viser i det ukorrigerede forbrug en kraftig stigning i oktober på knap 6%, en moderat stigning i november på godt 2% og en svag stigning i december på 0,3%. Det er specielt for elvarmeforbrugere, herunder fritidshuse, at der er stigninger. Det korrigerede forbrug viser et moderat fald. Især for oktober nedkorrigeres forbruget som følge af det koldere vejr, mens forbruget i november og december nedkorrigeres i mindre omfang. Landbrug: Væksten i landbruget er primært styret af væksten i den almindelige landbrug, idet der kun er meget små variationer hos gartnerierne. Elforbrugspanelerne Side 3 af 16

4 Panel resultater Industri: Industrien viser en kraftig vækst, både ukorrigeret og korrigeret. Den ukorrigerede stigning kan specielt henføres til oktober og december, mens den korrigerede stigning er jævnt fordelt med ca. 2-3% over alle måneder. Mængdeindekset viser en stigning på 0,5%, men det er ikke nær nok til at forklare stigningen. Stigningerne er særlige markante i kemisk industri og jernindustrien, mens nærings- og nydelsesmiddelindustri samt tekstil-, beklædnings- og læderindustri er præget af negative vækstrater. Handel/Service: Handel/service viser en kraftig vækst, både ukorrigeret og korrigeret. Den ukorrigerede stigning er jævnt fordelt med ca. 1,5-2,5% over alle, mens den korrigerede stigning kan henføres til november og december er jævnt fordelt med ca. 2% mens den viste et lille fald i oktober. Stigningerne er særlige markante i undervisning og forskning samt sundheds- og veterinærvæsen. Klimakorrektionen reducerer den kraftige stigning, men selv efter korrektion er der tale om vækst på over 1%. Elforbrugspanelerne Side 4 af 16

5 Udvikling i elforbrugets vækstrater 2 Udvikling i elforbrugets vækstrater I dette afsnit afbildes de korrigerede månedlige procentvise vækstrater for hele Danmark. Vækstraterne er korrigeret for graddage og antal hverdage. Vækstraterne på graferne er beregnet som den procentvise vækst i forhold til samme måned året før. Man kan derfor direkte aflæse om forbruget i en måned har udviklet sig positivt eller negativt sammenlignet med samme måned året før. Når man fortolker graferne, skal man huske at grafen viser væksten og ikke selve forbruget. Når kurven er over 0 er væksten positiv, dvs. at forbruget er stigende. Hvis kurven er over 0, men faldende, så betyder det en positiv vækst, men en aftagende positiv vækst. Omvendt, hvis kurven er under 0, er forbruget faldende. Men hvis kurven samtidig stiger, er faldet aftagende. Det ses, at kurven for boligerne i de seneste måneder er under nul svarende til et faldende forbrug. Omvendt er kurven over nul og stigende for industrien svarende til en voksende positiv vækst i industrien. Figur 2. Korrigeret vækstprocent for Boliger JAN 1998JAN 1999JAN 2000JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN Figur 3. Korrigeret vækstprocent for Landbrug JAN 1998JAN 1999JAN 2000JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN Figur 4. Korrigeret vækstprocent for Industri JAN 1998JAN 1999JAN 2000JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN Figur 5. Korrigeret vækstprocent for Handel & Service JAN 1998JAN 1999JAN 2000JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN Figur 6. Korrigeret vækstprocent for Danmark JAN 1998JAN 1999JAN 2000JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN Elforbrugspanelerne Side 5 af 16

6 Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysning 3 Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger I dette afsnit sammenlignes hovedresultatet fra elforbrugspanelerne med de faktiske systemoplysninger. Systemobservationerne er baseret på den totale elproduktion i Danmark ekskl. transmissionstab samt justeret for import og eksport og er således udtryk for den reelle ændring i elforbruget. Tabel 2: Hele landet, vækstrater opdelt på panel- og systemdata. Vækstrater 4. kvartal 2001/2002 Hele landet Vest Øst Elforbrugspanelet 2,3% 2,2% 2,4% Systemdata korrigeret for Stålvalseværket. 2,4% 2,5% 2,2% Systemdata 1,1% 2,5% -0,9% Det fremgår af tabel 2, at sammenlignet med korrigerede Systemdata, er der en meget god overensstemmelse med Elforbrugspanelets vækstrate, både nationalt og regionalt. Sammenlignet med ukorrigerede Systemdata overvurderer Elforbrugspanelet vækstraten. Det skyldes at Elforbrugspanelet ikke medtager pludselige og store ændringer som f.eks. en forbrugers ophør af aktiviteter, som f.eks. Stålvalseværkets konkurs. Elforbrugspanelerne Side 6 af 16

