Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen"

Transkript

1 Punktkilder 2012

2 Titel: Punktkilder 2012 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, spredt bebyggelse, udledningsmængder, vandmiljø, monitering, miljøfremmede stoffer, metaller, NOVANA. ISBN: Udgiver: Ansvarlig institution: Miljøministeriet Naturstyrelsen Naturstyrelsen År: 2013 Sprog: Copyright: Udgiverkategori: Resume Dansk Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Statslig Naturstyrelsens enhed i Ringkøbing er fagdatacenter for punktkilder. Fagdatacentret indsamler bl.a. alle punktkildedata fra det nationale overvågningsprogram NO- VANA. Der er siden slutningen af firserne årligt blevet udarbejdet en rapport med resultater fra overvågningen af punktkilderne; renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt. Dette er rapporteringen af resultaterne af punktkildeovervågningen i Punktkilder 2012

3 Indholdsfortegnelse Forord Sammenfatning og konklusion Indledning Baggrund for opgørelserne Renseanlæg Industri med særskilt udledning Regnbetingede udledninger Spredt bebyggelse Ferskvandsbrug Saltvandsbaseret fiskeopdræt Ansvarsfordeling Renseanlæg Basisoplysninger Indikatorer Spildevandsmængder og renseanlægstyper Spildevand, organisk stof og næringsstoffer Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Lægemidler og østrogener i ind- og udløb på renseanlæg Særskilte industrielle udledninger Basisoplysninger Indikatorer Spildevand, organisk stof og næringsstoffer Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Regnbetingede udledninger Basisoplysninger Indikatorer Organisk stof og næringsstoffer Spredt bebyggelse Basisoplysninger Indikatorer Organisk stof og næringsstoffer Ferskvandsdambrug Basisoplysning Indikatorer Produktion og dambrugets drift Organisk stof og næringsstoffer Miljøfremmede stoffer Saltvandsbaseret fiskeopdræt Basis oplysninger Indikatorer Produktion og drift af saltvandsbaserede fiskeopdræt Næringsstoffer Miljøfremmede stoffer Punktkilder 2012

4 9. Samlet belastning i Danmark Samlet belastning...43 Referenceliste Bilagsoversigt...48 Bilag 1. Data for renseanlæg Bilag 2. Data for industrielle udledninger Bilag 3. Data for regnbetingede udledninger Bilag 4. Data for alle udledninger Punktkilder 2012

5 Forord Denne rapport samler resultater fra overvågningen af punktkilderne i Rapporten er udarbejdet af Naturstyrelsen i samarbejde med Miljøstyrelsen. Der er taget udgangspunkt i data fra Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og kommunerne. Rapporten er et led i det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA), og den danner sammen med de øvrige fagdatacenterrapporter grundlaget for en samlet vurdering af vandmiljøets tilstand og belastning i Danmark. Grundlaget for rapporten om punktkilder er den årlige indberetning af resultater fra tilsynet og overvågningen af de enkelte punktkilder. Punktkilder 2012

6 1. Sammenfatning og konklusion Siden midten af firserne er der sket en markant reduktion af den samlede udledning af organisk stof og næringsstoffer fra punktkilderne. Udledningen af organisk stof målt som BI5, kvælstof og fosfor fra punktkilderne er siden 1989 reduceret med hhv. 88 %, 76 % og 85 %. Reduktionen skyldes hovedsageligt reduceret udledning fra renseanlæg og industri. Udledningen fra punktkilderne akvakultur, spredt bebyggelse og regnbetingede udledninger har sammenlignet med de øvrige punktkilder stort set været uændret siden Siden 2004 er reduktionen i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilderne stagneret. Stagnationen skyldes, at indsatserne i forbindelse med Vandmiljøplan I fra 1987 er gennemført. De samlede udledninger af organisk stof (BI5), kvælstof og fosfor i perioden 1989 til 2012 er vist i figur 1.1. Der analyseres for miljøfremmede stoffer og tungmetaller på punktkilderne renseanlæg, industri, akvakultur, og regnbetingede udledninger. Af de 103 parametre, der analyseres for på renseanlæg er der for 76 af stofferne fundet værdier over detektionsgrænsen i udløbsvandet. For 27 af stofferne var alle analyseresultater under detektionsgrænsen. På renseanlæg reduceres østrogener og smertestillende midler stort set totalt på avancerede renseanlæg, mens reduktionen på mekaniske anlæg er noget lavere. Der er ikke noget, der tyder på, at antibiotikamidlerne fjernes mere effektivt på avancerede renseanlæg end mekaniske. For industri er forskellen mellem brancher og produktion så stor, at det ikke er muligt at tegne et entydigt billede af udledningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i Miljøfremmede stoffer og tungmetaller målt i akvakultur og regnbetingede udledninger forventes afrapporteret i 2013 og Punktkilder Sammenfatning og konklusion

7 Figur 1.1 De samlede udledninger af organisk stof (BI5), total kvælstof og total fosfor i perioden For dambrug og havbrug er data fra 2008 benyttet for årene 2009 og RBU: regnbetingde udledninger. Punktkilder Sammenfatning og konklusion 7

8 2. Indledning Det første overvågningsprogram blev iværksat i slutningen af 1980erne, og siden er det løbende blevet justeret. Overvågningsprogrammet kaldes Det Nationale Program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA). Overvågningsprogrammet forløber normalt i programperioder på 6 år. Den nuværende programperiode løber fra og er et år kortere end normalt, da 2010 fungerede som et overgangsår i forbindelse med revisionen af programmet. Punktkildeovervågningen for 2012 er således det andet år i programperioden på 5 år. Programmet omfatter Naturstyrelsens overvågning af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller ved punktkilderne renseanlæg, industri, regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse og akvakultur (ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt). Som en del af overvågningen indgår den årlige indberetning af resultater for kommunernes og Miljøstyrelsens tilsyn. For de største kilder ligger der en række måledata til grund for opgørelserne af de årlige udledninger, mens der for de mindre kilder anvendes teoretiske beregninger. Ud over punktkildeovervågningen omfatter NOVANA programmet overvågning af søer, vandløb, hav, fjorde, arter, luft, terrestrisk natur og grundvand. NOVANA er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, DCE - Nationalt center for Miljø og Energi (Århus Universitet), Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og kommunerne. Det samlede NOVANA-overvågningsprogram bliver rapporteret via de enkelte fagdatacenterrapporter fra det marine program, ferskvandsprogrammet osv. Denne rapport udgør fagdatacenter for punktkilders rapportering af 2012 data. Det overordnede formål med overvågningsprogrammet for punktkilder er: Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til EU lovgivningen Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til national lovgivning og at dokumentere effekten af vandmiljøplanerne, herunder; o overordnet at dokumentere effekten af reduktioner af kvælstof, fosfor, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer gennem beregning af udledninger fra spildevandsanlæg, regnbetingede udløb og industrikilder o beregne belastningsbidraget til vandløb, søer og havet fra punktkilder og danne grundlag for opgørelse af afstrømningsbidraget fra diffuse kilder o beskrive udledningen af husspildevand udenfor kloakopland o beskrive belastningen fra ferskvandsdambrug og fra saltvandsbaseret fiskeopdræt med organisk stof, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer Understøtte den statslige forvaltning, herunder dokumentation af effekten og opfyldelsen af mål for planer Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til internationale konventioner og aftaler. 2.1 Baggrund for opgørelserne Renseanlæg Renseanlæg med en godkendt kapacitet over 30 personækvivalenter (PE) skal ifølge spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr af 11/12/2007) udtage egenkontrolprøver. For renseanlæg med godkendt kapacitet un- 8 Punktkilder Indledning

9 der 30 PE er der ikke krav til egenkontrol. En del af disse små renseanlæg udtager alligevel egenkontrol. I denne rapport omfatter belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for renseanlæg alle de renseanlæg, der er registreret i renseanlægsdatabasen WinSpv. Opgørelsen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer omfatter i 2012 data fra 31 renseanlæg, hvor der analyseres for en række tungmetaller og miljøfremmede stoffer. På anlæggene gennemføres der typisk 2 årlige prøveudtagnings-kampagner af hver én uges varighed Industri med særskilt udledning Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for industri med særskilt udledning omfatter samtlige industrielle udledninger større end 30 PE. For de enkelte industrier er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver udtaget i forbindelse med kommunernes og Miljøstyrelsens tilsyn. Kommunerne og Miljøstyrelsen indberetter analyseresultater for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der udtages i forbindelse med tilsynet med virksomhederne. Der analyseres for udvalgte stofgrupper, der er relevante i forhold til produktionen på virksomhederne. Der er analyseret for tungmetaller og miljøfremmede stoffer på omkring 42 virksomheder Regnbetingede udledninger Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for de regnbetingede udløb omfatter samtlige overløbsbygværker og samtlige udledninger af overfladevand fra separatkloakerede områder. Udledningen fra det enkelte udløb er baseret på en teoretisk beregning, ofte baseret på det datagrundlag, der findes i de kommunale spildevandsplaner. For en mindre del af landet er datagrundlaget delvist opdateret i De øvrige data kan være fra før Der arbejdes på at forbedre datagrundlaget. Overvågningsprogrammet omfatter desuden et intensivt måleprogram, hvor der på udvalgte regnbetingede udløb gennemføres sammenhængende målinger af nedbør og udledning. Afløbsprøverne analyseres for kvælstof, fosfor og organisk stof (NPO), samt tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Dette måleprogram skal bruges til at forbedre beregningsforudsætningerne for regnbetingede udledninger. Resultatet af måleprogrammet forventes at blive afrapporteret i Spredt bebyggelse Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof fra den spredte bebyggelse omfatter samtlige spildevandsudledninger mindre end 30 PE uden for kloakopland. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning kombineret med de oplysninger, der er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Der måles ikke miljøfremmede stoffer ved udledninger fra den spredte bebyggelse, da det er svært at udtage repræsentative prøver ved spredt bebyggelse. I stedet måles der miljøfremmede stoffer i udledningen fra lavteknologiske mekaniske renseanlæg. Mekaniske renseanlæg har bundfældning, som er sammenlignelig med den rensning, der foregår i en bundfældningstank ved spredt bebyggelse. I afsnit rapporteres en del af den overvågning af miljøfremmede stoffer, der er foregået på mekaniske renseanlæg, som også er repræsentativ for den spredte bebyggelse Ferskvandsbrug Belastningsopgørelsen af næringsstoffer og organisk stof fra dambrug baseres på kommunernes oplysninger. Belastningsopgørelsen er baseret på en kombination af analyseresultater og en teoretisk beregning baseret på viden om produktion, foderforbrug og renseforanstaltninger på det enkelte dambrug. Opgørelser over forbruget af medicin og hjælpestoffer er baseret på kommunernes indberetninger. Opgørelser over medicinforbruget skaffes desuden fra Fødevarestyrelsens database VetStat, der er et register over forbruget af receptpligtig medicin benyttet i akvakulturen. Punktkilder Indledning 9

10 Som noget nyt omfatter overvågningsprogrammet et måleprogram for 6 dambrug pr. år, hvor der analysers for medicin og hjælpestoffer, der normalt benyttes i forbindelse med akvakultur. Dette måleprogram forventes afrapporteret i punktkilderapporten for Saltvandsbaseret fiskeopdræt Belastningsopgørelsen for saltvandsbaserede fiskeopdræt (havbrug og saltvandsdambrug) baseres på havbrugenes oplysninger om produktion og foderforbrug. Forbruget af medicin og hjælpestoffer indsamles på samme vis som for ferskvandbrug. 2.2 Ansvarsfordeling Denne rapport er udarbejdet af Naturstyrelsen (NST) og Miljøstyrelsen (MST). Rapportens dele er udarbejdet af: Renseanlæg, særskilte industrielle udledninger og spredt bebyggelse, Lone Sørensen (NST) og Anna Gade Holm (NST) Regnbetingede udledninger, Lisbeth Nielsen (NST) Ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt, Thomas Bjerre Larsen (MST) og Anna Gade Holm (NST) Tungmetaller og miljøfremmede stoffer, Anna Gade Holm (NST) Oversigt over belastninger og sammenfatning, Anna Gade Holm (NST) 10 Punktkilder Indledning

11 3. Renseanlæg Ved renseanlæg forstås renseanlæg, der modtager husspildevand og spildevand fra industrier, som er ejet af et spildevandsforsyningsselskab omfattet af 2, stk. 1 i Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (tidligere kommunale anlæg), og renseanlæg, der modtager husspildevand og spildevand fra industrier, men ikke er ejet af et vandforsyningsselskab. Opgørelsen omfatter oplysninger om de udledte mængder af spildevand, kvælstof, fosfor, organisk stof målt som BI5, tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Renseanlæg med nedsivning er kort kommenteret. 3.1 Basisoplysninger Der er gennem de seneste år sket et fald i antallet af renseanlæg, og udviklingen går fortsat i retning af en centralisering af rensningen på større og færre anlæg. I 2012 var der totalt 938 renseanlæg. Ud af de 938 var 904 anlæg belastet med over 30 person ækvivalenter (PE). Til sammenligning var der renseanlæg over 30 PE i året Der er således blevet nedlagt renseanlæg siden De nedlagte anlæg har primært været lavteknologiske anlæg, og spildevandet fra disse anlæg er ved nedlæggelsen blevet tilført større og mere avancerede anlæg. Der er dog stadig kommuner, der forholdsmæssig har en større andel af lavteknologiske renseanlæg i forhold til andre kommuner i Danmark. Den altovervejende del af spildevandet renses dog på få store renseanlæg. Således renses omkring 90 % af spildevandet på de 300 største renseanlæg. Den samlede belastning til alle renseanlæg i Danmark kan for 2012 opgøres til omkring 7,7 mio. PE, mens kapaciteten i de senere år har ligget konstant omkring 12.6 mio. PE. Ud af de 938 renseanlæg er de 201 private renseanlæg. De private anlæg er hovedsageligt små mekaniske eller biologiske renseanlæg. Den samlede spildevandsmængde, der bliver behandlet på disse anlæg udgør på landsplan under 1 %. I 2012 er der i WinSpv-databasen registreret 131 renseanlæg, hvor spildevandet nedsives. Størstedelen af disse anlæg er private. Omkring 80 % af nedsivningsanlæggene har en størrelse på mellem 50 og PE. Den samlede kapacitet af alle nedsivningsanlæg er ca PE, hvilket betyder, at nedsivningsanlæg samlet behandler under 1 % af belastningen til danske renseanlæg. Kommunerne har indberettet omkring afløbsprøver for de ca. 938 renseanlæg, der er registret i WinSpv. Dette svarer til, at der i gennemsnit er udtaget knap 9 prøver til analyse for næringsstoffer og organisk stof pr. anlæg. 3.2 Indikatorer Spildevandsmængder og renseanlægstyper Indikator Spildevandsmængden fordelt på renseanlægstyper. Relevans Spildevand, der ledes til avancerede renseanlægstyper med det der kaldes tertiær rensning (MBND(K)), renses bedre og mere effektivt end spildevand, der ledes til mindre avancerede renseanlægstyper. Mål Der er ikke noget specifikt mål for indikatoren. Punktkilder Renseanlæg 11

12 Tilstand og udvikling Tabel 3.1 viser hvor stor en del af spildevandet, der ledes til forskellige typer af renseanlæg før1987, hvor første Vandmiljøplan kom, i 1993, hvor målene i Vandmiljøplan I skulle være opfyldt samt i Tabellen viser, at udviklingen går mod flere avancerede renseanlæg. Således renses 90 % af det spildevand, der tilføres danske renseanlæg, i dag på avancerede anlæg, der er udviklet til at reducere indholdet af organisk stof, kvælstof og fosfor til et minimum. Som en sidegevinst har det vist sig, at denne type anlæg ligeledes reducerer en lang række andre stoffer, der er uønsket i miljøet. Tabel 3.1 Spildevandsmængden i procent fordelt på rensetyper for udvalgte år. Anlægstype U M MK MB MBK MBND(K) Før VMP , , ,6 0,1 1,8 5,2 90,3 I tabel 3.1 står U for urenset spildevand, M står for mekanisk-, K for kemisk-, B for biologisk renset spildevand. N og D betyder at spildevandet har gennemgået hhv. nitrifikation og denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammonium-ammoniak (N) og/eller at spildevandet er renset for kvælstof (D). Anlæg af typen MBND(K) er de mest avancerede renseanlæg i landet og kan leve op til Vandmiljøplanens krav om vidtgående fjernelse af kvælstof og fosfor. Som en følge af Vandmiljøplan I har renseanlæggene generelt undergået en udvikling mod mere avancerede anlæg. Den bevidste satsning på bedre rensning har medført, at en række mindre anlæg, også anlæg uden krav i Vandmiljøplan I, enten er blevet nedlagt eller udbygget til en forbedret rensning. I dag er der således ikke noget spildevand, der udledes urenset, og samtidig er mængden af det spildevand, der gennemgår en rensning for kvælstof, steget fra et nærmest ubetydeligt niveau, til i dag at dække størsteparten af det spildevand, der udledes Spildevand, organisk stof og næringsstoffer Indikator Udledte mængder vand, organiske stof målt som BI5, kvælstof og fosfor fra renseanlæg fra før Vandmiljøplan I og frem til Relevans Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt. Udledning af organisk stof kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger, som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Mål I forbindelse med Vandmiljøplan I fra 1987 blev der sat mål for den samlede udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor fra renseanlæg. Målene er indtegnet i figur 3.1 og det ses, at målene har været opfyldt siden midten af 90 erne. Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004 havde ingen specifikke krav til punktkilderne. Vandplan I, der er i høring frem til december 2013, indeholder krav om indsats overfor specifikke renseanlæg, hvor påvirkningen medfører, at recipientens miljømål ikke er opfyldt. 12 Punktkilder Renseanlæg

13 Tilstand og udvikling Udledningen fra renseanlæg i 2012 er opgjort til 718 mio. m 3 spildevand, tons organisk stof, tons kvælstof og 509 tons fosfor. Med disse data for udledningen fra renseanlæg er reduktionen fra midten af firserne frem til 2012 på hhv. 92 % organisk stof (BI5), 81 % kvælstof og 92 % fosfor. Siden 1998 har der kun været mindre udsving i udledningerne, som hovedsagelige tilskrives variationen i den vandmængde, renseanlæggene skal behandle. I 2012 faldt der 818 mm regn på landsplan i gennemsnit, det er ca. 13 % mere end nedbøren i et normalår, der er på 712 mm. Punktkilder Renseanlæg 13

14 14 Punktkilder Renseanlæg

15 Figur 3.1 Udvikling i udledte mængder af BI5, total kvælstof, total fosfor og spildevand fra renseanlæg i perioden I de 3 første figurer vises målene i Vandmiljøplan I Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Indikator Udledte mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Relevans Tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan på både kort og lang sigt give skader af forskellig art på dyre- og planteliv. Tungmetaller og svært nedbrydelige miljøfremmede stoffer ophobes i vandmiljøet, og skadevirkningerne afhænger dermed direkte af de udledte mængder. Koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i den enkelte udledning har især betydning for de resulterende koncentrationer i vandområdet tæt på udledningen. Hvis stofkoncentrationerne i vandområdet er højere end de fastsatte miljøkvalitetskrav, er der risiko for skader på dyre- og planteliv. Mål Miljøkvalitetskrav for tungmetaller og miljøfremmede stoffer er fastsat i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (Bek. nr af 25. august 2010). Udledningen af stofferne i bekendtgørelsen skal begrænses, så miljøkvalitetskravene til hver en tid er opfyldt. Tilstand og udvikling I 2012 blev der blevet udført et måleprogram for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Måleprogrammet omfatter 87 miljøfremmede stoffer og 16 tungmetaller målt på 31 renseanlæg. De 31 anlæg repræsenterer knap 30% af den samlede spildevandsmængde på renseanlæg. Af de 103 parametre er der for 76 af stofferne fundet værdier over detektionsgrænsen i udløbsvandet. For 27 af stofferne var alle analyseresultater under detektionsgrænsen. Bilag 2.12 angiver de miljøfremmede stoffer, hvor alle analyseresultater i udløbsvandet var under detektionsgrænsen. Ingen af de målte tungmetaller blev fundet under detektionsgrænsen. Tabel 3.3 viser middelværdier, median, minimum og maksimum for de stoffer, der er konstateret i udløbsvandet. For enkelte stoffer er spredningen på middelværdien forholdsvis stor. Årsagen til den store spredning er forskelle i renseanlæggenes belastning, samt forskel i anlæggenes renseeffektivitet. Især lavteknologiske mekaniske renseanlæg har mindre renseeffektivitet end renseanlæg med mere avancerede rensemetoder. I bilag 1.10 angives fraktiler til vurdering af spredning, analyseantal og antal af analyseresultater over detektionsgrænsen. Punktkilder Renseanlæg 15

