Workshop 1: Energirenovering, egne bygninger, forskellige erfaringer Indleder: Jørgen Knudsen, Middelfart kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Workshop 1: Energirenovering, egne bygninger, forskellige erfaringer Indleder: Jørgen Knudsen, Middelfart kommune"

Transkript

1 Referater fra workshops på KIBS-seminar Indhold: Workshop 1: Energirenovering, egne bygninger, forskellige erfaringer... 1 Workshop 2: Planmæssige og organisatoriske udfordringer for klima- og energitiltag... 2 Workshop 3: Potentialer i bygningsmassen i forhold til klimastrategi Workshop 5: Visionære byggeprojekter og kommuners rolle... 7 Workshop 6: Byudvikling og krav til byggesektoren Stikord fra workshops på flip-overs med til plenum-fremlæggelse Workshop 1: Energirenovering, egne bygninger, forskellige erfaringer Indleder: Jørgen Knudsen, Middelfart kommune Middelfart har gennemført energibesparelser i deres kommunale bygninger i et partnerskab med TAC, et energitjenesteselskab (Energy Service Company, ESCO). Workshoppen diskuterede ES- CO-modellen og kommunale energibesparelsesstrategier ud fra erfaringerne i Middelfart og i de øvrige kommuner, der deltog i workshoppen. Middelfart har udviklet en model, hvor TAC står for analyse og gennemførelse af besparelsesprojekterne i kommunens ejendomme og hvor de kontraktligt garanterer opnåelse af besparelser (her på 21 % af energiomkostningerne, ca 3.4 mill årligt). Kommunen finansierer selv projektet (i alt 44 mill. heraf, 34 mill. som direkte besparelsesinvestering) gennem kommunal låntagning, renter og afdrag dækkes af besparelserne de kommende år. Projektet indledtes i 2007, og selve forbedringsprojekterne blev gennemført fra sommeren 2008 til slutningen af Se præsentationen fra Middelfart. Et stort antal kommuner har et stort vedligeholdelses og energibesparelsesefterslæb og har i dag problemer med at finde ressourcer til at gennemføre ønskede forbedringer. ESCO modellen giver muligheden for at gennemføre store energispareprojekter hurtigt, og dermed opnå besparelserne med det samme. I kommunerne er der derfor stor interesse for modellen og de indhentede erfaringer. Hovedpunkter fra diskussionen på workshoppen: Det er afgørende om projektet gennemføres som ekstern ESCO-projekt (som i Middelfart, hvor TAC står for gennemførelsen af projektet) eller som intern ESCO-projekt, hvor kommunen selv står for projektet. Fordelen ved det første er at kommunen få adgang til teknisk og projektmæssig kapacitet til at kunne håndtere meget store samlede besparelsesprojekter. Fordelen ved den anden er, at kommunen opbygger sin egen kompetence og viden. For de flest kommuner vil problemet være at gennemførelsen og styringen af store projekter ligger ud over de tilgængelige ressourcer i kommunen. Der en række finansieringsmæssige problemstillinger. Uanset valg af intern eller ekstern model, vil investeringerne indgå i kommunernes investeringsramme. Kommunernes bedre kredit-rating vil generelt gøre det billigere at det er kommunen der finansierer projektet i 1

2 stedet for ESCO-selskabet (jf. Middelfarts model). Der kan være et momsproblem ved at anvende eksternt ESCO-selskab (uafklaret på workshoppen). Middelfart har i forhandlingerne med TAC arbejdet på at sikre at der var en helhed i de enkelts projekter. Det har været en del af aftalen at der indgik mere end de lavthængende frugter i det samlede projekt. Kommunerne skal gennemføre energimærkning af deres ejendomme; intentionen er at det skal bidrage til at identificere besparelsesprojekter. Kommunerne på workshoppen opfattede imidlertid energimærkningskravet som dyrt og vurderede mærkningerne som utilstrækkelige og for overfladiske til at kunne definere besparelsesplaner og projekter. Kravet om brug af eksterne konsulenter gør desuden at kommunerne får for lidt ud af processen. Prisen for energimærkningen af Middelfarts ejendomme blev vurderet til ca 2½ mill, men kommunen havde (gennem TAC) fået det lokale forsyningsselskab Trefor til at gennemføre analyserne gratis, mod at de blev godskrevet besparelserne. Flere kommuner gav eksempler på at de måtte forbedre energimærkningerne for at kunne anvende dem Kommunerne vil have vidt forskellige udgangspunkter for at engagere sig i energispareprojekter. En vigtig erfaring fra Middelfart er betydningen af at gennemføre forprojekter, for at afklare de reelle besparelsespotentialer. Energibesparelsesprojekter er meget afhængig af brugeradfærd i de kommunale bygninger. Middelfart pegede på betydning af synlighed og motivation overfor brugerne, uddannelse og inddragelse af de lokale driftsansvarlige som integrerede dele af sådanne projekter. Middelfart har installeret Centrale tilstandskontrol og styring (CTS) i deres bygninger. Erfaringerne blandt kommunerne er at der er mange problemer med servicekontrakter for CTS det er dyrt at komme ud af/skifte serviceselskab. Det er vigtigt med stor omhu ved indgåelse af servicekontrakter. Yderligere informationer kan findes: Middelfart har sammen med Gribskov og Kalundborg kommune har fået 10 mio. kroner i alt fra EU s strukturfonde og Erhvervs- og Byggestyrelsen til at udvikle en drejebog for ESCO. Projektet vil blive formidlet på hjemmesiden (Siden er under oprettelse ) Workshop 2: Planmæssige og organisatoriske udfordringer for klimaog energitiltag Indleder: Jan Poulsen, Egedal kommune I workshoppen lægger Jan Poulsen ud med en kort fortælling om det historiske forløb i udbygningen af Stenløse Syd. Herefter var der en kort runde hvor deltagerne helt kort præsenterede sig selv. Efterfølgende begyndte debatten af muligheder, udfordringer og handleforslag. Muligheder: For projekter alle kommunale projekter gælder at det er afgørende at integrere retningslinjerne og formålet i kommunen, det kan man gennem agenda og planarbejdet (Jan Poulsen). 2