7 4 Regionale resultater I dette afsnit vises de regionale hovedkategoriers vækstrater, ukorrigeret og korrigeret. Regionale resultater Tabel 3: Vækstrater (%) Vest opdelt på hovedkategorier. Hovedkategori 4. kvartal 2001/ kvartal 2001/2002 korrigeret for kalender og temperatur. Boliger 2,5% -0,6% Landbrug 2,0% 0,9% Industri 2,2% 2,6% Handel/Service 2,0% 1,0% I alt 2,2% 1,1% Tabel 4: Vækstrater (%) Øst opdelt på hovedkategorier. Hovedkategori 4. kvartal 2001/ kvartal 2001/2002 korrigeret for kalender og temperatur. Boliger 2,8% -0,5% Landbrug 1,4% 1,4% Industri 2,0% 2,8% Handel/Service 2,4% 1,1% I alt 2,4% 0,9% Der er for 4. kvartal 2002 ingen væsentlige forskelle i udviklingen i elforbruget i henholdsvis Østog Vestdanmark. Elforbrugspanelerne Side 7 af 16

8 Regionale resultater 5 Årsresultater I det følgende vises resultaterne for året 2002 sammenlignet med Landsvækstrater opdelt på hovedkategorier Den procentuelle vækst i elforbruget i hovedkategorierne fra 2001 til 2002 er vist i nedenstående tabel. Tabel 5 Landsvækstrater (%) opdelt på hovedkategorier. Hovedkategori 2001/ /2002 korrigeret for kalender og temperatur. Boliger -0,6 % -0,2 % Landbrug 0,1 % 0,5 % Industri 0,2 % 0,9 % Handel/Service 0,8 % 1,5 % I alt 0,1 % 0,8 % År 2002 er præget af et stagnerende forbrug. Året som helhed havde én hverdag mindre end året før, mængdeindekset for industriens omsætning var uændret. og året var noget varmere end året før. Boligernes elforbrug har været faldende, men korrigeret for kalender- og klimavariationer er der tale om en stagnation. Landbrugets elforbrug viser stagnation og korrigeret for kalender- og klimavariationer er der tale om en svag stigning. Industriens elforbrug er ligeledes stagneret. Dette resultat er imidlertid påvirket af, at der har været færre hverdage i måneder med typisk højt forbrug. Korrektionen herfor giver i stedet en stigning på knapt 1%. Handel/Service sektorens elforbrug viser en moderat stigning. Korrigeret for kalender- og klimavariationer er der tale om en noget kraftigere stigning på 1,5%. Boliger: Boligernes vækstrater svinger meget sammen med de klimatiske forhold. Der har derfor i det forgangne år både været stigninger og fald. Samlet set bliver det til et lille fald i forbruget. I de korrigerede tal har der for hele året været tale om et meget beskedent fald i forbruget. Landbrug: Udviklingen i landbrugets vækstrater henover året har vist en svingende men alt i alt en svag positiv vækst. Industri: På nær 1. kvartal har der været stigende elforbrug i alle kvartaler på ca. 2%. De stigende vækstrater indenfor industrien harmonerer ikke med industriens mængdeindeks som i 2002 faldt med 0,4% i forhold til år Handel/Service: På nær 1. kvartal har der været stigende elforbrug i alle kvartaler på ca. 2%. Sektoren har nu haft en stabil stigning på ca. 1% over flere år. Elforbrugspanelerne Side 8 af 16