16 Ved vurdering af udledninger fra renseanlæg i forhold til miljøkvalitetskravet kan sammenligningen ikke foretages direkte, da der i punktkildeovervågningen er målt på punktkildens udløb og miljøkvalitetskravet gælder i selve vandløbene, søer eller havet. Der er dermed behov for at kende det enkelte renseanlægs fortynding ved udledning til overfladevand for at konkludere om der er kravoverholdelse i vandmiljøet. For tungmetaller gælder det desuden, at miljøkvalitetskravene for disse er baseret på tilføjede værdier, hvilket kræver viden om tungmetallernes naturlige baggrundskoncentrationer. Derudover er miljøkvalitetskravene for tungmetaller angivet for den opløste fraktion af prøven, mens analyseresultaterne for tungmetaller er målt på totalfraktion af prøven. Tabel 3.3 Middelværdier, median, maksimum og minimum for tungmetaller og miljøfremmede stoffer målt i udløb på 31 renseanlæg i Beregningsforudsætninger er beskrevet i bilag <0,001-0,01 2 <0,001-0,004 3 <0,002-0,005 4 <0,1-50 Stofparameter Middel Median Maksimum Minimum Analyseantal Analyser >DG Detektionsgrænse µg/l µg/l µg/l µg/l stk. stk. µg/l Metaller Aluminium < Antimon < Arsen 1,21 1,10 3,8 <0, ,8 Barium 32,9 21,0 190 < Bly 1,06 0,50 10 <0, ,5 Bor Cadmium 0,02 0,00 0,26 <0, ,05 Chrom 0,57 0,00 4,1 <0, ,5 Kobber 8,37 2,25 65 < Kviksølv 0,05 0,00 1,1 <0, ,002 3 Molybden 2,04 1,35 19 < Nikkel 4,42 2,80 29 < Selen - - 4,7 < Tin 2,62 0,00 33 < Vanadium 0,56 0,00 2,5 < Zink 45,3 30,0 300 < Aromatiske kulbrinter Dimethylnaphthalen 0,01 0,00 0,17 <0, ,01 Benzen - - 0,04 <0, ,02 16 Punktkilder Renseanlæg

17 Stofparameter Middel Median Maksimum Minimum Analyseantal Analyser >DG Detektionsgrænse Ethylbenzen - - 0,13 <0, ,02 Xylen 0,02 0,00 0,23 <0, ,02 Biphenyl 0,01 0,00 0,13 <0, ,01 Naphthalen 0,02 0,00 0,31 <0, ,01 Toluen 1,55 0,03 38 <0, ,02 2-methylnaphtalen - - 0,18 <0, ,05 Trimethylnaphthalen 0,01 0,00 0,28 <0, ,01 o-xylen - - 0,045 <0, ,02 p-xylen, m-xylen 0,01 0,00 0,18 <0, ,02 Phenoler Bisphenol A 0,48 0,14 3,6 <0, ,01 Nonylphenoler sum 0,48 0,17 3,7 <0, ,05 Nonylphenol-monoethoxylater 0,11 0,00 2,6 <0, ,05 Nonylphenol-diethoxylater - - 4,8 <0, ,1 Dibenzothiophen <0, ,01 Phenol 7,46 0, <0, ,1 Halogenerede alifatiske kulbrinter Tetrachlorethylen 0,75 0,06 0,23 <0, ,02 Dichlormethan - - 0,26 <0, ,1 Trichlormethan (Chloroform) 0,15 0,04 1,2 <0, ,02 Polyaromatiske kulbrinter (PAH) Acenaphthylen - - 0,017 <0, ,01 Anthracen - - 0,017 <0, ,01 Benzo(a)anthracen - - 0,024 <0, ,01 Benzo(ghi)perylen - - 0,013 <0, ,01 Benzo(b+j+k)fluoranthener 0,003 0,00 0,05 <0,01 43,00 5,00 0,01 Chrysen og triphenylen - - 0,03 <0, ,01 Fluoranthen 0,00 0,00 0,05 <0,01 43,00 5,00 0,01 2,3-dimethylphenanthren - - 0,017 <0, ,01 Phenanthren 0,005 0,00 0,061 <0, ,01 Pyren 0,003 0,000 0,038 <0, ,01 Phosphor-triestere Tri-n-butylphosphat 0,06 0,04 0,4 <0, ,02 Punktkilder Renseanlæg 17

18 Stofparameter Middel Median Maksimum Minimum Analyseantal Analyser >DG Detektionsgrænse TCPP 1,13 1,00 3,1 <0, ,02 Triphenylphosphat 0,04 0,03 0,11 <0, ,02 Blødgørere BBP - - 0,18 <0, ,1 BDE#209 0,10 0,00 1,90 <0, ,01 DEHA - - 0,29 <0, ,1 DEHP 2,92 0,93 13 <0, ,1 Di-n-octylphthalat(DnOP) - - 0,36 <0, ,1 Diisononylphtalat(DNP) 1,01 0,10 6,8 <0, ,1 Dibutylphthalat(DBP) 0,09 0,00 0,5 <0, Diethylphthalat(DEP) 0,25 0,00 1,6 <0,1-0,2 Anioniske detergenter ,1-0,2 Alkylbenzensulfonat(LAS) 369,2 19, < Ethere Triclosan 0,05 0,00 0,69 <0, ,1 MTBE - - 2,7 <0, ,1 Organotinforbindelser Tributyltin - - 0,021 <0, ,001 2 Dibutyltin - - 0,072 <0, ,005 Monobutyltin-forb. 0,03 0,02 0,11 <0, ,01 1 Humane antibiotika Sulfamethiazol 1,38 0,70 15 <0, ,005 Sulfamethoxazol 0,08 0,02 1,9 <0, ,005 Trimethoprim 0,04 0,03 0,25 <0, ,005 Lægemiddel, andet Cimetidin 0,00 0,00 0,036 <0, ,005 Furosemid 5,12 3, , ,01 2-hydroxy-ibuprofen 9,97 0,75 81 <0, ,05 Ibuprofen 2,87 0,18 25 <0, ,1 Paracetamol 1,78 0,00 78 <0, ,025 Salicylsyre 2,91 0,00 47 <0, , Punktkilder Renseanlæg

19 Perflourerede forbindelser ng/l ng/l ng/l ng/l stk. stk. ng/l PFHxS 6,46 0, <0, ,2 PFOS 12,9 5,5 250 < PFOA 17,4 13,0 92 < PFNA 2,6 1,8 11 <0, ,8 PFDA 2,7 1,6 13 < PFUnA - - 3,9 < PFOSA - - 1,9 < Østrogen Østron 22,6 1,0 150 < Ethinyløstradiol - - 4,3 < ß-østradiol < Lægemidler og østrogener i ind- og udløb på renseanlæg Indikator Rensegrad af lægemidler og østrogener i mekaniske og avancerede renseanlæg. Relevans NOVANA overvågningen har i de seneste to år omfattet målinger af miljøfremmede stoffer på en række mekaniske anlæg. Formålet med at overvåge mekaniske anlæg er blandt andet, at få mere detaljeret viden om hvilken påvirkning af miljøet man kan forvente fra spredt bebyggelse. Der bliver ikke analyseret for miljøfremmede stoffer på den spredte bebyggelse. Årsagen til dette er, at det er svært at udtage en repræsentativ prøve af spildevand fra spredt bebyggelse. Mekaniske renseanlæg har bundfældning, som er sammenlignelig med den rensning, der foregår i en bundfældningstank ved spredt bebyggelse. Derfor kan den viden, der opnås om udledning af lægemidler og østrogener fra mekaniske renseanlæg også anvendes til vurdering af udledningen af disse stoffer fra spredt bebyggelse. Mål Der er ikke fastsat mål for rensegrader for lægemiddelstoffer på renseanlæg. Tilstand og udvikling Tabel 3.4 viser middelkoncentrationer af lægemidler og østrogener i ind- og udløb på renseanlæg. Der er analyseret for tre østrogener på renseanlæggene. Ethinylestradiol er fundet i så små mængder, at en sammenligning mellem mekaniske og avancerede renseanlæg ikke lader sig gøre. Mængden af østron og 17- betaøstradiol reduceres med hhv. 30 % og 22 % fra indløb til udløb i mekaniske anlæg. Til sammenligning reduceres de to hormoner med hhv. 92 % og 98 % på de avancerede renseanlæg. Der er desuden analyseret for de tre antibiotikamidler sulfamethiazol, sulfamethoxazol og trimethoprim. Sulfamethiazol og trimethoprim reduceres med hhv. 24 % og 52 % i mekaniske anlæg og hhv. 37 % og 48 % i avancerede renseanlæg. Stoffet sulfamethoxazol er fundet i så få tilfælde i de lavteknologiske anlæg, at en sammenligning ikke kan foretages. Reduktionen af sulfamethoxazol i avancerede renseanlæg er beregnet til 54 %. Punktkilder Renseanlæg 19

20 De smertestillende stoffer, ibuprofen og ibuprofens metabolit 2-hydroxyibuprofen, reduceres med hhv. 22 % og 20 % i mekaniske anlæg. Til sammenligning reduceres de to stoffer med hhv. 99 % og 98 % i avancerede renseanlæg. Det samme billede ses for paracetamol, der reduceres med hhv. 15 % i mekaniske anlæg og 99 % i avancerede anlæg. Salisylsyre, aktivstof i aspirin, reduceres også med 99 % i avancerede anlæg, mens kun 46 % fjernes i mekaniske anlæg. Furosemid, der er et vanddrivende middel, der bl.a. anvendes ved forhøjet blodtryk, reduceres med 4 % på mekaniske anlæg, og fjernes så at sige ikke, mens reduktionen på avancerede anlæg er på 42 %. Beregningerne for stofferne 17-betaøstradiol, trimethroprim og paracetamol på de mekaniske anlæg er baseret på forholdsvis få analyseresultater. Antallet af analyser, der indgår i beregningerne er vist i bilag Beregningsforudsætninger er beskrevet i bilag Der er også analyseret for cimetidin, der er et produkt til behandling af mavesår, men datasættet er for mangelfuldt til, at en reel beregning af reduktion kan foretages. Østrogener og smertestillende midler reduceres stort set totalt på avancerede renseanlæg, mens reduktionen på mekaniske anlæg er lav. På baggrund af dette datagrundlag er der ikke noget der tyder på, at antibiotikamidlerne fjernes mere effektivt på avancerede renseanlæg end mekaniske. Ud af den samlede spildevandsmængde, der ledes til renseanlæg, udgør den mængde, der ledes til mekaniske renseanlæg, kun 2,5 %. Avancerede MBNDK anlæg renser til sammenligning knap 90 % af den samlede spildevandsmængde, der ledes til renseanlæg. Spredt bebyggelse, der må antages at have samme renseeffektivitet som mekaniske renseanlæg, udleder 10,5 mio. m 3 pr år, i forhold til de 717 mio. m 3 pr år der til ledes renseanlæg. Spildevandsmængden fra den spredte bebyggelse udgør dermed kun ca. 1-2% af den spildevandsmængde, der renses på renseanlæg. Der er således tale om en forholdsvis lille spildevandsmængde, der renses på mekaniske renseanlæg eller i den spredte bebyggelse. Udviklingen går til stadighed mod lukning af lavteknologiske renseanlæg til fordel for højteknologiske, og kloakeringen af den spredte bebyggelse breder sig. Tabel 3.4 Middelkoncentration af lægemidler og østrogener i indløb og udløb fra renseanlæg. Antal analyser, der indgår i beregningen og analyseantal over detektionsgrænsen er angivet i bilag Mekaniske anlæg Avancerede anlæg Middel Reduktion Middel Reduktion Indløb Udløb Indløb Udløb Østron (ng/l) 17betaøstradiol (ng/l) Sulfamethiazol (µg/l) Sulfamethoxazol (µg/l) Trimethoprim (µg/l) Ibuprofen (µg/l) 87,7 61,7 30 % 75,2 5,6 93 % 5,5 4,3 22 % 116,5 1,5 99 % 2,8 2,1 24 % 1,6 1,0 37 % ,13 0,06 53 % 0,015 0, % 0,096 0, % 12,6 9,8 22 % 8,0 0,1 99 % 20 Punktkilder Renseanlæg

21 Mekaniske anlæg Avancerede anlæg Middel Reduktion Middel Reduktion Indløb Udløb Indløb Udløb 2-hydroxyibuprofen (µg/l) Paracetamol (µg/l) Salicylsyre (µg/l) Furosemid (µg/l) 38,1 30,5 19,8 % 26,1 0,5 98 % 21,8 18,6 15 % 177,9 0,09 99 % 16,6 9,0 46 % 44,1 0,4 99 % 9,7 9,3 4 % 5,4 3,2 42 % Punktkilder Renseanlæg 21

22 4. Særskilte industrielle udledninger Som særskilte industrielle udledninger medregnes udledninger til vandløb, søer eller havet fra virksomheder i traditionel forstand og fra deponeringsanlæg og jordforureninger (afværgeforanstaltninger). Udledninger fra virksomheder mv. som samlet udleder mindre end 30 PE, eller som udelukkende udleder kølevand, er ikke medregnet medmindre, der indgår eller potentielt indgår tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Udledninger fra virksomheder, der udelukkende udleder uforurenet overfladevand, er heller ikke medregnet. Opgørelsen omfatter oplysninger om tungmetaller og miljøfremmede stoffer og de udledte mængder af spildevand, kvælstof, fosfor og organisk stof målt som BI5 (Bilag 2). 4.1 Basisoplysninger Næringsstoffer og organiske stof Kommunerne og Miljøstyrelsen indberettede i 2012 oplysninger om 187 særskilte udledninger af næringsstoffer og organisk stof fra virksomheder. I 2010 og 2011 var der registreret oplysninger i databasen for hhv. 197 og 178 virksomheder med særskilt udledning. Det varierende antal registreringer betyder ikke, at der de pågældende år kom flere industrier med særskilt udledning, eller at industrier med særskilt udledning blev blevet tilkoblet offentlig rensning. Der er i stedet tale om forbedret registrering i databasen. Det vurderes, at registreringer i databasen kan forbedres yderligere. Tungmetaller og miljøfremmede stoffer I 2011 var 28 virksomheder registeret i WinSpv-databasen med analyseresultater for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. I 2012 var antallet af virksomheder registret med analyseresultater for tungmetaller og miljøfremmede stoffer 42. Det forøgede antal virksomheder med analysedata for tungmetaller og miljøfremmede stoffer skyldes ikke nyoprettede virksomheder, men i stedet at kommunerne og Miljøstyrelsen løbende forbedrer datagrundlaget og får allerede eksisterende virksomheder og analysedata registret i databasen. Fagdatacentret for punktkilder vurderer at datagrundlaget kan forbedres yderligere. 4.2 Indikatorer Spildevand, organisk stof og næringsstoffer Indikator Samlet udledning af vand, organisk stof og næringsstoffer i 2012 og udviklingen siden Relevans Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Mål Vandmiljøplan I (1987) satte som mål for særskilte industrielle udledninger, at de årlige næringsstofudledninger skulle nedbringes til henholdsvis ton kvælstof og 600 ton fosfor. Både målet for kvælstof og fosfor er opnået, dette er sket i hhv og Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004 havde ingen specifikke krav til punktkilderne. 22 Punktkilder Særskilte industrielle udledninger

23 Tilstand og udvikling Udledningen af spildevand, organisk stof og næringsstoffer fra særskilte industrielle udledninger i 2012 fremgår af tabel 4.1 og udviklingen i de samlede udledninger siden 1989 er vist i figur 4.1 og 4.2. Tabel 4.1 Spildevand, organisk stof og næringsstoffer. Samlede mængder udledt fra særskilte industrielle udledninger i Parameter Udledt mængde Vand, m Organisk stof, BI5 ton 455 Organisk stof, COD ton Kvælstof, total-n ton 221 Fosfor, total-p ton 18 Figur 4.1 Udvikling i den samlede mængde spildevand fra særskilte industrielle udledninger, Punktkilder Særskilte industrielle udledninger 23

24 Figur 4.2 Udvikling i udledte mængder af BI5, kvælstof og fosfor i perioden Den samlede mængde spildevand som udledes, er i væsentligt omfang bestemt af ydre faktorer (f.eks. den producerede mængde på den enkelte virksomhed, antallet af virksomheder inden for de enkelte brancher, tilslutning af virksomheder til renseanlæg osv.). Spildevandsmængden er derfor ikke et entydigt mål for hver- 24 Punktkilder Særskilte industrielle udledninger

25 ken miljøbelastning eller indsatsen på den enkelte virksomhed eller inden for enkelte brancher. Forurenet grundvand fra afværgepumpninger har først indgået i opgørelserne fra Udledningen af organisk stof og næringsstoffer er blevet stærkt reduceret siden 1987, hvor Vandmiljøplan I trådte i kraft. En stor del af reduktionen skyldes, at mange virksomheder gennem årene er blevet tilsluttet renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne. Derudover kommer et væsentligt bidrag til reduktionen fra virksomhedernes anvendelse af renere teknologi sammen med forbedrede rensemetoder. At rensemetoderne er blevet forbedret ses ved at vandforbruget siden 1989 er reduceret med 54 %, mens rensningen af hhv. organisk stof opgjort som BI5, kvælstof og fosfor i samme periode er reduceret med 99 %, 97 % og 99 %. Siden 2004 har udledningen af næringsstoffer og organisk stof stort set været uforandret Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Indikator Udledte koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer målt i forbindelse med kommunernes og Miljøstyrelsens tilsyn i 2012 ved industrier med særskilt udledning. Relevans Tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan på både kort og langt sigt give skader af forskellig art på dyre- og planteliv. Tungmetallerne og svært nedbrydelige miljøfremmede stoffer ophobes i vandmiljøet, og skadevirkningerne afhænger dermed direkte af de udledte mængder. Koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i den enkelte udledning har især betydning for de resulterende koncentrationer i vandområdet tæt på udledningen. Hvis stofkoncentrationerne i vandområdet er højere end de fastsatte miljøkvalitetskrav, er der risiko for skader på dyre- og planteliv. Mål Miljøkvalitetskrav for tungmetaller og miljøfremmede stoffer er fastsat i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (Bek. nr af 25. august 2010). Udledningen af stofferne i bekendtgørelsen skal begrænses så miljøkvalitetskravene i overfladevand til hver en tid er opfyldt. Tilstand og udvikling Af databasen WinSpv fremgår, at der i 2012 er registret omkring 2545 analyseresultater for tungmetaller og miljøfremmede stoffer målt i udløbet fra 42 industrier med særskilt udledning. Analyser for tungmetaller udgør omkring 49 % af det samlede analyseantal. De resterende analyser udgøres af aromatiske kulbrinter, polyaromatiske kulbrinter (PAH), halogenerede alifatiske kulbrinter, blødgører og pesticider. Forskellen mellem brancher og produktion er så store, at det ikke giver mening at beregne den samlede udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra virksomhederne. Hovedformålet med analyseresultaterne er at kontrollere, at virksomhederne overholder vilkårene i deres miljøgodkendelser. Punktkilder Særskilte industrielle udledninger 25