3 Der er en række muligheder i planloven og derudover kan der sættes yderligere krav gennem aktiv jordpolitik. Desuden har klima stor bevågenhed lige nu, og det kan vi som kommuner udnytte. I forbindelse med fjernvarmen kan det give en række problemstillinger, men det er måske muligt at bruge det mindre varme returvand. Samtidig skal man huske på at huse der bygges i dag skal stå op mod 100 år, så derfor er det ikke fjernvarmen der skal være bestemmende eller afgørende. Det kan jo være at der er fundet andre løsninger som erstatter fjernvarmen om 30 år eller mindre end det. Det er klart at det store potentiale ligger i den eksisterende bygningsmasse, men ved nybyggeri man altså noget som skal stå i op til 100 år. - Kommunerne har 4 roller Planlægning Jordejer Byggesagsbehandling Bygherrer og bygningsejer - Der er en række muligheder i planloven og derudover kan der sættes yderligere krav gennem aktive jordpolitik - Strategier kan integreres gennem plan og agenda arbejdet Udfordringer En af de mest afgørende udfordringer er den politiske vilje til at gennemføre fremadrettede projekter. Mange er bange for at skramme nogen væk ved at sætte krav til bygherren. Der kan være store udfordringer i at få politikerne til at se det i et længere perspektiv. Det er fordi at det i rigtig mange kommuner er økonomien der styrer. En anden udfordring er at få projekter forankret i kommunen fra øverste top og hele vejen igennem organisationen. Men det er afgørende hvis alle skal kunne arbejde for en fælles retning. I forbindelse med det daglige arbejde og de almindeligt løbende opgaver kan det på alle niveauer være svært at prioritere andre opgaver. Det er i et CO2 besparelse perspektiv meget problematisk hvis kommunerne vælger at sælge deres energibesparelser videre til energiselskaber. Energiselskaberne er forpligtet til at facilitere energibesparelser og kan ved at købe kommunernes energibesparelser hente nogle af disse hjem uden en egentlig indsats. Enkelte kommuner har valgt at afslå dette tilbud fra energiselskaber, men det kan være svært at skulle sige nej. Ved at afslå skal energiselskaberne selv ud skabe energibesparelser, hvilket i sidste ende betyder flere energibesparelser og en reduktion i co2 emissionerne. Det er en udfordring at sikre at byggeriet lever op til den påkrævede energiramme. Ligesom en dokumentation af bygningers varmetab kan være vanskelige og ressourcekrævende. Nogle kommuner låner termografikameraer ud til borgerne så de kan få et billede af renoveringsbehovet i deres hjem. 3

4 Men erfaringer fra Det grønne Hus i Køge viser at det er en dårlig ide da det er vanskelig at bruge udstyret korrekt og at det kan give meget forkerte billeder. Til sidst kan det være meget vanskeligt at engagere borgere, men ved at sætte krav kan man hjælpe nogen til at få øjnene op for besparelsespotentialet og mulighederne. - Politisk vilje Økonomien styrer - Svært at finde tid, mange andre opgaver - At få forankret stretegien fra top til bund - Kan være svært at engagere borgere, men ved at sætte krav kan man åbne øjne for muligheder - Problematisk med fjernvarme, men de nye huse skal stå godt 100 år og overlever sikkert længere Handlingsforslag Hvis der sættet fokus på energi frem for CO2, så er det også nemmere at se de økonomiske besparelser og det kan være en måde at få politisk ejerskab. Klimatiltag kan tage sit udgangspunkt i en erhvervsudviklingsstrategi. På Lolland har man ved at tage udgangspunkt i kommunens situation sat fokus på klima. Det har været en langsigtet strategi i forsøg på at arbejde sig ud af en krise som har gjort at der er blevet satset så stort. Samtidig er der mange ildsjæle i kommunen, det kan være svært at forklarer hvorfor men det er deres store træk som har været drivkraften og som har overbevist politikerne. En løsnings mulighed for nogle af barriere man står overfor kunne være CO2 kvoter til kommunerne. Det vil bevirke at de samlede CO2 besparelser rent faktisk ville blive større gennem kommunernes arbejde. Som det er i dag indgår de besparelser, som kommunerne arbejder ind, bare i energiproducenternes CO2 regnskaber og bevirker at de dermed får nogle af CO2 reduktioner i hus gratis og rykker dermed ikke på det samlede co2 regnskab. Erfaringsudveksling og studieture kan skabe visioner og give både embedsfolk og politikere fælles billeder Et krav om strategisk energiplanlægning, hvor kommunerne kan spille op mod centrale retningsudstikninger for hvor forsyning skal bevæge sig hen vil gøre det meget nemmere for kommunerne at lave en fornuftig og langsigtet helhedsorienteret planlægning. I kommunerne kan man med fordel hente viden ind ude fra. Det kan være en stor fordel for både politikere og embedsfolk. Hermed kan man eksempelvis klimauddanne byggesagsbehandlerne. - Hente viden ind udefra, klimauddanne - Erfaringsudveksling og studieture Politisk og forvaltning - Arbejde for at kommunerne får CO2 kvoter, så det fører til reelle besparelser - Bruge de 4 roller Planlægning 4