9 Regionale resultater 5.2 Regionale resultater I de følgende tabeller vises de regionale hovedkategoriers vækstrater, ukorrigeret og korrigeret. Tabel 6: Vækstrater (%) Vest opdelt på hovedkategorier. Hovedkategori 2001/ /2002 korrigeret for kalender og temperatur. Boliger -1,0 % -1,0 % Landbrug 0,3 % 0,9 % Industri 0,2 % 0,9 % Handel/Service 0,4 % 0,9 % I alt 0,0 % 0,4 % Tabel 7: Vækstrater (%) Øst opdelt på hovedkategorier. Hovedkategori 2001/ /2002 korrigeret for kalender og temperatur. Boliger -0,2 % 0,6% Landbrug -1,1 % -1,4 % Industri 0,2 % 1,0 % Handel/Service 1,1 % 2,2 % I alt 0,4 % 1,2 % Af tabel 6 og 7 ses at forbruget i Vestdanmark er uændret mens der i Østdanmark er en svag stigning. Tendenserne er nogenlunde ens, dog er faldet i boligernes elforbrug større i Vestdanmark, udviklingen i industriens elforbrug er fuldstændig ens, mens handel/service har en større stigning i Østdanmark end i Vestdanmark. Landbruget er eneste sektor hvor udviklingstendensen ikke er ens i Øst- og Vestdanmark. Elforbrugspanelerne Side 9 af 16

10 Regionale resultater 5.3 Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger I dette afsnit sammenlignes hovedresultatet fra elforbrugspanelerne med de faktiske systemobservationer. Systemobservationerne er baseret på den totale elproduktion i Danmark justeret for import og eksport og er således udtryk for den reelle ændring i elforbruget. Tabel 8: Hele landet, vækstrater opdelt på panel- og systemdata. Vækstrater 2001/2002 Hele landet Vest Øst Elforbrugspanelet 0,1% 0,0% 0,4% Systemdata korrigeret for Stålvalseværket. -0,1% -0,3% 0,2% Systemdata -0,9% -0,3% -1,8% Det fremgår af tabel 8, at panelets resultater niveaumæssigt ligger meget tæt på den korrigerede udvikling hos systemansvaret. Og Panelet har opfanget strukturudviklingen med hensyn til en højere vækstrate i Østdanmark end i Vestdanmark. De ukorrigerede data er meget påvirket af Stålvalseværkets konkurs og kan således ikke betragtes som et udtryk for den generelle udvikling i Danmark. Tabel 9: Fordeling af hverdage og weekendage/helligdage Hver/week. 254 / / / 114 Mængdeindeks Øst graddage Vest v.graddage Vest u.graddage Elforbrugspanelerne Side 10 af 16

11 Baggrundsdata 6 Baggrundsdata I dette afsnit vises fra tabel antallet af gyldige målesteder, tabel 13 viser fordelingen af hverdage, tabel 14 viser fordelingen af industriens mængdeindeks og tabel viser graddagetallene. 10: Antallet af målere på landsplan. Kategori Oktober November December Boliger Landbrug Industri Handel & Service Total Tabel 11: Antallet af målere, Vestdanmark. Kategori Oktober November December Boliger Landbrug Industri Handel & Service Total Tabel 12: Antallet af målere, Østdanmark. Kategori Oktober November December Boliger Landbrug Industri Handel & Service Total Elforbrugspanelerne Side 11 af 16

12 Baggrundsdata Tabel 13: Fordeling af hverdage og weekendage/helligdage Måned Hver/week. Hver/week. Hver/week. Oktober 22 / 9 23 / 8 23 / 8 November 22 / 8 22 / 8 21 / 9 December 19 / / / kvartal 63 / / / 29 Tabel 14: Mængdeindeks for industrien. Ej sæsonkorrigeret (kilde: Danmarks Statistik). Måned Oktober November December Tabel 15: Antal graddage for 4. kvartal (kilde: DMI). Øst Måned Graddage pr. måned Graddage pr. måned Graddage pr. måned Oktober November December kvartal Tabel 16: Antal Varmesæsongraddage for 4. kvartal (kilde: DTI). Vest Måned V.Graddage pr. måned V.Graddage pr. måned V.Graddage pr. måned Oktober November December kvartal Elforbrugspanelerne Side 12 af 16

13 Baggrundsdata Tabel 17: Antal Ikkevarmesæsongraddage for 4. kvartal (kilde: DTI). Vest Måned U.Graddage pr. måned U.Graddage pr. måned U.Graddage pr. måned Oktober November December kvartal Elforbrugspanelerne Side 13 af 16