26 5. Regnbetingede udledninger Som regnbetingede udløb medregnes alle regnvandsudledninger til vandløb, søer og havet fra afvandede arealer, såsom tagarealer, vejarealer, stier og pladser, i det omfang disse er tilsluttet et kloaknet. De regnbetingede udløb kan opdeles i separate udledninger af overfladevand og overløb fra fælleskloakerede områder, der udgør en blanding af overfladevand og spildevand. 5.1 Basisoplysninger Basisoplysninger fra kommunerne bygger dels på indberettede oplands- og bygværksdata fra 2006 og dels på senest opdaterede stamdata i WinRis (Miljøportalen) fra I 2012 indgår der oplysninger om ca regnbetingede udløb fordelt på ca overløb fra fælleskloakerede områder og ca separate udløb. Det samlede kloakerede areal var ca ha og det befæstede areal ca ha, hvor de ha var fælleskloakeret, og de resterende ca ha var separatkloakeret. Udledningen i 2012 er beregnet forholdsmæssigt på baggrund af 2010-data, nedbøren i 2012 og nedbøren for et normalår i de forskellige landsdele. I beregningen er der taget højde for, hvor meget nedbør der skønsmæssigt er faldet i forskellige egne af landet (se tabel 5.1). Nedbøren er opgjort på baggrund af regionsdata/bynedbør (se bilag 3.1). Der er stor usikkerhed på de opgjorte udledninger, hvilket bl.a. tilskrives stor usikkerhed på de grundlæggende oplandsdata, som ikke er opdaterede i alle områder af landet, samt at der derfor kun er foretaget forholdsmæssige beregninger på baggrund af årsnedbøren. I 2012 faldt der lidt mere nedbør end normalt, med et gennemsnit på 818 mm for landet som helhed. Det er ca. 15 % over normalen på 712 mm (DMI, 2012). Tabel 5.1 Oversigt over normalnedbør midlet for perioden og konkret nedbør 2012 i de forskellige landsdele. Landsdel Normalnedbør mm Nedbør 2012 mm Afvigelse % Nordjylland Midt- og Vestjylland Østjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Vest- og Sydsjælland samt Lolland/Falster København og Nordsjælland Bornholm Landstal Tabel 5.1 viser forskellen i nedbørsmængder mellem de forskellige landsdele, men indenfor landsdelene er der også stor forskel på de registrerede nedbørsmængder (se bilag 3.1). 26 Punktkilder Regnbetingede udledninger

27 Databasen PULS (PunktkildeUdLedningSystem), som er afløseren for WinRis, blev sat i drift i juli Alle relevante data fra WinRis er overført til PULS. Dog er det ikke alle data, der har kunnet overføres f.eks. manglende utm-koordinater. Det var forventet, at kommunerne ville ajourføre data i løbet af vinter 2012/foråret Data blev ikke ajourført landsdækkende, dels på grund af forsinkelser i udviklingen af PULS databasen og dels på grund af en række kommuner, som har store mangler i datagrundlaget, og kommuner som ikke har prioriteret opgaven. Derfor har det heller ikke til 2012-punktkilderapporten, været muligt at foretage udtræk af landsdækkende opdaterede RBU-data. Fagdatacentreret arbejder fortsat på, at få de resterende kommuner til at opdatere datagrundlaget inden udgangen af Tabel 5.2 Opgørelse af bassiner og arealer på kloakeringstype Antal udløb Total arealer i ha Befæstede arealer i ha uden bassin med bassin i alt uden bassin med bassin i alt uden bassin med bassin i alt Fælleskloakeret Separatkloakeret I alt Indikatorer Organisk stof og næringsstoffer Indikator Samlet udledning af vand, organisk stof og næringsstoffer i 2012 og i et normalår. Relevans For overløb til vandløb er det de øjeblikkelige overløb under regn, der er interessante, da disse overløb kan give skadevirkninger i vandløbene. De akutte effekter omfatter f.eks. bortskyldning af fauna ved stort vandflow, giftpåvirkning fra ammoniak, et stort efterfølgende iltforbrug samt uæstetiske forhold som følge af udledningen. Opgørelsen af den årlige belastning er således ikke særlig anvendelig ved vurdering af miljøpåvirkning af vandløb. For søer og havområder er den årlige belastning mere relevant, da det ikke er de akutte effekter, der er mest betydende, men derimod den øgede vækst af alger som følge af den samlede belastning med næringsstoffer. Overløb nær badestrande og i badevandssøer kan dog give akutte hygiejniske problemer. Mål Der er ikke opstillet landsdækkende mål for reduktion af belastningen fra de regnbetingede udløb, men i udkast til vandplanerne er der peget på ca. 790 overløbsbygværker, hvor der skal foretages en indsats over 1. og 2. planperiode, som løber frem til hhv. år 2015 og Tilstand og udvikling Udledningen af vand, organisk stof og næringsstoffer fra regnbetingede udløb i og i et normalår fremgår af tabel 5.3 og tabel 5.4. Udledningen i 2012 har været lidt større end i et normalår. Det enkelte års udledning fra regnbetingede udløb er stærkt afhængig af årets nedbør. Derfor beregnes data også i forhold til, hvordan det ville have set ud i et år med normalnedbør. Det er derved muligt at se hvilken Punktkilder Regnbetingede udledninger 27

28 effekt fysiske ændringer i kloaksystemet, såsom bassinudbygning og separering, medfører. Kommunerne har i perioden 2007 til 2012 foretaget en del ændringer af kloaknettet i form af flere bassiner og separering af spildevand. Tabel 5.3 Samlede mængder vand, organisk stof og næringsstoffer udledt fra regnbetingede udløb beregnet på et konkretårs nedbør i årene Parameter Udledt mængde Nedbør mm Vand 1000 m Organisk stof, COD ton Kvælstof, total-n ton Fosfor, total-p ton Tabel 5.4 Samlede mængder vand, organisk stof og næringsstoffer udledt fra regnbetingede udløb for hele landet i 2012 i et normalår. Beregningen er foretaget udfra 2010-data, da der endnu ikke foreligger data for Parameter Udledt mængde Nedbør mm 712 Vand 1000 m Organisk stof, COD ton Kvælstof, total-n ton 692 Fosfor, total-p ton Punktkilder Regnbetingede udledninger

29 Figur 5.1. Vand, organisk stof og næringsstoffer. Udvikling i udledte mængder fra regnbetingede udløb , beregnet for et normalår. Figur 5.1 viser udviklingen i stofudledningerne for et normalår. Det ses, at udledningen af COD og næringsstoffer i et normalår er reduceret med % siden starten af 1990 erne, men er stagnerende siden år Manglende opdateringer af datagrundlaget, er sandsynligvis årsag til, at der ikke ses en udvikling i udledningerne de seneste 10 år. En evt. forøgelse i udledningen som følge af urbanisering, kan ikke ses, før der foreligger en landsdækkende opdatering af datagrundlaget for RBU. Punktkilder Regnbetingede udledninger 29

30 6. Spredt bebyggelse Spredt bebyggelse omfatter husspildevand fra ejendomme i det åbne land med en kapacitet under 30 PE. Alle oplysninger om spredt bebyggelse 2012 er fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Det er kommunernes ansvar at opdatere BBR, således at datagrundlaget løbende forbedres. 6.1 Basisoplysninger I 2012 var der ca ejendomme i det åbne land, dvs. ejendomme, der ikke er tilknyttet private eller offentlige renseanlæg. Rensetypen for den spredte bebyggelse er primært en bundfældningstank på ejendommen, med udledning til lokalt vandløb, sø eller hav. Ejendomme udenfor kloakopland fordeler sig på ejendomstyperne: helårsbeboelse, sommerhuse, kolonihaver og andet. Tabel 6.1 Fordelingen af ejendomstyper for den spredte bebyggelse i årene 2002 og * For 2012 er landsbyer er angivet som en andel af helårsbeboelse Helårsbeboelse Landsbyer * Sommerhuse Kolonihaver Andet I alt Der ses en lille reduktion i antallet af ejendomme beliggende udenfor kloakopland i perioden Det må antages at reduktionen skyldes kloakering af ejendommene, men en del af forklaringen kan også være opdatering af oplysninger i BBR. 6.2 Indikatorer Organisk stof og næringsstoffer Indikator Udledte mængder af organisk stof og næringsstoffer fra spredt bebyggelse i Relevans Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Mål Der er ikke opstillet landsdækkende mål for reduktionen af belastningen fra den spredte bebyggelse. 30 Punktkilder Spredt bebyggelse

31 Tilstand Alle belastningsopgørelser er baseret på teoretiske beregninger. Ved at tilknytte rensegraden for ejendommens anlægstype (eksempelvis 10 % for kvælstof og fosfor samt 30 % for organisk stof for bundfældningstanke) med erfaringstal for hvor mange mennesker, der bor i de forskellige beboelsestyper (eksempelvis 2,5 person pr. parcelhus), samt hvor meget kvælstof, fosfor og organisk stof hvert menneske udleder pr. år (4,4 kg kvælstof, 1 kg fosfor og 21,9 kg BI5), er der beregnet en teoretisk værdi for hvor mange kg kvælstof, fosfor og organisk stof, der udledes pr.ejendom. Udledningen i 2012 blev opgjort til 10,5 mio. m 3 spildevand, tons organisk stof, 825 tons kvælstof og 185 tons fosfor. Tabel 6.2 viser udledningen af organisk stof målt som BI5, kvælstof og fosfor fordelt på ejendomskategorier. Tabel 6.2 Udledningen af BI5, kvælstof, fosfor og spildevand fordelt på ejendomskategorier for hele landet i Organisk stof BI5 Totalkvælstof Totalfosfor Vandmængde Tons pr. år Tons pr. år Tons pr. år m 3 Helårsbeboelse , Sommerhuse 43,5 11,3 2,6 142,4 Kolonihave 22 5,8 1,3 73 Andet ,2 410 I alt Punktkilder Spredt bebyggelse 31

32 7. Ferskvandsdambrug Ved et ferskvandsdambrug forstås et anlæg som opdrætter fisk, udelukkende anvender ferskvand og har afløb til vandløb, sø eller havet. Anlæg til opdræt af ål regnes ikke som ferskvandsdambrug. Der produceres overvejende regnbueørreder i ferskvandsdambrugene, men også i mindre udstrækning andre laksearter. Størstedelen af dambrugene producerer portionsfisk på gram, men der er også en række dambrug, der producerer større fisk op til gram, som anvendes til videreopdræt i havbrug. Hertil kommer en række nicheproduktioner. Denne udvikling afspejler sig i en stigende specialisering på de enkelte dambrug i eksempelvis én af følgende produktionsnicher: æg eller sættefisk til andre dambrug, konsumfisk i forskellige vægtklasser, fisk til produktion af rogn og fisk til udsætning i lystfiskersøer. 7.1 Basisoplysning Miljøstyrelsens statusopgørelse over ferskvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på kommunernes årlige indberetninger af tilsynsdata vedrørende dambrugenes produktions- og miljøforhold. Kommunernes tilsyn og registrering af oplysninger om dambrugene har fundet sted efter reglerne fastsat i dambrugsbekendtgørelsen, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 130 af 8. februar Samtlige ferskvandsdambrug ligger i Jylland. Ferskvandsdambrugenes produktionsgrundlag er fastsat ved et årligt maksimalt tilladeligt foderforbrug enten efter reglerne i dambrugsbekendtgørelsen eller gennem vilkår i en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. I 2011/12 er bekendtgørelsen ændret således at dambrugerne kan vælge at overgå til udlederkontrol, hvilket betyder, at de ikke længere reguleres på fodermængde, men i stedet for på en given mængde udledt kvælstof, fosfor og organiske stof målt som BI5. En mindre del af dambrugene er fra 2013 overgået til denne type udlederkontrol. Med indførelse af modeldambrugsbekendtgørelsen 1 i 2002 blev det gjort muligt at ombygge traditionelle anlæg til mere moderne anlæg (modeldambrug), der generelt har en lavere udledning af NPO per produceret kg fisk end traditionelle anlæg. Siden 2004 er der sket en vækst i disse typer anlæg, og godt halvdelen af den samlede produktion foregår nu i modelanlæg. 7.2 Indikatorer Produktion og dambrugets drift Indikator Produktion og dambrugets drift. Relevans Foderforbruget og produktionen har stor indflydelse på udledningen af totalkvælstof (N), totalfosfor (P) og organisk stof (O) til vandløbene nedstrøms dambrugene. Mål Forholdet mellem foderforbruget og produktionen (foderkvotienten) er et udtryk for, hvor godt foderet udnyttes af fiskene. Ifølge dambrugsbekendtgørelsen (2008) må foderkvotienten ikke overskride 1.0 på årsbasis for konsum og sættefisk (dvs. moderfisk er undtaget). 1 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 310 af 18. marts Punktkilder Ferskvandsdambrug

33 Tilstand og udvikling For 2012 er der indberettet oplysninger om produktionsforholdene på i alt 221 dambrug, hvoraf 208 havde en produktion i I 2011 blev der indberettet oplysninger om 235 dambrug hvoraf 216 havde produktion. Antallet af dambrug i Danmark er reduceret igennem de senere år. Udviklingen i dambrugserhvervet går mod etablering af modeldambrug og afvikling af traditionelle anlæg. Det faldende antal anlæg har ikke udløst en tilsvarende reduktion i produktion. Den samlede indberettede produktion i 2012 er i alt på tons fisk. Dambrugene fordeler sig med ca. 200 traditionelle dambrug og knap 40 modeldambrug, men ca. 50 % af den samlede produktion leveres af modeldambrugene. Figur 7.1 viser udviklingen i produktion og foderforbrug i perioden Foderforbruget på ferskvandsdambrug er reduceret med 40 % siden 1989, mens produktionen i samme periode ikke er reduceret tilsvarende, men kun reduceret med 24 %. Forskellen i udviklingen af foderforbrug og produktion skyldes, at foderkvaliteten gennem årene er blevet forbedret, så foderet udnyttes mere effektivt af fiskene. I 1989 blev der indberettet oplysninger om 510 dambrug. Antallet af dambrug er dermed mere end halveret, mens produktionen i samme periode kun er reduceret med 24 %. Hvilket er et tegn på, at udviklingen i erhvervet går mod få og store ferskvandsbrug. Siden 2006 har produktionen stort set været konstant. Figur 7.1 Udviklingen i dambrugenes samlede produktion og foderforbrug i perioden 1989 til Årene 2009 og 2010 er udeladt på grund af mangelfuld indberetning Organisk stof og næringsstoffer Indikator Udledning af organisk stof og næringsstoffer fra ferskvandsdambrug i perioden Relevans Dambrugenes udledning af organisk stof, fosfor og kvælstof stammer først og fremmest fra foderspild og fiskenes ekskrementer. Udledningen af let omsætteligt organisk stof har primært en lokal betydning i vandløbene nedstrøms dambrugene, da nedbrydelsen af stofferne sker med forbrug af ilt. Dette medfører en reduk- Punktkilder Ferskvandsdambrug 33

34 tion af vandets iltindhold, der kan skade dyrelivet i vandløbet. Udledningen af kvælstof og fosfor påvirker især søer, fjorde og havområder, hvor øget næringsstofindhold fører til opblomstring af alger. Dette nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundens planter, ligesom algerne medvirker til iltsvind, når de dør og omsættes. Mål Ifølge dambrugsbekendtgørelsen må koncentrationen af stofferne fra dambrugets indløb til udløb kun forøges med følgende værdier: Totalkvælstof 0,6 mg/l, totalfosfor 0,05 mg/l og modificeret BI5 1 mg/l. Samtidig er der etableret en række BAT-krav i den ny dambrugsbekendtgørelse, som skal sikre, at den foderkvote dambrugeren forvalter udnyttes optimalt. Tilstand og udvikling Udledningen fra ferskvandsdambrug er i 2012 opgjort til: Kvælstofudledningen: 642,7 tons N Fosforudledningen: 52,9 tons P BI5 udledning: 1620,4 tons BI5 Figur 7.2 viser udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof målt som BI5. Udledningen afhænger af en række forhold, herunder det anvendte foder (mængde og sammensætning), drift, produktionen og dambrugets indretning. Opgørelsen for perioden 1989 til 2008 er baseret på kommunernes viden om det benyttede foder, foderets indhold af kvælstof og fosfor, anvendt mængde foder i tons og en foderkvotient, der er et mål for fiskenes tilvækst set i forhold til fodermængde. Basis for indholdet af kvælstof og fosfor i fisk følger de tekniske anvisninger for punktkilder og er sat til 3% kvælstof og 0,5 % fosfor af fiskens vægt. I perioden 1989 til 2008 er der anvendt en teoretisk rensegrad for alle anlæg. For årene er der for anlæg, der udtager mindre end 12 egenkontrolprøver benyttet samme metode som i perioden For anlæg, der har udtaget 12 kontrolanalyser pr. år og derover i 2011 og 2012, er belastningen beregnet på baggrund af en transportberegning af disse analyser. Dermed giver udledningen for 2011 og 2012 et mere korrekt billede af den faktuelle udledning end den beregnede udledning, der er angivet for årene Forskellene i udledningen fra 2008 til 2011 kan således ikke tilskrives en reel reduktion i udledning, der er i stedet tale om en optimering af datakvalitet. Det skal dog påpeges at den overvejende del af opgørelsen stadig baserer sig på teoretiske forudsætninger, men at det er målet fremover i langt højere grad at baserer sig på faktiske udledninger. Benyttelse af foder af en bedre kvalitet, modernisering af anlæggene og etablering af yderligere renseforanstaltninger kan ses ved at udledningen siden 1989 er reduceret med 71 %, 78 % og 74 % for hhv. kvælstof, fosfor og organisk stof, mens produktionen til sammenligning kun er reduceret med 24 %. 34 Punktkilder Ferskvandsdambrug

35 Figur 7.2 Udledning af kvælstof, fosfor og organiske stof, fra dambrugene i perioden Årene er udeladt på grund af mangelfuld indberetning. Punktkilder Ferskvandsdambrug 35

36 7.2.3 Miljøfremmede stoffer Indikator Udledte mængder af medicin og hjælpestoffer fra ferskvandsdambrug Relevans Til behandling og forebyggelse af fiskesygdomme anvendes en række antibiotikaprodukter og forskellige desinficerende kemikalier (hjælpestoffer). Rester af såvel medicin som hjælpestoffer ledes derfor med spildevandet til vandløbene, hvor de kan være til skade for miljøet. Mål Der er ikke fastsat konkrete mål for en reduktion af brugen af medicin og hjælpestoffer, men erhvervet arbejder målrettet på en reduktion gennem bl.a. bedre behandlingspraksis, øget vaccination af fiskene og øget sundhedsrådgivning. På baggrund af formaldehyds sundhedsskadelige egenskaber arbejder branchen for at nedbringe og ultimativt at udfase brugen af hjælpestoffet formalin. Det forventes ligeledes, at der sker en reduktion i forbruget af medicin og hjælpestoffer i takt med, at der er angivet reduktionsrater for mediciner og hjælpestoffer i bekendtgørelsen hvilket gerne skulle hjælpe kommunerne med at få fastsat udlederkrav til alle dambrug, som er i overensstemmelse med miljøkvalitetskravene for vandmiljøet. Tilstand og udvikling Antibiotika Som ved anden fødevarefremstilling er der stor opmærksomhed på anvendelsen af medicin og hjælpestoffer i produktionen og den potentielle belastning af miljøet, som disse stoffer kan udgøre. Indsatsen sigter de kommende år især på at begrænse forbruget af hjælpestofferne ved substitution med stoffer, som anses for mindre miljøbelastende, og forbruget af antibiotika søges nedbragt ved øget anvendelse af forebyggende vacciner. Tabel 7.1 viser forbruget af mediciner for perioden Data stammer fra dyrlægernes indberetning til VetStat databasen, og vurderes at give et retvisende billede af medicinforbruget i branchen. Dambrugerne indberetter hvert år forbruget af medicin til kommunerne, der sender oplysningerne videre til Miljøstyrelsen. Kommunerne har for året 2012 indberettet et forbrug på kg sulfadiazin/trimethoprim, 130 kg oxolinsyre, 115 kg florfenicol, 1 kg amoxicillin og 0 kg tetracycklin. Medicinforbruget opgjort af kommunerne er mindre end det forbrug, dyrlægerne har indberettet til VetStat. Forskellen af de to indberettede forbrug tilskrives fejl i de oplysninger dambrugene indberetter til kommunen. To kommuner har ikke indberettet dambrugenes medicinforbrug til MST og én kommune har afleveret mangelfuld indberetning, men disse tre kommuner repræsenterer sammenlagt kun 5 dambrug, så dette alene kan ikke være forklaring på forskellen i de to opgørelser af forbrug. Medicinforbruget i perioden er ikke reduceret, tværtimod er der en svag forøgelse af forbruget af kombinationspenicillin sulfadiazin/trimethoprim i perioden Forbruget af medicin er bl.a. påvirket af temperatur. Kolde vintre kan skabe sygdomsproblemer i foråret, det samme gælder høje temperaturer om efteråret. Umiddelbart er der ikke tegn på at branchens indsats for øget vaccination, øget sundhedsrådgivning eller forbedret behandlingspraksis har reduceret medicinforbruget. 36 Punktkilder Ferskvandsdambrug