5 Jordejer Byggesagsbehandling Bygherrer og bygningsejer Workshop 3: Potentialer i bygningsmassen i forhold til klimastrategi. Indleder: Peder Vejsig Pedersen Ifølge Peder Vejsigs erfaringer var de største barrierer for at udnytte bygningsmassens potentialer, at der generelt mangler viden, motivation og attraktive financieringsformer. Både i byggebranchen og hos brugerne mangler viden om hvilke løsninger, der findes, og der mangler pålidelige beregningsmetoder til at udregne energibesparelserne. Der har hidtil været udpræget mangel på interesse hos bygherrerne. Private bygherrer og beboere efterspørger ikke denne type løsninger og energirenovering medfører ofte gener og ikke særlig synlige fordele. Det har hidtil hovedsagelig været enkeltstående projekter med støtte fra bla EU som laver forsøg. Der er dog kommet flere interessante aktører på banen med nye financieringsformer, bla energiproducenter som Dong og store byggeproducenter som Velux og Rockwool. For at overkomme disse barrierer er det nødvendigt dels at stille krav og lave støtteordninger, dels i at tænke på attraktive tilbud for beboere og nemme byggeløsninger, f.eks. præfabrikerede elementer og som det gøres i Albertslund, tilbud der både giver energibesparelser og funktionsforbedringer, f.eks. ekstra plads. Der er behov for at udvikle modulopbyggede tilbud og at lave industrielt fremstillede præfabrikerede elementer, f.eks. om kring lufttæthed eller som den solcelledrevne ventilationsløsning, solprismet. Der er derfor brug for at udvikle stordriftfordele og garantier, f.eks at udbyde 100 boliger ad gangen og at udvikle modeller med ESCO-virksomheder. For kommuner giver ESCO-modellen den fordel at de har garanti for besparelser og der ligger et veldefineret budget og plan: man ved hvad man får og hvad det koster (tror man i det mindste). Men det er ikke sikkert det er den billigste løsning for kommunerne, det afhænger af mange ting. Der er behov for at samle drifterfaringer, så man kan udvikle beregningsprogrammer og evaluere de garanterede besparelser. De deltagende kommuner fortalte om hvor langt de var kommet mht. klimastrategier og tiltag ift. bygninger. Nogle af kommunerne skulle først til at begynde energimærkning og var igang med at overveje muligheder for energibesparelser og vedvarende energiløsninger. Her er problemet at have adgang til den nødvendige ekspertise. Andre havde gennem længere tid haft Agenda 21-arbejde og havde ambitiøse målsætninger på området, men problemet var ofte at føre de ambitiøse målsætninger ud i livet og skabe ejerskab hos dem der skulle udføre arbejdet. I gennemgangen af kommunernes problemer blev forskellige temaer vendt og drejet. Alternative energiløsninger I mange kommuner overvejer man VE-løsninger, således som f.eks. Skive kommune, der har solfangere og solceller på alle kommunale bygninger. Ventilation er et overset område, som sluger meget strøm, blot ved varmegenvinding er der en stor gevinst at hente. Samtidig giver effektiv ventilation store fordele for indeklimaet, som igen kan nedsætte sygefravær det vil kunne blive et godt argument for energirenovering! Flere steder overvejes jordvarme. I Næstved er der et område 5

6 uden for fjernvarme forsyningen, som udlægges til lavenergihuse med jordvarmeforsyning. Roskilde planlægger en solpark og et geotermisk anlæg. Der er behov for rådgivere, der kan projektere sådanne tiltag og for beregningsprogrammer, der kan vise økonomien i projekterne. Samarbejde med forsyningsselskaber Der burde laves mere samarbejde med forsyningsselskaberne. De har data for borgernes energiforbrug og kunne bidrage til at udpege røde forbrugere eller særligt energislugende områder hvor der kunne være basis for samlede tilbud. I Albertslund er varmeværket kommunalt og de har derfor adgang til data for forbruget. Forsyningsselskaberne har også den direkte kontakt med kunderne. Det ville være oplagt at lave udviklingsaftaler om nye energiformer, f.eks med DONG. De kan blive en del af løsningen i stedet for problemet de kan tage initiativer overfor private kunder. Forsyningsselskaberne skal dokumentere CO2-reduktioner og har derfor interesse i at samarbejde om energibesparelser ala CO2-kvoter. Dilemmaet fjernvarme lavenergi-bebyggelser uden tilslutningspligt. Kan det svare sig at investere i lavenergi, når man har god fjernvarme? Der er et dilemma mellem at sikre god og billig fjernvarmeforsyning til et område, hvis folk i stedet bygger lavenergihuse og ikke tilslutter sig. Der er dog under alle omstændigheder grund til at spare mest muligt på fossil energi, både med lavenergihuse og fjernvarme! Hvorfor ikke intelligent fjernvarme i lavenergiområder? Der kan tænkes mange løsninger, bla et DTU-udviklingsprojekt med tynde rør, lavtemperatur fjernvarme, fjernvarme kunne fremføre sol-energi og andre VE-energiformer, der kunne laves differentieret afgift. Forsyningsstruktur bør nytænkes. I Malmø har de et system, hvor husholdningsaffaldet kværnes og føres med spildevand til biogasanlæg, som laver el og varme, som føres tilbage til beboerne. Der er behov for udviklingssamarbejder med forsyningsselskaberne og for at lave integrerede varmeplaner i kommunerne. Problemer med financiering Kommunerne kan bruge sine lavtforrentede lånemuligheder til egne bygninger og til at give kommunegaranterede lån til almene boliger til energirenovering. Der er behov for at kunne give en slags garanti for besparelser, både for ESCO-firmaer og for andre financieringsformer, f.eks. banker. Hertil er der brug for at lave troværdige beregningsprogrammer, så man kan regne besparelser ud for de enkelte tiltag. Det er erfaringen at årlige besparelser sammenholdt med renteudgifter ofte er mere illustrativt for politikerne end tilbagebetalingstid. Men de vil samtidig gerne have en form for garanti for at besparelserne kommer. Roskilde arbejder med en intern ESCO-model, hvor de optager kommunegaranterede lån til at gennemføre alle de projekter der har kortere tilbagebetalingstid end lånets løbetid. Hvis boligselskaberne kunne få adgang til kommunale lånemuligheder, kunne det sætte skub i energirenoveringerne. Kommunerne kan imidlertid også sætte en kæp i hjulet for boligselskabernes planer, da de er tilsynsmyndighed og skal have garanti for at investeringerne ikke medfører huslejeforhøjelser. Efterspørgsel hvordan kan den øges? Der er behov for at gøre det attraktivt at energirenovere og investere i energirigtige løsninger. Det kan gøres ved at lave differentierede forbrugsafgifter, så det er uforholdsmæssigt meget dyrere at overforbruge. Der kan laves modulopbyggede tilbud, så man kan til- og fravælge dele, samlede tilbud på større antal renoveringer for at billiggøre det, f.eks. et boligkvarter ad gangen. Der kan udvikles tilbud der forbinder energirenovering med andre synlige og attraktive tilbud, f.eks at forbedre indeklima eller lave ekstra plads etc. Man kan synliggøre de røde forbrugere, både for dem selv og for nabolaget, f.eks ved at samkøre BBR med forbrug og lægge på en kommunal hjemmeside 6