14 Kilder og metode 7 Kilder og metode Der kan være flere årsager til afvigelserne mellem Elforbrugspanelernes vækstrater og det faktiske elforbrug. En betydelig årsag kan være antallet af målere, som indgår i beregningen af Elforbrugspanelernes vækstrate. Hvis antallet af målere er lavt vil panelet ikke være repræsentativt, hvilket kan medføre større afvigelser. Ligeledes har det betydning om udvælgelsen af målere sker repræsentativt. Hvis antallet af målere, indenfor en kategori, er relativt større eller mindre, i forhold til det konstaterede forbrugsforhold mellem kategorierne, kan dette også få betydning for panelets totale vækstrate. Elforbrugspanelet er opbygget på følgende måde: FAKTA: Elforbrugspanelet følger ca målesteders elforbrug hver måned. På boligområdet er et målested en radial mens et målested på alle øvrige områder repræsenterer én enkelt forbruger. Panelet er et konstant panel og består altid af de samme forbrugere. Ændringer i panelets sammensætning sker kun når frafald gør det nødvendigt med suppleringer. Der er i et panel en indbygget usikkerhed, der bør således lægges mere vægt på de generelle tendenser end de enkelte måneders vækstrater. Elforbrugspanelet kan ikke opfange forbrugsændringer som følge af en generel tilgang/afgang af forbrugere i et geografisk område. Graddage: For Sjælland bruges skyggegraddage fra DMI s hjemmeside. Der beregnes et middel af de Sjællandske målestationer. For Fyn/Jylland bruges solkorrigerede graddage opdelt på varmesæson/ikke-varmesæson, oplyst af Teknologisk Institut. Def. varmesæson/ikke-varmesæson: Varmesæson begynder når udvendig middeltemperatur 3 døgn i træk er under 12 grader - afbrydes når middeltemperaturen i 3 døgn igen er over 12 grader. Varmesæsonen slutter i foråret, når temperaturen 3 døgn i træk er over 10 grader - genoptages når middeltemperaturen igen går under 10 grader i 3 døgn. Ellers Ikkevarmesæson. Mængdeindeks: Industriens mængdeindeks beregnes af Danmarks Statistik og er opgjort som det ikke sæsonkorrigerede indeks eksklusiv skibsværfter = Elforbrugspanelerne Side 14 af 16

15 Styregruppen samt deltagende parter 8 Styregruppen samt deltagende parter Styregruppen: Ansvarshavende redaktør: Tommy Lykkegaard, ELFOR (Odense Energi) Johan Hakmann, ELFOR (Københavns Energi) Lars Byberg, Eltra, Mikael Togeby, Elkraft System Henrik Hornum, Dansk Energi tl@oe-net.dk joha@ke.dk lars.byberg@eltra.dk mit@elkraft.dk hho@danskenergi.dk Spørgsmål til rapportens indhold eller andet vedrørende Elforbrugspanelerne kan via rettes til medlemmerne af redaktionen. Elforbrugspanelerne Side 15 af 16

16 Styregruppen samt deltagende parter Deltagende parter: Netselskaber BOE Net A/S Brabrand Net A/S ELRO Net A/S Energi Midt Net A/S Energi Fyn Net A/S Energi Hobro Net A/S Energi Horsens Net A/S Energi Randers Net A/S ENV Net A/S ESS Energi Danmark Net A/S ESV Net A/S Frederikshavn ELNET A/S GE Net A/S Grindsted El- og Varmeværk A.m.b.A. Han herreds Elektricitetsforsyning - Net HEF Net A/S Ikast Værkerne Net A/S Københavns Energi LEF Net A/S MES NET A/S NESA A/S NOE Nordvestjysk Elforsyning A.m.b.a. Nordthy Net A/S NRGI Net A/S Nyborg Elnet A/S Odense Elforsyning Net A/S RAH Net A/S SEAS Distribution A.m.b.A. SEF Net A/S c/o Sydfyns Elforsyning Skjern Kommunale Elværk Struer Forsyning Elnet A/S Sydvest Energi Net A/S Sæby Kommunale Elforsyning Thy-Mors Energi A/S Deltagende parter: Netselskaber TRE-FOR - Net Viborg elnet A/S Viby Net A/S VOS, Vejle Oplands Strømforsyning Østjysk Energi Net A/S AKE Net Energi Gruppen Jylland El A/S Elforbrugspanelerne Side 16 af 16