37 Tabel 7.1 Medicinforbrug på dambrug i perioden Data for årene er fra dyrlægernes indberetning til VET-STAT databasen. i amoxicillin og amoxicillintrihydrat. Kg aktivstof Sulfadiazin/trimetoprim Oxylinsyre Florfenicol Amoxicillin i Tetracyclin Hjælpestoffer Tabel 7.2 viser forbruget af hjælpestoffer for udvalgte år i perioden Forbruget i 2011 og 2012 stammer fra indberettet data for hhv. 92 % og 100% af produktionen. Tallene for 2011 er skaleret op så tallene svarer til alle aktive dambrug. Det indberettede forbrug af hjælpestoffer i årene er af svingende kvalitet. Især 2004 og 2005 synes at være underestimeret. Erhvervets indberettede forbrug af hjælpestoffer har ikke været opgjort i punktkilderapporten i perioden Forskellen mellem forbruget i årene og skyldes strukturændringer i branchen. Produktionen i anlæg af modeldambrugstyperne er steget markant fra godt % i 2005 til næsten 50 % i Med brugen af recirkulationsteknologi er der øget behov for behandling med formalin til afhjælpning af problemer med forskellige typer af parasitter. På trods af branchens arbejde med at reducere og udfase brugen af formalin, er forbruget mere end fordoblet fra 2001, hvor forbruget udgjorde liter til 2012 hvor forbruget udgjorde liter. Udledningen af formalin fra de recirkulerede anlæg vurderes ikke at udgøre et stort problem, da formalin omsættes inde på anlægget inden det løber ud i recipienten. Forskningsprojekter 2 indikerer at miljøkvalitetskravene for formalin brugt i recirkulerede anlæg er overholdt i vandløbene til trods for det øgede forbrug. Forbruget af hjælpestofferne blåsten, der er et kobberholdigt produkt til bl.a. desinfektion, og kloramin T, der er et bakteriedræbende stof er reduceret siden Et forøget forbrug af brintoverilteprodukter er forventet, da brintoverilteprodukter er mere miljøvenlige produkter end f.eks. formalin og benyttes til substitution for andre og mere skadelige stoffer. Tabel 7.2 Forbruget af hjælpestoffer på dambrug for udvalgte år i perioden *Baseret på indberettet forbrug fra 92% af den samlede produktion og skaleret op til 100%. Stoftype * 2012 Kalk, tons Formalin, 37% liter , ,364 Blåsten (CuSO4), kg Kloramin-T, kg Punktkilder Ferskvandsdambrug 37

38 Stoftype * 2012 Brintoverilteprod., liter Natriumcarbonater, kg NatriumChlorid, kg Benzalkonoiumchlorid, kg Benzokain, kg 6,3 (-): mangelfuld data 38 Punktkilder Ferskvandsdambrug

39 8. Saltvandsbaseret fiskeopdræt Ved saltvandsbaseret fiskeopdræt forstås et anlæg som opdrætter fisk og anvender saltvand eller brakvand dertil. Opdræt sker i bure på havet (havbrug) eller i damme nær en fjord (saltvandsdambrug). Saltvandsdambrugene er hovedsagelig placeret i fjordene eller i indre marine farvande. Produktionen er overvejende regnbueørreder, men der produceres også laks, ål, skrubber og pighvarrer i få tilfælde. 8.1 Basis oplysninger Miljøstyrelsens statusopgørelse over havbrugenes og saltvandsdambrugenes miljøpåvirkning er baseret på de tidligere amter og nu kommuners årlige indberetninger af tilsynsdata for anlæggenes produktions- og miljøforhold. Tidligere blev havbrug reguleret efter bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt, som var et led i Vandmiljøplan I s gennemførelse. Ifølge bekendtgørelsen skulle amtsrådet godkende etablering samt ændring eller udvidelse af bestående brug. I dag kræver ændringer og udvidelser godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. I godkendelser og tilladelser er der fastsat vilkår om blandt andet maksimal årlig totaludledning af kvælstof og fosfor, fodertype og sammensætning, størrelsen af det årlige foderforbrug og foderkvotienten, samt krav om indretning, egenkontrol og driftsjournal. 8.2 Indikatorer Produktion og drift af saltvandsbaserede fiskeopdræt Indikator Produktion og saltvandsbrugets drift. Relevans Foderforbruget og produktionen har stor betydning på udledningen af kvælstof (N), fosfor (P) og organisk stof. Mål Forholdet mellem foderforbrug og produktionen (foderkvotienten) er et udtryk for, hvor godt foderet udnyttes af fiskene. Tilstand og udvikling For året 2012 er der modtaget indberettede data for 30 anlæg, heraf havde de 24 produktion i Antallet af havbrug har været nogenlunde stabilt de sidste 10 år, med enkelte nye godkendelser inden for de seneste 3 år. Saltvandsdambrug på land har haft en støt nedgang i antal og produktion. De 6 brug, der ikke har haft produktion i 2012 er alle saltvandsbrug. For 2012 er: Produktionen Foderforbrug tons tons Produktionen overstiger foderforbruget, så den samlede foderkvotient for alle anlæggene er under 1. Punktkilder Saltvandsbaseret fiskeopdræt 39

40 8.2.2 Næringsstoffer Indikator Udledningen af næringsstoffer fra saltvandsbaseret akvakultur i perioden Relevans Produktionen af saltvandsfisk kan lokalt og regionalt udgøre en væsentlig forureningsfaktor. Havbrug og saltvandsdambrug udleder organisk stof, kvælstof og fosfor, der først og fremmest stammer fra foderspild og ekskrementer. Opgørelserne vist i figur 8.1 og figur 8.2 er baseret på indberetningerne fra de enkelte havbrug og saltvandsdambrug til kommunerne, der har videresendt oplysningerne til Miljøstyrelsen. Det er tidligere konstateret, at der har været væsentlige fejl og mangler i de indberettede data, der blandt andet er begrundet i de administrative omlægninger i forbindelse med kommunalreformen, som trådte i kraft den 1. januar Derfor må det antages at data for årene er underestimerede. Indberetningen for 2011 og 2012, vurderes dog at være komplet. Mål Der findes ingen mål for fosfor- og kvælstofudledningen fra saltvandsbaseret fiskeopdræt ud over de vilkår til udledning der er i de enkelte anlægs miljøgodkendelser. Tilstand og udvikling Indberetningerne er baseret på produktionens foderforbrug, foderkvotient og den deraf relaterede udledning. Der er tale om en teoretisk beregning, da der ikke foretages kontrolmålinger på den konkrete udledning. For 2012 er: Kvælstofudledningen: tons N Fosforudledningen: 36.4 tons P BI5 udledning: tons BI5 Figur 8.1 Udviklingen i udledningen af tons kvælstof fra havbrug og saltvandsdambrug i perioden Årene er udeladt på grund af mangelfuld indberetning. Udledningen for årene vurderes at være underestimeret. 40 Punktkilder Saltvandsbaseret fiskeopdræt

41 Figur 8.2 Udviklingen i udledningen af tons fosfor fra havbrug og saltvandsdambrug i perioden Årene er udeladt på grund af mangelfuld indberetning. Årene vurderes at være underestimeret Miljøfremmede stoffer Indikator Udledte mængder af medicin og hjælpestoffer fra havbrug og saltvandsdambrug. Relevans Til behandling og forebyggelse af fiskesygdomme anvendes en række antibiotikaprodukter og forskellige desinficerende kemikalier (hjælpestoffer). Andre hjælpestoffer fungerer som antibegroningsmidler, som f.eks. kobberprodukter. Rester af såvel medicin som hjælpestoffer ledes derfor med spildevandet til fjord og hav, hvor de kan være til skade for miljøet. Mål Der er ikke fastsat konkrete mål for en reduktion af brugen af medicin og hjælpestoffer, men erhvervet arbejder målrettet på en reduktion gennem bl.a. bedre behandlingspraksis, øget vaccination af fiskene og øget sundhedsrådgivning. På baggrund af formaldehyds sundhedsskadelige egenskaber arbejder branchen for at nedbringe og ultimativt udfase brugen af hjælpestoffet formalin. Samtidig testes nye nettyper som skal nedbringe forbruget af kobber som anvendes som hjælpestof i produktionen. Det forventes ligeledes, at der sker en reduktion i forbruget af medicin og hjælpestoffer i takt med, at der er angivet reduktionsrater for mediciner og hjælpestoffer i bekendtgørelsen hvilket gerne skulle hjælpe kommunerne med at få fastsat udlederkrav til alle dambrug, som er i overensstemmelse med miljøkvalitetskravene for vandmiljøet. Tilstand og udvikling Antibiotika Den samlede mængde anvendt antibiotika for perioden vises i tabel 8.1. Data i tabellen stammer fra dyrlægernes indberetning til VetStat databasen. Forbruget af kombinationsmedicinen sulfadiazin/trimethoprim er halveret siden Forbruget af oxylinsyre varierer en del over årrækken, men er stort set uforandret. Forbruget af øvrige antibiotika er begrænset. Saltvandsbrugene indberetter det årlige medicinforbrug til kommunerne. I 2012 blev der indberettet et forbrug på 666 kg. sulfadiazin/trimethoprim og 335 kg. Oxylinsyre, hvilket stemmer fint overens med dyrlægernes indberetning til Vetstat. Punktkilder Saltvandsbaseret fiskeopdræt 41

42 Tabel 8.1 Udviklingen i forbruget af antibiotika i perioden Havbrug/saltvandsdambrug Sulfadiazin/trimethoprim Oxylinsyre Florfenicol Amoxicillin Tetracyclin Hjælpestoffer Saltvandbrugene har for 2012 indberettet et forbrug på kg kobber, kg natrium aluminat, kg natrium lud, 88 kg brintoverilte og 12 kg formaldehyd. Ved brug af nye nettyper, de såkaldte dyneema net, forventes kobberforbruget at reduceres, idet begroning af muslinger og andet er lavere på disse nettyper end konventionelle nettyper. Indberetningen af hjælpestoffer forbrugt på saltvandbrug har de senere år været mangelfuld. Det er derfor ikke muligt at bringe en tidsmæssig udvikling af forbruget. 42 Punktkilder Saltvandsbaseret fiskeopdræt

43 9. Samlet belastning i Danmark I dette afsnit behandles den samlede belastning for alle punktkilder. Derudover henvises til Hovedvandoplande og belastningerne fordelt på ferske- og marine vandområder. 9.1 Samlet belastning Samlet udledning af næringsstofferne kvælstof, fosfor og organisk stof. Figur 9.1 viser fordelingen af den samlede udledning i % af kvælstof, fosfor og organisk stof i 2012 fordelt på punktkildetyper. Det ses, at renseanlæg er den dominerende kilde med hensyn til udledningerne af kvælstof og fosfor, og udgør hhv. 58 % og 52 % af den samlede kvælstof og fosfor udledning fra punktkilderne. Punktkilderne regnbetingede udløb, spredt bebyggelse og akvakultur udleder nogenlunde samme mængde kvælstof, og udgør hhv. 11 %, 13 % og 15 % af den samlede udledning fra punktkilderne. Punktkilderne regnbetingede udløb og spredt bebyggelse udleder også nogenlunde samme andel af fosforbelastningen på hhv. 11 % og 13 %. Andelen af fosforudledningen fra akvakulturen er på 9 %. Udledningen af organisk stof deles nogenlunde ligeligt mellem punktkilderne spredt bebyggelse, renseanlæg, akvakultur og regnbetingede udledninger, med hhv. 28 %, 27 %, 24 % og 18 %. Det skal dog nævnes, at beregningen bag udledningen af organisk fra havbrug og saltvands brug er konservativ, og det må derfor antages, at størrelsen af den organiske udledning fra akvakultur, der er beregnet her, kan være overvurderet. Udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra industrien udgør den laveste udledning set i forhold til de øvrige punktkilder, med en udledning på hhv. 3 % 2 % og 4 %. Datagrundlaget bag belastningsdata for industrierne kan stadig forbedres, men det vurderes, at et forbedret datagrundlag ikke vil ændre ved det faktum, at industri udgør den laveste belastning i sammenligning med de øvrige punktkilder. Til trods for at den spredte bebyggelse ikke udgør den største andel af den samlede udledning, udgør den spredte bebyggelse en anseelig andel af belastningen til søer og vandløb. Figur 9.2 og 9.2 viser fordelingen af de udledte mængder til ferske vande og til havet I vandplanerne er landet opdelt i 23 hovedvandoplande, disse er fordelt i 4 vanddistrikter. Belastningen af organisk stof, kvælstof og fosfor stof fra de forskellige punktkilder fordelt på hovedvandoplandene er vist i bilag 4.1 til 4.3. Bilag 4.4 viser et kort over hovedvandoplandene. Endvidere er den direkte og indirekte udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor stof fra de forskellige punktkilder fordelt på farvande vist i bilag 4.5 til 4.7. Punktkilder Samlet belastning i Danmark 43

44 Figur 9.1 Fordeling af den samlede udledning i % af kvælstof, fosfor og organisk stof i 2012 fordelt på punktkildetyper. Figur 9.2 Andelen i % af kvælstof, fosfor og organisk stof udledt til ferskvand fordelt på punktkildetyper (2012). 44 Punktkilder Samlet belastning i Danmark

45 Figur 9.3 Andelen i % af kvælstof, fosfor og organisk stof udledt til havet fordelt på punktkildetyper (2012). Punktkilder Samlet belastning i Danmark 45

46

47 Referenceliste Referenceliste Danmarks Miljøundersøgelser, 2008: Omsætning af formalin i danske dambrug, faglig rapport fra DMU, nr Miljøministeriet 2010: Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Bek. Nr af 25/08/2010. Naturstyrelsen, 2011: Nøgletal for miljøfarlige stoffer i spildevand fra renseanlæg på baggrund af data fra det nationale overvågningsprogram for punktkilder DMI 2012: Miljøstyrelsen 2003: Punktkilder Orientering fra Miljøstyrelsen, Nr. 10. Punktkilder Miljøministeriet 2002: Bekendtgørelse om modeldambrug. Bek. nr. 310 af 18. marts Miljøstyrelsen 2007: Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Bek. Nr af 11/ Punktkilder Referenceliste 47

48 Bilagsoversigt Bilag 1: Data for renseanlæg. Bilag 2: Data for industrielle punktkilder. Bilag 3: Data for regnbetingede udløb. Bilag 4: Data for alle udledningerne 48 Punktkilder Bilagsoversigt

49 Bilag 1. Data for renseanlæg Bilag 1.1 Total antal af renseanlæg vist for hvert renseniveau, samt den tilhørende vandmængde i % af total. Bilag 1.2 Total antal renseanlæg fordelt på renseniveau i Bilag 1.3 Antal private renseanlæg fordelt på renseniveau i Bilag 1.4 Total spildevandsmængde på kommunale og private renseanlæg fordelt i % på renseniveau Bilag 1.5 Spildevandsmængder fra private renseanlæg fordelt i % på renseniveau Bilag 1.6 Renseanlæggenes størrelsesfordeling og den procentvise belastning i Bilag 1.7 Kapacitet og belastning i PE. Bilag 1.8 Udløbsdata for renseanlæg Bilag 1.9 Samlet udledning af NPO fordelt på kommuner. Bilag 1.10 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i udløbet fra renseanlæg. Bilag 1.11 Miljøfremmede stoffer analyseret for i udløbet på renseanlæg, hvor alle analyseresultater er fundet under detektionsgrænsen. Bilag 1.12 Lægemidler og østrogener i ind- og udløb på renseanlæg Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 49

50 Bilag 1.1 Antal renseanlæg og vandmængde fordelt på renseniveauer M står for mekanisk, B for biologisk, N for nitrifikation, D for denitifikation og K for kemisk fældning. Bogstaverne L,S og F i slutningen af en kode betyder henholdsvis lagune, sandfiltrering og filtrering. Endelig er der koder for Bassinanlæg, Rodzoneanlæg og Biologiske sandfiltre. Standatkode Anvendt nuværende rensekode Antal anlæg Vandmængde % Meget reduceret rensekode Delvis reduceret rensekode 9999 Ikke oplyst 3 0,00 Andet Ikke oplyst 41 MBNDL 1 0,03 MBND MBNDF 16 Bassinanl 8 2,28 Mekanisk Mekanisk 18 Mek rens ,25 Mekanisk Mekanisk 30 MK 9 0,10 MK MK 43 MKF 0 0,00 MK MKF 104 MBRA 0 0,00 MB MB 106 MBS 12 0,04 MB MB 26 MB 70 0,34 MB MB 34 MBF 0 0,00 MB MB 39 MBL 2 0,03 MB MB 27 MBN 104 1,05 MB MBN 35 MBNF 1 0,00 MB MBNF 40 MBNL 9 0,19 MB MBNF 103 MBNS 1 0,01 MB MBNF 22 Bio sandfilt 38 0,05 MB Bio sandfilt 23 Rodzonean 36 0,18 MB Rodzoneanl 31 MBK 27 0,57 MBK MBK 32 MBNK 107 3,89 MBK MBNK 44 MBKF 1 0,01 MBK MBKF 47 MBKL 2 0,01 MBK MBKF 45 MBNKF 5 0,15 MBK MBNKF 102 MBNKS 1 0,00 MBK MBNKF 48 MBNKL 13 0,58 MBK MBNKF 28 MBND 8 0,19 MBND MBND 36 MBNDF 1 0,65 MBND MBNDF 29 MBNDK ,88 MBNDK MBNDK 37 MBNDKF 28 12,27 MBNDK MBNDKF 42 MBNDKL 41 5,25 MBNDK MBNDKF 96 MBNDKS 4 3,29 MBNDK MBNDKF Sum Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg

51 Bilag 1.2 Antal renseanlæg i 2012 fordelt på nuværende renseniveau. Rensekode M MK MB MBK MBND MBNDK Total Antal Bilag 1.3 Antal private renseanlæg i 2011 fordelt på nuværende renseniveau. Rensekode M MK MB MBK MBND MBNDK Total Antal Bilag 1.4 Vandmængde i % fordelt på nuværende renseniveau Rensekode M MK MB MBK MBND MBNDK Procent 2,5 0,1 1,9 5,2 0,9 89,4 Bilag 1.5 Vandmængde til private renseanlæg i % fordelt på nuværende renseniveau * Den procentandel de private renseanlæg modtager ud af den samlede spildevandsmængde der tilløber renseanlæg. Rensekode M MK MB MBK MBND MBNDK Total Procent 0,11 0,01 0,1 0,02 0,03 0,01 0,3* Bilag 1.6 Renseanlæggenes størrelsesfordeling i 2012 Anlægskapacitet Antal renseanlæg Belastning i % af belastning på alle anlæg > 0 PE PE PE PE PE PE PE PE Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 51

52 Bilag 1.7 Kapacitet og belastning i PE Antal anlæg Belastning i PE Kapacitet i PE I alt Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg

53

54 Bilag 1.8 Udløbsdata 2012 for renseanlæg. Kommunenavne er fra før kommunalreformen. Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype Abildøre Trundholm MBNDK Abildå Trehøje MBN Adserbølgård Brørup M Agerbæk Helle MBN AGERSKOV Nørre-Rangstrup MBNK AGERSØ Skælskør M ALBUEN CAMPING Rudbjerg MK ALGESTRUP Holbæk MBN ALLERSLEV Præstø MBNL ALLINDEMAGLE Ringsted M ALS KURSUS- OG FERIECENTE Augustenborg M Als Odde Hadsund MK ALSTRUP Nørre-Alslev M Amstrup Ege, Sommerhuse Odder BAS ARNBJERG FERIECENTER Nordborg M ARRILD Nørre-Rangstrup MBNK ASKØ Højreby MBS ASKØ STRANDVIG,KIRKEVIG S Maribo MBK Assens Centralrenseanlæg Assens MBNDK Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 54