7 eller ved termofotografering. Det skal gøres nemmere for forbrugeren at kunne tage beslutning om energirenovering, f.eks ved at der tilbydes en samlet pakke, hvor financiering, udførsel og vejledning mv. er garanteret. En mulighed er således synliggørelse og fordyrelse af forbrug, en anden mulighed er billiggørelse af energibesparende tiltag. Det kan gøres ved at udvikle præfabrikerede løsninger, som f.eks. solprismet, som jo blot er en samlet installation, som er lige til at montere på bygningen. Større virksomheder som Velux og Enemærke og Petersen er ved at komme i gang, bla. gennem deltagelse i projektet i Albertslund med 100 boliger. Der ville være behov for skrappere krav til energirenovering og støttemuligheder mv. for at fremme industrialisering og ny teknologi på området. Kompetanceudvikling hos rådgivere og håndværkere Dansk byggeri laver kurser for håndværkere som bliver kvalificerede til energirenovering. Derved kan de lave forretningskoncepter overfor de private boligejere. Roskilde kommune har planer om at invitere lokale håndværkere og rådgivere til seminarer, bla i forbindelse med Musicon. Næstved har kontakt med lokale byggefirmaer om grønne løsninger i deres Agenda-21 arbejde. Det er en ide at tilbyde pakkeløsninger, så forbrugeren blot skal henvende sig et sted og kan få et samlet tilbud, evt. også med financiering. Viden, formidling, pædagogik Oplagte målgrupper for formidling er skoler og institutioner, som ofte er interesseret i at registrere deres forbrug og arbejde pædagogisk med det. Der er behov for programmer til synliggørelse af forbrug, visualisering. Stevns kommune har planer om at lave en database over forbruget, især henvendt til skoler og institutioner. Man kan tænke på CTS-systemer, CO2-målere mv. der kan synliggøre forbrug og indeklima. På skoler kan forsøgsprojekter med f.eks. solceller også have stor pædagogisk betydning. I kommunen ligger der en stor opgave i på den ene side at klæde politikerne på, på den anden side at skabe ejerskab til energirigtige løsninger helt ude hos dem der udfører arbejdet, så det hele ikke bare bliver store planer uden substans. Boligforeninger kan også blive en vigtig aktør, således som BoVest er det i Albertslund. Kommunen er tilsynsmyndighed for boligforeningerne og kan understøtte energibesparelser. Kommunerne kan give adgang til billige kommunale lånemuligheder. Organisationer som Det grønne Hus i Køge kan også få stor betydning som igangsættere, da de jo godt kan påtage sig rådgivningsfunktioner, som kommunerne har svært ved. Workshop 5: Visionære byggeprojekter og kommuners rolle Indleder: Rie Øhlenschlæger, arkitekt Indledning: Startstatement: Man bør sikre sig hvilke mennesker der skal arbejde med projektet, som skal udvikles i kommunen, der skal være fokus på om det er mennekser der har vijle, viden og entusiasme ikke bare tilfældigt sammensat. Kommunen bør gøre sig klart hvilke ydeevner man vil stile efter hvis man har nogle projekter, ambitionsniveauet bør stå klart og stå i forhold til ressourcerne 7

8 Buzz-words i denne workshop - Tværfaglighed - Ejerskab af projekter - Dokumentation og deling af dette blandt kommuner - forhåndsdialog - Dialog med borgeren Diskussion Tværfaglighed og ejerskab Projektet bør udvikles inden for kommunens egne rammer, i stedet for blot at hive ekspertviden ind udefra. Konflikten mellem forskellige uddannelsesbaggrunde også internt i kommunen. Der er mange kompetencer og potentialer inden for kommunen der ikke bliver udnyttet godt. Konflikten mellem de forskellig fagområder. Nogle kommuner har svært ved at bevæge sig på tværs af forvaltninger eks Køge kommune taget udfordringen op: Projektorganiseringer på tværs af forvaltninger. Meget givtigt, udgangspunktet var en forventningsafstemning derefter klare arbejdsfordelinger. Giver god opbakninger fra de forskellige forvaltninger. Hvis handleplanen skulle udføres, var der netop allerede nedsat en gruppe og et netværk på tværs af forvaltninger og interessenter, som bakkede projektet op. Ejerskab hvis de visonære projekter skal blive til noget, skal man skabe et ejerskab hele vejen rundt for at få det gennemført. Skab et fælles sprog allerede i ideudviklingsfasen færre misforståelser. Man skal holde politikerne ajour med hvad der kan lade sig gøre ikke kun holde det visionært fra politisk side. Sætte tid af til at præsentere projektet, gøre det lækkert, oversætte fagsproget blandt de forskellige eksperter for at få folk engageret til at bruge tid på projektet. Svær for en politiker at tage en beslutning når de ikke ved hvad der findes af muligheder. Forankring: Selvuddannelse - uddannelse af agenda 21: udarbejdet metoder og værktøjer til hvordan vi får forankring, nogle har mange muligheder og ressourcer men flere er tvivl om hvem man skal kontakte og mangel på ressourcer. Folk fra de relevante faggrupper synes sikkert at projektet er interessant, men kan ikke afsætte tid til at engagere sig, derfor uddanner agenda 21 selv sine medarbejdere. Det handler om at udvikle strategier og værktøjer, derfor er det faglige mindre væsentligt. Et godt eksempel er Miljø og energiplan til Musicon i Roskilde en lap papir nytter ikke noget for at få miljø og energiplaner ind i planerne, når det ikke er det som har interesse. Så blev der afholdt er Fremtidsværksted, ved at samle de relevante involverede. I løbet af 1 dag blev holdningen vendt. Forvaltningen begynder nu også at tænke det ind i deres planer og hele processen, også den kommunikative del til bl.a. borgerne. 8