55 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype ASSENS CR Mariager MBNK ASSENTORP Stenlille M Astrup Arden MBKL Aså Dronninglund MBNDK ATTERUP Rønnede M Attrup Brovst MBNDK AUDEBO Holbæk M Aulum Aulum-Haderup MBNK B & C Hersom Møldrup MB BALLEBRO FÆRGEKRO Sundeved MB Ballen Hørning MBKL Ballen + Havledning Samsø MBNDK Bauneholm Hillerød MB Baunehøj Efterskole Jægerspris MB Bebyggelse Ved Forlev Skanderborg M Beder Århus MBNDKF BEDSTED Løgumkloster MBNK Bendstrup Camping Hillerød MBK BENNEBO Tornved M Beringvej 30, skurby Århus MBNK BEVTOFT Nørre-Rangstrup MBN Bhs. Folkehøjskole Aakirkeby MB Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 55

56 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype Bhs. Produktionshøjskole Aakirkeby MB BILDSØ Slagelse M BILDSØ CAMPING Slagelse MB Billund Billund MBNDKL Billund lagune Billund MBNDKL Billund lagune Billund MBNDKL Billund lagune Billund MBNDKL Billund lagune Billund MBNDKL Binderup korsvej Nørager M Binderup kro Nørager MB Birkemoselejren Slangerup M BIRKET TORRIG Ravnsborg MBN BISSERUP Skælskør MBNK Bistrup Birkerød MBNDK BJERGESØ Dragsholm M BJERGHUSE CAMPING Ulfborg-Vemb MB Bjergmarken Roskilde MBNDK Bjerreby Renseanlæg Svendborg MBNDK Bjerregrav Møldrup MBNDK BJERREGÅRDSVEJ Stubbekøbing MBN Bjerringbro Bjerringbro MBNDK Bjødstrup-Landborup Ebeltoft RZ Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 56

57 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype BLANS Sundeved MBN BLÆSEBJERG Nørre-Alslev M Boderne Renseanlæg Aakirkeby MBK Boeslum Ebeltoft MBNDK Bogense Renseanlæg Bogense MBNDK BOGØ Møn MBN BOGØ (LODSKERNE VEST) Rudbjerg MB Borre Hvorslev M Borremose u. skole Nørager RZ BORRIS LANDBRUGSSKOLE Skjern MBN Borup Skovbo MBNDK Borup Viborg RZ Boserup Roskilde IO BOV CENTRALRENSEANLÆG Bov MBNDK Bramming nord Bramming MBNDK Bramming syd Bramming MBNK Brande Brande MBNDK Brandsby Renseanlæg Sydlangeland MBNK Brangstrupskolen Renseanl Ringe M BREDALS VIG CAMPING Struer M BREDEBRO Bredebro MBNK BREJNING CENTRALRENS Børkop MBNDK Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 57

58 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype Brenderup Renseanlæg Ejby MBNKL BROAGER VIG Broager MBNDK BROMME PLEJEHJEM Sorø M Brudager Renseanlæg Gudme MBNK Bruunshåb Viborg MBNDK Brædstrup Brædstrup MBNDK Brændesgårdshaven Neksø BS Brønden Sæby MB Brønderslev Brønderslev MBNDK Brønderslev Psyk. Sygehus Brønderslev MB / NEDL. BRØNS Skærbæk MBN Brørup Brørup MBNDK Bråskov Juelsminde MBNDK Bur Ulfborg-Vemb MBN BYBJERG Holbæk MBNDK BYSKOV Nørre-Alslev M BÆKKEN LEJERSKOLE Gråsten M BÆKSKOV RADARSTATION Vojens M Bælum Skørping MBL Bærentzens Fritidshjem Skibby M Bøhl Thyholm BS Bønnerup Strand Nørre-Djurs MBNKL Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 58

59 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype BØNSVIG - STAVREBY Præstø MBND Bådstad Camping Allinge-Gudhjem M Castberggård Hedensted MB Chr.høj kroen Aakirkeby BS CHRISTIANSFELD Christiansfeld MBNDK DALBY Rønnede MBNDK DALHOLM CAMP Skælskør M DALMOSE Hashøj MBNK Damhusåen København MBNDK DAMME ASKEBY Møn MBN DAMSHOLTE/NY ÆBELNÆS Møn MBN Dan-Extruder Frederiksværk MBK Danmarks Japanske Have Århus MBN DANNEMARE Rudbjerg MBN Dansk Folkeferie Allinge-Gudhjem MB Dansk Leca Hadsten M Dansk Styropack A/S Holsted M Darum Bramming MBNL DASHOLMEN Præstø MBNDK Daugbjerg Fjends RZ Del Af Neder Fløjstrup Århus BS Demstrup Kjellerup MBK Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 59

60 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype DIANALUND Dianalund MBNDK Dokkedal Sejlflod BS Donslund Grindsted MBN Dragør Dragør MBNDK Dronningmølle Græsted-Gilleleje MBNK Drueholm Skovbo MBN Drøsbro Hvorslev MBNK DRØSSELBJERG Gørlev MBN Dueodde Efterskole Neksø M DYBENDAL Stenlille MBN DYSTED Holmegård MBNF DYVIG KRO Nordborg M EGEBJERG Stubbekøbing MB Egebjerg syd Renseanlæg Egebjerg MBNDKL Egens Ebeltoft MB Egeris Videbæk MBN Egsmade Renseanlæg Svendborg MBNDK EGTVED RENSEANLÆG Egtved MBNK Egå Århus MBNDKF EHLERSHJEMMET Haderslev M Ejby Bramsnæs MBNDKL Ejby Mølle Renseanlæg Odense MBNDKF Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 60

61 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype Ejby Renseanlæg Ejby MBNKL ELNASMINDE Fladså M Endelave Camping Horsens M Endrup Bramming MBN ERRINDLEV HAVN Holeby MBS ERRINDLEV NORD Holeby BAS Esbjerg vest Esbjerg MBNDK Esbjerg øst Esbjerg MBNDK ESKEBJERG Bjergsted MBN ESKILSTRUP Nørre-Alslev MBNK EUROMOTEL SÆDDINGE Rødby MB FAKSE Fakse MBNDK FAKSE LADEPLADS Fakse MBNDK FALSTER GOLFKLUB Stubbekøbing MBN FAMILIEPLEJEN I SØNDERJYL Løgumkloster MB FANEFJORD SKOVPAVILLON Møn M FARRE RENSEANLÆG Give MBNDK FARRIS Rødding MBNK FEJØ VESTERBY Ravnsborg M FEJØ VESTERGÅRD Ravnsborg SEP FEJØ ØSTERBY Ravnsborg M Feldborg Herning MBN Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 61

62 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype FEMØ Ravnsborg M FERIEKOLONI TØVELDE Møn M Feriekoloni Østerhusevej Tranekær M Ferritslev Renseanlæg Årslev MBNDKL Fiskbæk Videbæk MBN Fiskbæk Viborg MBNDK Fjaltring Lemvig RZ Fjellerup Nørre-Djurs MBNKL Fjerritslev Fjerritslev MBNDK FLINTERUP Stenlille MBNK Flovlev Thyholm MBNDK FLYVESTATION SKRYDSTRUP Vojens M FLYVESTATION SKRYDSTRUP Vojens M FLYVESTATION SKRYDSTRUP Vojens M FLYVESTATION SKRYDSTRUP Vojens M FLYVESTATION SKRYDSTRUP Vojens M Flyvestationen renseanlæg Aalborg MB FOLE Gram MBN Fornæs Grenaa MBNDK Fredensborg Renseanlæg Fredensborg- Humlebæk MBNDK FREDERICIA SPILDEVAND A/S Fredericia MBNDK Frederiksdal Silkeborg RZ Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 62

63 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype Frederikshavn Frederikshavn MBNDK Frederikssund Frederikssund MBNDK Frederikssund Golfklup Jægerspris MBN FREERSLEV Haslev M FREJLEV Nysted MBNDK Frøstruphave Efterskol Blaabjerg MB FUGLEBJERG RENSEANLÆG Fuglebjerg MBNDK FUGLEDE Hvidebæk MBN FUGLEKÆRGÅRD Børkop MBNK FUGLSANG Nykøbing Falster M FUGLSE, BØSSERUP Holeby MBN FUGLSEVEJ Holeby MBS Fuur Sundsøre MBNDK Fænø Gods Renseanlæg Middelfart MBN Følle Vig, Sommerhuse Rønde M Fåborg Renseanlæg Faaborg MBNDK Fårevejle renseanlæg Dragsholm MBNDK GABØL RENSNINGSANLÆG Vojens MBN Gadevang Hillerød MBNKF Gadstrup Ramsø MBND Galten Galten MBNDK GAMMELMARK CAMPING Broager M Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 63

64 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype GAVNØ CAFETERIA Næstved M GEDEBJERG CAMPING Tølløse M GEDESBY Sydfalster MBNDK GEDSER Sydfalster MBK Gedsted Ålestrup MBNDK Gedved Syd B Gedved MBNK Gelsted Renseanlæg Ejby MBNDKL GENNER Rødekro MBN GENNER HOEL CAMPING Aabenraa M GENTOFTE FERIEKOLONI Broager M Gevninge Lejre MBND Gilleleje Græsted-Gilleleje MBNDKL Gislev Renseanlæg Ryslinge MBNKL GISLINGE Svinninge MBNDK GIVE CENTRALRENS Give MBNDK GJORSLEV GODS Stevns RZ Gjøl Åbybro MB Gl.Rye Ry MBNKF Glerup Hadsund BS GODTHÅB FAURBO Svinninge M GRAM Gram MBNK Gredstedbro Ribe MBNDK Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 64

65 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype Gribskovlejren Græsted-Gilleleje MBN Grindsted Grindsted MBNDKL GRÆNSEBORGEN HEJLS Christiansfeld M Græsted Græsted-Gilleleje MBNK Grønbjerg Videbæk MBNK Grønbæk Kjellerup MBK Grønfeld Ebeltoft RZ GRØNGRØFT ENGDALSSKOLEN Lundtoft MBK Gudme Renseanlæg Gudme MBNKF GULERODSHUSET Næstved MB Gummerup Renseanlæg Glamsbjerg MBNDKL Gylling Odder MBNK Gøderup Lejre MBNL Gørding Bramming MBNDK Gørslev Skovbo MBS GÅRSLEV RENSEANLÆG Børkop MBK HADERSLEV CENTRALRENSE- ANL Haderslev MBNDK Haderup Herning MBN Hadsten Hadsten MBNDK Hadsund Hadsund MBNDK HALK Haderslev MK Halkær Nibe M / NEDL. Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 65

66 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype Halling Odder BS Hals Hals MBNDK / NEDL. HALSTED Højreby MBNK HALSTED HEDEVEJ Højreby M Hammel Hammel MBNDKF Hammersholt Hillerød MBND Hammershøj Tjele MBK Hanstholm biologi Hanstholm MBNDK HARALDSKÆR RENSEANLÆG Egtved MBNDK Harboøre Thyborøn- Harboøre MBNDK Harlev Århus MBNDKF Harndrup Renseanlæg Ejby MBNKL HARRESØ KRO Give BS Harsbjerg Renseanlæg Sydlangeland MBNK HASLEV C Haslev MBNDK Haverslev Nørager MBNDK HAVNEBY Skærbæk MBNK HAVNSØ Bjergsted MBNDK Hedensted Hedensted MBNDK Hejlskov Skive MBS HEJRINGE Ravnsborg M Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 66

67 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype HELLESTED BROAGER Stevns MBN HELLESTRUP Holbæk M HELLINGE HUSE Højreby M Hellum Skørping MBL HELSEHJEMMET LINGSH BEHAND Haderslev BS Helsinge Helsinge MBNDKF Helsingør Helsingør MBNDK HEMMESHØJ Korsør M Hemmet Egvad MBNDK Herning Herning MBNDKS HESNÆS Stubbekøbing MB Hestehaveskolen Galten MBK Hillerslev Renseanlæg Ringe MBNDK / NEDL. Hillerød Hillerød MBNDKF HIMMARK Nordborg MBNDK Hinnerup Hinnerup MBNDK Hirtshals Hirtshals MBNDK Hjallerup Dronninglund MBNDKL Hjarnø Camping, Hovedveje Juelsminde M Hjarnø Efterskole, Hovedv Juelsminde M HJERNDRUP Christiansfeld MBNK Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 67

68 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype HJULEBÆK Suså M Hjørring Hjørring MBNDKL Hobro Hobro MBNDKF Hodsager Aulum-Haderup MBN Hofmansgave Renseanlæg Otterup MBNDK HOLBÆK Holbæk MBNDK HOLEBY Holeby MBNK Holme Ebeltoft MB HOLME OLSTRUP Holmegård MBNDK Holmehave Renseanlæg Tommerup MBNDKL Holmmark Møldrup M Holstebro Holstebro MBNDK Holsted by Holsted MBNDK Horsens Horsens MBNDK HORSLUNDE ØST Ravnsborg MBN Hotel Rosengården Aakirkeby M Hotel Stammershalle Allinge-Gudhjem M HOUVIG Holmsland M Hovborg Holsted MBN Hovedgård Gedved MBNK Hoven Egvad MBNK Hover Ringkøbing MBNK Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 68

69 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype HOVSLUND STATIONSBY Rødekro MBN HUK Gråsten MBNDK Hulbækgård Greve MBN HUMMELVIG Sydals MBK HUMMINGEN Rudbjerg SEP Hundested Hundested MBNDK Hundslund Odder MBNK HUNSEBY STRAND Maribo MBNDK Husby Renseanlæg Ejby BS HUSUM - BALLUM Bredebro MBN Hvalløs Hadsten M Hvalsø Hvalsø MBNDKL Hvide Sande Holmsland MBNDK Hvilsom Ålestrup MB Hvingelhat Støvring RZ HYLDTOFTE ØSTERSØBAD Holeby SEP Hyllested Skovgårde Ebeltoft MB Hyllingeriis Skibby MBNDK HØJBY Trundholm MBNDK HØJBYGÅRD FLYVEPLADS Rødby M HØJER Højer MBNK HØJFJELDE MELTOFTE Højreby M Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 69

70 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype HØJMØLLE KRO Nørre-Alslev MB HØJRUP RENSEANLÆG Lunderskov MB HØNSINGE Trundholm RZ Hørbylund Sæby BS Hørning Hørning MBNDKF Hørup Renseanlæg Egebjerg MBNDKL Hårby Renseanlæg Haarby MBNDK Hårslev Renseanlæg Søndersø MBNKL IGELSØ Jernløse M Ikast Ikast MBNDK ISTEBJERG Kalundborg M JEGERUP Vojens MBNS JEJSING Tønder MBNK JELLING RENSEANLÆG Jelling MBNK JORDRUP RENSEANLÆG Lunderskov MBNK Juelsminde Juelsminde MBNDK JUNGSHOVED OBSERVATIONS- KO Præstø M Jyllinge Gundsø MBNDK Kagerup Helsinge MBNKL Kallerup Høje-Tåstrup MBNDK KALUNDBORG C Kalundborg MBNDK KALVEHAVE Langebæk MBKF Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 70

71 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype Kalø Gods Rønde BS Kalø Landboskole Rønde RZ Karby Morsø MBNDK KARETMAGERENS HUS Næstved M KARISE Fakse MBNDK Karlebo Renseanlæg Karlebo MBN Karstoft Aaskov RZ Karup Karup MBNDK Karup Sæby BS Kerteminde/Munkebo Kerteminde MBNDK Kertemindevej 33 (Gartner Langeskov M KETTINGSKOV SOMMERHUS- OMRÅ Augustenborg M Kibæk Aaskov MBNK Kirial Grenaa M / NEDL. Kjellerup Kjellerup MBNDKL KLARSKOVGÅRD Korsør MB Klejtrup Møldrup MBNDKL KLINTHOLM HAVN Møn MBN KLIPPINGE Stevns MBNDK Kloster Holmsland MBNDK KLOVBORG RENSEANLÆG Nørre-Snede MBNK Kløverhage Renseanlæg rbæk MBNK Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 71

72 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype Knardrup Stenløse MBN Knebel Ebeltoft MBNDK Knudby Viborg RZ Kolby Samsø RZ Kolby Kås + Havledning Samsø RZ Kolby Kås Havn Samsø M KOLDING CENTRALRENS Kolding MBNDK KOLLUND ØSTERSKOV Bov MBK Kongensbro Kjellerup M KONGSTED Dianalund MBNK KONGSTED Rønnede MBNK Korinth Renseanlæg Faaborg MBNDKF / NEDL. Korning Hedensted MBNK KORSØR RENSEANLÆG Korsør MBNDK Korup Skørping BAS KRAMNITZE Rudbjerg SEP KRATHAVEN Rudbjerg MK Krogager Grindsted MBNKL Kronborg Aalborg M KRUMSØ Nysted MBN Kulhuse Camping Jægerspris MB Kunstmuseum Allinge-Gudhjem M Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 72

73 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype Kværndrup Renseanlæg Ryslinge MBNDKL Kyndbyværket Jægerspris MBNDK KØBELEV Ravnsborg MBS Køge-Egnens Renseanlæg I/ Køge MBNDK LAGUNEN Slagelse BAS LANDERUPGÅRD Kolding LANGELUND RENSEANLÆG Give MBNK Langtoftegård (Sundby) Morsø MBNDK LANGØ Rudbjerg M Langå Langå MBNDK Laven Silkeborg MBNDKL LAVENSBY CAMPING Nordborg MK LEESTRUP STRAND Rønnede M Lejbølle Renseanlæg Tranekær MBNDK Lejre Lejre MBNDL Lem Ringkøbing MBNK Lemvig Lemvig MBNDK LESTRUPGÅRD Kalundborg MB Lidemark Skovbo RZ LILLE LØJTOFTE Ravnsborg M Lillerød Allerød MBNDK Linde Struer MBN Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 73

74 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype Lindknud Brørup MBN Liver Mølle kro Hjørring M Ll. Binderup Nørager M Lohals Renseanlæg Tranekær MBNDK LUMSÅS Trundholm RZ LUNDBY Skælskør MBN LUNDBY Nørre-Alslev MBN LUNDERSKOV RENSEANLÆG Lunderskov MBNK LUNGHOLM Rødby MBN Lygtebanke renseanlæg Skovbo MBN Lyndby Bramsnæs MBNDK Lynetten København MBNDK Lynge Allerød MBNDKF Lyø Renseanlæg Faaborg MBN Løgstør Løgstør MBNDKL LØGUMKLOSTER Løgumkloster MBNDK LØJT (BRØDE) CENTRALRENSE Aabenraa MB LØJTOFTEVEJ NORD Ravnsborg M LØNSØMADE FERIEHJEM Nordborg M Løve Them MB Løvel Tjele MBNDK Lånum Fjends RZ Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 74

75 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype LÅRUP Stenlille MBNK Låsby Ry MBNKF MAGLEHØJVEJ Rudbjerg MBN MAGLESØ Jernløse MBN MAGLESØ EFTERSKOLE Jernløse M Magnoliegården Vallø MBN Malling Århus MBNDKF Maltbæk Vejen MBNKF Mandø Ribe RZ Marbæk Rosenholm MBNK MARIAGER CR Mariager MBNDK MARJATTA Fladså MB Marselisborg Århus MBNDKF Marstal Renseanlæg Marstal MBNDK MAUGSTRUP Vojens MBNK Mejlby Nørhald MBNK Mejlgård Gods Nørre-Djurs BAS Melby Frederiksværk MBNDK Mellerup Nørhald MBNK Melsted Renseanlæg Allinge-Gudhjem MB MENSTRUP Næstved MBNL MERN Langebæk MBNK Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 75

76 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype Middelfart Centralrensean Middelfart MBNDK Middelgrundvej 14 Rensean Middelfart M MIKKELBORG Rødding MBN Moesgård Museum Århus RZ / NEDL. MOGENSTRUP V/PRÆSTØ LAN- DE Fladså M MOJBØL Rødding BAS Morild Hjørring BS Mosede Greve MBNDK Motel Oasen Skanderborg MB MOTEL ROVLI Skærbæk M MULLERUP HAVN Gørlev M Mullerup Renseanlæg Ullerslev MBNKL MUNKE BJERGBY Stenlille MBN Munkesøgård Roskilde BS Mygdal Hjørring MB MYRUP NORD Fladså M MYRUP VEST Fladså M Mølleåværket A/S Lyngby-Taarbæk MBNDK MØNS KLINT CAMPING Møn MBS MØNSBROEN CAMPING Møn M Mørke Rosenholm MBNDK Måløv Ballerup MBNDKS Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 76

77 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype Mårslet Århus MBNDKF Mårup Samsø RZ NAGELSTI ENGMOSEVEJ Nykøbing Falster MBNK NAGELSTI STRANDBY Nykøbing Falster M NAKSKOV Nakskov MBNDK NEBLE Møn M Neder Dråby Jægerspris MBNDK Neder Hvam Kjellerup MB Nexø Renseanlæg Neksø MBNDK Nibe Nibe MBNDK / NEDL. NIELSHAVE Ravnsborg M NILØSE Dianalund MBNK Nivå Renseanlæg Karlebo MBNDK Nordby Samsø RZ Nordenskov Helle MBNK Nordisk Triclair Stenløse MB Nordkysten Helsingør MBNDK NORDRUP Slagelse M Nordsjællands Efterskole Helsinge MB Nordvest Renseanlæg Odense MBNDKF Nordøst Renseanlæg Odense MBNDKF Nr. Broby Renseanlæg Broby MBNDKL / Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 77

78 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype NEDL. Nr. Herlev Hillerød MBND Nr. Lyngby Løkken-Vrå MBNDK Nr. Nebel Blaabjerg MBNDK Nr. Åby Renseanlæg Nørre-Aaby MBNDKF NUSTRUP Vojens MBN Ny Sperrestrup lstykke MB Nyborg Centralrenseanlæg Nyborg MBNDK NYBØL Sundeved MBNK NYBØLLE Ravnsborg M NYKØBING Nykøbing-Rørvig MBNDK NYKØBING F. NORD Nykøbing Falster MBNDK Nymindegab Blaabjerg MBNK NYRUP Trundholm MBN NYSTEDVEJ Nykøbing Falster M NÆSBY Holbæk MB NÆSBY STRAND Rudbjerg MBN Næsbydalevej Løgstør BS NÆSTVED Næstved MBNDK NØBBET SAVVÆRK Ravnsborg M Nørager Nørager MBNDK NØRRE SNEDE RENSEANLÆG Nørre-Snede MBNDK Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 78

79 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype NØRRE VEDBY Nørre-Alslev MBN Nørreby Hals Renseanlæg Bogense M NØRUP RENSEANLÆG Egtved MBNK ODDEN FÆRGEHAVN Trundholm IO ODDEN HAVNEBY Trundholm M Odder. Odder Å Odder MBNDKF Odder. Saksild Bugt Odder MBNDKF OMØ Skælskør MBN Onsbjerg Samsø RZ ONSEVIG CAMPING Ravnsborg M OPAGER Højreby M OPERATIONSOMRÅDE HØJRUP Stevns M OREBO Stenlille MBNK OREHOVED Nørre-Alslev MBNK ORNUM Gørlev MBNDK ORØSTRAND Holbæk MB Osted Lejre MBNDKL Otterup Renseanlæg Otterup MBNDKL Oue Arden MBNDK Outrup Blaabjerg MBNDK OVER JERSTAL Vojens MBN PALLISBJERG Ulfborg-Vemb M Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 79

80 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype PEDERSTRUP EFTERSKOLE Højreby MBN Pensionat (Avernakø) Faaborg M PETERSVÆRFT Langebæk MBNK Pillemark Samsø RZ Plejelt Camping Helsingør M POMLENAKKE TRAKTØRSTED Stubbekøbing M Pyttegården Allinge-Gudhjem M Pøt Mølle Hammel RZ Randers Randers MBNDK RANGSTRUP Nørre-Rangstrup MBN Rasteanlæg Vildmosen Brønderslev MB RASTEPLADS,FARØ Møn MB Ravnstrup Dronninglund BS / NEDL. Regnemarksværket Skovbo MB REGSTRUP Jernløse MBNDK REJSBY Skærbæk MBN REMMERSTRAND-LEJREN Lemvig M RENBÆKLEJREN Skærbæk MB Rendebæk N Skibby M Renseanlæggene Harre-Vejl Sallingsund MBNDK Resen Fjends MB Restaurant Bolsterbjerg Hasle M Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 80

81 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype RESTAURANT DAMENDE Haderslev MBNK RESTAURANT SKAMLINGSBAN- KE Christiansfeld MBN Restaurant Skovmøllen Århus BS Restaurant Stilling Sø Skanderborg MBK Ribe Ribe MBNDK Rigtrup Hadsten RZ Rimmerhus Videbæk MBN RING Fladså M Ringe Renseanlæg Ringe MBNDKL Ringebjerggård Samsø BS Ringkøbing Ringkøbing MBNDK Ringsbjerg Køge BS RINGSTED C Ringsted MBNDKF Risø Roskilde MBND ROLØKKE Ravnsborg M Roløkke Renseanlæg Tranekær MBNK RUDBØL Højer RZ RUDE Skælskør MBN Rudkøbing Renseanlæg Rudkøbing MBNDK RUDS VEDBY Dianalund MBNDK Rugård Camping Ebeltoft M Rundforbi Søllerød MBNK Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 81

82 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype Ry Ry MBNDK RYKKERUP Nykøbing Falster BAS Ryslinge Renseanlæg Ryslinge MBNDKL RØDBY HAVN Rødby MBNDK RØDDING Rødding MBNDK RØDVIG Stevns MBNK RØDVIG Stevns MBNK Rømeregård Allinge-Gudhjem BS Rønde Rønde MBNDK Rønne Renseanlæg Rønne MBNDK RØRBY Hvidebæk MBN RØRVIG Nykøbing-Rørvig MBNDK Røved Hadsten RZ Råby Kær Nørhald MBNK RÅBYLILLE STRAND Møn MBS RÅRUP MARK Rudbjerg M Salten Skov Them RZ SANDBJERG SLOT Sundeved M SANDBY Ravnsborg MB Sandby Hinnerup MBN / NEDL. SANDERSVIG CAMPING Christiansfeld MK SANDVIG HAVN Langebæk M Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 82

83 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype SDR. EGEBØLLE STRAND Rudbjerg M Sdr. Felding Herning MBNK SDR. HYGUM Rødding MBN SDR. KIRKEBY Stubbekøbing MB Sdr. Kongerslev Sejlflod M / NEDL. Sdr. Nærå Renseanlæg Årslev MBNDKL Sdr. Omme Grindsted MBNKL SDR.NYRUP Kalundborg MB Sejerslev Morsø RZ SEJERØ RENSEANLÆG Bjergsted MBN Selde Sundsøre MBNDK Sig Varde MBN Sigsgård Pandrup MBNDK Sindal Sindal MBNDK SJUNKEBY Rudbjerg M Sjælsmark Allerød MBNDKF Sjælsø Birkerød MBNDK Skagen Skagen MBNDK Skals Møldrup MBNDK Skanderborg Skanderborg MBNDKF Skarrild Aaskov MBN SKELLEBJERG Dianalund MBNK Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 83

84 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype Skibdal Morsø MBNDK Skibelund Efterskole Vejen M Skiffard Midtdjurs BAS SKIPPERBYEN Møn M Skive Skive MBNDK Skjern Skjern MBNDK Skovby Galten MBNDK Skovgårdsparken Odder MB Skovlund lgod MBNDK Skovsgård Renseanlæg Sydlangeland M SKRYDSTRUP Vojens MBN SKÆLSKØR Skælskør MBNDK SKÆRBÆK Skærbæk MBNK SKÆRUM MØLLE Ulfborg-Vemb RZ Skævinge Skævinge MBNDK SLAGELSE Slagelse MBNDKL Slagslunde Stenløse MBNDK Slangerup Slangerup MBNDK Slimminge Skovbo MBND Slimminge Skolehjem Skovbo MBN SLOTS BJERGBY Hashøj MBNL Smidstrup Græsted-Gilleleje MBNK Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 84

85 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype SMIDSTRUP RENSEANLÆG Børkop MBK Sneppedalen Holmsland BS SNESLEV Ringsted MBNK Snogebæk Renseanlæg Neksø MB Snøde Renseanlæg Tranekær MBNDK Solbjerg Århus MBNDKF Solgården Køge MBN Solrød Solrød MBNDK SOMMERSTED Vojens MBN Sommervej Skovbo MBN Sorring Gjern MBNKL / NEDL. SORØ CENTRALRENSEANLÆG Sorø MBNDKL Sostrup Slot Nørre-Djurs M Spejdercentret Sletten Ry MB Spentrup Purhus MBNDKL SPIDSBY SYD Rudbjerg M Spildevandscenter Avedøre Hvidovre MBNDK Spjald Videbæk MBNK SPROVE HUSRÆKKE Møn M St. Binderup Nørager RZ St. Havelse Frederiksværk BS ST.FREDERIKSLUND Slagelse MBN Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 85

86 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype ST.HEDDINGE Stevns MBNDK ST.MERLØSE Tølløse MBNK Stadil Ringkøbing MBNK Stakroge Aaskov MBN STANGERUP Stubbekøbing M Starup Helle MBN STATSFÆNGSLET VEDGÅ KÆRSHO Ikast MB Stauns Samsø M Stavnsholt Farum MBNDK STAVREBY STRANDVEJ Præstø M STEGE Møn MBNDK STEGHOLT CENTRALRENSEAN- LÆ Aabenraa MBNDF Stenild Nørager MBK STENLILLE Stenlille MBNDK Stenløse Stenløse MBNDKL STENNESKÆR Lundtoft MBNDK Stenvang, Lejrskole Samsø BS Stistrup Farsø MBNDK Stoholm Fjends MBNDK Stokkebro-Rågemark Helsinge MBN STRANDGÅRD Skælskør M Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 86

87 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype Strandgården Renseanlæg Gudme MBNDK STRANDHUSE Trundholm MBNDK Struer Struer MBNDK Strøby Ladeplads Vallø MBNDK STUBBEKØBING Stubbekøbing MBK STØDBY STRAND Rudbjerg M Sundbylille Slangerup BS Sunds Herning MBNK Svaneke Renseanlæg Neksø MBK Svanholm Jægerspris MBN SVENSTRUP HESTEHAVE Trundholm M Svenstrup Renseanlæg Søndersø M SVINNINGE Svinninge MBNDK Svostrup/Grauballe Gjern MBK Sydkysten Helsingør MBNDK Sæby Bramsnæs MBNDK SÆBY Høng MBK Sæby Sæby MBNDK Sæsing Hjørring MB SØBORG Stubbekøbing M Søby Nord Odder M Søby Renseanlæg Ærøskøbing MBNK Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 87

88 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype Søholt Silkeborg MBNDKS Søholt Sæby IO SØLLEHUSVEJ NORD Højreby M SØLLEHUSVEJ SYD Højreby M SØLLESTED Højreby MBNK Søndbjerg Serup strand Thyholm BS SØNDER BJERGE Skælskør MBN SØNDERBALLE CAMPING Haderslev MBNKS SØNDERBORG CENTRALRENSE- AN Sønderborg MBNDK SØNDERBY ØSTERBY KEGNÆS Sydals M SØNDERKOBBEL CAMPING Sydals M Sønderskov Sindal BS Søndersø By Renseanlæg Søndersø MBNDKL SØNDERUP Slagelse M SØRBYMAGLE Hashøj MBNL Sørvad Trehøje MBN SØVANG Møn M TAPPERNØJE Fladså MBNDK Tarm Egvad MBNDK Tejn Camping Allinge-Gudhjem M Tejn Renseanlæg Allinge-Gudhjem MBNDKL TERNEVEJ MASNEDØ SOM Vordingborg M Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 88

89 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype MERHU Them Them MBNDK Thisted Thisted MBNDK THORAGER CAMPING Ringkøbing M Thorsager Rønde MBN Thorsminde Ulfborg-Vemb MBNK Thorup Dronninglund BS THYREGOD RENSEANLÆG Give MBNK Tim Ringkøbing MBNK Tindbæk Bjerringbro MBK TINGLEV CENTRALRENSEAN- LÆG Tinglev MBNK Tisted Arden MB Tisvilde Helsinge MBNDK TJÆREBY Skælskør MBN TJØRNELUNDE Høng BS Toftebjerg Samsø BS Toftegård Renseanlæg Ringe BS TOFTLUND Nørre-Rangstrup MBNDK Tommerup st. By Renseanlæ Tommerup MBNDKL TOREBY Højreby M TORNVED C Tornved MBNDK Torrild Odder MBNK Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 89

90 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype Trankær Århus MBNDKF Tranum Klit Camping Brovst M TRAPPENDAL Christiansfeld MBNK Trehøje Øst Trehøje MBNDK Trevad Fjends MBNDK Troldhede Videbæk MBNK TROLDKÆR Rødding MBN Truust CR Gjern MBNDK TUNDERUP Stubbekøbing MBN Tunø Odder M TYSINGE Tølløse MBNK TØNDER Tønder MBNDK Tørring Tørring-Uldum MBNK Tørslev Jægerspris MBNDK Tåbel Sydthy MBNDK Tårnby Tårnby MBNDK TÅRS FÆRGEHAVN Ravnsborg MK TÅRUP, NØRRE ALSLEV Nørre-Alslev MBNDK Tåstrup Feldballe Rønde MBNL UBBERUP HØJSKOLE Hvidebæk M Udby Behandlingshjem Rens Nørre-Aaby BS UDBY KRO Vordingborg M Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 90

91 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype Udsholt Græsted-Gilleleje MBNDK UGERLØSE Tølløse MBNK UGERLØSE CAMPING Hvidebæk M Ulbjerg Møldrup MB Ulfborg Ulfborg-Vemb MBNK ULKESTRUP Jernløse MBNK Ullerslev Renseanlæg Ullerslev MBNDKL ULLERUP Sundeved MBN ULSLEV CAMPING Sydfalster MBS ULSTRUP Kalundborg MB Ulstrup Hvorslev MBNDK Underup Brædstrup MB / NEDL. UNDLØSE Jernløse MBN Ungdom Med Opgave Rosenholm MB URHØJGÅRD CAMPING Gørlev M Usserød Hørsholm MBNDKF Uvelse Slangerup MBND VALLENSVED Næstved MBNL Valore Skovbo MBN VAMDRUP RENSEANLÆG Vamdrup MBNDK Vammen Tjele MBNDK Varde Varde MBNDK Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 91

92 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype Vedbæk Søllerød MBNDK VEDSKØLLE Skælskør MBN Vejby Helsinge MBNDKF Vejen Vejen MBNDK Vejlby Grenaa MB / NEDL. Vejlby sommerhusområde Thyborøn- Harboøre BS VEJLE CENTRALRENS Vejle MBNDK Vejleby Skibby MBNDKL VEJLEBYSKOV Rødby MBS Vejlefjordskolen - Vejle Hedensted MBK Vejrumbro Tjele MBK Vejrup Bramming MBN VEJRØ Ravnsborg M Vemb Ulfborg-Vemb MBNK VEMMETOFTE Fakse MB VEMMETOFTE CAMPING Fakse MBNK Vendslev Huse Skibby M Vennebjerg Hjørring BS VESTENSKOV Rudbjerg MBN VESTER KARLEBY NORD Ravnsborg M VESTER KARLEBY SYD Ravnsborg M VESTER KARLEBY, BÆKVEJ Ravnsborg M Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 92

93 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype Vester Møllegård Renseanl Ærøskøbing BS VESTER TIRSTED Rødby MBS VESTERANFLOD LEJRSKOLE Tønder M VESTERBO SKOVBØLLE Ravnsborg MBS VESTERHAVS CAMPING, LANGE Thyborøn- Harboøre M Vestermarie Renseanlæg Aakirkeby MB VESTERMOSE SKOLE Slagelse MBN VESTERNÆS STRAND Rudbjerg MK Vesterø Læsø MB Vestrup Nørhald MBNK VESTTARP Ringkøbing M Viby Ramsø MBNDK Viby, Udløb til Døde Å Århus MBNDKF Videbæk Videbæk MBNDK VIEMOSE ERHVERVSOMRÅDE Langebæk M VIG Trundholm MBNDKL Vilsund Thisted MBNDK VINDBYHOLT Fakse MBN VINDEBY Ravnsborg RZ Vinderup Vinderup MBNDK VINDERUP CAMPING Vinderup M VIRKET Stubbekøbing MB Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 93

94 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype VISBY Bredebro MBN VISKINGE Bjergsted MBN Vissenbjerg Centralrensea Vissenbjerg MBNDKL VIUF RENSEANLÆG Kolding MBNK Voer Rougsø BS Voerså Sæby MB Voervadsbro Brædstrup MBNK / NEDL. Vogn Sindal MBK VOJENS Vojens MBNDKS Voldum Hadsten MBNK Vorbasse Billund MBNDKL VORDINGBORG Vordingborg MBNDK Vorgod Videbæk MBNK Vrads Them RZ VRANDERUP ØSTERGÅRD NORD Kolding MB VRANDERUP ØSTERGÅRD SYD Kolding MB Vrist Thyborøn- Harboøre VÆGGERLØSE CENTRALRENSE- AN BS Sydfalster MBNDK Væksthøjskolen Djursland Nørre-Djurs M Ærøskøbing Renseanlæg Ærøskøbing MBNDK ØDIS RENSEANLÆG Vamdrup MBNK Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 94

95 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype Ølsted Frederiksværk MBK Ølstykke lstykke MBNDK Ørby Samsø RZ ØRBÆK Egvad M Ørbæk Renseanlæg rbæk MBNDK ØRSLEV Ringsted MBNK ØRSLEV Skælskør MBN Ørsted Renseanlæg Glamsbjerg MBNKL Ørum Tjele MBNK Ørum Dronninglund BS / NEDL. Øsløs Thisted MBNDK Østbirk Gedved MBNK / NEDL. Øster Hornum Støvring MBK ØSTER HØJST Løgumkloster MBNK ØSTER KARLEBY Højreby M ØSTER KIPPINGE Nørre-Alslev MBN ØSTER NØRBY Holmsland M ØSTER SKØRRINGE Rødby M Østerby Samsø RZ Østerbyhavn Læsø M Østerlars Renseanlæg Allinge-Gudhjem M Østerstrand Morsø MBNDK Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 95

96 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype ØSTERSØSKOLEN Sydfalster M Å Strand Renseanlæg Assens MBNDK Åby Århus MBNDKF Aabybro Åbybro MBNDK ÅBØL Nørre-Rangstrup MBN ÅDAL RENSEANLÆG Jelling MBNK Ågerup Gundsø MBNDK ÅGÅRD RENSEANLÆG Egtved MBNK Aalborg Vest Aalborg MBNDK Aalborg Øst Aalborg MBNDK Ålbæk Skagen MBNDK Åle Tørring-Uldum MBNK Ålestrup Ålestrup MBNDK ÅLESTRUP LDV. 24 SYD Højreby M ÅLESTRUP LDV.24 NORD (RYD Højreby M Ålum Purhus MBNK Årbyhus KURSUSCENTER Kalundborg MB Årestrup Støvring MBK Aarhus Aadal Golfcenter Århus MBNK Årre Helle MBNL Aars Års MBNDKL Årup Renseanlæg Aarup MBNDK Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 96

97 Anlægsnavn Anlægsnummer Kommune Total-N Total-P BI5 mod. Vandmængde m3/år Belastning (PE) Anlægstype ÅRØSUND Haderslev MK Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 97

98 Bilag 1.9 Samlet udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof fra renseanlæg fordelt på kommuner i Kommune Antal renseanlæg Total-N Total-P BI5 mod. Vand mio. m3/år Allerød ,999 Assens ,849 Ballerup ,012 Billund ,049 Bogense ,419 Bornholm ,806 Brønderslev ,846 Dragør ,727 Egedal ,040 Esbjerg ,704 Favrskov ,328 Faxe ,755 Fredensborg ,522 Fredericia ,636 Frederikshavn ,210 Frederikssund ,332 Frederiksværk-Hundested ,801 Furesø ,488 Faaborg-Midtfyn Greve ,731 Gribskov ,911 Guldborgsund ,409 Haderslev ,639 Hedensted ,341 Helsingør ,555 Herning ,325 Hillerød ,102 Hjørring ,713 Holbæk ,653 Holstebro ,452 Horsens ,174 Hvidovre , Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg

99 Kommune Antal renseanlæg Total-N Total-P BI5 mod. Vand mio. m3/år Høje-Taastrup ,619 Hørsholm ,035 Ikast-Brande ,579 Jammerbugt ,741 Kalundborg ,461 Kerteminde ,589 Kolding ,347 Københavns ,154 Køge ,779 Langeland ,350 Lejre ,460 Lemvig ,576 Lolland ,636 Lyngby-Taarbæk ,031 Læsø ,371 Mariagerfjord ,527 Middelfart ,369 Morsø ,198 Norddjurs ,494 Nyborg ,246 Næstved ,237 Odder ,684 Odense ,239 Odsherred ,158 Randers ,011 Rebild ,810 Ringkøbing-Skjern ,457 Ringsted ,193 Roskilde ,184 Rudersdal ,126 Samsø ,106 Silkeborg ,671 Skanderborg ,712 Skive ,165 Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 99

100 Kommune Antal renseanlæg Total-N Total-P BI5 mod. Vand mio. m3/år Slagelse ,955 Solrød ,928 Sorø ,152 Stevns ,405 Struer ,582 Svendborg ,902 Syddjurs ,366 Sønderborg ,108 Thisted ,235 Tønder ,496 Tårnby ,619 Varde ,158 Vejen ,846 Vejle ,599 Vesthimmerland ,835 Viborg ,004 Vordingborg ,877 Ærø ,968 Aabenraa ,697 Aalborg ,507 Århus ,884 I alt , Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg

101 Bilag 1.10 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i udløbet fra renseanlæg Middelværdi, median, fraktiler, maksimum og minimum, antal renseanlæg, antal enkeltanalyser, antal analyseresultater over detektionsgrænsen og detektionsgrænse. 1 <0,001-0,01, 2 <0,001-0,004 3 <0,002-0,005 4 <0,1-50 Stofparameter Middel Median Maksimum Minimum Analyseantal Analyser >DG Detektionsgrænse 5 % fraktil 95 % fraktil µg/l µg/l µg/l µg/l stk. stk. µg/l µg/l µg/l Metaller Aluminium < Antimon < Arsen 1,21 1,10 3,8 <0, ,8 0,40 2,80 Barium 32,9 21,0 190 < ,0 80,3 Bly 1,06 0,50 10 <0, ,5 0,00 4,14 Bor Cadmium 0,02 0,00 0,26 <0, ,05 0,00 0,14 Chrom 0,57 0,00 4,1 <0, ,5 0,00 2,91 Kobber 8,37 2,25 65 < ,50 39,2 Kviksølv 0,05 0,00 1,1 <0, , ,00 0,12 Molybden 2,04 1,35 19 < ,50 4,50 Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 101

102 Stofparameter Middel Median Maksimum Minimum Analyseantal Analyser >DG Detektionsgrænse 5 % fraktil 95 % fraktil Nikkel 4,42 2,80 29 < ,50 10,55 Selen - - 4,7 < Tin 2,62 0,00 33 < ,00 10,91 Vanadium 0,56 0,00 2,5 < ,00 2,03 Zink 45,3 30,0 300 < ,3 111,5 Aromatiske kulbrinter Dimethylnaphthalen 0,01 0,00 0,17 <0, ,01 0,00 0,09 Benzen - - 0,04 <0, , Ethylbenzen - - 0,13 <0, , Xylen 0,02 0,00 0,23 <0, ,02 0,00 0,11 Biphenyl 0,01 0,00 0,13 <0, ,01 0,00 0,02 Naphthalen 0,02 0,00 0,31 <0, ,01 0,00 0,07 Toluen 1,55 0,03 38 <0, ,02 0,01 4,40 2-methylnaphtalen - - 0,18 <0, , Trimethylnaphthalen 0,01 0,00 0,28 <0, ,01 0,00 0,03 o-xylen - - 0,045 <0, , p-xylen, m-xylen 0,01 0,00 0,18 <0, ,02 0,00 0,07 Phenoler Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 102

103 Stofparameter Middel Median Maksimum Minimum Analyseantal Analyser >DG Detektionsgrænse 5 % fraktil 95 % fraktil Bisphenol A 0,48 0,14 3,6 <0, ,01 0,01 2,31 Nonylphenoler sum 0,48 0,17 3,7 <0, ,05 0,03 2,44 Nonylphenol-monoethoxylater 0,11 0,00 2,6 <0, ,05 0,00 0,38 Nonylphenol-diethoxylater - - 4,8 <0, ,1 - - Dibenzothiophen <0, , Phenol 7,46 0, <0, ,1 0,05 16,80 Halogenerede alifatiske kulbrinter Tetrachlorethylen 0,75 0,06 0,23 <0, ,02 0,01 0,18 Dichlormethan - - 0,26 <0, ,1 - - Trichlormethan (Chloroform) 0,15 0,04 1,2 <0, ,02 0,01 0,52 Polyaromatiske kulbrinter (PAH) Acenaphthylen - - 0,017 <0, , Anthracen - - 0,017 <0, , Benzo(a)anthracen - - 0,024 <0, , Benzo(ghi)perylen - - 0,013 <0, , Benzo(b+j+k)fluoranthener 0,003 0,00 0,05 <0,01 43,00 5,00 0,01 0,00 0,02 Chrysen og triphenylen - - 0,03 <0, , Fluoranthen 0,00 0,00 0,05 <0,01 43,00 5,00 0,01 0,00 0,02 Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 103

104 Stofparameter Middel Median Maksimum Minimum Analyseantal Analyser >DG Detektionsgrænse 5 % fraktil 95 % fraktil 2,3-dimethylphenanthren - - 0,017 <0, , Phenanthren 0,005 0,00 0,061 <0, ,01 0,00 0,03 Pyren 0,003 0,000 0,038 <0, ,01 0,000 0,016 Phosphor-triestere Tri-n-butylphosphat 0,06 0,04 0,4 <0, ,02 0,01 0,20 TCPP 1,13 1,00 3,1 <0, ,02 0,53 2,59 Triphenylphosphat 0,04 0,03 0,11 <0, ,02 0,01 0,08 Blødgørere BBP - - 0,18 <0, ,1 - - BDE#209 0,10 0,00 1,90 <0, ,01 0,00 0,11 DEHA - - 0,29 <0, ,1 - - DEHP 2,92 0,93 13 <0, ,1 0,05 9,95 Di-n-octylphthalat(DnOP) - - 0,36 <0, ,1 - - Diisononylphtalat(DNP) 1,01 0,10 6,8 <0, ,1 0,05 4,09 Dibutylphthalat(DBP) 0,09 0,00 0,5 <0, ,00 0,35 Diethylphthalat(DEP) 0,25 0,00 1,6 <0,1-0,2 Anioniske detergenter ,1-0,2 0,00 1,30 Alkylbenzensulfonat(LAS) 369,2 19, < ,5 1800,0 Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 104

105 Stofparameter Middel Median Maksimum Minimum Analyseantal Analyser >DG Detektionsgrænse 5 % fraktil 95 % fraktil Ethere Triclosan 0,05 0,00 0,69 <0, ,1 0,00 0,33 MTBE - - 2,7 <0, ,1 - - Organotinforbindelser Tributyltin - - 0,021 <0, , Dibutyltin - - 0,072 <0, , Monobutyltin-forb. 0,03 0,02 0,11 <0, ,01 1 0,01 0,08 Humane antibiotika Sulfamethiazol 1,38 0,70 15 <0, ,005 0,003 5,740 Sulfamethoxazol 0,08 0,02 1,9 <0, ,005 0,003 0,155 Trimethoprim 0,04 0,03 0,25 <0, ,005 0,003 0,098 Lægemiddel, andet Cimetidin 0,00 0,00 0,036 <0, ,005 0,00 0,01 Furosemid 5,12 3, , ,01 1,03 18,45 2-hydroxy-ibuprofen 9,97 0,75 81 <0, ,05 0,04 52,35 Ibuprofen 2,87 0,18 25 <0, ,1 0,05 16,90 Paracetamol 1,78 0,00 78 <0, ,025 0,00 2,39 Salicylsyre 2,91 0,00 47 <0, ,1 4 0,00 23,00 Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 105

106 Stofparameter Middel Median Maksimum Minimum Analyseantal Analyser >DG Detektionsgrænse 5 % fraktil 95 % fraktil Perflourerede forbindelser ng/l ng/l ng/l ng/l stk. stk. ng/l ng/l ng/l PFHxS 6,46 0, <0, ,2 0,00 33,41 PFOS 12,9 5,5 250 < ,5 22,4 PFOA 17,4 13,0 92 < ,00 34,3 PFNA 2,6 1,8 11 <0, ,8 0,40 8,0 PFDA 2,7 1,6 13 < ,00 7,2 PFUnA - - 3,9 < PFOSA - - 1,9 < Østrogen Østron 22,6 1,0 150 < ,0 114,5 Ethinyløstradiol - - 4,3 < ß-østradiol < Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 106

107 Beregningsforudsætninger: Når mindre end 10 % af analyserne er over detektionsgrænsen er der ikke beregnet et middel. Når en analyseværdi er under detektionsgrænsen, er det vurderet ud fra de samlede målinger, hvorvidt der kan anvendes en værdi for analysen på ½ gang detektionsgrænsen eller 0 i de videre beregninger. Hvis mere end eller lig 50 % af det samlede antal analyser, for det pågældende stof, er over detektionsgrænsen er der benyttet ½ gange detektionsgrænsen i de videre beregninger (i de tilfælde hvor analysen er under DG). Modsat hvis mere end 50 % af analyserne er under detektionsgrænsen, er resultatet for analyser under DG sat til nul i de videre beregninger. I de tilfælde hvor mere end 50 % af analyserne er under detektionsgrænsen kan der umiddelbart ikke benyttes en værdi på ½ gange detektionsgrænsen. Det skyldes, at en tilnærmelse til den sande værdi for analysen lige så godt kan være tæt på nul som på en halv gang detektionsgrænsen. At anvende ½ gange detektionsgrænsen i disse tilfælde vil derfor sandsynligvis give et overestimeret resultat. Benyttelse af kontrolprøver. Kontrolprøver indgår som udgangspunkt ikke i beregningerne. Hvis kontrolprøverne er analyseret på samme metode og med samme detektionsgrænse som i overvågningsprogrammet medtages de i beregningen. Hvis kontrolprøverne er analyseret med samme metode som i overvågningsprogrammet og detektionsgrænsen er højere end i overvågningen, så medtages resultaterne hvis alle analyseresultater er over den forhøjede detktionsgrænse. Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 107

108 Bilag 1.11 Miljøfremmede stoffer analyseret for i udløbet på renseanlæg, hvor alle analyseresultater er fundet under detektionsgrænsen. Der er analyseret for stofferne mellem gange. Halogenerede alifatiske kulbrinter: 1,2-dichlorethylen 1,2-dibromethane Tetrachlormethan Trichlorethylen 1,1,1-trichlor-ethan 1,2-dichlorethan 3-chlorpropen Vinylchlorid Aromatiske kulbrinter Isopropyl-benzen p-tert-butyltoluen 1-methylnaphthalen Phosphor-triestere: Tricresylphosphat Polyaromatiske kulbrinter: Perylen Dibenz(a,h)anthracen Ideno(1,2,3-cd)pyren Acenaphthen Benzo(a)pyren Benzo(e)pyren 1-methylpyren 2-methylpyren 2-methylphenanthren Benz(a)fluoren Fluoren Phenoler: 4-nonylphenol 3-chlorpropen Bromerede flammehæmmere: BDE #47 BDE # Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg

109 Bilag 1.12 Lægemidler og østrogener i indløb og udløb på mekaniske renseanlæg ( ). Middelkoncentration, reduktion, analyseantal og antal analyser over detektionsgrænsen Østron ng/l 17betaøstradiol ng/l Sulfamethiazol µg/l Sulfamethoxazol µg/l Trimethoprim µg/l Ibuprofen µg/l 2-hydroxyibuprofen µg/l Paracetamol µg/l Salicylsyre µg/l Furosemid µg/l Cimetidin µg/l Middel Antal analyser Antal analyser over DL Middel Antal analyser Antal analyser over DL Mekaniske renseanlæg Indløb Indløb Indløb Udløb Udløb Udløb Reduktion % 87, , ,6 5, , ,4 2, , , , , ,0 12, , ,4 38, , ,8 21, , ,5 16, , ,0 9, , ,0 0, , ,5 Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg 109

110 Bilag fortsat Lægemidler og østrogener i indløb og udløb på avancerede renseanlæg ( ). Middelkoncentration, reduktion, analyseantal og antal analyser over detektionsgrænsen Avancerede renseanlæg Østron ng/l 17betaøstradiol ng/l Sulfamethiazol µg/l Sulfamethoxazol µg/l Trimethoprim µg/l Ibuprofen µg/l 2- hydroxyibuprofen µg/l Paracetamol µg/l Salicylsyre µg/l Furosemid µg/l Cimetidin µg/l Indløb Indløb Indløb Udløb Udløb Udløb Middel Antal analyser Antal analyser over DL Middel Antal analyser Antal analyser over DL Reduktion 75, , ,6 116, , ,7 1, , ,4 0, , ,5 0, , ,5 7, , ,6 26, , ,1 177, , ,0 44, , ,0 5, , ,6 0, , ,5 % 110 Punktkilder Bilag 1. Data for renseanlæg

111 Bilag 2. Data for industrielle udledninger Bilag 2.1 Udledte mængder NPO stoffer 2012 fra industri med særskilte udledninger. Forudsætninger for opgørelsen: Databasen WinSpv har skønnet udledninger på de virksomheder, hvor der ikke findes analysedata for NPO. Virksomhed Kommune Total-N Total-P BI5 BI5 mod. Vand m3/år A/S Hvide Sande Skibs- og Bådebyggeri Ringkøbing-Skjern A/S Sæby Fiskeindustri Frederikshavn Affaldsdepot 1) Ikast-Brande Affaldsdepot Overdrevsvej, afv. 1) Roskilde Affaldsdepot Kemisk Værk Køge, afv. 2) Køge Affaldsdepot Jens Villadsens Fabrikker 1) Ikast-Brande Afværgeprojekt, Gylling, afv. Odder Akzo Nobel Salt A/S Mariagerfjord Alfa Laval Nakskov A/S 1) Lolland Allerødvej 35 Allerød Amagerværket udl. 1 2) (nedlagt 2011) Københavns Amagerværket udl. 2 2) (nedlagt 2011) Københavns Amagerværket udl. 3 2) ( nedlagt 2011) Københavns Anslet Pølse- og Konservesfabrik Aps. 2) Haderslev Ardgagh Glass Holmegaard A/S Næstved Arla DP - Fælls Renseanlæg - DP-Nr.Vium Ringkøbing-Skjern Arla Foods A.M.B.A. Branderup Mejeri Tønder Arla Foods A.M.B.A. Høgelund Mejeri Haderslev Arla Foods A.m.b.a., Arinco Ringkøbing-Skjern Arla Foods A.m.b.a., Rødkærsbro Viborg Arla Foods amba (Akafa) Aalborg Arla Foods amba Troldhede Mejeri Ringkøbing-Skjern Asnæsværket udl. 1 Kalundborg Asnæsværket udl. 2 Kalundborg Punktkilder Bilag 2. Data for industrielle udledninger 111

112 Virksomhed Kommune Total-N Total-P BI5 BI5 mod. Vand m3/år Assens Vandforsyning, Kildebakkens Vandv., afv. Assens Beauvais A/S Holbæk Betonelement A/S, Viby Roskilde Bildemontering, København AS 1) Københavns Billund Lufthavn, udl U2A Billund Billund Lufthavn, udl U5 Billund Blokland afv. Albertslund Bornholms Andelsmejeri Bornholm Brandholms Allé 1-3, afv. Hvidovre Brydehusvej 21, afv. Ballerup Brøndby Industrikvarter, afv. Vallensbæk Børge Kristiansen & Søn A/S 1) Københavns Cheminova A/S Lemvig Cheminova-grunden, Måløv, afv. Egedal CP Kelco Køge DAKA A.M.B.A Randers Daka a.m.b.a. 2) (Nedlagt 2011) Ringsted Dalum Papir A/S, Afd. Maglemølle 2) (nedlagt 2012) Næstved Danform-grunden Frederikssund Danfoss A/S Sønderborg Danisco Cultor, Grindsted Billund Danisco Sugar (kølevand), Nykøbing Guldborgsund Danisco Sugar (procesvand), Nykøbing Guldborgsund Danish Agro (Roskilde Andel, Gadstrup) 1) Roskilde Danish Crown, Blans Afd. Sønderborg Dansk A-Træ A/S 1) Ikast-Brande Dansteel A/S Frederiksværk- Hundested DDSF De Danske Spritfabrikker A/S Norddjurs DONG Olierør A/S Fredericia Punktkilder Bilag 2. Data for industrielle udledninger

113 Virksomhed Kommune Total-N Total-P BI5 BI5 mod. Vand m3/år Duferco Danish Steel A/S Frederiksværk- Hundested Elsam A/S Flyveaskedepot, Robdrup Randers Elsam A/S, Skærbækværket Fredericia Esbjerg Lufthavn 1) Esbjerg FeF Chemicals Køge Fiskernes Fiskeindustri A.m.b.a. Frederikshavn Fjelstervang Farveri A/S Ringkøbing-Skjern Flyvestation Værløse, U11 Furesø Flyvestation Værløse, U16 Furesø Flyvestation Værløse, U17 Furesø Flyvestation Værløse, U2 Furesø Flyvestation Aalborg Aalborg Flyvestation Aalborg 1) Aalborg Flyvestation Aalborg 1) Aalborg Fredericias Kommunes Losseplads 1) Fredericia Fritz Hansen Møbelfabrik, afv. Allerød Frydensbergvej 4-6 Egedal Fynsværket, Vattenfall A/S, udl 1 Odense Fynsværket, Vattenfall A/S, udl 2 Odense Fynsværket, Vattenfall A/S, udl 3 Odense H. C. Ørsteds Værket Københavns H. J. Hansen 1) Københavns H.J. Hansen Aalborg A/S Aalborg Haldor Topsøe A/S Frederikssund Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S Thisted Harboe Bryggeri Slagelse Hasmark Vandværk, afv. 1 Bogense Hasmark Vandværk, afv. 2 Bogense Hornsyld Købmandsgård A/S Hedensted Hove Kildeplads, afv. 1) Egedal Punktkilder Bilag 2. Data for industrielle udledninger 113

114 Virksomhed Kommune Total-N Total-P BI5 BI5 mod. Vand m3/år Høfde 42 Lemvig I/S Amagerforbrænding 2) Københavns Icopal A/S 1) Ikast-Brande Industrivej 27, Hedehusene, afv. Høje-Taastrup Inter terminals SGOT (Gulfhavn Kuwait) Slagelse ITW Construction Products Middelfart Junckers Industrier A/S (Kævlesprinkleranlæg) Køge Junckers Industrier A/S (Renseanlæg) Køge Karstensens Skibsværft A/S, Hovedværft 1) Frederikshavn Karstensens Skibsværft A/S, Malerhal 1) Frederikshavn Knapholm + K. øst + afskærmning, afv. Ballerup Koldingegnens Lufthavn 1) Kolding Kommanditselskabet Danlink-Udvikling 1) København Kr. Værløse, afv. Furesø Kruseå Mejeri, Arla Foods amba. Aabenrå K-satalt A/S Uniq Nordic Kalundborg Kulturministeriet v. Det Kongelige Teater & Kbh 1) København Københavns Lufthavn Syd, afv. Tårnby Københavns Lufthavn U5, Kastrup Tårnby Københavns Lufthavn U6, Kastrup Tårnby Københavns Lufthavn U7, Kastrup Tårnby Københavns Lufthavn U8, Kastrup Tårnby Københavns Lufthavn UH, Kastrup Tårnby Københavns Lufthavn, Roskilde 1) Roskilde Launis Fiskekonserves A/S - Nielsen Fiskeeksp. A/S Frederikshavn Miljøvaskeplads Struer Havn Struer Muncks Asfalt 1) (Ingen krav til prøver) Roskilde Muncks Asfalt, tidl. Tarco Vej Ans Silkeborg Nakskov Sukkerfabrik (tidl. Danisco sugar) Lolland Punktkilder Bilag 2. Data for industrielle udledninger