9 Problematik: hvordan kan man få det videre end til anbefalinger. Ofte er det en dialogbaseret proces, hvor det handler om at overbevise bygherren om at gøre det svanemærket eller andet. Behov for dokumentation, bygherren har ikke noget krav til at bygge miljømæssigt, men der kan stilles krav til dokumentation. Stenløse har opgørelser over hvor meget de kommunale krav har betydet for opførelsespriser og hvordan de afskrives osv. Meget arbejde/opgørelser den enkelte kommune kan risikere at lave, som nabokommunen måske allerede har lavet efterlysning af deling af disse oplysninger Projekter der har fået støtte skal afrapportere, men de er ikke tvunget til at beskrive det med brugbare detaljer eller hårde facts som andre kan gå ind og få udnyttelse af. F.eks. ved et Ålborgprojekt var der beskrevet at hvad angår energibesparelserne opnåede man ikke helt målsætningen. Der står ikke hvad målsætningerne var, eller hvor langt de var kommet det kan ingen bruge til noget! Diskussion om hvad skal vægtes, økonomi eller miljø. Politikerne siger økonomi, andre mener miljø - hvad er vores virkemidler, der helst ikke må koste noget? Forhåndsdialog kommunerne bør komme ud i pressen, komme ud til borgerne for at undgå konflikter senere hen. Tage ud i byggemarkederne, forklare hvad det forskellige betyder. Mangel på viden hvis folk vidste at ejendomsværdien ville blive forhøjet i forhold til at renovere i overensstemmelse med landsbyens arkitektur, ville ejeren måske ikke male huset blåt fordi de mener det ser godt ud. Det samme med energitiltag hvis man ved at der er en gulerod i den anden ende ville man tage større initiativ. Man oplever en interesse fra borgerne, som ofte henvender sig. Få det nede fra og op simplificer det. Lav info til borgeren om fordele og ulemper på længere sigt Det som ender med at blive de store prestigeprojekter, er dem som har fået tildelt tid og økonomiske midler, man skal til at bruge tid, plads og rum på at søge fonde og midler for at få et handlerum. Det mest visionære der kunne ske var at man satte nogle initiativer i sving, nogle processer og samarbejdsstrukturer der gjorde at den brede mængde af byggesager, både af kommunens egne men også af den brede befolkning, ville blive løftet. Kommuners rolle: Mange kommuner er ikke er klædt godt nok på til at gå ind i en dialog med befolkningen om bæredygtige byggeprojekter. Bæredygtighedsindikatorer. I forlængelse af kommunens visioner havde Køge Kommune udarbejdet et sæt af 20 bæredygtighedsindikatorer. Dermed kan de se og visualisere overfor borgerne, hvad der opnås (f.eks. hvor stor andel en andel af kommunens børn der cykler i skole). Ud over rammerne i forhold til hvordan man normalt tænker grønt regnskab. 9

10 Snak og diskussion om hvad kan vi fra kommunens side gøre af tiltag for at sikre en klimavenlig by, bekymring om at bygherren og arkitekten kan overtrumfe de planer kommunen har for et område, når selve byggeriet går i gang. - Stille krav i planlægningen, delkrav, som er miljøoptimeret god basis for ar arbejde sammen med investorer som har samme interesser - hvordan kan man være sikker på at når arkitekten så udvikler, rent faktisk kan de ting man tror han kan Arkitekterne uddanner sig for at følge med tiden. Kan det blive solgt? EKSEMPEL: Lokalplan og salgsbetingelser i Herfølge var klar, inden boligmarkedet for alvor var på vej ned. Nogen viste interesse med gode forslag, de havde dog ikke nogen finansiering i ryggen. Senere var der nogle almene boligselskaber der viste interesse de accepterede alle kravene. Projektet kom op at køre. Henvendelse fra gårdmand i landområdet der ville bygge på sin grund og lave en andelsboligforening med grønne energiplushuse, færre biler i området etc. Hvis han ikke kan undgå at byen kommer tættere på ham, vil han gerne styre den. Råd: tag disse henvendelser alvorligt det kan blive udviklet til noget godt og bedre! Diskussion om hvorvidt en børnehave skulle have lov til at bygge en ny ud af naturmaterialer. Gør det, men gør det ordentligt. Workshop 6: Byudvikling og krav til byggesektoren Indleder: Jan Bille, Roskilde kommune Workshoppen tog afsæt i Roskilde kommunes erfaringer med at gennemføre byudviklingsplaner for byfortætning samt trafiksanering af bymidten med tilhørende parkeringsfaciliteter uden for den grønne byring., se oplægget fra Roskilde Kommune. Diskussionerne gik ret hurtigt ind på hvorledes der kan skabes rum til forandring i den kommunale organisation, til udvikling af klima- og bæredygtighedsorienteret byudvikling. Klima-scenarier koblet med konkrete ekstreme vejrfænomener skaber grobund for en lydhør politisk offentlighed hvorpå der kan skabes handling for ikke alene klimatilpasningspolitikker men også politikker for mere bæredygtige byudviklingstiltag med en positiv klima-side. I forbindelse med Lokal agenda 21 eller Planstrategi har kommunen en mulighed for at tage nye, mere visionære skridt til kommunens samlede udvikling af betydning for klimatilpasning og bæredygtighed. Det angår f.eks. infrastruktur, bevægelsesrum, bygningsmassen, energiforsyning, fremtidig boligbyggeri og trafik, åbne fællesarealer mm. Men ofte vil det være samspillet mellem planudvalgsformanden, planchef eller afdelingsleder og lokale embedsmænd der skaber det konkrete afsæt for hvilke nye initiativer der sættes i søen, oven på de muligheder som områdets rammer muliggør. Derfor blev det til et afgørende spørgsmål: Hvordan få skabt et nødvendigt manøvrerum i både den daglige arbejdsgang, ifht. den administrative kultur og ifht byrådet, så at der kan udformes innovative ideer? I Roskilde har byfortætningsplanerne og højhusbyggeri skabt større utilfredshed og en række protester er løbet ind kort sagt her vover byrådet og planafdelingen at komme med en visionær plan der bryder med gængse opfattelser af hvad gør Roskilde til netop vores by? Fra andre kommuner har generationsskifte i byplans- og byggesagsafdelingerne, samt i miljø- og teknikforvaltningerne affødt 10

11 en vis frustration over ikke at kunne gennemføre mere visionære tiltag og ikke kunne komme ud over dagligdagens pragmatiske gøremål. Problemerne med at skabe albuerum for mere visionære tiltag blev dels diskuteret som et spørgsmål om at komme fri af nogle politikeres mere kortsigtede behov for at synliggøre populære tiltag der kan pressedækkes. Andre udtrykte at det altafgørende er at få afdelingsledere og chefer til at blive visionære og tillade mere plads til innovative planarbejder i egen administration. Her kom spøgsmålet om mange kommuners problemer med at skaffe udviklingsressourcer, ligesom de kommuner der har opnået en status på bæredygtigt byggeri, netop blev udpeget som havende rod i succesfuld fundraising. For at kunne opnå evnen til at tiltrække ressourcer skal man kunne komme fri af den daglige sagsbehandling og meget gerne gøre sig erfaringer i ageren inden for andre organisationers virkelighed og altså skabe sig netværk og indblik i mulighederne for anderledes tiltag. Hvordan få ressourcer nok til at søge om flere ressourcer? Kommunen kan også benytte en energi +varmeplanlægning til at danne sig en samlet oversigtlig planlægning for hele energikæden fra produktion, distribution til forbrug hvor kan vedvarende energi placeres, hvordan kan fjernvarmenettet udvikles til også at motivere energibesparelser i eksisterende boligmasse, hvor skal byudvikling foregå for at mindske trafik og energitransmissionen. Betydningen af at stimulere til at nogle af de ansatte påtager sig rollen som ægte projektledere (ildsjæle) blev understreget, alternativt at kommunen tiltrækker ressourcepersoner i en periode til at generere midler og plads i forvaltningen til at tænke på tværs af forvaltningsenhederne, og at tænke i fundraising. Det blev gjort tydeligt at inspiration for at kunne se manøvrerummet i kommunerne kunne stimlueres gennem rejser til andre kommuner i Europa, f.eks. havde Roskilde og Stenløse kommunalpolitikere rejser til Tyskland og Østrig for at bese lavenergi-bebyggelser og høre om forretningsforhold, økonomiske incitamenter og politisk regulering af området. Det giver helt andre billeder af mulighederne for at sætte nye initiativer i gang. Men kunsten består i at kunne tage afsæt i de konkret vilkår og se mulighederne heri hvorledes kan man se energistrømme og potentialerne i de kommunale bygninger, i kommunens byfornyelse og byplanlægning? Det fordrer måske et samarbejde med eksterne videnspartnere til at kunne løfte denne opgave, f.eks. universitet eller rådgivere, men det skal gøres på en måde der stimulerer politisk engagement og opdagelse af usete potentialer. Der kom fra oplægget fra Egedal kommune et bud på en pulje som kommunerne kunne søge for at sætte gang i nye initiativer. Workshoppen sluttede af med at understrege hvor vigtigt det var at kommunernes ledelse, både politisk og i forvaltningen, er kommittet til at understøtte innovationer, nye initiativer og tværsektorielle samt eksterne partnerskaber. De er altvafgørende for hvorvidt kommunerne rykker eller ej. Det blev foreslået at man afholdt workshops omkring byggeri og renovering i bæredygtighedens tegn der havde mere værkstedspræg og hvor såvel leedelse som medarbejdere deltog. 11

12 Stikord fra workshops på flip-overs med til plenum-fremlæggelse 1. Energirenoveringer i egne og andre bygninger og bydele Udfordringer - Efterslæb på vedligeholdelse - Højt energi forbrug - Energimærkninger - Uhensigtsmæssig forbrugeradfærd - Lavthængende vs højthængende frugter Muligheder - Synlige og usynlige tiltag - Helhedsorienteringede løsninger - Vedligeholdelse gennemføres i klumper - Kurser i styring og regulering - Kombinere energimærkeordning med energisparetiltag Handlingsforslag - Gennemførelse af energimærkeordningen - Registrering af bygningsmasse og energiforbrug - ESCO drejebog med erfaringer fra Middelfart 2. Planmæssige og organisatoriske udfordringer for klima- og energitiltag i fht. bygninger Muligheder: - Kommunerne har 4 roller Planlægning Jordejer Byggesagsbehandling Bygherrer og bygningsejer - Der er en række muligheder i planloven og derudover kan der sættes yderligere krav gennem aktive jordpolitik - Strategier kan integreres gennem plan og agenda arbejdet Udfordringer - Politisk vilje Økonomien styrer - Svært at finde tid, mange andre opgaver - At få forankret stretegien fra top til bund - Kan være svært at engagere borgere, men ved at sætte krav kan man åbne øjne for muligheder - Problematisk med fjernvarme, men de nye huse skal stå godt 100 år og overlever sikkert længere - 12

13 Handlingsforslag - Hente viden ind udefra, klimauddanne - Erfaringsudveksling og studieture Politisk og forvaltning - Arbejde for at kommunerne får CO2 kvoter, så det fører til reelle besparelser - Bruge de 4 roller Planlægning Jordejer Byggesagsbehandling Bygherrer og bygningsejer 3. Klimastrategier og bygningsmassens potentialer Muligheder: Viden formidling og pædagogik politikere/borgere - Programmer til visualisering (forbrug / besparelser) - Mobilisere skoler/institutioner - Beregningsprogrammer - Synliggøre økonomi ( Årlig besparelse/tilbagebetaling) - Pakkeløsninger - Kompetenceudvikling (Håndværkere/rådgivere/kommune) - Ejerskab til planer Efterspørgsel og krav - Differentierede priser på forbrug - Modulopbyggede tilbud - Samtidig forbedring af indeklima - Registrering af røde forbrugere Finansiering - Bruge kommunernes lånemulighed til egne bygninger, boligselskaber og andre? - Give garanti for besparelser - ESCO! - Troværdige beregnings programmer - Tillid? Fjernvarme lavenergi? - Intelligent fjernvarme Udvikling af rør Husholdningsaffald til biogas Solvarmeanlæg o.a. ve - Samarbejde med forsyningsselskaber Data! Interesse i CO2-kvoter! Partnerskaber 13