115 Virksomhed Kommune Total-N Total-P BI5 BI5 mod. Vand m3/år NCC Danmark, Trige 2) Århus Nordjysk Autoophug 1) Aalborg Nordsøcenteret Hjørring Nordvestjysk Galvanisering ApS, afv. Holstebro Novopan Træindustri A/S 1) Syddjurs Nærum Industriområde (Brüel & Kjær), afv. 1) Rudersdal Odense Havn, Lindø-Terminalen Kerteminde Omya A/S (Stevens Kridtbrud) Stevens Rebbelsgrave Losseplads, afv. 1 1) Middelfart Rebbelsgrave Losseplads, afv. 2 1) Middelfart Rebbelsgrave Losseplads, afv. 3 1) Middelfart Regionalvandværket v. P. Jensen, afv. DGU ) Regionalvandværket v.p. Jensen, afv.dgu ) Lolland Lolland Reno-Nord Aalborg RGS 1) Lolland Ribe Jernindustri Esbjerg Rockwool A/S Mariagerfjord Rose Poultry A/S Holstebro Rose Poultry rensningsanlæg Jammerbugt Roskilde Andel (tidligere Danish Agro, Gadstrup) Roskilde Rødovrevej , afv. Københavns Schmidts Autolager Aps 1) Kolding Sindal Lufthavn I/S 1) Hjørring Skelby Vandværk, afv. 1) Næstved Skjern Papirfabrik A/S Ringkøbing-Skjern Skærup Fyldplads Vejle Statoil A/S Kalundborg Statoil A/S Servicestation, afv. Svendborg Steensbjerggård, afv. Frederikssund Punktkilder Bilag 2. Data for industrielle udledninger 115

116 Virksomhed Kommune Total-N Total-P BI5 BI5 mod. Vand m3/år Stena Jern og Metal Frederikshavn Stena Jern og Metal A/S København Stige Ø Losseplads Odense Stigsnæsværket, SEAS Slagelse Storstrøms Amt (depot), afv. 1) Næstved Storstrøms Amt (Depot), Afværge Faxe Storstrøms Amt (mergelgrav), afv. 1) Stevns Strandby Fiskerihavn Frederikshavn Strib Vandværk, afv. 1) Middelfart Studstrupværket / Dong Energy 2) Århus Sun, Køge Køge Sygehus Fyn, Svendborg afv. Svendborg Symfonievej 35, afv. 2) Københavns Søborg Hovedgade, afv. Gentofte Sønderborg Fornikling A/S Sønderborg SØNDERBORG KRAFTVARMEVÆRK I/S Sønderborg SØNDERBORG KVV I/S Røggaskondensering Sønderborg Tankområde Vandel 1) Vejle Teknisk Agentur, afv. (Naverland) Albertslund Thorsbro Kildepladser/ St. Vejleå, afv. Høje-Taastrup Toftebakken 5-9, afv. Rudersdal Toftebakken 5-9, afv. 1) Rudersdal Trefor, Staubyskov Vandv., afv. afv. 1 1) Middelfart Trefor, Staubyskov Vandv., afv. afv. 2 1) Middelfart Trefor, Staubyskov Vandv., afv. afv. 3 1) Middelfart Trefor, Staubyskov Vandv., afv. afv. 4 1) Middelfart Triple Nine Fish Protein A.m.b.a. Lemvig Lemvig Triplenine Fish Protein A.m.b.a. Esbjerg 2) Esbjerg Taastrup-Valby Øst, afv. Høje-Taastrup Unicon A/S Jammerbugt Punktkilder Bilag 2. Data for industrielle udledninger

117 Virksomhed Kommune Total-N Total-P BI5 BI5 mod. Vand m3/år Uniscrap A/S, København 2) Nedlagt 2011 Københavns Valdemar Birns Jernstøberi A/S, udløb 1 Holstebro Valdemar Birns Jernstøberi A/S, udløb 2 Holstebro Vamdrup Fyldplads 1) Kolding Vandrense Stignæs (Stigsnæs Industrimiljø A/S) Slagelse Vejlesvinget 1-3, afv. Ishøj Vejlesvinget 2-4, afv. Ishøj Vesterkøb 1-7, afv. Høje-Taastrup Vestkajens Maskinværksted A/S Hjørring Vestkajens Maskinværksted A/S 1) Hjørring Vildsund Blue (Vilsund Muslinge-Industri A/S) Skive Vilsund Muslinge-Industri, Aggersund Afd Vesthimmerland Vilsund Muslinge-Industri, Aggersund Afd. 1) Vesthimmerland Wartsila Danmark Hjørring Øresundsforbindelsen A/S, afv. 1) Københavns Øresundsforbindelsen A/S, afv. 1) Københavns Punktkilder Bilag 2. Data for industrielle udledninger 117

118 Bilag 3. Data for regnbetingede udledninger Bilag 3.1 Opgørelse af nedbør i Danmark i 2012 (DMI). 118 Punktkilder Bilag 3. Data for regnbetingede udledninger

119 Bilag 3.1 Punktkilder Bilag 3. Data for regnbetingede udledninger 119

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2013 Titel: Punktkilder 2013 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder,

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2014 Titel: Punktkilder 2014 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder,

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2011 Titel: Punktkilder 2011 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder, vandmiljø, monitering, miljøfremmede stoffer,

Læs mere

Titel: Punktkilder 2010. Copyright : Må citeres med kildeangivelse Naturstyrelsen, Miljøministeriet URL: http://www.naturstyrelsen.

Titel: Punktkilder 2010. Copyright : Må citeres med kildeangivelse Naturstyrelsen, Miljøministeriet URL: http://www.naturstyrelsen. Punktkilder 2010 Titel: Punktkilder 2010 Emneord: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder, vandmiljø, monitering, miljøfremmede stoffer,

Læs mere

Punktkilder

Punktkilder Punktkilder 2015 2017 Titel: Punktkilder 2015 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder,

Læs mere

Punktkilder 2006. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2006. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2006 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport 2007 Indhold FORORD... 6 1 Sammenfatning og konklusioner... 8 2 Indledning... 10 2.1 Baggrund for opgørelserne...

Læs mere

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Punktkilderapport 2007

Punktkilderapport 2007 Punktkilderapport 2007 Kolofon X Titel: Punktkilder 2007 X URL: (Hoved hjemmesideadresse til centeret) Emneord: Vandmiljøplanen, regnvand, monitering, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug,

Læs mere

Punktkilder NOVANA - Punktkilder

Punktkilder NOVANA - Punktkilder Punktkilder 2016 NOVANA - Punktkilder April 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Bo Skovmark, MST Lisbeth Nielsen, MST Anna Gade Holm, MST Revideret den 22.05.2018. Bilag 1.8 udskiftet Foto: Mariagerfjord

Læs mere

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)

Læs mere

Punktkilder NOVANA - Punktkilder

Punktkilder NOVANA - Punktkilder Punktkilder 2017 NOVANA - Punktkilder Februar 2019 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Bo Skovmark, MST Marie Buchardt, MST Thomas Frank-Gopolos, MST Lisbeth Nielsen, MST Foto: Nakskov Renseanlæg set fra

Læs mere

Punktkilder 2004. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport

Punktkilder 2004. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport Punktkilder 2004 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2005 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 1 INDLEDNING 9 1.1

Læs mere

X ISBN nr. elektronisk version: ISBE / Punktkilder X Version: Versionsdato: X Udgiverkategori: Statslig

X ISBN nr. elektronisk version: ISBE / Punktkilder X Version: Versionsdato: X Udgiverkategori: Statslig Punktkilderapport 2008 Kolofon X Titel: Punktkilder 2008 X URL: (Hoved hjemmesideadresse til centeret) Emneord: Vandmiljøplanen, regnvand, monitering, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug,

Læs mere

Titel: Punktkilder Emneord:

Titel: Punktkilder Emneord: Punktkilder 2009 Titel: Punktkilder 2009 Emneord: Resume: URL: Vandmiljøplanen, regnvand, monitering, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder. By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000 Punktkilder 1999 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Odsherred Spildevand A/S Slutrapport Januar 2015 Dette rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse

Læs mere

Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7

Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7 Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7 3. RENSEANLÆG...11 3.1 RESULTATER... 11 3.1.1 Antal, størrelsesfordeling og renseniveau...11 3.1.2 Tilledning til renseanlæggene...13 3.1.3 Antal prøver og analyser...16

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Punktkilder 2003 - revideret udgave. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2003 - revideret udgave. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2003 - revideret udgave Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2005 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002. Punktkilder 2001. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002. Punktkilder 2001. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002 Punktkilder 2001 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Punktkilder 2003. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2003. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2003 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 16 2004 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001. Punktkilder 2000. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001. Punktkilder 2000. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Punktkilder 2000 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Spørgsmål nr. 48. Svar

Spørgsmål nr. 48. Svar Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige

Læs mere

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder. Udløb Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder. Der er i alt 213 udløb fra det offentlige afløbssystem, hvoraf 119 er regnvandsudløb, og 94 er overløb fra fælleskloak. De samlede årlige vandmængder samt

Læs mere

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015

Læs mere

Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker. - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium

Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker. - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium Bo Skovmark, Naturstyrelsen 17. marts 2015 PAGE 1 Mulige løsninger for

Læs mere

Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden

Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden Spildevand Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Limfjordshandlingsplan Arbejdsgruppe 10 belastning fra punktkilder

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner

Læs mere

Miljøbelastning ved manuel bilvask

Miljøbelastning ved manuel bilvask Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-09-2016 - Opfølgning på foretræde vedlagt) MOF Alm.del Bilag 591 Offentligt Miljøbelastning ved manuel bilvask Landemærket 10, 5. Postboks 120 1004 København

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

Tilladelser til regnbetingede udløb

Tilladelser til regnbetingede udløb Tilladelser til regnbetingede udløb Lovgrundlag Datagrundlag til en tilladelse Opbygning af en udledningstilladelse U-skema PULS Bo Skovmark Oversigt over lovgivningen Miljømålsloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Herning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb

Herning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb 1 Årlige udledte mængder Belastningerne fra renseanlæg og regnbetingede udløb er opstillet i efterfølgende fire figurer fordelt på oplandene

Læs mere

vejen mellem Resen og Karup. Ledningstraceet ses i kortet til højre.

vejen mellem Resen og Karup. Ledningstraceet ses i kortet til højre. Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 4 3 Lovgrundlag 5 Plangrundlag 6 Fordebat 8 Spildevandsanlæg 9 Miljømæssige konsekvenser 11 Økonomi 13 Tidsplan 14 Berørte ejendomme 15 Miljøvurdering 17 Bilag 18 Kort -

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S Notat Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5165 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som

Læs mere

Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra?

Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra? Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra? Susanne Boutrup, Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet, Danmarks Mijøundersøgelser,

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2017 Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Juli 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund og sammenfatning...

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET

MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 142 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

Tilladelse til udledning af regnvand til Byrenden

Tilladelse til udledning af regnvand til Byrenden Tilladelse til udledning af regnvand til Byrenden Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak via regnvandsbassin til Byrenden i Nr.

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan

Tillæg til Spildevandsplan Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 22. august 2017 Sagsid 17/13852 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Omhandlende: - Boligområde nord for Eilif Krogagers Vej,, matrikel 3b og 3n, del af matrikel 26bk,

Læs mere

Nøddelund. Viborg Kommune. Forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Separatkloakering af landsbyen Nøddelund

Nøddelund. Viborg Kommune. Forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Separatkloakering af landsbyen Nøddelund Nøddelund Forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2009 2013 Rekvirent Teknik & Miljø Natur og Vand Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg Kontakt: Anders Haugstrup Rådgiver Orbicon A/S Klostermarken 12 8800

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan

Tillæg til Spildevandsplan Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 12. december 2017 Sagsid 17/21126 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Omhandlende: - Boligområde i, matrikel 19r m.fl. Guldager By, Guldager og matrikel 1d, 1aq og

Læs mere

Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R.

Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R. Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak via rørbassin til

Læs mere

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer - 1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer Planen skal skabe grundlaget for at Skive Vand A/S kan udføre alle kloakeringsopgaver. Det drejer sig om separering af flere

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2017-2027 Juni 2017 Lolland Spildevandsplan 2017-2027 Vedtaget d. 22. juni 2017 Foto på forsiden: Erik Graham Lindstrøm & Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Det åbne land 4 6.1 Administrative

Læs mere

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å)

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) VandCamp 2. og 3. december 2013 Morten Ejsing, Center for Miljø, Københavns Kommune Generel lovgivning Miljøbeskyttelsesloven ( 28) Spildevandsbekendtgørelsens

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Tillæg til spildevandsplanen. Sanering af afløbssystemet i Vorup og etablering af regnvandsbassin.

Tillæg til spildevandsplanen. Sanering af afløbssystemet i Vorup og etablering af regnvandsbassin. Sammenfattende redegørelse Tillæg til spildevandsplanen. Sanering af afløbssystemet i Vorup og etablering af regnvandsbassin. Nr. 31/2015 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til Miljøvurderingslovens

Læs mere

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg Bilag 2 Forklaring til skemaerne for: - Oplande - Udløb - Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Klintholm I/S Nedsivningstilladelse for overfladevand og perkolat. Klintholm I/S. Att.: dir. Jørgen Nestor og Martin Johansen

Klintholm I/S Nedsivningstilladelse for overfladevand og perkolat. Klintholm I/S. Att.: dir. Jørgen Nestor og Martin Johansen MEMO TITEL Klintholm I/S Nedsivningstilladelse for overfladevand og perkolat DATO 17. maj 2016 TIL Klintholm I/S. Att.: dir. Jørgen Nestor og Martin Johansen ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens

Læs mere

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema Forklaring til Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Billund Kommunes Spildevandsplan Tillæg 5 - Forslag

Billund Kommunes Spildevandsplan Tillæg 5 - Forslag Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Tillæg 5 - Forslag Tillægget omfatter: Nedlæggelse af DuPonts Renseanlæg Afledning af spildevand fra DuPont til Grindsted Renseanlæg Nedlæggelse af eksisterende

Læs mere

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center

Læs mere

Torsted. Ringkøbing-Skjern Kommune. Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan Kloakering af ejendomme omkring Torsted

Torsted. Ringkøbing-Skjern Kommune. Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan Kloakering af ejendomme omkring Torsted Torsted Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2010-2020 Kloakering af ejendomme omkring Torsted Udarbejdet den 25. oktober 2013 T i l l æ g n r. 7 t i l s p i l d e v a n d s p l a

Læs mere

Boligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup (Skelbakken II, lokalplan 03-B og Østermarken, lokalplan 03-B-14.02)

Boligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup (Skelbakken II, lokalplan 03-B og Østermarken, lokalplan 03-B-14.02) Forslag til tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2011-2014 for Brønderslev Kommune. Boligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup (Skelbakken II, lokalplan 03-B-14.01 og Østermarken, lokalplan 03-B-14.02)

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune

Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune 17. oktober 2016. Baggrund Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en masterplan for udvikling af akvakultur for perioden 2009-2015.

Læs mere

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10.

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10. Anlægsidentifikation Kommune Græsted-Gilleleje Anlægsnavn og nr. Udsholt Renseanlæg 213-27 Adresse Udsholt Strandvej 181 3230 Græsted Matr.nr. Anlægstype MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl.

Læs mere

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan 2014-2017 Side 1 af 9 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold

Læs mere

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Side 1 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Side 2 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan

Tillæg til Spildevandsplan Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. maj 2016 Sagsid 16/5923 Login hsf Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 For et erhvervsområde i Kjersing Øst på matrikel 1c, 1f, 1g, 1u, 1x, 1ab, 1ad, 1ae, 1an,

Læs mere

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan

Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Kloakering af boligområdet Asminderødhave i Fredensborg Februar 2017 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Grundlaget for tillægget... 4 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer.

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. BILAG A Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til: Oplandsareal, kloakeringstype, personækvivalentbelastning

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan

Tillæg til Spildevandsplan Tillæg til Spildevandsplan For et boligområde øst for Ulstrup Tillæg nr. 6 til Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 1999-2013 Tillæg til Spildevandsplan For et boligområde øst for Ulstrup Tillæg nr. 6 til

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Høringsudgave. Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune

Høringsudgave. Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune Høringsudgave Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune September 2011 1 Indholdsfortegnelse side 1. Baggrund 3 2. Resumé 3 3. Lov om miljøvurdering 3 4. Screening og afgrænsning

Læs mere

Statistik på ajourføring for marts - april 2014.

Statistik på ajourføring for marts - april 2014. Statistik på ajourføring for marts - april 2014. Statistik på ajourføring giver et overblik over antallet af redigeringer, herunder oprettelser, rettelser og sletninger, foretaget af de myndigheder, der

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan Det justerede betalingsprincip Skjern Papirfabrik A/S

Ringkøbing-Skjern Kommune. Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan Det justerede betalingsprincip Skjern Papirfabrik A/S Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2010-2020 Det justerede betalingsprincip Skjern Papirfabrik A/S Udarbejdet den 13. januar 2014 T i l l æ g n r. 8 t i l s p i l d e v a n d s

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 7 Det åbne land Vedtaget 15 maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND 4 1.1 Udpegning af vandområder 4 1.2 Ejendomme 4 1.3

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

Punktkilder Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport

Punktkilder Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 10 2003 Punktkilder 2002 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Miljøstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING

Læs mere

Tilladelse til udledning af overfladevand fra Stationsvej.

Tilladelse til udledning af overfladevand fra Stationsvej. Tilladelse til udledning af overfladevand fra Stationsvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak i Stationsvej til Vindinge Å,

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

KUNSTGRÆSBANER HÅNDTERING AF DRÆNVAND

KUNSTGRÆSBANER HÅNDTERING AF DRÆNVAND KUNSTGRÆSBANER HÅNDTERING AF DRÆNVAND Heidi Heeschen Maria Benavent Industri og Klima Odense Kommune HÅNDTERING AF DRÆNVAND Nedsivning Tilslutning til kloak Udledning til recipient LOVGRUNDLAG Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan Separering af fælleskloakken i den sydlige del af Grønbjerg

Ringkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan Separering af fælleskloakken i den sydlige del af Grønbjerg R A P P O R T Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan 2010-2020 Separering af fælleskloakken i den sydlige del af Grønbjerg Udarbejdet den 3. november 2017 Vedtaget i Byrådet den 13.

Læs mere

KRAV TIL OVERFLADEVAND FRA METALSKROTOPLAG

KRAV TIL OVERFLADEVAND FRA METALSKROTOPLAG KRAV TIL OVERFLADEVAND FRA METALSKROTOPLAG E N V I N A F A G G R U P P E S P I L D E V A N D O V E R F L A D E V A N D F R A F O R U R E N E T O P L A G J U R J E N D E B O E R, M I L J Ø S A G S B E H

Læs mere

Viborg Kommune. Forslag til tillæg nr. 3 til Spildevandsplan Etablering af nyt bassin ved Gl. Århusvej i Viborg

Viborg Kommune. Forslag til tillæg nr. 3 til Spildevandsplan Etablering af nyt bassin ved Gl. Århusvej i Viborg Forslag til tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2009 2013 Rekvirent Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Kontakt: Anders Haugstrup Rådgiver Orbicon A/S Klostermarken 12 8800 Viborg Sag

Læs mere

Viborg Kommune. Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan Etablering af nyt bassin ved Gl. Århusvej i Viborg

Viborg Kommune. Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan Etablering af nyt bassin ved Gl. Århusvej i Viborg Rekvirent Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Kontakt: Anders Haugstrup Rådgiver Orbicon A/S Klostermarken 12 8800 Viborg Sag 223 11-24 Projektleder: Peter Poulsen Kvalitetssikring:

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Forslag om Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune

Forslag om Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune Forslag om Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune 2009 2012 Tillæg nr. 37/2016 Separatkloakering af nyt boligområde ved Over Hornbæk - Lokalplan 620 Miljø og Teknik Indholdsfortegnelse Forord

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,

Læs mere