14 5. Visionære (bygge)projekter og kommunernes rolle Udfordringer - Lovgivninger/incitamenter - Byggesagsbehandlere uden for energi - Kommunikation formidling til politikerne Muligheder - Dokumentation til videre formidling - Prioritering af fundraising - Forhåndsdialog vejledning til borgerne - Sæt pris på/værdisæt immaterielle værdier/branding - Bæredygtighedsindikatorer (eksempel fra Køge Kommune) Handlingsforslag - Tværfaglige projektgruppe/tværsektor brug ressourcer/skab et ejerskab/forankring - Fællesuddannelse studieture - Interessantgruppe eksterne + interne - Kombineret branding win win win 6. Byudvikling og krav til byggesektoren - Rum til forandring udvikling - agere i org. Udenfor indenfor - klima baner vejen - den kommunale virkelighed - ressourcer ressourcer Muligheder - energi +varmeplanlægning - alternativ finansieringsmuligheder ESCO, Forsyningsvirksomheder - ægte projektledere (ildsjæle) - Billeder på muligheder, rejser efter valg - Tag afsæt i den lokale virkelighed - Bredt samarbejde uni kompetencer - Søg puljen - Tæt på ledelsen 14

Realisering af energibesparelser via ESCO

Realisering af energibesparelser via ESCO Realisering af energibesparelser via ESCO Foreløbige erfaringer fra et forskningsprojekt Jesper Ole Jensen, SBi-Aalborg Universitet Et kort CV Jesper Ole Jensen Civilingeniør Seniorforsker, PhD Forskningsområder:

Læs mere

Velkommen. Til seminar 27.august 2009 på Jomfruens Egede om. Kommuner, klima og byggeri

Velkommen. Til seminar 27.august 2009 på Jomfruens Egede om. Kommuner, klima og byggeri Velkommen Til seminar 27.august 2009 på Jomfruens Egede om Kommuner, klima og byggeri KIBS-workshops 1. Energirenovering, egne og andre bygninger og bydele. med Middelfart Kommune Jørgen Knudsen 2. Planmæssige

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri

Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri Hvorfor er ESCO-konceptet interessant for Dansk Byggeri? Dansk Byggeri: 5.800

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken.

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken. Der kom mange spændende forslag på banen men gennemgående er hovedlinjen en efterspørgsel på rammer for en videre udvikling. Med den videre udvikling gik 2 elementer igen: Netværksdannelse og Information

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen ESCO Light præsentation 14. juni 2010 ESCO-konceptet har været en murbrækker for at få gang i energibesparelserne, specielt i store bygninger, fordi det nedbryder de væsentligste barrierer for energibesparelser.

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget en ved Energi-, miljø- og klimaudvalget Bæredygtighed energistrategi, indeklima og miljø er udpeget som særligt indsatsområde for Boligkontoret Århus, under det mere overordnede fokusfelt: Din fremtidssikrede

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering

Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard Offentlig / privat partnering Hvor stod Svendborg Kommune i 2012? De tekniske forbedringer er gennemført ca. 80 % CTS

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? - Erfaringer fra kommuner og almene boliger Marianne Fox og Frederikke Abildtrup, Byggeri Management 1 Hvad er ESCO? Finansieringsmodel for energirenovering

Læs mere

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne Evaluering af BedreBoligordningens testforløb - Kontaktpunkterne Energistyrelsen 27. juni 2014 Agenda Baggrund og formål Hovedkonklusioner Anbefalinger Baggrund og formål Energistyrelsen har bedt (GK),

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an?

ESCO hvordan gribes det bedst an? ESCO hvordan gribes det bedst an? APRIL 2014 KMS 388 Ver. 5.0 Erfaringer med brug af ESCO-samarbejder til energirenovering Agenda Kort firmapræsentation Design af tilpasset ESCO model Formål/behov Forankring,

Læs mere

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr.

Budget 2012. Anlægsbudget 2012-15. Udvalget for Miljø og Teknik. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. Byg, Vej og Miljø: 1.000 kr. 2012 2013 2014 2015 1: Byfornyelse 2: Små trafiksikkerhedsprojekter 2: Ny skolestruktur - sikre skoleveje 2: Innovationsproj. - statslige puljer 3: Renovering af signalanlæg

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Den nye klimadagsorden

Den nye klimadagsorden Den nye klimadagsorden Muligheder og trusler for kommuner og region Søren Dyck-Madsen Vi er på vej mod plus 4 grader 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset af IPCC 2000

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Bilag 4: ESCO pilotprojekter NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter

Læs mere

Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den 20. februar 2008

Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den 20. februar 2008 Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den. februar 8 Nybyggeri: barrierer Gruppe Tekst Stemmer,, Manglende viden blandt alle aktører (fordelt på plancher) Der mangler viden

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11

Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11 Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11 Mødedato 3. november 2011 Deltagere Mødested/lokale Havneparken 2, Blåt lokale Mødetidspunkt kl. 13.00 Forventet sluttidspunkt kl. Steen Rosvang Andersen

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse Stenløse Syd Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse På kommunalt initiativ etableres Danmarks største bebyggelse af lavenergi boliger Oplæg

Læs mere

ESCO. Muligheder og potentialer i ESCO aftaler for kommunerne

ESCO. Muligheder og potentialer i ESCO aftaler for kommunerne ESCO Muligheder og potentialer i ESCO aftaler for kommunerne Vi piller ikke ved misforståelsen mellem EPC og ESCO.men vi hører den tit brugt som undskyldning Hvilke ESCO potentialer er der i kommunerne

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Energibesparelsesprojekt Bæk/Fosgåden,VA-afd. 58

Energibesparelsesprojekt Bæk/Fosgåden,VA-afd. 58 Baggrund BO-VEST har taget initiativ til et udviklingsprojekt til belysning af mulighederne for at få gennemført og finansieret yderligere energisparetiltag, som normalt ikke er omfattet af en traditionel

Læs mere

Klimaplan - bygninger

Klimaplan - bygninger , sekretariatsleder Klimaplan - bygninger Energistyrelsen, 3. september 2012 Varme gnmsnit Varme BR 1995 Varme BR 2006 Varme Passiv Hus Varmt vand gnmsnit Varmt vand + solfang El - gennemsnit El - bedste

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning Bo Rasmussen Kommunaldirektør i Albertslund Kommune Realdania Debat Debatmøde i Ejerboligforum d. 4. maj Profit og projekter i fremtidens forstad Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme EJENDOMME KØBENHAVNS

Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme EJENDOMME KØBENHAVNS Hvad kan bygherrerne bidrage med? - Vi skal tænke i helheder! v. Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme KOMMUNE De næste 15 minutter Energirenovering i København Vi skal tænke i helheder Hvad kan

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde

Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Esben Haarder Paludan, Planchef Seminar i Køge den 20. marts Det vil jeg fortælle.. Planstrategi 2011 - hvad ville vi - hvordan gik det Planstrategi

Læs mere

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes

Læs mere

Energirenovering ESCO Region Midtjylland

Energirenovering ESCO Region Midtjylland Energirenovering ESCO Region Midtjylland Teknisk chef Stig Tofteberg Teknisk chef Svend Christiansen. Hvad er ESCO (Energy Service Company) ESCO leverandør: større virksomhed med stærke kompetencer inden

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Incitamenter til energibesparelser

Incitamenter til energibesparelser Incitamenter til energibesparelser Et projekt for Slots- og Ejendomsstyrelsen Ejendomsforeningen Danmark Gå-hjem-møde 2. november 2009 Seniorkonsulent, Ph.D Jesper Munksgaard Agenda Kort om Pöyry Udfordringen

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere

Forstudie Høje Taastrup Kommune

Forstudie Høje Taastrup Kommune Forstudie Høje Taastrup Kommune Arbejdsmøde 1, d. 17.2. 2009 We help the best buildings in the world get that way. Agenda 1. Dagsorden og målsætning 2. Udfordringer og projektide (15 min) 3. Forstudiet

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening

Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland Boligforening > > > > > > > > > > > Ca. 7.000 boliger i 64 afdelinger

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Energibesparelsesprojekt Bæk/Fosgåden,VA-afd. 58

Energibesparelsesprojekt Bæk/Fosgåden,VA-afd. 58 Baggrund BO-VEST har taget initiativ til et udviklingsprojekt til belysning af mulighederne for at få gennemført og finansieret yderligere energisparetiltag, som normalt ikke er omfattet af en traditionel

Læs mere

Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst

Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst Himmerland Boligforenings erfaringer med bæredygtighed i praksis Lars A. Engberg Sven Buch SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011

Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011 Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011 1 Baggrund: Vi er i gang på 3 niveauer Visionering Visionen for Lindebjergskolen præsenteres Projektering Planlægning

Læs mere

Januar 2014 Kortlægning af kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning

Januar 2014 Kortlægning af kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning Januar 2014 Kortlægning af kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning Energiforum Danmark, Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup www.energiforumdanmark.dk ENERGIFORUM DANMARKS KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

CTS-guide. Om CTS-guide. Hvorfor CTS-guide. Modellen. Kontakter

CTS-guide. Om CTS-guide. Hvorfor CTS-guide. Modellen. Kontakter CTS-guide Om CTS-guide Hvorfor CTS-guide Modellen Kontakter Kommunale bygherrer, der skal udarbejde en CTS-strategi, eller skal etablere eller renovere CTS, kan hente hjælp i CTS-guidens anbefalinger om

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt Energi optimering Ved Teknisk chef Stig Tofteberg Baggrunden for ESCO Lokal Agenda 21 Handlingsplan 2009-2010 Hvad er ESCO (Energy Service Company) ESCO leverandør: større virksomhed med stærke kompetencer

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Pisk eller gulerod? Incitamenter og virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger

Pisk eller gulerod? Incitamenter og virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger Pisk eller gulerod? Incitamenter og virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger Ole Michael Jensen Selskabet for Grøn Teknologi Gå-hjem-møde/generalforsamling, 11. marts 2013 Ålborg Universitets

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Peter Rathje. Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg

Peter Rathje. Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg Peter Rathje Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg Visionen om et CO 2 -neutralt Sønderborg i 2029 - og 50% CO 2 -reduktion i 2020 Vejen mod nullet Energirigtig boligrenovering - ZERObolig Grøn

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Københavns klimaplan 2015

Københavns klimaplan 2015 Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

Som led i projektet "Landsbyens Energi", er vi interesseret i at lære mere om landsbyen,

Som led i projektet Landsbyens Energi, er vi interesseret i at lære mere om landsbyen, Kære borger, Som led i projektet "Landsbyens Energi", er vi interesseret i at lære mere om landsbyen, dit energiforbrug og holdninger til energirenovering, da vi dermed kan målrette projektet efter dit

Læs mere

Cand. mag. Morten Steensig Projektleder

Cand. mag. Morten Steensig Projektleder Cand. mag. Morten Steensig Projektleder Undersøgelse af behovet for efteruddannelse Udsendt ultimo Juni Svarfrist 16 august 84 besvarelser Svarprocent = 31 Arbejdstese Den typiske Agenda 21 medarbejder

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

UDKAST følger ikke designmanual

UDKAST følger ikke designmanual UDKAST følger ikke designmanual Rådhuset Varmetabsbillede af blandt andet Høje-Taastrup Rådhus (billede taget af Fugro A/S) Klimaplan 2009-2013 for Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejder

Læs mere

miljømæssig bæredygtighed

miljømæssig bæredygtighed Velkommen bæredygtige fællesskaber i Engdraget workshop 1 miljømæssig bæredygtighed 26.09.2016 PROGRAM velkommen vision for Engdraget workshoppens formål Hvor står du i forhold til bæredygtighed? oplæg:

Læs mere